Udenlandske kvinder i prostitution - Socialstyrelsen

Prostitueredes sociale og personlige baggrund
Prostitueredes sociale og personlige baggrund
være et våben. Med det skulle jeg nok få mændene ned med nakken,
hævne mig på alle de dumme svin som Børge, og behandle dem som
han havde behandlet mig og Eva. Gud fri mig vel, hvor var jeg naiv.
Den eneste jeg virkelig fik ned med nakken, var mig selv!” (Siwens,
1998).
I bogen ”Hustler” fortæller Odile Poulsen om hvordan hun som barn
blev seksuelt misbrugt af sin far og gennem hele sin barndom hadede
mænd. Som voksen kobler hun følelserne fra sin seksualitet og eksperimenterer
med S/M.
Hun var omkring 5-6 år da hendes far gentagne gange misbrugte hende.
I sin selvbiografi har hun valgt at fortælle sin historie indirekte:
”Hun elskede sin far, hun var også bange for ham, men når han
var glad og ikke slog moren og broren, så elskede hun ham. Han slog
aldrig hende. Hun var hans prinsesse – hans ”kleinchen” … Når han
lægger sin store hånd over hendes mund for at ingen skal høre hendes
gråd, tror hun at hun skal kvæles. Faren havde ingen grænser. Han
havde ingen grænse for hvor gal han kunne blive, hvor voldsomt han
ville slå, hvor jaloux han blev, hvor meget han ville drikke, hvor mange
kvinder han ville nedlægge, hvordan han ville have sex med sin lille
pige, hvor megen magt han ville opnå. Derfor kunne han heller ikke se
at pigen havde en grænse. Der var ingen måde han ikke kunne have
sex med hende på – alt det han kunne gøre med en kvinde, gjorde han
med hende. Der var intet sted på hendes krop som han ikke trængte
ind i. Der var ritualer og remedier til at stille hans lyst. Til gengæld var
han generøs med ting, han købte gaver til hende – som hun tog imod”
(Nikki, 2000).
Mere end en tredjedel af kvinderne i en lille dansk undersøgelse
blandt stofmisbrugende kvinder i prostitution havde været udsat for
seksuelt misbrug i deres barndom – af familiemedlemmer eller bekendte
31 . I internationale undersøgelser om stofmisbrugende gadeprostituerede
ligger antallet af kvinder der har været udsat for seksuelle
overgreb, generelt noget højere 32 .
Der er dog grund til at advare mod entydigt at sammenkoble krænkelse
af grænser og prostitution, fordi det blænder for at se andre motiver
til prostitution. I en række udenlandske undersøgelser har omkring
halvdelen af kvinderne i prostitution ikke været udsat for krænkelser
af deres grænser i barndommen 33 . Skandinavisk forskning finder samme
tendens. I en undersøgelse fra 1983 har 40 % af de prostituerede
været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, mens 60 % ikke har.
I en anden undersøgelse – fra 1999 – har cirka halvdelen af de interviewede
kvinder (22) været udsat for seksuelle overgreb som børn, mens
den anden halvdel ikke har 34 . Grænsekrænkelser som omsorgssvigt og
seksuelle overgreb i barndommen er blot én forklaring på at en kvinde
vælger at gå ind i prostitution.
Marginal position i samfundet
Adskillige undersøgelser viser at mange af kvinderne havde en social
marginalposition i samfundet allerede før de debuterede i prostitution
35 . Massageklinikundersøgelsen underbygger dette idet langt de
fleste af kvinderne kun havde en uddannelse fra folkeskolen. Op mod
halvdelen havde ingen kompetencegivende uddannelse. Tre ud af fire
havde ikke arbejde ved siden af prostitutionen. Dem der havde arbejde,
havde oftest ufaglært arbejde eller jobs der kun forudsætter en kort
uddannelse, f.eks. en social- og sundhedsassistentuddannelse. I mange
tilfælde var kvindernes arbejdsmarkedstilknytning desuden meget løs.
De var f.eks. vikarer, tilkaldevagt eller lignende 36 .
”Man bør ikke undervurdere at for mange af dem der rekrutteres
til prostitution, er det muligheden for en høj indtjening der er motiverende.
Derfor kommer man ikke uden om at se rekrutteringen til
prostitution i sammenhæng med de økonomiske og sociale vilkår der
gælder for den gruppe af kvinder der er særlig udsat for at gå ind i prostitution.
Det bør derfor overvejes at hæve den sociale standard generelt så motivationen
for at prostituere sig forringes. Det drejer sig blandt andet
om generelt at forbedre uddannelses-, job- og karrieremuligheder for
hele den gruppe af unge og yngre kvinder der i dag står nederst i det
sociale hierarki. En række nyere tendenser i socialpolitikken peger faktisk
i den modsatte retning: Loftet over kontant- og starthjælpen; unge
kontanthjælpsmodtagere under 25 år har fået nedsat deres i forvejen
lave hjælp efter seks til ni måneder på kontanthjælp; og den i forvejen
knappe hjælp kan nedsættes med en tredjedel i 3 eller 20 uger hvis en
person udebliver fra en samtale eller et tilbud” (Anja, prostitueret og
48 49