Bevaring af træer til gavn for

dn.dk

Bevaring af træer til gavn for

Bevaring af træer til gavn for

Rugende Fugle og Flagermus

C.Jervelund & A.Andersen september 2012


Forvaltning og beskyttelse af flagermusen i Sønderborg kommune.

Baggrund for vores interesse i at arbejde med Flagermus

Med udgangspunkt i Sønderborg kommunes Temaplan for vindmøller – Tillæg nr. 9. fra august 2012, har vi

set på de evt. skadelige virkninger møllerne vil kunne tilføre kommunens i forvejen hårdt udnyttede og

pressede naturgrundlag.

Vi har efterfølgende arbejdet på at finde aktuelle og valide oplysninger om forekomst af fugle og flagermus, og

for fuglene ser vi, at der er et rimeligt overblik over forekomst af sårbare arter (bla. ynglende og fouragerende

havørn) ift. de potentielt udpegede vindmølleområder.

Vi har også set på flagermusforekomster, men her er det ikke umiddelbart tilgængelig ny viden at hente. Den

nyest tilgængelige viden, er tilknyttet de undersøgelser der er udført ifm. ”Dansk pattedyr atlas projektet” der

blev gennemført i perioden 1973 – 2005.

Vi har også set på hvordan Skov & Naturstyrelsen forvalter de Statslige skovarealer mht. beskyttelse af

flagermusen, hvor vi har fundet frem til at der i Gråstenskovene (Natura 2000 område) er udført en

kortlægning i 2010, men de øvrige skovarealer ligger der ikke tilgængelige oplysninger om ift. aktuel

forekomst af flagermus, ud over de nævnte undersøgelser ifm. Dansk pattedyratlas projektet.

Vi er pt. bekendt med at et ca. 25 ha stort bøgeskovsareal beliggende i Nørreskoven på Als. (Se bilag 4, side 12-15)

står overfor en kraftig udtydning. Bevoksningen er fra ca. 1880, og rummer mange gode og potentielle træer

for bl.a. flagermusen. Vi har i den forbindelse screenet hele arealet, for at finde ud af hvor mange af de gamle

træer der har eller kan få værdi for flagermusen. I det kommende efterår dvs. snart går de store fældemaskiner

i gang, og Naturstyrelsen Sønderjylland har ikke screenet området for flagermus, hulheder i træer eller andet

der er vigtige for områdets bestand af flagermus. Ifølge Dansk pattedyratlas og det vi selv har screenet i

området er der fundet 6, forskellige arter, hvilket bør forpligte Staten til at tage hensyn til dette ifm. en

afskovning, og evt. at udføre en valid faglig screening af hele skovområdet forud for fældning af de gamle

træer.

Vi har derfor samlet alle de informationer vi har haft mulighed for at få fat i, dels via internettet, kontakt til

EUROBATS, men også ved køb af en række gode udenlandske bøger og hæfter om flagermusen, hvor viden

om hvad der kan gøres ift. bevaring og beskyttelse er fundet. Vi arbejder også på at anskaffe en high-end bat

detector til brug ved registrering og efterfølgende artsgenkendelse ud fra optaget lyd og registreret flugt i

felten.

Vi har også læst publikationen ”God praksis for skovarealer med flagermus” fra 2010

Som vi læser og tolker publikationen er der en række misforhold i teksten, der ikke hænger sammen med god

praksis for forvaltning af skovarealer med flagermus, og dette set ift. hvad der sker i den virkelige verden. Vi

har derfor nogle spørgsmål til publikationens indhold, som er beskrevet i de følgende punkter, hvor der

henvises til de enkelte sider i publikationen:

Med udgangspunkt i publikationens redegørelse har vi følgende spørgsmål og kommentarer:

1. Hvordan sikrer Miljøministeriet bevaring af store gamle træer og klynger heraf, når træerne i praksis

fældes inden de når en stamme diameter der er 80 cm.

2. Vi foreslår at der bør udpeges områder hvor der i dag forekommer gamle træer dvs. over 100 år, og at

der ud fra en biologisk vurdering fredes klynger af træer, og gerne eg som hovedtræart.

Bemærkninger til side 5:

1. hvordan sikrer Miljøministeriet at skovejere herunder også Statsskovvæsenet forholder sig til at

almindelig skovdrift ikke skader yngle, raste, ophold og overvintringsstederne. Det er som det fremgår

af teksten, alene ejerens ansvar, men er ejeren bekendt med anbefalingerne og interesseret i at tage

hensyn?

Biodiversitet i vore skove Side 2


Bemærkninger til side 6:

1. Skovdrift og lovens rammer, Generel definition på yngle og rasteområder- enig..

2. Heraf afledt- hvordan sikres den viden der lægges til grund for at et område kan betegnes som et yngel

og rasteområde? Aktiv eftersøgning må være en forudsætning?

3. Til afsnittet ”Når der iværksættes driftsændringer”- Det må forudsætte at der er overblik og viden om

arternes udbredelse i skoven, samt viden om skovens træers tilstand ift. flagermusinteresser.

4. Til afsnittet ” En skade på et yngle- rasteområde”- Hvordan kan man vide at der er sket skade på et

yngle/rasteområde, når der ikke er viden om den aktuelle status. Afværgeforanstaltninger virker som et

søgt alternativ, idet man ikke kan fremme træer med hulheder over kort tid, og den økologiske

funktionalitet forudsætter at der er tilgængelig viden om den aktuelle status.

5. Til afsnittet ”Anden lovgivning - Artsfredningsbekendtgørelsen” – er i direkte modstrid med

habitatdirektivet og de argumenter der fremføres i dette hæfte for at beskytte og fremme arterne og

forholdene for disse, idet flagermusens opholds, yngle og overvintringssteder må fældes i perioden 1,

september til 31, oktober. Forbuddet mod fældning af flagermus/spætte træer bør gælde for hele året,

og således at disse træer overhovedet ikke må fældes.

Bemærkninger til side 9:

1. Til afsnittet ”eksempler på kritiske tiltag for flagermusen”- Kriterierne er vi enige i og

2. Til afsnittet ” eksempler på forbedrende tiltag for flagermusen”- Kriterierne er vi enige i.

3. For at leve op til de fremførte eksempler, er det en forudsætning at der foreligger aktuel viden om

arternes udbredelse og status, foruden at der er overblik over eksisterende og potentielle træer der er

eller kan udvikle sig til gode flagermustræer.

4. For at de to eksempler – de forbedrende tiltag, og de kritiske tiltag skal give mening, må der sættes

fokus på de ældre bevoksninger, og undersøge træerne for flagermusforekomster, og hulheder der ifm.

en hensyntagende forvaltningspolitik vil kunne komme flagermusen til gavn.

Bemærkninger til side 10:

1. Til afsnittet ”God praksis ift. træer med flagermus forekomster”- også her kræves der aktuel viden om

flagermusens udbredelse i pågældende skov, men der stilles ikke krav til at der skal være overblik om

der er flagermus eller flagermustræer. Hvis der ikke foreligger aktuel viden, handles der i god tro, og

så er det lovligt at fælde flagermus, spætte og rede træer.

2. Til afsnittet ”God praksis for drift af løv- og blandskov”- Gode forslag beskrives, men hvordan kan

disse tiltag fastholdes og fremme antallet af enkeltstående og klynger af gamle træer. I dag er kravet at

der ved afdrift skal lades 3-5 overstandere stå pr/ha. Publikationen ”Bats in Forests” udgivet af

”Deutscher verband fuer landschaftspflege” fremgår det, at hvis flagermusen skal have rimelige

betingelser for at leve i en skov i omdrift, er der behov for 25-30 huller i træerne pr/ha, hvilket betyder

at der bør lades 7-10 egnede flagermustræer stå pr/ha.

3. Træer der er flagermustræer eller på sigt kan udvikle sig til egnede flagermustræer, bør beskyttes ved

fredning og bør tydeligt mærkes

Bemærkninger til side 12:

1. Til afsnittet ”Rådgivningsordning”- Fungerer og bruges den rådgivning der evt. er i dag?

2. Til afsnittet der starter ”Det kræver biologisk, faglig indsigt”- det er en forudsætning at der foreligger

dokumentation der beskriver arealerne, inden der foretages udpegning af træer til fældning.

3. Private skove. – Hvordan sikres det at der ved skovning i private skove tages de nødvendige hensyn?

Biodiversitet i vore skove Side 3


Hvordan står det til i vore lokale skove:

Hensyn til flagermus er der ikke gjort meget ud af, selvom flagermusen har været på Habitatdirektivet siden

1992, og med ændringer af naturbeskyttelsesloven i 2009, har myndighederne været forpligtet til at

implementere hensyn til flagermusen i arbejdet med forvaltning af natur og landskab generelt.

Tillige er alle Statsskove også blevet certificeret iht. FSC og PEFC, Hvor det tydeligt fremgår af publikationen

”FSC Toolkit” at det skal tages særlige hensyn til naturværdierne, herunder fremhævet gamle, hule eller

udgåede træer. I afsnit E: Sjældne og truede arter redegøres der for arter der kræver særligt opmærksomhed ,

og hvis ejeren af ejendommen har oplysninger om truede og sjældne artes forekomst på eller nær ejendommen,

bør det overvejes hvordan der kan tages særlige hensyn til gavn for dem. Hvis en art har fast voksested eller

yngel- eller rasteplads på ejendommen, er der tale om en nøglebiotop og dermed også SHBV – skov.

Der er ud fra de eksisterende love og regler tungtvejende grunde til, at der snarest gøres noget målrettet for at

aftaler, love, internationale som nationale bliver implementeret i den daglige drift af alle Statsskovs ejede skov

arealer, og på sigt også de private skove.

NST – Sønderjylland har ikke aktuelle registreringer af flagermusens udbredelse og forekomst for de skovarealer

der forvaltes. Der er et område hvor der er udført en konkret kortlægning af flagermus forekomst, og

det er i Gråsten skovene.

De øvrige skovområder er der ikke overblik over om der er flagermus tilstede. Det aktuelle kendskab tager

udgangspunkt i oplysningerne der er opført i ”Dansk Pattedyr atlas”, hvor der er udarbejdet rimelige

udbredelseskort for de enkelte arter, men data er ved at være historiske idet de er fra 1973 - 2005, og kan

derfor kun bruges som vejledende information.

Lilleskove i Nørreskoven på Als.

Konkret har NST-Sønderjylland planlagt over de kommende år frem mod 2015 (den nuværende driftsplan), at

fælde hovedparten af ”Lilleskovs” ca. 25ha store bøgebevoksning der er fra omkring 1880. I dette

skovområde og de nært tilknyttede arealer er der forekomst af flere flagermusarter som.

1. Brun flagermus - (Nyctalus noctula)

2. Sydflagermus - (Eptesicus serotinus)

3. Vandflagermus - (Myotis daubentoni)

4. Dværgflagermus – (Pipistrellus pipistrellus)

5. Langøret flagermus – (Plecotus auritus)

6. Troldflagermus – ( Pipistrellus nathusii)

Det er af den grund værd at være opmærksom på forekomst af flagermus ift. fældning af den gamle bøge

bevoksning.

Vi har været ude i skoven for at se på hvordan fordelingen af huller og hulheder forholder sig ift. potentiel

værdi og betydning for flagermusen, og er kommet frem til at der er ca. 273 træer der er interessante for

flagermusen, og antallet af træer udgør ca.10 træer pr. ha. hvilket også er hvad Deutsche verband fuer

landschaftspflege anbefaler, læst i publikationen „Bats in forests“. Registrering i Lilleskov er vist på bilag 4,

side 12-16)

Ifølge skovloven skal der efterlades mellem 3 og 5 gamle træer/overstandere pr. ha, men det rækker ikke langt

ift. flagermusens fremtidige muligheder, foruden at de tilliggende skovområder ikke omfatter levesteder der

kan erstatte det der forsvinder ved afskovningen. For at bruge det populære udtryk om økologisk

funktionalitet, kan det udtrykkes således, at når skovningen har gjort sit indhug i Lilleskovområdet, er den

økologiske funktionalitet samtidigt reduceret ganske betragteligt ift. flagermusens fremtidige muligheder.

Biodiversitet i vore skove Side 4


Lovgivning der har til hensigt at beskytte de danske flagermus og deres levesteder:

Beskyttelse af flagermus

Alle de danske arter af flagermus er totalfredede. Det gælder primært dyrene selv, men også i et vist omfang

deres levesteder. Man kan dog få lov til at udsluse en koloni fra bygninger, hvis den er til stor gene.

Vildtkonsulenten på det lokale statsskovdistrikt vil kunne hjælpe, hvis flagermusene giver alvorlige problemer.

Indledningsvis er Habitatdirektivets bilag IV beskrevet, og her følger en række andre konventioner og aftaler

der forpligter til at beskytte flagermusen og dens levesteder.

EF – Habitatdirektivet:

Bilag IV

På bilag IV er opført dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse.

Medlemslandene skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde. Dyrene

må fx ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke forringes. Bilag IV

arterne er således ikke kun beskyttet i habitatområderne, men overalt hvor de yngler eller raster.

Forvaltningsmæssigt er bilag IV arterne meget vigtige. Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og

i naturbeskyttelseslovens § 29a mod at forringe deres yngle-eller rasteområder. Der kan f.eks. ikke vedtages

lokalplaner eller gives tilladelser, der medfører at disse områder forringes eller arterne forstyrres. Og selv

nuværende, lovlige påvirkninger skal standses, hvis der er en klar årsagssammenhæng mellem påvirkningen og

forringelsen. For eksempel er det ulovligt at retablere grusgrave med markfirben, uanset om det var et vilkår i

den oprindelige gravetilladelse, og fortsat fodring af ænder eller til ledning af forurenet drænvand i et vandhul

med Stor vandsalamander eller spidssnudet frø er også ulovligt.

Gulliste 1997

Er en slags observationsliste, der udarbejdes af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Arter, der optræder på

gullisten, er stadig almindelige men i kraftig tilbagegang. Desuden finder man her de arter, som Danmark har

et internationalt ansvar for, de såkaldt nationale ansvarsarter. Det drejer sig typisk om trækfugle, og kriteriet er,

at mindst 20% af jordens samlede bestand af en art på et eller andet tidspunkt opholder sig i Danmark, eller at

arten er sjælden på verdensplan.

Damflagermusen er en national ansvarsart.

Rødliste 1997

Indeholder arter, der er forsvundne, truede, sårbare eller sjældne i Danmark. Også her er der et vist overlap

med de nationale ansvarsarter. Rødlisten opdateres ligesom gullisten ca. hvert 5. år.

10 af de danske arter af flagermus er på rødlisten; dam-, Brandts, vand-, skæg-, frynse-, brun-, trold-, langøret,

bredøret, Bechsteins flagermus, hvoraf de første 8 er særdeles sårbare.

Bern-konventionen

Beskytter Europas vilde planter og dyr samt deres levesteder og giver Danmark en forpligtelse til at tage

hensyn til de særligt truede og sårbare arter og deres levesteder.

Bonn-konventionen

Har til formål at beskytte de vilde dyr, som vandrer over grænserne. Stærkt truede arter skal beskyttes ved

fredning eller ved fredning af deres levesteder

Lov om jagt- og vildtforvaltning

Formålet er at sikre arts- og individrige bestande og at skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning af

dyrelivet.

Biodiversitet i vore skove Side 5


Det er i denne lov de enkelte arter sikres helt eller delvis med fredning (jagttider) ligesom muligheden for

regulering af enkelte dyr er nedfældet.

Af interesse for flagermus er at hule træer og træer med spættehuller, der ikke må fældes fra 1/2 til 31/8.

Desuden er der ikke jagttid på flagermus.

§ 6 a. Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges.

Stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller

beskadiges.

Stk. 3 Miljøministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af

redesteder og yngle- eller rasteområder.

§ 7. De pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.

Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.

Stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.

For info om arter på det nævnte bilag 1,- se bilag 2, side 10.

FCS og PEFC certificering:

Statsskovene er certificeret iht. FSC’s- 10 principper og 56 tilhørende kriterier for ansvarlig skovforvaltning.

Principperne sikrer bl.a. at skove drives på en miljømæssig og social ansvarlig måde, hvor vandløb beskyttes,

levesteder for dyr bevares og så meget af skovene som mulig bliver genoprettet til førindustrielle forhold.

Statsskovene er også certificeret iht. Det danske PEFC- certificeringssytem der har til formål at dokumentere

og fremme en bæredygtig drift af skovene. (Se bilag 3 side 11).

Klip fra artsfredningsbekendtgørelsen:

§ 4. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar – 31. juli.

Stk. 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar – 31. august.

Stk. 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes.

Stk. 4. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november – 31. august.

Stk. 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april – 31. august.

Det er påfaldende at flagermusen ikke er nævnt på listen af vilkår for fældning eller ødelæggelse af sommer,

vinter, yngle opholdstræer.

Beskyttelsens tvetydighed:

For konkret at kunne forholde sig til udtrykket” økologisk funktionalitet ” vil det kræve at der er et indgående

kendskab til skovens værdi og betydning som helhed ift. muligheder og forekomster af flagermus, og den

viden er i dag ikke tilgængelig.

Eksempel:

Af EF-Habitatdirektivet fremgår det, at man ikke må ødelægge yngle- eller rasteområder, og samtidigt

fremgår det af artsfredningsbekendtgørelsen, at der er forbud mod at fælde træer og træer med spættehuller i

perioden 1, november til 31, august. Det er til gengæld lovligt at fælde hule træer, træer der er gode

flagermustræer og træer med spætte huller fra 1, september til 31, oktober, med andre ord har flagermusens

yngle, raste og opholds steder/træer alligevel ingen beskyttelse.

Der noget der ikke hænger sammen.

For flagermusen er det vigtigt at yngle og rasteområder bevares generelt, og at kendte, egnede og potentielle

flagermustræer ikke fældes, artsfredningsbekendtgørelsens forbudsperiode giver ikke nogen mening ift.

beskyttelse af flagermusen og de lokale flagermusbestande.

Befolkningen der har interesse for naturen står uforstående overfor, at der i Statsskovene foregår fældning af

træer i fuglenes yngleperiode, det burde ganske enkelt ikke være tilladt, og viser at den danske Stat-

Biodiversitet i vore skove Side 6


Miljøministeriet ikke ønsker at vise rettidig omhu når der fældes træer, og samtidigt har staten og regeringen

ansvaret for at beskytte og fremme den biologiske mangfoldighed.

Beskyttelsen af flagermusen, ift. artsfredningsbekendtgørelsen og Habitatdirektivet hænger ikke sammen, og

publikationen ”God praksis for skovarealer med flagermus” hænger ikke sammen idet det er lovligt at fjerne

flagermusens yngle, raste og opholds træer, hvilket strider imod hensigten med bl.a Habitatdirektivet.

De private skove:

Et andet stort spørgsmål er om der overhovedet tages nogen hensyn til flagermusen ifm. skovning i de private

skove.

Vi har ved selvsyn set hvordan den lokale skoventreprenør uden hensyn til flagermustræer, spætte træer eller

træer med hulheder, farer frem gennem skoven med de store maskiner. Her er der ikke levnet det mindste

plads til hensyn, det drejer sig udelukkende om at slæbe så meget træ ud af skoven som muligt, dels til salg i

form af stammer, men også i form af flis til biomassevarmeværket.

Andre kilder til information.

Deutsche verband fuer landschaftspflege har udgivet publikationen „Bats in forests“.

Publikationen giver anledning til bekymringer når man læser denne, og sammenligner med hvor lidt den

danske Stat er engageret i at gøre noget for bl.a flagermusen.

Det fremgår af publikationen, at der i en skov med en ca. 120 årig bevoksning, i øvrigt samme alder som

Lilleskov i Nørreskoven på Als og omtalt i dette notat, at hvis der skal være et tilstrækkeligt antal raste steder

til en naturlig forekomst af flagermus, bør der permanent være 25 – 30 huller i træerne pr. hektar, hvilket er

det samme som ca. 7 – 10 træer til rast pr. hektar.

Skovloven siger 3- 5 træer pr. hektar. Hvordan dette antal er fremkommet er vi ikke vidende om, men det

stemmer ikke overens med hvad der er nødvendigt for at de lokale flagermus-bestande kan overleve også efter

der er gennemført en afskovning.

Det fremgår på EUROBATS hjemmeside at Danmark har tilsluttet sig Parties to EUROBATS, Agreement on

the conservation of populations of European bats, (EUROBATS) den 16 januar 1994.

Men hvor er den danske stat i den sammenhæng.

Forudsætninger for god forvaltningspraksis:

1. Vidensniveauet skal have up-to date - kvalitet.

2. Skovens bevoksninger bør gennemgås for at få opdateret viden om hulheder, spættehuller etc, og hvor

klynger af træer bør lades stå for at give og udvikle sig til gamle værdifulde træer til gavn for biller,

insekter, fugle og flagermus.

3. Aktuel tilgængelig viden om arternes udbredelse er hovedsageligt baseret på ”Dansk pattedyratlas” et

fantastisk flot værk, men data for flagermusens udbredelse er fra perioden 1973 – 2005, og vil

afhængig af beliggenhed ift. de udførte undersøgelser have en alder fra 7 – 39 år. Det vil derfor være

vigtigt at der iværksættes en kortlægning af flagermusforekomster, i de skovområder hvor der

påtænkes udført hugst i de gamle bevoksninger, idet der løbende sker forandringer i et områdes

tilstand, foruden at der ikke eksisterer viden om flagermusens status i en lang række områder.

4. Flagermusen har det svært i det moderne landskab, hvilket gør at artens forholdsvis lave

reproduktionsrate betyder, at arten har svært ved at overleve unaturlige indhug i de lokale bestande,

hvilket bl.a. skyldes at flagermusens reproduktionsrate er relativt lav og går fra ca. 1,3 afhængig af

art, foruden at ungernes dødsrate 1’st år ligger på ca. 30-40%, og de voksnes lever gns. ca. 2-4 år.

Andre negative forhold for arten kan være, drab ifm. vindmølleanlæg hvor lungekollaps og høreskader

er et stort problem. Hertil kommer de naturlige fjender som, ugler, katte, trafik oa. rovfugle, samt

fejlagtig håndtering af flagermus i boliger.

Biodiversitet i vore skove Side 7


5. Den danske Stat er usynlig i det offentlige rum hvad angår flagermus i feks.

a. EUROBAT samarbejdet

b. Aktiv medspiller ved praktiske tiltag der beskytter og fremmer arten

c. Lav indsats rate for beskyttelse af arten på egne arealer, også ikke Natura 2000 arealer bør have

fokus

d. Info materialet om flagermus er nærmest usynlig for offentligheden

e. Hvad gør staten for at sikre at der tages behørige hensyn på de private skovarealer

6. Staten lever ikke op til målet om bevaring af gamle træer, eller at der udvælges træer og trægrupper

der får lov til at blive til store gamle træer.

7. 3-5 gamle træer ved afdrift i gamle bevoksninger er ikke nok til at sikre tilstrækkeligt med hulheder

for flagermusen.

8. Urørt skov er i vores lokale skov – Nørrskoven, blot en bræmme langs skovens kystvendte bryn, hvor

der forekommer relativt få flagermustræer, og bræmmen vil næppe have særlig stor betydning ift.

områdets økologiske funktionalitet.

9. Det gode udtryk om økologisk funktionalitet sikrer ikke levestederne for flagermusen, foruden at der

er for lidt viden om hvor arterne forekommer, og de gældende driftsplaner lever ikke op til de

nationale som internationale lovgivningsmæssige bindinger. Der sker ganske enkelt for lidt der er med

til at beskytte, bevare og fremme flagermusen.

10. Habitatdirektivets artikel 12 bilag IV siger: Der gælder et totalt forbud i habitatbekendtgørelsen og i

naturbeskyttelseslovens § 29a mod at forringe deres yngle-eller rasteområder.

Artsfredningsbekendtgørelsen siger: Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden

1, november – 31. august.

Vildt og jagtforvaltningsloven siger: Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1,

må ikke ødelægges eller beskadiges. (se bilag 2 side 10).

Det er noget rod at der ikke er enslydende beskrivelser af hensynet til beskyttelse af hule træer. Som

det kan læses i flere lovsamlinger er der forbud mod ødelæggelse af flagermusens yngle, raste og

opholds områder. Trods det tillades det at fælde træer med spættehuller og andre hulheder i perioden

fra 1 september til 31 oktober, hvilket betyder at flagermusens yngle og opholdsområder reelt ikke er

beskyttet mod ødelæggelser.

Bilag:

Bilag 1. side 9: Yderliggere bemærkninger til lovgivning der har til hensigt at skulle medvirke til at

beskytte bla. flagermusen.

Bilag 2. side 10: Klip fra ”Lov om jagt- og vildtforvaltning”

Bilag 3. side 11: Klip fra ”FSC – Toolkit” der bla. omfatter hensyn til biologisk værdifulde træer.

Bilag 4. side 12-15: Lilleskoven i Nørreskoven på Als – kortlægning af træer med huller og hulheder

Bilag 5. side 16: Eksempler på flagermus der opholder sig i hulheder i træer

Med venlig hilsen

DN- Sønderborg

Andreas Andersen

Biodiversitet i vore skove Side 8


Bilag -1-.

Yderliggere bemærkninger til lovgivning der har til hensigt at skulle medvirke til at beskytte bla.

flagermusen.

Se på loven

Her er et klip fra en diskussion om ansvarsfordeling ifm. forvaltning af bilag IV arterne:

Professor Peter Pagh opfordrer til, at området bliver kulegravet, så det bliver tydeligere, hvem der har

ansvaret. Han mener, at uklarheden især skyldes, at bilag IV-arterne både er beskyttet af

naturbeskyttelsesloven §29a og af habitatbekendtgørelsen – to parallelle regelsæt, som administreres

af hver sin myndighed:

“I naturbeskyttelseslovens §29a har man indført et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge

levesteder for bilag IV-arter, hvor Naturstyrelsen er myndighed, hvorfor styrelsen burde have reageret

på anmeldelse om birkemus på marken. Problemet er, at det samtidig af den såkaldte

habitatbekendtgørelse fremgår, at kommunerne har ansvaret for beskyttelse af bilag IV arter,” siger

han.

“Det er noget rod, som loven er i dag. Når man deler kompetencen mellem stat og kommune, som

man har gjort i denne lov, så ender det altid som et abespil,” siger han og fortsætter:

“Man burde få en afklaring af, hvem der har kompetencen i disse sager. Hvis det skulle være logisk,

så kunne man give beføjelserne til kommunerne, så ville systemet hænge sammen.”

Biodiversitet i vore skove Side 9


Bilag -2-.

Lov om jagt- og vildtforvaltning

Kapitel 2

Generelle vildtforvaltningsbestemmelser

§ 3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:

1) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder.

2) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.

3) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.

4) Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar - 31. august.

5) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.

6) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden

for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf.

§ 6 a. Yngle- eller rasteområder for de pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke ødelægges eller beskadiges.

Stk. 2. Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes. Æg må ikke forsætligt ødelægges eller beskadiges.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse eller beskadigelse af

redesteder og yngle- eller rasteområder.

§ 7. De pattedyr, der er nævnt i bilag 1, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.

Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.

Stk. 2. Fugle må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden.

Arter på bilag 1.

Pattedyr omfattet af § 9 a, stk. 1:

SMÅFLAGERMUS / MICROCHIROPTERA

Alle arter, herunder

Vandflagermus

Damflagermus

Skægflagermus

Brandts Flagermus

Frynseflagermus

Bechsteins Flagermus

Skimmelflagermus

Sydflagermus

Brunflagermus

Bredøret Flagermus

Langøret Flagermus

Dværgflagermus

Troldflagermus

Pipistrelflagermus

GNAVERE / RODENTIA

Hasselmus

Birkemus

ROVDYR / CARNIVORA

Odder

HVALER / CETACEA

Alle arter, herunder marsvin

Myotis daubentoni

Myotis dasycneme

Myotis mystacinus

Myotis brandtii

Myotis nattereri

Myotis bechsteini

Vespertilio murinus

Eptesicus serotinus

Nyctalus noctula

Barbastella barbastellus

Plecotus auritus

Pipistrellus pygmaeus

Pipistrellus nathusii

Pipistrellus pipistrellus

Muscardinus avellanarius

Sicista betulina

Lutra lutra

Phocoena phocoena

Biodiversitet i vore skove Side 10


Bilag -3.

Klip fra ”FSC – Toolkit” der bla. omfatter hensyn til biologisk værdifulde træer.

5. Miljø og natur

Miljøhensyn er et centralt element i FSC certificering. Principperne er enkle: 1. For at kunne tage

vare på naturværdierne er man nødt til at kende dem. 2. Forud for en aktivitet overvejer man først

hvordan den kunne tænkes at påvirke naturen og miljøet, og hvordan en evt. negativ effekt kan

minimeres eller modvirkes. Hvis en forventet negativ påvirkning ikke kan afbødes effektivt, og det

derfor er sandsynligt at aktiviteten vil ende med at skade naturværdier væsentligt, bør man overveje

alternativer til den planlagte aktivitet.

• Områder med særlig naturmæssig eller kulturel værdi er kortlagt

• Sjældne og truede arters forekomst er undersøgt og kortlagt så godt som muligt

• Gamle, hule eller udgåede træer beskyttes mod fældning

4.3 Forstlige indgreb og pleje

Udover at følge de ovenfor skitserede retningslinier skal driften tilgodese en række særlige hensyn

til såvel skovøkonomi som til de biologiske værdier i dyrkningsfladerne, som specificeret nedenfor.

Driftslederen sikrer, at entreprenører og skovarbejdere instrueres grundigt i de relevante

retningslinier forud for forstlige aktiviteter i skoven.

• Der bruges skovnings- og udslæbningsteknikker, som minimerer direkte skader på salgbart

volumen og tilbageværende træer samt andre produktivitetsskader f.eks. jordbundssætninger

• Det tilstræbes i planlægning af udkørsel og udslæbning, at minimere skader på såvel

bevoksning som jordbund og natur.

• Mindst 3-5 træer pr. hektar udpeges og afmærkes til naturligt forfald og død; udpegningen

sker forud for indgreb i en bevoksning.

• Biologisk værdifulde træer (f.eks. gamle, døde eller hule træer, redetræer m.v.) fældes eller

forstyrres ikke

E. Sjældne og truede arter

Den danske rødliste er resultatet af forskeres arbejde på at identificere de mest truede og sjældne

dyre- og plantearter i Danmark, og arterne på listen er dem som ejendommen især bør forsøge at

identificere og værne om. Udover arterne på denne liste er der en række arter, som også fortjener

særlig opmærksomhed; blandt andet arter, der er i generel tilbagegang i landet og arter, som er

truede eller sjældne på lokalt/regionalt plan.

I det omfang ejendommen har oplysninger om truede eller sjældne arters forekomst på eller nær

ejendommen, bør det overvejes hvordan der kan tages særlige hensyn til gavn for dem. Hvis en art

har fast voksested, yngle- eller rasteplads på ejendommen, er der tale om en nøglebiotop og dermed

også SHBV-skov.

Der findes ikke i Danmark noget sted, som opsamler viden om forekomsten af sjældne og truede

arter på lokalt niveau, og det er generelt vanskeligt at skaffe praktisk anvendelig viden om

rødlistede arters forekomst på ejendomsniveau.

Udover det kendskab som ejendommens ansatte selv har til f.eks. sjældne fugle og pattedyr er den

enkleste og mest effektive metode til at skaffe oplysninger en henvendelse til de lokale

myndigheder samt organisationer, som beskæftiger sig med naturområdet (se E11). Derudover er

det en god idé at ejendommen løbende rådfører sig med lokale natureksperter og specialister, der

kommer i skoven. Endelig kan der skaffes flere oplysninger ved så vidt muligt at lade skoven være

åben for naturforskere.

Biodiversitet i vore skove Side 11


Bilag 4.

Lilleskoven i Nørreskoven på Als – kortlægning af træer med huller og hulheder

Oversigtskort der viser hvor Lilleskov ligger i Nørreskoven og på Als.

Kortlægning af - Afdelings numre: 73, 74, 75

Den grønne cirkel viser Lilleskovens beliggenhed i Nørreskovens Nordlige del.

Biodiversitet i vore skove Side 12


Lilleskoven – kortlægning af træer der er eller kan blive gode spætte og/eller flagermus træer.

I april måned 2012, er de tre afdelinger af Lilleskov screenet for forekomst af træer med huller, hulheder og

træer der på sigt vil kunne udvikle sig til spætte og/eller flagermus træer. Det skal bemærkes at alle træer er

registreret med GPS, og koordinaterne er efterfølgende indtastet i Map Source, hvor nedenstående kort med

træfordeling er resultatet. Alle træer er angivet med koder så de kan genfindes med GPS. Baggrundsdata er

indtastet i excel, hvor alle data for dokumentation er tilgængelige. Hvert træ er desuden fotograferet og

ligger i en foto database.

De sorte markeringer på kortet viser fordelingen af træer med hulheder i større og mindre grad, og udgør

træer med spætte og ugle huller samt træer der er oplagte flagermustræer, og heraf også træer med

potentiale for at udvikle sig til spætte og/eller flagermus træer.

Viser den omtrentlige afgrænsning af naturskovsområdet.

Symbol for fortidsminde

Kortlægning af træer med huller

og hulheder i Lilleskoven

De registrerede træer er inddelt i tre kategorier som er:

1. Træer med spætte/ugle huller

2. Træer med hulheder og huller

3. Træer der er potentielle kandidater for hulheder og huller

Se foto eksempler af træer fra de 3, kategorier på de følgende sider:

Biodiversitet i vore skove Side 13


Fotos af Kategori 1- træer:

Fotos af kategori 2- træer:

Biodiversitet i vore skove Side 14


Fotos af kategori 3-træer:

Eksempler på redetræer i Lilleskov:

Biodiversitet i vore skove Side 15


Bilag 5.

Eksempler på flagermus der opholder sig i hulheder i træer.

Foto af Brun flagermus (Nyctalus noctula)

Bemærk revnen i bøgetræet, et typisk opholdssted for brun flagermus.

Foto af langøret flagermus (Plecotus auritus)

Også langøret flagermus opholder sig i træer med revner og hulheder.

Biodiversitet i vore skove Side 16

More magazines by this user
Similar magazines