Det Gode MÃ¥ltid.indd - Herlev Kommune

inden for måltidet. Hvis denne udvikling skulle tilgodeses vil det kræve en
omlægning af køkkenets arbejdsrutiner, samt flere ressourcer.
Der er ingen generel kritik af maden, men individuelle ønsker.
Der er stor efterspørgsel efter dessert og derfor ofte for lidt. Dette skyldes fx,
at nogle har fravalgt bi-retten, men når de så ser desserten, får de lyst til den.
Der er af og til forvirring omkring middagsbordet i forhold til hvilken menu,
der er til hvem, når der er individuelle ønsker. Det kan fx dreje sig om, at
nogle er »minus fisk«, der leveres i så fald et alternativ til disse. Såfremt dette
alternativ appellerer til andre tilstedeværende tager de af alternativet i stedet
for det, der er menuen for dem.
Det er vanskeligt at sende fade rundt og løfte dem
De ældre har brug for hjælp ved middagsbord til at få fadene rundt
Køkkenpersonalet er overraskede over, hvor lidt de ældre spiser
Strukturen omkring måltidet opleves af og til som forvirrende
Beboernes mad skal tilrettes/målrettes, således at det fra starten står klart,
hvad der er til hvem.
11.5. De ansatte
Ligesom de ansatte har udtrykt sig indledningsvis på temadag, undervejs i
projektet ved indhentning af oplysninger fra og dialog med andre ansatte
og ældre, samt deltagelse i de ældres måltider, fik en række af projektets
deltagere på en afsluttede værkstedsdag lejlighed til at foretage en erfaringsopsamling.
Der var endvidere repræsentation fra ældrerådet. Intentionen var
at få kortlagt en række af de såvel gode som dårlige erfaringer samt ideer til,
hvordan man kommer videre med de indhøstede erfaringer i dagligdagen.
Eftermiddagens første del bestod i en gruppediskussion, der satte fokus på
de positive erfaringer samt hvilke positive ændringer, der har fundet sted i
løbet af projektperioden. Blandt de hyppigt nævnte positive erfaringer og
ændringer blev fremhævet, at der har udviklet sig en bedre forståelse af
måltidet som en helhed - en forståelse som kun er mulig med et større
kendskab til de ældres livshistorie og kulturelle, psykiske og fysiske forskellighed.
Projektet har bidraget til at skabe en bedre forståelse for det enkelte
individ med en tilhørende respekt for og accept af den enkeltes meninger.
Der er sket en forbedret kommunikation til køkkenet. I forbindelse med de
hjemmeboende er det centralt, at der har udviklet sig et bedre samarbejde
mellem hjemmeplejen og køkkenet Røde Kors Hjemmet Hjortespring. Desuden
har man generelt oplevet en større forståelse for hinandens arbejde på tværs
af fag. Der er sket en synliggørelse af de forskellige faggrupper, som måske
har bidraget til at fjerne en del fordomme grupperne imellem.
Endvidere skal nævnes en række mere specifikke forhold:
• God kommunikation med køkkenet.
• Konstruktiv kritik er blevet vel modtaget
• Generelt har man oplevet en stor tilfredshed med menuvalg
• Det har været af stor betydning, at køkkenpersonalet har besøgt afdelingerne,
hvorved der er skabt ikke alene bedre indblik i plejegruppens
arbejdsvilkår og dagligdagen for brugerne, men der er blevet skabt en bedre
forståelse af brugernes behov og ønsker. Dels er indsigten i brugernes fysiske
og psykiske tilstand øget og dels er en stigende bevidstgørelse i gang omkring
de fysiske rammer for selve måltidet.
• På Herlevgårdscentret blev det fremhævet, at kontakten til demenscentret
fungerer meget fint og burde være et forbillede for resten af huset.
• Der er sket en positiv ændring i forhold til selve spisesituationen, hvor der
nu er mere fokus på selve denne situation. Også positivt at køkkenet deltager
i måltider.
• Dette er styrket af ideen om det pædagogiske måltid på afdelingerne .
• Positivt at rygning nu først finder sted efter spisningen
• Tidsplan for madlevering er ændret.
Eftermiddagens anden del tog fat på en række diskussioner om de barrierer,