FOA-Jubi 2003 d 8/3

applikationer.foa.dk

FOA-Jubi 2003 d 8/3

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE

Pionererne


De første formænd

Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det

nystiftede “Københavns kommunale Arbejderforbund”.

Sprøjtefører Carl Petersen er formand for det reorganiserede “Københavns

kommunale Arbejderforbund” fra 16. juni 1901 og til 19. maj 1915, da han

vinder formandsposten på den 1. ordinære kongres med 17 stemmer, mens

kabellodder A. Jensen kun fik 12 stemmer.

Husassistent Marie Christensen er formand for “Københavns

Tjenestepigeforening” fra 15. november 1899 dernæst formand for “De samvirkende

danske tjenestepigeforeninger” fra 1904, indtil hun går af på kongressen

i 1926 som formand for “Husassistenternes Forbund”.

2


Lidt om historien bag FOA

FOA – Forbundet af Offentligt Ansatte – stiftedes den 17. december 1992 på

en fælles kongres i København efter at DKA’s og HAF’s kongresser i oktober

måned samme år havde godkendt en sammenlægning af de 2 forbund. En

urafstemning blandt de 2 forbunds medlemmer havde ligeledes godkendt

sammenlægningen med et stort flertal. Det nye forbund – FOA – så dagens

lys den 1. januar 1993.

Forud for denne sammenlægning var gået et forgæves forsøg i 70’erne, som

endte med at HAF’s kongres i 1979 sagde nej til en sammenlægning med

DKA, mens DKA’s kongres allerede dengang stemte ja til en sammenlægning.

Med dannelsen af FOA fik LO – og Danmark – sit 3. største fagforbund med

omkring 200.000 medlemmer, hvoraf størsteparten var beskæftigede indenfor

den offentlige sektor. Omkring 88 procent af medlemmerne var og er kvinder.

Omkring halvdelen af medlemmerne arbejder indenfor social- og sundhedsområdet.

FOA er opdelt i 4 sektorer: Social- og Sundhedssektoren, Pædagogisk sektor,

Køkken- og Rengøringssektoren og Teknik- og Servicesektoren.


3


Københavns Kommunale Arbejderforenings optagelse i DsF.

Den allerførste tid

Det er ikke tilfældigt, at FOA og begge de to oprindelige

forbunds rødder har sit udspring i København.

Københavns kommune var datidens største kommunale

arbejdsplads, hvor man både beskæftigede faglærte og ufaglærte.

I Københavnsområdet tjente ligeledes langt de fleste

tjenestepiger i private hjem – borgerskabets hjem, selvom

der også på landet var mange tjenestepiger fæstede på herregårde,

gårde og på præstegårde.

København var samtidig arnestedet for en række øvrige

faglige organisationer, som havde set dagens lys flere år forinden,

og som sammen med det opvoksende socialdemokratiske

parti satte sit præg på den faglige og politiske

scene.

De samvirkende Fagforbund – DsF – som var datidens

navn for LO, blev således stiftet i 1898 af de forbund, som

fandtes blandt alle de privatansattes faglige organisationer.

Allerede den 24. juli 1901 indmeldtes “Københavns

Kommunale Arbejderforbund” i DsF, mens man skal helt

hen til den 9. august 1918, førend “Husassistenternes

Forbund” bliver medlem af DsF.

Forinden var der dog sket en række ting.


4


De kommunale arbejdere

og funktionærer

Der eksisterede allerede før 1898 flere faglige foreninger, som organiserede

blandt andet de kommunalt ansatte, men der var ingen samlet fælles organisation

for de kommunalt ansatte.

Derfor tog Københavns kommunale Kedel- og Maskinpasserforening initiativ

til at indkalde samtlige kommunale funktionærer og arbejdere til et fælles

møde den 4. december 1898 i Lille Kannikestræde 5, hvor værtshuset

Kalkebaljen lå. Målet var en sammenslutning af kommunens arbejdere. I

første omgang lykkedes det ikke.

Allerede dengang slog modsætninger mellem Dansk Arbejdsmandsforbund

– D.A.F. – og det, der senere skulle blive til Københavns Kommunal

Arbejderforening og siden DKA ud i lys lue. D.A.F. krævede, at enhver skulle

stå som medlem indenfor sit fag, mens de ikke-faglærte skulle stå som medlemmer

af D.A.F.

Alligevel fortsatte en række kommunalt ansatte deres bestræbelser på at

samle sig i et fælles forbund, og den 19.februar 1899 blev der igen indkaldt til

møde i Kalkebaljen. I spidsen for initiativet stod kabellodder A. Jensen. På

mødet blev nedsat et lovudvalg. På baggrund af dettes arbejde blev der igen

indkaldt til generalforsamling i Kalkebaljen den 19. marts 1899, hvor kabellodder

A. Jensen blev valgt som foreningens første formand.

Annoncen der indkalder til stiftelsen af

Københavns Kommunale Arbejderforening

i 1898.

5


Sprøjtefører Carl

Petersens brev til

Socialdemokraten

vedrørende

reorganiseringen af

Københavns Kommunale

Arbejderforening.

I starten bestod foreningen af 47 medlemmer. Af kabellodder A. Jensen eget

lovsæt fra 1899 fremgår det at disse fordelte sig på følgende områder:

Ladegårdens Funktionærer, Vestre Fængsels Funktionærer, Vandpåfylderne,

Hospitalsfunktionærer, Nattevægterfunktionærer og Lysstationens

Funktionærer. Senere kom der flere til og disse skulle meget hurtigt formere

sig til regulære afdelinger under foreningen.

Efter dannelsen optog man både funktionærer og arbejdere i skøn forening.

Dette gav hurtigt anledning til store stridigheder med en række andre forbund

– især D.A.F. men også andre forbund følte sig trådt for nær.

I slutningen af 1900 enedes så repræsentanter for Københavns kommunale

Arbejderforening, Belysningsvæsenets Bestillingsmands Organisation og

Brandfolkenes Organisation om at søge mod en sammenslutning, som kunne

forene alle kommunens arbejdere og funktionærer i et stort fælles forbund.

Efter et omfattende forudgående udvalgsarbejde blev der indkaldt til en stiftende

kongres i den reorganiserede Københavns Kommunale

Arbejderforening den 15.-16. juli 1901. I kongressen deltog 35 delegerede

med stemmeret. På kongressen vedtog man bl.a. de nye love, som indebar at

de faste lønarbejdere – d.v.s. arbejdsmænd – ikke kunne optages som medlemmer.

Ved afstemningen om formandsposten valgtes sprøjtefører Carl Petersen til

formand i et kampvalg med kabellodder A. Jensen. Det var bl.a. udtryk for, at

med de nye medlemsorganisationer under det fælles tag, var magtforholdene i

foreningen tippet.

6


Marie Christensens indkaldelse til stiftelsesmødet, som førte

til dannelsen af Københavns Tjenestepige Forening.

Beslutningen om at udelukke de faste lønarbejdere

førte efterfølgende til mange års stridigheder, idet en

række af disse medlemmer valgte at videreføre den tidligere

organisation. De nægtede ligeledes at udlevere den

gamle organisations ejendele til det reorganiserede forbund.

Således blev den første fane først overdraget til den reorganiserede

forening i 1917.

I 1907 får foreningen sin første afdeling i provinsen, nemlig i

Roskilde, men først på kongressen i 1920 udvider forbundet sit

område til at omfatte hele landet under navnet Dansk Kommunal

Arbejderforbund. Siden blev der meget senere påhæftet betegnelsen

Forbundet for Offentlige Ansatte.


7


Første håndskrevne dagsorden

til den første generalforsamling

i Tjenestepigernes Forening

27.april 1900.

Tjenestepigerne

Næsten samtidig med at de kommunalt ansatte søger sammen udsendte en

tjenestepige ved navn Marie Christensen en opfordring til alle de københavnske

tjenestepiger om at møde op den 15. november 1899 i Gothersgade 49

for at danne en tjenestepige-forening.

Hun havde selv bekostet og fået trykt 200 indbydelser, som hun havde delt

ud over hele byen og håbede nu på et stort fremmøde.

Der kom 32 den aften. 24 af de fremmødte meldte sig ind.

Marie Christensen blev samtidig valgt til foreningens første formand.

Blandt foreningens største mærkesager var en afskaffelse af Tyendeloven og

Skudsmålsbogen.

Foreningen fik desuden meget hurtigt en fane, som afstak bemærkelsesværdigt

fra de øvrige faglige organisationers faner på den tid.

Den blev i 1903 skænket foreningen af en kreds af damer, som hørte

til foreningens passive medlemmer. Hesteskoen symboliserede ifølge

Marie Christensen lykke, da det er lykke for kvinden at søge det huslige arbejde,

og det er netop dette, tjenestepigerne udfører. Svalerne er budbringere for

foreningen udover landet. Løvetandsblomsten som tidligere var blevet nedtrampet

og ringeagtet, bliver nu beundret ganske som tjenestepigestanden.

Den 20.-21. juli 1904 bliver tjenestepigernes initiativ til landsforbundet

“De samvirkende danske Tjenestepigeforeninger”, som i starten bestod af 4

afdelinger, nemlig i København, Ålborg, Århus og Odense.

8


Den trykte tekst af indkaldelsen

På årsmødet den 5.-6. juli 1914 skifter foreningen navn til

Husassistenternes Forbund og fra 1. oktober 1946 kommer navnet til at lyde

på Husligt Arbejder Forbund efter at en urafstemning blandt medlemmerne

havde vedtaget dette med omkring 75 procent af de afgivne stemmer. ■

9


Frem mod nutiden

I forhold til DKA undergår HAF’s medlemsskare i det 20.-århundrede den

største forandring fra privat ansatte tjenestepiger til offentligt ansatte husmoderafløsere

videre til hjemmehjælpere og køkken-, rengørings- og husassistenter

på institutioner m.v., mens DKA hele vejen igennem århundredet fastholder

sin oprindelige kommunale og amtskommunale tilknytning

Både DKA og HAF bliver dermed tjenere og serviceudøvere i det offentlige

velfærdssamfund, som nu folder sig ud for fuld styrke efter 2. verdenskrigs

slutning.

Begge organisationer vokser eksplosivt medlemsmæssigt som følge af

velfærdssamfundets udbygning.

Resultatet bliver senere samtidig den sammensmeltning af DKA og HAF,

som for 10 år siden førte til dannelsen af FOA – Forbundet af Offentligt

Ansatte.


10


En hilsen fra en nuværende til de forhenværende

Af Dennis Kristensen

Forbundsformand

Det er gennem fortiden man lærer at forstå nutiden.

Det gælder også det faglige arbejde.

Den indsats, som husassistenten, kabellodderen og sprøjteføreren gjorde i slutningen

af forrige og begyndelsen af sidste århundrede som datidens pionerer, var ikke

nogen selvfølge.

De påtog sig en opgave, som set med nutidens øjne var næsten uløselig. De lagde

grunden til den faglige organisation, som i dag udgør Forbundet af Offentligt

Ansatte – FOA. Det bør vi være dem dybt taknemmelige for.

De gik forrest i kampen for det velfærdssamfund, som de dybest set mere fornemmede

end forstod, i et samfund som dengang byggede på så store klassemodsætninger,

som vi andre til gengæld kan have svært ved at føle og forstå.

De var alle 3 stærke personligheder og store individualister, som hele tiden bevarede

en glødende tro på deres sag.

Det fortæller nogle af de dokumenter og arkivalier, personlige breve m.v., som vises

i FOA’s lille jubilæumsudstilling lidt om. Meget af det er fra tiden omkring forrige

århundredeskifte og stammer i visse tilfælde direkte fra stifternes egen hånd.

På den måde bliver historien pludselig levende og nærværende.

Det er nu 10 år siden, FOA blev dannet på basis af DKA og HAF. Der er sket meget

også i de sidste 10 år, men forinden har der i knap 100 år fundet en kamp og

opbygning sted, som er fundamentet for vores nuværende faglige fællesskab.

Vi skal være stolte over, hvad vore forgængere gjorde, men vi skal samtidig selv vide

at bruge nutiden som afsæt for den måde, som vi vil forme fremtiden på.

Det skylder vi vore forgængere og deres historie, hvis vi selv vil skrive ny historie.

Forbundet af

Offentligt Ansatte

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Tlf.: 33 43 46 00

www.foa.dk

More magazines by this user
Similar magazines