Forslag til plan for Nationalpark.pdf - Nationalpark Sydfyn

nationalparksydfyn.dk

Forslag til plan for Nationalpark.pdf - Nationalpark Sydfyn

Plan for

Nationalpark

Det Sydfynske Øhav

Juni 2011


t t


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

t t

Bevarelse af den maritime kulturhistorie er

en central opgave for nationalparken.

Foto: Marstal Søfartsmuseum

Nye muligheder omkring Det Sydfynske Øhav

Det sydfynske område har brug for udvikling både erhvervs- og bosætningsmæssigt. En af mulighederne for at fremme

udviklingen er etablering af Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Nationalparken vil gavne på flere områder: For det første får vi selv mange flere fantastiske oplevelser med Øhavets

natur og kultur. For det andet styrker vi naturen og kulturarven, vi passer endnu bedre på perlerne. For det tredje bliver vi

berømte, ikke bare for naturen og kulturarven, men også for vores gæstfrihed og alle de dejlige produkter, turisterne køber

med hjem.

Men allervigtigst: Med etableringen af nationalparken signalerer vi - borgerne omkring Øhavet - sammenhold og udviklingskraft.

Den bliver starten på en ny bevægelse fra udkant til forkant.

Thy, Mols Bjerge og Vadehavet har allerede fået deres nationalpark. Skjern Ådal og Nordsjælland er på vej, men Danmark

er jo et ørige, og samlingen bliver først komplet med et øhav. Det sydfynske består af over 50 store og små øer og holme,

markante ”bjerge”, et spændende landskab under vand og en meget lang kystlinje.

Dertil kommer det, som øboerne har skabt: Købstæder, skipperbyer, fiskerlejer og ladepladser langs kysterne. Og lidt inde i

landet: Herregårde med parker, alléer og boliger. De beboede småøer har deres særlige kulturpræg, og under vandet findes

spor af det oldtidslandskab, som blev oversvømmet i stenalderen.

Øhavet rummer landskaber, natur og kulturarv af international klasse, og tingene hænger tæt sammen. Netop samspillet

mellem vand og land, mellem naturen og kulturhistorien er det helt unikke ved Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

For flertallet i styregruppen er visionen at skabe økonomisk vækst og trivsel ved at styrke naturen og kulturarven i Det

Sydfynske Øhav. Mulighederne er næppe større noget andet sted i Danmark. Så lad os samarbejde endnu mere omkring

Øhavet og skabe nationalparken.

Nationalparkplanen er resultatet af en meget lang proces. Mange hundrede borgere har deltaget i debatten og bidraget til

nationalparkplanen, og styregruppen takker alle for stort og livligt engagement.

Det har desværre ikke været muligt at samle alle omkring denne plan. Styregruppen har 24 medlemmer fra de involverede

kommuner og en lang række foreninger, hvoraf tre har erklæret sig imod nationalparkplanen. Ikke desto mindre er jeg overbevist

om, at alle vil leve og leve godt med nationalparken, når den bliver etableret og kendt.

Jørgen Otto Jørgensen

formand for styregruppen for nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav

1


2

t t


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

t t

Store fugle i kærligt tete-a-tete.

Sundsøen, Faaborg.

Foto: Lene Lorentzen, Faaborg

Indhold

Side 5

1: Nationalparkplanen

Opbygning

Lovgrundlag

Hvad kan en nationalpark i Øhavet?

Nye muligheder - styrket profil

Nye handlinger

Større omsætning - flere arbejdspladser

En bedre natur - flere oplevelser

Hjælp til selvhjælp

Side 11 2: Vision og mål

Vision

Mål

Side 15 3: Ideer og handlinger

Frivillighed og dialog

Vand- og naturplaner

Borgernes ideer

Fokus

Handlinger

Andre planer

Økonomi

Drift

Balance beskyttelse/benyttelse

Side 33 4: Størrelse og placering

Undersøgelsesområdet

Arbejdsgruppernes forslag

Styregruppens vurdering

Side 39 5: Borgerinddragelse

Faglige analyser

Fem faser

Bekymringer

Modstand

Side 45 6: Hvad er en dansk nationalpark?

Historik

Nationalparkloven

Udpegede nationalparker

Oprettelse

Organisering

Bestyrelsens opgaver

Virkemidler

Side 49

Referenceliste - læs mere - links

Bilag

1 Tabel over handlinger

2 Idekatalog

3 Styregruppens sammensætning

4 Arbejdsgruppernes kommissorium

5 Borgernes bekymringer

6 Notat om den offentlige høring

7 Loven

8 Forslag til placering og størrelse

9 Referat af styregruppens møde 31.05.11

samt mindretalsudtalelser

3


4

t t


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

t t

Øhavsstien gennem Syltemade Ådal på Sydfyn

byder på vandreture med enestående naturoplevelser.

Foto: Cees van Roeden

1: Nationalparkplanen

I 2008 besluttede de fem kommuner omkring Det Sydfynske

Øhav at undersøge, om det er en god ide at etablere

en nationalpark i området.

En styregruppe bestående af 10 politikere fra kommunerne

og Region Syddanmark samt 14 repræsentanter fra foreninger,

organisationer og småøerne fik ansvaret for undersøgelsen.

Opgaven var at gennemføre en borgerinddragelsesproces,

der skulle lede frem til en indstilling til kommunerne om,

hvorvidt der skal etableres en nationalpark eller ej. Styregruppen

skulle altså skaffe kommunerne et grundlag for at

træffe den lokale beslutning: Ja eller nej til en nationalpark.

Mange borgere deltog i processen, og styregruppen modtog

omkring 150 konkrete ideer. De indgår i fire rapporter

- én fra hver af fire hovedarbejdsgrupper, som borgerne

har deltaget i.

Desuden udarbejdede fagfolk seks faglige analyser til brug

for arbejdsgrupperne og til at dokumentere, at området har

kvaliteterne til at få stemplet: dansk nationalpark.

Rapporterne og analyserne var forudsætningen for det

Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav, som

var i offentlig høring 1. februar - 31. marts 2011.

Efter høringen er forslaget tilrettet, så der bl.a. tages højde

for, at kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune har sagt

nej til nationalparken.

Hermed foreligger styregruppens endelige Plan for Nationalpark

Det Sydfynske Øhav til inspiration og uddybning i

det videre arbejde.

Opbygning

Planen er opbygget efter denne model med fem lag:

u Vision

u Overordnede mål

u Mål

• Fokusområder i de første 10 år

• Konkrete handlinger i de første 10 år

Planen er med andre ord ikke abstrakt, men definerer 30

konkrete handlinger, der kan give en effekt. Gøre en forskel.

Det er helt bevidst, at planen fokuserer på handlinger, der

kan gennemføres i en nationalpark i Øhavet. Den danske

nationalparklov er en meget åben rammelov. Den definerer

rammerne for lokale beslutninger og realisering af ideer og

handlinger, men indeholder ikke krav om bestemte handlinger.

Det har fået mange borgere til at spørge, hvad der konkret

vil ske, hvis vi får en nationalpark i og omkring Det Sydfynske

Øhav?

Nationalparkplanen giver derfor en række eksempler på

initiativer, der kan tages i en sydfynsk nationalpark. Realiseringen

af handlingerne baserer sig imidlertid på en afgørende

præmis: En handling bliver først realiseret, hvis de involverede

institutioner, foreninger og enkeltpersoner giver deres

samtykke. Handlingerne forudsætter 100 procent frivillighed.

Ender området med at blive udpeget til nationalpark, skal

den kommende nationalparkbestyrelse realisere de lokale

ideer. Det kan naturligvis tænkes, at en fremtidig bestyrelse

vil prioritere anderledes end styregruppens flertal har gjort

i denne plan. Det forventes dog, at en bestyrelse vil bruge

planen som ledetråd for arbejdet, for den er jo en del af det

grundlag, nationalparken vil blive besluttet på.

5


6

3.3 Udviklingen i de sydfynske erhvervsgrupper

uddannelse og finde arbejde. Det kan derfor tyde på, at de demografiske udfordringer

for Ærø og Langeland er særligt store. I det hele taget betyder den

For at kunne vurdere den fremtidige udvikling for de sydfynske erhvervsgru

P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV per er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det frem

demografiske udvikling, at kommunerne, både på landsplan og på Sydfyn, bliver

presset i de kommende år, idet man får flere ældre, som typisk tynger de

af nedenstående figur, har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser

siden 1993 – jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige re

kommunale budgetter, mens man får færre borgere i den erhvervsaktive alder,

vante erhvervsgrupper – detailhandel, bygge og anlæg samt turisme – har i

der primært skal være med til at finansiere de kommunale budgetter. Det er

samme periode oplevet en vækst, som hele Sydfyn har kompenseret for

Bestyrelsen skal sammensættes af borgere muligt fra organisationer

og foreninger, der repræsenterer områdets væsentlig-

faldende dog rykket antal væsentligt. arbejdspladser Jordbrug i de og andre fiskeri erhverv.

at illustrere dette Fordelingen ved et forsørgerbyrdeindeks, af arbejdspladser i forskellige hvilket er vist erhverv i kapitel er 5

under fremskrivningen af den fremtidige udvikling på Sydfyn.

har oplevet en

ste interessenter, så vidt muligt med lokal tilknytning. Den nedgang på hhv. 40 og 60 procent. Faldet i jordbruget er

kommer derfor med al sandsynlighed til at bestå af et udsnit

af de foreninger og myndigheder, som allerede sidder i 95. Omvendt er antallet af arbejdspladser i turisterhvervet

Figur fra 5.471 3-3 Udviklingen til 3.145 arbejdspladser i relevante erhvervsgrupper

og i fiskeriet fra 260 til

3.3 Udviklingen i de sydfynske erhvervsgrupper

Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper 1993-2008 (indeks,

styregruppen for undersøgelsesfasen. For at kunne vurdere den steget fremtidige med 30 procent, udvikling fra for 1.847 de sydfynske til 2.377. erhvervsgrupper

er det nødvendigt først at se på udviklingen frem til i dag. Som det

1993=100). De 4 sydfynske kommuner

fremgår

Lovgrundlag

Styregruppen har brugt nationalparkloven som ramme for

planen.

Såfremt der senere ændres i vilkår og kriterier faldende for, hvordan antal arbejdspladser

100

i de andre erhverv.

man arbejder med en dansk nationalpark, eksempelvis gennem

lovændringer, står styregruppen ikke Figur længere 3-3 Udviklingen bag i relevante erhvervsgrupper

80

60

denne nationalparkplan og dens indstilling.

Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper 1993-2008 (indeks,

NATIONALPARKSEKRETARIATET

401993=100). De 4 sydfynske kommuner

ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE APRIL 2010

Hvad kan en nationalpark i Øhavet?

20

160

Status anno 2010: Sydfyn og øerne har gennem en årrække

0

140

oplevet en negativ udvikling i befolkningstal og i antallet af

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

uddannelse og finde arbejde. Det kan derfor tyde på, at de demografiske udfordringer

for Ærø og Kilde: Udvikling

arbejdspladser.

120

Langeland Danmarks i arbejdspladser

er Statistik, særligt www.statistikbanken.dk, i syv

store.

erhvervsgrupper

I det hele taget PEND11 betyder Jordbrug og RAS1A den samt særkørsel vedr. tur

erhverv 1993-2008 (Indeks 1993=100). De fire sydfynske

at kommunerne, kommuner. både på landsplan og på Sydfyn, bli-

Fiskeri

Væksten i befolkningstallet er samlet for demografiske 100 fire sydfynske udvikling,

Fødevare-erhverv

kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, ver Ærø presset og Langeland

lavere end på resten af Fyn. På Ærø og Langeland er Det

i de kommende Kilde: Erhvervsøkonomisk år, idet man får analyse flere Nationalpark ældre, som typisk Turist-erhverv tynger de

80

De udvalgte

Sydfynske

erhverv

Øhav. Niras

udgør

2010.

30 % af den samlede beskæftigelse i de fire sydfy

Bygge- og anlæg

kommunale budgetter, mens man får færre borgere i den erhvervsaktive alder,

befolkningstallet endda faldet med 10-12 procent

NATIONALPARKSEKRETARIATET ske kommuner, bl.a. indgår den store offentlige Detail-handel sektor ikke i analysen. Erhvervsgrupperne

60 i de seneste

15 år.

der primært skal være med til at finansiere

er relevante,

de kommunale

idet det tænkes,

budgetter. Øvrige erhverv

at det

Det

er

er

ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE disse APRIL erhvervsgrupp

2010

Arbejds-pladser i alt

muligt 40 at illustrere dette ved et forsørgerbyrdeindeks, hvilket er vist i kapitel 5

I samme tidsrum (1993-2008) har antallet under

20 af arbejdspladser

i de fire sydfynske kommuner været konstant 56.000. Figur Ifølge 4-4 prognoser Beskæftigelsesprognose vil tendensen for fortsætte. Sydfyn 2009-2020 De traditionelle (indeks, 2000=100)

fremskrivningen af den fremtidige udvikling på Sydfyn.

3.3 Udviklingen

0

i de sydfynske produktionserhverv erhvervsgrupper afløses af erhverv, som i højere grad

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999prognose 2000 2001 2002for 2003 udvikling 2004 2005 2006 i beskæftigelse 2007 2008 i 7 erhvervsgrupper

For at kunne vurdere den baserer fremtidige sig 2009-2020 på oplevelsesøkonomi. udvikling (indeks, for 2000=100). de sydfynske En tendens De 4 erhvervsgrupper

er det nødvendigt først se på udviklingen frem til i dag. Som det fremgår

sydfynske der også kommuner ses

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, på landsplan: PEND11 og RAS1A samt særkørsel vedr. turisterhverv

140,0

Det siger loven

af nedenstående figur, har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser

siden 1993 120,0 – jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige rele-

Der vil ikke ske indskrænkninger i den private

ejendomsret på arealer i nationalparken. De udvalgte erhverv udgør 30 % af den samlede beskæftigelse i de fire sydfynske

kommuner, bl.a. indgår den store offentlige sektor ikke i analysen. Ervante

erhvervsgrupper – detailhandel, bygge og anlæg samt turisme – har i

De samme generelle regler vil gælde inde samme i som periode oplevet 100,0

Jordbrug

en vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for det

hvervsgrupperne er relevante, idet det tænkes, at det er disse erhvervsgrupper, Fiskeri

uden for nationalparken, f.eks. naturbeskyttelseslovens

§3 og EU’s habitat- og vandramme-

Turist-erhverv

faldende antal arbejdspladser i de andre erhverv.

Fødevare-industri

80,0

12

Bygge- og anlæg

direktiv.

Detail-handel

Figur 3-3 Udviklingen i relevante erhvervsgrupper

Øvrige erhverv

60,0

Reglerne for offentlighedens adgang til naturen

Arbejds-pladser i al

Udvikling i arbejdspladser i 7 erhvervsgrupper 1993-2008 (indeks,

vil gælde på både private og offentlige arealer i

1993=100). De 4 sydfynske kommuner

40,0

en nationalpark.

Lodsejerne kan frivilligt vælge, om de vil indgå

140

aftaler om ændring af driften.

Der vil ikke blive udlagt bufferzoner på grund af

områdets nationalparkstatus.

Der vil ikke uden ejerens samtykke komme 80 indskrænkninger

i fiskeri- og jagtrettigheder på

60

grund af områdets nationalparkstatus.

140

af nedenstående figur, 160 har tre erhvervsgrupper oplevet nedgang i antal arbejdspladser

siden 1993 – jordbrug, fiskeri og fødevareerhverv. De øvrige relevante

erhvervsgrupper – detailhandel, bygge og anlæg samt turisme – har i

120

samme periode oplevet en vækst, som for hele Sydfyn har kompenseret for det

160

120

100

40

20

0

20,0

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Faktiske tal fra 2000-2008. Prognose fra 2009-2020. Arbejdsmarkedstilknytning i november året

før. Prognose for udvikling i beskæftigelse i syv

Jordbrug

Kilde: erhvervsgrupper Danmarks Statistik, 2009-2020 www.statistikbanken.dk, (Indeks PEND11 og RAS1A, Fiskeri særkørsel vedr. turisterhverv,

2000=100). Beskæftigelsesregionernes De fire sydfynske beskæftigelsesprognoser kommuner. og egne Fødevare-erhverv

beregninger

Kilde: Erhvervsøkonomisk analyse Nationalpark

Turist-erhverv

Højkonjunkturen Det Sydfynske Øhav. gav på Niras Sydfyn 2010. som i hele landet øget Bygge- beskæftigelse, og anlæg ikke

Detail-handel

mindst i detailhandel, turisterhverv og bygge- og anlægsbranchen.

Øvrige erhverv

Arbejds-pladser i alt

Fremadrettet forventes der på Sydfyn som på landsplan efter finanskrisen fortsat

faldende beskæftigelse i jordbrug, fiskeri og fødevareindustri, mens der

omvendt forventes stigende beskæftigelse i bygge og anlæg, detailhandel og

turisterhverv.

1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

4.2.3 Prognose for omsætning i seks erhvervsgrupper 2009-2020

Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, PEND11 og RAS1A samt særkørsel vedr. turist-

Dette afsnit præsenterer en prognose for udviklingen i den samlede erhvervs-

Jordbrug

Fiskeri

Fødevare-erhver

Turist-erhverv

Bygge- og anlæ

Detail-handel

Øvrige erhverv

Arbejds-pladser


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

”Oplevelsesøkonomi er blevet en vigtig brik på den erhvervspolitiske

dagsorden, der handler om at ruste Danmark til

den globale konkurrence. Dels fordi oplevelsesøkonomien

opgjort som oplevelseserhverv udgør en stor del - lidt over

10 procent - af den samlede økonomiske værdi skabelse i

Danmark, dels fordi oplevelseserhvervene har en noget

højere produktivitet - målt i værditilvækst pr. beskæftiget

- end økonomien samlet set. Men også fordi evnen til at

tilbyde forbrugerne unikke oplevelser stadig bliver vigtigere

i den globale konkurrence.” 1

Også indkomstniveauet for tilflyttere, iværksætterraten,

huspriserne og uddannelsesniveauet ligger lavere her end

på resten af Fyn og i resten af landet.

Nye muligheder - styrket profil

En nationalpark åbner nye muligheder for at påvirke udviklingen.

Den giver en direkte markedsføringsgevinst -

brand, profil - og kan understøtte ved at igangsætte konkrete

initiativer.

Det Sydfynske Øhav mangler en klar og fremtidssikret profil.

En klar profil, der skaber billeder og associationer og derigennem

sælger området og giver gæster og potentielle tilflyttere

”the reason to go”.

Profilen skal altså besvare en række spørgsmål: Hvad er Det

Sydfynske Øhav? Hvad kan hele området tilbyde mig? Hvilke

oplevelser venter mig? Ja, hvorfor overhovedet tage dertil?

Udpeges Det Sydfynske Øhav som en nationalpark med den

kvalitetsstempling og profil, det hermed får foræret, vil området

få en klarere profil og have lettere ved at differentiere

sig fra andre områder i konkurrencen om tilflyttere og turister.

Nationalparken kan tiltrække opmærksomhed fra potentielle

tilflyttere og tilbyde dem nye fritidsaktiviteter.

Øverst: Nationalparken kan byde på mange og store naturoplevelser.

til vands og til lands. Skårupøre. Foto: Bjarne Ovesen, Stenstrup.

Nederst: En smuk natur og en rig kulturarv er vigtige krav for mange

tilflyttere. Tåsinge. Foto: Michael Frederiksen, Svendborg.

Både nationale og lokale undersøgelser viser, at naturen har

meget stor betydning for folks valg af bopæl. Alene på Fyn

er konkurrencen om tilflyttere fra Odense stor i oplandskommunerne.

Men også trekantsområdet kan let nås fra

Sydfyn.

Kampen om tilflyttere, der pendler ud af kommunen på arbejde,

bliver næppe mindre i fremtidens samfund. Et mere

og mere individuelt tilpasset arbejdsmarked med hjemmearbejde

mv. øger folks muligheder for at søge mod områder,

der dækker deres fritidsinteresser mv.

At føre en offensiv bosætningspolitik er også en fornuftig

erhvervspolitik, da nogle tilflyttere vælger at flytte deres

virksomhed med eller stifte en ny.

Også konkurrencen om turister er hård. Den udenlandske

turist beslutter oftest at besøge Danmark for dernæst at

7


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

vælge, hvor i landet rejsen skal gå hen. Når den nationale

interesse er vakt, skal de lokale og regionale destinationer

være klar til at appellere. Her kan nationalparken blive udslaggivende.

Udenlandske erfaringer viser, at nationalparker bliver et

“must see”-område for mange turister. Her findes med garanti

nationale værdier, som repræsenterer landet på bedste

vis. Mange turister opfatter således nationalparker som

en ”reason to go” - et kvalitetsstempel.

Dette er særligt vigtigt for det sydfynske område, der ikke

har en ret stor andel af udenlandske turister.

Erfaringer fra udlandet viser, at en nationalpark også får

nationale turisters øjne op for området.

Nye handlinger

Nationalparken giver borgere, myndigheder og erhvervsliv

nogle fremtidige muligheder uden at begrænse det eksisterende

erhvervsliv. Det er op til os selv, om mulighederne

udnyttes.

Vi får uden tvivl meget forærende alene ved at blive udpeget

som nationalpark, men sætter vi ikke en lang række

konkrete handlinger i gang, vil effekten næppe være permanent.

Vi skal udvikle og styrke vores produkt gennem handlinger.

Ud over selve nationalpark-brandet giver den nye muligheder

for at skabe konkrete forbedringer:

NATIONALPARKEN tilfører området nye økonomiske investeringer

fra stat og fonde til konkrete projekter. Uden dem vil

projekter næppe kunne realiseres i samme omfang.

Øverst: Den enestående natur på de små øer opleves fint fra en

hestevogn. Lyø. Foto: Bjarne Ovesen, Stenstrup.

I midten: Øhavets berømte fugleliv er primært knyttet til kysterne.

Strandodde ved Svelmø. Foto: Inge Mortensen, Faaborg.

Nederst: Øhavet rummer Danmarks største sejlende træflåde. Svendborg

Havn. Foto: Michael Frederiksen, Svendborg.

NATIONALPARKEN laver en organisation, som samler væsentlige

parter på tværs af kommunegrænserne. Der er ikke

tale om et nyt administrativt lag i den offentlige sagsbehandling,

men en organisation, der skal skabe konsensus

om en udvikling af nationalparken. Den skal også have kræfter

og evner til at sikre, at nogle af områdets mange ideer

føres frem til handling.

NATIONALPARKEN har en række nye lovfæstede virkemidler

til at realisere projekter. Den kan bl.a. yde lån og give

årlige tilskud til projekter, som den ønsker at fremme.

Større omsætning - flere arbejdspladser

Samlet set vil nationalparken give Sydfyn og øerne nye

muligheder for at skabe økonomisk vækst. Nationalparken

løser naturligvis ikke alle udfordringer, men bidrager og er

et konkret skridt i den rigtige retning.

8


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Der er lavet flere analyser af effekten af at etablere nationalparker

i Danmark. Der er også lokalt lavet en erhvervsøkonomisk

analyse 2 , som samler en række erfaringer fra

England, Tyskland og Sverige omkring nationalparkers effekt

på lokalområdets erhvervsliv.

Erfaringerne er forskellige lige fra en vækst i turismen på

20 procent til lille eller ingen effekt. Det hænger blandt andet

sammen med, hvor kendt området er i forvejen som en

natur- og kulturdestination, og om nationalparken er etableret

for længe siden. Det generelle billede er dog, at nationalparken

tiltrækker flere turister.

Undersøgelser fra tyske nationalparker viser, at 10-50

procent af de besøgende kommer, fordi området er udpeget

som nationalpark.

På baggrund af udenlandske erfaringer vurderer Niras, at

en sydfynsk nationalpark kan give en årlig vækst i turismen

på 2 procent de næste syv år. Det vil generere cirka 1.200

nye arbejdspladser i området.

En vækst i turismeomsætningen skal ikke alene ske ved, at

der kommer flere besøgende. Der skal også sættes handlinger

i gang, der sikrer turisten flere oplevelser og dermed

et større døgnforbrug. Desuden skal væksten af turister

ikke kun ske i højsæsonen. Der er i høj grad brug for en

spredning hen over året.

Målsætningen med denne plan er, at nationalparken skaber

1.000 nye arbejdspladser over 10 år. Det er et konservativt

skøn, som er et både realistisk og tilfredsstilende resultat.

Potentialet er måske større jvf. erfaringerne fra udlandet,

hvilket blot vil være en ekstra gevinst.

Motoren i udviklingen vil være oplevelseserhvervene, eksempelvis

turisme og fødevareerhverv.

Hertil skal lægges de velfærdsgoder, en nationalpark kan

medføre. Mange lokale borgere og potentielle tilflyttere

finder velfærd i at nyde naturen eller have et aktivt fritidsliv

med dykning, havkajak, ridning osv.

styrke naturen, kulturarven og befolkningens oplevelsesmuligheder.

Naturen og kulturarven er under pres. Dyr og plantearter

forsvinder fra området, og bevaringsværdige bygninger og

kulturmiljøer er mange steder i forfald.

Med en nationalpark tilføres området økonomiske ressourcer

til at igangsætte handlinger, der styrker vores natur,

kulturarv og oplevelsesmuligheder. Denne plan giver 30

bud på, hvilke handlinger, det bør være.

Hjælp til selvhjælp

Nationalparken vil være et nyt og meget konkret initiativ,

som området kan samles om. Den vil kunne give en forstærket

tro på, at vi kan skabe udvikling og ændre de dystre

fremtidsprognoser. Alene undersøgelsesfasen har skabt en

bølge af ideer til konkrete handlinger. Det videre arbejde

med at realisere og videreudvikle nationalparken vil gøre

det endnu mere konkret og motivere endnu flere til at komme

med ideer. En positiv spiral er startet.

Udviklingen af området er i egne hænder, og kalder i høj

grad på at arbejde sammen om opgaven.

Nationalparken er et konkret udviklingsprojekt, der styrker

udviklingen i oplevelseserhvervene og bosætningstendenser.

Nationalparken vil understøtte en lang række planlagte eller

igangsatte initiativer i området. Det er eksempelvis

• Cittaslow

• Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi

• Udviklingsstrategi for Ærø Kommune

• Havneprojektet på Svendborg Havn

• Projekt i Ærøskøbing Havn

• Friluftstrategien for Faaborg-Midtfyn kommune

• Landskabsbyen Tankefuld ved Svendborg

• Samarbejde mellem Svendborg Kommune og Naturstyrelsen

Fyn om skovrejsning og rekreativ brug af

kystskovene ved Svendborg

Nationalparken vil styrke mulighederne for at dyrke mange

forskellige fritidsinteresser og dermed også i høj grad gavne

borgernes udfoldelsesmuligheder.

En bedre natur - flere oplevelser

Nationalparken handler ikke kun om at skabe nye muligheder

for økonomisk vækst. Den handler også i høj grad om at

1 Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside www.ebst.dk

2 Erhvevsøkonomisk analyse Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Niras 2010

9


10

t t


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

t t Sydf ynsk efterår, når det er bedst

Havternen er en typisk øhavsfugl. Den tilbringer

Udsigt vinteren ved fra Sydpolen Skårupøre og har mod en af Langeland verdens længste

Foto: trækruter. Michael Frederiksen

Foto: Poul Henrik Harritz, Strynø

2: Vision og mål

Nationalpark Det Sydfynske Øhav skal fokusere på det særlige

ved Sydfyn og Øhavet og tilføre området nye ideer,

kræfter og aktiviteter, så dets særkender og styrker udvikles.

Danmark er kendt for sine lange kyster og nærhed til vand.

Istiderne har skabt et karakteristisk og internationalt berømmet

kystlandskab med fjorde, øer og lavvandede områder.

Fuld af kontraster, fra de oversvømmede landskaber til morænebakkernes

”bjerge” og ”alper”. Frugtbart og attraktivt,

varieret og med fascinerende udsigter over land og vand.

Det Sydfynske Øhav er fuld af markante spor efter den

kulturarv, som har præget danmarkshistorien afgørende.

Søfarten skabte købstæder, skipperbyer, fiskerlejer og ladepladser

i et antal, som ikke har sit lige andetsteds, og kulturarven

kan opleves Øhavet rundt: Herregårdene med deres

parker, alléer, markstrukturer, avlsbygninger og boliger ligger

tæt. De beboede småøer har skabt helt særlige kulturpræg

og en særlig bygningsarv. Endelig er der under vandet

spor af det oldtidslandskab, som blev oversvømmet i stenalderen

og kulturspor i vandet - fra jernalderens sejlspærringer

til nedstyrtede fly fra Anden Verdenskrig.

Intet andet sted i Danmark fremstår landskaber, naturen og

kulturarven stærkere end i og omkring Det Sydfynske Øhav.

Nationalparken rummer landskaber, natur og kulturhistorie

af international værdi:

ISTIDSLANDSKABET Øhavet er Danmarks og formentlig

verdens største druknede landskab og står i kontrast til istidens

store randmorænebakker fra Svanninge Bakker til

Egebjerg Bakker.

VÆRDIFULD NATUR Lavvandede havområder, større

strandenge, nor, stenrev, store søer og sammenhængende

skovområder skaber grundlag for et særligt dyre- og planteliv.

Området rummer godt halvdelen af alle de danske naturtyper

af international værdi 1 .

SJÆLDEN NATUR Området indeholder naturområder, hvor

der er en høj grad af fri dynamik. Naturens frie kræfter skaber

rev, odder, strandenge og søer og nedbryder og opbygger

klinter. De giver særlige levevilkår for dyr og planter

og udgør en sjælden dansk natur.

ENESTÅENDE GEOGRAFI Øhavets geografi er enestående i

Danmark. Vandet binder området sammen. Handel og transport

på tværs af Øhavet blev først klaret af småjoller, siden

af større skibe, der også sejlede på verdenshavene. I sejlskibstiden

var en tredjedel af den danske handelsflåde

hjemmehørende i Øhavet. Det gav søfarts- og værftsbyer

med livlig handel og transport.

SAMSPIL LAND-VAND Den maritime kulturarv præger hele

området og skabet et samspil mellem vand og land. Hele

fire købstæder ligger omkring Øhavet plus skipperbyer og

kystkulturmiljøer; småhavne og værfter. Den største danske

koncentration af træskibe sejler fortsat i Øhavet.

SPÆNDENDE KULTURLANDSKAB Kulturlandskabet åbner

for store udsigter til Øhavet og rummer mange fredede og

bevaringsværdige bygninger. Landskabet er i høj grad præget

af herregårde, som ligger tættere end de fleste andre

steder i Danmark.

SÆRLIGE OLDTIDSSPOR Det druknede stenalderlandskab

med bopladser under vand rummer muligheden for at ud-

11


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

forske og formidle sider ved Danmarks oldtid, som for længst

er forsvundet på land.

Alle disse elementerne indtager centrale placeringer i kommuneplanerne,

som alle fremhæver behovet for at værne

om værdierne. De kommunale planer tillægger de værdifulde

landskaber og de kystnære områder stor betydning

og har som mål, at både landskaber, kulturarv og naturværdier

beskyttes og styrkes.

Også befolkningens viden om og brug af natur- og kulturværdierne

prioriteres højt. Kommuneplanerne vil sikre gode

adgangsforhold, styrke indsatsen for et aktivt friluftsliv og

fremme nye tilbud, der appellerer til både borgere, feriegæster

og virksomheder.

Der er således en generel erkendelse af, at det sydfynske

område indeholder en række unikke natur- og kulturhistoriske

værdier, som ikke findes andre steder i kongeriget.

Fem faglige analyser, der beskriver områdets natur, kulturarv

og landskab 2 , konkluderer alle, at det rummer værdier

af international/national klasse og dermed har kvalifikationerne

til at blive udpeget som nationalpark.

Det understøttes af, at Det Sydfynske Øhav blev udvalgt

som et af seks nationale naturområder af Wilhjelm-udvalget

3. Tre af dem er nu udpeget som nationalparkområde.

Øhavet er også udvalgt som et af 20 nordiske naturområder,

der skal give eksempler på værdifuld natur og kultur i

de fem lande 4 .

Vision

Visionen er det overordnede fokus for arbejdet med at udvikle

Nationalpark Det Sydfynske Øhav:

Nationalparken styrker vores natur og kulturarv

og skaber vækst og trivsel i og omkring

Det Sydfynske Øhav.

Nationalparken skaber ny sammenhæng imellem

natur, kultur og erhvervsliv. Den styrker fællesskaber

og en lokal stolthed over en udvikling i balance

med naturen.

Det er veldokumenteret også i lokale analyser 5 , at en god

og tilgængelig natur tiltrækker tilflyttere, og at turister

efterspørger natur og kulturhistoriske oplevelser 6 . Traditionelle

produkter fra fødevarer til kunsthåndværk kan bibringes

merværdi - ”story-telling” og branding. Derfor skaber

vores natur og kulturarv vækst og trivsel.

En nationalpark skal styrke naturen og kulturarven, og den

skal være til gavn for det lokale erhvervsliv. Dette flersidige

formål åbner spændende muligheder for at skabe nye sammenhænge

imellem natur, kultur og erhvervslivet. At udvikle

et erhvervsliv, som tjener penge på at beskytte og bevare

naturen.

Nationalparken vil åbne lokalbefolkningens øjne endnu mere

for kulturhistorien og naturen. Nationalparken kan vække en

ny lokale stolthed over at bo i området. Flere vil blive opmærksomme

på, at vi på tværs af området har en lang

række fælles værdier og udfordringer.

I det daglige kan der synes langt fra Jordløse Bakker til Ommelshoved

og fra Thurø til Skjoldnæs, men nationalparken

kan samle området og sætte fokus på fælles værdier og

mulig heder. Den mentale afstand bliver mindre, konkrete

projekter bringer folk fysisk sammen, og nye fællesskaber

vil opstå på tværs af området. Nationalparken vil i sig selv

være et af disse nye fællesskaber og katalysator for mange

flere.

Mange spirende samarbejder er allerede i gang omkring produktion

af specialfødevarer, blandt andet i Kulinarisk Sydfyn

og Småøernes Fødevarenetværk. De skal styrkes til gavn

for den enkelte virksomhed og hele området.

Området rummer en stor kreativ klasse 7 , som tiltrækkes af

de autentiske og unikke bebyggelser og landskaber. Nationalparken

kan understøtte og fremme tiltrækning, bosætning

og beskæftigelse. Gæstfriheden og åbenheden er i forvejen

stor takket være blandt andet de maritime traditioner. På

Sydfyn og øer opleves mødet med andre som muligheder

for inspiration og nye tanker. Nationalparken vil som nævnt

skabe en større lokal stolthed over at bo i området. Det vil

give gæstfriheden et yderligere skub.

Området er berømt for sin særlige natur,

den unikke maritime kultur, de smukke kulturlandskaber,

lokal produktion af specialfødevarer

samt befolkningens kreativitet og gæstfrihed.

Den unikke natur og kulturarv er områdets største økonomiske

potentiale. Styrkelse og beskyttelse af natur og kulturarv

står ikke i modsætning til erhvervsudvikling. Tværtimod

kan det være en forudsætning for en fremadrettet og

langsigtet udvikling af området.

12


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Mål

Visionen opnås gennem fire overordnede mål, som hver er delt op i to eller tre mål:

u Nationalparken udvikler og styrker vores natur og kulturarv

u De nuværende værdifulde naturområder bevares og udvikles

u Der skabes flere naturområder og bedre sammenhænge mellem dem

u Værdifulde kulturlandskaber, -miljøer og enkeltbygninger plejes og styrkes

Herunder gemmer sig handlinger, som sikrer, bevarer og udvikler vores natur og kulturarv. Det spænder fra at sikre liv i

havnene på småøerne til naturpleje, der kan bevare og styrke de vigtigste naturværdier for fremtiden.

v Naturen og kulturhistorien giver oplevelser og aktiviteter, der bevæger og inspirerer os

u Der skabes bedre muligheder for friluftslivet

u Der skabes flere aktivitetsmuligheder baseret på områdets natur- og kulturværdier

u Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til lokalbefolkningens interesser

Herunder iværksættes handlinger, der giver bedre muligheder for at opleve og bruge området. Det er primært friluftsaktiviteter

- fra lystfiskeri over dykning til den stille vandrer, som søger fordybelse og indsigt.

w En sammenhængende formidling af naturen og kulturarven styrker fællesskabet

og skaber lokal stolthed over nationalparken

u Lokalbefolkningen deltager i udviklingen af nationalparken

u Formidlingen af Øhavets natur og kulturarv styrkes og koordineres

Nationalparken rummer natur- og kulturlandskaber med store natur- og kulturhistoriske værdier. Naturen er påvirket af

mennesker på godt og ondt, og den stærke sammenhæng imellem natur og kultur åbner store muligheder for at lave en

sammenhængende formidling, hvor forskellige fag og faggrupper samarbejder og nytænker. Den styrkede formidling vil

skabe lokal stolthed over at bo i dette skatkammer for natur og kulturarv.

x Nationalparken giver en profil og tager nye initiativer, der gør området berømt

Den tiltrækker gæster og fastboende og skaber økonomisk vækst

u Nationalparken fremmer udvikling, produktion og afsætning af specialprodukter

u Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes

u Nationalparken markedsfører og profilerer området

Målet omfatter handlinger, der skal udvikle nye erhvervsmuligheder. Der skal skabes nye rammer for moderne erhverv rustet

til fremtidens marked. Det spænder fra handlinger, der skal gøre området mere attraktivt, så det tiltrækker turister og

tilflyttere, til projekter, der fremmer produktion af specialprodukter som tang, muslinger, medicinplanter og specialfødevarer.

1 Natura 2000 er et netværk af områder i EU, udpeget af medlemslandene som resultat af EF Fuglebeskyttelsesdirektiv og EU Habitatdirektiv. En væsentlig del af Nationalpark

Det Sydfynske Øhav er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder i form af otte Natura 2000-områder, som omfatter cirka 237 kvadratkilometer

eller cirka en tredjedel af nationalparkområdet

2 Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009

Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009. Rasmus Bisschop-Larsen 2009

Landskaber og Landskabselementer. NIRAS, oktober 2009

Sydfyn og Øhavet - herregårdslandskab og kystkultur. Faaborg Kulturhistoriske Museer 2009

Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav. Naturturisme 2009

3 Wilhjelm-udvalget blev nedsat i 2000 med den opgave at udarbejde grundlaget for en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. I

rapporten fra 2001 blev det bl.a. anbefalet at etablere en række nationale naturområder i Danmark, en betegnelse, der i dag er erstattet af ”nationalparker”

4

Velkommen til 20 nordiske naturområder. Nordisk Ministerråd 2006

5

Det uimodståelige Sydfyn. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn 2006

6 Syv oplevelser, der flytter turister. Et bud på ny segmentering af ferieturisterne i Danmark. VisitDenmark 2006

7 Den kreative klasses dynamik - en rapport fra forskningscenteret imagine. CBS 2007

13


14

t t


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

t t

Øhavet er berømt for bær- og frugtavl.

En stol, en ølkasse og en parasol: Verdens mindste butik?

Græsvænge, Ærø.

Foto: Ulla Friborg, Svendborg

3: Ideer og handlinger

Det overordnede formål med at etablere danske nationalparker

er at lave konkrete handlinger, der kan udvikle naturen,

styrke kulturarven, give befolkningen flere aktive oplevelser

og sikre en gunstig erhvervsudvikling.

Handlingerne skaber nationalparken. Det er handlingerne,

der skaber forskellen mellem en nationalpark og en ikkenationalpark,

og det er handlingerne, der sikrer, at målene i

nationalparkplanen opfyldes.

Lovgivningen bag de danske nationalparker giver nationalparkbestyrelsen

en række muligheder for at omsætte sine

ideer til handling.

Den kan blandt andet yde lån og tilskud til private, for eksempel

lodsejere, der ønsker at dyrke deres jord på en måde,

som fremmer nationalparkens formål. Den mulighed har

kommunerne ikke i dag, og den må anses for at være et

værdifuldt nyt værktøj for bestyrelsen.

En nationalpark vil modtage penge fra staten til at gennemføre

de konkrete handlinger (se senere for uddybning af

økonomien).

Frivillighed og dialog

Nationalparkbestyrelsen har kun mulighed for at gennemføre

konkrete handlinger gennem frivillige aftaler med de

involverede parter.

Det er ofte lykkedes at gennemføre eksempelvis naturprojekter

ad frivillighedens vej i Danmark. Erfaringerne viser,

at når man arbejder målrettet, har de nødvendige økonomiske

midler og sørger for at inddrage de lokale lodsejere,

så kan man godt lave frivillige aftaler om eksempelvis naturforbedringer.

Gennem de seneste år er der også på Sydfyn og øerne gennemført

frivillige projekter: Vådområdeprojekterne Nørreballe

Nor, Botofte Skovmose, Nakkebølle Nor og Vitsø Nor

samt udlæg af nye naturområder i Egebjerg Bakker og Ærø

Naturpark.

Projekterne har ofte stor lokal opbakning og får meget opmærksomhed.

Kommuner, stat, foreninger, museer osv. gennemfører allerede

en lang række aktiviteter, som vil understøtte nationalparken.

Målet for nationalparken er hverken at overtage eller stoppe

disse aktiviteter, men at supplere dem. Enten med aktiviteter,

der iværksættes af nationalparken selv, eller med aktiviteter,

der styrkes i samarbejde mellem de nuværende aktører

og nationalparken.

Vand- og naturplaner

Som led i EUs indsats for at sikre og forbedre natur- og

miljøtilstanden i hele Europa udarbejder staten vandplaner

og Natura 2000-planer.

Vandplanerne skal sikre en god økologisk tilstand for alle

vandområder (vandløb, søer, kystnære havområder og grundvand),

og Natura 2000-planerne skal bevare og genoprette

de internationale naturområder (habitatområder) samt

sikre en række truede arter. Planerne er fremlagt i offentlig

høring 6. oktober 2010 - 6. april 2011 og bliver bindende

forudsætninger for al øvrig planlægning.

Som opfølgning på de statslige Vand- og Natura 2000-

planer skal kommunerne udarbejde handleplaner, som fastlægger,

hvad der konkret skal ske inden for kommunens

geografiske område, for at målene i statens planer nås.

15


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Det bliver også kommunernes ansvar at føre handleplanerne

ud i livet. De skal gennemføres - nationalpark eller ej.

En stor del af Det Sydfynske Øhav og arealerne i bakkerne

Sydfyn er Natura 2000-områder.

Uafhængigt af nationalparken skal der iværksættes mange

tiltag inden for området for at opfylde målene i statens

Vand- og Natura 2000-planer, og de vil både forbedre

vandmiljøet og sikre internationalt beskyttede naturtyper

og arter.

Men Øhavet og bakkerne rummer mange andre naturværdier

og naturforbedringspotentialer.

Nationalparken kan sikre helhedsløsninger og skabe synergi

mellem tiltag, som varetager internationale forpligtelser og

lokale interesser - for eksempel udvikling af natur uden for

habitatområderne og sikring af særlige sydfynske arter.

Nationalparken kan også tænke rekreative elementer og

oplevelser ind i projekter, som ikke er indeholdt i Natura

2000-planerne.

Borgernes ideer

Gennem hele undersøgelsesfasen er der indsamlet omkring

150 ideer fra borgere i området. Det er sket gennem idevognens

rundtur, via hjemmesiden, borgermøder og ikke

mindst i fire arbejdsgrupper.

Alle ideerne er beskrevet i fire rapporter fra borgernes arbejdsgrupper

(se henvisning til rapporterne i kapitel 5). Her

er ideerne beskrevet grundigere, end det er muligt her i

planen. Rapporterne er derfor også værdifulde dokumenter,

når de enkelte ideer skal realiseres.

Alle ideerne fra arbejdsgrupperne er desuden samlet i et

idekatalog (bilag 2).

Mange af ideerne overlapper eller supplerer hinanden, og

langt de fleste indgår i nedenstående forslag til handlinger i

de næste 10 år.

Men de ideer, der ikke er med, er ikke kasseret. De ligger

fortsat i idekataloget og kan realiseres, hvis handlinger, som

er med i planen, ikke kan gennemføres, eller hvis nationalparkbestyrelsen

får flere penge at gøre godt med end forudsat

her.

Og nye ideer vil komme til. Ideer avler ideer, og kreativiteten

vil vokse i takt med, at nationalparken tager de første

skridt. For eksempel vil nationalparkens unikke kobling mellem

natur og kultur skabe grobund for ny opfindsomhed og

åbne for samarbejde med projekter, som allerede simrer, og

med helt nye, som ikke engang er tænkt endnu.

Nationalparkplanen afspejler altså den iderigdom, som borgerne

har udfoldet indtil nu, og den præsenterer en nationalpark,

som kan realiseres på den baggrund.

Nationalparkens bestyrelse vil sikkert vælge at følge planen

langt hen ad vejen, men naturligvis også forbeholde sig

muligheden for at gøre den endnu bedre og løbende gribe

den lokale iderigdom og optimisme, der forhåbentlig blomstrer

op, når der sættes fokus på området.

Fokus

Målene, som er beskrevet i kapitel 2, skal nås gennem en

række konkrete enkelthandlinger.

Men målene er rummelige og kan omfatte handlinger af

vidt forskellig karakter. Feltet kan med fordel indsnævres

og enhver handling underkastes testen: Understøtter den

de særkender og unikke værdier, som Det Sydfynske Øhav

rummer? Peger den frem mod det specielle, som Nationalpark

Det Sydfynske Øhav skal styrke og udvikle?

Styregruppen har på den baggrund defineret en række fokusområder

for de første 10 år:

• Naturen på land, især større og bedre naturområder

• Naturen til vands og langs kysten

• Den fysiske bygningsarv

• Den maritime kultur

• Kulturlandskabet

• Balance mellem beskyttelse og benyttelse

• Støttefaciliteter til friluftslivet til lands og vands

• En bedre og sammenhængende formidling af Øhavet

• Lokal produktion og nye afsætningsmuligheder

• Iværksætteri og nye virksomheder

• Samarbejde med erhvervslivet om markedsføring

Handlinger

Nedenfor præsenteres 30 handlinger. De er struktureret

efter overordnet mål, mål og fokus. De kan gennemføres

for cirka 250 mio. kr., og tidshorisonten er 10 år. I tabellen

bilag 1 listes alle handlinger med et skøn over, hvad de vil

koste i anlæg og evt. drift.

Nationalparken ventes at kunne tiltrække cirka 200 mio. kr.

over de første 10 år, mens planen altså lister initiativer for

250 mio. kr. En række handlinger forudsætter interesse fra

lodsejere eller opbakning fra andre organisationer som museer

mv., og det indebærer, at ikke alle projekter kan forventes

gennemført som beskrevet. Nogle vil kræve længere

modningstid eller større ændringer, hvorfor det er hensigtmæssigt

at tage flere projekter med end der kan gennemføres

inden for budgettet.

Handlingerne i denne plan er de samme, som har været i

offentlig høring, selv om afgrænsningen er ændret væ-

16


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

sentligt. Der indkom ikke forslag til nye handlinger som

nødvendiggør en ændring (se bilag 6), og alle handlinger

kan fortsat gennemføres inden for den endelige afgrænsning.

Det er muligt, at den nye afgrænsning nødvendiggør en

mindre omfordeling af de afsatte penge imellem de enkelte

handlinger. Dette overlades til den kommende bestyrelse,

der under alle omstændigheder skal revurdere planen.

u Nationalparken udvikler og styrker vores natur

og kulturarv

Mål

u Der skabes flere naturområder og bedre sammenhænge

mellem dem

u De nuværende værdifulde naturområder bevares og

udvikles

Fokus

• Naturen på land, især større og bedre naturområder

• Naturen til vands og langs kysten

Handlinger

• Etablere fem nye eller forbedrede naturområder

I samarbejde med lokale lodsejere skabes fem større naturområder.

Her bindes eksisterende naturområder sammen,

de naturplejes og værdifulde naturområder udvides. Ud over

at sikre naturværdier giver områderne mulighed for nye

friluftsoplevelser.

Erfaringerne med denne type projekter er gode fra eksempelvis

arbejdet med vådområder. Med god tid til dialog og

økonomi opnås der som regel gode resultater for alle parter.

Virkemidlerne kan være mange: Fra større jordfordelinger,

tinglyste aftaler, tidsbegrænsede aftaler, tilskud til naturforbedringer

til opkøb af jord, hvor det er naturligt i forhold

til nuværende statsligt ejede arealer. Men som udgangspunkt

er jorden fortsat i privat eje og driften varetages som

nu af den private ejer.

Eksempler på områder, hvor indsatsen kunne målrettes:

Jordløse Bakker, Bakkerne ved Håstrup, Knolden ved Faaborg,

Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal, Thurø Rev, Vejlerne

på Tåsinge.

Forslaget er baseret på ideer fra fra naturarbejdsgruppen.

Ø

• Rådgive jordejere

Øverst: Øhavet byder på enestående muligheder for at skabe store

nye naturområder, især fordi der ikke er langt mellem kysten, skoven

og bakken. Sinebjerg Strand. Foto: Lene Lorentzen, Faaborg.

Nederst: Øhavet rummer nogle af landets fineste overdrev. Her er den

sjældne guldblomme i Rødme Svinehaver. Foto: Fyns Amt.

Jordejere tilbydes gratis faglig rådgivning til at gennemføre

naturforbedringer på egen ejendom. Det omfatter også rådgivning

til at søge de nationale støtteordninger på området,

ordninger, det ofte kan være vanskeligt for den enkelte jordejer

at overskue. God rådgivning forventes derfor at medføre

flere støtteberettigede projekter i nationalparkområdet.

Rådgivningen udføres af relevant fagligt personale, eksempelvis

den eksisterende landbrugsfaglige rådgivning.

Forslaget kommer fra erhvervsanalysen.

Ø

17


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

• Yde tilskud til forbedringer af natur og friluftsliv

Nationalparken etablerer en tilskudsordning, som skal skabe

mere natur og friluftsliv. De enkelte tilskudsmuligheder skal

supplere de nationale støtteordninger.

De nationale støtteordninger, for eksempel ordningerne

målrettet Natura 2000-områderne, er oftest meget specifikke.

Projekter, som ikke er omfattet af Natura 2000-planerne

(selve udpegningsgrundlaget) eller omfatter friluftsliv,

kan normalt ikke opnå støtte med de nuværende ordninger.

Nationalparkens tilskudsordning giver mulighed for skabe

synergi mellem arbejdet med Vand- og Natura 2000-planerne

og nationalparkens fokusområder. Desuden giver den

mulighed for at lave projekter med et årligt tilskud til jordejere,

hvilket erfaringsmæssigt vækker større interesse hos

mange af dem.

Forslaget kommer fra erhvervsanalysen.

Ø

• Styrke stævningsskove og skovnatur

Stævning af skove er en gammel skovdriftsform, hvor dele

af skoven med jævne mellemrum skæres ned. Det giver en

karakteristisk lysåben skov med en stor skovbundsvegetation

af blomsterplanter, herunder flere sjældne orkidéer.

Stævningsskove findes i særligt stort antal på Sydfyn og

Øer, typisk som små private skove, og de udgør således en

særlig naturtype i området 1 .

Stævningsdriften er i dag ophørt i mange af områdets skove,

og naturtypen er i fare for at forsvinde fra Sydfyn og resten

af Danmark.

Nationalparken gør derfor en indsats for at sikre naturtypen

på de væsentligste lokaliteter ved at informere og gå i

dialog med skovejerne, og interesserede skovejere tilbydes

hjælp til at udarbejde en driftsplan for stævningsskoven.

Øverst: Der skal etableres flere støttepunkter for kystfiskeriet, fx

ophalingsramper og nedkørsler. Foto: Rosa Rasmussen, Svenborg.

I midten: Øhavsstien er populær og der er masser af plads til flere

gæster. Der skal laves flere stier, der binder området sammen.

Foto: Erik Møller Nielsen, Tåsinge.

Nederst: Det gamle røgeri på Thurø, et flot eksempel på et velbevaret

kystkulturmiljø. Foto: Jan Pihl, Tåsinge.

Selve stævningsdriften kan normalt finansieres ved at sælge

materialet til flis, så stævningerne bliver udgiftsneutrale for

skovejeren. Hvis denne præmis ændres, kan nationalparken

yde tilskud til stævningen.

Forudsætningen er naturligvis, at nationalparken ved hjælp

af information, dialog og støtte kan vække skovejeres interesse

for at sikre stævningsskoven.

Handlingen skal ses som supplement til den nationale ordning

”Særlig drift af skov”, som yder et tilskud til stævningsdrift

på 500 kr./hektar om året. Tilskuddet prioriteres til

18


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

skovejere i kommuner med forekomst af hasselmus. I nationalparkområdet

er det alle andre kommuner end Ærø.

Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen.

• Forbedre strandengene

Ø

- etablere en ko-dating-hjemmeside.

Her formidles kontakten mellem personer med naturarealer

og dem, der har dyr og søger græsningsarealer. For at

opretholde hektartilskuddet skal strandengene holdes fri

for træopvækst, og nogle jordejere kan få fordel af at lade

andre afgræsse jorden frem for at foretage en mekanisk

rydning.

- etablere en lån-en-ko-ordning.

Naturstyrelsen Fyn har gode erfaringer med en ordning,

hvor interesserede landmænd låner en kvægbesætning til

at afgræsse jorden. Landmanden skal ved eventuelt ophør

levere det samme antal dyr tilbage. Ordningen minimerer

landmandens etableringsomkostninger, og landmænd på

både småøerne og Ærø gør brug af den.

Ovenstående skal ses som supplement til nationale støtteordninger

på området, som blandt andet indebærer, at lodsejere

kan få cirka 1.400 kr./hektar om året for at lade arealet

afgræsse.

Handlingen understøttes af handlingerne ”rådgivning til jordejere”

og ”tilskud til natur og friluftsliv”.

Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen.

Arealer registreret som strandeng omfattet af naturbeskyttelsesloven

paragraf 3 på Sydfyn og øerne.

Set i et nationalt perspektiv er strandengene områdets mest

værdifulde naturtype. Her er en særlig flora og fauna, herunder

et fugleliv af stor national værdi. Strandengene findes

spredt rundt om Øhavet og dækker cirka 2.300 hektar.

Den største er Monnet på Tåsinge med over 100 hektar.

Tidligere undersøgelser 2 viser, at naturværdierne på områdets

strandenge forsvinder. Det skyldes primært, at mange

strandenge ikke længere afgræsses af kvæg og heste og

derfor gror til i høje urter, buske og træer, og den biologiske

mangfoldighed forsvinder. Mange af strandengenes karakteristiske

planter og fugle er således afhængige af kontinuerlig

afgræsning.

Nationalparken skal sikre gode vilkår for naturen på områdets

strandenge. Det er væsentligt at sikre afgræsning, og

interesserede lodsejere skal kunne få erstatning til at omlægge

og fjerne dræn på agerjord, så det nuværende strandengsområde

udvides. Det kan sikre sammenhæng mellem

strandengsområder og være et vigtigt middel til at sikre

større græsningsområder. Et stort areal er normalt en forudsætning

for at kunne finde interesserede landmænd, der

vil afgræsse området.

Nationalparken skal også arbejde på at sikre bedre vilkår

for landmænd, der ønsker at afgræsse ved for eksempel at

- give tilskud til opsætning af hegn.

• Etablere to nye stenrev

Stenrev er vigtige for den maritime natur herunder både

fisk og fugle.

Ø

Mange af Øhavets stenrev er gennem tiderne fisket op og

anvendt til f.eks. moleanlæg, kirker mv.

Der etableres to stenrev i Øhavet svarende til 1-2 hektar.

Placeringen af de nye rev skal tage hensyn til sejladsen og

erhvervsfiskeriet i Øhavet.

De nye stenrev gavner områdets lystfiskeri og blive et nyt

mål for dykkere.

Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen.

Mål

u Værdifulde kulturlandskaber og -miljøer plejes og

styrkes

Fokus

• Den fysiske bygningsarv

• Den maritime kultur

• Kulturlandskabet

Ø

19


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Handlinger

• Oprette et center for bygningsarv

Det sydfynske område rummer en stor koncentration af

bevaringsværdige bygninger. De skal løbende vedligeholdes,

om- og tilbygges for at sikre tidssvarende boliger. En

forkert udført vedligeholdelse kan medføre forfald. Vedligeholdelse

og ombygninger kan også fjerne vigtige kulturhistoriske

karakteristika.

Et nyt center for bygningsarv skal yde rådgivning til ejere

af gamle huse om vedligeholdelse og værdierne i netop

deres bolig. Det skal inspirere og motivere ejerne til at bevare

og sikre områdets bygningskulturarv.

Der indrettes en mindre udstilling, der formidler viden og

færdigheder i forbindelse med de væsentligste vedligeholdelsesarbejder

og karakteristika for områdets byggestile.

Her kan folk søge inspiration på egen hånd. Derudover tilknyttes

faglige konsulenter, som kan yde konkret rådgivning,

der som udgangspunkt skal være brugerbetalt.

Nationalparken støtter initiativet med etableringsudgifter

og et mindre årligt driftstilskud på et årsværk til oplysning

og formidling.

Øverst: Nationalparken vil stimulere interessen for aktivt at tage del i

den maritime historie. Her ombord på ”Mjølner”.

Foto: Peter Blanner, Naturturisme I/S.

Nederst: Kajakker tager et hvil. Ommel Kærvej, Ærø.

Foto: Ulla Friborg, Svendborg.

Centeret skal også sikre, at der udarbejdes en registrering

af områdets kulturmiljøer (et kulturmiljøatlas). Der findes

allerede en række udpegninger og atlas for dele af området.

Opgaven er dermed overkommelig, men vigtig.

Centeret placeres et sted, hvor det sikrer liv og arbejdspladser,

måske i et lokalt landsbymiljø med særlige kulturhistoriske

værdier.

Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen.

Ø

• Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om Øhavet

Træskibe er en væsentlig del af Øhavets maritime kultur.

Der findes flere ældre, velfungerende værfter, som vedligeholder

store træskibe fra ind- og udland. Men der findes

også mange mindre træskibe, hvor vedligeholdelse og

istandsættelse er selvbygger-projekter.

For at sikre ordentlig istandsættelse og vedligeholdelse er

der brug for inspiration og videndeling mellem bådejere.

Der etableres derfor fire puslepladser for træskibe. Her kan

private ejere have båden liggende, mens den istandsættes

eller vedligeholdes. Der skabes et fagligt miljø og interessefællesskab,

der også kan arrangere foredrag og formidle

træskibenes historie mv.

20


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Puslepladserne skal være åbne for offentligheden, så der

samtidig skabes et spændende miljø at besøge.

Driften af puslepladserne overdrages til en lokal forening i

tæt samarbejde med havn, museer, maritimt center m.fl.

Områdets etablerede værfter med fokus på træskibe skal

så vidt muligt inddrages i arbejdet. Samlet set skal puslepladserne

trække flere træskibe til Øhavet og dermed udvide

det lokale marked for værfterne. Pladserne skal også

gøre det lettere for værfterne at byde ind på specialopgaver,

som kræver en særlig ekspertise, opgaver, som mange

bådejere i dag selv ville løse, men måske med dårligt resultat

pga. manglende viden om opgavens kompleksitet.

Forslaget vil understøtte det arbejde, der i dag foregår på

flere havne.

Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen og er også tidligere

fremsat af Øhavsmuseerne.

Ø

• Styrke købstadshavnene og Marstal

Købstædernes havne er blandt de bedst bevarede i Danmark,

fra Svendborgs velbevarede industrihavn til Ærøskøbings

havn, der stadig er afgørende præget af sejlskibstiden.

Marstal er ikke en købstad, men er med her, fordi den rummer

en særlig søfartshistorie og havn.

Havnene er også i dag en vigtig forbindelse mellem vand og

land, så nationalparken støtter initiativer, der skaber mere

liv i havnene og udnytter deres potentiale som portaler til

Øhavet.

Aktiviteterne omfatter nye formidlingsaktiviteter på havnene

og etablering af arbejdende værksteder, der formidler

den maritime kulturarv.

Eksempler er restaureringen af Bonavista på Marstal Havn,

Fregatten Jylland i Ebeltoft og udstillingen af krigsskibet

Wasa i Stockholm.

Kommuner og museer har i de seneste år gennemført et

projekt omkring områdets havne. Det indeholder forslag til

en række konkrete handlinger og er derfor et godt udgangspunkt

for en detailplanlægning af denne handling.

I Ærøskøbing arbejdes med etableringen af et center på

havnen. Det er et eksempel på, hvordan havnen udnyttes

som portal til Øhavet. Lignende projekter i andre havne,

hvor lokale aktører ser nye muligheder for at inddrage havnens

kulturmiljøer, bør støttes.

I Svendborg arbejdes langsigtet med omdannelse af havnen

med et dobbelt sigte: At sikre flest mulige spor af århundreders

havnekultur og at blive et af kernepunkterne i

fremtidens Svendborg i mødet mellem kultur, erhverv og

bosætning. Hermed bliver Svendborg Havn en central port

ud i nationalparken.

Et formål med denne handling er også at sikre en alternativ

anvendelse af bygninger, som har mistet deres hidtidige

funktion - er blevet funktionstomme.

De kan indrettes til museum, udstilling, opbevaring af friluftsudstyr,

støttepunkter for friluftslivet osv. Hermed sikres,

at bygningerne fortsat vedligeholdes, og havnens kulturmiljø

fremtidssikres.

Forslaget er baseret på forskellige ideer fra kulturarbejdsgruppen.

• Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne på

småøerne

At bevare et aktivt liv i små kystmiljøer er en vigtig del af

nationalparkens arbejde med kulturhistorien.

Ø

Områdets små havnemiljøer benyttes stadig af fiskere,

hvoraf langt de fleste er fritidsfiskere, som med deres både,

garn mv. er med til at holde liv i kulturmiljøerne.

Handlingen sikrer det nuværende liv i havnene, eksempelvis

gennem investeringer, der kan gavne det lokale fiskeri.

Den giver også havnene muligheder for at tiltrække nye

brugergrupper. For at sikre nye fællesskaber omkring brugen

af havnen og undgå interessekonflikter, kan det kræve

nye investeringer.

Fiskeriet er jo en vigtig del af havnemiljøerne. Handlingen

skal derfor ses som et supplement til, at nationalparken

understøtter produktion af specialfødevarer, også fisk.

I 2010 er der med støtte fra nationalparkundersøgelsen

igangsat et rejefiskeprojekt, som skal sikre bedre afsætning

af lokalt fangede rejer. Tilsvarende er der tanker om fiskesalg

i Faaborg, og der er et fungerende fiskeudsalg på Bagenkop

Havn - initiativer, der kunne understøttes af nationalparkens

fokus på området.

21


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Kystkulturmiljøer

Kleven Havn på Ærø er eksempel på kystkulturmiljø,

som tidligere har modtaget støtte fra

Naturturisme I/S til restaurering af kulturelementer

på og ved havnen.

Den er også blevet åbnet for omverdenen ved

blandt andet at etablere en primitiv overnatningsplads.

Havnen har fortsat brug for penge

til restaurering af en kulturhistorisk vigtig mole

fra sejlskibstiden.

Et andet eksempel er Aktivhuset på Lundeborg

Havn som tidligere har ansøgt nationalparkundersøgelsen

om midler til at indrette overnatningsfaciliteter

i huset på havnen. Huset ejes

og drives af en gruppe frivillige.

Forslaget er en baseret på forskellige ideer fra kulturarbejdsgruppen.

• Forbedre landskabsplejen i to større kulturlandskaber

Ø

Noget af det særlige ved nationalparken er de smukke landskaber,

fra naturens hånd et varieret bakkelandskab. Mennesket

har gennem tiden formet landskabet med stendiger,

levende hegn, småskove mv.

Oplevelsen af landskabet påvirkes af mange faktorer. En

skovbeplantning kan fjerne en udsigt eller konturerne i landskabet.

Nedslidte diger eller levende hegn, der ikke plejes,

kan på sigt fjerne oplevelsen af kulturlandskabet.

Nationalparken vælger to pilotområder, hvor kulturlandskabet

plejes.

En dialog med de lokale jordejere med tilbud om information

og rådgivning styrker interessen for kulturlandskabet.

Fældning af bevoksninger, der tager udsigter, eller vedligeholdelse

af diger og hegn kan være samarbejdsprojekter.

Nationalparken yder støtte til rådgivning og information

samt mindre anlægsarbejde i pilotområderne.

Handlingen forudsætter, at lodsejere er interesseret i at

bevare og forskønne kulturlandskabet, og at de via dialog

og information kan engageres i opgaven.

Forslaget er baseret på ideer fra naturarbejdsgruppen, naturanalysen

og kulturanalysen

v Naturen og kulturhistorien giver oplevelser og

aktiviteter, der bevæger og inspirerer os

Mål

u Nye friluftsaktiviteter tager hensyn til lokalbefolkningens

interesser

Fokus

• Balance mellem beskyttelse og benyttelse

Handlinger

• Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald mv.)

I samarbejde med havne, beboerforeninger m.fl. sikres

bedre basisfaciliteter på småøerne - f.eks. toiletter, beholdere

til affald og/eller overnatningspladser. Behovet vil variere

fra ø til ø og skal fastsættes i dialog med den enkelte ø.

Forslaget kommer fra småøernes nationalparkseminar i

oktober 2009 og fra friluftsanalysen.

• Anlægge 100 kilometer nye stier, bl.a. på småøerne

Ø

Markerede vandrestier giver gode oplevelser og er med til

at lede gæster rundt i landskabet. Stier kan altså tilrettelægges,

så de tager hensyn til både naturen og lokalbefolkningens

interesser.

I samarbejde med lodsejere, beboerforeninger mv. etableres

100 kilometer vandrestier. Det er målet, at de otte beboede

småøer har en markeret rundtur på øen. Herudover kan der

også laves lokale stier ved byer og sti-sløjfer på Øhavsstien.

Forslaget er baseret på ideer fra friluftsarbejdsgruppen og

friluftsanalysen.

Ø

• Beskytte og overvåge fuglelivet

Ynglende kystfugle er sårbare overfor menneskelige forstyrrelser

i yngletiden. For at sikre den nødvendige balance

mellem beskyttelse og benyttelse af Øhavets natur er der

brug for sætte særligt fokus på fuglelivet. Det varetages til

dels gennem Natura 2000-planlægningen, men yderligere

opmærksomhed er påkrævet, da den kun omfatter dele af

Øhavet og udvalgte fuglearter.

Det er nødvendigt at foretage en registrering cirka hvert

tredje år primært af de ynglende kystfugle i Øhavet. Sammenholdt

med tidligere års data, blandt andet indsamlet i

forbindelse med fugleanalysen i nationalparkundersøgelsen,

kan nye data følge udviklingen for hele Øhavet.

22


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Resultaterne og den generelle udvikling af friluftslivet i

Øhavet kan kræve, at vigtige yngleområder beskyttes imod

menneskelige forstyrrelser i yngletiden april-medio juli.

Hvis det bliver nødvendigt, informerer nationalparken om

problemstillingen - både i form af generel information og

ved at opsætte henstillingsskilte på udvalgte områder, hvor

lodsejerne ønsker at samarbejde om det.

Forslaget kommer fra naturarbejdsgruppen og fugleanalysen.

Mål

u Der skabes bedre muligheder for friluftslivet

Ø

Fokus

• Støttefaciliteter til friluftslivet til lands og vands, også

det organiserede friluftsliv

Handlinger

• Etablere fire større friluftsområder - i alt 600 hektar

Den landbaserede del af nationalparken består primært af

privatejede arealer, hvilket stiller særlige krav til den fremtidige

udvikling af friluftslivet i området.

Nationalparken afprøver nye samarbejdsformer med private

ejere. Metoden til at opnå bedre forhold for friluftslivet

er at sikrejordejere et incitament til at indgå i samarbejdet.

Altså et direkte udbytte for både brugere og ejere.

For jordejerene vil udbyttet oftest være af økonomisk karakter,

dvs. at han/hun sikres en indtjening ved at stille jorden

til rådighed.

Samarbejdet sikrer bedre forhold for en række brugergrupper

- fra orienteringsløbere, mountainbikere, ryttere og

spejdere til lokale skoler. Allesammen grupper, som i dag ikke

må udøve deres aktiviteter i private skove uden ejerens tilladelse.

Flere foreninger har lokale aftaler med jordejere om at få

adgang til eksempelvis et stykke skov, men en række modsatrettede

interesser vanskeliggør ofte disse aftaler.

Især er skovejernes udlejning af jagten et konfliktområde.

Jagtlejerne mener ofte, at friluftsaktiviteterne nedsætter

jagtværdien af skoven, og deremd kan udlejningsværdien

af jagten falde.

Flere større skovejere har foreslået, at det offentlige lejer

”jagtretten” i skoven og dermed får retten til at bruge skoven

til diverse friluftsaktiviteter. Det kan åbne helt nye muligheder

for lokale foreninger, skoler mv., Det er også med

til at kanalisere noget af friluftslivet over på disse arealer

og dermed mindske presset på andre naturområder.

Nationalparken lejer fire skove i området. Der regnes med i

alt 600 hektar, men størrelsen på den enkelte skov vil variere.

Om muligt bør skovene ligge tæt på områdets større byer,

så de også kan fungere som bynære udflugtsmål.

Forslaget er baseret på en række ideer fra friluftsarbejdsgruppen.

Ø

• Etablere Øhavets støttepunkter 15 steder rundt langs

kysten

Kysten og selve Øhavet rummer store rekreative værdier.

Mange bruger Øhavet til sejlads, hvor kysten fungerer som

indgang til Øhavet. Sejlere søger også ind på kysten i forbindelse

med ophold, herunder overnatning.

Andre bruger kysten til aktiviteter. De kommer for at bade,

fiske, lege, spise, gå en tur osv.

Begge grupper af brugere har brug for nogle gode støttepunkter

langs kysten.

Mange steder steder rundt om Øhavet er adgangen fra

landsiden og ud til kysten begrænset. Offentlige opholdspladser

ved kysten, hvor den besøgende kan nyde den medbragte

mad, grille, tænde bål mv. ligger også meget spredt

i området.

Der etableres derfor rundt om Øhavet 15 offentligt tilgængelige

støttepunkter for friluftsliv fra land- og fra vandsiden.

De skal sikre adgangen til kysten, faciliteter til ophold (gril,

opholdsplads mv.) for både kajaksejlende, vandrere, lystfiskere,

cyklister, bilister osv. Pladserne er forskellige både i

størrelse og faciliteter, men på nogle kan man overnatte i

shelters eller sætte en mindre båd i vandet.

Forslaget kommer fra friluftsgruppen og friluftsanalysen.

Ø

Mål

u Der skabes flere aktivitetsmuligheder, der baserer sig

på områdets natur- og kulturværdier

Handlinger

• Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri)

Den maritime kystkultur er i høj grad knyttet til den menneskelige

brug af kysterne til lokal sejlads, jagt og fiskeri.

Der jages og fiskes fortsat i området, men i dag primært af

lyst. Fiskeriet har også ændret karakter til at omfatte lystfiskeri

- altså med stang - som bliver en større og større

del af den moderne kystkultur.

Der ønskes etableret et center for kystkultur eller center

for jagt og fiskeri. Det præcise navn skal findes.

23


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Her får de besøgende fortalt historien om områdets kystkulturliv.

Hvordan har det formet og præget identiteten i

og omkring Øhavet?

Ud over det historiske perspektiv skal centeret også være

et aktivitetscenter og mødested for nutidens lystfiskere og

jægere.

Det er for eksempel her, den berømte fluefisker holder kurser,

der tiltrækker lokale og turister. Lokale foreninger holder

foredrag om jagt eller fiskeri. Turisten kan søge information

om lystfiskeri og booke en personlig guide til fisketuren.

Handlingen kræver, at flere aktører støtter. Det kan være

museer, lokale foreninger mv. Nationalparken starter med

at konkretisere ideen, vurdere forretningsgrundlaget og

samle interesserede aktører.

Forslaget kommer fra friluftsgruppen.

• Forbedre mulighederne for oplevelser på træskibe

Ø

Den maritime historie i Øhavet skal også opleves til søs og

gerne på et sejlskib. Der findes allerede flere muligheder

for, at lokale og gæster kan komme ud at sejle med et af

områdets mange træskibe. Det er primært Maritimt Center

i Svendborg, der arrangerer og koordinerer sejladsen

med private og offentlige skibe.

Aktiviteterne styrkes med flere muligheder for at sejle i

øhavet. Men hvis kundegrundlaget skal udvides, skal der

tænkes i nye produkter og målgrupper.

Ejerne af skibene skal motiveres og hjælpes med at produktudvikle

den klassiske sejltur til at indeholde flere oplevelser

og mere formidling. Udviklingen er allerede i gang,

men skal styrkes.

Maritimt Center er et godt bud på en organisation, der kan

løfte opgaven ved at få tilført flere ressourcer til arbejdet.

Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen.

w En sammenhængende formidling af naturen og

kulturarven styrker fællesskabet og skaber lokal

stolthed over nationalparken

Mål

u Lokalbefolkningen deltager i udviklingen af nationalparken

u Formidlingen af hele Øhavets natur og kulturarv styrkes

og koordineres

Fokus

• En bedre og sammenhængende formidling af Øhavet

Handlinger

• Ansætte lokale natur- og kulturguider på fire småøer

Nationalparken ansætter fire natur- og kulturguider på

småøerne. De skal varetage følgende opgaver:

formidle øen og Øhavets natur og kultur til besøgende

• arrangere guidede ture

• sikre, at de besøgende værner om naturen

• være bindeled mellem lokalbefolkning og nationalparken

• løse mindre driftsopgaver (slåning af stier, affald mv.)

Ordningen indledes med guider på fire øer. Der afsættes to

årsværk til opgaven, så det svarer til en halvtidsstilling på

hver ø, men det vil måske være hensigtsmæssigt at samle

opgaven, så en guide dækker to øer. På Lyø er der for eksempel

planer om at etablere en naturskole, der både dækker

Lyø og Avernakø.

Forslaget er baseret på ideer fra kulturarbejdsgruppen, friluftsarbejdsgruppen

og småøernes nationalparkseminar i

oktober 2009.

Ø

• Sikre sammenhæng i formidling af områdets natur og

kulturarv og samarbejde mellem aktørerne

Uanset om man er lokal eller besøgende er det en udfordring

at finde informationer om områdets natur- og kulturhistorie.

På det lokale turistkontor, bibliotek eller internettet kan

man med en god portion tålmodighed finde oplysninger om

enkeltområder, men en sammenhængende histo-rie om

områdets natur og kulturarv - eller med andre ord: Hvad er

Det Sydfynske Øhav? - findes ikke.

Områdets museer har gode lokale udstillinger, som typisk

er afgrænset af særlige emner. Det er svært for den besøgende

at få et sammenhængende billede og forståelse af

den sydfynske kulturarv.

Igennem et tæt samarbejde med områdets museer, naturskoler

mv. skabes en sammenhæng i formidlingen på de

forskellige udstillingssteder. Formidlingen af områdets særlige

natur og kulturarv styrkes og tydeliggøres - altså en

formidling om Øhavet med en rød tråd.

Nationalparken sikrer via dette samarbejde en lang række

formidlingssatellitter, der formidler specifikke emner vedrørende

hele nationalparken lige fra søfart til geologi, men

har klare tråde til de andre formidlingssatellitter, så gæsten

motiveres til også at besøge de andre steder.

24


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Samarbejdet sætter nye nationale standarder for en formidling,

hvor natur- og kulturinstitutioner samarbejder.

Samarbejdet øger områdets aktivitetstilbud og skaber en

sammenhængende fortælling om områdets natur og kultur.

Gennem samarbejdet etableres også i hele nationalparken

en moderne formidling baseret på den nyeste teknologi, GPS,

mobiltelefoni mm.

Samarbejde giver også lokale mulighed for at deltage aktivt

i formidlingen. Deres viden og ofte store engagement i

at fortælle den gode historie er en styrke, der kan berige

formidlingen.

Forslaget kommer fra kultur- og friluftsarbejdsgruppen

samt kultur- og friluftsanalysen.

Ø

• Arrangere Nationalparkens Dage

Mange lokale foreninger og ildsjæle har nationalparkens

natur og kulturarv som omdrejningspunkt, lige fra ornitologer

til jægere og fiskere. Denne alsidige brug af nationalparken

formidles til inspiration for andre.

Nationalparken arrangerer hvert år Nationalparkens Dage,

hvor de lokale foreninger viser deres aktiviteter.

Nationalparken sætter hvert år fokus på et udvalgt emne og

arrangerer foredrag, guidede ture mv. i Nationalparkens dage.

Forslaget er en styrkelse af de nuværende Øhavets Dage,

hvor omkring 100 foreninger deltager med aktiviteter en

gang om året.

• Inddrage kunsten i formidlingen af områdets natur og

kulturhistorie

Ø

Kunsten har en fremtrædende rolle i området bl.a. repræsenteret

ved de internationalt anerkendte fynbomalere,

der kan opleves på Faaborg Museum. Mange kunstnere bor

i området, som også rummer mange udstillinger oggallerier.

Nationalparken udgiver i samarbejde med turistbureauer,

gallerier mv. en kunstkalender, der synliggør mulighederne

for at opleve kunst i nationalparken.

Nationalparken inddrager også kunsten i formidlingen af

områdets natur og kulturarv. Fynbomalernes 100 år gamle

landskabsmotiver kan f.eks. indgå i formidlingen af nutidens

landskab og historien om, hvordan det har udviklet sig.

Den traditionelle natur- og kulturformidling er ofte meget

faktapræget og intellektuel. Den taler i mindre omfang til

følelserne og den kreative side af mennesket. Her har kunsten

en klar styrke. Kan kunsten inddrages i naturformidlingen,

vil den måske kunne nå nye målgrupper.

Nationalparken undersøger muligheden for at skabe samarbejde

med udvalgte kunstnere/kunstinstitutioner i området

om en nyskabende natur- og kulturformidling.

Forslaget kommer fra kulturarbejdsgruppen og erhvervsanalysen.

Ø

x Nationalparken giver en profil og tager nye

initiativer, der gør området berømt.

Den tiltrækker gæster og fastboende og skaber

økonomisk vækst

Mål

u Nationalparken fremmer udvikling, produktion og afsætning

af specialprodukter

Fokus

• Lokal produktion og nye afsætningsmuligheder

Handlinger

• Udvikle lokal produktion og salg af specialfødevarer

Mange har allerede taget initiativ til ny produktion og salg

af specialfødevarer i området - fra markeder som Kulinarisk

Sydfyn og Fynske Fristelser til produktion af medicinplanter

på Langeland. På småøerne findes også flere småproducenter,

der arbejder med produktion af specialfødevarer, og

producenter har dannet netværk som Småøernes Fødevarenetværk

og Smagen af Fyn.

De fleste producenter er mindre virksomheder og dermed

ofte afhængige af gode netværk, der kan støtte og rådgive

dem, såfremt de skal vokse. Der findes dog også større virksomheder

som den økologiske grønsagsproducent Skiftekær

på Tåsinge.

Lokale producenter og restauratører arbejder pt. på at

etablere en tangproduktion i Øhavet. Både i Bagenkop og

delvist i Faaborg Havn arbejdes med forarbejdning og salg

af lokalt fangede fisk.

Producenter af specialfødevarer er meget afhængige af, at

deres varer fortæller en ”god historie”, der er værdiskabende

for kunden. For mange producenter af specialfødevarer vil

et nationalpark-stempel give varen en stærkere historie og

profil.

For at understøtte, at der kommer flere producenter og

sikres bedre afsætningsmuligheder for nuværende produ-

25


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

center, samler nationalparken relevante aktører og afdækker

barrierer, behov og muligheder for at styrke udviklingen.

Der afsættes økonomiske midler til handlinger, der sætter

udviklingen i gang og følger op.

Nationalparken støtter en styrket markedsføring af lokale

specialprodukter. Med en eller flere af de nuværende aktører,

eksempelvis Kulinarisk Sydfyn, som tovholder etableres

et nyt styrket samarbejde mellem områdets producenter,

hoteller og restauratører.

Som led i markedsføringen af lokale producenter i Nationalpark

Det Sydfynske Øhav udgives et kulinarisk landkort,

som giver gæster og lokale et overblik over gode spisemuligheder

og lokale producenter, som kan besøges.

Forslaget kommer fra erhvervsarbejdsgruppen og erhvervsanalysen.

Ø

• Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle kvalitetsmærke

for kødkvæg

I nationalparksammenhæng er en vigtig del af specialfødevareområdet

produktion af kødkvæg. Dyrene kan samtidig

sikre nødvendig afgræsning af naturområderne.

Det er gennem de seneste årtier blevet færre og færre

stykker kødkvæg i området til at afgræsse naturområderne.

De færreste landmænd kan få en rentabel drift, og det meste

kødkvæg holdes derfor af deltidslandmænd.

Skal udfordringen med at sikre dyr til alle naturområder løses,

er der brug for at prøve nye veje. Nationalparken forfølger

en ide fra en borger om at etablere én-to større private

kødkvægsvirksomheder, som skal afgræsse både private

og offentlige naturområder.

Inspiration fra England

Et nyt styrket samarbejde mellem Øhavets producenter,

hoteller og restauratører kan hente

inspiration i et lignende netværk omkring den

engelske New Forest National Park.

Hoteller og restauranter markedsfører sig på, at

de sælger lokale fødevarer, det er en del af

deres profil. Herved får både producenter og

hoteller, restauratører mv. fordel af samarbejdet.

Det engelske samarbejde har blandt andet introduceret

en New Forest-morgenmad, som serveres

på hoteller.

Virksomhederne laver aftaler med lokale jordejere om at

forpagte jorden og foretage det daglige opsyn med dyrene.

Virksomhederne varetager selv flytning af dyr, avl osv. Det

er formentlig nødvendigt, at kødkvæget opfedes på selve

virksomheden inden slagtning.

Forretningsidéen er, at denne form for kødkvægsvirksomheder

kan sikre væsentlige stordriftsfordele. Samtidig kan

de profilere deres produkter via nationalparken, idet kvæget

har levet på værdifulde naturarealer.

Produktionen bliver formentlig aldrig økonomisk bæredygtig

uden de offentlige tilskud, der ydes til landbruget - den

generelle hektarstøtteordning og et afgræsningstilskud på

pt. 1.400 kr./ha.

Nationalparken skal hjælpe virksomhederne i gang ved at

yde lån/støtte til etablering, sikre forpagtningsaftaler på

offentlige arealer, formidle kontakten til private jordejere

med arealer med behov for afgræsning og løbende sikre, at

de væsentligste naturområder har gode indhegninger, der

minimerer vedligeholdelse og tilsyn.

En væsentlig forudsætning for at øge kødkvægsproduktionen

er at sikre en merbetaling for kødet. Nationalparken

støtter derfor etablering af et nationalpark-kødkvægsmærke.

I samarbejde med producenter og detailled (slagtere, varehuskæde

e.l.) fastlægges kriterier for brug af mærket.

Nationalparken støtter også en markedsføring af mærket.

Det kan være via et samarbejde med lokale restauratører,

som sælger kødet i deres restaurant. Gæsten får udleveret

information om kødet og kan efterfølgende bestille kød til

egen fryser leveret direkte eller gennem et butiksled.

Mærkningsordningen skal understøtte etableringen af

større kvægvirksomheder i området ved at sikre bedre afsætningsmuligheder.

Ordningen skal også være åben for

andre landmænd, som ønsker at indgå med kødkvæg, der

lever op til kriterierne.

Forslaget kommer fra erhvervsgruppen, naturanalysen og

erhvervsanalysen.

Mål

u Nationalparkens erhvervsmuligheder udnyttes

Fokus

• Iværksætteri og etablering af nye virksomheder

Handlinger

• Bedre turisme

Ø

Udvikling af turisme i nationalparken er ikke lig med ukritisk

26


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

tiltrækning af masseturisme. I turismeudviklingen sættes

derfor fokus på at

tiltrække turister, der efterspørger vores natur og kultur,

og som dermed har en større interesse for at bevare

og passe på den

• øge døgnforbruget hos turisten

forlænge turistsæsonen.

Et historisk blik på udviklingen af turismen i området afslører

flere gode eksempler på handlinger, der har opfyldt

ovenstående forudsætninger helt eller delvist.

Det er dokumenteret, at det målrettede arbejde med cykelturismen

og lystfiskeriet (havørredprojektet) har genereret

en væsentlig øget omsætning i hele lokalområdet.

Af andre nuværende temaer, som er i vækst eller i forvejen

er store, kan eksempelvis nævnes lystsejlere, vandrere, havkajak,

gastronomi, kunst og kultur, ridning mv.

Området har i forvejen en stor forekomst af høj- og efterskoler.

Så at tage til Sydfyn for at fordybe sig, blive inspireret

og dyrke særlige interesser er ikke kun forbeholdt den

traditionelle ferieturist.

Handlingen understøtter arbejdet med at udvikle nye tilbud

til både lokale og turister, som efterspørger aktive oplevelser

- det vil sige oplevelser, hvor deltageren involverer sig

og dyrker en interesse. Det kan være fysisk og/eller mentalt

og apellerer ikke kun til feriegæsten i højsæsonen.

Ved at opbygge nye aktivitetsmuligheder, der baserer sig

på områdets særlige natur og kultur, øges turistens døgnforbrug,

der skabes flere aktivitetstilbud til lokale borgere

og området får en klarere profil, der er svær at kopiere andre

steder i landet.

Fritidsaktiviteter for hele familien. Vandring, lystsejlads,

havkajak, kunst/kultur og ridning er kendte temaer, som

kan udvikles i nationalparken.

Handlingen målrettes også lokale virksomheder, jordejere

mv., som ønsker at igangsætte nye aktiviteter inden for

nationalparkens fokusområder.

Det kan være jordejere, som samarbejder om at udvikle

længere ridestier. Samarbejdet giver rytterne nye muligheder,

men sikrer også en indtjening til jordejerne.

Det kan være virksomheden, der ønsker at udvikle træklatring

som kommerciel virksomhed, et område, som lige

nu er under udvikling to steder i området.

Det kan være en styrket indsats for vandring, cykling, og

havkajak med udvikling af pakkerejser, bagagetransport og

nye faciliteter i naturen.

Eller en udvikling af dykkerturismen, hvor der sænkes skibsvrag

og/eller etableres nye stenrev og dermed skabes nye

dykkermål.

27


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Lystfiskeriet er et særligt interessant tema, da fiskeriet i høj

grad ligger uden for sommersæsonen. Bedre faciliteter ved

fiskepladserne, udvikling af guidetilbud og markedsføring er

blandt de tiltag, der understøtter dette tema.

Der skal være stort fokus på, at lokale virksomheder, formentligt

primært specialfødevareproducenter, åbner deres

virksomhed for turister. Det kan også være landbrug eller

netværk af landbrug, der ønsker at etablere udlejningsboliger

i driftsbygninger eller tilbyde salg af oplevelser på gården

(fiskeri, deltage i driften for en dag osv.).

Forslaget kommer fra friluftsarbejdsgruppen og fra friluftsog

erhvervsanalysen.

• ”Sæt i værk Sydfyn” - rådgivning og hjælp til iværksættere

Ø

Nationalparken styrker mulighederne for at etablere virksomheder,

som vil udnytte nationalparkens nye erhvervsmuligheder,

primært iværksættere inden for oplevelsesøkonomien.

Det kan være producenter af specialfødevarer,

guide- og kursusvirksomheder, nye overnatningssteder

for nye målgrupper eller turistvirksomheder, der

skal afprøve nye koncepter og forretninger.

Det nuværende rådgivningssystem styrkes. Alle personer,

som har en god ide eller et koncept til et iværksætterprojekt,

tilbydes evaluering af deres ide og rådgivning fra personale,

der kan udfordre og rådgive virksomheden om nye

muligheder.

Vurderes ideen god og holdbar, får iværksættere yderligere

hjælp og eventuelt lån/tilskud til at realisere ideen.

“Sæt i værk Sydfyn” får en bestyrelse af fagfolk på området,

herunder aktive erhvervsfolk.

Projektet iværsættes i tæt samarbejde med den nuværende

erhvervsrådgivning på Sydfyn og øerne, og driften ses

på sigt løftet af denne.

Forslaget kommer fra erhvervsgruppen.

Ø

• Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud

Nationalparken bidrager til den lokale erhvervsudvikling ved

at sikre, at der udvikles nye salgbare oplevelsestilbud til

både lokale og gæster. De hæver turistens døgnforbrug, så

stigningen i omsætning ikke alene skal nås gennem flere

turister, men også ved, at turister bruger flere penge på lokale

tilbud.

Det traditionelle eksempel er guidede ture. Den schleswigholstenske

del af Nationalpark Wattenmeer lige syd for den

dansk-tyske grænse har årligt 130.000 betalende gæster

på guidede ture i parken. Skønsmæssigt tager cirka 1.000-

2.000 gæster årligt på en guidet tur i det sydfynske område.

Der er et potentiale for at udvikle en bredere vifte af oplevelsestilbud

til både gæster og lokale, gerne produkter,

som henvender sig til særlige målgrupper.

Det kan være tilbud om særlige natur- og friluftsaktiviteter

for børnefamilier eller udlejning af en lokalkendt fiskeguide

til lystfiskere.

Men der er også behov for organisering og udvikling af ture

for den bredere gruppe, som efterspørger mere viden om

området og som eksempelvis ønsker at opleve Øhavet eller

småøerne via en lokal guide. Det er muligt i enkelte områder,

men kalder på en bedre organisering og synlighed,

hvis potentialet skal udnyttes.

Paletten af muligheder er stor. Men det kræver nytænkning

at udvikle nye tilbud. Områdets nuværende aktører

som museer, naturvejledere, lokale guider mv. er grundstenen

i arbejdet. Der opbygges et forpligtende partnerskab

mellem de interesserede aktører, hvor de samarbejder

om blandt andet følgende opgaver:

• Produktudvikling - udvikle nye formidlingsprodukter.

Nye tilbud til børnefamilier, skolebørn og voksne.

• Markedsføring, så de nye produkter kan sikre et økonomisk

fundament under formidlingen.

Der søges også nye samarbejder med turisterhvervet om

salg og udvikling af de nye oplevelsestilbud. Der er generelt

ikke megen kontakt mellem udbyderen af produktet og

eksempelvis overnatningsstedet, som har kontakten til den

potentielle kunde. Der skal skabes et bedre samarbejde mellem

de to former for virksomheder.

Overnatningsvirksomheden skal i højere grad profilere sig

på, at der udvikles nye oplevelsestilbud. Det skal være lettere

for virksomheden at bruge produkterne til at tiltrække

kunder ved at tilbyde pakker og oplevelsestilbud, som er

unikke for Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

• Udvikle småøernes muligheder for vækst

Ø

Småøerne møder særlige udfordringer, når det gælder bosætning

og erhverv - og aktive lokalsamfund på småøerne

er vigtige for nationalparken.

Væsentlig for bosætning og fremtidig erhvervsudvikling på

øerne er eksempelvis færgetransporten. Den skal tilgodese

28


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

øboernes primære behov for hurtig og regelmæssig transport

og samtidig sikre, at turisterne besøger øerne og helst

bliver flere dage på øerne.

Færgetransporten i Øhavet drives i dag af de lokale kommuner

eller via lokale færgeselskaber. Der foregår ingen

sejlads mellem småøerne på tværs af kommunegrænserne.

Det giver store udfordringer for turisten, der ønsker at besøge

flere småøer, og lokale beboere, der skal mødes og

udvikle fællesskaber på tværs af øerne.

Nationalparken tager initiativ til, at der kigges på færgedriften

i Øhavet med nye og fælles øjne.

Er det muligt at sikre en bedre betjening af øerne, hvis alle

kommuner kiggede samlet på driften? Er det muligt at adskille

gods og persontransport, altså sikre det essentielle

for bosætningen på øerne, nemlig en hurtig persontransport

i kombination med en fast godstransport? Det vil naturligvis

kræve, at flere øer blev betjent af den samme båd,

og at der indsættes forskellige typer.

Et konkret eksempel er betjeningen af Hjortø og Birkholm.

Her har Ærø og Svendborg Kommune hver en båd. Var det

en fordel for beboerne på de to øer at betjeningen foregik i

fællesskab som f.eks. Svendborg - Hjortø - Birkholm - Marstal?

I den forbindelse bør man kigge på nye bådtyper som måske

kan understøtte det lokale værftsbyggeri - måske hurtige,

el-drevne både til persontransport?

Erhvervsarbejdsgruppen foreslår projektet ”Fra ø til ø - havn

til havn”. Her foregår betjeningen af øerne med Drejø som

hovedstation. Der sejles endvidere ind til nye mindre havne

som Skovballe og Fjællebroen. Hvorvidt forslaget kan realiseres

er uklart for styregruppen, men det indgår i det videre

arbejde.

Nationalparken samler alle relevante aktører og investerer

de nødvendige ressourcer i at få færgetransporten fagligt

belyst, så der skaffes et ordentligt diskussionsgrundlag.

Nationalparken er på tilsvarende vis det fællesskab, hvor

småøerne kan rejse væsentlige problemer for deres udvikling.

I samarbejde med eksempelvis Småøernes Aktionsgruppe

kan nationalparken støtte med lån/tilskud til særlige erhvervsinitiativer

målrettet småøerne.

Forslaget er baseret på ideer fra kulturarbejdsgruppen, erhvervsarbejdsgruppen

samt kulturanalysen og erhvervsanalysen.

Ø

• Støtte lokale vedvarende energi-projekter

Nationalparken anerkender, at Ærø har en særlig styrkeposition

hvad angår vedvarende energi, særligt øens store

solfangeranlæg har sat Ærø på Danmarkskortet. Men også

det kommunale indkøb af elbiler og planer om nye tiltag på

kraftvarmeværket i Marstal understøtter denne profil.

Nationalparken støtter vedvarende energi-initiativer på Ærø,

men også i resten af området. Det kan være i form af tilskud

til at afdække særlige problemstillinger, der bremser

et initiativ, som kræver national opmærksomhed, eller i form

af mindre tilskud til konkrete projekter.

Forslaget kommer fra erhvervsgruppen og erhvervsanalysen.

Mål

u Nationalparken markedsfører og profilerer området

Fokus

• Samarbejde med erhvervslivet om markedsføring

Ø

Handlinger

• Samarbejde med erhvervet

En del af den erhvervsmæssige gevinst ved at etablere en

nationalpark er den markedsføringsmæssige værdi, der følger

med.

En del markedsføring sker per automatik i form af det fokus,

der kommer på området fra nationale medier og via en

national markedsføring af Danmark, hvor de danske nationalparker

bliver fremhævet og eksponeret.

Det fokus, der sættes på de danske nationalparker, skal udnyttes

lokalt. Det skal synliggøres, hvordan Øhavets nationalpark

skiller sig ud. Hvad er særligt og hvilke tilbud har

den?

Opgaven skal løftes i tæt samarbejde med erhvervet og dets

turistforeninger - lokalt såvel som regionalt og nationalt. I

disse samarbejder igangsættes markedsføringsinitiativer

spændende fra udviklingen af pakketure til traditionel markedsføring

i diverse medier.

Der etableres en partnerskabsordning med turisterhvervet,

som det kendes fra mange udenlandske nationalparker. Erhvervet

informerer om nationalparken, dens værdier og

muligheder og kommer med i et markedsføringssamarbejde

som nationalpark-partner. Herved opstår en tættere realtion

mellem nationalparken og erhvervet, hvor en større

gensidig forståelse fører til bedre resultater.

Forslaget kommer fra erhvervsgruppen.

29


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Andre planer

Handlingerne er som tidligere nævnt resultatet af mange

forskellige borgeres ideer via idevognen, borgermøder, arbejdsgruppemøder

mv.

Interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet har tidligere

udgivet lokale rapporter, undersøgelser og planer, der

beskriver ønsker til konkrete handlinger til gavn for naturen

og/eller friluftslivet i området.

Disse tidligere planer er så vidt muligt inddraget i arbejdet

med at udvælge handlingerne i denne plan og ligger inden

for rammerne af de foreslåede handlinger.

Disse planer skal derfor også betragtes som dokumenter,

der yderligere kan konkretisere denne plan.

Økonomi

Et meget centralt spørgsmål for arbejdet med nationalparken

er: Hvor store investeringer kan den trække til området?

I nationalparkplanen arbejdes med et skøn på 200 mio. kr.

over 10 år. Skønnet er kvalificeret ud fra en række forhold

og erfaringer:

Nationalparken kommer på finansloven med en årlig bevilling.

Den er i øjeblikket 6 mio. kr. til etablering og 7,5 mio.

kr. i årligt tilskud.

De fire kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og

Langeland bidrager hvert år til driften af Naturturisme I/S

med cirka 2,5 mio. kr. Det vurderes sandsynligt, at indsatsen

føres videre i nationalparkregi, dog udgår Langeland

Kommunes bidrag. Hertil kommer evt. bidrag fra Assens

Kommune.

Det giver en årlig grundbevilling til nationalparken på 10 mio.

kr., og den skal således tiltrække en årlig ekstern finansiering

på 10 mio. kr.

Baseret på erfaringerne fra blandt andet Naturturisme I/S

og de andre nationalparkområder vurderes det realistisk

fordi:

• Naturturisme har de seneste år tiltrukket investeringer

på cirka 10 mio. kr./år med en grundfinansiering på 1,6

mio. kr.

Nationalpark Mols Bjerge og Thy har allerede inden start

fået hver 30 mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond til

konkrete projekter. Samme fond har bevilget 14 mio. kr. til

Nationalpark Kongernes Nordsjælland og 9,5 mio. kr. til nationalparkundersøgelsen

ved Roskilde-Lejre (Nationalpark

Skjoldungelandet).

Nationalpark Vadehavet har fået 16 mio. kr. fra Region

Syddanmarks vækstforum til et projekt, der skal udvikle de

erhvervsmæssige gevinster ved den kommende nationalpark.

Nationalparkens styrke er, at en række forskellige interessenter,

herunder også offentlige myndigheder som kommune

og stat, sætter nogle fælles mål for udviklingen af

området.

Fællesskabet og det overordnede syn på området vil uden

tvivl skærpe interessen fra væsentlige bidragydere i at investere

i arbejdet. De fleste store puljer og fonde kræver

nemlig, at deres støtte bruges målrettet til projekter, som

indgår i en større sammenhæng.

Store fonde og puljer kræver også, at der bag en ansøgning

står en stabil organisation, som kan håndtere projektet og

give en vis sikkerhed for, at det rent faktisk også kan gennemføres.

Her vil en nationalpark med lokalt og statsligt

ophæng, også gennem lovgivningen, stå stærkt.

Af større fonde med særlig relevans for nationalparken kan

nævnes Region Syddanmarks regionale vækstmidler, EUs

Interreg- og Mål-2 midler, EU-Life, Realdania, Friluftsrådets

Tips og Lottomidler, Nordea-fonden, Lokale- og Anlægsfonden

samt Arbejdsmarkedets Feriefond.

Hertil kommer en række lokale puljer, bl.a. de Lokale Aktionsgrupper

(LAG), hvis indsatsområder i høj grad falder

sammen med formålet for nationalparken.

Drift

Nationalparken er en udviklingsorganisation, der løbende

igangsætter nye initiativer og handlinger. Den opbygger en

basisadministration til at sikre udviklingen. Den kan gribe

lokale ideer, være med til at udvikle og sparre og rejse finansiering,

men ikke nødvendigvis realisere projekter.

Nationalparken opbygger ikke en stor driftsorganisation.

Den er med i udviklingen og realiseringen, mens selve driften

som udgangspunkt overlades til andre aktører.

Til både realisering og den fremtidige drift er nationalparken

derfor afhængig af et godt samarbejde med mange forskellige

parter lige fra frivillige, foreninger og museer til kommuner

og stat.

I bilag 1 (tabel over de foreslåede handlinger) er for nogle

af handlingerne opført en driftsudgift, som nationalparken

forventes at skulle betale for at fremtidssikre den pågældende

handling.

Andre handlinger skal have finansieret driften på andre måder,

som kan inddeles i fire kategorier:

30


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

1: Projektet er efter en opstartsperiode økonomisk bæredygtigt.

Det gælder flere af erhvervsinitiativerne, hvor der investeres

i at opbygge netværk og markedsføringsinitiativer, som

på sigt skal overtages af de deltagende virksomheder.

2: Projektet etableres i samarbejde med en lodsejer.

Nationalparken hjælper projektet i gang, hvorefter det overtages

af lodsejeren, som typisk vil få tilskud til driften via

nationale støtteordninger til naturforbedringer. Når der for

eksempel etableres større naturområder, kan lodsejeren få

en engangskompensation og derefter et årligt tilskud til

naturpleje. Fremgangsmåden kendes fra bl.a. vådområdeprojekter.

3: Projektet kræver samarbejde med interesserede parter,

der kan overtage driften.

Det er eksempelvis en del af formidlingsaktiviteterne. Her

investerer nationalparken i at opbygge formidlingen i samarbejde

med museer, naturvejledere mv., som efterfølgende

overtager driften. Det styrker aktørens formidlingsarbejde,

som kan drage direkte nytte af samarbejdet.

4: Driften overtages af kommune eller stat.

Typisk drift af rekreative faciliteter, såsom vedligeholdelse

af stier og publikumsfaciliteter på opholdspladser.

ner mv.). Bestyrelsen vurderer, hvad der er mest hensigtsmæssigt

i det pågældende projekt.

Balance beskyttelse/benyttelse

Handlingerne er valgt ud fra nationalparklovens fire formål.

De omfatter jo både benyttelse og beskyttelse af naturen,

så nationalparken skal ikke kun sikre naturen, ligesom den

ikke kun skal arbejde for, at befolkningen kan bruge den.

I vurderingen af, om nationalparkplanen har den nødvendige

balance, indgår også den store naturindsats, der i de kommende

år vil ske, fordi store dele af Det Sydfynske Øhav er

udpeget som internationalt naturbekyttelsesområde (Natura

2000) og som følge af EUs Vandrammedirektiv.

Denne plan fokuserer på naturfordringer som ikke forventes

løftet via EU-lovgivningen.

Samlet set vil der i de kommende 10 år ske en stor indsats

for naturen i Øhavet. Nationalparken vil så yderligere sikre,

at naturindsatsen der gennemføres via EU-lovgivning, kan

opleves og indgå i en erhvervsudvikling via en nationalpark.

Etableringen af nationalparken forudsætter ikke en kommunal

medfinasiering. Kommunerne i nationalparken må dog

påregne at påtage sig mindre driftsopgaver i forbindelse

med nationalparken, bl.a. vedligeholdelse af basale rekreative

anlæg så som stier, opholdspladser, parkeringspladser

mv. Den enkelte kommune skal naturligvis godkende opgaverne,

inden projektet udføres.

Det forventes også, at staten påtager sig lignende fremtidige

driftsopgaver i nationalparken akkurat som det skete,

da Naturturisme I/S i samarbejde med staten etablerede

Naturlegepladsen ved Faaborg og satte vilde heste ud på

Sydlangeland.

Der er i oversigten afsat 2,5 mio. kr. til basisdrift af nationalparkens

sekretariatet. Beløbet indbefatter udviklingen af

nye projekter, kontakt med borgerne, servicering af bestyrelsen,

udgivelse af formidlingsmateriale om nationalparken

mv.

Når konkrete handlinger igangsættes, vil der via anlægsinvesteringen

skulle afsættes midler til administration, revision

og ledelse af projektet. Det vil indebære ansættelse

af medarbejdere, der kan løfte de konkrete opgaver. Medarbejderne

ansættes i nationalparksekretariatet eller hos

kommuner, stat eller eksterne aktører (rådgivningsfunktio-

1 Stævningsskove på Fyn og Langeland - oversigt og status. Henrik Staun og Ole Livbjerg Klitgaard. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 2000

2 Strandenge i Fyns Amt. Fyns Amt 1993: Fredningsplanlægning. Rapport nr. 24

31


32

t t


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

t t

Kaffepletter kaldes 10 små opholdssteder langs

Øhavsstien, som 220 kilometer lang omkranser Øhavet.

Foto: Søren Lisby, Naturturisme I/S

4: Størrelse og placering

Undersøgelsesområdet

Som oplæg til borgerinddragelsen definerede styregruppen

et undersøgelsesområde.

Området blev udpeget for at komme med et konkret udspil,

som kunne debatteres i løbet af borgerinddragelsen.

Det stod på det tidspunkt klart, at en sydfynsk nationalpark

ikke kunne indeholde arealet i alle de fem deltagende

kommuner. Der var derfor brug for en nærmere afgræsning

for at køre en debat på et mere konkret grundlag.

2000-områderne og fra kommuneplanernes ”særlige biologiske

interesseområder” og ”særlige landskabelige beskyttelsesområder”.

• Større byer skulle som udgangspunkt ikke med, fordi

større byer normalt ikke er med i en dansk nationalpark.

Undtagelsen var Ærøskøbing, da den er kulturhistorisk unik

og kandiderer til UNESCOs liste over verdensarv.

• Vandskellet blev brugt som grænse på Ærø og Langeland.

Vandskellet er afgrænser det område, der afvander

ind i Øhavet. Vandskellet følger typisk højderyggene og

markerer også grænsen for de landområder, der kan ses

ude fra Øhavet eller hvorfra man kan se Øhavet.

Begrundelsen for at bruge vandskellet som et parameter

var, at vandskellet har betydning for jordbrugserhvervet i

området. Det markerer grænsen mellem nitratklasserne 1

og 3. Klasse 3 omfatter de områder, der afvander ind til

Øhavet, mens områder, der afvander til Storebælt og Østersøen,

ligger i klasse 1.

Der stilles skrappere krav til tabet af kvælstof til landbrugsejendomme

i klasse 3 end i klasse 1.

Kort over undersøgelsesområdet.

Den røde streg blev tegnet med en meget bred pensel ud

fra følgende kriterier:

• Områdets vigtigste naturområder og kulturlandskaber

skulle med. Dette vurderet ud fra grænserne for Natura

De kommende vandplaner vil efter al sandsynlighed stille

endnu skrappere krav og foranledige at traditionel intensiv

husdyrproduktion i klasse 3 får endnu flere krav end bedrifter

i klasse 1.

En nationalpark kan være med til at ændre driften på disse

ejendomme, og den enkelte bedrifts interesse for at udnytte

en nationalparks tilbud om tilskud til omlægning vil alt andet

lige være størst i områder, der afvander til Øhavet.

33


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Det kan efterfølgende konstateres at denne streg og tankegang

har affødt misforståelser om, at nationalparken vil

ændre vilkårene for at drive landbrug for dem der ligger inden

for stregen, hvilket ikke er tilfældet.

Undersøgelsesområdet var som nævnt et led i den offentlige

debat om en eventuel nationalpark. Grænsen kunne

flytte sig i begge retninger i det endelige forslag.

Derfor blev borgerinddragelsen også tilrettelagt, så alle områdets

borgere kunne høres og deltage. Eksempelvis blev

informationsavisen postomdelt på hele Langeland, Ærø og i

Svendborg Kommune. I Assens og Faaborg-Midtfyn kommune

blev den omdelt i et område der var større en end

undersøgelsesområdet, herunder området omkring Jordløse.

Arbejdsgruppernes forslag

Som et væsentligt element i borgerinddragelsen (se næste

kapitel) blev der i efteråret 2009 nedsat fire åbne arbejdsgrupper,

hvor alle borgere kunne deltage.

Af kommissoriet for de fire hovedarbejdsgrupper (se bilag

4) fremgår, at gruppernes opgave var at udarbejde et beslutningsgrundlag

til styregruppen. I den forbindelse skulle

grupperne tage udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men

også vurdere, om grænsen gav mening i forhold til gruppens

tema og komme med eventuelle ændringsforslag.

Resultatet af grupperne afgrænsningsdebat er en lang række

forslag, fra meget små modeller, der kun omfatter dele af

øhavet, til store modeller, der går ud over undersøgelsesområdet

og blandt andet omfatter hele Langeland og Ærø.

Hvert forslag har sin begrundelse, og forslagenes konsekvenser

for områdets udvikling er belyst i rapporterne. Alle forslag

og begrundelser kan ses i de fire arbejdsgrupperapporter.

pen vurderede, at flere af forslagene udelukker væsentlige

natur- og kulturhistoriske værdier, som har national værdi

og som dermed bør indgå i en nationalpark.

Det gælder især Tåsinge-modellen, der udelukker et stort

antal af de unikke naturområder og de kulturhistoriske værdier

i det sydfynske område, eksempelvis kystnaturen

(strandenge, klinter mv.), bakkelandskabet fra Svanninge

bakker til Egebjerg Bakker, de væsentlige kulturhistoriske

værdier i kystbyer og småhavne samt områdets store herregårdslandskaber.

Modellerne indeholder desuden ingen landjord på Fyn, Langeland

eller Ærø. Dette giver begrænsede muligheder for

at udvikle et alsidigt frilufts- og erhvervsliv, som også er

formål med nationalparken.

Modsat lever mange af de andre foreslåede modeller op til

ovenstående. Det gælder blandt andet hjertemodellen foreslået

af friluftsgruppen, istidslandskabet og vandskelsmodellen

foreslået af naturgruppen.

På baggrund af arbejdsgruppernes forslag, blandt andet istidslandskabet,

indkomne kommentarer i løbet af undersøgelsesfasen

og grænserne for undersøgelsesområdet besluttede

et flertal i styregruppen at anbefale kommunerne

at sende nedenfor viste forslag i offentlig høring.

Et mindretal bestående af Ib Jensen repræsenterende

Dansk Familiebrug, Christian Ahlefeldt Laurvig-Lehn repræsenterend

Dansk Skovforening og Christian NB Ulrich

repræsenterende Centrovice og Patriotisk Selskab (et

samlet fynsk landbrug og skovbrug) kan ikke gå ind for en

plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Hver af de fire arbejdsgrupper har gennemført en prioritering

af sine forslag. Det såkaldte Tåsinge-forslag fik flest

stemmer i alle fire grupper.

Forslaget omfatter alene Øhavets småøer, dvs. øerne mellem

Fyn, Ærø og Langeland men ikke Tåsinge, Thurø og Siø.

Tåsinge-forslaget er udarbejdet af den lokale arbejdsgruppe

på Tåsinge - deraf dets navn.

Især fra land- og skovbruget har der været modstand mod

at blive indlemmet i en nationalpark, og de har derfor støttet

Tåsinge-modellen, der kun på småøerne omfatter landog

skovbrugsarealer.

Styregruppens forslag i høring

Styregruppen vurderede forskellige forslag til afgrænsningen

og drøftede fordele og ulemper. Et flertal i styregrup-

Styregruppen foreslog de fem kommuner omkring Øhavet at sende

denne afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav i offentlig høring,

og det gjorde de.

34


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Styregruppens forslag til afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav, vedtaget 31. maj 2011.

Styregruppens endelige forslag til afgrænsning

På baggrund af 667 indkomne høringssvar har styregruppen

atter drøftet afgrænsningen.

Styregruppen kan konstatere, at der både er argumenter

for og imod en nationalpark. Høringssvarene er behandlet i

bilag 6.

Det kan også konstateres, at der hos områdets land- og

skovbrug er en stor frygt for, at nationalparken vil påvirke

deres erhverv i negativ retning med blandt andet nye restriktioner.

Styregruppen har igennem hele arbejdet forholdt sig til lovgivningen,

som ikke giver mulighed for nye restriktioner.

Styregruppen har også udarbejdet denne plan på den forudsætning

(Se side 6).

Dette ændrer dog ikke ved, at det gennem høringen og hele

undersøgelsesfasen har kunnet konstateres, at frygten for

en nationalpark er stor hos land- og skovbrug.

Styregruppen har derfor kigget på det oprindelige forslag,

som blev sendt i offentlig høring, og arbejdet mod et kompromis.

Den vedtagne afgrænsning sikrer, at der etableres

35


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Langeland Kommune valgte at træde ud af nationalparkundersøgelsen

en nationalpark, der på den ene side tilgodeser tilhængerne

Heraf hav ca. 500 km 2 Mols Bjerge 180 km 2 (heraf hav 30 km 2 )

og åbner mulighed for, at alle de foreslåede handlinger kan

gennemføres. På den anden side imødekommer den landog

skovbrugets bekymringer over at komme med i en nationalpark.

Styregruppens nye forslag baserer sig overordnet på følgende

principper:

• Tager udgangspunkt i områdets Natura2000-områder

• Er sammenhængende

umiddelbart inden dette beslutningsgrundlag forelå. Kom-

munens areal er derfor ikke med i forslaget, hvilket svækker nationalparken,

da dele af Øhavet udgår, herunder vigtige nor-områder

på Sydlangeland.

Styregruppen tager Langelands beslutning til efterretning, men beklager,

at det dermed ikke er muligt at få hele Natura 2000-området

i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen håber, at Langeland

vil genoverveje denne del af beslutningen.

• Omfatter købstæderne

Områderne er dog ikke nødvendige for fortsat at kunne etablere

Hvordan disse hensyn er realiseret, fremgår af kortet på

side 37.

en nationalpark, der har et natur- og kulturhistorisk indhold af

national værdi omfattende Øhavet med nor, småøer mv. samt

bakkelandskabet på Sydfyn.

Størrelsen på

Størrelsen på andre nationalparker

Nationalpark Det Sydfynske Øhav

Skjern Å 250 km 2

Det samlede areal ca. 800 km 2

Thy 244 km 2

Vadehavet 1.460 km 2 (heraf hav 1.150 km 2 )

Kongernes Nordsjælland 348 km 2

36


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Den røde streg: Styregruppens endelige forslag til afgrænsning af Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Den blå streg: Forslag til afgrænsning, som var i offentlig høring 1. februar - 31. marts 2011.

De gule felter: Natura 2000-områder - altså områder, som i dag er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder.

De skraverede områder er således dem, som styregruppen pillede ud af nationalparken i konsekvens af den offentlige høring.

37


38

t t


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

t t

Over 150 borgere gik ind i fire store arbejdsgrupper,

som var med til at skabe ideer til nationalparken.

Her en gruppe vandrere på Stiens Dag.

Øhavsstien mellem Lundeborg og Broholm.

Foto: Søren Lisby, Naturturisme I/S

5: Borgerinddragelse

Nationalparkundersøgelsen kan inddeles i to primære opgaver.

• Indsamling af faglig viden

• Inddragelse af borgere

Faglige analyser

Formålet med indsamling af faglig viden var at belyse, om

området indeholder de nødvendige nationale og internationale

værdier til at blive udpeget som nationalpark. Desuden

skulle den faglige viden kvalificere og inspirere de

lokale diskussioner og idéarbejdet.

Der er udarbejdet følgende seks faglige analyser:

• Natur i det sydfynske øhavsområde

• Kystfugle i Det Sydfynske Øhav

• Landskaber og landskabselementer

Sydfyn og Øhavet - herregårdslandskab og kystkultur

• Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav

• Erhvervsøkonomisk analyse (tre rapporter)

Analyserne indeholder - ud over en faglig gennemgang af

det sydfynske områdes potentialer for at blive udpeget til

nationalpark - en række forslag til, hvad der under analysens

tema bør iværksættes for at udvikle nationalparken.

Alle faglige analyser ligger på hjemmesiden

www.nationalparksydfyn.dk.

Fem faser

Borgerinddragelsen var klart den største opgave i hele undersøgelsen.

Styregruppen inddelte opgaven i fem faser:

Fase 1 og 2 Information og indsamling af ideer

Fase 3 Arbejdsgrupper konkretiserede ideer

Fase 4

Fase 5

Opsamling

Konklusion og beslutning

Fase 1 og 2 (marts 2009 - august 2009)

Begrebet nationalpark er nyt i Danmark, landets første nationalpark

blev indviet i Thy i 2008. En vigtig opgave var

derfor at informere om, hvad en dansk nationalpark er.

For at motivere og engagere borgerne blev der i denne fase

åbnet for, at alle kunne komme med ideer til nye initiativer

i området. På lige fod hermed kunne borgerne fremsætte

bekymringer over nationalparken.

I marts 2009 husstandsomdeltes en informationsavis i godt

50.000 eksemplarer på hele Ærø og Langeland og i de sydlige

dele af Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens kommuner.

Yderligere cirka 10.000 blev uddelt via de fem kommuners

borgerservice og biblioteker, på borgermøder, ved

foredrag og oplæg, i en idevogn mm.

Idevognen - en lille mandskabsvogn - blev indrettet med

plancher, informationsmaterialer og kaffemaskine. Den

kørte rundt i hele det sydfynske område fra april til midt i

juli 2009, primært inden for undersøgelsesområdet, men

den gjorde også holdt i Ringe, Svendborg, Faaborg, Marstal

og Søby og besøgte i alt 45 byer og øer med ophold på

cirka tre timer hvert sted.

Gennem annoncer og artikler i lokale blade og aviser blev

alle borgere inviteret til at besøge vognen og høre om nationalparkundersøgelsen

og aflevere deres ideer eller bekymringer.

Bemandingen bestod af én af nationalparksekretariatets

konsulenter, en medarbejder fra kommunen og under

tiden en lokal politiker. Godt 1.400 besøgte vognen i perioden.

39


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

42 borgermøder blev holdt med 1.500 deltagere. Dels kommunale

offentlige møder med deltagelse af politikere, dels

møder i lokale foreninger, som ville høre mere om undersøgelsen.

Nationalparkundersøgelsen har en meget aktiv hjemmeside,

hvor alle ideer, bekymringer og øvrige indlæg fra borgerne

er lagt op sammen med alle notater, rapporter og

analyser produceret i processen.

16 nyhedsbreve, cirka et om måneden, blev i denne fase

mailet til 700 abonnenter.

med, kom således ind ad flere kanaler, se figuren herunder,

som er eksemplet fra natur-arbejdsgruppen:

Ideer og bekymringer

fra idevognen og

hjemmesiden

NATUR

ANALYSER:

- natur

- fugle

- landskaber

Kendte

rapporter på

området

Fase 3 (september 2009 - april 2010)

Formålet med borgerinddragelsen var at give borgerne en

høj grad af indflydelse på den kommende nationalpark. I

fase 3 fik alle borgere mulighed for at arbejde i dybden med

deres ideer til indholdet.

Fire hovedarbejdsgrupper, én for hvert af nationalparkens

fire temaer - natur, kulturhistorie, friluftsliv og erhverv -

blev nedsat i oktober 2009. Grupperne var åbne for alle.

De fik 375 tilmeldinger. Nogle meldte sig ind i flere grupper,

så antallet af personer var 225. Gennemsnitligt deltog

27 personer i de 20 møder i hovedarbejdsgrupperne. Alle

møder fandt sted i Svendborg.

De fire hovedarbejdsgrupper nedsatte 21 undergrupper,

som har arbejdet detaljeret med emner, som arbejdsgruppen

fandt vigtige. Arbejdet er resulteret i beskrivelser af en

lang række indsatsområder og stribevis af konkrete ideer.

Alle indsatsområdebeskrivelserne ligger som bilag til de fire

hovedarbejdsgruppers rapporter.

På grund af områdets store udstrækning og transportmæssige

problemer kunne nogle borgere opleve hovedarbejdsgrupperne

som meget langt væk. Derfor opfordrede styregruppen

til at etablere lokale arbejdsgrupper, som med

støtte fra sekretariatet kunne fokusere på mere lokale

spørgsmål vedrørende nationalparken.

Der blev nedsat syv lokale arbejdsgrupper: Tranekær, Langeland,

Ærø, Svendborg, Helnæs, Tåsinge og en skov-gruppe.

De lokale arbejdsgrupper leverede input til én eller flere af

hovedarbejdsgrupperne.

På grund af småøernes særlige vanskeligheder med at deltage

i aftenmøder pga. færgetransporten finansierede nationalparkundersøgelsen

et weekend-seminar for beboerne

på småøerne i oktober 2009, hvor ideer og bekymringer

blev drøftet og videregivet til arbejdsgrupperne.

Det materiale, som hovedarbejdsgrupperne havde at arbejde

Lokale arbejdsgrupper

Egen viden og erfaring

De fire arbejdsgrupper prioriterede deres indsatsområder

på det afsluttende møde, så styregruppen og den kommende

nationalparkbestyrelse ikke er/vil være i tvivl om,

hvilke indsatser, gruppen selv fandt vigtigst.

Grupperne afsluttede arbejdet i foråret 2010 med hver

deres rapport, der beskriver indsatsområderne og gruppens

forslag til afgrænsning.

Fase 4 (maj 2010 - oktober 2010)

I denne fase udarbejdedes forslaget til nationalparkplanen,

baseret på ideer fra alle fire arbejdsgrupper.

Fase 5 (oktober 2010 - sommer 2011)

Styregruppen besluttede Forslag til Plan for Nationalpark

Det Sydfynske Øhav og leverede dermed beslutningsgrundlaget

for den politiske behandling i de fem kommuner. Styregruppen

anbefalede kommunerne at sende forslaget i offentlig

høring forud for deres beslutning, og det gjorde de

i februar-marts 2011. Styregruppen reviderede forslaget

på baggrund af høringen og vedtog den endelige plan 31.

maj 2011.

Det er nu op til kommunerne at beslutte, om de vil ansøge

miljøministeren om, at Det Sydfynske Øhav udpeges til nationalpark.

Bekymringer

Gennem processen har en del borgere givet udtryk for bekymringer,

skepsis og direkte modstand imod en nationalpark.

Bekymringerne er kommet frem under idevognens besøg i

lokalområderne, ved offentlig møder, i forbindelse med arbejdsgruppernes

arbejde og som skriftlige indlæg i debatten.

Alle bekymringerne blev samlet på nationalparkprojektets

hjemmeside, de er behandlet i hver af de fire hovedarbejdsgrupper

og ligger som bilag 5 til denne plan.

40


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Det har været vigtigt for styregruppen, at alle bekymringer

blev behandlet i arbejdsgrupperne uden at de blokerede for

udviklingen af ideer til nationalparken. Styregruppens opgave

var at belyse mulighederne for en nationalpark - at

skaffe det konkrete beslutningsgrundlag. Heri indgik også

at kigge på bekymringer, men ikke at lukke undersøgelsen

ved blot at sige nej.

Arbejdsgrupperne valgte derfor en proces som sikrede, at

alle bekymringerne blev omformet til et sæt regler for de

mange ideer, som arbejdsgrupperne udviklede. På den måde

blev bekymringerne bragt med i det videre arbejde uden at

spænde ben for ideudviklingen.

Desuden blev hver arbejdsgruppe foreslået at nedsætte en

undergruppe, der særligt kunne fokusere på processen under

borgerinddragelsesprojektet og i nationalparken. Sådan

en gruppe blev nedsat under tre af de fire arbejdsgrupper.

Undergrupperne vedrørende processen tog udgangspunkt i

de bekymringer, som blev formuleret i de første faser af

processen. Gruppernes samlede afrapportering kan læses i

rapporterne fra hhv natur-, kultur- og friluftsliv-gruppen.

Proces-gruppernes forslag/overvejelser omfatter syv forhold,

som vedrører det fremtidige arbejde med nationalparken.

Efter hvert forhold er indsat styregruppens bemærkninger.

1: Lokalbefolkningen i lokalt afgrænsede områder skal have

ret til gennem afstemninger omfattende lodsejere og fastboende

at tilkendegive ønsket om deltagelse i en nationalparkudpegning.

Styregruppens bemærkninger: Nationalparkloven rummer

ikke mulighed for, at man som lodsejer selv kan bestemme,

om man vil ligge inde i eller uden for en nationalpark. Da

der ifølge loven ikke vil være negative konsekvenser ved at

ligge indenfor, kan ikke-interesserede lodsejere blot lade

være med at deltage i nationalparkens udvikling. Det vil ikke

få nogen praktisk betydning.

Øverst: Mange deltagere i processen foreslog bedre færgeforbindelse

for at sikre områdets udvikling. Her er det færgen fra Rudkøbing der

anduver Marstal Foto: Ulla Friborg, Svendborg.

Nederst: Idevognen kørte rundt i hele det sydfynske område i tre

måneder og informerede og samlede ideer og bekymringer. Faaborg

havn. Foto: Peter Blanner, Naturturisme I/S.

2: Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning

skal sikres retten gennem afstemning

omfattende fastboende og lodsejere til at beslutte, om de

ønsker en foreslået indsatsplan eller aktivitet udført i området.

Styregruppens bemærkninger: Enhver aktivitet under nationalparkbestyrelsen

skal ifølge loven baseres på frivillige

aftaler med den eller de involverede lodsejere. Ønsker en

lodsejer ikke at medvirke i en bestemt aktivitet, melder han

eller hun bare fra. Såfremt en eller flere lodsejere ønsker at

inddrage andre lokale beboere i vurderingen af et konkret

projekt, er de naturligvis velkomne til det.

41


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Det vil være praktisk umuligt og dyrt at gennemføre lokale

afstemninger, bl.a. fordi det vil være uklart, hvilke borgere

inden for hvilket område, der skal have lov til at stemme.

Desuden skal det fremhæves, at der i nationalparksammenhæng

ud over det lokale repræsentative demokrati i kommunalbestyrelserne

er yderligere et lokalt niveau - styregruppen/bestyrelsen

- som kan varetage borgernes og interessegruppernes

interesser.

3: Alle aftaler gøres åremålsbestemte

Styregruppens bemærkninger: Nationalparken kan indgå

åremålsbestemte aftaler med eksempelvis jordejere. Det er

dog op til bestyrelsen og den enkelte jordejer frit at afgøre,

om de vil indgå åremålsbestemte eller permanente aftaler.

4: Der bør ikke forekomme tinglysning af aftaler på privat

ejendom for så vidt angår tredjemands rettigheder på privat

ejendom.

Styregruppens bemærkninger: Det er op til bestyrelsen og

den enkelte jordejer frit at afgøre ordlyden af en aftale, der

tinglyses på ejendommen, når gældende lovgivning overholdes.

Tinglysningen kan derfor ikke lægge begrænsninger

på rettigheder, som tredjepart har ifølge anden lovgivning.

Den kan eksempelvis ikke indskrænke retten til at færdes

ifølge naturbeskyttelsesloven.

5: Tinglysning bør kun anvendes til sikring af lodsejerens

ret til at komme ud af indgåede aftaler, så der ikke kan vindes

hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område.

Styregruppens bemærkninger: Det er op til bestyrelsen og

den enkelte lodsejer frit at afgøre ordlyden af den aftale der

tinglyses på ejendommen når gældende lovgivning overholdes.

6: Såfremt kommunalbestyrelserne anbefaler en nationalpark

og ansøger miljøministeren herom, skal ansøgningen

stille krav om en bred repræsentation af lodsejerforeninger

i såvel nationalparkbestyrelsen som i nationalparkrådet.

Styregruppens bemærkninger: Skal nationalparkens bestyrelse

fungere efter hensigten, skal områdets væsentligste

interesser være repræsenteret. Kun herved opnås bæredygtige

og afbalancerede løsninger. Repræsentationen

omfatter naturligvis repræsentanter for lodsejere, men

også fra andre erhverv og interesser.

7: Styregruppen skal inden en eventuel offentlig høringsfase

undersøge, om der realistisk kan forventes at være

tilstrækkelig finansiering til dækning af den foreslåede indsatsplan,

herunder den nødvendige kompensation til lodsejere

i området.

Styregruppens bemærkninger: Styregruppen har taget ud-

gangspunkt i de økonomiske forhold for de to nationalparker,

der allerede er åbnet, og erfaringer fra tidligere arbejde.

Se kapitel 3 for uddybning.

Modstand

I september 2009 blev Foreningen for Nationalpark-skeptikere

dannet, og den har løbende markeret sig i den lokale

debat. Formålet med foreningen er bl.a.: ”… at forhindre oprettelsen

af en nationalpark i det sydfynske område, som

medfører indskrænkninger eller restriktioner for borgere

og erhvervsdrivende i området, eller for så vidt dette måtte

ske, da at varetage medlemmernes interesser i forbindelse

med oprettelse og drift af en nationalpark…” 1 .

Foreningen samlede i 2010 underskrifter blandt lodsejere i

undersøgelsesområdet i de fem kommuner og præsenterede

områdets borgmestre for såkaldte røde kort, hvor alle

ejendomme, hvis ejer var imod oprettelsen af en nationalpark,

var farvet røde.

Ifølge skeptikerforeningens oplysninger til pressen 2 har

ejerne af 80-90 procent af arealet inden for undersøgelsesområdet

skrevet under.

Tilsvarende udarbejdede den lokale arbejdsgruppe skovgruppen

i forbindelse med naturgruppens arbejde et kort,

der med rød farve viste, at langt hovedparten af skovejerne

var imod oprettelsen af en nationalpark.

Modstanden imod nationalparken har samlet sig om følgende

bekymringer:

• at processen er ikke demokratisk

• at landbrug, jagt og fiskeri får nye restriktioner

• at nationalparken vil gennemføre ekspropriationer og

bruge tvang.

• at der ikke bliver tale om frivillige aftaler

• at nationalparken vil blive brugt som argument for at

give afslag eller påbud i andre sager

• at der vil komme stramninger af loven i fremtiden

• at den lokale selvbestemmelse sættes ud af kraft

Styregruppens vurderer, at borgerinddragelsesprocessen

er den største, der er gennemført herhjemme i forbindelse

med etablering af en nationalpark:

• Alle husstande har fået direkte information om nationalparkprocessen

• Alle møder er blevet annonceret i dagblade, ugeaviser

og på kommunernes hjemmesider

• Alle møder har været åbne

• Alt materialet fra processen har været tilgængeligt på

hjemmesiden.

Styregruppen på 24 personer er bredt sammensat. Alle de

væsentligste interesser i sagen og dermed mange af områdets

beboere er repræsenteret i gruppen, hvis beslutninger

er udgangspunkt for den kommunale behandling.

42


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Styregruppens opgave fra kommunerne har været, at der

skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag, før de kunne tage

stilling for eller imod en nationalpark.

Styregruppen vedtog dette beslutningsgrundlag i form af et

forlag til en nationalparkplan. Dermed fik både kommunalbestyrelserne

og borgerne det rigtige grundlag at tage stilling

på, og det skete fra februar til maj 2011. Herefter reviderede

styregruppen oplægget og vedtog herværende

Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav 31. maj 2011.

Det fremgår desuden af Nationalparkloven, at al opbygning

af en nationalpark skal baseres på frivillige aftaler. Loven

giver ikke mulighed for ekspropriation, og der vil ikke som

følge af nationalparkloven ske ændringer i vilkårene for at

etablere og/eller drive virksomhed i nationalparken.

Nationalparken kan ikke foranledige, at der kommer nye restriktioner

for eksempel landbrug. Hvis nationalparken

bliver brugt som argument i forbindelse med afslag på ansøgning

om f.eks. udvidelse af husdyrbrug, er det i strid

med lovgivningen.

Loven er besluttet via et forlig imellem alle partierne i folketinget

undtagen Enhedslisten. Det er en ren national lovgivning.

Styregrupperne i alle de hidtil fem udpegede nationalparkområder

har meddelt staten, at en forudsætning for deres

deltagelse er, at alt sker ad frivillighedens vej, og en lovændring

vil også her så tvivl om opbakningen fra de lokale

politikere og foreninger. Intet indikerer, at Nationalparkloven

bliver ændret, som mange landmænd frygter.

Nationalparken overtager ikke lokale myndighedsopgaver.

Borgere skal ikke ansøge nationalparken om godkendelse i

forhold til nogen lovgivning.

Øverst: Nationalparken vil ikke medføre krav til landbrugsdriften men

åbne nye tilskudsmuligheder. Her høstes raps. Heldager.

Foto: Peter Blanner, Naturturisme I/S.

Nederst: Nationalparken skal sikre lokalbefolkning og gæster gode

oplevelser, blandt andet med den rigtige skiltning. Henstillingsområde

på Bjørnø. Foto: Naturturisme I/S.

1

Citeret fra www.nationalpark.dk

2

Fyns Amts Avis 11. maj 2010

43


44

t t


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

t t

Sydfynsk efterår, når det er bedst.

Udsigt fra Skårupøre mod Langeland.

Foto: Michael Frederiksen, Svendborg

6: Hvad er en dansk nationalpark?

Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af lovgivningen

og de organisatoriske rammer omkring en dansk nationalpark.

For yderligere informationer henvises også til lovteksten

og www.danskenationalparker.dk

Historik

Ideen om nationalparker i Danmark blev introduceret af

Wilhjelm-udvalget i 2001. Det bredt sammensatte udvalgs

formål var at udarbejde et grundlag for en national handlingsplan

for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse,

og udvalget anbefalede blandt andet at etablere ”nationale

naturområder” fordi ”der er behov for at sikre kontinuitet i

naturbeskyttelsen og for at etablere større, sammenhængende

naturområder, der kan skabe sammenhæng mellem

naturtyperne og styrke naturkvaliteten”. Blandt de foreslåede

områder var Det Sydfynske Øhav.

Betegnelsen ”nationale naturområder” ændrede regeringen

senere til ”nationalparker”.

I 2002 startede regeringen de første pilotprojekter for nationalparker.

Otte værdifulde naturområder i Danmark blev

inviteret til at deltage, herunder Det Sydfynske Øhav.

Kommunerne omkring Øhavet takkede både ja og nej, og

Fyns Amts sagde nej. Som det eneste af de inviterede steder

startede pilotprojektet omkring Øhavet derfor ikke.

Senere kom yderligere tre områder til, og der er nu gennemført

en nationalparkundersøgelse i 10 områder i Danmark.

Nationalparkloven

På baggrund af erfaringerne fra de gennemførte pilotpro-

jekter blev Lov om nationalparker vedtaget i 2007 af alle

folketingets partier minus enhedslisten.

Hovedformålet er: ”En nationalpark skal kunne forbedre og

styrke mulighederne for en koordineret og langsigtet udvikling

af de naturmæssige, landskabelige, geologiske, kulturhistoriske

og friluftsmæssige værdier i samspil med nationale

interesser, lokalbefolkningen og erhverv” (lovens

§2 stk. 3).

Hovedformålet suppleres af 10 sideordnede formål:

1: At skabe og sikre større sammenhængende naturområder

og landskaber af national og international betydning

2: At bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed

3: At sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen

4: At bevare og styrke de landskabelige og geologiske

værdier

5: At bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og

mangfoldigheden i kulturlandskabet

6: At understøtte forskning og undervisning i områdernes

værdier

7: At fremme befolkningens muligheder for at bruge og

opleve naturen og landskabet

8: At styrke formidlingen af viden om områdernes værdier

og udvikling

9: At understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet,

herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne

10: At styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem

inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering

og udvikling.

Der er ikke i loven en klar definition af, hvad en dansk nationalpark

er eller hvordan den skal se ud. Loven opstiller en

række formål og sætter nogle rammer, men indholdet af

den enkelte park bestemmes lokalt.

45


P L A N F O R N AT I O N A L P A R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Udpegede nationalparker

Der er udpeget fem nationalparker i Danmark - i Thy, Mols

Bjerge, Vadehavet, Skjern Å, og Nordsjælland.

Heraf er Thy, Mols Bjerge og Vadehavet åbnet som nationalparker

i henholdsvis 2008, 2009 og 2010. Skjern Å og

Kongernes Nordsjælland ventes åbnet i 2011 og 2012.

De udpegede nationalparker er af forskellig karakter. Fælles

for dem alle er, at de indeholder både statslig og privat

jord - dog i forskelligt omfang.

Nationalpark Thy indeholder kun 25 procent privat jord,

hvoraf cirka en femtedel er dyrkbar agerjord. Nationalpark

Mols Bjerge indeholder derimod cirka 70 procent privat jord,

hvoraf en stor del er dyrkbar agerjord.

I Nationalpark Det Sydfynske Øhav er cirka 500 kvadratkilometer

hav og cirka 300 kvadratkilometer land. Medregnes

havet som statslig ejendom, er cirka 65 procent af nationalparken

statsejet. Dog er kun cirka to procent af landarealet

ejet af staten.

Oprettelse

Ved oprettelsen af en dansk nationalpark udarbejder miljøministeren

en bekendtgørelse, der blandt andet fastsætter

den præcise grænse for parken og formålet med netop den

park. Hvordan er den særlig?

Bekendtgørelsen sendes i høring hos til husstande i nationalparken,

myndigheder, interesseorganisationer mv. Bekendtgørelsen

kan også fastsætte regler for den kommunale

planlægning inden for nationalparken.

Som det er nu, har miljøministren mulighed for at gøre indsigelse

over for alle lokal- og kommuneplaner, netop for at

sikre, at ingen nationale interesser kommer i klemme ved

den lokale planlægning.

Men i nationalparker melder miljøministeren med udstedelsen

af bekendtgørelsen på forhånd ud til den eller de berørte

kommuner, hvilke nationale interesser, han eller hun

mener skal sikres inden for nationalparken.

• I zone 1 indføres ingen krav til den kommunale planlægning.

• I zone 2 må der ikke planlægges for høje anlæg (dvs. elmaster,

vindmøller o.l.). Skov- og Naturstyrelsen kan dog

fravige forbuddet i særlige tilfælde.

• I zone 3 er der ingen krav til den kommunale planlægning.

I Nationalpark Vadehavet indføres ingen krav til den kommunale

planlægning.

Organisering

Samtidig med udsendelse af den endelige bekendtgørelse

opretter ministeren en nationalparkfond og udpeger dens

bestyrelse.

Fonden vil modtage en årlig bevilling via finansloven og kan

modtage arv, gaver, tilskud m.v.

Bestyrelsen skal bestå af 6-12 medlemmer plus en formand.

Ministeren inviterer staten, kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening,

Friluftsrådet, Landbruget, Skovbruget

og eventuelt erhvervsfiskerne til at komme med indstillinger

til posterne i bestyrelsen.

Desuden inviteres organisationer, som har interesser i den

pågældende nationalpark, eksempelvis Dansk Ornitologisk

Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund

m.fl.

Hver organisation skal indstille en mand og en kvinde. Ud

fra indstillingerne sammensætter miljøministeren en bestyrelsen

med en ligelig kønsfordeling. Bestyrelsesmedlemmerne

skal så vidt muligt have lokal tilknytning (Bemærkninger

til lovforslaget, januar 2007 og bekendtgørelserne

for de åbnede nationalparker).

Bestyrelsen skal nedsætte et nationalparkråd, som består

af en række lokale organisationer som ikke har fået plads i

bestyrelsen. Rådet udpeger 1-2 medlemmer til bestyrelsen

og har rådgivende funktion over for bestyrelsen i sager af

større betydning.

Staten og kommunerne er altså i dialog, før et forslag til

bekendtgørelse udsendes. Kommunalbestyrelsernes opbakning

er en forudsætning for at etablere nationalparken.

Nationalparkerne Thy og Mols Bjerge er inddelt i tre planlægningszoner,

hvor planlægningszone 1 er de internationale

naturbeskyttelsesområder, zone 2 er fredede områder

og områder med lokale og karakteristiske naturtyper mm.,

og zone 3 er resten.

Stat og kommune(r)

Danmarks

Naturfredningsforening

Friluftsrådet

VisitDanmark

Landboforening

m.fl.


Miljøministeren


Nationalparkbestyrelse + formand

I alt 6-12 medlemmer


Sekretariat


Nationalparkplan


Nationalparkråd

I de to bekendtgørelser kan man finde følgende krav:

Sådan organiseres en nationalpark.

46


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

Bestyrelsens opgaver

Nationalparkbestyrelsens første opgave et at udarbejde en

nationalparkplan - en plan for, hvordan nationalparken skal

etableres og udvikles.

Planen skal beskrive:

• hvordan naturkvaliteten kan styrkes, herunder ved at

udvide naturområder og ved at sikre kontinuitet og fri dynamik

• muligheden for at skabe sammenhæng mellem naturområderne

• udviklingsmuligheder for friluftslivet

• muligheder for erhverv og erhvervsudvikling

• hvordan viden om områdets værdier kan formidles.

Nationalparkplanen erstatter ikke anden lovgivning, men

skal respektere anden lovgivning f. eks. Statens Vand- og

Natura 2000-planer, regionale udviklingsplaner, kommuneog

lokalplaner efter lov om planlægning og råstofplaner efter

råstofloven.

efter dansk lovgivning behandles fortsat af kommune og

stat uden nationalparken som mellemled.

Bestyrelsen er dog klageberettiget ved kommunale og statslige

afgørelser efter naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven,

råstofloven og skovloven, men ikke ved afgørelser efter

husdyrloven.

Nogle af organisationerne i bestyrelsen, f.eks. Danmarks

Naturfredningsforening, Friluftsrådet og land- og skovbruget

er i forvejen klageberettiget til de pågældende love.

Bestyrelsen er også høringsberettiget efter planloven. Det

betyder, at bestyrelsen kan gøre indsigelser overfor kommune-

eller lokalplan. Hvis sagen har væsentlig betydning

for nationalparkens udvikling, kan planen ikke vedtages, før

der er opnået enighed med bestyrelsen, eller spørgsmålet

er afklaret af ministeren.

Bestyrelsen skal sikre en offentlig proces omkring planlægningen,

herunder at indkalde ideer og forslag fra borgerne,

så lokale har mulighed for at påvirke planen.

Nationalparkplanen revideres hvert sjette år.

Virkemidler

Nationalparkfondens vigtigste opgave bliver naturligvis at

realisere nationalparkplanen, altså udføre de konkrete handlinger,

som gør området til en dansk nationalpark.

Fonden kan kun realisere planen via frivillige aftaler. Loven

bymyndiger ikke fonden til at foretage indgreb via ekspropriationer

eller indføre restriktioner og begrænsninger af

nogen art.

Fonden kan realisere nationalparkplanen ved blandt andet

• indgå frivillige aftaler med lodsejere om naturbevaring,

drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier

og offentlighedens adgang

• købe og sælge fast ejendom, men erhvervede arealer skal

overdrages til staten eller kommunen (bortset fra mindre

arealer, hvor der er oprettet bygninger i form af formidlings-,

informations- eller forskningscentre o.l.)

• afholde anlægs- og driftsudgifter

• yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, institutioner

og private lodsejere.

Nationalparkplanen er altså ikke retligt bindende for den

enkelte lodsejer, men udtrykker bestyrelsens målsætninger

og prioriteringer.

Bestyrelsen er ikke en ny myndighed, der skal behandle

myndighedssager fra borger. Tilladelser og godkendelser

47


48

t t


P L A N F O R N AT I O N A L PA R K D E T S Y D F Y N S K E Ø H AV

t t

Standeng med engelskgræs.

Thurø.

Foto: Leif Augustssen, Skårup

7: REFERENCER OG LÆS MERE

Faglige rapporter udarbejdet i undersøgelsesfasen

Erhvervsøkonomisk analyse - Nationalpark Sydfynske Øhav. Formidlingsrapport og 2 baggrundsrapporter. NIRAS april 2010

Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav. Naturturisme 2009

Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009. Rasmus Bisschop-Larsen 2009

Landskaber og Landskabselementer. NIRAS oktober 2009

Natur i det sydfynske øhavsområde. Naturplan 2009

Sydfyn og Øhavet - herregårdslandskab og kystkultur. Faaborg Kulturhistoriske Museer 2009

Øvrige rapporter om danske nationalparker

Danske nationalparker. Michael Stoltze. Lindhardt og Ringhof 2010

Det uimodståelige Sydfyn. Det regionale vækstsamarbejde på Sydfyn 2006

En rig natur i et rigt samfund. Wilhjelmudvalget 2001

Fremtidens natur - Danmarks natur i vækst. Danmarks Naturfredningsforening 2009

Fugle og natur ved Svendborg. Niels Andersen, Dansk Ornithologisk Forening for Fyn 2010

Idekatalog om nationalparkplaner. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2009

Nationalparker i Danmark - diskussion på baggrund af udenlandske eksempler. Arbejdsrapport nr. 3, Naturrådet 2001

Nationalparkplan 2010-2016 for Nationalpark Thy. Nationalpark Thy 2010

Natura 2000 basisanalyse. Fyns Amt 2006

Naturen på dagsordenen - i nationalparkerne. Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornithologisk forening,

WWF Verdensnaturfonden, Friluftsrådet 2008

Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedr. nationalparker. Skov- og Naturstyrelsen 2006

Syv oplevelser, der flytter turister. Et bud på ny segmentering af ferieturisterne i Danmark. VisitDenmark 2006

Stævningsskove på Fyn og Langeland - oversigt og status. Henrik Staun og Ole Livbjerg Klitgaard,

Dansk Skovbrugs Tidsskrift 2000

Strandenge i Fyns Amt. Fyns Amt 1993: Fredningsplanlægning. Rapport nr. 24

Udenlandske nationalparker. Erfaringer til inspiration i Danmark. Rapport fra Kvistgaard Consult til Den Nationale Følgegruppe

vedr. Nationalparker januar 2005

Udkast til Vandplan Hovedopland 1.15 Det Sydfynske Øhav. Forhøring januar 2010. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Anden litteratur

Den kreative klasses dynamik - en rapport fra forskningscenteret imagine. Copenhagen Business School (CBS) 2007

Friluftsstrategi 2008. Faaborg-Midtfyn Kommune

Friluftsliv i Langeland Kommune. Friluftsrådet 2008

Friluftsliv i Svendborg Kommune. Friluftsrådet 2008

Friluftsliv i Ærø Kommune. Friluftsrådet 2008

Kystkultur på Fyn og øerne - en introduktion. Ole Mortensøn, Fyns Amt 1997

Langeland - atlas over byer, bygninger og miljøer. Kulturarvsstyrelsen 2002

Velkommen til 20 nordiske naturområder. Nordisk Ministerråd 2006

Find alle rapporter og analyser udfærdiget i forbindelse med Nationalpark Det Sydfynske Øhav på

www.nationalparksydfyn.dk

Om andre danske nationalparker, se Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk

49


BILAG 1

Overordnet mål Mål Fokus i planperioden Handling Rummer blandt andet

Omfang ha

/ stk / årsværk Pris / enhed Anlæg Drift / år

kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000

Natur og kultur Flere naturområder og bedre

sammenhæng + eksisterende

natur bevares og udvikles

Naturen på land, især stærre og bedre

naturområder

Etablere fem nye eller forbedrede naturområder

5 4.000 20.000

Rådgive til jordejere Udnytte eksisterende og kommende

ordninger bedre.

1 0 500

Yde tilskud til forbedringer for natur og friluftsliv Sikre samspil med Natura2000-planer,

supplement til nationale ordninger 10.000

Styrke stævningsskove og skovnatur 200 10 2.000

Naturen til vands og langs kysten Forbedre strandengene Pleje af eksisterende og mindre udvidelse

200 25 5.000

Etablere to nye stenrev 3 1.000 3.000

Kulturlandskaber og -miljøer

plejes og styrkes

Den fysiske bygningsarv Oprette et center for bygningsarv Rådgivning og information

1 10.000 10.000 500

Den maritime kultur Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om

Øhavet

Pladser til vedligeholdelse af private

træskibe (fællesskab) 4 1.500 6.000

Styrke købstadshavenene og Marstal Formidling af maritim kulturarv, nye

funktioner i bygninger

Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne

på småøerne

5 5.000 25.000

Nye funtioner i bygninger, restaurering af

kulturelementer 10 1.000 10.000

Kulturlandskabet Forbedre landskabsplejen i to større

kulturlandskaber

Primært faglig hjælp til lodsejere i to

områder. Pleje af diger, hegn

2 1.000 2.000

Nye oplevelser og

aktiviteter

Nye friluftsaktiviteter tager

hensyn til befolkningens

interesser

Balance mellem beskyttelse og

benyttelse

Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald

m.v. 4 1.000 4.000

Anlægge 100 kilometer nye stier - bl.a. på

småøerne

Stier på alle småøer, sløjfer på

Øhavsstien 100 4.000

Beskytte og overvåge fuglelivet Registrere og oprette

henstillingsområder 1.000

Bedre muligheder for

friluftslivet

Støttefaciliteter for friluftslivet, også det

organiserede

Etablere fire større friluftsområder - i alt 600

hektar 4 100 400

Etablere Øhavets støttepunkter 15 steder langs

kysten

Fiskeri, havkajak, adgang til kysten

15 400 6.000

Flere aktivitetsmuligheder

baseret på natur og

kulturværdier

Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri) Udvikling af lystfiskeriet, etablering af

"lystfiskeakademi". 1 15.000 15.000 500

Formidling Lokalbefolkning deltager i

udviklingen - Formidlingen

styrkes og koordineres + lokale

inddrages.

En bedre og sammenhængende

formidling af Øhavet

Forbedre mulighederne for oplevelser på

træskibe

Ansætte lokale natur- og kulturguider på fire

småøer

Nytænke sejladsen med træskibe. Nye

produkter

Lokale guider, bindeled til øerne, praktisk

hjælp (affald, stier mv).

2.000 2.000

4 250 1.000


Erhverv og vækst Udvikling, produktion og

afsætning af specialfødevarer

Nationalparkens

erhvervsmuligheder udnyttes

Nationalparken markedsfører

og profilerer området

Øge den lokale prodution og sikre nye

afsætningsmuligheder

Iværksætteri og etablering af nye

virksomheder

Opbygge et godt samarbejde med

erhvervslivet omkring markedsføring

Sikre sammenhæng i formidling af områdets

natur og kulturarv og samarbejde mellem

aktørerne.

Hjemmesideportal, aktivitetskalender,

lokale udstillinger om nationalparken,

nye formidlingsformer

15.000 15.000

Arrangere Nationalparkens Dage Videreudvikling af Øhavets Dage

1 500

Inddrage kunsten i formidlingen af områdets

natur og kulturhistorie

Udvikle lokale produktion og salg af

specialfødevarer

Kunstkalender

Medicinplanter, tang mv.

1.000 1.000

1 15.000 15.000

Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle

kvalitetsmærke for kødkvæg

Naturpleje

6.000

Bedre turisme Udvikling af ridning, dykkerturismen,

cykelturisme, vandring lystfiskeri. 15.000

Sæt i værk Sydfyn - rådgivning og hjælp til

iværksættere

Hjælp til at udvikle "oplevelsesbaserede"virksomheder.

7.000

Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud

3.000

Udvikle småøernes muligheder for vækst Transportkommission

4.000

Støtte lokale intiativer omkring vedvarende energi Belyse udviklingsmuligheder, igangsætte

relevante projekter 1.000

Samarbejde med erhvervet

2.000 500

Drift af sekretariat Inddrager lokalbefolkningen, er synlig i

lokalsamfundet.

2.000 2.500

75.285 194.000 6.400

I alt på 10 år 258.000


BILAG 2

Idekatalog

Nedenstående liste samler godt 250 ideer, der er formuleret i de fire arbejdsgruppers rapporter og i

de seks faglige analyser. Denne samlede liste af ideer er udgangspunktet for valget af handlinger.

I nationalparkplanens kapitel 3 er gennemgået de 30 handlinger, der foreslås gennemført i

nationalparkens første 10 år.

Mange af rapporternes og analysernes ideer overlapper eller supplerer hinanden, og langt de fleste

indgår i forslagene til handlinger i de næste 10 år. Disse ideer indgår i idekatalogets gruppe 1.

Listen skal læses sådan, at samtlige ideer, der er nævnt under handlingen, kan udmøntes gennem

handlingen. I praksis være der dog blive tale om en vis sortering af ideerne, afhængig af de

økonomiske midler, der bliver til rådighed, af valg af lokaliteter, af en kommende

nationalparkbestyrelses prioritering m.m.

Såfremt en kommende bestyrelse vælger den pågældende handling, kan man betragte listen over de

tilhørende ideer som en ”værktøjskasse”, hvor bestyrelsen kan vælge hvilke ideer, der skal bruges.

En mindre del af ideerne kan ikke direkte rummes under nationalparkplanens handlinger. Det er

ikke nødvendigvis et udtryk for, at de ikke er relevante og gode, men oftest et spørgsmål om, at

planen har et fokus på de væsentligste handlingsmuligheder. Ideerne ligger fortsat i idekataloget

som gruppe 2 ”nye handlinger” og kan indgå i det videre arbejde med nationalparken.

En række ideer vil være dækket af initiativer under anden lovgivning. For eksempel vil de fleste

ideer om at skabe flere vådområder i ådale, i engområder, i nor m.m. som udgangspunkt være

omfatter af statens Vand- og Natura 2000-planer og indgår derfor ikke i handlingerne. De er

grupperet under gruppe 3 ”VNP”.

De ideer, der vil være dækket af anden lovgivning i øvrigt, er lagt under gruppe 4 ”Anden

Lovgivning”.

Nogle få ideer refererer til specifikke geografiske områder, som ligger uden for afgrænsningen af

nationalparken. De er lagt under gruppe 5 ”Uden for grænsen”.

I listen er ideerne grupperet under de handlinger, som de refererer til. Da nogle af ideerne referer til

flere handlinger, er de medtaget under hver af de relevante handlinger og optræder derfor flere

gange i listen.

Det er markeret med store bogstaver hvor hver ide kommer fra således:

N Fra naturgruppens rapport

K Fra kulturgruppens rapport

F Fra friluftsgruppens rapport

E Fra erhvervsgruppens rapport

NA

KA

Fra de faglige naturanalyser

Fra kulturanalysen

1


FA

EA

VNP

AL

Fra friluftsanalysen

Fra erhvervsanalysen

Ideer omfattet af Vand- og Naturplanerne

Ideer omfattet af anden lovgivning

Endelig er der i undergrupperne vedr. ”En bedre proces” udarbejdet en række forslag til

forbedringer både af den aktuelle proces i arbejdsgrupperne og i den fremtidige proces i forbindelse

med oprettelsen af en nationalpark.

Gruppernes forslag er gengivet i gruppe 6.

Gruppe 1: Ideer som kan indgå i handlingerne

Handlinger:

Etablere fem nye eller forbedrede naturområder

• Bekæmp tilgroning omkring moserne og genskab forsvundne moser (N)

• Skab endnu flere sammenhængende naturområder ved at etablere hegn mellem

skovområderne, eventuelt rejses nye skove i området (N)

• Styrk de naturmæssige forbindelser på tværs af det sydfynske højland ved at fokusere på

naturnær drift i skovene, ændring af agerjord til græsningsarealer (overdrev), etablering af

vådområder i engene, flere vandhuller og levende hegn (NA)

• Opret flere og bedre naturområder samt bedre beskyttelse af specielt ynglende kystfugle i

relation til stigende sejlads med havkajak (FA)

• Suppler og sammenbind eksisterende klitområder, klinter og nor på Ristinge halvøen med

vedvarende græsningsarealer (NA)

• Etablér bynære skove med børnevenlige naturlegepladser (N)

• Forøg skovrejsningen i området for særligt at få mere fysisk sammenhæng i skovene. Det

kan også ske gennem plantning af brede læhegn (N)

• Der ønskes skovrejsning på steder, der af navnet indikerer at der tidligere har været skov

(Birkholm, Egholm, Avernakø m.fl.) (N)

• Skab skove på steder, der på sigt kan udvikle sig til havørneredepladser (N)

• Udvid arealet med overdrev på de højtliggende arealer oven for Voderup Klint (NA)

• Udbyg naturarealerne på Helnæs incl. overdrev på klinten, strandenge og rigkær (NA)

Rådgive jordejere

• Indfør naturvenlig arealanvendelse: Afgræsning, oprensning af moser, søer, genskabelse af

vandhuller til gavn for frøer, krybdyr, ferskvandsfisk og diverse fuglearter som tiltrækkes af

de foretagne forbedringer (N)

• Skab flere aktive naturoplevelser fx i landbruget: lav en indhegning, plant et hegn, lav

tilsyn med dyr på græs, saml marksten, se afgrøderne i blomst, lær om skadevolderne i

landbruget, reparér en badebro, guidede ture i hestevogn gennem produktionslandskabet (F)

• Skab et netværk af landmænd som samarbejder om turistudvikling: Overnatning,

deltagelse i landbrugsdriften, jagtmuligheder, fiske-muligheder (E)

• Etablér vildtagre med såning af urter, vildt frøplanter til gavn for dyr, fugle, sommerfugle,

bier m.m. (F)

• Opret en gratis rådgivningsfunktion for landbrugerne i nationalparken (EA)

2


Yde tilskud til forbedringer for natur og friluftsliv

• Etablér nye enge (N)

• Undlad at plante hegn omkring eller i store engstrækninger aht. gåserastepladser og

ynglesuccesen hos engfuglene (N)

• Giv supplerende støtte til landmænd i forb. med fx ådalsprojekter der iværksættes

under Vand- og Naturplanerne, for at åbne for offentlig adgang, ekstra græsning o.l. (EA)

• Suppler eksisterende stævningsskove, moser, nor, og søer på Sydlangeland med nye

vådområder og overdrev, og understøt små bønderskove med naturnær skovdrift eller

ingen drift (NA)

Styrke stævningsskove og skovnatur

• Skab øget interesse for at lave naturnær skovdrift og pluk-hugst (N)

• Bevar og evt. genoptag driften af stævningsskove (N)

• Etabler flere skovområder uden skovdrift eller med naturvenlig skovdrift

• Styrk oplysningen om støtte til pleje og forbedringer af eksisterende stævningsskove (NA)

Forbedre strandengene

• Skab flere strandenge bag ved de nuværende som modvægt imod havstigningen (N)

• Sørg for passende afgræsning – evt. høslæt

• Sikre og udvid afgræsning af strandenge (NA)

• Øget dynamik på strandengene: Fjerne diger, grøfter hvor det kan lade sig gøre aht.

sikkerheden. (NA)

• Udvidet arealet med strandenge på afpumpede arealer (NA)

• Fastholde strandområdernes åbne natur (NA)

• Undgå kystsikring generelt, men især på klintekysterne, langs drag og odder,

vinkelforlande, strandvoldskyster (NA)

• Styrk afgræsningen på strandengene (NA)

• Bedre afgræsning på øerne Store Svelmø, Det ny Land på Lyø, Nørreholm, Ærø,

Ærøshale, Lille Egholm, Bondeholm, Vogterholm, Bredholm, Eskildsø i Lindelse Nor,

Store og Lille Rallen, Drejø, Hjelmshoved, Odden, Vester Korse i Lindelse Nor,

Storeholm, Siø (NA)

• Etabler flere strandenge og laguner på Birkholm, skarø, Drejø, Vester Korse i

Lindelse Nor, Siø (NA)

• Styrk naturforvaltningen i nor med eksisterende naturværdier (NA)

Etablere to nye stenrev

• Retablér stenrev primært på gamle positioner (N)

• Genetabler stenrev (NA)

Oprette et center for bygningsarv

• Byg et Videnscenter for Bygningskultur, baseret på bygningskulturens egnsmæssige

særpræg, og bygningskulturen i litteraturen, musikken, kunsten: Den levende og levede

kultur (K)

• Etablér en erhvervsmæssig del af centret til bygningsrestaurering og energirenovering (K)

• Lav en samlet kulturmiljøbeskrivelse – et digitalt kulturmiljøatlas – indeholdende

husbeskrivelser, beskyttelses- og planlægningsgrænser, landskabsanalyser,

ejendomsvurderinger, tekniske installationer m.m. (K)

3


Oprette fire puslepladser for træskibe rundt om Øhavet

• Etablér arbejdende værksteder med gamle håndværk til både vedligeholdelse af gamle

skibe (puslepladser), bygninger m.v. og som turistattraktioner (K)

Styrke købstadshavnene og Marstal

• Opbyg decentrale maritime centre, fx med fokus på lokale historier og håndværk (K)

• Opret guidede byvandringer

• Troense, Marstal, Voldtofte og hel eller dele af købstæderne bør indgå i en

kommende nationalpark (KA)

• Bedre muligheder for at afsætte/købe fisk på havnene (EA)

• Analysér havnenes funktioner i dag (K)

Styrke 10 kystkulturmiljøer herunder småhavne på småøerne

• Opbyg decentrale maritime centre, fx med fokus på lokale historier og håndværk (K)

• Opdatér registreringer af de små relikter i kystfiskerpladser o.l.(KA)

• Find nye brugere til de små fiskerskure (KA)

• Brug fyrtårnene til bedre formidling af fyrvæsenet og sejladsen (KA)

• Oprethold de traditionelle former for diger (fx tang) (KA)

• Lav en komplet registrant over husene i Dyreborg (KA)

• Sikring af bl.a. tang-diger i Fiskop Huse (KA)

• Konvertér gamle fiskerskure til fx opholdssteder for vandreturister (KA)

• Lav en samlet registrering af kystkulturerne og kystmiljøerne (K)

Forbedre landskabsplejen i to større kulturlandskaber

• Bevar og restaurér jorddigerne som er en del af landskabernes kulturhistorie og vigtige

biologiske ”heller” og korridorer (N)

• Lav ”ledelinier” gennem landskabet til at sammenbinde de store levesteder for dyrelivet, i

form af jorddiger, stendiger, o.l. (F)

• Vedligehold og genopret stendigerne i landskabet (NA)

• Vedligehold og genopret de levende hegn som kulturhistoriske elementer fra

Landsbyudskiftningen (NA)

• Skab overblik over tilstanden af diger og hegn (KA)

• Fokus på digernes betydning, både kulturhistorisk og biologisk (KA)

• Brug digerne i formidlingen af landskabet, som element i turforslag (KA)

• Sikre åbenheden og udsigtsmulighederne i det bakkede landskab, især omkring

hatbakkerne (NA)

• Hold hatbakkerne åbne og græssede (NA)

Forbedre faciliteter på fire småøer (toilet, affald mv.)

• Flere overnatningsmuligheder, især på øerne, for folk i småbåde: Både primitive og

almindelige lejrpladser og ”bed & breakfast” (F)

Anlægge 100 km. stier – blandt andet på småøerne

• Udbyg Øhavs-stien med sløjfer så man kan komme ”rundt” (F)

• Lav flere bænke-borde langs Øhavsstien (F)

• Etabler flere stier til udvidelse og/eller supplering af Øhavsstien (KA)

• Bind kystbyerne samme med stier (KA)

• De eksisterende stier bør forbindes, således at der etableres bedre adgang til det åbne land i

Det Sydfynske Øhavsområde (FA)

4


• Lav en vandrerute på langs af hatbakkerne til at formidle den enestående natur og

kulturlandskabet (N)

Beskytte og overvåge fuglelivet

• Byg flere udsigts- og fugletårne som kan tiltrække turister (E)

• Bedre beskyttelse imod rovdyr på Alne Nor, Nørreholm (Ærø), Monnet, Skarø, Storeholm

(NA)

• Sørg for mindre forstyrrelse af fuglene på Illumø, Horsehoved, Revtrillen (Korshavn),

Nyland, Langholmshoved, Langholm, Vogterholm, Thurø rev, Urehoved (Ærø), Næbbet

(Ærø), Lilleø (NA)

Etablere fire større friluftsområder – i alt 600 hektar

• Anlæg moutain-bike baner i bakkerne. Lav et erhverv ud af det i form af målrettet

formidling i relevante medier, muligheder for overnatning, muligheder for teknisk

assistance (F)

• Styrk adgangen til egnede friluftsområder (FA)

Etablere Øhavets støttepunkter 15 steder rundt langs kysten

• Skab nye slæbesteder til lystfiskerne (F)

• Udbyg de eksisterende adgangsveje med ramper, evt. toiletter, P-pladser (F)

• Udbyg havørredfiskeriet med fx primitive overnatningssteder (F)

• Lav kurser i kajak-fiskeri (F)

• Forbedret adgang til kysterne for ejere af småbåde på bil eller trailer (F)

• Flere overnatningsmuligheder, især på øerne, for folk i småbåde: Både primitive og

almindelige lejrpladser og ”bed & breakfast” (F)

• Lav bedre adgangsveje til kysterne, i form af P-pladser, nedkørsler, evt. ramper til

småbåde, toiletter, informationstavler om muligheder og begrænsninger (F)

• Bedre adgangsveje med oplysningstavler til klinterne (NA)

• Bedre stier ned til og langs med skovbrynene på de kystnære skove (NA)

• Stort behov for kystnære landgangspladser og primitive overnatningspladser med

mulighed for spejderlignende aktiviteter. (FA)

• Etabler flere opholdsarealer med vand og toilet, flere stier, herunder til specialgrupper,

primitive overnatningsmuligheder og mere information. (FA)

• Adgangsmulighederne til de sydfynske kyster bør forbedres markant (FA)

• Forøg antallet af primitive overnatningssteder, især langs områdets stier, men fx også

nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters. (FA)

• Etablér baser for aktive naturoplevelser – steder hvor man overnatte, skifte aktivitet,

reparere cykel el. lign. (EA)

• Skab flere overnatningsmuligheder langs Øhavsstien, fx i form af B&B (F)

Oprette et center for kystkultur (jagt og fiskeri)

• Etablér en naturskole med fokus på jagt og fiskeri, lav guidede fisketure og jagtture,

udbyg skolen med faciliteter til tilberedning af fisk og vildt (F)

• Lav en jægerskole med bl. a. formidling af den traditionelle strandjagt. Kombinér

den med et videnscenter for jagt og fiskeri hvor bl.a. områdets årtusind gamle historie om

jagt og fiskeri formidles (F)

• Opret et nyt jagtvæsen hvor gårde og godser samarbejder om at tilbyde

pakkeløsninger for jagtgæster (EA)

• Opret et eksperimentarium for naturpædagogik (smag – regn – skibsbygning –

5


lys/mørke) (EA)

Forbedre mulighederne for oplevelser ombord på træskibe

• Lav krydstogter med gamle skibe, dykkerture, vrag-ture, marin arkæologi-ture osv. (K)

• Etablér et ”oplevelsesskib” – deltag i restaureringen, ta’ hyre om bord (EA)

Ansætte lokale natur og kulturguider på fire småøer

• Flere guidede ture rundt til de kulturhistoriske steder (K)

• Lav mange flere guidede ture både generelle og tema-ture (F)

• Tilrettelæg turiststrømmen efter hvert områdes ”tålegrænser”, især på øerne (F)

• Inddrag lokalbefolkningen i udviklingen af nye turisttilbud: Guidede ture, lokale

fortællinger, bondegårdsferier m.m. (F)

Sikre sammenhængen i formidling af områdets natur og kulturarv og samarbejde mellem

aktørerne.

• Etablér et centralt maritimt formidlingscenter. Nyeste informationsteknologi, I-pods,

GPS’er, m.m. Formidle hele områdets historie, bredt og lokalt. Også lokale

historiefortællere (F)

• Etablér elektroniske og visuelle informationer på hvert sted (K)

• Lav målrettet og progressiv formidling af fx de 7 højst prioriterede områder (K)

• Brug moderne teknologi i formidlingen, sørg for sammenhæng mellem elementerne, lav

tema-ture (: stenalder, kirker, kalkmalerier, middelalder, bronzealder osv.) (K)

• Lav en samlet formidling af sti-systemerne i Det Sydfynske Øhav i form af internet-portal,

foldere, informations-standere m.m. (F)

• Lav en central koordinering af formidlingen af områdets unikke værdier: Det maritime, Ø-

samfundene, Geologien/landskaberne, Øhavet som fugleområde, ved fx

o Skiltning og elektronisk information ”på stedet”

o IT-portal: Løbende information, aktuelle begivenheder osv.

o Naturcentre med informationer

o Guide-korps

• Etablér et centralt formidlingscenter og evt. flere formidlings-støttepunkter (F)

• Formidling af adgangsforholdene til naturområderne ved hjælp af: Nationalparkens

hjemmeside, Et naturcenter i nationalparken, Brochurer i standere i på strategiske steder,

Brochure, der udleveres til alle kajakroere i området, Skiltning ved de pågældende

naturområder (F)

• Lav en serie af Kulturhistoriske temafoldere (KA)

• Iværksæt bedre skiltning i landskabet (KA)

• Iværksæt mobil-audio-guides til bedre formidling (KA)

• Lav et økomuseum med formidling af natur og kultur (KA)

• Udarbejd materiale om øernes historie og særlige træk (KA)

• Udbyg Jernaldermarkedet i Lundeborg til at videreudvikle formidlingen om perioden (KA)

• Gennemgå fortidsminderne og den tilhørende skiltning og sæt ind med pleje og

• Forbedringer (KA)

• Lav temafolder og –ture omkring de gamle og smukke møller, fx som elementer i

vandreturene (KA)

• Bedre information om stier og adgangsveje til kysten (FA)

• Udarbejd og opsæt informationstavler, kortborde m.v. ved fredede offentlige naturområder

og ved fortidsminder (FA)

● Lav flere natur- og ”besøgs”-foldere (FA)

6


• Overvej at etablere et eller flere centre til formidling af områdets friluftsaktiviteter (FA)

• Udbyg den fremtidige formidling af områdets friluftstilbud udbygges med nye og

spændende formidlingsformer fx i form af naturvejledere, ”Kys Frøen” - tilbud o.l. (FA)

• Lav en GPS Guidebog som turister kan leje, med turforslag og informationer om

Lokaliteterne (EA)

Inddrage kunsten i formidlingen af områdets natur og kulturhistorie.

• Opret en vidensbank ”Det kunstneriske landkort” med registrering af områdets kunstarv,

nulevende kunstnere og billedmagere, kunstskoler, kunstudstillinger, events,

malekonkurrencer, åbne værksteder. Også tidligere kunstnere, med historier, udstillinger (K)

• Udarbejd kunstruter ud fra forskellige temaer (K)

• Gør det let at downloade oplysninger m.m. til mobiltelefon, I-pod el. lign. (K)

• Lav temafoldere om kirkekunsten (KA)

• Lav flere ”Kunst i naturen” oplevelser – tiltrækker rigtig mange turister (EA)

Udvikle lokal produktion og salg af specialfødevarer

• Fokusér på dyrkningen af bær, frugt, grønsager som en del af den sydfynske identitet:

Forudsætninger og konsekvenser (E)

• Start dyrkning af vilde og kultiverede afgrøder til fremstilling af plantemedicin (E)

• Start dyrkningen af andre specialafgrøder til fx kosttilskud (Stevia, vin m. m.) (E)

• Etablér en rådgivning omkring specialprodukter – både långivning, produktion,

markedsføring m.m. (EA)

• Fokuser på at udvikle og støtte lokale fødevareproducenter der leverer til

lokalsamfund (EA)

• Lav en ”selvhenter restaurant” som tilbyder professionel hjælp til at tilberede

produkter som man selv har erhvervet/fanget (EA)

• Udlej frugttræer, vinstokke, ølfade o.l. til forbrugerne, der så kan deltage i

produktionen af det færdige produkt (frugt, vin, øl) (EA)

Etablere større afgræsningsvirksomhed og udvikle kvalitetsmærke for kødkvæg

• Opret et græsningsselskab der skal forestå afgræsningen af enge og overdrev (E)

• Genopret ”Yrsa” for at sikre afgræsningen på øerne (NA)

• Styrk afgræsningen på strandengene (NA)

• Køb en sponsorko! Forbrugere kan købe en andel af en bestemt ko, hvis liv og

levned kan følges elektronisk frem til slagtning og levering. (EA)

Bedre turisme – ”Den aktive turist”

• Lav krydstogter med gamle skibe, dykkerture, vrag-ture, marin arkæologi-ture osv. (K)

• Skab flere ridestier, og skab flere muligheder for de ridende for at overnatte og få passet

hestene (Bed & Box, overnatningsfolde m.m.) (F)

• Kortlæg de bedste dykkersteder: Stenrev, vrag, marinarkæologiske pladser, (F)

• Lav flere dykkerstier, skab kunstige rev (F)

• Skab en længere turistsæson, sigt mod helårsturisme (FA)

• Skab bedre formidling af den store underskov af enkeltstående turisttilbud

• Opret en undervandssti

• Bedre formidling af friluftslivets muligheder, så potentielle brugere bliver opmærksomme

• på deres eksistens.(FA)

• Opret og vedligehold en hjemmeside der samler alle rekreative og friluftsmæssige

muligheder (FA)

7


• De eksisterende stier i hele området bør kortlægges og offentliggøres.(FA)

• I udvidelsen af stisystemerne bør indtænkes både cykelstier og ridestier (FA)

• Udbyg opholdsfaciliteterne langs kysterne og langs de offentligt tilgængelige stier

med især toiletter, borde-bænke, grillpladser, udsigts-tårne og informationsskilte (FA)

• Forøg antallet af primitive overnatningssteder, især langs områdets stier, men fx også

nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes i shelters (FA)

• Mulighederne for dykkeroplevelser bør kortlægges og formidles (FA)

• Der bør gennemføres udredninger som dokumenterer brugen af frilufts-faciliteterne og som

kan danne grundlag for udviklingsplaner for friluftslivet (FA)

• Opret et ”oplevelseshotel” for at fremme helårsturismen (EA)

• Lav et Bed & Breakfast på vandet – og brug det til konferencer i vinterhalvåret (EA)

• Udbyg den naturbaserede erhvervsturisme – fx ved at kunne tilbyde erhvervsturister

primitive og billige overnatningsformer (EA)

• Lav flere undervandsaktiviteter – dykkerstier, gangstier, restauranter, u-både m.v. (EA)

• Hav fokus på formidling til lystsejlere (K)

• Analysér lystsejladsen i området. Hvem er de? Hvad sejler de i? Hvor sejler de hen? Hvad

kræver de? Hvilke forventninger har de? (K)

• Styrk sejlerturismen: Samlet beskrivelse af mulighederne og begrænsningerne afhængig

hvilken bådtype man sejler (F)

• Udvikle konceptet ”Lystsejler eldorado”: flere sømærker, flere opankringsbøjer i

bugter og vige, trådløst internet i havnene, maritim serviceguide, bedre sanitære

installationer i havnene med fx spa, sauna m.m. (EA)

”Sæt i værk Sydfyn” - Rådgivning og hjælp til iværksættere.

• Opret et væksthus for iværksættere: rådgivning omkring lovgivning, kompetencepotentialer,

budget og regnskab, kapital (E)

• Opret et ”Videncenter for vandveje til transport”: forskning i maritim transport af varer og

personer, udvikling af velegnede bådtyper, udvikling af maritim turisme, udvikling af

skoleprojekter i hav – sejlads – kulturhistorie (E)

• Opret et centralt færgeselskab for hele Øhavet (E)

Udvikle nye salgbare oplevelsestilbud

• Opbyg netværk af formidlere ved alle havnene (K)

• Opstil informationer på øhavs færgerne på skærme med kort, oplysninger, print-muligheder

(K)

• Flere guidede ture rundt til de kulturhistoriske steder (K)

• Skoleprojekter: Børn som natur-ambassadører (F)

• Lav en super-udbygget hjemmeside med alle tilbuddene! (F)

Udvikle småøernes muligheder for vækst

• Opret Øhavs-tursejladser både endags og flerdags med overnatninger. Lav dem evt. som

tema-ture med gamle sejlskibe. Involvér gæsterne om bord i skibets sejlads (K)

• Støt produktionen af havtang (E)

• Rejs ny skov på de mindre ikke-brofaste øer: Gør øerne selvforsynende med energi, og skab

flere oplevelser for gæster og fastboende (E)

• Kulturmiljøer skal beskyttes uden at de lokale føler sig bundet til ”gamle dage” (KA)

• Lav ørundfart – små moderne færger der sejler i rutefart mellem øerne, og hvor man

kan stå af og på (EA

• Udbyg ”den nye købmand” – konceptet med at kombinere flere officielle og private

8


funktioner for at fastholde dem alle i de små lokalsamfund (fx småøerne) (EA)

Støtte lokale initiativer omkring vedvarende energi.

• Fokusér på dyrkningen af biobrændsler (E)

• Etablér biogasanlæg fx baseret på pipe-lines (E)

• Opret et videns-center eller testcenter for grøn energi (EA)

Samarbejde med erhvervet.

• Fokusér på at afsætte produkterne (kødet) lokalt og/eller gennem de store fødevarekæder:

forudsætningerne og konsekvenserne (E)

• Etablér et netværk af producenter til markedsføring af øhavs-produkter (E)

• Lav national og international reklame for områdets værdier og muligheder, både for den

beskuende besøgende såvel som for den aktive (E)

• Opret et fælles markedsføringsselskab for alle øhavs-produkter (E)

Gruppe 2: Nye handlinger

Etablere bedre overdrev

• Lav et centralt register over alle overdrev i det sydfynske område: Overdrev er den mest

truede naturtype i området (N)

• Iværksæt naturpleje på overdrevene ud fra en prioriteret liste (N)

• Etablér ”blomstrende landskaber” ved målrettet at så de ”rigtige” planter på overdrev,

pladser o.l. hvor der skal gøres en indsats for at styrke insektlivet (N)

Bemærkning:

En indsats for vores overdrev vil være en væsentlig del af handlingen omkring at etablere 5 større

naturområder. Desuden vil den planlagte rådgivning og tilskudsordning også kunne målrettes

overdrevene. Men overdrevene er ikke medtaget i planen som et selvstændigt fokus.

Indføre bedre beskyttelse af krybdyr og padder

• Flere vandhulsprojekter til at sikre klokkefrø og andre sjældne padder (NA)

Bemærkning: Krybdyr og padder vil få bedre vilkår som led i den øvrige naturindsats i

nationalparken og via de kommende Natura 2000-planer.

Forbedre og bevare nye kulturmiljøer

• Konvertér funktionstomme landbrugsbygninger til fx overnatning, B&B, (K)

• Fokus på genanvendelse af gamle og nu funktionstomme bygninger (KA)

• Nødvendigt med grundigere registreringer som grundlag for den gode fortælling (KA)

• Klarlæg omfanget af funktionstomme avlsbygninger på herregårdene, som grundlag

for vurdering af nye muligheder (KA)

• Lav en samlet registrering af tilstanden af områdets møller mhp en redningsindsats (KA)

• Forsøg på at genanvende funktionstomme, men væsentlige landsbybygninger (KA)

• Udarbejd landsby-relaterede temafoldere om fx husmandskolonier, skolehistorier o.l. (KA)

• Stadig værdifulde gamle møller der bør istandsættes og formidles (KA)

• Konvertér funktionstomme bygninger på herregårdene til udlejningsboliger (KA)

9


Bemærkning: Disse forslag kan delvist løftes via de foreslåede handlinger under den

kulturhistoriske indsats. Desuden indgår de i flere af erhvervsprojekterne. Nationalparkens primære

fokus på kulturmiljøerne vil dog i planlægningsperioden primært være på de maritime

kulturmiljøer.

Sæt fokus på de bestøvende insekter i naturplejen

• Udpeg de vigtigste bestøvende insekter på overdrevene og kortlæg tilstanden af bestandene

(N)

• Kortlæg de vigtigste insektgruppers tilstand i samarbejde med fx universiteterne og beskriv

mulighederne for at styrke bestandene hvor det er nødvendigt (N)

• Forbedring af vilkårene for de vigtigste bestøvere, især bierne (N)

Bemærkning: Insekter vil få bedre vilkår som led i den øvrige naturindsats i nationalparken.

Gruppe 3: Ideer som forventes løftet via Statens vand- og natura 2000-planer

• Frilæg rørlagte vandløb (N)

• Gensnoning og skånsom oprensning og grødeskæring af vandløb, fx Silke å (N)

• Etablér vådområder på alle lavbundsarealer langs vandløbene (N)

• Grav flere vandhuller, især til gavn for padderne er generelt er truede (N)

• Etablér vådområder i oplandet til søerne for dermed at begrænse udvaskningen af

næringsstoffer (N)

• Begræns tilførsel af spildevand fra spredt bebyggelse (N)

• Begræns tilførselen af luftbåren ammoniak fra husdyrbrug nær vådområder (N)

• Opgiv dræning i og omkring moserne. (N)

• Lav naturgenopretning af Gråsten Nor, Magleby Nor og Ristinge Nor, samt

lavbundsområderne omkring Lindelse Nor (N)

• Etablér et større vådområde på Siø (N)

• Reducér belastningen af næringsstoffer til øhavet (N)

• Styrk indsatsen mod næringsstoffer (NA)

• Øget indsats mod næring fra oplande (NA)

• Retabler nor som i dag er afpumpet og opdyrket (NA)

• Genskab vandarealerne på de inddæmmede nor (NA)

• Plej og restaurer vådområder som kan blive til rigkær (NA)

• Omdan kulturprægede enge til nye rigkær (NA)

• Restaurér Nybo mose, Øresø, Sortesø og Iglesø (NA)

• Fortsat sikre god vandkvalitet i Arreskov sø, Nørresø (NA)

Gruppe 4: Reguleret af anden lovgivning – kan ikke gennemføres med

nationalparkloven

Disse handlinger kan ikke direkte gennemføres af nationalparken, da de som udgangspunkt kræver

en indsats fra anden myndighed eller en lovændring af eksempelvis naturbeskyttelsesloven.

Flere af ideerne kan dog gennemføres via frivillige aftaler med eksempelvis jordejerne, hvorfor de

kan indgå som inspiration til det videre arbejde med nationalparken, og derfor oplistet her.

10


• Ryd op i de ulovlige fiskegarn langs kysten (F)

• Begræns de negative effekter af miljøfarlige stoffer, klapning, råstofindvinding og fiskeri

med bundskrabende redskaber i Øhavet

• Undgå at plante energipil langs søbredderne og langs åløbene af såvel landskabelige

grunde som af hensyn til biodiversiteten (N)

• Undgå høje bevoksning i ådalene og andre lavbundsarealer (NA)

• Undlad at sprøjte tæt på vandløbet (N)

• Stop for gødskning og sprøjtning i opland til søer og moser (N)

• Stop for dumpning (klapning) af oprenset materiale fra havne og sejlrender (N)

Gruppe 5: Uden for grænsen

• Genopret de mange små naturområder der er forsvundet i området N og Ø for Svendborg

(skovkorridorer, moser, vandløb m.m.) (N)

• Genskab den naturlige hydrologi i terrænet: Prioritér området NØ for Svendborg (N)

Gruppe 6: Procesgruppernes forslag

• Lokalbefolkningen i lokalt afgrænsede områder skal have ret til gennem afstemninger

omfattende lodsejere og fastboende at tilkendegive ønsket om deltagelse i en

nationalparkudpegning

• Lokalbefolkningen i et afgrænset område i en evt. nationalparkudpegning skal sikres retten

gennem afstemning omfattende fastboende og lodsejere, til at beslutte om de ønsker en

foreslået indsatsplan eller aktivitet udført i området

• Alle aftaler gøres åremålsbestemt

• Der bør ikke forekomme tinglysning af aftaler på privat ejendom for så vidt angår

tredjemands rettigheder på privat ejendom

• Tinglysning bør kun anvendes til sikring af lodsejerens ret til at komme ud af indgåede

aftaler, så der ikke kan vindes hævd i forbindelse med indsatsplanen for et område

• Der bør fokuseres på mindre områder

• Ideer til indsatsområder bør være mere konkrete allerede i undersøgelsesfasen

• Styregruppen bør fremhæve over for kommunalbestyrelserne, at lovens krav om at den

samlede udpegning skal i offentlig høring ikke egner sig til at afgøre om der kan opnås

tilstrækkelige lokal forankring

• Undergrupper der arbejder med indsatsområder på privat ejendom, skal vurdere hvorvidt

deres arbejde kan fortsætte uden at de berørte lodsejere er orienteret herom

• Såfremt kommunalbestyrelserne anbefaler en nationalpark og ansøger miljøministeren

herom, skal ansøgningen stille krav om en bred repræsentation af lodsejerforeninger i såvel

nationalparkbestyrelsen som i nationalparkrådet

• Kommuner der indgår i et nationalparkforslag skal udarbejde et notat, der specificerer

begrebet ”frivillighed”

• Styregruppen skal inden en evt. offentlig høringsfase undersøge, om der realistisk kan

forventes at være tilstrækkelig finansiering til dækning af den foreslåede indsatsplan,

herunder den nødvendige kompensation til lodsejere i området.

11


BILAG 3

Styregruppens sammensætning

Styregruppens sammensætning september 2010:

• Jørgen Otto Jørgensen, Ærøskøbing - Ærø Kommune, formand

• Peter Lund, Marstal - Ærø Kommune ***

• Henning Andersen, Espe - Faaborg-Midtfyn Kommune ***

• Peter Jensen, Faaborg - Faaborg-Midtfyn Kommune

• H.C. Rasmussen, Ennebølle - Langeland Kommune ***

• Rene Larsen, Rudkøbing - Langeland Kommune ***

• Flemming Madsen, Svendborg - Svendborg Kommune, næstformand ***

• Morten S Petersen, Svendborg - Svendborg Kommune ***

• Ole Knudsen, Skallebølle - Assens Kommune

• Christian Grønbæk Andersen, Odense - Region Syddanmark

• Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Hvidkilde - Dansk Skovforening

• Christian Ulrich, Skjoldemose - Patriotisk Selskab *

• Ib Jensen, Glamsbjerg - Dansk Familielandbrug **

• Michael Martin Jensen, Tranekær - Friluftsrådet

• Ole Bloch-Petersen, Årslev - Danmarks Naturfredningsforening

• Michael Rasmussen, Emmerbølle, Emmerbølle Strand Camping - turismen

• Torben Kjærulff, Faaborg - turistforeningerne ****

• Jacob Salvig, Svendborg - Naturama

• Vagn Gram, Faaborg - Dansk Amatørfiskerforening

• Arne Greve, Horne - Danmarks Jægerforbund

• Anders Høj Andersen, Faaborg - Danmarks Fiskeriforening *****

• Finn Eriksen, Ringe - Dansk Ornitologisk Forening

• Mogens Windeleff, Lyø - de små øer i Det Sydfynske Øhav

• Martin Jørgensen, Skarø - de små øer i Det Sydfynske Øhav

* Erstattede Niels Rasmussen, Stenstrup juni 2009

** Indtrådte 16. september 2009

*** Indtrådte 1. januar 2010

**** Erstattede Peter Jensen som turistforeningernes repr. maj 2010

***** Erstattede Ole Nielsen som fiskeriforeningens repræsentant september 2010


BILAG 4

Arbejdsgruppernes kommissorium

Kommissorium for arbejdsgrupper vedrørende natur/kulturhistorie/friluftsliv eller erhverv,

nedsat af styregruppen for nationalparkundersøgelsen oktober 2009.

Gruppens formål:

Det er arbejdsgruppens formål at udarbejde et beslutningsgrundlag til styregruppen.

Gruppen skal udpege og prioritere de væsentligste indsatsområder indenfor det pågældende tema

som der bør arbejdes med, såfremt der etableres en nationalpark.

Indenfor hvert indsatsområde opstilles klare mål - både kort og langsigtede. Gruppen skal komme

med konkrete forslag til handlinger som kan igangsættes, og sikre at de opstillede mål nås.

Gruppens arbejde tager udgangspunkt i undersøgelsesområdet, men den skal også forholde sig til,

hvorvidt grænserne giver mening i forhold til det pågældende emne, og eventuelt komme med

ændringsforslag.

Arbejdsgrundlag:

Gruppen baserer sit arbejde dels på de ideer og bekymringer, der er opsamlet bl.a. via idevognen og

som ligger på hjemmesiden, dels på de faglige analyser der er udarbejdet af konsulenter, og dels på

gruppens egen viden og holdninger.

Desuden vil hovedarbejdsgrupperne fra de lokale arbejdsgrupper modtage mundtlige og skriftlige

input som skal indgå i gruppernes drøftelser.

Ideer og bekymringer vil fortsat, efter at idevognens rundtur er afsluttet, kunne dukke op på

hjemmesiden. Disse input vil løbende blive vurderet af gruppens formand og sekretær med henblik

på at sikre at kun nye ideer og bekymringer præsenteres for gruppen. Muligheden for at indsende

ideer, bekymringer, spørgsmål m.v. vil blive lukket en måned inden arbejdsgruppernes arbejde er

afsluttet, dvs.1. marts.

Organisering:

Gruppen organiseres med en formand og en sekretær.

Arbejdsgruppen vælger formand ved simpelt stemmeflertal på første møde. Formanden vælges for

hele perioden.

Styregruppen kan, efter indstilling fra et flertal i arbejdsgruppen, beslutte, at der skal vælges en ny

formand.

Det er formandens opgave at lede gruppens møder, at sikre at alle kommer til orde, at sikre god ro

og orden, at sikre fremdrift i gruppens arbejde frem imod det færdige resultat, og at samle op på

gruppens beslutninger/indstillinger.

Det vil desuden være formandens ansvar at sikre at hvert punkt på dagsordenen behandles for sig,

og at ethvert punkt overstås inden for en passende del af den samlede mødetid.

Det er formanden der tegner arbejdsgruppen over for offentligheden.

Udover formanden vil der desuden være en proceskonsulent fra sekretariatet, som skal være med til

at sikre en god mødeafvikling. Dette sker i tæt samarbejde med formanden ved at komme med

forslag og ideer til mødeafviklingen. Proceskonsulenten kan således introducere og igangsætte

forskellige gruppearbejder, alternative mødeformer mv.

Sekretariatet er endvidere sekretær for gruppen. Sekretæren skal, i samarbejde med formanden,

udarbejde mødeplaner, dagsordener og referater, samt fremskaffe de nødvendige bilag.

Sekretærens skal opgave endvidere sikre, at gruppens arbejde overholder de rammer der fastlagt i

1


kommissoriet. Sekretæren skal gøre opmærksom på eventuelle brud på rammer.

Sekretariatet skal endvidere sikre gruppens koordination med de andre arbejdsgrupper, og skal

sørge for at overordnede problemstillinger og forespørgsler, der måtte opstå i arbejdsgruppen,

forelægges styregruppen til orientering og evt. diskussion og beslutning. Ligeledes skal sekretariatet

formidle beslutninger og orienteringer fra styregruppen tilbage til arbejdsgruppen.

Der udarbejdes beslutningsreferater, som udsendes til alle deltagerne på mail senest 7 arbejdsdage

efter mødets afholdelse. Alle deltagere får herefter 5 arbejdsdage til at indsende evt. kommentarer

til referatet. Såfremt der ikke modtages kommentarer, betragtes referatet som godkendt og lægges

ud på hjemmesiden.

Indkommer der kommentarer, udsendes et nyt referat som godkendes på næste møde, og herefter

lægges det på hjemmesiden.

Det er også sekretærens opgave at sikre den løbende udarbejdelse af rapportafsnittene til den

endelige rapport.

Alle skriftlige materialer vil forelægge i elektronisk form og vil blive lagt under et særligt

menupunkt for hver hovedarbejdsgruppe på hjemmesiden.. Kun undtagelsesvist vil der bliver trykt

papirudgaver, idet der kan være enkelte deltagere i arbejdsgruppen der ikke har adgang til internet.

Hovedarbejdsgruppen kan vælge at nedsætte underudvalg med specifikke opgaver og korte

tidsfrister, fx til at analysere og sammenskrive specielle temaer eller problemstillinger.

Underudvalget vælger selv en mødeleder og sekretær.

Deltagere:

Alle borgere er velkomne som deltagere i arbejdsgrupperne.

Arbejdsgrupperne er åbne, dvs. at man kan i princippet dukke op til hvert møde. Dette gælder også

pressen.

For at sikre et passende mødelokale samt passende forplejning under møderne, vil der være

tilmelding til det første møde i hver arbejdsgruppe.

Det forventes at alle deltagere sætter sig ind i dagsordenen og de bilag der allerede er blevet

udarbejdet.

Det forventes at de lokale arbejdsgrupper der bliver oprettet, hver sender en eller flere

repræsentanter til hovedarbejdsgruppen.

Der vil blive ført lister over deltagerne ved hvert møde.

Beslutninger:

Formanden skal tilstræbes konsensus omkring gruppens beslutninger/anbefalinger.

Kan dette ikke effektueres, vil det være det til enhver tid værende demokratiske flertal der tegner

gruppens beslutninger/anbefalinger. Mindretalsindstillinger skal medtages i arbejdsgruppens

referater og endelige rapport.

Mødelokaliteter:

Alle møderne i hovedarbejdsgrupperne afholdes i Svendborg, da det for langt den overvejende del

af de potentielle deltagere vil være det mest praktiske.

Sekretariatet finder egnede mødelokaler og sørger for et passende traktement.

Mødekalender/Mødefrekvens:

Det forventes, at hovedarbejdsgrupperne kan afholde deres første møde sidst i oktober eller først i

november.

Herefter må gruppen påregne at mødes en gang om måneden frem til og med marts, dvs. i alt ca. 5

møder.

Gruppen kan selv aftale om der er behov for yderligere møder ind imellem.

Gruppens endelige rapport skal fremsendes til styregruppen senest d. 1. april 2010.

2


Der vil blive udarbejdet en endelig mødeplan for arbejdsgrupperne inden borgermøderne, der

afholdes i september.

Mødeafholdelse:

Der vil være en række faste punkter som skal arbejdes igennem på hvert arbejdsgruppemøde, som fx:

- Evt. godkendelse af referat fra tidligere møde

- Nyheder fra de andre grupper

- Gennemgang af input fra lokale arbejdsgrupper og fra hjemmesiden

Derudover fastsætter formanden i samarbejde med sekretariatet dagsordenen for det enkelte møde.

Alle medlemmer kan få sat punkter på dagsordenen. Dette skal ske ved henvendelse til sekretariatet

senest 14 dage før mødet.

Økonomi:

Sekretariatet afholder udgifterne til afholdelse af møderne i hovedarbejdsgrupperne (mødelokale,

passende forplejning) og evt. ekskursioner.

Rapport:

Arbejdsgruppernes afsluttende rapport vil være et ”Forslag til nationalparkplan for (tema)”.

Rapporten skal bl.a. indeholde en beskrivelse af områdets karakteristiske elementer inden for hvert

tema og en vurdering af deres værdi - lokalt, nationalt og internationalt. Der skal være en

beskrivelse af potentialet for at udvikle og styrke disse karakteristiske elementer, samt en

prioritering af hvilke elementer der bør udvikles først, og det skal beskrives hvordan denne indsats

kan forløbe. (Eksempelvis kunne gruppen pege på at strandengene er et meget værdifuldt

naturelement i området, at de er stærkt truet af tilgroning, og at der derfor er behov for en stor og

hurtig indsats i form af afgræsning. Der skal også gives konkrete bud på hvordan denne pleje kan

iværksættes og drives).

Det skal desuden vurderes, hvilke konsekvenser de fremsatte forslag - fagligt og økonomisk - har på

de andre temaer.

Og endeligt skal der opstilles et fremtidsbillede - en vision - af hvordan området, efter

arbejdsgruppens mening og ud fra gruppens tema, kunne se ud som nationalpark om fx 20-30 år.

I tilfælde af uenighed i gruppen om beslutninger/forslag/anbefalinger kan gruppen vælge at

fremsætte alternative forslag til styregruppen.

3


BILAG 5

Borgernes bekymringer

Alle borgere har siden nationalparkundersøgelsens start i marts 2009 haft mulighed for at fortælle

om deres bekymringer og ideer ved borgermøder, i idevognen og via faste mailformularer på

nationalparkundersøgelsens hjemmeside nationalparksydfyn.dk.

Sekretariatet har løbende opsamlet materialet, og herunder listes de bekymringer, som er kommet til

vores kendskab og som borgere har ønsket nedskrevet.

Jens Zimmer, Helnæs

Udover at "den lokale opbakning vil være helt central for at få en velfungerende nationalpark" (citat fra Rapport

fra Den Nationale Følgegruppe vedr. Nationalparker 2006), så må lokalbefolkningen tillægges særlig stor

betydning, når der skal prioriteres mellem konkrete ideer og forslag vedrørende bevarelse af kulturarv,

naturbevarelse og -genopretning, udøvelse af øget friluftsliv, og fastholdelse og nyetablering af erhvervsliv, -

hvor der netop mellem forslagene kan være indbyrdes konflikt med behov for prioritering. Lokalsamfundene er

de primært og mest berørte i forhold til en fjern nationalpark-bestyrelse eller andre, der gennem et gratis

engagement påtager sig et såkaldt "ejerskab. Hvordan sikres denne lokale indflydelse?"

Henning Krog, Faaborg

Jeg ejer Sinebjerg Camping ved Faaborg. Jeg er bekymret ved udsigten til at få en nationalpark, da jeg allerede

er blevet snigløbet en gang, ved indførelse af 300m strandbyggeline. Denne har blokeret for udviklingen af min

campingplads, på trods af alle løfter fra kommune og amt dengang om, at dette ikke ville ske. I vores landskab i

dag er kyster, skove, hegn, moser og enge jo allerede fredet. Resten af landskabet er udnyttet 100%

erhvervsmæssigt. Derfor kan der ikke skabes noget, som gør vores område til en park, uden yderligere indgreb

overfor erhvervslivet. Jeg ønsker ikke flere restriktioner. Jeg har set mange nationalparker på rejser rundt i

verden, og det drejer sig om naturlandskaber, ikke kulturlandskaber! Jeg tror ikke mere på løfter fra politikere

og embedsmænd om frivillighed.

Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge

Med henvisning til Nyhedsbrev nr. 9 er det bekymrende at se, hvordan medarbejderne i Sekretariatet bag

Nationalparken bruger nyhedsbrevet til at fremføre egne argumenter. Jeg henviser her til afsnittet "Påstande

dukker op igen og igen". Her bruger medarbejdere Nyhedsbrevet til at fremføre deres egen mening, udfra

forkert forudsætning. Ang. påstand 1&2 må jeg henvise til side 7 nederste højre hjørne i Nationalparkavisen,

hvor det fremgår "Miljøministeren kan dog lægge nogle begrænsninger på f.eks"

Ang. påstand 3. Borgerne spørges ikke om de er interesseret, men bedes gå i arbejdsgrupper for at komme med

gode ider til en Nationalpark. Hvis man mente det seriøst med at spørge borgerne, kunne man jo bare stemme

om det i forbindelse med kommunevalget.

Poul Dreisler, Helnæs, på borgermøde i Assens

Forkert at kalde det nationalpark?

Er der ikke noget principielt forkert i at kalde Øhavet en nationalpark? Begrebet er utroligt svært at

kommunikere ud, uden folk tager afstand eller i det mindste bliver meget skeptiske. Det andet og væsentligere

argument er, at man lige så godt kan kalde hele projektet et generelt erhvervs- og bosætningsprojekt, der

omfatter hele området og ikke kun det afgrænsede nationalparkområde. Dvs. de fem samarbejdende kommuner

har de samme problemer, hvad angår disse spørgsmål uanset nationalpark. Dvs. uanset om Helnæs bliver en del

af nationalparken, har Assens Kommune en opgave med udvikling af erhverv og bosætning på Helnæs under

hensyntagen til bevarelse og beskyttelse af natur og kulturarv. Og det gælder også for de andre kommuner for

deres nationalparkområder. Når det er sagt, har jeg personligt ikke noget at indvende mod projektets

gennemførelse.

Ole Toxen-Worm, Havnegade 7, Bagenkop

Nationalparken som sovepude?

1


Jeg er bange for, at en eventuel nationalpark vil give landbruget lov til at svine vores i forvejen alt for belastede

miljø yderligere i områder uden for nationalparken, og at det hele er en sovepude for at forhale de restriktioner,

der helt klart er nødvendige for at bevare hele naturen og ikke kun natur i begrænsede områder.

Lokal borger, Helnæs:

2 måneders høring er for kort tid

Når forslaget til nationalparkplan sendes ud til offentlig høring, er der afsat 8 uger til offentlig høring. Det er

meget kort tid hvis man som borger eller forening ønsker at sætte sig grundigt ind i sagen og komme med

kvalificerede tilbagemeldinger.

Ulrik Møller Andreasen, Tåsinge, har skrevet et indlæg om sine bekymringer, som i sin helhed ligger på

hjemmesiden. Nogle hovedpunkter:

Uvished og manglende facts

- der hersker uvished og manglende facts omkring det fremlagte projekt, som på alle måder kun er visioner uden

konkret indhold.

- de berørte borgere har ikke mulighed for at vurdere, hvilke konsekvenser en

nationalpark vil have på længere sigt.

- hvis man virkelig mener det alvorligt fra kommunernes side med at forbedre vilkårene for landdistrikterne, så

er det helt andre tiltag end en nationalpark, der skal tages fat på: En anstændig offentlig transport,

internetforbindelse i en kvalitet tilsvarende den som man har i byerne, mobilforbindelse som man har i

byerne, skattefradrag for istandsættelse af beboelsesejendomme i landdistrikterne.

Henrik Rasmussen, Haugbølle, Langeland

En nationalpark er en etikette

Da en nationalpark efter det oplyste ikke medfører nogle ændringer, men blot er en etikette der påklæbes

området, er det øjensynligt alene kejserens nye klæder endnu engang. Jeg er modstander af nationalparker!

Møde med otte beboere på Hjortø 11. juli:

Turister må ikke slide på digerne

Hvis en eventuel nationalpark medfører flere turister på Hjortø, er det afgørende, at de ikke går på digerne.

Johnnie Laursen, indehaver af Natur og Vrag Dyk, Langeland:

Kajakroere skal respektere dykkerflag

Har erfaring for, at kajakker ikke respekterer dykkerflag. Der kommer formentlig flere både dykkere og

kajakker i en eventuel nationalpark, så det er vigtigt, at kajakkerne får besked om at sejle udenom.

Hans Halberg:

Nationalparken skal kun omfatte øerne.

Var ikke begejstret for en nationalpark på grund af frygt for nye indskrænkninger for jordbruget. Anbefaler, at

en nationalpark kun kommer til at omfatte selve øhavet med de små øer.

Stine Lasthein-Andersen:

Ønsker ikke en nationalpark - frygter restriktioner

Familien er bange for, at en nationalpark vil medføre yderligere restriktioner. De anbefaler i stedet, at

Svendborg Kommune tiltrækker (unge) familier med bedre skoler og bedre børnepasning.

Borger fra Lydinge:

Må ikke blive et reservat.

Borgeren en bekymret for, om en nationalpark går hen og bliver et reservat, hvor beboerne ikke må nogen ting.

Det er meget vigtigt at beboerne ikke oplever flere begrænsninger.

Lodsejer fra Syd-Tåsinge:

Oplever gener fra turisterne.

Han har jo set hvordan det jagt- og forstyrrelsesfrie område ved Tåsinge havde haft en meget positiv effekt på

fuglelivet. Han er derfor bekymret for at flere turister vil kunne ødelægge hvad der nu er skabt.

Han oplever også at turisterne bruger hans private markvej som genvej, og frygter det vil blive værre under en

nationalpark.

2


Beboere fra Strynø:

Vi kan ikke rumme flere turister.

Beboerne var meget bekymrede for om øen kan rumme flere turister, fordi turisterne ikke opfører sig ordentligt:

De smider affald, respekterer ikke afgrøderne).

Der skal i hvert fald flere stier og bedre styring af færdslen til.

Aksel Rubæk, Kædeby:

Fritidshusejere skræmmes væk

Langeland har en værdifuld gruppe af fritidshusejere, som har købt og istandsat gamle huse for op til flere

millioner kroner. Øen risikerer, hvis den bliver nationalpark, at blive overrendt af 1-dags turister, som vil

skræmme fritidshusejerne væk.

Borger, Svendborg:

Dårlig ide med en nationalpark!

Mener det vil medføre restriktioner på jagt og fiskeri. Det er bare en salamimetode til at begrænse aktiviteterne

yderligere.

Klaus Jørgensen, Tåsinge, skovfoged og konsulent:

Det er afgjort

Mener, at samtlige politikere i de fem kommunalbestyrelser og de tre medarbejdere i sekretariatet HAR

besluttet sig for en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.

Ib Thomsen, Simmerbølle, formand for Langelands Fjerkræklub:

Frygt for rovfugle

Fjerkræformanden er nervøs for, at et stigende antal rovfugle i en eventuel nationalpark vil tage hans fjerkræ.

Preben Ahlefeldt-Laurvig, Korsebølle:

Mangler konkret indhold

Det er et stort problem, at politikerne ikke har spillet ud med et konkret forslag til indhold af nationalparken, så

vi fra starten havde noget at forholde os til.

Christina Lohmann Hansen, Botofte:

Frygt for mere trafik

Nye sommerhusområder popper op alle steder på Langeland, men øens infrastruktur kan ikke bære mere trafik.

I øvrigt er det i dårlig overensstemmelse med en nationalpark at bygge tre kæmpemøller på land. De skal ud på

havet.

Asgeir Ulsnes, Ristinge, har skrevet et debatindlæg:

Den øgede færdsel vil gå ud over lokalbefolkningen.

Balancen mellem områdets dyreliv/fauna og lokalbefolkningen har været uændret gennem mange år. Hvis

nogen ønsker at fylde flere mennesker ind i området, kommer det til at ske på lokalbefolkningens bekostning.

Dette ved vi allerede af erfaring. Senest forrige år da nogle ville trække kajakturister til. Dengang blev der lavet

begrænsninger i færdslen ved nogle af de små holme. Dette skete for at beskytte nogle rugende terner. Terner

som vi har levet sammen med i mange år, men som man mente ville blive forstyrret af den øgede færdsel.

Lokalbefolkningen opfatter imidlertid området som en slags fælles eje, som de hæger om og beskytter. Det er

derfor yderst problematisk når nogle få, ønsker at "sælge" det. Det store spørgsmål er, om vores naturområde

overhovedet er til salg.

Turisterhvervet må skele til fremsynede kolleger, der forstår at sælge deres egne produkter. Eksempelvis

krofolkene der kan finde ud af at sammensætte en menu, som folk gider at køre efter. Eller campingfolkene, der

udvikler deres pladser så de er attraktive at besøge.

I øvrigt er der næppe nogen markedsføringsværdi i, at lokke folk ned til en natur, der er fyldt med turister.

Asgeir Ulsnes, Ristinge, modtog nationalparkundersøgelsens idevogn på humoristisk vis, da den parkerede på

Ristinge Havn 20. juni. Han havde sat en snes plakater i A4 format op på vejpælene på den sidste strækning ned

til havnen. Plakaterne beskrev tilstandene i en eventuel kommende nationalpark:

Nye slogans til nationalparken

Kørene må ikke prutte

Mågerne må ikke klappes

3


Adgang kun iført grønne støvler

Piben må ikke bankes ud

De lokale må ikke fodres

Kun adgang med gyldig dåbsattest

Fiskeri tilladt på tirsdage fra kl. 7 til 7.01

Adgang kun ifølge med en turist

Der må ikke gås på vandet

Der må ikke lades under badning

Ænder må ikke tilberedes

Køre skal holdes i snor

Eventuelle fiskere er kun til pynt

Hunde må ikke gø fra kl. 7 til 6.59

Rejer må ikke serveres på rugbrød

Jan Johansen, havnefoged, Bagenkop:

Pas på edderfuglene

Koncessionen til at pumpe sand og fiske sten ved Vejsnæs Flak og i farvandet syd for Keldsnor Fyr er netop

forlænget i 20 år. Det er stærkt bekymrende og truer bl.a. edderfuglene.

To kvinder fra Kædeby, Langeland:

Seks årsager til ængstelse

De to kvinder frygter blandt andet

at lystfiskere (blandt andre de mange tyske lystfiskere på Sydlangeland) vil blive gennet for langt ud, når de vil

kaste snøren i nationalparken

at Langeland vil blive oversvømmet af turister

- at landmændene vil få deres muligheder indskrænket, konkret om det fortsat vil være muligt at eksportere

levende kvæg fra området

- at det bliver lovligt for hvemsomhelst at gå hvorsomhelst, også på privat jord og i folks haver

- at husene falder i værdi

- at jægerne får deres territorier begrænset

Conny Ramshøj, Ristinge:

Bekymring for flere hegn

Er stærkt utilfreds med indhegningen af det kvæg, som Skov- og Naturstyrelsen har til at afgræsse området ved

Ristinge Klint og Hale. Ståltrådshegn går så tæt på stierne, at man dårligt kan færdes på dem. I øvrigt er antallet

af køer alle for lille til det store område - det springer i skov alligevel og har aldrig været mere tilgroet end nu.

Pointe: Hun ønsker absolut ikke flere hegn, og hvis en nationalpark indebærer mere indhegning, er hun imod.

En række aktive og forhenværende erhvervsfiskere i Bagenkop og Ristinge, bl.a. Henning Egmose, Bagenkop,

Henrik Nielsen, Hesselbjerg, Erik Kroman, Olaf Nielsen og Bent og Anni Jørgensen, Ristinge:

Frygt for restriktioner på fiskeriet

Fiskerne frygter ikke nationalparken som sådan - den kan jo ikke i sig selv indføre nye restriktioner på fiskeri

eller andre erhverv. Men de er bange for, at der opstår restriktioner i kølvandet på nationalparken. At de grønne

organisationer får lettere spil og at lovgivningen ad åre laves om og nye restriktioner og

indskrækninger indføres på trods at forsikringer om det modsatte.

Claus Jensen, Strynø, sekretariatsleder for Sammenslutningen af Danske Småøer:

Huspriser vil stige

Er ikke i tvivl om, at en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at have fritidshus på småøerne. Det får

huspriserne til at stige og ejendomsskatten tilsvarende for ALLE huse - både fritids- og helårs-beboelser.

Ib Jensen, formand for Dansk Familielandbrug på Fyn:

For mange nationalparker og for få penge

Ib Jensen er bekymret for, at hvis der kommer seks nationalparker, bliver der for få penge til den enkelte.

Oprindeligt havde folketinget kun planlagt to-tre nationalparker, nu er der allerede fem, og Nationalpark Det

Sydfynske Øhav vil så blive nr. seks.

4


Landmand, borgermøde i Faaborg:

Lokalpolitikerne vil i fremtiden skele til nationalparken!

Landmanden er bekymret for at de lokale politikere vil skele til nationalparken i deres fremtidige afgørelser og

dermed fx. give flere afslag til udvidelser af husdyrhold, også selv om nationalparken ikke i sig selv giver

hjemmel til afslag.

Jæger, Kirkeby:

En nationalpark vil indskrænke jagtmulighederne

Borgeren ønsker ikke en nationalpark fordi han er bange for at den vil medføre nye restriktioner for både jagt og

fiskeri i området.

Beboer Kirkeby:

Naturen tåler ikke mere affald!

Er bekymret for at en øget turiststrøm vil medføre et øget svineri i naturen. Mener at der i forvejen er alt for

meget affald i naturen.

Jonna Munk, Ærø:

Naturen bliver slidt ned!

Jonna Munk frygter at mange af de sjældne planter og insekter (fx. orkideerne, hvepseedderkoppen,

klokkefrøen) vil forsvinde hvis der kommer mange flere vandrefolk. Man er nødt til at begrænse adgangen flere

steder for at beskytte de sjældne dyr og planter.

Lars H. Jørgensen, Brunshuse:

Mere affald?

Lars Jørgensen frygter, at en evt. nationalpark vil medføre øget turisme og dermed øget affaldsbelastning i

området. Han er meget kritisk overfor øget tilstrømning af turister, idet de ikke respekterer den private

ejendomsret og smider affald i naturen.

På et borgermøde på Faaborg Gymnasium 2. juni (arrangeret af Faaborg-Midtfyn Kommune) med 80-100

deltagere gav især en halv snes landmænd udtryk for bekymring over blandt andet:

- at borgerne selv skal udvikle ideer til nationalparkens indhold. Det var bedre - mente nogle deltagere - hvis

politikerne udarbejdede en nationalparkplan, som borgerne så bare kunne sige ja eller nej til.

- at en nationalpark er unødvendig. Både faste beboere og gæster passer i forvejen godt på naturen, kun fem-10

procent kan ikke finde ud af at opføre sig ordentligt. Det bliver ikke bedre, at politikere går ind og blander sig

med ideen om en nationalpark.

- at der ikke bliver folkeafstemning om nationalparken.

at borgmestrene i Svendborg og Langeland kommuner modsiger sig selv, når de på én gang ønsker en ny

motortrafikvej over Tåsinge og samtidig vil inddrage Tåsinge i en evt. nationalpark.

- at politikerne har besluttet at bruge 13 mio. kr. på nationalpark- undersøgelsen (det rigtige tal er 11 mio. kr.,

red.). Pengene var bedre brugt på helårsturisme og udvikling af erhvervslivet.

- om beslutningskompetence flyttes fra lokalt niveau til centralt niveau, fra kommunalbestyrelserne over til

miljøministeren.

Lisbeth Jensen, Øster Skerninge:

Naturen skal forbedres

Vil en nationalpark lade naturen udenfor endnu mere i stikken og dermed forværre den tendens, der allerede er

til at skabe A og B natur? Det er ikke nok at hjælpe naturen inden for mindre områder som f.eks. habitatområder

eller en nationalpark - det er vigtig forbedre naturen og skabe forbindelser i hele området. Hvis en nationalpark

vil betyde at naturen uden for bliver glemt så Lisbet Jensen helst ingen nationalpark.

Fire elever fra Ollerup Efterskole Sang & Musik:

er bekymrede for, om naturen får lov til ”at være sig selv” hvis der bliver oprettet en nationalpark - at den bliver

for friseret og tilrettelagt i forhold til adgang og oplevelser for turister. De mener at der må blive tale om en

hårfin balance mellem natur og friluftsliv.

En kyllingeavler fra Ollerup:

Restriktioner?

5


Vil en nationalpark vil påføre landbruget flere restriktioner - det kan landbruget ikke klare økonomisk.

Landbruget har ikke tillid til, at lovgivningen ikke bliver ændret så der stilles skærpede krav inden for en

nationalpark.

En tømrer fra Kirkeby:

Ikke flere turister

Ønsker ikke flere turister i området og mener, at en nationalpark vil medføre restriktioner, så det ikke længere

vil kunne lade sig gøre at drive erhverv eller gå på jagt inden for området. Kajakroere er allerede et stort

problem i Det Sydfynske Øhav, hvor de går i land i fuglenes yngleområder.

Kvinde på Ærø:

Flere folk ødelægger naturen

Hun er meget bekymret for om de mange flere turister som en nationalpark vil afstedkomme, vil ødelægge den

fine natur der er på Ærø, med sjældne blomster og insekter.

Landbrugslærer Karsten Olsen, Ærø:

Nationalpark vil beskære antal husdyr

Karsten Olsen er bekymret for at en nationalpark vil medføre en reduktion i antallet af husdyr. Dette vil

forhindre yderligere udbygning af økologisk landbrug på Ærø, idet der vil komme til at mangle husdyrgødning.

Han er også bekymret for at hele diskussionen om et gylle-biogas anlæg på Ærø er kørt så meget i sænk, at den

ikke vil kunne genopstå, nationalpark eller ej.

Højskolelærer, Faaborg:

Forbyd speedbåde i de sårbare områder

Der er sket en stigning i antallet af speedbåde i Det Sydfynske Øhav, og de kommer nu også ind i meget sårbare

områder, fx. i Lindelse Nor på Langeland.

Er bekymret for at denne udvikling går ud over det rige fugleliv i noret.

Rikke Andersen, Korinth, professionel hundetræner:

Hvor skal vi træne hunde?

Har oplevet problemer med at finde arealer til hundetræning omkring Faaborg og frygter, problemet vokser,

hvis området bliver nationalpark. Der er SÅ meget skov, og allerede nu kniber det med at få et lille hjørne til

hundetræning.

Ruth Andreasen og Conny Andreasen, Korinth:

Brug pengene til ældre og syge

Begge elsker naturen, men de frygter, at pengene til en eventuel nationalpark vil blive taget fra ældreområdet

eller sygehusene. Og det ønsker de ikke.

Christian Ulrich, Skjoldemose:

Skepsis over for styreformen

Med afsæt i, at en nationalpark skal drives af en fond og ledes af en bestyrelse giver Christian Ulrich udtryk for

dyb skepsis over for projektet og frygt for, at man blot opbygger et nyt bureaukrati med Tordenskjolds soldater.

Christian Ulrich har ikke tillid til nationalparklovens bestemmelser om, at alle aftaler skal indgåes gennem

frivillighed og samarbejde og at nationalparken ikke kan indføre nye restriktioner. Han forudser, at

Folketinget ændrer loven, når/hvis nationalparken er realiseret.

Økologisk landmand Flemming Elsborg, Korshavn:

Intet behov for en nationalpark

Tror ikke på, at nationalparken vil gøre noget som helst bedre for området. Imod opbygning af nye

organisationer som en nationalparkfond med en bestyrelse, som formentlig kun vil varetage sine egne interesser.

Nationalparkens formål kan opnås uden etablering af en nationalpark.

Landmand Børge Carlsen, Avernakø:

Frygt for landbrugets fremtid

Imod nationalparken, fordi han frygter, det bliver umuligt at drive konventionalt landbrug i en nationalpark.

Han mener, den vil medføre yderligere restriktioner, og at Danmarks Naturfredningsforening vil sætte sig

igennem med et krav om, at al landbrug i nationalparken skal være økologisk.

6


Borgermøde, arrangeret af Lyø beboerforening 7. maj, cirka 25 deltagere:

Ekspropriation

Flere var bekymrede for, om kommunerne vil kunne ekspropriere jord til nationalparken og for, om det bliver

endnu sværere at få realkreditfinansieret sin ejendom i en nationalpark.

Fiskere, Tåsinge:

Forbud mod garn

Fiskerne var bekymrede for om en nationalpark vil medføre et generelt forbud imod fiskeri med garn.

Lodsejer, Tåsinge:

Flere folk og flere stier

En lodsejer var bekymret for om en nationalpark vil medføre at der bliver tvunget flere stier hen over hans jord

og at der vil komme for mange besøgende.

Landmænd på Tåsinge:

Yderligere indgreb

Bekymrede for om en nationalpark på et eller andet tidspunkt vil føre til yderligere restriktioner for

landbrugsdriften.

Tåsingeboere:

Problemer for landsbyerne

Flere beboere udtrykte bekymring for om en nationalpark vil begrænse udviklingsmulighederne for

landsbyerne, og dermed forværre den allerede stramme situation for disse samfund.

Biavlere uden for Svendborg:

Småvejene kan ikke tåle de store gylletransporter

Biavlerne er bekymrede for om de små veje vil kunne holde til den fortsatte og evt. stigende transport af gylle

fra svinegårdene til udspredningsmarkerne. Foreslår derfor at der i en evt. nationalpark indføres mobile gylle

separationsanlæg.

Kite-surfer, Tåsinge:

Forbud mod kite-surfing?

Han er bekymret for at der vil blive indført forbud imod kite-surfing i en evt. nationalpark.

Landmand på Tåsinge:

Den lille mand i den store proces

En landmand er bekymret for hvordan han kan komme ind i processen og gøre sin indflydelse gældende.

Naturfolk på Tåsinge:

Frygt for fuglelivet

Bekymrede for at en øgning af kajakturismen vil gå ud over det enestående fugleliv.

Svend Bøgebjerg, Vejstruprødvej 1, Sjølund - med fritidshus på Lyø - har sendt denne mail:

Frygt for styring ovenfra

I et af jeres svar til et spørgsmål skriver i, at en nationalpark er "et område, hvor man beskytter naturen extra

godt". Det stemmer ikke helt med, at I siger, at der ingen ændringer eller begrænsninger vil komme.

Jeg ved godt, at samfundet ændrer sig overalt, også på de små øer, dog nok her en smule langsommere. Men jeg

er en smule bange for, at det kan ende med at blive styret af myndigheder, der har manglende lokalt kendskab til

øsamfundene.

På et borgermøde i Horne 30. april (arrangeret af Horne Lokalråd) med cirka 25 deltagere var den

gennemgående bekymring, at der kommer flere restriktioner og regler i forbindelse med nationalparken.

Desuden:

- at frivillige aftaler afløses af tvang om 10-20 år

- at antallet af turister blive så stort, at det går ud over naturen

- at turiststrømmen bliver ukontrolleret

- at nationalparken bliver topstyret, at menige borgere får for lidt indflydelse

7


- at mange landmænd vil modarbejde ideen om en nationalpark

- at manglende samfærdsel/færger vil hindre/hæmme udviklingen af en nationalpark

- at nationalparkideen bliver mødt med ligegyldighed, manglende engagement, egoisme

- og at nogen tror, at vi kan leve af at lave marmelade og lerskåle!

På et møde i Turistforeningen i Faaborg-Midtfyn var bekymringen især:

Kan erhvervet blive ved med at være der? Vil etableringen af en nationalpark påvirke nuværende og fremtidige

virksomheder?"

Mange langelændere:

Hvorfor ikke hele Langeland?

Nationalparkens idevogn besøgte Langeland - Rudkøbing, Lohals og Humble -16. til 19. april. Mange af

vognens gæster, cirka halvdelen, 50-60 personer - undrede sig over, at kun halvdelen af Langeland er med i det

såkaldte undersøgelsesområde.

En bekymring gik på, at kun projekter inden for nationalparken kan få del i de tilskud, som nationalparken vil

modtage fra staten og for eksempel fonde.

En anden at det bliver svært for gæster at finde ud af, hvornår de er indenfor og udenfor.

Anders Lauritsen, Lohals:

Nyt Knuthenborg?

Overbevist om, at en nationalpark vil omdanne Lohals til et område som Knuthenborg Safaripark, hvor de vilde

dyr går frit omkring og som afspærres med hegn og bomme, og hvor man skal betale entre for at køre ind.

Landmand Kaj Nielsen, Hesselbjerg:

De grønne organisationers magt

Bekymret for, om de grønne organisationer - især Danmarks Naturfredningsforening - efterhånden kommer til

at bestemme det. Mener, at de allerede har mere at skulle have sagt end både lokale og nationale politikere.

Landmand og bed- and breakfastindehaver Theo Skou, Langeland:

Vandrere i sprøjtespor?

Bekymret for, om det efterhånden bliver lovligt at spadsere i landmændenes sprøjtespor - dem, som også kaldes

gyllespor, men som Theo Skov foretrækker at kalde kulturspor. Det er de "stier", som hjulene fra

landbrugsmaskiner efterlader på markerne.

Landmand, Kædeby, Langeland:

Forbud mod salg af avlsdyr?

Bekymret for, om der kommer yderligere restriktioner på salg og eksport af avlsdyr. Hvis der kommer flere

gæster, mere trafik hen over ejendommens marker og omkring dyrene, indfører veterinærmyndighederne måske

forbud mod salg og eksport af levekvæg på grund af sygdoms- og smitterisikoen?

Anders Klingenberg, Rifbjerg, Langeland:

Kun for de meget rige og helt fattige

Sydfyn og øer bliver kun for de meget rige og de helt fattige, hvis vi får en nationalpark. Jeg kunne tænke mig

at overtage mine forældres ejendom på 50 hektar på Avernakø, men hvis det skal ligge hen med græs og

mælkebøtter, kan min familie jo ikke leve af det. Jeg forudser også, at det bliver endnu sværere at få lov til at

udvide bedriften. Min familie er bønder, men samfundet fader os langsomt ud.

Henning Sørensen, Faarevejle Alle 1, Rudkøbing:

Ikke flere gæster, tak

Allerede nu er vi meget plaget af "gæster", der opfører sig, som det

passer dem. De kører i bil, parkerer, hvor det passer dem, cykler på Øhavsstien uanset om vi gør dem

opmærksom på, at det ikke er tilladt, løse hunde har vi også problemer med.

Ja, jeg kunne blive ved, så drop venligst at invitere flere gæster.

Lodsejer, jæger på Helnæs:

Ikke mere trafik, tak

Hvis Helnæs var en ø, ville færgesejladsen sætte en naturlig grænse for mængden af turister. Men her kan de

bare køre over dæmningen! Vejnettet på Helnæs kan ikke tåle yderligere belastning, så skrækscenariet er for

8


stort pres fra turister. Folder om Helnæs udgivet af Skov- og Naturstyrelsen gav et stort boom i besøgende for

nogle år siden. Folk på Helnæs er ikke glade for folderen. Gæsterne opførte sig, som om de var inviteret.

Nationalparkundersøgelsens idevogn har under sin rundtur på Ærø i uge 14 og 15 mødt blandt andre

disse bekymringer:

Et landbopar, Vitsø:

Bekymrede for, om beslutninger bliver presset ned over hovedet på dem, selv om det bliver lovet, at det er

frivilligt, om man vil afgive jord.

En tidligere erhvervsfisker fra Ærøskøbing:

Bekymret over, om trawling efter torsk mellem Ærø og Avernakø bliver forbudt.

En strand- og havjæger:

Bekymret for, om havjagten nord for Ærø vil blive indskrænket.

Værftsarbejdere fra Søby værft:

Bekymrede om en nationalpark vil stille yderligere skrappe krav til værftet.

En tidligere landmand, nu mekaniker i offshore-industrien:

Bekymret for at der i fremtiden kun bliv er plads til meget få, meget store landbrug. Bekymret for at fremtidens

familielandbrug - hobbylandbrug - ikke vil være økonomisk bæredygtige.

En aktiv landmand fra Riise:

Bekymret for om processen er demokratisk for de lokale! Bekymret for, om det er folk ”udefra” der kommer og

bestemmer.

En naturelsker fra Vitsø:

Bekymret for, om der nu bliver nok natur i en evt. nationalpark.

Et par fra Ommel:

Bekymret over at nogle få landmænd kan blokere for mange menneskers ønsker om et sti ved Nevre. Hvad kan

det ikke føre til med hele nationalparkideen?

En kvinde fra Ommel, som flittigt vandrer og cykler i den ærøske natur, er bekymret over, om nationalparken vil

medføre flere hegn, altså flere lukkede områder. Hun synes, det er i orden med hegn af hensyn til for eksempel

kreaturer, men der skal være stier og låger - og der skal være mange af dem.

En strandjæger fra Ærøskøbing er bekymret over, om der kommer flere begrænsninger i hans muligheder for

jagt i farvandet ud for Ærøskøbing.

En sejler med speedbåd - også fra Ærøskøbing - nyder at sejle og stå på vandski i Det Sydfynske Øhav. Han

synes, sejladsen i Øhavet er begrænset nok i forvejen og frygter flere begrænsninger i form af forbudsområder

eller fastlagte ruter, som både skal bruge.

Fra naturgruppen - én af de fire hovedarbejdsgrupper under nationalparkundersøgelsen - kommer bekymringer

for...

… om den eventuelle trafikkorridor tværs igennem nationalparken (Tåsinge, Langeland til Femern) vil medføre

øget miljøbelastning

… om affaldsmængderne stiger. Udgifterne til øget oprydning kan eventuelt dækkes af overnatningsafgift

… om turismen vil blive reguleret i forhold til naturen

… at der må ske en kraftig forøgelse af kvægholdet, hvis målet for afgræsning skal nås

… om landbruget kan få lov til fortsætte

… om man vil sikre aftaler, som tager hensyn til lodsejerne

… hvordan man sikrer sig den brede lokale opbakning

… at bestyrelsen for nationalfonden ikke skal vælges, men udpeges af miljøministeren

… risikoen for, at lovgrundlaget ændrer sig

9


BILAG 6

Den offentlige høring af Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav

februar‐marts 2011.

Den offentlige høring

Notat 31.05.2011

Efter en længere undersøgelsesfase vedtog styregruppen i efteråret 2010 et forslag til Plan for

Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Forslaget blev sendt til de fem kommuner, som fulgte

styregruppens anbefaling og sendte forslaget i offentlig høring fra 1. februar til 31. marts 2011.

En række tiltag var under den offentlige høring med til at sikre, at så mange borgere som muligt fik

kendskab til høringen:

‐ Der blev arrangeret et borgermøde i hver af de fem kommuner.

Nationalparkvognen tog opstilling på torvet i fem byer på lørdag formiddage.

‐ Der blev indrykket annoncer for både borgermøderne og nationalparkvognen i de respektive

aviser og ugeblade og på de kommunale hjemmesider.

‐ Der blev afholdt fire vandreture i det potentielle nationalparkområde, i samarbejde med Fyns

Amts Avis og med kyndige lokale guider

‐ Sekretariatet deltog i en række foreningsmøder med oplæg omkring nationalparkplanen.

‐ Der blev udgivet diverse informationsmateriale om nationalparken, herunder en kortfattet pixiudgave,

som blev distribueret i 3000 eksemplarer.

‐ Fyns Amtsavis udgav et nationalparktillæg, hvori der blev købt 4 sider til information.

‐ Alt materialet blev offentliggjort på projektets hjemmeside, som også åbnede mulighed for at

afgive elektronisk høringssvar.

Igennem hele høringen var der et meget stort antal indlæg i dagspressen, og medierne dækkede

generelt høringen med megen omtale.

Der indkom 667 høringssvar som fordelte sig således på kommunerne:

SVENDBORG 239 heraf indenfor grænsen 208

FAABORG‐MIDTFYN 96 80

ASSENS 63 41

LANGLAND 152 152

ÆRØ 69 69

FLERE/ALLE 5 26 26

ANDRE 22 0

I ALT 667 576


Hovedparten af høringssvarene er afleveret af enkeltpersoner, men der er også en del svar fra

virksomheder og foreninger.

En del høringssvarene har flere underskrivere. Der er også foretaget en række

underskriftsindsamlinger i området, hvor listerne med underskrifterne er blevet indsendt og

indgår i det offentliggjorte høringsresultat, der kan læses på hjemmesiden

www.nationalparksydfyn.dk

Indholdet

Overordnet set tager høringssvarene meget udgangspunkt i et spørgsmål om ja eller nej til en

nationalpark.

En fjerdedel af høringssvarene indeholder således kun ja eller nej til en nationalpark uden at

uddybe dette synspunkt.

De resterende høringssvar rummer en række argumenter for eller imod etableringen af en

nationalpark.

De primære argumenter i høringssvarene for at etablere en nationalpark er:





Nationalparken kan skabe økonomisk vækst og udvikling, bl.a. ved

o øget bosætning,

o tiltrække ressourcestærke familier

o mere turisme

o nye muligheder for landbruget, herunder økologisk landbrug.

o øget samarbejde på tværs af kommunegrænserne

o større lokal indflydelse på lokalområdets udvikling

Forbedre og skabe mere natur

Give bedre friluftsmuligheder

Sætte mere fokus på kulturarven


De primære argumenter i høringssvarene imod at etablere en nationalpark er:





Frygten for nye restriktioner over for landbrug, fiskeri, jagt m.v., herunder

o øget centralisering og bureaukrati

o hindring af nye initiativer

o vil ikke skabe udvikling men afvikling

Naturen er god nok som den er

De erhvervsøkonomiske forventninger er ikke troværdige

Der er ingen lokal forankring

Som tidligere nævnt forholder langt hovedparten af høringssvarene sig til det overordnede

spørgsmål om, hvorvidt der skal etableres en nationalpark eller ej. En del høringssvar, også fra

modstanderne af en nationalpark, bakker op omkring nationalparkplanens konkrete

handlingsforslag.

Flere høringssvar kommer med forslag til nye handlinger, eller en uddybning af en handling der er

beskrevet i forslaget. Høringssvarene rummer således følgende forslag:






Fokus på børn, unge og undervisning

o Der skal udvikles undervisningsmaterialer på baggrund af nationalparken

o Nationalparken kan profilere området som et fyrtårn inden for udeskoler og udepædagogik

(kurser i udekøkken, sund mad fra naturen o.m.m.)

Bedre sejlads på tværs af Øhavet

o Der bør oprettes en sejlrute i perioden maj‐september rundt til alle kystbyerne i Øhavet

Flere vinteraktiviteter

o Der bør fokuseres meget på udendørs vinteraktiviteter: Skiløb, skøjteløb (når vintrene er til

det), vinterbadning, vinterkoncerter m.v.

Nationalparken skal sikre en bæredygtighed i området

o Nationalparken bør have bæredygtig udvikling for hele området som øverste mål

o Det skal gøres nemmere at opstille små vindmøller og andre former for alternative

energiløsninger.

o Nationalparken kan fremme en klimaprogressiv udvikling i området

o Der skal fokuseres på bæredygtigt fiskeri

Bedre muligheder for friluftsliv

o Nedlagte skoler kan ombygges til overnatning for cykelturister, vandrere m.m.

o Øhavsstien skal udvides til også at kunne benyttes af cyklister


o

Der bør oprettes flere P‐pladser for lystfiskere langs kysten

Herudover er der en længere uddybning og konkretisering af den foreslåede handling til et Center for

Bygningsarv.

Styregruppens behandling af høringssvarene

Afgrænsningen

Som tidligere beskrevet viser en gennemgang af høringssvarene, at der er argumenter for og imod en

nationalpark.

Væsentligt er, at høringssvarene viser, at der hos områdets land‐ og skovbrug er en stor frygt for, at

nationalparken vil påvirke deres erhverv i negativ retning med blandt andet nye restriktioner.

Denne modstand kom allerede frem i slutningen af 2009 og starten af 2010 med det såkaldte ”røde kort”,

hvor der blev indsamlet underskrifter imod en nationalpark blandt områdets jordejere.

Styregruppen har igennem hele arbejdet forholdt sig til denne modstand. Ud over land‐ og skovbrugets

direkte repræsentation i styregruppen, har formandskabet blandt andet holdt møder med

interesseorganisationerne for land og skovbruget, og der blev tidligt i processen afviklet en studietur til

Mols Bjerge for bl.a. udvalgte landmænd.

Foreningerne var ikke parate til at drøfte andre modeller end en nationalpark, der kun omfatter vandet,

småøerne i Øhavet og eventuelt købstæderne. Denne model fik ikke opbakning fra politikere og langt

hovedparten af interesseorganisationerne i styregruppen.

I efteråret 2010 vedtog så et stort flertal i styregruppen et forslag til en nationalparkplan dvs. indholdet i en

sydfynsk nationalpark, som blev sendt i offentlig høring i februar og marts 2011.

Selvom indholdet af en eventuel nationalpark nu var kendt, viste høringen en fortsat frygt for restriktioner

mv. fra interessenter som land‐ og skovbruget.

Styregruppens udgangspunkt og forudsætning for arbejdet har hele tiden været den gældende lovgivning,

som ikke giver mulighed for nye restriktioner eller stiller landmænd, jægere, fiskere mv. dårligere i en

nationalpark.

Denne lovfæstede præmis ændrer dog ikke ved, at frygten for en nationalpark fortsat er stor hos land‐ og

skovbruget. Styregruppen har derfor kigget på det oprindelige forslag, som blev sendt i offentlig høring, og

arbejdet mod et kompromisforslag som imødekommer alle parter. En afgrænsning der således sikrer, at der

etableres en nationalpark der tilgodeser tilhængerne, og hvor de foreslåede handlinger kan gennemføres,

men som samtidig imødekommer land‐ og skovbrugets bekymringer ved at blive omfattet af en

nationalpark.

Således er væsentlige landbrugsområder på Sydfyn og Ærø fjernet i styregruppens endelig forslag til

afgrænsning


Handlingerne

Som tidligere beskrevet er der indkommet flere forslag til handlinger i en kommende nationalpark.

Hovedparten af forslagene i høringssvarene ligger inden for de handlinger, som var sendt i høring. Der er

mere tale om en konkretisering af handlingerne.

I nationalparkplanen er der eksempelvis meget fokus på at sikre en udvikling af områdets formidling. Dette

primært igennem områdets formidlere (museer, naturvejledere mv.). Dette samarbejde vil også naturligt

omfatte et fokus på undervisning og børn/unge, som foreslået i høringssvar.

Tilsvarende foreslås flere friluftsfaciliteter, som falder indenfor nationalparkplanens handlinger.

Der fremsættes dog et forslag om at tillade cykling på Øhavsstien. Det skal her understreges, at cykling

og/eller markedsføring heraf vil kræve særskilt tilladelse fra alle lodsejere, som har indgået aftale omkring

Øhavsstien.

Der er endvidere kommet høringssvar som foreslår, at nationalparken får en profil som bæredygtig

herunder klimavenlig. Styregruppen har i denne plan valgt at fokusere på det, der gør Sydfyn unik. Naturen

og kulturarven er noget særligt, og det skal være nationalparkens profil. En profil som bæredygtig er ikke

valgt som det centrale fokus, da denne profil ikke bygger på det særlige sydfynske. Der er dog i planen afsat

midler til at understøtte lokale initiativer omkring vedvarende energi, ligesom bæredygtighed kan være et

mål for mange af de foreslåede handlinger.

Samlet set har de indkomne forslag ikke givet anledning til at revidere handlingerne i forhold til

høringsmaterialet. De indkomne forslag betragtes generelt som en konkretisering og derfor som værdifulde

input til den videre realisering af nationalparkplanen. Derfor er forslagene fra høringssvarene også listet i

dette bilag, så de tages med i det videre arbejde.

Handlingerne kan fortsat realiseres indenfor den nye afgrænsning. Det er dog muligt, at den nye

afgrænsning nødvendiggør en ny prioritering af pengene i forhold til de enkelte handlinger. Dette ændrer

ikke det generelle billede, hvorfor dette arbejde overlades til den eventuelt kommende bestyrelse, når den

under alle omstændigheder skal revurdere de foreslåede handlinger.

Langeland trækker sig ud af undersøgelsen

Langeland Kommune valgte i starten af maj 2011 at trække sig ud af nationalparkundersøgelsen, og

ønskede således ikke at få styregruppens endelige kompromisforslag lavet på baggrund af de indkomne

høringssvar.

Langeland Kommune rummer store natur og kulturhistoriske værdier, som vil styrke en sydfynsk

nationalpark.


Styregruppen tager Langelands beslutning til efterretning, men beklager at det dermed ikke er muligt at få

hele Natura2000‐området i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen håber, at Langeland vil genoverveje

denne del af beslutningen.

Indstilling til kommunerne

Styregruppen har lyttet til de indkomne høringssvar og har på den baggrund lavet et revideret forslag til en

nationalpark i Det Sydfynske Øhav.

Styregruppen indstiller til kommunerne omkring Øhavet, at der etableres en nationalpark som beskrevet i

”Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav”.

Naturturisme I/S koordinerer efterfølgende en fælles ansøgning fra kommunerne til miljøministeren.


BILAG 7

Nationalparkloven

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at

1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning,

2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed,

3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen,

4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier,

5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet,

6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier,

7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet,

8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling,

9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne

og

10) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og

udvikling.

§ 2. Miljøministeren kan oprette en nationalpark, hvis området har national eller international betydning på grund af de

naturmæssige og landskabelige værdier i området, og hvis oprettelsen giver mulighed for på kortere eller længere sigt at

opfylde lovens formål.

Stk. 2. Nationalparken skal sammen med andre danske nationalparker kunne repræsentere de vigtigste danske

naturtyper.

Stk. 3. Oprettelse af nationalparken skal kunne forbedre og styrke mulighederne for en koordineret og langsigtet

udvikling af de naturmæssige, landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier i samspil med

nationale interesser, lokalbefolkningen og erhverv.

Stk. 4. Nationalparker kan oprettes på landjorden, på ferske vande og på havet.

§ 3. Efter gennemførelse af proceduren i §§ 4-7 kan miljøministeren fastsætte regler om formålet med nationalparken,

målsætningerne for udviklingen heraf og afgrænsningen af nationalparken. Bekendtgørelsen kan også indeholde regler

om begrænsning af kompetencen til planlægning efter reglerne i planloven inden for nationalparken.

Kapitel 2

Nationalparkforslag

§ 4. Miljøministeren kan udarbejde et forslag til nationalpark på grundlag af undersøgelser, der beskriver området og

viser, at oprettelsen af nationalparken kan opfylde lovens formål. Der skal være gennemført borgerinddragelse i

forbindelse med undersøgelserne.

1


Stk. 2. De kommunalbestyrelser, der vil kunne blive berørt af et forslag til nationalpark, skal meddele samtykke til, at

ministeren udarbejder et forslag.

§ 5. Før miljøministeren udsteder regler om oprettelse af en nationalpark, skal et forslag offentliggøres og udsendes til

offentlig debat.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter en frist på mindst 16 uger for fremsættelse af kommentarer til forslaget.

Stk. 3. Et nationalparkforslag sendes til de berørte lodsejere, de lokale og statslige myndigheder, hvis interesser berøres

af forslaget, og de organisationer m.v., som må antages at have en væsentlig interesse deri.

Stk. 4. Forslaget skal ledsages af supplerende information om hovedformålet med den foreslåede nationalpark, de

overordnede beskyttelsesinteresser og udviklingsmuligheder for nationalparken, nationalparkbestyrelsens

sammensætning og det økonomiske grundlag, som oprettelsen og driften af nationalparken baseres på.

§ 6. Hvis der efter udløbet af fristen efter § 5, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget til nationalpark, skal

det ændrede forslag offentliggøres med en ny frist.

Stk. 2. Ministeren fastsætter fristen for offentliggørelsen på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer til forslaget

§ 7. Miljøministeren kan kun ændre reglerne for en nationalpark efter at have gennemført proceduren i §§ 4-6.

Stk. 2. Hvis det er en beskeden udvidelse, som de berørte lodsejere har anmodet om, og hvis området kan bidrage til, at

formålet med nationalparken opfyldes, kan ministeren dog ændre reglerne om afgrænsningen af en nationalpark uden at

følge proceduren i §§ 4-6.

Kapitel 3

Nationalparkfonde

§ 8. Miljøministeren opretter en nationalparkfond for hver nationalpark.

Stk. 2. Fonden er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.

§ 9. Fondens formål er at etablere og udvikle nationalparken inden for de rammer, som er fastsat ved oprettelsen.

§ 10. Fonden står for udarbejdelse og revision af nationalparkplanen, og fonden skal virke for, at planen gennemføres.

Stk. 2. Fonden skal sikre, at der informeres om nationalparken, og at befolkningen inddrages i beslutninger om

udviklingen og driften af nationalparken.

§ 11. Fondens midler udgøres af en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove, og af bidrag fra kommuner og andre

bidragydere.

Stk. 2. Fonden kan modtage arv, gaver m.v. og tilskud.

Stk. 3. Fonden aflægger regnskab og revideres efter de for staten gældende regler.

Ledelse og sekretariat

§ 12. Fonden ledes af en bestyrelse (nationalparkbestyrelsen), der udpeges af miljøministeren.

Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af en formand og 6-12 medlemmer udpeget efter indstilling fra berørte organisationer,

kommuner og staten. Når nationalparkrådet er nedsat, tiltrædes bestyrelsen af 1 eller 2 medlemmer udpeget af

miljøministeren efter indstilling fra nationalparkrådet.

Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for 4 år. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem afgår i utide,

udpeges afløseren for resten af perioden.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter med bistand fra miljøministeren en forretningsorden for fonden.

2


§ 13. Fonden afholder udgifterne til sekretariatet, til honorering af de medlemmer af bestyrelsen, der skal have vederlag,

og til den øvrige administration.

Stk. 2. Bestyrelsen kan bemyndige formanden og sekretariatet til at træffe beslutninger og afgørelser på bestyrelsens

vegne i et nærmere bestemt omfang.

Virkemidler

§ 14. For at realisere nationalparkplanen kan fonden inden for formålet med nationalparken

1) indgå frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og

offentlighedens adgang,

2) købe, forvalte og sælge fast ejendom,

3) afholde drifts- og anlægsudgifter,

4) afholde udgifter til forsknings-, informations- og oplysningsvirksomhed om nationalparken og

5) yde lån og tilskud til kommuner, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og private ejendomsejere.

Stk. 2. Fonden kan erhverve landbrugspligtige arealer efter reglerne om fonde i § 24 i lov om landbrugsejendomme.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, nr. 5, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler som nævnt i stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. Aftaler efter stk. 1, nr. 1, kan tinglyses på ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere og indehavere af

rettigheder over ejendommen, uanset hvornår retten er stiftet.

Stk. 5. Fondens betaling i forbindelse med indgåelse af aftaler efter stk. 1, nr. 1, jf. nr. 5, beregnes som udgangspunkt på

samme måde som i forbindelse med indgåelse af aftaler til opfyldelse af Natura 2000-planen efter lov om

naturbeskyttelse, dvs. svarende til det tab, som aftalen påfører lodsejeren.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om fondens administration af midlerne, herunder generelle

tilskudsforudsætninger og om ændring og bortfald af tilskud.

§ 15. Når fonden har gennemført et naturforvaltningsprojekt på et areal, der er erhvervet af fonden, overdrages arealet

til miljøministeren til videre drift, idet der indgås aftale om driften i overensstemmelse med nationalparkplanen.

Tilsvarende overdrages et areal til kommunalbestyrelsen, når dette har sammenhæng med kommunens øvrige arealdrift.

Stk. 2. Kravet om overdragelse gælder ikke for arealer, hvor der er etableret anlæg eller opført større

bygningsfaciliteter, der tjener informations-, formidlings-, undervisnings- eller forskningsformål.

Kapitel 4

Nationalparkråd

§ 16. Der oprettes et lokalt nationalparkråd for hver nationalpark. Nationalparkrådet er rådgivende for

nationalparkbestyrelsen i sager af større betydning og om principielle spørgsmål.

Stk. 2. Nationalparkbestyrelsen beslutter sammensætningen af rådet og nedsætter det for en periode, der svarer til

bestyrelsens funktionsperiode.

Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges efter indstilling fra berørte myndigheder og fra interesse- og erhvervsorganisationer,

erhvervsliv og foreninger med interesse i nationalparken. Endvidere kan der udpeges særligt sagkyndige medlemmer

m.v.

Stk. 4. Rådet vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.

3


Kapitel 5

Nationalparkplanen

§ 17. Nationalparkfonden skal inden for en frist fastsat af miljøministeren udarbejde en plan for etablering og udvikling

af nationalparken som helhed og i de enkelte dele af parken.

§ 18. Nationalparkplanen skal redegøre for nationalparkens nuværende og potentielle

1) naturværdier, herunder væsentlige naturtyper og arter, og

2) landskabelige og kulturhistoriske værdier,

Stk. 2. Planen skal beskrive,

1) hvordan naturkvaliteten kan styrkes, herunder ved at udvide naturområder og ved at sikre kontinuitet og fri dynamik i

naturen,

2) muligheden for at skabe sammenhæng mellem naturområderne,

3) udviklingsmuligheder for friluftslivet,

4) muligheder for erhverv og erhvervsudvikling, og

5) hvordan viden om områdets værdier kan formidles.

Stk. 3. På grundlag af redegørelsen skal der i planen fastsættes mål for nationalparkens udvikling, for så vidt angår de

emner, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Nationalparkplanen skal beskrive, hvordan de fastsatte mål kan opnås, hvordan den forventede indsats prioriteres

i planperioden, og hvordan befolkningen vil blive inddraget i arbejdet.

Stk. 5. Nationalparkplanen skal ledsages af en redegørelse for, om planens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser

eller dispensationer fra anden lovgivning.

§ 19. Nationalparkplanen må ikke stride mod følgende planlægning:

1) Vandplaner og Natura 2000-planer og handleplaner for realiseringen af disse planer efter lov om miljømål m.v. for

vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),

2) Natura 2000-skovplaner efter skovloven,

3) regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning og

4) råstofplaner efter råstofloven.

Nationalparkplanens tilvejebringelse og revision m.v.

§ 20. Forud for udarbejdelsen af et forslag til nationalparkplan indkalder nationalparkfonden ideer, forslag m.v.

Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde en kort redegørelse for formålet med nationalparken og grundlaget for oprettelsen.

Der redegøres endvidere for hovedspørgsmålene i forbindelse med planlægningsarbejdet.

Stk. 3. Indkaldelse sker ved offentlig annoncering med angivelse af en frist på mindst 12 uger for afgivelse af ideer og

forslag m.v.

Stk. 4. Nationalparkfonden skal forestå en oplysningsvirksomhed til brug for en offentlig debat om nationalparkplanen.

§ 21. Når fristen efter § 20, stk. 3, er udløbet, kan nationalparkfonden vedtage et forslag til nationalparkplan.

Stk. 2. Forslaget offentliggøres med en frist for fremsættelse af indsigelser m.v. på mindst 12 uger.

4


§ 22. Samtidig med offentliggørelsen af et forslag til nationalparkplan sendes det til miljøministeren og øvrige statslige,

regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget.

Stk. 2. Forslaget sendes endvidere til

1) ejere af ejendomme, der berøres af forslaget, og

2) de foreninger og organisationer, der er nævnt i § 30, og som har bedt fonden om at blive underrettet.

§ 23. Efter udløbet af fristen i § 21, stk. 2, kan nationalparkfonden vedtage planen endeligt.

Stk. 2. Hvis der efter udløbet af fristen i § 21, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget til nationalparkplan,

skal det ændrede forslag udsendes til offentlig debat i mindst 8 uger, inden forslaget kan vedtages endeligt.

§ 24. Nationalparkfonden foretager offentlig annoncering af den endeligt vedtagne nationalparkplan. Ved

offentliggørelsen skal der gives klagevejledning og oplysning om klagefrist. Planen skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 2. Samtidig med offentliggørelsen orienteres miljøministeren og de myndigheder, der er nævnt i § 22, stk. 1, og

enhver, der har gjort indsigelse efter § 21, stk. 2, mod nationalparkplanen.

§ 25. Nationalparkfonden reviderer nationalparkplanen hvert 6. år. Revisionstidspunktet skal tilpasses Natura 2000-

planlægningen efter miljømålsloven, således at nationalparkplaner revideres senest 2 år efter, at Natura 2000-planen er

vedtaget eller revideret.

Stk. 2. Som grundlag for revisionen udarbejder og offentliggør fonden en redegørelse for udviklingen i nationalparken,

herunder en evaluering af de opnåede resultater i den forløbne planperiode.

Stk. 3. Ved revisioner af nationalparkplaner finder reglerne i dette kapitel for tilvejebringelse af nationalparkplaner

anvendelse.

Stk. 4. Der kan efter behov udarbejdes mindre ændringer i planperioden. Ved mindre ændringer kan fonden undlade at

følge reglerne i § 20 om indkaldelse af ideer og forslag m.v.

Stk. 5. Fonden kan udarbejde tillæg til nationalparkplanen i planperioden, hvis der er behov for det. Reglerne om

tilvejebringelse af nationalparkplaner i dette kapitel finder anvendelse.

Kapitel 6

Administrative bestemmelser

§ 26. Miljøministeren kan træffe beslutning eller fastsætte regler om markedsføring af nationalparkerne.

§ 27. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med

vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er henlagt til ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse, herunder at de ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter

forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

§ 28. Miljøministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens

område og om de nærmere vilkår herfor.

Klage m.v.

§ 29. Nationalparkfondens vedtagelse af en nationalparkplan kan påklages til Naturklagenævnet, for så vidt angår

retlige spørgsmål.

5


Stk. 2. Nationalparkfondens øvrige afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med de afgørelser, der er

nævnt i stk. 2, kan indbringes for Naturklagenævnet, herunder regler om opsættende virkning af klage og om

klageberettigelse.

§ 30. Klageberettiget for afgørelser som nævnt i § 29, stk. 1, er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i

afgørelsen.

Stk. 2. Klageberettiget er endvidere

1) offentlige myndigheder, hvis interesser berøres af afgørelsen,

2) lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i nationalparkens udvikling og

drift, og

3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når

afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 3. Naturklagenævnet kan kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved

indsendelse af vedtægter.

§ 31. Klage efter § 29, stk. 1, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at planen er offentligt bekendtgjort. Klage

over en afgørelse som nævnt i § 29, stk. 3, skal være indgivet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis

klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage indgives til nationalparkfonden, der videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede

afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

§ 32. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.

§ 33. Miljøministeren kan fastsætte regler om klagegebyrer.

Tilbagebetaling og opsigelse m.v.

§ 34. Nationalparkfonden kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis skal bortfalde, at tilskud skal

tilbagebetales eller lån opsiges, hvis tilskudsforudsætningerne eller vilkårene ikke overholdes.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor der er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller hvis tilskudsmodtageren har

fortiet oplysninger af betydning for fondens afgørelse.

§ 35. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive fondens tilgodehavender efter § 34 med tillæg af renter og

omkostninger, jf. stk. 2. Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning og ved at fratrække beløbet i tilskudsmodtagerens

løn m.v. Inddrivelse sker efter kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 2. Betales de i § 34 nævnte beløb ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver

påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet. Der er udpantningsret for tilskrevne renter efter 1. pkt.

Kapitel 7

Nedlæggelse af en nationalparkfond

§ 36. Nedlægges en nationalparkfond, overgår fondens arealer, bygninger og anlæg og formue i øvrigt til staten, som

indtræder i fondens rettigheder og forpligtelser.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

6


§ 38. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 7 i lov nr.

1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 86, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

2. I § 86, stk. 2, ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 6 og 7«.

§ 39. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1587 af

20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 1, indsættes efter »forslaget«: », og til den berørte nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker«.

2. I § 28 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4 . Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved indsigelse fra den berørte nationalparkfond efter

reglerne i § 29 c.«

3. Efter § 29 b indsættes:

»§ 29 c. Den berørte nationalparkfond kan fremsætte indsigelse efter § 28 over for et planforslag, hvis forslaget har

væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.«

4. I § 59, stk. 1, indsættes efter »udfald«: », herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker«.

§ 40. I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1571 af 20.

december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 84, stk. 1, nr. 2, ændres »sagens udfald.« til: »sagens udfald og«.

2. I § 84, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker.«

§ 41. I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1571 af

20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, ændres »nr. 3-6« til: »nr. 4-7«.

2. § 15, stk. 1, affattes således:

»Klageberettiget er

1) adressaten for afgørelsen,

2) offentlige myndigheder,

3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

4) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

5) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

6) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når

afgørelsen berører sådanne interesser, og

7) enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.«

7


3. I § 15, stk. 2, ændres »nr. 4 og 5,« til: »nr. 5 og 6,«.

4. I § 26 a, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«.

Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.

5. I § 26 a, stk. 3, ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 5 og 6«.

§ 42. I lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, som ændret senest ved § 14 i lov nr.1571 af 20. december 2006, foretages

følgende ændringer:

1. I § 62, stk. 2, indsættes som nyt nummer:

»1) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«.

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.

2. I § 62, stk. 3, ændres »nr. 1 og 2,« til: »nr. 2 og 3,«.

3. I § 62, stk. 3, indsættes efter »organisationerne«: »m.v.«

§ 43. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2007

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Connie Hedegaard

8


BILAG 8

Arbejdsgruppernes forslag til nationalparkens placering

og størrelse

Fire hovedarbejdsgrupper har fra oktober 2009 til maj 2010 udarbejdet forslag til en eventuel nationalpark i og

omkring Det Sydfynske Øhav. Hver af grupperne har i maj/juni afleveret en fyldig rapport med masser af forslag

til nationalparkens indhold.

De har desuden ud fra deres beskrivelse af indholdet udarbejdet en række forslag til nationalparkens placering og

størrelse. I dette bilag vises de to eller tre forslag, grupperne har prioriteret, og som har dannet grundlag for styregruppens

forslag til afgrænsning i Forslag til Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Desuden vises til

sidst to af en række andre modeller, som styregruppen har arbejdet med undervejs som mulige kompromismodeller.

Efter en samlet afvejning valgte styregruppen dog at foreslå en stor model, men inddelt i to zoner (se argumentationen

i planforslaget).

Udførlige begrundelser for alle arbejdsgruppernes afgrænsningsforslag findes i arbejdsgruppernes rapporter, som

ligger på www.nationalparksydfyn.dk

Et flertal i alle de fire hovedarbejdsgrupper har peget på den såkaldte Tåsinge-model:

Antal stemmer for:

Kulturgruppen: 14

Naturgruppen: 40

Friluftsgruppen: 30

Erhvervsgruppen: 20

Tåsinge-modellen

Mindretal i hovedarbejdsgrupperne har peget på disse modeller:

Kulturgruppen (antal stemmer for: 10) Naturgruppen (antal stemmer for: 11)

1


Friluftsgruppen (antal stemmer for: 16) Friluftsgruppen (antal stemmer for: 2)

Erhvervsgruppen (antal stemmer for: 9) Erhvervsgruppen (antal stemmer for: 1)

Styregruppen har desuden arbejdet med blandt andre disse modeller:

Fingermodel 1 Fingermodel 2

2


Arbejdet med at udvikle ideer til nationalparken og forslag til afgrænsning er blandt andet foregået i fire hovedarbejdsgrupper:

Kulturgruppen (59 medlemmer), naturgruppen (122 medlemmer), friluftsgruppen (97 medlemmer) og erhvervsgruppen

(87 medlemmer). I det femte og sidste møde i hovedarbejdsgrupperne, hvor afgrænsningen blev diskuteret, deltog

følgende:

KULTURGRUPPEN

Christian Ahlefeldt-Laurvig

Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn

Hans Ahlefeldt-Laurvig

Ulrik Bernhoft

Ole Bloch-Petersen

Sinnet Bunde

Hans Jakob Clausen

Klaus Eggert

Mikael Grønlykke

Gunner R. Hansen

Niels Iuel-Brockdorff

Anne Jensen

Michael Martin Jensen

Elna Johansen

Kaj Allan Jørgensen

Ole Jørgensen

Rudi Rusfort Kragh

Helle Juul Kristensen

Jens Arne Mortensen

Carl Henrik Mølgaard

Karl Ejnar Pedersen

Ole Visti Petersen

Bo Rasmussen

Steen Skieller

Elisabeth Skieller

Jens Zimmer

NATURGRUPPEN

Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn

Hans Ahlefeldt-Laurvig

Alfred Andersen

Jørgen Bang

Ulrik Bernhoft

Per Brunsgaard

Kurt Christensen

Hans Jakob Clausen

Jørgen Clausen

Astrid Ejlersen

Finn Eriksen

Maria Gram-Jensen

Jan Bert Gramsbergen

Jeppe Grønlykke

Mikael Grønlykke

Gunner R. Hansen

Niels Hansen

Ivan Hansen

Poul Henrik Harritz

Per Holmsgård

Bjørn Haaning

Niels Iuel-Brockdorff

Carl G. Jensen

Lars Lyholm Johansen

Klaus Jørgensen

Kaj Allan Jørgensen

Jørgen Jørgensen

Palle Kefer

Bent Kristensen

Henning Krog

Ole Larsen

Michael Lauridsen

Morten Nielsen

Anna Nielsen

Jørgen Nielsen

Frands Fraas Nielsen

Erling Olesen

Poul-Arne Pedersen

Kjeld Bundgaard Pedersen

Niels E. Præstekær

Anders H. Rasmussen

Nis Rattenborg

Steen Skieller

Elisabeth Skieller

Per Svenstrup

Flemming Sørensen

Niels Tamborg

Jens Thomsen

Ole Thomsen

Jens Zimmer

FRILUFTSGRUPPEN ERHVERVSGRUPPEN

Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Chr. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn

Bo Andersen

Erling Bendy Andersen

Vibeke Andersen

Jørgen Bang

Erik Klindt Andersen

Ditlev Berner

Karl Georg Andreasen Henrik Blixen-Finecke

Ditlev Berner

Ole Bloch-Petersen

Ulrik Bernhoft

Flemming Christensen

Per Brunsgaard

Hans Jakob Clausen

Hans Jakob Clausen

Klaus Eggert

Rikke Fink

Jens Engstrøm

Ole Asbjørn Folmer

Anne-Lene Haveløkke

Marianne Frederiksen Rasmus Høyby

Peter Frederiksen

Bjørn Haaning

Frands Fraas Nielsen

Niels Iuel-Brockdorff

Rasmus Greve

Lars Lyholm Johansen

Jeppe Grønlykke

Klaus Jørgensen

Mette Marie Hansen

Martin Jørgensen

Thomas Bernt Henriksen Ole Jørgensen

Dietmar Herwig

Jørgen Falk Jørgensen

Jens Himmelstrup

Jens Ladekarl

Jens Henrik Holme

Frank Madsen

Jakob Haahr

Jørgen Møller Andersen

Bjørn Haaning

Ulrik Møller Andreasen

Niels Iuel-Brockdorff Frands Fraas Nielsen

Kaj Allan Jørgensen

Jesper Jose Petersen

Jørgen Jørgensen

Eva Rowley

Ole Jørgensen

Jørgen Storm

Carsten Kjær

Carl Ove Thor

Bent Kristensen

Anne Mette Wandsøe

Jens Ladekarl

Jens Zimmer

Torben Lausen

Karen Mann

Jørgen Møller Andersen

Carl Olav Fruerlund Nielsen

Carsten V. Nielsen

Anna Nielsen

Marianne Krag Petersen

Niels E. Præstekær

JacobSchaffalitzky de Muckadell

Steen Skieller

Elisabeth Skieller

Ruth Sommer

Jørgen Storm

Vagn Adler Sørensen

Thorkild Therkelsen

Jens Thomsen

Jens Zimmer

3


BILAG 9

Referat –

Styregruppemøde nr. 15 i Nationalparkundersøgelsen

Dato: Tirsdag den 31. maj 2011

Tidspunkt: kl. 10.30 – 12.30

Sted:

Abildvej 5A, Svendborg

Styregruppemedlemmer: Jørgen Otto Jørgensen Ærø Kommune

Peter Lund

Ærø Kommune

Flemming Madsen

Svendborg Kommune

Morten S. Petersen

Svendborg Kommune

Henning Andersen

Faaborg-Midtfyn Kommune

Peter Jensen

Faaborg-Midtfyn Kommune

H.C. Rasmussen

Langeland Kommune

Erik Klindt Andersen

Assens Kommune

Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Dansk Skovforening

Christian Ulrich

Landbruget – patriotisk selskab

Michael Martin Jensen

Friluftsrådet

Ole Bloch-Petersen

Danmarks Naturfredningsforening

Torben Kjærulff

Turistforeningerne

Kristian Grønbæk Andersen Region Syddanmark

Arne Greve

Danmarks Jægerforbund

Kurt Due Johansen f/ Finn Eriksen Dansk Ornitologisk forening

Martin Jørgensen

Småøerne, Skarø

Mogens Windeleff

Småøerne, Lyø

Følgegruppe: Christian Tønnesen Faaborg-Midtfyn Kommune

Anne Sloth

Centrovice

Kim Walsted f/Annette Bæk Assens Kommune

Peter Østergaard

Svendborg Kommune

Carsten Nielsen

Sydfyns Turistbureau

Peter Thor Andersen

Øhavsmuseerne

Sekretariatet: Rico Boye Jensen Sekretariatet

Peter Blanner

Sekretariatet

Jette Purup

Sekretariatet

Afbud: Vagn Gram Danmarks Amatørfiskerforening

Michael Rasmussen

Turisterhv. – Emmerbølle Str. Camping

René Larsen

Langeland Kommune

Jacob Salvig

Turisterhv. – Naturama

Ib Jensen

Dansk Familielandbrug

Anders Høj Andersen

Danmark Fiskeriforening

Fra følgegruppen:

Søren Strandgaard

Jørgen Friis

Jørgen Bay-Kastrup

Jan Carlsson

Anne Lene Haveløkke

Naturstyrelsen

Ærø Kommune

Syddansk Turisme

Svendborg Kommune

Langeland Kommune


Dagsorden:

1. Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen blev godkendt.

2. Forslag til afgrænsning

På sidste styregruppemøde blev det besluttet, at sekretariatet skulle udarbejde et forslag til en ny

afgrænsning baseret på de principper som styregruppen definerede og tilbagemeldingerne fra

kommunerne.

Styregruppen skal beslutte det endelige forslag til en afgrænsning som indstilles til behandling i

kommunerne.

Styregruppen skal endvidere drøfte behovet for, at der laves en afgrænsning på matrikelniveau. Dette

er forbundet med en del administrativt arbejde.

RBJ redegjorde for det nye afgrænsningsforslag, som er baseret på tilbagemeldinger fra de fem

kommuner herunder Langeland Kommunes beslutning om at sige nej til nationalparken.

Kompromisforslaget tager udgangspunkt i Natura2000- områderne og store jordbrugsområder er

taget ud for at imødekomme land- og skovbruget.

De politiske repræsentanter i styregruppen redegjorde for drøftelserne i kommunerne. Forud for

mødet var til styregruppen udsendt mindretalsudtalelser fra medlemmer af Svendborg Byråd

(Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre) og Assens (Radikale).

Morten S. Petersen fremhævede udtalelsen fra mindretallet i Svendborg, som gerne ser Tåsingemodellen

sendt til kommunen.

Erik K. Andersen redegjorde for mindretalsudtalelsen fra Assens som peger på, at styregruppen

fremsender en større afgrænsning end Jordløse-området.

Styregruppen godkendte den nye afgrænsning og besluttede, at kortet med afgrænsningen også skal

vise den afgrænsning, som styregruppen lagde ud i offentlig høring samt evt. Natura 2000-

områderne.

Land- og skovbruget kunne kun tilslutte sig en model som omfatter selve Øhavet (Tåsinge-modellen).

Mindretalsudtalelse bilægges planen.

Notatet omkring høringen:

Styregruppen besluttede, at

Sætningen ”Ingen af høringssvarene rejser en direkte kritik af forslagene” udgår

Afsnittet omkring Langelands eventuelle indtræden erstattes med ”Styregruppen tager Langelands

beslutning til efterretning men beklager, at det dermed ikke er muligt at få hele Natura 2000 området

i Øhavet med i nationalparken. Styregruppen håber, at Langeland vil genoverveje denne del af

beslutningen.”

Sætningen ” Derfor er forslaget også listet i dette bilag, så de tages med i det videre arbejde”

ændres til ”Derfor er forslagene fra høringssvarene også listet i dette bilag, så de tages med i det

videre arbejde.”

Styregruppen besluttede, at kommunerne foretager detailafgrænsningen på matrikelniveau.

3. Overdragelse til kommunerne

Styregruppens arbejde og beslutning skal overdrages til kommunerne til videre behandling.


Styregruppen skal beslutte, hvordan dette sker.

Sekretariatet indstiller, at der fremsendes en revideret nationalparkplan vedlagt referatet fra dette

møde, herunder med eventuelle mindretalsudtalelser.

På grund af de store ændringer i den sidste fase bl.a. på grund af Langelands udmelding har det ikke

været muligt for sekretariatet, at have et færdigt udkast til nationalparkplanen klar til udsendelse med

denne dagsorden.

Sekretariatet vil på mødet kunne fremlægge en færdig/næsten færdig plan, og gennemgå de mindre

justeringer og tilføjelser der er foretaget. Den største ændring er naturligvis afgrænsningen, som

behandles under pkt. 2.

Styregruppen skal beslutte, hvorvidt den ønsker et ekstra møde til at behandling af den nye plan, at

det kan ske per mail eller hvorvidt gennemgangen på mødet er et tilstrækkelig grundlag til at træffe

beslutningen på.

Styregruppen får tilsendt den reviderede plan pr. mail og får fem dage til at kommentere den. Med

mindre styregruppen foreslår afgørende ændringer, fremsendes planen derefter til kommunerne.

Referat af dette møde samt mindretalsudtalelser fra skov- og landbrug, småøerne samt

turisterhvervet indgår i planen som bilag 9.

4. Styregruppens videre fremtid

Styregruppen har nu løst opgaven der blev stillet af kommunerne. De videre beslutninger omkring

nationalparken er nu en ren politisk proces - lokalt og nationalt.

Styregruppens fremtid skal derfor drøftes.

Formanden indstiller, at styregruppen aflyser det planlagte møde den 22. juni og ikke berammer flere

møder.

Sekretariatet orienterer styregruppen, når der kommer nye informationer om hele

nationalparkarbejdet på Sydfyn. Styregruppen kan fortsat indkaldes til nyt møde i overensstemmelse

med styregruppens forretningsorden.

Det indstilles også, at eventuelle beslutninger omkring de bevilligede penge til de konkrete projekter,

der endnu ikke er afsluttet, varetages af bestyrelsen for Naturturisme I/S. De er i forvejen økonomisk

ansvarlig overfor kommuner og fonde omkring hele nationalparkundersøgelsen herunder penge til de

konkrete projekter.

Formandens indstillinger blev godkendt.

5. Eventuelt

Formanden takkede for de mange timers arbejde som styregruppen har lagt i arbejdet.


Svendborg den 31. maj 2011

Mindretals udtalelse fra det skovbrugets og landbrugets repræsentanter

i styregruppen for Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav

Ib Jensen (Dansk Familiebrug), Christian Ahlefeldt Laurvig‐Lehn (Dansk Skovforening) og Christian

NB Ulrich (Centrovice og Patriotisk Selskab)

(et samlet fynsk landbrug og skovbrug)

Vi kan ikke anbefale den foreslåede National Park plan.

Men vi kan på demokratisk vis gå ind for Tåsinge forslaget, som et stort flertal i de 4 arbejdsgrupper

foreslog, under den klare forudsætning, at der er folkelig opbakning.

Erhvervsrapporten udarbejdet af Niras konsulenterne, er af så ringe lødighed (professor Jørgen

Grønnegaard Christensen, Århus Universitet – lektor Lise Løck, CBS ), at den overhovedet ikke kan lægges til

grund for erhvervsdelen.

Der har været et markant flertal i alle 4 arbejdsgrupper for ”Tåsinge moddelen”, men et flertal i

Styregruppen besvarede dette med en udvidelse til trods for, at man bad arbejdsgrupperne om forslag til

blandt andet Nationalparkens størrelse.

Høringssvarene har derudover været meget entydige, med et markant flertal mod oprettelse af en

Nationalpark.

Under disse forudsætninger, og hvis demokrati skal have nogen mening, må et mindretal i Styregruppen

bestående af Skov og Landbrugets repræsentanter kraftigt anbefale, at der ikke oprettes en Nationalpark

som foreslået af flertals gruppen.

Ib Jensen Christian Ahlefeldt‐Laurvig‐Lehn Christian NB Ulrich


Mindretalsudtalelse fra Martin Jørgensen, Skarø, og Mogens Windeleff, Lyø,

repræsentanter for de otte småøer i Det Sydfynske Øhav

i styregruppen for Nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav

Afgrænsning

Småøernes arbejdsgruppe har indstillet en afgrænsning svarende til Det Sydfynske Øhav inkl. de otte

beboede småøer og alle Natura 2000‐havområder samt kystlinjen og tilstødende landarealer for så vidt,

som lodsejere ønsker at være med.

Vi beklager derfor, at Strynø plus tilliggende havområde er gledet ud af nationalparken qua Langeland

Kommunes nej til nationalparken. Vi vil opfordre kommunalbestyrelsen til at genoverveje, om Strynø plus

”opvand” kan få mulighed for at være med.

Med den nuværende afgrænsning sættes Strynø uden for samarbejdet mellem småøerne i Det Sydfynske

Øhav. I den forbindelse skal det også bemærkes, at sekretariatet for Sammenslutningen af Danske Småøer

og Øhavets Smakkecenter er hjemmehørende på Strynø.

Indhold

Vi er som udgangspunkt positive overfor en nationalpark, men planen, som nu foreligger, mener vi har en

slagside. Den lægger primært vægt på at ”brande” Sydfyn som turistdestination, hvor vi savner et fokus på

at styrke helårssamfundene generelt og andre erhverv end turismen i særdeleshed.

En sydfynsk nationalpark er i vores øjne kun attraktiv, hvis der er tale om et levende helårssamfund. Og vi

mener, at en satsning på at udvikle erhvervet på øerne er en meget stærkere ”branding” end traditionel

markedsføring. At slå på helårslivets kvaliteter og de spændende erhverv, som udvikles. Det vil tiltrække de

kvalitetsturister, som i øernes øjne er interessante.

Så vi savner visioner i den foreliggende plan, der løfter en kommende nationalpark op på højere plan med

fokus på en styrkelse af helårsliv og alle typer af erhverv. Og dermed øger områdets fascination og

interesse for både fastboende og potentielle tilflyttere og turister.


Udtalelse vedr.

Nationalpark Det Sydfynske Øhav

Sydfyn, 31. maj 2011

Undersøgelsesprocessen omkring Nationalpark Det Sydfynske Øhav strammer til, og

styregruppen er ved at have det endelige forslag til en Nationalparkplan på plads. I sidste fase

har der vist sig et krav fra Landbrug og Skovbrug om at få indskrevet en mindretalsudtalelse, -

hvilket har affødt denne udtalelse fra turismeerhvervet.

Udkantsdanmark, den rådne banan, yderkantsområde – de meget lidt tiltalende betegnelser har

der været mange af, - men desværre har der været mange dystre tal og scenarier, der har

underbygget de negative ord. Erhverv, landbrug, uddannelser m.m. har oplevet negativ

udvikling, - og det må stå klart for de fleste, at det desværre ikke er en udvikling der vil ændre

sig i de nærmeste år. Denne udvikling gælder ikke kun Det Sydfynske Øhav, - men i

modsætning til de fleste andre danske ligestillede områder, har vi en mulighed for at kunne

vende udviklingen, nemlig gennem oprettelse af en Nationalpark.

Turismeerhvervet vil kunne rette op på tallene, om end vi må konstatere at omsætningen i

turisme-erhvervet på Fyn i dag er faldende i forhold til resten af landet. Det samme gør sig

gældende i området omkring Det Sydfynske Øhav. En indsats for at ændre på dette er

nødvendig, og der er ingen tvivl om at en Nationalpark i området vil være en meget værdifuld

”driver”. Mange af områdets gæster kommer på grund af områdets natur og den spændende

kulturarv, og et endnu kraftigere fokus på disse værdier vil gøre området endnu mere attraktivt –

og samtidig medvirke til at forlænge turismesæsonen. En skærpet profil, vil således danne en

værdifuld platform, hvorfra vi skal samarbejde omkring markedsføring af området.

Vi er således enige i planens forventning om, at en større tiltrækning af turister og et større

kendskab til området, områdets oplevelsesmuligheder og lokale produkter vil medføre en

økonomisk vækst i hele det sydfynske område, og dermed igen øge tiltrækningen af fastboende.

Vi glæder os til at blive aktive medspillere i udviklingen af Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Med venlig hilsen

Carsten V. Nielsen, turistchef

p.v.

Sydfyns Turistforening

Faaborg-Midtfyn Turistforening

Øhavsmuseet


Det

Sydfynske

Øhav

Nationalparksekretariatet

Nationalpark Det Sydfynske Øhav

Abildvej 5

5700 Svendborg

www.nationalparksydfyn.dk

post@nationalparksydfyn.dk

Titel: Plan for Nationalpark Det Sydfynske Øhav

Udgiver: Styregruppen for nationalparkundersøgelsen Det Sydfynske Øhav (juni 2011)

Foto/illustrationer: Fotografer fra Sydfyn og øer. De fleste af billederne er bidrag til nationalparkundersøgelsens

fotokonkurrence i 2009 og 2010

Hele planen med bilag kan læses/printes på www.nationalparksydfyn.dk

Støttet med tilskud fra

Tips- og Lottomidler til Friluftsliv

More magazines by this user
Similar magazines