VINDUER VARMERØR Dårligt isolerede varmerør i uopvarmede kældre medfører et unødvendigt varmetab. Rørene bør isoleres med kraftige rørskåle, især hvor rørene ligger i uopvarmede områder. I tag- og skunkrum anbefales det eventuelt at omlægge varmerør, så de føres frem i opvarmede rum eller under isoleringen. Besparelse op til 150 kWh/m/år. 20 meter rør svarer til, at der årligt kan spares 3.000 kWh. Investering De originale vinduer er med koblede rammer og 1+1 lag glas. Vinduerne er udført i kernetræ og er normalt i meget høj kvalitet, og det er ofte synd at udskifte dem. Det anbefales i stedet at erstatte det inderste lag forsatsglas med 1 lags hardcoatede energiglas. Hermed ændres rudernes energitab fra -125 kWh/m2 (U 2,36) til -65 kWh/m2 (U 1,73) og der spares 60 kWh/m2 eller næsten 50 %. Kuldenedfald vil samtidigt blive minimeret, fordi overfladetemperaturen bliver markant højere, og det giver klart en bedre komfort. Samtidig anbefales det at eftergå tætningslister og vridere, så vinduerne bliver helt tætte. Hvis der ikke er plads til en tætningsliste, kan der monteres en liste på karmen med en formonteret tætningsliste, og således kan vinduet fortsat lukkes uden problemer. Generelt bør en vindues<strong>renovering</strong> altid overvejes, og udskiftning med lavenergivinduer anbefales kun, hvis de originale vinduer er særdeles nedbrudte. YDERDØRE Den dobbelte yderdør kan forsynes med nye tætningslister. Opvarmes kælderen, anbefales det at isolere døren indefra med nogle centimeter isolering samt egnet plade, f.eks. af materialet MDF. Ellers udskiftes døren med en ny, tæt og isoleret udgave under hensyntagen til servitutterne og det arkitektoniske udtryk. Radon Radon er en kræftfremkaldende gasart, der stiger op fra jorden og utætte gulve og revner kan medføre en risiko for farlig stråling. Det anbefales at få målt radonniveauet. Ved forhøjet radon over 100Bq/m3 eller i forbindelse med <strong>renovering</strong> af gulve anbefales derfor at sikre tætte, radonsikrede gulvkonstruktioner. Yderligere indsatsområder • Det varme brugsvand bør være max. 50C målt ved hanen. • Toiletter kan udskiftes med modeller, der anvender 2/4 liter skyl. • Udskiftes halogenspots med LED, spares ca. 75 % af elforbruget til belysning. • Vælg induktionskomfur frem for elkomfur. • Ved at købe en A++ fryser/ køleskab kan opnås en besparelse på cirka 200 KWh/ år./enhed. • Hvis der er varmeveksler, kan cirkulationspumpen udskiftes med en trykstyret sparepumpe. Der kan i mange tilfælde spares ca. 350 kWh/år el på at udskifte husets cirkulationspumpe. • Der er fjernvarmeforsyning til alle svenskehuse, og dette har medført at skorstenen med flere kanaler ikke længere opvarmes af oliekaminen, og at den har mistet sin oprindelige termiske evne til at flytte luft og holde f.eks. tagrum tørre. Vær derfor opmærksom på, at der skal sikres anden ventilering af kældre og tagrum. Rådgivning Har du evner og lyst, kan du selv udføre efterisolering mv. Men udføres arbejdet ikke håndværks- og fugtteknisk korrekt, kan det medføre følgeskader og udgifter til genopretning, og derfor anbefales det at indhente nødvendig byggerådgivning før arbejdet udføres, særligt ved svenskehuse. Du kan få uvildig energivejledning hos <strong>Energitjenesten</strong> på telefon 70 33 37 77 eller få mere information via faktaark og Byggeriets Energiforum på www.energitjenesten.dk Endvidere anbefales det at tage kontakt til byggekonsulenter med rådgivningsansvar, samt velrenommerede byggefirmaer. Hvis du har friværdi i din ejendom og vil låne typisk mere end kr. 100.000, kan du optage et realkreditlån med lav rente. Ved en rente på 4-5 % koster det ca. kr. 500 pr. måned eller kr. 6.000 pr. år at låne kr. 100.000. Spares der energi for kr. 6.000, bør investeringen på de kr. 100.000 udføres, især hvis der samtidig opnås større komfort og salgsprisen på ejendommen stiger. Bankerne er ofte positive med udlån til projekter, der sparer energi, fordi kundens samlede udgifter ikke forøges. Faktaark om isolering, vinduer, varmeanlæg, gulve osv. Findes bl.a. på: www.energitjenesten.dk Udarbejdet af Johan Lorentzen, 36 98 68 30. Side 6 Side 7