Forebyggelse blandt socialt udsatte unge - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk

Forebyggelse blandt socialt udsatte unge - Socialstyrelsen

Nummer 10 · 3. årgang · september 2003

Forebyggelse blandt

socialt udsatte unge

Magtesløshed risikerer at blive den største

sundhedstrussel for socialt udsatte. Side 4

Sektorsamarbejde

Sidemandsoplæring baner vej for samarbejde

mellem amt og kommune. Side 6

Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra VFC Socialt Udsatte. Tema: Alkohol

TEMA: ALKOHOL

VFC

socialt udsatte


10/2003

NYT FRA DET OFFENTLIGE

Alkohol, narkotika, tobak

Alkoholviden.dk

Nr. 10, 3. årgang, September 2003

VFC Socialt Udsatte

Tema: Alkohol

Suhmsgade 3

1125 København K

Tlf. 3317 0900

E-mail: viden@alkoholviden.dk

www.alkoholviden.dk

Redaktion:

Temaleder Peer Aarestrup (ansv.)

Susanne Bertram (redaktør)

”Statistik 2002: Alkohol, narkotika,

tobak” er titlen på en ny rapport

fra Sundhedsstyrelsen. Den

indeholder en lang række oplysninger

om danskernes forbrug og

misbrug af alkohol, narkotika og

tobak, samt sygdomme, indlæggelser

og dødsfald i denne forbindelse.

Rapporten afløser den tidligere

”Alkohol- og narkotikastatistik”

og omfatter i modsætning til

denne også oplysninger om tobaksområdet.

Statistik 2002: Alkohol, narkotika,

tobak. Sundhedsstyrelsen, 88

sider, 70 kr. Kan købes hos Schultz

Information tlf. 70 26 26 36 eller

downloades fra www.sst.dk.

NYTTIGT LINK

www.metodemagasinet.dk

Socialministeriet har oprettet en ny hjemmeside om metodeprojekter,

som socialarbejdere kan bruge i arbejdet med brugere

og klienter. Projekterne vedrører følgende grupper: dårligt

stillede børn og unge, ældre, sindslidende, hjemløse,

misbrugere og handicappede. Hjemmesiden informerer også

om evalueringer og om forskning, som er relevant for det brugerrettede

arbejde. Den nye hjemmeside relaterer sig til bladet

af samme navn.

Layout: www.united.as

Tryk: Dami Tryk

Oplag: 2000

ISSN: 1601-1694

Alkoholviden.dk er i 2003 gratis

og sendes til kommuner, amter

og institutioner inden for

alkoholverdenen.

Børn, unge og alkohol 1997-2002

NYT FRA DET OFFENTLIGE

Siden 1997 har Sundhedsstyrelsen hvert år i november undersøgt børn

og unges (5.-10. klasse) adfærd og holdninger i forbindelse med alkohol.

Rapporten med sidste års tal inkluderer resultaterne fra hele perioden,

således at det er muligt at se evt. udviklingstendenser.

Bladet kan downloades fra centrets

hjemmeside: www.alkoholviden.dk

Bladets artikler udtrykker ikke nødvendigvis

redaktionens opfattelse.

Blandt hovedresultaterne er: Alkoholforbruget hos de 11-13-årige er faldende,

mens det stort set er uforandret hos de 14-15-årige. Dog ses der

for alle aldersgrupper i 2002 et klart fald i andelen, der har drukket alkohol

den sidste måned. Færre børn under 14 år har købt alkohol i en butik.

Forbruget af alkoholsodavand har udviklet sig eksplosivt blandt de ældste

grupper. Forældres alkoholvaner påvirker i høj grad børnenes, ligesom

der er en stærk sammenhæng mellem de unges egne og deres venners

drikkevaner.

Børn, unge og alkohol 1997-2002. Udført af sociolog Karl Marosi for

Sundhedsstyrelsen. 14 sider. Kan downloades på www.sst.dk.

2 Alkoholviden.dk

· nummer 10 · 3. årgang · september 2003


Centerchef Anne Worning

Foto: Christoffer Regild

Videnscenter om Alkohol nedlagt

og genopstået

Den 1. juli 2003 var den officielle dato for sammenlægningen af Videnscenter

om Alkohol med en række andre centre under Socialministeriet.

Af Sanne Bertram, redaktør

Underkaster man kolofonen i dette nummer

af alkoholviden.dk en nærmere

granskning, vil man opdage, at centerleder

Peer Aarestrup nu har titel af temaleder,

og at institutionen Videnscenter om

Alkohol ikke mere står som afsender. Baggrunden

er, at Videnscenter om Alkohol

ikke længere eksisterer som selvstændigt

center, men siden 1. juli i år er indgået

Ny Bestyrelse

Den nye struktur indebærer, at centrenes

gamle bestyrelser er blevet

nedlagt og erstattet af ny fælles bestyrelse

på seks medlemmer.

Bestyrelsesmedlemmerne er:







Direktør Erik Thorsted, SKANDIA

Ideer for Livet (formand)

Socialdirektør Alice Faber, Greve

Kommune

Direktør Heinz Reugboe, Socialog

psykiatriforvaltningen,

Roskilde Amt

Rektor Britta Martinsen, Den

Sociale Højskole i Esbjerg

Fuldmægtig Hanne Marie Jensen,

Socialministeriet

Konsulent Lis Døssing, VFC

Socialt Udsatte

Vedtægterne for det nye center kan

læses på www.alkoholviden.dk under

punktet: Om centret.

som et såkaldt tema i det nyoprettede Videns-

og Formidlingscenter for Socialt Udsatte.

Det nye center har status af selvejende

institution under Socialministeriet.

Hvem og hvad er VFC?

De øvrige institutioner, der indgår i

sammenlægningen, er Formidlingscentret

for Socialt Arbejde, Formidlingscenter

Storkøbenhavn og PRO-Centret. VFC Socialt

Udsatte etablerer desuden en videns-

og formidlingsfunktion på incestområdet.

Formålet med oprettelsen af VFC Socialt

Udsatte er at skabe et større fagligt miljø

for derved at fastholde og udbygge kvaliteten

i det faglige arbejde, der hidtil har

været udført i de enkelte centre. En primær

opgave er at indsamle, udvikle og

formidle viden og praksiserfaring om socialt

udsatte grupper og herigennem medvirke

i indsatsen over for disse grupper.

En anden væsentlig opgave er at bidrage

til udvikling af det sociale arbejdes metoder

og medvirke til udvikling af handlingsperspektiver

og konkrete løsningsforslag.

Hvert temaområde skal have en klar faglig

profil og gennemføre analyser, vidensopsamling,

dokumentation og formidling

inden for sit felt.

Ny overordnet ledelse

I praksis er der sket det, at de forskellige

centre under VFC allerede i løbet af foråret

flyttede sammen i fælles lokaler i

Suhmsgade 3 i Københavns indre by. Undtagelsen

er Formidlingscentret for Socialt

Arbejde, der fortsat har adresse i Esbjerg.

Som overordnet centerchef er ansat den

49-årige Anne Worning, der først blev uddannet

som socialrådgiver og siden har

taget en MPP (Master of Public Policy) fra

Roskilde Universitetscenter. Anne Worning

kommer fra posten som formand for

Socialrådgiverforeningen, hvor hun også

har været næstformand og konsulent. Hun

har desuden været ansat på Den Sociale

Højskole i København og har også nået at

prøve otte år i marken i en kommune.

Som souschef er ansat Anette Nicolaisen,

der ligeledes er socialrådgiver, og som

indtil sammenlægningen havde titel af

centerleder for Formidlingscentret for Socialt

Arbejde.

Nyttige links

Som led i fusionen vil der senere på året

blive oprettet en fælles hjemmeside for

VFC Socialt Udsatte på adressen

www.vfcudsatte.dk

Du kan læse mere om de centre, der indgår

i VFC Socialt Udsatte, på disse adresser:

Formidlingscenter Storkøbenhavn:

www.fc-storkbh.dk

Formidlingscentret for Socialt

Arbejde: www.formidlingscentret.dk

Støttecenter mod Incest i Danmark:

www.incest.dk

PRO-Centret: www.pro-centret.dk

Videnscenter om Alkohol:

www.alkoholviden.dk

Alkoholviden.dk · nummer 10 · 3. årgang · april 2003

3


Ph.d. Bente Jensen, lektor ved Institut for Pædagogisk

Sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitet.

Foto: Jens Astrup

Forebyggelse blandt socialt

udsatte børn og unge

Magtesløshed risikerer at blive den største sundhedstrussel for socialt

udsatte. Hvordan hænger det sammen med unges alkoholvaner, og hvilke

konsekvenser kan det få for fremtidig forebyggelse?

Af ph.d. Bente Jensen, lektor ved Institut

for Pædagogisk Sociologi, Danmarks

Pædagogiske Universitet

Ifølge nyeste HBSC-undersøgelse (Health

Behaviour of School Children, Due

& Holstein, 2003) er alkoholforbruget

blandt unge i Danmark alarmerende højt.

Når vi sammenligner 11-15-årige unge i

Danmark med unge fra andre steder i Europa,

har flest 15-årige danskere været

”fulde to eller flere gange” (63 % piger, 71

% drenge). Analysen af, hvordan udviklingen

har været i unges alkoholforbrug,

viser, at andelen af de yngre årgange, der

har prøvet at drikke alkohol er faldet markant,

mens 15-åriges forbrug fortsat ligger

på et højt niveau.

Hvem er det, der drikker?

Men hvem er det, der drikker alkohol? Det

typiske billede er, at storforbrugerne er

en gruppe drenge og piger, der tilbringer

meget tid med deres kammerater, og de

er ofte fælles om et stort alkoholforbrug.

Gruppen har gode relationer til forældre

og netværk og trives godt. Så derfor må

vi sige, at denne gruppe unge egentlig

ikke er en risikogruppe sundhedsmæssigt,

selv om alkohol i sig selv kan være problematisk

nok. Resultaterne i den kvalitative

undersøgelse Sundhed og sårbarhed

(Jensen, 2002) gør det muligt at identificere

tre grupper, der har forskellige holdninger

til sundhed og sunde valg, herunder

til deres alkoholforbrug. Én gruppe

drikker alkohol til fester sammen med

vennerne, men udviser ellers en ”naturlig”,

positiv sundhedsadfærd. Det er den

gruppe, der ovenfor er kaldt storforbrugere,

og som karakteriseres ved i øvrigt at

trives godt og leve sundt på andre områder.

En anden gruppe unge er mere ”kontrollerende”

i sin sundhedsadfærd. De

bruger alkoholadfærd og andre sundhedsvaner

som strategier til at ”kontrollere”

situationen eller ”få styr” på sig selv.

Endelig identificeres en tredje gruppe

unge, som udviser en ”opgivende” sundhedsadfærd.

Det vil sige, at selv om de

ved, hvad der ville være de sunde valg eller

fravalg – fx i relation til alkohol – så

magter de ikke at gøre noget ved det. Bag

sidstnævnte gruppes adfærd gemmer sig

lav eller ingen selvfølelse og manglende

integration blandt jævnaldrende. Mange

har en følelse af ensomhed, som dulmes

med alkohol, eller de er omvendt med i

subgrupper, hvor et stort alkoholforbrug –

også til hverdag – er normen for samvær

(ibid.). Alkoholdebuten har typisk været

tidlig.

Unge i risikozonen

Sidstnævnte gruppe unge er i risikozonen.

Det drejer sig om såkaldt utilpassede

unge (jf. Due & Holstein, 2003), som oftest

vokser op under socialt udsatte vilkår

4

Alkoholviden.dk

· nummer 10 · 3. årgang · april 2003


» Alkoholvaner og generel negativ sundhedsadfærd må opfattes

som toppen af isbjerget. Nedenunder ligger en ophobning af

problemer. «

og problematiske omstændigheder i familien

og lokalmiljøet. Denne gruppe har

ofte ringe kontakt til voksne som forældre

og lærere, og er præget af dårlig trivsel i

skolen.

Det er disse unge, som må betragtes som

den centrale målgruppe for nye forebyggelsesstrategier.

Det er nemlig ikke manglende

viden eller interesse, som gør, at de

unge fra risikogruppen forbliver i deres situation.

Det er derimod følelsen af magtesløshed,

det at være uden for og en ensomhedsfølelse,

der medfører manglende

overskud til at få øje på handle- og forandringsmuligheder.

Hvilke konsekvenser får

sådanne fund for fremtidig forebyggelse?

Udfordringer til forebyggelsen

Først og fremmest giver fundene anledning

til at søge nye veje i forebyggelsen,

så den kan bidrage til, at målgruppen udvikler

evne til at tage magten over eget

liv. Forebyggelsen i den form, vi kender

nu, kan nemlig tværtimod være med til at

bremse for sådanne muligheder. Tre problemstillinger

træder tydeligt frem i den

anledning:

For det første problemet med målgruppen.

Alkoholvaner og generel negativ sundhedsadfærd

må opfattes som toppen af isbjerget.

Nedenunder ligger en ophobning

af problemer. Set i det perspektiv bidrager

kampagner om ”rigtig” adfærd og begrænset

alkoholforbrug næsten til at forværre

problemet. Målgruppen påføres

”dårlig samvittighed” (Jensen, 2002) eller

”tager afstand” (Jensen & Jensen, 2003).

For det andet problemet med individualiseringen

af forebyggelsen. Den sociale kontekst

er forudsætningen for udvikling af viden,

holdninger og overskud til at handle

sundhedsfremmende. Derfor må det også

være den sociale kontekst, der bliver mål

for forebyggelse. Familiens egen adfærd,

restriktive eller ikke-restriktive holdninger

til alkohol er helt afgørende for, om børn

udvikler positive eller negative sundhedsvaner.

Dette indebærer, at en tidlig indsats

vil være optimal. En opsøgende indsats,

der når forældrene og en indsats, der tager

fat om forudsætningerne for alkoholbrug

og -misbrug er vejen frem. For det tredje

problemet med fragmenteringen af sundhedsbegrebet.

Ofte retter forebyggelsen

sig imod kost-, motions- og tobaks- og alkoholvaner

set som adskilte enheder. Men

negativ sundhedsadfærd har tendens til

at hobe sig op hos de unge, der befinder

sig i risikozonen. Hvis alkoholmisbruget er

toppen af isbjerget, følger ofte dårlige

kost og motionsvaner med og måske også

andre former for misbrug. For at ændre

på dette forhold må vi gennem forebyggelsen

bestræbe os på at nå ind til de

underste lag af den personlige trivsel,

som er forudsætningen for en positiv

sundhedsadfærd. Det vil sige forebyggelsen

må sigte på at styrke noget andet

og dybere, hvilket kan gøres ved at finde

veje til menneskers generelle velbefindende,

selvværd og -kontrol samt følelsen

af at kunne magte tilværelsen.

Bevægelse og medinddragelse

Men hvordan gør man så det? Det er ikke

helt enkelt, da vi godt ved, at socialt udsatte

vilkår har tendens til at sætte sig

igennem og påvirke menneskers handlinger

og psykologiske oplevelse af situationen

gennem generationer (Jensen,

2002a). Når betingelserne for udsatte

grupper ofte er kummerlige, bliver handlemulighederne

sværere at få øje på. Alligevel

er den eneste mulighed at arbejde

på at skabe den fornødne ”bevægelse”.

Det vil for det første sige, at der må sættes

ind med tidlige indsatser, der går ud

på at medinddrage børn, unge og deres

familier i at udvikle nye kompetencer

(ibid.), samtidig med at der bevidst fokuseres

på vilkår, der gør en sådan kompetenceudvikling

mulig. Konkret ved at

skabe socialt støttende omgivelser og påbegynde

forebyggelsen via sundhedsplejen,

i daginstitutioner og skoler samt

igennem opsøgende ungdomsarbejde i lokalmiljøet.

Det vil for det andet sige, at det må gøres

muligt at løfte ansvaret for den negative

sundhedsadfærd væk fra individet. Dette

stiller krav til eksperterne om at være

parate til at give målgrupper lejlighed til

at artikulere egne behov, og om tale et

sprog så den enkelte virkelig føler sig taget

alvorligt.

Og endelig må det for det tredje medføre,

at der stilles krav til en social- og sundhedspolitik,

der gør det muligt for eksperterne

at opnå de fornødne ressourcer

både økonomisk og uddannelsesmæssigt.

Litteratur

Due, P. & Holstein, B.(2003). (red.) Skolebørnsundersøgelsen

2002. HBSC. Københavns

Universitet: Institut for Folkesundhedsvidenskab

Kjøller, M. & Rasmussen, N. K. (2002). (red.)

Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen

siden 1987. København: Statens Institut

for Folkesundhed

Jensen, B. (2002). Sundhed og sårbarhed.

Store børns beretninger om sundhed og hverdagsliv.

København: Hans Reitzels Forlag

Jensen, B. (2002a). Kompetence og pædagogisk

design. København: Gyldendal Socialpædagogisk

bibliotek

Jensen, B. & Jensen, B. B. (2003). Hvordan

opfattes sundhed, ulighed og handlinger af de

unge selv? Danmarks Pædagogiske Bibliotek

(udkommer efterår/vinter 2003).

Alkoholviden.dk · nummer 10 · 3. årgang · april 2003 5


Sidemandsoplæring baner vej for samarbejde

Et tæt og effektivt samarbejde mellem amt og kommune efterlyses ofte på misbrugsområdet. Men

hvordan? Et jysk projekt har omsat hensigt til handling.

Af socialrådgiver og familieterapeut

Birte Harbo, Alkoholrådgivningen i

Randers

Der er efterhånden en større forståelse

af, at når far eller mor drikker,

er der brug for hjælp til hele familien.

Det er ikke nok blot at sætte ind i

forhold til den person, der har misbruget,

også partneren og børnene må inddrages.

De seneste års projekter rettet mod familier

med alkoholproblemer har vist, at skal

indsatsen i forhold til disse familier lykkes,

er det nødvendigt, at alle relevante

instanser er i stand til at samarbejde om

en koordineret indsats. Og dét kræver et

særdeles tæt samarbejde mellem amt og

kommune.

Men trods alle gode intentioner fungerer

koordinering og samarbejde på tværs af

sektorer ikke altid optimalt. Det kan der

være flere årsager til. En primær årsag er

formentlig selve ansvarsfordelingen

mellem amt og kommune, hvor amtet har

ansvaret og kompetencen i forhold til behandling

af misbrug, mens indsatsen over

for truede børn er en kommunal opgave.

En anden væsentlig årsag grund synes at

være, at det gensidige kendskab til kompetencer

og tilbud ikke er tilstrækkeligt. Det

var især denne sidste problemstilling, projekt

”Alkoholfamilien i centrum” tog fat i.

Projektet blev lavet i et samarbejde

mellem Alkoholrådgivningen i Randes amt

og Langå og Sønderhald kommuner. Det

overordnede formål var at udvikle og afprøve

metoder til samarbejde mellem sektorerne

med henblik på at fremme en tidlig

og helhedsorienteret indsats over for

alkoholfamilier. Til at varetage det løbende

projektarbejde blev der udpeget et

projektteam bestående af en erfaren medarbejder

fra hver af de tre samarbejdsinstitutioner.

I praksis udmøntede projektet sig i fire

hovedaktiviteter:

1. Uddannelse af teammedarbejdere ved

deltagelse i fælles supervision, kurser

m.v. med henblik på opkvalificering af

teammedarbejdernes kompetencer i

forhold til arbejdet med alkoholproblemer

i familier.

2. Undervisningsfunktion, der omfattede

gennemførelse af konferencer, temadag

og workshops for medarbejdere i Alkoholrådgivningen

og de to kommuner.

3. Konsulentfunktion med fleksibel

ramme, så konsultationerne efter

behov kunne arrangeres med kort varsel

og kobles sammen med allerede

fastlagte behandlingskonferencer og

koordineringsmøder.

4. Behandlingsfunktion, der omfattede

samtaleforløb bestående af indledende

samtaler med den misbrugende forælder

og/eller den ikke-misbrugende af

forældrene, forældresamtaler samt

aflastende børne- og familiesamtaler.

Sideløbende med samtaleforløbene

blev der endvidere etableret børne- og

ungegrupper.

Fælles arbejdssituation

Alkoholrådgivningens tidligere familierettede

projekter har vist, at selv store bestræbelser

for at synliggøre de forskellige

tilbud i projekterne – f.eks. via kurser, temadage,

konferencer og tilbud om konsulentbistand

til kolleger i det sociale og

sundhedsmæssige system – sjældent er

tilstrækkeligt til at fastholde mere overordnede

samarbejdsrutiner. Der skal mere

til. I forbindelse med ”Alkoholfamilien i

centrum” blev det derfor besluttet at afprøve,

om den tværfaglige samarbejdsmodel,

der kaldes ”sidemandsoplæring”,

kunne give mere stabile, langsigtede resultater.

Sidemandsoplæring er oprindeligt et

håndværkerbegreb, der dækker over, at

Alkoholfamilien i centrum

Projekt ”Alkoholfamilien i centrum” blev

gennemført fra 1999-2002 i samarbejde

mellem Alkoholrådgivningen i Randers,

Børne- og Ungeafdelingen i Sønderhald Kommune

og Børne- og Familierådgivningen/PPR

i Langå Kommune. Projektet var finansieret

af Den Sociale Sikringsstyrelse.

Det overordnede formål var at afprøve og udvikle

metoder til et samarbejde på tværs af

sektorer med henblik på at styrke en tidlig

og helhedsorienteret indsats over for alkoholfamilier.

Projektet og dets resultater er beskrevet i en

60 sider lang rapport, skrevet af Birte Harbo,

Birgit Bro Bahnson, Jette Jensen og Sine

Møller Sørensen. Rapporten blev udgivet i

foråret af Alkoholrådgivningen i Randers og

kan rekvireres samme sted på tlf. 87 11 00

30. Pris: 50 kr.

6

Alkoholviden.dk

· nummer 10 · 3. årgang · april 2003


» Sidemandsoplæring er oprindeligt et håndværkerbegreb, der

dækker over, at ny viden og erfaring formidles fra svend til lærling

gennem fælles arbejdssituation. «

ny viden og erfaring formidles fra svend

til lærling gennem fælles arbejdssituation.

Vi antog, at metoden ville være brugbar i

forbindelse med fælles metodeudvikling;

især ved projektteamets fælles kortlægning

af alkoholproblematikken, motivation

af familierne samt det egentlige behandlingsarbejde

direkte rettet mod alkoholmisbrugere,

deres partnere og børn.

Gensidig opkvalificering

Sidemandsoplæringen skulle åbne mulighed

for, at samarbejdspartnere fra flere

sektorer og med forskellig uddannelse og

ekspertise i gensidig respekt i praksis

kunne afprøve og forfine forskellige samarbejdskonstellationer.

Det måtte ske på

en måde, så man samtidigt sikrede, at

samarbejdspartnernes individuelle ansvarsområde,

egen professionelle kompetence

og ekspertrolle blev bevaret og tydeliggjort

over for de involverede familier

og professionelle. Afhængigt af projektopgavernes

art måtte metoden anspore

til, at samarbejdspartnere i dynamisk

samspil, på skift og efter behov kunne

veksle mellem rollerne som svend/ekspert

og lærling/praktikant.

Forventningen var, at man via denne metode

gensidigt kunne opkvalificere hinanden.

Eksempelvis ville alkoholbehandleren

erhverve ”praksisomsat viden” om

familieafdelingernes ekspertise både generelt

og specifikt i forhold til den enkelte

familie/det enkelte barn. Omvendt ville

medarbejderne fra familieafdelingerne erhverve

”praksisomsat viden” om alkoholbehandlernes

kompetencer i samtaleteknik

og metode, dels i forbindelse med

selve behandlingen, dels i forbindelse med

den forudgående afdækning af alkoholproblemer

og motivation af alkoholmisbrugeren

og dennes familie.

Projekterfaringer

Denne metode viste sig i alt væsentligt

at være frugtbar, og medarbejderne fra

både Alkoholrådgivningen og kommunerne

har oplevet processen som lærerig.

Der har været tid til at lære hinandens

faglighed og ”kultur” at kende, og

derved er der skabt grundlag for realistiske

forventninger til de enkelte institutioners

formåen og indsats. En væsentlig

erfaring var, at teammedarbejderne ikke

behøvede at være ”ens” – f.eks. med

hensyn til uddannelse og erfaringsmæssig

baggrund for at kunne samarbejde

om og med familierne. Det vigtigste var,

at der blev arbejdet inden for tydelige

rammer og med en klar rollefordeling, så

der ikke opstod tvivl om, hvem der havde

ansvar for hvad.

Generelt var familierne tilfredse med, at

familieafdelingerne og Alkoholrådgivningen

samarbejdede. Formodningen om,

at familierne ville være skeptiske over for

projektet, fordi de frygtede, at det tætte

samarbejde f.eks. kunne resultere i, at

børnene blev fjernet, viste sig ikke at

holde stik. Næsten alle involverede familier

fandt, at det tætte samarbejde var et

gode. Hovedbegrundelserne var, at det

var en lettelse ikke at skulle henvende sig

flere steder, at det blev mere overskueligt

og forståeligt, hvad det hele gik ud på, at

de fik mere selvbestemmelse og medindflydelse,

at samtalerne kunne arrangeres

med kort varsel, og at de ikke skulle vente

længe på afgørelser.

Gode råd

Samlet må projektet i det store hele kaldes

en succeshistorie, der viser, at et tæt

og koordineret samarbejde mellem amt

og kommune faktisk kan lade sig gøre – og

at gensidig viden om hinandens kompetencer

kan være et brugbart værktøj i

arbejdet med at realisere de mange gode

hensigter om det øgede sektorsamarbejde,

der så ofte anbefales som en vej til

en målrettet og helhedsorienteret indsats

over for familier med alkoholproblemer.

Men derfor er der alligevel aspekter, der

kan arbejdes videre med. Blandt de gode

råd, medarbejdere og ledere har ønsket at

give til andre, som vil indgå i et lignende

samarbejdsprojekt, er vigtigheden af ledelsesmæssig

opbakning og prioritering

af arbejdet med alkoholfamilier et gennemgående

tema. I forlængelse heraf peges

der bl.a. på, det kunne have været en

fordel at have gjort projektet mere synligt

i forhold til den øverste politiske og administrative

ledelse i kommunerne og at formalisere

samarbejdet yderligere på lederniveau.

Alkoholviden.dk · nummer 10 · 3. årgang · april 2003

7


Menneskets livsverden og misbrugets faser

Forskelle og fællestræk. Begrebet om livsverdenen er omdrejningspunkt for HMS-projektets

undersøgelse af en gruppe misbrugeres livshistorier.

Af seniorforsker Kjeld Høgsbro, Amternes

og Kommunernes Forskningsinstitut

(AKF)

Det er ikke svært at finde undersøgelser,

der tager afsæt i et enkelttilbuds

møde med de mange forskellige

brugere. Men det modsatte udgangspunkt

– at se på det enkelte menneskes

møde med det samlede system af

sociale tilbud – kan være nok så relevant. I

efteråret 2001 muliggjorde en større bevilling

fra Socialministeriet en undersøgelse

af denne karakter. Undersøgelsen

blev kaldt HMS-undersøgelsen (Hjemløshed,

misbrug og sindslidelse), og opgaven

var at undersøge det samlede tilbuds kvalitet

set i forhold til de forskellige brugergruppers

behov og livssituation. Undersøgelsen

omfattede både alkohol- og

stofmisbrugere med fokus på de dårligst

stillede.

Livsverdenens dimensioner

Mennesker er forskellige. De har forskellig

baggrund, lever i forskellige sammenhænge

og befinder sig i forskellige faser

af en personlig udvikling. Det er dette

banale faktum, der er den store udfordring

for de offentlige tilbud, som forsøger

at hjælpe folk videre i deres liv. For

hvordan sætter man disse forskelligheder

på begreb på en nogenlunde enkel

måde? I HMS-undersøgelsen blev det

livsverdensbegrebet, som kom til at

være omdrejningspunktet for en sådan

ambition.

Livsverdensbegrebet har en diakron (historisk)

og en synkron (samtidig) dimension.

Den diakrone dimension er vores

livshistorie, og den synkrone dimension er

de sociale sammenhænge, vi til daglig

færdes i. Der er tale om to dimensioner,

som altid påvirker hinanden. Vores livshistorie

bærer vi rundt på som en erindring,

der ofte bestemmer vores reaktioner på

aktuelle situationer. Og samtidig ændrer

vi på vores erindrede livshistorie, når aktuelle

begivenheder udfordrer vores forståelse

af det forgangne.

Begge dele giver vores livsverden en horisont,

som er det andet vigtige begreb i

undersøgelsen. Livsverdenens horisont er

de sociale sammenhænge, som oplevelsesmæssigt

er inden for vores rækkevidde.

Den afgrænser vores erfaringer og

vore handlemuligheder. Sociale netværk

og kommunikation med andre mennesker

udvider vores erfaringer og handlemuligheder.

Social kontakt udvider vores horisont,

som det også hedder sig i dagligsproget.

Man kan så sige, at det udvider

den på en bestemt måde alt afhængig af,

hvilke erfaringer der er tale om.

Kampen om hverdagen

I undersøgelsen har vi afgrænset os til

kun at se på en lille del af de interviewedes

livshistorie, nemlig den der starter

med, at de mærker, de har et problem. Og

vi fokuserer på den del af den aktuelle

livssammenhæng, som angår relationerne

til tidligere venner og familie, relationen

til andre mennesker med misbrug og relationen

til de forskellige tilbud. I forståelsen

for den aktuelle livssammenhæng

indgår der en del begreber knyttet til studier

af sociale netværk, men det gennemgående

tema i undersøgelsen er nok det,

man kunne kalde kampen om hverdagens

struktur. Det drejer sig dels om brugernes

forsøg på at få hverdagen til at hænge

sammen. Og dels om professionelles forsøg

på at ændre brugernes hverdagsliv i

en mere ”normal” retning, eller i hvert

fald få fjernet de værste sociale belastninger.

Livshistorien er som antydet ovenfor en

mere dynamisk størrelse, end man umiddelbart

skulle mene. Den forandrer sig

hele tiden i lyset af nye begivenheder.

F.eks. beskrev mange eksmisbrugere deres

tidligere relationer til andre med misbrug

som overfladiske. En situation, hvor

sammenholdet var uægte og solidariteten

var fraværende. Mennesker med et aktuelt

misbrug beskrev derimod ofte relationerne

som solidariske og støttende.

Fire faser

Vi måtte prøve at se på, hvorvidt de interviewedes

forskellige fortællinger om aktuelle

og tidligere livssituationer dannede et

generelt mønster. Om de havde en fælles

8

Alkoholviden.dk

· nummer 10 · 3. årgang · april 2003


» Mennesker er forskellige. De har forskellig baggrund, lever i forskellige

sammenhænge og befinder sig i forskellige faser af en personlig

udvikling. «

Titlerne på de fire rapporter er: Skjulte livsverdener,

Hænger det sammen?, Billeder fra hverdagen og Brugerne,

de professionelle og forvaltningen.

kerne, som indkredsede en udbredt oplevelse

af, hvordan misbruget udviklede sig.

Disse forsøg blev til undersøgelsens betragtninger

over misbrugets faser, sådan

som det især fremlægges i bogen Skjulte

livsverdener.

Fasebeskrivelsen af misbruget handler om

en udvikling på tre områder. Nemlig i den

pågældende persons selvforståelse og

identitet, i vedkommendes sociale relationer,

og endelig i personens forhold til de

offentlige tilbud.

I undersøgelsen opererer vi med fire faser,

hvor den første er karakteriseret af en afvisning

af, at vedkommende har et problem,

kombineret med et forhold til andre

mennesker hvor de dele af hverdagslivet,

som er knyttet til misbruget, holdes

skjult. Anden fase er kendetegnet ved, at

den pågældende nu betragter sig selv

som misbruger, overvejende har kontakt

med andre misbrugere og afviser relevansen

af at ændre på denne situation. Det er

det langvarige og evt. livstruende ”ophold”

i fase to, der giver den stærke karakter

af ”anderledeshed”, som vi forbinder

med et alvorligt misbrug. I den

tredje fase erkender vedkommende sit

misbrug og søger at komme ud af det og

de relationer, der er knyttet til det. I

fjerde fase er personen ude af misbruget

og bruger de sociale relationer og offentlige

tilbud til at holde sig fri af misbruget.

Det store spørgsmål

Set som livssituationer er de fire faser

sikkert genkendelige for de fleste. Der er

tale om fire grundlæggende forskellige

livssituationer hvad angår selvforståelse,

relationer til andre mennesker og forhold

til de offentlige tilbud.

Det store spørgsmål er derfor knyttet til,

hvorvidt disse fire livssituationer overhovedet

”er” faser, forstået som trin i et forløb.

Og hvis de er – eller kan betragtes sådan

– hvad virker så befordrende for overgangen

fra den ene livssituation til den

næste. Er der tale om en ”naturlig” udvikling,

der blot forløber med forskellig hastighed,

ligesom det kan være tilfældet

med somatiske sygdomme. Eller er der

tale om, at samspillet med omgivelserne

og omgivelsernes reaktioner bringer menneskerne

videre fra den ene fase til den

anden. Og hvis det er det sidste, er det så

muligt at tage stilling til, hvad der kræves

af de professionelle, når det drejer sig om

HMS-projektet

HMS-projektet er en større undersøgelse den sociale

indsats over for mennesker med hjemløshed,

misbrug eller sindslidelse som problem. Resultaterne

blev i foråret publiceret på AKFs

forlag i fire rapporter. Her forsøger forfatterne

at give et overblik over de sociale tilbud og at

indkredse de vigtigste aspekter af brugernes

livshistorie og hverdagsliv i samspil med den professionelle

indsats på området.

Undersøgelsen er gennemført i fem regioner i

Danmark og er udført i et samarbejde mellem

AKF, Projekt Udenfor, Bispebjerg Hospital, Center

valg af terapi, skadereduktion (harmreduction),

eller krav til mennesker med

misbrug?

Rapportens teoretiske udgangspunkt er,

at der ikke er tale om en udvikling, der

har sit eget ”naturlige” forløb, uanset

hvad man gør, men at samspillet med omgivelserne

– herunder de offentlige tilbud

– har en betydning. Opgaven har derfor

været at beskrive de forskellige modeller i

arbejdet og komme med nogle generelle

forslag til udvikling af området. Livsverdensbegrebet

er her omdrejningspunktet

for at forstå, hvordan et menneskes liv

påvirkes af (hjælpe)systemet.

Det etiske problem

Det store etiske problem – eller den store

udfordring for indsatsen – er, at en konklusion,

der går på, at der er tale om udviklingsfaser,

alle kan komme igennem, kan

komme til at lægge et alt for stort pres på

nogle, som reelt ikke har en chance for at

komme videre. Omvendt, hvis man uberettiget

dropper enhver ambition om, at indsatsen

har betydning for, at mennesker

kan komme ud af deres misbrug, så kan

man risikere, at mennesker bliver opbevaret

uden tilstrækkelig støtte til at komme

videre, fordi ingen tror på at de kan.

for Forskning i Socialt Arbejde og Formidlingscentret

Storkøbenhavn. Sidstnævnte indgår i dag

i VFC Socialt Udsatte.

Titlerne på de fire rapporter er: Skjulte livsverdener,

Hænger det sammen?, Billeder fra hverdagen

og Brugerne, de professionelle og forvaltningen.

Den sidste rapport er en sammenfatning

af den samlede undersøgelses resultater, mens

de øvrige tre rapporter beskæftiger sig med hver

sit delaspekt. Bøgerne koster 160 kr. stykket og

kan bestilles på AKF Forlaget på tlf. 33 11 58 12

eller downloades på www.akf.dk

Alkoholviden.dk · nummer 10 · 3. årgang · april 2003

9


Brugerindflydelse for de svagest stillede

Brugerdeltagelse er ikke kun for de stærke, de pæne og de mest efterrettelige borgere, som

det er nemt at komme i kontakt med.

amtsligt, kommunalt eller regionalt niveau vedtages

og udarbejdes overordnede handlingsplaner og politiske

målsætninger, der gør indflydelsen konkret og

minimerer de regionale forskelle. En del af de adspurgte

mener, at lovgivningen i for høj grad er signallovning

med for få substantielle krav. Der peges

bl.a. på muligheden for at lovfæste, at der regionalt

skal foreligge en politisk vedtaget brugerpolitik og

en tidsfæstet implementeringsplan. Og at der bør

stilles mere eksakte krav til etablering af og kompetencer

for brugerråd – både overordnet og på institutionelt

niveau.

Af socionom Ole Thomsen, VFC Socialt Udsatte

I”Den lille socialreform” fra 1998 præsenteres øget

medvirken fra brugerside som en nøgle til fornyelse

af velfærdssamfundet og en styrkelse af den

enkelte borgers ansvar og selvbestemmelse. Intentionen

om brugerindflydelse og brugerinddragelse gælder

alle samfundsgrupper og borgere, og har derfor

også været et tema i det nu afsluttede HMS-projekt,

der indgik i Socialministeriets evalueringsprogram.

Niveauer af brugerindflydelse

Undersøgelsen sondrer mellem tre niveauer af brugerinddragelse

eller brugerindflydelse, nemlig:




Det centrale politiske niveau eller den statslige

styring

Det politisk-administrative eller systemiske

niveau

Enkeltsagsniveau eller frontmedarbejder- og

brugerniveau

Der er store regionale forskelle på udviklingen i brugerinddragelse

og brugerindflydelse. Undersøgelsen

peger på, at udviklingen afhænger af, om der på

Undersøgelsen indikerer også, at der stadig mangler

interesse for brugerindflydelse blandt en del af de

professionelle. Det er bekymrende, da brugernes mulighed

for indflydelse langt hen ad vejen er overladt

til personalet på de enkelte tilbud. De barrierer, der

er til stede og den nyorientering, der er behov for

hos de professionelle har tilsyneladende både professionsbårne,

kundskabsmæssige, etiske, administrative

og personlige dimensioner.

En central opgave er at udvikle ”det gode møde”

mellem system og bruger. Der må derfor arbejdes på

at overkomme skismaet mellem ønsket om et ”herredømmefrit

rum” og den ulige magtrelation mellem

professionel og bruger. At inddrage brugerne i – og

ud over – niveauet for egen sagsbehandling, fordrer,

at man beskæftiger sig med vejen fra intention til implementering.

Politikken skabes i mødet mellem den

professionelle og brugeren – den har ikke social eksistens,

før ydelsen leveres. Der må derfor være fokus

på centrale værdier som selvbestemmelse, samarbejde,

værdighed og tryghed og tilstræbes et højt

informations- og kommunikationsniveau, hvor der

ydes en særlig indsats for at give brugeren et relevant

beslutningsgrundlag.

Brugerorganisering og netværkssamfund

Brugernes egne organisationer griber ønsket om indflydelse

meget forskelligt an. Dels har det betydning

10 Alkoholviden.dk

· nummer 10 · 3. årgang · april 2003


HMS-projektet

HMS-projektet er en større undersøgelse af den sociale indsats over for mennesker med hjemløshed, misbrug eller sindslidelse som problem.

Resultaterne blev i foråret publiceret på AKFs forlag i fire rapporter. Her forsøger forfatterne at give et overblik over de sociale tilbud

og at indkredse de vigtigste aspekter af brugernes livshistorie og hverdagsliv i samspil med den professionelle indsats på området.

om deres selvforståelse er mere eller mindre præget

af oppositionelle eller konsensuselle tilgange til samarbejdet

med offentlige myndigheder, dels spiller begrænsede

ressourcer – eller usikkerhed på hvad de

kan/skal inddrages i og hvordan – en rolle. Det har

også betydning, om organisationen lægger vægt på

netværksdannelse, gensidig støtte og vidensdeling

frem for styring, selvforvaltning og indflydelse. Det

tyder på, at brugerorganisationer har potentiale til at

spille en større rolle og være med til at udvide grænserne

for brugerindflydelse på behandlings- og serviceområdet.

De mest ressourcesvage brugere repræsenteres

sjældent af eller er aktive i brugerorganiseringer

og brugerråd. Den ringe organisering af mennesker

med alkoholmisbrug bunder bl.a. i, at alkoholmisbrug

ofte er et skjult problem, at alkoholbehandling

ikke i særlig grad er institutionaliseret og at tilbud

målrettet de dårligst stillede, fx forsorgshjem og væresteder,

pga. en vis mangel på stabilitet har svært at

få etableret et velfungerende bruger- eller beboerråd.

Et overordnet perspektiv kan være en diskussion af

regelbaseret styring over for brugerindflydelse som

et udtryk for netværksstyring. Netværksstyring antages

at give brugerne større ansvar og muligheder for

at deltage, idet den baserer sig på dialog og samarbejde

mellem offentlige, private og frivillige aktører.

Der er tale om en gensidig afhængighed eller om styring

gennem en proces frem for gennem en institution.

Organisationsprincippet er det selvorganiserede

samarbejde mellem aktører, der finder sammen i netværk,

ofte på tværs af grænsen mellem det offentlige

og det private. Styreformen er i princippet horisontal,

men spørgsmålet er i denne sammenhæng, hvad der

skal til for at mennesker med misbrugsproblemer har

reelle muligheder for at indgå i det, der kan betegnes

som ”en dialogbaseret forhandlet konsensus”?

Anbefalinger

Der er redegjort for HMS-projektets anbefalinger i

rapporterne, men i meget korte træk relaterer de sig

til førnævnte forskellige beslutnings- og forvaltningsniveauer:

I forhold til statslig styring og regulering anbefales

det at styrke brugernes indflydelse i det lovforberedende

arbejde, i politikudviklingen på området og i

overordnede prioriteringer. Det kan bl.a. foregå via

brugerundersøgelser, øget høring af interesseorganisationer,

øget brugerdeltagelse og gennem fortsat

støtte til brugerorganisering.

I forhold til det politisk-administrative eller systemiske

niveau anbefales øget brugerdeltagelse i dialogfora,

koordinationsudvalg og samarbejdsudvalg

med amts- og kommunalpolitikere. På administrativt

niveau kan brugerne inddrages i samarbejdsorganer,

hvor de kan samarbejde med pårørende, brugerorganisationer

og social- og sundhedssektoren om at tilrettelægge

indsatsen.

I forhold til den individorienterede indsats på tilbudsniveau

– i dialogen mellem bruger og professionel, i

brugerråd og husmøder, i sociale- og behandlingsmæssige

tilbud og i samarbejdet mellem de involverede

parter – kan brugerinddragelse styrkes ved at

tilbuddene tilrettelægges, så der tages hensyn til det

enkelte menneskes udviklings- og livsfase, og de sociale

sammenhænge vedkommende er en del af.

I udmøntningen af de sociale og sundhedsmæssige

tilbud i forhold til den enkelte bruger anbefales det

bl.a. arbejde for at:






reducere de regionale forskelle

styrke sociale værdier som værdighed, autonomi

og tryghed

uddanne aktørerne i at arbejde med brugerindflydelse

og i at overvinde kundskabsmæssige,

administrative og personlige barrierer

etablere et tilstrækkeligt og velfungerende samarbejde

indrette tilbud til brugerne frem for at forsøge at

tilpasse brugerne til de eksisterende tilbud

Afslutningsvis vil jeg minde om, at brugerinddragelse

ikke kun er for de stærke, de pæne og de mest efterrettelige

brugere, som det er let at komme i kontakt

med, hvilket jo understreger det store udviklingspotentiale

i det fortsatte arbejde på alle niveauer. Helt

aktuelt ville det være klædeligt for de sociale serviceog

behandlingstilbud med en lidt højere bundgrænse

for det acceptable og et lidt højere ambitionsniveau

for brugerindflydelsen for de svagest stillede.

Se også artiklen side 8-9.

» Den ringe

organisering af

mennesker med

alkoholmisbrug

bunder bl.a. i, at

alkoholmisbrug

ofte er et skjult

problem. «

Alkoholviden.dk · nummer 10 · 3. årgang · september 2003

11


BOGUDGIVELSER

Med hjerte og forstand

Inger Thormann og Charlotte Guldberg har

i en årrække været ansat som henholdsvis

psykolog og forstander på Skodsborg Observations-

og behandlingshjem, hvor man

bl.a. tager sig af børn fra misbrugsfamilier.

De to har flere udgivelser bag sig og har nu

skrevet en bog med titlen Med hjerte og

forstand. De tidlige anbringelser. Her skriver

de om den gruppe af små børn, der meget

tidligt i livet udsættes for omsorgssvigt

på grund af forældrenes misbrug eller psykiske

sygdom, og som derfor skilles fra forældrene.

Blandt de spørgsmål, forfatterne tager op, er: Hvordan tilgodeser man disse

meget sarte børns tarv og giver dem tryghed og tillid til nye mennesker, der nu

er deres nærmeste omsorgspersoner? Hvordan opretholder man samtidig kontakten

mellem det enkelte barn og dets familie, og skaber kontinuitet i barnets

tilværelse? Og hvor står den professionelle hjælper i alt dette?

Bogen byger til dels på en efterundersøgelse af de 40 børn, der blev udskrevet

fra Skodsborg Observations- og behandlingshjem i 1986-87.

Inger Thormann og Charlotte Guldberg: Med hjerte og forstand. De tidlige anbringelser.

Illustreret af Ib Spang Olsen. Hans Reitzels Forlag, 354 sider, 295 kr.

World Drink Trends 2003

Ny udgave af den lille bog med data for alkoholforbruget

(spiritus, øl, vin og sammenlagt) i 58 lande.

Det største afsnit i bogen består af nationale oversigter

(tal og grafer) og dækker perioden 1961-2001.

Desuden rummer bogen tværnationale oversigter

over både samlet forbrug, forbrugets art og forskydninger

i forbruget. Endvidere oversigter med produktionstal,

oplysninger om afgifter, forbrug af ikke-alkoholiske

drikkevarer m.v.

World Drink Trends 2003: Commission for Destilled Spirits/ World Advertising

Research Center, 184 sider. Pris i Danmark: ca. 500 kr. Kan bestilles i boghandlen.

Nede at vende

Huset er titlen på en lille bog om

mennesker der har været nede at

vende, som undertitlen lyder. Her

fortæller 15 mænd og kvinder om

deres personlige erfaringer med alkoholproblemer,

enten som misbrugere

eller pårørende. De har alle

haft deres gang i Huset, et være- og

aktivitetssted i Herning, som blev

oprettet for 20 år siden og er tilknyttet

den forbyggende forening

Ring i Ring.

De 15 personers fortællinger står

uden kommentarer og tolkninger fra

professionelle. Dog er bogen forsynet

med en kort indledning om Huset

og dets funktion af socialrådgiver

Niels Christensen, der er

stedets daglige leder.

Linda E. Lund: Huset – mennesker

der har været nede at vende. Udgiver:

Huset. Tryk: Poul Kristensen

Grafisk Virksomhed. 90 sider, 100

kr. Kan bestilles hos udgiveren på

tlf. 97 22 45 97.

12

Alkoholviden.dk

· nummer 10 · 3. årgang · april 2003


» Flere mener, at berusede mennesker handler mere impulsivt, og

at det kan få konsekvenser for selvmordsadfærd. «

Selvmordsadfærd og alkohol

Selvmordsadfærd er kraftigt overrepræsenteret blandt alkoholmisbrugere. Årsagerne er ikke ganske

klarlagte, men de senere års forskning peger samstemmende på en række – meget forskellige – faktorer.

Af mag.art. i psykologi Annalise Kongstad,

VFC Socialt Udsatte. Tema: Alkohol

Forskning om forbindelser mellem alkohol

og selvmordsadfærd (først og fremmest

selvmordsforsøg og selvmord, men det

kan også være tanker og trusler om selvmord)

går langt tilbage i tiden. Igen og

igen er der blevet påvist en overrepræsentation

af selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere.

Forskningens fokus har derfor

i de senere år flyttet sig fra konstateringen

af denne overrepræsentation til de

bagvedliggende årsager. Sammenhængen

er fortsat ikke ganske klar, men der har

vist sig nogle faktorer, som der er udbredt

enighed om har væsentlig betydning.

Depressioner er udbredte

De resultater, der findes nu, viser, at det

er vigtigt at være opmærksom på, om en

alkoholmisbrugende person har en psykisk

lidelse. Først og fremmest depressioner

ser ud til at spille en rolle. Mange

undersøgelser finder, at mellem 2/3 og

3/4 har en psykisk sygdom. Enkelte

undersøgelser finder endog, at andelen

ligger helt oppe omkring 90 %. Andre faktorer,

der ser ud til at have en indflydelse,

er tab af vigtige personer, arbejde eller

andre væsentlige holdepunkter i livet. Det

er altså tale om, at såvel psykiske som sociale

forhold kan have en indflydelse på

selvmordsadfærd.

måde, at den påvirkede person i et øjebliks

impulsivitet griber til en drastisk delse på risikoen for, at en alkoholmisbru-

De forskelligartede forhold, der har indfly-

handling, som måske ikke er så alvorligt ger begår eller forsøger at begå selvmord,

ment, eller hvis følger ikke kan overskues. kræver en forudgående grundig afdækning

af alle personens væsentlige proble-

Dels i den forstand, at alkohol har en forstærkende

virkning, hvis der bruges en eller

anden form for piller som selvmords-

kan iværksættes.

mer, for at et effektivt behandlingsforløb

middel. Det kan betyde, at en handling,

som måske ikke er tænkt som et alvorligt Det er ikke kun behandling af alkoholmisbrug

og psykiske forstyrrelser, der er vig-

forsøg på selvmord, kan få fatale konsekvensertig

for at forhindre selvmord. Det er også

nødvendigt med opfølgning og efterværn

Opfølgning og efterværn

for at sikre, at der ikke kun sker behandling

af ét af en persons problemer. Samar-

Nogle undersøgelser viser, at ikke alle

alkoholmisbrugere får den optimale behandling

i forhold til at forebygge selvlede

er derfor også vigtigt.

bejde omkring det samlede problembilmordsadfærd.

De, der er psykisk syge, får

ikke altid den psykiatriske behandling, de Referencer: Artiklen bygger på et større

har brug for, og de, der kommer på en litteraturstudie af forfatteren med ca. 45

skadestue i forbindelse med et selvmordsforsøg,

får heller ikke altid den behand-

på VFC Socialt Udsatte, tlf. 33 17 09 00.

referencer. Kontakt evt. Annalise Kongstad

ling, de har behov for.

Se også fakta-boxen her på siden.

Selvmordsadfærd

Det er kendt fra såvel forskning som behandling, at der er en sammenhæng

mellem forskellige former for misbrug og selvmordsadfærd. Som en del af et

bredere forebyggelsesinitiativ sætter ”Referencegruppen til forebyggelse af

selvmord og selvmordsforsøg” fokus på misbrugets betydning ved en konference,

som afholdes den 22. oktober i Odense. VFC Socialt Udsatte har været

med i konferencens planlægningsgruppe på alkoholområdet.

Se www.alkoholviden.dk under Kalender.

En anden faktor, som forskere har interesseret

sig for, er impulsivitet. Flere mener,

at berusede mennesker handler mere impulsivt,

og at det kan få konsekvenser for

selvmordsadfærd. Dels forstået på den

Annalise Kongstad har udarbejdet et mere omfattende litteraturstudie i forbindelse

med konferencen i Odense. Studiet vil være tilgængeligt på:

www.alkoholviden.dk ultimo oktober.

13

Alkoholviden.dk · nummer 10 · 3. årgang · april 2003


DNU

DNU, der har bestilt og finansieret rapporten, er etableret på basis af De frivilliges Netværk mod Misbrug.

Formålet med DNU er at skabe et bredt fagligt forum med henblik på at udvikle en national kompetenceudviklingsstrategi

– herunder offentligt anerkendte uddannelser – inden for rusmiddelområdet. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har bevilliget midler til første fase af DNUs arbejde. Læs mere på www.dnu-a.dk

Uddannelsesbehovet på rusmiddelområdet

Arbejdet bliver aldrig bedre end arbejderne selv. En ny rapport fra CASA dokumenterer det store

behov for en differentieret kompetenceudvikling på rusmiddelområdet.

Af temaleder Peer Aarestrup, VFC Socialt Udsatte

Det Nationale Udviklingsforum for afhængighed

(DNU) bad i januar 2003 Center for Alternativ

Samfundsanalyse (CASA) om at belyse rusmiddelområdet

ud fra en uddannelsesvinkel. Opgaven

var at undersøge, hvad aftagermiljøerne mener, der

fremover er behov for af kvalifikationer og kompetencer

på rusmiddelområdet. Rusmiddelområdet dækker

her forebyggelse, behandling, efterbehandling og omsorg,

planlægning i forhold til stof- og alkoholmisbrug

samt misbrugsproblemer på arbejdspladser.

rusmiddelområdets forskellige faglige temaer på de

sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske erhvervsuddannelser,

som i dag er hovedleverandører af medarbejdere

inden for misbrugsfeltet. Det gælder såvel vidensmæssigt

som på det etiske/holdningsmæssige

plan. Kun i politiets og kriminalforsorgens uddannelsesbekendtgørelser

indgår der specifikke krav om

rusmiddelfaglig viden.

Det konstateres dog også, at bl.a. de socialfaglige

grunduddannelser opererer med kompetenceudvikling

på mere tværgående områder som systematisk

dokumentation, samtaleteknik og holdningsarbejde.

» Undersøgelsen er et forsøg

på at forstå og beskrive, hvad

der fagligt og menneskeligt

kræves som aktør på rusmiddelområdet.

«

Undersøgelsen er et forsøg på at forstå og beskrive,

hvad der fagligt og menneskeligt kræves som aktør

på rusmiddelområdet, og den opregner nogle centrale

problemer og dilemmaer, som det er nødvendigt at

forholde sig kvalificeret til rent uddannelsespolitisk

og planlægningsmæssigt. Det gælder ikke mindst i

relation til en evt. etablering af nye

uddannelser på området, men også i

forbindelse med de faglige krav til

kvalifikationer og kompetencer, der

allerede nu kræves i praksisfeltet,

dvs. på kommune- og amtsniveau og

i institutionerne.

Metodisk har CASA valgt at bygge undersøgelsen på

en kombination af indsamling af skriftlig dokumentation,

nøglepersoninterview med væsentlige aktører

på området samt nogle fokusinterview.

Grunduddannelsesniveauet

Et centralt element i undersøgelsen har været at

undersøge, om en stribe eksisterende, relevante

grunduddannelser i tilstrækkelig grad modsvarer

rusmiddelområdets kompetencebehov.

En ikke overraskende, men meget væsentlig konklusion

er, at der ikke sker en systematisk indføring i

Men i praksis er erfaringen, at de nyuddannede ikke

er rustede til at løfte opgaver i relation til mennesker

med misbrug, og der er således et tydeligt behov for

et kompetenceløft på grunduddannelsesniveau. Der

er imidlertid ikke opbakning blandt de interviewede

til en selvstændig grunduddannelse på området. Rusmidler

og misbrug skal i stedet, vurderes det, indgå

som temaer i det eksisterende uddannelsessystem,

således at de studerende på en række uddannelser

opnår et grundlæggende kendskab til feltet. Denne

grundviden skal omfatte: basisviden om rusmidler og

misbrug, årsager og konsekvenser af misbrug, metoder

og behandlingsformer samt kendskab til rusmiddelområdets

infrastruktur. Endvidere vil der være behov

for kompetence inden for systematik og

dokumentation, ligesom der peges på, at området

rummer en etisk/holdningsmæssig dimension.

Efter- og videreuddannelse

Efteruddannelse og videreuddannelse (på diplom og

masterniveau) menes at kunne spille en særlig rolle

ved at skabe rum for refleksion, fordybelse, erfaringsdannelse

og nye relevante kompetencer på rusmiddelområdet.

Og at der rent faktisk er et stort uddannelsesbehov

også på dette niveau, er tydeligt nok.

Det er straks vanskeligere at tegne et samlet billede

af, hvilke mere specifikke efter- og uddannelseskom-

14 Alkoholviden.dk

· nummer 10 · 3. årgang · september 2003


Jonas K. Lindholm & Claus B.

Olsen: Kompetence- og uddannelsesbehov

på rusmiddelområdet

– en indledende

undersøgelse. CASA 2003.

petencer, der er brug for. Det hænger ikke mindst

sammen med, at de mange aktører på området typisk

både har forskellige opgaver og i høj grad også forskellige

indfaldsvinkler til rusmiddelfeltet. Ser man fx

på amterne, der som bekendt har behandlingsforpligtelsen

efter Sygehuslovens § 16, efterspørges der logisk

nok behandlingsfaglig viden og kompetencer, der

knytter sig hertil. Men nøjagtig hvilken viden, der ønskes,

er afhængig af, hvilke behandlingstilgange man

har i netop det amt.

Tilsvarende har kommunerne ansvaret for efterbehandling

og social opfølgning, og det præger den type

kompetencer, der efterspørges her. Også i kommunerne

er der dog en stor variation i de mere specifikke

ønsker – helt parallelt med, at omsorgsforpligtelsen

administreres meget forskelligt både

strukturelt og i indsats. Endnu mere broget bliver billedet,

når man ser på ønsker og krav fra de øvrige aktører

og aftagermiljøer, herunder arbejdspladser og

virksomheder, hvor fordringerne kan spænde fra

snart sagt ingenting til krav, der modsvarer en veluddannet

kommunal misbrugskonsulents. Eller som det

hedder i det afsluttende kapitel, så er ”strategierne,

ønskerne og behovsvurderingerne forskellige – på

samme måde som aktørerne, opgaverne og faggrupperne

er det”.

Konklusion og anbefalinger

Rapporten konkluderer således, at det på baggrund

af undersøgelsen ikke er muligt at pege på et behov

for en enkelt, samlende videreuddannelse på rusmiddelområdet.

Tilsvarende er det heller ikke muligt at

vurdere, om en bestemt faggruppe eller andre – fx frivillige

eller ex-misbrugere – har et særligt stort efterog

videreuddannelsesbehov, eller i hvilket omfang de

nuværende uddannelsesmuligheder kan dække efterog

videreudannelsesbehovet på rusmiddelområdet.

Der er således fortsat meget, vi ikke ved, og rapporten

betegner da også sin egen undersøgelse som

”indledende”. Men nogle klare anbefalinger kommer

til slut. Her opfordres der bl.a. til et øget samspil

mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser

med fokus på læringsformer og behov, idet det understreges,

at: ”Efter- og videreuddannelse må tage afsæt

i, hvad der foregår på rusmiddelområdets forskellige

institutioner, og hvilke muligheder, ønsker og

barrierer for læring, der eksisterer her”.

Videre fremhæves det, at det institutionernes uddannelsesplanlægning

trænger til løft med henblik på at

sikre sammenhæng mellem arbejdspraksis, læring og

kompetenceudvikling. Og endelig anbefales det at tilvejebringe

et vidensgrundlag om det samlede antal

medarbejdere, der er beskæftiget inden for rusmiddelområdet,

og deres faglige baggrund og ansættelse.

”Arbejdet bliver aldrig bedre end arbejderne selv”, citeres

det et sted. Det kunne næsten stå som motto for

hele problemstillingen på rusmiddelområdet omkring

det fortsatte behov for en øget og differentieret kompetenceudvikling,

hvor uddannelsesmulighederne matcher

de faktiske behov, medarbejderne i marken har.

NYT FRA FORSKNINGEN

Hjemløse dør tidligt

Hjemløses risiko for at dø i utide er dødsraten hos de unge hjemløse var

fire gange så stor som gennemsnitsdanskerens.

Det viser en dansk kommende med undtagelse af mord.

øget for samtlige dødsårsagers ved-

undersøgelse, der blev offentliggjort Blandt de hjemløse på de to herberger

var der en høj andel af sindsli-

i juli-nummeret af tidsskriftet British

Medical Journal. Bag undersøgelsen dende, mennesker med en traumatisk

opvækst, kriminelle og

står psykiaterne Merete Nordentoft

og Nina Wandall-Holm. De har studeret

750 hjemløse, som i årene 1991- Artiklen har titlen: 10 year follow up

misbrugere af alkohol og stoffer.

92 opholdt sig på to herberger i København,

og ti år senere undersøgt, hostels for homeless people in

study of mortality among users of

hvordan det gik dem. De unge i alderen

15-34 år havde den højeste dø-

downloades på adressen

Copenhagen. Den kan købes eller

delighed. Statistikken fortæller, at www.bmj.com.

Alkoholviden.dk · nummer 10 · 3. årgang · september 2003

15


Fra Tema Aklohol

Udfordringer i forebyggelsesarbejdet

Der skal mere til end oplysning, når det gælder forebyggelse af misbrug blandt marginaliseringstruede

unge. Udviklingen af et fælles sprog er måske første skridt.

Af temaleder Peer Aarestrup

I de senere år har udtryk som

livsstil, livsstilssygdomme og

det personlige ansvar præget

forebyggelsespolitikken. Det

gælder også inden for alkoholområdet.

Landsdækkende alkoholkampagner

har koncentreret

sine generelle budskaber om

familien og den enkeltes alkoholforbrug,

og forældrenes ansvar

for næste generations

drikkevaner er gang på gang

blevet fremhævet.

Det er hævet over en hver tvivl,

at forbruget blandt danske

unge er rekordhøjt. Og også, at

et højt alkoholforbrug i de unge

år kan have skadelige konsekvenser

for det sociale liv og fx

hindre et fornuftigt forløb i

skolen. Det var en af afdøde

Finn Hardts store fortjenester

at gøre opmærksom på den

kendsgerning og dens betydning

for et senere uddannelsesforløb.

I lektor Bente Jensens artikel

her i bladet bliver vi præsenteret

for en anden sammenhæng,

som vender lidt op og ned på

det hele uden derfor at diskvalificere

de generelle tiltag på

forebyggelsesområdet.

Bente Jensen retter blikket

mod de virkeligt marginaliseringstruede

unge, for hvem et

storforbrug af alkohol spiller

sammen med alt muligt andet

end ”livsstil”. Det drejer sig om

socialt utilpassede unge, som

har dårlig voksenkontakt, ringe

netværk blandt jævnaldrende

og lav selvfølelse. Det er ikke

viden om rusmidler og sundhed,

de savner. Men selvtillid,

støtte og oplevelsen af at mestre

tilværelsen. Det er kærnegruppen

af marginaliseringstruede

unge, som socialoverlæge

Peter Ege så tit har sagt.

De udgør kun en brøkdel af de

unge, men kommer til at veje

tungt i de offentlige budgetter.

Flere kommuner er klar over, at

alkoholproblemer ikke er individuelle

livsstilsfænomener, som

man kan forebygge alene gennem

oplysning. Der skal mere

til, først og sidst et gedigent,

grundlæggende socialt arbejde,

som har sin baggrund i en accepteret

og nøje tilrettelagt

strategi.

Disse kommunalforvaltninger

identificerer sammen ”et fælles

sprog” som grundlag for den

lokale sundheds- og socialindsats.

Dermed er basis lagt for

både en samlet forebyggelsespolitik

og en vedtagen rusmiddelstrategi,

hvor man anlægger

et helhedsblik på borgerens

livssituation. Og hvor det offentlige

spiller sammen, fordi

personerne bag taler og agerer

ud fra en fælles forståelse og

koordinerer deres handlinger.

Måske er udviklingen af et sådant

fælles sprog et sted at

starte, når der skal tænkes

forebyggelse i kommunerne.

Måske skal der mere systematisk

metodeudvikling til for at

professionalisere strategien.

Eller måske skal der tænkes i

helt andre baner. Et synes i al

fald klart: Nemlig at systemets

tunge forvaltningsstrukturer

ikke umiddelbart synes gearet

til håndtere de sammensatte

misbrugsproblemer, der karakteriserer

de marginaliseringstruede

unge i vores samfund.

TEMA: ALKOHOL

VFC

socialt udsatte

Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra VFC Socialt Udsatte. Tema: Alkohol

More magazines by this user
Similar magazines