21.11.2014 Views

pdf version - Zoologisk Museum

pdf version - Zoologisk Museum

pdf version - Zoologisk Museum

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Musvitter synger<br />

klar besked<br />

Farveringmærkning af musvitter<br />

har bidraget til at afsløre, at<br />

mejsernes sang er et nuanceret<br />

sprog<br />

Af Jan Skriver<br />

Musvitter kan tale i munden på hinanden,<br />

eller rettere synge i næbbet<br />

på hinanden, for at vise, hvem der<br />

bestemmer.<br />

En han kan også med sin sang demonstrere,<br />

at han er stærkere end<br />

naboen, så nabohunnen bliver fristet<br />

til at kigge forbi for at se, om påstanden<br />

virkelig passer.<br />

Det er nogle af de mange nuancer<br />

i musvittens sang, som lektor, dr.<br />

scient Torben Dabelsteen og hans<br />

hold af medarbejdere og specialestuderende<br />

fra Afdeling for Adfærdsbiologi,<br />

Københavns Universitet, har<br />

afsløret.<br />

De senere år har Dabelsteen og<br />

hans hold brugt farveringmærkning<br />

af musvitter i deres forskning.<br />

Et halvt hundrede par musvitter er<br />

blevet ringmærket med farvestrålende<br />

ringe, så forskerne har været i<br />

stand til at skelne individerne fra hinanden<br />

ude i naturen.<br />

Forskningen i musvitters kommunikation<br />

har fundet sted i Strødam Reservatet<br />

i den sydvestlige udkant<br />

af Grib Skov.<br />

”Som hos mange andre fuglearter<br />

har musvittens sang to<br />

hovedfunktioner. Den skal virke<br />

afskrækkende på rivaler, og så<br />

skal den tiltrække og stimulere<br />

Ved hjælp af farveringe kan forskerne<br />

skelne de enkelte musvitter fra hinanden<br />

ude i naturen. Foto Andrew Terry.<br />

hunner”, siger Torben Dabelsteen.<br />

”Men sangen har adskillige lag. Vi<br />

har i flere år vidst, at en musvithun,<br />

der opholder sig i redekassen, kan<br />

kende sin mages sang. Nu har vi<br />

også fundet ud af, at hun kan skelne<br />

den fra nabohannens sang, selv når<br />

de to hanner synger samme sangtype”,<br />

siger Dabelsteen.<br />

Studierne i Strødam Reservatet<br />

har vist, at budskaberne i en musvits<br />

sang kan række over 100 meter væk.<br />

En han kan altså sende sine signaler<br />

pr. sang gennem flere konkurrenters<br />

territorier. Naturligt nok rækker<br />

mejsernes sprog længst tidligt på<br />

sæsonen, før træerne får blade, der<br />

dæmper lydene.<br />

Forskere har haft en teori om, at<br />

mængden af sang er et signal om<br />

en musvithans hjælpsomhed. Ifølge<br />

teorien skulle en musvithun ved at<br />

lytte til en syngende han kunne få et<br />

fingerpeg om hans evner og villighed<br />

udi familielivets pligter.<br />

En af Dabelsteens studerende har<br />

nøje fulgt en række musvithanners<br />

sangaktivitet og senere lige så intenst<br />

set på, hvordan de pågældende<br />

hanner hjalp til med at fodre.<br />

Det har ikke kunnet påvises, at de<br />

flittigste sangere også har været de<br />

bedste familieforsørgere, så indtil<br />

videre står det åbent, om hunnen<br />

kan bruge sang som rettesnor, hvis<br />

hun ønsker at finde sig en hjælpsom<br />

mage.<br />

Til gengæld er det ganske vist, at<br />

musvithanner kan vise dominans ved<br />

at afbryde hinanden, ligesom når et<br />

menneske bryder ind midt i en sætning<br />

og overtager ordet.<br />

”Dominerende musvithanner benytter<br />

meget overlapning, som vi kalder<br />

fænomenet, der svarer til at tale i<br />

munden på hinanden. En aggressiv<br />

musvithan kan også matche modpartens<br />

sang. Det vil sige, at hannen<br />

synger præcis den andens sang i en<br />

slags frontalangreb. Musvitter færdes<br />

i et netværk af lyde, så det er praktisk<br />

at kunne henvende sig præcist til en<br />

konkurrent ved at synge frontalt, for<br />

eksempel hvis en han kan høre, at en<br />

syngende rival er ved at trænge ind<br />

på dens territorium. En musvithan,<br />

der matcher en kollegas sang, ringer<br />

så at sige direkte op for at meddele<br />

sig”, fortæller Dabelsteen.<br />

Forskningen i Strødam Reservatet<br />

har vist, at både hunner og hanner<br />

kan aflure sangdueller og finde ud<br />

af, hvem af de duellerende, der er<br />

stærkest.<br />

Hannen er derfor i stand til at<br />

opføre sig strategisk smart over for<br />

konkurrenter, enten de nu er svagere<br />

eller stærkere end ham selv.<br />

Og hunnen kan regne ud, hvem<br />

det bedst kan betale sig at parre sig<br />

med, hvis hun vil have livskraftigt<br />

afkom.<br />

En musvithun, der aflurer sangdueller<br />

mellem nabohannen og hendes<br />

musvitmand, og finder ud af at<br />

naboen dominerer magen, er tilbøjelig<br />

til at besøge naboen!<br />

Læs mere:<br />

- om Torben Dabelsteen og hans<br />

forskningsgruppe på hjemmesiden:<br />

http://www.zi.ku.dk/animbehav -<br />

hvor der også findes referencelister<br />

til gruppens arbejde med musvitter.<br />

Gådefuglen snerrer<br />

Ringmærkning skal afsløre nyt<br />

om engsnarren, der i disse år<br />

breder sig mod nordvest fra Østeuropa.<br />

Engens skjulte fugl er dog<br />

svær at fange.<br />

Af Jan Skriver<br />

Det snerrer fra engen, hvor græsset<br />

står knæhøjt. Lyden kan minde om<br />

den, der opstår, når man lader en<br />

tommelfingernegl glide hurtigt hen ad<br />

tænderne på en kam.<br />

Vi lytter til engsnarrens sang. Der<br />

sidder tre-fire stykker og snerrer<br />

– synger om man vil – i området.<br />

<strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>s ringmærker<br />

Mark Pedersen og hans hjælper<br />

Henrik Møller Thomsen forsøger i<br />

engene ved Ryå i Store Vildmose i<br />

Vendsyssel at fange engsnarrer til<br />

ringmærkning.<br />

Engsnarren, der er i familie med<br />

side 8

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!