Download bladet som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download bladet som pdf - Dansk Beton

Beton

Særudgave · Januar 2009

Særudgave

om betonens priser

Læs mere om:

Bæredygtig Beton Prisen

Betonelement-Prisen

Betonens Priser

Betonprisen

In-Situ Prisen


www.aalborgportland.dk


Beton

Særudgave om betonens priser · Januar 2009 · 26. årgang

Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske

udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons

anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes

optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag 6.000

Udgivere

DANSK

BETONFORENING

Betonens Priser

Særnummer om bæredygtig

beton og fire priser

Redaktion

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69

Velkommen til bladet Betons første særnummer,

som udkommer i anledning af den store Bæredygtig

Beton konference med fire prisuddelinger

den 5. marts 2009.

ISSN 1903-1025

Abonnement,

produktion og

administration

Annoncer

Abonnementspris

Prinfoparitas

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby,

Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk,

Tlf. 36 38 25 25

Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk,

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland, kr. 260,- (4 numre)

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

Særnummer om bæredygtig beton og fire priser . . . . . 3

Endnu et plus til betons image . . . . . . . . . . . . . . 4

Bæredygtigt byggeri kræver helhedsløsninger . . . . . . 5

Bamboo Towers: 90 procent mindre CO 2 . . . . . . . . . 7

Principper for bæredygtigt byggeri . . . . . . . . . . . . 8

Bæredygtig Beton Prisen – for miljø, æstetik

og socialt ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009

Byrum med hvide klipper . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009

Termoaktivt skuespilhus på pæle . . . . . . . . . . . . . 12

Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009

Passivhus med godt indeklima . . . . . . . . . . . . . . 14

Betonprisen – for et væsentligt bidrag til

betonverdenen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Betonprisen 2009

God arkitektur tilfører Zoo kvalitet . . . . . . . . . . . . 18

Man skal opsøge eventyret . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Betonelementprisen – for talentfuld indsats . . . . . . . 21

Betonelementprisen 2009

Begavet byggeri på elementets præmisser . . . . . . . . 22

In-Situ Prisen – for smukt arbejde eller

spændende forskalling. . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Nomineret til In-Situ Prisen 2009

Meteor af beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Nomineret til In-Situ Prisen 2009

Luksus til elefanter – og publikum . . . . . . . . . . . . 28

Nomineret til In-Situ Prisen 2009

Ambitiøst designer-domicil . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Program for Bæredygtig Beton konference . . . . . . . 32

www.danskbeton.dk

Særnummeret er en styrkelse af bladet

Beton. Fremover vil de fire årlige udgivelser

blive suppleret med særnumre, når der er en

pas sende anledning. Dermed bliver bladet

endnu bedre til at informere betonverdenen om

alt det spændende, der sker.

Konferencen til marts bliver en storslået begivenhed,

der i sandhed er et særnummer

værdigt.

Læs selv mere på de følgende sider, hvor vi

blandt andet præsenterer de nominerede til

Bæredygtig Beton Prisen og In-Situ Prisen samt

vinderne af henholdsvis Betonprisen og Betonelement-Prisen.

Det er lovende, at betonbranchen kan gå

sammen om et så storstilet arrangement og en

omfattende imagekampagne, blot to år efter

etableringen af Dansk Beton. Det gamle ord om,

at enighed gør stærk, er ikke så tosset endda,

og man kan med rette have store forventninger

til fremtiden.

Det er endnu muligt at tilmelde sig arrangementet

den 5. marts 2009. Det håber vi, mange

vil gøre for at bakke op om den positive indsats

og gøre dagen til en succes, som vil give betons

image endnu et puf i den rigtige retning.

Forside

Foto: Ulrik Samsøe Figen

jbn


Endnu et plus til betons image

Stort og flot arrangement i DR Byen er det hidtidige højdepunkt

for Dansk Betons imagekampagne

Betons image er i de seneste år blevet bedre og bedre,

og den 5. marts 2009 profilerer et stort arrangement i

Koncerthuset i DR Byen betonen endnu mere i retning

af at være et miljøvenligt og bæredygtigt byggemateriale.

Faglige indlæg skal sammen med overrækkelse af

ikke mindre end fire priser fortælle omverdenen, at beton

er et naturligt og miljørigtigt materiale med unikke

egenskaber, som producenter og entreprenører kan

omsætte et til ægte bæredygtigt byggeri med passende

assistance fra arkitekter og ingeniører.

Konferencen og prisuddelingen er det foreløbige højdepunkt

i Dansk Betons imagekampagne for Bæredygtig

Beton, som har en klar definition på bæredygtighed:

Det handler om at gøre det bedst mulige for mennesker

og miljø, uden at det skader fremtidige generationers

muligheder. Derfor har imagekampagnen de tre hovedtemaer

miljø, æstetik og social ansvarlighed.

jbn

Konferencens profiler

n Maria-Therese Hoppe er kultur- og fremtidsforsker.

I 2008 bidrog hun til bogen: ”Udvikling

af æstetiske betonoverflader”, og hendes bog om

boliger, ”Living in daylight”, er netop udkommet på

engelsk, tysk og fransk.

n Jürgen Mayer H. er arkitekt og stifter af J. Mayer

H. Architekten. Jürgen Mayer H. har stået for udformningen

af Danfoss Universe i Nordborg samt en

række kendte og opsigtsvækkende byggerier i Tyskland

og Spanien.

n Per Feldthaus, CEO for Arkitema China, der

arbejder med økologisk byggeri i storbyer – byggeri

der kan bidrage til at minimere energiforbrug samt

belastning af naturen.

n Thomas Scheel er partner i Vilhelm Lauritzen

Arkitekter, der i DR Byen har leveret et projekt, der

lever op til samtlige krav og ønsker om bl.a. bæredygtighed,

tidsplan og funktion.

n Torben Schønherr grundlagde Schønherr Landskab

i 1984. Tegnestuen har nu kontorer i Århus,

København samt Stavanger i Norge.

n Anne-Mette Manelius er erhvervsPhd- studerende

i entreprenørvirksomheden E. Pihl & Søn

i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects.

Den akademiske del af forskningsprojektet

forgår hos CINARK – Center for Industriel Arkitektur.

Se programmet for konferencen på bagsiden eller på www.baeredygtigbeton.dk

4


Bæredygtigt byggeri kræver

helhedsløsninger

Arkitekt Per Feldthaus accepterer ikke,

at bæredygtigt byggeri er dyrt, elitært

og eksklusivt. ”Arkitekterne skal designe

bæredygtige løsninger, der ikke koster

mere", siger han.

Arkitekten er en central figur, når det gælder bæredygtigt

byggeri – selv om netop bæredygtighed er en så

omfattende og kompleks størrelse, at det rækker langt

ud over de samlede kompetencer hos de to traditionelle

rådgivere i forbindelse med byggeri, arkitekter og

ingeniører.

”Bæredygtighed handler om vand, luft, fødevarer,

klima, sundhed, sociale strukturer og meget mere. Bæredygtigt

byggeri er den enkelte bygning spejlet i de

globale udfordringer. Derfor er arkitekten så vigtig”, siger

arkitekt MAA Per Feldthaus fra Arkitema, som har

tegnestuer i Århus, København, Stockholm og Beijing,

hvor Per Feldthaus med titel af CEO står i spidsen for de

kinesiske aktiviteter

”Arkitekter tænker i helheder og har – eller burde i

det mindste have – socialt ansvar og fællesskab med

rødder tilbage til Grundtvig og højskolerne højt på

dagsordenen”, understreger han.

Rentabel bæredygtighed

Naturligvis handler bæredygtigt byggeri også om ingeniørviden.

Naturlig ventilation, varmepumper, solceller,

termoaktiv beton, isolering, varmeakkumulerende beton

og andre gode opfindelser. Men, siger Per Feldthaus,

det er først og fremmest arkitekten, der skal

skabe bæredygtige helhedsløsninger. På baggrund af

teknologien og menneskers behov.

”Arkitektens opgave er at gøre det bæredygtige realistisk

og muligt. Jeg tror på bæredygtighed, og – måske

endnu vigtigere – på økonomisk rentabel bæredygtighed.

Udfordringen for arkitekterne er simpelthen at

designe bæredygtige løsninger, der ikke koster mere”,

siger Per Feldthaus.

Derfor er det vigtigt, at bæredygtighed ikke drukner

i elitære, grønne floskler – såkaldt greenwashing

– der kan bruges til at sælge snart sagt alt fra kaffe

”Udfordringen for arkitekterne er at designe bæredygtige

løsninger, der ikke koster mere end sædvanlige

løsninger”, siger Per Feldthaus.

til fyringsolie. Bæredygtighed skal have substans, ikke

mindst i byggeriet. Trods alt er bygningsdrift den største

kilde til CO 2 -udslip i samfundet.

Per Feldthaus siger det kort og kontant: ”Bæredygtigt

byggeri skal ikke være et akademisk samtaleemne;

det skal kunne svare sig økonomisk, og det er arkitektens

opgave at sørge for, at det er tilfældet”.

Spændende udvikling i Kina

Mange vil nok spørge, hvorfor en dansk arkitektvirksomhed

har besluttet at etablere sig i lige netop Kina.

Men ifølge Per Feldthaus er Kina for en arkitekt det logiske

sted at være lige nu, hvis man ambitioner om at

bidrage med noget, når det gælder bæredygtigt byggeri.

”Danmark er i forhold til Kina generelt langt fremme

med bæredygtigt byggeri. Det har bygningsreglementet

sørget for gennem årene. Men i Kina er der nu en

klar opfattelse af de store udfordringer, der venter for-

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

5


ude. Derfor arbejder man adskillige steder med eksperimentelle

byer og bydele, hvor der er fokus på bæredygtighed,

og hvor der virkelig sker noget spændende

for tiden”, siger han og fortsætter:

”Et eksempel er den helt nye by Dongtan, hvor boliger,

virksomheder og sociale strukturer ses som en

helhed”.

Danske muligheder

Samtidig har Danmark meget at byde på. McKinsey Global

Institute har påvist, at fremtidig brug af dagligdags

dansk – eller måske rettere vesteuropæisk – energiteknologi

i bygninger kan bremse væksten i Kinas energiforbrug

så meget, at det reducerer den fremskrevne

CO 2 -udledning i 2020 med 20 procent – hvilket er et

overordentligt stort tal i betragtning af, at Kina er den

næstestørste energiforbruger i verden efter USA.

”Danmark har et godt navn i Kina, når det gælder energiteknologi.

Vestas er det helt store brand, men i det

hele taget forbindes Danmark med gode energiløsninger.

Det giver store muligheder for dansk erhvervsliv,

især hvis vi bliver bedre til at markedsføre og sælge

løsninger, der tilgodeser de tre P’er: People, Planet &

Profit”, siger Per Feldthaus.

Han ser også store udfordringer i energirenovering

af den eksisterende bygningsmasse. Også her er arkitekten

central, for opgaven er ikke blot at skære en

bygnings energiforbrug ned med diverse tekniske løsninger.

Det skal gøres på en måde, så bygningen bevarer

sit arkitektoniske udtryk – ellers er det ikke gennemført

bæredygtigt.

jbn

6


Bamboo Towers:

90 procent mindre CO 2

På den dansk-kinesiske klimakonference i Beijing

i oktober – med blandt andre Anders Fogh

Rasmussen og den kinesiske viceminister Xie

Zhenhua som hovedtalere – fremlagde Arkitema

et virtuelt boligprojekt tænkt placeret i Beijing.

”Vi kan som arkitekter skabe

helhedsløsninger – lige fra

den konkrete bygning til en

hel by”, siger Per Feldthaus,

der står i spidsen for

Arkitema China.

Projektet, Bamboo Towers, blev skabt i et samarbejde

mellem Arkitema og COWI og beregnet fuldstændig

som et virkeligt byggeri. Derpå blev projektet

underkastet en analyse af eksperter fra McKinsey,

som viste, at man alene med passive teknologier opnåede

en CO 2 -besparelse på 69 procent i forhold til

eksisterende kinesisk højhusbyggeri. Hvis der også

blev anvendt aktive teknologier som solfangere, solceller

og jordvarme, blev der opnået en besparelse

på hele 90 procent.

Det er en besparelse af kolossal betydning på

baggrund af, at op mod 300 millioner kinesere

vil flytte fra land til by i de kommende 20 år. Den

mængde boliger, der skal bygges i Kina i det næste

kvarte århundrede, svarer stort set til alle boliger i

Vesteuropa.

”Vi kan som arkitekter påvirke klimadebatten,

fordi vi véd, hvor vi kan sætte ind og opnå besparelser.

Vi kan kombinere de forskellige energiteknologier

med vores viden om den gode bolig, og vi kan

inddrage alle beslutningstagere og interessegrupper

i netværk, så vi kan skabe helhedsløsninger –

lige fra den konkrete bygning til en hel by”, siger Per

Feldthaus, der står i spidsen for Arkitema China.

Klimakonferencen var arrangeret af den danske

ambassade i Beijing i samarbejde med Arkitema,

Danfoss, Grundfos, Novozymes og Vestas.

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

7


Principper for

bæredygtigt byggeri

Det Økologiske Råd kom i 2005 med anbefalinger for

bæredygtigt byggeri. Her er Rådets ti grundlæggende

principper på området:



Energiforbruget skal holdes lavt.

Vandforbruget skal være lavt.

• Bygninger skal planlægges og placeres, så transportbehov

minimeres.

• Bygninger skal placeres, så bæredygtige transportmidler

favoriseres – gang, cykel og energieffektiv kollektiv trafik.


Der må ikke anvendes skadelige kemikalier.

• Bygningers indbyrdes forhold skal sikre gode sociale

muligheder.

• Materialevalget skal afspejle lavt energiforbrug ved

produktion og brug - og afpasses, så genbrug og bortskaffelse

af brugte byggematerialer lettes.

• Bygninger skal konstrueres korrekt, være fleksible og være

lette at vedligeholde og renovere på en bæredygtig måde.

• Byplanlægningen skal sikre opretholdelse af naturoplevelser

og biodiversitet.

• Lysforholdene i bygninger skal være gode, både for at spare

elektricitet og give gode indeklimaforhold.

8


Betonens Priser

Bæredygtig Beton Prisen

– for miljø, æstetik

og socialt ansvar

Bæredygtig Beton Prisen er den nyeste pris i

den danske betonverden. Prisen er indstiftet af

Dansk Beton, som er en sektion i Dansk Byggeri,

og den uddeles for første gang i marts 2009.

Prisen uddeles som en anerkendelse til arkitekter,

ingeniører, entreprenører og bygherrer, som har

stået for et bæredygtigt bygge- eller anlægsprojekt

med beton. Prisen kan fremover overrækkes hvert

andet år ved en faglig konference.

Bæredygtighed handler om at gøre det bedste for

fremtidens mennesker og natur. Prisen er således

indstiftet for at fremme betonbyggeri og -anlæg,

der fantasifuldt forener miljø, æstetik og social

ansvarlighed.

Alle kan indstille projekter til Bæredygtig Beton

Prisen. Dansk Beton udpeger fem medlemmer

til bedømmelseskomiteen. Fire medlemmer

udpeges blandt arkitekter, ingeniører, bygherrer

eller fagfolk, der fx har ytret sig i den offentlige

debat vedrørende arkitektur, bygningskunst eller

bæredygtighed. Desuden udpeges ét medlem fra

Dansk Beton.

Repræsentanter fra Dansk Beton nominerer i

samråd med bedømmelseskomiteen projekter, der

findes værdige til at modtage prisen. Herefter er

det bedømmelseskomiteen, der alene afgør, hvem

prisen skal tildeles.

Læs mere på www.baeredygtigbeton.dk.

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

9


Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009

Byrum med hvide klipper

Foran Indre Bys Medborgerhus på Ahlefeldtsgade

i København ligger en kombineret idræts- og

opholdsplads, som på kort tid er blevet et meget

brugt byrum – med facetterede klipper af hvid

beton, som man kan sidde, skate eller cykle på.

Projektet er blevet til på baggrund af initiativer i

lokalmiljøet, og det er udviklet med inddragelse

af borgere og borgergrupper i området for at

understøtte kvarterets sociale liv og medborgerhusets

aktiviteter.

De hvide klipper er støbt af tørbeton, blandet på

pladsen, og armeret med fibre af polypropylen

for at skåne miljøet og undgå betonbiler i de

snævre gader. Projektets deltagere har modtaget

en initiativpris fra Foreningen til Hovedstadens

Forskønnelse.

10


Plads-fakta

Bygherre

Københavns kommunes

ejendomme

Arkitekt

Morgen arkitektkontor,

1:1 landskab

Rådgivende ingeniør

Eduard Troelsgård A/S

Entreprenør

NCC Construction Danmark A/S

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

11


Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009

Termoaktivt skuespilhus på pæle

Skuespilhuset på Kvæsthusbroen i København viser

mange aspekter af betons bæredygtighed. Således

har bygningen dæk af termoaktive betonelementer,

der lagrer overskudsvarme fra lys og tilskuere, og

som både bruges til opvarmning og køling med

havvand. Det sparer 30 procent på varmeregningen

og hele 75 procent på energiforbruget til køling.

Desuden er der brugt grøn beton med et lavere

indhold af cement til de indvendige konstruktioner,

hvilket reducerer betonens CO 2 -bidrag.

En meget håndfast form for bæredygtighed opnås

i øvrigt med skråtstillede betonpæle, der sørger

for fast grund under den del af bygningen, der er

bygget på vandsiden af den gamle kaj.

Foto: Adam Mørk

Foto: Signe Baadsgaard

12


Foto: Jens Markus Lindhe

Skuespil-fakta

Bygherre

Det Kongelige Teater/

Kulturministeriet

Arkitekt

Lundgaard & Tranberg

Arkitekter

Ingeniør

COWI

Entreprenør

E. Pihl & Søn

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

13


Nomineret til Bæredygtig Beton Prisen 2009

Passivhus med godt indeklima

kWh-huset ved Vejle er Danmarks første passivhus

af beton. Bygningen er opført med indeklimamærkede

sandwichelementer, der sikrer et lavt

energiforbrug i kraft af de tunge materialers varmeakkumulerende

evne. Energibesparelsen er på 75

procent i forhold til nugældende krav, så CO 2 -udledningen

over husets levetid er betragteligt nedsat.

Bygningen har et varmt tag af betondæk med

isolering og krydsfiner med metalbelægning. Der er

store vinduespartier orienteret mod syd for at lede

dagslys og solvarme helt ind i husets dybde. De

høje rum med skrånede lofter giver en spændende

rumfornemmelse og en luftighed, der forhindrer

overopvarmning.

14


kWh-fakta

Bygherre

Komfort Husene

Arkitekt

Westergaard Arkitekter maa

Rådgivende ingeniør

Hundsbæk & Henriksen

Entreprenør

Kurt Kirkegaard

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

15


»

Det

Det

er

er

lykkedes

lykkedes

os

os

at

at

gentage

gentage

en

en

80

80

år

år

gammel

gammel

fejl

fejl

Vi ved hvordan man får det rigtige

udtryk frem

Det er nok de færreste, der er stolte

af at have begået en fejl. Men netop

den her er vi ikke kede af at frem -

hæve. Tværtimod. Den er nemlig

skabt direkte på opfordring af arkitektfirmaet

Ateliers Jean Nouvel.

Vi ved hvordan man får det rigtige

udtryk Vi ved hvordan frem man får det rigtige

udtryk frem

Det er nok de færreste, der er stolte

af Det at er have nok begået de færreste, en fejl. der Men er netop stolte

den af at her have er begået vi ikke en kede fejl. af Men at netop frem -

den hæve. her Tværtimod. er vi ikke kede Den af er at nemlig frem -

skabt hæve. direkte Tværtimod. på opfordring Den af er arkitektfirmaet

skabt direkte Ateliers på Jean opfordring Nouvel. af arkitekt-

nemlig

firmaet Ateliers Jean Nouvel.

Da vi skulle bygge DR Byens koncertsal,

Da vi bad skulle Jean bygge Nouvel DR os Byens nemlig koncertsal,

bad Jean store Nouvel dele af os byggeriet nemlig om med at

om at

beklæde

en beklæde særlig store betonstruktur dele af byggeriet inspireret med af

”Schindler’s en særlig betonstruktur House” fra inspireret 1920’ernes af

Los ”Schindler’s Angeles. House” En struktur, fra 1920’ernes der oprindeligt

Los Angeles. opstod En som struktur, lidt af en der fejl. oprindeligt

Schindler opstod som byggede lidt af ”Schindler’s en fejl. Da

Da

R.M.

House” R.M. Schindler i starten byggede af sidste århundrede, ”Schindler’s

House” i starten af sidste århundrede,

Da vi skulle bygge DR Byens koncertsal,

bad Jean Nouvel os nemlig om at

beklæde store dele af byggeriet med

en særlig betonstruktur inspireret af

”Schindler’s House” fra 1920’ernes

Los Angeles. En struktur, der oprindeligt

opstod som lidt af en fejl. Da

R.M. Schindler byggede ”Schindler’s

House” i starten af sidste århundrede,

var det ret dyrt at bygge i beton. Men

Schindler havde en forkærlighed for

det formbare materiale og eksperimenterede

for at gøre det billigere

i brug. Blandt andet valgte han at

støbe hver betonvæg ”in situ” direkte

på jorden for derefter blot at rejse den

op. Og for at få betonen til at slippe

fra jorden, fandt han på at lægge en

kombination af gamle aviser, sækkelærred

og brun sæbe nederst. Prisen

kom ganske vist ned, men hver eneste

betonvæg fik til gengæld en riflet

overflade – lidt lige som et fingeraftryk.

Eller ”elefanthud” som struktu-

var det ret dyrt at bygge i beton. Men

Schindler var det ret havde dyrt at en bygge forkærlighed i beton. Men for

det Schindler formbare havde materiale en forkærlighed og eksperimenterede

det formbare for materiale gøre det og eksperi-

billigere

for

i menterede brug. Blandt for andet at gøre valgte det billigere han at

støbe i brug. hver Blandt betonvæg andet ”in valgte situ” direkte han at

på støbe jorden hver for betonvæg derefter blot ”in situ” at rejse direkte den

op. på jorden Og for for at derefter få betonen blot til at rejse at slippe den

fra op. jorden, Og for at fandt få betonen han på at til lægge at slippe en

kombination fra jorden, fandt af gamle han på aviser, at lægge sækkelærred

kombination og brun af gamle sæbe nederst. aviser, sække-

Prisen

en

kom lærred ganske og brun vist sæbe ned, men nederst. hver eneste Prisen

betonvæg kom ganske fik vist til ned, gengæld men hver en eneste riflet

overflade betonvæg – fik lidt til lige gengæld som et en fingeraftryk.

overflade ren Eller kaldes –”elefanthud” lidt i lige dag. som som et fingeraf-

struktu-

riflet

ren tryk. kaldes Eller ”elefanthud” i dag. som strukturen

kaldes i dag.

Schindlers støbemetode var muligvis

egnet Schindlers til et støbemetode byggeri i 1920’erne. var muligvis Men

egnet til et byggeri i 1920’erne. Men

Schindlers støbemetode var muligvis

egnet til et byggeri i 1920’erne. Men

den ville være alt for dyr og besv

i dag. Derfor var vi nødt til at op

en helt ny måde at nå til et lign

resultat på. Og efter at have eks

menteret med mere end 30 forske

den ville være alt for dyr og besværlig

i den dag. ville Derfor være var alt vi for nødt dyr og til at besværlig opfinde

en i dag. helt Derfor ny måde var vi at nødt nå til til et at lignende opfinde

resultat en helt ny på. måde Og efter at nå at til have et lignende eksperimenteret

resultat på. med Og mere efter end at have 30 forskellige eksperimenteret

med lykkedes mere end det 30 os forskellige at skabe

metoder, rigtigt lykkedes godt resultat. det os Vi at spændte skabe

metoder,

ganske et rigtigt enkelt godt resultat. bassin folie Vi ud spændte i en

kæmpe ganske ramme, enkelt og bassin fyldte folie det ud herefter i en

med kæmpe en ramme, særlig beton og fyldte blanding. det herefter Bassinfoliens

med en folder særlig skabte beton blanding. et unikt Bassinfoliens

hvert folder eneste skabte beton et element. unikt udtryk Både

udtryk

for

bygherren for hvert eneste og arkitekten beton element. er i Både dag

rigtigt bygherren godt og tilfredse arkitekten med resultatet. er i dag

Og rigtigt vi kan godt med tilfredse stolthed med sige, resultatet.

vi har

gentaget Og vi kan en med ”fejl” stolthed til UG. sige, at vi har

gentaget en ”fejl” til UG.

Interesseret i byggeri? Find flere gode

historier Interesseret på i mth.dk/vivedhvordan

byggeri? Find flere gode

historier på mth.dk/vivedhvordan

metoder, lykkedes det os at s

et rigtigt godt resultat. Vi spæ

ganske enkelt bassin folie ud

kæmpe ramme, og fyldte det her

med en særlig beton blanding. Ba

foliens folder skabte et unikt u

for hvert eneste beton element.

bygherren og arkitekten er i

rigtigt godt tilfredse med resul

Og vi kan med stolthed sige, at v

gentaget en ”fejl” til UG.

Interesseret i byggeri? Find flere

historier på mth.dk/vivedhvor

mth.dk/vivedhvordan

mth.dk/vivedhvordan

mth.dk/vivedhvordan


Betonprisen

– for et væsentligt bidrag til betonverdenen

Dansk Betonforening uddeler hvert andet år Betonprisen til en eller flere

personer, der har ydet et væsentligt bidrag på et eller flere af områderne:








Forståelse af betons materialetekniske egenskaber

Udvikling af betons konstruktionstekniske egenskaber

Betonens

Udvikling af betons æstetiske muligheder

Priser

Udvidelse af betons anvendelsesområder

Projektering og opførelse af markante bygninger eller anlæg, hvori beton

har en fremtrædende rolle

Offentlighedens opfattelse af beton som et godt byggemateriale med

værdifulde egenskaber

Markedsføring af den danske betonverdens fremtrædende viden og

knowhow.

Betonprisen blev første gang uddelt i 1980. Betonprisen er på 50.000 kroner.

Betonprisen 1980-2006

2006 Otto Christensen & Kaj Sørensen A/S

2004 Ingeniørdocent Ervin Poulsen

2002 Professor Mogens Peter Nielsen og kompetencechef Bent Feddersen

2000 Journalist Carsten Fischer

1998 Civilingeniør Hans Henrik Bache

1996 Civilingeniør Christian Munch-Petersen.

1994 Teknisk direktør Hans Henrik Gotfredsen

1992 Direktør Jørgen Vorsholt og direktør Stig Møller

1990 Civilingeniør Anders Henrichsen og akademiingeniør Bent Jensen

1988 Forskningchef Carolyn M. Hansson

1986 Direktør, civilingeniør Poul Nerenst

1984 Akademiingeniør Per Freiesleben Hansen og lic.techn. Kjeld Roger Henriksen

1982 Dr.techn. Bent Højlund Rasmussen

1980 Dr.techn. Herbert Krenchel.

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

17


Betonprisen 2009

Dansk Betonforening giver Betonprisen 2009

til adm. direktør Lars Lunding Andersen fra Zoo

København og adm. direktør Søren Langvad fra E.

Pihl & Søn A.S.

Det sker med følgende begrundelse:

”Københavns Zoo har gennem mange år benyttet

beton som et grundlæggende materiale i havens

udformning og udvikling. Elefanthuset kan ses

som et foreløbigt højdepunkt i en stadigt stigende

kvalitetsbevidsthed i anvendelse af beton som

fleksibelt og naturligt materiale, som når det

anvendes rigtigt, står godt til den natur som haven

formidler.

E. Pihl & Søn har som entreprenør gennemført

en række vanskelige og smukt udførte bygværker

i beton. Elefanthuset viser i særlig grad, hvordan

E. Pihl & Søn gennem firmaets omhyggelighed og

kvalitetsbevidsthed medvirker til at tilføre byggeri i

beton særlige værdier.

I Elefanthuset forenes bygherrens og

entreprenørens stræben. Resultatet er beton

anvendt på ypperste måde.”

Man skal opsøge eventyret

Adm. direktør Søren Langvad fra Pihl

fortæller om virksomhedens lyst til

spektakulære opgaver

Elefanthuset i Zoo København er bare en af en række

markante bygningsværker, der har både beton og entreprenøren

E. Pihl & Søn som fællesnævnere. Andre

eksempler er Operaen, Skuespilhuset og udbygningen

af kunstmuseet Ordrupgaard.

Spørger man adm. direktør Søren Langvad fra Pihl

om, hvordan det kan være, er svaret beskedent – og så

alligevel ikke helt.

”Når man deltager i mange licitationer, skal man jo

være billigst en gang i mellem”, lyder den beskedne del

af svaret fra Søren Langvad, der vist helst så, at Betonprisen

gik til virksomheden og ikke til direktøren.

”Vi stikker gerne næsen frem

og har viljen til at prøve.

Ellers sker der jo aldrig noget.

Man skal opsøge eventyret,

hvis man vil opleve det”, siger

Søren Langvad.

Men fortsættelsen afslører også vilje og faglige ambitioner.

”Vi stikker gerne næsen frem og har viljen til at

prøve. Ellers sker der jo aldrig noget. Man skal opsøge

eventyret, hvis man vil opleve det”, siger Søren Langvad,

der allerede nåede til den erkendelse som ung ingeniør

for over et halvt århundrede siden.

”Jeg ville da hellere bygge et vandkraftanlæg end et

hus. Jo større udfordring, desto bedre”.

Nogle af de markante byggerier har da også været

store udfordringer. Udbygningen af Ordrupgaard endte

med at koste firmaet penge. Sådan går det en gang i

mellem, og det accepterer entreprenørerhvervets nes—

tor uden at blinke. Alle sager kan ikke give overskud,

hvis man vil være med, hvor der sker noget. Til gengæld

står virksomheden fagligt styrket i en tid, hvor spændende,

markant og krævende byggeri bliver mere og

mere almindeligt.

Elefanthuset var især en faglig udfordring, der krævede

de bedste håndværkere. Arkitektens krav til betonoverfladerne

var meget ambitiøse, og resultatet

skulle være perfekt først gang. Finish-reparationer var

bandlyst. Samtidig var der mange krævende geometrier,

som fx krumme vægge støbt i bræddeforskalling.

jbn

18


God arkitektur tilfører Zoo kvalitet

Søjlerne og farven i det ny elefantanlæg er de mest prisværdige detaljer,

lyder det fra adm. direktør Lars Lunding Andersen, Zoo København

I 1968 måtte den nybagte student vælge mellem sine

to drømmeuddannelser. Arkitektskolen blev valgt fra til

fordel for zoologien, og i dag er Lars Lunding Andersen

adm. direktør for Zoologisk Have i København.

Men arkitekturen blev ikke glemt, og det ses tydeligt

i en af verdens ældste zoologiske haver, der i 2009

fylder 150 år. For Zoologisk Have i København bygger i

den grad for både dyr og publikum.

Det største projekt i en omfattende modernisering

af Zoo er det ny elefanthus med tilhørende udearealer.

Det er samtidig baggrunden for, at Lars Lunding

Beton er med sin formbarhed, styrke og holdbarhed et

materiale, man ikke kommer uden om i Zoo”, siger Lars

Lunding Andersen.

Andersen er den ene modtager

af årets Betonpris. Men

også det ny flodhestehus

og anlægget til den røde

panda er beton med høj

arkitektonisk kvalitet,

og det bliver de kommende

anlæg til flamingoer

og isbjørne

også.

”I nogle zoologiske

haver siger man, at

arkitekten er det farligste

dyr inden for hegnet,

fordi der i tidens løb

er lavet mange smukke løsninger,

som desværre bare er

helt uegnede til dyr. Min holdning

er, at god arkitektur tilfører haven

kvalitet, og at det så er vores opgave at

lave et så godt forarbejde, at både dyr, dyrepassere og

publikum får optimale forhold. Derfor arbejder vi længe

med byggeprojekterne internt, før vi tager kontakt til

andre”, siger Lars Lunding Andersen.

Kunstige klipper, afrikanske hytter af plast og anden

tivolisering af Zoo er Lars Lunding Andersen i den grad

modstander af. Og det smitter af på arkitekturen.

”Vi er en seriøs formidlingsinstitution for naturbevarelse

og undervisning. Derfor skal vores byggerier også

være seriøse”, siger han.

De let koniske søjler i elefantanlægget er et eksempel.

Andre steder ville man måske falde for fristelsen til

at lave dem som afstøbninger af træstammer og måske

endda sætte falske trækroner på. Men ikke i Zoo.

”Jeg kan fantastisk godt lide søjlerne, fordi de løser

deres opgave og er smukke – uden at give sig ud for

andet, end de er. For mig er de sammen med betonens

farve de mest vellykkede detaljer ved elefantanlægget”,

siger Lars Lunding Andersen, der også fremhæver den

let frilagte overflade på vægelementerne indvendigt i

elefanthuset.

jbn

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

19


Det bæredygtige

fundament

Isolerende, fleksibelt, stærkt og uforgængeligt - det er blot nogle af de gode

grunde, der er til, at du skal anvende letklinkerblokke og isoleringsblokke til

dine fundamentsløsninger.

Du kan være sikker på, at blokkene også i fremtiden vil være det bedste

fundament i det danske byggeri, for vi arbejder til stadighed på, at blokkene

skal blive endnu mere bæredygtige - til gavn for byggeriet, miljøet og de

fremtidige generationer.

Læs meget mere på blokgruppens hjemmeside: www.blokgruppen.dk


Betonelement-prisen

– for talentfuld indsats

Betonelement-Prisen gives som anerkendelse af en talentfuld og

god arkitektonisk anvendelse af betonelementer i et byggeri, hvor

betonelementer udgør et dominerende element i byggeriet.

Prisen blev første gang uddelt i 1978. Med Betonelement-Prisen følger

75.000 kroner, sponsoreret af Aalborg Portland, en plakette til bygherren

til indmuring samt en indrammet kopi af plaketten til arkitekten. Fremover

omfatter prisen også Jørn Utzon-statuetten, som blev indstiftet i 2008.

Betonens Priser

Betonelement-Prisen 1978-2007

2007 Tietgenkollegiet.

Arkitekt: Lundgaard & Tranberg.

2004 Rosendahl, HTS og Dünkers Kulturhus,

Helsingborg. Arkitekt: Kim Utzon Arkitekter.

2002 CCI Europe A/S. Arkitekt: Arkitektgruppen Aarhus.

2000 Odense Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Arkitekt: CUBO.

1998 Auditorie- og udstillingsbygning til arkitektskolen i Aarhus. Arkitekt: Kjær & Richter.

1997 Orangeri i Fredensborg Slotspark. Arkitekt: Søren D. Schmidt.

1996 Arken, Museum for moderne kunst. Arkitekt: Søren Robert Lund.

1995 Horsens Kraft-Varmeværk. Arkitekt: Boje Lundgaard og Lene Tranberg.

1994 Sophienberg slot i Rungsted. Arkitekt: Ib og Jørgen Rasmussen.

1992 Retsbygning i Holstebro. Arkitekt: 3 x Nielsen.

1990 Boligbebyggelsen Engen i Rødovre. Arkitekt: Arkitektgruppen Aarhus.

1989 Finger B, Københavns Lufthavn og Unicon Betonelementfabrik, Roskilde. Arkitekt: KHR.

1987 Paustian. Arkitekt: Kim, Jan og Jørn Utzon.

1986 Melsen Tryk, Ålborg. Arkitekt: Han Dall og Torben Lindhardtsen.

1985 Amtsgymnasium i Sønderborg. Arkitekt: A5 Tegnestuen.

1983 Dako A/S, Glostrup. Arkitekt: Jørn Langvad og Søren D. Schmidt.

1982 Københavns Amtssygehus, Herlev. Arkitekt: Bornebusch, Brüel og Selchau.

1981 Forenede Bryggerier, Fredericia. Arkitekt: Steen Højby Rasmussen.

1980 Roskilde Amtsgård. Arkitekt: Knud Munk.

1979 Eremitageparken, Lyngby. Arkitekt: Erik Korshagen og Jørgen Juul Møller.

1978 Bebyggelsen Gadekæret, Ishøj. Arkitekt: Knud Ejvind Rasmussen.

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

21


Betonelement-prisen 2009

Begavet byggeri på elementets præmisser

Skarpe bygningslinjer, markante elementer og en

facade med marmortilslag i slebne betonelementer

er med til at gøre Emaljehaven i Københavns

nordvestkvarter til en boligbebyggelse ud over det

sædvanlige.

Emaljehaven er opført i et område med meget

industri og omfatter 185 boliger fordelt på ejer‐,

andels- og lejeboliger, som passer godt ind i

kvarteret. Byggeriet er præmieret af København

Kommune med begrundelsen: ”En talentfuld

boligbebyggelse i et industriområde.”

22


Fakta om

Emaljehaven

Bygherre

Ejendomsselskabet MH A/S

Arkitekter

Entasis, Creo Arkitekter A/S

Rådgivende ingeniør

NIRAS A/S

Entreprenør

KPC Byg A/S

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

23


SLIP FANTASIEN FRI

Deltag i uddelingen af Bæredygtig Beton Prisen i Koncerthuset i DR Byen,

torsdag den 5. marts 2009, kl. 10-18

Du kan stadig nå at tilmelde dig årets begivenhed

– en heldagskonference med faglighed og festlighed

i forbindelse med prisuddelingerne og rundvisning

i Koncerthuset i DR Byen.

Udover Bæredygtig Beton Prisen uddeles også In-situ

prisen, Betonelement-prisen og Betonprisen. Sidste frist

for tilmelding er 20. februar 2009.

UDDRAG FRA PROGRAMMET:

• Jürgen Mayer H., J. Mayer H. Architekten:

”A New Understanding of Architectural Production”

• Per Feldthaus, Arkitema China:

”Bæredygtig byudvikling i Kina”

• Thomas Scheel, Vilhelm Lauritzen Arkitekter:

”Bæredygtig arkitektur og DR Byen”

• Rundvisning i Koncerthuset i DR Byen

Du kan tilmelde dig direkte på www.danskbeton.dk

– her kan du også læse hele programmet.

Vi glæder os til at se dig.

Oplev jazzlegenden Chris Minh Doky akkompagneret

af DR PigeKoret. Dagen afrundes med delikatesser og

aperitifs til hygge og networking.

Du kan tilmelde dig konferencen

direkte på www.danskbeton.dk


Betonens Priser

In-Situ Prisen

– for smukt arbejde

eller spændende forskalling

In-Situ Prisen fremhæver det pladsstøbte byggeri og de mange,

spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton.

Prisen uddeles af Forskallingsgruppen og Fabriksbetongruppen i Dansk

Byggeri til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde

i pladsstøbt beton, eller som har medvirket til at gøre brugen af

forskalling lettere eller mere spændende. In-Situ Prisen blev første gang

uddelt i 2004.

Forskallingsgruppen er en del af Materielsektionen i Dansk Byggeri.

Fabriksbetongruppen er en del af Dansk Beton, der er medudgiver af

bladet Beton.

In-Situ Prisen 2004-2008

2008 Sophus Søbye Arkitekter M.A.A.

og entreprenørfirmaet

Frede Hansen & Co. Ringe A/S

for Hindemosehus – et moderne

spejderhus ved Odense.

2006 Zaha Hadid Architects og

E. Pihl & Søn for arbejdet med Ordrupgaards tilbygning.

2004 Arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen samt murer- og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S

for kunstmuseet ARoS i Århus.

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

25


Nomineret til In-Situ Prisen 2009

Meteor af beton

Et meteor af beton med fiberbetonskaller, omgivet

af en koboltblå skærm, der kan bruges til at vise

billeder på. Det er bare én af de mange mulige

beskrivelser af DR’s ny koncerthus i DR Byen.

Koncerthuset er et af de mest komplekse

betonbyggerier nogen sinde med både

betonelementer, sprøjtestøbt beton og beton

støbt på stedet. Hertil kommer betonoverfladen

”elefanthud”, som er anvendt på både pladsstøbte

og præfabrikerede betonkonstruktioner.

Koncerthuset er på i alt 26.000 kvadratmeter,

fordelt på syv planer. Studie 1 – den symfoniske

koncertsal - har 1.800 tilskuerpladser og er med

dimensionerne 60 gange 47 meter og 24 meter til

loftet den største af Koncerthusets fire sale.

26


Foto: Niels Erik Lund

Koncerthus-fakta

Bygherre

DR

Arkitekt

Ateliers Jean Nouvel

Rådgivende ingeniør

NIRAS A/S

Entreprenør

MT Højgaard a/s

Foto: Niels Erik Lund

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

27


Nomineret til In-Situ Prisen 2009

Luksus til elefanter – og publikum

Elefanterne i Københavns Zoo har et anlæg noget

ud over det sædvanlige – med både ovenlys og

masser af plads udendørs. Funktionaliteten er

gennemtænkt, så både elefanter og publikum får

den bedst mulige oplevelse.

Selve elefanthuset er på cirka 3.000 kvadratmeter

og det tilhørende udeanlæg på cirka 10.000

kvadratmeter. Huset er delvist nedgravet, så

elefanthuset set udefra primært fremstår som to

selvbærende glaskupler.

Anlægget omfatter både beton støbt på stedet

og elementer – begge dele med en særlig

rødbrun farve. In-situ-betonen er støbt med

bræddebeklædt specialforskalling for at

opnå en synlig bræddestruktur. Betonens

varmeakkumulerende effekt bruges til at

stabilisere temperaturen i huset.

28


Elefanthus-fakta

Bygherre

Zoo København

Arkitekt

Foster + Partners

Landskabsarkitekt

Stig L. Andersson

Rådgivende ingeniør

Rambøll Danmark A/S

Hovedentreprenør

E. Pihl & Søn A/S

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

29


Nomineret til In-Situ Prisen 2009

Ambitiøst designer-domicil

Bellinger A/S designer briller, der – som virksomheden siger det – er

tiltænkt dem, der tør skille sig ud.

Det tør virksomheden også selv. Det ny hovedsæde i Risskov er en

anderledes og kreativ bygning, hvor langt fra alt er rette linjer – og med

detaljer, der absolut er en designvirksomhed værdige.

For at føre ambitionerne ud i livet blev bygningen støbt på stedet af

cirka 500 kubikmeter beton.

30


Bellinger-fakta

Bygherre

Bellinger Ejendomme ApS

Arkitekt

Smærup & Wessmann A/S

Rådgivende ingeniør

Stokvad & Kerstens A/S

Entreprenør

Hedebo A/S

Beton • Særudgave om betonens priser • Januar 2009

31


Magasinpost – PMP

ID-nr. 46667

Bæredygtig Beton konference

Program

10.00 Velkomst v. Peter Assam, formand for Dansk Beton

10.15 Fremtidsforsker Maria-Therese Hoppe ”Fremtidsperspektiver

på beton i boliger: Smukt versus grimt?”

10.45 Uddeling af Betonprisen

11.00 Kaffepause

11.30 Jürgen Mayer H., J.Mayer H. Architekten “A New

Understanding of Architectual Production”

12.15 Uddeling af In-situ Prisen

12.30 Frokost og rundvisning i Koncerthuset

14.15 Thomas Scheel, Vilhelm Lauritzen “Bæredygtig arkitektur og

DR-byen”

14.45 Uddeling af Betonelement-Prisen

15.00 Kaffepause

15.30 Torben Shönherr, Shönherr Landskab “Skabelsen af den

landskabsarkitektoniske idé”

16.00 Anne-Mette Manelius, CINARK “Flydende sten og

tekstilforskalling”

16.30 Per Feldthaus, Arkitema China “Bæredygtig byudvikling i Kina”

17.15 Uddeling af Bæredygtig Beton Prisen

17.30 Chris Minh Doky akkompagneret af DR PigeKoret

Konferencen er

arrangeret af Dansk

Beton med Aalborg

Portland som hovedsamarbejdspartner

og i samarbejde med:

Dansk Betonforening,

IDA, Forskallingsgruppen,

SIKA, BASF, Fosroc og

Fagerhult.

DANSK

BETONFORENING

VIDEN DER STYRKER

18.00 Delikatesser og aperitifs

Foto: Niels Erik Lund

Tilmelding og yderligere oplysninger på www.baeredygtigbeton.dk

More magazines by this user
Similar magazines