RUSMIDLERNES BIOLOGI - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Nervesystemet og rusmidler 31 mere vågen og udadvendt. Det er især den mere ukritiske, åbne og udadvendte adfærd, der har ført til at ecstasy også kaldes for »the love drug«. Den mængde ecstasy, der skal til for at fremkalde en rus, ligger typisk på mellem 80 til 120 mg. Efter 4-6 timer aftager rusvirkningen, idet en stor del af stoffet nu er blevet inaktiveret i leveren og derefter udskilt med urinen. Indholdet i tabletterne kan variere meget betydeligt, afhængigt af, hvor stoffet er fremstillet og af hvem. Hermed bliver reaktionen på stofindtagelsen også forskellig. I realiteten er det ganske små ændringer i molekylestrukturen, der skal til, for at stoffet får en anden virkning. Ved at sammenholde fi- Fup eller fakta Det er interessant at ca. 20% af de ecstasy-tabletter, der sælges slet ikke indeholder ecstasy. Derimod har man ved de undersøgelser, politiet har foretaget, fundet alt fra amfetamin til coffein i tabletterne. Taler man med ecstasy-brugerne har de tydeligvis svært ved at kende forskel på, om de har fået det ene eller det andet stof. Der er således en tendens til, at hvis man er i miljøet og har taget tabletter, så er det tilladt at opføre sig på en bestemt måde. Hvad det er man har taget, kan betyde mindre - det afgørende er, at gruppen eller miljøet har en forventning om, at man opfører sig på en bestemt måde. gurerne 9.1 (side 97) og 10.1 (side 101) ses forskellen i strukturen mellem amfetamin og ecstasy. Forskellen i den biologiske virkning af de to stoffer er ret væsentlig. Hvor amfetamin blokerer genoptagelsen af serotonin i det præsynaptiske neuron, øger ecstasy afgivelsen af serotonin. Dyreforsøg har vist, at ecstasy kan udmatte de serotoninproducerende neuroner i en sådan grad, at den samlede mængde af serotonin i CNS falder. Ved mangel på serotonin i synapserne opstår der en depressiv tilstand præget af modløshed, tristhed og ugidelighed. En bivirkning ved mange af de centralstimulerende stoffer er derfor depression. En af de mere alvorlige bivirkninger ved ecstasy er, når der indtræder en overophedning af kroppen. Tilstanden ses hos et fåtal af personer og på nuværende tidspunkt kan der ikke gives en udtømmende biologisk forklaring på fænomenet. Det man ser, er en temperaturstigning til over 41 grader. Ved denne temperatur begynder blodet at koagulere inde i blodårerne. Små klumper af blod sætter sig således fast overalt i de mindste blodkar, kaldet kapillærer. Døden indtræder efter ét til to døgn.
32 Rusmidler i kroppen Rusmidler i kroppen Fig. 2.1. Med GABA-receptoren som eksempel, illustreres her en ionkanal receptor, der strækker sig gennem cellemembranen. Den består af fem proteinmolekyler, der tilsammen danner en kanal. Mere om receptorer I det indledende afsnit blev receptorbegrebet introduceret. Her blev det gennemgået, hvordan et molekyle kan binde sig til en receptor, hvorved der sættes en reaktion i gang i cellen. Receptorerne er konstrueret på forskellig måde og udløser derfor forskellige reaktioner i cellen. Nogle af de mest almindelige receptortyper skal gennemgås her, men inden skal et par yderligere generelle begreber om receptorer introduceres. Agonisterne er, som omtalt på side 22, de stoffer, som kan binde sig til en receptor og påvirke cellen. De agonister, som kroppen selv fremstiller, kaldes for ligander. Alle transmitterstofferne, som ses i tabel 1.1. er således ligander. Når der i det følgende tales om agonister, tænkes der alene på stoffer, som er tilført organismen udefra. F.eks. produceres der i CNS en ligand kaldet endorfin, der binder sig til Cl - Cl - -kanal lukket GABA GABA -receptor A særlige opioide (kommer af opium) µ-receptorer. Morfin og heroin binder sig til de samme receptorer og kaldes derfor opioide agonister. Langt hovedparten af den medicin, lægevidenskaben benytter sig af, virker som agonister i kroppen. Endelig skal begrebet receptoraffinitet omtales. Herved forstås et givent stofs evne til at binde sig til en receptor. Stoffer med høj affinitet binder sig kraftigt til receptoren. I den situation, hvor to stoffer konkurrerer om at binde sig til en given receptor, vil stoffet med den højeste affinitet vinde. Forskellige receptorkonstruktioner Receptorer kan være konstrueret på forskellig måde. I det følgende skal tre forskellige typer af receptorer gennemgås. Inden for hver type findes der et utal af undertyper. To receptorer kan f.eks. godt være ens i deres grundkonstruktion, men med forskellig udformning af det område, hvor bindingen mellem Misbruger Ifølge WHO´s definition er »en misbruger den, der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk«.
Page 1 and 2: RUSMIDLERNES BIOLOGI - OM HJERNEN,
Page 3 and 4: Rusmidlernes biologi Forfatter: Hen
Page 5 and 6: 4 Forord Introduktion Hjernen er no
Page 7 and 8: 6 Indholdsfortegnelse GHB - fantasy
Page 9 and 10: 2 8 Nervesystemet og rusmidler fari
Page 11 and 12: 10 Nervesystemet og rusmidler Da be
Page 13 and 14: 12 Nervesystemet og rusmidler nerve
Page 15 and 16: 14 Nervesystemet og rusmidler Spise
Page 17 and 18: 16 Nervesystemet og rusmidler Fig.
Page 19 and 20: 18 Fig. 1.10. Skematisk fremstillin
Page 21 and 22: 20 Tabel 1.1. Den molekylære opbyg
Page 23 and 24: 22 Nervesystemet og rusmidler laris
Page 25 and 26: 24 Nervesystemet og rusmidler Tabel
Page 27 and 28: 26 Nervesystemet og rusmidler For d
Page 29 and 30: 28 Fig. 1.16. THC forhandles som ma
Page 31: 30 Fig. 1.17. Ecstasytabletter. Fot
Page 35 and 36: 34 Fig. 2.3. Transmitterstoffet GAB
Page 37 and 38: 36 Fig. 2.5. Transportproteinrecept
Page 39 and 40: 38 Rusmidler i kroppen Hvis rusmidl
Page 41 and 42: 40 Fig. 2.7. Glucuronidsyrens molek
Page 43 and 44: 42 Alkohol Alkohol Alkohol (ethanol
Page 45 and 46: 44 Alkohol Konsekvensen heraf er, a
Page 47 and 48: 46 Alkohol hængig af alkohol. Konk
Page 49 and 50: 48 Alkohol Nucleus ruber Midthjerne
Page 51 and 52: 50 Alkohol I tabel 3.1. er angivet
Page 53 and 54: 52 Alkohol Andre har interesseret s
Page 55 and 56: 54 Alkohol Tabel 3.3. beskriver udv
Page 57 and 58: 56 Hash (THC) Hash (THC) Fig. 4.1.
Page 59 and 60: 58 Hash (THC) mener dette skyldes h
Page 61 and 62: 60 Fig. 4.4. Hampplante (Cannabis s
Page 63 and 64: 62 Benzodiazepiner Benzodiazepiner
Page 65 and 66: 64 Benzodiazepiner cellemiljø bliv
Page 67 and 68: 66 Benzodiazepiner fysisk og psykis
Page 69 and 70: 68 Benzodiazepiner Interaktion Ved
Page 71 and 72: 70 Benzodiazepiner mitterstoffet en
Page 73 and 74: 72 GHB Det interessante er, at nogl
Page 75 and 76: 74 Opioider ikke flere af dem udvik
Page 77 and 78: 76 85 Opioider Fig. 7.3. De dopamin
Page 79 and 80: 78 Tabel 7.1. Stoffer der kemisk ka
Page 81 and 82: 80 Opioider Fig. 7.4. Forsøgsbur s
Page 83 and 84:
82 Opioider Fig. 7.6. Når smerteh
Page 85 and 86:
84 Opioider gen til denne forskel e
Page 87 and 88:
86 94 Amfetamin, kokain og ecstasy
Page 89 and 90:
88 Fig. 8.3. Kokabusk - Erythroxylo
Page 91 and 92:
90 Amfetamin, kokain og ecstasy Fig
Page 93 and 94:
92 Amfetamin, kokain og ecstasy Kok
Page 95 and 96:
94 Amfetamin, kokain og ecstasy kve
Page 97 and 98:
96 Fig. 8.5. Kokain udvindes af kok
Page 99 and 100:
98 Tabel 7. Antallet i % af gymnasi
Page 101 and 102:
100 Amfetamin mark. Blandt 9. klass
Page 103 and 104:
102 Ecstasy Designerdrugs og kemi L
Page 105 and 106:
115 104 Ecstasy Ecstasy versus øko
Page 107 and 108:
115 106 Hallucinogener Hallucinogen
Page 109 and 110:
115 108 Hallucinogener mere dramati
Page 111 and 112:
115 110 Rusmidlernes inddeling Rusm
Page 113 and 114:
115 112 Rusmidler og graviditet Rus
Page 115 and 116:
115 114 Rusmidler og graviditet Und
Page 117 and 118:
115 116 Ordforklaring Endorfin er e
Page 119 and 120:
115 118 27 Litteratur plads. Substa
Page 121:
115 120 Stikordsregister interaktio
show all

RUSMIDLERNES BIOLOGI - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?