Guantanamo og menneskerettigheder - SamfNU

elevweb.ucholstebro.dk

Guantanamo og menneskerettigheder - SamfNU

Casetekst

Guantanamo og

menneskerettigheder

Jakob Nørgaard-Petersen, stud.scient.pol., Aarhus Universitet

Den amerikanske flådebase Guantanamo Bay bruges af det amerikanske militær

som fangelejr for personer, der mistænkes for at have forbindelse til al-Queda eller

andre terrororganisationer. Flådebasen ligger i Guantanamo-provinsen i den

sydøstlige del af Cuba og blev etableret tilbage i 1898 efter, at Cuba var kommet

under amerikansk ledelse. Ved underskrivelsen af den cubansk-amerikanske traktat,

som sikrede Cuba sin selvstændighed, blev det indført, at USA fik et evigt lejemål

af Guantanamo-basen.

Fange på den amerikanske Guantanomo-base. Foto: Andres Leighton/Polfoto.


Før terrorangrebene 11/9 2001 og USA’s kamp mod terror, blev basen anvendt

til at huse bådflygtninge fra Cuba og Haiti. Efterfølgende er en del af basen blevet

brugt til at tilbageholde folk, der er mistænkt for at have relationer til terrornetværk.

En opgørelse fra 2005 viste, at USA fortsat tilbageholdte ca. 500 terrormistænkte

fanger på basen. Brugen af Guantanamo-basen som militærfængsel har affødt protester

fra hele verden. Det skyldes ikke mindst, at fangerne på basen ikke er sikret

de internationale menneskerettigheder. Man er bekymret over rapporter om misbrug

og tortur samt over det faktum, at fangerne tilbageholdes på ubestemt tid uden at

blive stillet for en dommer.

Forklaringen på, at amerikanerne behandler fangerne på Guantanamo anderledes

end almindelige krigsfanger er kompliceret. Ifølge de internationale konventioner

(Genève-konventionen), som også USA har tiltrådt, skal soldater, der er taget til

fange, behandles efter nogle ganske bestemte regler. De har ret til en retssag, til at

få besøg af Røde Kors og til at kommunikere med deres familier. Disse rettigheder

har fangerne på Guantanamo ikke. Den amerikanske regering mener ikke, fangerne

er egentlige soldater, og kalder dem i stedet for ’fjendtlige kombattanter’. På den

måde gælder konventionerne, ifølge den amerikanske regering, ikke for fangerne

Guantanamo-basen. Man kan på den baggrund sige, at den amerikanske regering

tilsidesætter de ellers universelle menneskerettigheder. Menneskerettighederne er

gældende for alle mennesker uanset nationalitet, etnicitet eller oprindelsesland.

Med oprettelsen af Guantanamo-basen har den amerikanske regering vurderet, at

terrortruslen er så stor en fare for den internationale sikkerhed, at de terrormistænkte

skal fratages de basale menneskerettigheder.

Størstedelen af fangerne på Guantanamo-basen er anholdt uden for USA og er

efterfølgende deporteret til lejren. I henhold til international lov om krigsførelse er det

kun tilladt at flytte fanger til eget territorium, hvis de anholdte kan klassificeres som

krigsfanger. Mange sætter spørgsmålstegn ved, om de terrormistænkte kan defineres

som krigsfanger, da de ikke alle er soldater. Hvis de terrormistænkte kan betegnes

som krigsfanger, bør de være sikret rettigheder i henhold til Genève-konventionen.

Eftersom amerikanerne ikke klassificerer de tilbageholdte på Guantanamo som krigsfanger,

tvivler mange på lovligheden af deporteringen til Guantanamo-basen.

En af de organisationer, som arbejder på at få lukket Guantanamo-basen er Amnesty

International. Organisationen kræver, at fangerne skal løslades eller stilles

for en dommer, så det ikke er vilkårlige anklager uden beviser, der afgør, om de

skal tilbageholdes. Yderligere har de opstillet krav om, at alle anklager om tortur

skal undersøges af uvildige undersøgere, og torturbødlerne skal retsforfølges.

More magazines by this user
Similar magazines