Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Musvitter synger<br />
klar besked<br />
Farveringmærkning af musvitter<br />
har bidraget til at afsløre, at<br />
mejsernes sang er et nuanceret<br />
sprog<br />
Af Jan Skriver<br />
Musvitter kan tale i munden på hinanden,<br />
eller rettere synge i næbbet<br />
på hinanden, for at vise, hvem der<br />
bestemmer.<br />
En han kan også med sin sang demonstrere,<br />
at han er stærkere end<br />
naboen, så nabohunnen bliver fristet<br />
til at kigge forbi for at se, om påstanden<br />
virkelig passer.<br />
Det er nogle af de mange nuancer<br />
i musvittens sang, som lektor, dr.<br />
scient Torben Dabelsteen og hans<br />
hold af medarbejdere og specialestuderende<br />
fra Afdeling for Adfærdsbiologi,<br />
Københavns Universitet, har<br />
afsløret.<br />
De senere år har Dabelsteen og<br />
hans hold brugt farveringmærkning<br />
af musvitter i deres forskning.<br />
Et halvt hundrede par musvitter er<br />
blevet ringmærket med farvestrålende<br />
ringe, så forskerne har været i<br />
stand til at skelne individerne fra hinanden<br />
ude i naturen.<br />
Forskningen i musvitters kommunikation<br />
har fundet sted i Strødam Reservatet<br />
i den sydvestlige udkant<br />
af Grib Skov.<br />
”Som hos mange andre fuglearter<br />
har musvittens sang to<br />
hovedfunktioner. Den skal virke<br />
afskrækkende på rivaler, og så<br />
skal den tiltrække og stimulere<br />
Ved hjælp af farveringe kan forskerne<br />
skelne de enkelte musvitter fra hinanden<br />
ude i naturen. Foto Andrew Terry.<br />
hunner”, siger Torben Dabelsteen.<br />
”Men sangen har adskillige lag. Vi<br />
har i flere år vidst, at en musvithun,<br />
der opholder sig i redekassen, kan<br />
kende sin mages sang. Nu har vi<br />
også fundet ud af, at hun kan skelne<br />
den fra nabohannens sang, selv når<br />
de to hanner synger samme sangtype”,<br />
siger Dabelsteen.<br />
Studierne i Strødam Reservatet<br />
har vist, at budskaberne i en musvits<br />
sang kan række over 100 meter væk.<br />
En han kan altså sende sine signaler<br />
pr. sang gennem flere konkurrenters<br />
territorier. Naturligt nok rækker<br />
mejsernes sprog længst tidligt på<br />
sæsonen, før træerne får blade, der<br />
dæmper lydene.<br />
Forskere har haft en teori om, at<br />
mængden af sang er et signal om<br />
en musvithans hjælpsomhed. Ifølge<br />
teorien skulle en musvithun ved at<br />
lytte til en syngende han kunne få et<br />
fingerpeg om hans evner og villighed<br />
udi familielivets pligter.<br />
En af Dabelsteens studerende har<br />
nøje fulgt en række musvithanners<br />
sangaktivitet og senere lige så intenst<br />
set på, hvordan de pågældende<br />
hanner hjalp til med at fodre.<br />
Det har ikke kunnet påvises, at de<br />
flittigste sangere også har været de<br />
bedste familieforsørgere, så indtil<br />
videre står det åbent, om hunnen<br />
kan bruge sang som rettesnor, hvis<br />
hun ønsker at finde sig en hjælpsom<br />
mage.<br />
Til gengæld er det ganske vist, at<br />
musvithanner kan vise dominans ved<br />
at afbryde hinanden, ligesom når et<br />
menneske bryder ind midt i en sætning<br />
og overtager ordet.<br />
”Dominerende musvithanner benytter<br />
meget overlapning, som vi kalder<br />
fænomenet, der svarer til at tale i<br />
munden på hinanden. En aggressiv<br />
musvithan kan også matche modpartens<br />
sang. Det vil sige, at hannen<br />
synger præcis den andens sang i en<br />
slags frontalangreb. Musvitter færdes<br />
i et netværk af lyde, så det er praktisk<br />
at kunne henvende sig præcist til en<br />
konkurrent ved at synge frontalt, for<br />
eksempel hvis en han kan høre, at en<br />
syngende rival er ved at trænge ind<br />
på dens territorium. En musvithan,<br />
der matcher en kollegas sang, ringer<br />
så at sige direkte op for at meddele<br />
sig”, fortæller Dabelsteen.<br />
Forskningen i Strødam Reservatet<br />
har vist, at både hunner og hanner<br />
kan aflure sangdueller og finde ud<br />
af, hvem af de duellerende, der er<br />
stærkest.<br />
Hannen er derfor i stand til at<br />
opføre sig strategisk smart over for<br />
konkurrenter, enten de nu er svagere<br />
eller stærkere end ham selv.<br />
Og hunnen kan regne ud, hvem<br />
det bedst kan betale sig at parre sig<br />
med, hvis hun vil have livskraftigt<br />
afkom.<br />
En musvithun, der aflurer sangdueller<br />
mellem nabohannen og hendes<br />
musvitmand, og finder ud af at<br />
naboen dominerer magen, er tilbøjelig<br />
til at besøge naboen!<br />
Læs mere:<br />
- om Torben Dabelsteen og hans<br />
forskningsgruppe på hjemmesiden:<br />
http://www.zi.ku.dk/animbehav -<br />
hvor der også findes referencelister<br />
til gruppens arbejde med musvitter.<br />
Gådefuglen snerrer<br />
Ringmærkning skal afsløre nyt<br />
om engsnarren, der i disse år<br />
breder sig mod nordvest fra Østeuropa.<br />
Engens skjulte fugl er dog<br />
svær at fange.<br />
Af Jan Skriver<br />
Det snerrer fra engen, hvor græsset<br />
står knæhøjt. Lyden kan minde om<br />
den, der opstår, når man lader en<br />
tommelfingernegl glide hurtigt hen ad<br />
tænderne på en kam.<br />
Vi lytter til engsnarrens sang. Der<br />
sidder tre-fire stykker og snerrer<br />
– synger om man vil – i området.<br />
<strong>Zoologisk</strong> <strong>Museum</strong>s ringmærker<br />
Mark Pedersen og hans hjælper<br />
Henrik Møller Thomsen forsøger i<br />
engene ved Ryå i Store Vildmose i<br />
Vendsyssel at fange engsnarrer til<br />
ringmærkning.<br />
Engsnarren, der er i familie med<br />
side 8