Det Sociale Tolkeprojekt - Socialstyrelsen

En stor del af fokus i projektet har ligget på sektoransvaret, fordi brugernes oplevelse af en let og
smidig adgang til social tolk er afhængig af, at de fritages fra selv at forholde sig til sektoransvaret
og betalingsforpligtigelsen, når behovet for tolk opstår. De interviewede tolkebrugerne oplever
generelt at være fritaget fra at skulle tage stilling til, hvem og hvorfra der skal betales for en social
tolk. En stor del af projektets ressourcer bliver imidlertid fortsat brugt på at fritage tolkebrugerne for
dette ansvar. Mangel på information, viden og præcisering omkring sektoransvaret. Vist at
sektoransvaret ikke virker tilfredsstillende. At adgang til social tolk ikke kan reguleres alene
igennem sektoransvaret.
Fleksibilitet og individuel tildeling af tolk
Behovet for fleksibilitet og individuel tildeling af social tolk, mener alle parter i projektet, er vigtig
at imødegå. De fleste interviewede tolkebrugere ønsker, at det fortsat skal være brugeren der
definerer behovet, dvs. at tolkebrugerne ønsker en relativt ubegrænset adgang til social tolk, fordi
den enkeltes behov kan forandre sig med over tid og med alderen. Hidtil har de kvalitative
erfaringer og statistiske opgørelser ikke vist tegn på, at en ubegrænset adgang til social tolkning vil
medføre, at omfanget af sociale tolkninger vil stige eksplosionsagtigt, eller at ordningen vil blive
misbrugt. Det fremhæves også, at tolkebrugeren også fremover skal fritages fra at deltage i et ”pingpong–spil’
mellem de forskellige myndigheder om placering af betalingsansvaret.
Det primære udgangspunkt for drøftelserne om en permanent social tolkeordning har været at sikre
døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde ret til social tolk i fremtiden. Dertil har der været
fokus på,
at alle aldersgrupper er sikret denne ret
at der er muligheder for gruppetolkninger
at der er mulighed for tolkning på områder, der ikke hører ind under et sektor
at målgruppernes særlige behov og problemstillinger tages i betragtning
Undervejs i drøftelserne har man i projektet bevæget sig væk fra dækning af social tolkning alene
igennem sektoransvaret. Der er således en generelt forventning om, at en lang række af de
tolkeområder og behov, der er i projektet, ikke vil kunne sikres og reguleres igennem
sektoransvarlighed. Der peges især på 2 hovedårsager til, at dette ikke er sandsynligt:
Der er tolkeområder, der ikke falder ind under en sektor, f.eks. større familiebegivenheder,
fritids- og hobbyprægede aktiviteter, frivillige forenings- og organisationsaktiviteter og det
halvprivate område med bank, advokat, ejendomsmægler m.fl.
Der er manglende viden og mulighed for fortolkninger af sektoransvaret, både inden for den
enkelte sektor og i de forskellige sektorer. Dette kan medføre at forsyningsforpligtelsen eller
betalingsforpligtelsen kan tage lang tid at få afklaret og placeret mellem forskellige
myndigheder, eller niveauer i en sektor.
Der er mangel på viden om den forholdsvise lille gruppe døve, døvblevne, hørehæmmede
eller døvblinde borgere hos de enkelte myndigheder og institutioner, hvilket kan være
medvirkende til at ikke gøres den nødvendige indsats over for gruppen.
Manglende implementering eller uensartethed i serviceydelserne
PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET
www.fc-east.dk
14