Selvhjælp og professionel hjælp – hvad er forskellen

www2.sinot.no

Selvhjælp og professionel hjælp – hvad er forskellen

Selvhjælp og professionel hjælp hvad er forskellen

Kjeld Høgsbro

Levanger

September 2010


Diskurs og Magt

I et samfund som vores kender man selvfølgelig eksklusionsprocedurer. Den mest indlysende

som oger den mest bekendte, er forbuddet. Man ved meget vel, at man ikke har ret til

at sige alt. At man ikke ved enhver lejlighed kan tale om alt. At sluttelig ikke hvem som

helst kan tale om hvad som helst.

(Foucault 1970: Talens Forfatning)

Et centralt spørgsmål:

Hvem giver klienterne/patienterne lov til at tale om hvad?

Selvhjælp handler på en eller anden måde om definitionsmagten.


Spørgsmål til undersøgelsen af selvhjælpsorganiseringer (1986)

• Hvor meget fyldte denne aktivitet i samfundet?

• Hvilken betydning havde den for deltagerne?

• Hvilken funktion havde organisationerne i samfundet?


Uddrag af interview med B-holdet (1987)

K: Hvad med selvhjælp? Er I en selvhjælpsorganisation?

A: Altså det er jo både-og. Det kan man vel godt sige.

K: Har I noget forhold til det begreb: Hjælp til selvhjælp?

B: Jeg synes altså hjælp, det giver nogle dårlige … det har en dårlig smag, det dér med hjælp. Det

er noget man giver folk som er i nød på en eller anden måde, og vi skal jo frem til, at det ikke

hedder hjælp, men at man simpelt hen arbejder for hinanden, at man udveksler de

færdigheder, man har, de evner man har. Ikke noget med, at man hjælper nogen som ikke kan

klare sig selv. For alle kan et eller andet, alle kan bidrage med et eller andet, sådan er det.

K: Både begrebet hjælp og selvhjælp giver dig en dårlig smag i munden?

B: Ja, jeg kan ikke lide det.

A: I stedet for at snakke om hjælp, skulle man måske snakke om inspiration. Man kan jo få

inspiration i i af hinanden.

B: Vi siger jo ikke at folkeskolen er hjælp til selvhjælp eller at uddannelse er hjælp til selvhjælp.

Det kan vi selvfølgelig godt sige, men det lyder bare åndssvagt i den forbindelse.


Betingelser for en definition af ’socialt arbejde’

1. Begrebet socialt arbejde må indeholde og ligestille forskellige former for socialt

arbejde såsom professionelt socialt arbejde, frivilligt socialt arbejde, selvorganiseret

selvhjælp og igangsat selvhjælp.

2. Begrebet socialt arbejde kan kun defineres kulturelt relativt som en relation mellem

aktører indbefattende både det de gør og de forestillinger de gør sig om det de

gør.


Definition af begrebet ’socialt arbejde’ og ’selvhjælp

Socialt arbejde er en indsats, der har til hensigt at bringe mennesker tilbage til sociale

relationer, de har været afskåret fra eller marginaliseret i forhold til (arbejdsmarked

og private netværk).

Selvhjælp er det sociale arbejde der udføres som gensidig hjælp mellem mennesker i

samme sociale situation.


Interview med frivillige professionelle i krisecenter for kvinder

B: … og vi er utrolig glade for vores kvinder, som vi er selvfølgelig meget glade for de kvinder,

vi har, som kommer hjemmefra.

K: Uden uddannelse?

Flere: Ja.

B: De er simpelthen guld værd for stedet. Vi får aldrig lov til at vokse ind i himlen.

A: Og der er en del af dem, der har været med fra starten.

B: Det forhindrer os også i … den der snigende professionalisme, som godt kan komme ind uden

at vi vil det. Det er helt klart, at det er de kvinder, som kommer og siger: Hvorfor siger du

det og hvorfor siger du ikke lige altså hvorfor siger du sådan. Hvad betyder det? Det er

dem, der holder os dernede, hvor vi skal være eller derhenne ikke ”nede” ”derhenne”.

C: Vi har 2 i øjeblikket, som holder foredrag, som er forhenværende brugere. Og det er guld

værd. Altså, så kan jeg komme med alle mine teorier og andet, det er godt nok. Men at have

en forhenværende bruger med, det er altså simpelthen … Jeg tror ikke det kunne stå alene

vel, for vi skal have spændt … vi skal have bredden med og perspektivet med.


Undersøgelse af klient- og brugerorganiseringer 1988.

Svar på Spørgsmål: Hvilke problemer kan organisationens arbejde

efter jeres egen mening løse for den enkelte?

I særlig

høj grad

Til en

vis grad

I ringe

grad

% % %

Manglende mulighed for at få fast lønnet arbejde 10 17 73

Manglende evne til at få løst nogle væsentlige problemer

i forholdet til en eventuel samlever

Manglende evner til at få løst problemer i forholdet til

vedkommendes egne børn

31 39 31

27 48 25

Manglende netværk og kontakt med andre mennesker 62 33 6

Manglende muligheder/evner til at finde passende bolig 14 27 60

Manglende evne til at komme ud af personlig krise 50 37 14

Afhængighed af narkotika, alkohol eller nervemedicin 12 27 62


Undersøgelse af klient- og brugerorganiseringer 1988.

Svar på spørgsmål: Synes I, at denne fordeling af jeres For For Passende

arbejdsindsats er passende eller ville I gerne yde en lille stor

større indsats på nogle områder og mindre på andre?

Indsatsen på oplysningsarbejde er 75 0 25

Indsatsen på rådgivningsarbejde er 37 2 62

Indsatsen på opsøgende arbejde er 71 0 29

Indsatsen på møder er 21 14 65

Indsatsen på praktiske k opgaver er 31 10 60

(Svarene angiver % af samtlige organisationer, hvor aktivitetens omfang anses for at være for lille, for stor eller passende)


1. Selvhjælpsorganisationernes funktion

Problemlokaliserende

Organiseringen opsamler de enkelte medlemmers

erfaring med hvordan det er at være havnet i en sådan

situation og position i.f.t. resten af samfundet.

Resocialiserende

Organiseringen opsamler de enkelte medlemmers

erfaringer med hvordan man takler deres specielle

situation og forholder sig til det omgivende samfunds

reaktioner.


2. Selvhjælpsorganisationernes funktion

Identitetsregulerende

Organiseringen opbygger og fastholder modbilleder

til det omgivende samfunds stereotype billeder af

mennesker i en sådan situation/position.

Profylaktisk

Organiseringen g kan, på baggrund af sin

problemforståelse, arbejde for at ændre de

belastende forhold i samfundet og nuancere den

alment udbredte forståelse af problemet.


Formidling af erfaring

Problemhavere

Professionel

erfaring

Medlemsmøder

Selvhjælpsgrupper

Professionel

uddannelse

Brugerorganisation

Patientorganisation

Klientorganisation

Professionelle

eksperter

Erfaringer opsamles og fastholdes

Erfaringer forenkles og generaliseres

Erfaringer formidles af specialister


Formidling af erfaring

Problemhavere

Professionel

erfaring

Medlemsmøder

Selvhjælpsgrupper

Handleplan

Professionel

uddannelse

Brugerorganisation

Patientorganisation

Klientorganisation

Professionelle

eksperter

Erfaringer opsamles og fastholdes

Erfaringer forenkles og generaliseres

Erfaringer formidles af specialister


Den ideelle handleplan (Høgsbro og Kirkebæk 1999)

Problemhaver

Professionel

e

erfaring

(klient, bruger)

(sagsbehandler)

Sociale hensyn

Livshistorie

Livsstrategi

Handleplan

Kommunale

betingelser

Lovgivning

Faglighed

Brugerorganisation

(organisationsrepr

æsentant)

Professionelle

eksperter

(specialkonsulent)

Generelle

erfaringer

Gruppeinteresser

Faglighed

Lovgivning


Organisationsrepræsentanternes karakteristik af de unge

• Unge uden mål og med

• Unge der har trukket det korteste strå

• Unge der er kørt ud på et sidespor

• Unge vi ikke ser i organisationerne

• Autoritetstro

• Bange for at være til besvær

• Den svage minoritet

• Mennesker hvor små ting bliver uoverskuelige


Ung med handicap

Fremtidsværksted


Ung med handicap

Drama


To hovedformer og en syntese

1. Professionel socialt arbejde

1. Individuelt socialt arbejde

2. Socialt gruppearbejde

3. Socialt miljøarbejde

2. Selvorganiseret selvhjælp

1. Selvhjælpsorganisationer

2. Selvhjælpsgrupper

3. Igangsat selvhjælp

1. Selvhjælpsgrupper organiseret i lokale centrer

2. Selvhjælpsgrupper pp organiseret i frivillige organisationer

3. Selvhjælpsgrupper organiseret i tilknytning til professionel behandling

More magazines by this user
Similar magazines