Kirkeblad-2008-3.pdf - Skalborg Kirke

Valg i november!
I sidste nummer af
kirkebladet bragte
vi et interview med
et af rådets garvede
medlemmer, formanden
Eigil Kjær. Denne
gang gælder det rådets
suverænt yngste
medlem Søren Thing
på 33 år.
Hvordan fik du den ide at komme i menighedsrådet?
– Det var heller ikke min egen ide. En bekendt
opfordrede mig til at komme til opstillingsmøde.
Jeg snakkede med nogle i min familie,
som var menighedsrådsmedlemmer, og ja, så
stillede jeg op som kandidat.
Hvordan blev du modtaget i menighedsrådet?
– Rigtig godt. Selvfølgelig kunne jeg mærke,
at nogle havde siddet der i mange år og vidste,
hvad man ”plejede” at gøre. Men jeg fik en
nyttig orientering og følte mig straks som et
fuldt ligeværdigt medlem.
Hvad laver du ud over at deltage i møderne?
– Jeg er mødesekretær, så jeg skriver beslutningsreferater.
Jeg er medlem af forretningsudvalget,
som holder et par møder årligt, og så
er jeg med i kirkebladsudvalget.
Er der noget i arbejdet, der har overrasket
dig?
– Der er meget administration. Bygninger og
inventar, økonomi med budgetter og regnskaber
fylder meget. Men det er helt nødvendigt
for en så stor institution, som kirken faktisk
er. Jeg havde bare ikke tænkt over det på forhånd,
hvor jeg - ligesom de fleste andre – har
opfattet kirken som nærmest fuldautomatisk.
Skal man læse en masse papirer?
– Vi får jo af og til tykke betænkninger at
skulle udtale os om, og det er jo fint, at vi
6
bliver hørt. Men ærlig talt får jeg ikke læst
alle de mange sider. Det væsentlige bliver jo
alligevel gennemgået af formanden eller vores
provst, og så kan jeg sagtens tage stilling til
det principielle i sagerne.
Hvordan oplever du stemningen på møderne?
– Vi er ikke enige om alting, og vi kan godt
markere tydelige standpunkter, men det er
altid båret af gensidig respekt. Der er ingen
splid og ingen intriger: Vi har det godt sammen.
Opfatter du menighedsrådene som folkekirkens
bærende netværk?
– I hvert fald på den måde, at vi giver rammerne
og grundlaget for en lang række kirkelige
aktiviteter, som udfyldes af mange forskellige
personer, i eller uden for menighedsrådet. Det
er også vigtigt, at vi støtter præsterne og kirkefunktionærerne.
For de sidstnævnte har vi jo
som arbejdsgivere en særlig forpligtelse.
Mange tænker på personlige udviklingsmuligheder,
når de overvejer en frivillig indsats.
Kan menighedsrådet give noget i den henseende?
– Helt bestemt. Vi skal fungere efter demokratiske
spilleregler. Vi skal kunne formulere
egne standpunkter og samtidig være åbne for
den fortsatte samtale. Vi får også indblik i offentlig
administration og i regelsæt for rigtig
mange forskellige forhold.
Tror du kirken består, når du er lige så gammel
som de fleste andre i menighedsrådet?
– Guds menighed overlever. Men jeg kan godt
være bange for, at folkekirkens læremæssige
grundlag skrider. Det er fx bekymrende, at
præster, ikke her men andetsteds simpelthen
ikke tror på Gud. Jeg vil gerne arbejde for
kirkens liv og vækst, og jeg betragter den
folkekirkelige ordning som en styrke for vort
land.
PAN