Retten til gratis skolegang i Indien - Dansk - Indisk Børnehjælp

Retten til gratis skolegang i Indien
Af Jette Wogensen
I begyndelsen af august 2009 blev der vedtaget en meget vigtig ny skolelov om retten til gratis skolegang i
Indien. Med denne lov er der også indført skolepligt, idet alle børn skal i skole. Loven omfatter børn fra 6-
14år. Skolegangen gælder indtil 8. klassetrin.
Tilbud for børn mellem 0-6 år
Højesteret har stadfæstet, at børn i aldersgruppen 0-6 år skal hjælpes til sundhed og før- skolegang gennem
nogle tilbud. Disse tilbud blev iværksat i 2001 og 2004, og går ud på, at mødre får undervisningstilbud om
sundhed, ernæring og barnepleje, hvilket tilbydes i nogle specielt indrettede centre. Her kan kasteløse og
stammefolk komme og få gavn af undervisningen. Dette er gode tilbud, som er forudsætningen for at barnet
kan blive i stand til senere at kunne følge en skolegang.
Den nye skolelov lyder i sig selv som en enkel beslutning af udføre i danske ører, eller gør den?
For det første kræver det store ressourcer, praktisk, økonomisk og geografisk samt uddannelses-mæssigt.
De økonomiske ressourcer er en ting; der mangler skoler, og infrastrukturen er meget forskellig i det store
rige. De fleste børn bor i landområderne, som er præget af dårlig infrastruktur, mangel på lærere og skoler,
så det vil tage tid at få tilført de nødvendige ressourcer til skole-området. Loven forpligter regeringen på, at
der skal være skoler i de beboelseskvarterer, hvor børnene bor, og dette har regeringen 3 år til at sørge for
sker.
Pigerne
Selvom der har været en svag stigning af antal pigebørn i forhold til drengebørn i 2001 folke-tællingen har
der været et fald i antallet af piger i forhold til drenge i aldersgruppen 0-6 år. 1991 folketællingen viser, at der
var 945 piger for hver 1000 drenge i alderen 0-6 år, men 10 år senere viser folketællingen, at der i samme
aldersgruppe kun er 927 pigebørn for hver 1000 drengebørn. Og det er stadig praksis, at pigerne hvis de
overlever en barndom med mangel på mad og dårlig sundhedstilstand bliver tvunget til at arbejde hjemme,
eller uden for hjemmet i stedet for at få en uddannelse. Det har vist sig i 2001 folketællingen, at der er sket
en stigning i antallet af bogligt uddannede, men pigerne udebliver stadig fra skolerne. Regeringen hævder, at
der er blevet lavet programmer for de børn, som ikke kommer i skole, for at få fat i dem. Det var meningen,
at der skulle være uddannelsescentre, i de områder, hvor der ikke var skoler, særligt i stammefolkenes
landområder. Men det vides ikke, om det har haft nogen effekt i disse områder, for der mangler fakta herom.
Privatskoler og regeringsskoler
Med den nye skolelov er regeringsskoler og de private skoler forpligtede til at modtage børn, som henvender
sig til disse skoler. De private skoler skal reservere 25 % af deres pladser til fattige eller kasteløse.
Privatskolerne må desuden ikke modtage private donationer, og de skal optage de børn der henvender sig,
uden at børnene skal have særlige eksamenspapirer, og børnene behøver ikke at skulle vise fødselsattester.
Dette har privatskolerne gjort brug af hidtil. Attesterne kan være meget vanskelige at få, da det langt fra er
alle børn der bliver registreret ved fødsel.
Læreruddannelsen, lærerne og skoleplaner
Uddannelsen af skolelærere er faktisk et svagt punkt. På den ene side er der stigende kommercialisering af
uddannelsen, og på den anden side er der ikke nok gode, inspirerende uddannelser, som dem der foregår i
Delhi Universitets B El Ed. Her lægger man vægt på basale kundskaber, men det er sjældent at finde dette
andre steder i Indien. Der er også behov for en ændring af læreruddannelsen for lærere, der skal undervise i
”primary school” og i ”førskole” undervisningen (svarende til børnehave- og børnehaveklassen). Det er
spørgsmålet om undervisningen i skolerne bliver bedre med den nye lov. De dårlige skoler er repræsenteret
ved mange børn og få lærere. Og de lærere der er kan med den nye lovbestemmelse risikere at skulle
deltage i ikke-undervisningsmæssige aktiviteter. Dette sker ved deltagelse i tællinger ved valg, og andre
offentlige aktiviteter. Med andre ord kan det betyde, at undervisningen nu vil ske med flere klasser i et
klasseværelse, da der vil være færre lærere tilstede på skolerne.
Mange indenfor undervisningsverdenen tror, at det kan det ende med at regeringen vil give støtte til flere
private skoler, da de jo skal sørge for de 25 % af eleverne, som er dårligst stillede økonomisk. Kritikere
indenfor undervisningssektoren frygter at regeringen vil være mere optaget af, hvor mange elever der
kommer i skole, altså den stigende tilgang, frem for kvaliteten af undervisningen.
Dansk – Indisk Børnehjælps artikelarkiv. Artiklen er fra marts 2011. © 1

I undervisningssektoren mener skolefolk, at en ideel skolelov vil fungere i fremtiden, hvis man baserer den
på folkeskolen baseret princippet fra 1. – 12. klassetrin, med tilstrækkeligt med lærere, bøger, gode regler og
læreplaner. Men tilbage står, at børn i landområderne kommer i dårligere skoler end i middelklassens børn i
byområderne, og implementeringen af den nye lov vil kræve mange økonomiske ressourcer.
Bliv skolesponsor hos Dansk - Indisk Børnehjælp og støt pigers skolegang.
Kilde: Anu Kumars artikel i ”Infochange New & Features”, september 2009 om den nye skolelov.
Dansk – Indisk Børnehjælps artikelarkiv. Artiklen er fra marts 2011. © 2