Det Sociale Tolkeprojekt - Socialstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

1. Indledning Det Sociale Tolkeprojekt startede 1. august 2000. Den eksterne evaluering, der er tilknyttet projektet, udarbejder statusrapporter over projektets forløb og resultater, blandt andet igennem 2 runder med fokusgruppeinterview med tolkebrugere, organisationsrepræsentanter, offentlige myndigheder og projektledelse/medarbejdere i hhv. 2001 og 2002. Den første statusrapport for perioden 2000-2001: En verden til forskel, forelå i november 2001. Evalueringen af Det Sociale Tolkeprojekt har til formål at fokusere og samle op på 3 temaer i projektet: Sektoransvarlighed – efterleves sektoransvaret? Procedurer og administration – er de effektive og smidige? Brugernes adgang til tolkebistand – hvilke typer af tolkning er brugt, hvad er brugernes behov, og hvilken sammenhæng er der mellem administration og en let/smidig adgang til tolkebistand? Nærværende rapport: Et helt menneske er anden statusrapport fra evalueringen af Det Sociale Tolkeprojekt. Statusrapporten er baseret på dokumentationsmateriale, statistik fra projektets database og fokusgruppeinterview. Rapporten fokuserer alene på udviklingen samt de nye tiltag i projektet i perioden november 2001- november 2002. For en grundlæggende beskrivelse af projektet og evalueringen, samt erfaringer og resultater fra den indledende periode af projektet, henvises til evalueringens første statusrapport: En verden til forskel november 2001. Hovedvægten i rapporten Et helt menneske vil fortrinsvis ligge på det kvalitative materiale, dvs. på fokusgruppeinterview, møder og ikke-statistisk dokumentationsmateriale fra projektet, fordi rapporten fokuserer på de succeser og særlige problemstillinger inden for det sidste år, som interviewpersoner, brugerorganisationer, projektets koordinationsudvalg samt projektlederne for delprojekt 1, 2 og 3 finder centrale. Det kvalitative grundlag for evalueringen er med til at udfolde og fundere de mønstre og problemstillinger, der allerede blev tegnet i rapporten fra sidste år. Det Sociale Tolkeprojekt har i 2002 besluttet at gøre en særlig indsats for børn, unge og ældre tolkebrugere, da disse grupper bruger social tolkning i mindre omfang end andre grupper. Dette gælder også døvblinde, der er en gruppe med særlige behov i forbindelse med tolkning. Der er derfor særlig opmærksomhed omkring deres behov og problemstillinger i rapporten. Det kvantitative materiale bliver trukket ind i et separat kapitel i denne rapport, og kun de mest generelle og overordnede statistiske udviklingsområder beskrives. En større og mere fremtrædende analyse af projektets statistiske data vil derimod blive indarbejdet i den afsluttende rapport i 2003, når de samlede tal for årene 2001 og 2002 foreligger. Det bliver på den baggrund muligt at give et mere sikkert og fuldstændigt statistisk billede af udviklingen i projektet, og der vil være mulighed for en sammenlignende analyse mellem projektets data og de overordnede statistiske tendenser på hele tolkeområdet og på landsplan. PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET www.fc-east.dk 4
2. Metode Evalueringen af Det Sociale Tolkeprojekt er baseret på dokumentationsmateriale, statistik fra projektets database, fokusgruppeinterview samt evaluators deltagelse i forskellige møder i forbindelse med projektet. Dokumentarisk materiale Dokumentationsmaterialet består blandt andet af referater fra møder i følgeudvalg, koordinationsudvalg og diverse andre møder, afholdt i projektets regi. Projektets nyhedsbrev, artikler, nyt relevant lov materiale m.m. er ligeledes grundlag for evalueringen. Interview og møder Deltagere i fokusgruppeinterview med tolkebrugere er udtrukket fra databasens personoplysninger i uge 1-39, år 2002. Ca. 200 tolkebrugere er inviteret til at deltage i et interview. Der er gennemført i alt 8 kvalitative interview i perioden september-oktober 2002. Interviewene er gennemført ved hjælp af en løst struktureret interviewguide og tolk, og er optaget på bånd. Interviewene er gennemlyttet, og de væsentlige temaer, succeser og problemstillinger er nedskrevet. Hvert interview har været målrettet målgruppen for det enkelte delprojekt, som det fremgår af tabellen nedenfor. Der har været inviteret enkelte af de samme respondenter blandt målgrupperne, som deltog under første interviewrunde, for at få et indtryk af udviklingen i brugen af social tolkning. Projektet har i 2002 valgt at have fokus på børn, unge og ældre tolkebrugere, da disse kun i mindre omfang bruger social tolkning. Disse grupper var også stort set fraværende i første interviewrunde under evalueringen. Derfor er der afholdt 2 interview med disse grupper, for at belyse deres særlige behov og problemstillinger. Det skal derudover bemærkes, at der har deltaget relativt få døve tolkebrugere i interviewet for døve. Dette kan betyde, at der er synspunkter, der ikke træder frem, f.eks. i forhold til behov for yderligere information om social tolkning. Samme forhold kan imidlertid også gøre sig gældende for døvblevne, hørehæmmede og døvblinde, hvor der typisk har deltaget mellem 4-6 tolkebrugere. Evalueringen hviler imidlertid ikke på en kvantitativ eller repræsentativ metode, der kan måle et bredt spekter af synspunkter og oplevelser, samt hyppigheden af disse. Evalueringen ser således på tolkebrugernes kvalitative oplevelse af adgangen til og brug af social tolk, hvad der er fælles for de interviewede tolkebrugerne, samt om der er særlige forhold og behov, der gør sig gældende for henholdsvis døve, døvblevne, hørehæmmede og døvblinde. Nr. Fokusgruppeinterview 1 interview med 2 døve tolkebrugere 2 interview med 2 døve forældre med et døvt barn 3 interview med 6 døvblevne og hørehæmmede tolkebrugere 4 interview med 1 døvblind tolkebruger 5 interview med 4 døvblinde tolkebrugere 6 interview med 4 ældre døvblevne og hørehæmmede tolkebrugere 7 interview med 6 døve tolkebrugere ml. 0-18 år og deres 7 forældre 8 interview med 6 repræsentanter fra organisationerne LBH/ DBA, LF og FDDB. Under evalueringens anden runde har der i september/oktober 2002 været telefonisk kontakt med et udsnit på ca. 10 af de myndigheder, hvortil projektet har haft korrespondance omkring betalingsforpligtigelsen for social tolkning. Der har ikke været udpræget interesse for at deltage i et interview omkring Det Sociale Tolkeprojekt og sektoransvaret. Flere af de kontaktede myndigheder PUBLIKATIONEN ER HENTET PÅ INTERNETTET www.fc-east.dk 5
Page 1 and 2: Det Sociale Tolkeprojekt Statusrapp
Page 3: Sager hos bevillingskonsulenterne 3
Page 7 and 8: 3. Sammenfatning ”Selvfølgelig s
Page 9 and 10: tolkning er stigende. De statistisk
Page 11 and 12: samme kommune, ikke kan blive enige
Page 13 and 14: 4. Perspektiver Evalueringen af Det
Page 15 and 16: Hensyn til specialiseret viden og f
Page 17 and 18: Påvirkning af holdninger til tolk
Page 19 and 20: evillingsspørgsmål ved at varetag
Page 21 and 22: første omgang har været inde og b
Page 23 and 24: Udenlandstolkninger Forsøget med t
Page 25 and 26: Delprojekt 2’s konsulent har i ju
Page 27 and 28: Behovet for en permanent tolkeordni
Page 29 and 30: Puljeordning Afsættes der en pulje
Page 31 and 32: Figur 2. Det gennemsnitlige ugentli
Page 33 and 34: fritid o.l. Det er tolkeområder, d
Page 35 and 36: Blandt tolkebrugerne er kvinderne s
Page 37 and 38: 7. Tolkebrugernes erfaringer med so
Page 39 and 40: ung, gik jeg med uden at forstå de
Page 41 and 42: tolkebrugere mere end andre. Tolkni
Page 43 and 44: ”Hvis der havde været offentligg
Page 45 and 46: Samtidig udvikler børnene også et
Page 47 and 48: Bilag 1: Socialtolkning i de nordis
Page 49 and 50: Norge: I Norge opererer man med tol
Page 51 and 52: Begrænsning: I antal tolke, der be
Page 53 and 54: Bilag 2: Oplæg vedr. etablering af
Page 55 and 56:
Sektoransvar: Sektoransvarlighedspr
Page 57 and 58:
Tolkebestillingssted: tolkebrugere
show all

Det Sociale Tolkeprojekt - Socialstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?