3B's beboerblad 3B's beboerblad - Boligforeningen 3B

3b.dk

3B's beboerblad 3B's beboerblad - Boligforeningen 3B

3B’s beboerblad

3B’s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 3 - juli 2009

3B’s beboerblad - til alle, der bor i Boligforeningen 3B - nr. 4 - oktober 2009

Urbanplanens

drenge rapper

sig gennem

hverdagen.

Ingen panik i Cirkus

Høje Gladsaxe

Side 8-11

Side 8-9

Beboerdemokrati

Petanque i Vestergården

Bjarne ønsker at gøre en forskel

Beboerne i Vestergården 1 hygger

og er derfor med i afdelingsbestyrelsen

i Rådmandsbo.

sig med både petanque og mad.

Side 11

Side 4-6

Fødselsdag Passer du på i Grønhøj miljøet?

Rikke Få inspiration var med fra til at Kaysergården

fejre Grønhøjs

og Egedalsvænge fødselsdag med til, snobrød hvordan og du

kagemand. kan passe på miljøet.

Side 14-15 4-6


Leder

Kolofon

Ansvarshavende redaktør

Bent Frederiksen, adm. direktør

Redaktion

3B’s kommunikationsudvalg

Susanne Helmark

Anni Gregersen

Anders Brøgger

Finn Hansson

Kommunikationschef

Anette Hertz (DJ), 3B

ahz@3b.dk

Kommunikationsmedarbejder

Camilla Gregers-Høegh, 3B

cgh@3b.dk

Kommunikationsmedarbejder

Mette Egemose Hansen, 3B

meh@3b.dk

Fotos:

3B’s fotoarkiv,

medmindre andet er angivet

Tryk og produktion

Formula A/S

Oplag 12.000

Bladet udgives af

Boligforeningen 3B

Kronprinsessegade 14

1306 København K

beboerblad@3b.dk

www.3b.dk

Næste nummer

April 2010

Deadline den 18. januar 2010

Villy Sørensen

Formand for 3B

Her kort før klimatopmødet i København…

Lige før sommerferien – nærmere bestemt den 24. juni 2009 – var

der repræsentantskabsmøde i 3B. I alt 102 afdelingsbestyrelsesmedlemmer

fra i alt 37 afdelinger mødte frem for at sætte deres præg på

boligforeningen.

På mødet fik 3B ny 2. næstformand, nemlig Robert Nielsen fra Remisevænget

Nord.

Samtidig blev den samlede bestyrelse reduceret til den størrelse,

den skal have fremover, nemlig 15.

Se den nye bestyrelse på bagsiden. Vil du vide, hvem der sidder i

de enkelte udvalg, kan du gå ind på www.3b.dk under beboerdemokrati.

Her kan du også læse mere om de enkelte udvalgs arbejde.

Miljøet i fokus

Tiden nærmer sig for den store klimakonference. Mange af vores beboere

– og mange afdelingsbestyrelser – har helt naturligt allerede

fokus på at spare på det dyre forbrug og i det hele taget at opføre sig

miljømæssigt ansvarligt.

Jeg er i den forbindelse glad for at se, at flere på deres afdelingsmøder

har valgt at sætte penge af i budgettet til at gøre en aktiv

miljøindsats. I både Kaysergården og Egedalsvænge har de på hver

sin måde sat fokus på miljøet. Det kan du læse mere på om side 6

og 7.

Også i bestyrelsen er vi optaget af, hvordan vi kan passe på miljøet.

Det er blandt andet baggrunden for, at vi har en miljøgruppe i

3B, som har til opgave i samarbejde med afdelingsbestyrelserne og

jer beboere at føre vores ambitiøse miljøpolitik ud i livet.

Det kommer både os – og vores efterkommere til gavn.

Også fokus på det sociale miljø

Målet med vores boligsociale arbejde er godt naboskab og social balance

i vores afdelinger.

At der bliver taget hånd om sårbare beboere og grupper af beboere,

og at vi er vågne over for problemer, så vi er klar til at gøre en

indsats, inden det bliver for sent.

Afdelingsbestyrelserne gør allerede et stort arbejde, og mange afdelinger

har gode, tilbagevendende fælles aktiviteter. Læs fx denne

gang om Cirkus Panik i Høje Gladsaxe. Det kan man kun komme i

godt humør af.

Men nogle steder er der bare brug for mere end det. Det har bestyrelsen

sat ekstra fokus på og har blandt andet vedtaget en politik

for indsatsen. Den vil jeg fortælle meget mere om i næste udgave af

bladet.

Med de ord ønsker jeg alle en rigtig god læselyst.

3B’s beboerblad – til alle, der bor i

Boligforeningen 3B

nr. 4 – oktober 2009

2

Villy Sørensen

Formand for Boligforeningen 3B


Indhold

Okt ’09

Forsiden

Billedet er fra Høje Gladsaxe, hvor

pigerne har det rigtig sjovt på hoppepuden.

Bagsiden

3B’s bestyrelse 2009

05

Miljøtema.

I Kaysergården og Egedalsvænge gør de lidt ekstra for

miljøet. Hvad kan du gøre som beboer..?

12

Efterårsaktiviteter

På med huer, frakker og halstørklæder,

for nu skal vi bygge drage.

02… Leder

04... Miljøtema:

Klimakonference 2009

Hvad kan du som beboer gøre?

05... Spar på både strøm og vand

– hvordan?

06… Kaysergården sparer på strømmen

07... Egedalsvænge: Dåser kan og

14

Lejlighedssammenlægning

Et anderledes projekt tager form på

Østerbro, hvor afdelingen Australiensvej

laver sammenlægninger af

lejligheder.

skal genbruges

08... Cirkus Panik - ingen grund til panik

11... Petanque i Vestergården 1

12... Efteråret er kommet - tid til

at hygge både ude og inde

14... Lejlighedssammenlægning på

Australiensvej

16... Ny legeplads eller flere parkeringspladser?

Højstensgård fik ny legeplads

20

Sidste nummers krydsordsvinder

Bodil løste krydsorden og sendte sit

svar ind til 3B. Hun vandt et gavekort

til BilletNet – nu skal hun ind og se

Paul Potts med sin mand.

17... Søg 3B bolig online

18... Bogen, du bare må læse:

Jordens Søjler

19... På vej hjemmefra

20… Overrask din gode nabo

»Beboerdemokrati« gav pote

21… Hyggehjørnet

22… Spørg 3B – beboernes brevkasse

3


Fokus

på miljøet – klimakonferencen

I december 2009 holdes årets klimakonference i København.

Helt præcist varer den to uger fra den 7. til den 18.

december i Bella Center.

Navnet på klimakonferencen er COP15. COP står for Conference

of the Parties, dvs. partskonference. Det er det øverste

organ for FN’s Klimakonvention og består af miljøministre, der

mødes en gang om året for at drøfte klimakonventionens udvikling.

COP15 er den 15. i rækken af konferencer, og alle

lande, der har underskrevet FN’s Klimakonvention, er repræsenteret.

Ministre og embedsmænd fra 192 lande deltager i

konferencen, og herudover deltager også forskellige organisationer.

Det overordnede mål for det danske værtskab for FN’s klimakonference

i 2009 (COP15) er at indgå en ambitiøs og global

klimaaftale for perioden efter 2012.

Læs mere om klimakonferencen på COP15’s danske hjemmeside:

http://da.cop15.dk.

Som boligforening har vi også et ansvar for miljøet, og vi

sætter her fokus på, hvad der foregår i afdelingerne på miljøområdet.

Derudover giver vi forslag til, hvad du som beboer

kan gøre for miljøet. ◄

/cgh

Pas på miljøet – Hvad kan du som beboer gøre?

Der er mange måder, du som beboer kan

være med til at passe på miljøet – og

endda spare penge. Her kan du læse

nogle enkelte råd, men du kan læse

meget mere på www.miljøogsundhed.dk,

www.elsparefonden.dk og

www.1tonmindre.dk.

Spar CO 2

Plastik er meget belastende for miljøet.

Ved at vælge et indkøbsnet i stedet for

plastikposer, når du handler, er du med

til at beskytte miljøet. Hvis du plejer at

købe fx fire plastikposer om ugen, kan

du reducere CO 2

-udslippet med 16 kg pr.

år og sparer samtidig 400 kr., bare ved at

genbruge i stedet.

Når du vasker, kan du med fordel hænge

tøjet til tørre i stedet for at bruge tørretumbleren.

Hvis du tre gange om ugen hænger tøj op i

stedet for at bruge tørretumbler, reducerer du CO 2

-udslippet

med 210 kg pr. år og sparer 710 kr.

Hvis du slukker helt for tv, stereoanlæg og DVD frem

for at lade dem stå på standby, reducerer du CO 2

-

udslippet med 110 kg pr. år og sparer 405 kr.

Vask tøjet med omtanke

Mange vasker fx sengetøj ved 95 °C for at dræbe husstøvmiderne.

Men faktisk bliver husstøvmiderne allerede

dræbt ved en temperatur på 60 °C, og tøjet kan

faktisk blive rent i koldt vand, hvis vi bruger det

rette vaskemiddel. Hvordan du vasker, kan

gøre en stor forskel for klimabelastningen.

Hvis du fx halverer vasketemperaturen

fra 40 °C til 20 °C, sparer du 55 % af elforbruget.

Det er en god idé at fylde maskinen op,

hver gang du vasker, da to gange én vask

med halvfyldt maskine bruger væsentligt

mere vand og energi end en enkelt vask

med fyldt maskine. Korte programmer kan også

være dyre i drift, da vandet skal være varmere for at

give det samme vaskeresultat. Det er især opvarmningen af

vandet, der bruger energi i maskinen. ◄

/cgh

4


Elafgifterne stiger

– spar på strømmen

På DONGs hjemmeside kan du finde mange gode råd om,

hvordan du sparer på energien. Her er et udpluk af gode

råd om, hvordan du sparer i køkkenet:

• Kog æg i en halv deciliter koldt vand: Du behøver ikke at

fylde gryden med vand, når du skal koge æg. Det er nok med

en halv deciliter vand. Du skal bare huske låget. Læg æggene

i gryden med vand og skru helt op for blusset. Skru ned

på laveste blus, når det damper kraftigt under låget. Herfra

skal du tage tid: 6 minutter for blødkogte æg og 12 minutter

for hårdkogte æg. Hvis du gør sådan, sparer du 50 % af den

strøm, du ellers ville bruge.

• Sæt kagen i en kold ovn: Det er ikke nødvendigt at varme

ovnen op, før du sætter brød eller kager til bagning i ovnen

(medmindre du har småkager eller indbagt is på menuen).

Du kan med fordel udnytte både før- og eftervarme, hvis du

skal lave noget, der skal have mere end en halv time i ovnen.

Sæt brødet eller kagen i en kold ovn og sluk 5-10 minutter

før, den skal ud. På den måde kan du spare helt op til 25 %

af den strøm, du ellers ville bruge.

• Brug ikke altid elkogeren: Det er en myte, at det betaler sig

at »forkoge« vandet til pasta i elkogeren. Koger du vandet for

derefter at hælde det i en kold gryde, bruger du faktisk mere

energi, fordi du både skal varme elkoger og gryde op. Hvis

du bare skal koge vand til fx te, kaffe eller andet, er elkogeren

dog det energirigtige valg.

Se mange flere gode råd på: www.donenergy.dk. Klik på »Energiforum«

under punktet »Privat« og derefter på »Spar energi«

og »Klimatips«. ◄

/cgh

Vandspareråd på

10 forskellige sprog

Mange gør en stor indsats for at spare på el, vand og varme,

både af hensyn til miljøet og økonomien. Nu kan folderen

»Spar vand – spar penge« printes på hele 10 fremmedsprog.

Folderen kan printes ud direkte via 3B’s hjemmeside. Den ligger

under »Beboere« og »Råd til vand«. Folderen findes på

dansk, arabisk, engelsk, farsi, kurdisk, russisk, somali, spansk,

tyrkisk, tysk og urdu. Giv den gerne videre til familier, der ikke

læser dansk. På den måde kan alle hjælpe med at spare penge

og få styr på vandforbruget.

Foto: nvh

4 gode råd fra folderen:

• Hold øje med, om toilettet løber: et toilet der løber, også

selvom det er så lidt, at det næsten ikke kan ses, kan bruge

næsten 300 liter vand i døgnet. Det bliver til cirka 110 m 3 om

året og koster over 4.500 kroner! Kontakt derfor ejendomskontoret,

hvis toilettet løber.

• Sørg for, at vandhanen ikke drypper. En vandhane, der

drypper, kan bruge 20 liter vand i døgnet. Det koster 300

kroner om året. Kontakt derfor ejendomskontoret, hvis

vandhanen drypper.

• Kog grøntsager i mindst muligt vand – du sparer både

vand og strøm, og så er det faktisk sundere!

• Anskaf en sparebruser, så bruger du cirka halvt så meget

vand. ◄

/cgh

5


Kaysergården sparer på strømmen

Et fald i det fælles elforbrug på 10 %, svarende til 4.800

kWh, er resultatet af en række handlinger, som varmemester

Jan Eggertsen sammen med afdelingsbestyrelsen har

gennemført i Kaysergården i København.

- Vi har blandt andet installeret lydsensorer i parkeringskælderen.

Lydsensorerne reagerer både ved bevægelse og lyd, og

lyset tændes derfor, når der kommer en bil kørende eller en

person gående. Så længe der er lyd eller bevægelse i parkeringskælderen,

vil lyset være tændt. Når lyden eller bevægelsen

stopper, slukker lyset automatisk. På den måde er lyset kun

tændt, når der er behov for det, og det giver en tryghed for beboerne,

fortæller Jan Eggertsen. Han har været varmemester i

Kaysergården i seks år, og på den tid er der sket meget.

finde et billigere og mere miljørigtigt alternativ med det samme,

fortæller Jan Eggertsen og henviser blandt andet til udskiftningen

af pærer i afdelingen. Ved opgangene og i kældrene er pærerne

fx skiftet ud med 7 watts pærer, hvor det før var 60 watts

pærer.

Jan går meget op i, at beboerne er med til at passe på miljøet.

Når der fx flytter nye beboere ind, fortæller Jan dem lidt om,

hvad man kan gøre. Han sørger altid for at få en god dialog. De

skal ikke føle sig pressede, men i stedet få lyst til selv at tænke

miljørigtigt.

- Beboerne kan også altid komme ned til en snak og få råd

om, hvordan de kan spare fx på strømmen. De kan altid spørge,

og hvis jeg ikke selv kan svare, prøver jeg at finde et svar, fortæller

han.

Fra tanke til handling

Det er omkring halvandet år siden, Jan Eggertsen begyndte at

overveje, hvordan de kunne spare på energien i Kaysergården.

Han synes, det er et spændende område, og derfor er han også

personligt engageret i projektet med at gøre afdelingen mere

miljøvenlig. Der er blandt andet sat en batterikasse op, og beboerne

sorterer affaldet i brændbart og jern. Derudover har de fået

installeret et miljøskab, hvor beboerne kan aflevere rengøringsmidler,

kemikalier og maling, så det ikke bliver blandet sammen

med det almindelige husholdningsaffald. Meget er altså allerede

sat i værk for at hjælpe miljøet, men lige nu har Jan specielt

fokus på strømmen.

Fokus på miljøet

- Når noget går i stykker og skal skiftes, kan jeg ligeså godt

Mange planer

Med sine blot 79 lejemål er Kaysergården en mindre afdeling,

men de prøver at spare, hvor de kan. Jan har fx fået justeret

pumpeindstillingen og har flere planer for fremtiden.

- Varmecentralen kører nu på en ny pumpe, der kører op

og ned i tryk, afhængig af behov. De nye pumper kører på

230 volt i stedet for de tidligere 400 volt, men har samme

kapacitet. Vi vil også gerne skifte vores varmtvandsbeholdere

ud. Lige nu har vi to 3.000 liters beholdere, der altid er

varmet op til 56 grader. Vi vil gerne have en mindre beholder,

der varmer vandet op efter behov, så der altid er en lille

kapital af varmt vand, og så sørger varmeveksleren for at

varme mere efter behov. Jeg fortsætter med at finde steder

at spare – det gør hverdagen lidt sjovere, slutter Jan Eggertsen.


/cgh

Jan Eggertsen, varmemester i Kaysergården, fortæller om, hvordan Kaysergården gør en indsats for miljøet.

6


Egedalsvænge:

Dåser kan og skal genbruges

1 ton dåser bliver til 8 ton CO 2

. Sådan

lød et af budskaberne ved 3B’s fælleskonference

om miljø i november 2008.

Det fik lokalinspektør Michael Larsen

og afdelingsbestyrelsen i Egedalsvænge

i Kokkedal til at sætte fokus på

miljøet.

- Vi var allerede i gang med at gøre en

indsats for miljøet, men at et ton dåser

bliver til otte ton CO 2

, satte processen op

i et højere gear, fortæller Michael Larsen.

Han har været lokalinspektør i Egedalsvænge

i tre år og synes, det er et fantastisk

sted at arbejde. Det irriterede dog

både ham og hans medarbejdere, at der

lå dåser og flød alle vegne.

Let information

Hele miljøarbejdet sker i tæt og aktivt

samarbejde med medlemmerne af afdelingsbestyrelsen.

De stod fx bag en informationsseddel,

som blev delt ud til alle

beboere. Her forklarede de, hvordan dåser

belaster miljøet – og hvad man som

beboer selv kan gøre. Blandt andet informerede

de om, at 10 tomme aluminiumsdåser

kan blive til otte nye dåser, hvis de

bliver indsamlet og genbrugt. Derimod er

dåser, der bliver smidt ud sammen med

husholdningsaffaldet, med til at belaste

miljøet. Helt konkret udvikler de farlige

røggasser i forbrændingens ovne og efterlader

store mængder slagger – faktisk

kommer der 90 kg slagger fra 100

kg dåser. Derudover kræver det 95 %

mindre energiforbrug at lave en dåse af

genbrugt aluminium, end det gør at lave

en helt ny.

I Egedalsvænge kan beboerne derfor

nu aflevere alle de tomme øl- og sodavandsdåser

på ejendomskontoret i åbningstiden.

Uden for åbningstiden kan

de aflevere dåserne i materielgården ved

kontoret. Så sørger medarbejderne for, at

de bliver bortskaffet på den rigtige måde.

Startede med et tilbud

Tanken om, at vi skal passe på miljøet

har egentlig altid været der, men processen

i Egedalsvænge startede for alvor for

to år siden, da Fredensborg Kommune

spurgte, om Egedalsvænge ville teste et

sorteringssystem for farligt affald.

- Vi opfyldte alle krav om plads og bure

til at sortere – nu skulle det bare sorteres

rigtigt. Det er jo let at sortere, det kræver

bare en anden tankegang, fortæller

Michael Larsen. Han fremhæver dog, at

selv om man sparer penge ved at genbruge

tingene, så koster det også penge.

Når hans medarbejdere bruger ekstra tid

på at passe på miljøet, kan det ikke undgås,

at der går arbejdstid fra fx at holde

de grønne områder. Men resultatet af

miljøtankegangen er til gengæld let at få

øje på.

Mange dåser

På bare 10 uger har de i Egedalsvænge

samlet 13 sække med dåser, og i hver

sæk er der ca. 350 maste dåser. Det er

ca. 455 dåser – om ugen! Varmemester

Tommy Hansen møder hver dag lidt før

for at mase dåserne sammen i en smart

anordning, der er skruet fast på en af pælene

på affaldspladsen. Dåser af jern bliver

sorteret fra og kommer i en container

til jern, men alle dåser af aluminium bliver

mast og puttet i skraldesække. I løbet af

ganske få minutter har Tommy mast 20-

25 dåser.

Beboernes velvillighed til at aflevere

dåserne er i første omgang den vigtigste

faktor – og den velvillighed har de i Egedalsvænge.

- Vores afdelingsbestyrelse er meget

engageret og er meget aktive omkring

miljøarbejdet. De kommer endda med

dåser fra deres naboer. Men det er vigtigt

hele tiden at gøre opmærksom på det

for at holde genbrugstanken ved lige. Vi

mangler meget endnu i forbindelse med

miljøarbejdet, og vi har gang i mange tiltag,

men vores første fokus var skrald,

heriblandt dåser, slutter lokalinspektør

Michael Larsen. ◄

/cgh

Tommy Hansen, varmemester i Egedalsvænge, demonstrerer, hvordan de presser dåserne

sammen, så der kan være flere i en affaldssæk.

7


Cirkus

panik

– ingen grund til panik

► af Camilla Gregers-Høegh, cgh@3b.dk

Lad festen begynde

En duft af eksotisk mad, en knaldorange

hoppeborg og en scene med musik

og dans. Det er lørdag aften, og cirkusugen

begynder traditionen tro med

en festaften, der er åben for alle. Boder

med mad, slik og neglelakering er

bare nogle af de ting, man kan finde i

Høje Gladsaxe denne eftermiddag. Råb

fra flere drenge afslører en oppustelig

fodboldbane, og lyden af en bold mod

et bat fortæller, at man også kan øve

sig i cricket. Her er noget for alle – og

vigtigst af alt: her er plads til alle. Mange

børnefamilier er dukket op for at være

med til at hygge, men også mange ældre

er kommet.

Solen skinner fra en skyfri himmel, og

fornemmelsen af at være på ferie kommer

snigende.

Amalie, 9 år

»Det er sjovt at være med, fordi man lærer ting, man ikke har

kunnet før. Og så er de søde hernede og tager godt imod

os og hjælper os med at lære det. Jeg var også med sidste

år, og der prøvede jeg både trapez, akrobatik og et-hjulet

cykel. I år skal jeg lave trapez og akrobatik, for det med den

et-hjulede gik ikke så godt.«

- Jeg håber, det udvikler sig, så der kan

komme flere boder næste år, fortæller

Jannie Møgelgaard fra Beboerrådgivningen.

Hun står for arrangementet og

var den, der oprindeligt fik Cirkus Panik

til Høje Gladsaxe.

Solskin, ethjulede cykler, linedansere,

grin og snak – og selvfølgelig

cirkusmusik. Cirkus Panik er kommet

til Høje Gladsaxe. I en uge er et

almindeligt boligområde forvandlet

til fest, cirkus og fællesskab.

Den 27. juni starter cirkusugen med fest,

markedsplads og boder, og fra mandag

til torsdag er der fuld fart på cirkusskolen.

Torsdag aften bliver det hårde arbejde

afsluttet med en stor forestilling,

udført af de 80 børn, der er med i cirkusskolen.

En af mødrene fortæller:

- Det er fantastisk. Børnene er helt

vilde med det. Jeg har lyst til at støtte

projektet, og jeg synes også, jeg er nødt

til det for at støtte det sociale

fællesskab her. Projektet

betyder sammenhold,

og

vi lærer hinanden

bedre at kende.

Der kommer også større

forståelse mellem forskellige nationaliteter.

Det er rart at se, at det kan

lade sig gøre, og der kommer så mange,

fortæller Annemette B. Kaas, som

er mor til Amalie.

Rundt omkring har folk slået sig ned på

tæpper eller ved de opstillede borde og

bænke. Der er mange hyggekroge, og

efterhånden som eftermiddagen går på

hæld, kommer flere beboere og naboer

til.

På scenen viser en gruppe børn fra

den lokale fritidsklub danse fra forskellige

kulturer, blandt andet mavedans. Der bliver

grinet og klappet, og alle hygger sig.

Fjerde år med cirkus

Cirkus Panik i Høje Gladsaxe startede

for fire år siden. Det første år betalte

Dansk Røde Kors for, at Cirkus Panik

kom til Høje Gladsaxe og lavede cirkusskole

med børnene. De efterfølgende

år har Jannie Møgelgaard søgt penge til

projektet, og i år har de to medvirkende

SFO’er og klubben også bidraget økonomisk.

8


Noah, 7 år (th)

»Det er første gang, jeg er med, og jeg har prøvet næsten

alt, fx at gå på line. Jeg skal også prøve de små

cykler, og jeg vil gerne prøve at gå på stylter. Det er

sjovt at være med, fordi man møder andre børn, og

man lærer at køre på de små cykler.«

Malte, 8 år (tv)

»Det er tredje gang, jeg er med. Det er sjovt, fordi

man kan prøve en masse ting, og man er sammen

med andre. Jeg har både prøvet at gå på line

og køre på et-hjulet cykel og de små cykler. Jeg vil

også gerne prøve at gå på stylter.«

Det startede med at være et lille projekt,

hvor der kun var cirkusskole og grillhygge.

I år har det udviklet sig til også at

Tina og Malte bor ikke i Høje Gladsaxe,

men kan være med, fordi Malte går i

klubben.

inkludere markedsplads, ældredans og

aktiviteter for unge om eftermiddagen.

Forældrene er meget begejstrede

for projektet, som skaber sammenhold

både blandt børnene og blandt de voksne

i området. Tina Lund, der er mor til

Malte på 8 år, fortæller:

- Det er fantastisk. Børnene elsker

dette frie gøglerliv, hvor de får lov til fri

leg og at prøve sig frem med forskellige

ting. Paul og Tatiana (ejerne af Cirkus

Panik) er fantastiske til at få alle til at

være med. Cirkus Panik

betyder rigtig meget.

Cirkusskolen

Fra mandag til torsdag er der fuld fart på

cirkusskolen, hvor 80 børn fra to SFO’er

og en klub deltager.

Mandag formiddag starter ejerne af

Cirkus Panik, Paul Steen og Tatiana

Thomsen med at forklare børnene reglerne

for ugen. Derefter opfører de sammen

med deres hjælpere en cirkusforestilling

med ild, linedansere, jonglering

og ethjulede cykler. Den lokale børnehave

er inviteret til at se på, og flere af

børnene sidder med åben mund og er

Louise, 7 år

»Det er dejligt at være med, fordi mine venner er tæt på. Og

så er det sjovt, fordi man prøver alt muligt. Det er anden

gang, jeg er med, og sidste gang dansede jeg. I år vil jeg

gerne lave trapez, det er sjovest. Jeg har prøvet det før til

gymnastik.«

Det dybt optagede af forestillingen.

er samlende

Specielt et nummer med ild skaber en

for hele

lokalområdet, for

blanding af forbavselse og grin fra tilskuerne:

Paul sluger ild.

der kommer mange - Vil I smage?, spørger han, mens

udefra og ser forestillingen.

han går rundt til børnene.

- Neeej!, råber flere af børnene og

rykker væk, når han nærmer sig.

De tilmeldte børn ser forventningsfulde

på forestillingen – om blot tre dage er

det deres tur til at stå i manegen og vise

deres talenter.

Afsluttes med et brag

Cirkusskolen afsluttes nemlig torsdag

aften med et brag af en forestilling. Teltet

er fyldt med smilende familier og naboer.

Det er tid til cirkus, og alle 80 børn

stråler, da de syngende kommer ind i

manegen. Sangen er skrevet specielt til

formålet. Lidt hop og spjæt vidner om,

at børnene er meget spændte og engagerede

i forestillingen.

- Og nu er det tid til aaaakrobaterne!,

råber Tatjana med et smil efter indmarchen.

I manegen dukker et virvar af kolbøtter

og vejrmøller op i form af 19 veloplagte

børn, der både kan gå i spagat og

bro – og lave flotte opstillinger ved at

stå på hinanden. I kanten af manegen

spiller musikerne festlig cirkusrock, og

Tatjana rocker engageret med.

Derefter følger et farvestrålende show

med vimpler, en fascinerende opvisning

på miniaturecykler og dygtige dansere.

Som i ethvert cirkus er der selvfølgelig

også klovne, der blandt andet udfører

9


det klassiske lagkageshow.

Efter ethjulede cykler og djævelsticks

er det tid til en tur til Kina:

8-10 børn stiller op med snurrende

tallerkener på pinde.

- I må hjem og lege med det

musselmalede – I må gerne for

mig, griner Tatjana i mikrofonen.

Der bliver både jongleret og gået på

line. Og naturligvis har Cirkus Panik

også deres egne trapezkunstnere.

- Åhh, udbryder publikum, da en

dreng pludselig hænger i én arm

og drejer rundt. Et kort øjeblik ser

det ud til, han falder ned, men det

er bare en del af showet, og tilskuerne

klapper begejstret.

Lina, 12 år

»Jeg er med til som medhjælper, hvor jeg fx skal dele

is ud og hjælpe ved øvelserne. Men jeg var selv med

forrige år, hvor jeg lavede hulahop. Det sjove ved Cirkus

Panik er, at man får lov til at prøve alle mulige ting,

man ikke får lov til at prøve hjemme. Og så får man

nye venner.«

Merva, 12 år

»Jeg har været med i Cirkus Panik alle år, så i år er mit

fjerde år her. Alle er søde mod hinanden, og her er rart

at være. Jeg har før prøvet lidt af hvert, fx trapez og

akrobatik. Trapez er sjovest. Men i år er jeg med som

medhjælper.«

Cirkus HG i panik

På medhjælpernes trøjer står »Cirkus

HG i panik«. HG står for Høje

Gladsaxe – men her er ingen

grund til panik. En fantastisk uge

og en vellykket forestilling er slut,

og tilbage står et cirkustelt fyldt

med legende børn. Ved bordene har

forældre og naboer taget plads: forestillingen

afsluttes med fælles spisning

med medbragt mad. Grillen er

tændt, og der er kø for at lægge

mad på. Stemningen er afslappet

og god, og forældrene er meget

tilfredse med hele projektet.

- Det er meget spændende. Det

er en god aktivitet i stedet for at spille

computer. Og det er en god sommerferieaktivitet

for børn, hvis forældre ikke

har råd til at rejse. Jeg synes, det

skal blive ved med at være der, for

det er også den bedste måde for

udlændinge at tale med danskere

på. Børn samler forældrene, og

der opstår mere venskab. Mine

børn er meget glade for cirkusset, og

når børnene har det godt, har jeg det

også godt, fortæller Iraj Nabavi, som

er far til Niko.

Solen er ved at gå ned, og Cirkus

Panik gør klar til at pakke

sammen for i år. De skal ud til en

masse andre arrangementer, men

mon ikke, de vender tilbage til Høje

Gladsaxe til næste år? ◄

Saynab, 7 år

»Det er første gang, jeg er med. Det sjoveste er at skulle

optræde, og jeg vil gerne prøve lidt af det hele.«

Viktor, 8 år

»Her er rart at være, og det er sjovt at lave cirkus. Jeg

skal prøve lidt af det hele, især de små cykler.«

Kasper, 9 år

»Det er anden gang, jeg er med, og det er sjovt, fordi

vi prøver alle mulige ting. Jeg vil gerne køre på små

cykler og prøve diablo, djævlespil.«

Niko, 6 år

»Det er første gang, jeg er med. Det er sjovt, for i cirkus

laver man alle mulige ting. Jeg vil gerne gå på line og

lege med vimpler.«

10


Petanque

i Vestergården 1

Det er mandag aften i Vestergården 1. Et par enkelte regndråber

falder, og skyerne truer med mere, men grin og snak

vidner om, at et muligt regnvejr vil blive trodset. Der er lagt

op til petanque, og det vil de 12 fremmødte beboere helst

ikke gå glip af.

- Skub lige lidt til min, bliver der råbt fra den ene ende af banen.

- Nej!, er svaret fra den anden ende.

Spillet er i fuld gang, og der bliver råbt og grinet. Nogle snakker

om fødselsdage og krydderurter, mens de forskellige hold

spiller på skift mod hinanden. Vel går snakken lystigt, men alle

har alligevel styr på, hvornår det er deres tur. Lise står ved en

rød skraldespand og holder styr på pointene, så den rigtige

vinder i sidste ende bliver fundet.

Startede med cykling

Gruppen startede egentlig med at cykle sammen. Det var Henrik

Christiansen og hans kone, der i maj 2008 tog initiativ til at

starte Team Udsyn, der har til formål at lave arrangementer for

beboerne i Vestergården 1 – og alle andre, der er interesserede

i at være med. De startede med at cykle en til to gange om

ugen i sommerperioden. Det blev hurtigt populært. I vinteren

2008 startede de anden del af Team Udsyn:

udflugter til forskellige udstillinger, museer

og lignende en gang om måneden.

– Vi går altid et par kilometer til udstillingen

på spændende ruter, så turen i sig selv bliver

en oplevelse, fortæller Henrik Christiansen.

I foråret 2009 foreslog Lilian Rasmussen,

at petanque skulle være endnu

en aktivitet, og det blev en realitet 4.

maj 2009. Hver mandag kl. 19 møder

10-12 beboere op ved petanquebanen både for hyggens

og spillets skyld. De fleste af petanquespillerne er

også med på cykelturene – simpelthen, fordi det er så

hyggeligt, som flere af beboerne udtrykker det.

Plads til både seriøst spil og hygge

Denne mandag er første runde afsluttet, og det er tid til en

pause. Alle medbringer kaffe, øl, kager eller hvad man har

lyst til, som de hygger sig med i pergolaen mellem spillene.

Solen er efterhånden begyndt at bryde igennem

skyerne samtidig med, at tusmørket stille kommer snigende.

Snakken går livligt om strikkeopskrifter og andre hverdagsting.

- Ja, vi får diskuteret lidt af hvert på sådan en mandag aften,

fortæller Lilian Rasmussen. Hun har boet i Vestergården 1 i tre

år, og hun nyder fællesskabet:

- Vi elsker at komme herned, her er bare så hyggeligt.

Evy på 51 har kun boet i Vestergården 1 i 1½ år, men hun

er enig:

- Det er det bedste sted, og det er superskønt at være med

til petanque. Det betyder rigtig meget, specielt fællesskabet,

men spillet er også sjovt. Hvis jeg blev spurgt om, hvor jeg

ville bo, hvis penge ikke var et spørgsmål, så ville

jeg stadig bo her, fortæller hun.

Efter kort tid har Kurt drukket sin kaffe

og er gået tilbage til banen for

at træne et par kast, mens

de andre snakker videre.

Lidt efter følger endnu en

spiller, og efter en halv times

tid er alle på banen

igen – klar til at give den alt,

hvad armen kan kaste.

- Ej, Dorthe, det var flot. Nu har

vi nemlig to foran, udbryder en af

spillerne begejstret til sin holdkammerat.

Beboerne er på petanquebanen

resten af aftenen, hvor de

hygger, griner og snakker, til

det bliver mørkt. Og der ses

de igen de næste mange

mandage, lige indtil efteråret

for alvor sætter

ind. ◄

/cgh

11


Efteråret er kommet – tid til

At hygge både ude og inde

Efterårsferien står for døren, og så er det tid til at hygge både ude og inde. Efteråret byder på både sol, regn og blæst – og

alle vejrformer kan udnyttes til hygge. Sæt jer til rette og kig på regnen udenfor, mens I nyder en kop varm te og ristede

kastanjer. Eller byg en drage og tag ud og flyv en dag, hvor det rigtig blæser.

Byg din egen drage – Bueslæde

Slædedragen findes i utallige variationer.

Det er den simpleste af alle drager og

derfor nem at bygge. Den består blot af

et sejl med to pinde til afstivning af sejlet

i højden. Slæden spændes ud af vindpresset,

og hvis vinden forsvinder, klapper

den sammen og falder til jorden.

Slædedragen er en taknemmelig flyver,

der er effektiv i selv ret svag vind. Dens

bedste flyveområde er fra let til frisk

vind.

Inden du går i gang, så læs teksten

omhyggeligt og studér tegningerne, så

går bygningen af din drage nemt.

Materialer

• 1 stykke plastik (fx en plastikpose)

• 2 pinde (2-3 mm bambusrullegardinpinde

eller lignende)

• Line til styresnor (som flyvesnoren)

• 30-100 meter flyveline (brudstyrke ca.

4-5 kg. I let vind kan en kraftig sytråd

bruges)

• 1 rulle almindelig tape, gerne 19 mm

bred, men almindelig tape kan også

bruges

• 2-10 meter 3-5 cm brede plaststrimler

til halen

Byggevejledning

1. Tegn dragen op på plastikken efter

tegningen »Måltegning«. Alle målene

er i cm. Klip eller skær den til. Den skal

være helt symmetrisk omkring en lodret

midterakse (markeret med en punkteret

streg).

Måltegning

2. Anbring dragen på et bord med bagsiden

opad. Klæb et stykke tape fast på

forsiden som vist på tegning A, punkt

1. Tape den ene af pindene fast med

klæbestrimlen, se punkt 2. Tape pinden

fast på samme måde i den anden ende.

Pinden skal spænde sejlet ud, men må

ikke bøje. Gentag det samme med den

anden pind, så resultatet bliver som på

tegning B, punkt 3. Undlad at klippe eller

skære »ørerne« på tapen, da de skal

holde pinden og spænde sejlet (plastikken).

A

3. Til slut skal der monteres en sytråd.

Styresnorens længde skal være mindst

tre gange dragens højde. I dette tilfælde

skal styresnoren altså være mindst 120

cm. Materialet kan være stærk sytråd til

denne lille størrelse.

4. Tape først en lille tynd pind, eventuelt

en halv tændstik, fast lige ud for dragens

sidespidser, se tegning C. Pinden skal

B

12


Ristede kastanjer

Ingredienser:

(Forret eller snack til 4 personer)

500 g spisekastanjer

Salt

Smør

Sådan gør du:

Skær et kryds i skallen i den spidse ende af hver

kastanje med en skarp kniv. Fordel et godt lag groft

salt i en bradepande eller et ildfast fad. Stil kastanjerne

i saltet med krydset opad. Bag dem midt i

ovnen ved 225 grader i ca. 30 minutter.

Server dem varme med rørt smør og salt. Tilsæt

eventuelt lidt hvid balsamicoeddike og salt i det

rørte smør.

hindre, at snoren skærer sig ud gennem

plastikken. Prik derefter hul i plastikken

og tapen, se tegning D.

E

C

D

5. Bind den ene ende af styresnoren fast

om pinden gennem hullet med et råbåndsknob,

se tegning E, punkt 4. Gentag

det samme i den anden side.

6. Find trækpunktet til styresnoren ved at

folde dragen på midten, så de to spidser

ligger oven på hinanden. Træk i snoren

og bind en lille løkke midt på tegning E,

punkt 5. Dette er trækpunktet, hvor flyvelinen

skal fastgøres.

7. Forsyn slæden med en lang hale

(2-5 m), der laves af plastrester klippet

i strimler på 3-5 cm i bredden. Tape

strimlerne sammen og fastgør dem midt

på dragens bagkant. Der kan placeres

en eller flere haler på bagkanten, men

placér dem symmetrisk. Se tegning E,

punkt h1 for fastgørelse af en hale.

Eller se tegning E, punkt h2 for fastgørelse

af to haler.

8. Denne lille drage kan flyves med

stærk sytråd i let vind og med 4-10 kg

line i friskere vind. Hvis dragen er tilbøjelig

til at trække til den ene side, flyttes

trækpunktet lidt til den modsatte side.

Tegninger fra Dennis Stochholm

Kilde: Dennis Stochholm,

http://dennisstochholm.dk

13


Lejlighedssammenlægning på

Australiensvej

På Australiensvej i København har beboerne godkendt et

anderledes renoveringsprojekt. Her skal flere mindre lejligheder

lægges sammen, så både de nuværende og de

kommende beboere får flere størrelser at vælge imellem.

På et afdelingsmøde den 26. maj 2009 besluttede beboerne

på Australiensvej enstemmigt at gå videre med et projekt om

at lægge flere mindre boliger sammen, så afdelingen kan tilbyde

en bredere vifte af boliger. Projektet er næste etape af en

samlet fremtidssikring, hvor der allerede er efterisoleret samt

gennemført renoveringer af el-installationer, varmeanlæg og

gårdanlæg.

Bredere udbud af boliger

- Det er vigtigt at understrege, at ingen beboere bliver sagt

op i denne forbindelse, fortæller Henrik Borre fra 3B’s byggeafdeling.

Han fortæller, at der i dag er 40 mindre boliger, og

at planen er at lægge boliger sammen, indtil der er i alt ca. 30

boliger.

- Lige nu er byggeafdelingen ved at undersøge, hvor mange

af beboerne, der er interesserede i en af Australiensvejs nye

og større sammenlagte boliger, en anden bolig i afdelingen,

eller en bolig i en af 3B’s andre afdelinger. Når resultatet af

den undersøgelse er klar, skal kommunen ansøges om at godkende

projektet, fortæller Henrik Borre.

Del af større plan

En af dem, der har været initiativtager til projektet, er formanden

for afdelingsbestyrelsen, Steffen Morild. Han fortæller:

- Projektet er en del af en større helhedsplan, hvor målet

er at sikre, at vores boliger også fremover er attraktive for de

kommende lejere. Samtidig vil vi gerne, at de nuværende beboere

skal kunne skifte bolig efter behov, og sammenlægningen

af lejligheder kommer også til at betyde, at vi har boliger til

både enlige og til familier, fortæller Steffen Morild.

Vandrette lejligheder først

Henrik Borre fra byggeafdelingen fortæller, at der er planer

om både vandrette og lodrette sammenlægninger. Man starter

dog med de vandrette lejligheder. De er nemlig billige at bygge

om og måske også lettere at få godkendt i kommunen, da det

rent praktisk let gøres ved at nedlægge den ene lejlighed og

så lægge den sammen med lejligheden ved siden af. De lodrette

sammenlægninger tager længere tid og er dyrere at gennemføre.

Det kræver nemlig, at bagtrappen nedlægges, og at

hovedtrappen brandsikres.

Steffen Morild glæder sig til at se projektet tage form:

- Vi håber på, at arbejdet med de vandrette lejligheder kan gå

i gang allerede i foråret 2010, og der vil vi så forsøge at lægge

så mange lejligheder sammen som muligt for at holde omkostningerne

nede, fortæller Steffen Morild. ◄

/cgh

14


Gårdanlægget på Australiensvej er allerede renoveret.

Nu følger sammenlægning af lejligheder,

så der bliver et mere varieret udbud.

15


Ny legeplads eller flere parkeringspladser?

Lektiecafé eller værested til de unge?

► af Anette Hertz, ahz@3b.dk

Det er dig, der som almen beboer

sammen med de andre beboere træffer

alle vigtige beslutninger om afdelingen.

Den almene boligform, som vi har den i

Danmark, er helt unik. Det er kun her, beboerne

suverænt bestemmer. Hvordan

det skal foregå, er fastlagt i love og bekendtgørelser,

vedtaget af Folketinget.

?

Det er dig, der sammen med de andre

beboere vedtager budgettet for afdelingen

– og dermed huslejens størrelse.

Det er på afdelingsmødet, I bestemmer,

hvordan afdelingen skal vedligeholdes,

fornys eller forbedres.

Det er også jer, der sammen aftaler

de regler, der skal gælde for de fælles

områder: Vaskeri, legepladser, grønne

områder, gårdanlæg, boldbaner, grillpladser

og så videre.

Afdelingsbestyrelsen – til for dig

For at sikre beboerdemokratiet, skal der

holdes mindst et årligt afdelingsmøde.

?

Her vælger de beboere, der møder op,

hvem der skal sidde i afdelingsbestyrelsen.

Man vælges for to år ad gangen.

Det betyder, at alle medlemmer i løbet

af to år har været på valg. Ingen kan

derfor »tvinge« sig til magten. Man vælges

på fuld demokratisk vis.

På mødet fremlægger afdelingsbestyrelsen

budgettet for det kommende

år, og beboerne stemmer om det.

Regnskabet viser, hvordan det gik sidste

år, og det fremlægges derfor bare til

orientering.

Idéer til næste års afdelingsmøde

Hvis beboerdemokratiet skal være andet

og mere end flotte ord, kræver det,

at du som beboer er aktiv. At du møder

velforberedt op til afdelingsmødet, kommer

med gode forslag til afdelingsbestyrelsen

og på den måde er med til at

lægge rammerne for deres arbejde.

Selv om afdelingsmødet lige er blevet

holdt, er det ikke spor for tidligt at

?

overveje, hvad du gerne vil have anderledes

i afdelingen – og hvad du synes,

der skal sættes fokus på fremover.

Måske er der noget, du gerne vil

have afdelingsbestyrelsen til at undersøge

inden næste møde? Måske skal

de – gennem administrationen – nå

at indhente nogle tilbud? Måske skal

nogle af de lokale klubber indgå i et nyt

samarbejde?

Nedenfor kan du se et eksempel på,

hvordan beboerne fik en ny legeplads i

Højstensgård. Husk, du kan altid kontakte

din afdelingsbestyrelse, hvis du

har nogle gode idéer eller tanker. ◄

Højstensgård fik ny legeplads

Det behøver ikke være afdelingsbestyrelsen, der står for

det hele. Den kan med stor fordel vælge at lade en gruppe

beboere stå for særlige projekter. Det gjorde Højstensgård,

da deres legeplads skulle renoveres.

I Herlev ligger en dejlig afdeling med 380 lejemål, der fordeler

sig mellem rækkehuse og altangangshuse. Afdelingen er bygget

i 1958 og har i 2002 afsluttet en større facaderenovering

og vinduesudskiftning.

Sidste skud på fornyelsen er en helt ny legeplads, som er

blevet til i tæt samarbejde med den lokale klub.

- Ja, den er vi stolte af, fortæller formanden Susanne Helmark,

som også er medlem af 3B’s bestyrelse. Det startede

med, at det medlem af afdelingsbestyrelsen, der har ansvaret

for legepladserne, satte sig sammen med en gruppe beboere

for at finde ud af, hvordan vi kunne få opfyldt vores ønske om

en ny legeplads. Og meget hurtigt blev det klart, at det ville

være en fordel at inddrage vores lokale fritids- og ungdomsklub,

Tvedvangklubben, så vi var sikre på, at den kommende

legeplads opfyldte børnenes reelle behov, forklarer Susanne

Helmark.

- Normalt ville det måske være afdelingsbestyrelsen, der kørte

et sådan forløb, men vi valgte altså at give den opgave videre

til de beboere, der var interesserede. Afdelingsbestyrelsen har

naturligvis været repræsenteret undervejs, men æren er fuldt

og helt de beboere, der gik aktivt ind i udvalget, understreger

Susanne Helmark.

Der var indvielse af den nye legeplads i starten af september

2009. ◄

Foto: Susanne Helmark

16


Søg 3B bolig online

3B’s hjemmeside udvikler sig hele tiden. Sidste nye skud

på stammen er webansøger.

Nu er det muligt online at blive medlem af foreningen, skrive

sig på venteliste og bagefter se, hvad nummer man står på

ventelisten. Men har du som beboer i 3B lyst til at flytte til en

af 3B’s andre boliger, kan du også bruge online-delen.

- Vi har naturligvis tænkt service over for ansøgerne, da vi gik

ind i projektet. Som ansøger bestemmer man selv, hvornår

på døgnet, man skriver sig op og tjekker ventelistenummer.

Men samtidig sparer det på sigt også telefontid hos udlejningsmedarbejderne,

der så kan tage sig af at svare på andre

spørgsmål – og ikke mindst få papirarbejdet i forbindelse med

udlejningerne på plads.

Sparer tid

For at søge bolig i 3B skal man være medlem af foreningen.

Det koster 200 kr. i medlemsandel, og før i tiden var det lidt

omstændeligt at blive medlem. Nu klikker man sig ind og betaler

med sit dankort direkte på 3B’s hjemmeside.

Bagefter kan man skrive sig op til en bolig og betale for det.

Og senere igen se, hvad nummer man står på ventelisten.

- Det vil altid give spørgsmål lige i starten, fortæller kundechef

Solvejg von Barm. Men hun understreger også, at målet

på sigt er at spare tid. Både for ansøger og for udlejningsmedarbejderne

i kundeservice:

Kræver kodeord

Sikkerheden er i top, når man søger bolig via 3B’s hjemmeside,

og man kan ikke tjekke sine personlige oplysninger, medmindre

man er logget ind.

- Det er korrekt, fortæller Solvejg von Barm, men det er let at

få et personligt kodeord. Er man i forvejen medlem, skal man

blot kontakte kunderservice – enten på mail 3b@3b.dk – eller

ved at ringe 70 20 87 00.

Er man ikke allerede medlem, skal man blot følge vejledningen

på hjemmesiden www.3b.dk, så får man automatisk sit

eget personlige login og kodeord.◄

/ahz

17


Bogen, du bare må læse:

Jordens Søjler af Kenn Follett

Vi har bedt Anni Gregersen skrive en boganmeldelse. Anni er medlem af kommunikationsudvalget

og bor i Bryggergården.

Har du også læst en god bog, du vil anbefale andre? Så skriv til beboerblad@3b.dk.

En bog som man bliver betaget af og

som er svær at slippe, når man først får

begyndt.

Til gengæld er bogen ikke sådan lige

at sidde med. Den er på 957 sider og

altså ikke lige en bog til godnatlæsning,

rent vægtmæssigt.

Bogens historie er bygget op af afsnit,

hvor vi som læsere får lov til at følge et

England med menneskers brutalitet

over for hinanden og livet blandt munke

og familier, adelige som ikke adelige.

En tyv begynder historien

Historien starter med hængning af en

tyv. En ridder, en munk og en præst er

til stede ved hængningen.

Disse tre personer bliver forbandet af

»tyvens« 15-årige kone, Ellen.

Man begynder at følge en af historiens

hovedpersoner, Tom, og hans

familie. Tom er katedralbygger. Det er

hvert fald, hvad han kalder sig selv, og

gennem hele bogen følger man ham

og hans familie. Toms hustru dør i forbindelse

med fødsel af et drengebarn.

Drengebarnet efterlades, men findes af

en munk. Munken bringer barnet til et

nærliggende kloster, hvor barnet vokser

op og bliver munk.

Tom støder senere på Ellen, som har

søgt tilflugt med sin søn i skovene nær

et kloster, hvor Toms fundne søn også

opholder sig.

Tom, hans to ældste børn, Ellen og hendes

søn drager videre sammen. Han for

at finde arbejde som katedralbygger,

hun for at være sammen med Tom og

hans familie.

Voldsom tid

Tiderne er urolige, og soldater myrder

for et godt ord. Det går blandt andet ud

over en lille familie, hvor faderen og moderen

bliver brutalt dræbt for øjnene af

deres to små drenge.

Disse to drenge, Philip og Francis, bliver

reddet af en abbed, som tager drengene

med til klostret i nærheden. Det

samme kloster, hvor Toms lille fundne

søn vokser op. Drengene vokser op og

bliver selv munke.

Historien fortsætter med sammenfletning

af Toms og familiens oplevelser og

livet i klostret, hvorfra Philip senere søger

og får stilling som prior i et større

kloster, og Francis får stilling som sekretær

blandt andet for en dronning. Vi følger

med andre ord livet, som det former

sig hos ridderen, munken og præsten.

Et liv, der starter som nærmest lutter

lagkage, men ender barsk for alle tre.

Livet følges også hos en adelig, Aleina,

og hendes bror, Richard, der går

så grueligt meget igennem. Man følger

deres livshistorie i sammenfletning med

Toms, hans børns samt Ellens og hendes

søns historie.

Det, der gør bogen så spændende, er

den sammenfletning af de forskellige

personers oplevelser.

Lever sig med i historien

Man lærer familierne at kende på en

måde, så det er svært ikke at tage stilling

til dem.

Man lærer, hvor svært det var at få

arbejde som katedralbygger (for hvor

mange katedraler skal der være?). Tom

har det svært, da der allerede er ansat

bygmestre og andre, der forstår at bygge,

de steder, Tom kommer hen, dog ikke

så dygtige som ham.

Man lever med familiernes tilværelse

på godt og ondt, med manglende

penge til mad, med ikke at kunne leve

sammen, uden man er gift. Man oplever,

hvordan livet former sig i klostrene.

Er med hos familier med sønner, der

ikke regner menneskeliv for noget. I

det hele taget lærer man om, hvordan

livet i England formede sig fra år 1100

til år 1155.

Selv om bogen er på mange sider, er

der tale om en bog, der i den grad beskriver

detaljer og livet som menneske i

en barsk tid.

Den ville sagtens kunne egne sig til

godnatlæsning, hvis altså ikke den var

så tyk og tung. ◄

18


På vej hjemmefra

► af Cecilie Svane Olesen, 19 år, bor i Vestergården 2

Min dag starter med, at vækkeuret, forhåbentlig, ringer kl. 6.30, og herved er endnu en dag på

økonomistudiet indledt. Jeg trækker mig stille ud af sengen og op for at gå i bad og gøre

mig præsentabel til offentlig visning. Efter at have tilbragt alt for meget tid på badeværelset

går jeg ned i køkkenet og møder her mine kære forældre, som jeg deler et rækkehus med i forstaden

Herlev.

Det er nogle gange som om, min mor venter på det helt rigtige tidspunkt, hvor jeg endnu ikke har fået hverken

min morgenmad eller den tiltrængte koffein, før hun starter en lang talestrøm omhandlende mine manglende

evner til at låse døren, tørre op på badeværelset, stille strygejernet på plads og rydde op i køkkenet.

Det er morgener som denne, hvor man ville ønske, at man var flyttet hjemmefra, eller bare havde prøvet at

komme hjemmefra noget før.

Mit studie er hårdt og fylder meget i min hverdag, og da jeg gik direkte videre til universitetet fra gymnasiet,

har der aldrig rigtig været tid eller råd til at flytte hjemmefra med det samme.

Heldigvis overvejede mine forældre allerede, da jeg var to år gammel, hvordan de skulle få mig hjemmefra,

når jeg blev ældre, og de skrev mig op i det, der dengang hed FB, og som i dag er en del af 3B. Det betyder,

at jeg i dag er rigtig godt stillet i jagten på en bolig og ikke behøver hverken at gældsætte mig i en andelsbolig

eller nøjes med et værelse til overpris, hvor det trækker fra vinduerne.

Min far sagde, da jeg gik i gymnasiet og for første gang overvejede at flytte hjemmefra,

at han synes, jeg burde blive hjemme, bare til jeg har gjort min bachelor

færdig. På denne måde kan man undgå alle udfordringerne ved at flytte hjemmefra

anno 2009: Man skal have penge til sin husleje, det obligatoriske telefonabonnement

og kabel-tv. Derudover er man lige pludselig den eneste

garant for, at regninger bliver betalt til tiden, og at

der er mad i køleskabet.

På trods af alt dette bliver alle jo nødt til at

flyve fra reden, og så snart jeg får en bolig, er

jeg også på vej hjemmefra.

Vi har bedt Cecilie Svane Olesen om at skrive

en lille historie til 3B’s beboerblad. Cecilie

er 19 år gammel og bor i Vestergården 2

og læser økonomi.

Har du også lyst til at skrive en historie

eller novelle til 3B’s beboerblad? Så skriv til

beboerblad@3b.dk. ◄

19


Overrask din gode nabo!

Har du en dejlig nabo? Mennesker som er

søde og hjælpsomme, og som du bliver i

godt humør af at møde og snakke med? Så

har du igen chancen for at give din gode nabo

et skulderklap. Din nabo kan vinde konkurrencen,

hvor vi kårer »Årets bedste 3B-nabo

2010«. Du skal bare skrive til os og fortælle

hvorfor.

Prisen er en flot buket blomster og et 3B-diplom,

som din nabo får som tak for det gode naboskab.

Skriv lidt til os om, hvorfor netop din nabo fortjener

at blive »Årets 3B-nabo 2010« og send en

mail med dit forslag til beboerblad@3b.dk. Husk

at skrive både dit og din nabos navn, adresse

og telefonnummer. Du kan også sende et brev

til 3B’s beboerblad, Postboks 2232, 1019 København

K, att. Kommunikationsafdelingen.

Vi skal have dit forslag senest den 8. januar

2010 kl.12.

Alle indsendte forslag bedømmes af en dommerkomité,

som består af kommunikationsudvalget

i 3B. ◄

/cgh

»Beboerdemokrati« gav pote

Der blev meget stille i røret, da 3B

kontaktede 59-årige Bodil Blach

Andersen fra Danalund og fortalte,

at hun havde vundet krydsordskonkurrencen

i 3B’s beboerblad i juli og

dermed et gavekort til BilletNET på

800 kr.

- Jeg er helt overvældet, lykkes det til

sidst Bodil at få frem.

Bodil har boet i Danalund i omkring

23 år, de sidste 8-10 år i den lejlighed,

hun har nu. Her bor hun sammen med

sin mand, Freddy. Bodil er rigtig glad for

at bo i Danalund, fordi det er ligesom at

» Jeg skal ind

og se Paul Potts,

med min mand. «

bo på en villavej, og der er meget sammenhold.

Hendes børn og børnebørn

bor langt væk, men de kommer tit på

besøg. Så laver Freddy mad, og Bodil

kan hygge sig sammen med børnene.

For nogle år siden fik Bodil en hjerneblødning,

som gør, at hun blandt andet

har svært ved at huske. Hun tænkte,

at den bedste måde at træne hjernen

op igen var ved at løse krydsord, men

hun har aldrig vundet noget før, fortæller

hun. Allerede inden hun fik overrakt

gavekortet, vidste Bodil, hvad præmien

skulle bruges til:

- Min mand og jeg skal ind og se Paul

Potts i september. Jeg har bestilt billetterne,

jeg skal bare hente dem. Vi skal

ud at spise først, og vi har allerede lagt

penge til side til det. Jeg glæder mig rigtig

meget, smiler Bodil.

Tillykke til Bodil. ◄

/cgh

20


Hyggehjørnet - send ind og vind

Løs krydsorden og vær med i konkurrencen om et gavekort til IKEA på 800 kr. Løsningen er ordet i de blå felter. OBS: Begge ord

er en del af løsningen. Send dit svar med den rigtige løsning til 3B’s beboerblad, Postboks 2232, 1019 København K, eller på mail til

beboerblad@3b.dk. Vi skal have dit svar senest den 15. februar 2010. Husk at oplyse dit navn, adresse og telefonnummer, så vi kan

kontakte dig, hvis du vinder. Ansatte i 3B og deres ægtefæller kan ikke deltage i konkurrencen.

Vær med i konkurrencen om et gavekort til Fætter BR på 100 kr. Send dit svar på børneopgaven med den rigtige løsning til 3B’s beboerblad,

Postboks 2232, 1019 København K, eller på mail til beboerblad@3b.dk. Vi skal have dit svar senest den 15. februar 2010.

Husk at oplyse dit navn, adresse og telefonnummer, så vi kan kontakte dig, hvis du vinder.

21


Spørg 3B – beboernes brevkasse

Her svarer 3B’s medarbejdere på dine spørgsmål om alt, hvad der er en del af livet som beboer i en af

vores afdelinger. Skriv til 3B’s beboerblad, Boligforeningen 3B, postboks 2232, 1019 København K eller

mail dit spørgsmål til beboerblad@3b.dk.

Administrationsbidraget

På afdelingsmødet blev der talt om et administrationsbidrag, som er en del af vores husleje.

Hvad er det egentlig?

Svar:

Administrationsbidraget dækker de udgifter, der er nødvendige for at kunne drive en boligforening. Administrationsbidragets

størrelse påvirkes af lovkrav og boligforeningens politiske krav. Man kan dele administrationsbidraget

op i forhold til de funktioner, der varetager den daglige administration. Det kan give en god fornemmelse

af, hvad pengene bliver brugt til.

Ca. 28 procent af administrationsbidraget går til kundeopgaver, herunder administration af husleje, ind- og

fraflytning, venteliste, forhandling og administration af anvisningsaftaler samt kundehenvendelser generelt.

Ca. 25 procent går til administration af driftsområdet, som fx overordnet tilsyn med afdelingerne, sekretariatsbetjening,

opgaver i forbindelse med energi og miljø (fx rådgivning om, hvordan boligafdelingerne kan bruge

mindre energi ved at udskifte varmepumper), koordinering af den boligsociale indsats (fx at skaffe penge til

sociale aktiviteter for de unge i udsatte områder) og juridisk rådgivning, fx i sager om nabostrid.

Ca. 27 procent går til økonomiopgaver, som fx udarbejdelse af budgetter, regnskab og bogholderi for henholdsvis

boligforeningen og dens afdelinger m.m.

Godt og vel 13 procent af administrationsbidraget går til opgaver vedrørende administration af personale, fx

afregning af løn, medarbejderudvikling, kursusplanlægning, sikkerhedsarbejde samt rekruttering af nye medarbejdere.

Lidt over 5 procent går til kommunikationsopgaver som fx at lave oplysningsmateriale til beboere, redigere

3B’s hjemmeside, producere nyhedsbreve til folkevalgte, beboere og medarbejdere og bistå ledelsen med pressehåndtering.

Byggeafdelingens rådgivning i forbindelse med nybyggeri og renoveringsarbejder m.v. bliver dækket af byggesagshonorarer

og er derfor ikke med i administrationsbidraget.

Der er også opgaver, der skal løses på tværs af organisationen. Budgetfolderen, der bliver udarbejdet til

afdelingsmøderne, er en af disse opgaver. Heri ligger en økonomiopgave i at forberede budgettet, mens en

kommunikationsopgave består i at få materialet sat op, så det ser ordentligt ud. En driftsopgave er at få hele

processen til at køre samt få bragt materialet ud til beboerne.

Med venlig hilsen

Peter Juul Andersen, direktør

22


Boligbytte

Jeg er blevet kontaktet af en, der gerne vil bytte bolig med mig – må vi det – og hvordan gør man?

Svar:

Bytning af bolig kan være en rigtig god mulighed for at få en bolig, der passer til dit nuværende behov, og

måske samtidig få den lidt hurtigere end via en venteliste.

Du må gerne bytte, men der er nogle regler, du skal overholde. Disse regler kan du læse mere om på 3B’s

hjemmeside, hvor der både er en vejledning for bytninger samt en side med selve reglerne og et ansøgningsskema

om bytning, som du skal udfylde og sende til 3B. Hvis du ikke har mulighed for at læse det på hjemmesiden,

kan du få materialet tilsendt ved at henvende dig til kundeservice i 3B.

Du kan også benytte dig af et bytteregister hos Boligselskabernes Landsforening (www.bl.dk) eller i Boligbutikken

(www.boligbutikken-for-ht.dk), hvor du kan søge en byttebolig.

Begge boligorganisationer skal godkende bytningen, som ikke må finde sted, før godkendelserne er sket,

og de økonomiske forhold er afklaret.

Du skal være opmærksom på, at den nødvendige istandsættelse af boligen først kan finde sted, når I har

byttet.

Her er der forskellige muligheder for, at du selv kan udføre istandsættelsen, eller at afdelingen udfører

den.

Rigtig god fornøjelse med en eventuelt forestående bytning.

Med venlig hilsen

Bjarne Andersen, driftschef

23


Her er Boligforeningen 3B’s bestyrelse

Repræsentantskabet vælger på junimødet, hvem der skal udgøre bestyrelsen. Det er så bestyrelsen, der lægger rammerne for

administrationens arbejde. Det er her, politikker fastlægges, her kursen sættes.

På billedet, bagerst fra venstre: Hans Peter Nielsen (Måløv Park), Anders Brøgger

(Slotsherrenshus), formand Villy Sørensen (Folehaven), Lars Emanuel (Remisevænget

Vest), Henrik Borre (medarbejderrepræsentant), Susan Sagnsby (Hørgården),

Monia Stolz (Egedalsvænge).

I forreste række fra venstre: 1. næstformand Steffen Morild (Australiensvej), Susanne

Helmark (Højstensgård), Bjarne Ejby (Rådmandsbo), Ellen Vedelsby (Danalund),

Iris Gausbo (Hjortegården), 2. næstformand Robert Nielsen (Remisevænget

Nord), Jan Kjello Andersen (Remisevænget Øst). Fraværende denne dag var

Finn Hansson, der også er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

Boligforeningen har fået

nye vedtægter

På repræsentantskabsmødet blev 3B’s vedtægter revideret. Der er mest tale

om ændringer som følge af, at fusionen nu er gennemført, men du kan se de

nye vedtægter på 3B’s hjemmeside www.3b.dk under beboerdemokrati.

24

More magazines by this user
Similar magazines