[pdf] 4. Inklusions - Ergoterapeutforeningen

etf.dk

[pdf] 4. Inklusions - Ergoterapeutforeningen

Forord

Dette bachelorprojekt omhandler, grunde til at borgere med reumatoid artrit opgiver at

anvende flere af deres køkkenhjælpemidler. Vi håber, at dette projekt er med til at skabe

interesse og ny viden indenfor hjælpemiddelområdet.

Vi vil gerne takke de personer, der har bidraget til udarbejdelsen af dette projekt, og en særlig

tak til Gigtforeningen og de medvirkende borgere med reumatoid artrit.

Der er i projektet anvendt referencesystemet Harvard.

Helle Vinther Johansen

Karina Ivalo Kleist

Laila Kate Davidsen

Tenna Kuhn

Theresa Marie Moore Højer


Resumé

Denne undersøgelse er udarbejdet med henblik på, at afdække hvilke faktorer borgere med

reumatoid artrit oplever, har betydning for, at de opgiver at anvende flere af deres køkkenhjælpemidler.

Formålet er, at belyse hvilke områder bevilligende terapeuter bør være opmærksomme

på.

Undersøgelsen er kvalitativ og baseret på fem semistrukturerede interview, analyseret med

inspiration i Steiner Kvales udlægning af meningskondensering, meningskategorisering og

meningsfortolkning. Som teoretisk referenceramme benyttes Gap-modellen samt den

ergoterapeutiske begrebs-model: Modellen for Menneskelig Aktivitet.

Det konkluderes at der er manglende brugerinvolvering og instruktion under anskaffelse af

hjælpemidlerne. Derudover foretages der ikke en opfølgning efter udlevering af hjælpemidlerne.

Nogle borgere finder andre aktiviteter mere værdifulde end køkkenaktiviteter, og

ægtefæller varetager i flere tilfælde disse. Andre føler, at de mister deres identitet, når de

bruger hjælpemidlerne, og endelig har mange et hjælpemiddel, der ikke længere passer til

dem. Disse faktorer er medvirkende til, at brugen af køkkenhjælpemidler opgives.


Abstract

In this study we aim to identify which factors citizens with rheumatoid arthritis experience

and what determine their choice to discontinue using their assistive devices for the kitchen.

The aim of our study is to highlight which areas occupational therapists should be aware of.

Our study is qualitative and based on five semi-structured interviews and analyzed with

inspiration from Steiner Kvale’s interpretation of meaning condensation, meaning

categorization and meaning interpretation. As theoretical reference we use the Gap-model and

the occupational therapeutic concept model: Model of Human Occupation.

We reached the conclusion that there is a lack of user involvement and user instruction prior

to the provision of the assistive devices. Furthermore, no follow-up is given after the

provision of the assistive devices. Some people find other activities more valuable than

kitchen activities, and in several cases spouses perform these activities. Others feel that they

lose their identity when they use assistive devices, and finally, many assistive devises no

longer suits the individual. These factors have contributed to the non-use of assistive devices

for the kitchen.


Indholdsfortegnelse

1 Indledning............................................................................................................................ 1

2 Problembaggrund ................................................................................................................ 2

2.1 Andre undersøgelser ............................................................................................................... 3

2.2 Borgere med reumatoid artrit ................................................................................................. 4

2.3 Ergoterapeutisk relevans ........................................................................................................ 5

3 Problemformulering ............................................................................................................ 7

3.1 Begrebsafklaring ...................................................................................................................... 7

3.2 Formål ..................................................................................................................................... 7

4 Teori .................................................................................................................................... 8

4.1 Bevilling af og opfølgning på hjælpemidler ............................................................................. 8

4.2 Modellen for menneskelig aktivitet ........................................................................................ 9

4.2.1 Mennesket....................................................................................................................... 9

4.2.2 Omgivelser..................................................................................................................... 11

4.3 Gap-model ............................................................................................................................. 12

5 Metode ............................................................................................................................... 13

5.1 Litteratursøgning ................................................................................................................... 13

5.2 Kvalitativ metode .................................................................................................................. 13

5.3 Videnskabsteoretisk tilgang .................................................................................................. 14

5.3.1 Fænomenologi............................................................................................................... 14

5.3.2 Hermeneutik.................................................................................................................. 14

5.4 Design for indsamling af empiri ............................................................................................ 15

5.4.1 Valg af informanter ....................................................................................................... 15

5.4.2 Kontakt til informanter .................................................................................................. 15

5.4.3 Interview ....................................................................................................................... 16

5.4.4 Udarbejdelse af interviewguide .................................................................................... 17

5.4.5 Interviewsituationen ..................................................................................................... 17

5.4.6 Transskribering .............................................................................................................. 19

5.5 Etiske overvejelser ................................................................................................................ 19

5.6 Analysemetode ..................................................................................................................... 20

5.7 Reliabilitet og validitet .......................................................................................................... 22

5.8 Reliabilitet ............................................................................................................................. 22

5.9 Validitet ................................................................................................................................. 22


6 Analyse .............................................................................................................................. 24

6.1.1 Anskaffelse af hjælpemidler .......................................................................................... 24

6.1.2 Opfølgning ..................................................................................................................... 26

6.1.3 Identitet ......................................................................................................................... 28

6.1.4 Prioritering af aktiviteter ............................................................................................... 30

6.1.5 Hjælpemidlet erstattes med en nemmere løsning ....................................................... 31

6.1.6 Hjælp af andre mennesker ............................................................................................ 32

6.1.7 Hjælpemidlet passer ikke til informanten ..................................................................... 33

6.1.8 Hjælpemidlets design .................................................................................................... 35

7 Konklusion ........................................................................................................................ 36

8 Diskussion ......................................................................................................................... 37

8.1 Teori ...................................................................................................................................... 37

8.2 Metode .................................................................................................................................. 37

8.3 Analyse .................................................................................................................................. 38

8.4 Resultater .............................................................................................................................. 38

9 Perspektivering .................................................................................................................. 40

10 Forfatterliste .................................................................................................................. 42

11 Referenceliste ................................................................................................................ 44

12 Bilagsoversigt ................................................................................................................ 46


Indledning

1 Indledning

Vores interesse for dette felt tog afsæt i nogle undersøgelser om hjælpemidler, der viste, at

hjælpemidler generelt bruges, men at en stor procentdel af køkkenhjælpemidler ikke bliver

anvendt af borgere med diagnoserne apopleksi og gigt. Idet hjælpemidler er fremstillet med

det formål at afhjælpe en aktivitetsproblematik og dermed muliggøre aktivitet undrer det os,

at disse borgere ikke anvender en stor del af deres køkkenhjælpemidler. Selvom køkkenhjælpemidler

kun udgør en lille del af de samlede udgifter på hjælpemiddelområdet, kan det

koste mange menneskelige ressourcer, hvis borgeren ikke får løst sin aktivitetsproblematik. Vi

finder det derfor relevant, at undersøge den manglende anvendelse af køkkenhjælpemidler for

at kunne bidrage med viden, til hvordan dette kan reduceres eller helt undgås i fremtiden.

1


Problembaggrund

2 Problembaggrund

Den danske lovgivning sikrer, at borgere med funktionsnedsættelser og andre handicap er

sikret den hjælp, de har behov for. Ifølge bekendtgørelsen af lov om social service § 112 kan

der gives støtte til hjælpemidler, når borgeren og hjælpemidlet opfylder visse krav

(Velfærdministeriet 2008).

§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemme eller

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

(Velfærdministeriet 2008).

Denne lovgivning gør det muligt for alle danskere med en varig funktionsnedsættelse at få

deres hjælpemidler betalt af det offentlige. På denne måde undgås det, at det f.eks. kun er de

økonomisk velstillede, som kan anskaffe sig de hjælpemidler de har brug for. Den danske

lovgivning adskiller sig fra bl.a. den amerikanske, hvor handicappede ofte selv må sørge for,

at anskaffe og betale de hjælpemidler de mener at have brug for, eller få dem betalt af

forsikringsselskaberne. De er derfor ikke vejledt om deres indkøb af kyndige fagpersoner som

f.eks. en ergoterapeut. Dette betyder bl.a., at der i amerikanske undersøgelser ses en tendens

til at der står rigtig mange hjælpemidler hos borgerne, som de ikke bruger (Breinholdt 2005, s.

10), (Kjærgaard 2007, s. 11). Dette betyder, at de amerikanske undersøgelsers resultater ikke

umiddelbart kan sammenlignes med danske forhold.

I det danske samfund vil folk gerne kunne klare sig selv mest muligt (Danneskiold-Samsøe,

Lund & Avlund 2005, s. 377), hvilket lovgivningen omkring bevilling af hjælpemidler kan

være medvirkende til. Den danske lovgivning udspringer af FN´s “standardregler om lige

muligheder for handicappede”. Lovgivningen har fokus på behovet for at tilpasse og ændre

aktiviteterne og omgivelserne i samfundet samt tilgodese behovet for støtte til det enkelte

menneske (Jensen et al. 2004, s. 31).

Der findes mange forskellige definitioner på et hjælpemiddel, vi har valgt at tage udgangspunkt

i bekendtgørelse nr. 19 af 11/01/2005 om ydelser af hjælpemidler og forbrugsgoder

efter servicelovens § 1 stk. 2, der definerer et hjælpemiddel således: ”Hjælpemidler omfatter

produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk

2


Problembaggrund

funktionsnedsættelse.” (Socialministeriet 2005). Det er relevant for denne undersøgelse at

have en definition af hjælpemidler at arbejde ud fra, idet vi på denne måde bliver bevidste om,

hvilke egenskaber hjælpemidler har. Altså er en genstand et hjælpemiddel i kraft af, at den

kan afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

2.1 Andre undersøgelser

Under informationssøgningen til denne undersøgelse er der fundet en række artikler, der viser,

at de fleste hjælpemidler bliver anvendt, samt at der generelt er tilfredshed med selve hjælpemidlet

(Thyberg et al. 2004, s. 415), (Vinkel Sørensen 2003, s. 30), (Dijcks et al. 2006, s.

100), (Sørensen et al. 2003, s. 45). Alligevel viser nogle af de ovennævnte undersøgelser, at

det særligt er køkkenhjælpemidler og hjælpemidler til spisning, der ikke bliver anvendt og

heller ikke returneret til kommunen (Vinkel Sørensen 2003, s. 33), (Sørensen et al. 2003, s.

45), (Dijcks et al. 2006, s. 100). Undersøgelsen ”Tilfredshed med tekniske hjælpemidler”

viser f.eks. at 41 % af hjælpemidlerne til spisning og madlavning ikke bliver brugt (Vinkel

Sørensen 2003, s. 33). En anden undersøgelse ”Stroke rehabilitation: assistive technology

devices and environmental modifications following primary rehabilitation in hospital – a

therapeutic perspective” viser, at 46 % af køkkenhjælpemidlerne ikke bliver brugt (Sørensen

et al. 2003, s. 44).

De to undersøgelser omhandler apopleksipatienter og deres hjælpemidler, og har begge

fundet, at mange køkkenhjælpemidler ikke bliver brugt. Undersøgelsen ”Stroke rehabilitation:

assistive technology devices and environmental modifications following primary rehabilitation

in hospital – a therapeutic perspective” har endvidere undersøgt grunde til, hvorfor

hjælpemidlerne ikke bliver brugt. Hjælpemidlerne bliver bl.a. ikke brugt, fordi patientens

funktionsniveau enten er bedret eller forringet, at de har en familie eller en hjælper, som

udfører aktiviteterne for dem. Nogle af patienterne har fundet alternative måder at udføre

aktiviteterne på, andre har glemt hvordan hjælpemidlet skal bruges eller mener aldrig at have

lært at bruge det, desuden ses stigmatisering ved brug af hjælpemidlet som en væsentlig

faktor for ikke at bruge det (Sørensen et al. 2003, s. 47). Undersøgelsen ”Tilfredshed med

tekniske hjælpemidler” har ikke undersøgt årsagerne til, at hjælpemidlerne ikke bliver brugt,

men angiver en række antagelser herom. Her kan nævnes, at køkkenhjælpemidler og

hjælpemidler til spisning bliver nedprioriteret, da det at opnå uafhængighed vedrørende

mobilitet, kan være vigtigere for borgerne, da de herigennem kan opretholde et socialt

netværk også udenfor hjemmet. Patienter kan have en rask ægtefælle, som overtager

3


Problembaggrund

opgaverne i huset, desuden er det i dag muligt at købe færdigretter. Hjælpemidlet kan være

kompliceret at anvende, være grimt eller ligge dårligt i hånden. Endvidere kan patienten have

ændret sit syn på hvilke aktiviteter, der er vigtige at kunne udføre selvstændigt. Og endelig

antages det, at en årsag til at køkkenhjælpemidler ikke bliver brugt, kan være en manglende

brugerinvolvering ved tildelingen af dette, eller at borgeren og terapeuten ikke er enige om

behovet for hjælpemidlet (Vinkel Sørensen 2003, s. 33).

Det undrer os, at det lige netop er hjælpemidler til madlavning og spisning, der ikke bliver

brugt, da dette er en naturlig del af hverdagen. Alle hjælpemidlerne burde blive brugt for at få

mest mulig nytte af de midler, der bruges til at indkøbe disse.

2.2 Borgere med reumatoid artrit

Personer med gigt er en diagnosegruppe, som ofte får bevilget mange småhjælpemidler til

køkkenet (Brandt 2004, s. 27). Umiddelbart er gigt en bred betegnelse, idet der er flere

forskellige typer af gigtsygdomme. Den gigtsygdom der har vores interesse, er reumatoid

artrit (RA) også kaldet leddegigt, hvor hænderne næsten altid bliver ramt (Danneskiold-

Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 524). Netop det at sygdommen ofte rammer hænderne,

finder vi interessant, i og med at hænderne fungerer som et vigtigt redskab, når personer skal

udføre hverdagsaktiviteter i køkkenet.

I Danmark er der ca. 50.000 personer, som har sygdommen RA, dette tal stiger med ca. 5000

hvert år (Hansen, Holck). RA er en kronisk inflammatorisk sygdom, med et forløb der er

præget af gode og dårlige perioder, oftest rammes kroppens led symmetrisk (Danneskiold-

Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 520). I de ramte led opstår der en betændelsesproces (Bech

et al. 2002, s. 47), der ofte fører til smerte og ødemdannelse i de berørte led, hvilket medfører

mindsket bevægelighed i leddene (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 517). En

følge af det at være ramt i hænderne er bl.a. nedsat muskelstyrke over hånd- og fingerled

(Bech et al. 2002, s. 166), hvilket kan betyde at udførelsen af aktiviteter i bl.a. køkkenet

vanskeliggøres. Tre fjerdedele af de personer som lider af RA har et progredierende forløb,

der forårsager nedsat fysisk funktionsevne (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s.

520), hertil kan hjælpemidler bruges som kompensation (Danneskiold-Samsøe, Lund &

Avlund 2005, s. 377). Hjælpemidlerne skal hjælpe borgere med RA til at udføre de daglige

aktiviteter på en sådan måde, at leddene beskyttes mest muligt (Danneskiold-Samsøe, Lund &

Avlund 2005, s. 553). Borgere med RA har ofte nedsat kraft og bevægelighed samt smerter og

4


Problembaggrund

træthed, hvilket påvirker borgerens aktivitetsformåen og dermed også dennes dagligdag

(Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 551).

Det er for mange vigtigt, at kunne klare sig længst muligt på egen hånd og uden brug af

hjælpemidler. Men det er vigtigt, at borgere med RA anvender hjælpemidler for at mindske

og undgå bl.a. smerter og fejlstillinger (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 377).

En undersøgelse viser, at mennesker med et langsomt progredierende sygdomsforløb har

tendens til at afvise hjælpemidler, der kompenserer for de fysiske handicap (Wessels et al.

2003, s. 233). Dette er tankevækkende og interessant, i og med at knap tre fjerde dele af alle

der er ramt af RA, enten har et hurtigt eller langsomt progredierende sygdomsforløb

(Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 520).

Som allerede beskrevet er det oftest køkkenhjælpemidler, der ikke bliver brugt.

Køkkenhjælpemidler kan bl.a. være vinklede køkkenknive, bestik med fortykkede greb, låg

åbnere og non-slip, en del af disse kan efterhånden købes hos almindelige isenkræmmere

(Bech et al. 2002, s. 167). Når hjælpemidler således kan købes i almindelig handel, følger der

ingen terapeutisk instruktion med, til hvordan de bruges. Dette kan være en årsag til, at

køkkenhjælpemidlerne ikke bliver brugt, sådan som det påvises i amerikanske undersøgelser

(Breinholdt 2005, s. 10). Det er dog vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem borger og

ergoterapeut, da de på denne måde i fællesskab kan afprøve og vurdere hjælpemidlernes

egnethed til at løse borgerens aktivitetsproblematikker (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund

2005, s. 378).

Ved en kronisk progredierende sygdom som RA bl.a. kan være, vil aktivitetsproblematikkerne

ændre sig over tid, hvormed også borgerens behov for hjælpemidler ændres. I disse tilfælde er

hjælpemiddeludvælgelsesprocessen vigtig, for at undgå at hjælpemidlerne ikke bliver brugt

(Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 378).

2.3 Ergoterapeutisk relevans

Indenfor hjælpemiddelområdet er det primært ergoterapeuter, der er beskæftiget (Borg, Runge

& Tjørnov 2003, s. 461), dette afspejler sig også i, at 2 ud af 3 ergoterapeuter i Danmark

arbejder med hjælpemidler (Bindslev, Andersen 2008, s. 4). Hvis der er en uoverensstemmelse

mellem omgivelsernes krav og borgerens forudsætninger, vil det give borgeren

nogle problematikker i sin aktivitetsudførelse. Disse problematikker kan mindskes ved at

5


Problembaggrund

forbedre borgerens forudsætninger, tilpasse omgivelserne eller en kombination af disse.

Borgeren kan forbedre sine forudsætninger gennem træning, og omgivelserne kan tilpasses

ved at give borgeren et hjælpemiddel (Jensen et al. 2004, s. 22).

Idet madlavning og spisning indgår som en naturlig del af hverdagen, finder vi det ergoterapeutisk

relevant, at undersøge hvorfor næsten halvdelen af borgernes køkkenhjælpemidler

ikke bliver anvendt. Vi vælger at undersøge diagnosegruppen med RA, fordi denne gruppe

generelt har mange køkkenhjælpemidler, der ikke bliver brugt.

6


Problemformuleringen

3 Problemformulering

Hvilke faktorer oplever borgere med reumatoid artrit, har betydning for, at de opgiver at

anvende flere af deres køkkenhjælpemidler?

3.1 Begrebsafklaring

Faktorer:

Borgere med reumatoid artrit:

Grunde til at borgerne ikke benytter deres

køkkenhjælpemidler.

Borgerne med diagnosen reumatoid artrit.

Køkkenhjælpemidler:

En genstand, der kan afhjælpe en fysisk funktionsnedsættelse,

til brug ved tilberedning og spisning af mad samt

oprydning og rengøring herefter.

3.2 Formål

Formålet med at stille dette spørgsmål er, at få en større forståelse af hvorfor borgere med RA

opgiver, at anvende flere af deres køkkenhjælpemidler og om dette udgør en

aktivitetsproblematik for dem.

Vi finder det relevant at undersøge dette emne, fordi det kan bidrage til, at bevilligende

terapeuter bliver mere oplyste om, hvilke områder de bør være opmærksomme på, for at

undgå at borgere opgiver at anvende deres hjælpemidler. På denne måde kan vi også forbedre

forholdene for borgere med RA.

7


Teori

4 Teori

I følgende afsnit vil vi præsentere den teori, vi har valgt at benytte som referenceramme, både

til udarbejdelse af temaer til interviewguide (bilag 1) og til den efterfølgende analyse.

4.1 Bevilling af og opfølgning på hjælpemidler

Bevillingsprocessen består af mange dele. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at tilbyde

rådgivning om valg af hjælpemidler samt instruktion i brugen af dem (Velfærdministeriet

2008, § 10, stk. 4), endelig bør der finde en opfølgning og evaluering sted (Jensen et al. 2004,

s. 29). Hjælpemidler bevilliges for, at borgeren får muligheden for at føre en så normal og

selvstændig tilværelse som muligt helst uafhængig af andres hjælp (Socialministeriet 2006, s.

6). Hvis hjælpemidlerne skal blive en integreret del af borgerens hverdag, er det afgørende, at

borgeren selv er med i bevillingsprocessen (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s.

378). Endvidere bør der være et ligeværdigt samarbejde mellem terapeuten og borgeren

(Bindslev, Andersen 2008, s. 23), således at hjælpemidlet ikke ender med at blive lagt væk. I

nogle tilfælde kan dette udgøre et problem, idet en del borgere opgiver at være en del af

processen, fordi deres viden på området er begrænset, og de accepterer blot den løsning, som

andre præsenterer dem for (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 378). Borgeren bør

have mulighed for at afprøve hjælpemidlet i de daglige omgivelser, hvor hjælpemidlet senere

skal indgå (Borg, Runge & Tjørnov 2003, s. 464), men det er ofte på sygehuset, at behovet for

hjælpemidler klarlægges (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005, s. 379). Der er i den

pågældende kommune udarbejdet en skriftlig aftale med Regionen om, at det er sygehusets

ansvar at klarlægge patientens behov for hjælpemidler under indlæggelsen (Aalborg

Kommune og Region Nordjylland 2008, s. 42).

Ifølge de nationale ergoterapifaglige retningslinjer anbefales det, at der i forbindelse med

hjælpemiddelformidling bør være en standardiseret opfølgning (Bindslev, Andersen 2008, s.

24). Det er oftest af stor betydning, at der er opfølgning på de bevilligede hjælpemidler, da

dette kan sikre, at det er det rigtige hjælpemiddel, der er blevet bevilliget. Ligeledes giver det

mulighed for, at undersøge om det er nødvendigt at instruere borgeren yderligere i brugen af

hjælpemidlet. Ydermere kan det, gennem en opfølgning, afklares om borgerens funktionsevne

er ændret, således at hjælpemidlet ikke længere er egnet (Socialministeriet 2006, s. 17). Kun

8


Teori

få ergoterapeuter afsætter tid til opfølgning, fordi der ikke er fokus på effekt og nytte (Jensen

et al. 2004, s. 27).

Der skelnes lovgivningsmæssigt mellem hjælpemidler og forbrugsgoder. Hvis hjælpemidlet

normalt indgår i sædvanligt indbo, defineres det som et forbrugsgode. For forbrugsgoder

gælder der at hvis udgiften til dette er under 500 kroner, kan der ikke ydes hjælp

(Velfærdministeriet 2008, §113).

4.2 Modellen for menneskelig aktivitet

Vi anvender den ergoterapeutiske begrebsmodel: modellen for menneskelig aktivitet

(MOHO), der er udarbejdet af ergoterapeuten Gary Kielhofner. Vi har valgt denne model, for

at kunne beskrive de faktorer, der er gældende for menneskets motivation for at beskæftige

sig med bestemte aktiviteter og omgivelsernes påvirkning på hvordan og om aktiviteten

udføres (Kielhofner 2006, s. 13). Modellen er den eneste, der ser motivation for aktivitet, som

noget grundlæggende for at mennesket vil beskæftige sig med aktiviteten. Endvidere finder vi

det relevant at benytte modellen, fordi den har et holistisk menneskesyn og fremhæver roller

og vaner som en del af det hele menneske (Kielhofner 2004, s. 162). MOHO har et dynamisk

perspektiv, hvilket afspejler sig i, at menneskets aktivitet påvirkes af samspillet mellem

omgivelserne og mennesket (Kielhofner 2006, s. 39). Vi har udvalgt nedenstående begreber

fra MOHO, da vi finder disse relevante for denne undersøgelse.

4.2.1 Mennesket

Mennesket er et dynamisk system, der består af tre subsystemer: vilje-, vane- og udøvelsessubsystemet

(Kielhofner 2004, s. 151). I MOHO ses motivation som værende en del af det

mentale område, men idet modellen er holistisk, vil det fysiske og mentale område være

integrerede enheder i det hele menneske. Det er således vigtigt, at betragte begge disse

områder når der ønskes en forklaring på et fænomen, da de to områder kan påvirke hinanden.

Eksempelvis kan den mængde af fysisk energi, som mennesket bruger i en given aktivitet

påvirkes af motivationen for netop denne aktivitet, motivationen kan mindskes ved

funktionsnedsættelser (Kielhofner 2006, s. 14).

Idet vi ønsker at undersøge borgere med RA´s motivation for at udøve aktiviteter med brug af

køkkenhjælpemidler, vil vi inddrage viljesubsystemet, der betegner menneskets motivation

for den givne aktivitet (Kielhofner 2006, s. 14). Mennesket har et biologisk behov for at

9


Teori

handle og være aktivt. Det at mennesket er i stand til at handle og er bevidst herom, er

grundlaget for motivation og lyst til at udføre aktiviteter (Kielhofner 2006, s. 14). Menneskets

egne tanker og følelser omkring aktiviteten er ligeledes grundlæggende elementer, for om

mennesket motiveres for at udøve aktiviteten. Mennesket vil gerne føle sig kompetent til at

udøve en aktivitet og samtidig tænke, at det kan betale sig at beskæftige sig med den givne

aktivitet. Ligeledes vil mennesket gerne føle en vis form for tilfredsstillelse ved at udøve

aktiviteten. Disse tanker og følelser giver individet en erfaring omkring den pågældende

aktivitet, og denne erfaring er med til at præge de fremtidige valg af aktiviteter (Kielhofner

2006, s. 15), idet nogle aktiviteter tiltaler individet mere end andre aktiviteter, på denne måde

skabes en interesse (Kielhofner 2006, s. 56).

Menneskets værdier består af, hvad det finder vigtigt og meningsfuldt at gøre, dette afspejler

også den kultur, mennesket lever i (Kielhofner 2006, s. 53). Når mennesket ikke er i stand til

at gøre noget der er værdifuldt for det, som det førhen kunne, kan det føre til en følelse af

mindreværd og manglende selvrespekt, eller forkastelse af gamle værdier (Kielhofner 2006, s.

55). Vi finder det relevant at belyse borgeren med RA´s værdier, for at se om de tillægger det

værdi at udføre køkkenaktiviteter, hvor hjælpemidler indgår. Endvidere ønsker vi viden om

borgerens bevidsthed om egen evne til at udøve en aktivitet, og inddrager derfor begrebet

handleevne. Handleevne er menneskets bevidsthed om egne kompetencer og dets oplevelse af

egen effektivitet (Kielhofner 2006, s.48). En funktionshæmning kan betyde, at mennesket

ikke længere har de samme kompetencer som tidligere, og det dermed ikke længere er muligt

at udføre de aktiviteter, det tidligere har kunnet. Dette gør, at menneskets handleevne er

præget af frygt for at opleve nederlag og en følelse af ikke at kunne slå til (Kielhofner 2004, s.

153).

Vanedannelse er en proces, hvori mennesket ordner sine aktiviteter i rutiner og mønstre

(Kielhofner 2006, s. 14). Disse er stabile og tilbagevendende, men udføres ikke nødvendigvis

på samme måde hver gang. Vanedannelse er styret af menneskets vaner og roller (Kielhofner

2006, S. 67). Vaner er bestemte måder at gøre tingene på, når disse udføres gentagne gange

bliver de automatiserede (Kielhofner 2006, s. 68). Roller er den måde, mennesket agerer på i

forskellige sammenhænge, det samme menneske har flere forskellige roller f.eks. ægtefælle

eller husmoder. Menneskets roller er tilpasset en bestemt identitet og afhænger af, hvad

personen selv fortolker, at rollen er, samt hvad omgivelserne tillægger rollen (Kielhofner

10


Teori

2006, s. 76). En funktionsnedsættelse kan gøre, at mennesket ikke længere kan udfylde sin

rolle eller bliver nødt til at tilpasse måden rollen udføres på i forhold til menneskets egne og

omgivelsernes forventninger (Kielhofner 2006, s. 79). Disse forventninger reduceres i det

øjeblik menneskets ikke længere er raskt (Kielhofner 2006, s. 81).

4.2.2 Omgivelser

Omgivelser består både af fysiske og sociale dimensioner, hvori mennesket handler. Disse

påvirker, hvilken aktivitet mennesket udfører, og måden den udføres på (Kielhofner 2006, s.

105). Omgivelserne kan give støtte og muligheder til mennesket og dermed fremme

aktivitetsudøvelsen, samtidig kan omgivelserne stille krav og begrænsninger, hvilket hæmmer

aktivitetsudøvelsen (Kielhofner 2006, s. 109).

De fysiske omgivelser kan opdeles i rum og objekter, disse kan begge være naturligt

forekommende eller konstruerede af mennesket. Rum f.eks. køkkener kan være med til at

hæmme eller fremme aktivitetsudøvelsen i form af dets indretning og størrelse. Objekter er

ting mennesket interagerer med, og som indvirker på, hvad mennesket bruger dem til

(Kielhofner 2006, s. 109). Ligeledes kan objektet afspejle hvem mennesket er (Kielhofner

2006, s. 111). Objekter kan være hjælpemidler, der har til formål at være en fremmende faktor

i omgivelserne, idet hjælpemidler kan hjælpe personer med funktionsnedsættelser til at

kompensere for deres handicap. Hjælpemidlerne kan blive et symbol for denne

funktionsnedsættelse og afhængighed, hvilket kan bevirke, at nogle ikke ønsker at benytte

deres hjælpemiddel (Kielhofner 2006, s. 112).

Mennesket udøver oftest sine aktiviteter sammen med andre mennesker, disse andre udgør

menneskets sociale omgivelser. Mennesket og de sociale omgivelser påvirker hinanden

indbyrdes (Kielhofner 2006, s. 114). De sociale omgivelser stiller krav, der afspejles af

kulturen, til individets rolle (Kielhofner 2006, s. 105). Det giver samtidig den enkelte

mulighed for at udøve sin rolle i gruppe og dermed styrke sit gruppetilhørsforhold (Kielhofner

2004, s. 151).

11


Teori

4.3 Gap-model

Gap-modellens fokus er de aktivitetsproblematikker, borgeren oplever, når dennes omgivelser

kræver mere, end den pågældende har forudsætninger for at kunne udføre (Jensen et al. 2004,

s. 21). Som figur 1 illustrerer:

Som det fremgår af figur 1, opstår der et gab, når borgerens forudsætninger ikke kan honorere

de krav omgivelserne stiller, og dermed opstår en aktivitetsproblematik. Ved at forbedre

borgerens forudsætninger eller tilpasse omgivelsernes krav, kan personens aktivitetsproblematikker

løses. Hjælpemidler kan i den forbindelse fungere som vigtige elementer i

forhold til at reducere omgivelsernes krav og dermed gabet (Jensen et al. 2004, s. 22).

Figur 1

12


Metode

5 Metode

Følgende afsnit omhandler en beskrivelse af og en begrundelse for vores valg i forhold til

indsamling af empiri. Afsnittet indeholder litteratursøgning, valg af metode, bearbejdelse af

denne samt etiske overvejelser herom.

5.1 Litteratursøgning

I dette afsnit beskrives fremgangsmåden under litteratursøgningen. For at strukturere vores

informationssøgning udarbejdede vi en SCVUA-guide (Bilag 2) med søgeordene

”hjælpemidler” og ”ubrugt”. Vi anvendte følgende databaser: SCVUBA, bibliotek.dk, Amed,

Cinahl og Pubmed. I de databaser der havde en ordbog til rådighed, indtastede vi vores

søgeord, for at finde frem til det synonym den pågældende database benyttede som emneord.

De søgeord der ikke kunne findes synonymer for i databasernes ordbøger, fandt vi synonymer

for og søgte derefter på disse som fritekst.

Kombinationen af de to søgeord ”hjælpemidler” og ”ubrugt” førte samlet til 23 artikler hvorpå

vi læste abstrakts. Dog havde nogle af databaserne kun få eller slet ingen resultater ved

kombinationen. Vi gennemgik derfor titlerne, for de artikler der var fremkommet ved blot at

søge på ”hjælpemidler”. Ud af disse valgte vi seks artikler, som vi fandt relevante i forhold til

vores interessefelt, og foretog kritisk litteraturlæsning på en af disse (bilag 3).

5.2 Kvalitativ metode

Vi valgte, at benytte kvalitativ metode til at besvare vores problemformulering, idet metoden

er god til at belyse menneskers subjektive synspunkter. Der gives mulighed for at

informanterne, gennem egne ord, kan udtrykke, hvad de føler og oplever, samt hvorledes de

handler (Kvale 2005, s. 43).

Vi indsamlede empiri gennem interview og fulgte de syv stadier i en interviewundersøgelse

som Steinar Kvale beskriver. Først formuleres formålet med undersøgelsen og det beskrives

hvad der skal undersøges. Dernæst planlægges det hvordan undersøgelsen skal foretages. Der

udarbejdes en interviewguide og foretages, på baggrund af denne, flere interview. Følgende

transskriberes interviewene og analyseres i forhold til undersøgelsens formål. Dernæst

vurderes undersøgelsens reliabilitet og validitet, og endelig udformes undersøgelsens

resultater samt metode skriftligt (Kvale 2005, s. 95).

13


Metode

Gennem den kvalitative metode kunne vi indsamle data således, at resultaterne ikke angives i

tal men derimod i tekst (Kvale 2005, s. 43).

Det er atypisk, at der er mange deltagere i en kvalitativ undersøgelse, da dette kan betyde, at

der ikke er ressourcer til at lave dybdegående fortolkninger af de store datamængder der

derved fremkommer (Kvale 2005, s. 108). Der lægges i kvalitative undersøgelser mere vægt

på kvaliteten af interviewene end på kvantiteten (Kvale 2005, s. 110).

5.3 Videnskabsteoretisk tilgang

Vi har valgt at tage udgangspunkt i både fænomenologi og hermeneutik, da vores problemformulering

lægger op til dette. Fænomenologisk idet vi er interesseret i borgere med RA’s

oplevelse af hvilke faktorer, der har betydning for, at de opgiver anvendelsen af deres

køkkenhjælpemidler. Hermeneutiske fordi vi igennem vores forforståelse, ønsker at

undersøge borgeren med RA’s udsagn. Derfor beskrives fænomenologi og hermeneutik i det

nedenstående.

5.3.1 Fænomenologi

Fænomenologi er læren om bevidsthedsfænomenerne (Birkler 2006, s. 103). Det vil sige, det

beskriver, hvordan det enkelte menneske oplever verden, og at det grundlæggende i

fænomenologi er, at virkeligheden er, som det enkelte menneske opfatter den. Idet mennesker

er forskellige, oplever de også verden forskelligt (Birkler 2006, s. 105). I denne undersøgelse

kommer fænomenologien til udtryk ved, at vi ønsker en forståelse af, hvordan informanterne

oplever deres verden, inden vi begynder at fortolke denne.

5.3.2 Hermeneutik

Ifølge Jacob Birkler er hermeneutik læren om forståelse eller fortolkningskunst (Birkler 2006,

s. 95). Det handler om at mennesket, til enhver tid fortolker den verden det lever i, altså

skaber en dybere mening og forståelse af et fænomen (Birkler 2006, s. 97).

I hermeneutikken har man nøglebegrebet forforståelse, denne forforståelse kan enten

afkræftes eller bekræftes og derigennem opnås en ny forståelse (Birkler 2006, s. 96).

Forståelsen er en cirkulær proces; den hermeneutiske cirkel. Denne består af delforståelse og

helhedsforståelse, for at kunne forstå helheden er det nødvendigt at forstå delene samtidig, er

det for at forstå delene nødvendigt at forstå helheden (Birkler 2006, s. 98).

14


Metode

I denne undersøgelse udtrykkes hermeneutikken, ved at vi bruger vores forforståelse til at

udarbejde interviewguide samt opnå en dybere mening og forståelse af det sagte gennem

fortolkning.

5.4 Design for indsamling af empiri

Følgende afsnit omhandler de kriterier, vi har opstillet for at kunne deltage i vores

undersøgelse, hvordan vi etablerede kontakt til de adspurgte borgere, vores tanker omkring

selve interviewsituationen og hvordan vi valgte at transskribere.

5.4.1 Valg af informanter

Vi valgte udelukkende at inddrage borgere med diagnosen reumatoid artrit. Dette valg foretog

vi for at opnå en homogen gruppe som, vi formodede, havde mere ensartede aktivitetsproblematikker.

Det særlige ved borgere med RA, som beskrevet i problembaggrunden, er at

sygdommen almindeligvis rammer hænderne, (Danneskiold-Samsøe, Lund & Avlund 2005)

og dermed påvirker borgerens udøvelse af bl.a. aktiviteter i køkkenet, hvor hænderne oftest er

et vigtigt redskab. Vi havde en formodning om, at borgeren efter tre måneder havde haft tid til

at afprøve hjælpemidlerne og afklare om de passede til deres behov. Vores antagelse blev

underbygget af en artikel, der viste, at der var den højeste anvendelsesprocent, indenfor de

første tre måneder efter borgeren havde fået et hjælpemiddel, derefter faldt anvendelsesprocenten

og forblev stabil (Dijcks et al. 2006, s. 100).

Kriterier for deltagelse

Vi opstillede følgende kriterier for at deltage i undersøgelsen:

• Have leddegigt (reumatoid artrit)

• Have en eller flere køkkenhjælpemidler du ikke bruger

• Have haft disse hjælpemidler i minimum 3 måneder

5.4.2 Kontakt til informanter

Vi kontaktede gigtforeningen for derigennem at finde vores informanter. Vi kunne

herigennem komme i kontakt med et forum af borgere med RA. Derudover ville et

samarbejde med Gigtforeningen fremstå som en mere professionel tilgang, og vi formodede at

15


Metode

dette ville bidrage til en større interesse for vores undersøgelse. Vi kontaktede formanden for

den lokale afdeling af Gigtforeningen via e-mail, og han formidlede videre kontakt til

foreningens IT-afdeling. Vi aftalte med IT-afdelingen, at vi skulle udforme et brev (bilag 4)

hvori vi beskrev; vores mål med projektet, at vi søgte interviewpersoner, samt kontaktdata i

form at telefonnumre og e-mailadresse. På denne måde kunne vi skabe en direkte kontakt til

informanterne. I brevet præsenterede vi desuden os selv, hvordan vi ville interviewe og

efterfølgende ville behandle de indsamlede data. Vi gjorde opmærksom på at informanterne

ville være anonyme, samt at de indhentede optagelser fra interviewene ville være fortrolige,

og at de ville blive destrueret efter undersøgelsens afslutning. IT-afdelingen var behjælpelig

med at e-maile brevet til medlemmerne i et nyhedsbrev og samtidig lægge det på

Gigtforeningens hjemmeside (bilag 5). Efter ønske fra Gigtforeningen informerede vi dem

løbende om vores undersøgelse, via e-mail.

Efterfølgende blev vi kontaktet af borgere med RA. Pr. mail kontaktede vi alle der havde

meldt sig til at deltage, vi takkede for deres interesse og forklarede, at hvis der blev for mange

som tilmeldte sig, blev vi nødt til at trække lod om, hvem der skulle deltage i undersøgelsen.

Desuden informerede vi om, at de ville blive kontaktet telefonisk mandag d. 13. oktober 2008

om hvorvidt de var med i undersøgelsen, samt aftale et tidspunkt for interview (bilag 6). Vi

valgte bevidst, at den person der ringede til informanten var den person, som senere skulle

interviewe. Dette håbede vi ville skabe en form for tryghed imellem informanten og

intervieweren. Ved denne samtale blev informanterne desuden informeret om, at de ville

modtage et brev, der bekræftede aftalen (bilag 7), samt at brevet ville indeholde en

samtykkeerklæring (bilag 8) som skulle underskrives. Umiddelbart efter telefonsamtalen

udsendte vi brevet, hvor vi igen oplyste vores kontaktinformationer i tilfælde af, at

informanterne havde spørgsmål angående undersøgelsen, interviewet eller blev nødt til at

flytte aftalen.

5.4.3 Interview

Vi valgte, at udføre semistrukturerede forskningsinterview, hvilket gav mulighed, for at vi

kunne stille yderligere spørgsmål, til de svar informanterne gav os, samt ændre på spørgsmålenes

rækkefølge hvis det føltes mere naturligt i selve interviewsamtalen (Kvale 2005, s.

129). Vores hensigt var at forstå informanternes livsverden ud fra deres eget perspektiv, for

senere at kunne fortolke betydningen af disse (Kvale 2005, s. 19). Interviewformen gav

16


Metode

mulighed for at informanterne kunne svare frit og komme ind på uventede emner (Kvale

2005, s. 41). Vi valgte at informanterne skulle interviewes individuelt, idet vi ønskede

informationer om individets personlige erfaringer og oplevelse af dét ikke at bruge sine

hjælpemidler. Vores informanter var alle borgere med RA, og vi havde ingen viden om i hvor

svær grad. Vi fandt, at et individuelt interview ville være bedst egnet, idet udpræget træthed

ofte er en følge af RA, og ved denne interviewform havde borgeren selv mulighed for at sige

fra, hvis vedkommende havde brug for en pause. Desuden havde vi en formodning om, at

informanterne havde forskellige hjælpemidler, og derfor fortalte ud fra forskellige grundlag.

5.4.4 Udarbejdelse af interviewguide

Inspireret af Kvale havde vi på forhånd udarbejdet en interviewguide (bilag 1). Da kvalitative

forskningsinterview er temaorienterede (Kvale 2005, s. 42), opbyggede vi guiden omkring

temaer, og under hvert tema havde vi udarbejdet en række forslag til spørgsmål. Både temaer

og spørgsmål var udarbejdet med inspiration i bl.a. begreber fra MOHO. Vi opbyggede

interviewguiden efter følgende temaer: omgivelser, motivation, mennesket og endelig

inddragede vi et fjerde tema som et supplement: bevilling. Vores spørgsmål var bevidst

formuleret i et let forståeligt dagligdagssprog, og vi tilstræbte at minimere brugen af

ergoterapeutiske fagtermer. Ifølge Kvale ville dette kunne resultere i, at informanterne

svarede mere spontant og frit (Kvale 2005, s. 134f).

Vi besluttede på forhånd, at vi om nødvendigt ville revurdere interviewguiden efter hvert

interview, for på denne måde at kunne forbedre forståeligheden af spørgsmålene. Efter det

første interview foretog vi enkelte formuleringsændringer for at lette forståelsen.

5.4.5 Interviewsituationen

For at besvare vores problemformulering, fandt vi det relevant at interviewe fem informanter.

Vi valgte dette antal, da vi mente, dette var fyldestgørende i forhold til at give et nuanceret

billede af forskellige oplevelser, erfaringer og meninger omkring det ikke at anvende sine

køkkenhjælpemidler. Samtidig sikrede vi, at vi havde ressourcer til at bearbejde data, hvilket

ville sikre kvaliteten. Ifølge Kvale indeholder en kvalitativ interviewundersøgelse oftest fra

fem til 25 informanter (Kvale 2005, s. 109).

Vi valgte at anvende diktafon under alle interviewene, idet det gav os mulighed for at holde

fokus på interviewets emner og selve samtalen. Svagheden ved at benytte diktafon var, at det

17


Metode

visuelle aspekt manglede, det gav ikke mulighed for at opleve informantens kropssprog og

mimik. Vi valgte at supplere lydoptagelsen ved at tage billeder af de hjælpemidler,

informanterne ikke brugte, for at resten af gruppen kunne få en bedre forståelse af hvilke

hjælpemidler der omtaltes på lydoptagelsen.

Under alle interviewene havde vi på forhånd besluttet, at der skulle være en primær og en

sekundær interviewer. Den primære interviewer skulle styre samtalen med informanten, den

sekundære interviewer havde ansvar for diktafonen, at overholde tiden samt sikre at alle

spørgsmål i interviewguiden var blevet besvaret fyldestgørende. Det skulle være den samme

primære interviewer og den samme sekundære interviewer der interviewer alle informanterne.

Dette besluttede vi på baggrund af at intervieweren, først og fremmest lærer at interviewe

gennem egne erfaringer (Kvale 2005, s. 151). Det at interviewet var åbent og fleksibelt

stillede store krav til interviewerens færdigheder (Kvale 2005, s. 92), for samtidig med at

samtalen skulle føles naturlig, måtte intervieweren sørge for, at samtalen kom omkring alle

temaer i interviewguiden samt at fokus ikke mistedes. Mange beslutninger skulle således

tages midt under interviewsamtalen. Idet vi havde valgt, at intervieweren skulle være den

samme under alle interviewene, undgik vi at resultaterne blev påvirket af interviewernes

forskellige forhåndsviden om interviewemnet (Kvale 2005, s. 45). Idet vi havde den samme

interviewer, opnåede vi, at denne fik en viden som forøgedes efter hvert interview, og

spørgsmålene måtte derfor givetvis kunne stilles bedre for hver gang.

Inden hvert enkelt interview valgte vi, at give en kort præsentation af vores projekts

problemformulering, interviewets varighed og information om arbejdsfordelingen mellem de

to der var ude for at lave interviewet (bilag 9), således som Kvale anbefaler det (Kvale 2005,

s. 132). Dette for at skabe et overblik for borgeren om hvad der skulle ske, og dermed

medvirke til at borgeren følte sig i trygge rammer. Ifølge Kvale vil disse trygge omgivelser

gøre informanten afslappet i forhold til, at kunne være åben omkring sine følelser og

oplevelser (Kvale 2005, s. 130). Vi forsøgte endvidere at understøtte en tryg stemning ved at

lade interviewet foregå i informantens eget hjem.

Samtykkeerklæringen blev for god ordens skyld gennemgået og underskrevet inden interviewets

start. Vi bad derefter informanterne om, at finde de hjælpemidler frem de ikke brugte.

Vi havde en formodning om, at dette ville hjælpe informanten med at huske hvad det var, der

var årsag til, at det enkelte hjælpemiddel ikke blev brugt. Desuden ville det være lettere for

18


Metode

informanten at forklare og demonstrere hjælpemidlet og det ville hjælpe intervieweren med at

få et billede af, hvilke hjælpemidler samtalen omhandlede.

Vi var opmærksomme på, at vi under interviewet, kunne skabe en god kontakt til informanten

ved at lytte opmærksomt og vise forståelse, interesse og respekt for det sagte (Kvale 2005, s.

132).

5.4.6 Transskribering

Vi transskriberede lydoptagelsen for at skabe et overblik, og samtidig forberede materialet til

vores senere analyse. Vi vedlagde det transskriberede materiale i en cd-rom (Bilag 10). Vi

tilstræbte at være fænomenologiske, idet vi valgte, at transskribere interviewene ordret. Vi

undlod pauser, ”øh” og lignede, fordi vi i forhold til vores problemformulering kun var

interesserede i det sagte. Samtidig valgte vi, at transskribere det der var relevant i forhold til

vores undersøgelse, hvilket betød at vi undlod at transskribere samtaler om kaffe, vejret og

lignende. Vi udarbejdede retningslinjer for transskriberingen (bilag 11), hvilket gjorde at vi

højnede kvaliteten af transskriptionen (Kvale 2005, s. 164). Vi fandt inspiration til vores

retningslinjer i danskstandard for udskrifter og registrering af talesprog (Anonym 1992). De

øvrige gruppemedlemmer som ikke interviewede, skulle transskribere, idet disse havde bedre

forudsætninger for ikke at tolke under transskriberingen, da de ikke var påvirkede af

oplevelsen af interviewsituationen. For at forbedre kvaliteten af transskriptionen yderligere,

afsluttede vi dette stadie med at interviewerne lyttede lydoptagelsen igennem og samtidig

læste korrektur på transskriptionen.

5.5 Etiske overvejelser

I følgende afsnit redegøres for de etiske overvejelser, vi havde under udarbejdelsen af denne

undersøgelse. Vi indhentede skriftligt samtykke fra informanterne, samtykkeerklæringen

udsendte vi inden interviewet fandt sted, for at informanterne havde mulighed for at læse den

grundigt igennem og evt. stille spørgsmål inden de skrev under. Samtykkeerklæringen oplyste

bl.a. informanterne om, at de kunne få tilsendt transskriberingen og godkende indholdet, hvis

de ønskede det. Alle interview blev indledt med en introduktion, hvor informanterne blev

oplyst om, at vi ville anonymisere dem i undersøgelsen, at vi brugte diktafon under

interviewet, samt at optagelsen herfra ville blive slettet efter endt transskribering. Disse

19


Metode

oplysninger var informanterne også flere gange gjort opmærksomme på tidligere. Endvidere

oplyste vi informanterne om interviewernes arbejdsfordeling under interviewet.

Vi anonymiserede alle navne på både informanter, ægtefæller og andre der nævntes i

interviewene, samt bynavne og firmanavne på køkkenredskaber, hjælpemiddelfirmaer og

butikskæder.

5.6 Analysemetode

I det følgende beskrives den analysemetode, vi anvendte. Vores metode var inspireret af

Kvales meningskondensering, meningskategorisering og meningsfortolkning.

Kvales udlægning af meningskondensering består af fem trin. Det første trin består i at læse

transskriberingerne igennem, andet trin er at finde sekvenser i transskriberingen, der

betydningsmæssigt hænger sammen: de naturlige betydningsenheder. Det tredje trin består i at

beskrive de naturlige betydningsenheder så enkelt og fordomsfrit som muligt, så der dannes

kondenseringer. I fjerde trin vurderes de naturlige betydningsenheders relevans i forhold til

undersøgelsens formål. I det femte trin bliver de væsentlige kondenseringer sammenskrevet til

et deskriptivt udsagn (Kvale 2005, s. 192).

Vi benyttede trin et, to og tre af Kvales kondensering, idet vi fandt disse relevante, for det vi

gerne ville undersøge. I det første trin læste vi transskriberingerne grundigt igennem, for at

opnå en helhedsforståelse af det sagte. I andet trin udvalgte vi de naturlige betydningsenheder

i transskriberingerne, som vi fandt relevante i forhold til vores problemformulering. Her fandt

vi alle hver især naturlige betydningsenheder, som vi individuelt fandt relevante, og

efterfølgende diskuteredes det i gruppen om de naturlige betydningsenheder havde relevans.

For at overskueliggøre det materiale vi skulle arbejde videre med, dannede vi kondenseringer

ud fra de naturlige betydningsenheder (bilag 12). Dette gjorde vi opdelt i to grupper, hvor vi

bagefter gennemgik kondenseringerne i hele gruppen, for at sikre at vi forholdt os til

informanternes udsagn uden at fortolke. På denne måde tilstræbte vi at arbejde

fænomenologisk, idet sekvenserne omformuleredes så tæt op af det sagte som muligt. Under

hele meningskondenseringen benyttede vi Kvales fjerde trin, da vi løbende i processen

vurderede om empirien var relevant i forhold til vores problemformulering.

20


Metode

Vi benyttede dernæst Kvales meningskategorisering. Ifølge denne kan interviewene kodes

efter indhold eller teoriramme (Kvale 2005, s. 190). Vi grupperede meningskondenseringerne

efter indhold, for derefter at sætte en fælles benævnelse på, der udgjorde vores kategorier. Vi

tilstræbte at være fænomenologiske, da vi kategoriserede ud fra informanterne udsagn. For at

give en visuel forståelse af vores fremgangsmåde har vi udarbejdet figur 2.

Kondenseringer

Grupperede

meningskondenseringer

Kategorier

Bevilling

Selv anskaffet

Besværligt selv at skulle købe

Reservedele

Anskaffelse af

hjælpemidler

Opfølgning

Opfølgning

Vil ikke være anderledes

Hvad tænker andre

Nederlag

Identitet

kondenseringer

Prioritering

Prioritering af

aktiviteter

Andet redskab

Køb af andre varer

Hjælpemidlet

erstattes med en

nemmere løsning

Hjælp af andre

Ægtefælle

Hjælp af andre

mennesker

Figur 2

Udseende

Udformning

Rengøring

Besværligt at finde frem

Hjælpemidlets

design

21


Metode

Af figur 2 fremgår det at kondenseringerne bliver inddelt i grupper. Disse grupper navngives

efter kondenseringernes indhold, som illustreres i figuren i den midterste kolonne kaldet

grupperede meningskondenseringer. Som det fremgår af figuren samles disse i kategorierne

som ses i højre kolonne.

Endvidere fortolkede vi informanternes udsagn ud fra vores teoretiske referenceramme, her

tog vi udgangspunkt i Kvales definition af meningsfortolkning. Denne går ud på at analysere

teksten til noget der ikke umiddelbart fremtræder i informanternes udsagn (Kvale 2005, s.

199). I denne proces var vi hermeneutiske, idet vi ønskede en dybere forståelse af hvad

informanter oplevede, som en gældende faktor for, at de ikke bruger deres køkkenhjælpemidler.

5.7 Reliabilitet og validitet

I følgende afsnit vil vi beskrive, hvad vi gør for at højne validiteten og reliabiliteten i vores

undersøgelse.

5.8 Reliabilitet

Reliabilitet handler om, at en undersøgelse skal beskrives så detaljeret som muligt så det på

denne måde sikres, at andre kan udføre samme undersøgelse og dermed opnå samme

resultater (Kvale 2005, s. 231). Det kan dog være svært at gennemgive en kvalitativ

undersøgelse, fordi der er en unik situation mellem intervieweren og informanten (Kvale

2005, s. 129). Gennem metoden søgte vi at gøre undersøgelsen reliabel, idet vi beskrev

hvordan vi stillede interviewspørgsmålene, hvordan vi foretog transskriberingen og hvilke

retningslinjer vi havde udarbejdet for dette. Endvidere gav vi en detaljeret og visuel

beskrivelse af analysemetoden. Gennem hele projektet har vi beskrevet fremgangsmåden

detaljeret, således at metoden fremgår tydeligt for læseren, og på denne måde opnås en

reliabel undersøgelse.

5.9 Validitet

Validitet er et udtryk for, om undersøgelsens metode har undersøgt formålet med

undersøgelsen. Hvilket vil sige, om metoden har været med til at besvare

problemformuleringen fyldestgørende (Kvale 2005, s. 233). I interviewsituationen søgte vi at

højne validiteten, idet vi spurgte ind til det sagte, for at være sikre på at vi forstod deres

22


Metode

udsagn korrekt. Samtidig har vi i undersøgelsens analyse inddraget citater, for at give læseren

et troværdigt og levende billede af vores empiri.

23


Konklusion

6 Analyse

I følgende afsnit beskrives kategorierne ud fra informanternes udsagn, disse kategorier

analyseres i forhold til, den i teoriafsnittet beskrevne, referenceramme.

Dette afsnit er delt ind efter følgende kategorier: Anskaffelse af hjælpemidler, opfølgning,

identitet, prioritering af aktiviteter, hjælpemidlet erstattes med nemmere løsning, hjælp af

andre mennesker, hjælpemidlet passer ikke til informanten og hjælpemidlets design.

6.1.1 Anskaffelse af hjælpemidler

Dette afsnit omhandler hvordan det foregik, da informanterne fik de køkkenhjælpemidler de

ikke længere anvendte. Afsnittet fortolkes ud fra teoriafsnittet bevilling af og opfølgning på

hjælpemidler samt begrebet roller fra MOHO.

Flere af informanterne har fået de køkkenhjælpemidler, de ikke længere anvender, bevilliget i

starten af deres sygdomsforløb. Under informanternes indlæggelse på reumatologiske

afdelinger var de i kontakt med ergoterapeuter, som havde egne meninger om, hvilke

hjælpemidler informanterne havde behov for at få bevilliget. En informant beskriver dette

således:

”Det var sådan noget hvor jeg bare altså når nogen sagde at det skal du da

også have. Så sagde jeg bare ja og amen. Og jeg tænkte det er nok rigtigt nok

når de siger det (…) Så mange ting skulle jeg egentlig først til at prøve af hen ad

vejen. Om det nu var noget jeg havde brug for.” (bilag 10, 5. interview s. 24).

Informanten oplevede dengang ergoterapeuten som en autoritetsperson, der vidste bedre end

informanten selv. Denne autoritetstro medførte, at informanten i den pågældende situation

accepterede at ansøgning om hjælpemidler ikke skete på hendes initiativ, hun havde indtaget

rollen som syg og optrådte passivt og føjeligt. Denne rolle som syg kan på sigt skabe

problemer for hende, idet hun har en kronisk sygdom. Hun fik heller ikke afprøvet

hjælpemidlerne, før hun havde fået dem bevilliget og kunne dermed ikke selvstændigt

vurdere, om det var noget, hun oplevede, hun havde brug for. Om samme sag fortæller hun:

”(…) Men det kan godt have haft en betydning for at det ikke er blevet så effektivt et

hjælpemiddel for mig. (…) Frem for at det havde været et samarbejde (…)” (bilag 10,

5.interview s. 34). Informanten har selv en oplevelse af, at bevillingsprocessen ville have

været mere vellykket, og at hun ville have fået større glæde af hjælpemidlet, hvis hun havde

24


Konklusion

været med i processen og haft et samarbejde med ergoterapeuten. Hun ved i dag, at rollen som

syg ikke er en rolle, hun kan påtage sig, idet hun er kronisk syg. Hun er derfor nødt til, på

trods af sin sygdom, at deltage aktivt i sin egen sagsbehandling af hvilket hjælpemiddel hun

skal have til afhjælpning af sin aktivitetsproblematik. Denne mangel på brugerinvolvering ses

hos de fleste af informanterne. En informant udtrykker vrede over det manglende samarbejde

med ergoterapeuten:

”Fordi det er også fint nok at være imødekommende og det er også fint nok det

der med at du ved jo meget om det så kan du ikke lige undersøge det. Nej det

kan jeg ikke lige undersøge fordi jeg har også tusind nogle andre ting jeg også

lige skal undersøge for folk hele tiden ikke. Fordi det er jo det samme alle ting

siger alle. Også socialrådgiveren siger det samme kan du så ikke lige undersøge

det. Nej fordi det er faktisk jer der har en uddannelse til det her ikke.” (bilag 10,

4. interview s. 24).

Informanten oplever, at ergoterapeuten lægger det fulde ansvar for at finde et passende

hjælpemiddel over på informanten, idet hun beder hende om selv at undersøge markedet for

hjælpemidler. Informanten kommer dermed til at mangle en faglig vejledning i, hvordan hun

kan løse sin aktivitetsproblematik. Ergoterapeuten bliver en hæmmende faktor, i stedet for at

være den tiltænkte fremmende faktor for aktivitetsudøvelse. Heller ikke her er der et

samarbejde mellem informanten og ergoterapeuten.

I de to ovennævnte citater ser vi to forskellige situationer, hvor der ikke er et samarbejde

mellem informant og ergoterapeut. I det ene tilfælde overtager ergoterapeuten styringen, og i

det andet tilfælde tillægges informanten det fulde ansvar. Dette manglende samarbejde

resulterer i, at formidlingen af hjælpemidler ikke er vellykket, og informanten ender med at

have hjælpemidler, der ikke bliver brugt.

Størstedelen af informanterne har oplevet at modtage deres køkkenhjælpemidler med posteller

fragtbil, hvor der ikke medfølger en instruktion i brugen af hjælpemidlet af en

ergoterapeut. I de tilfælde hvor informanterne ikke har været indlagt på sygehuset og fået en

instruktion der, får de derfor ikke en instruktion. En mangel på instruktion i brugen af et

hjælpemiddel kan også opstå ved, at informanten selv køber sit hjælpemiddel uden at

involvere en ergoterapeut i processen. Dette kan resultere i deciderede fejlkøb, herom

fortæller en informant: ”Men det er bare sådan irriterende at nu har jeg købt den fordi jeg

tænkte at nu kunne det godt lade sig gøre. Men det kan det altså ikke.” (bilag 10, 4. interview

s. 9). På denne måde stilles informanten i en situation, hvor aktivitetsproblematikken ikke

25


Konklusion

bliver løst, og de fejlindkøbte hjælpemidler ikke bliver brugt. Dermed kan det, at

informanterne selv køber deres hjælpemidler uden ergoterapeutisk vejledning betyde, at flere

hjælpemidler ikke bliver brugt.

En informant fortæller at hendes hjælpemiddel på et tidspunkt blev så slidt, at hun påtænkte at

købe et nyt. Hun henvendte sig derfor til et hjælpemiddelfirma, der gjorde hende opmærksom

på, at det var muligt at nøjes med at udskifte hjælpemidlets defekte del, hvorved hun igen

kunne få et funktionsdygtigt hjælpemiddel. Hun valgte denne løsning, idet hun herved kunne

spare penge. Det viste sig dog, at blive en dyr løsning, idet der ud over reservedelens pris kom

udgifter til porto, ekspeditionsgebyr og udgifter til betaling af girokort. Informanten finder det

irriterende med de ekstra udgifter for at få tilsendt reservedelen, og opgiver derfor at anvende

hjælpemidlet.

6.1.2 Opfølgning

Følgende afsnit om handler informanternes oplevelse af opfølgningen. Det er fortolket ud fra

teoriafsnittet: bevilling af og opfølgning på hjælpemidler, gap-modellen samt begreberne

handleevne og værdi fra MOHO.

Alle informanterne fortæller, at de ikke har modtaget et opfølgende besøg af en terapeut, efter

de har modtaget deres hjælpemidler. Nogle af informanterne giver udtryk for at have behov

for et sådant. En informant fortæller:

”Men sommetider kunne jeg godt bruge at ergoterapeuten hun kom ud til mig.

(…) Det var rart hvis hun var kommet en gang imellem, og sagt hvad har du af

problemer lige nu (…) Eller ringet og spurgt. (…) Det kunne faktisk være lidt

rart en gang i mellem. Jeg siger ikke det skal være en gang om ugen. Eller noget

måske en gang om året, men at man fik en snak om tingene.” (bilag 10, 2.

interview s. 20).

Informanten fortæller, at hun oplever, at hun har behov for, at der er en jævnlig opfølgning.

Dette hænger sammen med at hendes sygdom har gode og dårlige perioder, hvilket betyder at

hendes aktivitetsproblematikker ændres over tid. Dette behov for opfølgning gør sig også

gældende for andre af informanter. Hermed får de løbende mulighed for at få belyst og løst

deres aktivitetsproblematikker igennem f.eks. udskiftning eller vejledning i brugen af deres

hjælpemidler, således at disse kommer til at virke mest effektivt for dem.

26


Konklusion

En informant fortæller om et af de køkkenhjælpemidler hun ikke anvendte: ”Men jeg kan

bare ikke huske til hvad (…) Jeg ved slet ikke hvorfor jeg har fået den.” (bilag 10, 5. interview

s. 25). Den manglende opfølgning har for denne informant betydet, at hun har glemt, hvad

hjælpemidlet skal bruges til, og hvorfor hun egentlig har fået det.

I de tilfælde hvor sygdommen har forværret informantens fysiske formåen, vil den manglende

opfølgning betyde, at der igen opstår et gab mellem informantens fysiske formåen og en given

aktivitets krav hertil. Informanterne har et stort behov for at få lukket gabet, dette udtrykkes

ved, at de selv søger en opfølgning. De tager selv kontakt til en bevilligende terapeut og

sørger herigennem for en opfølgning på egen situation. En af informanterne ringede til en

bevilligende terapeut og fortalte, at et hjælpemiddel ikke virkede for informanten, samt at

denne selv via internettet havde fundet frem til et andet hjælpemiddel, som denne gerne ville

afprøve. Informanten modtog det nye hjælpemiddel med posten, men der kom ikke

efterfølgende en bevilligende terapeut hjem til informanten, for at se om dennes aktivitetsproblematik

blev løst med det nye hjælpemiddel. Flere af informanterne udviser således stor

bevidsthed om egen handleevne, idet de ved, at de ikke selvstændigt er i stand til at løse nogle

af deres aktivitetsproblematikker ved brug af køkkenhjælpemidlerne. Samtidig er de bevidste

om, at en bevilligende terapeut kan hjælpe dem, til at opnå det de gerne vil, hvilket de mener,

kunne ske hvis de fik en opfølgning.

En anden informant fortæller, at hun ikke har overskud til selv, at tage kontakt til en

bevilligende terapeut angående et køkkenhjælpemiddel der ikke fungerer for hende. Det gør,

at hun har en aktivitetsproblematik, som hun ikke selv magter at søge en opfølgning på. Hun

sætter det i forhold til et ønske om at anke et afslag på en ansøgning om en el-cykel. I dette

perspektiv er et køkkenhjælpemiddel af mindre betydning for informanten, da hendes tid og

kræfter er begrænsede. Informanten er bevidst om sin handleevne, idet hun ved, at hun ikke

har ressourcer til både at lave opfølgning og anke en anden sag sideløbende. Hun kender sine

egne værdier, idet hun vurderer, hvad der er mest værd at arbejde hen imod.

Ingen af informanterne har modtaget opfølgning, men flere af dem har udtrykt et behov for at

få opfølgning. Dette har betydning for, at informanterne har nogle hjælpemidler, som de ikke

benytter.

27


Konklusion

6.1.3 Identitet

Følgende afsnit omhandler, hvordan informanterne undlader at bruge deres hjælpemidler i et

forsøg på at bevare deres identitet. Dette afsnit er analyseret ud fra begreberne interesser,

roller, værdi og sociale omgivelser fra MOHO.

Flere af informanterne fortæller om, at de har lyst til at bruge deres hjælpemidler, men

samtidig føler sig påvirket af, hvad de tror andre mennesker tænker om dem, når de bruger

deres hjælpemidler. De sætter pris på, at deres hjem og herunder deres køkken fremstår på en

måde, hvor der bl.a. ikke står for mange ting fremme. Deres rolle som en der holder hjemmet,

så det ser pænt ud, føler de bliver ændret, når der kommer synlige hjælpemidler ind i

hjemmet. Dermed bliver der også rykket ved deres identitet. Det bliver synligt, at de er syge,

hvilket socialt set ikke er en prestigefuld rolle at have.

Således har en informant købt bestik, som ligner hendes gigtbestik, som hun bruger, når hun

får gæster. Hun vil kunne dække et bord med ens service til gæster. Dette eksempel viser hvor

stor en betydning, det kan have ikke at afvige fra gruppens normer. Informanten ønsker ikke

at være i en rolle, hvor hun skiller sig ud fra de andre ved at bruge gigtbestik, da det er

værdifuldt for hende at kunne dække et bord, hvor servicet er ens. Vi kan formode at denne

informant, såfremt hun ikke havde løst problematikken så kreativt, ville have undladt at bruge

sit hjælpemiddelbestik, når hun havde gæster. En anden informant udtrykker det således:

”Altså. Og jeg er jo heller ikke ked af at bruge mine hjælpemidler (…) så det

har ikke noget med at gøre at jeg er flov over det (…) det er det altså ikke (…)

men jeg synes alligevel det der hvis det hele det oser af det. Det ville jeg ikke

bryde mig om (…) det har også lidt med at gøre med at jeg vil ikke kaldes sølle

(…) Jeg er ikke min sygdom det er jeg altså ikke” (bilag 10, 1. interview s. 10)

Det at informanten ikke er ked af at bruge sine hjælpemidler viser, at hun tager imod den

hjælp som hjælpemidlerne yder hende, men samtidig bryder hun sig ikke om, at de er for

iøjnefaldende. Dette, sammen med at hun ikke vil kaldes sølle, samt at hun ikke vil

identificeres med sin sygdom, viser at hun har en frygt for at hendes sociale omgivelser vil

give hende netop denne bedømmelse, når de ser hende bruge hjælpemidlerne. Rollen som syg

og svag vil give hende en identitet, som hun ikke ønsker. Da informanten ikke ønsker, at

hjælpemidlet udstråler det at være et hjælpemiddel og dermed kunne være med til at give

hende denne uønskede identitet, bruger hun færre hjælpemidler end hun egentlig har behov

for, og dermed bliver nogle af dem ikke anvendt. Ligeledes udtrykker hun, at hun ikke bryder

28


Konklusion

sig om at hendes hjælpemidler er i øjnefaldne. Hun fortæller det på denne måde: ”(…) mit

hjem skal ikke ligne en handicapudstilling. Det bryder jeg mig ikke om.” (bilag 10, 1.

interview s. 9). Videre forklare hun at: ”i det øjeblik det ligner en sådan handicapudstilling så

synliggøre du også meget mere at du ikke er rask (…)” (bilag 10, 1. interview s. 9).

Informanterne foretrækker i mange tilfælde at bruge hjælpemidler til spisning der ligner det

normale bestik. I de tilfælde hvor hjælpemidlet alligevel er medbragt til sociale sammenhæng

på f.eks. en restaurant, fortæller en informant at hun skjuler sit hjælpemiddelbestik. Der er to

sider i denne sag gruppens forventninger til informanten og egne ønske om at leve op til disse

normer, for at vise sit tilhørsforhold til gruppen. De sociale barrierer er på denne måde

medvirkende til, at informanterne har svært ved at bruge deres hjælpemidler i de sociale

omgivelser. Endnu en informant siger:”(…) det at skulle indgå i en social sammenhæng ude i

det virkelige liv der kan det godt spille ind for om man har lyst til at have den her

med i tasken.” (bilag 10, 5. interview s. 35). Her giver informanten

udtryk for, at når hun er sammen med andre udenfor sit hjem, kan det påvirke hende, om hun

har lyst til at vise overfor andre, at hun er nødt til at bruge sit hjælpemiddel. Informanten giver

her udtryk for, at hun er opmærksom på sin egen rolle i de sociale omgivelser, hun optræder i.

Det er vigtigt, for informanten at fremstå som gruppen forventer det af hende for at vise sit

tilhørsforhold.

For en informant er det gældende, at hun ikke kan gennemføre aktiviteten og får derfor hjælp

af en anden, hun fortæller at:

”(…) hvis ikke jeg kan fuldføre det og jeg så skal give det fra mig og sige kan du

ikke lige tage over og gøre det for mig. (…) så holder man altså op hvis du

alligevel ikke kan gennemføre det. (…) fordi så er du nemlig mindet om at du

ikke er som du gerne vil være. Så nej. Det fremelsker jeg ikke ved mig selv det

der jeg skal have de der nederlag jeg ikke kan.” (bilag 10, 1. interview s. 20).

Informanten siger, at hvis hun ikke kan gennemføre en aktivitet hvor hun skal bruge

hjælpemidlet og en anden er nødt til at fuldføre aktiviteten for hende, bliver hun mindet om, at

hendes identitet er en anden, end den hun ønsker. Når hun bliver mindet om det, føler hun det

som et nederlag og så undlader hun at påbegynde aktiviteten. Informanten giver udtryk for

hendes interesse for køkkenaktiviteter er ophørt, fordi hun føler nederlag, når hun ikke kan

fuldføre dem. Det bunder i, at hun ikke kan leve op til, de krav hun stiller til sin egen rolle i

aktiviteten.

29


Konklusion

Informanterne føler en form for ambivalens ved at bruge hjælpemidlerne, da de både har nytte

af hjælpemidlerne, men også mister noget af deres identitet ved brugen af disse.

6.1.4 Prioritering af aktiviteter

Dette afsnit omhandler hvordan informanterne prioriterer deres aktiviteter, ud fra hvor mange

kræfter de bruger på dem og hvor betydningsfulde de er for dem. Afsnittet er fortolket ud fra

MOHO begreberne værdier, interesser og handleevne.

Flere informanter giver udtryk for at de hellere vil bruge deres kræfter på andre aktiviteter end

madlavning. En informant fortæller: ”Jeg føler ikke at jeg er ringe dårlig hvad udtryk I nu

fordi jeg ikke kan lave mad. Altså så bruger jeg mine kræfter på noget andet og så kan vi

hygge os bagefter” (bilag 10, 1. interview s. 15). Informanten er bevidst om sin handleevne,

idet hun kender sine begrænsninger og træffer nogle valg om, hvad hun vil og ikke vil bruge

sine kræfter til.

Generelt fravælger informanterne det, der belaster dem og tærer på deres energi, idet de ikke

bryder sig om at beskæftige sig med aktiviteter, hvor de ikke føler sig kompetente. Her

nævner informanterne blandt andet at lave mad, skære brød og åbne glas. Disse er alle

aktiviteter, der har med køkkenet at gøre, og de fravælges til fordel for andre aktiviteter, som

informanten nu tillægger større værdi. Som informanten i citatet gør opmærksom på,

prioriterer hun andre ting, for på den måde at have overskud til at hygge sig bagefter. Generelt

vælger informanterne at spare deres kræfter, til de aktiviteter de har interesse for. Det der

prioriteres er ofte aktiviteter, hvor de kan indgå i en social sammenhæng, hvilket bl.a. er

samvær med familie, motion og andre fritidsaktiviteter.

Interessen for at udøve forskellige aktiviteter ændrer sig naturligt livet igennem. Mange

informanter har fået deres hjælpemidler i starten af deres sygdom, og det er derfor muligt, at

de i dag af naturlige årsager har fået andre interesser samt værdier og derfor ønsker, at

beskæftige sig med andre aktiviteter end dem de engang fandt vigtige. Derudover kan

informanternes RA have betydning for, at de fravælger aktiviteter, de tidligere har behersket.

Nogle af informanterne finder det ikke længere vigtigt at lave mad, idet de ikke kan udføre

denne aktivitet effektivt, selvom de har et hjælpemiddel til formålet. Deres oplevelse af egen

handleevne påvirkes hermed i en negativ retning.

30


Konklusion

En faktor for at informanterne ikke bruger flere af deres køkkenhjælpemidler er således, at de

nedprioriterer at beskæftige sig med de aktiviteter hvor hjælpemidlet indgår.

6.1.5 Hjælpemidlet erstattes med en nemmere løsning

Dette afsnit omhandler hvordan informanterne finder en nemmere måde at løse deres

aktivitetsproblematikker på, i stedet for at anvende deres hjælpemidler. Afsnittet er fortolket

ud fra Gap-modellen og MOHO begreberne: handleevne og fysiske omgivelser.

Flere af informanterne har selvstændigt fundet andre hjælpemidler, som fungerer bedre end de

hjælpemidler de ikke anvender. En informant udtrykker det sådan: ”Jeg prøvede andre ting

og blev glad for dem. Så tænkte jeg at det kan da godt være at det er sådan en saks jeg skal

have. Og så er jeg bare blevet rigtig glad for den. Gladere en jeg var for den der

. Så går jeg jo ikke tilbage.” (bilag 10, 5. interview s. 16). Informanten får

ikke løst sin aktivitetsproblematik ved at benytte den bevilligede bøjlesaks, hvorved der

opstår et gab mellem aktivitetens krav og informantens fysiske formåen. Hun udfylder selv

dette gab ved at manipulere med objekterne i sine fysiske omgivelser, idet hun køber sig til et

andet hjælpemiddel, der løser hendes problematik. Idet informanten ikke anvender køkkenhjælpemidlerne,

hjælper de ikke informanten med at udøve aktiviteten som tiltænkt, og

dermed hæmmer de informanten i at udøve køkkenaktiviteterne. Flere af informanterne

anskaffer andre hjælpemidler som erstatning for de hjælpemidler de ikke bruger. De andre

anskaffede hjælpemidler fremmer deres aktivitetsadfærd, idet de sætter dem i stand til at

udøve aktiviteten. Det anskaffede hjælpemiddel udfylder gabet mellem informantens fysiske

formåen og aktivitetens krav.

Flere informanter giver udtryk for, at de foretrækker at bruge almindeligt køkkengrej, i de

tilfælde hvor de kan dette, velvidende at det kan være mere belastende for deres led. En

informant udtrykker det således:

”Men det var jo en væsentlig fordel med brødkniven fordi at den kan man så

bruge uden at bevæge leddet. Så ergonomisk er den jo egentlig bedre. Man

burde bruge den noget mere. (…) Ja altså jeg kan sagtens se at der er en fordel i

det. Men det er nok lige så meget det der med at den almindelige brødkniv i

knivblokken den er tættere på.” (bilag 10, 3. interview s. 4).

Denne informant er i stand til at bruge almindelige køkkenredskaber, og han vælger dette,

fordi hans hjælpemiddel er længere væk. Andre informanter bruger almindeligt køkkengrej,

31


Konklusion

fordi det er mere praktisk end hjælpemidlet og mindre handicapagtigt. Til enkelte opgaver er

det endda lettere at bruge hænderne frem for hjælpemidlet. Udviklingen af køkkeninventar og

redskaber har betydet, at nogle hjælpemidler er overflødige, idet informanterne bl.a. har

komfur med touch-funktion og skåle med gummiringe under.

Nogle af informanterne løser deres aktivitetsproblematikker ved at købe andre varer, der har

en emballage, der er nemmere at åbne, så det ikke er nødvendigt at anvende hjælpemidlet. Det

kan være dåser, der skal rives op i stedet for at bruge en dåseåbner eller mælkekartoner med

skruelåg. En enkelt informant fortæller, at hun indretter sin madplan efter, om hun selv er

nødt til at skære sin mad ud eller om hun kan få hjælp til det.

Informanterne er bevidste om, at de ikke kan løse opgaven med hjælpemidlet, og da de ikke

kan ændre på det faktum, at de har RA, må de manipulere med objekterne i de fysiske

omgivelserne, så de bliver i stand til at løse opgaven. Heraf kan det konkluderes, at en faktor

for at informanterne ikke anvender flere af deres hjælpemidler er, at de har fundet en anden

løsning på deres aktivitetsproblematikker.

6.1.6 Hjælp af andre mennesker

Dette afsnit handler om at informanterne får hjælp af andre til at løse de opgaver, som de

skulle have brugt hjælpemidlet til. Afsnittet er fortolket ud fra MOHO-begreberne: sociale

omgivelser, handleevne og roller.

Flere af informanterne får andre til at løse de opgaver, som hjælpemidlet skulle have hjulpet

dem med at løse, det kan være en ægtefælle, børn, børnebørn eller nabo. Om dette fortæller en

informant:

”Altså jeg er ikke slem til at sige det her det kan du ikke og det kan han ligeså

godt gøre for dig. Men der er nogle ting det er ikke relevant at jeg skal stå og

knokle for at få det lukket op når han står ved siden af mig og gerne vil hjælpe

mig og kan gøre det og så bruger jeg nogle kræfter som ikke er værd at bruge på

det. der er nogle ting jeg siger det døjer jeg ikke med” (bilag 10, 1. interview s.

7).

Informanten vurderer, at hun vil have svært ved at udføre nogle aktiviteter, selvom hun har

hjælpemidler hertil. Hun vælger derfor at benytte sig af de ressourcer, som hendes sociale

omgivelser tilbyder, hendes mand er en ressource idet han gerne vil hjælpe hende, og hun

lader ham overtage opgaven. Det at hun bruger sin mand som en ressource, gør det muligt at

32


Konklusion

løse aktivitetsproblematikken uden brug af hjælpemidlet. Hendes vurdering viser, at hun er

bevidst om sin egen handleevne, idet hun selv finder frem til løsningen på sin

aktivitetsproblematik. Informanten vil kunne mest muligt selv, nogle gange vurderer hun dog

at der nogle ting, som ikke er værd at bruge sine kræfter på. Idet hun foretager dette

aktivitetsvalg, fravælger hun at beskæftige sig med de aktiviteter, som hun ikke tillægger

tilstrækkelig værdi, og dermed sker der som følge heraf også et fravalg i forhold til at bruge

hjælpemidlet til aktiviteten. Denne udnyttelse af ressourcerne i de sociale omgivelser ses hos

de fleste af informanterne, de søger hjælp hos både familie og naboer.

En informant fortæller, at hun har lært sin mand at lave mad:

”Dengang lavede (Y) ikke ret meget mad men det er han så kommet til fordi jeg

har været opereret flere gange og været dårlig så kan han jo bare tage over. Og

jeg har siddet i køkkenet tit og siger så gør du sådan og så gør du sådan. Men

nu kan han jo selv” (bilag 10, 1.interview s. 15).

På grund af gentagne operationer har informanten i disse perioder været så fysisk dårlig, at

hun har valgt at overdrage køkkenarbejdet til sin mand. Dette har hun muliggjort ved at

oplære ham i køkkenarbejdet. Der er i deres forhold sket et rolleskift, hvor det bevidst er

ægtemanden, der har overtaget sin hustrus rolle i køkkenet. Hendes handleevne synliggøres,

idet hun bruger, de evner hun har til at oplære sin mand. I dag kan hendes mand selv lave

mad, og det er ham som nu står for det, derfor bruger informanten ikke sine

køkkenhjælpemidler. Hos flere af informanterne ses det tilsvarende, at ægtefællen varetager

køkkenarbejdet. Dette er desuden en af grundende til at informanterne ikke bruger deres

køkkenhjælpemidler.

6.1.7 Hjælpemidlet passer ikke til informanten

Følgende afsnit omhandler hvordan hjælpemidlet ikke længere passer til informanterne. Vi

har fortolket dette afsnit ud fra Gap-modellen.

Mange af informanterne fortæller, at deres hjælpemidler ikke kan bruges til aktiviteten. En

informant udtrykker det sådan:

”Det er jo især fordi du ikke kan dreje i håndleddet og bukke i håndleddet. Og

tage ved på samme måde. (…) Det bliver svært. (…) Hvis du kommer til at dreje

for hårdt. Og så det gør ondt. Så er det at man tænker satans også. Det lort det

kommer ud af vinduet.” (bilag 10, 2. interview s. 17).

33


Konklusion

Samtidig giver andre informanter udtryk for, at de også får ondt og ikke har kræfter til at

bruge hjælpemidlerne. Dette skyldes en ændring i informanternes forudsætning til at kunne

udføre aktiviteten, men hjælpemidlet ændres ikke, og dermed kan informanten ikke længere

bruge hjælpemidlet til at løse aktiviteten. En anden informant kommer med denne udtalelse:

”Sluk og tænd. Men det duer ikke når du ikke kan bruge dit håndled så

skal du dreje hele kroppen. Det fungerer ikke.” (bilag 10, 2. interview s. 1). I dette citat

udtrykker informanten, som flere andre også giver udtryk for, at de skal bruge mange

ressourcer på at bruge hjælpemidlet. Informanterne er bevidste om, at aktiviteten kan laves på

en mere almindelig måde hvilket bevirker, at de opgiver at udføre aktiviteten med

hjælpemidlet.

Gældende for alle informanter er, at de på grund af deres RA oplever gode og dårlige

perioder. Nogle af informanterne er nu i en god periode, hvor de har færre gener af deres RA.

Dette resulterer i, at de ikke bruger deres hjælpemidler, idet informanterne ikke længere ser

det nødvendigt. De gemmer derfor deres hjælpemidler til de får brug for dem, da de er

bevidste om, at de på et senere tidspunkt igen kan få gener af deres sygdom.

Flere af informanterne fortæller, at de ikke længere kan betjene en række af deres

hjælpemidler, fordi de ikke har kræfter nok. En af informanterne udtrykker: ”Altså det er det

der med at når man skal klemme og så noget med den anden hånd også samtidig. Det er

faktisk det der generelt er et problem med nærmest alle mine hjælpemidler vil jeg tro” (bilag

10, 4. interview s. 3). I denne situation løser hjælpemidlerne ikke informantens problemer,

hvilket gør at hun opgiver at bruge sine hjælpemidler. Endvidere har det betydning for nogle

af informanterne, at de ikke har kræfter til at løfte hjælpemidlerne frem fra køkkenskabet.

En af informanterne har fået ny medicin, og har derefter fået det bedre: ”Men nu er jeg

kommet over på {gigt medicin} og det har simpelthen været vidundermedicin. (…) Så nu lever

jeg faktisk et helt normalt liv.” (bilag 10, 3. interview s. 1). Dette bevirker, at han ikke har

behov for at bruge hjælpemidlerne mere. Hans forudsætningerne har ændret sig til det bedre,

hvilket betyder, at han kan udføre køkkenaktiviteterne uden at skulle bruge hjælpemidlerne.

Informanternes sygdom er blevet enten bedret eller forværret, hvilket gør at hjælpemidlerne

ikke længere passer til deres aktivitetsproblematikker.

34


Konklusion

6.1.8 Hjælpemidlets design

Følgende afsnit omhandler hjælpemidlernes design. Det er fortolket ud fra Gap-modellen.

En informant udtrykker at hjælpemidlet ikke passer til hendes aktivitetsproblematik: ”(...)

spændearmen her er helt vild hård at spænde ind hele tiden ikke og den her dims her den

griber ikke ordentlig fat omkring det skruelåg den skal åbne og den her pifter ingenting og ja

sådan ikke.” (bilag 10, 4. interview s. 26). Flere af informanterne giver udtryk for samme

problem, at hjælpemidlets udformning ikke passer til den givne opgave, som eksempelvis

udtrykkes her: ”fordi det er rigtig tit at den river kartonen i stykker i stedet for” (bilag 10, 2.

interview s. 2). Hjælpemidlet udfylder ikke gabet mellem aktivitetens krav og informantens

forudsætninger, fordi hjælpemidlet ikke er udformet til at dække informantens behov.

En informant fortæller, at hendes hjælpemiddelsakse var af en dårlig kvalitet, hvilket betød at

de hurtigt blev sløve i bladet. Den dårlige kvalitet gjorde, at det ikke var muligt at slibe

saksene. Hvilket resulterede i, at hun derfor var nødt til at opgive at anvende hjælpemiddelsaksene.

Mange af informanterne giver udtryk for, at hjælpemidlerne er for besværlige at benytte, samt

at finde frem, da de fylder for meget eller er tunge. En smørkniv bliver besværlig at bruge, da

klingen runder for meget, mens andre synes, at en vinkelkniv er for besværligt at sidde med.

Endvidere nævner en:

”Det var da vældig sødt at de kom med en til at skrælle kartofler med. Man

skulle stå og dreje på for at skrælle kartofler. Hvad hjælper det når den skal

skilles i tusind stykker for at gøre ren. Så kan jeg stå der en halv dag. Det gider

jeg ikke spilde min tid på. (…) Så går ideen af” (bilag 10, 2. interview s. 12).

Til trods for at hjælpemidlerne løser informanternes aktivitetsproblematikker, opgiver de

stadig at benytte hjælpemidlerne. Dette sker fordi informantens krav til aktiviteten ikke bliver

opfyldt optimalt. Samtidig fortæller informanten, at hjælpemidlerne er besværlige at rengøre,

mens andre nævner, at nogle hjælpemidler er for store at vaske op. Dette bevirker, at de ikke

bruger hjælpemidlerne, da de bruger for meget energi på at gøre dem rene. Flere af

informanterne fortæller, at det er et problem for dem, når de ikke kan komme alle deres

hjælpemidler i opvaskemaskinen.

35


Konklusion

7 Konklusion

Efter bearbejdning af vores empiri kan det konkluderes, at en række faktorer har betydning

for, at informanterne holder op med at bruge flere af deres køkkenhjælpemidler. Mange af

disse oplever, at ansøgningen om hjælpemidlerne ikke har været på deres eget initiativ. Andre

informanter har selv, uden terapeutisk vejledning, fundet frem til køkkenhjælpemidlerne,

hvilket i nogle tilfælde ender i fejlindkøbte hjælpemidler. Et manglende samarbejde mellem

informant og ergoterapeut er dermed en faktor for, at nogle hjælpemidler ikke bliver brugt.

Ingen af informanterne har modtaget et opfølgende besøg af en ergoterapeut, men flere

informanter giver udtryk for, at de føler et behov for et sådant.

Informanterne føler, at de mister noget af deres identitet, når de bruger deres hjælpemidler, de

forsøger derfor at bevare deres identitet ved at undlade at benytte disse. De sociale omgivelser

er også en barriere for at bruge køkkenhjælpemidlet, da informanterne ikke ønsker at

synliggøre deres sygdom. Flere informanter prioriterer andre aktiviteter som værende mere

værdifulde for dem end de aktiviteter, hvor der indgår køkkenhjælpemidler. En følge heraf vil

være at hjælpemidlerne ikke bliver brugt.

Informanterne har fundet andre måder at løse deres aktivitetsproblematikker på, der er

nemmere, end at bruge det hjælpemiddel der var beregnet hertil. De benytter enten andre

hjælpemidler, almindelige køkkenredskaber eller hænderne. Nogle køber sig til madvarer i en

anden emballage, der er lettere at åbne således at hjælpemidlet overflødiggøres. En anden

faktor der kan overflødiggøre hjælpemidlerne er, at ægtefællen ofte er den der varetager

køkkenarbejdet. Andre personer i de sociale omgivelser hjælper dog også informanterne med

nogle af de aktiviteter, hvor hjælpemidlet skulle indgå.

Hjælpemidlerne bliver som regel ikke udskiftet, selvom informanten har gode og dårlige

perioder, dette resulterer i, at nogle hjælpemidler ikke længere passer til informanten og i

disse tilfælde bruges de ikke. Nogle informanter oplever designet som afgørende for, at de

ikke anvender deres køkkenhjælpemidler. En del af hjælpemidlerne kræver, at informanterne

skal rotere i håndleddet, hvilket deres sygdom forhindrer dem i. Desuden er en del af

hjælpemidlerne ikke designet rengøringsvenligt, hvilket mange informanter har brug for.

De ovennævnte faktorer er alle medvirkende til at de adspurgte borgere med RA ikke benytter

flere af deres køkkenhjælpemidler.

36


Diskussion

8 Diskussion

I følgende afsnit vil vi diskutere og forholde os kritisk til vores valg af teori, metode og

analysemetode, derudover vil vi diskutere vores resultater i forhold til anden forskning på

området.

8.1 Teori

Vi valgte den ergoterapeutiske begrebsmodel MOHO som referenceramme, og udvalgte de

begreber vi fandt bedst egnede i forhold til, at besvare hvilke faktorer der har betydning for, at

informanterne opgiver at anvende flere af deres køkkenhjælpemidler. Vi har dog suppleret

MOHO med Gap-modellen for at inddrage teori om, hvordan bl.a. hjælpemidler kan gøre, at

borgeren med sine forudsætninger kan honorere omgivelsernes krav. Vi har desuden

inddraget et teoriafsnit, om hvordan bevilling og opfølgning bør foregå, for at hjælpemidler

bliver en integreret del af borgerens hverdag. Vi kunne have draget nytte af, at inddrage

adaptationsteori til at forklare hvordan informanterne tilpasser sig deres sygdom enten

gennem brug af hjælpemidler eller andre løsninger.

8.2 Metode

Vores metode viste sig velegnet til undersøgelsen. Vi benyttede en kvalitativ metode, der gav

os mulighed for at få indblik i informanternes oplevelse af, hvilke faktorer der bevirkede, at

de opgav at anvende deres køkkenhjælpemidler.

Til udarbejdelse af vores interviewguide anvendte vi elementer fra vores teori, som vi fandt

relevante. Dette sikrede at vi herigennem fik mulighed for at få en bred forståelse af

informanternes motivation for at anvende deres hjælpemidler. Den semistrukturerede

interviewguide betød, som forventet, at samtalen blev mere naturlig og informanterne kom

ind på nogle emner, som vi ikke havde forudset. Formuleringen af vores spørgsmål i

interviewguiden kunne have været mere præcist formulerede end de var. Vi oplevede at et par

af informanterne ikke forstod vores spørgsmål, og derfor svarede på noget helt andet end

spørgsmålet lagde op til. Dette betød at vi, i disse tilfælde, fandt det nødvendigt at stille

yderligere spørgsmål.

Vi begrænsede vores målgruppe, ved at benytte Gigtforeningen som kontaktled til

informanterne, invitationen nåede derfor kun ud til medlemmer af Gigtforeningen eller

37


Diskussion

personer, som havde været inde og kigge på Gigtforeningens hjemmeside. Idet vores

invitation blev udsendt som nyhedsbrev pr. e-mail via Gigtforeningen, blev vores målgruppe

mere begrænset, end vi først forventede, da ikke alle af Gigtforeningens medlemmer modtog

denne form af nyhedsbrevet. Gennem vores interview blev vi opmærksomme på, at vores

informanter var ressourcestærke mennesker, som kunne sige fra og stille krav til

omgivelserne. Vi kan se at vores måde at indsamle informanter på, har været afgørende for, at

vi har fået fat i netop disse mennesker og derfor mangler den svage gruppe af borgere med

RA.

Efter bearbejdning af transskriptionerne erfarede vi, at der var nogle sekvenser, som vi var

nødt til at fravælge, da vi var i tvivl om sekvensens meningsindhold. Dette kunne være

undgået, hvis vi havde valgt at sende transskriptionerne til informanterne, så de havde haft

mulighed for at læse dem igennem og komme med ændringer til indholdet, således ville

transskriberingen være blevet mere præcis.

8.3 Analyse

Vi benyttede Steinar Kvale som inspiration for vores analyse, dette gav os mange gode

diskussioner omkring, hvorfor vi valgte en metode frem for en anden. Eksempelvis valgte vi

at kondensere inden vi kategoriserede, hvilket betød at, vi fik et bedre overblik over hvad

informanterne egentlig sagde, inden vi dannede kategorier. Vi fandt, at flere faktorer gjorde

sig gældende, end vi først havde antagelse om. Det afgørende for at vi fandt frem til dette, var

at vi lod os styre af vores data under kategoriseringen frem for vores teori. Det at vi efter

udarbejdelsen af vores kategorier analyserede disse ud fra vores teoretiske referenceramme,

betød at vi fik en dybere forståelse for det informanterne sagde.

8.4 Resultater

Vores resultater bekræfter en del af de i baggrunden nævnte resultater fra den eksisterende

undersøgelse ”Stroke rehabilitation: assistive technology devices and environmental

modifications following primary rehabilitation in hospital – a therapeutic perspective” og

antagelser fra ”Tilfredshed med tekniske hjælpemidler”. Der er dog en variation, idet vi ikke

har kunnet påvise antagelserne om, at hjælpemidlerne ikke bliver brugt, fordi de er

komplicerede at anvende og at borgeren køber færdigretter. Denne variation kan skyldes, at

antagelserne er gjort i forhold til apopleksipatienter, som har en anden problematik end

38


Diskussion

borgere med RA, som vores undersøgelse omhandler. Vores resultater supplerer den

eksisterende undersøgelses resultater med flere faktorer for, at køkkenhjælpemidler ikke

bliver brugt. Disse supplerende faktorer er, at informanterne oplever, at de mister deres

identitet ved at bruge hjælpemidlet, at informanterne ender med at foretage fejlkøb ved selv at

købe deres hjælpemidler, samt at hjælpemidlerne er store, klodsede eller ikke

rengøringsvenlige.

Et overraskende fund var, at alle vores informanter var holdt op med at bruge deres

hjælpemidler efter to til fem år. Dette ligger meget tæt op af det resultat som ”Tilfredshed

med tekniske hjælpemidler” også er nået frem til. Resultatet er, at utilstrækkelig opfølgning

medfører, at apopleksipatienter efter tre til fem år har en del hjælpemidler, som de ikke

bruger.

39


Perspektivering

9 Perspektivering

Igennem udarbejdelse af denne undersøgelse er der fundet flere faktorer, der er afgørende for,

at borgere med RA opgiver at anvende flere af deres køkkenhjælpemidler. Nogle af disse

faktorer har ergoterapeuten mulighed for at ændre på, ved at sikre et samarbejde i bevillingen

og ved at sikre at en opfølgning finder sted.

Vi er af den opfattelse, at ergoterapeuten i disse informanters tilfælde har været underlagt et

fast budget i kommunen, der har bevirket, at de ikke har haft mulighed for at imødekomme

borgerens behov for vejledning og opfølgning. Vi finder således at brugerinvolvering

bagatelliseres til fordel for den økonomiske ramme på området. Vi har en formodning om, at

idet der er tale om relativt billige hjælpemidler, er der ikke gjort tilstrækkeligt ud af

instruktion og ud af at finde det rette hjælpemidlet til den enkelte borger. Vi formoder, at

havde det været et dyrt hjælpemiddel, ville der være gjort langt mere ud af dette.

Vi forventer, at det vil bliver mere og mere udbredt i fremtiden, at borgere selv køber deres

køkkenhjælpemidler, idet flere hjælpemidler efterhånden kan købes i almindelige

forretninger. Dette giver os anledning til at have en formodning om, at de danske forhold

indenfor hjælpemiddelområdet vil udvikle sig i retning af amerikanske forhold, hvor borgeren

ikke får instruktion i brugen af hjælpemidlerne. I fremtiden vil der antageligvis være endnu

flere hjælpemidler, der ikke bliver brugt i folks hjem. For at undgå dette må det formodes, at

der i fremtiden vil være større behov for vejledning i køb af hjælpemidler frem for en egentlig

bevilling af hjælpemidler. Det kunne være interessant, at undersøge hvordan dette behov for

vejledning, i forhold til privatkøbte hjælpemidler, udvikler sig. Herigennem ville det være

muligt, at klarlægge om der var behov for en videreudvikling af praksis, hvor der netop blev

lagt vægt på vejledning i anskaffelse af hjælpemidler.

Generelt fortæller informanterne, at de køkkenhjælpemidler de ikke bruger har de opgivet at

anvende efter to til fem år, og da de alle er interesserede i at kunne mest muligt selv, finder vi

det relevant at der indenfor denne tidsramme sker en opfølgning. Denne opfølgning kunne

med fordel tilbydes regelmæssigt til borgere med RA, unge såvel som ældre, og muligvis

andre med kronisk progredierende sygdomme, ligesom der i dag lovmæssigt er et tilbud om

forebyggende hjemmebesøg hos ældre mennesker. Det kunne være relevant at udføre en

40


Perspektivering

undersøgelse om hvorvidt forebyggende hjemmebesøg, ved borgere med RA, kunne

lokalisere og minimere deres aktivitetsproblematikker.

Under vores udarbejdelse af denne undersøgelse er vi blevet opmærksomme på, at en del

informanter benytter deres hjælpemidler til andre aktiviteter, end dem de var tiltænkt, dette

kunne være spændende at undersøge nærmere. Denne undersøgelse kunne bruges til at give

bevilligende ergoterapeuter samt andre borgere med RA en vidensdeling, omkring hvordan

hjælpemidler kan bruges til andet end det først tiltænkte formål.

Vores undersøgelse kan fungere som et pilotstudie for en senere kvantitativ undersøgelse, der

kan afklare, hvor udbredte de fundne faktorer, i vores undersøgelse, er. Hvis en undersøgelse

af denne type udføres med tilpas mange deltagere og ligeledes finder, at bevilling og

opfølgning er en udbredt faktor for, at borgere opgiver at anvende deres hjælpemidler, kunne

dette lægge op til en lovændring på området.

41


Forfatterliste

10 Forfatterliste

Hovedafsnit Underafsnit

Helle

Karina

Laila

Tenna

Theresa

Indledning X X X X X

Problembaggrund Problembaggrund X

Andre undersøgelser

X

Borgere med reumatoid artrit

X

Ergoterapeutisk relevans

X

Problemformulering Problemformulering X X X X X

Begrebsafklaring X X X X X

Formål X X X X X

Teori Teori X

Bevilling og opfølgning af hjælpemidler X

Modellen for menneskelig aktivitet

X

Mennesket

X

Omgivelser

X

Gap-model

X

Metode Metode X

Litteratursøgning

X

Kvalitativ metode

X

Videnskabsteoretisk tilgang

X

Fænomenologi

X

Hermeneutik

X

Design for indsamling af empiri

X

Valg af informanter

X

Kontakt til informanter

X

Interview

X

Udarbejdelse af interviewguide

X

Interviewsituationen

X

Transskribering

X

42


Forfatterliste

Hovedafsnit Underafsnit

Metode

Etiske overvejelser

Analysemetode

Reliabilitet og validitet

Reliabilitet

Validitet

Helle

Karina

Laila

Tenna

Theresa

X

X

X

X

X

Analyse Analyse X X X X X

Anskaffelse af hjælpemidler

X

Opfølgning

X

Identitet

X

Prioritering af aktiviteter

X

Hjælpemidlet erstattes med en nemmere X

løsning

Hjælp af andre mennesker

X

Hjælpemidlet passer ikke til informanten X

Hjælpemidlets design

X

Konklusion X X X X X

Diskussion Diskussion X

Teori

X

Metode

X

Analyse

X

Resultater

X

Perspektivering X X X X X

43


Referenceliste

11 Referenceliste

Anonym 1992, "Dansk standard for udskrifter og registrering af talesprog", 2. udg., Rasmus

Rask Instituttet, Odense Universitet, Odense.

Bech, K., Andersen, L.S., Lange, M. & Sigmund, H. (red.) 2002, Leddegigt - medicinsk

teknologivurdering af diagnostik og behandling, Sundhedsstyrelsen, Center for

Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, København.

Bindslev, N. & Andersen, J. 2008, Nationale ergoterapifaglige kliniske retningslinier for

hjælpemiddelområdet, Ergoterapeutforeningen, Danmark.

Birkler, J. 2006, Videnskabsteori: en grundbog, Munksgaard Danmark, København.

Borg, T., Runge, U. & Tjørnov, J. (red.) 2003, Basisbog i ergoterapi. aktivitet og deltagelse i

hverdagslivet, Munksgaard Danmark, København.

Brandt, Å 2004, Forskning og udvikling på området hjælpemidler og boligændringer,

Hjælpemiddelinstituttet, Århus C.

Breinholdt, M. 2005, "Hjælpemidler - kræver mere forskning", Ergoterapeuten, årg. 3, marts,

s. 10-11.

Danneskiold-Samsøe, B., Lund, H. & Avlund, K. (red.) 2005, Klinisk reumatologi for

ergoterapeuter og fysioterapeuter, Munksgaard Danmark, København.

Dijcks, B.P.J., De Witte, L.P., Gelderblom, G.J., Wessels, R.D. & Soede, M. 2006, "Non-use

of assistive technology in The Netherlands: a non-issue?", Disability and

Rehabilitation: Assistive Technology, vol. 1, no. 1-2, pp. 97-102.

Hansen, M.S. & Holck, P., Leddegigtportalen. Lokaliseret 20-08-2008 på

http://leddegigtportalen.dk/fakta/hvemfaarleddegigt

Jensen, E.M., Jensen, L., Schøtt, I. & Bindslev, N. (red.) 2004, Metodebog i

hjælpemiddelformidling, Munksgaard Danmark, København.

Kielhofner, G. 2006, MOHO - Modellen for menneskelig aktivitet, FADL's Forlag,

København.

Kielhofner, G. 2004, Conceptual Foundations of Occupational Therapy, 3rd edn, F. A. Davis

Co, Philadelphia, PA.

44


Referenceliste

Kjærgaard, K. 2007, "Alt for lidt forskning i hjælpemidler", Ergoterapeuten, årg. 2, februar,

s. 10-11.

Kvale, S. 2005, Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzel

Forlag, København.

Socialministeriet 2006, Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Vejledning nr.

6 til serviceloven, 2. udg., Socialministeriet, København.

Socialministeriet 2005, Bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter

serviceloven, BEK nr. 19 af 11/01/2005.

Sørensen, H.V., Lendal, S., Schultz-Larsen, K. & Uhrskov, T. 2003, "Stroke rehabilitation:

assistive technology devices and environmental modifications following primary

rehabilitation in hospital--a therapeutic perspective", Assistive Technology : The Official

Journal of RESNA, vol. 15, no. 1, pp. 39-48.

Thyberg, I., Hass, U.A., Nordenskiold, U. & Skogh, T. 2004, "Survey of the use and effect of

assistive devices in patients with early rheumatoid arthritis: a two-year followup of

women and men", Arthritis and Rheumatism, vol. 51, no. 3, pp. 413-421.

Velfærdministeriet 2008, Bekendgørelse af lov om social service, BEK nr. 979 af 1/10/2008.

Vinkel Sørensen, H. 2003, Tilfredshed med tekniske hjælpemidler. En undersøgelse af

langtidsoverlevende patienter med motoriske følger af apopleksi, Master of Public

Health, Københavns Universitet, København.

Wessels, R., Dijcks, B., Soede, M., Gelderblom, G.J. & De Witte, L. 2003, "Non-use of

provided assistive technology devices, a literature overview", Technology and

Disability, vol. 15, no. 4, pp. 231-238.

Aalborg Kommune og Region Nordjylland 2008, , Sundhedsaftale. Lokaliseret 12-12-2008

på: http://www.e-pages.dk/aalborgkommune/143/

Der er i projektet anvendt referencesystemet Harvard.

45


Bilagsoversigt

12 Bilagsoversigt

Bilag 1: Interviewguide

Bilag 2: SCVUA-guide til informationssøgning

Bilag 3: Kildekritik

Bilag 4: Nyhedsbrev - Undersøgelse af hjælpemidler i køkkenet

Bilag 5: Gigtforeningens hjemmeside

Bilag 6: Standardbrev til informanter

Bilag 7: Bekræftelse af interviewtidspunkter

Bilag 8: Samtykkeerklæring

Bilag 9: Introduktion til interview

Bilag 10: Transskription

Bilag 11: Retningslinjer for transskribering

Bilag 12: Kondenseringer til naturlige betydningsenheder

Bilag 13: Disposition for bachelorkonference

46


Bilag 1

Interviewguide

Tema Begrundelse for valg Spørgsmål Underspørgsmål

Omgivelser

Hjælpemidler

Under dette tema

ønsker vi at indsamle

data omkring hvilke

køkkenhjælpemidler

borgere med RA ikke

benytter.

• Hvilke

køkkenhjælpemidler

har du?

• Hvilke af disse

hjælpemidler bruger

du ikke?

Fysiske omgivelser

Vi ønsker viden om,

hvorvidt de fysiske

omgivelser; Køkkenets

indretning og

hjælpemidlets design

er en faktor til, at

hjælpemidlet ikke

bliver brugt.

• Hvordan påvirker

køkkenets indretning

dig i at bruge

køkkenhjælpemidlerne?

• Har udseende på

hjælpemidlet nogen

betydning for, at du

ikke bruger det?

Opfordrer det

eller begrænser

det?

Har den en

upraktisk

udformning?

• Har udformningen af

hjælpemidlet nogen

betydning for, om du

bruger det?

Ligger den

dårligt i hånden?

Sociale omgivelser

Vi ønsker at danne os

et billede af borgerens

sociale omgivelser, for

at finde frem til om

dette element har

indvirkning på, at et

bestemt

køkkenhjælpemiddel

ikke bliver brugt.

• Når du ikke bruger

hjælpemidlet, er der

så nogen der hjælper

dig med at løse den

opgave, som

hjælpemidlet skulle

have hjulpet dig

med?

• Det at du ikke bruger

hjælpemidlet, skyldes

det at der er nogen

eller noget i dine

sociale omgivelser,

der gør at du føler dig

udstillet som

handicappet?

Kan du fortælle

mere om det?

Hvis ja – vil du

uddybe det?

1


Bilag 1

Motivation

For aktiviteten

Vi vil vide om

borgeren har

motivation for den

givne aktivitet, som

det specifikke

hjælpemiddel er

bevilliget til.

• Til hvilke

arbejdsopgaver i

køkkenet har du

modtaget

hjælpemidler?

• Har du lyst til, at

udfører de aktiviteter

du har fået bevilliget

hjælpemidler til?

• Undlader du, at gøre

nogle ting, du har

nævnt, fordi du

hellere vil sparer

kræfterne til at gøre

en anden ting?

- skrælle kartofler

Hvis Ja – uddyb

Lever det op til

forventningerne?

• Kan hjælpemidlet

løse din

problemstilling i

køkkenet?

For hjælpemidlet

Vi ønsker at vide om

borgeren har

motivation for at bruge

hjælpemidlet.

• Har du selv ønsket at

få et køkkenhjælpemiddel?

Uddyb

Mennesket

Vilje

Vi ønsker at vide noget

om borgerens

erfaringer med at

• Har du gode eller

dårlige erfaringer med

at bruge

hjælpemidlet?

Uddyb

udfører en aktivitet,

hvor hjælpemidlet

kunne bruges.

2


Bilag 1

Vanedannelse

Vi ønsker at få at vide,

om det på noget

tidspunkt har været en

vane eller er en rolle

for borgeren at benytte

hjælpemidlet.

• Har du på noget

tidspunkt brugt

hjælpemidlerne?

• Hvis ja: Har det på

noget tidspunkt været

en vane for dig at

bruge det ubrugte

hjælpemiddel?

Hvor ofte har du

brugt den?

• Når du ikke bruger

hjælpemidlet hvordan

plejer du så at udføre

opgaven?

Udøvelseskapacitet

• Hvem laver mad til

hverdag?

Vi vil vide om det er

borgerens

funktionsnedsættelse

der er årsag til, at de

ikke bruger

hjælpemidlet.

• Føler du, at du fysisk

kan bruge

hjælpemidlet?

Gør det ondt?

Bevilling

Vi vil vide, hvilken

betydning bevilling har

for brugen af

hjælpemidler.

• Hvordan foregik det

da du modtog dit

hjælpemiddel?

• Kan du huske, om du

har fået en instruktion

i hvordan

hjælpemidlet virker?

- Var det med

fragt bil eller fik

du besøg af en

bevilligende

terapeut, som

medbragte det?

- en folder?

- blev det vist for

dig?

- fik du det

fortalt?

- kombination af

verbal og visuelt?

3


Bilag 1

Opfølgning

Vi vil vide, hvilken

betydning

opfølgningen har for

brugen af opfølgning.

• Blev du kontaktet af

en bevilligende

terapeut, omkring

hvordan det går med

at bruge hjælpemidlet,

et stykke tid efter du

fik det?

Hvis ja: Uddyb

• Tror du, at den måde

du har fået

hjælpemidlet på har

betydning for, om du

bruger det?

Afslutning

• Er det et problem for

dig, at du ikke bruger

hjælpemidlet?

Hvilken

betydning har det

for dig?

• Hvad tror du har haft

indflydelse på, at du

ikke bruger

hjælpemidlet?

• Hvad tror du der skal

til, for at du ville

bruge hjælpemidlet?

• Er der noget du har

tænkt på, som vi ikke

er kommet omkring?

Tusind tak for hjælpen

4


Bilag 2

SCVUA-guide til informationssøgning

Navn: Laila Davidsen, Theresa Højer, Helle Johansen, Karina Kleist, Tenna Kuhn

Hold/semester: E05s / 7.semester

Uddannelse: Ergoterapeut uddannelsen

Vejleder: Tine Bieber Kirkegaard Lunn

1. Emne/problemformulering

Titel: Køkkenhjælpemidler – hvorfor bruger de dem ikke?

Problemformulering:

Hvilke faktorer oplever borgere med reumatoid artrit, har betydning for, at de opgiver at

anvende flere af deres køkkenhjælpemidler?

Stikord: hjælpemidler, ubrugt

2. Valg af informationskilder

Database /

informationskilde

SCVUBA

Bibliotek.dk

Amed

Begrundelse for valg af database / informationskilde

SCVUBA er relevant da materialet har sundhedsfaglig relevans i

bogform og er nemt at anskaffe.

Bibliotek.dk har materiale fra alle landets biblioteker herunder

universitetsbiblioteker. Bibliotek.dk supplere SCVUBA.

Amed har primært europæiske artikler. Der er beslægtet med

1


Bilag 2

Cinahl

medicin, heriblandt ergoterapi.

Cinahl har et sundhedsfagligt perspektiv, som har hovedvægt i

sygepleje og nær beslægtet fag.

PubMed

PubMed har medicinske artikler.

3. Valg af søgetermer

Facet 1 - navn: Hjælpemidler

Ofte OR mellem søgetermerne

Databasenavn: Scvuba.dk

Kontrollerede emneord:

Facet 2 - navn: Ubrugt

Ofte OR mellem søgetermerne

Databasenavn: Scvuba.dk

Kontrollerede emneord:

Fritekst:

Hjælpemid?

Databasenavn: Bibliotek.dk

Kontrollerede emneord:

Fritekst:

Ubrug?

Ubenytte?

Databasenavn: Bibliotek.dk

Kontrollerede emneord:

Fritekst:

Hjælpemid?

Småhjælpemid?

Databasenavn: Amed

Kontrollerede emneord:

Fritekst:

Ubrug?

Ubenytte?

Databasenavn: Amed

Kontrollerede emneord:

Fritekst:

Assistive device

Fritekst:

Abandoned

Unused

Unexposed

Non-use

2


Bilag 2

Databasenavn: Cinahl (psyk info)

Kontrollerede emneord:

Databasenavn: Cinahl (psyk info)

Kontrollerede emneord:

Fritekst:

Assistive device

Databasenavn: PubMed

Kontrollerede emneord:

Self-Help Devices

Fritekst:

Abandoned

Unused

Unexposed

Non-use

Databasenavn: PubMed

Kontrollerede emneord:

Fritekst:

Fritekst:

Unexposed

Non-use

Unused

abandoned

Ofte AND mellem facetterne

4. Inklusions- og eksklusionskriterier

Informationskilde

Scvu-ba Biblio-tek.dk Amed Cinahl Pub-Med

Kriterier

Publikationsår 2002 + 2002 + 2002 + 2002 + 2002 +

Sprog

Eng/ Eng/ da/no/sv Eng/ Eng/ Eng/

da/no/sv

da/no/sv da/no/sv da/no/sv

Geografi nordisk nordisk nordisk nordisk nordisk

Publikationstype

Undersøgelses- Under- Under-ordnet Under- Under- Under-

3


Bilag 2

design* ordnet ordnet ordnet ordnet

Krav til:

Krav til tidsskriftet

(f.eks. peer-reviewed)

Krav til artiklen (f.eks.

abstract)

Krav til Websitet

(f.eks. troværdigt

ophav)

Krav til forfatter

Krav til

tilgængelighed (eks.

elektronisk

tilgængeligt)

4


Bilag 2

5. Søgning og udvælgelse af relevant information

Database /

Informationskilde

Scvu-ba Bibliotek.dk

Amed Cinahl Pub-Med

Antal hits /

(antal relevante hits)

(jf. pkt. 4)

Facet 1

(Hjælpemidler)

Facet 2

(Ubrugt)

Facet 1 (Hjælpemidler)

AND facet 2 (Ubrugt)

180 4614 129 172 5942

2 274 3 1260 13202

0 1 1 4 17

6. Find den udvalgte information

Trin 1:

Via bibliotekets fysiske

materialesamling

Trin 2:

Via bibliotekets

elektroniske tidsskrifter

1 1

Trin 3:

Via gratis kilder på

Internet

Trin 4:

Fjernlån via biblioteket

1 1 2

5


Bilag 3

Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier

Efter

© Law, M., Stewart, D., Pollock, N., Letts, L., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998

McMaster University

REFERENCE:

Stroke Rehabilitation: Assistive Technology Devices and Environmental Modifications

Following Primary Rehabilitation in Hospital – A Therapeutic Perspective

Hanne Vinkel Sørensen, Susie Lendal, Kirsten Schultz-Larsen , Trine Uhrskov

Assistive Technology 2003, vol 15, no 1, side 39-48

STUDIETS

FORMÅL:

Var formålet tydeligt

formuleret?

Ja

Kommentarer

Beskriv kort studiets formål. Hvordan har det relevans for

ergoterapi og/eller dit eget kliniske spørgsmål?

Formålet var at beskrive behovet for hjælpemidler og boligændringer

ved langtidsoverlevende apopleksipatienter og se hvordan disse behov

ændres over tid. Og til at beskrive antallet og kategorier af hjælpemidler

og boligændringer der oftest udleveres til apopleksipatienter.

Klinisk relevans: Dette er relevant for vores projekt, da undersøgelsen

omhandler brugen af hjælpemidler. Dermed kan det være med til at

afdække hvilke hjælpemidler der ikke benyttes i hjemmet.

LITTERATUR:

Blev relevant

baggrundslitteratur

gennemgået?

Ja

Ergoterapeutisk relevans: Da hjælpemidler og boligændringer kan

hjælpe den enkelte i hverdagen har dette område ergoterapeutisk

relevans.

Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie.

Der beskrives litteratur omhandlende apopleksis forekomst, at mange

udskrives med følger heraf og hvad følgerne betyder for den enkelte.

Derudover beskrives en række andre studier som har undersøgt følgerne

af apopleksi 6 måneder til 5 år efter. I udenlandske undersøgelser har det

vist sig at apopleksipatienter ofte bruger hjælpemidler eller

boligændringer, og jo længere tid der er gået siden deres apopleksi jo

flere af dem bruger hjælpemidler.

Der er behov for studiet fordi der ikke findes tilsvarende danske

undersøgelser.

Der bliver brugt flere og flere penge på hjælpemidler og boligændringer,

hvilket forventes at fortsætte. Og der er kun gjort ringe forsøg på at

monitorere udbredelsen af hjælpemidler og boligændringer efter

udskrivelse.

Vi finder den anvendte baggrundslitteratur relevant, dog må der tages

forbehold for at nogle af de udenlandske studiers resultater, måske ikke

kan sammenlignes med danske forhold.

1


Bilag 3

DESIGN:

Andet design

Beskriv studiets design. Var designet egent til at undersøge

forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet om emnet,

outcomes, etiske spørgsmål.)

Studiepopulationen opstår ud fra en tidligere randomiseret kontrolleret

forsøg. Undersøgelsen går ind og kigger i hjemmebesøgsrapporter fra

hospitalet af og i kommunen fra udskrivelsen af og 6 måneder frem. De

får skriftlig tilladelse af deltagere og det etiske råd til at udfører studiet.

Hvor de inddeler i 18 typer af hjælpemidler og 9 typer af

boligændringer, som er taget fra rapporterne.

3-5 år efter udskrivelsen udfører de et semistruktureret interview, hvor

der bliver spurgt ind til om de bruger de forskellige hjælpemidler og

boligændringer til at udfører de forskellige aktiviteter, derudover har de

spurgt om det totale antal af hjælpemidler. Hvis de har hjælpemidler som

de ikke bruger, skal de forklare hvorfor.

De spørger ikke direkte ind til behovet for hjælpemidler, som deres

formål det er, de spørger kun ind til antallet af hjælpemidler, og om de

bruger hjælpemidlerne.

Deres undersøgelse har en tvist af kvalitativ da de har et semistruktureret

interview med, men samtidig har de kvantitative idet de får nogle af

målingerne fra et randomiseret kontrolleret forsøg.

STIKPRØVE:

N = 155

Blev stikprøven

detaljeret beskrevet?

Ja

Blev stikprøvens

størrelse begrundet?

Ja

Specificer evt. bias og på hvilken måde disse kunne påvirke

resultaterne.

Udvælgelse af stikprøven (hvem, karakteristika, hvor mange,

udvælgelseskriterier).

Der udarbejdes resultater fra 155 patientrapporteringer og 76 af

patienterne herfra deltager siden hen i denne undersøgelse.

De har et stort frafald i deltagere, hvilket kan få konsekvenser for

deres resultater.

Deltagerne var mellem 33-95 år. De har diagnosen apopleksi. Og i

forbindelse med deres sygdom har fået en funktionsnedsættelse.

De skal være udskrevet til eget hjem.

Den gennemsnitlige alder var 71 år, og 54 % var kvinder og 59 %

levede alene.

Beskriv etiske procedurer. Blev der indhentet informeret

samtykke?

De får skriftlig tilladelse af deltagere og det etiske råd til at udfører

studiet.

2


Bilag 3

OUTCOMES:

Var målemetoderne/

redskaberne reliable?

Ikke beskrevet

Var målemetoderne/

redskaberne valide?

Ikke beskrevet

INTERVENTION:

Blev interventionen

detaljeret beskrevet?

Ikke beskrevet

Angiv hvor ofte outcome målingerne fandt sted (fx før, efter,

opfølgning)

Anvendte målemetoder/redskaber

De bruger Index of Extended Activities of Daily Living, som

baggrund til det semistruktureret interview.

De forholder sig ikke kritisk til dette redskab.

Outcome-områder

(fx egenomsorg, arbejde, fritid)

De bruger måleredskabet til at måle funktionskapaciteten indenfor

de personlige, instrumentale og sociale hverdags aktiviteter.

Giv en kort beskrivelse af interventionen (fokus, hvem udførte den,

hvor ofte, hvor). Kunne interventionen gennemføres i

ergoterapeutisk praksis?

Der er ingen intervention i denne undersøgelse

Blev kontamination

undgået?

Ikke relevant

Blev samtidig

intervention undgået?

Ikke relevant

RESULTATFREML

ÆGGELSE:

Blev der angivet

statistisk signifikans?

Ja

Var analysemetoderne

relevante?

Ikke beskrevet

Blev den kliniske

relevans beskrevet?

Ja

Hvad var resultaterne? Var de statisk signifikante (fx p


Bilag 3

Hvilken klinisk betydning havde resultaterne? Var eventuelle

forskelle mellem grupper klinisk meningsfulde

Blev der oplyst om

frafald?

Ja

KONKLUSIONER

OG KLINISKE

IMPLIKATIONER:

Var konklusionerne

relevante set i forhold

til studiemetoder og

resultater?

Ja

De finder frem til at undersøgelsen kan være en hjælp til

planlægningen af opfølgning for apopleksi patienter med moderat

til svær funktionsproblemer. Interventionen skal foretages af

terapeuter da de kan sætte fokus på det ændrede behov for

hjælpemidler og boligændringer.

Var der frafald i studiet? Hvorfor? (Blev årsager til frafald

angivet, og blev frafaldet håndteret relevant?)

Der var frafald i undersøgelsen, ved at nogen kommer på

hospitalet, nogen ønskede ikke at deltage og andre døde.

I undersøgelsen blev der gjort opmærksom på at dette kunne være

en bias.

Hvad konkluderede man i studiet? Hvilke implikationer har disse

resultater for ergoterapeutisk praksis? Hvad var studiets største

begrænsninger og bias?

De finder frem til at undersøgelsen kan være en hjælp til

planlægningen af opfølgning for apopleksi patienter med moderat

til svære funktionsproblemer. Interventionen skal foretages af

terapeuter da de kan sætte fokus på det ændrede behov for

hjælpemidler og boligændringer.

De besvarer deres formål, men de opdeler resultaterne i om

patienterne får hjemmebesøg eller ikke får et hjemmebesøg. I

deres formål gøres ikke opmærksom på at de vil sammenligne

disse.

Oversat til

undervisningsbrug af

Kim Johansen, Maj 2005

Forslag til ændringer givet af

Åse Brandt, 28. februar 2006,

bl.a. på grundlag af Anette

Jägers og Anette Sørensens

oversættelse fra 2004 (Odense

Universitetshospital)

4


Bilag 4

Undersøgelse af hjælpemidler i køkkenet

Hvis du har ledegigt (Reumatoid arthrit) og samtidig er en blandt de mange der ikke

bruger dine hjælpemidler til køkkenet, så har vi brug for din hjælp.

Vi er en gruppe ergoterapeutstuderende som er i gang med at skrive vores bachelorprojekt

vedr. borgere med Reumatoid arthrit og deres brug af køkkenhjælpemidler, og hertil mangler

vi nogle som har lyst til at blive interviewet.

Vi ved, fra flere undersøgelser, at en stor del af de køkkenhjælpemidler der bevilliges ikke

bliver brugt, vi er derfor meget interesserede i at undersøge hvilke faktorer der spiller ind

herpå.

Vi ønsker at finde ud af om det, at du ikke bruger dine køkkenhjælpemidler, udgør et problem

for dig, i form af at du ikke kan udføre nogle af opgaverne i køkkenet. Det kunne også være at

du har fundet andre metoder til at udføre opgaverne i køkkenet. Vores resultater vil kunne

bidrage til at servicen som borgere med gigt modtager på sigt forbedres.

Hvis du har lyst til at være med til at skabe viden på dette område, ved at være med i

vores undersøgelse, skal du opfylde nedenstående krav.

Du skal:

- Have ledegigt (Rheumatoid arthrit)

- Have et eller flere køkkenhjælpemidler du ikke bruger

- Have haft disse hjælpemidler i minimum 3 måneder

Vi forventer at skulle interviewe 6-7 personer. Du vil blive interviewet alene og dette vil

maksimalt tage en time. Interviewet kan finde sted enten i dit eget hjem eller på University

College Nordjylland, alt efter hvad du føler dig mest tryg ved. Vi regner med at afholde

interviews i uge 43.

Dit interview vil blive optaget på bånd og transskriberet, du vil naturligvis være anonym.

Optagelsen vil efter undersøgelsens afslutning blive destrueret.

Hvis du ønsker at deltage, vil vi gerne have en tilbagemelding fra dig senest i slutningen af

uge 41.Kender du andre som ønsker at deltage i undersøgelsen, så er de ligeledes meget

velkomne til at kontakte os.

Du kan kontakte os på mail: ergo.gruppe4@gmail.com

Eller på telefon xxxxxxxx (Laila) eller xxxxxxxx (Theresa)

Med Venlig Hilsen ergoteraputstuderende

Helle Johansen, Laila Davidsen, Theresa Højer, Tenna Kuhn og Karina Kleist

1


Bilag 5

Gigtforenings hjemmeside

http://www.gigtforeningen.dk/lokale+aktiviteter/region+nordjylland/aalborg, d. 1/10-2008

Øverste del af hjemmesiden:

1


Bilag 5

Nederste del af hjemmesiden:

2


Bilag 6

Standardbrev til informanter

Hej

Vi er meget glade for, at du er interesseret i at deltage i vores undersøgelse.

Vi skal også gøre opmærksom på, at hvis vi får flere interviewpersoner end dem vi har brug

for, bliver vi nødt til at trække lod mellem jer der ønsker at deltage.

For at vi kan kontakte dig for nærmere information vil vi gerne have dit telefonnummer.

Mandag i uge 42 kontakter vi dig for nærmere information, her aftaler vi også tidspunktet for

interviewet.

Interviewet finder sted i uge 43 (20.- 26. oktober) i et tidsrum der passer dig. Vi vil

foretrække at interviewet foregår hjemme hos dig, er dette ikke muligt, vil vi gerne have dette

at vide, så vi kan finde en anden løsning. Interviewet kommer til at vare max en time.

Vi ser frem til et muligt samarbejde med dig

Har du nogle spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Ergoterapeutstuderende Laila, Theresa, Helle, Tenna og Karina

Mail: ergo.gruppe4@gmail.com

Telefon: xxxxxxxx (Laila) eller xxxxxxxx (Theresa)

1


Bilag 7

Bekræftelse af interviewtidspunkter

Ergoterapeut studerende

E-mail: ergo.gruppe4@gmail.com

Navn

Adresse

Tlf.nr.: xxxxxxxx (Laila) eller xxxxxxxx (Theresa)

Tlf.nr.:

14.10.08

Til

Tak fordi du vil deltage i vores undersøgelse.

Vi sender hermed en bekræftelse på aftalen for interview d. : kl. på adressen:

.

Vi vedlægger en samtykkeerklæring, denne skal underskrives inden interviewet påbegyndes.

Vi medbringer endvidere et ekstra eksemplar af samtykkeerklæringen, således at det er muligt

for dig at få en kopi hvis du ønsker dette.

Med venlig hilsen

Ergoterapeut studerende

Tenna Kuhn, Karina Kleist, Helle Johansen, Theresa Højer og Laila Davidsen

1


Bilag 8

Samtykkeerklæring

Dags dato

Denne samtykkeerklæring gælder et interview foretaget d.

Undertegnede bekræfter hermed at være mundtligt informeret om at interviewet foretages i

forbindelse med bachelorprojektet omhandlende borgere med reumatoid artritis som har små

køkkenhjælpemidler de ikke anvender.

Undertegnede giver hermed tilladelse til, at nedenstående personer må anvende de

oplysninger, der bliver givet under interviewet på nedenstående vilkår:

Jeg giver hermed tilladelse til, at oplysningerne fra interviewet kan anvendes i

bachelorprojektet, og i forbindelse med eventuel efterfølgende publicering af

projektets resultater.

Interviewet optages på diktafon og vil efter eksamination blive slettet.

Underskriftsindehaveren vil i bacehelorprojektet blive anonymiseret.

Hvis jeg ønsker det, kan der tilsendes eller mailes en kopi af interviewet, når det er

renskrevet.

Der kan, hvis jeg ønsker det, tilsendes eller mailes et eksemplar af den færdige

opgave når den er eksamineret og godkendt.

Jeg giver hermed mit samtykke til at deltage i et interview på ovenstående betingelser.

__________________________________

Underskrift

Nedenstående ergoterapeutstuderende sikrer, at ovenstående betingelser overholdes.

______________________________

___________________________

1


Bilag 9

Introduktion til interview

Hvem vi er og vores projekt

Vi er en gruppe ergoterapeut studerende, som er i gang med vores afsluttende projekt. Vi

foretager en undersøgelse af hvilke faktorer, der er afgørende for at RA borgere på sigt ikke

benytter deres køkkenhjælpemidler. Det vi gerne vil, er at få din oplevelse og erfaring af ikke

at bruge bestemte hjælpemidler.

Interviewets varighed

Interviewet tager max en time, og har du brug for en pause må du sige til.

Under interviewet bruger vi diktafon, for at vi sikre at vi får det med du siger

To af sted

Vi er to af sted til interviewet, jeg skal stille spørgsmålene, og min makker er med for at

tænde diktafonen og for at sikre, at jeg husker at stille alle spørgsmålene.

Vi har skrevet spørgsmålene ned, for at vi bedre kan huske dem. Samtidig laver vi løbende

nogle notater.

Samtykkeerklæring

Før vi begynder kan vi gennemgå og underskrive samtykkeerklæringen.

Hjælpemidler

Må vi se de hjælpemidler du ikke bruger, så vi bedre kan sætte os ind i hvilke specifikke

hjælpemidler du taler om.

1


Bilag 10

Transskription

Se bilag 10 på vedlagte cd-rom.

1


Bilag 11

Retningslinjer for transskribering

Til brug i

transskriptionen

(uf)

Forklaring

uforståeligt

. (punktum) skrives der hvor der holdes pauser i informantens

sætninger. Også sat hvor der normalt ville sættes spørgsmålstegn.

(…)

Der er noget der ikke er transskriberet. Samt når der er taget noget

ud af sætning.

{ } anonymisering af steder og navne på hjælpemiddelinstitutter

f.eks. {hjælpemiddelmærke}


(Y)

(X)

Vi skriver ind hvis vi ved hvad informanten taler om f.eks.


Mande navn – der er blevet anonymiseret

Kvinde navn – der er blevet anonymiseret

1


Bilag 12

Kondenseringer til naturlige betydningsenheder

Se bilag 12 på vedlagte cd-rom.

1


Bilag 13

Disposition for bachelorkonference

På bachelor konferencen på University College Nordjylland, d. 5.jan. 2008. Vil vi udarbejde

en mundtlig fremlæggelse, denne skal understøttes af et diasshow.

Fokus i denne fremlæggelse kommer til at ligge på formålet, metoden af udarbejdelsen,

analysen, konklusionen og diskussion. Efterfølgende vil der være muligt at stille uddybende

spørgsmål.

Deltagere på bachelor konference vil være ergoterapeutstuderende samt undervisere på

University College Nordjylland, endvidere er det muligt for andre interesserede at deltage.

1

More magazines by this user
Similar magazines