Læs CO-Magasinet - CO-industri

co.industri.dk

Læs CO-Magasinet - CO-industri

nr. 6 juni 2006

Tavshedspligt gav

søvnløse nætter

Side 12-13

OK2007: Optaktsmøder over hele landet Side 4-5

Uddannelsesaftale sikrer job Side 8-9

Vinder i global kamp om job Side 10-11


Stop så det svineri

Leder

Mindst 20 danskere dør hvert år af salmonella-forgiftning og 35.000

bliver syge af den mad de spiser, fordi vi har en flok politikere, der

ikke lever op til deres ansvar, men sætter private virksomheders

profitinteresser over hensynet til befolkningens sikkerhed og sundhed.

Det kan man udlede af den seneste fødevareskandale, der blev

rullet op lige før pinse.

Dagbladet Politiken kunne afsløre, at Danmarks største butikskæde,

den A.P. Møller-ejede Netto fuldt lovligt sælger salmonella-inficeret

kød til intetanende forbrugere, importeret fra et tysk slagteri. Af ti

pakker fersk kalkunbryst var samtlige ti inficeret med salmonella.

Hvor mange der er blevet forgiftet og syge af det inficerede kød

inden svineriet blev afsløret, melder historien intet om. At Netto

søger at fedte skandalen af på den danske importør og det tyske

slagteri, der har leveret kødet, er måske forståeligt nok, men fritager

ikke butikskæden for et ansvar.

Det værste er nemlig, at det salmonella-inficerede kød fuldt lovligt

kan sælges til danske forbrugere, uden at Fødevarestyrelsen kan

gribe ind. I Danmark er det nemlig lovligt at sælge kød med salmonella-bakterier,

selv om folk kan blive alvorligt syge af det og tilmed

dø, hvis det går helt galt.

Foragt for forbrugerne

For kun to måneder siden fandt Fødevarestyrelsen også inficeret

kalkunkød fra det samme tyske slagteri, der også blev solgt i Netto.

Dengang var der tale om den særlig smitsomme type DT104, og hele

sendingen på 7,2 tons kalkunkød blev trukket ud af Netto-butikkerne.

Ikke desto mindre har Netto lige siden solgt kalkunkød fra det

selv samme tyske slagteri. Denne gang er der tale om to andre salmonella-typer,

der ifølge eksperter er mindst lige så farlige. De er tilmed

resistente over for antibiotika. Derfor er det meget svært at

behandle mennesker, der er blevet syge af at spise det inficerede

kød. Alligevel er det fortsat fuldt lovligt at sælge det i Danmark. Og

det bliver det. 40 procent af al importeret kød og 5 procent af det

danske kød har forekomster af salmonella. I modsætning til for

eksempel Sverige og Finland, hvor der er totalt forbud mod salmonella-inficeret

kød.

At Nettos indkøbsdirektør beklager afsløringen og lover at tale med

leverandøren, ”så vi kan sikre os, at vi kommer ned på et lavere

niveau for salmonella”, viser en uhørt kynisme og foragt for forbrugerne.

Forbrugerne skal ganske enkelt ikke finde sig i at få smidt farlige

og bakteriefyldte fødevarer i hovedet og blive udsat for alvorlig

sygdom og risiko for at dø, mens Netto-cheferne ”prøver at komme

ned på et lavere niveau for salmonella”. Vi vil ganske enkelt ikke

finde os i det svineri.

Produktansvar

Hvis virksomhederne ikke selv kan finde ud af det, må politikere

tage affære. Men også denne skandale viser, at den ansvarlige minister

og politikerne fra regeringspartierne tilsyneladende intet har

lært. Det kan godt være, at forbrugerminister Lars Barfod (K) har ret

i, at EU-regler forhindrer Danmark i at forbyde import af salmonella-inficeret

kød, men så må ministeren for en gangs skyld mande sig

op og tage det opgør i EU, der åbenbart skal til for at få stoppet skandalen.

Og hvis det ikke er nok så må Danmark indføre en helt anderledes

lovgivning om produktansvar, så også butikskæder som Netto

eller de grossister og importører, der leverer fordærvede og inficerede

fødevarer, får et ansvar og rammes økonomisk eller decideret får

forbud mod at handle med fødevarer. Det er åbenbart kun når virksomhederne

rammes på pengepungen, de tager deres ansvar alvorligt.

Nok skal vi ikke have amerikanske tilstande, hvor emsige advokater

kan rejse krav om horrible erstatninger mod virksomheder for

selv ubetydelige fejl, men firmaerne må helt anderledes end i dag

kunne gøres ansvarlige for dens slags svineri, som forbrugerne igen

og igen udsættes for.

indhold

Gyldent håndtryk 3

OK2007: Optaktsmøder 4

Fordobler produktionen og fyrer 50 6

Uddannelsesaftale sikrer NOVO-job 8

Vinder i global kamp om job 10

Tavshedspligt gav søvnløse nætter 12

Juleferien på Danscan slut 14

Ratepensionen fordobles 15

Lang sommerferie og så 4 dages uge 16

Vestfrost på vej til Tyrkiet 17

International fagbevægelse 18

Farvel til CO efter 12 år 24

CO-Magasinet udgives af CO-industri -

Centralorganisationen af industriansatte

i Danmark.

Vester Søgade 12, 2. sal

1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00

Fax 33 63 80 99

Fax - redaktionen 33 63 80 90

www.co-industri.dk

e-mail: co@co-industri.dk

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ)

Tlf. 33 63 80 14

e-mail: bk@co-industri.dk

Administration: Lise Trampedach

Tlf. 33 63 80 21

e-mail: lt@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,

ESU-medlemmer og andre

med tillidshverv i industrien, som alle modtager

bladet via registrering i medlemsforbundene.

Adresseændringer skal ikke meddeles til

CO-industri, men direkte til forbundet.

Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned

undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den

tredje onsdag i måneden.

Oplag 24.800

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret

efter OHSAS 18001

ISSN 1395-9344

Forside: Tillidsrepræsentant Evald Hansen,

Maersk Container Industri, Tinglev.

Foto: Karin Riggelsen.


Af Erik Sandager

Foto Harry Nielsen

Gyldent håndtryk –

til fabriksarbejdere

Op til 6 måneders løn – svarende til 150.000 kr. – til opsagte

medarbejdere

Enzym-virksomheden Novozymes A/S vil

reducere medarbejderstaben med 42 ansatte.

De første medarbejdere ventes at fratræde

ved årsskiftet, og de planlagte afskedigelser

berører medarbejdere i København,

Bagsværd og Kalundborg.

Tillidsfolkene ved Novozymes A/S har indgået

en unik aftale med ledelsen om fratrædelsesgodtgørelse.

Aftalen giver opsagte

medarbejdere mulighed for at opnå et gyldent

håndtryk ved at blive i jobbet i opsigelsesperioden

og dermed hjælpe virksomheden.

Et eksempel: En medarbejder, der har været

ansat i 8 år, vil opnå en fratrædelsesgodtgørelse

på 6 måneders løn. Det svarer til

omkring 150.000 kr. En medarbejder med et

års ansættelse vil kunne opnå en ekstra

månedsløn i fratrædelsesgodtgørelse ved at

arbejde i hele opsigelsesperioden.

Fællestillidsrepræsentant Bo Hansen fra

Novozymes A/S jubler ikke over aftalen:

- Det er aldrig tilfredsstillende, når der bliver

afskediget medarbejdere. Men sammenlignet

med mange andre aftaler i industrien er

det fint nok, at der er mulighed for at vælge

eller fravælge en økonomisk gulerod.

Alle 42 medarbejdere – heraf mindst 30 i

produktionen – som er blevet prikket i forbindelse

med runden, er omfattet af aftalen.

Alle blev opsagt 2. maj og oplyst om, hvornår

de skal fratræde. Det er en forudsætning

for at opnå den ekstra fratrædelsesgodtgørelse,

at de forbliver i virksomheden i opsigelsesperioden.

Vil fastholde job

Ifølge Novozymes sker reduktionen af medarbejdere

i koncernens supply chain organisation

for at fastholde arbejdspladser i

Danmark på lang sigt. Reduktionerne sker,

efter at der er gennemført omfattende proces-

og effektivitetsforbedringer.

Koncernen har sammenlignet omkostningerne

ved at flytte aktiviteter til lande med

lavere produktionsomkostninger. Men det

viser sig, at det fortsat kan betale sig at

beholde aktiviteterne i Danmark.

- Vi beklager, at det på kort sigt berører medarbejderne,

og vil naturligvis gøre, hvad vi

kan for at hjælpe til at finde nyt job og med

økonomisk kompensation, oplyser Peder

Holk Nielsen, koncerndirektør i salg og

marketing.

Fællestillidsrepræsentant Bo Hansen jubler ikke over aftalen, men synes det er fint nok, at der er

mulighed for at vælge eller fravælge en økonomisk gulerod.

To gyldne håndtryk

At næsten alle ansatte ved Novozymes er

ansat på funktionærlignende vilkår, kan

være en økonomisk fordel for nogle af de

ældre opsagte medarbejdere med høj anciennitet.

De kan opnå to gyldne håndtryk ved

fratræden:

Foruden fratrædelsesgodtgørelse ved at

udvise trofasthed over for koncernen i opsigelsesperioden

er der efter funktionærloven

mulighed for at opnå en ordinær fratrædelsesgodtgørelse.

Det vil sige en fratrædelsesgodtgørelse

i form af en månedsløn til medarbejdere

med 10 års anciennitet. Medarbejdere

med henholdsvis 15 og 18 års

anciennitet kan se frem til en fratrædelsesgodtgørelse

på 2 eller 3 månedslønninger –

som minimum plaster på såret.

CO-Magasinet · side 2-3


Af Bjarne Kjær

Illustration Lise Trampedach

OK 2007:

Optaktsmøder over hele landet

Formanden og næstformanden i CO-industri møder

tillidsrepræsentanter og repræsentanter for afdelinger

ved 12 optaktsmøder i oktober og november

Forberedelserne til overenskomstforhandlingerne

i begyndelsen af 2007 er for

længst i fuld gang. OK-kravene fra afdelinger

og klubber bliver i disse måneder drøftet

på generalforsamlinger og klubmøder

og blandt tillidsrepræsentanter og i afdelingerne.

Kravene skal være afleveret til COindustri

senest 1. oktober. Og som optakt

til OK 2007 tager formanden for CO-industri,

Thorkild E. Jensen, Dansk Metal, og

næstformanden, Børge Frederiksen, gruppeformand

i 3F´s Industrigruppe, i oktober

og november på en landsturné, hvor de

ventes at mødes med op til flere tusinde tillidsrepræsentanter

og repræsentanter fra

medlemsforbundenes afdelinger for at

drøfte deres syn på de kommende overenskomstforhandlinger.

Forud for overenskomstforhandlingerne i

2004 var CO-industris to topforhandlere for

første gang på en række møder rundt om i

landet med repræsentanter for de ansatte i

industriens virksomheder. Det blev en

dundrende succes med op mod 1.600 deltagere

på de dengang ni optaktsmøder. Det

gav både forhandlerne og deltagerne en helt

anderledes forståelse for holdningerne og

spillet bag overenskomstforhandlingerne.

Og samtidig fik CO´s topforhandlere gode

råd og ideer med hjem fra møderne med de

tillidsvalgte fra arbejdspladserne. Råd og

ideer, der senere kom til at indgå i det endelige

forhandlingsresultat.

Det er denne succes CO-industri vil gentage,

og denne gang med hele 12 optaktsmøder

spredt ud over hele landet.

Optaktsmøderne til OK 2007 starter alle kl.

17.00 med spisning og ventes at slutte ved

21-tiden.

Ved alle møderne er der oplæg til OK 2007

ved Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen

med efterfølgende debat.

Mødeplanen ser således ud:

4. oktober 2006:

Aalborg Kongres Center, Radiosalen

Europaplads 4, Aalborg.

11. oktober 2006:

LO - Århus, Skt. Knuds Torv, Århus.

18. oktober 2006:

Metal København

Nyropsgade 25, København.

19. oktober:

Esbjerg Højskole, Stormgade 200, Esbjerg.

26. oktober 2006:

Metalskolen, Holstebro

Nybo Bakke 8, Holstebro.

1. november 2006:

Smålandshavet

Enø Kystvej 55, Karrebæksminde.

2. november 2006:

LO-Skolen, Helsingør.

8. november 2006:

Odense Congress Center

Ørbækvej 350, Odense.

13. november 2006:

Comwell Roskilde

Vester Kirkevej 12, Roskilde.

16. november 2006:

Folkehjem

Haderslevvej 7, Aabenraa.

21. november 2006:

SAS Radisson/Fredensborg Hotel

Strandvejen 115, Rønne.

23. november 2006:

Fredericia Messecenter

Vestre Ringvej 101, Fredericia.

26. oktober Holstebro

19. oktober Esbjerg

Tillidsrepræsentanter

og afdelingsrepræsentanter

inden for CO-industri-området

bliver inviteret til møderne om

overenskomstforhandlingerne 2007.

Tilmelding til møderne skal ske til din

lokale afdeling senest en uge før mødet.

På oversigten kan du se planen for optaktsmøderne

til OK 2007 og hvilke (nye) kommuner

de enkelte møder omfatter.


21. november Rønne

4. oktober Aalborg

11. oktober Århus

2. november Helsingør

23. november Fredericia

13. november Roskilde

18. oktober København

8. november Odense

1. november Karrebæksminde

16. november Aabenraa

CO-Magasinet · side 4-5


Af Erik Sandager

Foto Nils Rosenvold

Fordobler produktionen i

Fredericia og fyrer 50

Carlsberg lukker i Valby, fordobler produktionen i Fredericia – og

afskediger 50 bryggeriarbejdere

Når Carlsberg lukker bryggeriet i Valby, vil

det ikke alene koste 240 københavnske bryggeriarbejdere

jobbet. Carlsberg vil flytte,

samle og fordoble ølproduktionen i Fredericia.

Men vil afskedige 50 bryggeriarbejdere

i Fredericia.

Det oplyser fællestillidsrepræsentant Hans

S. Andersen, Tuborg Fredericia Bryggeri.

Fredericia er hovedbryggeri for Carlsberg,

Coca Cola og hovedterminal for distribution

af øl og sodavand. Der er omkring 800 ansatte,

og heraf er 550 overenskomstansatte.

Når Carlsberg – efter 161 år – lukker sit

bryggeri i Valby og flytter til Fredericia, vil

der ikke være vindere blandt bryggeriarbejdere.

Truckførere med certifikat vil blive

overhalet af førerløse truck. Og lagerarbejdere

vil blive ofre for automatisering og

rationalisering.

- For de overenskomstansatte her i Fredericia

får lukningen i Valby og overførsel af

produktionen hertil den konsekvens, at der

sandsynligvis forsvinder 50 arbejdspladser,

oplyser fællestillidsrepræsentant Hans

Andersen.

- Det lyder måske underligt, men der vil –

trods en fordobling af produktionen – forsvinde

arbejdspladser på grund af automatisering.

Det er primært i logistikken, vi mister

arbejdspladser. Men det er også på bryggeriet

og på Cola. Alle, der kører truck i dag,

vil ikke køre truck i fremtiden.

Automatiserer intern transport

Årsagen er, at Carlsberg investerer omkring

800 mio. kr. i at gøre Fredericia til et af de

mest effektive bryggerier i Europa. Blandt

andet ved automatisering og rationalisering

af ølproduktion, intern transport og lager.

Bryggeriets årlige produktionskapacitet bliver

næsten fordoblet fra 2,5 mio. hektoliter

til 4,3 mio. hektoliter. Der bygges nyt bryghus,

og tapperiet udvides fra 4 til 7 ølkolonner.

Det nye produktionsapparat tager højde

for, at der i de senere år er sket et fald i salget

af flaskeøl til fordel for dåseøl. Og der

satses meget på fadøl. Nogle af kolonnerne

samt de store lagertanke og andet materiel

flyttes fra Valby til Fredericia.

Carlsberg vil bygge et af Danmarks største

og mest automatiserede højlagre i Fredericia.

Med plads til 60.000 paller. Eller 56

millioner flasker øl og sodavand.

Det nye højlager bliver fuldt integreret med

produktions- og lagerfaciliteter. Og størstedelen

af den interne transport bliver automatiseret.

- Transporten vil foregå på et internt skinnesystem

med monorail og slæder, der kører

fra de enkelte kolonner uden betjening og

direkte ind på højlageret, oplyser Hans

Andersen.

- Og så kommer der LGV, førerløse truck. Det

betyder, at vi skal af med mennesker her på

matriklen. Det er hovedsagelig truckpladser,

der forsvinder.

Brug for højere kvalifikationer

Ifølge Hans S. Andersen vil der blive oprettet

nye stillinger, men her vil der være behov

for højere uddannede, faglærte og edb-specialister.

Uddannelsesbehovet og behovet for opkvalificering

af den nuværende medarbejderstab

vil der blive forhandlet om.

- Min reaktion er, at vi taber job her og nu,

men vinder eller fastholder arbejdspladser

på sigt. Den ny teknologi er med til at fremtidssikre

bryggeriet i forhold til globaliseringen.

Og vi vil også have et højere uddannelsesniveau,

siger fællestillidsrepræsentanten

fra Fredericia.

35 mio. kr. til fratrædelser

Tillidsrepræsentant Torben Olsen fra

Carlsberg i Valby har deltaget i forhandlinger

om fratrædelsesgodtgørelse for de 240

overenskomstansatte medarbejdere i Valby,

der vil blive berørt af lukningen. Mange har

arbejdet på Carlsberg i Valby 25, 35 og 40 år

og vil måske få vanskeligt ved at finde andet

arbejde.

Ifølge Torben Olsen er der afsat 35 mio. kr.

til fratrædelsesgodtgørelse. Han bekræfter,

at der er opnået et forhandlingsresultat i

slutningen af maj, men han ønsker ikke på

nuværende tidspunkt at oplyse om eller

kommentere resultatet.

Torben Olsen afventer, at medarbejderne

har taget stilling til udspillet. Det foregår

ved et stormøde i juni, og resultatet vil sandsynligvis

blive sendt til afstemning.

Sparer 130 mio. kr.

Carlsberg Danmark forventer en årlig effektiviseringsgevinst

på cirka 130 mio. kr., når

ølproduktionen er samlet i Fredericia.

Flytningen af produktionen vil også koste

nogle chauffører deres nuværende arbejde.

Med lukningen af produktionen vil trafikbelastningen

i København mindskes, idet der

årligt kører cirka 13.500 lastvognstog til og

fra bryggeriet i Valby.

Carlsberg havde et driftsoverskud på 3,5

milliarder kroner og en omsætning på 38

milliarder kroner i 2005.

Trods fordobling af produktionen forsvinder der

arbejdspladser på bryggeriet i Fredericia, siger

fællestillidsrepræsentant Hans S. Andersen.


CO-Magasinet · side 6-7


Af Erik Sandager

Foto Harry Nielsen

Uddannelsesaftale kan sikr

af job ved Novo

Uddannelsesaftale sikrer, at 140 ufaglærte hvert år i de kommende 7

år kan få en erhvervsuddannelse som industrioperatør

Novo Nordisk A/S sætter turbo på uddannelsen

af specialarbejdere.

Alle uden en uddannelse skal i de kommende

år have en uddannelse. Det vil foregå i

arbejdstiden. Og med fuld løn. Firmaet betaler.

Specialarbejdere uden erhvervsuddannelse

vil få tilbud om at tage en erhvervsuddannelse,

som industrioperatør.

Hvert år skal 140 medarbejdere på skolebænken,

hvor de skal opkvalificeres til faglært

niveau som industrioperatør.

Målet med uddannelsesaftalen er at øge

medarbejdernes kompetencer, så det vil

være muligt – trods globalisering med fortsat

udflytning af produktion og arbejdspladser

– at fastholde produktion og beskæftigelse

i større målestok i Danmark i fremtiden.

Det er essensen i en ny netop indgået uddannelsesaftale

mellem tillidsrepræsentanter og

ledelse ved Novo Nordisk A/S i Danmark.

Fællestillidsrepræsentant Niels Erik Olsen

og tillidsrepræsentant Jan Carstensen fra

Novo Nordisk er tilfredse med aftalen. De

kalder uddannelsesaftalen – til anslået 30

millioner kroner – for en udfordring til globaliseringen.

Kamp om job

- Det er et vigtigt led i kampen om at fastholde

job og produktion i Danmark, mener tillidsfolkene.

De job, der bliver tilbage i Danmark,

vil blive mere højt specialiserede. Når

der forsvinder job for specialarbejdere, dukker

der andre job op. Men der kræves som

regel større kompetencer. Kravet til kompetencer

stiger til næsten alle nye job i Danmark.

- Produktionsapparatet i Novo Nordisk bliver

mere avanceret, og derfor bliver vi nødt

til at opgradere vore kolleger, forklarer Niels

Erik Olsen, formand for Fællesklubben.

Uden uddannelse kan vi ikke forvente at

fastholde jobbene i Danmark.

- De job, der bliver i Danmark, bliver mere og

mere kompetencekrævende. De job, der er

knap så krævende, vil blive flyttet til udlandet.

De nye produktionsmetoder, som bliver

mere og mere avancerede, vil fortsat være

arbejdsområder for specialarbejdere, men de

skal uddannes til at kunne bestride disse job.

Uddannelse kan medvirke til at fastholde

hundredvis af job ved Novo Nordisk i Danmark.

Hvis vi ikke uddanner os, vil vi miste

mange arbejdspladser, siger Niels Erik

Olsen.

Uddannelse til alle

Uddannelsesaftalen er blevet forhandlet

gennem halvandet år og den færdige aftale

er indgået i foråret. Aftalen omfatter produktionen

i hele Danmark. Novo Nordisk har i

dag 2.747 specialarbejdere i Danmark. Omkring

2.200 har ingen erhvervsuddannelse.

Men det skal der ændres på i de kommende

år. Fremtidsscenariet er, at alle vil være udrustet

med en erhvervsuddannelse om få år.

Tillidsfolkene roser ledelsen for at have

været fremtidsorienteret i forhandlingerne.

De fremhæver produktionsdirektør Per

Valstorp, som har været meget engageret i

projektet.

Med fuld løn

140 medarbejdere starter i begyndelsen af

2007 på uddannelsen som industrioperatør.

Og der indsættes erstatningsarbejdskraft. De

Tillidsrepræsentant Jan Carstensen.


e hundredvis

mange kommende voksenlærlinge vil opnå

samme løn som uddannelsessøgende, som

de har haft i produktionen. Det er endnu et

incitament til at sikre sig en uddannelse. Til

gavn for den enkelte og virksomheden.

Tillidsfolk og produktionsledelse er enige

om målet: At alle ansatte skal have en

uddannelse. At alle ansatte opkvalificeres

via uddannelse eller efteruddannelse.

Jobgaranti skal fremtidssikres

På Novo Nordisk, en international koncern

med over 22.000 ansatte på globalt plan, har

tillidsrepræsentanter og ansatte oplevet

udflytning af produktion og arbejdspladser:

- Novo Nordisk flytter arbejdspladser til

udlandet, men der bliver dog stadig ansat

nye medarbejdere, også specialarbejdere i

Danmark, siger Niels Erik Olsen. Men ikke i

samme tempo som tidligere.

- Nu har vi igen en runde med udflytninger.

Og det har vi haft det sidste halvandet år. En

del arbejdspladser er forsvundet til Brasilien

og Kina. Det har derfor været nødvendigt –

alene i Kalundborg – at omplacere mellem

200 og 300 medarbejdere.

Tillidsfolkene har indgået en aftale med

Novo Nordisk for at sikre, at ingen bliver

afskediget i forbindelse med udflytning af

arbejdsopgaver og job til udenlandske selskaber.

Flyttes til andre job

- Ingen bliver afskediget ved udflytning,

men de bliver via Job Transfer Center

omplaceret til andre job ved Novo Nordisk,

forklarer Niels Erik Olsen. Det er da kanon,

at vi har den jobgaranti. Men det kan blive

vanskeligt at fastholde jobgarantien, hvis

kollegerne ikke har de nødvendige kompetencer.

Eller kan opkvalificeres.

Uddannelsesaftalen omfatter – foruden uddannelsen

af specialarbejderne – også en

anden sammensætning af uddannelsesudvalget.

Det er blevet omgrupperet til et

fælles CO-uddannelsesudvalg. Tillidsrepræsentanter

fra alle CO-forbund vil i fremtiden

samarbejde om uddannelse af specialarbejdere

og efteruddannelse af faglærte.

Fællestillidsrepræsentant

Niels Erik Olsen.

22.000 medarbejdere –halvdelen i Danmark

Novo Nordisk har hovedkvarter i Bagsværd og produktionsfaciliteter i Danmark,

Frankrig, USA, Sydafrika, Japan, Brasilien og Kina.

På verdensplan beskæftiger virksomheden ved udgangen af 2005 mere end 22.000

medarbejdere i 79 lande.

Godt halvdelen af medarbejderne arbejder ved Novo Nordisk i Danmark i henholdsvis

Bagsværd (hovedkontoret), Gentofte, Hillerød, Hjørring, Kalundborg, Måløv og

Sorgenfri.

På insulinområdet har Novo Nordisk en markedsandel på 45 procent i de industrialiserede

lande.

Omsætningen i koncernen var i 2005 på 33,7 milliarder danske kroner.

CO-Magasinet · side 8-9


Af Erik Sandager

Foto Jens Bach

global

Vinder i global kamp

Vesta’s vingefabrikker styrer selv globaliseringen.

Effektiviteten er steget, spildet reduceret og arbejdsglæden forhøjet

På Vestas’ vingefabrikker i Lem ved Ringkøbing

er det lykkedes at forbedre det fysiske

og psykiske arbejdsmiljø, at skabe mere

spændende arbejdspladser i selvstyrende

grupper, forhøje trivsel og arbejdsglæde, øge

effektiviteten, begrænse spild og spildtid.

En udvikling, der klæder fabrikken godt på

til den globale konkurrence.

Baggrunden for udviklingen skal findes i

produktionssystemet TPM, Total Productive

Maintenance/Management, der blev indført

på vingefabrikkerne for nogle år siden, oplyser

tillids- og sikkerhedsrepræsentant Jesper

Søndermark, Vestas.

Fabrikschefgruppen talte i 2002 om at organisere

arbejdet i produktionen anderledes.

Målet var øget effektivitet og forbedret

arbejdsmiljø for medarbejderne via øget

ansvar og indflydelse på arbejdsdagen og

arbejde i grupper.

Samarbejdsudvalget på vingefabrikken bliver

informeret om ideen og fabrikschefgruppen

arbejder videre med ideen. Efter at

have sat sig ind i, hvad TPM går ud på,

beslutter virksomheden at starte en TPMproces

op med basis i en teamkultur.

Nul ulykker

Produktionsudviklingsprocessen går for

alvor i gang i foråret 2003, og der formuleres

mål og visioner, der skal medvirke til at sikre

Vestas positionen som en verdensklasse vingeproducent.

Målsætningen for TPM hos

Vestas er: Nul ulykker, nul fejl, nul spild.

- Grundtanken er at folk selv tager ansvar,

siger Jesper Søndermark om TPM, som hos

Vestas er blevet til sætningen: ”Vi Tager

ansvar, vi Producerer kvalitet, vi Minimerer

spild”. Medarbejderne bliver delt op i produktionsgrupper.

Den traditionelle værkfører

og formand er afskaffet. At være teamleder

i stedet for værkfører er ikke blot gammel

vin på nye flasker.

Arbejdslederne har en ny

rolle. De skal ikke

længere gå og spille

værkførere. I dag er de en del af

et team. De skal fungere som spilfordelere

eller trænere.

Mere uddannelse

- Medarbejderne skal være selvforvaltende

og selvstyrende. Det pålægger produktionsgrupper

og den enkelte medarbejder masser

af ansvar og indflydelse. Det er en stor

omstilling, som kræver træning og uddannelse.

Langt de fleste vil gerne uddanne sig,

påtage sig ansvar og arbejde i hold eller

team. Hverdagen bliver mere udfordrende,

mere spændende, og uddannelsesniveauet

er blevet væsentligt forhøjet.

- Set som tillidsrepræsentant, synes jeg, det

er en kæmpestor sidegevinst, at kollegerne

får mulighed for at uddanne sig. Og opnå

højere kvalifikationer.

- Medarbejderne har fået større indflydelse

på, hvordan deres hverdag forløber, og de

bliver taget alvorligt, hvis de kommer med

forbedringsforslag. Resultatet er blevet

nogle mere engagerede medarbejdere, som

har større overblik. De er blevet mere effektive

- uden at løbe hurtigere. Det, vi skal

overleve på, er evnen til at udvikle og overføre

viden.

Bedre arbejdsmiljø

- Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er forbedret.

Det kan afspejle sig i en nedgang i

både arbejdsbetinget sygefravær og ulykkesfravær.

Det er mit indtryk, at de fleste trives

bedre end tidligere. Der er mange, der har

givet udtryk for, at de ikke vil tilbage til traditionel

drift.

- Hvor meget er produktiviteten steget?

Tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalg og

medarbejdere skal inddrages fra dag ét,

når der indføres Lean eller TPM,

siger tillidsrepræsentant Jesper

Søndermark, Vestas vingefabrik

i Lem ved Ringkøbing.

- Det er betragteligt, og med

store besparelser til følge, svarer Jesper

Søndermark. Vi har opnået nogle mere

engagerede medarbejdere, som trives bedre.

Jeg er ikke i tvivl om, at TPM har en del af

æren for at vi er klædt på til den globale konkurrence.

Vestas Blades A/S beskæftiger på globalt

plan omkring 2.300 medarbejdere med produktion

af vinger. I Danmark har Vestas vingefabrikker

flere steder, og i Lem ved

Ringkøbing er ca. 700 medarbejdere beskæftiget

ved vingefremstilling. Omkring 600

medarbejdere arbejder efter TPM-konceptet

på vingefabrikken i Lem, men TPM bliver

overført til alle vingefabrikker.

Overfører viden til Kina

- Vi har et læringskorps som tager ud og

hjælper med opstart af nye vingefabrikker

over hele verden. For tiden har vi et videnskorps

på omkring 50 medarbejdere udsendt

i Tianjin i Kina. Deres opgave er at overføre

den ekspertise og de produktionsmetoder, vi

benytter her, og undervise kineserne i at

benytte vore produktionsmetoder. De sætter

produktionsudstyr op og får det kørt ind. Vi

bruger også kulturforståelseskurser. Det er

utroligt spændende at arbejde med andre

fra alle dele af verden og at komme ud og

opleve en anderledes kultur.


kamp

om job

Inddrag tillidsfolk – fra dag et

- Mit bedste råd til virksomheder, der overvejer

at indføre Lean eller TPM i virksomheden,

er: Sørg for - fra dag et - at inddrage tillidsrepræsentanter,

samarbejdsudvalg og

medarbejdere. Ellers vil medarbejderne

ikke påtage sig ejerskab til processen. Og så

er projektet på forhånd dødfødt.

Sådan siger Jesper Søndermark, tillids- og

sikkerhedsrepræsentant ved Vestas’ vingefabrik.

- Det tager typisk mindst ca. 5-7 år at indføre

TPM fuldt ud og opnå de kulturforandringer,

der medfører, at medarbejderne

dagligt tænker i forbedringer og tager

ansvar for deres eget udstyr og arbejdsplads.

Jesper Søndermark mener, det er udemokratisk,

ja direkte ubegavet og dumt, hvis virksomheder

forsøger at indføre Lean eller

TPM uden at inddrage tillidsfolk, således

medarbejderne har mulighed for at give

deres mening til kende, og virksomheden

samtidig også får feedback.

- Tillidsrepræsentanter har en stor insiderviden

om kulturen i virksomheden. Derfor

bør tillidsrepræsentanter inddrages i beslutnings-

og informationsprocessen fra dag et.

- Hvilken rolle har du selv haft?

- Jeg har haft en stor rolle, fordi jeg har været

med i TPM processen lige fra begyndelsen.

Vi har haft forskellige styre- og arbejdsgrupper,

hvor jeg har deltaget. Vi har besøgt

andre virksomheder, hvor jeg har kunnet se,

at det er gået galt, fordi det har været topstyret.

Men det går ikke - det skal være en

tovejskommunikation. Ellers bliver resultatet

en fiasko i stedet for en succes.

Der findes ingen facitliste eller en færdig

drejebog for hvordan TPM eller Lean indføres,

så det er op til hver virksomhed at finde

de rigtige løsninger.

- Der begås altid nogle fodfejl og fejltagelser

når et nyt system indføres. Den eneste måde

man kan afhjælpe dem på, er ved hele tiden

at evaluere og rette eventuelle fejltagelser.

Hos Vestas har en åben dialog været med til

at sikre de gode resultater, siger Jesper

Søndermark.

Produktiviteten stiger typisk 30

procent –men det tager lang tid

Nogle japanske virksomheder kom i slutningen

af 1960´erne frem til den konklusion,

at en nødvendig forudsætning for at

kunne planlægge sin produktion, levere til

tiden, fremstille høj kvalitet og reducere

sine lagre var større fokus på produktionsudstyret.

Fungerer alle maskiner perfekt, når de er

planlagt til at producere en ordre, er det

muligt at producere sine varer billigst og

bedst muligt.

Dette blev starten på TPM og det koncept,

som Toyota har arbejdet med lige siden.

TPM er en forkortelse af Total Productive

Maintenance / Management.

TPM bygger på nogle meget enkle grundlæggende

holdninger til sund fornuft,

systematik og vedholdenhed.

Forudsætningen er medarbejdernes totale

involvering i at skabe løbende forbedringer

hver dag.

Det lyder nemt. Men i praksis kan det

være vanskeligt at gennemføre. Og det

kræver tålmodighed.

En vedligeholdelseschef bad engang om

en kort beskrivelse af TPM uden for

megen teori. Og fik dette svar:

Systematik, vedholdenhed, fokus på spild

i alle handlinger, selvdisciplin, enkelhed,

løbende forbedringer (team) og samarbejde.

De typiske resultater, der opnås ved hjælp

af TPM efter tre til fem års arbejde, angives

at være en forøgelse af produktiviteten

med 30 procent, mens tilfældige fejl reduceres

med 90 procent. Effektiviteten af

udstyr øges med 50 procent.

Hvad kvalitet angår angives en reduktion

af fejlraten i processen med 90 procent,

mens der angives en reduktion af reklamationer

fra kunder på 50 procent.

Produktions- og vedligeholdelsesomkostninger

angives reduceret med 30 procent,

ligesom der angives en meget stor reduktion

af spild- og ventetid. Leveringssikkerheden

angives til 99 procent.

Med sikkerhed og miljø angives ingen

arbejdsskader med fraværsdage.

De væsentligste omkostninger til at gennemføre

et TPM forløb er uddannelse og

træning af medarbejderne, der anslås at

koste mellem 3 og 5 procent af lønomkostningerne

i de første 2-3 år af processen.

Det er typisk, at det meste af uddannelsen

foregår på jobbet og ikke på en skole. En

fuldtidsmedarbejder, der konstant koordinerer

og hjælper med uddannelse.

De samlede resultater af en TPM proces er

ofte 10-15 gange det investerede beløb i

træning, uddannelse og arbejdsplads forbedring.

CO-Magasinet · side 10-11


Af Erik Sandager

Foto Karin Riggelsen

søvnl

Tavshedspligt gav søvnløse

Medarbejdervalgt medlem af A/S-bestyrelsen og tillidsrepræsentant gik

alene med en frygtelig viden – og følte sig ensom, magtesløs og frustreret

- Det er klart det værste, jeg har oplevet som

tillidsrepræsentant, konstaterer Evald

Hansen, tillidsrepræsentant i 12 år og medarbejdervalgt

medlem af A/S-bestyrelsen i

Maersk Container Industri, Tinglev,

Sønderjylland.

Som medlem af A/S-bestyrelsen var Evald

Hansen på forhånd orienteret om, at A. P.

Møller – Mærsk ville lukke Maersk Container

Industri og afskedige samtlige medarbejdere

i produktionen inden udgangen af

2006. Men han var i cirka tre uger pålagt

total tavshedspligt om beslutningen. Han

følte sig magtesløs og handlingslammet,

ensom og frustreret.

- Det er klart, det giver søvnløse nætter – det

kan ikke undgås, siger han. Om dagen måtte

jeg gå gennem fabrikken. Spille komedie.

Smile og tale med kollegerne. Men jeg vidste

jo godt, der snart ville komme en meddelelse.

- Jeg fulgte spillets regler, jeg overholdt min

tavshedspligt. Men det er utroligt hårdt at gå

med den viden. Alene. Det er en ubehagelig

situation. Frustrerende og en stor psykisk

belastning. Ingen af kollegerne har dog bagefter

bebrejdet mig, at jeg holdt mig til spillets

regler, fortæller Evald Hansen.

Håbløs kamp

Alle ansatte – et daghold, et eftermiddagshold

samt funktionærer – blev kaldt i kantinen

8. marts, hvor de blev orienteret om lukningen

af direktør Finn Buus Nielsen. Han

måtte med beklagelse meddele, at produktionen

på MCI ville blive nedlukket 31.

december.

Lukningen skyldes hverken manglende

effektivitet, fleksibilitet eller loyalitet.

Medarbejderne havde

kæmpet en håbløs

kamp mod billige

containere fra

Kina, faldende markedspriser, lav dollarkurs,

ændrede fragtrater og -ruter. Og andre

udefra kommende årsager.

- Årsagen til at vi lukker er, at de ikke kan

tjene penge på containerne, forklarer Evald

Hansen. Den danske container er et luksusprodukt,

men kunden vil ikke betale for kvalitet

og holdbarhed. De vil hellere købe en

billig discount-container i Kina.

Lukke-bonus på 50.000 kr.

Tillidsrepræsentant Evald Hansen har forhandlet

med ledelsen om et bonus-system,

der skal fastholde tilstrækkelig medarbejdere

i produktionen, så


øse nætter

nætter

Maersk kan producere den nuværende

ordrebeholdning på 8.020 containere inden

årets udgang.

Kort efter meddelelsen om lukning havde

25 medarbejdere fået andet arbejde i

Sønderjylland, og det vurderes, at der er

gode jobmuligheder navnlig for faglærte

medarbejdere. Jobmæssigt er lukningen

næppe den store katastrofe – for hovedparten

af medarbejderne.

Omkring 60 medarbejdere i produktionen

er ansat på funktionærlignende vilkår. De

kan se frem til yderligere aftrædelsesgodtgørelse

i form af en eller to månedslønninger.

Ifølge tillidsrepræsentanten vil de medarbejdere,

der bliver på virksomheden og sikrer

produktion af tilbageværende ordrer,

opnå en gennemsnitlig ”lukke-bonus”, som

han anslår til ca. 50.000 kr.

Ene mand på skansen

Inden Evald Hansen i juni 1991 fik arbejde

ved Maersk Container Industri i Tinglev, der

var blevet startet 15. februar 1991, var han i

en årrække fagligt aktiv i København –

blandt andet som sikkerhedsrepræsentant

og klubbestyrelsesmedlem.

Han

blev valgt som eneste

tillidsrepræsentant

for

alle faglærte

og ufaglærte i 1994 og har de sidste 8

år været tillidsrepræsentant på fuld tid i

Tinglev.

Kun 4 år efter at A.P. Møller havde bygget

Maersk Container Industri blev medarbejderstaben

fordoblet, da Maersk begyndte

produktion af kølecontainere i en ny fabrik.

Det sønderjyske industrieventyr kulminerede

med 625 produktionsmedarbejdere, men

siden har der været mange opture, nedture

og fyringsrunder. Således måtte fabrikken,

der producerede containere til tørlast, lukke

allerede i 1999 – efter kun 8 år.

Siden januar 2004 har Maersk Container

Industri haft mellem 225 og 250 medarbejdere

i produktionen, og det har i mange år

været en overskudsforretning for A. P.

Møller – Mærsk. Men billige og ringere containere

fra Kina har slået bunden ud af markedet.

Alle i CO-forbund

Et resultat fremhæver Evald Hansen med

særlig stolthed:

- Det er lykkedes at sikre sammenholdet,

idet alle medarbejdere har været organiserede

i forbund i CO-industri gennem hele

perioden. Vi sikrer, at alle medarbejdere er i

et CO-forbund ved, at de får trukket faglige

kontingenter via lønnen. Og derved har vi

styr på, hvor medarbejderne er organiseret.

Rollen som tillidsrepræsentant har ændret

sig markant, mener Evald Hansen. Fra overenskomst,

bål og brand til en mere koordinatoragtig

rolle. Det sociale – med samtaler

med medarbejdere, der har sygefravær eller

orlovssamtaler – optager en stigende del af

tiden. Han anslår, at han bruger 10 timer

dagligt på tillidshvervet.

Ser ikke sort ud

- Det ser ikke så sort ud, siger Evald Hansen

om de fremtidige jobmuligheder. Lad os

prøve at vende det negative til noget positivt.

Tillidsrepræsentant Evald Hansen var pålagt

total tavshedspligt i tre uger om lukningen af

Maersk Container Industri i Tinglev.

I lokalområdet er der stor efterspørgsel på faglærte.

Flere virksomheder har måttet importere

tyske svejsere. Dansk Stålkonstruktion –

Sønderjyllands Maskinfabrik (DSSM), der ligger

12 kilometer herfra, har p.t. ansat 50 tyske

certifikatsvejsere. Og der har vi gode muligheder

for ansættelse.

De sidste containere skal være produceret

inden 31. december. Men der bliver et lille

team tilbage. Til at lukke og slukke. Og til at

demontere robotter og andet produktionsudstyr,

som skal sendes til Estland eller en

anden destination, hvor A. P. Møller - Mærsk

opererer.

Navn: Evald Ragnar Hansen

Alder: 50 år

Fødested: Sarpsborg, Norge

Bopæl: Tinglev

Arbejdsplads: Maersk Container

Industri A/S, Tinglev

Uddannelse: Pladesmed, uddannet i

København i 1977

Fagforbund: Dansk Metal

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant for

ufaglærte og faglærte. Næstformand i

Samarbejdsudvalget.

Medarbejdervalgt i A/S-bestyrelsen.

Medlem af afdelingsbestyrelsen i

Dansk Metal Aabenraa

Familie: To sønner. Bjarke på 27 og

Rasmus på 19 år. Tre børnebørn

Fritidsinteresser: Globetrotter.

Har rejst i Malaysia, Borneo, Rusland,

Sibirien, Kenya, Tanzania, Brasilien,

Argentina og i 12 lande i Europa.

Vild med rockmusik

E-mail: ERH@maerskbox.com

CO-Magasinet · side 12-13


Af Erik Sandager

Foto Harry Nielsen

Juleferien slut

116 job ved Danscan Metal reddet – efter lang juleferie. Produktionen

indstillet siden midten af december

- Det er lidt over et halvt år, hvor vi ikke har

lavet en skid. Fjorten dage inden jul lukkede

de produktionen. Og så sad vi bare og gloede

og har ikke lavet noget siden. De første 8

uger i 2006 gik folk på kursus. Så kom vi tilbage

på skiftehold. Men folk skulle blot

være til stede. De måtte ikke producere eller

bestille noget. Siden 7. april har vi så været

hjemsendt med fuld løn. Nu skal vi så i gang

igen 1. juni i det nye firma, Duferco Danish

Steel A/S – og jeg tror vi skal løbes i gang.

Sådan fortæller tillidsrepræsentant Jimmy

Koustrup om de usædvanlige og uvisse

arbejdsforhold, han og de øvrige 116 medarbejdere

har oplevet efter at Danscan Metal i

Frederiksværk 14 dage før jul indstillede

driften, fordi pengekassen var ved at løbe

tør. Siden er virksomheden gået i betalingsstandsning.

De russiske og danske ejere af

Danscan Metal har siden – men forgæves –

forhandlet om tilførsel af kapital til at redde

virksomheden.

Forhandlingsforløbet kendes ikke, men den

1. juni købte den europæiske stålproducent

Duferco – med hovedsæde i Schweiz og en

årlig omsætning på 8 milliarder euro –

Danscan Metal og overtog samtidig alle 115

medarbejdere.

De russiske og danske ejere af Danscan

Metal drev to andre selskaber i Frederiksværk

– Danscan Trading og Danscan

Holding, der også er i betalingsstandsning –

men disse to selskaber er ikke blevet opkøbt,

endnu. Og der er derfor ikke udsigt til at

elektrostålværket genstarter. Det er kontiværket

med produktion af stangstål,

Duferco investerer i.

På et pressemøde i Frederiksværk har de

nye ejere oplyst, at de vil investere 10 mio.

euro eller 75 mio. kr. i produktionsapparatet,

og at de har 45 mio. euro svarende til

337 mio. kr. som driftskapital. Salgsprisen

kendes ikke. Den kan være 1. kr. Eller

mange millioner.

Konsekvensen for de 116 overenskomstansatte

(heraf 72 fra 3F) er, at virksomheden og

deres arbejdsplads er reddet. De kan se frem

til en mere tryg fremtid i Duferco Danish

Steel A/S. Til gengæld er medarbejderne ved

Danscan Trading og Danscan Holding ikke

sikret genansættelse. Selskaberne er i betalingsstandsning,

og medarbejderne er opsagt

uden udsigt til genansættelse. Det drejer

sig blandt andet om mindst 25 medlemmer

af 3F. Den tidligere ledelse er ikke med

i det nye selskab.

På pressemødet blev spørgsmålet stillet, om

Duferco har planer om at købe elektrostålværket

i betalingsstandsning. Federico

Guiducci, den nye italienske adm. direktør,

der har en mangeårig ansættelse i Duferco

bag sig, svarede: - Ikke lige for øjeblikket.

Men vi skal analysere på det.

Glæder sig til at komme i gang

Tillidsrepræsentant Jimmy Koustrup regner

ikke med, der kommer gang i elektrostålværket,

idet Duferco i forvejen råder over en

række stålværker. Selskabet har været

meget aktiv i Østeuropa siden midten af

90´erne. Men tillidsrepræsentanten kan

godt forestille sig, at Duferco Danish Steel

A/S kan bruge bygningerne til andre formål

– for eksempel til at stille valsemaskiner op,

der kan tilvirke tyndpladet stål til brug for

bilindustrien.

- Alt i alt tegner fremtiden lys. De 72 kolleger,

der var ansat i Danscan Metal, er glade, for

nu skal de i gang. Jeg glæder mig også – det

bliver spændende, siger Jimmy Koustrup.


Ratepensionen fordobles

Stigning i bidragsprocenten betyder, at medlemmer i Industriens

Pension kan se frem til en fordobling af deres ratepension, når den

skal udbetales

For langt de fleste medlemmer af

Industriens Pension stiger bidragsprocenten

1. juli 2006 fra 9,9% til 10,8%. Den højere

bidragsprocent er et resultat af overenskomstaftalerne

fra 2004. Her var højere

bidrag en del af overenskomsten for perioden

2004-2007. Aftalen får nu betydelige

positive konsekvenser for medlemmerne af

Industriens Pension. For de fleste medlemmer

vil stigningerne i de månedlige indbetalinger

over de seneste 2 år nemlig betyde, at

udbetalingerne senere i livet fordobles.

Hvor høj udbetalingen bliver, afhænger af

hvor meget og hvor længe medlemmerne

har betalt til pension. Arbejdsgiver betaler

typisk 2/3 af bidraget, mens medlemmerne

selv betaler 1/3.

Indbetalingerne går til ratepensionen

De ekstra indbetalinger går primært til ratepension

(kapitalpensionen) og rateforsikringen.

Ratepensionen udbetales typisk i 10 år

fra medlemmet går på pension. Hvis medlemmet

dør inden pensionsalderen, udbetales

en rateforsikring som svarer til den ratepension,

medlemmet ville have haft ret til

som 65-årig. Her bliver altså udbetalt mere,

end medlemmet har sparet op. Hvis medlemmet

ikke når at få udbetalt hele ratepensionen,

udbetales et tilsvarende beløb som

rateforsikring til de efterladte.

30-årigt medlem med løn på

260.000 kr. årligt

Bidragsstigning fra 2004-2006 på 390

kr. om måneden

• Ratepensionen stiger fra 15.354 kr. til

30.895 kr. om året – i alt vil medlemmet

få 155.410 kr. mere udbetalt

• Rateforsikring ved død (omregnet til

engangsbeløb) stiger fra 142.656 kr.

til 287.052 kr.

Om beregningerne

I eksemplet er der taget udgangspunkt i

medlemmer, der er optaget i Industriens

Pension i 2004 og går på pension som 65-

årige eller dør, inden de går på pension.

Eksemplerne er beregnet ud fra de sidste to

års bidragsstigninger og udbetaling over 10

år for ratepensionen. Den livsvarige alderspension

og øvrige dækninger (som fremgår

af medlemmernes pensionsbevis) berøres

ikke af bidragsstigningen.

- Selv om stigningen ikke lyder af meget,

kan få procentdele blive til mange penge i

det lange løb og være med til at sikre medlemernes

alderdom, siger direktør Erik

Adolphsen.

50-årigt medlem med løn på

300.000 kr. årligt

Bidragsstigning 2004-2006 på 450 kr.

om måneden

• Ratepensionen stiger fra 6.438 kr. til

12.930 kr. om året – i alt vil medlemmet

få 64.920 kr. mere udbetalt

• Rateforsikring ved død (omregnet til

engangsbeløb) stiger fra 59.816 kr. til

120.137 kr.

Indbetalingerne er vokset 15

gange

Siden starten i 1993 er bidragsprocenten

steget fra 0,9 % til 10,8 % fra den 1. juli

2006. Fra 1993 og frem til i dag er den årlige

indbetaling pr. medlem blevet 15 gange større.

Selv om der stadig er tale om en ung ordning,

har mange medlemmer allerede i dag

fordel af Industriens Pensions udbetalinger.

40-årigt medlem med løn på

280.000 kr. årligt

Bidragsstigning fra 2004–2006 på 420

kr. om måneden

• Ratepensionen stiger fra 10.777 kr. til

21.661 kr. om året - i alt vil medlemmet

få 108.840 kr. mere udbetalt

• Rateforsikring ved død (omregnet til

engangsbeløb) stiger fra 100.128 kr.

til 201.256 kr.

CO-Magasinet · side 14-15


Af Erik Sandage

Foto Palle Peter Skov

Lang sommerferie

og så 4 dages uge

Årsag: Fugleinfluenza og tegninger af profeten Muhammed

Lang sommerferie. Og dernæst 4 dages

arbejdsuge. 9 timer daglig.

Sådan kommer slagteriarbejdere på fjerkræslagteriet

Danpo, Farre ved Give, efter

sommerferien til at mærke eftervirkninger

af fugleinfluenzaen og af Jyllands-Postens

tegninger af profeten Muhammed.

Glenda Larsen, nydansk tillidsrepræsentant,

oplyser, at Danpo netop har fyret et stort

antal af hendes kolleger i slagteriet på grund

af nedgang i antallet af slagtninger efter fugleinfluenza

og Muhammed-krise.

Men dermed er krisen ikke slut.

Danpo har ekstraordinært besluttet at

lukke slagteriet i 4 uger i juli. Og hjemsende

medarbejderne på sommerferie. Når

slagteriet genåbner i begyndelsen af

august, bliver det med færre medarbejdere

og færre slagtninger. Og med 4 dages

arbejdsuge.

De medarbejdere, der på det tidspunkt ikke

er blevet fyret, kan se frem til at skulle arbejde

9 timer om dagen, 4 dage om ugen.

Kvinder, der får problemer med børnepasning,

vil der blive forsøgt taget hensyn til,

oplyser tillidsrepræsentant Glenda Larsen.

Når der gennemføres 4 dages arbejdsuge for

slagtninger – og med færre medarbejdere –

skyldes det, at antallet af slagtninger vil blive

reduceret, fra 63.000 kyllinger til 25.000 kyllinger

dagligt. Mere end en halvering.

- Der er udleveret fyresedler for ca. 14 dage

siden, fortæller Glenda Larsen. Der er alt for

mange varer på lager på grund af fugleinfluenza

og Muhammed-krisen.

Hovedparten af medarbejderne er kvinder –

og omkring halvdelen er nydanskere – og

Glenda Larsen er en af fire nydanskere, der

er valgt som enten tillids- eller sikkerhedsrepræsentant

ved Danpo.

Lønforhøjelse

Medarbejderne ved Danpo har ved de lokale

lønforhandlinger opnået en lønstigning på

5,50 kr. per time. Hovedsagelig ved en regulering

af anciennitetstillægget. Efter 10 års

ansættelse har de ansatte mulighed for at

tjene op til 120 kr. per time.

Tillidsrepræsentant Hanne Lassen fra

Danpos forædlingsafdeling i Farre betegner

resultatet som tilfredsstillende.


Af Erik Sandager

Foto Poul Anker

Vestfrost på vej til

Tyrkiet

Lokal lønforhandling kædet sammen med fratrædelsesgodtgørelse

udløste strejke

Fællestillidsrepræsentant

Ruddi Dideriksen,

Vestfrost.

Vestfrost, Danmarks største producent af

køleskabe og frysebokse, er på vej til

Tyrkiet. Udflagningen rammer hele produktionen

af husholdningsmaskiner. Det koster

i første omgang 150 arbejdspladser i

Esbjerg.

Ledelsen på Vestfrost bad samtidig de ansatte

om at præstere en 40 timers arbejdsuge i

højsæsonen i den danske højsommer, ligesom

virksomheden sammenkædede lokale

lønforhandlinger med en fratrædelsesgodtgørelse.

Ledelsen tilbød en såkaldt tilstedeværelsesbonus

på 1.000 kr. i kvartalet og 120 kr. ekstra

om ugen til medarbejdere på 40 timers

uge. Medarbejdere, der har været ansat i 4

år, vil få udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse

på 4.000 kr. Medarbejdere, der har været

ansat i 20 år, vil få udbetalt 20.000 kr.

Forslaget om 40 timers arbejdsuge blev

sendt til afstemning blandt medarbejderne.

Og det blev stemt ned med et brag.

Sammenkædningen af resultatet af de lokale

lønforhandlinger og fratrædelsesgodtgørelsen

blev ligeledes sendt til afstemning.

Og det blev stemt ned med klart flertal.

Frustration og vrede

Samtidig valgte de knap 600 ansatte i produktionen

at gå hjem som led i en overenskomststridig

strejke for at markere deres

frustration og utilfredshed.

- Det der støder folk er, at vi ingen lønforhøjelse

fik sidste år, forklarer fællestillidsrepræsentant

Ruddi Dideriksen og tillidsrepræsentant

Irene Madsen.

Mange føler, de har været fleksible, loyale –

de har stået på pinde for virksomheden.

Mange har arbejdet over. De føler, de fortjener

en belønning i stedet for en nul-løsning.

- Tilstedeværelsesbonus eller fremmødebonus,

kært barn har mange navne, opfattes

af mange som uretfærdigt, siger Irene

Madsen. Hvis man passer sit arbejde i tre

måneder og blot har 3 dages sygdom, så er

det farvel til 1.000 kr.

Ifølge Irene Madsen er det ikke så meget

størrelsen af fratrædelsesgodtgørelsen, folk

er sure over. Selv om der jo ikke er megen

storhed over de små beløb, der gives som tak

for lang og tro tjeneste. Det har nærmest

symbolsk karakter.

- Men det folk er mest utilfredse med er

sammenkædningen af fratrædelsesgodtgørelsen

med lokale lønforhandlinger. Folk

kan ikke se sammenhængen. De mener, fratrædelsesgodtgørelsen

burde være givet

som et selvstændigt tilbud. Og det kan jeg

kun give dem ret i.

Efter at daghold, aftenhold og nathold

havde strejket overenskomststridigt i halvandet

døgn, gik medarbejderne i arbejde

igen 18. maj, hvorefter de lokale lønforhandlinger

blev genoptaget.

Bitter pille at sluge

Fællestillidsrepræsentant Ruddi Dideriksen

oplyser, at Vestfrost vil afskedige i klumper

på under 30 personer per gang. Det vil være

en løbende proces indtil alle 150 er afskediget

i begyndelsen af 2007. De første fyringer

vil blive effektueret efter sommerferien.

- Det er en bitter pille at sluge, men vi må så

håbe, at den produktion der bliver tilbage

vil blive mere konkurrencedygtig. Vestfrost

placerer produktionen af husholdningsapparater

ved en underleverandør i nærheden

af Izmir. Det er en stor og kapitalstærk tyrkisk

koncern, der producerer alt i elektronik

og hårde hvidevarer. De leverer til nogle af

de store i hårde hvidevarer i forvejen.

Lønningerne er på ca. 1/8 sammenlignet

med Vestfrost i Esbjerg. Det vil sige ca. 10-25

kr. i timen.

CO-Magasinet · side 16-17


Internationa

International fagbe

Kidnappet, tortureret og myrdet

Det seneste brutale overgreb på fagbevægelsen

i Irak er gået ud over lederen af Iraks

fagforbund for sundhedsarbejdere, Thabet

Hussein Ali. Han blev i slutningen af april

kidnappet af en terrorist-gruppe, da han forlod

fagforbundets hovedkontor i Baghdads

Al-Mansour-område. Næste dag blev hans

lig fundet gennemhullet af skud og voldsomme

lemlæstelser efter alvorlig tortur

blandt andet udført med en elektrisk boremaskine,

rapporterer Iraks faglige landssammenslutning

GFIW.

Frie faglige internationale (ICFTU) udtrykker

sin dybeste sympati med Thabet

Hussein Alis familie og kolleger og støtter

GFIW´s krav om, at Iraks myndigheder gennemfører

en uvildig undersøgelse af den

bølge af mord og kidnapninger, der har ramt

faglige ledere.

De ansvarlige for disse grusomheder må stilles

for retten. Respekt for arbejdernes ret til

at danne fagforeninger og til at lade sig

repræsentere af fagforeninger er en væsentlig

forudsætning for opbygning af demokrati

og for at få Iraks økonomi til at fungere,

mener ICFTU, der repræsenterer 155 millioner

arbejdere i 236 faglige organisationer i

154 lande.

"Rent tøj" ved fodbold VM

En række tyske fagforbund med IG-

Metall i spidsen støtten kampen for

"rent tøj" ved verdensmesterskaberne

i fodbold i denne måned. Forstået på den

måde, at producenterne af sportstøj og

udstyr får tingene fremstillet under anstændige

vilkår for de ansatte.

I forbindelse med åbningen af fodbold VM

og ved kampe i forskellige byer er planlagt

en lang række aktioner og demonstrationer

for at sætte fokus på de forhold, arbejderne

i tekstilindustrien i den 3. verden lever

under.

Bag kampagnerne står den tyske organisation

Kampagne für Saubere Kleidung og

den internationale Clean Clothes Campaign

(CCC). Den sidste er en sammenslutning af

faglige organisationer, forbrugerorganisationer,

menneskerettighedsorganisationer,

kvindeorganisationer og andre, der har som

mål at forbedre arbejdsbetingelserne i den

globale tekstilindustri. CCC startede i 1989 i

Holland og har siden spredt sig til 11 europæiske

lande. Den bakkes op af et globalt

netværk af partnere i de lande, hvor tøj og

sportssko bliver produceret. CCC stod

blandt andet bag Play Fair-kampagnen ved

OL i Athen.

Baggrunden for aktionerne er mere end

dyster. Tusindvis af ansatte i virksomheder i

den 3. verden arbejder under rystende forhold

til en ussel løn, mens de store mærkevarefirmaer

scorer million-gevinster.

Vidste du fx at fra El Salvador i Mellemamerika

til Kina arbejder syersker for en sulteløn

og under umenneskelige arbejdsbetingelser

for de firmaer, der producerer de store

mærkevarer for

sportsartikler?

Og vidste du, at 50

cent ekstra (ca. knap 3 kr.) for hver produceret

Adidas-sko kunne forandre situationen

for de kvinder, der fremstiller dem? I stedet

bruger ejerne af sportsfirmaerne millioner

af dollar på salg og marketing.

Clean Clothes-kampagnen har som mål, at

kvinderne i tekstilindustrien kan leve af det

arbejde de udfører med deres hænder.

Derfor opfordres Adidas og andre firmaer til

at sætte ind for at sikre fair priser og menneskeværdige

arbejdsbetingelser.

Du kan se mere om kampagnen på

http://www.saubere-kleidung.de/ eller

http://www.cleanclothes.org/

Arbejderrettigheder i Kina

Kina er verdens 6. største handelsnation, og

landets økonomi er vokset med 9,4 procent

pr. år siden 1978. Antallet af multinationale

koncerner der investerer i Kina stiger, og det

samme gør antallet af arbejdsulykker.

Mange af IMF's medlemsorganisationer har

medlemmer, der arbejder for multinationale

virksomheder i Kina. I kraft af handelsaftaler

er metalarbejdere over hele verden ofte i

konkurrence med Kina. Men arbejder- og

Klip fra fagbladene

Alt kan forhandles lokalt

»Det vigtigste er, at vi nu en gang

for alle har fået slået fast, at man

ved de lokale forhandlinger, udover

løn, også har mulighed for at

forhandle diverse satser og bløde

krav som pension, SH-tillæg, feriepenge, kiropraktor

osv., osv.

Havde vi tabt var minimallønssystemet med retten

til årlige lokale forhandling sønderskudt i en sådan

grad, at det var et spørgsmål om det havde overlevet.«

Forbundsformand Kurt H. Jakobsen i Blik og Rør

(Blik- og Rørarbejderforbundet) efter at Arbejdsretten

har givet forbundet indhold i, at det ikke alene

er løn, der kan forhandles ved lokale forhandlinger.

En pause er en

investering

»En pause er en investering. Det er for snævert at

se det som et tidspunkt, hvor man ikke gør noget.

Dette r et mentalt frirum, hvor man kan gøre noget

lystbetonet som at nusse blomsterne eller tale med

kollegerne. Det er det tidspunkt, hvor medarbejderne

henter styrke, energi og lader op

Pauser skal ses som en ressource. De er en kilde til

innovation, fordi det ofte er på de tidspunkter,

medarbejderne får nye ideer.«

Seniorkonsulent på Teknologisk Institut Birgit

Lübker i HK Privatbladet (HK/Privat).

Certificering

af chefer

»Chefer bør simpelthen certificeres. Der er brug for

bedre chefer, som bedre kan tilrettelægge arbejdet

og støtte medarbejdere, som har problemet med at

håndtere arbejdspresset.

Vores medlemmer oplever mange chefer, som ikke

er deres opgave voksen og som mangler uddannelse

til at være ledere. Det er på den baggrund, man

skal se forslaget.«

Afdelingsformand Johanne Gregersen, TL-Esbjerg i

Teknikeren (Teknisk Landsforbund) om dårlige chefer,

stigende arbejdspres og manglende evne til at

sige fra.


l fagbevægelse

vægelse

menneskerettigheder i Kina er langt fra den

internationale standard og uafhængige fagforeninger

er ulovlige. Det er af afgørende

betydning, at der tages skridt til at sikre

arbejdernes rettigheder i Kina, da det vil få

betydning for arbejdere over hele verden.

Det er baggrunden for, at den internationale

sammenslutning af metalarbejderforbund

IMF har oprettet en helt speciel hjemmeside

om Kina. Med informationer om arbejdsbetingelser,

rapporter om krænkelser af arbejdernes

rettigheder og med links til hjemmesider,

der rapporterer om situationen i

Kina's. Der er endvidere en introduktion til

IMF på kinesisk. Målet er blandt andet at få

bedre kontakt med kinesiske arbejdere i de

transnationale koncerner, der arbejder i

Kina.

Du kan se mere på www.imfmetal.org/china

Protest mod fagforeningsfjendske

love i Estland

Den internationale sammenslutning af

metalarbejderforbund IMF har opfordret

sine medlemsorganisationer over hele verden

til at støtte fagbevægelsen i Estland i

dens kamp mod ny lovgivning i landet, der

alvorligt vil begrænse fagforeningernes rettigheder.

Hvis en ny lov om medarbejderrepræsentation

bliver vedtaget, vil tillidsrepræsentanternes

stilling i virksomhederne blive stærkt

undergravet og i sidste ende vil det føre til

en begrænsning i arbejdernes rettigheder,

mener IMF.

FN´s arbejdsorganisation ILO mener, lovforslaget

direkte strider mod ILO-konventionen

om arbejdernes ret til frit at danne faglige

organisationer, som Estland ellers har

ratificeret.

På trods af advarslerne fra ILO har landets

socialminister modsat sig ændringer i lovforslaget.

IMF's generalsekretær Marcello Malentacchi

opfordrer medlemsorganisationerne til

at sende protestbreve til Estlands regering

med fordømmelse af dens holdning overfor

fagforeningerne og til at sende solidaritetsbreve

til Estlands metalarbejderforbund "for

at bremse dette infame angreb på de faglige

rettigheder og hele institutionen omkring

socialt partnerskab i Estland".

Du kan se mere om aktionen mod Estlands

regering på http://www.infmetal.org

Global rammeaftale

med Nampak

Den internationale sammenslutning af

ansatte i grafisk industri og i kontor- og servicesektoren

UNI har indgået en global rammeaftale

med den multinationale sydafrikanske

emballage-koncern Nampak.

Aftalen omfatter Nampak og alle koncernens

underleverandører, der beskæftiger

ansatte inden for UNI's område. Ifølge aftalen

forpligter koncernen sig til at overholde

ILOs konventioner om bl.a. Forbud mod

børnearbejde, tvangsarbejde, diskrimination

og konventionen, der sikrer rettigheder

for de ansatte til at organisere sig i fagforeninger.

I aftalen siges det videre, at selskabet

og fagforeningerne skal holde regelmæssig

dialog. Der skal bl.a. holdes et årligt

møde, hvor Nampak skal orientere fagforeningerne

om selskabets økonomiske udvikling

og andre forhold af betydning for de

ansatte.

Forhandlingerne om den globale rammeaftale

har stået på siden august 2005 med støtte

fra UNI-grafisk og Nampak-arbejdernes

faglige netværk, som omfatter fagforeninger

i Holland, Sydafrika, Tanzania, Storbritannien,

Zambia og Zimbabwe.

Nampak har emballagevirksomheder i 19

lande på fire kontinenter, og koncernen beskæftiger

mere end 17.000 arbejdere.

Uruguay gør ikke nok

mod børnearbejde

Den sydamerikanske stat Uruguay gør ikke

nok for at bekæmpe børnearbejde og

tvangsarbejde. Det fremgår af en ny rapport

fra Frie Faglige internationle (ICFTU).

Rapporten kritiserer landet for gentagne

overtrædelser af arbejdernes rettigheder og

hæfter sig især ved en systematisk forfølgelse

af fagforeningsmedlemmer, kønsdiskriminering,

brug af børnearbejdere og tvangsarbejdere.

I princippet respekteres de faglige rettigheder

i landets lovgivning, men ikke i praksis.

Retten til at strejke, som er et afgørende og

lovligt middel for at opnå bedre forhold for

arbejderne, bliver ofte underkendt.

ICFTU-rapporten sætter også søgelyset på

den store ulighed i Uruguay. Skønt lighed er

sikret i landets love er hovedparten af kvinderne

på arbejdsmarkedet kun i stand til at

finde dårligt betalte job. En anden gruppe,

der groft diskrimineres, er det afro-uruguayanske

mindretal, som har de største

vanskeligheder med at finde kvalificeret

arbejde til en anstændig løn.

ICFTU mener, at de skridt, der er taget for fx

at begrænse børnearbejde, er helt utilstrækkelige.

Derfor opfordres myndighederne til

at tage seriøse skridt for at stoppe børnearbejde

og tvangsarbejde, som fortsat er udbredt

i landet.

Kræver sanktioner

mod Hviderusland

De internationale faglige sammenslutninger

ICFTU, ETUC og WCL opfordrer EU´s handelskommissær

Peter Mandelson til, at EU

indfører handelsrestriktioner mod Hviderusland

på grund af Lukashenko-regimets

gentagne overgreb mod landets fagbevægelse.

Også en lang række nationale faglige

organisationer har opfordret EU til at gribe

ind.

Hele verden har taget afstand fra begivenhederne

omkring det seneste præsidentvalg i

Hviderusland og overgrebene på fagforeningsmedlemmer,

der er blevet overfaldet,

slået og sendt i fængsel for at demonstrere

mod myndighederne for arbejdernes rettigheder.

Det internationale samfund kan ikke blive

ved med at vende det blinde øje til sådanne

overgreb, og EU-Kommissionen må nu

sende et klart signal om, at EU og dets medlemslande

mener det alvorligt, når de kæder

respekt for menneskerettigheder sammen

med handelssamarbejde, siger ICFTU´s

generalsekretær Guy Ryder.

I 2005 importerede EU-landene fra Hviderusland

for et beløb svarende til 388 millioner

euro eller for næsten 3 milliarder kroner

på særlig favorable vilkår. Det omfattede

blandt andet mineralprodukter, tekstiler, tøj

og træ.

CO-Magasinet · side 18-19


Noter

(Foto: Harry Nielsen)

Fra den store demonstration mod Fogh-regeringen.

110.000 demonstrerede

mod regeringen

Omkring 110.000 deltog 17. maj i demonstrationen

mod Fogh-regeringen og regeringens

udspil til velfærdsreformer. Dermed

blev det den største demonstration siden

1985, da den borgerlige regering under Poul

Schlüter foretog indgreb i overenskomsterne.

På Christiansborg Slotsplads alene deltog

omkring 70.000 mennesker og rundt om i de

fleste større byer samlede demonstrationer

med protester mod de foreslåede indgreb

mange tusinde.

Bag demonstrationerne mod Fogh-regeringen

stod fagbevægelsen og de studerende.

Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten

Hansen, er begejstret over det store

fremmøde ved demonstrationerne.

- Det er et bredt udsnit af befolkningen –

unge og gamle – der har demonstreret.

Deres bekymring tager vi med til forhandlingsbordet,

siger han.

Danskerne tilfredse

med arbejdstiden

To ud af tre danskere føler, at deres arbejdsdag

har den helt rette længde. I en ny undersøgelse

erklærer 68 procent af danskerne i

arbejde sig tilfreds med længden på deres

arbejdstid. 28 procent mener, at de arbejder

for meget. Dermed ligger Danmark på en

delt tredjeplads sammen med Italien – kun

overgået af Finland og Norge, skriver

Politiken.dk.

Der er tale om en internet-undersøgelse

foretaget af analyseinstituttet ACNielsen.

Den omfatter 23.500 internetbrugere i 42

lande.

Ifølge undersøgelsen føler danske lønmodtagere

sig trygge i jobbet, og Danmark er det

land, hvor de ansatte ifølge undersøgelsen

føler sig mest sikre i jobbet.

Lærlinge-boom i byggeriet

Opsvinget i byggebranchen kommer også

de unge til gode. Hvor de tidligere havde

svært ved at finde lærepladser er billedet

vendt, og i dag stiger antallet af uddannelsesaftaler

markant.

Tallene for nye uddannelsesaftaler for januar

og februar i år viser, at alle brancher oplever

vækst i optaget af lærlinge, men størst

vækst har byggeriet. Her var der 1.370 nye

lærlinge – en stigning på 25 procent, skriver

Ugens Erhverv.dk

Dermed har byggefagene overhalet alle

andre brancher i optaget af lærlinge, og byggeriet

uddanner nu 30 procent af alle danske

lærlinge, selv om branchen kun beskæftiger

7 procent af arbejdsstyrken.

Det er tømrerfaget, der hitter blandt de unge

med en stigning i elever på 44 procent, mens

konstruktør-, murer- og snedkerfaget fik

henholdsvis 40, 38 og 33 procent flere.

Fastholder rettigheder

ved overdragelse

En dom fra Sø- og Handelsretten fastslår, at

en arbejdsgiver ved overtagelse af en virksomhed

også overtager forpligtelser overfor

medarbejderne – også selv om medarbejderen

kontraktligt har opsagt sin stilling og er

blevet ansat i en virksomhed, der ikke direkte

har noget med overdragelsen at gøre.

Et medlem af HK/Privat blev fyret kort efter

en virksomhedsoverdragelse, men har nu

fået tilkendt tre måneders løn i godtgørelse

plus feriepenge og pension – svarende til

godt 150.000 kroner.

- Selv om hun på papiret var ansat i en helt

ny virksomhed, har vi vundet sagen. Det

handler ikke om, hvad man kan få folk til at

skrive under på, men om man som arbejdsgiver

har levet op til sit ansvar og fulgt

lovens hensigt. Og virksomhedsloven har til

hensigt at beskytte medarbejderen. Det kan

man ikke som arbejdsgiver komme udenom

ved at lave kontraktlige krumspring, siger

Bente Søndergaard, faglig sagsbehandler i

HK/Privat.

Danske arbejdspladser

blandt Europas bedste

12 danske arbejdspladser er med på listen

over de 100 bedste arbejdspladser i Europa.

Blandt de 12 er Irma, Novozymes og Unimerco.

De to første er i top 5, og Unimerco

har sammen med to andre danske virksomheder

været med i alle listens fire leveår.

Virksomhederne skal selv melde sig til konkurrencen.

De tolv danske arbejdspladser er foruden de

tre nævnte: Autismecenter Vestsjælland,

Computer Associates, Cultivator, Frøs Herred

Sparekasse, Middelfart Sparekasse,

Nycomed, OMD, Pfizer og SCA Hygiejne

Products.

Den græske afdeling af Colgate Palmolive er

kåret som Europas bedste arbejdsplads

2006. Det begrundes blandt andet med virksomhedens

fokus på medarbejdernes muligheder.

Lønstigninger på 2,9 procent

Fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006 steg

lønmodtagernes fortjeneste pr. præsteret

arbejdstime i gennemsnit med 2,9 procent

inden for DA-området. Heraf udgjorde stigningen

i genebetalingerne 0,2 procent-point

og stigningen i pensionsbetalinger 0,9 procent-point.

Det sidste skyldes de overenskomstmæssige

forhøjelser af pensionerne 1. juli 2005.

Årsstigningstakten var 3,1 pct. for arbejdere

og 2,7 procent for funktionærer. Det er uændret

i forhold til 4. kvartal 2005.

For serviceerhverv var årsstigningstakten

3,0 procent i både 4. kvartal 2005 og 1. kvartal

2006. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed

samt fremstillingsvirksomhed var


den henholdsvis 3,4 og 2,6 procent i 1. kvartal

2006. Det er et lille fald i forhold til 4.

kvartal 2005.

Boglig viden afgørende

Hvis man vil have en erhvervsuddannelse er

det ikke nok at have hænderne skruet rigtigt

på. For de 45.000 elever, der hvert år begynder

på erhvervsskolernes grundforløb, er de

boglige færdigheder en altafgørende forudsætning

for succes på grundforløbet. Det

viser en analyse i Arbejdsmarkedsrapport

2006 fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Næsten halvdelen af de unge, der er startet

på en erhvervsuddannelse med under 6 i

karaktergennemsnit, fuldfører ikke grundforløbet.

Er karaktergennemsnittet højere

end 7,5 halveres risikoen for at falde ud.

- Det overrasker mig ikke, at der er en så klar

sammenhæng mellem karakterer og frafald.

I et moderne samfund skal man kunne læse

og skrive. Og vi skal ikke acceptere, at så

mange kommer ud af folkeskolen uden de

færdigheder, siger undervisningsminister

Bertel Haarder (V) til DA´s nyhedsbrev

ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda.

Skærm-misundelse

Bliver der indkøbt nye fladskærme til kontoret,

skal man overveje, om det er medarbejderne

eller cheferne, der får dem. Det er

nemlig en dårlig idé at give cheferne de fine,

tynde skærme og lade medarbejderen sidde

ved de klodsede katoderørsskærme.

Dels er de svære at indstille og dels giver de

for meget varme i forhold til fladskærme.

Men samtidig kan det udvikle sig til

“skærm-misundelse” på kontoret, hvis cheferne

tilegner sig det lækre udstyr, fortæller

Peder Wolkoff, professor i indeklima på

Arbejdsmiljøinstituttet til radiomagasinet

NyhedsXpressen.

- Det vil alt andet lige skabe både misundelse

og utilfredshed, så man oplever både

indemiljø og sit arbejdsmiljø på en mere

negativ måde, siger han.

En europæisk undersøgelse med 2.700 kontoransatte

i England, Frankrig og Tyskland har

vist, at 13 procent lider af “skærm-misundelse”.

Oliefond skal

fremtidssikre Danmark

Dansk Metal støtter vismændenes forslag

om oprettelse af en oliefond, som skal give

penge til investeringer i fremtiden.

- Olieindtægterne er en midlertidig indtægt,

som vi skal omdanne til en fremtidig indtægt.

Derfor støtter vi forslaget om en oliefond,

så man målrettet kan sørge for, at pengene

bliver brugt til uddannelse og forskning.

Samtidig kan vi bedre holde øje med,

at politikerne ikke misbruger de ekstra

penge, siger formanden for Dansk Metal,

Thorkild E. Jensen.

Vismændene foreslår i deres rapport, at alle

indtægterne fra beskatningen af Nordsøolien

bliver overført til oliefonden og at de

årlige renter bruges til fremtidige investeringer.

Dansk Metal vil gå et skridt videre, så

der ikke kun bliver taget penge fra et eventuelt

afkast.

- Vi ser gerne, at der bliver brugt penge fra

oliefonden og ikke blot renterne. Hvis vi

både investerer renterne og en del af fondskapitalen

i uddannelse og forskning, kan vi

få et meget højere afkast i sidste ende, siger

Thorkild E. Jensen.

Ulovligt at minister

nedsatte erstatning

Det var ulovligt, da beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen (V) i 2004 efter

ønske fra Dansk Arbejdsgiverforening nedsatte

erstatningerne for manglende ansættelsesbeviser.

Det har Højesteret nu fastslået.

Det var også ulovligt, at ministeren

bestemte, at de nye erstatninger skulle

gælde for samtlige uafgjorte sager. Ministeren

lavede på den måde lovgivning med

tilbagevirkende kraft.

Efter ønske fra arbejdsgiverne lavede ministeren

i 2004 to bekendtgørelser, der nedsatte

niveauet for erstatninger til lønmodtagere

med mangelfulde ansættelsesbeviser fra mellem

5.000-10.000 kroner til kun 1.000 kroner

– og det hele med tilbagevirkende kraft.

I Højesterets afgørelse fastslås det, at ministeren

ikke havde hjemmel i loven og at

ministerens to bekendtgørelser var i strid

med loven og dens intentioner.

Indvandrere strømmer til

fagforeninger

Flere af landets største fagforbund har i de

seneste år oplevet en markant stigning i

antallet af medlemmer med anden etnisk

baggrund. Indenfor de seneste fem-seks år

har HK fået flere end 3.000 nye medlemmer

og har nu mere end 11.500 medlemmer med

udenlandsk baggrund. Tendensen er den

samme i FOA - Fag og arbejde, hvor antallet

af udenlandske medlemmer er steget med

3.500 de seneste seks år. I samme periode

mistede forbundet ellers næsten 17.000

medlemmer i alt.

Lønmodtagere risikerer

store tab

Mange lønmodtagere risikerer at miste titusinder

af kroner i erstatning, hvis de arbejder

i en virksomhed, der pludselig går konkurs.

Det skyldes en ny hård linje fra

Lønmodtagernes Garantifond (LG), som nu

får fagbevægelsen til at køre det juridiske

skyts i stilling.

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har

allerede stævnet LG i en konkret sag, der

kostede et medlem 24.000 kr., og også LO vil

gå hele vejen til Højesteret med problemet.

Den nye kurs fra LG sker efter indstilling fra

Arbejdsmarkedsdirektoratet. Den betyder,

at lønmodtagere mister deres erstatning og

bliver tvunget til at holde ferie i opsigelsesperioden,

hvis virksomheden går konkurs.

CO-Magasinet · side 20-21


Faglig orientering

Faglig orientering

Her bringes de seneste informationer om

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,

nye pjecer og tryksager, kurser

og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt

m.v.

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk

Adgangen til faglige voldgiftskendelser,

OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,

CO/DI-aftaler og A/S-Service og

ESU-service under Medlemsservice på

hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og

kræver et særligt password. Du kan se

mere om, hvordan du får password på

hjemmesiden.

OK-Nyt

Forhøjelse af pensionssatser

Med virkning fra 1. juli 2006 forhøjes pensionssatserne i industriens overenskomster. Ifølge Industriens Overenskomst § 33 stk. 3 og

Industriens Funktionæroverenskomst § 7 stk. 2 forhøjes bidragene samlet med 0,9 procent, og satserne er herefter således:

Arbejdsgiverbidrag 7,2 %

Lønmodtagerbidrag 3,6 %

Samlet bidrag 10,8 %

Du kan her se udviklingen i pensionsbidragene:

Industriens Overenskomst perioden 1. marts 1993

til 1. juli 2006:

Dato: Arbejdsgiver: Lønmodtager: Samlet:

1. marts 1993 0,6 0,3 0,9

1. juli 1994 1,4 0,7 2,1

1. juli 1995 1,8 0,9 2,7

1. juli 1996 2,2 1,1 3,3

1. juli 1997 2,6 1,3 3,9

1. juli 1998 2,8 1,6 4,4

1. juli 1999 3,4 1,9 5,3

1. juli 2000 4,2 2,1 6,3

1. juli 2001 4,4 2,2 6,6

1. juli 2002 5,2 2,6 7,8

1. juli 2003 6,0 3,0 9,0

1. juli 2005 6,6 3,3 9,9

1. juli 2006 7,2 3,6 10,8

Industriens Funktionæroverenskomst perioden

1. marts 1995 til 1. juli 2006:

Dato: Arbejdsgiver: Lønmodtager: Samlet:

1. marts 1995 1,2 0,6 1,8

1. marts 1996 1,6 0,8 2,4

1. marts 1997 2,01,03,0

1. juli 1998 2,2 1,3 3,5

1. juli 1999 2,8 1,6 4,4

1. juli 2000 3,6 1,8 5,4

1. juli 2001 3,8 1,9 5,7

1. juli 2002 4,6 2,3 6,9

1. juli 2003 5,4 2,7 8,1

1. juli 2004 6,0 3,0 9,0

1. juli 2005 6,6 3,3 9,9

1. juli 2006 7,2 3,6 10,8

Kurser og konferencer

A/S-kursus på LO-skolen

LO-skolen holder 3.- 6. september 2006 kursus for medarbejdervalgte

A/S-bestyrelsesmedlemmer. Der er tale om en overbygning, idet

det forventes, at deltagerne har en vis erfaring i bestyrelsesarbejdet,

d.v.s. at du har deltaget i bestyrelsesarbejdet i en kortere eller længere

periode og at du har en viden, der svarer til indholdet af A/S-

1-kurset eller at du er ansat og arbejder med A/S-området.

Målsætningen med kurset er, at deltagerne får kendskab til de seneste

ændringer af aktieselskabslovgivningen og årsregnskabslovgivningen,

der har betydning i arbejdet som medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

De skal desuden have kendskab til de seneste

udviklingstendenser inden for bestyrelsesarbejdet, herunder om

moderne virksomhedsledelse (CSR og Corporate Governance). De

skal desuden have overordnet kendskab til nye krav, som virksomhederne

udsættes for, og have kendskab til konkrete tendenser

inden for bestyrelsesarbejdet gennem.

Følgende emner vil blive gennemgået med mulighed for efterfølgende

diskussion: Nye tendenser inden for A/S- og ÅR-lovgivning,

nyt inden for moderne virksomhedsledelse og nye krav til virksomhederne.

Prisen for kurset er 4.243 kr. for FIU-deltagere og 6.303 kr. for andre.

Du kan få mere at vide om kurset og om tilmelding ved at kontakte

LO-skolen.


Pjecer og Tryksager

A/S Nyt

CO-industri, GIMK-kartellet, BAT-kartellet

og Handelskartellet har udsendt nyhedsbrev

nr. 1 2006 til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Nyhedsbrevet indeholder

information og meddelelser til brug for

de medarbejdervalgte i deres bestyrelsesarbejde.

I A/S Nyt nr. 1. – maj 2006 er temaet krisen

i danske virksomheder efter Jyllands-

Postens offentliggørelse af de 12

Mohammed-tegninger. Desuden om kapitalfondenes

opkøb af danske virksomheder

og virkningerne for medarbejderne.

Desuden er der omtale af efterårets konferencer

for medarbejdervalgte og af en ny

bog om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers

indflydelse.

Du kan se A/S Nyt som pdf-fil på CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk under

CO-industri/Pjecer og tryksager.

Det gode liv

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udsendt “Det gode liv nr. 1 - 2006” om

arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien.

Dette nummer har især fokus på ulykkesforebyggelse

blandt andet gennem lancering

af Træets Arbejdsmiljøudvalgs kampagne

Ulykker nej tak. Projektet skal være med til

at rykke arbejdsmiljøet i træ- og møbelindustrien

op i superligaen. Målet er at reducere

antallet af arbejdsulykker med mindst

20 procent i løbet af 2006 og 2007.

Du kan se magasinet på I-BARs hjemmeside

www.i-bar.dk

Klar til ATEX

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udsendt vejledningen “Klar til ATEX –

Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien”.

Formålet med vejledningen er at hjælpe

virksomhederne til at afklare, om der er

eksplosionsrisiko på arbejdspladsen

(ATEX=Atmosphere explosible/eksplosiv

atmosfære). Det er et EU-direktiv, der fastsætter,

at danske virksomheder skal foretage

en særlig vurdering af risikoen for eksplosion

på arbejdspladsen. Det betyder i

praksis, at virksomhederne skal udarbejde

en speciel arbejdspladsvurdering, der

omhandler risikoen for eksplosion.

Vejledningen kan hjælpe virksomhederne

til at vurdere, om de er omfattet af de nye

regler og hvordan de gennemfører en

ATEX-apv.

Vejledningen kan ses på I-BARs hjemmeside

www.i-bar.dk

ATEX og autolakering

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udsendt vejledningen “ATEX og autolakering

– sådan gør du i praksis". Det er et

værktøj til autolakerer, hvor der på arbejdspladsen

er risiko for eksplosion.

Vejledningen indeholder en guide, der

beskriver, hvordan krav og regler kan

opfyldes, ligesom der er et konkret eksempel

på arbejdet med en sådan vurdering.

Vejledningen kan ses på www.i-bar.dk

ATEX og rustbeskyttelse

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udsendt vejledningen “ATEX og rustbeskyttelse

– sådan gør du i praksis”. Det er en

vejledning til autoværksteder, hvor der på

arbejdspladsen er risiko for eksplosion.

Den indeholder en guide, der beskriver,

hvordan de nye ATEX-krav og regler kan

opfyldes.

Vejledningen kan ses på www.i-bar.dk

CO-Meddelelser

Meddelelserne bringes her i den rækkefølge,

de er udsendt til medlemsforbundene.

2006/063

Tysk arbejdsmarkedsråds indberetning

om overenskomst.

2006/061

Forhøjelse af pensionssatser.

2006/060

Møde med arbejdsmarkedsråd Jørgen

Hansen, Den Danske Ambassade,

Berlin.

2006/059

CO-industris sekretariat.

2006/058

Det gode liv nr. 1/2006 – Ulykker –Nej

Tak – Træ- og Møbelindustrien skal op

i superligaen.

2006/057

Klar til ATEX – Arbejdsmiljø i træ- og

møbelindustrien.

2006/056

ATEX og rustbeskyttelse – sådan gør

du i praksis.

2006/055

ATEX og autolakering – sådan gør du i

praksis.

2006/054

A/S Nyt – nr. 1 – maj 2006.

Du kan se indholdet af CO-Meddelelserne

CO-industris hjemmeside

www.co-industri.dk under Medlemsservice/OK

Service, hvis du har adgang

hertil. Se på forsiden af hjemmesiden,

hvordan du bestiller dit eget password.

CO-Magasinet · side 22-23


Af Bjarne Kjær

Foto Harry Nielsen

Farvel

efter 12 år i CO

Maskinel Magasinpost

ID nr.: 42428

Samarbejdskonsulent Benny Jensen

går på pension

Samarbejdskonsulent Benny Jensen forlader

med udgangen af juni måned CO-industri

for at gå på pension. Dermed tager han

afsked med mere end 40 års fagligt arbejde

for at bruge al sin energi og tid på de helt

store interesser: Ridning og musik og som

en helt ny udfordring: filosofi. Det bliver til

et nyt “fast job” på ridepensionen, hvor familiens

to heste og 40-45 andre heste skal passes,

mere musikundervisning og tid til at

fordybe sig i filosofien ved studier på Folkeuniversitetet

i København.

Benny Jensen kommer fra Lolland, hvor han

er født og opvokset i Dannemare. Allerede

som 14-årig kom han ud at arbejde – først

som arbejdsdreng og siden som arbejdsmand

på Tuborg-bryggeriet.

Siden kom han til FLS Maskinfabrik, hvor

han fra 1962 til1977 var HK-tillidsrepræsentant.

Han kom i HK´s afdelingsbestyrelse og

HK´s hovedbestyrelse.

Den uddannelse, han ikke fik som helt ung,

tog han i sin fritid. Under en orlovsperiode

læste han til Teknisk Assistent i Driftsledelse

og senere læste han i tre år om aftenen

til Merkonom i Virksomhedsledelse.

I 1978 blev Benny Jensen amtssekretær for

Arbejdernes Oplysnings Forbund (AOF) i

Københavns Amt og var i årene 1981- 1985

faglig konsulent i AOF´s landsforbund.

Samtidig var han underviser på LO´s FIUkurser,

hvor tusindvis af fagbevægelsens tillidsrepræsentanter

i årenes løb har fået

deres helt grundlæggende faglige uddannelse.

I 1986 blev han ansat som samarbejdskonsulent

i LO. I forbindelse med strukturændringerne

og den ændrede opgavefordeling

mellem fagforbund, karteller og LO blev

samarbejdsområdet flyttet fra LO til kartellerne,

hvor Benny Jensen blev ansat i COindustri

1. september 1994. Her var hovedopgaven

fortsat samarbejdsudvalg, først og

fremmest gennem CO-industris og Dansk

Industris fælles samarbejdsorgan for teknologi

og samarbejde TekSam. Her har Benny

Jensen blandt andet været med til at sætte

sit præg på de årlige TekSam-årsdage, der

har været en stor succes, og på det nyhedsbrev,

TekSam nogle gange om året udsender

til medlemmer af industriens samarbejdsudvalg.

Desuden har han som samarbejdskonsulent

besøgt et utal af virksomheder og

holdt møder med virksomhedsledere og tillidsrepræsentanter

over det meste af landet.

Benny Jensen har i mange år talt for betydningen

af, at virksomhederne inddrager

medarbejderne i beslutningerne. Det sikrer

bedre forståelse hos de ansatte, giver bedre

udnyttelse af ressourcerne og langt mere

engagement hos medarbejderne. På virksomheder

med et velfungerende og godt

Afsender:

Postboks 7777

7000 Fredericia

samarbejde mellem ledelse og ansatte kan

resultaterne ses på bundlinjen i form af øget

engagement, bedre trivsel og mindre sygefravær.

CO-industri holder reception for Benny Jensen

onsdag den 21. juni 2006 kl. 14 – 16

i CO-industris mødelokale

Vester Søgade 12, 2. sal,

1790 København V.

More magazines by this user
Similar magazines