ØSTFYNS MUSEER Arbejdsplan 2009 - Kerteminde Kommune

ØSTFYNS MUSEER
Arbejdsplan 2009
1

INDHOLDSFORTEGNELSE
INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................................................................ 2
INDLEDNING ............................................................................................................................................................... 4
ØSTFYNS MUSEER – VISIONER OG SATSNINGSOMRÅDER........................................................................................... 5
VISION.............................................................................................................................................................................. 5
SATSNINGSOMRÅDER........................................................................................................................................................... 5
ORGANISATIONSSTRUKTUR ................................................................................................................................................... 6
ADMINISTRATION....................................................................................................................................................... 8
PR OG MARKEDSFØRING....................................................................................................................................................... 8
IT .................................................................................................................................................................................... 8
HJEMMESIDE...................................................................................................................................................................... 9
KIOSK, BUTIK OG CAFÉ.............................................................................................................................................. 10
PRAKTISKE OPGAVER OG UDSTILLINGER .................................................................................................................. 10
MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG FÆLLESARRANGEMENTER....................................................................................... 10
SKOLETJENESTE ........................................................................................................................................................ 11
DE FIRE AFDELINGER................................................................................................................................................. 11
DELPLAN FOR NYBORG SLOT 2009............................................................................................................................ 12
UDSTILLINGER 2009 .........................................................................................................................................................12
SKOLEMATERIALE..............................................................................................................................................................12
PUBLIKATIONER ................................................................................................................................................................12
BUTIK .............................................................................................................................................................................12
ARKÆOLOGI.....................................................................................................................................................................12
ÅBNINGSTIDER 2009.........................................................................................................................................................13
DELPLAN FOR JOHANNES LARSEN MUSEET 2009...................................................................................................... 14
SAMLINGER .....................................................................................................................................................................14
BYGNINGER .....................................................................................................................................................................14
UNDERSØGELSER ..............................................................................................................................................................14
FORMIDLING....................................................................................................................................................................15
DELPLAN FOR LANDSKAB OG ARKÆOLOGI 2009....................................................................................................... 16
VISIONER FOR AFDELINGEN LANDSKAB OG ARKÆOLOGI ............................................................................................................16
AD 1) FORSKNING.............................................................................................................................................................16
AD 2) FORVALTNING ......................................................................................................................................................... 17
AD 3) FORMIDLING ...........................................................................................................................................................18
INDSAMLING, REGISTRERING, MAGASINERING.........................................................................................................................19
BYGNINGER OG UDENDØRSAREALER .....................................................................................................................................19
INVENTAR OG MATERIEL .....................................................................................................................................................19
KIOSKVIRKSOMHED ...........................................................................................................................................................20
ORGANISATION OG ADMINISTRATION....................................................................................................................................20
DELPLAN FOR KULTURHISTORISK AFDELING 2009 .................................................................................................... 21
SAMLINGER .....................................................................................................................................................................21
REGISTRERING..................................................................................................................................................................21
BYGNINGER .....................................................................................................................................................................21
UNDERSØGELSER ..............................................................................................................................................................21
FORMIDLING....................................................................................................................................................................21
2

ØVRIGE AKTIVITETER..........................................................................................................................................................22
DE LOKALHISTORISKE ARKIVER .............................................................................................................................................22
PERSONALE......................................................................................................................................................................22
3

INDLEDNING
Arbejdsplanen 2009 for det nyetablerede Østfyns Museer adskiller sig på flere måder fra
museernes traditionelle arbejdsplaner:
• Arbejdsplanen 2009 indledes med en beskrivelse af de helt overordnede visioner og
satsningsområder for Østfyns Museer i 2009, såvel som der indledningsvis bringes et
diagram over museets organisationsstruktur.
• Planen er blevet til på baggrund af en ihærdig indsats fra alle medarbejdere, og en stor del
af det praktiske arbejde er foregået i decentrale arbejdsgrupper. I bilagsmappen kan den
særligt interesserede læser få indtryk af det store arbejde, der er gået forud.
• Arbejdsplanen har et noget uensartet præg, hvad angår præcision og detaljeringsgrad, og
på nogle områder er der tale om ret løse idéer for det kommende år. Det angår især de
administrative forhold, nogle af planerne for den nyoprettede afdeling Landskab og
Arkæologi samt til dels Nyborg Slot. Derimod har delplanerne for Johannes Larsen Museet
og Kulturhistorisk Afdeling en mere traditionel form. Nogle steder, f.eks. i delplanen for
Landskab og Arkæologi, er der endvidere brugt plads på at beskrive visionerne for
afdelingen, mens disse ikke fremgår eksplicit af delplanerne for de øvrige afdelinger.
4

ØSTFYNS MUSEER – VISIONER OG SATSNINGSOMRÅDER
Vision
Visionen for det nye Østfyns Museer er at etablere et mere synligt og dynamisk museumsvæsen
på Østfyn, ”der kan profilere områdets historie, kunst, landskab og arkæologi regionalt, nationalt og
internationalt”. (Vision ”By, Land og Vand”. Østfyns Museer. 2008). For at kunne efterleve denne
overordnede vision er det ambitionen, at det fusionerede museum kan
- være en endnu stærkere aktør i opbygningen af en klar og veldefineret identitet for området.
- stå endnu stærkere fagligt og have forskningsprojekter, der kan sætte museet på
Danmarkskortet.
- opruste på formidlingssiden på alle planer – herunder også opbygge en formaliseret fælles
skoletjeneste, så museet kan udbyde en bred vifte af kulturtilbud af høj kvalitet.
- fungere som et rådgivningsorgan, der kan yde faglig og kompetent vejledning i spørgsmål om
kulturlandskabets forvaltning i bred forstand, dvs. i både forhistorisk og historisk tid.
Satsningsområder
Oplevelsesøkonomien er pt. trængt, og konkurrencen om de besøgendes gunst er hård. Hvis
Østfyns Museer skal være en central aktør på ”markedet”, må det nuværende aktivitetsniveau
hæves og indsatsen intensiveres. I 2009 vil visionen og de overordnede mål blive udmøntet i
nedenstående særlige satsningsområder:
1) Der udarbejdes en konkret vision for fyrtårnet Nyborg Slot. I forbindelse hermed indledes
sonderinger og forhandlinger med de relevante myndigheder.
2) Der tages hul på undersøgelserne af Slotsholmens arkæologi, og der udarbejdes en egentlig
forskningsplan for undersøgelsen af området.
3) Hele inspektørgruppen forfatter og udgiver i fællesskab en bog med fortællinger om Nyborg Slot
gennem tiderne.
4) Den nye afdeling Landskab og Arkæologi køres i stilling som et kompetent rådgivningsorgan for
de to kommuner og andre aktører i spørgsmål om kulturlandskabets forvaltning. Der etableres et
formaliseret samarbejde mellem afdelingen og de to kommuner.
5) Det forsøges at etablere et fælles arkæologisk beredskab for de to kommuner. I forbindelse
hermed indhentes de fornødne tilladelser fra Kulturarvsstyrelsen.
6) Vikingemuseets storstilede udstillingssatsning ”Dødeskibet” videreudvikles mod færdiggørelsen i
2010.
7) Farvergården indrettes som en ”historisk kulturcafé” med mulighed for informationssøgning,
introduktion til rundture i byen og omegnen samt aktuelle temaudstillinger.
8) Der udarbejdes en plan for den fremtidige funktion af Mads Lerches Gård.
9) Der gøres status over museernes samlinger, og der laves planer for det videre forløb (især på
Mads Lerches Gård er der et stort efterslæb). Ligeledes arbejdes der videre med planerne om at
opføre et fællesmagasin for de fynske museer.
10) Der gennemføres et samlet, storstilet formidlingsprojekt (bl.a. rettet mod skolerne) om
”Svenskerne på Østfyn 1659” (fra landgangen ved Kerteminde til slaget ved Nyborg). Dette
ledsages af udgivelsen af en bog over samme tema.
11) Formidlingsindsatsen på Johannes Larsen Museet intensiveres – bl.a. gennem opnormering
med en inspektørstilling på området.
12) Der opbygges en formaliseret skoletjeneste for det fusionerede museum, som inkluderer hele
ABM-området og andre centrale aktører som f.eks. Fjord&Bælt.
5

Organisationsstruktur
Alle er ansat ved Østfyns Museer i dets helhed, og rigtig mange arbejder – også i praksis – meget
på tværs af afdelingerne.
Forsøgsvist er hver enkelt medarbejder indplaceret i en eller flere af personalegrupperne, K, M, R,
S og T, som dækker følgende funktioner:
K: Kontor, IT, bogholderi, personaleadministration, fællesindkøb.
M: Museumsvært, kiosk, cafe, arrangementer.
R: Rundvisning, skoletjeneste, information.
S: Samlinger, registrering, undersøgelser, formidling.
T: Bygninger, sikkerhed, arealer, udstillingsteknik.
I praksis arbejder ganske mange på tværs af disse inddelinger. Nedenfor er hver enkelt
medarbejder karakteriseret ved sin hovedopgave samt evt. næsten ligestillet funktion (der er plads
til korrektion!). Weekendkustoder, løst ansat hjælp og frivillige er ikke medtaget i
organisationsdiagrammet.
Særligt på områderne R og T har der ved udvalgsarbejdet vist sig gode muligheder for at
organisere arbejdet på tværs af afdelingerne. Som tovholder for ”skoletjeneste-funktionen” er
udpeget Bodil Holm Sørensen. Som tovholder for ”bygning og teknik” er udpeget Alex E.
Christensen. Det vil såvel være muligt som ønskeligt at udpege nye tværgående områder.
Museet er fremover organiseret som følger:
6

Organisationsdiagram
Skoletjeneste
Bodil Holm
Sørensen
Bygning/teknik
Alex Enghoff
Christiansen
7

ADMINISTRATION
Journalisering af post og museumssager sker på hver af de fire afdelinger. Der skal udarbejdes og
kommunikeres fælles regler for, hvad der skal journaliseres, f. eks. korrespondance på
”dokumentniveau”. Der er således en bagatelgrænse for, hvad der skal journaliseres.
Bogholderiet samles under Käty Slot og David Mølmand Petersen, og som noget nyt får hver af de
fire afdelinger eget budgetansvar (dvs. at bogholderiet skal udarbejde et driftsbudget for
afdelingerne). Momspraksis skal gennemgås og reguleres, og revisionen er sendt i udbud.
Lønudbetaling skal ske på den mest arbejdsbesparende måde, og Gitte Strandgaard Andersen
bliver ansvarlig for lønudbetaling, personaleadministration og indkøb. Museets forsikringer og
alarmsystem skal gennemgås og trimmes om nødvendig.
PR og markedsføring
Den overordnede vision er at:
- skabe en overordnet, fælles linje udadtil
- ensrette kvaliteten af materiale, der forlader huset
- øge synligheden ved at bruge medierne aktivt (quiz’er, ”Hvad er det?”, artikelserier, etc).
- drage nytte af hinandens erfaringer
- inspiration.
Opgaver:
Der udarbejdes – i tæt kontakt med de hidtidige PR-ansvarlige – en manual, gældende for alle
afdelinger i Østfyns Museer. Samtidig skabes et netværk af kontaktpersoner ved relevante medier
samt lokale aktører (turistkontorer, campingpladser, foreninger, evt. samarbejdspartnere som f.eks.
Fjord&Bælt).
Endvidere indhentes erfaringer fra andre museer, som kan benyttes til på længere sigt at opbygge
en egentlig informationstjeneste. Det må overvejes, om der skal tilknyttes en
informationsmedarbejder, og/eller om der evt. kan hyres en ekstern konsulent for en kortere
periode. Endvidere kan udvalgte medarbejdere med fordel deltage i relevante kurser.
IT
Det fusionerede museum skal have en fælles IT-struktur. Især Kerteminde Museer skal opgraderes
på IT-fronten, så der fremover rådes over en IT-struktur, der som minimum minder om Nyborg
Museums nuværende. Nyborg Museum har hidtil fået IT-support fra kommunen og kører på
intranetsystemet Citrix. Der er forskellige scenarier for det fusionerede museum: Der er indhentet
tilbud fra forskellige IT-virksomheder, og der er taget kontakt til Nyborg Kommune for at høre
nærmere om mulighederne for at udvide Nyborg Museums løsning til det fusionerede museum. Pt.
er status uafklaret.
Indkøb af hardware og software skal fremover koordineres. Alle skal fremover benytte samme
version af MS Office, og der skal indkøbes flere programlicenser.
Behov/ønsker i Østfyns Museer:
- Fælles mailsystem (herunder også udvikling af fælles mailkultur)
- Fælles kalender (og brug af denne)
- Intranet
- Backup
- Serviceaftale angående drift og support på software og hardware (hotline)
- Indkøb af udstyr
- Hosting af hjemmeside (fortsætter hos Ziteman, Kerteminde)
8

- Adgang til kommunale data
- Udvikling af IT-kompetencer via kurser mv.
Museet har endvidere behov for en IT-ansvarlig medarbejder. Afhængig af hvilken IT-løsning der
vælges, kan det endvidere være nødvendigt at have en egentlig IT-medarbejder (evt. deltids).
Hjemmeside
Som følge af fusionen skal der udvikles en hjemmeside for det samlede Østfyns Museer. Der tages
her udgangspunkt i Kerteminde Museers hjemmeside, som er blevet udviklet i 2007-2008 i
samarbejde med Kerteminde-firmaet ”Ziteman”. Denne hjemmeside skal tilpasses strukturen i det
fusionerede museum. Lejligheden kan samtidig benyttes til at give den eksisterende hjemmeside
et grundigt serviceeftersyn. Det er ambitionen, at den nye hjemmeside kan være parat til den
kommende sæson 2009.
Hoveddomænet bliver fremover www.oestfynsmuseer.dk. Dette og relaterede domæner er allerede
reserveret. De sekundære domæner skal pege ind på hoveddomænet. Det samme skal de
nuværende domæner for de to museer.
Der etableres et formaliseret samarbejde med Ziteman med en fast kontaktperson både hos
Ziteman (Jeppe Majgaard) og på Østfyns Museer. Endvidere udarbejdes der en deltaljeret
arbejdsplan for den fremtidige udvikling af hjemmesiden (kan med fordel kan ske i nogle etaper). I
forbindelse hermed skal der arbejdes efter klare deadlines.
Internt skal der opstilles en fast procedure for, hvordan webmasteren skal modtage de
informationer, der skal publiceres på nettet.
Webmastere:
- Merete Madsen (primær)
- David Mølmand Petersen (sekundær)
Kontaktpersoner på de enkelte afdelinger:
- Johannes Larsen Museet: Anne Marie Kryger Rasmussen
- Nyborg Slot:?
- Landskab og Arkæologi: Bodil Holm Sørensen
- Kulturhistorisk Afdeling: Kurt Risskov Sørensen
Arbejdsgruppen fortsætter som hidtil og vil fremover påtage sig udviklingsmæssige og
koordinerende opgaver.
9

KIOSK, BUTIK OG CAFÉ
Den gode service bør udbygges (pæn indretning, lækker butik, god café). Det skal afklares, hvor
meget der kan gøres i fællesskab (indkøb, emballage, billetsystem), og hvilke opgaver der er så
forskellige, at de fortsat skal henhøre under afdelingerne. Endvidere skal både egne logoer og et
fælles logo synliggørelses.
Der ønskes flere frivillige Nyborg Slot og på Vikingemuseet Ladby. På slottet ønskes et
overvågningskamera, så man fra billetsalg/butik kan følge med i, om gæsterne betaler for at
komme ind.
PRAKTISKE OPGAVER OG UDSTILLINGER
En velfungerende teknisk stab er vigtig for, at hverdagen på et museum fungerer.
Staben bør udvides med en person, der kan tage sig af de praktiske opgaver f.eks. i forbindelse
med udstillinger. Medarbejderen tilknyttes Kulturhistorisk Afdeling og skal primært fungere som
udstillingstekniker. Derudover skal der fortsat være teknisk personale på alle afdelinger.
For at kunne lette arbejdet i perioder med spidsbelastning, vil det være en fordel at kunne låne
mandskab afdelingerne imellem; arbejdet kommer hurtigere fra hånden, og det styrker
fællesskabsfølelsen at arbejde sammen. For at noget sådant skal kunne fungere, kræver det god
planlægning og koordinering!
Opgaver, som med fordel fremover kan løses af en gruppe, der har de praktiske opgaver og
udstillinger som primære opgaver: Udstillingstekniske opgaver, større opgaver i forbindelse med
udenomsarealer samt opgaver af håndværksmæssig karakter.
MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG FÆLLESARRANGEMENTER
Det er ambitionen at tage det bedste fra de to eksisterende kulturer på henholdsvis Kerteminde
Museer og Nyborg Museum, så der fremover kan etableres en ny fælles kultur for den fusionerede
enhed.
Arbejdet i arbejdsgrupperne har gavnet denne proces, men det er vigtigt også fremover at have
fokus på dette område. Derfor tages der initiativ til forskellige fællesarrangementer i 2009, som kan
ryste medarbejderne endnu mere sammen. Konkret er der taget initiativ til følgende:
- Bowlingarrangement den 21. januar 2009
- Forårsarrangement på Fjord&Bælt
- Sommerarrangement (f.eks. som Nyborg Museums nuværende)
- Personaleudflugt
- Julefrokost
Trivselsgruppen fortsætter sit arbejde i 2009.
10

SKOLETJENESTE
Skoletjenestegruppen har udarbejdet en rapport: ӯstfynske Museers formidlingspolitik. Udkast
udarbejdet af skoletjenestegruppen” (se bilag). Heri lægges der op til en lang række tiltag, som
skal udmønte formidlingspolitikken i faktiske formidlingsforløb. Nedenstående gengives et kortere
uddrag af rapporten:
Nøgleord for 2009 er: Intern oversigt, formaliseret kontakt med skolerne, udarbejde målrettede
formidlingstilbud, synliggøre Østfyns Museer.
Internt skal der skabes oversigt over museets formidlingsudbud.
Eksternt skal der først og fremmes skabes en formaliseret kontakt til folke-, fri- og
gymnasieskolerne på Nordøstfyn samt de institutioner, der gennemfører læreruddannelse og
pædagogikumforløb på Fyn. Målet er at oprette og opretholde et net af fagligt ansvarlige
kontaktlærere i historie, billedkunst, almen studieforberedelse, fysik m.m. Disse skal fungere som
informationsformidlere mellem museet og skolerne samt være ankermænd i de feed back grupper,
vi har brug for på skolerne.
Skoletjenesten skal sikre en ensartet og høj kvalitet i udbuddene, som tager udgangspunkt i
skolefagenes læreplaner for de forskellige klassetrin (rundvisnings- og aktivitetsforløb,
undervisningsmateriale). De forskellige afdelingers fagpersonale udarbejder de konkrete
formidlingstiltag, der er tilpasset ovennævnte målsætning. Skolerne skal selvsagt inddrages, jf.
intentionerne om et kontaktnet.
Skoletjenesten skal synliggøre Østfyns Museer i forhold til skolerne. Dette sker gennem
ovennævnte samarbejde samt i form af en gennemtænkt markedsføring af Østfyns Museer over
for skoler og de fremtidige brugere: Eleverne. Dette skal ske i samarbejde med PR- og
markedsføringsgruppen. Det er af stor betydning, at al ekstern kommunikation fremtræder
ensartet, positivt ladet og genkendeligt.
DE FIRE AFDELINGER
På tværs af de fire afdelinger etableres et forum, hvor projekter kan drøftes og idéer udveksles
(dvs. en fortsættelse af de tidligere ”inspektørmøder” eller arbejdsgruppen ”Faglige opgaver, der
går på tværs”). Mere konkret er det hensigten, at dette forum skal benyttes til f.eks. at koordinere
formidlingsprojekter som f.eks. udstillinger og publikationer og forskningsprojekter. Også
kursusvirksomhed og projektansøgninger skal koordineres i gruppen. Det tilstræbes, at gruppen
afholder møde ca. hver anden måned.
11

DELPLAN FOR NYBORG SLOT 2009
Udstillinger 2009
I forbindelse med 350-året for Svenskekrigenes afslutning udfærdiges en udstilling i samarbejde
mellem museet og Våbenhistorisk Selskab (VS). VS tager sig af den del, der har med våben og
udrustning at gøre, mens museet står for den del, der har med selve slaget at gøre: baggrunden
for slaget, Pufendorf-stikkene, video med fortælling om slagmarkerne m.m.
Derudover er der i arbejdsgruppen, som omfatter repræsentanter fra museet, turistbureauet,
kirken, Fæstningsfonden, kommunen og Chr. II’s Gilde/Museumsforeningen, planer om følgende
tiltag:
- Udstillingsåbning og udgivelse af katalog (formentlig 20.6., men hvis Hendes Majestæt bedre kan
en anden dag, flyttes datoen)
- Gardertræf (26.-27.6.)
- Evt. kanonfestival (4.7.)
- Svensk uge (uge 28)
- Historiske rollespil (sommer)
- Historiske ture i terrænet (juni-august)
- Military Tattoo med bl.a. Prinsens Musikkorps, Kgl. Livgardes Tambourkorps, Søværnets
Tambourkorps, Garderhusarerne samt svenske og hollandske deltagere (22.8.)
- Historisk marked og børnearrangement (20.9.)
- Slots- og kirkekoncerter (sommer og efterår)
Nyborg adopterer et af Søværnets nye orlogsskibe (i forbindelse med 14.11.)
- Festligholdelse af 14.11. med bl.a. Livgarden
Endelig planlægger en historisk teatergruppe en forestilling om svenskekrigene.
Øvrige udstillinger på slottet:
Mogens Clemmensens restaurering, forår 2009. En udstilling omkring Mogens Clemmensens
restaurering på basis af de tegninger, fotografier og beskrivelser, der findes.
Formidlingsprojektet i kælderen
Der arbejdes videre på formidlingsprojektet i kælderen.
Skolemateriale
Det blev diskuteret, om det var muligt at fremstille mere skolemateriale i 2009 end det, der skal
bruges i forbindelse med 350-året for Slaget ved Nyborg. Der var i hvert fald ønske om materiale
vedr. Danehofferne også.
Publikationer
Der publiceres en bog om Nyborg Slot. Den kommer til at indeholde 9 kapitler, som fordeles
mellem forskellige forfattere.
Butik
Der var ønske om flere varer m.m. Der udfærdiges en ønskeseddel.
Arkæologi
Forventes igangsat 2009 på Slotsholmen.
12

Åbningstider 2009
Næste års åbningstider diskuteres pt. Det samme angår entrépriser. Der er ønske om at holde
åbent på slottet til og med 15.11. for at inkludere Slagets Dag. Marianne Goral Krogh tjekker med
VS, om det er i orden (udlån af genstande).
Det overvejes, om Mads Lerches Gård fremover skal have samme åbningstider som slottet. Sådan
har det været hidtil, men det behøver ikke nødvendigvis være sådan i fremtiden.
13

DELPLAN FOR JOHANNES LARSEN MUSEET 2009
Museets aktiviteter skal generelt styrkes, primært på formidlingsområdet ved oprettelsen af en
inspektørstilling (fuld tid) til supplering af museumsdirektør Erland Porsmose, der frigøres til den
overordnede ledelse med speciel fokus på museets to ”fyrtårne”, Nyborg Slot og Johannes Larsen
Museet.
Samlinger
Registrering
Den igangværende digitale registrering af museets samlinger af kunst på papir fortsættes, såvel
som arbejdet med at registrere den store Sven Havsteen-Mikkelsen skitsesamling videreføres.
Herudover vedligeholdes databaserne over Johannes Larsens, Christine Swanes og Fritz Sybergs
værker løbende.
Erhvervelser
Museet vil fremover koncentrere sin erhvervelsespolitik omkring komplettering af de eksisterende
samlinger. Ud over de tre kunstnerfamilier Larsen, Syberg og Swane og kunst med relation til
Kertemindemiljøet vil der navnlig blive lagt vægt på lejlighedsvise erhvervelser af relevante værker
af kunstnerne Havsteen-Mikkelsen og John Olsen. Desuden forventes arbejdet med at udvide den
nationale samling af ”fuglekunst” til også at rumme repræsentative udsnit af den internationale
fuglekunst indledt.
Bygninger
Johannes Larsens Hjem
På villaen afsluttes den gennemgribende istandsættelse af døre, vinduer og murværk.
Med hensyn til den løbende indvendige vedligeholdelse vil indsatsen blive koncentreret omkring
rummene i Johannes Larsens værksted.
Der indrettes en mini-biograf i ”grovkøkkenet”.
Svanemøllen fremstår nu som ”færdigrestaureret” efter de forløbne års indsats.
Udstillingsbygningerne
Der indrettes øget reolkapacitet til magasiner på ventilationsloftet (Vingen) og i stolemagasinet.
Der arbejdes på bedre lyssætning i salen og i kuppelrummet.
Haven
Navneskilte ved planter i haven suppleres.
Kloaksystemet skal omlægges de kommende år.
Inventar
Der indkøbes klapstole til publikum. Det forsøges atter at indhente sponsorstøtte til nye stole til
koncertsalen.
Undersøgelser
• Forundersøgelserne til den store udstilling om ”Dagens Vejr – nærværets kunst” vil blive
gennemført.
• Erland Porsmose vil færdiggøre arbejdet med den store Syberg-biografi.
• Mette Havsteen-Mikkelsen arbejder videre på et projekt om maleren Sven Havsteen-
Mikkelsens kunst og den nordiske identitet.
14

Formidling
Udstillinger
• ”Dansk Gobelinkunst”: 7. marts-24. maj. Medlemmerne af Foreningen for Dansk
Gobelinkunst markerer sit 10 års jubilæum med en udstilling på museet. Udstillingen
fortsætter siden til Kronborg og forventes tillige præsenteret i Skt. Petersborg.
• ”Dagens Vejr – nærværets kunst”: 29. maj-27. september. Om tre malerkoloniers opfattelse
af vejret, lyset og naturen på de tre nordvendte odder: Skagen, Kerteminde og Odsherred.
Bl.a. i et samarbejde med Sophienholm, Skagens Museum og Odsherreds Museum.
• ”Nordøstfyns Sangkor/Johannes Åbenbaring”: 2. oktober-29. november. En hyldest til
Johannes Larsen og museet sammensat af fynske kunstnere.
Publikationer
I forbindelse med særudstillingerne udsendes kataloger/publikationer med hovedvægten på
sommerens udstilling, der præsenterer ”dagens vejr” i såvel digt som billede.
Koncerter
Sensommerkoncerterne går ind i sin 20. sæson, og Birgit Tengberg planlægger naturligvis et
storslået jubilæumsprogram. Herudover arrangeres som sædvanlig 4-5 koncerter i løbet af året.
Øvrig formidling
Johannes Larsen Museet deltager med et omfattende program i Kirsebærfestivalen 2009, ligesom
samarbejdet med Kerteminde Kino og Kunstforeningen om fremvisning af ”smalle”, kunstneriske
film fortsættes.
Den nyansatte formidlingsinspektør forventes at udarbejde og gennemføre nye initiativer på
skoletjenesteområdet, ligesom museets arrangementsprogram generelt forventes styrket.
Konkret tages følgende initiativer:
• Der udarbejdes/ajourføres undervisningsmaterialer til skoleklasser, som ønsker at benytte
museet uden rundviser.
• Skoletjenestearbejdet udvikles (bl.a. med idéer og praktisk bistand fra nu pensionerede
skolelærere og pædagoger blandt museets frivillige).
• Hjemmesidens oplysninger om, hvad Johannes Larsen Museet kan tilbyde skoleklasser,
skal forbedres.
• Der udarbejdes idéer til en ugentlig rundvisning i højsæsonen specielt målrettet til
børnefamilier.
• Muligheden for iPods (eller anden teknologi) med historieoplæsning i eventyrrummet
undersøges.
Information til gæster:
• Der udarbejdes en lille folder (et foldet A4-ark) med en ganske kort tekst om Johannes
Larsen, Christine Swane mv. og med et kort over museumsområdet trykt på bagsiden.
• Fremstilling af nye informationstavler til atelieret med skematiske tegninger af
ophængningerne på de enkelte vægge.
• Billedfortegnelsen til brug i villa og værksted revideres og ajourføres.
15

DELPLAN FOR LANDSKAB OG ARKÆOLOGI 2009
Visioner for afdelingen Landskab og Arkæologi
Afdelingen Landskab og Arkæologi er en nyskabelse i forbindelse med fusionen af Kerteminde
Museer og Nyborg Museum. Afdelingen holder til på Vikingemuseet i Ladby og skal arbejde med
kulturlandskabet i bred forstand, dvs. i både forhistorisk og historisk tid. Det er den nye afdelings
hovedformål at opnå ny viden om kulturlandskabet, og der skal være en meget tæt kobling mellem
forskning, forvaltning og formidling:
1) Forskning
Den nye afdeling skal have en stærk forskningsprofil, og det er målsætningen, at der hele tiden
skal være større forskningsprojekter i gang. Samarbejdet med andre institutioner skal udbygges –
herunder især samarbejdet med universitetsverdenen.
2) Forvaltning
Afdelingen har en stor forpligtelse i forhold til kulturlandskabets bevaring. Det er udgangspunktet,
at der er behov for at have et organ, der kan give kompetent og faglig forsvarlig rådgivning om
kulturlandskabet – et behov der er særlig aktuelt efter amternes nedlæggelse. Det er ambitionen,
at afdelingen skal være det sted, hvor kommunerne og andre aktører retter henvendelse i alle
spørgsmål om kulturlandskabets bevaring. Afdelingen skal således fungere som et
rådgivningsorgan, der bl.a. kan være behjælpelig med udarbejdelsen af lokalplaner,
byggesagsbehandling, kulturmiljørådgivning, bygningsvedligeholdelse og arkæologi.
Den nye afdeling er således et bud på, hvorledes kulturlandskabsforvaltning kan løses i praksis, og
det er visionen, at erfaringerne fra den nye afdeling kan bruges til at udvikle en model for,
hvorledes kulturlandskabet fremover kan forvaltes.
Museets nødarkæologiske ansvarsområde dækker pt. kun Kerteminde Kommune. Det er
målsætningen, at området kan udvides til at dække museets samlede dækningsområde.
3) Formidling
Alle projekter og resultater skal formidles. Det er visionen at formidle til en bred vifte af forskellige
målgrupper. Vikingemuseet Ladby fungerer som afdelingens primære udstillingssted, såvel som
den fælles skoletjeneste udgår fra Ladby.
Målene for de enkelte hovedområder konkretiseres i det følgende:
Ad 1) Forskning
Det er afdelingens ambition at søsætte og være tovholder for flere større forskningsprojekter.
Afdelingen har planlagt følgende projekter, hvor også forvaltning og formidling indgår (se
bilagsmappen for en nærmere beskrivelse af de enkelte projekter):
• Munkebo som nationalt industriminde: Projektet omfatter en undersøgelse af Munkebo by i
forbindelse med Kulturarvsstyrelsens udpegning af byen og værftet som et af i alt 25
nationale industriminder. Projektet er en pilotundersøgelse, som skal belyse byudvikling og
byplanlægning efter 2. verdenskrig og skal udvikle en metode til, hvordan vi fremover kan
bevare den industrielle kulturarv. Projektet påbegyndes primo 2009.
Projektansvarlig: Mette Ladegaard Thøgersen.
• Landsbyernes kulturarv som ressource: Projektet sigter på at dokumentere landsbyernes
historiske udvikling med henblik på at kunne udnytte potentialet i denne
kulturarvsressource. Hensigten er 1) at udarbejde et digitalt værktøj, som kan benyttes af
især kommunale planlæggere (og politikere) og 2) at informere de egentlige
”kulturarvsbevarere”, nemlig de lokale indbyggere, om landsbyernes historie.
16

Registreringen digitaliseres i et geografisk informationssystem (GIS) med mulighed for
integration i de øvrige kommunale data og formidles bredt via et informationshæfte med
gode historier og illustrationer. Under forudsætning af fornøden bevilling påbegyndes
projektet i foråret 2009.
Projektansvarlig: Mette Ladegaard Thøgersen.
• Ladbyskibet i 75 år: 28. februar 2010 er 75-årsdagen for ”opdagelsen” af, at der i en høj på
Nymarksgårdens jord ved Ladby befandt sig et gravsat vikingeskib. Afdelingen vil markere
begivenheden på dagen og udgive en lille publikation med fokus på finderen, apoteker og
amatørarkæolog Poul Helweg Mikkelsen og hans udgravningsvirksomhed
Projektansvarlig: Eigil Nikolajsen.
• Vikingetiden på Nordøstfyn – vikingelandet omkring Ladbyskibet: Projektets formål er at
udforske og formidle vikingetiden på Nordøstfyn primært ud fra ønsket om at kunne sætte
fyrstegraven i Ladby ind i en bredere kulturhistorisk forståelsesramme. Allerede i
sommeren 2008 er der foretaget en udgravning af Gammel Toften ved Ladby.
I 2009 er det planen at foretage yderligere undersøgelser af Gammel Toften og/eller
Nordskov.
Projektansvarlig: Bodil Holm Sørensen.
• Dansk bevaringspolitik og -praksis de seneste 25 år (”Landsbyprojekt”): Projektet omfatter
en undersøgelse af dansk bevaringspolitik og -praksis de seneste 25 år med henblik på at
få et overblik over dette meget komplekse indsatsområde. Der tages udgangspunkt i de 24
særligt bevaringsværdige landsbyer på Fyn. Pt. afventes en rapport fra regeringens
bevaringsudvalg. Herefter defineres projektet, og det målsætningen, at det kan påbegyndes
ultimo 2009.
Projektansvarlig: Mette Ladegaard Thøgersen.
• Knogleprojekt: Projekt om bearbejdning af materialet fra udgravningen af Torvet i
Kerteminde. Projektet påbegyndes i 2009 under forudsætning af fornøden bevilling.
Projektansvarlig: Bodil Holm Sørensen.
• Forsøgsarkæologisk projekt: Fremstilling af kopi af Ladby-ankeret, der kan indgå i
”Dødeskibet”, og som forhåbentlig kan give ny viden om, hvorledes fremstillingen et anker
kan udføres i praksis. Smedningen sker på en temadag, hvor der sættes fokus på grove
vikingehåndværk.
Projektansvarlig: Bodil Holm Sørensen.
Ad 2) Forvaltning
Bevaringsarbejde
Afdelingen skal være en meget aktiv medspiller i forhold til bevaringsarbejdet (jf. visionen ovenfor).
Der skal etableres et formaliseret samarbejde mellem museet, de to kommuner og andre
eventuelle aktører. Konkret afholdes et dialog- og informationsmøde sidst i 2008, der skal danne
grundlag for samarbejdet, som skal udbygges og formaliseres yderligere i løbet af 2009.
Kommunerne får en fast kontaktperson på museet, og der aftales faste ”mødedage” med de to
kommuner – f.eks. fire gange årligt. I løbet af 2009 opstilles en model for, hvorledes kommuner,
andre aktører og museer fremover kan samarbejde om at forvalte kulturlandskabet.
Helt konkret bliver det også en stor opgave at sikre, at hensynet til kulturlandskabet bliver
indskrevet i de fremtidige kommuneplaner.
Arkæologi
Det er ambitionen, at Østfyns Museer fremover får hele det østfynske område som arkæologisk
ansvarsområde. Der arbejdes pt. på at finde en velegnet model, hvilket sker i samarbejde med
Kulturarvsstyrelsen. Allerede nu kan der dog allerede igangsættes forskningsprojekter i hele
området.
17

Udgravninger
Museets udgravninger er oftest affødt af museumsloven (dvs. forundersøgelser og nødarkæologi).
Mht. nødarkæologien er der allerede planer om opførelse af en kompressorstation til naturgas i
Mariesminde Mose, hvor opdragsgiverne er henholdsvis Kerteminde Kommune og Gastra.
Afdelingen ønsker at gennemføre følgende prøvegravninger (prioriteret rækkefølge):
- Prøvegravning på Borret, som efter traditionen er en borgbanke, og hvor en flyrekognoscering
viste, at der er en voldgrav om anlægget.
- Prøvegravning på Jøvet, hvor noget tyder på, at der er en spændende struktur, som kunne tyde
på gårdsanlæg, gravhøje eller noget helt tredje?
Ad 3) Formidling
Planer for faste udstillinger
Vikingemuseets basisudstilling justeres i løbet af vinteren (fejl på plancher, som ikke nåede at blive
rettet i 2008).
Projekter:
• ”Dødeskibet”: Der arbejdes med næste trin af basisudstillingen, ”Dødeskibet” i kælderen.
Her skal fyrstegraven genskabes, så publikum på egne krop kan opleve, hvordan det var at
være deltager i gravfølget. Der skal opstå en treklang mellem den originale skibsgrav,
oldsagerne og så endelig den genskabte grav. Gravgavernes kopiering, som kræver
ekspertbistand, kan skabe flaskehalse, men det er ambitionen, at Dødeskibet skal stå
færdigt i 2010. Publikum inviteres med til at følge processen.
• ”Vild med Viking”: ”Vild med Viking” er overskriften for den del af formidlingen, der er rettet
mod først og fremmest skoleklasser. Der er tale om et lejrskoleforløb, som tager afsæt i liv
og død på en vikingeboplads – udgangspunktet er huset på Bytoften og skibsgraven.
Projektansvarlig: Bodil Holm Sørensen.
Publikationer
- Eigil Nikolajsen: Lille populær bog i forbindelse med fejringen af 75-årsdagen for erkendelsen af
Ladbyskibet som gravskib (samme format som den Ladbybog, der blev udgivet i 2008 i
samarbejde med Nationalmuseet). 1
- Bodil Holm Sørensen: Lille populær publikation om skibets anker og dets rekonstruktion (samme
format som Ladbybogen fra 2008).
- Mette Ladegaard Thøgersen: Munkebo – et stk. dansk industrikultur (rapport).
Anden formidling
• Natur- og kulturformidling: Det er ambitionen at opbygge en formidlingstjeneste, der kan
tage sig af formidling i landskabet i bred forstand. Især er der ønsker om at kunne tilbyde
formidling på Bytoften, men også i landskabet omkring Ladby og Slotsholmen i Nyborg er
potentialet stort. Projektet er afhængig af en ekstern bevilling.
Projektansvarlig: Bodil Holm Sørensen.
• Bytoften: Museet har længe brugt kulturmindeparken Bytoften til forskellige former for
formidling. Kerteminde kommune og museet arbejder i fællesskab på at få opført en
servicebygning på området (adgang til vand og toilet mm).
Projektansvarlig: Bodil Holm Sørensen.
• Håndværksweekend: Som noget nyt skal det forsøges at lave en håndværksweekend (evt.
kombineret med et lille marked) i bededagsferien (8.-10. maj 2009). Et af de temaer, der er
på programmet, er en vikingesmed, som gerne vil lave en kopi af ankeret. Arrangementet
1 Det er planen, at småskrifter fra afdelingen fremover skal have samme format.
18

er afhængigt af ekstern finansiering, og at der til den tid er køreadgang til højen. Der
arbejdes pt. på begge dele.
• Sommerviking: I en uge af skolernes sommerferie er der planer om at gentage
sommerviking-arrangementerne på Bytoften. Sommerviking gennemføres med både
lønnede og ulønnede/frivillige instruktører. Arrangementets gennemførelse er dog
afhængig af kommunal finansiering.
• Vikingemarked: Der afholdes to årlige vikingemarkeder – et på Bytoften og et i Ladby.
Markederne appellerer til en bred målgruppe.
• Fjordens Dag: På Fjordens Dag træffes en bredt sammensat publikumsgruppe. Det
primære mål er at informere om museets virksomhed, men der er også plads til
amatørarkæologer og vikinger, som ordner oldsager og leger vikingelege.
• Amatørarkæologigruppen: Museets arkæologigruppe har ca. 25 medlemmer, som afholder
mødeaftener, ture/rejser til arkæologiske mål, arkæologiske markrekognosceringer og som
evt. deltager i mindre udgravninger. Der er ambitionen, at udbygge kontakten til
amatørarkæologerne og etablere et nationalt (evt. internationalt) netværk.
• Gravelejr: Museet samarbejder med arkæologiforeningen Harja om afholdelse af tre-ugers
udgravningslejre (i forbindelse med forsknings- og formidlingsprojektet om Nordøstfyns
vikingebebyggelse). Finansieringen hviler på delebasis mellem foreningen og museet.
• Vikingegrupperne: Museet arbejder sammen med tre vikingegrupper: Odinsvi, Fjordboerne
og Od. De to førstnævnte er håndværkergrupper, medens sidstnævnte er en kampgruppe.
Vikingerne deltager i vikingemarkederne, og der er så absolut stemning for at fortsætte
samarbejdet.
Indsamling, registrering, magasinering
Registrering
Vikingemuseet Ladby har et efterslæb på registrering af oldsager. Det er ønskeligt, at en mindre
udvidelse af medarbejderstaben i forbindelse med fusionen kan råde bod på det (sandsynligvis
fleksjob).
Erhvervelser
Der arbejdes pt. på at skaffe midler til konservering af ca. 550 genstande, som endnu ikke er
overført fra Nationalmuseet.
Bygninger og udendørsarealer
Selve etableringen af den nye afdeling og den dermed forbundne udvidelse af medarbejderstaben
medfører flere logistiske udfordringer. Flere løsninger kan komme på tale, men på længere sigt er
den mest realistiske at opføre en mindre tilbygning.
Der er planer om at opføre et servicehus ved Bytoften, så stedet kan benyttes endnu mere
fremover. Der ansøges om midler til dette projekt allerede i 2008.
Flere af de identificerede problemer med den allerede eksisterende bygning skal udbedres i 2009.
Det vil være formålstjenligt at få etableret en permanent vejadgang fra Vikingemuseet Ladbys
udstillingsbygning til området omkring højen. Arealet vest for udstillingsbygningen bør forsynes
med en låge, så adgangen til højområdet kan kontrolleres.
Inventar og materiel
Afdelingen ønsker at opruste på IT-fronten. Det er ambitionen at opprioritere anvendelsen af GIS.
Endvidere ønsker afdelingen at få øget adgang til data. Det er håbet at få adgang til relevante
kommunale data – herunder også kort. Der arbejdes på sagen pt. Alternativt må der påregnes
investeringer i både data og kort.
19

Som følge af den nye afdelings etablering kan der blive behov for at indkøbe kontormøbler og
andet udstyr.
Kioskvirksomhed
De seneste to år er der sket en kraftig stigning i kiosksalget. Det er ambitionen, at salget skal stige
yderligere. Der opsættes en ny hylde, så varerne kan præsentere sig bedre. Endvidere er det
planen at få flere varer, som sælger godt, og hvor fortjenesten er stor. Der ønskes kurser i
publikumsbetjening eller lignende for frontpersonalet.
Organisation og administration
I forbindelse med opbygningen af den nye afdeling må der forventes at være en del udfordringer af
organisatorisk karakter.
Der afholdes et afdelingsmøde hver måned og det tilstræbes, at alle tilknyttede medarbejdere
drikker formiddagskaffe sammen en gang ugentligt.
Personale
Med henblik på at skabe overblik over den aktuelle personalesituation og kunne tage hensyn til
den enkeltes ønsker fremover er der gennemført ekstra personalesamtaler i efteråret 2008
Frivillige
Der er tilknyttet en række frivillige til museet (vikingegrupper, andre aktivitetsmedarbejdere og 3-4
frivillige rundvisere). Der skal arbejdes på at få flere frivillige tilknyttet museet, så Vikingemuseet
f.eks. fremover kan tilbyde omvisninger på faste tidspunkter. Vikingemuseet vil afholde et ”åbent
hus”-arrangement med henblik på at få flere frivillige tilknyttet afdelingen allerede i 2009.
Praktikanter
Kontakten til Syddansk Universitet og Moesgård Museum udbygges med henblik på at knytte
studerende/praktikanter til afdelingen. Der er taget kontakt til studielederen på historiestudiet på
Syddansk Universitet.
20

DELPLAN FOR KULTURHISTORISK AFDELING 2009
Samlinger
Indsamling
I indsamlingspolitikken skal der i højere grad end hidtil fokuseres på det egnsspecifikke. For
Nyborgs vedkommende på færgehistorie, Storebæltsbro, funktionærbyen mv.; for Kertemindes på
skipperligbærerlaug, Amanda-myten, lokale virksomheder mv.
Generelt vil vi i højere grad bestræbe os på en aktiv indsamling, f.eks. kampagner i forbindelse
med udstillinger eller andre projekter.
Der skal udarbejdes en fælles indsamlingsplan for nyere tids genstande. Den skal tage
udgangspunkt i dels de eksisterende samlinger og dels de fremtidige formidlingsprojekter.
I Kerteminde skal der fortsat satses på købstadshistorie (i samarbejde med Byarkivet),
landbokultur (i samarbejde med de lokalhistoriske arkiver), fiskeri, tekstiler; desuden
områdetypiske ting som kunsthåndværk.
I Nyborg skal der fortsat satses på byhistorie, garnison, færgefart, broforbindelse, topografiske
malerier samt andre egnstypiske emner.
Ud over disse gammelkendte temaer skal indsamlingen fremover også koncentreres omkring
industrikultur, velfærdssamfundet og i det hele taget med et stærkere fokus på nyeste tid.
Inden for de nærmeste år betyder magasinkapaciteten dog, at indsamlingen af genstande vil blive
holdt på et forholdsvis beskedent niveau.
Magasiner
I Kerteminde indrettes et nyt, midlertidigt fjernmagasin. Efter udløbet af lejeaftalen vedr. Ladby
Mejeri flyttes de større, kulturhistoriske genstande til en lagerbygning på Vejlevangen i
Kertemindes industrikvarter.
Samtidig arbejdes der for hele museet videre med planerne om et nyopført fælles fynsk magasin
med langt mere optimale opbevaringsforhold.
Registrering
Vores nuværende samlinger skal gennemgås og registreres. Nyborg har mange uregistrerede
genstande på magasinet, Kerteminde mangler foto på de gamle registreringer.
Bygninger
I løbet af 2008-09 skal adgangsforholdene på Farvergården ændres: gangarealer og indgangsparti
skal gøres mere handicapvenlige, og kiosk med lille café samt øvrig stueetage skal nyindrettes.
Undersøgelser
De arkiv- og litteraturundersøgelser, som Lars Christensen påbegyndte i forbindelse med projektet
omkring ”Svenskerne på Østfyn”, færdiggøres og vil danne grundlag for en publikation.
I forbindelse med publikation om Nyborg Slot vil afdelingens inspektører foretage undersøgelser i
forlængelse af deres bidrag.
Formidling
Særudstillinger
I Kerteminde gennemføres fortsat 3 årlige udstillinger: en sommerudstilling på Toldboden, en
udstilling i samarbejde med lokalarkiverne på Toldboden og Årets nyerhvervelser på Toldboden
I Nyborg gennemføres fortsat 2 årlige udstillinger på MLG: Årets Fund og en sommerudstilling
(samt 2 årlige på Nyborg Slot).
2009 er 350-året for svenskekrigenes afslutning – Landgangen ved Kerteminde (31. oktober) og
Slaget ved Nyborg (14. november), og både Nyborg og Kerteminde har valgt dette tema for årets
store særudstilling (og planlægger en vifte af aktiviteter i samme anledning).
21

2009 er også udnævnt til Sportens År. Nyborg har planer om særudstilling i samarbejde med
Lokalarkivet i Nyborg. Det vil være en oplagt idé at gøre det til en fælles udstilling evt. i samarbejde
med alle lokalarkiverne.
Publikationer
I tilknytning til særudstillingerne i sommeren søges udgivet en bog om ”Svenskerne på Østfyn”.
Årsskriftet Cartha udkommer som sædvanligt i maj/juni.
Øvrige aktiviteter
Både Nyborg og Kerteminde deltager i en lang række tværgående arrangementer:
- Historiens Dag – dato i 2009 endnu ikke udmeldt.
- Bygningskulturens Dag/Arkitekturens Dag – deltagelse afhængig af tema.
- Bogmarked i Forum – såfremt der etableres en fynsk stand.
Desuden i en række regionale/lokale arrangementer:
- Fjordens Dag – Kerteminde deltager, formentlig både ved Gabet og i Kerteminde.
- Julemarked i Møntergården, Odense.
- Kirsebærfestival i Kerteminde.
Egne arrangementer:
- St. Bededag i Nyborg. Med vandretur på volden, kanonerne skyder sommeren ind, fællessang og
varme hveder i Riddersalen.
- Julemarked på Mads Lerches Gård.
- Byvandringer og vægtervandringer i Kerteminde.
- Byvandringer i Nyborg med forskelligt tema.
- Efterårsferie-arrangement: formidlingen på FG/ Johannes Larsen og MLGskal koordineres.
- Museumsskibet ”Rylen” deltager i arrangementer som træskibenes pinsetræf og Fyn Rundt for
bevaringsværdige skibe.
Desuden fortsættes samarbejdet med Husflidsmuseet i Kerteminde omkring ”Kulturstafetten”, hvor
der igangsættes nyt kulturtema og udgives periodiske aktivitetsoversigter.
De lokalhistoriske arkiver
Generelt tilstræbes det tættest mulige samarbejde mellem museet og de lokalhistoriske arkiver.
Disse er nu organiseret i to arkivsamvirker, dækkende de to kommuner.
Byarkivet i Kerteminde vil forsøge at koordinere samarbejdet, herunder stå for en slags
konsulenttjeneste, som de enkelte arkiver kan trække på, f.eks. i forbindelse med indførelse af
elektronisk registrering. I Kerteminde er der de kommende 3 år afsat ekstra midler til IT til
lokalarkiverne.
Arkivet deltager i aktivt i arkivernes faglige samarbejde såvel på landsplan som regionalt.
Endvidere er en samarbejdsaftale med bibliotekerne under udarbejdelse med henblik på
udveksling af viden og koordinering af formidlingsinitiativer.
Personale
Der tilknyttes en udstillingstekniker/håndværker til afdelingen, hvilket er en forudsætning for
planlægning af både nye særudstillinger og nye faste udstillinger på alle vore udstillingssteder.
22