Ikke-navngivet - Velkommen til Århus Kommune

friedrich.sophia43

Ikke-navngivet - Velkommen til Århus Kommune

Bilag 4


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

3 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

"TS Emilie Jantzen"


06-04-2010 14:35

To:

cc: "TS Thomas Ostenfeld" , "TS Finn-Erik

Madsen"

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 06-04-2010 14:35:52,773 CEST

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand:

transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering

data krypteret med: Ingen kryptering

----- Besked fra "TS Emilie Jantzen" på Tue, 6 Apr 2010 14:35:35 +0200 -----

Til:

"TS Thomas Ostenfeld" , "TS Finn-Erik Madsen"

cc:


Vedr SV: Meddelelse om ny plan i PlansystemDK: 01.2009. Letbane i Århusområdet -

.: etape 1

Til Århus Kommune,

Trafikstyrelsen skal hermed kvittere for det materiale, vi har modtaget februar 2010 ifm. forslag til

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 med den tilhørende udarbejdede VVM-redegørelse og

miljørapport.

Trafikstyrelsen medvirker som bekendt ifm. letbaneprojektet som myndighed og samarbejdspartner

på forskellige områder, og har således ikke bemærkninger ifm. høringsfasen for VVM-materialet.

Med venlig hilsen,

Emilie Jantzen, Civilingeniør

Trafikstyrelsen

Public Transport Authority

Gammel Mønt 4

DK-1117 København K

Tlf.: +45 72267151

Fax: +45 33381439

e-mail: eja@trafikstyrelsen.dk

www.trafikstyrelsen.dk

Fra: plansystemdk@blst.dk [mailto:plansystemdk@blst.dk]

Sendt: 3. februar 2010 11:34

4 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Til: plansystemdk@blst.dk

Emne: Meddelelse om ny plan i PlansystemDK: 01.2009.Letbane i Århusområdet - etape 1

Dato: d. 3. februar 2010

Meddelelse om ny plan i PlansystemDK

Følgende plan (ændringer til) er blevet indberettet til PlansystemDK:

PlanID: 1334311

Kommune: Århus

Plantype: Kommuneplantillæg

Planstatus: Forslag

Plannavn: 01.2009.Letbane i Århusområdet - etape 1

Start dato for offentliggørelsesperiode: d. 3. februar 2010

Slut dato for offentliggørelsesperiode: d. 7. april 2010

Ikrafttrædelsesdato:

Planen er nu offentliggjort på www.plansystem.dk

Vis Plandokument:

http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/12_1334311_PROPOSAL_1265193210096.pdf

5 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

6 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009








! "#

$%&'( )*+#+,-

-%-".

/


$%0'1

/2*0+#(3-))4)(+"0'

01"0'



!"


))5))%.)

46-#)0 7)( 5)

#


8--$")5 5 )'3-))4)

473-))4)(+"0'-)'

)5-4%5)0(-

5#))45#50+"0'7)9)0 )'))

-))4))-44)-)5)0 7)

-%)4)-)0)7))5 5))


:)5 ))4.(-)0)2;05#50#)

5 )'3-))4)


54))(-)0)%)'5)

-"(5%)-5(-)05#0

--+"0'%-5) "5#$")5 5 )

'3-))4)3-))4)(+"0'5

)0 - ) 5)5#)"4%5

)047)%(5)44))4%2

)2;


>





!)?@

$"))#

7 af 178

).

&)? 5


&)? 51

+..

+.


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

l

Århus Kommune

Teknik og Miljø

Planlægning og byggeri

Kalkværksvej 10

8100 Århus C

Høringssvar fra Norddjurs og Syddjurs Kommune til forslag til tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 for

Århus Kommune. Letbane i Århus-området – etape 1.

Letbanen omkring Århus indgår i et samlet østjysk letbanesystem, som inkluderer letbanedrift på Grenaa

banen. Den østlige del banen går igennem Syddjurs og Norddjurs kommuner, og planlægningen af banens

forløb igennem Århus Kommune har derfor betydelig interesse for de to kommuner.

For kommunerne på Djursland har det betydning, at Grenaa Banen er omfattet af letbanens 1. etape, at

letbanen fra Djursland bliver forbundet med det øvrige letbanesystem omkring Århus på den bedst mulige

måde. Dette er tilgodeset i det politiske grundlag for letbanen, som de involverede kommuner er enige om

og generelt tilgodeset i det udsendte forslag til kommuneplantillæg.

Ved gennemlæsningen af forslaget til kommuneplantillægget har vi bemærket følgende:

• Grenaa banen er omfattet af projektets 1. etape. Herved understøtter kommuneplantillægget Syddjurs

og Norddjurs Kommunes ønske om, at letbanen anlægges hurtigt, så den kan medvirke til øget bosætning

og erhvervsudvikling på Djursland, samt bidrage til øget mobilitet i det samlede østjyske område.

Når hastigheden på strækningen øges og det nuværende togmateriel bliver udskiftet med letbanemateriel,

bliver det kollektive trafiktilbud, som letbanen vil udgøre, særdeles attraktivt, og det vil gøre det

attraktivt for flere at tage toget.

• Letbanen vil forbinde Djursland med Århus bymidte, Universitetshospitalet i Skejby, universitetsområdet

og de områder i den nordlige del af Århus, hvor der er særlig mange arbejdspladser. Samtidigt vil den

kunne fungere som en god forbindelse mellem befolkningskoncentrationen i Århus og arbejdspladser på

Djursland, samt forbedre transportmulighederne for den del af befolkningen på Djursland, som arbejder

i Århus.

• Letbanen udformes på strækningen fra Århus H til Østbanetorvet, så der i overensstemmelse med det

aftalte politiske grundlag for letbanen, fortsat er mulighed for kørsel med godstog i det østlige letbanespor.

De to første punkter imødekommer Syddjurs og Norddjurs Kommunes ønsker til planlægningen af den kommende

letbane i Århus-området. Det sidste punkt forudsættes også at leve op til det politiske grundlag for

letbanen og de vilkår for godstransport, som vil skulle medtages fra Grenaa-banen. Vi skal i den forbindelse

gøre opmærksom på, at der i Norddjurs Kommunes Kommuneplan 09 er videreført et mangeårigt plangrundlag

for adgang til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Vi henviser på dette punkt til høringssvaret

fremsendt fra Grenaa Havn.

I forlængelse af behandlingen af kommuneplantillægget forstår vi også, at trafikken på Grenaa banen påvirkes

af byggeprocessen for Multikulturhuset og vi lægger vægt på, at byggeprocessen gennemføres uden

væsentlige afbrydelser på Grenaa-banen, bortset fra de tre måneder, hvor Grenaa banen alligevel skal

lukke, som følge af sporudbygning.

Syddjurs og Norddjurs Kommune vil endvidere påpege særlige opmærksomhedspunkter, som ikke direkte

vedrører det forelagte kommuneplantillæg, men som har meget stor betydning for vækstbetingelserne og

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa - Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk CVR nr. 29 18 99 86

Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 8.30-15.00 Torsdag: 8 af 8.30-17.00 178 Fredag: 8.30-12.00


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

bosætningen på Djursland, samt en øget integration af Djursland i det østjyske vækstområde med centrum

i Århus.

Det er en afgørende forudsætning for hele letbaneprojektet, at Grenaabanen opgraderes på strækningen

Ryomgård-Grenaa, såvel banelegemet som hastigheden. Den nuværende situation er, at de kommende

regionaltog og letbanetog ikke kan udnytte muligheden for højere hastighed for tiden. Derfor er kommunerne

på Djursland af den opfattelse, at Bane-Danmark snarest skal budgetlægge denne anlægsudgift.

Kommunerne vil også arbejde for, at der på Grenaa-banen fra Hornslet til Århus H sikres mulighed for at

indsætte et par daglige hurtigruter om morgenen og eftermiddagen. Dette vil bidrage til kortere rejsetid

for pendlere mellem Djursland og Århus.

For både Djursland og Århus vil opgraderingen og muligheden for højere hastighed medføre store forbedringer

for den kollektive trafik i Østjylland. Pendlermulighederne forøges og forbedres og der åbnes muligheder

for en mere effektiv kollektiv trafik i området. Vi forventer øget bosætning på Djursland i fremtiden

og samtidig øget pendling mellem Djursland og Århus. Den optimale effekt af letbanen vil derfor kun opnås,

såfremt der sker en opgradering af strækningen fra Ryomgård-Grenaa.

Syddjurs og Norddjurs Kommune ønsker et samarbejde med Århus Kommune om realisering af disse to

forbedringer på Grenaa banen.

Venlig hilsen

Jan Petersen

Borgmester

Norddjurs Kommune

Kirstine Bille

Borgmester

Syddjurs Kommune

9 af 178

- 2 -


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

10 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

11 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Notat

Emne Vedr. forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Til

Planlægning og Byggeri, Kommuneplanafdelingen

Kopi til

Den 19. februar 2010

Århus Kommune

Børn og Unge

I forbindelse med udarbejdelse af plan for en letbaneføring i Århus

Kommune er forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 fremlagt til

offentlig debat.

Forslaget til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 og tilhørende VVMredegørelse

og miljørapport beskriver letbanens linjeføring samt forventede

afledte konsekvenser.

Planlægning

Grøndalsvej 2

Postboks 4069

8260 Viby J

Børn og Unge har ingen bemærkninger til forslaget og anser projektet

som yderst interessant. Ved den nærmere planlægning skal opmærksomheden

dog henledes på, at der foretages de nødvendige anlæg i

forhold til støjgener for skoler og institutioner – både i anlægsperioden

og den efterfølgende driftsperiode.

Når letbanen tages i drift vil Børn og Unge følge udviklingen i borgernes

bevægelsesmønstre tæt, idet letbanen på denne måde kan have

betydning for en hensigtsmæssig skoledistrikts- og pasningsdistriktsinddeling.

Sagsnummer:

M5/2010/00625-001

Sagsbehandler:

Anders Blæsbjerg Baun

Telefon:

8940 2000

Telefon direkte:

4023 1074

Telefax:

8940 3884

Børn og Unge den 19. februar 2010.

Per Junker

Planlægningschef

Anders Blæsbjerg Baun

Fuldmægtig

Planlægning og Byggeri, Kommuneplanafdelingen

12 af 178

Side 1 af 1


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

13 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Den 6. april 2010

Århus Kommunes

Handicapråd

Borgmesterens Afdeling

Handicaprådets høringssvar vedrørende forslag til tillæg nr. 1

til Kommuneplan 2009 letbane i Århusområdet etape 1

På side 52 foreslås, at man sletter de første 4 ord i afsnittet om tilgængelighed.

Det skal begrundes, hvorfor der kan være tale om niveauforskelle.

Handicaprådet skal henlede opmærksomheden på, at man skal følge

FN´s handicapkonvention, øvrige regler og standarder på tilgængelighedsområdet

samt principper i Århus Kommunes Handicappolitik. Heraf

fremgår det bl.a. ”Tilgængelighed er en forudsætning for lighed”.

Det er vigtigt, at letbanen fra starten bliver gjort tilgængelig.

Handicaprådet skal anbefale, at man mht. inspiration omkring projektet

bør kigge på Københavns Metro, idet denne er ny – frem for S-

banen, der blev påbegyndt i trediverne.

Borgmesterens Afdeling

Rådhuset

8000 Århus C

Sagsnummer M0/2010/00142

Sagsbehandler Lone Appel Nørskov

Telefon 8940 2000

Direkte telefon 8940 2304

Telefax 8940 2121

E-post: handicapraadet@borg.aarhus.dk

www.aarhus.dk

Høringssvar fra 2008 vedlægges også.

På vegne af Handicaprådet

Tatiana Sørensen

Formand

Helle Kaas Schmidt

Næstformand

Handicaprådets høringssvar vedrørende forslag til tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 letbane i Århusområdet

etape 1

14 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

15 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

16 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Århus Kommune

Teknik og Miljø

Planlægning og Byggeri

Kalkværksvej 10

8100 Århus C

Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Letbane i Århus-området - etape 1

DSB Ejendomme har med stor interesse læst det fremlagte forslag for en ny

letbane i Århus-området.

Af planen kan vi se at planændringerne især omkring stationen Århus H berører

en del af DSBs funktioner som udføres på arealerne, som støder op til

hovedbygningen.

DSB ser frem til at blive inddraget i det kommende arbejde, hvor der blandt andet

skal findes løsninger følgende aktiviteter:

- færdsel til og fra cateringen, der betjener togene

- varelevering til forretningerne i banegårdshallen

- færdsel af DSB personale til og fra tjenestesteder

- bil- og cykelparkering til tjenestebiler, håndværkere og personale

- mulighed for renovering af bygningerne mv. fremover

DSB

Ejendomme

25. marts 2010

DSB Ejendomme

Bygherre

Kalvebod Brygge 32, 5. sal

DK-1560 København V

Mobil 24 68 88 10

cc@dsb.dk

www.dsb.dk

Desuden skal der være en afklaring af de bedst mulige adgange fra Letbanen til

banegårdshallen samt fra en kommende busstation.

Med venlig hilsen

Charlotte Callesen

17 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

18 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

19 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

20 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

21 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Høringssvar - letbanen

26. marts 2010

Høringssvar – Letbanen

Den kollektive infrastruktur og i særdeleshed letbanen er én af de bærende værdier for udviklingen af den nye by i

Elev Bakker. Som det delvist fremgår af kommuneplanforslaget, er det lettere at etablere midlertidige buslinjer til et

befolket område end at skaffe kunde- og drifts-grundlag til en letbane på bar mark. Derfor anser vi at samtidighed i

udvikling af et nyt byområde og infrastrukturen, som en meget vigtig og gensidig præmis for bæredygtighed.

Det handler derfor om at igangsætte en positiv spiral for letbanen og sikre dens bæredygtighed og succes. Et stort

kundegrundlag medfører en sikker drift og dermed en attraktiv transportform, hvor frekvens og yderligere driftsikkerhed

vil kunne forøges med et voksende kundegrundlag. Nærhed til kollektiv transport er en bærende værdi i

udviklingen af Elev Bakker og der er i kommuneplanen lagt op til at letbanens tracé føres op til midten af perspektivarealet,

hvilket bifaldes af forslagsstilleren.

Der opereres samtidig i kommuneplanforslaget med en maksimal afstand fra stationer til primær beboelse på 500

– 700 m. Vi har indarbejdet 5-minutters-byen som strukturerende redskab og dermed en maksimal afstand på 400 m

til udkanten af de bykvarterer der har en centralt beliggende station. Tilgængelighed og nærhed til letbanestationer

fra byens øvrige kvarterer stimuleres via grøn infrastruktur og om muligt ved et internt el-shuttle.

Derfor vil vi anmode om at der i de videre undersøgelser af placering af stoppesteder for letbanen, overvejes placering

af optimalt 3 stationer i byområdet. Prioriteret således at centerbebyggelse og midtbystation er vigtigst, dernæst

i kvarterscentret i sydvestlige hjørne, som sikrer omstigningsmulighed for regional trafik - fra privatbilisme til kollektiv

transport. Endeligt ønskes station placeret i det sydøstlige hjørne, som også trafikbetjenes fra motorvejen via Høvej.

Der henvises til vedlagte bilag.

Bilag 1: Modelfotos

Bilag 2: Letbanetracé, stationsplacering og nærhedsprincip

Bilag 3: Infrastruktur og vejadgange

Med venlig hilsen

Carsten Primdahl/CEBRA


22 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Høringssvar - letbanen

26. marts 2010

BILAG 1 - Modelfotos


23 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Høringssvar - letbanen

26. marts 2010

Bilag 4 - Letbanetracé, BILAG 2 - Letbanetracé, stationsplacering stationsplacering og nærhedsprincip

og nærhedsprincip

Elev

7

6

Lisbjerg Skov

5

4

3

2

1

Lystrup

1 2 3 4 5

5

4

3

2

1

Bane

Letbanen

Lisbjerg

Djurslandsmotorvejen

Engsøen

Afstand til letbanestationer angivet i minutter til fods.


24 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Høringssvar - letbanen

26. marts 2010

Bilag 5- Infrastruktur

BILAG 4 - Infrastruktur

og vejadgange

og vejadgange

Elev

Høvej

Koldkildevej

Stokbrovej

Elstedvej

Lystrup

Lisbjerg Skov

Larsmindevej

Høvej

Bane

Letbanen

Lisbjerg

Djurslandsmotorvejen

Djurslandmotorvejen

Engsøen


25 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

26 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

27 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

28 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

29 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

"NORDICON"


17-03-2010 15:25

To:

cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 17-03-2010 15:26:51,870 CET

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand:

transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering

data krypteret med: Ingen kryptering

----- Besked fra "NORDICON" på Wed, 17 Mar 2010 15:25:20 +0100 -----

Til:

Vedr.: TROLLEY LETBANE

SØREN LAVE

SOM AFTALT NU MED BILAG MED TAL

ING SCHAFFER SVARER GERNE PÅ ALLE SPØRGSMÅL

Kind regards

Niels Falkenberg, Mech Eng

DIRECTOR

Casa 2020 ApS

Fuglsang 5B . 9550 Mariager . Denmark

T +45 9854 2830 . E info@nordicon.com

30 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

CASA 2020

CASA 2020 APS . NORDICON DEVELOP APS

FUGLSANG 5 B . 9550 MARIAGER . DENMARK

T: +45 9854 2830 . E: INFO@CASA2020.COM

Århus Kommune

PLANLÆGNING OG BYGGERI

Rådhuspladsen 2

8000 Århus C ATT Søren Lave T 8940 2500

2010 03 17

TROLLEY MOTION - AN AFFORDABLE LIGHT RAIL

EN LETBANE TIL LAVPRIS

Som nedenstående skrev jeg til borgmesteren:

Jeg repræsenterer den europæiske promotiongruppe Trolley Motion der befatter sig med at

dokumentere og argumentere for transportsystemer baseret på den skinneløse udgave af el-drevne

transportsystemer.

Det nyligt fremlagte Letbane projekt for Århusegnen nævner i beskrivelsen et par alternativer -

herunder også et 0-alternativ (altså ingen letbane overhovedet).

Det er forudsigeligt at der bliver megen modstand mod letbaneprojektet, som det er fremlagt.

Tekniske, brugermæssige, anlægstekniske - og ikke mindst de økonomiske besværligheder vil

komme frem i høringerne.

Dertil måske brugernes betænkeligheder.

For at imødekomme argumenterne imod projektet tillader jeg mig at gøre opmærksom på alternativet,

Arhus Trolleybane, der kan udføres til en brøkdel af prisen - og samtidig have væsentlige fordele på

områderne miljø og komfort.

Den internationale kontakt fra TrolleyMotion, Dipl Ing Horst Schaffer, promotiongruppen har fremsendt

diverse materiale. Jeg tror ikke transportselskaberne i Salzburg, Luzern, Winterthur, Esslingen,

Solingen og Uddevalla tager fejl.

Som aftalt sendes mail med yderligere information i form af

powerpiontdoku.

Venlig hilsen

CASA 2020 ENERGIPROJEKT

Niels Falkenberg, Mech Eng

DIRECTOR . CASA 2020 APS DIREKTE T 2913 3913

PS

CASA 2020 ENERGIPROJEKT beskæftiger sig i hovedsagen med projektering af energirenovering af

bygninger til "2020 TILSTAND"

_________________________________________________________________________________________

CVR/VAT NO. (DK) 1284 4476 . WWW.CASA2020.COM . WWW.NORDICON.COM

31 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Der Trolleybus

als Alternative zur Stadtbahn

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

32 af 178

1


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Die richtige Wahl

“Spieglein, Spieglein an der Wand, welches

Verkehrsmittel ist das beste im ganzen Land?”

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

33 af 178

2


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Schienengebundene Systeme

Um viele Menschen bequem, schnell, sicher und

wirtschaftlich zu befördern, ist ein elektrisch betriebenes

Schienenverkehrsmittel immer die beste Lösung

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

34 af 178

3


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Schienengebundene elektrische Systeme

Lange Züge mit wenig Personal

Konkurrenzloses Antriebssystem

Energierückgewinnung

Keine Abgase

Mehr Fahrgäste dank Attraktivität

Hoher Automatisierungsgrad

Die Stärken

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

35 af 178

4


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Schienengebundene elektrische Systeme

Hohe Investitionskosten für Infrastruktur

Teures Rollmaterial

Sehr langwierige und komplexe Planungsund

Entscheidungsprozesse

Sehr lange Realisierungszeiten mit

grosser Belästigung des urbanen Lebens

Die Schwächen

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

36 af 178

5


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Stadtbahnen

Stadtbahnen kombinieren die Vorteile

schienengebundener und strassengebundener Systeme

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

37 af 178

6


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Stadtbahnen

Stadtbahnen ersetzen Investitionen durch

Verkehrsmanagement-Massnahmen zugunsten des ÖV

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

38 af 178

7


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Translohr, GLT, Siemens/Matra

Rouen (F)

Die Wieder-Erfindung des Rades?

Clermont-Ferrand (F)

Nancy (F)

Douai (F)

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

39 af 178

8


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Bus Rapid Transit BRT

Bus Rapid Transit (BRT) bietet einen sehr dichten

Busverkehr auf reservierten Fahrbahnen

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

40 af 178

9


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Gummibereifte Systeme

Über 80% des Nutzens von

Schienenverkehrssystemen erreichbar

Die Initialinvestitionen sind klein(er)

Es ist ein Gesamtsystem zu gestalten

Das Verkehrsmittel tritt in den

Hintergrund, der Kunde steht im Zentrum

Erfolgsentscheidend ist die störungsfreie

Fahrt und die Wahrnehmung der Trasse

als Orientierungshilfe

Lehren aus der BRT-Erfahrung

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

41 af 178

10


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Ziel der Verkehrsberuhigung

Verkehr reduzieren und die Mobilität erhalten

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

42 af 178

11


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Klimaschutz ist primär nicht dann erfolgreich, wenn

die Abgase der Autobusse tolerierbare Grenzwerte

unterschreiten, sondern erst, wenn die Menschen vom

MIV auf Bahn, Tram und Bus umsteigen

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

43 af 178

12


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Entscheidend ist die ungestörte Fahrt

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

44 af 178

13


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Trolleybus-Systeme

Die energiesparenste Mobilität

hat sich über 126 Jahren bewährt.

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

45 af 178

14


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Die Infrastruktur ist 5 bis 10 mal billiger als bei Stadtbahnen

Bis zu zehn mal schneller realisierbar als eine Stadtbahn

Mittlere bis hohe Transportkapazität

Kleinstmöglicher Lärmpegel

Hohe Leistungsfähigkeit/sehr gute Klettereigenschaften

Wenig Vibrationen

Weniger rotierende Teile

Eine echte Alternative zu Stadtbahnen und BRT

Kein Energieverlust im Stillstand

Energierückgewinnung

Keine Abgasemissionen am Einsatzort

Unabhängigkeit von der Preisentwicklung und Verfügbarkeit

des Erdöls

Langlebigkeit

Trolleybus-Systeme

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

46 af 178

15


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Trolleybus-Systeme

Trolleybus und Stadtbahn kommen sich immer näher

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

47 af 178

16


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Die bezahlbare Stadtbahn

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

48 af 178

17


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

49 af 178

18


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

50 af 178

19


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Do you see any difference?

Same quality!

Prominently lower

investment costs

(minus 80%)!

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

51 af 178

20


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

52 af 178

21


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Verpassen Sie nicht den Anschluss!

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

53 af 178

22


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Trolleybus-Systeme weltweit

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

54 af 178

23


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Trolleybus-Systeme weltweit

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

55 af 178

24


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

LCC (Lifecycle-Kosten) von

Diesel-Bussen und Trolleybussen sind vergleichbar

Index % Annual expenditures

Trolleybus

Diesel Bus

Increasing

energy costs

Purchase of

new Trolleybusses

Years

Refurbishment of

Trolleybusses

Purchase of new

Diesel Buses

Source: Arnulf Schuchmann. „Trolleybus systems: A business case (investment and operating costs)“ presented on the occasion of The UITP Regional

Conference Genf 1. April Central 2008 and Eastern Europe and Eurasia in co-operation with 'GSP Fachtagung Beograd‘. KTBB 2008

56 af 178

Belgrade 27th September 2006

25


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Energiekostenentwicklung bis 2015

Cent/kWh

Cent/lt

Diesel Fuel

Trend

1,6

Electricity

Trend

In den nächsten Jahren wird sich die Energiekostensituation

zugunsten des Trolleybus-Systems entwickeln

Year

Source: Arnulf Schuchmann. „Trolleybus systems: A business case (investment and operating costs)“ presented on the occasion of The UITP Regional

Conference Genf 1. April Central 2008 and Eastern Europe and Eurasia in co-operation with 'GSP Fachtagung Beograd‘. KTBB 2008

57 af 178

Belgrade 27th September 2006

26


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Salzburg (Österreich)

per vehicle kilometre

Articulated

Trolleybus

Auxiliary Engine

Articulated

Trolleybus

Articulated Diesel

bus

20 20 13 Age of the vehicle (years)

0.82 0.88 0.74 Fixed costs (vehicle costs)

0.74 0.80 0.66 Capital costs (annuity)

0.08 0.08 0.08 Insurance

0.59 0.59 0.83 Variable costs

0.16 0.16 0.43 Energy

0.43 0.43 0.40 Maintenance incl. ILV

0.23 0.23 0.01 Infrastructure

1.64 1.70 1.58 Total incl. infrastructure

1.41 1.47 1.57 Total excluding rectifiers and overhead

conductor lines

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

58 af 178

27


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Solingen

(Deutschland)

Supercaps gain

cost advantages

Annual cost [/km] Trolleybus Trolleybus Diesel bus

with supercaps

Energy/Fuel 0,28 0,18 0,54

Maintenance 0,32 0,32 0,40

Capital costs 0,62 0,62 0,50

Infrastructure 0,27 0,27 0,02

Other operation costs ----------------------- identical ------ -------------

Total 1,49 1,39 1,46

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

59 af 178

28


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Kaunas (Litauen)

The total yearly cost for

trolleybuses is almost the

same as for diesel buses

Source: P.G. Andersson and other. „Kaunas Public Transport Restructuring“. Urban Transportation 1-2/06. Beograd

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

60 af 178

29


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Landskrona

(Schweden)

Potential for cost savings

Annual cost [/km] Diesel bus Trolleybus Optimised*)

Infrastructure 0 0,72 0,43

Rolling stock 0,47 0,70 0,55

Fuel/Energy 0,28 0,12 0,12

Operations 1,62 1,86 1,55

Total 2,37 3,40 2,65

Source: Arnulf Schuchmann. „Trolleybus systems: A business case (investment and operating costs)“ presented on the occasion of The UITP Regional

Conference Genf 1. April Central 2008 and Eastern Europe and Eurasia in co-operation with 'GSP Fachtagung Beograd‘. KTBB 2008

61 af 178

Belgrade 27th September 2006

30


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Cost comparison

The Swiss example

Fixed operations costs without

management

Diesel Bus

System

Trolleybus

System

per vehicle kilometre

0.27 0,33

Overhead wire system 0.00 0,27

Total fixed operations costs 0,27 0,60

Fuel/Energy costs 0,20 - 0,25 0,20 - 0,23

Other variable costs 0,47 0,47

Salaries 3,67 3,67

Total variable operations

costs

4,33 - 4,39 4,33 - 4,36

Total operations costs 4,60 - 4,65 4,93 - 4,96

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

62 af 178

31


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Source: Arnulf Schuchmann. „Trolleybus systems: A business

case (investment and operating costs)“ presented on the

occasion of The UITP Regional Conference Central and Eastern

Europe and Eurasia in co-operation with 'GSP Beograd‘. Belgrade

27th September 2006

Legenden und Wahrheit

Unprofessional arguments..

... and results of a professional analysis

of different trolleybus operators

45 %

6-17 %

3,70–4,10 /km

3,50 /km 6,40 /km

3,50 /km

Infrastructure

Energy

Vehicle provision

Maintenance

Vehicle capital cost

Operational overhead

Administrative overhead

Marketing

Diesel Bus

Trolleybus

Diesel Bus

Trolleybus

Drivers

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

63 af 178

32


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Trolleybus-Systeme

Höhere Erträge durch besseres Image

Immer wahrnehmbar (Fahrleitung)

Für Kunden besser erkenn- und erreichbar

Trolleybusse sind nachweisbar in weniger

Unfälle verwickelt als Dieselbusse

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

64 af 178

33


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Das Trolleybus-System ist das effektivste und

nachhaltigste Verkehrssystem in Quito (EC)

EL TROLE Quito (EC)

Phase I II

Since 1995 1999

Length

in km

11.2 4.9

Stops 39 8

Vehicles 54 59

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

65 af 178

34


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

EL TROLE Quito (EC)

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

66 af 178

35


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

EL TROLE Quito (EC)

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

67 af 178

36


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

68 af 178

37


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

13 Trolleybus-Systeme in der Schweiz

Lausanne

Genf

La Chauxde-Fonds

Neuchatel

Montreux

Biel

Fribourg

Bern

Basel

Schaffhausen

Winterthur

Sankt Gallen

Zürich

Luzern

Lausanne

Genf

Zürich

Luzern

St. Gallen

Bern

Montreux

Fribourg

Biel

La Chaux de-Fonds

Neuchatel

Winterthur

Schaffhausen

Basel

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

69 af 178

38


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

70 af 178

39


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Trolleybus-Systeme in der Schweiz

Systems 080218

Year of

Inauguration

Line length

km

No of routes

Maximum

gradients ‰

Vehicles

Mega

trolleybusses

Ordered

Basel*) BVB 1941 5 1 43 8 x

Closing

07.2008

Winterthur SBW 1938 22 5 92 31 x Will order 21

Bern SVB 1940 22 5 69 36 x x

Lausanne TL 1932 67 10 129 82 x 35

Neuchâtel TN 1940 26 4 130 33 x 20

Fribourg TPF 1949 12 3 81 22 x x

Genève TPG 1942 30 7 113 90 10 x

La Chaux-de-Fonds

TRN

1949 12 3 90 15 x x

Biel/Bienne VB 1940 16 2 85 11 x 10

Luzern VBL 1941 28 6 103 58 3 x

St. Gallen VBSG 1950 21 5 78 27 1

17+

7 Mega

Schaffhausen VBSH 1966 9 1 90 8 x ?

Zürich VBZ 1939 54 6 95 85 (+10) 5 12 Mega

Vevey-Montreux–

Villeneuve VMCV

1957 13 1 90 18 x x

Total 337 km 59 524 19

103 +

19 Mega

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

71 af 178

40


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Salzburg (Österreich)

Einwohner Stadt ~ 145,000

Einwohner Ballungsraum ~500,000

Anzahl Linien 8

Gesamte Streckenlänge 76 km

Gesamte Linienlänge 148.7 km

Gelenk-Trolleybusse 81

Davon Niederflurfahrzeuge 54

Die Fahrgastzahlen stiegen nach Verlängerung von

Trolleybus-Linien und Umstellung einer Autobuslinie auf

Trolleybus-Betrieb

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

72 af 178

41


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Luzern (Schweiz)

Population of the city ~ 58,000

Population of the conurbation ~183,000

Number of routes 6

Total route length

37.8 km

Passengers per Year ~ 29 Mio

Articulated trolleybuses 30

Double articulated Trolleybuses 3

Standard trolleybuses 30

Low floor trailers 16

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

73 af 178

42


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

74 af 178

43


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Lyon (Frankreich)

Einwohner Stadt ~ 450,000

Einwohner Ballungsraum ~1,200,000

Anzahl Linien 8

Gelenk-Trolleybusse 44

Standard-Trolleybusse 76

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

75 af 178

44


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Lyon (Frankreich)

Stark belastete Autobuslinien

werden zu neuen Obus-Linien C 1 bis C 3

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

76 af 178

45


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

77 af 178

46


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

78 af 178

47


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Lyon (Frankreich)

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

79 af 178

48


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

80 af 178

49


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

81 af 178

50


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

82 af 178

51


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Zurich (Switzerland)

Einwohner Stadt ~ 360,000

Einwohner Ballungsraum ~1,000,000

Zur Reduktion der Luftverschmutzung verkehren

Dieselbusse nur in Aussenquartieren und in der Region

Anzahl Trolleybuslinien 6

Totale Streckenlänge

54 km

Trolleybus-Fahrgäste pro Jahr 51.6 Mio

Gelenktrolleybusse 78

Neue Gelenkfahrzeuge 18 m*) 16

Neue Gelenkfahrzeuge 24 m*) 17

*) Niederflur Einfach- und Doppelgelenk-Trolleybusse

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

83 af 178

52


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

84 af 178

53


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

85 af 178

54


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

86 af 178

55


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

87 af 178

56


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

88 af 178

57


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

89 af 178

58


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

90 af 178

59


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf (Schweiz)

Als Alternative Einwohner Stadt zur Umstellung ~ 170,000 auf Strassenbahnbetrieb

Einwohner Ballungsraum ~300,000

verkehrt eine Linie mit Doppelgelenk-Trolleybussen

Anzahl Linien 6

Linienlänge gesamt

55.8 km

Totale Streckenlänge

35 km

Gelenk-Trolleybusse 82

Doppelgelenk-Trolleybusse 10

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

91 af 178

60


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Barquisimeto (Venezuela)

Ein komplett neues System wird in Zukunft die Rolle

einer Stadtbahn übernehmen

Einwohner in der Stadt ~ 1,050,000

Einwohner Ballungsraum ~3,000,000

Anzahl Linien 2

Totale Streckenlänge

28 km

Anzahl Gelenkobusse 80

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

92 af 178

61


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

93 af 178

62


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

94 af 178

63


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Merida (Venezuela)

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

95 af 178

64


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Merida (Venezuela)

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

96 af 178

65


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

97 af 178

66


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Merida (Venezuela)

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

98 af 178

67


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Dichtes Fahrplanangebot und kurze Haltestellenabstände

häufiges Anfahren und Bremsen

Grosse Fahrzeugkapazität (Gelenkfahrzeuge oder Anhängerzüge)

Grosse Laufleistungen pro Jahr und Bus

Geeignete Fahrzeugkonstruktion und entsprechender Unterhalt, um

eine Lebensdauer von mindestens 20 Jahren zu erhalten

Energierückgewinnung beim Bremsen

Standardisierung und Beschaffungsgemeinschaften

Neue energiesparende Antriebstechnologie

Trolleybus-Systeme

Das Kostensenkungspotenzial kann 25% betragen

Gut abgestimmtes Gesamtnetz, um Trolleybus-Strecken gut

auszulasten

Es ist meistens ebenso teuer und aufwändig, eine bestehende

Fahrleitung abzubauen, als eine zusätzliche zu erstellen.

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

99 af 178

68


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

100 af 178

69


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Trolleybus-Systeme

Kleiner Energieverbrauch

Keine Emissionen von Klimagasen

Keine Umweltverschmutzung

Geringe Lärmentwicklung

Weniger Unfälle

Bei den externen Kosten ist das Trolleybus-System

in der Pole-Position

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

101 af 178

70


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Betrieb inkl. Fzg.-

Unterhalt

indirekte

Emmissionen

Vergleich der Emissionen

Betrieb inkl. Fzg.-

Unterhalt

indirekte

Emmissionen

Euro IV

Treibhausgase

Stickoxid

mit Partikelfilter

Kohlenwasserstoff

Feinpartikel (< 2,5 m)

Quelle: Dr. Peter Marti, Metron Verkehrsplanung AG, Brugg

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

102 af 178

71


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Vergleich der Emissionen

Mietzins

Lärmkosten

Gesundheit

Der Obus ist im Gegensatz zum

Dieselbus und auch zum Gasbus

vor Ort praktisch emissionsfrei.

Für die städtische Lebensqualität

ist dies wesentlich

Trolleybus um ca. ... % besser

Quelle: Dr. Peter Marti, Metron Verkehrsplanung AG, Brugg

Beim Energieverbrauch (bezogen

auf eine Personenfahrt) ist

der Obus in etwa gleich effizient

wie die Straßenbahn

Insgesamt ist der Obus das

energieeffektivste und umweltverträglichste

Nahverkehrsmittel,

das bereits ausgereift

zur Verfügung steht

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

103 af 178

72


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Gesamtvergleich Dieselbus versus Trolleybus

Quelle: Dr. Peter Marti, Metron Verkehrsplanung AG, Brugg / CH,

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

104 af 178

73


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

KEA Fossile Energie Personennahverkehr

Quelle:

Dr. Peter Marti,

Metron Verkehrsplanung AG,

Brugg / CH,

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

105 af 178

74


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Treibhausgas-Emissionen Personennahverkehr

Quelle:

Dr. Peter Marti,

Metron Verkehrsplanung AG,

Brugg / CH,

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

106 af 178

75


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Quelle:

Dr. Peter Marti,

Metron Verkehrsplanung AG,

Brugg / CH,

NO x -Emissionen Personennahverkehr

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

107 af 178

76


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Kohlenwasserstoff-Emissionen (ohne Methan)

Personennahverkehr

Quelle:

Dr. Peter Marti,

Metron Verkehrsplanung AG,

Brugg / CH,

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

108 af 178

77


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Quelle:

Dr. Peter Marti,

Metron Verkehrsplanung AG,

Brugg / CH,

Feinpartikel-Emissionen (


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Grobpartikel-Emissionen (>2.5 m


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Quelle:

Dr. Peter Marti,

Metron Verkehrsplanung AG,

Brugg / CH,

Schadstoffbilanz für Spitzenzeit

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

111 af 178

80


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Quelle:

Dr. Peter Marti,

Metron Verkehrsplanung AG,

Brugg / CH,

Schadstoffbilanz für Tagesdurchschnitt

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

112 af 178

81


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Externe Lärmkosten im Personennahverkehr

Quelle:

Dr. Peter Marti,

Metron Verkehrsplanung AG,

Brugg / CH,

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

113 af 178

82


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Quelle:

Dr. Peter Marti,

Metron Verkehrsplanung AG,

Brugg / CH,

Landverbrauch Personennahverkehr

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

114 af 178

83


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Strategie 1: Erhalten bestehender Systeme

Überholung vorhandener Fahrzeuge oder Ersatz durch

gebrauchte bzw. neue Fahrzeuge Modernisierung der

Fahrleitungen und Weichen

Instandsetzung der Fahrbahnen speziell in

Haltestellenbereichen, d.h. verformungsresistente

Fahrbahnen

Verbesserungen des Verkehrsmanagements (Eigene

Fahrspuren, Bevorzugung an Lichtsignalanlagen)

Modernisierung der Haltestellen (bequemer Einstieg,

inkl. Wetterschutz und Fussgängerzugänge)

Verbesserung des Fahrscheinverkaufs (integrierter Tarif)

und der Fahrgastinformation

Optimierung von Linienführung und Zubringerlinien

Aggrsive Promotion und Werbung

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

115 af 178

84


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Strategie 2: Electric Bus Transit (EBT)

Möglichst grosser Anteil abgetrennter Fahrspuren

Grossräumige Gelenk-Trolleybusse oder Anhängerzüge mit

18 bis 25 m Länge und grossem Komfort (z.B. Klimanalge)

Priorität an Lichtsignalanlagen

Frei zugängliche und behindertengerechte, modern

gestaltete Haltestellen als Teil der Systemvisibilität mit

niveaugleichem Einstieg (Niederflur- oder ev. auch Hochflur-

Lösungen) und Schutz der Wartenden vor Umwelteinflüssen

(Lärm, Abgase)

Dichtes Fahrplanangebot und hohe Leistungsfähigkeit

Integriertes Ticketing und moderne Fahrgastinformation

(Realtime-Anzeigen),

Abgestimmte Linienführungen und Zubringerlinien

Eigenes CD und aggressives Marketing

Offerieren kompletter Systeme: Planung, Finanzierung, Bau

und Unterhalt (während ganzer Lebensdauer der Fahrzeuge)

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

116 af 178

85


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Das Trolleybus-System

ist eine bezahlbare Stadtbahn

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

117 af 178

86


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Es lohnt sich immer, einen scharfen Blick

auf intelligente Lösungen zu werfen!

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

118 af 178

87


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

KONFERENZ UND AUSSTELLUNG

Neue Horizonte im Stadtverkehr

Innovative elektrische Stadtbus-Systeme

Trolleybusse, Hybrid Busse + spurgeführte gummibereifte Stadtbus-Systeme

18 / 19. November 2008 Zürich (Schweiz)

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

119 af 178

88


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Der elektrische Antrieb ist

die wirtschaftlichste und

umweltverträglichste Lösung

für den öffentlichen Verkehr.

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

120 af 178

89


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

ZIELGRUPPEN

Kommunale und regionale

Politiker

Vorstände, Geschäftsführer

und mittleres Management

von Verkehrsbetrieben und

Aufgabenträgern

Ingenieur- und

Planungsbüros

Vertreter von Wissenschaft

und Hochschulen

SPRACHEN

Deutsch

English Translation

Traduction en Français

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

121 af 178

90


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Programmschwerpunkte

Gestaltung eines modernen elektrischen Stadtbus-Systems

Erfolgreiche Beispiele von Trolleybus-Systemen, spurgeführten Bus-

Systemen, Hybridfahrzeugen und elektrischen BRT-Systemen

Die aktuellsten Neuigkeiten aus der Branche: Fahrzeuge, Energie-

Management und Energie-Speicherungs-Lösungen, Fahrleitungs-Systeme,

Systeme für Stationsausrüstung und Fahrgastinformation.

Technisch und betrieblich orientierte Besichtigung der Zürcher Trolleybus-

Linie 31 (Doppelgelenk-Fahrzeuge, abgetrennte Fahrbahnen, Vorrang an

Ampeln, moderne Haltestellen, zuverlässige Fahrleitungs-Systeme usw.)

sowie Besichtigung der modernen Betriebs- und Wartungsinfrastruktur der

Verkehrsbetriebe Zürich (VBZ)

Präsentationen, Diskussionen und genügend Zeit zum Erfahrungsaustausch

mit Experten und Kollegen

www.trolleymotion.com zurich2008@trolleymotion.com

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

122 af 178

91


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Verpassen Sie dieses Ereignis nicht!

Genf 1. April 2008 Fachtagung KTBB 2008

123 af 178

92


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

124 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Dansk Cyklist Forbund


29-03-2010 17:29

To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 29-03-2010 17:29:36,604 CEST

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand:

transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering

data krypteret med: Ingen kryptering

----- Besked fra Dansk Cyklist Forbund på Mon, 29 Mar 2010 17:29:25

+0200 -----

Til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

Vedr.: Cykelmedtaging i Letbanen

Goddag, vi vil gerne give et par kommentarer til Forslaget til Letbane i Århus-området.

1) Vi opfordrer til at man kan tage cykler med i letbanevogene; det vil sige at

adgangsforholdene til vognene skal være egnede til cykelmedtaging, lige som der

selvfølgelig skal være rimelig plads til cyklerne inde i vognene. Vi er selvfølgelig klar over at

der måske skal være nogle spærretider i myldretiderne.

2) Skitsen med en cykelsti på broen over Egåen synes vi er en god idé, det ville give en ekstra

nord-syd gående forbindelse.

Med venlig hilsen

Søren Løkkegaard

--

Dansk Cyklist Forbund - Århus

Det Grønne Kontorhus

Dannebrogsgade 8A, 1.sal

8000 Århus C

Tlf. 2666 4919

www.dcfafd.dk/aarhus * dcf.aarhus@gmail.dk

125 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

AFDELINGSBESTYRELSEN I ÅRHUS KOMMUNE

Formand: Søren Højager, Mejløvænget 4, 8381 Tilst

Telefon: 86 24 25 21.

e-mail: soeren.hoejager@skolekom.dk

Til

Århus Kommune,

Teknik og Miljø,

Planlægning og Byggeri,

Kalkværksvej 10,

8100 Århus C.

Tilst d. 05.04.2010.

VEDR. FORSLAG TIL LETBANE I ÅRHUS-OMRÅDET – ETAPE 1

Danmarks Naturfredningsforening hilser det meget velkommen, at en del af den kollektive trafik nu

langt om længe udbygges med en letbaneløsning. Umiddelbart har vi ingen bemærkninger til det

rent tekniske eller til linjeføringen men derimod en mindre kommentar til konsekvenserne for områdets

grønne bånd.

Ved borgermødet på Rådhuset den 09.03.2010 fremkom blandt mange andre den oplysning, at det

ved Oluf Palmes Allé vil det være nødvendigt at fjerne allétræerne for at gøre plads til letbanen.

Derefter skal der ifølge planen foretages ny beplantning. Det samme står nævnt i det skriftlige debatmateriale

under Miljømæssige konsekvenser. Ligeledes står det nævnt i afsnittet Kommuneplan i

morgen (s.19), at der på strækningen langs Nehrus Allé og Oluf Palmes Allé foretages beplantning

efter en samlet plan med henblik på at opretholde områdets sammenhængende grønne struktur.

Det er yderlige beskrevet i Det ikke-tekniske resumé af VVM-redegørelse og miljørapport (s. 39):

Allétræerne på Oluf Palmes Allé fjernes for at gøre plads til letbanen. Træalléen bør genskabes, og

det anbefales at der i forbindelse med detailprojekteringen foretages en nærmere bearbejdning af

dette.

Hvis man planter nye træer på det pågældende område, vil det vare en rum tid, før der igen kan blive

tale om en regulær allé. Derfor foreslår vi, at man allerede nu begynder at forberede de nuværende

træer på at skulle vokse et andet sted, da træerne er af en størrelse og alder, som ikke vil være en

forhindring for omplacering. Det vil samtidig være en miljømæssig gevinst.

Hvis det er teknisk muligt, blot ved en flytning af et stoppested, at bevare den flotte rødbøg ved

Randersvej, vil vi opfordre til, at en sådan løsning vælges.

Med venlig hilsen

Søren Højager

126 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Kollektiv Trafik Forbund, Århus:

Bemærkninger til debatoplæg om

Letbane i Århusområdet - etape 1

(opdateret pr. marts 2010)

KTF hilser letbaneoplægget velkommen, idet vi i årtier er gået ind for etablering af et sporvejsnet i Århus. (Det

skal her bemærkes, at ordet "letbane" blot er et politisk "smart" udtryk for en moderne sporvej.) Vi hilser det også

velkommen, at forslaget går ud på at lade nettets første etape være en oplandslinje med anvendelse af

eksisterende jernbanestrækninger. Noget sådant har KTF arbejdet for i en årrække, jf. vores bemærkninger til

Sporvognsrapporten 2000. Med en hurtigsporvejslinje fra Odder til Hornslet, hvoraf kun en forholdsvis mindre del

skal nyanlægges, etablerer man en meget lang linje for en forholdsvis lille udgift. Og så er man godt i gang!

Fidusen kan gentages, når der skal anlægges en egentlig bysporvej i Busgadeaksen, idet denne kan anvende

de allerede anlagte spor imellem Nørreport og Lisbjerg syd og derfra fortsætte på egne spor ind i Lisbjergs

bygade og videre til Trige. Imidlertid har KTF dog nogle indvendinger imod visse enkeltheder i oplægget:

1) Det synes påregnet, at der skal anvendes det samme rullende materiel på hele strækningen fra Odder via

Lisbjerg til Grenaa, hvilket indebærer, at man herefter skal køre med sporvogn helt til Grenaa - ikke mindre end

68,8 km fra Århus H! Noget sådant er helt uacceptabelt for banens brugere i Grenaa og på Djursland i øvrigt.

Sporvogne, selv de noget kraftigere hurtigsporvogne, der kendes fra udlandet under navne som Sneltram

(Holland) og Light rail, er i jernbanesammenhæng små, spinkle køretøjer, som ikke er rimeligt komfortable på så

lange strækninger og ikke er egnede til hastigheder over 100 km/h. Hvad der er brug for til trafikken imellem

Århus og Grenaa, er rigtige (nye) regionaltog samt et udbygget spor, der tillader disse tog at udnytte deres

tophastighed på 140 km/h Togene skulle gerne køre hurtigere end bilerne!

2) Mht. genetablering af standsningsstedet Den Permanente synes det noget uklart, om dette er påregnet, når

der engang bliver indsat nyt materiel på banen gennem Risskov. KTF skal da her påpege, at nedlæggelsen af

dette standsningssted har betydet en voldsom serviceforringelse for badeanstaltens brugere. Og der findes som

bekendt ikke anden kollektiv trafik til denne institution - og til Sjette Frederiks Kro.

3) På de ydre dele af nærbanestrækningerne til Odder og Hornslet påregnes den nuværende frekvens på

halvtimedrift fortsat. Dette forekommer os at være helt urealistisk uambitiøst. Allerede sammenlægningen af

banerne og indsættelse af mere komfortabelt materiel må forventes at tilføre et øget passagerantal, og

omlægningen til den nye strækning med de mange store arbejdspladser vil utvivlsomt give et yderligere skub i

samme retning. En forventning om grundlag for 15- eller 20-minutters-drift skulle vist ikke være helt ude i

hampen!

4) At der kun påregnes eldrift på en meget lille del af linjen, er vi meget skuffede over. Normalt regnes der med,

at en trafik med 20-minutters-drift gør eldrift rentabel, og i relation til ovenstående punkt 3 skulle dette så være

tilfældet for hele Odder-Lisbjerg-Hornslet-linjen. Foruden den egentlige driftbesparelse giver eldrift endvidere

følgende fordele: behageligere kørsel, mindre forurening, mindre støj og billigere køretøjer i anskaffelse.

5) Godstrafikken på Grenaabanen har tidligere været planlagt overført fra havne-Risskov-strækningen til et nyt

spor imellem Lystrup og Mundelstrup. Vi finder det meget beklageligt, at der nu ikke er så meget som reserveret

det fornødne areal til at muliggøre et sådant anlæg engang i fremtiden.

6) Strækningen langs havnen påregnes ombygget til "sporvognslignende kørsel" - angivelig for at komme

"barriereeffekten" til livs. Dette harmonerer unægtelig ikke med djurslændingenes og KTF's krav om

opretholdelse af regionaltogsdrift på Grenaabanen. Imidlertid er det vores opfattelse, at betydningen af netop

regionaltogenes barriereeffekt er stærkt overdrevet. Når godstogene forsvinder her i dagtimerne, skal

signalsystemet ikke længere være tilpasset efter, at der kan komme tog, som kører lige igennem fx

Skolebakken, og de irriterende lange ventetider kan da afskaffes.

127 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

7) Det fremgår af tegningerne, at der på hurtigsporvejslinjen ("letbanen") påregnes perroner i kantstenshøjde -

passende til Kassel-vognen (Alstom Citadis), som oplæggets forfattere synes at have forelsket sig i. På de fleste

oplandssporveje (hurtigsporveje) i udlandet har man imidlertid valgt at indsætte noget kraftigere køretøjer, som

er mere komfortable ved hastigheder op til 100 km/h. Disse køretøjer har en gulvhøjde, som passer til den

moderne standard for jernbaneperroner - 55 cm over skinneoverkant - der bl.a. ses på de nyere stationsanlæg

på Odderbanen og Grenaabanen. Sådanne perroner kan selvfølgelig ikke anlægges i fx Nørregade, men det er

jo heller ikke her, at hurtigsporvognene skal køre. På Randersvej m.v. er der derimod rigelig plads til de højere

perroner og - ikke mindst - der ramper, som gør dem tilgængelige for passagerer med barnevogne og klapvogne

samt kørestolsbrugere og andre gangbesværede.

Desværre har der hos letbaneteknikerne vist sig en stærk modvilje imod sådanne "høje" perroner. Det synes at

være et mindre heldigt eksempel fra Manchester, der har virket skræmmende. I Amsterdam er det imidlertid

lykkedes at give perronanlæggene et design, som er hverken generende eller grimt. På borgermødet på Århus

Rådhus d. 9. marts afsløredes det, at letbaneteknikerne ikke var bekendt med Amsterdam-løsningen. Det

forekommer os meget uhensigtsmæssigt, at valget af "letbanens" rullende materiel og dertil hørende

perronanlæg skal komme an på, hvortil man tilfældigvis har været på studierejse!

KTF's vision om det samlede skinnebårne trafiksystem i Århus og omegn:

A) Regionaltogstrafik fra Århus til Grenaa, Randers, Silkeborg og Horsens. Stationsafstand ca. 5 km, hvilket groft

sagt betyder genoprettelse af alle tidligere stationer på disse strækninger og oprettelse af enkelte nye. Et evt.

anlæg af nye spor imellem Randers, Århus og Horsens skal derfor ikke indebære nedlæggelse af de gamle,

hvilket DSB ellers i sin tid regnede med. De nye spor skal bruges af de gennemkørende tog (lyn-, IC- og gods-),

de gamle af de lokalt standsende tog.

B) Nærbanetrafik fra Århus til Hadsten (subsidiært Hinnerup) og Skanderborg. Stationsafstand ca 2 km. Når

denne trafik etableres, kan de ovennævnte regionaltog med fordel køres nonstop på nærbanestrækningerne.

C) Hurtigsporveje: Foruden den aktuelt betragtede linje Odder- Århus C-Lisbjerg-Hornslet bør der anlægges en

linje til Galten. For delstrækningen Århus C-Brabrand må det nærmere overvejes, om linjen skal benytte

jernbanesporene eller følges med bysporvejen (jf. nedenstående). Hurtigsporvognene indrettes med to

strømsystemer, så de kører på den mest økonomiske 25 kV-50 Hz vekselstrøm på yderstrækningerne og den

mere ufarlige 750 V jævnstrøm på byens gader. Systemet ses i mange byer - med Karlsruhe som det kendteste

eksempel.

D) Et bysporvejsnet, som følger de enkelte kvarterers naturlige strøggader, hvor biltrafikken derfor må

underkastes væsentlige restriktioner. Linjen til Gellerup/Brabrand bør således gå ad Silkeborgvej igennem

Åbyhøj - og linjen til Viby ad Frederiks Alle - i stedet for at ledes ad irrelevante omveje. Disse sporvogne er alene

indrettet til 750 V jævnstrøm. Gulvhøjden passer til kantstensperroner, og på fællesstrækninger med

hurtigsporvognene må stoppestederne anlægges med lav og høj perron i forlængelse af hinanden. Dette system

ses i fx Amsterdam, hvor hurtigsporvognen på linje 51 i den ene ende deler spor med metroen, i den anden med

bysporvognslinje 5.

Kollektiv Trafik Forbund, Århus

v/ Peter Ebbesen, Lars Falk, Karen Hammer-Sørensen, Michael Hertel og Poul Gunder Nielsen.

128 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Letbaner.DK

Ndr. Fasanvej 133A, 2. tv.

2000 Frederiksberg

Tlf.: 38 33 32 14

e-mail: me@letbaner.dk

Høringssvar om Århus letbane

2. høringsrunde

April 2010

Grafik: Flemming Olsen

Morten Engelbrecht

Letbaner.DK

129 af 178

1


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Letbaner.DK

Ndr. Fasanvej 133A, 2. tv.

2000 Frederiksberg

Tlf.: 38 33 32 14

e-mail: me@letbaner.dk

Århus Kommune

Teknik og Miljø

Planlægning og Byggeri

Kalkværksvej 10

8100 Århus C

Den 7. april 2010

Høringssvar om Århus letbane

Vi ser med stor glæde på, at Århus letbaneprojekt tager form.

I den forbindelse fremsender vi hermed kommentarer til den nyligt udsendte VVM-rapport,

som Århus kommune giver mulighed for i den offentlige høringsrunde.

Strækningen Viby J – Århus H

Denne inderste delstrækning af den nuværende Odderbane er i VVM-redegørelsen forslået

forlagt i banegraven via to eksisterende tunneller samt over en ny bro over sporgruppe 400

ind til en ny nordlig perron på Århus H.

I stedet for at køre til Århus H kan en alternativ løsning være at køre til godsbanegården ved

Skovgårdsgade. Herfra kan letbanen føres i særligt gadetracé forbi Rådhuset til

Banegårdspladsen og Grenaabanen ved broen over Spanien.

Forslaget kan skabe en ny højklasset trafikforbindelse fra Odderbanen til flere centrale

standsningssteder f.eks. Scandinavian Center, Vesterbro, Rådhuset, samt Banegårdspladsen,

der kan få letbane direkte i gadeplan. Denne løsning fordrer dog en trafiksanering af

Banegårdspladsen og Ny Banegårdsgade.

Løsning vurderes at give en bedre dækning og et større passagergrundlag i midtbyen og især

flere rejsemål for ind-pendlere. Der er dog også nogle der vil få lidt længere rejsetid. Forslaget

er specificeret herunder:



Den alternative løsning foreslås via det nordlige Sonnesgade, (med Scandinavian

Center), via Marstrandsgade, Vester Allé (med Aros og Musikhuset), Rådhuspladsen,

Park allé, Banegårdspladsen og frem til broen over Spanien.

Besparelse af en bro over sporgruppe 400, samt sparet ombygning af Århus H vurderes

at kunne betale hovedparten af den foreslåede nye bystrækning på 1,4 km.

Figur 1 herunder illustrerer løsningsforslaget.

130 af 178

2


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Figur 1. Den foreslåede linjeføring er vist med fast rød linje, mens den projekterede linjeføring er vist stiplet.

Nørrebrogade – Randersvej

Standsningsstedet ved Nørreport (Nørrebrogade/Nørregade) ligger på den forkerte side af

vejkrydset, set i forhold til Midttrafiks angivne mulige udvidelse af letbanen igennem

busgadeforløbet. Standsningsstedet kunne forberedes for dette nye letbaneforløb, hvis det blev

lagt på krydsets nordlige side.

Der forventes store stigninger i trafikstrømmen på Randersvej-aksen i fremtiden. Biltrafikken

er dog ikke forudsat at stige tilsvarende, men tvært imod holdt fast på den nuværende

mængde ved hjælp af letbanen. Denne forudsætning kan understøttes med en delvis

indskrænkning af Nørrebrogade fra fire til to vejbaner. Herved presses flere biler til at benytte

alternative ruter, eller endnu bedre, at skifte til letbane længere uden for byen.

Det vil give mulighed for plads til et mere fremtidssikret bredt perronanlæg på

standsningsstedet ved Ringgaden, ligesom der kan spares en lige-ud bane i opmarchbåsene fra

nord.

Da trafikken fra Nørrebrogade i forvejen skal snævres ind med tvungent højresving ud til

Kystvejen, formodes to bilbaner på Nørrebrogade desuden at give en roligere trafikafvikling

uden kødannelse før Kystvejen.

Skejby Sygehus

Letbanen vil kun blive et attraktivt alternativ til bilen, såfremt den får et standsningssted med

en kort og direkte adgang til hovedindgangen for besøgende og patienter til Skejby Sygehus.

Det skyldes den forventelige store andel af svage passagerer til hospitalet.

Iflg. rapporten skal letbanen holde ca. 250 meter fra hovedindgangen, hvilket bl.a. begrundes i

letbanevognes elektromagnetiske stråling, og vibrationer der skulle have indvirkning på

131 af 178

3


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

medicinsk udstyr. Med henvisning til eksisterende normer for området vurderer vi ikke at dette

skulle have betydning, se afsnit herunder.

Biltilkørselsvejen kan flyttes til ydersiden af sygehusets P-plads, der hvor letbanen p.t. er

planlagt anlagt. Således kan den nuværende tilkørselsvej omdannes til letbanetracé kun godt

100 meter fra hovedindgangen.

Hvis vejanlægget tilpasses dette forløb, kan en stor del af biltrafikken (den fra Randersvej til

hospitalet) helt undgå at krydse letbanens forløb.

Om letbanens indvirkning på medicinsk udstyr

Vi vil her bemærke at der i dag stilles skrappe designkrav til alle jernbanetekniske

installationer, der skal overholde normen EN50121, hvori del 2 omfatter elektriske støjforhold i

en afstand af 10 m fra spor. Måleresultater leveres til ejeren som en del af dokumentationen.

Tilsvarende findes der en norm for medicinsk udstyr (IEC 60601-2-33, sektion 3), der skal

sikre at dette er immunt overfor elektromagnetisk stråling fra f.eks. mobiltelefoner, der har en

nødvendig kraftig udstråling.

Da fremtidigt udstyr må forventes at leve op til de stillede krav, kan det sandsynliggøres at der

ikke vil opstå problemer med en letbane tæt på hospitalsbygninger. En eventuel frygt for

vibrationer kan modvirkes med særligt støjdæmpede betonspor, hvor skinner er indstøbt i

gummi eller hvor hele sporet er ophængt i fjedre.

I Gøteborg kører to linjer direkte til Østra Sjukhuset, og i Oslo holder sporvognene tæt ved

Rikshospitalets bygninger. I Odense er det ligeledes intentionen at få en letbane meget tæt til

det nye Universitetshospitals hovedindgang.

Skejby-Lisbjerg

Nord for Skejby Sygehus kan der spares anlægsudgifter, hvis dalbroen sløjfes til fordel for et

tracé langs den nuværende Randersvej mod nord. Fra sygehuset kan der drejes mod øst forbi

gammel Skejby i eget tracé langs gammel Herredsvej og niveaufrit under krydset Skejbyvej /

Randesvej. Herfra fortsat i eget tracé mod nord i østlig side af Randersvejs gamle vejtracé til

krydset Randersvej / Lisbjerg hovedgade. Her kan letbanen forgrene mod både øst og vest

som forudsat i Lisbjerg. På vejen hertil kan indkøbs- og industriområde betjenes.

Lystrup

Vi ser en mulighed for at etablere en traditionel letbanestrækning i Lystrup fra stationen og

mod nord ad Sønderskovvej til et standsningssted ved f.eks. Asmusgårdsvej. Ifølge driftoplæg

vil der hver halve time være en letbanevogn der skal have et ophold på 15 minutter i Lystrup.

Denne vogn kan gratis udnytte ventetiden til at betjene en sådan cirka 2 km enkeltsporet

letbane.

Med venlig hilsen

Letbaner.DK

Morten Engelbrecht

132 af 178

4


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

"Bagerivej 9"


11-02-2010 21:11

To: Søren Sloth Lave

cc: "Niels Holm Larsen" , "Susanne Smidt-Hansen"

, "Shirley Larsen"

, "Klaus D. Ovesen"

Subject: SV: Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i

Århusområdet - etape 1

Til Teknik og Miljø

Att.: Søren Sloth Lave

Da letbanen i 1. etape ikke kommer til at betjene borgerne i Brabrand har vi ingen kommentarer til 1.

etape af projektet.

Vi vil blot nævne, som vi også har gjort i forbindelse med kommentarer til principperne for Kollektiv

Trafikplan Århus, at de to projekter, Letbanen og Kollektiv Trafikplan, bør ses i sammenhæng.

Da vi kan se af projektet Kollektiv Trafikplan, at Brabrand ikke får en A-buslinie ud af Silkeborgvej, og

Rigmor Korsgard svarer at A-buslinierne er tilrettelagt ad strækninger, hvor der planlægges etableret

letbane, kan vi konkludere, at når der ikke kommer A-buslinie kommer der heller ingen letbane til

Brabrand.

Vi er selvfølgelig meget utilfredse med, at borgerne i Brabrand ikke bliver betjent med lige så gode

offentlige trafikmuliheder, som de gør andre steder.

Vi har også tidligere i andre sammenhænge nævnt, at det kunne være en god ide at genåbne

trinbrættet ved den gamle station i Brabrand.

Vi ser gerne, at de to projekter kommer med ideer til hvordan vi kan komme til og fra Brabrand med

offentlige transportmidler.

Brabrand Fællesråd foreslår en A-buslinie ud af Silkeborgvej og genåbning af trinbrættet ved den

gamle station og senere en letbane.

Venlig hilsen

Lise Lotte Andersen

Brabrand Fællesråd

-----Oprindelig meddelelse-----

Fra: Søren Sloth Lave [mailto:slav@aarhus.dk]

Sendt: 3. februar 2010 10:15

Til: Letbane i Århusområdet - etape 1

Emne: Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Århusområdet - etape 1

Vedhæftet fremsendes følgebrev og Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i

Århusområdt - etape 1.

Planforslaget kan tillige ses på hjemmesiden www.aarhuskommune.dk/vvmletbane hvor også

den tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport kan ses.

Med venlig hilsen

133 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Søren Sloth Lave

Civilingeniør

Planlægning og Byggeri - Teknik og Miljø - Århus Kommune

Kommuneplanafdelingen

Kalkværksvej 10 - 8100 Århus C

Tlf. 8940 2649 - Fax 8940 2508

Mail: slav@aarhus.dk

Officielle mails sendes til Planlægning og Byggeris hovedpostkasse

planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

->Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt

134 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup

Beder, 7. april 2010

Kommentar til VVM-redegørelse og Planforslaget for letbanen – etape1

Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup ser frem til at letbanen bliver etableret. Som det også

fremgik af vor kommentar af 2. april 2008, finder vi, at man allerede nu bør have kvartersdrift fra

Malling og ikke kun fra Tranbjerg, som det bl.a. er beskrevet på side 13 i VVM-redegørelsen og

side 31 i planforslaget. Passagergrundlaget er der allerede. Når den nye by etableres vest for

Malling, bør frekvensen øges yderligere.

I forbindelse med at kommunen stræber efter at blive CO 2 -neutral i 2030, vil vi ligeledes gentage at

vi mener at letbanen bør være elektrisk drevet i hele kommunen. Dette blev afvist i foranalysen som

værende for dyrt, men det koster at tage hensyn til klimaet.

Endelig vil vi støtte, at krydsningen vest for Ringgadebroen foregår i en tunnel (variant 1) fremfor

en bro.

Med venlig hilsen

Jørgen Bak, formand

Kirkebakken 23

8330 Beder

tlf. 86 93 72 53

jbak@post2.tele.dk

135 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Lars Wørts

To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

cc:

07-04-2010 13:26

Subject: LSTK fælesråds kommentarer til letbaneforslaget

LSTK Fællesråd har efter orienteringsmødet behandlet forslaget og har disse bemærkninger:

Fællesrådet anbefaler hovedforslagets linjeføring ved Skejby og at baneforløbet holdes i niveau.

Krydsningen af Egådalen anbefales gennemført som en ren broløsning både af hensyn til udsyn og af

hensyn til fauna.

Det anfefales meget, at strækningen til Lisbjerg Vest medtages i første etape.

Etablering af strækningen vil have stor betydning for boligudbygning af det nye byområdes

centerområde og for trafikbetjening af institutionerne i centerområdet.

På vegne af LSTK Fællesråd

Lars Wørts

Formand

136 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Århus Kommune Lystrup 6.4.2010

Teknik og Miljø

Planlægning og Byggeri

Kalkværksvej 10

8100 Århus C

Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Århusområdet - etape 1.

Fællesrådet i Elsted – Lystrup – Elev har studeret ovennævnte forslag nøje og fremsender hermed

vore kommentarer og forslag til forbedringer.

Overordnet er vi enige i, at en letbane i Århusområdet – gerne med flere linjer – kan være en god og

publikumsvenlig grundstamme i den kollektive trafikbetjening af et stort og tætbefolket samfund

som Århus Kommune. Betingelsen er naturligvis, at linjeføringen passerer centralt gennem områder

med stor befolkningstæthed, hvor der vil være mange rejsende.

Denne forudsætning er fint opfyldt på det meste af strækningen, med Universitetet og Skejby

Sygehus på linjen. Der er også taget højde for ny byudvikling, så de nye byer i Lisbjerg og Elev får

fin betjening. Men når vi kommer til den allerede eksisterende by, Lystrup, er linjeføringen den

eksisterende for Grenåbanen, der passerer gennem den sydlige del af byen, langt væk fra

befolkningskoncentration og vigtige rejsemål. Lidt provokerende kan vi sige at der tages mere

hensyn til de kommende 4-7.000 beboere i Elev end til de nuværende 11.000 i Lystrup!

Fællesrådets 3 ønsker:

1. Letbanen skal føres gennem Lystrup bymidte og fortsætte derfra, over Indelukket mod

Hjortshøj.

2. Letbanen skal gå så nordligt som muligt gennem Ny Elev.

3. Der skal tages højde for en natursti langs Ellebækken

Udfordringen – at betjene Lystrup med letbanen.

I den netop vedtagne kommuneplan har byrådet givet mulighed for at skabe en fortætning i Lystrup

omkring bymidten på Lystrup Centervej. Her er der gjort plads til flere boliger, mere handelsliv og

kultur. Denne udvikling er det centrale i projektet ’Liv i Lystrup’. Prikken over i’et vil være, at

letbanen føres gennem dette kommende centrale område. Herfra kan linjen føres videre ad

Sønderskovvej og Indelukket over mod Hjortshøj, hvorved de store almene boligbebyggelser og det

kommende store idrætsanlæg ved Indelukket bliver betjent.

Argumenterne for den bedre lineføring er som følger:

Der er planer om at bustrafikken i Lystrup skal reduceres, idet Letbanen skal overtage det

meste af behovet for kollektiv trafik i fremtiden. Vi vurderer imidlertid, at under 1/4 af

byens borgere bor indenfor rimelig afstand af den nuværende station, og at de derfor ikke

vil, eller kan, benytte letbanen fra Lystrup Station. Dette betyder en forringelse for borgerne

137 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

og dermed også en meget sandsynlig forøgelse af privat transport, stik imod hensigten med

letbanen.

Omvendt vil en linjeføring med flere stop, og de planlagte hyppige afgange, gennem de

tættest befolkede dele af Lystrup gøre det attraktivt at benytte kollektiv transport for en stor

del af Lystrups borgere med ærinder ind mod Århus. Selvsagt vil dette forbedre Letbanens

driftsøkonomi, for jo flere passagerer, des bedre økonomi.

Med Letbanen gennem Lystrup Bymidte skabes potentialet for at Lystrup Bymidte kan blive

et fantastisk sted, der skaber liv og sammenhæng - ikke blot i Lystrup, men også for

Lisbjerg, Hjortshøj og andre lokalområder, der ligger lidt længere fra Århus.

At vælge den rigtige lineføring fra starten vil klart være at foretrække i forhold til at lave

ændringer senere. Både fordi en ændring af banen vil være omkostningskrævende, men også

fordi det store potentiale af brugere fra Lystrups centrale og nordlige dele bør realiseres fra

starten.

Vi har tidligere i vore kommentarer til kommuneplanen sidste år gjort os til talsmand for de samme

tanker som oven for nævnt. Desværre er de ikke taget til følge med det foreliggende forslag. Vi ser

meget nødigt, at Lystrupborgernes anvendelse af letbanen bliver på samme lave niveau, som

anvendelsen af Grenåbanen er i dag, men risikoen er overhængende, hvis linjeføringen fastholdes.

Vi er naturligvis opmærksomme på, at en ændring efter vore ønsker vil være en fordyrelse af

projektet, men vi anser den for nødvendig, hvis det ønskes, at Lystrupområdet skal være en

væsentlig del af letbaneoplandet. I planerne for fremtidige etaper af letbaneprojektet indgår ikke

udbygning videre mod nordøst. Skulle byrådet vælge at se bort vore argumenter, vil vi gerne

allerede nu forudskikke forslag til en supplerende kort etape, hvor skaden delvis kan repareres. Vi

vil henlede opmærksomheden på Sønderskovvej, som af fremsynede planlæggere i tresserne og

halvfjerdserne blev udlagt til 4 spor. Kunne letbanens etape 2 føres op ad Sønderskovvej forbi

bymidten og derefter mod øst gennem Indelukket, hvor der også er god plads, til tilslutning til

grenåbanens trace, ville bymidten, den store befolkningskoncentration i Elstedhøj,

parcelhusområderne øst for Sønderskovvej og det kommende sportsanlæg være godt forsynet med

kollektiv trafik.

Elev.

Vi vil opfordre til, at linjeføringen lægges så nordligt som muligt, så den nuværende bebyggelse i

Elev kan betjenes bedre. Der er bygget mange huse ved Koldkilde det seneste år, og der er også

kommet gang i salget af storparceller, så der vil være mange potentielle brugere af letbanen. Der bør

hurtigst mulig etableres en forlængelse af skolestien i Elev mod syd til nærmeste letbanestop.

Ellebækken

Der planlægges en færdiggørelse af naturstien langs Ellebækken. Det er vigtigt, at der ved letbanens

passage af Ellebækken gøres plads til en faunapassage der også omfatter menneskelige stivandrere.

Med venlig hilsen

På fællesrådets vegne

Hans Schiøtt

Formand

Poul Erik Beck Pedersen

Formand for Infrastrukturudvalget

138 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Århus Kommune Lystrup 6.4.2010

Teknik og Miljø

Planlægning og Byggeri

Kalkværksvej 10

8100 Århus C

Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Århusområdet - etape 1.

Liv i Lystrup

Ovenstående 3 organisationer i Elsted – Lystrup – Elev har i snart 3 år arbejdet med et projekt ’Liv i

Lystrup’, der har til hensigt at skabe mere liv i bymidten med mere handel, boliger, kulturelle tiltag

og samspil mellem disse og den folkelige idræt i forbindelse med idrætshallerne. Vi har haft

borgermøde, nedsat arbejdsgrupper, udarbejdet visionspapir, informeret politikere og forvaltning,

og endelig, med byrådets velvilje, fået ændret kommuneplanen, så denne tillader at visionen kan

føres ud i livet.

Bymidten er beliggende ved Lystrup Centervej, ved det nuværende handelscenter og idrætshallerne.

Den grundlæggende ide i visionen er samspillet mellem de mange funktioner i bymidten. Vi ønsker

en bymidte med liv, i det meste af døgnet, og mener, at den kan være med til at skabe en særlig

identitet forskellig fra andres, ved netop vort område. Vi ønsker en fortætning omkring bymidten,

med flere boliger, mere forretningsareal, flere kulturelle aktiviteter og øgede muligheder for motion

og bevægelse.

Letbanen.

Det er meget vigtigt, at der er god tilgængelighed til centret. Vi har noteret os, at den kommende

buslinje 18 skal køre ad Lystrup Centervej, og dermed gennem centeret. Men det helt rigtige ville

være at få letbanen til at passere tæt forbi, eller helst direkte gennem centret. Den linjeføring som

forslaget viser, er ikke central for den tætteste bebyggelse. Den føres - rigtigt - gennem den tætteste

del af det nye Elev, men ikke tilsvarende gennem den centrale del af Lystrup – hvor der dog bor

10.000 indbyggere allerede nu. Hvis det er nødvendigt, at letbanen sluttes til Grenåbanen, bør dette

ikke ske allerede øst for Lystrup. For i så fald vil letbanen ikke få mange flere passagerer fra

Lystrupområdet end Grenåbanen gør i dag, og det er som bekendt særdeles beskedent. Det rigtige

ville være at gå nordligere fra Ny Elev og køre ad Bystævnet og Lystrup Centervej. Herefter op ad

Sønderskovvej og mod øst ad Indelukket mod Hjortshøj til Grenåbanens trace. Med denne

linjeføring ville bymidten, den store befolkningskoncentration i Elstedhøj og Sønderskovhøj,

parcelhusområderne øst for Sønderskovvej og det kommende sportsanlæg være store bidragydere til

letbanens økonomi.

Med venlig hilsen

På de 3 foreningers vegne

Hans Schiøtt Caspar Elkjæ Torben Märcher

Formand, fællesrådet fg. Formand, LystrupErhverv Formand Lystrup Idrætsforening

139 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Venstre i Lisbjerg – Elev – Lystrup - Trige

Århus Kommune Trige 6.4.2010

Teknik og Miljø

Planlægning og Byggeri

Kalkværksvej 10

8100 Århus C

Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Århusområdet - etape 1.

Venstre i Lisbjerg - Elev – Lystrup – Trige har studeret ovennævnte forslag nøje og fremsender

hermed vore kommentarer og forslag til forbedringer.

Overordnede betragtninger.

Vi er enige i, at en letbane i Århusområdet – gerne med flere linjer – vil være en god og

publikumsvenlig grundstamme i den kollektive trafikbetjening af et stort og tætbefolket samfund

som Århus Kommune. Betingelsen er naturligvis, at linjeføringen passerer centralt gennem områder

med stor befolkningstæthed, hvor der vil være mange rejsende. Så vil letbanen opfylde et af målene,

at flytte rejsende fra bilen over i den kollektive trafik.

Denne forudsætning er fint opfyldt på det meste af strækningen, med Universitetet og Skejby

Sygehus på linjen. Der er også taget højde for ny byudvikling, så de nye byer i Lisbjerg og Elev får

fin betjening. Men når vi kommer til allerede eksisterende byer, Elev og især Lystrup, er

linjeføringen ikke særlig hensigtsmæssig. Efter vor bedste overbevisning vil der ikke ske en

flytning af rejsende fra disse bysamfund fra bil til bane med den foreliggende linjeføring, som

derfor bør justeres. Ingen kan med sikkerhed sige, hvornår de nye bysamfund bliver etableret, men

det vil være godt, om letbanen er en succes fra dag 1 i de etablerede byer. Vi har tidligere, i

forbindelse med kommuneplanhøringen nævnt de samme tanker (brev af 22.1.2009). Vi vil

nedenfor argumentere mere detaljeret for en ændret linjeføring Elev – Lystrup.

Økonomien.

Vi er enige i, at man overalt i anlægget bør vælge den arkitektonisk og landskabsæstetisk bedste

løsning, f. eks. bro frem for dæmning, selv om det er lidt dyrere end den simpleste løsning.

Anlægget må forventes at have en levetid på mindst 100 år, og afskrivningen på en lidt større

investering vil derfor være lille og ikke belaste driftsøkonomien væsentligt. Af stor betydning for

driftsøkonomien er derimod antallet af daglige rejsende med letbanen, hvilket igen hænger sammen

med tilgængeligheden til stoppestederne, altså, at disse er beliggende, hvor befolkningstætheden er

stor. Derfor kan det i anlægsfasen være rigtigt at vælge løsninger, der kræver fjernelse af

eksisterende bebyggelse, hvis det fører til en mere hensigtsmæssig linjeføring gennem tæt befolket

område. Vi opfatter det ligeledes som en naturlig prioritering, at letbanens passage af diverse

vandløb udføres, så både firbenede og tobenede kan komme under.

Elev

Vi vil opfordre til, at linjeføringen lægges så nordligt som muligt, så den nuværende bebyggelse i

Elev kan betjenes bedre. Der er bygget mange huse ved Koldkilde det seneste år, og der er også

kommet gang i salget af storparceller, så der vil være mange potentielle brugere af letbanen. Der bør

hurtigst mulig etableres en forlængelse af skolestien i Elev mod syd til nærmeste letbanestop.

140 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Venstre i Lisbjerg – Elev – Lystrup - Trige

Det store problem: Linjeføringen i Lystrup bør ændres

I den netop vedtagne kommuneplan har byrådet givet mulighed for at skabe en fortætning i Lystrup

omkring bymidten på Lystrup Centervej. Her er der gjort plads til flere boliger, mere handelsliv og

kultur. Denne udvikling er det centrale i projektet ’Liv i Lystrup’. Det vil være oplagt, at letbanen

føres gennem dette kommende centrale område. Uden at være teknikere kunne vi foreslå, at

Letbanen fra Elev føres gennem Bystævnet og Lystrup Centervej og herfra videre ad Sønderskovvej

og Indelukket over mod Hjortshøj, hvorved også Lystrups store almene boligbebyggelser og det

kommende store idrætsanlæg ved Indelukket bliver betjent.

Andre vigtige argumenter for denne bedre lineføring er:

Der er planer om at bustrafikken i Lystrup skal reduceres, idet Letbanen skal overtage det

meste af behovet for kollektiv trafik i fremtiden. Vi mener, at højst 1/4 af byens borgere bor

indenfor rimelig afstand af den nuværende station, og at de derfor ikke vil, eller kan, benytte

letbanen fra Lystrup Station. Dette betyder en forringelse for borgerne og dermed også en

meget sandsynlig forøgelse af privat transport, stik imod hensigten med letbanen.

Omvendt vil en linjeføring med flere stop, og de planlagte hyppige afgange, gennem de

tættest befolkede dele af Lystrup gøre det attraktivt at benytte kollektiv transport for en stor

del af Lystrups borgere med ærinder ind mod Århus. Selvsagt vil dette forbedre Letbanens

driftsøkonomi, for jo flere passagerer, des bedre økonomi.

At vælge den rigtige lineføring fra starten vil klart være at foretrække i forhold til at lave

ændringer senere. Både fordi en ændring af banen vil være omkostningskrævende, men også

fordi det store potentiale af brugere fra Lystrups centrale og nordlige dele bør realiseres fra

starten.

Som nævnt ovenfor har vi tidligere under kommuneplandebatten gjort os til talsmænd for de samme

tanker. Vi ser meget nødigt, at de 10.000 Lystrupborgernes anvendelse af letbanen bliver på samme

lave niveau, som anvendelsen af Grenåbanen er i dag, men risikoen er overhængende, hvis

linjeføringen fastholdes. Vi er naturligvis opmærksomme på, at en ændring efter vore ønsker, altså

en ændring og udvidelse af etape 1, vil være en fordyrelse af projektet, men vi anser den for

nødvendig, hvis det ønskes, at Lystrupområdet skal være en væsentlig del af letbaneoplandet.

Alternativ: Udvidelse mod Hjortshøj fra Lystrup i en senere etape

Skulle byrådet vælge at fastholde den foreslåede linjeføring, der ender på Lystrup Station, vil vi

gerne allerede nu forudskikke forslag til en supplerende kort etape, hvor skaden delvis kan

repareres: Linjen kunne fortsætte mod nord ad Sønderskovvej, som af fremsynede planlæggere i

tresserne og halvfjerdserne blev udlagt til 4 spor, forbi den kommende Bymidte og de tæt befolkede

almene boligkvarterer. Herefter mod øst ad Indelukket, hvor der også er god plads, forbi store

parcelhuskvarterer og det kommende sportsanlæg med tilslutning til Grenåbanens trace lige før

Hjortshøj.

Med venlig hilsen

På vegne af Venstre i Lisbjerg – Elev – Lystrup – Trige

Susie Mogensen, Formand

Østermøllevej 13

Trige

141 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

142 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Gl. Skejby d. 6.4.2010

Vedr. Forslag til Letbane i Århus-området – etape 1/Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Vi har i Gl. Skejby (som enkeltpersoner og via beboerforeninger og fællesråd) gennem snart mange

år fulgt og deltaget i debatten omkring byudvikling og infrastruktur i vores nærområde, især vedr.

forlægningen af Herredsvej, som nu er delvist gennemført, og senest omkring den kommende

letbane.

I denne forbindelse har vi med spænding ventet på resultatet af VVM-redegørelsen, der blandt meget

andet skulle give et bud på den helt lokale linjeføring af letbanen. Vi kan med stor lettelse

konstatere, at ”Alternativ 1, hvor letbanen krydser Herredsvejs nyanlagte tilslutning til Randersvej

på en bro og fortsætter mod nord på en op til 10 meter høj dæmning, fravælges” (forslaget side 15,

vores understr.). Det er en løsning, som også vi af mange grunde har været yderst betænkelige ved,

og vi er meget tilfredse med, at det så utvetydigt bliver fastslået, at løsningen er uacceptabel.

Vi vil derfor gerne udtrykke vores fulde opbakning til projektets Hovedforslag, hvor letbanen føres

i en stor bue vest om Gl. Skejby, langs den nyanlagte indfaldsvej til byen. Vi ser frem til at kunne

hoppe på toget ved stoppestedet, hvor letbanen krydser den forlagte Herredsvej.

Vi vil dog opfordre til at man i videst muligt omfang, bl.a. gennem skånsomme terrænreguleringer

og beplantninger, søger at minimere de landskabelige og naturmæssige påvirkninger i forbindelse

med anlægget.

På vegne af Gl. Skejby Beboerforening

Joachim Berg

Nedergårdsvej 89

8200 Århus N

Hans Peter Thøgersen

Nedergårdsvej 58

8200 Århus N

Tlf. 86 785941/23116941

143 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Landsbyforeningen TERP

Århus Kommune

Teknik og Miljø

Kalkværksvej 10

8000 Århus C

7. april 2010

Bemærkninger til

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 – LETBANE

Landsbyforeningen Terp finder planerne om en letbane rigtige og nødvendige. Bestyrelsen har drøftet

indholdet i tillægget og har følgende bemærkninger

1. Vi mener at banen bør være fuldt ud elektricificeret fra starten. Begrundelsen ligger naturligvis i

miljøhensynet.

2. I Lystrup bør det tilstræbes at linieføringen sker gennem områder med den tætteste befolkning,

hvilket ikke umiddelbart synes at være Grenå‐banens nuværende trace.

Med venlig hilsen

Wolfgang Weissschädel

formand

Elstedvej 53, Terp, 820 Lystrup | wolfgang@get2net.dk | Tlf. 8623 1643

144 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Claus Bislev


28-03-2010 19:48

To:

cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 28-03-2010 19:52:51,338 CEST

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand:

transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering

data krypteret med: Ingen kryptering

----- Besked fra Claus Bislev på Sun, 28 Mar 2010 19:48:08 +0200 -----

Til:

Vedr.: Vedr. Letbanen - Eta pe 1 -Tillæg nr. 1 t il Kommuneplan 2009

Hermed fremsendes bemærkninger til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 vedr. Letbanen

- Standsningsstedet i Elev.

Med venlig hilsen

Claus Bislev

Koldkilde 141

Elev

8520 Lystrup

Tlf. 29402607

145 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

146 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

147 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

148 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

149 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

150 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

151 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

152 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

153 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Lehn Bang-Mortensen

05-03-2010 11:44

Til Århus Kommune,

Teknik og Miljø

Planlægning og Byggeri

Kalkværksvej 10,

8100 Århus C.

To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

cc:

Subject: Kommentar til "Letbanen i Århus-området - etape 1"

Herme kommentar til forslag til "Letbanen i Århus-området - etape 1"

Efter borgermøde i Lisbjerg den 4. marts 2010, har jeg følgende kommentar, som også blev fremført i

borgermødet.:

- At der etableres et standsningssted tæt på hvor Letbanen krydser Høvej.

- Begrundelse:

Området , dele af Petersmindevej mest fra vest og den nederste del af Høvej mod syd har ingen

kollektiv trafikdækning.

Vi skal enten benytte bus nr. 9 på Lystrupvej eller benytte stoppestedet Høvej/ Lille Elstedvej.

I dag skal vi gå til Lystrupvej evt. Lille Elstedvej.

Køre i bil til stoppestedet med deraf forøget CO2 udlening..

Jeg står selvfølgelig til rådig for evt. uddydybeles af forslaget hvis det ønskes.

Med venlig hilsen

Lehn

_________________________________________

Lehn Bang-Mortensen,

Petersmindevej 110, Elev,

8520 Lystrup

Tlf. 86 22 25 60 / 51 57 66 12

154 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Brian Stisen


07-02-2010 11:20

To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

Bemærkninger:

----- Besked fra Brian Stisen på Sun, 7 Feb 2010 11:20:46 +0100 -----

Til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

Vedr. Bemærkning vedr. "Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 200 9 Letbane i Århus-området –

: etape 1 "

Til rette vedkommende.

Først vil jeg gerne helt generelt sige, at jeg synes forslaget ser super ud.

Min bemærkning vedr. strækningen i Lisbjerg bygade, som i forslaget står angivet "mulig

udvidelse af etape 1". Jeg vil på det kraftigste anbefale, at denne strækning bliver en del af 1.

etape ud fra følgende grunde:

1) Det vil understøtte den kommende nye by i Lisbjerg på fornemste vis.

2) Udvidelsen vil vise, at kommunen mener det alvorligt, når den siger, at Lisbjerg skal vokse

i de kommende år. Denne signalværdi vil uden tvivl få flere folk til at overvejede Lisbjerg,

når de skal finde et nyt sted at bo, samt erhvervsdrivende når de skal finde nye stedet at

opføre butikker/ejendomme.

3) Udvidelsen vil medfører, at børn og unge fra Skejby og Elev kan transporteres direkte til

Lisbjerg skole/hal og dermed og trafiksikkerheden for dem.

Til sidst har jeg et spørgsmål omkring selvsamme udvidelse. Hvorfor/hvilke overvejelser

ligger bag, at den kun står opført som en mulig udvidelse i forslaget - skyldes det økonomi,

frygt for protester eller...?

På forhånd tak.

Venlig hilsen

Brian Stisen

Ølstedvej 6C

8200 Aarhus N

155 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Ole Jensen


22-03-2010 07:34

To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 22-03-2010 07:34:20,448 CET

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand:

transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering

data krypteret med: Ingen kryptering

----- Besked fra Ole Jensen på Mon, 22 Mar 2010 07:34:03 +0100 -----

Til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

Vedr.: Foreslået udvidelse af 1. etape af letbanen

Hej

Jeg tillader mig at komme med vores forslag angående letbanen i Århus,

jævnfør det møde som blev afholdt på Lisbjerg skole omkring projektet.

Vi er en familie boende i Lisbjerg og vi syntes at letbanen er et rigtig godt

forslag. Det vil helt klart fremme livet i byen samt øge udviklingen af

byen. Desuden vil det også være med til at gøre Århus mere grøn.

Vi vil gerne udtrykke stor interesse for at den foreslåede udvidelse af 1.

etape gennemføres. Vi syntes det kunne være godt, da udvidelsen vil

passe godt med den miljøprofil, som kommunen ligger op til med den nye

by i Lisbjerg. Desuden vil det vil fremme den kommende byudvikling i

Lisbjerg gevaldigt. Sidst men ikke mindst synets vi at en anden ting som

taler for den mulige udvidelse af 1. etape er at børn fra Elev, Skejby mm.

kan komme frem til Lisbjerg skole og hal uden at skulle gå/cykle på

farlige veje.

Jeg håber man vælger at gennemføre denne udvidelse da dette sammen

med letbanen vil betyde utrolig meget for os herude.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Ole Jensen

156 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Stine Moldt Jensen


24-03-2010 08:52

To: "'planlaegningogbyggeri@aarhus.dk'"


cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

Bemærkninger:

----- Besked fra Stine Moldt Jensen på Wed, 24 Mar 2010 08:52:56

+0100 -----

Til: "'planlaegningogbyggeri@aarhus.dk'"

Vedr.: Vedr. letbanen ved Lisbjerg

Vedr. letbanen ved Lisbjerg:

I forlængelse af mødet på Lisbjerg Skole vedrørende den kommende letbane, tillader jeg mig hermed

skriftligt at tilkendegive min husstands perspektiv på sagen. Vi er en familie, som gennem de sidste

par år har været bosiddende i Lisbjerg. Vi synes, at letbanen er et fremragende tiltag, som utvivlsomt

vil fremme udviklingen af vores lille bysamfund.

Vi er store tilhængere af, at den foreslåede udvidelse af 1. etape gennemføres. Grundet de

mange skolesøgende børn vil det være mest hensigtsmæssigt, at børnene kan komme i

skole eller til sportsaktiviteter uden at skulle færdes på farlige veje. Det ville gøre en stor

forskel i vores dagligdag i lokalområdet. Vi ved også, at udvidelsen kan have betydning

for en del mennesker, som overvejer at flytte til området i fremtiden.

Vi håber I vil lytte til argumenterne fra de af os, som bor i det berørte område og som

mener, at letbanen og udvidelsen vil gøre en stor forskel i dagligdagen.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Stine Moldt

stinemoldt@hotmail.com

157 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

majken schack

andersen


To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

cc:

Subject:

25-03-2010 04:27

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

Bemærkninger:

----- Besked fra majken schack andersen på Thu, 25 Mar 2010 04:27:36

+0100 -----

Til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

Vedr.: Fwd: Bemærkning til kommuneplan ang. letbane

---------- Videresendte meddelelser ----------

Fra: majken schack andersen

Dato: 21. mar. 2010 16.43

Emne: Bemærkning til kommuneplan ang. letbane

Til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

Jeg ønsker at fremsende en bemærkning til forslag om etablering af letbane i Århus området

– etape 1.

Jeg mener at udvidelsen af letbanes 1. etape ind imod Lisbjerg vest bør vedtages. Dette vil

understøtte den fremtidige byudvikling i området. Det vil også sende et signal til

omverdenen og fremtidige investorer om at kommunen har seriøse planer om at der skal

ske noget i området da fremlæggelsen af detailplanen åbenbart trækker ud.

Det vil også betyde en mere sikker vej for børn fra Skejby og Elev til Lisbjerg skolen der så

kan komme med offentlig transport helt ind til skolen.

Desuden passer letbanens miljørigtige profil godt med de tanker der er om byudviklingen i

Lisbjerg.

MVH.

Majken Schack Andersen

Lisbjerg

158 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Peter Overgaard

Nielsen


08-04-2010 10:56

To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

cc:

Subject: Høringssvar til Letbanen

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 08-04-2010 10:57:06,273 CEST

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand:

transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering

data krypteret med: Ingen kryptering

----- Besked fra Peter Overgaard Nielsen på Thu, 8 Apr 2010 10:56:52 +0200

-----

Til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

Kære Planlægning og byggeri

Det er altså ikke nok at økonomi står som den vigtigste faktor i forbindelse med rødbøgen på

Randersvej v. Malmøgade. Prøv lige at kikke igen på side 35 i Landskabsæstetiske

vurderinger, og se så på siden med bøgen!

Jeg ved det godt, men det er altså ikke godt. Ingenmandsland som argument for et hegn i

midten af vejen. Nej ingenmandsland bliver det under alle omstændigheder hvis Århus mister

en del af sin identitet = bøgen, hvor noget altså har fællesskabsværdi.

Undskyld en dags forsinkelse.

Venlig hilsen

Peter Overgaard Nielsen

Storegade 27

8382 Hinnerup

159 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Jonas Madsen


04-02-2010 20:59

To:

cc:

Subject: letbane-kommentar

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

Bemærkninger:

----- Besked fra Jonas Madsen på Thu, 4 Feb 2010 20:59:44 +0100 -----

Til:

Vedr.: letbane-kommentar

Hej med jer.

Jeg har nu set jeres forslag til letbanen igennem. Overordnet ser det ret fornuftigt ud,

men der er nogle ting jeg ikke synes er særlig gennemtænkt.

1) Hvorfor er det I lige nu laver busbaner hele vejen op ad Randersvej, for så at fjerne

dem når Letbanen kommer? Så bliver det igen håbløst at ta bussen, da ingen jo regner

med at der slet ikke skal køre busser på Randersvej mere. Flyt derfor letbanen ud i

busbanerne. Så kan busserne benytte dem når der ikke lige er et letbane-tog, og hele

den kollektive trafik vil få et kæmpe løft.

Det giver jo ingen mening at gennemføre et prestigeprojekt blot for at ødelægge det

man er igang med at lave nu med busbanerne.

2) Hvorfor går letbanen ikke helt hen til bygningerne ved Skejby Sygehus?

Hvis man gerne vil have patienter og pårørende og personale til at ta letbanen, så skal

man ikke lægge den så den ligger flere hundrede m væk fra indgangene. Tænk nu stort!

Ligesom da de lavede metroen ud til Kastrup lufthavn - så byggede de det hele sammen

under terminalen. Omlæg P-pladserne ved skejby sygehus i en stor samlet plan samen

med den nye sygehus-udbygning, og få lagt letbanen helt hen til bygningerne.

3) På en af visualiseringerne står der at nordre ringvej går der hvor ringGADEN er. Det

skal rettes. (egentlig ret uprofesionelt at lave sådanne fejl!)

4) Jeres visualiseringer er generelt misvisende. Alt hvad der er lagt ind oven på

billederne er lyst/hvidt. Alle biler er hvide, alle fortove og pladser er hvide, og selv

asfalten er helt lys. Sandsynligheden for det kommer til at se sådan ud i virkeligheden er

lig nul. Det er ikke retvisende - det er manipulerende! Det bør ændres!

5) Det kan godt være I fremhæver alle de gode ting, og at der kommer ekstra grønt

m.v. Men hvor blir det dog grimt med alle de køreledninger igennem bymiljøet og

landskabet. Alt hvad der kan tænkes sammen af lysmaster, køreledningsmaster,

lysreguleringsmaster, skiltestandere osv osv bør tænkes sammen, så der er så få master

i bybilledet som muligt.

6) Ved Egådalen har I jo nærmest bestemt jer. I materialet står der over billedet til

variant 1 hvordan broen virker let og spinkel, mens der ved variant 2 (dæmning) står

den vil reducere udsyn, være dominerende, fremstå som kunstig bariere uden harmoni...

Igen er det manipulerende.

Rent faktisk, hvis man blot ser på jeres billeder, så virker dæmningen klart som det

160 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

mest naturlige at se på, da selve dæmningen jo er grøn og en del af landskabet. I skal

vælge dæmningen!

Mvh Jonas Madsen

Tilst

Tjek op på vennerne fra Facebook og Arto i din Messenger. Læs mere her

161 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Frantz Fischer


06-03-2010 15:19

To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 06-03-2010 15:19:31,266 CET

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand:

transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering

data krypteret med: Ingen kryptering

----- Besked fra Frantz Fischer på Sat, 6 Mar 2010 14:19:13 +0000 (GMT)

-----

Til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

Vedr.: Letbane linieføring Egådalen

att.: Planlægger Søren S. Lave

Tak for svaret. Jeg skal ikke gå i rette med begrundelserne for at fravælge

Randersvejløsningen, bortset fra bemærkningen, om at Egådalen (Røde Mølle) i forvejen er

plastret godt til, hvorfor yderligere findes at kunne lades passere.

Egentlig kunne det have været hyggeligt, om der havde kunnet findes midler til etablering af

én linieføring direkte fortsat ud ad Randersvej fra DR (linie 1 med rød lanterne) plus den

derfra nu skitserede (linie 2 med grøn lanterne) ligesom i gamle dage. Jeg anså og anser

således fortsat nedlæggelse af sporvongen i hine dage som en skammelig gerning (Må

Haahr vende sig uroligt i graven).

Well så meget for et smukt minde, vi skriver anno 2010, og der gror ikke åkander i saltvand,

og der levnes ikke plads til pladderromantik.

Jeg har et forslag til/ønske om en ændring af linieføringen fra stoppestedet (ja det hed det i

gamle dage, og det er langt mere mundret end standsningsstedet) ved den såkaldt nye vej

vest for Skejby, der jo blot er en glidende forlængelse af den eksisterende Herredsvej, hvor

denne forlængelse møder Herredsvejs forlægning vis á vis Landbrugets Rådgivningscenter. I

stedet for at bue videre i nord/nordøstlig retning fortsættes i mere

lige linie i nordlig retning ca. 75-100 meter vestligt beliggende i forhold til det indtegnede.

Jeg antager, at man uanset den valgte løsning vil formå, at smyge sig udenom det meget

smukke slugtlignende dalstrøg, man støder på umiddelbart efter krydsning af Herresvejs

forlægning. Denne linieføring fortsættes mere eller mindre parallelt med hovedforslaget

under behørigt hensyn til ejendommene på Humlehusvej, hvorefter man efter at have sparet

nogle meter niveau- eller dæmningslagt spor rammer lige ned i Søftenvej (Ny Søftenvej

benævnt) til krydsning af denne på en langt kortere og antagelig langt billigere

162 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

bro/dæmningsløsning til nordsiden af djurslandsmotorvejen, for først derefter at bøje af som

oprindelig tænkt ved Skejby. Jeg tænker mig, at man bestræber sig på at ramme så vinkelret

som muligt på Søftenvej, således at bropiller fylder mindst muligt i tværgående retning og

tilsvarende efter svag bue mod motorvejen af samme grund. Dæmningen til brug for letbanen

mellem Gl. Søftenvej og motorvejen har ligget klar i et par år.

Det varer dog desværre nok ikke længe, da Vejdirektoratet efter krav fra Deres eget kontor

netop er gået i gang med brede lerbunken ud, idet en tilladelse til jordudlægning er blevet

givet på betingelse af en sænkning på 5 meter. Dette véd Deres forhåbentlig gode kollega,

Hr. Ole Stoustrup en hel masse mere om. Hans referencer til anliggendet er følgende:

Sagsnr.: POB/07/00477-046 - Journalnr.: 01.02.00G.

Jeg kan som lægmand, uden indsigt i tekniske forhold, naturligvis kun se fordele ved denne

ændrede linieføring; en masse sparede penge til brobygning, en langt bedre og smukkere

udsigt fra sporvognen til begge side af Egådalen, og ikke mindst skånes den sidst

tilbageværende urørte (af maskineri) lille eng og dermed Røde Mølle for yderligere angreb.

Møllen bløder fortsat heftigt på snart tyvende år efter Søftenvejsbroen, og tåler ikke mere.

Jeg håber på hurtig og positiv tilbagemelding, således at jeg/vi kan gå det længe ventede

forår i møde uden kvalme (af denne grund i det mindste).

Jeg håber således, at De snarest og uden unødigt ophold, vil foranstalte udsendelse i

"marken" af behørigt teknisk personale til vurdering af de nye muligheder samt stoppe Hr.

Stoustrup i hans forehavende.

Med venlig hilsen

Frantz Fischer

Røde Mølle

Søftenvej 11,

8200 Århus N.

NB: Jeg erindrer på en af plancherne opstillet på borgermødet at have set en skraveret firkant

indtegnet lige ud for vores indkørsel, og benævnt arbejdsområde eller lignende. Jeg håber

dette er en fejl, for vi skal vel ikke endnu engang belemres med de uhyrlige tilstande vi

gennemlevede under anlæg af motorvejen.

__________________________________________________

Bruger du Yahoo!?

Er du træt af spam? Yahoo!Mail har den bedste spambeskyttelse, der findes

http://dk.mail.yahoo.com

163 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Frantz Fischer


06-03-2010 19:52

To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune.

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

Bemærkninger:

----- Besked fra Frantz Fischer på Sat, 6 Mar 2010 18:52:11 +0000 (GMT)

-----

Til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

Vedr.: Letbane linieføring Egådalen

att.: Planlægger Søren S. Lave

Idet jeg henviser til min mail tidligere idag, skal jeg herved oplyse, at jeg nu med stor

interesse har kikket på VVM-redegørelsen med dens luftfotos og visualiseringer, naturligvis

specielt med focus på forløbet fra Herredsvejs forlægning til og med motorvejen dvs siderne

46 til 61. Jeg finder således, at såvel redegørelsens fotos som teksten fint illustrerer henh.

understøtter muligheden for forlægning af linieføringen, som foreslået af undertegnede.

Jeg savner dog nogle fotos samt en visualisering af den i skrivende stund påtænkte passage af

vor vestlige eng, således direkte henover det netop i efteråret færdiggjorte sandfang (ref. Lars

Spring) samt lige henover åløbet, hvor det skærer engen. Jeg kan med den vurderede relativt

korte afstand mellem bropillerne og bredden af disse selv sagtens og

meget levende forestille mig hvorledes denne "Berlinmur" ville kunne komme til at tage sig

ud, hvis man anskuer den fra "det forkerte sted" på engen eller en uheldig vinkel om man vil.

Foreligger der en sådan visualisering, og har man blot glemt den i prospektet?

Jeg kunne således ønske mig et eksemplar, da jeg ellers snarest vil lade et sådant fremstille til

skræk og advarsel.

Med hensyn til eventuelle bagatelagtige terrænforskelle samt den faktuelt svagt stigende

Søftenvej hen mod broen og op over denne, formoder jeg, at justeringer i de dertil knyttede

anlægsudgifter let lader sig indregne i besparelsen ved den kortere broføring, og så må

arkitekterne se at finde ud af at binde en æstetisk forsvarlig infrastrukturknude på rette sted.

Det kan aldrig blive grimmere end det syn, vi andre har måttet leve med dagligt i snart 20 år

og uden nævneværdig erstatning vel at mærke, da man således stjal én hektar jomfruelig eng

til samme anlæg.

Vi kendte således åbenbart ikke vor besøgelsestid, og havde ikke midler dengang til kyndig

hjælp, og glemte således blandt andet at "nedlægge påstand" om erstatning. Vor herre bevare

os. Vi fik en almisse på 60 tusind, der på grund af ændrede konjukturer

(obligationskurser/renteforhold) blev barberet til 40, da de krævedes afdraget på realkredit.

Og det på et tidspunkt, hvor vi havde betalt foreløbig 1½ million for ejendommen 15 år før,

hvoraf den hele million dækkede herlighedsværdierne(i mine øjne), og den halve de

tilhørende forfaldne bygninger.

164 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

De sidste oplysninger er naturlig absolut uden relevans for det nu foreliggende, men hvad

hjertet af fuldt af, flyder skriverkarlens fingre over med, og det kan vel aldrig skade, at i det

mindste én person yderligere (Dem) gøres bekendt med den dybere årsag til vor store

frustration.

Med venlig hilsen

Frantz Fischer

Mobil 23300056

__________________________________________________

Bruger du Yahoo!?

Er du træt af spam? Yahoo!Mail har den bedste spambeskyttelse, der findes

http://dk.mail.yahoo.com

165 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Frantz Fischer


07-03-2010 17:48

To: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 07-03-2010 17:49:08,626 CET

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand:

transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering

data krypteret med: Ingen kryptering

----- Besked fra Frantz Fischer på Sun, 7 Mar 2010 16:48:56 +0000 (GMT)

-----

Til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk

Vedr.: Letbane linieføring i Egådalen

Ja, det er efterhånden lidt svært at holde skjult, hvad weekenden er gået med, og jo mere jeg

væver mig ind i materien, jo flere spørgsmål trænger sig på.

1.Hvem er ansvarlig for linieføringen fra overdrevet ved Skejby til nordsiden af motorvejen,

og er der særlig tungtvejende grunde til den netop valgte ned over marken mod Røde Mølle,

eller er der måske ligefrem tale om, at valget af sted for passage af Egåen har været styrende

for det øvrige forløb. Ergo den gamle historie om hønen før ægget eller omvendt.

2. Kan den eksisterende Søftenvejsbro bære en eller flere letbanebropiller.

3. Hvad er anlægsudgiften pr. løbende meter a)bane i niveau, b)bane på dæmning og c)bane

på bro henholdsvis. Jeg kunne skyde på kr. 30.000, kr. 40.000 og kr. 280.000, men at en 110

meter dæmning i stedet for bro fra Gl. Søftenvej til motorvejen skulle give en

besparelse på 27. mill. forvirrer mig, da det jo i så fald næsten udgør hele anlægssummen for

broløsningen???

4. Hvad koster en terrænudmåling typisk pr. løbende meter.

5. Hvad koster en jordbundsprøve, af den type der fordres for dette anlæg, pr. stk.

6. Hvor langt er der mellem hver bropille, og hvad er dimensionerne for den enkelte pille i

var det 15 eller 17 meters højde over det laveste sted i Egådalen.

7. Hvis linieføringen, som forventet af mig skulle kunne forlægges, hvor langt fra sydlige

vejgrænse for Søftenvej starter broanlægget da.

166 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

8. Ville det bedre vore muligheder, hvis vi undersøgte mulighederne for at bidrage

økonomisk til fornødne nye undersøgelser og beregninger.

Disse var ordene i denne omgang.

Med venlig hilsen

Frantz Fischer

__________________________________________________

Bruger du Yahoo!?

Er du træt af spam? Yahoo!Mail har den bedste spambeskyttelse, der findes

http://dk.mail.yahoo.com

167 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

168 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

169 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

170 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

171 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Anders Tjørnelunde


07-04-2010 01:07

To: "planlaegningogbyggeri@aarhus.dk"


cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 07-04-2010 01:07:47,445 CEST

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand:

transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering

data krypteret med: Ingen kryptering

----- Besked fra Anders Tjørnelunde på Wed, 7 Apr 2010 01:07:31 +0200 -----

Til: "planlaegningogbyggeri@aarhus.dk"

Vedr. Bemærkninger til forslag til tillæg nr. 1 til Komm uneplan 2009: Letbane i

: Århus-området

Bemærkninger til forslag til tillæg nr. 1 til Kommuneplan

2009 Letbane i Århus-området - med tilhørende VVM-redegørelse

og miljørapport

Det fremlagte forslag til tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 giver anledning til en

række bemærkninger, spørgsmål og principielle kritikpunkter at det offentliggjorte

kommuneplanforslag.

Nogle af bemærkninger relaterer sig til flere af underopdelingerne.

Trafikafvikling

Det er i forudsætningerne for trafikprognoserne bl.a. forudsat, at vejforbindelsen til

havnen via Åhavevej og Marselis Boulevard forbedres. Med de seneste økonomiske

tilsagn fra EU og efterfølgende udmeldinger fra forskellige siddende

byrådsmedlemmer, synes denne ikke realiserbar (i hvert fald ikke inden for en

overskuelig årrække), hvilket ses ændre væsentligt på præmisserne for

trafikprognoserne (og derved også beslutningsgrundlaget) for biltrafikken særligt til

og fra havnearealerne.

Specielt afviklingen af trafikken ved den planlagte lysregulerede rundkørsel ved

Randersvej/Nehrus Allé bliver kritisk, når trafikken mod centrum hyppigt skal

spærres. Erfaringerne fra den gamle ”ikea-rundkørsel” burde tale imod en sådan

løsningsmodel.

172 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Trafikafviklingen ved krydset ved Nørreport/Sibirien er ligeledes kritisabel ved

letbanens sving og afledte afspærring af tværgående trafik. Dette er bliver i

særdeleshed problematisk ved udbygningen den planlagte bydel i Nordhavnen, der

hovedsageligt skal betjenes netop af dette lyskryds.

De øvrige skitserede trafikomlægninger ved krydsene og hel eller delvis lukning af

overkørslerne lang Nørrebrogade og Randersvej vil nødvendigvis øge

trafikmængderne på de mindre veje langs denne strækning, når tilgængeligheden på

det overordnede vejnet nedsættes.

Trafikdannelsen på helestrækning må forventes at stige markant, hvis letbanedriften

som nævnt forøges til 2-3 minutters drift med tilhørende højfrekvent afspærring af

den tværgående trafik.

Det anføres som en særlig forudsætning i 0-alternativet at busdriften udvides til

Nordhavnen. Præmissen er dog misvisende da byudviklingsområdet ikke kan

forventes betjent alene af letbanens linjeføring ved etape 1 med nærmeste

standsningssted ved Nørreport.

Den skitserede nedsættelse af den tilladte hastighed (fra 60 til 50 km/t) mellem

ringvejen og ringgaden, må forventes forøge trafikdannelsen på strækningen.

Idet letbanen skal tilpasses den øvrige trafiks hastigheden og lysreguleringer, vil den

tidsmæssige gevinst på strækningen Nørreport Nehrus Allé i bedste fald være stærkt

begrænset set i forhold til situationen med de færdigt udbyggede

busprioriteringsbaner. Det skal samtidig bemærkes, at den busbetjening (by- og

regionalbusser) der fortsat vil benytte Randersvej og Nørrebrogade, forringes når

busbanerne atter nedlægges.

75 procent af det estimerede passagergrundlag forventes at udgøres af nuværende

cyklister, fodgængere og brugere af den eksisterende busdrift. Dette harmonerer

dårligt med byrådets erklærede klimamål.

Antallet af bilture der overflyttes til letbanen forventes blot at være omkring 4.500.

Det anføres ligeledes i vvm-redegørelsen at overflytningen fra biler til letbanen

forventes at være beskedent i forhold til det samlede antal bilture, idet der ikke er

tidsmæssige gevinster ved at benytte letbanen ved ret mange af bilturene.

Person- og trafiksikkerhed

Trafik- og personsikkerheden vil skulle udføres tilfredsstillende uden afskærmning

eller indhegning af ruten. Trods det forventes antallet af trafikuheld på strækningen

ikke at ændre sig i forhold til den nuværende situation.

Når der sker påkørsler involverende biler eller personer og vognsæt vil

letbanekørslen blive lammet indtil biler og vognsæt er fjernet. Modsat til busbetjening

er letbanen også på dette punkt ufleksibel. I tilfælde af uheld kan letbanen ikke køre

udenom uheldsstedet, ligesom det vil kunne nødvendigt at afbryde strømmen til en

del af strækningen.

Der synes ikke at være lavet nogen vurderinger af de trafikale (både kollektivt og

privatbilisme) eller økonomiske følger af trafikuheld, der involverer letbanens

vognsæt.

173 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Passagergrundlag og økonomi

Det bemærkes at områderne i Nordhavnen, Lisbjerg og Elev er området udpeget til

byudviklingsområder, samt at letbanens linjeføring er henlagt til yderområderne af de

nye byudviklingsområder ved henholdsvis Lisbjerg og Elev, mens Nordhavnens

nærmeste standsningssted er Nørreport. Dette er ikke optimalt for den nuværende

bebyggelse i disse områder, ligesom indbyggertallet og derved passagergrundlaget i

disse områder er forholdsvis beskedent, førend byudviklingsområderne bliver

udbygget betydeligt.

Som det også fremgår af vvm-redegørelsens trafikberegninger, er

passagergrundlaget skønsmæssige tal behæftet med stor usikkerhed. Letbanens

negative effekt på afviklingen af den øvrige trafik er ligeledes anslået uden afsæt i

køreplaner for hverken letbanen eller den blivende bustransport.

Det fremgår endvidere direkte af vvm-redegørelsen, at der i hovedforslaget er

anvendt meget ideelle betingelser for koordineringen af den kollektive trafik mellem

henholdsvis letbanen og busdriften i forhold til de estimerede passagertal. Yderligere

analyser af trafikmodellen afventer dog resultatet af den forestående strukturændring

af bustrafikken. Letbanens estimerede passagerantal er altså vurderet højt, ud fra en

meget gunstig, men uvis koordineringen med busdriften.

Letbanens linjeføring passer kun i begrænset omfang igennem tættere befolkede

boligområder, mellem Ringgaden og Nehrus Allé, hvilket yderligere understreger

nødvendigheden af en nøje tilrettelægge med busdriften. Hvis letbanen skal

appellere til beboere, der bor længere fra standsningsstederne en 10 minutters

gang, må der desuden påregnes anlæggelse passende cykelparkeringsmuligheder

ved samtlige standsningssteder.

Letbanen er i forhold til selve Grenaabanens passagerer alene en gevinst for de, der

har destination mellem Lystrup og Århus Sygehus. Den forlængede rejsetid mellem

Århus centrum og Lystrup, samt den forventede halvering af Grenaabanens afgange

gennem Risskov, udgør derimod en betydelig forringelse den offentlige transport for

strækningens øvrige passagerer. Ligeledes forringes den offentlige transport for

beboere og brugere langs Grenaabanens strækning gennem Vejlby-Risskov.

Antallet af passagerer uden ærinde på den nye strækning må følgelig forventes at

falde som følge heraf. Den kollektive trafikmodel operer imidlertid alene med et

mindre fald i nuværende passagerer på standsningsstederne gennem

Vejlby-Risskov, hvilket må antages at være uforholdsmæssig misvisende for det

potentielle passagerantal til og fra Djursland.

Der ses ikke i 0-alternativet at indgå alternative løsningsforsalg (herunder nye

busveje og/eller busprioriteringsbaner fra Skejby til Lisbjerg-Elev-Lystrup) for den

alternative udbygning af busdriften til byudviklingsområder og potentiel forbedring af

den kollektive trafik mellem Lystrup og Skejby-Århus Nord.

Uden et totaløkonomisk overslag der overså inkluderer både anlægs- og

driftsomkostningerne for begge forslagene og 0-alternativet er beslutningsgrundlaget

reelt værdiløst.

174 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Diverse

Den beskrevne ophængning af kørekabler på wirer opsat på facader af private

bygninger, kan ikke udføres uden samtykke fra ejerne af hver enkelt af de berørte

ejendomme. Er der indregnet årlige lejeudgifter til bygningsejerne for dette i

driftsbudgetterne eller indgår dette som et engangsbeløb (evt. ekspropriation af

bygningsfacaderne?) i anlægsudgifterne?

Præmissen om at letbanen vil fjerne barriereeffekten langs Skolebakken og

Kystvejen er ikke korrekt. Trods den forestående trafikbegrænsning at Kystvejen og

Skolebakken, ses der at blive etableret flere overgangsmuligheder til havnearealerne

end de nuværende. Dertil kommer, at uanset om letbanen etableres, og det

nuværende trådhegn fjernes eller ej, vil barriereeffekten mod havnearealerne blive

forstærket og understreget ved færdiggørelsen af de planlagte vandfyldte kanaler.

At letbanen vil forbedre oplevelsen af vejrummet som en ”grøn-kile” syntes temmelig

påtaget, hvilket også illustreres af vvm-redegørelsens billeder fra andre europæiske

byer. Dels begrænser armeringsstenene det grønne udtryk mærkbart. Dertil kommer

den afledte ”afgrønning” som følge af både forurening fra den omgivende trafik m.m.,

samt frekvente kørsel på græsset med selve vognsættene. De viste afbildninger i

vvw-redegørelsen viser tillige at linjeføringen trods det grønne isæt ikke derved kan ”

skjules” som midterrabat eller parklignende indslag i bybilledet.

Såvel køreledninger som master bidrager ydermere væsentligt til forringelse af

vejrummets samlede oplevelse.

I vvm-redegørelsens afsnit om letbanens indvirkning på friluftslivet argumenteres det

bl.a. at tilgængeligheden til rekreative områder såsom Lisbjerg Skov øges. Dette til

trods for at denne ligger udenfor letbanens potentiale område efter samme

redegørelse.

Med venlig hilsen

Anders Tjørnelunde

Vejlby Vænge 96

8240 Risskov

175 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009


20-03-2010 01:26

To:

cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 20-03-2010 01:26:53,495 CET

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand:

transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering

data krypteret med: Ingen kryptering

----- Besked fra på Fri, 19 Mar 2010 17:26:34 -0700 -----

Til:

cc:

Vedr.: Letbane i Århus-området

Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde. Jeg forstår ikke hvordan det skulle kunne lade sig gøre

at få den nye plan om letbane i århus området til at fungere med de få ruter der vil bliver tilbage. Der

er jo slet ikke taget hensyn til de ældre, eller til de familier der har børn. Jeg kan ikke se hvordan jeg

skulle få en hverdag til at fungere, når jeg skal i skole helt uden ved skejby og bor ude ved skæring,

har 2 børn, ingen bil. Hvis næsten alle ruter skal skæres væk, kommer til at påvirke min fremtid , fordi

at der ikke er en bus der går ud til skolen mere, jeg vil ikke kunne tag den uddannelse jeg brænder

for, plus alle de ældre der bruger bussen i dag, vil have svært ved at kunne komme til at få handle

ind, fordi de ikke kan gå så langt. Eller som min mor der har dårlig hjerte og ikke kan gå så langt, vil

ikke have en jordisk chance for at kunne kom rundt mere. Det er det meste latterlig forslag jeg

nogensinde har hørt, og kan slet ikke se hvordan det skal komme til at fungere i fremtiden. Og det

kan heller ikke være rigtig at vores børn skal gå så langt i skole, der er jo også en grund til vores børn

tager bussen i dag, for at de ikke skal færtes ved trafikeret veje. Der vil ikke være ret mange kunder

tilbage, og det siger jo sig selv jo mindere kunder der er, jo mindere penge vil der være, og til sidste

vil der ikke være skyggen tilbage af en bus mere i Århus område. Denne plan om de nye få ruter der

vil bliver tilbage, vil ikke være til gavn i Århus området. Og mange borger som mig går ikke ind for de

nye ruter, vi vil beholde de gammel ruter. Med venlig hilsen Mette Iversen

_______________________________________________________________

http://debat.sol.dk/ - din mening tæller!

176 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

"John Christiansen"


07-04-2010 02:58

To:

cc:

Subject:

Den vedhæftede e-mail er blevet behandlet af Sikker E-mail Postkasse.

Modtaget af Sikker E-mail Postkasse: 07-04-2010 02:59:01,601 CEST

Sikkerhedskontrollen af e-mailen gav følgende resultat:

Fortrolig (krypteret): Nej

Digital signatur: Nej

signatur verificeret:

Bemærkninger:

Øvrige oplysninger:

Krypteringstilstand:

transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering

data krypteret med: Ingen kryptering

----- Besked fra "John Christiansen" på Wed, 7 Apr 2010 02:58:50 +0200

-----

Til:

Vedr.: Forslag til tillæg nr. 1 til kommuneplan 2009, Letban e i Århus etape 1.

Bidrag til Letbane i Århus 2`høringsrunde.

Jeg bidrog med et indlæg til 1`høringsrunde, og fik også en form for svar, i form af et

resume` og et svar derpå. Da mine forslag var kritiske overfor letbanen, blev de på

denne måde udvandet og afvist. De dele, hvor jeg påpegede direkte tekniske

forhold, som stigningen ved Universitetsparken på 5,6 %, der overskrider stigning på

nye trafikarealer, og specielt tangerer grænse for friktion stål mod stå i våd tilstand.

Det blev også fejet til side, selvom andre fik svar, at max stigning på letbane er 2,5

%. Til orientering har næsten hele Randersvej en stigning over ca. 3 % . En noget

useriøs tilgang til et stort teknisk projekt.

Jeg mener stadig, at Letbanen er en fejlinvestering af de store, til skade for det

fremtidige klima og trafikbetjening. Samme resultat kom Covi til i en analyse for ikke

så længe siden. Investeringen vil aldrig tjene sig ind på hverken klima, økonomi eller

trafikal niveau.

Rullende materiel på hårde hjul har ganske vist lille rulningsmodstand, men når der

samtidig er store lange stigninger, kommer beregningerne ikke til at passe længere.

Forureningsmæssig ændrer letbanen ikke noget, da passagererne primært er

kollektive trafikanter i forvejen. Potentialet af udledningen af CO2 udgør 1-5 % af den

samlede kollektive trafik og 0,5- 2 promille af samlet udledning i Århus.

Trafikberegninger.

VVm rapporten fastslår også, at Letbanen ikke vil forbedre trafikforholdene, og kun

max. 4500 bilister overgår til Letbane. Det er endda meget optimistisk, idet der

andetsteds i rapporten anføres, at de kommende passagerer vil blive fra bus og tog,

og ændring i biltrafikken kan blive så lille som 0,1 %. Desuden har midttrafik

beregnet dagspassagertallet mellem Hovedbanen og Skejby. Det var med 5 min drift

i nogle myldretimer ca. 4600/dag. Absolut max. er ca. 1000/time.

177 af 178


Bemærkninger i offentlighedsfasen - Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009

Det er ikke fordi fremtidige kunder mangler:

Lisbjerg 20-25.000

Århus Universitet 10-15.000 +nuværende 30.000 + fastansatte ca. 7.000

Skejby nuværende

ca.8.000 ansatte

600.000 behandlinger

Skejby fremtidig

15-20.000 ansatte og patienter mm

Havn ny beboelse 7.000

Havn arbejdspladser

12.000 incl.:

Navitas Park 2.500

Bestseller 500

Multimediehuset 3.000

Århus pendling Ca. 40.000

Trafikmodelberegninger anfører, at 55.600 vil benytte Letbanen dagligt. Hvis det var

sandt, forstår jeg godt, at mange syntes Letbanen bør etableres, men end ikke

trafikforhold som i ulande kan bære så mange passagerer med en letbane, og det

antal vogne. De i figur 5-7 skitserede trafikstrømme med biltrafik harmonerer med

hvad jeg tidligere har set, og figur 5-8 kan også passe, men ved de øvrige

beregninger op til de 55.600 er kæden hoppet af.

Jeg er stor tilhænger af at forbedre trafikforhold, og hvis forvaltningen i Århus havde

taget mit forslag om RUF (Rapid Urban Flexible) seriøst og skaffet sig viden om

systemet i stedet for at udstille minimal kendskab og direkte fejl, ville jeg tro på at der

arbejdes på at forbedre trafikforholdene efter nyeste viden. RUF er ikke på ide` plan,

men klar til produktionsudvikling, prøvekørsler og test for godkendelse til offentlig

transport. Det koster ca. 50 mio. og testkørsler mm anslås at vare ca. 3 år. Herefter

kan egentlige anlæg og køretøjer produceres på fabrik. Etablering af dobbeltskinne

på ukomplicerede veje anslås at kunne gøres med ca. 1 km/dag med ca. 60 mand.

D.v.s. at et system med lethed stadig kan være klar inden 2015, og til en pris incl. ”

opstartsudgifter”, hvor man i stedet kan få ca. 40 km dobbelskinne for samme pris,

og de videre perspektiver for erhvervsudvikling mm vil være noget andet end at

betale mange penge til udenlandske leverandører af letbanetog mm.

Som minimum bør Århus byråd og øvrige interessenter i Østjylland skaffe sig viden,

evt. ved at kontakte opfinderen af systemet med henblik på en grundig orientering.

Ville det ikke også være godt om Århus fik en hurtig forbindelse til Tirstrup og måske

Kattegatforbindelse med et køretøj, nogle har betegnet som et fly, der ikke kan falde

ned. Desuden er RUF netop udtænkt primært til både kollektiv og senere privat trafik

i byer (Urban!) for at udrydde trængsel og skabe forureningsfri transport.

Med venlig hilsen

John Christiansen

Agerskovvej 2

8362 Hørning

178 af 178

More magazines by this user
Similar magazines