Område 26 Broholm Moræneflade.qxp - Nationalpark Sydfyn

nationalparksydfyn.dk

Område 26 Broholm Moræneflade.qxp - Nationalpark Sydfyn

Broholm

Morænefl ade

Landskabskarakterbeskrivelse

og -vurdering

område nr. 26


Broholm Moræneflade

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Fotos fra registreringspunkt

Udsigt til havet, den nordlige del.

2


Broholm Moræneflade

Nøglekarakter

Bølget terræn, blandede landbrugstyper, tætte hegn langs

vejene samt hegn og bevoksede diger på store markfelter,

skovområder langs kysten, mindre til middelstore gårde

spredt i området samt husmandssteder langs vejene. Stor

kompleksitet.

Beliggenhed og afgrænsning

Broholm Moræneflade dækker et areal på ca. 4700 ha.

Den nordlige halvdel afgrænses af Hesselager Smeltevandsdal,

den sydlige del af Skårup Moræneflade. Mod

øst afgrænses området af farvandet mellem Fyn og

Langeland samt af Lundeborg Smeltevandsdal, som skærer

sig ind i området i vestlige retning. Området har en

udstrækning fra NØ til SV på godt 10 km og fra NV til

SØ på godt 5,7 km. Området er beliggende i Svendborg

Kommune.

Landskabstype

Yngre morænelandskab/Dyrket/Klasse 3

Naturgrundlag

Bogstavkode: Agf/b (Morænelandskab fra sidste istid, moræneler,

bølgede bløde bakker/jævnt faldende terræn)

Geomorfologi

Dannelsesmæssigt dækker Broholm Moræneflade over en

større sammenhængende moræneflade fra sidste istid. Den

sydlige del af området gennemskæres af en smal smeltevandsdal

(Vejstrup Ådal).

Jordtype

Jordbunden udgøres overvejende af moræneler med spredte

forekomster af ferskvandsdannelser og enkelte steder

morænegrus og smeltevandssand.

Terræn

Terrænet hælder jævnt fra vest (højder op mod 65 m.o.h.)

mod øst (højder omkring 25 m.o.h.). Den vestlige del af

området er bølget med bløde bakker, mens den østlige del

primært består af et svagt hældende terræn. Områdets

højeste punkt ligger i det SV hjørne, nord for Højagergård,

og er 78 m højt.

Kompleksitet

Der er ingen markant variation mht. jordtype. Mht. terræn

er det mere bakket i vest end i nord og øst, hvor

landskabet er let bølget og hælder svagt ned mod havniveau.

Landskabskarakteren

Landskabskarakteren er betinget af et hældende, let

bølget til bakket terræn på en moræneflade, som har

været grundlaget for udbredelsen af jordbrug.

Området er overvejende præget af intensivt dyrkede

jordbrug i middel skala, men også en del ekstensivt

udnyttede landbrugsarealer. Mindre skovområder,

spredte mindre til middelstore gårde samt husmandssteder

langs vejene karakteriserer endvidere området.

Skovområderne, de tætte levende hegn og det stedvist

bølgede til bakkede terræn afgrænser de overordnede

landskabsrum. Disse inddeles i mindre rum

af de transparent bevoksede diger og levende hegn.

Pga. udbredelsen af de tætte hegn, har afgrænsningen

af landskabsrummene en tendens til at være lukket.

Landskabskarakteren fremstår med sammensat

kompleksitet, uden noget bestemt mønster og en

struktur som primært præges af linier.

Landskabskarakteren har primært sin kulturhistoriske

oprindelse i tiden omkring udskiftningen, som foregik i

årene omkring år 1800.

Landskabskarakterområdet kan overordnet set deles

op i fire områder, som adskiller sig fra hinanden ved

forskelle i bebyggelsesstruktur, terræn og bevoksningsmønster.

I den nordlige del af området, øst for Hesselager,

fremstår den rumlige afgrænsning mere åben, idet

terrænet hælder ned mod havet, og der er flere steder

udsigt ud over karakterområdet og havet. I denne

del af karakterområdet udgøres bebyggelsen primært

af middelstore gårde.

I den centrale del af området, øst for Gudme samt

omkring Oure og Vejstrup præges landskabskarakteren

især af tilstedeværelsen af frugtplantager.

Omkring disse er der ofte plantet tætte hegn, som

betinger en mere lukket afgrænsning.

I den SV del, vest og NV for Tøjsmose, præges

bebyggelsesstrukturen især af husmandsbebyggelser,

som ligger tæt langs vejene. Landbruget dyrkes mere

ekstensivt her ved at lade jorderne afgræsse og ligge

brak.

Den østlige del, øst for Broholm, nord for Bolsmose

og langs kysten, præges især af mindre skovområder,

som er det dominerende landskabselement mht.

afgrænsningen af landskabsrummene i dette område.

Broholm og Tiselholt er kulturmiljøer, som træder

frem som markante landskabselementer.

I den sydlige del findes et delområde som udgøres

3


LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Tiselholt hovedbygning er opført i 1874-74. Der er voldaf

en smal smeltevandsdal. I den SV del findes et delområde

som udgøres af husmandsbebyggelser hvor

omkring skalaen er mindre, afgrænsningen lukket og

arealanvendelsen mere ekstensiv.

Byerne i karakterområdet er vokset siden udskiftningen,

og der er opført at større antal statshusmandsbrug

omkring år 1900. Levende hegn og diger er sløjfet,

og der er sket et skift i arealanvendelse hvor

frugtplantager er blevet en fremtrædende dyrkningsform.

Skove og moser står stort set uforandret mht.

størrelse og placering.

Bebyggelsen er overordnet set velholdt dog bærer

husmandsstederne i den SV del, NV for Tøjsmose,

præg af mangelfuld vedligeholdelse. De levende hegn

og bevoksede diger i karakterområdet er som hovedregel

velholdte. De tekniske elementer som findes i

området forstyrrer generelt ikke landskabet.

Hydrologi

Spredt i området findes små søer, moser, enkelte åer og

dræningskanaler.

Arealanvendelse og landskabselementer

Bevoksningsmønster

Bevoksningen i området er præget af tætte levende hegn

langs vejene, skiftevis tætte og transparente levende hegn

og bevoksede diger på markerne, enkelte vejtræer og alleer

spredt i området, træer, buske og krat omkring søer og

moser samt mindre skovområder spredt i området og især

langs kysten. Et enkelt større skovområde (Skelmose) findes

i den østlige del.

De levende hegn og bevoksede diger udgøres dels af popler

og dels af en blandet artssammensætning (bl.a. ask,

hassel, tjørn, syren, og pilebuske). Overordnet set er orienteringen

tilnærmelsesvis i N-S og Ø-V retning, hvilket

resulterer i en rektangulær opdeling af markfelterne.

Enkelte alleer bestående af kastanje og lindetræer findes

langs indkørslen til nogle af områdets større gårde.

Enkeltstående vejtræer findes enkelte steder i området.

Skovområderne består af blandede løvtræer (bl.a. røn,

ahorn, bøg og eg) med indslag af nål. I Skelmose, som er

områdets største skov med et areal på ca. 57 ha, findes

hasselhegn langs skovens vejstrækninger.

Omkring små søer og moser er bevoksningen præget af

eg, birk seljerøn, forskellige buske og krat. Søerne NØ for

Gudme er moderat bevokset, således at det er muligt at se

den frie vandflade, og komme ned til søbredden.

Dyrkningsform

Fuldtidsjordbrug er den primære dyrkningsform.

Herunder hører de mange frugtplantager, som især findes

i den centrale og sydlige del. Omkring i området findes

desuden et større antal mere ekstensivt udnyttede arealer,

som er henlagt til græsning af køer og heste eller er braklagt.

Ganske få svinefarme findes i området.

Bebyggelsesstruktur

Landsbyerne i området udgøres af Hesselager, Ny

Hesselager, Gudme, Kilen, Tøjsmose, Albjerg, Oure,

Bolsmose og Vejstrup. Hesselager, Gudme, Oure og

Vejstrup er kirkebyer. Det er karakteristisk at de større

byer, med undtagelse af Oure, er beliggende langs karakterområdets

vestlige og sydlige grænse. Dette hænger formegentlig

sammen med den oprindelige adgang til vand,

som har været ved de afgrænsende å og tunneldalssystemer.

Kilen, Tøjsmose og Bolsmose er små landsbyer, som

består af en samling huse. Tøjsmose er først opstået

omkring år 1900. Landsbyerne ligger med en indbyrdes

afstand på 2,5 og 4 km.

Ny Hesselager, Gudme, Oure og Vejstrup er tidligere stationsbyer.

Ny Hesselager er dog tilsyneladende den eneste

by, som er vokset i forbindelse med stationen.

Mindre til middelstore gårde ligger spredt i området både

langs og tilbagetrukket fra vejene. Gårdene er en blanding

af bindingsværksgårde og nyere gårde fra omkring år 1900,

dog med en vis overvægt af sidstnævnte.

Spredt i området langs vejene findes en del husmandssteder.

Dog er det især at være den SV del af området, som

er præget af husmandsbebyggelse. I den nordlige del af

karakterområdet, findes kun ganske få.

Ved Elsehoved findes et sommerhusområde.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg

I karakterområdet findes tre hovedgårde – Broholm,

Vejstrupgård og Tiselholt.

Broholms hovedbygning er opført i 1642. Hovedbygningen

er opført på en holm, som er omgivet af et voldgravssystem

hele vejen rundt. Til hovedgården hører et

haveænlæg, som også er beliggende på en holm i voldgravsanlægget.

Et mindre skovområde ligger umiddelbart

rundt om. Til hovedgården er knyttet en vandmølle, som

ikke længere er i drift. Broholm ernærer sig bl.a. ved

hesteholderi, udlejning af lokaler til mindre konferencer

og overnattende gæster.

Vejstrupgårds hovedbygning er opført i 1754 og ombygget

i 1800-tallet. Til hovedgården hører et haveanlæg til

med mølledam og 2 søer.

4


Broholm Moræneflade

grave mod øst, syd og nord. Øst for hovedbygningen,

uden for voldgravene, ligger avlsbygningerne. Disse består

af grundmurede bygninger som er opført i 1933 og 1955-

64. Avlsbygningerne er holdt i samme ensartet stil. Til

hovedgården hører haveanlæg og skovområder. Hovedgården

er randplaceret i ejerlavet, som er friholdt for

nybebyggelse.

Enkelte fortidsminder i form af gravhøje og jættestuer findes

spredt i området.

Tekniske anlæg

En enkelt højspændingsledning gennemskærer området

fra NØ til SV i et mindre område nord for Gudme. En

anden løber langs vejen mellem Gudme, Tøjsmose og

vejen syd herfor.

Svendborg landevej gennemskærer området fra nord til

syd, og et par vindmøller findes i den sydlige del.

Vest for Lundeborg ved Grønneskov findes et grusgravningsområde.

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakteren har primært sin kulturhistoriske

oprindelse i tiden omkring udskiftningen, som foregik i

årene omkring år 1800. Mange af jorderne blev dengang

fordelt ved blokudskiftning, hvor et stort antal gårde flyttede

ud fra byerne, og husmandssteder opførtes. Øst for

Hesselager har der været en enkelt stjerneudskiftning.

Udskiftningen har resulteret i et småskala landskabssystem

med mange små rum, der har været adskilt af hegn og

diger.

Rumlige og visuelle forhold

Skovområderne, de skiftevis tætte og transparent bevoksede

diger og levende hegn samt det hældende og let bølgede

til bakkede terræn danner et middel og til tider stor

skala landskab.

Skovområderne, de tætte levende hegn og det stedvist bølgede

til bakkede terræn afgrænser de overordnede landskabsrum.

Disse inddeles i mindre rum af de transparent

bevoksede diger og levende hegn. Pga. af udbredelsen af

de tætte hegn, som er relativt stor i området, har afgrænsningen

af landskabsrummene en tendens til at fremstå

som lukket. Langs vejene hvor tætte hegn ofte står på

begge sider skabes ”tunneleffekt”.

De forskellige landbrugstyper, vegetationsarter, bebyggelsestyper

samt variationen i terrænet resulterer i et landskab

med sammensat kompleksitet.

Landskabet fremstår uden noget bestemt mønster, mens

strukturen præges af linier, som især udgøres af de tætte

levende hegn og bevoksede diger.

Den største trafikåre i området er Svendborg Landvej.

Støjniveauet fra denne betegnes som afdæmpet, da den

ikke kan høres langt væk. De få vindmøller i den sydlige

del er ikke fremtrædende i landskabet, som derfor karakteriseres

som visuelt roligt. Højspændingsledningen, som

gennemskærer området fra nord til syd, øst for Gudme er

ikke fremtrædende i landskabet og forstyrrer derved ikke

landskabskarakteren.

Ud over disse karakteristika, som beskriver hovedkarakteren,

kan forskellene i bebyggelsesstruktur, terræn og

bevoksningsmønster, som bevirker at karakterområdet

fremstår med sammensat kompleksitet, uddybes:

I den nordlige del af området, øst for Hesselager, fremstår

den rumlige afgrænsning mere åben, idet terrænet hælder

ned mod havet og Hesselager Smeltevandsdal. Dette

betinger, at der flere steder er udsigt ud over karakterområdet

og havet, og skalaen fremstår som middel til stor.

I denne del af karakterområdet findes der stort set ingen

husmandssteder og området præges af middelstore gårde.

I den centrale del af området, øst for Gudme samt

omkring Oure og Vejstrup og området ned til kysten præges

landskabskarakteren især af tilstedeværelsen af frugtplantager.

Omkring disse er der ofte plantet tætte hegn,

som betinger en mere lukket afgrænsning. Omkring

Gudme og strækningen ned til Oure er der en anelse mere

bakket, end hvad gælder for resten af karakterområdet.

I den SV del, NV for Tøjsmose, præges bebyggelsesstrukturen

især af husmandsbebyggelser som ligger tæt langs

vejene. Skalaen er mindre og afgrænsningen lukket.

Landbruget dyrkes mere ekstensivt her ved at lade jorderne

afgræsse og ligge brak. Den østlige del, dvs. øst for

Broholm hovedgård, nord for Bolsmose og langs kysten,

præges især af mindre skovområder, som er det dominerende

landskabselement for afgrænsningen af landskabsrummene

i disse områder. Terrænet falder desuden svagt

ned mod kysten

Ved Grønneskov, nord for Præsteskov, Elsehoved og syd

for Tiselholt hovedgård er der udsigt til havet.

I den sydlige del adskiller Vejstrup Ådal sig fra hovedkarakteren

som et mindre delområde. Den rumlige afgrænsning

udgøres af dalsiderne og området er præget af

bevoksning i form af skov og krat. Kun enkelte gårde findes

i området. Skalaen er lille, afgrænsningen lukket og

kompleksiteten enkel. Enkelte steder er det muligt at se

fra den ene dalside over til den mod-stående dalside.

Pga. Broholms begrænsede ejerlavsstørrelse, fremtræder

hovedgårdslandskabet ikke markant i det omkringliggende

landskab. Broholms hovedbygning og voldanlæg træder

5


LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

dog frem pga. af deres anseelige størrelse. Det er kun

muligt at opleve Broholms hovedindgang, idet bevoksning

skærmer resten af bygningerne af. De oprindelige driftsbygninger

ligger som ruiner. Arealerne omkring Broholm

bærer især præg af funktionen som hesteholderi, og en ny

større bygning til hesteholderiet er opført. Mange hestetransportere

holder parkeret omkring hovedbygningen.

Hovedbygningen bærer præg af at have været under renovering

af flere omgange. Bygningen fremtræder i forskellige

vedligeholdelsesmæssige standarter, hvor noget er nyligt

restaureret, og andet trænger til restaurering. Herunder

hører murværket.

Tiselholts ejerlav træder frem i landskabet, idet det er friholdt

for bebyggelse og hegnsstruktur og bl.a. afgrænses af

skovområder. En lang og nyetableret allé fører op til

hovedgården. Kompleksiteten er meget enkel og skalaen

stor. Selve hovedgården fremstår markant og i ekstraordinært

god vedligeholdelsesmæssig stand. Der er god sammenhæng

i bygningsstilen på trods af, at en del af avlsbygningerne

er relativt nye. Hovedgården fremstår stort set i

sin oprindelige struktur med voldgravsanlæg og skovområder.

Byerne i karakterområdet er vokset siden udskiftningen,

og der er opført at større antal statshusmandsbrug omkring

år 1900. Levende hegn og diger er sløjfet, og der er

sket et skift i arealanvendelse hvor frugtplantager er blevet

en fremtrædende dyrkningsform. Skove og moser står

stort set uforandret mht. størrelse og placering.

Bebyggelsen er overordnet set velholdt, og der finder

løbende renovationer sted. Husmandsstederne i den SV

del, NV for Tøjsmose, bærer dog præg af mangelfuld vedligeholdelse.

De levende hegn og bevoksede diger i karakterområdet

er som hovedregel vedligeholdt som regel ved

klipning, som giver hegnene en rektangulær form. I Skelmose

Skov er vejsystemet vedligeholdt, og, formegentlig af

hensyn til dyrelivet, er der er plantet hasselhegn i skovkanten

langs vejene. Det er tilladt at køre gennem skoven

via vejsystemet i bil.

Landskabskarakterens nøglefunktioner

og udviklingstendenser

Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning

af landskabskarakteren

Opretholdelsen af landskabskarakteren er betinget af hegn

og bevoksede diger på markerne samt friholdelse af større

tekniske anlæg og nybebyggelse i landområderne. Et generelt

løft af den vedligeholdelsesmæssige standart i den SV

del af området, vest for Tøjsmose, vil styrke karakteren

her.

Planmæssige og retlige forhold

I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som

har indflydelse på landskabskarakteren, fundet.

Konkrete turistaktiviteter

SØ for Gudme. Gudmekongens Land.

Beskyttede diger

Alle i området.

§3-vandløb (beskyttede vandløb)

Alle i området

Beskyttede naturtyper

Alle enge, moser, overdrev og søer.

300m strandbeskyttelseszone

Langs kysten i den nordlige del af området.

Skovbyggelinie, 300 m byggelinie

Omkring Skelmose, Kørnerskov, Fasanskov, Tange Skov

Purreskov. Skovbyggelinien omkring skovene i naboområdet

Lundeborg Smeltevandsdal, strækker sig desuden ind i

karakterområdet.

Fredede omr. > ½ ha

Omkring Vejstrup, Oure, i Hesselager og den sydlige del

af Skelmose.

Kirkebeskyttelsesområder

Omkring alle kirker i området.

Områder hvor skovrejsning er uønsket

N og S for Hesselager, det østlige område omkring

Gudme, nordlige del af Oure, N og S for Vejstrup,

omkring Brudager og lige nord for langs grænsen til

naboområdet Gudbjerg Morænebakke.

Kommuneplanlagt fremtidig byzone

N for Hesselager, S for Ny Hesselager, N og SV for

Gudme og omkring Vejstrup.

Fremtidig byvækstområde

Kile S for Hesselager (kirkebeskyttelsesområde i den nordlige

del af kilen), N og SØ for Gudme, øst for Oure

(noget i kirkebeskyttelsesområde) samt nordlige og sydlige

del af Vejstrup.

Landskabskaraktervurdering

Vurdering af karakterstyrke

Særligt karakteristisk

Karakterområdet nord for Lundeborg Smeltevandsdal

I dette område er den kulturhistoriske oprindelse særlig

tydelig, idet intaktheden af området er god. Gårdene lig-

6


Broholm Moræneflade

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

ger placeret som oprindeligt og med samme størrelse og

mange af hegnene er bevaret. Der er ikke kommet nybebyggelse

til området eller sket andre former for ændringer.

Selv strukturen i det lille område med husmandsbebyggelse

er bevaret. Området vurderes derfor som særligt karakteristisk.

Karakteristisk

Den centrale del af karakterområdet

Nøglekarakteristikaene for karakterområdet fremstår tydeligt

i stort set hele denne del af karakterområdet. Morænefladen

og fordelingen af gårde og husmandssteder afspejler

landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse og samspillet

mellem natur- og kulturgrundlaget. Området vurderes

som karakteristisk.

Kontrasterende

Vejstrup Ådal

I den sydlige del fremstår Vejstrup Ådal som et mindre

kontrasterende delområde. Området adskiller dannelsesmæssigt

fra resten af karakterområdet og den rumlige

afgrænsning udgøres af dalsiderne. Ådalen er præget af

bevoksning i form af skov og krat og udbredelsen af

bebyggelse er begrænset. Skalaen er lille, afgrænsningen

lukket og kompleksiteten enkel. Området vurderes derfor

som kontrasterende.

Området med husmandsbebyggelse i det SV hjørne NV for

Tøjsmose

I dette område er den kulturhistoriske oprindelse særlig

tydelig, idet intaktheden af området er god. Husmandsstederne

ligger placeret som oprindeligt og med samme

størrelse og størstedelen af hegnene er bevaret. Skalaen er

mindre end for resten af karakterområdet og afgrænsningen

lukket. Landbrugsområderne bærer præg af en mere

ekstensiv dyrkningsform, hvilket viser god sammenhæng

mellem natur- og kulturgrundlag. Området vurderes derfor

som kontrasterende.

Forekomsten og styrken af visuelle

oplevelsesmuligheder

Områder med visuelle oplevelsesmuligheder

Den nordlige del øst for Hesselager

Det mere åbne landskab, som hælder ned til havet, betinger

at der mange steder i denne del af karakterområdet er

god mulighed for visuelle oplevelsesmuligheder ud over

karakterområdet og havet.

Kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder

Broholm

Broholm fremstår pga. hovedbygningen, som står intakt

og har en anseelig størrelse, samt voldgravssystemet, som

går hele vejen rundt om hovedbygningen, som et kulturmiljø

med visuelle oplevelsesmuligheder. Det er dog kun

muligt at opleve Broholms hovedindgang, idet bevoksning

skærmer resten af bygningerne af. De oprindelige driftsbygninger

ligger som ruiner, som dog indgår i sceneriet

omkring nogle urtehaver. Over for hovedindgangen ligger

et haveanlæg med store græsplaner og enkeltstående træer.

Tiselholt

Tiselholt udgør, pga. det fremtrædende ejerlav og den

markante hovedgård, som fremstår i ekstraordinært god

vedligeholdelsesmæssig stand og med god sammenhæng i

bygningsstil, et kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder.

Hovedgården fremstår desuden stort set i sin oprindelige

struktur med voldgravsanlæg og skovområder.

Vurdering af tilstand

God

Hele karakterområdet med undtagelse af Broholm, området

med husmandsbebyggelse NV for Tøjsmose i det SV hjørne

samt den centrale del

Intaktheden af de karaktergivende elementer vurderes

overordnet set som god, men hælder over mod middel.

Byerne er vokset og nybebyggelse er kommet til omkring

år 1900. Siden da er der dog ikke sket den store udvikling

i bebyggelsesstrukturen. En del hegn er sløjfet siden udskiftningstiden

og skalaen er blevet større. Skove og moser

står stort set uforandret mht. størrelse og placering. En del

af de oprindelige husmandssteder bærer stadig præg af at

indgå i landbruget, dog på fritidsplan.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af landskabselementerne

er overordnet set god, og samspillet mellem kultur

og naturgrundlag er generelt tydeligt. Landskabskarakteren

præges ikke af større tekniske anlæg og fremstår uforstyrret.

Den samlede tilstand af landskabskarakteren vurderes som

god.

Middel

Området med husmandsbebyggelse i det SV hjørne NV for

Tøjsmose

Intaktheden af området med de mange husmandssteder i

det SV hjørne vest for Tøjsmose og Brudager er god.

Husmandsstederne ligger med oprindelige placeringer og

størrelser bevaret og mange af hegnene er bevaret. Skalaen

er derfor stadig forholdsvis lille og afgrænsningen mere

lukket. Landbrugsområderne bærer præg af en mere

ekstensiv dyrkningsform, hvilket viser god sammenhæng

mellem natur- og kulturgrundlag.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af bebyggelsen i

dette område vurderes som middel. Mange huse bærer

præg af mangelfuld vedligeholdelse, og de omkringliggende

arealer og bevoksning mangler ligeledes pleje.

Samlet vurderes tilstanden af landskabskarakteren som

middel.

7


Broholm Moræneflade

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Den centrale del og ud mod kysten i den sydlige del

Intaktheden i den centrale del af området, øst for Gudme

samt omkring Oure og Vejstrup præges af at en stor del af

landbruget har ændret dyrkningsform og er overgået til

frugtplantager. Omkring disse er der ofte plantet høje

tætte hegn, som betinger en tæt og lukket afgrænsning.

Arealanvendelsen er dermed ændret og intaktheden er sløret.

Derudover er bebyggelsesgraden ændret, ligeledes som

det gælder i størstedelen af hele karakterområdet.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de levende hegn

og bebyggelsen i denne del af karakterområdet er god.

Samlet vurderes tilstanden af landskabskarakteren som

middel.

Broholm

Intaktheden af Broholm, i forhold til den kulturhistoriske

oprindelse, vurderes som middel. Hovedgården bærer ikke

præg af at indgå i landbruget, men af at fungere som

hesteholderi samt konferencecenter og hotel/overnatningsmulighed.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af Broholm vurderes

som middel. Hovedbygningen fremtræder i forskellige

vedligeholdelsesmæssige standarter, og de oprindelige

driftsbygninger henstår i dag som ruiner. Vandmøllen er

ikke længere i funktion, og den vedligeholdelsesmæssige

tilstand af denne er under middel. Den lader desuden

ikke længere til at have tilknytning til hovedgården.

Den samlede vurdering af tilstanden af Broholm vurderes

som middel.

Sårbarhedsvurdering

Pga. at størstedelen af karakterområdet ikke er præget af

vide udsigter og pga. områdets kompleksitet er landskabskarakteren

ikke sårbar i særlig grad over for opførelsen af

tekniske anlæg og nye former for arealanvendelse.

Den nordlige del, som præges af visuelle oplevelsesmuligheder

over karakterområdet og havet, er særligt sårbar

over for opførelsen af tekniske anlæg eller bevoksning som

blokerer udsigten samt konstruktioner som forstyrrer

landskabskarakteren.

Kapacitetsvurdering

På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet

i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan

2005 vurderet.

Ingen af de planlagte tiltag vurderes til at have indflydelse

på landskabskarakteren. Dog skal der i de fremtidige

byvækstområder, som ligger S for Hesselager og øst for

Gudme, tages højde for, at de overlapper kirkebeskyttelsesområder.

Registreringspunkt:

Nr.1. UTM 32U N 0611511, E 6110475

Besigtelsesdato: 04.08.2005

Niveau: Regionalt - Fyn

Besigtelsesteam: SGJ/ESF

8


Broholm Moræneflade

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af karakterstyrke

Sandager

Ravndrup

Gislev

Øksendrup


Langå

derup

Vormark

Bøsøre

Hesselager

Ellerup

Ny Hesselager

Gudbjerg

Gudme

Lundeborg

Brudager

Oure

Vejstrup

Øster Åby

Tved

Skårup

Sørup

Åbyskov

Dagelø

Svendborg

Skovsbo

0 2,5 5

antzausminde

kilometer

Vindeby

Troense

Eghavn

Thurø By Thurø

Emmer

Særligt karakteristisk

Karakteristisk

Karaktersvagt

Kontrasterende

Byflade

9


Broholm Moræneflade

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder

Gislev

Øksendrup


Sandager

Ravndrup

Langå

up

Vormark

Bøsøre

Hesselager

Ellerup

Ny Hesselager

Gudbjerg

Gudme

Lundeborg

Brudager

Oure

Vejstrup

Øster Åby

Tved

Skårup

Sørup

Åbyskov

Dageløkke


sbo

kilometer

Svendborg

0 2,5 5

Vindeby

Thurø By Thurø

Bøs

Særlige visuelle oplevelser

Visuelle oplevelser

Byflade

10


Broholm Moræneflade

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af tilstand

Gislev

Øksendrup


Sandager

Ravndrup

Langå

derup

Vormark

Bøsøre

Hesselager

Ellerup

Ny Hesselager

Gudbjerg

Gudme

Lundeborg

Brudager

Oure

Vejstrup

Øster Åby

Tved

Skårup

Sørup

Åbyskov

Dagelø

Svendborg

kovsbo

0 2,5 5

kilometer

Vindeby

Thurø By Thurø

Troense

God tilstand

Middel tilstand

Dårlig tilstand

Byflade

11


Broholm Moræneflade

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af sårbarhed

Gislev

Øksendrup


Sandager

Ravndrup

Langå

p

Vormark

Bøsøre

Hesselager

Ellerup

Ny Hesselager

Gudbjerg

Gudme

Lundeborg

Brudager

Oure

Vejstrup

Øster Åby

Tved

Skårup

Sørup

Åbyskov

Dageløkke


Svendborg

bo

0 2,5 5

kilometer

Vindeby

Thurø By Thurø

Bøst

Sårbart område

Byflade

Udgivet af Fyns Amt 2006

Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen

© 1992 KD.86.1023

12

More magazines by this user
Similar magazines