FOA-Jubi 2003 d 8/3

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE
Pionererne

De første formænd
Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det
nystiftede “Københavns kommunale Arbejderforbund”.
Sprøjtefører Carl Petersen er formand for det reorganiserede “Københavns
kommunale Arbejderforbund” fra 16. juni 1901 og til 19. maj 1915, da han
vinder formandsposten på den 1. ordinære kongres med 17 stemmer, mens
kabellodder A. Jensen kun fik 12 stemmer.
Husassistent Marie Christensen er formand for “Københavns
Tjenestepigeforening” fra 15. november 1899 dernæst formand for “De samvirkende
danske tjenestepigeforeninger” fra 1904, indtil hun går af på kongressen
i 1926 som formand for “Husassistenternes Forbund”.
2

Lidt om historien bag FOA
FOA – Forbundet af Offentligt Ansatte – stiftedes den 17. december 1992 på
en fælles kongres i København efter at DKA’s og HAF’s kongresser i oktober
måned samme år havde godkendt en sammenlægning af de 2 forbund. En
urafstemning blandt de 2 forbunds medlemmer havde ligeledes godkendt
sammenlægningen med et stort flertal. Det nye forbund – FOA – så dagens
lys den 1. januar 1993.
Forud for denne sammenlægning var gået et forgæves forsøg i 70’erne, som
endte med at HAF’s kongres i 1979 sagde nej til en sammenlægning med
DKA, mens DKA’s kongres allerede dengang stemte ja til en sammenlægning.
Med dannelsen af FOA fik LO – og Danmark – sit 3. største fagforbund med
omkring 200.000 medlemmer, hvoraf størsteparten var beskæftigede indenfor
den offentlige sektor. Omkring 88 procent af medlemmerne var og er kvinder.
Omkring halvdelen af medlemmerne arbejder indenfor social- og sundhedsområdet.
FOA er opdelt i 4 sektorer: Social- og Sundhedssektoren, Pædagogisk sektor,
Køkken- og Rengøringssektoren og Teknik- og Servicesektoren.
■
3

Københavns Kommunale Arbejderforenings optagelse i DsF.
Den allerførste tid
Det er ikke tilfældigt, at FOA og begge de to oprindelige
forbunds rødder har sit udspring i København.
Københavns kommune var datidens største kommunale
arbejdsplads, hvor man både beskæftigede faglærte og ufaglærte.
I Københavnsområdet tjente ligeledes langt de fleste
tjenestepiger i private hjem – borgerskabets hjem, selvom
der også på landet var mange tjenestepiger fæstede på herregårde,
gårde og på præstegårde.
København var samtidig arnestedet for en række øvrige
faglige organisationer, som havde set dagens lys flere år forinden,
og som sammen med det opvoksende socialdemokratiske
parti satte sit præg på den faglige og politiske
scene.
De samvirkende Fagforbund – DsF – som var datidens
navn for LO, blev således stiftet i 1898 af de forbund, som
fandtes blandt alle de privatansattes faglige organisationer.
Allerede den 24. juli 1901 indmeldtes “Københavns
Kommunale Arbejderforbund” i DsF, mens man skal helt
hen til den 9. august 1918, førend “Husassistenternes
Forbund” bliver medlem af DsF.
Forinden var der dog sket en række ting.
■
4

De kommunale arbejdere
og funktionærer
Der eksisterede allerede før 1898 flere faglige foreninger, som organiserede
blandt andet de kommunalt ansatte, men der var ingen samlet fælles organisation
for de kommunalt ansatte.
Derfor tog Københavns kommunale Kedel- og Maskinpasserforening initiativ
til at indkalde samtlige kommunale funktionærer og arbejdere til et fælles
møde den 4. december 1898 i Lille Kannikestræde 5, hvor værtshuset
Kalkebaljen lå. Målet var en sammenslutning af kommunens arbejdere. I
første omgang lykkedes det ikke.
Allerede dengang slog modsætninger mellem Dansk Arbejdsmandsforbund
– D.A.F. – og det, der senere skulle blive til Københavns Kommunal
Arbejderforening og siden DKA ud i lys lue. D.A.F. krævede, at enhver skulle
stå som medlem indenfor sit fag, mens de ikke-faglærte skulle stå som medlemmer
af D.A.F.
Alligevel fortsatte en række kommunalt ansatte deres bestræbelser på at
samle sig i et fælles forbund, og den 19.februar 1899 blev der igen indkaldt til
møde i Kalkebaljen. I spidsen for initiativet stod kabellodder A. Jensen. På
mødet blev nedsat et lovudvalg. På baggrund af dettes arbejde blev der igen
indkaldt til generalforsamling i Kalkebaljen den 19. marts 1899, hvor kabellodder
A. Jensen blev valgt som foreningens første formand.
Annoncen der indkalder til stiftelsen af
Københavns Kommunale Arbejderforening
i 1898.
5

Sprøjtefører Carl
Petersens brev til
Socialdemokraten
vedrørende
reorganiseringen af
Københavns Kommunale
Arbejderforening.
I starten bestod foreningen af 47 medlemmer. Af kabellodder A. Jensen eget
lovsæt fra 1899 fremgår det at disse fordelte sig på følgende områder:
Ladegårdens Funktionærer, Vestre Fængsels Funktionærer, Vandpåfylderne,
Hospitalsfunktionærer, Nattevægterfunktionærer og Lysstationens
Funktionærer. Senere kom der flere til og disse skulle meget hurtigt formere
sig til regulære afdelinger under foreningen.
Efter dannelsen optog man både funktionærer og arbejdere i skøn forening.
Dette gav hurtigt anledning til store stridigheder med en række andre forbund
– især D.A.F. men også andre forbund følte sig trådt for nær.
I slutningen af 1900 enedes så repræsentanter for Københavns kommunale
Arbejderforening, Belysningsvæsenets Bestillingsmands Organisation og
Brandfolkenes Organisation om at søge mod en sammenslutning, som kunne
forene alle kommunens arbejdere og funktionærer i et stort fælles forbund.
Efter et omfattende forudgående udvalgsarbejde blev der indkaldt til en stiftende
kongres i den reorganiserede Københavns Kommunale
Arbejderforening den 15.-16. juli 1901. I kongressen deltog 35 delegerede
med stemmeret. På kongressen vedtog man bl.a. de nye love, som indebar at
de faste lønarbejdere – d.v.s. arbejdsmænd – ikke kunne optages som medlemmer.
Ved afstemningen om formandsposten valgtes sprøjtefører Carl Petersen til
formand i et kampvalg med kabellodder A. Jensen. Det var bl.a. udtryk for, at
med de nye medlemsorganisationer under det fælles tag, var magtforholdene i
foreningen tippet.
6

Marie Christensens indkaldelse til stiftelsesmødet, som førte
til dannelsen af Københavns Tjenestepige Forening.
Beslutningen om at udelukke de faste lønarbejdere
førte efterfølgende til mange års stridigheder, idet en
række af disse medlemmer valgte at videreføre den tidligere
organisation. De nægtede ligeledes at udlevere den
gamle organisations ejendele til det reorganiserede forbund.
Således blev den første fane først overdraget til den reorganiserede
forening i 1917.
I 1907 får foreningen sin første afdeling i provinsen, nemlig i
Roskilde, men først på kongressen i 1920 udvider forbundet sit
område til at omfatte hele landet under navnet Dansk Kommunal
Arbejderforbund. Siden blev der meget senere påhæftet betegnelsen
Forbundet for Offentlige Ansatte.
■
7

Første håndskrevne dagsorden
til den første generalforsamling
i Tjenestepigernes Forening
27.april 1900.
Tjenestepigerne
Næsten samtidig med at de kommunalt ansatte søger sammen udsendte en
tjenestepige ved navn Marie Christensen en opfordring til alle de københavnske
tjenestepiger om at møde op den 15. november 1899 i Gothersgade 49
for at danne en tjenestepige-forening.
Hun havde selv bekostet og fået trykt 200 indbydelser, som hun havde delt
ud over hele byen og håbede nu på et stort fremmøde.
Der kom 32 den aften. 24 af de fremmødte meldte sig ind.
Marie Christensen blev samtidig valgt til foreningens første formand.
Blandt foreningens største mærkesager var en afskaffelse af Tyendeloven og
Skudsmålsbogen.
Foreningen fik desuden meget hurtigt en fane, som afstak bemærkelsesværdigt
fra de øvrige faglige organisationers faner på den tid.
Den blev i 1903 skænket foreningen af en kreds af damer, som hørte
til foreningens passive medlemmer. Hesteskoen symboliserede ifølge
Marie Christensen lykke, da det er lykke for kvinden at søge det huslige arbejde,
og det er netop dette, tjenestepigerne udfører. Svalerne er budbringere for
foreningen udover landet. Løvetandsblomsten som tidligere var blevet nedtrampet
og ringeagtet, bliver nu beundret ganske som tjenestepigestanden.
Den 20.-21. juli 1904 bliver tjenestepigernes initiativ til landsforbundet
“De samvirkende danske Tjenestepigeforeninger”, som i starten bestod af 4
afdelinger, nemlig i København, Ålborg, Århus og Odense.
8

Den trykte tekst af indkaldelsen
På årsmødet den 5.-6. juli 1914 skifter foreningen navn til
Husassistenternes Forbund og fra 1. oktober 1946 kommer navnet til at lyde
på Husligt Arbejder Forbund efter at en urafstemning blandt medlemmerne
havde vedtaget dette med omkring 75 procent af de afgivne stemmer. ■
9

Frem mod nutiden
I forhold til DKA undergår HAF’s medlemsskare i det 20.-århundrede den
største forandring fra privat ansatte tjenestepiger til offentligt ansatte husmoderafløsere
videre til hjemmehjælpere og køkken-, rengørings- og husassistenter
på institutioner m.v., mens DKA hele vejen igennem århundredet fastholder
sin oprindelige kommunale og amtskommunale tilknytning
Både DKA og HAF bliver dermed tjenere og serviceudøvere i det offentlige
velfærdssamfund, som nu folder sig ud for fuld styrke efter 2. verdenskrigs
slutning.
Begge organisationer vokser eksplosivt medlemsmæssigt som følge af
velfærdssamfundets udbygning.
Resultatet bliver senere samtidig den sammensmeltning af DKA og HAF,
som for 10 år siden førte til dannelsen af FOA – Forbundet af Offentligt
Ansatte.
■
10

En hilsen fra en nuværende til de forhenværende
Af Dennis Kristensen
Forbundsformand
Det er gennem fortiden man lærer at forstå nutiden.
Det gælder også det faglige arbejde.
Den indsats, som husassistenten, kabellodderen og sprøjteføreren gjorde i slutningen
af forrige og begyndelsen af sidste århundrede som datidens pionerer, var ikke
nogen selvfølge.
De påtog sig en opgave, som set med nutidens øjne var næsten uløselig. De lagde
grunden til den faglige organisation, som i dag udgør Forbundet af Offentligt
Ansatte – FOA. Det bør vi være dem dybt taknemmelige for.
De gik forrest i kampen for det velfærdssamfund, som de dybest set mere fornemmede
end forstod, i et samfund som dengang byggede på så store klassemodsætninger,
som vi andre til gengæld kan have svært ved at føle og forstå.
De var alle 3 stærke personligheder og store individualister, som hele tiden bevarede
en glødende tro på deres sag.
Det fortæller nogle af de dokumenter og arkivalier, personlige breve m.v., som vises
i FOA’s lille jubilæumsudstilling lidt om. Meget af det er fra tiden omkring forrige
århundredeskifte og stammer i visse tilfælde direkte fra stifternes egen hånd.
På den måde bliver historien pludselig levende og nærværende.
Det er nu 10 år siden, FOA blev dannet på basis af DKA og HAF. Der er sket meget
også i de sidste 10 år, men forinden har der i knap 100 år fundet en kamp og
opbygning sted, som er fundamentet for vores nuværende faglige fællesskab.
Vi skal være stolte over, hvad vore forgængere gjorde, men vi skal samtidig selv vide
at bruge nutiden som afsæt for den måde, som vi vil forme fremtiden på.
Det skylder vi vore forgængere og deres historie, hvis vi selv vil skrive ny historie.
Forbundet af
Offentligt Ansatte
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Tlf.: 33 43 46 00
www.foa.dk