Nr. 2-2011 - Konservative Folkeparti

konservative.dk

Nr. 2-2011 - Konservative Folkeparti

Det Grønne Blad

Ankers varmeskat

stoppet Læs side 8-9

Maj 2011 • 18. årgang • nummer 2


Konservative i Odense

Filosofhaven 42, 2. sal,

5000 Odense C

Tlf. 66 11 09 09

Åbningstider:

Tirsdag: 17.00 - 19.00

Torsdag: 14.00 - 16.00

E-mail: odense@konservative.dk

Web: konservative.dk/odense

Forretningsudvalg

Formand: John Wozny, tlf. 66 18 23 90 /

29 43 81 39, e-mail wozny@nal-net.dk

Næstformand: Lasse Bork Schmidt, tlf.

40 34 77 45, e-mail lbs@sustainagri.dk

Kasserer: Arne Israelsen, tlf. 66 17 13 19

/40 37 02 01, e-mail aris@dsa-net.dk

Sekretær: Jørgen Johnsen tlf. 66 12 60

19, e-mail johnsen@cdnet.dk

Erik Simonsen, Tlf. 28 68 19 54, e-mail

aggedam@live.dk

Helge Pasfall, tlf. 66 10 96 70,

e-mail hep@sde.dk

Kristian Guldfeldt, tlf. 28 11 51 36,

e-mail kristianguldfeldt@hotmail.com

Louis D. Jensen, tlf. 61 67 22 75,

e-mail ldj@depping.dk

Maria Svejdal, Tlf. 60 24 49 25 ,

e-mail maria.sv.sv@gmail.com

Rune Kallager, tlf. 24 96 24 90,

e-mail rune@kallager.dk

Steen Møller, tlf. 51 48 19 20,

e-mail steen@langkildemoller.dk

Lokalforeninger

Fjordager-Odense Øst

Helge Pasfall, tlf. 66 10 96 70,

e-mail hep@sde.dk

Odense Centrum Vest

Preben Petersen, tlf. 40 37 23 22,

e-mail ppodense@mail.dk

Paarup

Rune Kallager, tlf. 24 96 24 90,

e-mail rune@kallager.dk

Odense N

Jørgen Fossar Madsen, tlf. 66 18 87 08,

e-mail jfm@os.dk

Korup-Ubberud

Peter Wich, tlf. 65 96 76 18,

e-mail prima@primalift.dk.

Odense Syd

Erling Hansen, tlf. 66 17 53 51,

e-mail jeh@dsa-net.dk

Brændekilde-Bellinge

Troels Fryd, tlf. 23 43 18 35

e-mail troels.odense@menykaffe.dk

Byrådsmedlemmer

Rådmand Jan Boye, tlf. 20 40 29 12,

e-mail janboye@odense.dk

Gruppeformand Steen Møller, tlf. 51 48

19 20, e-mail steen@langkildemoller.dk

Politisk ordfører Mai Henriksen,

tlf. 65 90 35 95/20 61 45 95,

e-mail mai@odense.dk

Økonomi- og budgetordfører Lars Havelund,

tlf. 66 19 06 65 / 20 66 27 10,

e-mail havelund@odense.dk

Mark Grossmann, tlf: 66 16 21 16 / 29 90

41 73, e-mail mgro@Odense.dk

Merete Østerbye, tlf. 65 96 32 25 / 24 81

79 23, e-mail mgo@odense.dk

Poul W. Falck, tlf. 65 94 33 16, mobil

22 40 25 00, e-mail pfalck@pfalck.dk

Folketingskandidater

Syd kredsen: Vivi Kier, tlf. 66 17 65 32,

mobil 20 68 45 09, fax 66 17 65 52,

vivi.kier@ft.dk

Vest kredsen: Mark Grossmann,

tlf. 66 16 21 16, e-mail mgro@Odense.dk

Øst kredsen: Anders Orris, tlf. 30 35 60

90, e-mail. beosystem@gmail.com

Konservativ Ungdom i Odense

Filosofhaven 42, 2. sal, 5000 Odense C, tlf/

fax 66 14 59 95, info@odenseku.dk. www.

odenseku.dk. Formand: Kristian Guldfeldt,

tlf. 28 11 51 36, e-mail kristianguldfeldt@

hotmail.com

Konservative Studerende i Odense

Filosofhaven 42, 2. sal, 5000 Odense C, tlf/

fax 66 14 59 95, e-mail odense@dks.dk.

www.dks.dk/odense. Formand: Maria Svejdal,

Tlf. 60 24 49 25 , e-mail maria.sv.sv@

gmail.com

Æresmedlemmer i Odense

N. C. Larsen, tlf. 66 17 29 10, ncl@privat.tele.dk

Søren Møller, tlf. 65 96 22 14, sm@gersbo.dk

Partiets hovedbestyrelse

John Wozny - valgt af storkredsforsamlingen på Fyn

Jan Boye - valgt af kommunalorganisationen

Region Syddanmark Storkreds

Regionsrådsmedlem Lasse Krull, tlf. 40 74 45

99, lasse.krull@regionsyddanmark.dk

Hovedkontoret

Det Konservative Folkeparti, Nyhavn 4,

1051 København K, Tlf. 33 13 41 40,

fax 33 93 37 73, info@konservative.dk,

www.konservative.dk

Formandsordet...

Af

John Wozny

En dynamisk vælgerforening

med dynamiske medlemmer.

Der kan være mange forskellige

årsager til, at man ønsker

et medlemskab af en vælgerforening.

Nogle ønsker blot på

denne måde at støtte og bakke

op omkring politikken og partiet.

Men for dem der ønsker

indflydelse og engagement,

vil den kommende tid byde på

store muligheder for dette.

Processen for udvikling af de

konservative visioner, som skal

indgå i den kommende byrådsvalgkamp,

igangsættes nu.

I den forbindelse nedsættes

nogle arbejdsgrupper omkring

forskellige temaer.

Hvis du har lyst til at deltage i

en af disse grupper, vil vi meget

gerne have en henvendelse.

Måske sidder du inde med en

viden eller en specifik interesse,

som vil være til stor gavn for

processen.

Fra centralt hold vil der også

komme et oplæg til nyt partiprogram.

Også i den forbindelse

har vi brug for din mening og

holdning. Oplægget sendes

ud til alle vælgerforeninger

til debat, og det vil være helt

naturligt, at vi som den næststørste

vælgerforening i landet,

kommer med konstruktive input

til dette arbejde.

Café Christmas

Vælgerforeningen i Odense

igangsætter også en række

café-møder på en fast dag

hver måned. Dette opstartes

til efteråret. Så der vil blive rig

lejlighed til at diskutere politik

og få indflydelse på fremtidens

politiske linie, både lokalt og på

landsplan.

Vinteren og foråret bærer præg

af, at alle går og venter på det

kommende valg, men i skrivende

stund har statsminister en

endnu ikke løftet sløret for

hvor når vi skal til stemmeurnerne.

Vi ved dog alle, at valget

skal afholdes inden midten af

november.

FOF ODENSE - ET RIGERE LIV

kurser, foredrag og debatter

tlf. 66 11 68 45 · www.fof-odense.dk

Det er klart, at under en valgkamp

er der brug for alle gode

kræfter, store og små opgaver

skal løses, kandidaterne har

brug for støtte og opbakning.

Vi har brug for din hjælp

Derfor skal opfordringen endnu

en gang gentages om at melde

sig på banen, enten hos den

kandidat man ønsker at hjælpe,

eller til kontoret for den centrale

del af valgkampen.

En dynamisk vælgerforening

består af dynamiske medlemmer,

så meld jer på banen. Vi

har brug for alt den hjælp og

input i kan bibringe med. Vi er

naturligvis også glade for de

medlemmer, der blot ønsker

at støtte og ikke mener, de har

resurser til mere, men vi har

absolut også behov for at flere

bibringer aktivt. Kun ved sammenhold

og konstruktivt arbejde

kan vi bringe partiet tilbage

på sporet.

Bliv annoncør i Det Grønne Blad!

Vi laver Danmarks bedste vælgerforeningsblad (det synes vi i hvert fald selv), men skal vi

bevare den høje kvalitet fremover, har vi brug for endnu flere glade annoncører i bladet.

Ring og få en snak med vores layouter Rune Kallager om dine muligheder på telefon

24 96 24 90, så kan din annonce være med i bladet allerede fra næste nummer.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Café Christmas

Konservative i Odense er glade for at kunne byde velkommen til et nyt koncept:

Café Christmas er den nye konservative debat-café; DEN FØRSTE MANDAG I HVER MÅNED

(bortset fra januar og juli) i de lokaler som normalt rummer Café Fyrtøjet i Lotzes Have, på adressen Hans

Jensens Stræde 21, Odense.

Café Christmas kører efter et fast program, hvor en spændende oplægsholder giver et indspark til debatten

og herefter er der frit slag for en politisk debat.

Efterårsprogrammet 2011 ER planlagt og kan ses nedenfor. Oplægsholderne er klar og vi venter derfor

kun på at lukke gæsterne ind i caféen, hor der naturligvis også er mulighed for at købe kaffe/te og øl/vand,

så man også kan benytte lejligheden til lidt hyggeligt samvær.

Café Christmas er stedet for konservativ debat i Odense, og vi inviterer derfor kun medlemmer af Konservative

i Odense til at møde op - men, har du en god ven, nabo, kollega e.l. som kan have brug for at blive

overbevist, er du naturligvis meget velkommen til at tage vedkommende med.

Som nævnt har caféen åben DEN FØRSTE MANDAG I HVER MÅNED (bortset fra januar og juli) og det har den fra

kl. 19-21. I god tid før hver halvårs sæson vil vi udsende det nye program.

Mandag 1. august 2011 Kl. 19-21 Det konservative velfærdssamfund - findes det?

Ved vores første møde stiller vores lokale folketingsmedlem Vivi Kier op til en diskussion

om velfærdsydelser og socialpolitik.

Mandag 5. september 2011 Kl. 19-21 Kan forskning og debat forenes?

Professor Bent Jensen stiller op til en diskussion om det forenelige i at være både

forsker og samfundsdebattør og til en fortælling af hans kamp under den kolde krig

samt nutidens udfordringer fra islam og islamismen.

Mandag 3. oktober 2011 Kl. 19-21 Odense Kommunes Budget for 2012 til debat

Denne mandag falder lige midt mellem 1. og 2. behandling af kommunens budget,

og derfor er dette absolut sidste chance for at påvirke debatten.

Oplægsholderne er rådmand Jan Boye og den konservative budgetordfører Lars

Havelund. Kom og vær med til at sætte de sidste fingeraftryk på De Konservatives

politik!

Mandag 7. november 2011 Kl. 19-21 Kunst og Politik

Den odenseanske kunstner Jens Galschiøt gæster os med et oplæg omkring forholdet

mellem kunst og politik. Han giver også sit bud på kunstens funktion i dagens

samfund, samt indretning og konsekvenser af kulturstøtten.

Mandag 5. december 2011 Kl. 19-21 Konservative mærkesager i EU

Tidligere MEP Christian Rovsing besøger caféen ved årets sidste arrangement, hvor

han fortæller om sit mangeårige arbejde i Europaparlamentet samt konservative

mærkesager i EU - i særdeleshed ift. energi og erhvervslivets forhold.

Evt. spørgsmål kan rettes til de to cafébestyrere; Erik Simonsen på tlf. 28 68 19 54 el. Anders Orris på tlf. 30 35 60 90

Efterårsprogrammet for Café Christmas

Det Grønne Blad

E-mail dgb@odensekonservative.dk

Udgives af: Konservative i Odense, Filosofhaven 42, 2. sal, 5000 Odense C.

Tlf/fax 66110909. www.konservative.dk/odense

Økonomi: Rune Kallager, tlf. 24962490 / Arne Israelsen, tlf. 66171319

Fotos: Johnny Blaabjerg Dyg (hvor intet andet er angivet)

Forsidebilledet: Steen Møller

Næste nummer forventes udgivet i september og deadline hertil er 19. august.

Artikler mv. til Det Grønne Blad kan sendes på e-mail dgb@odensekonservative.dk eller

til Konservative i Odense Filosofhaven 42, 2. sal, 5000 Odense C.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indsendte artikler.

Det Grønne Blad udsendes til alle medlemmer af Konservative i Odense,

Odense KU og Odense KS, samt en række andre konservative.

Redaktion

Ansvarshavende

Redaktør

Rune Kallager

rune@kallager.dk

Tlf. 24 96 24 90

Preben Petersen

ppodense@mail.dk

Tlf. 40 37 23 22

Lasse Krull

lasse.kp@gmail.com

John Wozny

wozny@nal-net.dk

Johnny Blaabjerg Dyg

johnny@glenten.dk

Lars Christensen

lc261070@hotmail.com

Lars Havelund

havelund@indbakke.dk

Merete Østerbye

mgo@odense.dk

Steen Møller

steen@langkildemoller.dk

3


Valget er dit!

Af Vivi Kier, folketingskandidat i

Odense Syd, folketingsmedlem

Når man debatterer politiske temaer,

ender man altid med at snakke

økonomi – og når man debatterer

økonomi, ender man altid med

at snakke politiske temaer.

Man kan nemlig ikke adskille politik

og økonomi.

Økonomien bliver det afgørende

tema i den kommende valgkamp.

Økonomisk ansvarlighed går forud

for alt andet. Derfor er det meget

vigtigt at forstå, at vi er nødt til

at handle på den nuværende økonomiske

situation – ellers sender vi

regningen videre til børneværelset

og de kommende generationer.

Socialisternes eneste bud på de

store økonomiske udfordringer er,

En minister kom til Fyn

at vi bare skal bruge nogle flere

penge – vel og mærke lånte penge.

Det viser med al tydelighed

hvor farlige og uansvarlige oppositionen

er. De har ikke fremlagt

et eneste bud på, hvordan vi løser

den meget store økonomiske udfordring.

De vil lade fagforeningerne

beslutte – efter et valg – hvilke

stramninger der skal til. Det er

både uansvarligt og meget farligt.

Socialisterne lover i øst og i vest,

men det er værd at bemærke, at

alle deres løfter er ufinansierede!

Jeg går til valg på at gennemføre

reformer. Danmark står over

for store udfordringer – derfor skal

der gennemføres reformer på arbejdsmarkedet

og i den offentlige

sektor. De offentlige udgifter

er eksploderet, og det holder ikke

i længden. Mere end halvdelen

af Danmarks befolkning lever i dag

på overførselsindkomst – og den

udvikling ønsker jeg at vende. Jeg

ønsker færrest mulige på offentlig

forsørgelse og derfor skal vi målrette

ydelserne til dem, der har behov

for hjælp.

Jeg har et stort social hjerte og vi

har pligt til at hjælpe dem, der har

behov for hjælp. Hvis det skal kunne

lade sig gøre i fremtiden kræver

det at vi gennemføre ansvarlige reformer.

Jeg går til valg på en intelligent folkeskole.

Vores børn er Danmarks

råstof – og derfor er folkeskolen en

central institution. Vores børn skal

kunne klare sig ved det internationale

eksamensbord og derfor ønsker

jeg mere undervisning i folkeskolen.

Lærerne skal bruge mere af deres

arbejdstid på at undervise så fagligheden

kan styrkes markant – ligesom

respekten for lærergerningen

skal genoprettes. For at kunne

konkurrere i en global verden skal

alle elever rustes til at gennemføre

en uddannelse på et højt fagligt

niveau. Derfor er folkeskolen

en betydningsfuld institution

som præger vores børn både fagligt

og dannelsesmæssigt. Det er

i folkeskolen, at vores børn oplever,

vi belønner dem der kan, og

at vi hjælper dem, der har brug for

hjælp.

Jeg går til valg på at gennemføre

lavere skat. Jeg ønsker at beløn-

ne dem, der gør en ekstra indsats

– derfor skal det kunne betale sig

at gå på arbejde. I en global verden

med meget hård konkurrence

betyder beskatningen i private selskaber

en ekstra byrde i forhold til

udenlandske konkurrenter. Derfor

arbejder jeg på at nedsætte selskabsskatten,

der skal være virkelyst

for det erhvervsliv der skal tjene

pengene ind til at vi kan levere

velfærdsydelser.

Det høje skattetryk er en barriere

for at yde en ekstra indsats – derfor

er lavere skat en konservativ

mærkesag.

Jeg går til valg på at gennemføre

nye tiltag, der kan skabe vækst

i det private erhvervsliv. Det er jo

væksten i det private erhvervsliv

der gør det muligt at skabe velfærd

og velstand. Derfor skal der

kræses for det private erhvervsliv,

hvor især Fyn har været særligt

hårdt ramt af den økonomiske

krise. Derfor er jeg meget lydhør

når jeg snakker med det fynske erhvervsliv.

Såvel infrastruktur med

bedre motorveje, nye broforbindelser

og en letbane i Odense prioriteres

højt. Samspillet mellem

universitetet og erhvervslivet skal

have et løft – på den måde kan vi

tiltrække og skabe vækst i eftertragtede

nye videnstunge arbejdspladser,

så vi kan beholde vores

dygtige studerende efter endt uddannelse.

Jeg har igen og igen vist handlekraft

i de sidste 4 år på Christiansborg,

Når jeg er med til at gennemføre

omfattende reformer for

de udsatte børn, med tydelige konservative

aftryk. Når jeg er med til

at gennemføre tydelige sundhedsfremmende

tiltag med

såvel kræftpakker, hjertepakker,

behandlingsgaranti

– igen med tydelige

konservative aftryk.

Handlekraft har jeg også

vist, når jeg har været

med til at sikre

økonomi til kanalforbindelsen,

sikret at Odense

får et helt nyt supersygehus,

sikret at Odense

får økonomisk hjælp til

en letbane og til at Odense

kunne gennemføre den største

uddannelsesrokade på Fyn.

Lydhørhed er en vigtig egenskab

som politiker. Derfor er jeg altid

åben for en dialog, hvad enten

det er ude omkring i landet eller

på møder herinde på Borgen.

Min mailboks er ofte fyldt – og alle

får svar. Min mødekalender er

fyldt op med møder af vidt forskellig

karakter lige fra deputationer til

enkeltborgere der gerne vil fortælle

mig deres historie. Jeg vægter også

højt at have dialogen med såvel

medlemmer af Regionen som i

Byrådet. På den måde, er jeg godt

klædt på til den tillid det er at være

folkevalgt medlem af Folketinget.

En mandag i marts var socialminister Benedikte Kiær på Fyn. Turens mål var først og fremmest Fåborg-Midtfyn kommune

og ministeren havde følgeskab af vores folketingsmedlem Vivi Kier. Hjemturen gik over Odense, hvor der blev

aflagt besøg på Center for Seksuelt Misbrugte (CSM), hvor Vivi tidligere har været formand for bestyrelsen. Her var

Incestcenter Fyn (ICF), hvor jeg er formand også inviteret, og vi fik lejlighed til sammen med lederne af vores to centre,

at fortælle ministeren om den samarbejdsaftale der eksisterer imellem centrene. CSM er et frivilligt selvstændigt center,

og ICF er et professionelt center. Rundt i landet er aftalen kendt som ”Fynsmodellen”.

Samarbejdets formål er, at mennesker, der har været udsat for seksuelt misbrug ydes den bedste mulige rådgivning og

vejledning omkring relevante støtte- og behandlingsmuligheder.

I Danmark findes der i dag ikke en landsdækkende permanent indsats på området, men bl.a. med Vivis indsats i Folketinget

kom satspuljeforliget til at indeholde følgende:

”I satspuljeforliget for 2011 fremgår det at”satspuljepartierne er enige om at der skal ske en drøftelse af tilbud til voksne

med senfølger af seksuelle overgreb i forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2012, med henblik på at drøfte

behovet for en landsdækkende permanent indsats på området, herunder hvordan ”Fynsmodellen” med en kombination

af professionel behandling og frivillig rådgivning og støtte kan udbredes.”

Vi er naturligvis glade og også lidt stolte over, at det er vores model, der ligger til grund for drøftelserne mellem satspuljepartierne

og det er et stort håb at der kommer en aftale på området, så der ikke skal bruges så mange kræfter på at få

økonomien til at hænge sammen og det fik vi også lejlighed til at drøfte med ministeren inden turen gik til København

og for Vivis vedkommende hjem til Vindegade.

Merete Østerbye, medlem af Odense Byråd

I skrivende stund er valget endnu

ikke udskrevet – men kan sagtens

være det mens du læser denne artikel.

Det valg der kommer, bliver

det mest spændende valg i mange

år. Det bliver et valg om ansvarlighed,

et valg om at vi ikke kan låne

os til velfærd, et valg om reformer,

et valg om at belønne dem der gør

en indsats og et valg om at hjælpe

dem, der har behov for hjælp.

Jeg tror på, at Fyn har brug for en

engageret, handlekraftig og lydhør

erhvervskvinde med livserfaring i

bagagen – på Christiansborg.

Mit engagement er drivkraften i

mit politiske virke. Jeg kan ikke lade

være med at engagere mig –

og jeg henter hverdagens overskud

via mit engagement.

Jeg har nu siddet i Folketinget i

snart 4 år. Det er mit håb, at du

også synes at jeg har fortjent endnu

en periode på Christiansborg -

en ny periode hvor der er brug for

sund fornuft, kontinuitet og hvor

der er brug for en politiker med livserfaring

i bagagen.

Jeg tror på, at fremtiden er konservativ,

jeg tror på at vi kan genvinde

regeringsmagten. Derfor skal vi

alle deltage i valgkampen og tydeligt

og præcist fortælle at konservativ

politik er lig med økonomisk

ansvarlighed. Økonomisk ansvarlighed

der gør os i stand til at leve

det liv vi vil, økonomisk ansvarlighed

giver os håb for fremtiden

og gør at vi kan hjælpe andre til et

bedre liv.

Derfor er det konservative svar på

fremtiden lig med reformer, modernisering

af den offentlige sektor

og ansvarlighed.

Det er dig der afgør fremtidens

samfund - Valget er dit!

Vivi Kier

Genvalg – til en engageret, handlekraftig

og lydhør fynbo

4 5


Blod for frihed

Af Mark Grossmann, folketingskandidat

i Odense Vest, byrådsmedlem

Unge i Mellemøsten på tværs

af grænserne og nationale skel

giver for tiden deres blod for frihed,

forandring og demokrati.

De gider ikke længere finde

sig i despoters og diktatorers

vilkårlige regimer, som undertrykker

befolkningen og som tilsyneladende

kun gavner den

snævre politiske elite og regimets

få loyale støtter. Forårsrevolutionen

i Mellemøsten er en

kærkommen begivenhed, som

bekræfter, at araberne ikke er,

som nogen fejlagtigt hævder,

nærmest ind programmerede til

at ville diktatur, ufrihed og alt

andet end demokrati. De ønsker

som alle andre folkeslag i

resten af verden frihed, selvbestemmelse

og en bedre fremtid

for deres børn.

Jeg er af den klare opfattelse,

at vi skal støtte de demokratiske

kræfter i Mellemøsten,

som for tiden forsøger at vælte

diktatorer og skabe et bedre

og mere frit samfund. Derfor

hilser jeg vores indgriben i Libyen

velkommen. Jeg kan godt

forstå, at nogle er bekymrede,

når de påpeger, at vi ikke præcist

ved hvem vi støtter. Vi ved

ikke, hvilke kræfter, der kommer

til at overtage efter afsættelse

af Gadaffi. Men hvad er

alternativet? Kan vi nogensinde

vide med sikkerhed, hvordan

en revolution vil ende? Skal vi

af den grund lade være med at

blande os?

Det er NU de demokratiske

kræfter i Mellemøsten har brug

for os. Oprøret mod tyranni og

diktatorer synes

at være et regionalt

fænomen,

og vi skal, mener

jeg, udnytte

denne dominoeffekt

og medvirke

til at demokrati

og frihed vinder

indpas i regionen.

For demokratiets

indpas i Mellemøsten

vil utvivlsomt

på sigt også

være med til

at skabe stabilitet

i regionen og gøre verdenen

til et mere fredeligt sted at være.

Etablering af demokratiske regimer

i Mellemøsten vil gøre

det mere vanskeligt for islamistiske

fundamentalister at rekruttere

nye støtter til deres

sag. Vi må ikke glemme, at islamisterne

siden slutningen af

80´erne (siden russernes tilbagetrækning

fra Afghanistan) effektivt

har hentet deres støtte i

dele af den arabiske befolkning

netop på grund af eksistensen

af de her diktatoriske voldelige

regimer i Mellemøsten.

Vi skal i forbindelse

med

vores støtte

til oprørerne i

Libyen knytte

nogle betingelser

og

vilkår for vo-

res indsats. Vi skal jo altid være

opmærksomme på, at målet

må være at fremme de mest

progressive og demokratiske

kræfter. Vores indsats skal også

være betinget af et par minimumskrav

såsom afholdelse af

fri og demokratiske valg indenfor

for en nærmere fastsat tidsrum.

På den måde kan vi også

være med til at påvirke udfaldet

positivt og medvirke aktivt i

demokratiseringsprocessen i regionen.

Lad os derfor udnytte oprøret i

Mellemøsten og skubbe til processen

i Palæstina.

FOF ODENSE - ET RIGERE LIV

kurser, foredrag og debatter

tlf. 66 11 68 45 · www.fof-odense.dk

I forhold til Palæstina går jeg

klart ind for en tostatsløsningen.

Palæstinenserne har i lighed

med andre folkeslag i verden

ret til selvbestemmelse og

oprettelse af en levedygtig nationalstat,

der kan eksistere fredeligt

og side om side med Israel.

Palæstinenserne som folk

har lidt meget gennem historien

og jeg anerkender deres lidelser

som folk.

Få folk har været svigtet i den

grad i det 20. århundrede som

palæstinenserne. Og det er ikke

kun kolonialismens eller

Vesten, som har svigtet, men i

høj grad palæstinensernes egne

arabiske naboer, som ofte

behandler palæstinenserne

som andenrangs borgere.

Når vi taler om integration i

Danmark, undervurderer vi ofte

de arabiske forældre, deres

oplevelser og skæbne, som er

knyttet til Mellemøsten.

Deres kultur, identitet og mentalitet

er uløseligt forbundet

med Mellemøsten og den historie

de og deres folk har gennemlevet.

Bedsteforældrenes

oplevelser fra Mellemøsten,

forældrenes verdenssyn og

identitet præger i den grad vores

unge udlændinge som er

født i Danmark. Jeg kan udmærket

forstå, at herboende

palæstinensere hverken kan eller

skal glemme deres historie.

De har i lighed med andre folkeslag

ret til på legitim vis, at

bakke op om palæstinensernes

sag i Mellemøsten.

Børnene er langt hen ad vejen,

uanset kultur og etnicitet, en afspejling

af deres forældre og

forældrenes historie og identitet.

Det gælder også de herboende

udlændinge.

De arabiske/palæstinensiske

forældre burde gribe denne frihedstrang,

som nu rammer

Mellemøsten, og implementere

den her i Danmark. De arabiske

forældre burde også i stigende

grad forholde sig til deres børns

givne virkelighed i Danmark og

hjælpe børnene med at forstå,

at deres fremtid ligger i Danmark

og ikke i Mellemøsten.

For selvom drømmen om, at

”næste år vender vi tilbage til

Jerusalem eller Palæstina” blot

er en drøm for de fleste herboende

palæstinensere og arabere,

så bliver denne drøm ofte

brugt som en belejlig sovepude

for ikke at integrere sig fuldt ud

i det danske samfund.

Denne urealistiske drøm bliver

brugt destruktivt af nogle herboende

udlændinge, som helt

fejlagtigt betragter opholdet

her i landet som et venteværelse

og noget midlertidigt. Jeg er

overbevist om, at en afklaring

af disse unge udlændinges tilknytningsforhold

er meget afgørende

for deres integration i det

danske samfund.

Afklaring af de unges tilknytningsforhold

kunne skabe et

større engagement og deltagelse

i det danske samfund, hvilket

både vil gavne forældrene,

og de unge i det danske samfund

som helhed.

Odense Bowlinghal

Tag familie, venner eller kolleger med

til en spændende bowlingdyst!

Stedet - hvor rigtige

bowlere mødes

Ring til John Wozny

66 16 81 13

6 7


Nej til salg af fjernvarmen

Ved en skillevej

Af Steen Møller, byrådsmedlem,

formand for byrådsgruppen

Uanset hvilken begrundelse Anker

Boye brugte, da han efter

otte dages utrættelig kamp for

at sælge ud af arvesølvet alligevel

afblæste salget, så er virkeligheden,

at han kun traf den

beslutning, fordi der ikke længere

var et flertal for at sælge.

Fra konservativ side var vi klare

i mælet allerede da dagsordenen

til økonomiudvalgsmødet

kom ud før påske. Vi ønskede

ikke at trække penge ud af selskabet

ved at sende regningen

videre til byens fjernvarmebrugere.

Og vi ønskede slet ikke at spille

hasard med fjernvarmeforsyningen

i Odense og den lave pris,

forbrugerne betaler i øjeblikket

ved at sælge Fjernvarme Fyn.

Hvorfor ikke? Jo, for det første

er fjernvarmens ”formue” opbygget

ved indbetalinger fra fjernvarmebrugerne

helt tilbage fra

1929 - og ikke kommunen. Der

har altid været ført et i forhold

til kommunen fuldstændig adskilt

regnskab. Vi anfægter ikke,

at det juridisk er lovligt for S og

SF at stjæle fjernvarmebrugernes

penge. Men etisk og moralsk

er det ikke i orden.

For det er jo ikke sådan, at man

kan gøre det uden at prisen stiger.

Der har været mange bud

på, hvor meget prisen stiger,

hvilket jeg vender tilbage til.

Men at prisen stiger er uomtvisteligt.

Der er nemlig kun fjernvarmebrugerne

til, via varmeregningen,

at betale.

SF’s Stina Willumsen forsøgte

i Radio Fyn at give indtryk af,

at vi jo bare kunne kopiere succeen

fra salget af Odense Energi

til Energi Fyn, hvor kommunen

fik en milliard for selskabet

og samtidig undgik prisstigninger!

Men hun burde vide at forskellen

på energi og fjernvarme

er flere ting: Nemlig at der er

et frit marked for el, og at Energi

Fyn kompletterede Odense

Energis dækningsområde

i Odense, og der derfor kunne

indhentes store synergier ind

på, at netop disse to selskaber

gik sammen. Der findes ikke noget

tilsvarende komplementært

fjernvarmeselskab og forbrugerne

har ikke noget andet sted at

gå hen, hvis prisen går op.

Tværtimod står der faktisk i de

fleste lokalplaner i Odense, at

det netop er Fjernvarme Fyn,

man har pligt til at være tilsluttet

som varmekunde.

Det var ikke SF’s eneste fejlskud

i debatten om salg af fjernvarmen.

Det helt urimelige personangreb

på det byrådsmedlem,

der ved mest om fjernvarmen

var desværre et nyt lavpunkt for

debatniveauet i Odense byråd.

At det var viceborgmesteren,

der følte sig presset i byen med

synspunktet gjorde det ikke

bedre. At han mener det trækker

ned, at man beskæftiger sig

med et område, hvor man er

endda er udpeget til af et enigt

byråd, som Lars Chr. Lilleholt er

til næstformandsposten i Fjernvarme

Fyn, er helt hen i vejret.

At mene at ens holdning skulle

være styret af et mindre byrådsgodkendt

honorar er helt hen

i vejret. Hvis man følger viceborgmesterens

logik, bliver det

næste vel, at Anker Boye ikke

længere kan udtale sig om KLforhold.

Det er primitivt på et

niveau, vi ikke tidligere har oplevet

i Odense Byråd.

Jeg føler mig overbevist om, at

personangrebet hang uløseligt

sammen med, at S og SF, havde

en umådelig dårlig sag, og

ikke ønskede at erkende, at den

politik, de stod (og måske stadig

står) for, betyder store prisstigninger

for byens fjernvarmebrugere.

Hvor store var de så blevet, disse

prisstigninger? På en byrådsorientering

fik vi oplyst, at prisstigningen

i heldigste fald blev

13 %, men det var ud fra en

række meget ”optimistiske” forudsætninger.Prisstigningen

kunne

altså meget vel være blevet

meget større - nok i omegnen

af 20%, men det finder vi forhåbentlig

aldrig ud af.

Forhåbentlig, fordi vi ikke føler

os alt for sikre på, at Anker

Boye virkelig mener, at det

er fordi han er blevet klogere,

at han ikke længere ønsker at

sælge. Vi frygter, at salgsideerne

bliver hevet frem af skuffen

igen, hvis en evt. genvalgt Anker

Boye kan tælle sig til et flertal

efter næste byrådsvalg.

Og betyder alt det her, at vi ikke

får en letbane, for det var jo

en af de ting, Anker Boye ville

bruge pengene fra salget på.

Nej, det gør det ikke! Allerede

i februar i år gik et enigt byråd

videre med planerne for letbanen

med en ifølge samme Anker

Boye fuldt forsvarlig finansieringsplan

Hvis vi havde manglet pengene

til letbanen ville vi stadig

have synes det var en rigtig

dårlig idé at lade fjernvarmebrugerne

betale. Hvorfor? Jo, fordi

det simpelthen er en ekstrem

dyr ”pengemaskine”. Hver gang

en fjernvarmebruger betaler en

prisstigning på 1000 kr., så er

200 kr. moms, og af de resterende

800 kr. er der kun 480

kr. tilbage til kommunen efter

statsafgiften på de 40 %. Det

vil sige mindre end halvdelen

af den varmeskat S og SF havde

besluttet at indføre rent faktisk

ville nå frem til kommunekassen.

Nu er Konservative grundlæggende

imod skatteforhøjelser,

men den foreslåede varmeskat

virker da som en af de dummeste

måder at hæve skatten på.

Vi vil fortsat kæmpe for, at byens

røde flertal ikke får held

med at sende nye regninger ud

til byens borgere, uanset om det

er i form af en varmeskat eller

hvilken smart ide, Anker Boye

finder på næste gang.

Af Merete Aarup, tidligere MF og

medlem af Odense Byråd og daglig

leder af KFUM Genbrug i Odense

Som en tyv om natten trak folketinget

tæppet væk under hele

den svage gruppe borgere.

Hvad betyder det for KFUM

GENBRUG´s aktiveringsprojekt?

I første omgang måtte vi sige

hele personalet op, og vi måtte

sige lejemålet af lokalerne op,

deltagerne var ulykkelige og de

skrev et brev til Byrådet.

Fra socialminister Palle Simonsens

tid gjorde man passive penge

aktive, ved at kræve noget for

de penge kontanthjælpsmodtagere

modtog. Man krævede aktivering

og gav refusionen til kommunerne

for at få folk i gang og ind

på arbejdsmarkedet. Men i slutningen

af 2010 ændrede regeringen

refusionstaksten fra 65 % til

30 %. Kommunerne får og har altid

fået 30 % refusion til en kontanthjælpsmodtager,

og 65 % for

dem der kom i aktiveringstilbud.

DESVÆRRE var der kommuner

og private, der på uforstandig

vis satte kurser i gang med indhold

som ”hvilken fugl er jeg” eller

bygge trekanter med” skumfiduser

og spaghetti” eller kurser

”uden deltagere”.

Det førte til bl.a. til en ændring af

loven og nu kan kommunerne kun

hente 50 % refusion hjem, hvis

man kan få en person i en målrettet

virksomhedspraktik. Til den

svage gruppe, der er længst væk

fra arbejdsmarkedet er refusionen

de 30 % til en kontanthjælpsmodtager

hvilket gør, at incitamentet

til at aktivere denne grupper

bortfalder, for dermed stiger

kommunens egne udgifter, hvis

man vil gøre noget for den svage

gruppe, når der ikke kan hentes

refusion mere.

KFUM GENBRUG har gennem

15 år haft mennesker i aktivering,

fået folk i uddannelse og

job. Men de seneste år med stor

beskæftigelse, var og er det den

svage gruppe vi fik henvist fra

kommunen.

KFUM GENBRUG er en selvejende

institution med egen bestyrelse.

Aktiveringsprojektets arbejdsopgaver

foregår på 6 værksteder:

sortering af 150 tons genbrugstøj

Merete Aarup tager imod beskæftigelsesminister Inger Støjberg

8 9


om året til 2 genbrugsbutikker, til

lagersalg og til sy værkstedet. På

syværkstedet designes og syes

kostumer til børn i alderen 3 til

12 år af det tøj, borgerne putter

i de sorte sække. På møbelværkstedet

renoveres møbler, som vi

får fra dødsboer eller noget folk

bare vil af med. Stole, borde,

skabe osv. renses, repareres og

slibes, for derefter at gå videre til

malerværkstedet for bejdsning,

maling m.m. Derefter til møbelposterværkstedet

og til sidst

op i udstillingen til salg. På Krea

værkstedet laves flotte applikationer

til fortællerstole og sjove stole

til børn samt retrotøj. I uge 3

el. 4 viser vi deltagernes arbejder

frem i Rådhushallen.

Indvandrere og flygtninge modtog

4 timers sprog om ugen i forbindelse

med arbejdet på værkstederne.

Den sociale del tager alle medarbejdere

sig af, samtaler med personen,

hjælp til tydning af brev

fra det offentlige, med i fogedretten,

antabus, NADA akupunktur

mod abstinenser, akupunktur

2000 mod smerter, indflytning i

lejlighed, vækning om morgenen,

hjælp til tandlæge, kontakt ved

sygehus indlæggelse, medmenneskelig

omsorg, vi prøver at se

på det hele menneske.

Hvad betyder regeringens indgreb?

Hvad vil Odense kommune?

Har KFUM GENBRUG en

fremtid?

Lovændringen trækker tæppet

væk under alle de aktiveringsprojekter

der er målrettet borgere

der er længst væk fra arbejdsmarkedet.

Hele den svage gruppe

kan sejle i sin egen sø, hver tredje

måned får de en samtale hos

en sagsbehandler og så hjem til

4 kolde vægge med prædikatet ”

dur ikke”. Odense kommune har

45 mil. kr. mindre til aktivering,

flere medarbejdere er afskediget i

kommunen og flere på vej.

Hvad vil Odense kommune?

8 tilbud til den svage del, der har

været godkendt for et år ad gangen,

fik her i 2011 forlængelse

i 3 mdr. da forvaltningen skulle

finde sine ben. Kommunen arbejdede

med en ny aktiveringsstrategi,

og indbød projekter m.fl. til

2 work shops, 7 af projekterne fik

yderligere forlængelse til 30. juni

og KFUM GENBRUG til 30. september,

for at kommunen kunne

få sin strategiplan på plads. Arbejdsmarkedsudvalget

havde første

behandling af planen 12.

april og har nu indskrevet ideer

fra work shop, og udvalget behandlede

strategiplanen på udvalgsmødet

3. maj og den skal i

byrådet 18. maj.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede

på sit møde, at de 8 aktiveringstilbud

blev forlænget året ud.

Har KFUM GENBRUG en fremtid?

Da alle medarbejderne var opsagt

kunne jeg kun genansætte 4 + lederen,

da projektet blev forlænget

til 1.10. Jeg var så heldig, at

Olav de Linde ville genudleje os

lokalerne på de samme betingelser.

Men vi skal tænke os godt

om, da medarbejderne har et ½

års opsigelse og det samme gælder

lejemålet for lokalerne. Vi har

sagt farvel til 3 medarbejdere.

Allerede i efteråret 2010 gik

KFUM GENBRUG i gang med at

undersøge muligheden for at udvikle

en Socialøkonomisk Virksomhed,

dvs. at aktiveringsprojektet

bliver en social virksomhed

på markedsvilkår, salg, moms,

en virksomhed med socialt sigte,

non profit - evt. overskud skal

geninvesteres i virksomheden.

Vi fik nedsat en gruppe med aktive

erhvervsfolk både fra store

og små virksomheder, en advokat

og generalsekretæren fra KFUM

Sociale arbejde, med det formål

at få beskrevet og få gode råd

om hvordan og hvad skal vi, for

at være ligeværdige partnere på

arbejdsmarkedet. Vi har således

været i dialog med Rådmand Peter

Rahbæk Juel og Beskæftigelseschef

Jørgen Peter Holst.

Fra dagsorden 3. maj citat:

”Socialøkonomisk virksomhed

KFUM Genbrug har som nuværende

leverandør tilbudt at undersøge

muligheden for at reorganisere

sig som socialøkonomisk

virksomhed. Beskæftigelsescentret

ønsker at inddrage den frivillige

verdens egne indsatser og ser

derfor positivt på dette tiltag. Der

er således indledt forhandlinger

med KFUM Genbrug med henblik

på en gradvis overgang til socialøkonomisk

virksomhed fra og

med den 1/10 2011.”

Fra KFUM GENBRUG er vi optimistisk

med at få skabt en Socialøkonomisk

Virksomhed, da

kommunen er interesseret i et

samarbejde omkring opgaven,

men forsøget og samarbejdet skal

være til begge parters tilfredshed

og må meget gerne gå vandret så

opgaven kan løse både den jobmæssige

træning sammen med

den sociale opgave, da de hænger

sammen og skal gå hånd i

hånd.

Men vi kender ikke dagen udover

31. december, jeg venter derfor i

spænding på de kommende forhandlinger.

10


Den lange kamp om

magten i Odense

Af Lars Christensen

Midt under Første Verdenskrig

blev Højre omsider til Det

Konservative Folkeparti, stiftet

1916. I Odense betød det dog

ingen forskel, partiet sad som

hidtil solidt på magten, støttet

af Venstre og De Radikale.

Derimod var det noget nyt,

at borgmesteren fra 1919 ikke

længere var udpeget af kongen

men skulle vælges blandt

byrådets medlemmer. Den første

folkevalgte borgmester blev

den konservative J. L. Christensen,

som dog døde af et hjerteslag

efter blot tre måneder som

borgmester. I stedet blev sagfører

A. P. Henriksen valgt med

støtte fra det radikale byrådsmedlem,

som til gengæld blev

rådmand.

Tiden lige efter Første Verdenskrig

var især på venstrefløjen

præget af uro. Den Russiske

Revolution skabte frygt eller

forventning om, at noget lignende

kunne ske i Danmark, og

A.P. Henriksen var borgmester i Odense Kommune

fra 1919 til 1925

socialdemokraterne blev presset

fra venstre side af syndikalister,

der skabte uro på arbejdsmarkedet,

som var præget

af høj arbejdsløshed. Samtidig

var socialdemokraterne i Odense

dybt frustrerede over, at de

i modsætning til i andre større

byer ikke kunne erobre magten.

Medvirkende hertil var, at De

Konservative kunne slå på, at

skatten var lavere og el og vand

billigere end i stort set alle andre

byer. Dertil kom, at cirka 15

% af vælgerne var afskåret fra

at stemme til byrådsvalgene på

grund af skatterestance, en regel

De Konservative ikke gjorde

noget for at ændre. Ved byrådsvalget

i 1921 betalte socialdemokraterne

sågar skattegælden

for en del borgere, men uden at

det var nok til at vælte det borgerlige

styre.

Begyndelsen af 1920erne var

præget af hårde arbejdskampe,

og op til byrådsvalget i 1925

var fronterne trukket skarpt

op. Den kommunale skatteprocent

var i 1923 7,8 %, og

mange konservative med fabrikant

Hans Christian Petersen

i spidsen mente, at det var

alt for højt. Han ledede et spareudvalg,

som i 1924 fremkom

med forslag til besparelser

blandt andet på arbejder for arbejdsløse.

Behandlingen af forslaget

medførte en voldsom

debat i Byrådet den 3. marts

1924, som endte med, at de

11 socialdemokratiske medlemmer

udvandrede i protest

over, at spareudvalgets forslag

blev sat direkte til afstemning

uden forudgående behandling i

udvalg. Deres talerør, ”Fyns Socialdemokrat”

rasede over en

”diktatorisk Afstemning” ledet

af ”visse primitive Naturer, hvor

Magtfølelsen udvikler sig til

Brutalitet.” Her sigtede avisen

især til H. Chr. Petersen, hvis

hårde og markant borgerlige linje

i de følgende år gav ham tilnavne

som ”Spare-Petersen” og

”Den lille Mussolini.”

Op til byrådsvalget i 1925 vejrede

socialdemokraterne morgenluft.

Stauning var året før

blevet statsminister, så man

håbede på en ”statsministereffekt”,

og der var tegn på indre

splid hos de konservative,

som ikke stillede med en egentlig

borgmesterkandidat, da A.

P. Henriksen ikke ønskede genvalg.

I stedet var den erfarne

Sophie Jørgensen, byrådsmedlem

siden 1909, spidskandidat.

Men lige før valget sprang

de konservative en bombe. Da

det gik nærmest ufatteligt godt

med økonomien i Odense, foreslog

man at eftergive indbyggerne

halvdelen af skatten for

januar kvartal! Socialdemokraterne

rasede over ”stemmekøb”

og ”valgflæsk”, mens Fyens

Stiftstidende nærmest svømmede

over af ros af det ansvarlige

borgerlige styres påpasselighed

med borgernes penge

modsat ”de radikal-socialistiske

Fraser” og ødselhed. Valget

blev en tordnende succes for

De Konservative, som fik 13 af

25 byrådsmedlemmer. ”Rådets

mest udprægede forkæmper for

økonomi og sparsommelighed”,

som Stiften kaldte H. Chr. Petersen,

blev borgmester.

Venstrefløjen måtte erkende,

at de ikke kunne hamle op

med De Konservatives trumfer

lav skat (6 % i 1925), billig el

og gas samt en udpræget taktisk

sans og ikke mindst viljen

til magt. En snedig måde var at

sætte den laveste skat ganske

højt; det lød jo på papiret godt,

at de fattigste slap for skat,

men da stemmeret var betinget

af, at man betalte skat, afskar

det jo forholdsvis mange potentielle

socialdemokrater fra at

stemme! En udvidelse af Odense

Kommune med Sankt Hans

Landsogn (inkl. Skibhuskvarteret)

og ændringer af valgloven

var reelt eneste mulighed for

et magtskifte, men med Madsen-Mygdals

venstreregering i

1926 trak det ud. I stedet beviste

Socialdemokratiet i 1927,

at de faktisk kunne indgå forlig

og ”Spare-Petersen”, at han var

til at forhandle med, da man

indgik et bredt forlig om nødhjælpsarbejde

for de arbejdsløse,

som blandt andet betød anlæggelse

af Skovsøen i Fruens

Bøge.

Stauning ved Gråbrødre Plads 1938

I 1929 viste De Konservative,

at man godt kan være moderne

samtidig med, at man er konservativ.

H. Chr. Petersen optrådte

den 27. februar i det nye

medium, radioen, med en tale,

som Fyens Stiftstidende for

en sikkerheds skyld refererede i

fuld længde. Borgmesteren stillede

her Odenses måde at styre

på op over for socialdemokraternes.

Ved at overlade mest

muligt til det private, til frivillighed

og til forsikring og gennem

pragmatiske løsninger opnåede

Odense langt bedre og

billigere resultater end socialdemokraternes

tvang, kollektiv

styring og gældsætning. Slutfanfaren

var klar: ”Kun det nødvendige

til Kommunens Administration.

Pengene skal blive i

Borgernes Lommer, dér yngler

de bedst og giver arbejde til de

mange Hænder og Brød til de

mange Munde.”

Med Stauning tilbage ved magten

i 1929 var det reelt kun

et spørgsmål om tid, før magten

også ville skifte i Odense.

Men De Konservative strittede

imod længst muligt. Regeringen

tvang i 1932 indlemmelsen

af Sankt Hans Landsogn

igennem, og borgmesteren blev

i vrede væk fra indlemmelsesfesten

for arbejderkvarterene i

nord. Men endnu i 1933 fik De

Konservative 13 af byrådets 25

pladser. Året efter lagde H. Chr.

Petersen sig for alvor ud med

venstrefløjen. En henvendelse

til byrådet fra de mange arbejdsløse

under depressionen

om at istandsætte offentlige arbejder

blev blankt afvist: ”Noget

er galt, naar saa mange gaar

arbejdsløse her i Sommerens

bedste tid. Det, der er galt, er

Socialloven. Den har overfyldt

Odense med Folk, der er kommet

ind ude fra Landet, og som

hellere vil gaa herinde end bestille

noget derude…Lad os sige

det ganske ærligt: Ud paa Landet

med jer igen; det gaar ikke,

I gaar og driver herinde!”

I. Vilh. Werner. var borgmester i Odense Kommune

fra 1937 til1958.

Tonen var hård i 30ernes politik

med krise og kommunister og

nazister på yderfløjene. Men De

Konservative i Odense havde en

storhedstid: i midten af 30erne

havde vælgerforeningen over

3.000 medlemmer, og Odense

KU havde i 1937 1.200 medlemmer.

Ved valget i 1937 var

det imidlertid slut. En valglovsændring

i 1936 gav flere arbejdere

stemmeret, og socialdemokraterne

satte alle sejl til

med den tidligere handelsminister

C. N. Hauge som spidskandidat

men ikke erklæret

borgmesterkandidat. De Konservative

havde indre splid om

opstillingslisten, hvor ”den ene

ikke ville sidde med den anden,

og den anden ikke med den

ene”, som det hed fra kandidatudvalget.

Igen forsøgte man sig

med en skatteeftergivelse lige

før valget, men klog af skade

stemte socialdemokraterne

denne gang for. Den 3. marts

1937 vandt socialdemokraterne

en jordskredssejr med 14

byrådsmedlemmer, De Konservative

fik 11 – ingen andre partier

blev repræsenteret! H. Chr.

Petersen erklærede kort: ”Min

politik er underkendt” og forlod

politik. Fagforeningsmanden I.

Wilhelm Werner blev borgmester.

I første omgang kom de

frygtede skattestigninger ikke,

men socialdemokraterne brugte

kassebeholdningen og lånte

sig til at sætte anlægsarbejder

med videre i gang – præcis som

”Spare-Petersen” havde advaret

imod.

Kilder: Anders Monrad Møller; Jørgen

Thomsen: Vækst og vagtskifte.

Odense 1914-1940. Odense

bys historie bind 8. Odense 1987.

Fyens Stiftstidende. Fyns Socialdemokrat.Foto:

Odense Bys Museer.

11 12


Infrastrukturinvesteringer

Af Jens Hempel Hansen, Formand

for Fynsk Erhverv og adm. dir, H.J.

Hansen Genvindingsindustri og Mai

Henriksen, Byrådsmedlem, politisk

ordfører

I 2009 indgik Folketinget et bredt

forlig om Danmarks infrastrukturinvesteringer

frem til 2020. Men

selvom der er lang tid til næste

forhandling om infrastruktur, så

begynder de forskellige landsdele

allerede nu at positionere netop

deres ønsker til infrastruktur.

I fællesskab ønsker vi at give et

bud på, hvordan Fyn sikrer, at der

findes fælles fodslag om fynske

infrastrukturinvesteringer, når det

igen bliver tid til politiske forhandlinger.

Det er vigtigt at fynske politikere,

sammen med det lokale

erhvervsliv og de store uddannelsesinstitutioner,

kan enes om fælles

klare politiske prioriteringer, for

som transportminister Hans Christian

Schmidt udtrykker det i Fyens

Stiftstidende mandag den 2. maj:

”står man sammen lokalt, vil man

også stå stærkere i en forhandling”.

Forbedret mobilitet er en forudsætning

for et velfungerende samfund.

Tidligere tiders trafikpolitik gik primært

ud på at efterkomme den

trafikale efterspørgsel i form af

bl.a. flere motorveje og hovedveje

til den voksende bilpark. Det

handlede om at sikre adgang. I dag

handler det om at forbedre mobiliteten

i samfundet. Mobilitet er i

denne sammenhæng mulighederne

for at transportere os eller vores

varer, altså den potentielle transport

på den bedst mulige og mest

hensigtsmæssige måde.

Vi erkender, at tilgængelighed og

offentlig infrastruktur er fuldstændig

afgørende for udviklingen af

samfundet. Når det er besværligt

at komme fra A til B og det uanset

om man hænger fast i bilkøer på

vejene, kommer ud for forsinkelser

som togpassager fordi skinnerne er

nedslidte, eller oplever forringelser

i bustrafikken, så har det store

samfundsmæssige konsekvenser.

DI lavede sidste år en undersøgelse,

som viste, at der hvert år på

landsplan spildes omkring 10-12

mia. kr. når enten folk eller gods

hænger fast i trafikken.

Derfor er en velfungerende infrastruktur

en forudsætning for erhvervsudvikling

- også på Fyn. Men

infrastruktur er også en kilde til

vækst – både på kort og langt sigt.

Selve anlægsprojekterne for infrastrukturinvesteringerne

er på

kort sigt lig med arbejdspladser og

jobs i en årrække - og det gælder

både for højtuddannede og faglærte.

Endvidere vil de rigtige investeringer

i infrastruktur her på Fyn

også kunne gøre både Odense og

Fyn til et stort strategisk vigtigt

knudepunkt i Danmark. Det vil på

det lange sigt generere yderligere

vækst, fordi flere virksomheder vil

flytte til Odense og dermed skabe

flere jobs og mere udvikling.

Mobilitet tænkes ind i

byplanlægningen

Campusområdet kommer som bekendt

til at bestå af det nye supersygehus,

Syddansk Universitet og

en helt ny forsker- og videnspark,

som tilsammen vil danne et helt

nyt kraftcenter i Danmark af internationalt

format. Sådan en stærk

driver har potentialet til at blive ét

af Fyns største erhvervsområder

med gode muligheder for at opdyrke

nye samarbejdsformer mellem

det offentlige og private virksomheder.

En velfungerende infrastruktur er

en væsentlig brik i det spil, idet

udviklingen af dette nye erhvervsområde

betyder, at mange mennesker

vil have ærinde i dette område

dagligt.

Her er forslaget om en moderne

letbane, der kobler Campusområdet

sammen med centrum et utrolig

vigtigt element. Letbanen vil

sikre let adgang og en forbedret

mobilitet i Odense. Endvidere skal

letbanen naturligvis understøtte

den eksisterende kollektive trafik

på Fyn, så det bliver nemt og enkelt

at komme til Campusområdet

med kollektiv trafik fra hele Fyn.

Regionalt skal Campusområdet

kobles direkte på det eksisterende

fynske motorvejsnet med en ny

planlagt motorvejstilkørsel, og der

skal laves de nødvendige investeringer,

der sikrer at infrastrukturen

dimensioneres til den øgede trafik,

der vil komme i området.

Infrastrukturinvesteringer

der er i spil

Den mest indlysende og for os vigtigste

investering er udvidelsen af

den fynske motorvej. Ved det seneste

trafikforlig vedtog Folketinget

at udvide motorvejen mellem

Middelfart og Nørre Aaby fra fire til

seks spor, men der er fortsat ikke

fundet finansiering til det. Endvidere

bør Folketinget hurtigst muligt

få afsat de fornødne midler til

at sikre udvidelsen af motorvejen

hele vejen til Odense i ét flow med

tanke på at skabe større fremkommelighed

til både det nye supersygehus

og de øgede trafikmængder

som fremtiden vil bringe.

80 % af al landbåren eksport går i

dag via den landfaste grænse mellem

Danmark og Tyskland. Ved at

knytte Fyn og Als sammen via en

fast forbindelse mellem Bøjden og

Fyns Hav vil en stor del af trafikken

blive ledt uden om det stærkt

trafikerede trekantsområde, samtidig

med at et ”hjørne” skæres af

turen. Hamborg er i dag ét af Europas

størst voksende vækstcentre,

og med fremtidens øgede trafikmængder

giver det god mening at

skabe en ny forbindelse mod eksportmarkeder

i Nordeuropa.

En anden forbindelse der vil gavne

det fynske erhvervsliv er en ny fast

forbindelse mellem Bogense og

Juelsminde, i stedet for at lade trafikken

gå udenom Fyn ved etablering

af en Kattegatbro.

Mange tror at de to bro-forslag

udelukker hinanden, men det er

misvisende. Der er på nuværende

tidspunkt god ræson i, at Fyn

kæmper for at sikre begge dele.

Derfor siger vi, at der er behov for

udarbejdelse af en prognose af

fremtidens trafikmængder samt en

analyse af, hvilke infrastrukturprojekter,

der vil styrke Fyn på bedst

Fremtidens ældrepleje

Af Merete Østerbye, byrådsmedlem,

medlem af Ældre og Handicapudvalget

Engang hed det ”længst muligt

i eget hjem” - i dag hedder det:

”Længst og bedst muligt i eget

liv”.

Vi ved det alle. Vi bliver flere og

flere ældre og vi lever heldigvis

længere, men da der bliver

færre i den erhvervsaktive alder

og alle unge naturligvis ikke ønsker

at arbejde i ældresektoren

,står vi overfor store udfordringer,

som det er rigtigt spændende

at være med til at træffe beslutninger

om.

Vi er i dag meget bevidste om

at sund kost, motion, socialt

netværk m.v. er med til at holde

os friske, men derfor kan alle

mulig vis. Hvis vi får de økonomiske

beregninger bag de store investeringer

vil det også være lettere

at finde fælles enighed om prioriteringen

af projekterne.

Nedsættelse af et fynsk

mobilitetsråd

For år tilbage var der den jyske motorvejsmafia,

og senest har især

århusianske politikere på tværs

af partiskel dannet en kattegatmafia

i kampen for en forbindelse

over Kattegat - og de presser hårdt

på. Hvis Fyn for alvor skal sætte

sig igennem, så er samarbejde på

tværs et kodeord.

jo komme ud for sygdom, hospitalsindlæggelse

og få brug for

hjælp af kommunen.

Hidtil har det været sådan at

når vi havde brug for hjemmehjælp

har vi fået besøg af en visitator

der har spurgt os om

hvad det var vi gerne ville have

hjælp til. Så bliver det ikke i

fremtiden. Nu hedder det: Hvad

kan vi hjælpe dig med så du

igen bliver selvhjulpen

Det handler om at give mest

mulig frihed for den enkelte,

at gøre os så lidt afhængige af

kommunen som muligt.

TRÆNING SOM HJÆLP går

ud på, at i stedet for at hjælpe

med det vi ikke længere selv

kan overkomme,så får vi træning

i hverdagsaktiviteter, så vi

igen kan klare de daglige opgaver.

Og hvem vil ikke igerne gerne

kunne klare sig selv.

Det kræver naturlivis en ændrig

ikke kun for os der skal modtage

hjælpen ,men også for de medarbejdere

der skal yde den og

derfor er medarbejderene også

igang med at blive undervist

i den rehabiliterende tanke-

Hvis fynske politikere kan blive

enige om hvordan forslag til infrastrukturinvesteringer

skal prioriteres,

så kan vi sætte en stærk fælles

dagsorden på Christiansborg.

Er vi så oven i købet mange der

står sammen, så taler vi med en

stærkere røst. Derfor bør Fyn etablere

et mobilitetsråd, hvor vi i fællesskab

får igangsat de nødvendige

analyser af, hvilke infra-strukturprojekter

der vil styrke Fyn og i

hvilken rækkefølge vi skal kæmpe

for dem.

gang som er udgangspunktet for

”træning som hjælp”

Formålene bag ændringen er

dels at øge livskvaliteten og give

værdigheden tilbage, dels at

spare ressourcer til rigtig svage

ældre.

VELFÆRDSTEKNOLOGI er en

anden måde at komme udfordringerne

i møde og som i høj

grad kan være med til at understøtte

det at være længst og

bedst muligt i eget liv. Robotstøvsugere,

et toilet dr kan skylle

og tørre os, en patientkuffert

,hvor vi på en skærm kan blive

guidet i hjemmet med genoptræning.

Mulighederne er rigtig

mange og hver dag kommer der

nye.Det koster naturligvis rigtig

mange penge,men vil også spare

medarbejdere og give livskvalitet

og værdighed for den enkelte.

Odense - en ny virkelighed

handler jo også om at der i de

kommende år skal spares mange

penge også på de ældre,men

der arbejdes fra alle sider på at

ovenstående tiltag er med at

det også i fremtiden er godt at

blive ældre i Odense.

13 14


Siden sidst...Siden sidst... Siden sidst

Gang i kampagnen

Så kom der for alvor gang i Mark

Grossmanns folketingskampagne.

54 frivillige nåede i aktion henover

den sidste weekend i april, de fleste

søndag den 1. maj. Efter fælles morgenmad,

angreb kampagnegrupperne

Fyn. Der var ca. 20 grader og skyfri

himmel. Bilerne lettede anker og satte

kurs mod de forskellige områder. Flere

kom trætte retur til frokostpizza, men i

godt humør efter en positiv dag.

Krull er flyttet til Dalum

Regionsrådsmedlem

Lasse

Krull skiftede i

starten af maj

lejligheden i

centrum ud

med eget hus i

Dalum. Så den

fritid, der er tilovers

udover job

og regionsrådsarbejde,

bliver flittigt

brugt på istandsættelse.

Jan Boye i Hovedbestyrelsen

Efter et kortvarigt fravær blev rådmand

Jan Boye igen valgt ind i partiets

hovedbestyrelse. Det skete på det

årlige møde for kommunalbestyrelsesmedlemmer,

der blev afholdt i marts.

Barfoed ny partiformand

Der var en særdeles god stemning på

det ekstraordinælre landsråd i Bella

Center i april. En fyldt sal, flot scenedekoration

og fantastiske taler gjorde

det til en festlig oplevelse at vælge

Lars Barfoed som ny partiformand.

Nyt æresmedlem i KU

Lasse Bork Schmidt blev på Odense

KUs generalforsamling udnævnt til

æresmedlem af foreningen. Lasse

har bl.a. været formand for Odense

KU, distriktsformand for KU på Fyn og

endda landsformand, men det var for

hans store engagement lokalt han blev

udnævnt til æresmedlem. Han blev

medlem i ’89 og sad i byrådet ’97-’01.

Jan Boye så på moto cross

Rådmand Jan Boye var i spidsen for

By- og Kulturudvalget, da de i starten

af maj besøgte Kolding Moto Cross

for at blive inspirereret til det arbejde

udvalget har igangsat med at etablere

en lokal bane som erstatning for den

nedlagte Højbjergbane.

Kristian Guldfeldt over efter Anders

Orris og i KS blev Maria Svejdal ny formand

efter Martin Kjær Madsen.

Genvalg til John Wozny

På Storkredsforsamlingen på Fyn den

22. marts, lagde partiformand Lars

Barfoed op til den politiske drøftelse.

Godt 60 delegerede, heraf en stor del

fra Odense, var mødt op. De genvalgte

Niels Steenfeldt som formand og vores

egen formand John Wozny blev genvalgt

til partiets hovedbestyrelse.

Poul Falck hædret

Byrådsmedlem Poul Falck modtog tidligere

på året Odense Live Æresprisen

ved et flot arrangement på Posten.

Prisen fik Poul for sit livslange engagement

for den rytmiske musik i Odense.

Møller i mobilitetspanel

I starten af april deltog Steen Møller,

der er næstformand for by og kulturudvalget,

i panelet på en velbesøgt

international AENEAS konference om

mobilitet i Bruxelles.

Langkilde gift og i nyt job

Det tidligere lokale folketingsmedlem

Niels Jørgen Langkilde startede i

april i nyt job hos Dansk HøreCenter

i Odense. I slutningen af april blev

han gift med den tidligere brasilianske

H. C. Andersen Prisvinder Ana Maria

Menin. Bryllupsfesten blev holdt på

fynske Hindsgaul.

Steen Møller lagde kransen

På digterens fødselsdag 2. april er der

tradition for at ære H. C. Andersen ved

en ceremoni i Eventyrhaven. I år lagde

byrådsmedlem Steen Møller en af de

kranse fra byen ved Andersen statuen.

Nye formænd

På generalforsamlingen i lokalforeningen

Brændekilde/Bellinge blev Troels

Fryd valgt som ny formand. I KU tog

Snurretop til Mai

Byrådsmedlem Mai Henriksen fik i år

prisen ”Snurretoppen”, som Lambda

giver til: ”en markant fynsk personlighed,

der har medvirket til at promovere

de homo- og biseksuelles sag på

Fyn”. Mai fik prisen for at have været

en ihærdig fortaler for, at Odense

Kommune skulle rette fokus på hadforbrydelser

(hate crimes).

Siden sidst redigeres af Lasse Krull

Billeder: Steen Møller, Lasse Krull m.fl.

15


Konservative arrangementer

Søndag den 5. juni, kl. 15.30

Grundlovsmøde

Partiets traditionsrige grundlovsmøde i Eventyrhaven.

Talere i år er rådmand Jan Boye og folketingsmedlem Vivi

Kier. Læs mere på www.konservative.dk/odense.

Mandag den 1. august

Café Christmas - premiere med Vivi Kier

Alle medlemmer har fået invitation til efterårets caféprogram.

Møderne holdes i Café Fyrtøjet. Aftenens emne er

”Det konservative velfærdssamfund - findes det?”.

Søndag den 5. juni, kl. 18.00

Grundlovsfest

Årets grundlovsfest holdes i Rune Kallagers have i Villestofte.

Prisen for at deltage er 50 kr., børn gratis. Drikkevarer

skal man selv medbringe. Tilmelding senest 1. juni

på odense@konservative.dk.

Torsdag den 23. juni, kl. 19.30 / 21.00

Skt. Hans Aften i Svenstrupskoven

Årets Skt. Hans bål arrangeres igen i år af Konservative i

Odense Syd. Årets båltaler er folketingsmedlem Vivi Kier.

Vi er klar til 4 år mere!

Pladsen åbner kl. 19.30, og kl. 20.45 bedømmes heksene,

hvorefter der er uddeling af præmier. Derefter er der

båltale og bålet tændes.

Mandag den 5. september

Café Christmas - med Bent Jensen

Aftenens emne er ”Kan forskning og debat forenes”.

Lørdag den 1 og søndag den 2. oktober 2011

Konservatives Landsråd i Herning

Partiets landsråd afholdes i år i Herning. Alle medlemmer

kan få gæstekort til landsrådet. Kontakt kontoret (se side 2).

Reservation af lokalerne i Filosofhaven 42, 2. sal skal ske til

Jacob Bom, der koordinerer al brug.

Jacob kan kontaktes på tlf. 26 11 69 38.

Vi har arbejdet for at skaffe gode resultater MENNESKET for Odense I de CENTRUM

Re

sidste

4 år, og vi er klar til at tage en ny tørn. • Rengøring i private hjem og efter

kommunale bevillinger.

Vi har et stærkt kandidathold, der brænder

• Erfaren

for Odense,

og effektiv

og

rengøring

som

med

i fællesskab bakker op om borgmester Jan fokus Boye, på dine så han behov. fortsat

kan sætte retningen for vores by. • Tlf. 66 16 46 47

Hvis du vil vide mere, kan du gå ind på vores hjemmeside

www.konservative.dk/odense og læse mere om Jan Boye, vores

kandidathold, vores resultater og vores politik.

Du kan også blive medlem af Konservative i Odense. Det bliver

du ved at ringe på 66 11 09 09, sende en mail til odense@

konservative.dk eller klikke ind på nedenstående hjemmeside.

www.konservative.dk/odense

Husk også regionsvalget 17. november

More magazines by this user
Similar magazines