apr 2011 - Lyngby Kirke

lyngby.kirke.dk

apr 2011 - Lyngby Kirke

4 N y h e d e r & A r r a n g e m e n t e r

Vær velkommen!

af Merete B. Johansen

Kan I huske årsskiftet 1999-2000?

Der var sølv overalt. Sølvglitter,

sølvhatte, sølvguirlander og alt muligt

andet med sølv. Alle skulle af

sted – i høje sko eller med hat, af

sted til fest, til middag, til tiden, til

dronningens nytårstale og til sidst til

rådhusklokker og kys. Godt nytår!

Sikke en aften... jeg glemmer den

aldrig, for jeg lå med 40 i feber og

måtte lade det hele passere forbi fra

min seng på kollegiet. Det blev en

start på det nye så langt fra mine forventninger

som overhovedet muligt.

Man siger, at al begyndelse er

svær og man kunne nok tilføje, at kun

sjældent bliver begyndelsen, som man

havde forestillet sig den, da forberedelserne

gik i gang. En sådan lunefuld

begyndelse står alle vi, der holder af

Lyngby kirke, overfor. Nyt alterparti,

nye farver og nye tanker om det rum,

vi gennem så mange år har befundet

os hjemme i og trygge ved. Alt dette

nye! Vær velkommen Herrens år...

eller vær velkommen – vor Herre

bevares. For er vi mon klar til det,

og har vi lyst til al denne fornyelse?

Men hvad enten vi vil det eller

ej, så er det et faktum, at kirken

lukker i et års tid for at lukke det

nye ind og for siden at lukke os

ind på ny. Og alle I, der har nydt

at dvæle ved kirkerummets mange

krummelurer søndag efter søndag,

må finde nye billeder og nye rammer

for ro, når vi samles til gudstjeneste

i Sognegården. Men lad mig i den

forbindelse komme med et godt råd:

Er du én af dem, der nyder de mange

kalkmalerier, når du går til gudstjeneste?

Hører du til dem, der holder

af våbenhusets dunkle kølighed? Eller

tæller du blandt dem, der falder

til ro ved lyden af bedeslagene? Ja,

så er du næppe alene. Så saml dine

bedste indtryk, gem dem blandt dine

gode minder og kom så til kirke i

sognegården, velvidende at kirken

er og lever i dig. Og syng så med

Grundtvig:

Vi er Guds hus og kirke nu,

bygget af levende stene,

som under kors med ærlig hu

troen og dåben forene;

var vi på jord ej mer end to,

bygge dog ville han og bo

hos os i hele sin vælde.

Eftermiddagsgudstjenester: Vold

Det siges, at vi lever i et mere

civiliseret samfund! Det er der også

mange tegn på. Det hedder ikke

i dag et krigsministerium, men et

forsvarsministerium.

Volden i samfundet er sikkert

blevet mindre. Men den er ikke

standset. Den stikker sit grimme ansigt

frem mange steder, ofte steder,

hvor vi ikke ville forvente den er.

I vinterens og forårets eftermiddagsgudstjenester

sætter vi focus

på volden i flere af dens aspekter,

hvorfor den trives, og om tegn på

håbet midt i voldens regimente.

Vi begynder med gudstjeneste i

kirken, hvor temaet tages op i prædikenen,

derefter spisning og debat i

Sognegården.

Søndag d. 23. januar kl. 16.00

Gudstjeneste

ved Leif Bork Hansen

Børn skal have et håb

Debatoplæg i Sognegården ved børneog

ungdomspsykiater Bente Rich fra

International Rehabilitation Council

for Torture Victims, som fortæller om

sit arbejde med at undersøge mulighederne

for at opbygge et rehabiliteringsarbejde

for børn og unge i Nepal.

Søndag d. 13. februar kl. 16.00

Gudstjeneste

ved Merete B. Johansen

Voldens skæbner

Debatoplæg i Sognegården ved

Heiner Lützen Ank fra Kirkens

Korshær. Vi sætter fokus på de

hjemløse mænd og kvinder, der lever

et liv på kanten. De lever udsatte

liv uden hjem og trygge rammer,

og dertil kommer, at vi sjældent

bøjer os ned til dem i medmenneskelighed

og omsorg. Det er ofte

mænd og kvinder, vi helst ikke vil

møde i vores hverdag. Både den

konkrete vold, de er udsat for, og

den medmenneskelige forsømmelse,

de oplever i hverdagen, er temaet

denne eftermiddag.

Søndag d. 13. marts kl. 16.00

Gudstjeneste ved Jørgen Demant

Vreden og aggressionen

Debatoplæg i Sognegården ved

klinisk psykolog Marianne Fuglestved

om vreden og aggressionens funktion

og baggrund. Hvorfor bliver et menneske

voldeligt?

More magazines by this user
Similar magazines