Kirke og Sogn

Kirke og Sogn
FØNS · ØRSLEV · UDBY · HUSBY
Nr. 1 Marts 2012 www.4kirker.dk 43. årgang

Præstens hjørne
Varer julen lige til påske?
Af Johanne Langkjær Fårup
Nej, ikke hvis vi skal tage til troende, hvad
julesangen siger, for der imellem jul og påske,
da kommer jo fasten.
Og fasten, det er, hvad adventstiden er for
julen bare med modsatte fortegn: Hvor man i
adventstiden glæder sig i spændt forventning
til julens glæde, ja så er fasten en ventetid, der
udstikker en retning, der går direkte mod korset
på Golgata. Fasten er en tid, der på barskeste vis
skal forberede os på, at historien om Jesu liv,
der begyndte så smukt med englesang og hø
og strå og »et barn er født i Betlehem«, den
slutter i en helt anden toneart.
Og ser man på Allan Herriks fabelagtige
forside, ja så er det tydeligt, at julen heller ikke
her varer til påske: Julens engel, der bragte
velsignet bud om englesang og klokkeklang,
fromme barnesjæle og hyggelige stunder i
kalenderlysets varme skær, ja han har pakket
sammen. Han er på vej ud, væk og julestemningen
den har han med sig: Adventskransen er lutter julehygge, englesang og klokkeklang.
Julen varer ikke til påske. Ligesom livet ikke
er slukket, nissen er pakket, sammen med Men hvilken velsignelse at vi har lov at tro på,
resterne af brunkager og lakridskonfekt. Tak at det er Gud godt klar over. At uanset hvad,
for kaffe. Selv påskeharen er på vej væk, det selv i den dybeste følelse af forladthed, så er
Projekt2:Layout 1 22/02/12 13:54 Side 1
er ikke særligt stemningsfuldt og hyggeligt det, han med os og hos os. Det vidner langfredag
der er i vente. For hvor er de på vej væk fra? os om.
Ja, der hvor ingen af os vil være, heller ikke
Glædelig påske!
Jesus selv, der i Getsemane have aftenen før
sagde: »Herre, lad denne kalk gå mig forbi«,
men tilføjer: »Lad din vilje ske«.
For Langfredag er endestationen, hvor ingen
af os har lyst til komme. Langfredag er pinslen,
lidelsen, ensomhedens, bitterhedens og til sidst
dødens dag. Den tur fik Jesus lov at gå helt
alene. Og siger til sidst: »Min Gud, min Gud,
hvorfor har du forladt mig«. Her er ingen julestemning,
hyrder eller glade smil ved krybbens
fod. Her er kun tomhed, ensomhed og død.
De4kirker.dk – Forside
Men fordi han gjorde det. Fordi Jesus kom helt
der ud i ensomheden, i snavset, i lidelsen og i
døden. Ja lige netop derfor er der håb for alle
os andre. For det betyder, at derude i lidelsen,
i ensomheden, i døden, der findes Gud, og der
vil han være for os.
Besøg vores hjemmeside
www.4kirker.dk
Her er kalenderen altid opdateret
2

Tema: Hvordan kommer kirken ud med sit budskab i en moderne verden
– og skal den det?
Vi skal ikke halse efter tidsånden
Af Johanne Langkjær Fårup
Glædeligt budskab – sådan oversættes det
græske ord »evangelium«. Og evangeliet, budskabet
om at Gud blev menneske og døde og
opstod for menneskehedens skyld, det er det
budskab, der bærer kirken og har gjort det i
snart 2000 år.
Men ofte hører vi, at kirken følger ikke med
tiden, at kirken har et imageproblem: Den skal
være bedre til at brande sig og til at kommunikere
kirkens budskab ud, så det fanger moderne
mennesker. Nu må den til at følge med
tidsånden, ellers går kirken i stå.
Og man kan godt føle noget, der puster én
i nakken og blive smittet lidt af tempoet og
tænke: Nu skal der ske noget... Nu har vi
hængt længe nok i de gamle former... nu må vi
nytænke kirken, nytænke det hele, spørge brugerne
om, hvad de gerne vil have og indrette
tilbuddet efter det... Udbud og efterspørgsel,
det er livets lov.
Men ind i denne trang til at kaste sig ud i innovative
markedsføringsstrategier på kirkens
vegne, så klinger ordene fra Lukas-evangeliet
kap. 19: »Mit hus er et bedehus«, siger Jesus. Et
bedehus. Man kan allerede mærke hårene rejse
sig på det reklamefirma, der skal prøve at sælge
den vare. Men hvorfor bruger Jesus netop det
udtryk til at betegne Guds hus:
Et bedehus må være et sted, hvor der er rum
for og tid til bøn. Hvad handler bøn dybest set
om? Bøn handler vel dybest set om at stå ved,
den man er med alle de sorger, bekymringer,
håb og ønsker, man har. Og hvilke andre steder
end netop i kirken har vi lov at træde ind ad
døren med hele vores tilværelse, med alle vores
glæder, sorger, skyggesider og pæne sider, bekymringer
og bønner for os selv og andre. Som
folk har gjort det i århundreder efter århundreder.
For kirken er jo netop rammen om menneskers
møde med evangeliet år ud og år ind, fra fødsel
til død. Ung eller gammel, smart eller usmart,
usynlige eksistenser eller storskrydere, rig eller
fattig. »Mit hus er et bedehus«, siger Jesus, og
det er værd at holde fast i den betegnelse i en
tid, hvor mængden af information og nyheder
møder os i en lind strøm 24 timer i døgnet, hvor
trangen til at måle altings værdi ud fra økonomiske
parametre og cost-benefittankegang
eksploderer og fylder mere og mere.
»Mit hus skal være et bedehus ikke en røverkule.«
siger Jesus en dag, han kommer ind i
templet og ser, at der foregår al slags handel
og tuskeri. Og måske skal vi også passe på med
at dømme og anskue kirken ud fra markedets
præmisser. Det må i hvert fald ikke sløre det,
der er kirkens egentlige formål og opgave: at
være et sted hvor vi som mennesker har lov
til at komme med alt, hvad vi har i os og med
os og høre ordet om, at der findes en nådig og
kærlig Gud i livet og i døden.
Nu er det ikke, fordi kirken på nogen måde er
hævet over enhver kritik, og at nogle ting ikke
godt kunne gøres bedre. Kirken har til alle
tider den udfordring at skulle fortælles og tolkes
ind i den tid og den verden, vi lever i. Det
glædelige budskab skal fortælles videre. Og det
kan gøres på flere måder.
Men jeg vil alligevel tillade mig at indvende:
Er det ikke dybest set meget godt, at der findes
steder, der ikke ligner alt muligt andet i tiden?
Er det ikke o. k. at have et sted, som ikke ændrer
sig i takt med modeluner?
Er det ikke dybest set godt og vigtigt, at der
findes rum i tiden, hvor bønnen har plads, hvor
langsommeligheden findes, og som ikke ændrer
sig i takt med omstillingsparate konsulentfirmaers
ideer om effektivitetsmaksimering? Et
helle, som ikke er dynamisk på vej halsende
efter tidsånden? Der er noget inderligt usmart
over Folkekirken. Der er noget håbløst umoderne
over, at der midt i tidens strøm af ord om
branding, fremtidssikring og innovationsstrategier,
der står kirken med sine gamle bygninger,
sit gamle hus og med sit gamle eviggyldige budskab.
Den er ikke specielt fancy eller hip. Men
nu har kirkens budskab indgydt mennesker tro,
håb og kærlighed i sorg eller glæde i snart 2000
år. Lad os håbe at den får mulighed for at blive
ved med det.
3

Tema: Hvordan kommer kirken ud med sit budskab i en moderne verden
– og skal den det?
Ikke synlig men tydelig
Af Thomas Reinholdt Rasmussen
Man hører tit, at kirken skal komme ud over
rampen med sit budskab. Det skal være sådan,
at man rammer folk med det budskab, som
kirken åbenbart har. Ofte opfindes der utallige
måder og forslag til, hvorledes det kan gøres.
Også mere eller mindre originale forslag.
Når man tænker på kirkens herre Jesus Kristus,
så må man da sige, at han kom ud over
rampen med sit budskab. Også i den grad, så
at han blev korsfæstet og slået ihjel. Så hvis
man vil ud over rampen med budskabet, må
det være succeskriteriet, for en discipel står vel
ikke over sin mester.
For spørgsmålet er helt grundlæggende, om
kirken har et budskab? Har kirken virkelig en
skat af ord og holdninger, som den mere eller
mindre originalt og formfuldendt kan dele ud
af? Er kirken egentlig ikke det sted, hvor ordet
lyttes til og modtages?
Hvis kirken har et budskab, den skal ud med,
så glemmer kirken, at den selv er blevet til af
ordet, som Gud gennem Jesus har forkyndt.
Hvis kirken synes, at den har et budskab, så
begynder vi at tale om, at kirken skal være
synlig. Den lokale kirke skal være synlig ligesom
supermarkedet nede i byen og turistforeningen
på den myldrende gågade. Når kirken
skal være synlig, så tror den, at den har noget i
sig selv og ikke kun er til ved Herrens ord. Så
står alle på halen og slår på tromme, og synlig
skal man nok blive, men næppe tydelig.
For kirken skal ikke være synlig. Kirken skal
være tydelig.
Der er nemlig forskel på at være synlig og
tydelig. Synlig kan man altid være: man kan
bare smide tøjet og gå nøgen rundt, så skal
man nok få øje på én. Men det er ikke sikkert,
at man er tydelig. Folk vil i hvert fald ganske
givet forstå én helt anderledes, end man måske
havde tænkt.
Thomas Reinholdt Rasmussen, er sognepræst i Tversted-Uggerby
og Teologisk Sekretær for biskoppen
over Aalborg Stift.
Hvordan er kirken så tydelig? Den er den ved
at tage det budskab, den selv har hørt og er
blevet til af, alvorligt. Når kirken tager ordet
og budskabet alvorligt, så er den nemlig levende.
Vi kender alle det at skulle til en fest.
Men folk møder op og tager ligesom ikke festen
helt alvorligt. Festen bliver til en kedelig
fest, fordi man ikke tager den alvorligt, selvom
der er nok så mange truthorn og flag. For modsætningen
til kedsomhed er ikke truthorn, flag
og trommer, men det er alvor. Når man tager
noget alvorligt, er det levende. Når man tager
noget alvorligt, har det betydning.
Det kan også ses i kirken juleaften. Kirken er
ofte her fyldt med børn og voksne, men der
er aldrig børn, der er urolige og larmer, for de
kan se deres forældre tager det alvorligt, og så
gør de det også selv.
Hvis kirken ikke tager sit budskab alvorligt,
så er der heller ikke andre, der gør det. Og at
tage budskabet alvorligt, er at sige, at dette
4

her handler om livet og døden. Det budskab,
som vi bliver kirke af, når vi hører det, handler
om det liv og den død, vi alle har til fælles.
Det handler om intet mindre end det. Og det
budskab skal selvfølgelig ud til enhver, også til
såkaldt moderne mennesker. Her dur det ikke,
at mennesker ikke hører budskabet, fordi det
forsvinder i en kedelig fest på trods af både
truthorn og flag.
Budskabet kommer kun ud til enhver, hvis
mennesker selv tager det alvorligt. Hvis kirken
gør sig til kirkeinstitution, så dør budskabet
om evig glæde og liv i Kristus. For kristendom
når kun mennesker, hvis det tales af mennesker,
der selv tager det alvorligt. Ingen er kommet
ind i troens glæde gennem en institution,
men altid gennem mødet med et andet menneske,
der tog ordet og budskabet alvorligt.
Så ja: selvfølgelig skal budskabet ud til enhver.
Og det er bare om at komme i gang, hvis du
selv har hørt det.
Konfirmation 2013
Bor du i Føns, Ørslev, Udby eller Husby sogne
og skal du konfirmeres næste år, så er du meget
velkommen til at melde dig til konfirmationsforberedelse.
Tilmelding senest 1. juni.
Datoer for konfirmationerne i 2013 er:
Føns og Udby kirker: 14. april 2013
(2.s.e.påske)
Ørslev og Husby kirker: 21. april 2013
(3.s.e.påske)
Konfirmationsforberedelsen foregår på et hold
enten tirsdag eller torsdag morgen og starter i
september. Der vil være mulighed for kørsel til
konfirmationsforberedelsen og kørsel til konfirmandernes
skoler efterfølgende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at
ringe til sognepræst Johanne Fårup.
(Tlf.nr: 64421624/mail: jmf@km.dk)
OBS:
Datoer for konfirmationerne i 2014 er:
Føns og Udby kirker: 4. maj 2014
(2.s.e.påske)
Ørslev og Husby kirker: 11. maj 2014
(3.s.e.påske)
Samarbejdende Sogne
– vælger man selv sin skæbne?
Tove Nielsen, leder af Reden, Odense.
Onsdag den 23. maj kl. 19 i Harndrup Kirkelade (ligger ved foden af Harndrup Kirke.)
Sidste aften i rækken af Samarbejdende Sogne-arrangementer i denne omgang er med
Tove Nielsen, leder af Reden (et hjemsted for prostituerede) i Odense. Hun vil fortælle
om livet og arbejdet blandt prostituerede på gaden i lyset af spørgsmålet: Vælger man selv
sin skæbne?
5

Tema: Hvordan kommer kirken ud med sit budskab i en moderne verden
– og skal den det
Væk med kulissen
Af Susanne Kolby Rahbek
»Gudstjenesten er som en kulisse eller et
teater, hvor der spilles et absurd og komplet
uforståeligt skuespil. Man skal vide en hel
masse for at kunne følge med, og det orker jeg
bare ikke at være en del af.« (Cecilie 17 år)
Cecilie er en ganske almindelig ung pige på
17 år. Hun går i gymnasiet, og livet drøner
derud af med fester, venner, lektier og en
masse aftaler hver dag. Det går stærkt. Men
ind i mellem mærker hun, at der også er brug
for åndehuller. Der er brug for steder eller
mennesker, som kan stå stille og lytte og tænke
med, når hun bekymrer sig for fremtiden,
tænker over livet og døden eller oplever, at
livet går skævt for hende selv eller andre.
En dag sendte Cecilie en sms til ungdomspræsten,
for hun vidste ikke, hvem hun ellers
skulle gå til. Det handlede om tanker om det
at miste og det at slå til og turde være der over
for en kæreste, der havde mistet en lillebror.
Vi mødtes og havde en god snak, men da
jeg spurgte hende, om hun havde prøvet at
være i kirke, kom det negative, men meget
reflekterede svar.
Hvad er det at være kirke, kunne man spørge.
Som ungdomspræst møder jeg en masse mennesker,
der aldrig kunne drømme om at møde
op til højmessen søndag morgen. Det kan jeg
godt forstå, og jeg kan sagtens sætte mig ind i
tankegangen om »kulissen«, hvor der foregår
noget, man ikke synes, man er en del af.
For mig at se handler det dog ikke om at lave
om på de højmesser og gudstjenester, der
allerede fungerer rundt omkring, og som
mange gerne besøger og holder af. Det er blot
én måde at være kirke på.
Over for de unge mener jeg dog, at vi må blive
bedre til være kirke på mange andre måder.
Kirken skal være sig bevidst, at de unge gerne
vil mødes af kirken. De fleste gør sig mange
tanker om kristendommen. For de unge er det
positive møde med kirken det samme som at
møde et menneske, der vil dem noget og tager
Susanne Kolby Rahbek er ungdomspræst i Silkeborg.
dem alvorligt, og ikke en »forestilling« søndag
kl. 10.00.
Som præst bærer jeg rundt på min teologiske
rygsæk, og ind imellem kan der være behov
for at åbne op og tage værktøjer frem. Oftest
oplever jeg dog, at det snarere handler om at
tage rygsækken af, sætte sig ned og bare være
det menneske i mængden, der har tid og ro
til at lytte, tænke med og snakke om stort og
småt. For de unge kan det være helt afgørende,
at de ved, hvor der findes en »anden« voksen
end deres forældre, lærere eller trænere. En
»anden« voksen, der ikke kræver resultater
eller præstationer, men som sætter sig ned og
lytter eller går med et stykke hen ad en svær
vej. Det er også at være kirke.
Aftengudstjeneste 31. maj
kl. 19.30 i Husby kirke
En aftengudstjeneste som optakt
til sportsdagene i Husby-Tanderup.
6

Medarbejderportræt
Altid om søndagen
Af Jørgen Aagaard
»Hvis helbredet holder, så vil jeg meget gerne
forsætte i jobbet, til jeg fylder 65 år«.
Ordene er Tommy Rasmussens, graver på 22.
år i Gelsted og de sidste 6-7 år også ansvarlig
for kirkegårdsdriften ved Husby Kirke.
»Ja, jeg mener, det var i 2005, måske 2006,
vi fik en henvendelse fra menighedsrådet i
Husby, om ikke vi kunne tænke os at udfylde
graverstillingen ved kirken. Og det kunne
fint lade sig gøre«, fortæller han, der i dag har
tre fastansatte, men ikke fuldtidsarbejdende,
kolleger i pastoratet, der også tæller kirken i
Tanderup.
»At være graver er et fantastisk dejligt job,
fordi vi har stor frihed til selv at tilrettelægge
arbejdet, men selvfølgelig under ansvar. Det
er faktisk næsten som at have sin egen lille
virksomhed«, siger Tommy Rasmussen.
Den »lille virksomhed« har haft sit hovedkvarter
i Gelsted de sidste 32 år, og før det 5 år
i Turup.
Og det skyldes alt sammen 1970’ernes alvorlige
oliekrise. Tommy Rasmussen, der er fra
Nårup-Krengerup-området, er uddannet
møbelsnedker og troede egentlig, at det var
det han skulle beskæftige sig med altid. Men
under aftjening af sin værnepligt fik han det
store kørekort og dermed tilladelse til at
køre lastbil, og det trak så meget i ham, at
han efterfølgende fik job som chauffør og
flyttemand med hyppige ekspeditioner til
Norge, Sverige og Tyskland.
Men så var der lige det der med oliekrisen.
For pludselig var der ikke så mange, der skulle
flytte og ikke så mange, der skulle have fragtet
det ene og det andet fra A til B. Kort sagt:
Ordrerne udeblev.
»Jeg har altid været sådan én, der har det
bedst med hele tiden at vide, hvor den næste
lønudbetaling kommer fra. Sikkerhed frem for
alt. Og dengang syntes jeg også, det var fint at
prøve noget andet,« siger han.
Og så var det, de søgte en graver i Turup. Den
fik Tommy Rasmussen, endda med tilladelse
til at køre lastbil ved siden af, når og hvis
branchen havde brug for en vikar.
»Det var dengang, menighedsrådet betalte en
grundløn og stillede tjenestebolig til rådighed,
og så måtte graveren skaffe sig en B-indkomst
ved grandækning, nyplantning og almindelig
vedligeholdelse af kirkegården«.
Siden er arbejdet som graver blevet noget
ganske andet, men stadig mere en livsstil end
bare et arbejde.
»I gamle dage skulle man kunne betjene en
rive, en skovl og en spade. Jeg har håndgravet
grave helt frem til 1998, og vi skulle skulle jo
også ringe med kirkeklokkerne til morgenog
aftenbøn. Det gjorde vi indtil 2004. Det
gjorde det altså svært at have et socialt liv. Så
det var en enorm lettelse, da vi fik automatisk
ringning«, siger graveren.
Graver Tommy Rasmussen – dengang klokkeringning
var et manuelt fag.
7

Og sådan er mange ting forandret. Det første
år i sognet havde han 33 begravelser og 1
bisættelse, i dag er det stort set modsat, og
med til hans graverstilling hører også jobbet
som sekretær for præsten i Gelsted. Det vil
sige, at det er Tommy Rasmussen, der fører
dåb, død og navneændringer ind i kirkebogen,
som ikke længere er papir i stift bind men et
computerprogram.
»Jobbet er alsidigt«, siger han, »og som sagt
kan jeg lide det. Jeg har det ikke godt, hvis
jeg ikke skal på arbejde om søndagen. Der er
noget forkert ved det«, mener han, og derfor
tager han på arbejde hver søndag. Til gengæld
kan kollegerne så holde fri, med mindre der er
gudstjenester i både Gelsted og Husby.
Til gengæld kan han så holde fri om mandagen,
som traditionelt er den dag, kirkens
personale holder fri.
Det vil sige, Tommy Rasmussen holder alligevel
ikke fri.
»Jeg holder fri efter behov. Det ligger der en
stor frihed i«.
Denne mandag i januar, hvor jeg er på besøg,
er han således også i arbejdstøjet. Der er
håndværkere i gang med at restaurere gulvet i
våbenhuset, og det kræver hans tilstedeværelse.
Og så har meteorologerne lovet sne senere på
ugen, hvorfor sneploven skal monteres på den
lille traktor.
»I gamle dage skovlede vi sne med en kornskovl.
Ploven og maskinerne er en stor hjælp«,
siger han og slår ud med armen i retning af
den lille maskinpark. Maskiner, han i øvrigt
selv servicerer og reparerer, så de kun sjældent
skal på værksted.
»Nu kan det lyde, som om jeg ikke bestiller
andet end gå på arbejde. Men jeg er da gift og
har fire børn, så der har været tid til andet end
arbejde«, siger han, mens smilet breder sig i
det skæggede ansigt.
Og han har flere passioner end arbejde og
familie. Skibet for eksempel, en 30 fods sejlbåd
med base i Bogense havn, som familien snupper
dagsture i om sommeren.
»Nu har vi også købt en campingvogn. Min
kone, som i øvrigt har været gravermedhjælper
ved kirken, er ikke så begejstret for at sejle, så
nu prøver vi at placere campingvognen fast i
Assens, flytter båden fra Bogense til Assens, og
så må vi se, om ikke der bliver tid og lyst til at
nyde begge dele«, siger han.
Nyde det også, kunne man sige. For glæden
ved arbejdet og ikke mindst samarbejdet med
kolleger og arbejdsgivere er stor.
»Jeg synes altid, vi har haft et godt arbejdsklima.
Men de gamle præster havde en tendens
til at føle sig lidt ophøjede. Det var lige
før, vi stod ret, når de kom ind i et lokale,
hvor vi befandt os. Men med de nye, unge
præster er der kommet en anden tone. Vi er i
øjenhøjde med hinanden og samarbejder om
det meste. Og ikke uvæsentligt: vi tages ofte
med på råd«, siger graveren, der har arbejdet
sammen med 6 forskellige præster.
»Selv om vi får nye arbejdsgivere hvert fjerde
år, når der er valg til menighedsrådene, så
kan jeg med bestemthed sige, at vi aldrig har
haft problemer. Så har de i hvert fald været
meget små. Og den slags løses jo blot ved
at tale sammen«, siger han, skubber stolen
skramlende bagud og begynder at iføre sig
vinterkedeldragten.
Et eller andet sted på de 13,5 tønder kirkeland
venter en opgave.
Langfredag 6. april kl. 10.30
Liturgisk musikgudstjeneste
i Husby kirke
Medvirkende:
elever fra Middelfart
musikskole spiller Pachelbel
8

Decemberbilleder
Børnegudstjeneste i Føns Kirke.
Spejdere i Husby Kirke.
Børnegudstjeneste i Føns Kirke.
Musikskoleelever i Husby Kirke.
Børnegudstjeneste i Føns Kirke.
Musikskoleelever i Husby Kirke.
Børnegudstjeneste i Føns Kirke.
Musikskoleelever i Husby Kirke.
9

Nyt fra menighedsrådet
Det er valgår i år
Af Bent Sørensen
Graver i Ørslev
Som bekendt fratrådte Susanne Andersen
stillingen som graver ved Ørslev kirke ved udgangen
af november sidste år. Menighedsrådet
har naturligvis været optaget af at få stillingen
genbesat. Men da der ikke er mulighed for at
oprette en heltidsstilling i Ørslev, har det været
nødvendigt at overveje, om det rigtige ville være
at opslå en deltidsstilling som graver, eller
det ville være mere hensigtsmæssigt at indgå i et
samarbejde med andre sogne. Det hører med i
overvejelsen, at Fyens Stift netop i år er i gang
med at beregne kostprisen for at drive de fynske
kirkegårde. Hvis det skulle vise sig, at vore
kirkegårde er dyrere end gennemsnittet, kan
man forestille sig, at provstiet vil bevilge færre
penge til kirkegårdsdrift i de kommende år.
For at undgå at komme i en situation, hvor vi
kan blive nødt til at reducere timetallet til vore
medarbejdere, har menighedsrådet indgået en
aftale med personalet i Føns og Udby, om at
varetage graverfunktionen i Ørslev i 2012. Det
bliver således graver Kirsten Bang Nielsen og
gravermedhjælper Stig Linaa Jensen, man vil
møde på kirkegården i Ørslev.
Menighedsrådet får dermed mulighed for at
overveje ekstra grundigt, hvorledes graveropgaverne
i pastoratet skal varetages i de
kommende år.
Husbyorglet
Sidste efterår blev orglet i Føns grundigt renset,
efterset og stemt. Men også orglet i Husby
trænger til en grundig renovering. Det gamle
Marcussen-orgel med den smukke klang fik
sidst en grundig behandling i 1990, da Wedells-
Kirsten Bang Nielsen og Stig Linaa Jensen.
10

org overdrog kirken til menighedsrådet. Siden
da har kirken gennemgået en omfattende
restaurering, som også, trods omhyggelig indpakning,
har efterladt en del støv. Desuden
kan det ikke undgås, at der i landsbykirker,
som ikke er konstant opvarmede, i perioder
opstår fugtproblemer. Og endelig består det
gamle orgel af en avanceret, men sårbar teknik.
Som en kær, gammel veteranbil har det
brug for omsorg og jævnlig kærlig pleje. Menighedsrådet
har derfor besluttet at indhente
tilbud fra velrenommerede orgelbyggerfirmaer
på rengøring og istandsættelse af orglet, så det
kan modstå næste generations flittige musikalske
udfoldelser. Vi er forberedt på, at det kan
blive en kostbar omgang. Derfor er vi indstillet
på at søge fonde, der er villige til at støtte det
kulturbevarende formål.
Menighedsrådsvalg
I slutningen af 2012 skal der igen afholdes
menighedsrådsvalg. Allerede nu er provsti,
stift, kirkeministerium, menighedsrådsforening
og andre berørte instanser i gang med overvejelser
om, hvordan der kan skabes større
opmærksomhed om valget. Det er jo ingen
hemmelighed, at der for det første kun gennemføres
valghandling i de færreste sogne,
og at der er en meget lav stemmeprocent i de
sogne, hvor der afholdes valg.
I vores pastorat skal der, som i 2008, vælges
tre menighedsrådsmedlemmer fra hvert sogn.
De nuværende menighedsrådsmedlemmer
er enige om, at det er et passende antal, når
man tager det høje aktivitetsniveau i betragtning.
Det er så forventningen – og håbet – at
et tilstrækkeligt antal kandidater vil lade sig
opstille til at tage del i et meget spændende
og livsbekræftende stykke frivilligt arbejde.
Udfordringerne vil ikke blive mindre i de
kommende år, er der meget, der tyder på. Der
tales i politiske og kirkelige kredse om, at der
er behov for at vedtage en egentlig kirkeforfatning,
og at forbindelsen mellem kirke og
stat skal løsnes. Det bliver spændende at være
menighedsrådsmedlem de kommende år.
Økonomi
Selv om kirken er »bygget af levende stene«,
dvs. menigheden, må vi indrømme, at en
stor del af menighedsrådets tid og energi bliver
brugt på at tage stilling til økonomiske
spørgsmål. Vi vil gerne have smukke kirker
og velplejede kirkegårde, som bliver passet af
engagerede og kvalificerede medarbejdere. Vi
vil gerne gennemføre smukke kirkelige handlinger
og arrangere kirkekoncerter og kulturelle
foredrag. Men med udsigterne til generel
økonomisk afmatning i de næste mange år, er
der ingen tvivl om, at vi bliver nødt til også at
prioritere udgifterne på det kirkelige område.
Menighedsrådet vil derfor i de næste måneder
gå i gang med at gennemgå alle udgiftsområder
for at se, om der er opgaver, der kan løses
for færre penge.
Kirkekoret ved De 4 kirker
Forårskoncert
Føns kirke d. 26. april kl. 19.30
Koret synger stemningsfulde og skønne
forårs- og sommersange, krydret med
årstidens (fælles)salmer undervejs.
Gratis adgang.
Udby kirke 15. maj kl. 19.30
Forårskoncert med kor og elever
fra Vesterdal Efterskole
Gratis adgang.
11

Kirkelige handlinger i 2011
Døbte:
Udby kirke:
Den 3. april blev Alex Fæhnøe Jensen døbt
Den 23. oktober blev Magnus Gundvang Nielsen døbt
Føns kirke:
Den 27. februar blev Birna Møller-Helgestad døbt
Den 27. februar blev Caroline Lindsø Granhøj Toftdal døbt
Den 29. maj blev Johannes Murmann Andersen døbt
Den 12. juni blev Lau Aggeboe døbt
Den 4. september blev Nathalie Scharff Johansen døbt
Den 18. september blev Henrik Berchner Hedegaard Ravn døbt
Den 1. oktober blev Aya Brønd Pedersen døbt
Den 1. oktober blev Karla Brønd Pedersen døbt
Den 1. oktober blev Jeppe Demant Hauge døbt
Husby kirke:
Den 9. januar blev Alberte Lindgård Lygum Kristensen døbt
Den 27. august blev Astrid Blomstrøm Lygum Larsen døbt
Den 11. september blev Viggo Poulsen Skov døbt
Ørslev kirke:
Den 20. marts blev Klara Makenhauer Josiasen døbt
Konfirmerede:
Føns kirke den 8. maj:
Stephanie Borgqvist
Maria Wæver Larsen
Niels Kenneth Nielsen
Emil Thorsted Rasmussen
Husby kirke den 15. maj:
Emma Brems
Nanna Margrethe Agerbo Esbensen
Pernille Dall Iversen
Jens Hovgaard Jørgensen
Emilie Sand Kristensen
Marie Benedikte Overgaard
Mads Mathias Runge
Asger Peter Schneekloth Sjøgaard
12

Ægteviede:
Føns kirke:
Den 3. juni blev Elisabeth Kingo Christensen og Curt Mike Tony Sloth Hansen viet
Udby kirke:
Den 26. februar blev Allis Seide og Jan Seide viet
Husby kirke:
Den 9. juli blev Anne Mette Vindheim og Vegard Vindheim viet
Den 6. august blev Mina Natascha Eva Wilmot og Tom Sten Behrens-Sørensen viet
Den 3. september blev Dorte Lene Laugesen og Ronnie Laugesen viet
Den 11. november blev Helle Hovgaard Jørgensen og Martin Bloch Jørgensen viet
Ørslev kirke:
Den 23. april blev Annika Eugen Helbo og Anders Helbo viet
Begravelser:
Udby kirke:
Den 21. juli blev Leif Lindgaard begravet (Fredens kirke, Odense)
Føns kirke:
Den 4. april blev Sigrid Madsen begravet
Den 14. maj blev Erik Rasmus Hansen begravet
Den 21. juli blev Mogens Laurits Andersen begravet (Endelave kirkegård)
Den 18. august blev Karin Hansen begravet
Ørslev kirke:
Den 4. januar blev Hans Eriksen begravet
Den 25. maj blev Ruth Bechsgaard Jørgensen begravet
Den 19. august blev Erling Romme begravet
Den 11. november blev Ivar Jørgensen begravet
Den 21. december blev Kaja Marie Rasmussen begravet
Husby kirke:
Den 26. januar blev Minna Lundegaard begravet
Den 5. februar blev Jørgen Rasmussen begravet
Den 12. april blev Lena Møller Madsen begravet (Gelsted kirke)
Den 8. juni blev Grethe Kjærshøj Hansen begravet
Den 20. august blev Tage Vissing begravet
Den 14. september blev Arne Illum Nielsen begravet
Den 6. oktober blev Ruth Ehlers Christiansen begravet
Den 24. november blev Agnete Rasmussen begravet
13

Kirkegårdsudvalget ved De 4 Kirker har udarbejdet en ny kirkegårdsfolder.
Den kan hentes i kirkernes våbenhuse eller ses på
www.4kirker.dk
Anonymt gravsted
Gravstedstypen omfatter både urne og kistebegravelse.
Gravstedet er anonymt, dvs. at de pårørende
ikke præcist ved, hvor den afdøde er bisat
eller begravet.
Man indbetaler legat på vedligeholdelsen til
Fyens Stift. Hele beløbet betales på én gang.
Blomsterbuketter eller kranse må kun lægges
på de dertil udlagte områder.
Priser kan ses i prislisten, som fås ved
hen vendelse til graveren eller på vor
hjemmeside www.4kirker.dk
Smuk ramme...
Kirkegården er en smuk og værdig ramme
om livets afslutning, og sådan skal det blive
ved med at være!
Kirkegården er traditionelt anlagt med grus -
stier, der fører rundt blandt kiste- og urnegravsteder
og indhegnet med hække, hvor
grav stedsbrugeren indenfor visse rammer
selv bestemmer, hvad der skal plantes på
gravstedet.
Denne vejledning for vore kirkegårde er et
godt redskab til at sikre dette.
Vejledningen for kirkegården giver overblik
over, hvilke typer gravpladser der kan vælges
imellem og ikke mindst de tilvalg det er
muligt at købe.
Til overvejelse...
Det er vigtigt at man gør sig nøje overvejelser
om egne eller familiens behov. Ønsker man
begravelse eller kremering? Er der ønsker
om et stort anlagt gravsted? Eller skal gravstedet
være en del af en fællesplæne? Ønsker
man, at familien selv passer gravstedet?
Eller er det kirkegårdspersonalet, der skal
varetage denne pasning? Og hvor på kirkegården
skal gravstedet ligge? Skal der være
sol eller skygge? Skal det være øst eller vest?
Skal gravstedet være tæt på kirken eller lige
ved lågen? Gå eventuelt en tur på kirkegården
og se mulighederne.
Vejledning til valg
af gravsted på
Føns, Ørslev, Udby
og Husby kirkegårde
Føns kirke
Udby kirke
Ørslev kirke
Kistegravsted Urnegravsted Gravsted med plade i plænen
Gravstedstypen bruges normalt, som navnet
Gravstedstypen omfatter gravsteder med
Gravstedstypen omfatter både urne- og
antyder, til kistebegravelser, men kan dog
plads til 2, 4 eller 6 urner.
kistegravpladser, men i udvalgte områder
også bruges til urnebegravelser.
Gravstederne er fra ca. 1/2 kvadratmeter til
på kirkegården!
Gravstedet har plads til 2 kister. Størrelsen
1 1/2 kvadratmeter.
Gravstedet er en mellemting mellem det
er ca. 6-7 kvadratmeter.
Det er IKKE muligt at få nedsat kister i
private gravsted og det anonyme gravsted.
Gravstederne er private.
denne gravstedstype!
Man skal indbetale legat til Fyens Stift på
Kirkegården kan mod betaling stå for hel
Gravstederne er private.
gravstedets vedligeholdelse.
eller delvis pasning. Det er også muligt at
Kirkegården kan mod betaling stå for hel
Fredningstiden for kister er 20 år og for
tegne et legat med Fyens Stift for min. 20 år
eller delvis pasning. Det er også muligt at
urner 10 år.
ved kistebegravelser og min. 10 år ved urnebegravelser.
tegne et legat med Fyens Stift for min. 10 år.
Man har ikke mulighed for gravpyntning.
Dette gælder ved erhvervelse
Dette gælder ved erhvervelse første gang.
Buketter kan sættes i den dertil indkøbte
første gang. Herefter min. 5 år ad gangen.
Herefter min. 5 år ad gangen.
granitvase. Ved højtider er det dog muligt at
Priser kan ses i prislisten, som fås ved
Priser kan ses i prislisten, som fås ved
lægge én krans eller to, men kun hvad der
kan være på stenen.
henvendelse til graveren eller på vor
henvendelse til graveren eller på vor
hjemmeside www.4kirker.dk
hjemmeside www.4kirker.dk
Få udleveret særlig vedtægt hos graveren.
Priser kan ses i prislisten, som fås ved
henvendelse til graveren eller på vor
hjemmeside www.4kirker.dk
Husby kirke
Kirkegårdene ved de 4 kirker
www.4kirker.dk
Udgiver
Føns, Ørslev, Udby og Husby menighedsråd
KONCERT SOM LITURGISK AFTENSANG
I HUSBY KIRKE SØNDAG DEN 25. MARTS 2011 KL. 16
med den katolske Vor Frue Kirkes Kantori – Århus
Typisk engelsk klang
og stemning
Nu er det muligt at opleve en koncert med Vor
Frue Kirkes Kantori fra Århus, formet som
LITURGISK AFTENSANG.
»Vesper« i de katolske kirker og klostre, og
»Evensong« i de anglikanske kirker og katedraler
er en tradition, der stammer helt fra
Middelalderen, sunget på latin og videreført
på modersmålet i England efter Reformationen
i den anglikanske kirke og nu også
rundt om i verden i den katolske kirke. Denne
smukke korbøn ved korstolene i »Koret« har
skabt en af de mest unikke former for sammensmeltning
af enstemmig og flerstemmig
korsang, a capella og med orgel, der nogensinde
er skabt i den vestlige verden. Ganske
gratis kan man hver dag sætte sig ind i en stor
kirke, College-kirke eller Katedral og høre
nogle af verdens dygtigste og smukkest syngende
kor, uden at der overhovedet er tale om
»koncert«. Her ved koncerten en kombination
af Evensong i Westminster Abbey og Vespers
i Westminster Cathedral. Følgende komponister
kan bl. a. høres: Bach, Händel, Haydn og
Schubert.
14
Koret har sunget i de fleste af landets Domkirker,
i Schleswiger Dom og i en lang række
store bykirker, samt i såvel DR1, i TV2 og
jævnligt i P1 og har udgivet 5 CD/MC-produktioner,
der sælges ved »koncerten«.
Medvirkende Vor Frues kantori m. bl. Sanne
Kolman under ledelse af organist og kantor
Olav K. Jepsen.
Fri entré.

Aktiviteter
Marts
7. marts 14.30-16.30 Onsdagsklubben. Føns Præstegård: Titanic. v/Johanne Langkjær
Fårup.
13. marts 19.30 Studiekreds. Føns Præstegård. Hvilken virkning fik Grundtvigs
tanker om det folkelige?
15. marts 19.30 Sangaften i Tanderup Sognegård
17. marts 09.00-12.00 Kirkehøjskole. Gamborg forsamlingshus. Hvorfor skal vi gå i
kirke? V/Katrine Bjørn Andersen, sognepræst i Jelling.
21. marts 18.00 Onsdagsklubben. Føns Præstegård. Afslutning.
25. marts 16.00 Liturgisk aftensang. Husby kirke. Den katolske Vor Frue
Kirkes Kontori, Århus.
April
26. april 19.30 Forårskoncert med koret. Føns kirke.
Maj
15. maj 19.30 Koncert med kor og elever fra Vesterdal Efterskole. Udby
kirke.
23. maj 19.00 Foredrag. Harndrup kirkelade. »Vælger man selv sin skæbne?«
v/Tove Nielsen, leder af »Reden«, et hjemsted for prostituerede.
Samarbejdende Sogne.
Adresser ved kirkerne
Sognepræst: Johanne Langkjær Fårup, Ronæsbrovej 18, Føns, 5580 Nr. Åby,
tlf. 6442 1624, jmf@km.dk
Pastoratråds- Bent Sørensen, Storegade 51, Husby, 5592 Ejby, tlf. 8663 8781,
formand: bent@4kirker.dk
Kirkeværger
Føns: Else Munck Nielsen, Rudvej 12, 5580 Nr. Åby, tlf. 6442 1242, else@4kirker.dk
Ørslev: Lis Kimer Greve, Ørslevvej 37, 5592 Ejby, tlf. 6446 2120, lis@4kirker.dk
Udby: Jørgen Eskildsen, Vibyvej 33, 5580 Nr. Åby, tlf. 6442 1154,
eskildsen@4kirker.dk
Husby: Rita Feld Hansen, Storegade 45, 5592 Ejby, tlf. 6478 1179, rita@4kirker.dk
Gravere
Husby: Tommy Rasmussen, Kirkebakken 12, 5591 Gelsted, tlf. 2341 0335,
tommy@4kirker.dk
Føns, Ørslev, Kirsten Bang Nielsen, Hylkedamvej 81, 5591 Gelsted, tlf. 2539 7283,
Udby: kirsten@4kirker.dk
Stig Linaa Jensen, Byvejen 37, 5466 Asperup, tlf. 3025 8087 (gravermedhjælper)
15

Gudstjenesteliste – forår 2012
Marts
Søndag den 4. marts: Ørslev 10.30,
2.s.i fasten. JMF
Søndag den 11. marts: Husby 11.00,
3.s. i fasten. Dorthe Stæhr Nielsen
Søndag den 18. marts: Udby 10.30,
Midfaste. Koret medvirker. JMF
Søndag den 25. marts: Føns 10.30,
Mariæ bebudelsesdag.
Konfirmanderne medvirker. JMF
April
Søndag den 1. april: Ørslev 10.30,
Palmesøndag. JMF
Torsdag den 5. april: Udby 19.00,
Skærtorsdag. Aftengudstjeneste. JMF
Fredag den 6. april: Husby 10.30,
Langfredag. Musikalsk medvirken v. elever fra
Middelfart musikskole. JMF
Søndag den 8. april: Føns 10.30,
Påskedag. JMF
Mandag den 9. april: Udby 10.30,
2. påskedag. Koret medvirker. JMF
Søndag den 15. april: Ørslev 9.00,
1.s.e.påske. Mikkel Holmegaard Larsen
Søndag den 22. april: Konfirmation Føns og Udby.
Føns 9.30. Udby 11.00. 2.s.e.påske. JMF
Søndag den 29. april: Husby 10.30,
3.s.e.påske. JMF
Maj
Fredag den 4. maj: Føns 11.00,
Bededag. Dorthe Stæhr Nielsen
Søndag den 6. maj: Udby 10.30,
4.s.e.påske. JMF
Søndag den 13. maj: Ørslev 10.30,
5.s.e.påske. JMF
Torsdag den 17. maj: Husby 10.30,
Kristi himmelfart. JMF
Søndag den 20. maj: Føns 10.30,
6.s.e.påske. JMF
Søndag den 27. maj: Udby 10.30,
Pinsedag. JMF
Mandag den 28. maj: Ørslev 10.30,
2. pinsedag. JMF.
Torsdag den 31. maj: Husby 19.30,
Aftengudstjeneste som optakt til sportsdagene
i Husby. JMF
Juni
Søndag den 3. juni: Husby 9.00,
Trinitatis søndag. Mikkel Holmegaard Larsen
Søndag den 10. juni: Føns 10.30,
1.s.e.trin. JMF
Søndag den 17. juni: Udby 10.30,
2.s.e.trin. JMF
Søndag den 24. juni: Ørslev 10.30,
3.s.e.trin. JMF
Kirkebil kan bestilles til alle fire kirker – uanset bopæl
– senest 2 dage før hos:
Michaels Taxi, tlf. 6442 1912,
eller Gelsted Taxa (Middelfart Taxa), tlf. 6441 4055
Kirke og Sogn
Udgives af Føns-Ørslev-Udby-Husby menighedsråd og udkommer fire gange årligt.
Bladet husstandsomdeles til alle husstande i pastoratet og sendes til interesserede.
Frivillige bidrag til bladet kan indbetales på konto nr. i Nordea: 2018-0124941679 eller
Giro 448-6625 Føns menighedsråd v. Else Nielsen, Rudvej 12, 5580 Nr. Åby.
Redaktionsgruppen består af Bent Sørensen, Johanne Langkjær Fårup, Lone Kjærsig
Lauridsen og Jørgen Aagaard (ansvarshavende).
Næste nummer udkommer i uge 24 2012 – dead-line den 18. maj 2012. Bidrag til dette
nummer sendes til: Jørgen Aagaard, joergen@aagaards.info
Forside: Allan Herrik.
Mark & Storm Grafisk A/S, 5750 Ringe