Aftræk fra gaskedler - Byg-Erfa

byg.erfa.dk

Aftræk fra gaskedler - Byg-Erfa

Aftræk fra gaskedler

ved indførelsen afnaturgas i de kommende år vil der

blive opstillet et meget stort antal gasfyrede /ædler.

Forsøgsprojektet viser, at en ræk/æforhold bør tages i

betragtning ved projektering afaftræk og skorstene

fra gasforbrugende apparater.

Aftræk

l en tæt-lav boligbebyggelse i Roskilde

0stby har der været problemer

med aftrækkene fra husenes gasfyrede

kedler. Aftrækssystemerne, der er

udført i overensstemmelse med anvisningerne

i Gasreglementet 1981,

fungerede ikke sikkert under alle

vindforhold.

Ved indførelsen af naturgas i Danmark

vil der blive opstillet et meget

stort antal gasfyrede kedler i de

kommende år. Det har motiveret en

nærmere undersøgelse af årsagerne

til de konstaterede ulemper med

henblik på at kunne foreslå sådanne

ændringer af aftrækssystemet, at

kedler med atmosfærisk brænder og

åbent forbrændingskammer kan anvendes

uden risiko for nedslag i aftrækssystemet.

Bebyggelsen

Den tæt-lave boligbebyggelse i Roskilde

0stby er opført i to etaper i

perioden september 1981 til juni

1983. Bebyggelsen omfatter 221 boliger,

hvoraf 201 har egen gasfyret

centralvarme-unit HS Block Gas 14.

Aftrækssystemerne er oprindeligt udført

med ventilationskanaler ført op

gennem og 0,75 m over tag. Det er

i overensstemmelse med Gasreglementet

1981, afsnit A. Af de 201

boliger har de 168 tag med høj rejsning,

45°. Yderligere er der to blokke

med hver fem l-rums boliger.

lalt er 170 aftræk ført gennem tage

med 45° hældning. Alle gaskedler er

opsat i rum, hvor den ene væg er en

ydervæg, hvori friskluftåbningen er

placeret tæt ved gulv.

Ulemperne

Ved vind mod den facade, hvor

friskluftibningen og aftraekskanalens

udmunding findes, opstod der vedvarende

nedslag i aftræbsy.temet

med forbraendingsluft i fyrrummet til

følge.

Som et forsøg på afhjælpning af

manglerne ved aftraeknystemet blev

ved ødr:s boliger monteret aerofon

hætter på aftrækskanalerne, og ventilationskanalerne

blev forlænget.

Disse foranstaltninger havde imidlertid

ik: ~ deu tllFl ede gunstige '\I rk·

ning.

Kedler med høj fyringmyttevirkning

er særlig udsatte for problemer af

den her omtalte art. Røgtemperaturen

ved diue kedler er relativ lav

med en tilsvarende lav naturlig opd'

t 1 aftræ st. et.

Ved at gennemføre trykmålinger under

kritiske vindforhold og sammenligne

dem med opdriften i forbrændingsluften

er d~ muligt t olmmentere,

om de foretagne ændringer

har de tilsigtede gunl'tige virkringer.

En sådan dokumentation for de

nævnte kedeltyper har betydning for

både energiøkonomien og for sikkerheden

De udførte

forsøg

Af tre modeller til af proble

met med nedslag i aftrækssystemet

valgtes til afprøvning flytningen af

aftrækskanalens udmundig til en placering

i nærheden af og over tagryggen.

Det skete med dispensation fra

Danmarks Gasmateriel Prøvning

(DGP) vedrørende gasreglementets

afsnit A punkt 3.4.4.4.c, der kræver,

at ventilationskana1ers hældning

med vandret mindst skal være 60°.

Ventilationskanalens forlængelse blev

placeret delvis 1 isoleringen i Urå·

væggen (45°). Sefigur 1.

Samtidig blev fYl:rummet tætnet

mod den øvrige del af boligen ved

montering af tætningslister under

døre uden dørtnn.

......,

Figur 1

Figur 2 a

l

I'R'Si


Målingerne

På foranledning af gasleverandøren,

De kommunale Værker i Roskilde,

har Teknologisk Institut målt kuliltekoncentrationen

i fyrrum under forhold,

hvor der var vedvarende nedslag

i aftrækskanalen. Langtidsprøver

over fire timer viste et kulilteindhold

på 13 ppm i rumluften,

hvilket er mindre end den hygiejniske

grænseværdi på 35 ppm. Målingen

af kultveilteindholdet viste 1,3

pct. Den hygiejniske grænseværdi er

0,5 pct. Kultveiltekoncentrationen er

altså uacceptabel høj, når der er

vedvarende nedslag. Under målingerne

er konstateret korttidsværdier

for kulilte på op til 150 ppm i fyrrummet

og 3000 ppm i aftræksrøret

før trækafbryder.

Med bistand fra Teknologisk Institut

er gennemført målinger af de vindbetingede

trykforskelle over en bygning

med 45° taghældning. På måletidspunktet

var vindretningen vinkelret

mod den facade, hvor ventilationskanalen

udmunder, og hvor

friskluftåbningen er placeret. Målestederne

er vist på figur 2a og 2b.

Vindhastigheden ved Roskilde Lufthavn

var på måletidspunktet

11m/sek. Men på grund af de andre

Målepunkt

Trykforskel

(mm VS)

1

0,9-1,8

2

0,5-0,9

Alle målinger excl. punkt 14 og 16

er foretaget med husets døre og vinduer

lukkede. Åbninger til ventilation

og aftræk var ikke tildækkede.

Målingerne viser, at der med åben

vindue i læsiden kan opstå et lavere

tryk inde i boligen end udvendigt

ved læsiden af huset. Omkring og

umiddelbart over tagryg er trykket

lavere end eller svarende til trykket

ved læsiden af huset. Det største

tryk findes ved tagfladen i nærheden

af facaden, uden målbare forskelle i

højden 0,75 m over tag. Dette tryk

er minimalt større end tryk ved facaden

i vindsiden.

Tætning af døren til fyrrummet forøger

trykket i dette rum i forhold til

boligen iøvrigt med 0,5 til 2,7 mm

VS. Størst målte trykforskel 6,3 mm

VS er fundet imellem det oprindelige

udmundingssted for ventilationskanalen

og boligen, når vinduet i

læsiden er åbent.

Det disponible træk i aftrækssystemerne,

svarende både til det oprinhuses

og beplantningens lævirkning

var vindhastigheden ved huset kun

l-3m/sek. i en højde på 1,5-2,5 m

over terræn. De målte værdier i mm

vandsøjle er angivet i nedenstående

skema.

6 7 8 9 10 11

2,7-4,5 4,5-6,3 3,6-5,4 1,8-3,6 1,8-2,7 1,8-3,6

3

ref.

12 13 14 15 16

1,4-2,3 1,4-2,7 2,7-6,3 0,9-2,7 1,8-3,6

4 5

1,8-3,6

2.0

.. -I.

2.0

-I.

T UDETEMP' .. 10· C

mm VS,OISP. TRÆK

l..o

eo .... - O

~-

T UDETEMP .10·C

mm VS, DISF.' TRÆK

-----

deligt udførte og til det forlængede

med udmunding over tagryg er beregnet.

Disponibelt træk er beregnet

som drivkraft + kanalmodstand i

nedennævnte fire kombinationer:

120

80 _ ..eu-- 120

140

140

160

--------

(la) det oprindelige aftrækssystem

med kanaldimension ø 125 mm.

(1b) det oprindelige aftrækssystem

med kanaldimension ø 90 mm.

(2a) det ændrede aftrækssystem

med kanaldimension ø 125 mm.

(2b) det ændrede aftrækssystem

med kanaldimension ø 90 mm.

Tallene i parantes refererer til ovenstående

diagrammer.

160

Aftræk fra gaskedler

Forsøgsprojektet er med økonomisk

støtte fra BUR gennemført af:

Støttemodtager:

Bigum & Steenfos

Rådgivende Ingeniører A/S, FRI

Roskilde afd.

Skomagergade 15, 4000 Roskilde

Andelsboligforeningen af 1899

Parkvænget 25, 4000 Roskilde

Følgegruppe:

Chr. Beckett

Danmarks Gasmateriel Prøvning

Tranegårdsvej 20, 2900 Hellerup

C.O. Rachlitz

Teknologisk Institut

Gregersensvej, 2630 Tåstrup

Repræsentanter for bygherre og

beboere

Yderligere oplysninger om projektet

kan fås hos:

Civilingeniør Chr. Kubel

Bigum & Steenfos

Roskilde afd.

tlf.: 02-35 50 60

ISSN 0109-8187.


Beregningerne er gennemført for

udetemperaturer på lOoe og 20 0 e

og for røggastemperaturer på 80 0 e,

lOOoe, 140 0 e og 160 0 e under forudsætning

af samme relative tryk i

fyrrummet og ved ventilationskanalens

udmundingssted. Beregningerne

viser, at aftræk med udmunding

over tagryg og en kanaldimension på

ø 125 mm (2a) giver det største disponible

træk.

Interviews med de beboere, hvor

problemet med nedslag i aftrækssystemet

har været størst, viser, at

problemet ikke har haft sammenhæng

med brugen af emhætter. Det

er dog ikke udelukket, at der kan

opstå problemer, hvor der ikke er

tilstrækkelig lufttilførsel til køkkener

med emhætte.

AThjælpningen

af ulemperne

I alle boliger med 45° taghældning

er ventilationskanalerne forlængede

med udmunding tæt ved og 0,5 m

over tagryg. Under forsøgsprojektet

blev der foretaget ændringer i 15 boliger.

Efter de gennemførte ændringer er

udsendt spørgeskemaer til beboerne

med henblik på en registrering af

virkningerne af de foretagne ændringer.

52 af 203 svarede. Heraf har

syv haft problemer med aftræk fra

fyret.

To beboere i huse med 30° taghældning

klagede for første gang over gener

ved nedslag i fyrets aftræk. De

øvrige fem klager vedrører lugt fra

fyret og det skønnes, at ulemperne i

disse tilfælde skyldes særlige vindforhold,

bl.a. på grund af store træer i

husets nærhed.

Ud fra de gennemførte målinger og

gjorte iagttagelser anbefales' det, at

der tages en række forhold i betragtning

ved projektering af aftræk og

skorstene fra gasforbrugende apparater:

Udmundingssted skal placeres i et område,

hvor trykforholdene er mindre

end eller højst svarende til undertrykket

ved læsiden af bygningen, og

uanset om aftrækket udføres som

ventilationskanal eller som skorsten.

Udmundingsstedet bør være tæt ved

og over tagryg, når taghældningen

er over 30°. Ved taghældninger på

22° til 29° bør udmundingsstedet

være over tagryg, f.eks. svarende til

Bygningsreglementets skorstensregel.

Grænsen for kravet om udmundingens

placering over tagryg bør måske

ændres til 25°, og til 15° - 24°

for anvendelsen af Bygningsreglementets

skorstensregel.

Forholdene ved flade tage bør nærmere

undersøges, men en placering

af udmundingen tæt ved facader bør

under alle forhold undgås.,

Yentilationskanalens tværsnitsareal bør

minimeres f.eks. til de i Gasreglementets

afsnit A pkt. 3.4.2.2.a angivne

størrelser. Gasforbrugende apparaters

aftræksstuds bør være dimensioneret

i overensstemmelse hermed.

Friskluftåbningens tværsnitsareal bør fastsættes

i forhold til aftrækskanalens

tværsnitsareal.

øvrige rumaftræk, ventilationskanaler

for naturlig aftræk eller mekanisk

ventilation fra bad, toilet og køkken

bør placeres over tag i et område,

hvor trykforholdene er mindre gunstige

end dem, der gælder for placeringsstedet

for gasaftræk. Der bør

være god afstand mellem gasaftrækket

og de øvrige ventilationskanaler

for at undgå, ,at der i dem sker nedslag

af forbrændingsprodukter.

Opstillingsrummets volumen kan have

betydning for valg af tværsnitsarealer

for ventilationskanaler og for

friskluftåbningens størrelse, specielt

hvor opstillingsrummet i ventilationsmæssig

henseende er i åben forbindelse

med den øvrige bolig.

Trækgener fra friskluftåbninger kan hidrøre

fra kold frisklufttilførsel til boligen

gennem den uafspærrede friskluftåbning

i fyrrummet. Tætning af

døren mellem fyrrum og det øvrige

hus, i det mindllte med bundstykke,

kan forebygge træk.

Ved anvendelse af kedler med balanceret

aftræk vil der normalt være

mindre risiko for uacceptable aftræksforhold.

Men afgørende for et

velfungerende aftrækssystem er placeringen

af ventilationskanalens udmunding

i forhold til tagryggen. Gasreglementets

bestemmelser på dette

punkt er ikke tilstrækkelige.

BUR/Byggeriets Udviklingsråd

BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af 19. maj 1971 om fremme af byggeriets udvikling. BUR har til opgave at fremme

foranstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et

led i sit arbejde skal BUR bl.a. virke for, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver af betydning for byggeriets udvikling, og

at resultaterne heraf udbredes og udnyttes.

BUR yder støtte til gennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og indenfor byfornyelsesområdet.

BUR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttede forsøg, kan fås gratis ved henvendelse til BUR 's sekretariat.

BUR-rapporter, der offentliggøres fra afsluttede forsøg kan købes i Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K

samt i Byggecentrums Litteraturtjeneste, Yester Yoldgade 94, 1552 København V, tlf. 01-12 70 70 og gennem boghandlere.

Byggeriets Udviklingsråd, Løngangstræde 37A, DK-1468 København K, telefon: 01-12 2811

tit

e-84 visoprint as ISSN 0109-8187

More magazines by this user
Similar magazines