HURs værdi- og miljøberetning 2002 - Movia

moviatrafik.dk

HURs værdi- og miljøberetning 2002 - Movia

Værdi- og miljøberetning

2002


Hovedstadens Udviklingsråd

Gammel Køge Landevej 3

2500 Valby

Telefon: 36 13 14 00

Fax: 36 13 20 97

www.hur.dk

HUR Servicedivisionen: hur@hur.dk

HUR Trafikdivisionen: trafik@hur.dk

HUR Plandivisionen: plan@hur.dk


Indhold

Del 1 | Værdier og personalepolitik

5 Forord.

6 Sådan hænger organisationen HUR sammen.

8 HURs værdier er helhed, udvikling og resultater.

Det mener HUR med helhed, udvikling og resultater.

10 Sådan oplever medarbejderne HURs værdisæt

– 4 eksempler.

12 Buschaufførernes dygtighed og service skaber udvikling

og resultater.

14 HUR går ind for fleksibel personalepolitik.

HUR satser på efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Social aktivitet og idræt skaber trivsel.

Del 2 | Miljø

16 HUR og miljøet – det betyder fagudtrykkene.

18 Flere med busserne skaber bedre miljø.

20 Sådan tackler HUR partiklerne med filtre

Fakta om farlige partikler - og filtre mod dem.

22 Miljøet sikres i hverdagen på busværkstedet.

24 HUR vil sikre grønne lokalbaner.

26 Organiseret pendling kan give bedre miljø.

28 Trafikplan 2003 skal sikre vækst og miljøhensyn.

30 HUR vurderer miljøet som VVM-myndighed.

32 HUR skaber miljø i det lysegrønne kontorhus.

Og kantinen giver sunde og glade medarbejdere.

34 HUR hjælper med kommunernes administration af

grønne områder.

3


4

Del 1 | Værdier og personalepolitik


Forord

- Miljø og værdier er to sider af

samme sag for HUR.

Velkommen til første udgave af HUR´s værdi- og miljøberetning.

I år har vi udvidet HURs årlige miljøberetning med en beskrivelse

af vores værdier.

De to ting hænger sammen, og det er naturligt for os, at vi

præsenterer vores arbejde for miljøet sammen med vores

overvejelser om værdier – både internt og eksternt.

Vi vil med denne beretning også give et indblik i, hvordan

vort miljøarbejde og vore værdier udmønter sig i praksis – og

ikke kun i teorien.

Det sker med udgangspunkt i konkrete eksempler og cases

fra den brede palet af opgaver, vi arbejder med.

I Hovedstadens Udviklingsråd er vi meget bevidste om vores

rolle i udviklingen af regionen – også når det gælder miljøet.

Vi lægger stor vægt på, at vores region udvikler sig dynamisk

– uden at glemme miljøhensynene.

HUR har en enestående mulighed for at sikre en bæredygtig

udvikling i regionen.

Som organisation med mere end 300 ansatte og et ansvar

for udviklingen i regionen, er det også kun naturligt, at vi gør

en aktiv og fremadrettet indsats for udviklingen af værdier –

som organisationen, medarbejderne og omverdenen kan pejle

efter.

Medarbejdere og ledelse har i det forgange år gjort en stor

og samlet indsats for finde de værdier, der kendetegner netop

HUR. Under overskriften Helhed, Udvikling og Resultater, har

vi på tværs af organisationen formuleret essensen i det, vi arbejder

med.

Med denne beretning ønsker vi at give et indblik i, hvordan

vort miljøarbejde og vore værdier udmønter sig i praksis.

Mads Lebech

Mads Lebech

Borgmester, HURs formand

Claes Nilas

Administrerende direktør

Værdi- og miljøberetning 2002 . Claes Nilas

Hovedstadens Udviklingsråd 5


Sådan hænger

HURs ADMINISTRATIVE STRUKTUR

Hovedstadens Udviklingsråd

FORMAND

Mads Lebech

ADMINISTRERENDE DIREKTØR

Claes Nilas

• Det Storkøbenhavnske

Teaterfællesskab

• Wonderful Copenhagen

• Copenhagen Capacity

• Øresund Network

Hovedstadens Lokalbaner A/S

ADMINISTRERENDE DIREKTØR

Niels Munch Christensen

Direktionssekretariatet

Trafikdivisionen

TRAFIKDIREKTØR

Johannes Sloth

Servicedivisionen

ADMINISTRATIONSCHEF

Anne-Lene Haveløkke Nielsen

Plandivisionen

PLANDIREKTØR

Jes Møller

6


organisationen HUR sammen

- HURs mange opgaver inden for blandt andet

trafik, erhverv og kultur styres politisk.

HUR løser opgaver inden for syv

hovedområder: Trafikdrift, trafikplanlægning,

regionplanlægning, regional

erhvervsudvikling, regional kulturudvikling,

Øresundssamarbejde og turisme.

HUR er med andre ord drivkraft i

mange regionale aktiviteter, som HUR

sætter i gang sammen med regionale,

nationale og internationale partnere

for at udvikle regionen.

De initiativer skal have baggrund i

politiske ønsker, og derfor ledes HUR

af et råd, der har 11 regionale politikere

som medlemmer. Medlemmerne

udpeges af de amtskommunale enheder.

De fem borgmestre for de

amtskommunale enheder er fødte

medlemmer af rådet.

Rådet har det øverste politiske ansvar

i alle vigtige, politiske spørgsmål.

Under Rådet er der tre udvalg:

• Trafikudvalget, som tager stilling

til overordnede driftsspørgsmål om

bus- og lokalbanedrift.

• Øresundsudvalget, som forbereder

møderne i Øresundskomiteen

og drøfter generelle forhold i Øresundssamarbejdet.

• Teaterudvalget, der varetager forvaltningen

af HURs opgaver i forbindelse

med Det Storkøbenhavnske

Teaterfællesskab.

I HUR-administrationen arbejder ca.

320 mennesker, og den øverste, daglige

leder er administrerende direktør

Claes Nilas.

Administrationen er inddelt i tre

divisioner: Trafikdivisionen, Plandivisionen

og Servicedivisionen samt Det

Storkøbenhavnske Teaterfællesskab

og Hovedstadens Lokalbaner. Dertil

kommer de associerede selskaber

Wonderful Copenhagen, Copenhagen

Capacity, og Øresund Network.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 7


HURs værdier

er helhed, udvikling og resultater

- Sådan blev værdierne til i en

proces med alle medarbejdere.

Samtlige medarbejdere var inddraget

i den proces, som skabte

HURs værdier - og dermed de holdninger

og den adfærd, der er gældende

for arbejdet i HUR.

Arbejdet indledtes med en fælles

medarbejderdag, hvor ”værdier” var

det overordnede emne. Her gennemførtes

gruppearbejde for at få prioriteret

de tre vigtigste værdiudsagn,

men endte med en bruttoliste på en

snes værdier.

Det er for mange, når man skal

bruge enkle, slagkraftige værdier,

som skal være rettesnor fremover.

Derfor fik ledergruppen på et todags

seminar på Bornholm til opgave at

arbejde videre med de medarbejdervalgte

værdier for at komprimere et

værdisæt, som kunne anbefales den

øverste ledelse.

Værdierne markerer et skift i ledelsespolitikken

fra en ”regelledelse” til

en “værdiledelse”.

Derfor var det vigtigt, at HUR

skabte værdierne i enighed mellem

medarbejdere og ledelse, som sammen

har formuleret værdisættet bygget

op om tre overordnede værdier,

som er helhed, udvikling og resultater.

8


Det mener HUR

med helhed, udvikling og resultater

- Værdisættet beskriver HURs

kvaliteter og grundlag.

I pjecen ”HUR værdier” giver HUR

udtryk for det grundlag, som vi er

fælles om at tro på og gå ind for. Det

er her vores holdninger og idealer er

sammenfattet:

HELHED betyder, at vi lægger os på

sinde at skabe helhed på tværs - både

i samarbejdet i dagligdagen, men

også i vores bestræbelser for at se

og skabe sammenhæng mellem vores

syv forretningsområder samt i det

regionale arbejde.

UDVIKLING skal forstås som nytænkning

i relation til vores omverden.

Vi retter os mod fremtiden og

vores forretningsområder. Udvikling

gælder også vores egne kompetencer,

så vi til enhver tid kan agere i en

foranderlig verden.

RESULTATER bliver synlige, når vi

blandt andet arbejder målrettet og effektivt

mod opfyldelse af HURs mission

og vision.

Der er meget godt at sige om HUR –

både som organisation og arbejdsplads

og vi mener, at helhed, udvikling

og resultater giver et fint billede

af HURs kvaliteter i samarbejdet med

omverdenen, og i de daglige relationer

kolleger imellem.

HURs hjemmeside www.hur.dk

kan du få mere information om HURs

mission, vision og værdier, og på de

følgende sider giver vi et par eksempler

på, hvordan vi oplever værdierne

i hverdagen.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 9


Sådan oplever medarbejderne

“Der blev sået frø til

et fremtidigt, frugtbart

samarbejde.”

Buschaufføren Aksel Andersen

blev it-mand

Susanne Haubirk:

Fælles værdier giver tryghed

HURs værdier, udvikling og resultater

er gode nøgleord at sætte på

tidligere buschauffør Aksel Andersen.

Man behøver ikke at lave det samme

alle årene i HUR, hvis man har mod

på at udvikle sig til noget andet og

skabe nye resultater.

Vi fanger Aksel Andersen på vej

over til Stellinghus, hvor han skal undervise

Trafiktjeneste Øst i brugen af

ACCESS databaser. Undervisningsjobbet

er et led i hans spændende

udviklingshistorie:

Aksel Andersen begyndte som

buschauffør i HT i 1978. I 1987 avancerede

han til trafikleder. I 1990 blev

den nuværende Trafiktjeneste etableret

og Aksel var med fra begyndelsen.

Mens arbejdet som trafikkontrollør

blev passet, fik Aksel hjælp til uddannelser

og kurser.

Merkonom i informatik står der i

dag i personalesystemet under ”hoveduddannelse”.

It-administrator er

Aksels nye mål for uddannelse.

For Aksel er det muligheden for

fortsat at lære nyt og bruge det i

hverdagen, som gør HUR til en god

arbejdsplads.

For Susanne Haubirk, Informations-

og Udviklingsafdelingen (IUA),

er det fælles værdigrundlag om helhed,

udvikling og resultater ikke nogen

ligegyldig proklamation.

”Værdierne fungerer som en rettesnor

i det daglige, og det giver stor

tryghed at vide, at hele organisationen

arbejder ud fra et fælles værdigrundlag.

I en dynamisk hverdag gør

det samarbejdet nemmere, når alle,

høj som lav, arbejder med de samme

værdier,” mener Susanne Haubirk.

Den lille pjece “HUR værdier” tager

udgangspunkt i de forskellige

værdidiskussioner, som medarbejderne

i HUR har deltaget i. Pjecen fik

praktisk betydning, da Susanne Haubirks

egen afdeling afholdt teambuilding.

Inden da havde IUA inviteret til

møde med HURs udviklingsgruppe,

hvor værdierne også kom til diskussion.

”På mødet fortalte vi hinanden om

vores arbejdsopgaver og projekter.

Der var flere sammenfald, og det viste

sig, at vi faktisk havde mulighed

for at bruge hinandens kompetencer.

Der blev sået frø til et fremtidigt,

frugtbart samarbejde,” fortæller

Susanne Haubirk.

IUA ville også gerne definere egne

værdier. På baggrund af HUR-værdierne

blev der udarbejdet to nye værdisæt

- eller leveregler, kan man kalde

dem.

”Jeg synes, at vi på mange områder

lever op til de nye værdier. Vi

tænker i helheder, vi udvikler, både i

faglig og personlig henseende, og vi

skaber mange - mere eller mindre -

synlige resultater.” fortæller Susanne

Haubirk.

10


HURs værdisæt

- HURs værdisæt er synligt i dagligdagen

Lars Ramme ser masser af

”helhed” i hverdagen

Birger Nielsen Schmidt (th.) og

John Sørensen sætter fokus

på lederudvikling

I HURs udviklingsfunktion arbejder

Lars Ramme sammen med engagerede

kolleger for hvem ”helhed” ikke

blot er et af de flotte ord, der pryder

HURs reception.

HURs værdier er netop vores

værdier, fordi de karakteriserer vores

virke og hverdag så godt,” siger Lars

Ramme.

Han forklarer, at med base i udviklingsfunktionen

i direktionssekretariatet

skaber de primære arbejdsområder,

turisme og erhverv, masser af

helhed i dagligdagen.

Det gælder eksternt i forhold til de

mange samarbejdspartnere - samt internt

i forhold til resten af huset.

For Lars Ramme er samarbejde en

forudsætning for den helhed, som

også fremmer udvikling og giver resultater.

Eksempelvis kræver det samarbejde

og helhedstænkning, når fysisk

planlægning og kollektiv trafik skal gå

op i en højere enhed i en sund erhvervsudvikling.

Det gav ligeledes en helhed, da

det lykkedes at samle hele Hovedstadsregionens

turistindsats i én organisation,

nemlig Wonderful Copenhagen.

Birger Nielsen Schmidt, HURs afdeling

for Kontrakter og Kvalitetsudvikling,

er meget interesseret i den

del af HURs værdigrundlag, som

gælder udvikling – og især lederudvikling.

Han oplevede HURs personalepolitik

sådan:

”Som et led i min karriereplan blev

det ved den årlige medarbejderudviklingssamtale

i 2001 fastlagt, at jeg

skulle søge optagelse på Masteruddannelsen

i Public Administration

(MPA) på Copenhagen Business

School. HUR betaler for uddannelsen

og giver så vidt muligt fri til at følge

kurser m.m.

På MPA-uddannelsen lægges der

vægt på at udvikle “forandringsagenter”,

der kan operere strategisk i

samspil med ledere, rådgivere og

samarbejdspartnere i den offentlige

sektor. Jeg startede på MPA i januar

2002 og her, hvor det første af de to

år er ved at være slut, lever uddannelsen

fuldt ud op til mine forventninger,”

fortæller Birger Nielsen Schmidt.

”Det er vigtigt for mig, at jeg som

leder løbende får lov at udvikle mig.

Jeg kan ikke forestille mig et bedre

sted at udvikle mine evner end hos

HUR. Jeg sætter meget pris på, at

HUR giver plads til udvikling – og

inden for rammerne af et spændende

arbejds- og familieliv,” siger Birger

Nielsen Schmidt.

Også kontraktchef John Sørensen,

kender HURs lederudvikling:

”Jeg har deltaget i et lederudviklingskursus

over ni måneder med den

samme deltagerkreds. Der var 25 ledere

fra den private og offentlige sektor.

Målet for udviklingsforløbet var at

give perspektiv og indsigt i nye verdener

forretningsmæssigt såvel som

politisk, økonomisk, samfundsmæssigt

og kulturelt. Et udviklingsforløb

over så lang en periode skaber samtidig

et ledelsesnetværk, som man

kan trække på i en fortsat udvikling

som leder,” beretter John Sørensen.

John Sørensen har fået meget positiv

respons på sin fortsatte lederudvikling

fra sine medarbejdere.

”Der blev sat en udvikling i gang

på kurset. Nu er det op til mig at bruge

impulserne, værktøjerne og netværket

til at udvikle mine nærmeste

og mig selv, så vi sammen skaber

endnu bedre resultater for virksomheden

HUR,” siger John Sørensen.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 11


12

Buschaufførernes


dygtighed og service

skaber udvikling og resultater

- Tilfredsheden er steget i 2002 blandt 30.000

kunder, som HUR har spurgt.

Buskunderne er blandt de bedste

anmeldere af HURs indsats, og tilfredsheden

er stigende.

Kunderne er de første til at opleve,

om HUR kan leve op til værdierne om

helhed, udvikling og resultater.

For at skabe tilfredse kunder har

HUR som led i vores værdifokus indført

certificering af buschaufførerne

og forbedret busserne. Indsatsen virker:

Hos de ca. 30.000 kunder, som

HUR årligt spørger, er tilfredsheden i

2002 steget betydeligt.

Certificeringen af chaufførerne er

indført for at sikre en høj kvalitet og

service i de kollektive rejser, som

HUR skaber for cirka 1,8 millioner

borgere i Hovedstadsregionen.

De godt 250 millioner årlige

påstigninger i busserne skal alle være

en god oplevelse for brugerne.

Chaufføren er

servicemedarbejder

HUR ser chaufføren som en servicemedarbejder

over for buskunderne,

og der bliver derfor stillet høje krav til

service og køretekniske færdigheder.

Kravene til service skal medvirke til at

guide kunderne betryggende frem og

sikre, at de kan få svar på spørgsmål

om trafiknettet i Hovedstadsregionen.

HUR har opbygget et certificeringssystem

– eller kvalitetsstempel

om man vil – der skal sikre, at den

enkelte chauffør har viden og evne til

at give borgene den service.

I 2002 er mere end 1000 chauffører

blevet certificeret, og HUR forventer,

at der i løbet af 2003 vil være

mere end 2000 HUR-certificerede

chauffører.

Når alle buskontrakter er genforhandlet

med HUR, vil samtlige chauffører

køre med HURs kvalitetsstempel.

Chaufførens arbejdsmiljø er

del af servicetilbuddet

Kunderne vil mærke ringere service,

hvis ikke chaufførernes arbejdsmiljø

er i orden.

HUR lægger derfor ikke alene

vægt på, at chaufførernes service

svarer til kundernes krav, men og

på, at chaufførerne har det bedst

mulige arbejdsmiljø.

HUR stiller blandt andet som betingelse,

at busselskaberne har sikret,

at miljølovgivningen på væsentlige

områder opfyldes:

Det gælder områder som det psykiske

arbejdsmiljø, støj, vibrationer,

indeklima, løft, arbejdsstillinger og

bestemmelser for at undgå ulykker.

Busserne forbedres

HUR betragter det også som en del

af vores service at give plads til, at

mange forskellige befolkningsgrupper

får gavn af den offentlige transport.

Til det formål har HUR forbedret

busserne og har desuden skabt specialbusser.

Det skaber en helhed at give plads

til alle – ud over de daglige pendlere,

som er den største brugergruppe.

HUR tilbyder eksempelvis handicappede

en mulighed for transport

med kørestol i specielt designede

busser.

Alle HURs buslinjer kører desuden

med lavtgulvs-busser, hvor kørestole,

barnevogne, og gangbesværede let

kan komme ind i bussen.

Som noget nyt har HUR valgt at

at reservere siddepladser i midten af

bussen til de ældre og forældre med

børn.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 13


HUR går ind for fleksibel personalepolitik

Kvalitet i arbejdet er ikke nødvendigvis

et spørgsmål om, hvornår arbejdet

bliver udført.

I HUR har langt de fleste medarbejdere

derfor mulighed for fleksibel

arbejdstilrettelæggelse, når det kan

lade sig gøre under hensyn til samarbejdet.

Den enkelte er selv ansvarlig for,

at arbejdsmængden i gennemsnit

svarer til en 37 timers arbejdsuge.

Det betyder, at private behov i familielivet

kan fungere sammen med de

krav, som HUR stiller.

Politikken afspejler gensidig tillid

og frihed under ansvar for medarbejderne,

som ofte nævner det som noget

karakteristisk for de gode arbejdsforhold

i HUR.

Medarbejderne er forskellige

Som alle andre mennesker er HURs

medarbejdere forskellige, og det skal

de som led i en fleksibel personalepolitik

også have lov til at være. Forskellighed

er noget, som HUR sætter

meget pris på, og vi prøver at blande

kortene til alles fordel:

Unge og nyuddannede arbejder

eksempelvis side om side med de

mere modne og erfarne, og udveksling

af viden og knowhow prioriterer

vi højt.

HUR har tilmed mange forretningsområder,

så medarbejderne har

rig mulighed for variation og udfordring

i hverdagen.

Fleksibiliteten gælder nemlig og

husets mange job, hvor HUR lægger

vægt på, at medarbejderne kan

prøve sig selv af inden for huset.

Derfor bliver alle ledige HUR-stillinger

slået op internt – og med en sikkerhed

for at komme til samtale, hvis

man søger. Medarbejderne får på den

måde mulighed for at arbejde i kortere

eller længere tid i en anden afdeling.

Derved tilgodeser HUR medarbejdernes

ønske om personlig udfordring

og karriereafklaring.

Denne jobturisme skal også styrke

en tværorganisatorisk fokus på helheden.

For at ordningen kan fungere i

praksis, kræver det fleksibilitet og en

ekstra indsats af den enkelte afdeling.

Den fleksibilitet og ekstra indsats

har der været god brug for.

Organisationen har netop gennemlevet

en sparerunde, hvor vi måtte

sige farvel til 20 gode kolleger. I

den vanskelige situation prioriterer ledelsen

åbenhed og samarbejde med

personalet via de faglige organisationer.

I fællesskab blev processen for afskedigelserne

aftalt; Ligesom der var

enighed om at finde midler til målrettet,

individuel vejledning og uddannelse.

Tilbud om karriererådgivning

fra eksterne konsulenter og tilskud til

kurser blev skabt for at opgradere

kompetencer.

I den proces har HUR fokuseret

på at leve op til sit ansvar som fleksibel

arbejdsgiver.

14


HUR satser på efteruddannelse

og kompetenceudvikling

En værdi som udvikling må ikke

blot parkeres som et ord på et stykke

papir. Det er i hverdagen, at den kvalitet

skal udmøntes med uddannelse,

kompetenceudvikling og hensyn til

”det hele menneske,” som ud over

arbejdet også har familieliv og fritid.

Derfor arbejder personaleafdelingens

udviklingsfunktion med både individuel

uddannelse og udvikling af medarbejderne

samt udvikling af team, som

skal løfte det tværorganisatoriske

samarbejde.

I den proces bruger HUR den personlige

samtale og de autoriserede

testværktøjer, PAPI og MBTI, som

skaber grundlag for et målrettet,

frugtbart samarbejde og dermed

bedre resultater.

Det er gennemprøvede metoder,

men uden det personlige, menneskelige

engagement – ingen succes. Vi

forventer ikke, at HURs ansatte er arbejdsmaskiner,

og lægger derfor

vægt på, at ”det hele menneske” og

har mulighed for et godt familieliv

og en god fritid.

Derfor samarbejder HUR med en

uafhængig personalerådgivning, hvor

alle medarbejdere kan henvende sig

for råd og vejledning. Det kan her og

dreje sig om bistand til at få løst

personlige problemer med familien,

økonomien, sygdom eller andet.

For HUR er værdigrundlaget ”helhed”

en forudsætning for udvikling.

Filosofien er, at man ikke kan adskille

det private liv fra hverdagen i

HUR – livsbetingelserne hænger

sammen.

Social aktivitet og idræt skaber trivsel

”Vi er gode til at feste i HUR.”

Det vil mange af HURs medarbejdere

gerne skrive under på, og

for HUR er de sociale aktiviteter en

kvalitet, som skaber trivsel, arbejdsglæde

og dermed gode resultater.

Derfor er de sociale aktiviteter

såvel som et omfattende idrætsliv

noget, HUR både støtter og opfordrer

til.

Aktiviteterne er talrige.

Den årlige skovtur har bragt medarbejdere

på Bakken, i Zoo og i år

på Havnerundfart i København.

Fredagsbaren er også værd at

nævne.

Den er kommet i stand takket

være nogle engagerede, festlige og

handlekraftige medarbejdere. Tre-fire

gange om året opfordrer disse

energiske mennesker til samling i

kantinen fredag efter arbejdstid.

Sidste møde var med temaet

”Hawaii” som bærende idé.

Dertil laver personaleafdelingen

gå-hjem-møder – kaldet Café Kollega.

Her har emnerne mest faglig karakter:

En afdeling præsenterer sig

selv og sine arbejdsområder, en

person giver et indlæg til inspiration

og debat, en foredragsholder har et

budskab osv., osv.

Motion og idræt har også en social

kvalitet i HUR.

Mange af HURs medarbejdere er

flittige motionsdyrkere, og det ses

tydeligt i cykelparkeringen.

Der køres cykel mellem hjem og

arbejde – ofte mange kilometer. I

kælderen på Toftegårds Plads er

badefaciliteter, som de flittige cyklister

kan bruge. Samme sted findes

motionsrummet med mulighed for

styrketræning – afsluttet af en tur i

”solen”.

Også løberne er kendetegnende

for HUR.

De repræsenterer HUR på den

årlige løbedag i Fælledparken, i

Kvindeløbet, ”Broløb”, ”Metroløb” –

samt i maratonløb, når lejligheden

byder sig.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 15


16

Del 2 | Miljø


HUR og miljøet

Miljøindikatorer.

– det betyder fagudtrykkene

og hvad betyder det?

HUR satser på at forbedre miljøet,

hvor det er muligt. Det vil

sige lige fra partikelfiltre på vore

busser til at skabe et miljørigtigt

kontormiljø på hovedkontoret

på Toftegårds Plads.

Det gør vi rede for over de

kommende sider, men inden da

vil vi forklare en række fagudtryk:

CO2-udledning pr. indbygger

CO2 - kuldioxid - udskilles bl.a. ved forbrænding

af kulstofforbindelser, for eksempel

benzin.

Udledning af NOX.

NOX – kvælstofilter – dannes ved al forbrænding.

Andel af befolkningen udsat for et

støjniveau over 65 dB(A).

Støj kan for eksempel være trafikstøj.

Trafikstøj er dog normalt ikke så høj, at

den giver høreskader.

… CO2 – er en drivhusgas som bidrager til

at planeten Jorden bliver varmere!

… NO2 er en giftig gas der øger risikoen

for åndedrætssygdomme!

… trafikstøj – og anden støj – er uønsket

lyd, der kan give stress, forringet trivsel og

livskvalitet!

Befolkningens adgang til grønne

områder.

Den regionale hovedstruktur udgøres af

grønne kiler og åbent landskab mellem

byfingrene.

… ”grønne oplevelser” kan bl.a. forebygge

øgede udgifter til sygdomsbehandling!

Vandforbrug i husholdninger pr. indbygger.

I Danmark bruger vi hvert år ca. 50 m 3

vand til husholdningsformål pr. indbygger.

… jo mere vand vi bruger, jo mindre er der

tilbage i vandløb og søer – og til os. Og

uden vand intet liv.

Energiforbrug pr. indbygger.

Energiforbruget er en væsentlig årsag til

flere af vore miljøproblemer.

… fossile brændsler (olie, kul, naturgas)

giver miljøproblemer – vedvarende energi

(fx vind, halm, træ, biogas) giver et bedre

miljø!

Husholdningsaffald pr. indbygger.

Hvert år skaber vi over 500 kilo husholdningsaffald

pr. indbygger. Stigende økonomisk

aktivitet giver mere affald.

… mere affald giver større miljøproblemer.

Andel transport til og fra arbejde fordelt

på bil, kollektiv trafik, cykel og gang.

Vi transporterer os mere og mere – og

mest i bil. Men der er alternativer til den

daglige transport til og fra arbejde. Nu har

vi fået såvel Metro som A-busser!

... trafik binder regionen sammen – men

giver også trængsel og miljøproblemer.

- Miljøsatsningen i HUR er omfattende

og præget af fagudtryk. Det løser vi op

for her.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 17


Flere med busserne skaber

HURs mål er at få så mange med busserne som muligt

og samtidig gøre busserne mere miljøvenlige. Den samlede

partikelmængde har HUR reduceret med 77% siden 1996.

Det vigtigste miljømål for HURs

busdrift er at få så mange som muligt

ind i busserne.

Det er ganske enkelt miljøvenligt.

Vi bruger mindre brændstof og forurener

mindre, hvis vi kører mange

sammen i bus frem for at sidde i hver

sin privatbil.

Busserne bliver miljøvenlige

HURs miljøpolitik handler dog i lige

så høj grad om at gøre busserne mere

miljøvenlige. Det sker på flere måder:

• HUR ønsker partikelfiltre på alle

bybusser for at halvere mængden

af kvælstofilter (NO X)), uden at øge

CO 2-udslippet.

• Alle HURs busser køres af private

busentreprenører, der har vundet

kørslen gennem EU-udbud. Når

kontrakterne med busentreprenørerne

skrives, kan HUR påvirke

miljøet positivt. Dette gør vi på tre

måder:

1) HUR stiller langt strengere

krav til busserne end både europæisk

og dansk lovgivning

kræver. Især på bybuslinierne i

København er vores krav skrappe,

men også i omegnskommunerne

stilles der krav om partikelfiltre

på busserne.

2) HUR betaler ekstra for at få en

bedre miljøstandard. For eksempel

koster det HUR cirka 12 millioner

ekstra om året at have 269 gasbusser

kørende i hovedstadsområdet.

3) HUR stiller krav om et årligt

miljøsyn, hvor bussernes forureningsniveau

måles. Miljøsynet sikrer,

at miljøkravene også overholdes

under driften. Det er ikke nok,

at busserne er miljøvenlige ved

kontraktstart.

Bedre miljø med nye busser

I bestræbelserne på at få mere miljøvenlige

busser er der i 2002 skiftet

69 ældre busser ud med nye, ultramiljøvenlige

busser, og yderligere 9

busser har fået partikelfiltre.

Dette har ført os et skridt nærmere

vores miljømål, idet partikelmængden

er blevet reduceret med 5,4 tons

alene i 2002. Den samlede partikelmængde

er dermed reduceret

med 77% siden 1996, hvor miljøpolitikken

blev vedtaget.

Også de øvrige forureningstyper er

blevet reduceret i løbet af 2002.

Ser man på kvælstofilter (NO X),

som er det stof fra dieseldrift, man -

ud over partiklerne – regner som farligst,

har forbedringerne i 2002 sparet

os for 101 tons NO X årligt.

Den samlede mængde NO X er hermed

reduceret med 49% siden 1996.

Miljøsyn hvert år

Som led i miljøindsatsen har HUR

indført miljøsyn af busserne. Fremover

skal alle busser testes årligt, så vi

sikrer, at eksempelvis partikelfiltre virker

efter hensigten.

Behovet for miljøsynene er stort.

Det er nemlig ikke nok at sige, at

man har partikelfiltre, hvis de ikke virker

ordentligt.

Ved busselskabet Arrivas første

miljøsyn af deres busser fra 10. udbud

fandt man ved miljøsynet 11 defekte

partikelfiltre. De blev skiftet efter

miljøsynet.

18


edre miljø

Partikler i ton/år

50

40

30

Mål: Partikelfilter/gas på alle busser

Landevejsbusser

Storkøbenhavn og købsteder

København

20

10

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

Kvælstofilter (NO X ) i ton/år

Mål: Halvering af 1996-niveau

Landevejsbusser

1.200

1.000

800

600

400

200

Storkøbenhavn og købsteder

København

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

Forsøg med miljøsyn. En sonde

er monteret i udstødningen, og

gasmængden måles i den blanke

boks. Bussen skal accelerere

for fuld kraft under målingen

– derfor det mobile udstyr.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 19


Sådan tackler HUR partiklerne

- Halvdelen af busserne i HUR har

nu fået partikelfiltre – resten skal med

hurtigst muligt. Og gerne hurtigere

end EU kræver det.

Takket være HURs målrettede

indsats for at minimere forureningen

fra busserne er mere end halvdelen

af busserne nu enten gasbusser eller

dieselbusser, som er udstyret med

partikelfiltre.

I dag har 415 busser partikelfiltre i

Hovedstadsområdet, og udviklingen

skal ikke stoppe her.

Det er HURs politik, at der skal

partikelfiltre på resten af busserne så

hurtigt som muligt, og helst meget

hurtigere, end lovgivningen og EU

sikrer, at de kommer på.

Der er ingen tvivl om, at partikelfiltrene

kan være med til at løse det

store og alvorlige problem for sundheden

i København, som skyldes

partikelforurening.

HURs busser udgør cirka 6% af

det samlede antal tunge dieselkøretøjer

i Hovedstadsområdet.

EU regulerer mængden af forskellige

stoffer i køretøjers udstødning,

herunder partikelmængden. Cirka

hvert tredje år kommer en stramning,

der gælder for alle nye køretøjer. Men

først i 2006 vil EU’s grænseværdier

medføre, at der skal partikelfilter på

nye køretøjer. Det er HURs opfattelse,

at det er for langsomt. HUR har

derfor siden sommeren 2000 forlangt,

at der kom partikelfiltre på dieselbusser

i København, hver gang vi

har skrevet ny kontrakt for en buslinie.

Også før år 2000 fik vi busser med

partikelfiltre på gaderne. Dengang var

det blot ikke et krav, men noget vi

betalte ekstra for.

Det er i dag HURs busentreprenører,

der betaler og monterer filtrene,

men dette er indregnet i de priser

for kørslen, som HUR betaler til entreprenørerne.

Eksempelvis blev HURs 12. udbud

af buskørsel afgjort i december 2002,

og alle busser under de nye kontrakter

er udstyret med partikelfiltre. Det

resulterer i, at vi til næste sommer,

hvor kontrakterne starter, får yderligere

knap 200 busser med partikelfiltre

på gaden – til gavn for alle, som

trækker vejret i Hovedstadsområdet.

20


med filtre

Fakta om farlige

partikler - og filtre

mod dem

• Partikler fra dieselkøretøjers udstødning

kaldes ultra-fine partikler. Fordi partiklerne

er så små, kan de trænge ud i lungevævet,

hvor ilten fra luften møder blodet.

Dieselpartikler er sundhedsskadelige.

Ofte sidder der kræftfremkaldende

stoffer, som partiklerne fører ud i lungevævet.

• I en ny rapport anslår Institut for Miljøvurdering,

at der i Danmark kan undgås

måske op til 1200 for tidlige dødsfald

om året, hvis der monteres partikelfiltre

på alle tunge dieselkøretøjer, dvs.

busser og lastbiler.

Fordeling af busser i 2002

• Partikelfiltre kan også skabe andre

sundhedsfordele: For eksempel færre

indlæggelser med luftvejssygdomme og

kredsløbssygdomme, færre sygedage

og færre astmaanfald.

269 gasbusser

415 busser med partikelfiltre

100%

75%

50%

25%

Udviklingen siden 1997

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

532 dieselbusser uden filtre

Dieselbusser uden filtre

Busser med partikelfiltre

Gasbusser

• I bedste fald kan samfundet spare adskillige

milliarder om året ved at montere

partikelfiltre på alle tunge dieselkøretøjer,

selvom hvert partikelfilter koster

omkring 50.000 kr.

• Et partikelfilter fanger omkring 90% af

partiklerne fra udstødningen.

• Enkelt beskrevet virker et partikelfilter

nærmest som et kaffefilter – udstødningsrøgen

sendes gennem filteret, hvor

små partikler fanges som sod.

• Man kan ikke umiddelbart se partikelfiltret

på en bus; Det sidder som en erstatning

for den almindelige lydpotte.

• Ser man på bussernes udstødningsrør,

er de rene indeni, hvis der er partikelfilter

på. Uden filtret vil udstødningsrøret

være sort indeni, hvis det da ikke er en

gasbus.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 21


Miljøet sikres i hverdagen

- HUR sikrer, at eksempelvis

spildevand og aske fra partikelfiltre

behandles miljørigtigt.

Foto: Maj-Britt Tange

De ansatte på busværkstederne

tænker måske ikke så meget over

det til daglig, men det er i hverdagen

på busværkstederne, at HUR sikrer

miljøet.

Til sammen er der godt 20 busværksteder

ude hos HURs busentreprenører,

som står for bussernes

drift. Busværkstederne sørger og

for, at busserne bliver vasket, og at

der laves løbende vedligeholdelse,

nærmest som kilometereftersyn på

almindelige biler. Desuden reparerer

værkstederne busserne, når der er

behov for det.

Det sidste er en selvfølge, men

HUR ønsker tillige en profil som miljørigtig

virksomhed.

Derfor er der en lang række systemer,

der skal overholdes, for at sikre

både miljø og arbejdsmiljø.

Noget af det mærker kunderne ikke

umiddelbart i det daglige.

For eksempel bliver alt spildevand

fra vaskehallen og værkstedet sendt

igennem en olieudskiller, så der ikke

kommer olierester ud i kloakken.

Et andet eksempel er, at man på

forhånd har valgt rengøringsmidler og

kemikalier på en måde, så man har så

få produkter som muligt, og så miljø

og arbejdsmiljø gøres bedst muligt.

Miljøet kræver en indsats i det

daglige på værkstederne. Der er nøje

styr på alle affaldsprodukter fra busserne.

Motorolie og gearolie opsamles

i én beholder og kølervæske i en

anden, hvis den ikke kan genbruges.

Andet affald sorteres efter type, for

eksempel jern og aluminium.

Så snart en bus køres ind på

værkstedet, monteres en slange på

udstødningsrøret. Slangen er tilsluttet

den såkaldte busgasudsugning, som

suger udstødningsgassen til et filter,

hvor den renses, før den sendes ud

af skorstenen.

Affaldet fra luftfiltrene skaffer

værkstederne sig af med efter reglerne

fra eksempelvis Kommunekemi.

Fokus på farlig aske fra

partikelfiltre

I 2002 var der stor fokus på rensning

af partikelfiltre:

Når den opsamlede sod fra udstødningsgassen

bliver afbrændt i fil-

22


på busværkstederne

teret under kørslen, bliver der en rest

aske tilbage. Asken betegnes som

”farligt affald” og indeholder en række

forskellige stoffer, hovedsageligt

metaller, der kommer fra motorens

sliddele.

Cirka to gange årligt er det nødvendigt

at afmontere filteret og rense

asken ud, for at systemet fungerer

optimalt.

Lars Rasmussen fra Arriva Danmark

fortæller:

”Arriva har i samarbejde med Arbejdstilsynet

udviklet en partikelfilterrensemaskine,

så rensning af partikelfiltrene

i Arriva kan gøres forsvarligt

i forhold til miljø og arbejdsmiljø,

og så filteret renses bedst muligt.

Der har desværre været nogle kedelige

eksempler i branchen på, at rensningen

af partikelfiltre er foretaget

ved lige at banke den værste aske af,

og så ellers blæse det igennem ved

at køre med det på. Den forkerte

metode betyder, at resten af den opsamlede

aske blæses ud på gaden

eller i værkstedet.”

Arriva har ud over selve rensemaskinen

også lavet en skriftlig procedure

for, hvordan filtrene renses forsvarligt.

”Før man afmonterer filteret, skal

man iføre sig ”rumdragt”. Det vil sige

en overtræksdragt, gummihandsker,

sikkerhedsbriller og åndedrætsværn.

Derefter tages filteret af bussen,

direkte ned på en vogn og køres hen

i rensemaskinen. Filteret renses i en

helt lukket beholder, hvori der er

monteret en trykluftslange, samt et

par meget lange gummihandsker,

som man stikker hænderne ind i, når

maskinen betjenes. Asken opsamles

af et luftfilter, og asken sendes til

KommuneKemi. Man har altså på intet

tidspunkt fysisk kontakt med filter

eller aske,” fortæller Lars Rasmussen.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 23


24

HUR vil sikre


grønne lokalbaner

- HUR har overtaget lokalbanerne i regionen,

og togruterne får miljøeftersyn for energiforbrug

og udledninger.

Foto: Nestor Zorondo Lund

HUR har med overtagelsen af lokalbanerne

i Hovedstadsområdet fået

ansvaret for endnu en vigtig del af

den offentlige transport.

Lokalbanerne har med 8 mio.

påstigere årligt en forpligtelse til og

at tænke grønt.

På kort sigt bliver den grønne hovedindsats

at få overblik over energiforbruget

og påvirkningen af miljøet.

På den baggrund skal HUR formulere

en effektiv miljøpolitik med prioriterede

mål.

Det kan på længere sigt dreje sig

om udfasning af gamle, forurenende

togtyper, som er en af de vigtige miljøfaktorer,

når det gælder driften af

togene.

Også drift og vedligeholdelse af

værksteder og infrastruktur påvirker

miljøet.

Da HUR overtog ansvaret for lokalbanerne

blev der hurtigt kortlagt

miljøtunge områder.

De drejer sig især om dieselbrændstofdepoter

og tankningssteder,

som forurener, samt udledninger

i forbindelse med vedligeholdelsen.

Derfor gik en sanering i gang af

miljøbelastede enheder under nødvendigt

hensyn til effekt og økonomi.

Miljøtiltagene vil fremover ikke alene

rettes mod togdriften, men og

mod andre områder, som påvirker

miljøet. Det gælder indsatser over for

kemikalieforbrug, affaldshåndtering

og energiforbrug.

En årlig opfølgning på miljøtiltagene

vil indgå i en samlet bedømmelse

som grundlag for fortsatte miljøforbedringer

af togbanerne, der kom

under HURs ledelse i 2002.

Her blev infrastrukturselskabet Hovedstadens

Lokalbaner A/S og operatørselskabet

Lokalbanen A/S etableret

inden for rammerne af HUR gennem

en sammenlægning af en række

mindre lokalbaner. Alle de enheder er

nu rede til miljøtjek fremover.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 25


Organiseret pendling kan

- HUR har i 2002 oprettet et pendlerkontor for at

gøre pendlingen mere effektiv og miljørigtig. Virksomhederne

skal også give deres bidrag ved at

være mere fleksible.

Enhver, der har siddet i kø ud ad

eksempelvis Vasbygade om morgenen,

er interesseret i en mere effektiv,

organiseret og miljørigtig pendling i

Hovedstadsområdet.

Det gør HUR noget ved:

I 2002 blev der oprettet et pendlerkontor,

som blandt andre henvender

sig til et bredt udsnit af virksomheder

og offentlige institutioner i Hovedstadsregionen.

Målet er at få skabt en transportplan

for medarbejdernes rute til og

fra arbejde.

Der skal findes forslag til nye rejseformer

for de medarbejdere, der har

lyst til at transportere sig på anden

måde end at køre alene i bil.

En transportplan kan også komme

med forslag til bedre godstransport for

virksomhederne samt en bedre transport

af medarbejderne i arbejdstiden.

For samfundet er fordelene mindre

trængsel, bedre sundhed og miljø i

form af mindre lokal luftforurening,

mindre CO2-udledning og mindre

støj.

Fordelene for den enkelte medarbejder

er sparede omkostninger, bedre

velvære og sundhed.

Virksomhederne får også fordele

af en organiseret pendling:

De sparer omkostninger til parkering

og sygefravær, og får tilmed et

bedre miljø og image.

Bent Larsen (V), formand for trafikudvalget

i HUR, siger:

”Vi synes, at det kunne være

spændende at tale med virksomhederne

og institutionerne om, hvordan

det trafikale kan organiseres på en

smart måde – i stedet for at folk sidder

i kø i hver sin bil. Og vi ønsker at

skabe smarte produkter, som folk har

lyst til at benytte. Formålet er blandt

andet at lette presset på trafikken.”

Virksomheder får gode

erfaringer

De enkelte virksomheder er begejstrede

for HURs initiativ til organiseret

pendling.

Thomas Rosenfeldt fra PFA´s Human

Ressource-sektion siger:

”Vi betragter det tilbud som en del

af vores human resource-arbejde

med at skabe en god arbejdsplads.

Det er klart et frivilligt tilbud, som skal

være let at have med at gøre og hvile

i sig selv. I det område, hvor vi bor

(Nordhavn), kommer en del nye virksomheder

til, og der bliver bygget

nye kontorbygninger. Mange af medarbejderne

her kører i bil til og fra arbejde,

og vi har i forvejen ikke specielt

mange p-pladser. Det er dyrt at få

flere, så det har sine begrænsninger.

Derfor vil vi meget gerne hjælpe medarbejderne

med at finde andre måder

at komme til og fra arbejde på – for

eksempel ved at køre flere i samme

bil eller ved at benytte andre transportformer.”

Det kan faktisk lade sig gøre at

ændre pendlernes transportvaner, viser

det sig.

En konkurrence, som HUR og

Københavns Kommune gennemførte i

forbindelse med Miljøtrafikugen, viste,

at det er muligt at ændre transportvaner.

Tre virksomheder, Boligselskabet

AKB, Lægemiddelstyrelsen og

Samarbejdsudvalget på Rigshospitalet

konkurrerede om at begrænse bilkørslen

mest muligt i en tougers periode.

Rigshospitalet, som blev vinderen

af konkurrencen, formåede at skabe

den største ændring i deres daglige

transportvaner. Bilandelen faldt fra

21% til 7%, men også i de to øvrige

virksomheder faldt bilandelen markant.

Transportplaner

I 2002 er arbejdet med transportplaner

i HURs pendlerkontor startet op i

fire virksomheder og offentlige institutioner.

Det drejer sig om Dagrofa a/s,

PFA Pension, Lægemiddelstyrelsen

og Frederiksberg Kommune.

Transportplanen for Dagrofa a/s

ventes færdig ultimo 2002.

Personalechef Kim Vakgaard fra

Dagrofa a/s siger:

”Jeg tror, det er muligt at få medarbejderne

til at tænke i nye transportbaner.

Mange vil med fordel kunne

køre sammen; de kender bare ikke til

muligheden i dag. Men på baggrund

af analysen, som HURs pendlerkontor

laver, finder de ud, at de dagligt

kører den samme vej.”

26


give bedre miljø

Fakta om HURs Pendlerkontor

HURs Pendlerkontor begyndte 2. september 2002.

• Målet det første år er at lave mindst 6-8 transportplaner for virksomheder

og offentlige institutioner i Hovedstadsregionen, og derved ændre transportvanerne

for 200-2000 mennesker.

• Virkemidlerne er blandt andet samkørsel, brug af bus, tog, metro, cykel og

gang. Samt kombinationer af forskellige transportformer.

• En ordning kan kræve virksomhedspolitik om fleksible arbejdstider.

• Der kan med fordel også skabes virksomhedspolitik om hjemmearbejdspladser

som led i en transportplan.

• Videokonferencer kan benyttes til oplysning om mulighederne.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 27


Trafikplan 2003 skal sikre

Alle beregninger viser, at trafikken

i Hovedstadsregionen vil stige

voldsomt de kommende år.

Det gode ved det er, at mere trafik

er udtryk for voksende velstand.

Det dårlige ved det er, at trafikken

skaber mere trængsel og ringere miljø.

Det vil HUR søge at rette op på

med Trafikplan 2003, som gælder

hele regionen. Planen skal styrke regionens

unikke position som Europas

grønne storbyregion.

Trafikplan 2003 skabes i en åben

og bred dialog med borgerne. I foråret

2002 gennemførte vi den største

trafikdebat, regionen endnu har set,

og vi fik mange gode reaktioner, der

nu indgår i det videre planarbejde,

hvor regionens mange offentlige og

private instanser arbejder sammen

om trafikløsninger.

HUR arbejder også sammen med

Region Skåne om den samlede trafik

i Øresundsregionen.

Trafikplan 2003 vil derfor indeholde

et miks af forskellige investeringer

og trafikpolitiske virkemidler:

• Vi skal binde de forskellige trafiksystemer

sammen. Det skal være

lettere at kombinere bus, cykel,

tog, bil, metro og bus. Det skal

ske ved at etablere pendlerruter

for cyklister samt udbygge parker

og rejsefunktioner. Dertil kommer

arbejdet i HURs pendlerkontor,

som søger at gøre det samlede

trafiksystem mere effektivt og skabe

mindre trængsel og dermed et

bedre miljø.

• Godstrafikken skal omlægges til

det overordnede vejnet, og mere

gods skal transporteres på bane

og via havne. HUR vil især fokusere

på distributionstrafik i tætbebyggede

områder og fremme forskellige

former for samordnet

godstrafik til bykerner – kendt

som citylogistik.

• HUR vil arbejde for at udbygge

de internationale trafikforbindelser

til, fra og igennem regionen på en

måde, så transittrafikken ledes

uden om byområder.

• Den trafikale hovedstruktur skal

udbygges, så vi forebygger den

trængsel, vi ser i dag på de store

indfalds- og ringveje i regionen.

Det gælder både for biler, tog og

busser. Dermed kan borgerne lettere

komme rundt i regionen,

uden det nødvendigvis bliver mere

miljøbelastende.

28


vækst og miljøhensyn

- Trods stigende trafik vil HUR

rette op på miljøet.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 29


HUR vurderer miljøet som

- Borgerne høres, når HUR skal vurdere

forskellige anlægs påvirkning af miljøet.

Hvad har HUR at gøre med svinefarme

og atomanlæg?

Jo, HUR er en såkaldt VVM-myndighed

i Hovedstadsregionen. Det

betyder, at HUR skal vurdere virkningerne

for miljøet i anlæg, der kan

påvirke miljøet – for eksempel svinefarme

og atomanlæg.

HUR har derfor i 2002 behandlet

en række meget forskellige anlæg,

såsom en grusgrav i Roskilde, to

svinefarme i Nordsjælland, et anlæg

til kunstig infiltration af drikkevand på

Arrenæs, nedtagningen af atomanlæggene

på Risø, et renseanlæg i Hillerød,

en udvidelse af Roskilde Lufthavn

og to nye vejforbindelser i henholdsvis

Ørestaden og Nordsjælland.

Borgerne høres

En væsentlig del af VVM-processen

er, at borgerne høres. Derfor er der

to offentlige høringer i løbet af en

VVM-proces.

I den første, offentlige høring hentes

ideer og forslag til eventuelle andre

løsninger end den, der umiddelbart

er lagt op til. Borgene høres om

de hensyn, der bør indgå i den videre

miljøvurdering.

Den næste offentlige høring afholdes,

når miljøkonsekvenserne af et

projekt er belyst. Det giver offentligheden

mulighed for at komme med

indsigelser og forslag til det konkrete

projekt.

HUR betragter inddragelsen af offentligheden

som en meget vigtig del

af VVM-processen. Når offentligheden

høres, sikres det nemlig, at projekterne

kan ændres, så konflikter

undgås samtidig med, at der kan opnås

bedre miljømæssige løsninger.

Biogen gennem VVM-proces

Et godt eksempel på den proces er

etableringen af Biogen i Hillerød.

Her førte VVM-processen til, at

Biogen gennem ændringer i produktionen

kunne halvere sit vandforbrug.

Offentlighedens aktive deltagelse i

den proces havde en positiv effekt på

løsningen.

Et andet eksempel på, at en VVM

giver miljøgevinster, er et projekt om

kunstig grundvandsdannelse på Arrenæs,

som HUR i øjeblikket behandler.

I det projekt var det oprindelig planlagt

at placere 800 støjende vandkanoner

på et område på Arrenæs,

men VVM-processen har medvirket

til, at antallet er reduceret til 200.

Projektet skal nu anvende vandkanoner,

der stort set ikke støjer.

Nogle anlæg vil selvfølgelig påvirke

miljøet.

HUR behandler årligt cirka 100 forespørgsler

fra bygherrer eller andre

myndigheder om etablering eller udvidelser

af eksempelvis svinefarme, industrianlæg,

affaldsanlæg, veje og

naturgenopretningsprojekter, som er

omfattet af VVM-reglerne.

Men kun få af de screenede anlæg

bliver fundet VVM-pligtige.

I langt de fleste tilfælde viser det

sig nemlig, at projekterne ikke får

væsentlige konsekvenser for miljøet,

mens det i andre tilfælde er muligt at

ændre projekterne, så miljøpåvirkninger

undgås.

Det sidste har særligt været tilfældet

for vejprojekter og for udvidelser

af svinebrug.

30


VVM-myndighed

Foto: Muriel Petersen

HUR behandler årligt cirka

100 forespørgsler fra bygherrer

eller andre myndigheder om

etablering eller udvidelser af

projekter, som er omfattet af

VVM-reglerne.

Fakta om VVM

• VVM står for Vurdering af

Virkningerne på Miljøet.

• VVM er et regelsæt, som

betyder at miljøkonsekvenserne

af større miljøtunge

anlæg og projekter

skal belyses og vurderes,

før de kan etableres.

• Såkaldte VVM-pligtige anlæg

og projekter strækker

sig fra store svinefarme

over vejanlæg til industrivirksomheder,

og alle mulige

andre miljøtunge anlæg.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 31


HUR skaber miljø i det

- Internt i huset på Toftegårds Plads tænker

HUR dagligt på miljø, når administrationen

gås efter med miljørigtige briller for

energiforbrug og genbrug.

32


lysegrønne kontorhus

HUR tænker ikke kun på miljø,

når det gælder regionsudvikling og

offentlig transport. Også på de indre

linier kigger vi efter miljøbesparelser

og bæredygtighed.

I bestræbelserne på at opnå karakteren

“det grønne kontorhus på

Toftegårds Plads” har HUR i 2002

med bistand fra Københavns Energi

eksempelvis fået undersøgt elforbruget.

Elforbruget i HUR på cirka 49

kWh/m2 pr. år er i dag pænt lavt –

set i forholdet til gennemsnittet hos

sammenlignelige virksomheder i Danmark.

Men HUR kan blive bedre endnu.

Derfor vil vi bestræbe os på at blive

yderligere miljøbevidste i 2003. For at

opnå det, har medarbejderne indvilget

i at tænke en ekstra gang på miljøet.

Det kan gøres med enkle midler:

• Vi kan blive bedre til at slukke lyset

uden for brugstiden.

• Vi kan udskifte de sidste, eksisterende

glødelamper med elsparepærer.

• Vi kan huske at slukke computere,

computerskærme, serverskærme

og udstilling i receptionen efter

brugstid.

• Og vi kan løbende forny især kantinens

el-apparater og kogeborde.

HUR ser det som en løbende proces

at forbedre energistyringen internt, og

målsætningen for 2003 er blandt andet

en yderligere 5-10 procents reduktion

i elforbruget.

Til det formål har HUR taget en række

initiativer:

• Der skal udpeges en energiansvarlig

medarbejder.

• Den energiansvarlige medarbejder

aflæser energi- og vandforbrug.

• Aflæsningerne skal vurderes, og

ved for stort et forbrug skal der laves

ændringer for at reducere

overforbruget.

I 2002 har vi i HUR nået at se efter

mere end energiforbruget, når de miljørigtige

briller tages på.

• Vi har forsøgt at købe grønt ind,

når økonomien kunne holde til det.

• Vi har solgt overskydende pc-udstyr

til genbrug - enten til leverandør

eller medarbejdere.

• Husets rengøringsselskaber arbejder

kun med miljøvenlige og godkendte

rengøringsmidler.

• Madafhentningsordningen “spise

til grise” er indført i kantinen.

• Og endelig kan den grønne linje

aflæses i kantinens daglige buffet

til personalet.

Kantinen giver sunde og

glade medarbejdere

Mad har alle en mening om – ogHURs ansatte.

Derfor kræver det samarbejde at leve op til forventningerne

til kantinens mad.

HUR har dannet et kantineudvalg, som sammen

med den ansatte kok arbejder på at gøre frokosten

til et spændende afbræk i dagens hektiske aktiviteter.

Der er fokus på det sunde måltid: Grøntsager

og salat, groft brød, en lun ret, fisk, pasta, tærter,

frugt og om torsdagen en kage til dessert.

Alle kan komme med gode idéer og forslag. Det

er så op til kok John og hans dygtige medarbejdere

at leve op til vores forventninger.

Værdi- og miljøberetning 2002 . Hovedstadens Udviklingsråd 33


HUR hjælper kommunerne

med grønne områder

- Regionens 50 kommuner har siden

1. september 2002 selv skullet administrere

de grønne områder, men HUR hjælper med

en vejledning i landzoneadministration.

Fra 1. september 2002

skal kommunerne selv

administrere planlovens

bestemmelser for

områder i landzoner

Kommunerne har fået nye opgaver

i landzonerne.

HUR har indtil 1. september 2002

administreret planlovens bestemmelser

for områder i landzoner, men fra

1. september 2002 skal regionens 50

kommuner selv løse opgaven og tage

stilling til, hvad der kan bygges inden

for kommunegrænsen.

Det betyder, at kommunerne nu

skal tage stilling til eventuelle tilladelser,

hvis nogle vil etablere andet end

jordbrug eller skovbrug i en landzone.

For at hjælpe kommunerne med

den nye opgave har HUR udgivet en

vejledning i brugen af retningslinjer

for regionplanen, når landzonerne

skal administreres.

Vejledningen er først og fremmest

et praktisk redskab for kommunernes

medarbejdere. Den citerer ikke direkte

fra regionplanen, men beskriver

værdierne i en landzone, hvad de er

sårbare over for, og hvordan der kan

tages hensyn til værdier som for eksempel

landskab, kulturarv, dyr og

planteliv.

HUR har præsenteret Landzonevejledningen

på i alt tre møder i efteråret

2002.

Dels på to møder for administrative

medarbejdere i kommunerne, dels

på et møde for kommunalpolitikere.

Kommunerne er glade for HURs initiativ,

fordi det giver dem et godt redskab

til at løse den nye opgave.

34


Hovedstadens Udviklingsråd

Gammel Køge Landevej 3

2500 Valby

Telefon: 36 13 14 00

Fax: 36 13 20 97

www.hur.dk

HUR Servicedivisionen: hur@hur.dk

HUR Trafikdivisionen: trafik@hur.dk

HUR Plandivisionen: plan@hur.dk

Tekst: HUR

Foto: René Strandbygaard

Design, produktion og tryk: Datagraf Auning AS

Kvalitetscertificeret

NORDISK MILJØMÆRKNING

:

541

Tryksag

166

Oplag: 1500

Papir: Agrippina Offset

More magazines by this user
Similar magazines