Bornholms Museum – beretning for 2011

Bornholms Museum – beretning for 2011

MUSEUMSFORENINGEN og BESTYRELSEN
Museumsforeningens medlemstal er pr. 31. december 2011 på 2.654 (2591) medlemmer,
heraf 1.880 (1817) familiemedlemmer og 774 (774) enkeltmedlemmer. Det er et plus på 63
medlemskaber i forhold til 2010. (Tallene i parentes er 2010).
Ultimo 2010 havde bestyrelsen følgende sammensætning:
Christian Dohn, formand, formand for begge forretningsudvalg
Aksel Holst Sørensen, næstformand, Bornholms Museums forretningsudvalg
Bjarne Bech, Bornholms Museums forretningsudvalg
Mads Kofod, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg
Roar Schou, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg
Pete Hunner, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg
Christina Dideriksen, Bornholms Kunstmuseums forretningsudvalg
Erik Lund Hansen, valgt af Bornholms Regionskommune
Lars Kjøller, valgt af Bornholms Regionskommune
Michael Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Museum
Vibeke Dam Andersen, medarbejderrepræsentant, Bornholms Kunstmuseum
Repræsenteret i bestyrelsen:
Jacob Bjerring-Hansen, Direktør for Bornholms Museum
Lars Kærulf Møller, Direktør for Bornholms Kunstmuseum, sekretær for bestyrelsen
Præmis for udvikling – lovkrav, økonomi og visioner
Lovkrav
Bornholms Museum har det kulturhistoriske ansvar for Bornholm og Ertholmene indenfor
såvel arkæologi som nyere tid. Museet arbejder kulturhistorisk indenfor de fem søjler
angivet i museumsloven: Indsamling, Registrering, Bevaring, Forskning og Formidling. Den
geografiske kontekst tilsiger at en lang række faglige tråde går, ikke bare til det danske
område, men til hele Østersøområdet. For forhistorisk tids vedkommende drejer det sig
fortrinsvis om Skåne og Nordtyskland/Polen, for nyere tids vedkommende har en lang
række øsamfund, som fx Gotland og Øland, forhold som gør det naturligt og relevant at
lave fællesprojekter indenfor forskning og formidling.
Missionen er at sikre og undersøge Bornholms kulturhistorie og udbrede kendskabet til
denne. Dette sker gennem en målrettet fysisk og konkret strategi, der tager hånd om
kulturarven både den som er i samlingerne allerede, og den som kommer til som følge af
aktiv indsamling og udgravninger. Desuden arbejder museet målrettet med at øge
bevidstheden om kulturarven, ikke bare som en ressource i almen humanistisk forstand,
men fordi et højt lokalhistorisk vidensniveau er fundamentet for en aktivistisk folkelig
bevaring af fortidsminder, bygningskulturarv, arkæologiske fund og historiske genstande og
arkivalier.
Museet har gennemgået en kvalitetsvurdering i 2008 og har derefter igangsat en række
initiativer for at rette skuden op. De vigtigste spørgsmål drejede sig om forvaltningen af det
arkæologiske myndighedsansvar, tidshorisonten for digitaliseringen af
samlingsprotokollerne, forbedring af magasinforhold samt en række anbefalinger til øget
bestyrelsesengagement og sikring af ressourcer til lovpligtige arbejdsopgaver.
Der bliver arbejdet hårdt for at rette op på disse forhold, men det er klart at især større
magasinombygninger og øget sikringsniveau, ressourcemæssigt er opgaver, som vi ikke
2

har driftsmidler til at løse. Kulturarvsstyrelsen påpeger desuden i opfølgningen på
Kvalitetsvurderingen, at museets store bygningsmasse, herunder en række
vedligeholdskrævende fredede bygninger, er en problemstilling, idet de ikke må belaste
museets evne til at udføre de centrale museums forpligtelser.
Fremtiden: ny museumslov og de statslige vilkår for museets virke
Den længe varslede revision af museets lovgrundlag: museumsloven, er der ikke kommet
afgørende nyt om i 2011. I skrivende stund er der dog forlydender om, at 2012 vil byde på
et egentligt forslag til en sådan lovrevision og vi venter naturligvis spændt på det politiske
udspil.
Baggrunden for det politiske arbejde var Kulturarvsstyrelsens ”Museumsudredning” som
tog udgangspunkt i det statslige perspektiv: Behovet for styring og kontrol med kvaliteten
på museerne, herunder ikke mindst et udtalt behov for at ensrette arbejdet med kapitel 8-
udgravninger, dvs. udgravninger betalt af bygherre i forbindelse med fysiske anlæg.
Stramninger er dog – uanset at en ny museumslov ikke er på plads – på vej administrativt,
hvilket har sat en fusionsbølge i gang i museumsverdenen. Tanken er, at større enheder
bedre kan opfylde de målbare kriterier, som styrelsen efterspørger; flere videnskabelige
medarbejdere, flere forskningsmæssige publikationer osv. På Bornholm er en sådan
fusion ikke en farbar løsningen på denne øgede arbejdsbyrde, og fra Bornholms Museums
side er det i flere omgange blevet påpeget, at museet ikke har ressourcer til at komme på
niveau med museer med langt større volumen og langt større statslige tilskud.
Vi har ligeledes påpeget, at udredningen ikke behandler størsteparten af det lokale
arkæologiske arbejde, som ikke er knyttet til kapitel 8, herunder danefæ, besigtigelser mv.
Bornholms Museum vil arbejde for at der med øgede statslige krav følger et øget statsligt
tilskud, under hensynstagen til øens specielle status. På den ene side betyder øens status
nemlig, at der er færre indtægter fra bygherrebetalt arkæologi, mens, på den anden side,
den store arkæologiske rigdom betyder langt flere arbejdsopgaver end øens areal tilsiger
og museets ressourcer kan bære. Det betyder bl.a. forholdsmæssigt mange danefæ-fund,
langt flere tilsyn og en betydelig opgave knyttet til at vedligeholde de faglige kontaktflader
til resten af Østersøregionen, herunder naturligvis til danske sådanne, især
Kulturarvsstyrelsen og Nationalmuseet, hvor Bornholms arkæologi ofte er i centrum for
undersøgelser.
Øens geografiske placering betyder at rationalet - når ulemperne tages i betragtning - i at
fusionere er fraværende: Det arkæologiske arbejde vil givet lide under mindre lokal
kompetence og for museets økonomi, herunder fx fundraising og det kommunale tilskud,
vil en fusion eller en overflytning af kompetenceområder til museer udenfor øen
sandsynligvis være direkte kontraproduktivt.
I den forbindelse vil museet og bestyrelsen påpege at der påhviler regionskommunen en
række forpligtigelser ift. de to statsanerkendte museer, nemlig forpligtigelsen til at afholde
et gamle amtslige bidrag til institutionerne. Dette er en forpligtigelse som i resten af landet
– i forbindelse med nedlæggelsen af amterne 2008 – påhviler staten.
Økonomi
Den uholdbare økonomiske udvikling på museet, som i 2010 var den dengang nye leders
(direktørs) første store udfordring, og som nødvendiggjorde helt ekstraordinære tiltag for at
sikre museets likviditet og evne til at udbetale løn, blev i 2011 rettet op. De akutte
økonomiske problemer er i dag afløst af en konstant udfordring for at få prioriteret, for det
første de områder som museet i forhold til museumsloven er forpligtet til at løse, og for det
3

andet de områder af museets virke hvor vi medvirker til at opfylde øens behov for
aktiviteter i fx vinterhalvåret og medvirker aktivt til at udvikle bl.a. turismen.
Årsberetningens disponering
Denne årsberetning vil ligesom sidste år (2010) blive disponeret efter fire strategiske
arbejdsfelter:
• BM som forretning
• BM som arbejdsplads
• BM som formidlingsinstitution
• og endelig kerneområdet - BM’s faglige arbejde.
Strategien tager udgangspunkt i en klar vision for museets virke:
Museet skal være et kulturelt fyrtårn på øen. – Et fyrtårn, som man stolt viser frem til
gæster på øen, og som man stolt fortæller man arbejder for. En samlende historisk
ressource der er udgangspunktet for dialogen med fortiden. At den besøgende uanset om
de er fastboende, gæster eller turister, unge eller gamle, har lang eller kort uddannelse,
kan få en vedkommende oplevelse på museet, igen og igen og året rundt. En højt
kvalificeret oplevelse baseret på det autentiske historiske materiale. En relevant og
helstøbt oplevelse i form af god engagerende og varieret formidling, gode faciliteter og en
imødekommende personlig betjening.
Visionen fra 2010 fungerer som rettesnor for museets virksomhed nu og i de kommende
år. De fire strategiske arbejdsfelter er som herunder beskrevet.
I det følgende vil den overordnede drift og nye initiativer iværksat i henhold til visionen
blive beskrevet efter denne inddeling:
BM som forretning
Museets økonomi er spændt hårdt op mellem de forskellige arbejdsområder: det faglige
arbejde indenfor museets ansvarsområde, herunder arkæologi, nyere tid, samlingerne og
skoletjenestearbejdet; formidlingen og museets afdelinger; og endelig den centrale
administration, bygningsvedligehold mv.
Alle tre hovedområder er hårdt trængt af øget arbejdsmængde, højere kvalitetskrav og
øget bureaukratisering, øgede udgifter til vedligehold osv.
Heldigvis har en række offensive tiltag båret frugt: flere besøgende og øget entrébetaling
har givet større entréindtægter, ligesom vi har iværksat flere eksternt finansierede faglige
projekter, der kan løfte løn ud af det faste driftsregnskab.
Samlet set fik museet et meget godt år besøgsmæssigt med en fremgang på yderligere
3% oveni sidste år stigning på 19% og vi passerede dermed de 55.000. Desværre er der
også negative tendenser, idet besøgstallet for to afdelinger (Hjorths Fabrik og
Melstedgård) faldt, og salget af keramik faldt også. Tendenser som i øvrigt kunne ses på
hele øen.
Med en uforudseelig publikumsbaseret økonomi og faldende statsligt tilskud og mange
faste udgifter til bl.a. bygningsvedligehold er det naturligvis vanskeligt at satse hårdt på
forretningsudvikling indenfor nye områder, men det er samtidig klart at udviklingen af nye
tiltag vil ske i de kommende år både for så vidt angår øget besøgstal, større salg, flere
4

projektmidler og større fast tilskud fra staten. En del af denne udvikling vil ske i
samarbejde med andre aktører på øen.
BM som arbejdsplads
Det er visionen, at museets skal være en arbejdsplads hvor man kommer glad til og fra
arbejde, en arbejdsplads man er stolt over at arbejde for. I det arbejde er der lagt vægt på
øget samarbejde mellem afdelingerne, herunder er der lagt stor energi i at vise
afdelingerne hvor afhængige de er af hinandens succes. Det er ledelsens klare opfattelse,
at den gensidige respekt er skabt og at der samarbejdes godt mellem afdelingerne.
MUS-samtalerne blev ikke afholdt i 2011, idet terminen for disse er flyttet til jan-feb. Disse
er således i skrivende stund blevet afholdt 2012. Der arbejdes fortsat aktivt for at øge de
enkelte afdelingers og medarbejderes råderum og opfordre til øget innovation og tilskynde
til individuelt drevet initiativ i alle museets funktioner.
Konsekvensen heraf er naturligvis at der er et øget aktivitetsniveau og at mange nye ideer
og løsninger på udfordringer sker på medarbejderniveau, samtidig betyder den valgte
strategi, at der sker mindre detailstyring, og naturligvis at der fra tid til anden, sker
misforståelser eller begås fejl - Det er dog fejl og misforståelser vi i fællesskab accepterer
som en uundgåelig konsekvens.
BM som formidlingsinstitution
Det er visionen, at museet skal være et aktivt og helårligt referencepunkt for dialogen om
øens fortid og fremtid. I løbet af de næste fem år vil museets formidlingsprofil ændre sig
markant. Det betyder, at museet i højere grad skal gå i dialog med den besøgende og at
gæsterne skal efterlade museet forandret og levende, ligesom gæsterne selv skal gå fra
museet med en erfaring af selv at være et historisk menneske, et individ og en familie i
samspil med omgivelserne igennem generationer. Gå fra museet med en bevidsthed om
selv at være en historisk person, der uanset man vil det eller ej - bevidst eller ubevist -
ændrer ved verden.
Denne del af visionen har fået et stort løft i 2011:
Hjorths
URSULA – en formgivningsproces
5
URSULA
Hjorths Fabrik åbnede sæsonen med en udstilling om processen og ideen bag Ursula
Munch-Petersens arbejder. Ursula har arbejdet for de største danske keramiske
virksomheder, Bing & Grøndahl og Den Kgl. Porcelænsfabrik. Her formgav hun bl.a. det så
karakteristiske stel URSULA. Det er netop dette stel med de ovale tallerkner og kander
med ”næb”, som var udstillingens tema. Farvestrålende og med former der indbyder til
spændende mad er stellet, men det er ikke til pynt eller til særlige fester, nej Ursula
arbejder for at gøre hverdagen og hverdagssituationen omkring måltidet til noget særligt.
Udstillingen fokuserede på tilblivelsesprocessen, hvordan blev formerne til og hvordan
udviklede ideen sig til et egentligt stel.
Udstillingen startede dog et helt andet sted. For Ursula Munch-Petersens interesse og
viden om ler, er bestemt ikke tilfældig. Hendes oldefar Lauritz Hjorth grundlagde Fabrikken
og hendes mor Lisbet Munch-Petersen og søsteren Gertrud Vasegaard var døtre af Hans
Hjorth.

Ursula fik altså sin kunstneriske dannelse i familien og sine år ved
Kunsthåndværkerskolen, men det var på Hjorths Fabrik i Rønne, hvor hun tilbragte
somrene med at arbejde for fabrikken, at hun fik fornemmelse for lerets muligheder og
fornemmelse for den proces der går forud for en egentlig produktion.
”Marie Hjorth – keramiske arbejder 1959-2011”.
Udstillingen og kataloget som fulgte den
var blevet til i anledningen af Marie
Hjorths 70 års fødselsdag. Det var en
retrospektiv udstilling, der kaster lys på
indtil videre 52 år af Marie Hjorths
livsværk…
Peter Tiemroth bruger i sin fine tekst til
kataloget begrebet ”en af vores store
keramikere” om Marie Hjorth, og
placerer dermed Marie Hjorth som en
del af den danske design tradition. Når
man bruger begrebet ”vores” i en bog
om den bornholmske
værkstedskeramik, ja, så indskriver vi
Marie i en bornholmsk keramisk
tradition og er stolte af at kunne knytte
hende til os på øen, hvor Marie placerer
sig naturligt i rækken af en lang række
store keramiske koryfæer.
Men når vi på museet i udstillingen kan bruge begrebet vores er det jo i en meget mere
intim sammenhæng for ”Marie er en af vores” som vi dagligt mærker brænde for museet
og fabrikken. Vi har her både en national kapacitet, en fornem repræsentant for den
bornholmske tradition og altså en Hjorth og kollega.
De seneste årtier har budt på mange omvæltninger, fabrikken lukkede jo faktisk, men for
så at genåbne som en del af museets formidlingsvirksomhed. Produktionen har gang på
gang været tynget af svigtende salg og en kamp for at finde en balance mellem
museumsdrift og fabrik. – Det ene kan ikke leve uden det andet – det ser vi nu, men
balancen er hårfin og ja besværlig for det er fabrikskultur, kunstnerisk kontemplation og
museets offentlige forpligtigelser der skal forenes.
Midt i dette står keramikerne Marie som en Hjorth og en del af en familietradition, og en
del af en keramisk generation, der markerede sig stærkt. Og ja vist betyder slægtskab og
denne keramiker-generation meget, men der er mere personlige kræfter på spil – først og
fremmest skaberglæde, som ikke er nogen selvfølge. En gennemtrængende skaberglæder
karakteriseret ved på en gang at være kvalitetssikker, ungdommelig og fri for
konventioner.
Vi kan måske ikke om 30 år præsentere en ubrudt række af keramikere, der som Peter
Tiemroth beskriver det, er en del af en keramiske tradition der udspringer fra Bornholm. En
tradition, der bygger på en særlig ”håndens intelligens”, men vi kan prøve at sikre
kvaliteten, og sikre, at der er plads til fornyelse og skaberglæde.
6

Vi vil også gerne i denne årsberetning sige Marie tak. Tak for dit fortsatte arbejde for
Hjorths og keramikken, jeg er sikker på, at jeg taler på alles vegne når jeg siger, at vi
glæder os til at se dine næste ideer udfoldet…
Renovering af ovnbygningen og indretning af ”Multirum” på Hjorths
I 2011 fik museet den glædelige besked
at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-
Kinney Møllers Fond til almene Formaal
ved generøs donation havde givet tilsagn
om at fuldfinansiere renoveringen af
ovnbygningen på Hjorths Fabrik.
Formålet med projektet er at renovere for
derved at beskytte og genoprette det
vidunderlige og unikke fabriksanlæg,
men renoveringen er også en del af
udviklingen af Hjorths Fabrik som
museum. En udvikling, der skal sikre
anlægget for fremtiden, både som
produktionssted og som levende
museum.
Med renoveringen af bygningen og etableringen af et aktivitetsrum dér får museet
mulighed for at nå nye målgrupper herunder ikke mindst børnefamilier, turister og
deltagere på keramiske kurser.
Projektet vil blive færdiggjort til højsæsonen 2012, hvor Hjorths Fabrik kan i fejre 150 års
jubilæum som terrakotta-, keramik- og stentøjsproducent i Krystalgade Rønne. Herfra blev
terrakottavarer bl.a. med Drachmanns motiver sendt ud til hele Europa, og her blev det i
dag så velkendte sortbrune stentøj udviklet til apotekskrukker og senere anvendt til
serieproduktioner af brugsvarer som kaffe- og thestel mv.
Bygningerne, som har huset produktionen, har kun udviklet sig gradvist og store dele står
fortsat originalt fra den første tid. En af disse bygninger huser ovnene, og det er denne
ovnbygning eller ”Brænderiet”, som det også betegnes, der er i meget dårlig forfatning og
som der her ansøges om midler til at renovere.
Fabriksanlægget er for størstepartens af bygningernes vedkommende blevet restaureret i
forbindelse med fredningen i 1984 og indretning af dele af anlægget til museum i midten af
1990erne. Men enkelte bygninger, herunder netop den aktuelle, var der ikke ressourcer til
at få renoveret og tænkt ind i formidlingsplanen.
7

Bornholms Museum
Arkæologisk Aktivitetsrum
Museets nye store satsning, som blev færdig til sommeren er det nye aktivitetsrum, der
skal formidle glæden, naturvidenskaben og heldet bag det arkæologiske arbejde. Rummet
henvender sig især til børn i alderen 6-18, men det har allerede vist sig at forældre og
bedsteforældre har haft stor glæde ved at lege med.
I museets gamle gård er der indrettet en detektorplads og et areal til jordsoldning. Især
børnene nyder at finde metalgenstande i sandet, og en gang imellem dukker en
"sølvmønt" frem og så er der belønning til finderen. Kan man mon finde en skat i
detektorfeltet?
Soldningen er også allerede en stor succes. Det er nemlig rigtig arkæologisk materiale der
kan findes i jorden, som vi har fået ind fra Lilleborg. Jernnagler, brændte korn osv. er
allerede blevet sorteret fra af de ivrige små (og store) arkæologer.
"Derfra min verden går” - Bornholm set af Suste Bonnén.
var titlen på Bornholms Museums sommerudstilling
2011. Udstillingen samlede to nye serier af fotograf Suste
Bonnés fotos. Den første serie er en række portrætter af
de voksne bornholmere. - Her er naboen, borgmesteren,
tøjdesigneren, atleten, præsten og arkæologen.
Suste Bonnéns fotos går tæt på den serie viste en
særegen verden: Et ø-samfund, som det ene øjeblik
virker gammeldags og det næste som et fremtidens sted.
Her er standssamfundet og foreningslivet fortsat i fuld
vigør, side om side med karrieremennesket,
sportsudøveren og kunstneren.
Udstillingens anden del tog i en serie portrætter af
børnene fra Rønne Børneasyl. Ansigter med hvert deres
udtryk - små individer der drømmende og nysgerrige
allerede er ved at folde sig ud. Ansigter der vækker
8

nysgerrigheden i beskueren: hvor skal de hen og hvad er deres fremtid? Uanset om det er
fremtidens bornholmere eller om de, som så mange før dem, vil udvandre, så går deres
verden fra barndommens ø.
Museets bidrag til udstillingen var en udstilling om Rønne Børneasyls historie, som
strækker sig tilbage til 1843. længe var det, som i så mange andre danske byer, eneste
mulighed for de ubemidlede når børnene skulle passes og forældrene begge var
udearbejdende. Endnu i dag fungerer asylet jo som en privat børnehave.
Udstillingen åbnedes på førstedagen af årets store ”Ø-begivenhed” Folkemødet af
Indenrigsminister Bertel Haarder og Bornholms Regionskommunes borgmester Winni
Grosbøll.
Ratatorsk – eller noget nyt fra guderne
Sidst på året åbnede vi dørene op for en flot
udstilling af keramik og grafik af keramiker Helle
Theilgaard og billedkunstner Anne Cirkola.
Udstillingen er placeret bagerst i bygningen, dér
hvor udstillingen om Boesen og kammersanger
Herold tidligere var placeret. Disse samlinger en nu
komme på magasin, og trods enkelte henvendelser
især vedr. Herolds samling, så har der ikke vist sig
reel interesse for at udstille disse genstande om
øens store verdensnavn andre steder.
Lørdagsarrangementer
I vinterhalvåret afholder museet hver lørdag arrangementer til børn eller voksne, eller både
og. Disse arrangementer har været meget populære – med typiske besøgstal på over 50,
men også over 150 til enkelte. Det er en stor glæde at kunne trodse fordommene om at vi
her på øen er dårlige til at komme af huse i vinterhalvåret og at man ikke kører på tværs af
øen.
Arrangementerne vil naturligvis fortsætte i 2012.
9

Erichsens Gård
Sommeren igennem var Erichsens Gård ramme om Jan Cirkola og Lars Holmsteds fine
musikalske teater ”Niebuhrs Nat”. Skrevet og opført i anledning af at det er 250 år siden at
den danske ekspedition til det lykkelige Arabien drog af sted, Niebuhr var den eneste som
overlevede ekspeditionen.
I havehuset satte museet fokus på det gamle legetøj, som museet har en meget fin
samling af. Udstillingen ”Toppen og Bolden” viste lidt fra denne samling og satte fokus på
det legetøj som gennem leg skulle gøre børnene klar til voksenlivet. Kort sagt: pigerne fik
dukker og drengene ”den lille ingeniør/kemiker”
Melstedgård
En fremtidig satsning på Melstedgård vil være fokuseret på udviklingen af gården som
centrum for formidlingen af den bornholmske madtradition og udnytte denne fortælling og
gården som ramme til formidlingen af det nutidige bornholmske køkken, som det udfolder
sig på restauranterne, blandt fødevareproducenterne og i landbruget generelt.
Formidling af arkæologi og fortidsminder
Med midler fra A.P.Møller & Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til projektet
Danmarks Oldtid i landskabet (DOL) indviede Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med
museet d. 14. okt. bautastenslunden Gryet i Bodilsker. Der er blevet anlagt en ny P-plads
ved Plantagevej og nye skilte viser vej. Skoven der ejes af Danmarks Naturfond
naturplejes af Bornholms Regionskommune. En Naturplejeplan for Gryet er under
udarbejdelse.
Forberedelserne til en ny formidling af helleristninger på Madsebakke og Hammersholm
blev indledt i 2011 bl.a. foretog Gerhard Milstreu sammen med museet en nyopmaling af
flere helleristningsfelter. På grund af at den endelige fredningsafgørelse trak ud
præsenteres formidlingsprojektet først i 2012.
Ligeledes sidst i okt. afsluttedes projektet ”De Underjordiske – sagn og arkæologi” som
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling af tips/lottomidlerne bevilligede 100.000
kr til tilbage i 2008. Jan Cirkola og Per Oluf Olufsson har beskrevet 56 lokaliteter jf.
hjemmesiden underjordiske.dk.
Museets arkæologer har også været synlige ved de nye lørdagsarrangementer, igennem
DR Bornholm, Bornholms Tidende og TV2Bornholm, præsentationer i felten og foredrag. I
2011 har der efter forespørgsel fra lokalforeninger været særlig fokus på Rutsker og
Nylars sogne.
Andre formidlingstiltag
Arbejdet med en ny grafisk identitet
I 2011 begyndte samarbejdet med Englegrafik om at udvikle en ny grafisk identitet.
Museet håber at have denne klar til sæsonen 2012. Museet ønsker hermed dels at
modernisere udtrykket og dels gennem det grafiske udtryk fx logo, at kommunikere
museets mange ansvarsområder.
10

Ny hjemmeside på vej
2011 fik museet som en del af Kulturvækst Bornholm, en erhvervsdrivende forening hvor
museets leder Jacob Bjerring-Hansen er formand, tilsagn om finansiering af en ny IKTplatform,
som skal deles mellem kulturinstitutionerne.
Centralt i denne platform står udviklingen af nye hjemmesider. En lang række af
institutionerne, herunder museet, har ikke haft mulighed for at prioritere opdateringen af de
programmer der styrer hjemmesiderne, ligesom udviklingen af nye hjemmesider er sket
ovenpå gamle strukturer. Det har samlet set betydet at hjemmesiderne ikke længere er
tidssvarende og velorganiserede.
Dette er meget vigtigt for os, da hjemmesiderne bliver en stadig vigtigere platform for
formidling er museets hjemmeside, hvor interesserede finder praktiske oplysninger, men i
stadig større grad også finder hen for at finde svar på konkrete spørgsmål til Bornholms
Historie, eller besøger for at finde inspiration til besøg på øen. Den digitale formidling er i
øvrigt blevet sidestillet med analog formidling (fx udstillinger) i Kulturarvsstyrelsens
redegørelse for resultaterne af en større brugerundersøgelse blandt museernes webbrugere,
og dette arbejde vil ganske givet blive vægtet højere i fremtidens
kvalitetsvurderinger.
Børne- og skoleområdet på Bornholms Museum
Skolerne
Besøg på Bornholms Museum/benyttelse af museumsformidler er fortsat gratis, hvilket er
unikt i forhold til feks. NaturBornholm/Middelaldercenteret. Lejrskoler betaler 400 kr. for at
få en formidler med under besøget.
Skolerne på Bornholm er under stadige omstruktureringer, nedskæringer, lukninger og nye
krav fra centralt hold. Man oplever en større ”indadvendthed” på skolerne, hvilket
udmønter sig i færre besøg på bl.a. museet. Dette gælder ikke for privatskolerne, hvis
besøg på museet er mere konstant.
Der arbejdes pt. med at udvikle en egentligt ø-dækkende skoletjeneste, der samler
tilbuddene fra de mange kulturinstitutioner, og præsenterer disse for skolerne/lærerne, så
de hurtigt kan få et overblik over hvilke tilbud der er for et aktuelt alderstrin og fag.
Topscorer er (fortsat) Julen, 2. Verdenskrig, skolestuen, arkæologien og Melstedgård.
Vores etnografiske rum er også populært.
Melstedgård
Formidlingen på Melstedgård følger årest gang og de arbejdsopgaver der fulgte. Det er
stadig markerne, dyrene og husets gøremål - især maden og håndarbejdet, der er i
centrum. Hver uge kører man oven i de almindelige arbejdsgerninger et tema. I 2011
genoptog man igen hørforarbejdning, der kom gang i den store væv igen. I samarbejde
med møllem har man kørt korn/bagedage. Familiedagen - onsdagene i højsæsonen blev
udvidet med flere aktiviteter - halmdukker, slyngstokke-leg, lavendelduft-dukker, kværning
af korn, håndtere kaninunger og trække kalven til truget eller marken.Vi fik lagt
hestevognskørslen i faste rammer, hvilket til trak mange, især i højsæsonen. Generelt fik
vi strammet op på programsætning og udførelse, hvilket publikum også efterspurgte og
kom efter, og satte pris på. Møllen er stadig attraktiv og trækker folk til.
Igen i år var der juleuge i juli, æbledagen i oktober var et stort tilløbstykke, med mange
aktiviteter og æbleproducenter repræsenteret. Afslutningen på sæsonen med
11

efterårsferien med særprogram: roelygter, lysestøbning, opgravning af kartofler, bygge
drager og markedsdage.
Jo flere aktiviteter, som inddrager publikum jo større tilfredshed, også for de ansatte.
Publikum søger i høj grad den personlige kontakt, når de besøger Melstedgård. Samtale,
dialog og udveksling af erfaringer og historier er en del af et besøg på Melstedgård for
langt de fleste.
Museumsformidlere har faste dage på Melstedgård i sæsonen bla. fast på onsdage, som
er familiedage med masser af ”gør det selv aktiviteter” for børn og voksne. En dag i karl
og piges liv er fortsat en succes. Desværre er det primært lejrskolerne, der benytter sig af
tilbuddet. Det giver eleverne en god forståelse af livet på landet før i tiden, når de på egen
krop prøver karlen og pigens arbejdsopgaver. Ikke mindst kønsperspektivet. Undervejs er
der god tid til at snakke og diskutere med eleverne. Hver år udvider spektret af gøremål, vi
kan vælge imellem. Vi har kun fået meget positive tilkendegivelser fra skolerne.
Hjorths Fabrik
Vi har desværre få skolebesøg på Hjorths Fabrik. Et nyt aktivitetsrum i 2012 skal øge
interessen hos skolerne. Med et sådan aktivitetsrum, hvor elever/børn kan prøve kræfter
med leret mm, vil vi åbne op for at flere skoler og børn i al almindelighed får en grund til at
besøge fabrikken.
Skoletjeneste
Museumsformidleren har deltaget i arbejdet med at få etableret en skoletjeneste på
Bornholm. En tjeneste, som vi i mange år har længtes efter. Arbejdet har foreløbig
udmøntet sig i samarbejde med Skoletjenesten for København, Sjælland mfl.
Lejrskoler
Vi har ikke tidligere registeret lejrskoler for sig selv, det er vi begyndt på i 2011. På
Melstedgård kan vi dog se på tidl. bookingkalendere, at vi har en svag stigning i lejrskoler.
Stigningen ligger på tilbuddet ”En dag i en karl og piges liv”. På BM ligger det meget stabilt
her er det 2. Verdenskrig som er populært.
Besøgstal
Bornholms Museum: Skoler: 2.504 Lejrskoler: 1.039 Børn: 2.068
Hjorths Fabrik: Skoler: 74 Lejrskoler: 167 Børn: 1.036
Erichsens Gård: Skoler: 128 Lejrskoler: 35 Børn: 992
Melstedgård: Skoler: 367 Lejrskoler: 237 Børn: 4.105
I alt: Skoler: 3.073 Lejrskoler: 1.478 Børn: 8.201
Andre børnerelaterede aktiviteter:
Lørdagsarrangementer
Museumsformidleren har organiseret de meget populære lørdagsarrangementer, som har
øget besøgstallet i vintermånederne på BM i Sct. Mortensgade. Under juleudstillingen
havde vi hver lørdag børnearrangementer, som var velbesøgt. Der var også
arrangementer, hvor børn kom og viste deres samlinger, der var specielle
børnerundvisninger mm.
12

Børne- og ungekulturudvalget
Museumsformidleren sidder som næstformand i Kommunens Børne- og ungekulturudvalg.
Hun har bla. været en af de centrale drivkræfter i at få sat ekstra fokus på unge, i tiltag for
at få unge til at blive mere aktive kulturaktører/brugere. Arbejdet fortsætter i 2012.
Formidlingskursus
Sammen med NaturBornholm, Naturstyrelsen på Bornholm og Middelaldercenteret har
museumsformidleren været initiativtager, underviser (”Pak din historie ud ikke ind”) og
arrangør af et formidlingskursus til øens guider/formidlere. Målet er - bedre
guider/formidlere, øget samarbejde mellem institutioner/formidlere og skabe et
formidlernetværk. Kursus løb af stablen feb./marts over 6 dage. Kurset var en succes både
mht. deltagerantal (46 pers.) og tilbagemeldinger fra deltagerne. Kurset blev derfor også
fortsat i år. Kurset er støttet af Kommunes Kulturrådsudvalg.
Gengangere:
Efterårsferien
I efterårsferien var der fokus på arkæologien og det nye Arkæologiske Aktivitetsrum,
skolestuen var åben og der var en findeleg - Kan du finde Krølle-Bølle og hans familie? Vi
havde lånt lidt Krølle-Bølle ting af sønnen til Ludvig Mahler, som skrev historien om Krølle-
Bølle i 1945. På Hjorths Fabrik havde vi succes med arrangementer, hvor børn kunne
komme og dekorerer et krus. Herefter blev det brændt og kunne afhentes i butikken.
Juleudstilling
Juleudstillingen, hvor børn selv udstiller deres bud på årets juletema er stadig et hit.
Næsten 1000 børn på en lille måned. I 2011 var temaet julens dyr. 21 institutioner/skoler
deltog nogle med flere grupper.
Nyt i 2011:
Arkæologiske Aktivitetsrum
Vores store satsning. Udarbejdet af arkæolog Michael Thorsen. Her kan man undersøge
grave og en boplads og gå endnu mere i dybden i laboratoriet mm. Ude i museets gård
kan man være med til at rense jord fra Lilleborg – og måske finde noget! Man kan også
forsøge sig med en rigtig metaldetektor! Vi tror og håber på at netop en sådan oplevelse,
hvor man selv er aktiv vil tiltrække både skoleklasser og børnefamilier.
En anden tid et andet sted
Nat på Museet afholdt vi for første gang i februar over to dage ca. 35 deltagere. Under og
med støtte af Kulturugen et udvidet arrangement med lyd og lyseffekter i samarbejde med
Bornholms Dramaskolen, amatørskuespillere mfl. Gik over fredag og lørdag aften, tre hold
hver aften 50 børn. Både en på opleveren, skræmmende (bla. luftalarm, underlige væsner
og søulk) og indholdsrigt mht. historisk viden. Deltagerne var meget positive – forældrene
ville have et lign. arr. for voksne! Et krævende arrangement men vigtigt at børn/unge og
deres forældre oplever museet på en anden og mere fri måde.
Påsken
I påsken holdt Billedskolens deres afslutningsudstilling på BM. De indtog museet både i et
særskilt udstillingslokale og ved at sætte deres keramiske og papirkostumer rundt om på
museet. En herlig oplevelse for børnene og for de besøgende. Netop det at bruge museet
13

på en anden måde er en vigtig for museumsformidleren. Børn og unge skal vide, at
museet også er deres, kan bruges.
Planer for skoletjenestearbejdet 2012:
Teaterudstilling
Formidlingskursus
Skolesider om graniteventyret
Skoletjenestesamarbejde over vandet
Nye skolehjemmesider
Kold Krigsudstilling/skolemateriale
Aktivitetsrum på Hjorths Fabrik
Påskeaktiviteter på BM/Hjorths Fabrik
Pelle på Melstedgård
Madaktiviteter for børn på Melstedgård
mm.
Nye lørdagsarrangementer for børn
Dokumentation og forskning
De ovenstående arbejdsfelter skal naturligvis udvikles med udgangspunkt i og med det
mål kontinuerligt at kunne forbedre kernevirksomheden – det faglige arbejde. Men det kan
altså ikke ses selvstændigt og bliver ikke synligt og værdsat uden at have forbindelse med
vores øvrige virksomhed, herunder især formidlingen på museet. Den faglige aktivitet
falder naturligt indenfor to områder: Arkæologien og Nyere Tid. Men det faglige arbejde
skal ses bredere, idet også arbejdet med samlingerne og deres bevarelse er en naturlig
del heraf.
Arkæologien
DEN ARKÆOLOGISKE VIRKSOMHED 2011
Et af arkæologernes privilegier er at være arkivforvaltere for de mange kulturlevn der
endnu ligger skjulte i jorden. Vi aner ikke hvad, hvor og hvor meget der ligger, men vi har
efterhånden stor erfaring med hvilke landskabstyper vore forfædre til forskellige tider har
udnyttet. I forbindelse med anlægs- og jordarbejder, der uundgåeligt vil frilægge og i
reglen totalt ødelægge de arkæologiske spor, søger vi gennem forundersøgelser at opnå
et overblik og viden om hvor de mest informative kulturlevn findes. Dernæst dokumenteres
og registreres de arkæologiske levn gennem en kontrolleret destruktion, vi kalder det
nødudgravning, fund og rapport ender på museum. Der foretages en meget nøje
prioritering af de undersøgelser der gennemføres, udgravninger koster og derfor skal
omkostningerne kunne stå mål med det videnskabelige udbytte. Udgravningerne i 2011 er
en blanding af små og store undersøgelser, forskningsrelaterede eller bygherrebetalte.
Udgravningerne giver museet mulighed for at få et direkte kig ind i det arkæologiske arkiv
– selv mindre ledningsarbejder kan give mange oplysninger, men det er især større
fladeafdækninger der giver resultater. De største undersøgelser udenfor Rønne ved
plejehjembyggeriet og den nye Ringvej er så omfattende at de først afsluttes i 2012.
Undersøgelsernes omfang har medført at vi i perioder har måttet tilkalde ekstra
arkæologer for at kunne løse opgaverne.
Der er hvert eneste år grund til at fremhæve at museet samarbejder med en særdeles
aktiv gruppe af frivillige arkæologisk interesserede, som hjælper os med at holde øje med
det arkæologiske arkiv, de gør hvert eneste år opdagelser af uvurderlig betydning.
14

1. Snorrebakken, Knudsker BMR 3577 og BMR 1490
Kommunal byggemodning. De
arkæologiske undersøgelser ved
plejehjembyggeriets første etape kom
desværre i gang da vinteren var værst
hvilket reducerede udbyttet af
undersøgelserne betragteligt. Af
samme grund blev, i forståelse med
bygherren Knud Erik Thomsen Brk,
undersøgelserne til etape 2 derfor
fremskyndet, så vejrliget ikke kunne
klandres. Etape 1 er afsluttet mens
etape 2 først ventes helt afsluttet til
midsommer 2012.
Forundersøgelserne til etape 1 havde
vist at der fandtes bebyggelser fra
yngre bronzealder (1000-500 fvt.) og
vikingetid-tidlig middelalder (800-
1150). Total afdækningen af dele af
byggefeltet viste, at der desuden
fandtes bebyggelse fra både en tidlig
del af bondestenalderen (3900-3700
fvt.) og en sen del (o. 3500 fvt.) samt
et 25 m langt langhus fra overgangen
romersk-germansk jernalder (o. 400
evt.). Huset ligger nær tre brandgrave hvoraf de to kan dateres til netop omkring år 400. I
den ene grav fandtes fragmenter af et tyndvægget lerkar, en forbrændt sølvgenstand. Op
til graven fandtes fundamentet til en bautasten. I en anden grav fandtes fragmenter af en
benkam med cirkel formede indstemplinger og en smeltet glasperle. Den bedst bevarede
grav var en ubrændt såkaldt jordfæstegrav, hvor en ung kvinde på 16-17 år var blevet
gravlagt omkring år 700. Hun var blevet lagt i sovestilling med ansigtet mod øst hvorfra
hun måske kom? Tandlæge Torben Pind har på hendes tænders udformning kunnet se at
hun ikke er nordisk, men sandsynligvis må komme fra Sydøsteuropa. I hovedenden af
graven havde hun et lille bæger med 3x3 knopper på siden, dele af et større knust kar
fandtes ved fodenden. Ved brystet lå en jernkniv og et bronzespænde med
halvmåneformede indstemplinger. Om halsen havde hun 8 glasperler og i håret en
bronzenål samt en tilsvarende nål i munden som en slags charons betalingsmiddel. Kun
hendes tænder er bevarede, men måske er det tilstrækkeligt til at vi en dag kan afgøre
hvor hun er opvokset.
Undersøgelserne på etape 2 kom i gang i nov. 2011, de foreløbige resultater viser at der
især findes bebyggelse fra vikingetid-tidlig middelalder (800-1150), men også brønde og
keramik fra før vikingetid yngre germansk jernalder (550-800). I en brønd fandtes skår af
et kar i samme stil som det lille bæger fra den unge kvindes grav.
15

Langhus fra o. år 400 Lille bæger med 3x3 knopper fra o. år 700
2. Ringvejen, Knudsker BMR 3577, BMR1490 og BMR 3657
Kommunalt vejanlæg. Forud for anlæggelsen af den ny Ringvej mellem Snorrebakken og
Torneværksvej, har museet med søgegrøfter fundet tre områder, hvor der var behov for at
foretage større fladeafdækninger. På strækningen nærmest det nye plejecenter fandtes
der sydligst, nærmest Bondebroen, et langhus og bopladsaffaldsgruber fra yngre
bronzealder (1000-500 fvt.). Midtvejs, ved bækken til DGI stadionet, fandtes rester af en
smedje fra vikingetid-tidlig middelalder ( 800-1150), med samtidige brønde og
affaldsgruber med velbevarede rester af husdyrknogler og forkullede korn. Tæt syd for
smedjen fandtes resterne af en samtidig hulvej. Længere i syd, udfor den nye tilkørselsvej
til plejecenteret, fandtes bebyggelsesspor fra bondestenalderen (3900-3500 fvt.) og yngre
bronzealder (1000-500 fvt.).
På den nordlige del af Ringvejen fandtes, der hvor Smallesund fortsætter mod DGI
stadionet, enkelte bebyggelsesspor fra en sen del af tidlig bondestenalderen (o.3500 fvt.),
og omfattende bebyggelseslevn fra yngre bronzealder (1000-500 fvt.). Rester af huse,
affaldsgruber, talrige kogestensgruber og brønde fyldt med et stort fundmateriale. På
Bornholm er det første gang der blevet fundet brønde fra bronzealderen. Området udfor
Smallesund ser ud til at have været et godt vandindvindings område som har været
udnyttet i flere perioder. Undersøgelserne er ikke afsluttede, men én af brøndene kan
med sikkerhed dateres til romersk jernalder 1. årh. evt. Den er fyldt med bevarede
træstykker og grene. Det finder vi kun meget sjældent på Bornholm. Det kræver stor
forsigtighed og dermed tid at udgrave træ, derfor er denne og en anden brønd med rester
af en trætønde, blevet forseglet og reserveret Konservatorskolens konservatorer, der til
maj 2012 kommer til øen med et hold studerende for netop at lære hvordan man
behandler træ.
3. Kommandanthøjen Syd Knudsker BMR 938. Kommunal byggemodning.
Bopladsområde syd for den fredede Kommandanthøj/Rævehøj med dårligt bevarede
bebyggelsesspor fra en tidlig del af yngre stenalder (3900-3500 fvt.), en halv stridsøkse fra
en sen del af stenalderen (2400-1700 fvt.) samt bopladskeramik, stolpehuller og
kogestensgruber fra romersk jernalder (Kr.f.- 350 evt.). Der fandtes også rester af en ikke
nærmere daterbar hulvej.
4. Sparhøj, Rutsker BMR 3699
Kommunalt ledningsarbejde. Da en spildevandsledning skulle føres igennem den for
længst sløjfede Sparhøj blev der foretaget en forundersøgelse af en knap 100 m lang
16

strækning hvor højen skulle have ligget. Selvom søgegrøften var for smal til at opnå et
tilfredsstillende overblik, fandtes der anlæg og nedgravninger som angiver hvor Sparhøj
må have ligget. På den korte strækning fandtes bopladslag fra en tidlig del af yngre
stenalder (3900-3500 fvt.), yngre bronzealder (1000-500 fvt.) samt romersk jernalder (Kr.f.-
350 evt.).
5. Klippehøj, Olsker BMR1405.
Dyrkning. Undersøgelse betalt af Kulturarvsstyrelsen.
Fortsat udgravning af en gravplads fra romersk jernalder kr.f. – 250 evt. Ligesom i 2010 i
samarbejde med et hold arkæologistuderende med tutor fra Københavns Universitet. Det
blandede hold af forhistoriske og klassiske arkæologistuderende fik på Klippehøj deres
første udgravningserfaring. I undersøgelsen deltog også studerende fra Polen og Norge
samt museets arkæologiske medarbejdere. I 2011 undersøgtes et 900 kvm stort felt af den
nordlige del af gravpladsen omkring og under et velbevaret 30 meter langt hus fra o. år
1100 dvs kristen tid. I alt udgravedes 68 brandgrave fra ældre- og yngre romersk jernalder.
Over halvdelen af gravene indeholdt lerkar og i 20 grave fandtes jern, heraf min. seks
grave med våbenudstyr, sværd og/eller spyd. Flere af gravene var placeret på klippe og
pga. nedpløjning var kun bunden bevaret. Undersøgelserne har vist at gravpladsen deler
sig mindst tre retninger, i mod nord, nordvest og sydvest, muligvis kan der også være en
sydøstlig retning, der fortsætter under Blåholtvej ind på nabogrunden tilhørende
Sjælegård. Gravpladsen er så omfattende at den må repræsentere 2-3 gårde, disse er
endnu ikke blevet lokaliserede.
Det velbevarede langhus fra tidlig middelalder afdækkedes i sin helhed. Nord for huset
fandtes stolpehegn og rester af bygninger der muligvis knytter sig til gården. Desuden
fandtes en stor jordfast sten med et skåltegn og to tidlig neolitiske hustomter (3900-3500
fvt.). Det lykkedes ikke at afslutte undersøgelsen af langhuset og det ene tidlig neolitiske
hus, udgravningsfeltet ligger derfor endnu åbent. Der er meget store forskningsmæssige
perspektiver i en fortsat undersøgelse af Klippehøj-gravpladsen og dens senere tidlig
kristne forstyrrelse. Trods pløjeskaderne vurderes det, at vi vil kunne sikre viden om
pladsens brugstid og horisontale kronologi, samt kulturelle regionalitet med hensyn til
gravskik og udstyr - ikke mindst forskelle i gravkeramikkens form og stil. Undersøgelserne
bliver derfor videreført i 2012 igen som uddannelsesgravning for arkæologistuderende fra
KU.
6. Maglegård, Østermarie BMR 1331.
Forskningsgravning. I forbindelse med udforskningen af de ældste jernudvindingsovne på
Bornholm fik jerneksperten Olfert Voss gennemført en geomagnetisk opmåling af et 5000
kvm stort område og i samarbejde med museet udgravet en enkelt ovn. Tidligere ovne på
stedet er dateret til omkring Kr.f. men har ikke tidligere kunnet erkendes som en særlig
type kaldet skaktovne. Jernet er udvundet af myremalm som har været så udbredt, at man
i perioder har kunnet udnytte den til en lokal produktion af jern. Der er påvist en halv snes
jernudvindingspladser, men det er foreløbig alene fra Maglegård vi har en datering.
Museet håber at kunne fortsætte samarbejde omkring jernudvindingsanlæggene på
Bornholm og med tiden få opklaret omfanget og i hvilke perioder der har været en lokal
jernproduktion.
7. Munkegård, Ibsker BMR 2212.
Skattegravning udgravet med midler fra Kulturarvsstyrelsen. Efterundersøgelse af
fundstedet for 7 sammenkittede mønter og to sammenflettede guldringe. I alt åbnedes et
1900 kvm stort felt hvor der fandtes rester af mindst én brandtomt og to langhuse fra sen
vikingetid - tidlig middelalder (1000-1150). Det lykkedes ikke at genfinde selve skatte
nedlæggelsesstedet, men yderligere et stykke brudsølv og én hel sølvmønt og 7
17

møntfragmenter fra skatten fandtes ved selve udgravningen. Konklusionen blev at mønter
og guld af markredskaber måtte være blevet fjernet meget længere end forventet fra dets
oprindelige fundsted. Skatten blev ikke fundet i denne omgang, men der er ikke noget der
hedder væk én dag skal den helt sikkert blive genfundet. Pga den gode lerjord i Ibsker
området var bevaringsforholdene for knogler rigtig gode og det lykkedes at undersøge
nogle fundrige affaldsgruber med det hele, bl.a. husdyrknogler, fiskeben, forkullet korn, én
benkam og flot ornamenteret drejet slavisk- vendisk keramik også kaldet Østersøkeramik.
8. Gryet, Bodilsker BMR 3650 og BMR 3017.
Forskningsgravning udgravet i forbindelse med projektet Danmarks Oldtid i Landskabet
som ledes af Kulturarvsstyrelsen. Gryet er Bornholms og Danmarks største
bautastenslund. 53 bautasten blev fredede i 1875 selve skoven blev i 2008 blev købet af
Danmarks Naturfond. På en opmåling fra 1870 fandtes der én stående og fire omfaldne
bautasten i den sydvestligste del af Gryet. Stenene er siden er blevet fjernet, flere vides at
være blevet sprængt. Der har tidligere været gravet i Gryet, men det er aldrig lykkedes at
afgøre om bautastenene markerede grave eller blot var mindesten. For at undgå at grave i
den fredede skov, besluttedes det at grave to søgegrøfter i det område hvor der tidligere
havde stået bautasten. I alt 1230 m 2 åbnedes og der lykkedes at påvise nedgravningen til
4 bautasten og 5 brandgrave der tidsmæssigt kunne placeres til yngre jernalder (350-800
evt.). Dvs der var tale om en gravplads svarende til Jættebro i Østermarie. Under en af
bautastenene fandtes en slibesten med ophængningshul lavet af norsk skifersten.
Skifersten importeres først i vikingetid (800-1050) så måske har gravpladsen været
benyttet helt op til kristen tid. Der blev også givet tilladelse til at genrejse nogle få sten
nordligst i Gryet og vi fik undersøgt og bekræftet, at der fandtes en stenkreds - en såkaldt
domarring. Udgravningen i ageren viste i øvrigt at området havde været beboet i ældre
stenalder (8000-6500 fvt.), i tidlig bondestenalder (3900-3500 fvt.) og i bronzealderen
(1700-500 fvt.). Muligvis er den største høj sydligst i Gryet netop opført i bronzealderen da
hele området har været opdyrket og agrene netop tager udgangspunkt i højen. Agrene er
blevet opgivet og senest ved overgangen romersk-germansk jernalder omkring år 400 er
Gryet blevet benyttet som gravplads. Ved udgravningen fandtes også sporene af en hulvej
og i skoven er der bevaret flere spor af veje der har ført til bautastensamlingerne, men
også igennem Gryet. Bautastenene har skullet ses og det kan de den dag i dag.
9. Krusegård, Poulsker BMR 3654.
Pirvat ledningsarbejde. Forud for anlæggelsen af et jordvarmeanlæg dokumenteredes
bebyggelsesspor fra romersk jernalder (kr.f.-350 evt.).
10. Fårebrovej, Åker BMR 3658.
I forbindelse med etableringen af en cykelsti fandtes der bopladsgruber fra yngre
bronzealder (1000-500 fvt.).
11. Dammegård - Klinteskoven, Vestermarie BMR 3655 og BMR 3682
Ved anlæggelsen af fjernvarmeledningen fra Lobbæk til Vestermarie fandtes der ved
Dammegård bopladsspor fra yngre bronzealder(1000-500 fvt.). og affaldsgruber fra yngre
jernalder (350-800 evt). De mest omfattende fund blev afdækket ved Klinteskoven hvor
der fandtes mange anlæg fra en bosættelse i yngre bronzealder (1000-500 fvt.).
Bopladslagene var blevet forseglede ved opbygning af dyrknings-terrasser omkring en
række markante klippefremspring. Ligesom det den dag i dag praktiseres i området er
klipperne blevet tildækkede, først med sten dernæst med jord for at skabe en ager. Det er
set før, at man har opbygget dyrkningsterrasser, men det er ikke tidligere lykkedes at
datere hvornår det er sket. Derfor blev eksperter fra Nationalmuseets Naturvidenskabelige
Undersøgelser tilkaldt, de er nu i gang med at undersøge hvad der voksede på stedet da
18

muldlaget blev forseglet og hvornår terrassekanten blev opført. Enkelte fund af
jernalderskår øverst i ageren viste at marken har været dyrket i 4-500-tallet evt. På flere af
klipperne i området fandtes enkelte skålgruber, også på én af de sten der skulle have
været sprængt. Selv én enkelt skålgrube er fredet, så ledningen måttet flyttes nogle få
meter. Vi har tidligere undret os over hvorfor der kun fandtes ét enkelt til to skåltegn på
rigtig mange klipper, forklaringen mener vi skyldes at skåltegnene har skullet beskytte eller
overvåge, ligesom politiets øje.
PROJEKTER, VIDENSKABELIGE KONTAKTER; SAGER M.M.
● Indsamling og registrering
Antallet af sager indberettet til Kulturarvsstyrelsens centrale registre øges år for år, men
museet har et meget stort efterslæb med at indrapportere fx de mange ældre fund og
undersøgelser, helleristninger og gravhøje. Kulturarvsstyrelsen intentioner om en total
digitalisering af alle museets samlinger kræver at der skal tilføres flere midler, endnu er
der meget lang vej til at alle fund kan søges digitalt. Særlig problematisk er det når ikke
engang store dele af Nationalmuseets samlinger er digitaliserede. Vi ser frem til den dag
samtlige Nationalmuseets bornholmske fund og arkivalier er blevet digitaliserede.
I 2011 oprettedes 62 nye museumssager, tidsmæssigt strækker de sig fra ældre
stenalders bopladser til middelaldergårde, en næsten 14.000 år lang periode. Nogle
perioder er relativt velbelyst som gårde fra sen vikingetid-tidlig middelalder hvorimod høj
middelalderens gårde er meget sjældne, formentlig fordi de oftest ligger skjulte under
eksisterende bebyggelse. 9 af de oprettede museumssager omfatter borge eller mulige
borganlæg, det er begyndelsen til et forsøg på at total registrere samtlige borganlæg på
Bornholm, et projekt der i 2011 indledtes af arkæolog cand.mag. Benny Staal.
● Danefæ
I 2011 blev der indberettet 641 genstande fordelt på 93 sager og 70 lokaliteter. Antallet
danefæ-genstande, der i en lang række år har ligget på ca. 1000 stk. om året, er faldende
på Bornholm og stigende på landsplan, men vi er relativt set stadigvæk den største
leverandør af danefæ i landet.
”Gorillaen” fra Smørenge fra 4-500-tallet
”Fipskægget” fra Agerbygård fra 5-600-tallet
19

Blandt danefægenstande er i alt 153 indleveret mønter, en stort procent del (95 mønter) er
ligesom meget andet danefæ fragmenteret mærket af de moderne landbrugsredskaber
hvor især rotorharverne er slemme. Af de 153 mønter er 39 (15 fragm.) romerske denarer,
40 (37 fragm.) arabiske dirhem, 1 byzantinsk, 57 (34 fragm.) tyske, 10 (7 fragm.) engelske,
1 dansk, 5 (2 fragm.) middelaldermønter. 111 af mønterne stammer fra i alt 15 skattefund–
pladser. De fleste kendte og undersøgte, men der er også tilkommet en helt ny plads og
blandt de kendte er der tre vi endnu ikke har gravet på. Udgravninger koster og derfor
venter vi ofte indtil vi har et helt klart og velafgrænset fundbillede af hvor skatten skal
søges.
Blandt årets danefæ indgår to små guldmænd fra Smørenge i Vestermarie og Agerbygård
i Østerlars samt et fornemt trefliget vikingetidsspænde i sølv fundet ved Østre Pilegård i
Klemensker.
Trefliget sølvspænde fra Ø.Pilegård i Klemensker fra 900-tallet.
● Forskning
Museet er en forskningsinstitution, og alle arkæologiske undersøgelser har et
forskningsperspektiv. Med midler fra Brødrene Larsen Legatfond fik museet i efteråret
videreført de geomagnetiske opmålinger på Rispebjerg samt foretaget helt nye målinger
ved Ndr. Grødbygård, omkring Vasagård i Åker og i Smørenge i Vestermarie.
Undersøgelserne på Rispebjerg gennemførtes i et dansk/russisk/amerikansk samarbejde
under ledelse af Tatiana Smekalova Moesgård Museum/ Sct.Petersborg og i samarbejde
med Naturstyrelsen under ledelse af skovfoged John Orbitt.
Målingerne i Grødby, ved Vasagård og i Smørenge blev gennemført under ledelse af
Harald Stümpel og Christina Klein, Archaeo-Geophysics Institute of Geosciences CAU-
Kiel. Begge team kender efterhånden Bornholm ganske vel – og de er som os begejstrede
over de gode måleresultater der kan opnås her på øen. Målingerne er forudsætningen for
videre undersøgelser og det bliver spændende at følge hvor det bliver muligt at sætte ind,
hvilket naturligvis i høj grad økonomien afgør.
Forskningsmæssigt har der været fokus på mønter. Museumsinspektør ved
Nationalmuseet Helle W. Horsnæs har haft forskningsorlov hele 2011 til at afslutte et
manus om de romerske mønter som er fundet på øen. Bogen: “Crossing Boundaries. An
analysis of Roman coins in Danish contexts Vol. 2: Find from Bornholm.” forventes at
kunne udgives i løbet af 2012. Gitte Tarnow Ingvardson som ligeledes arbejder på
Nationalmuseets Møntsamling har gennem midler fra Kulturarvsstyrelsens Rådighedssum
modtaget midler til at analysere sølvskatten fra Nørremølle ved Nexø. Artiklen :
20

“Nørremølle – the largest Viking Age silver hoard of Bornholm.” Forventes ligeledes at
blive publiceret i løbet af 2012.
Claudio Cassati og Lasse Sørensen modtog i 2011 også midler fra Kulturarvsstyrelsens
Rådighedssum til at omarbejde deres magisterspeciale fra 2010 ”The Maglemose Culture
in the Southern Baltic” til en bogudgivelse: ” Ålyst and the Maglemose Settlements on
Bornholm”. Arbejdet har dog ikke kunnet afsluttes helt med de givne midler, derfor skal
der søges om flere midler for at få bogen færdig redigeret.
En af museets ”egne” Michael Vennersdorf afsluttede sidst på året sine arkæologistudier
ved Københavns Universitet med cand.mag. specialet ” Med solen i ryggen. En kritisk
analyse af Sorte Mulds status i Bornholms jernalder”. Der er tale om en meget grundig
behandling af bebyggelsesforholdene i Øster herred samt Knudsker sogn fra kr.f. frem til
de ældste matrikelopmålinger i 1816-18, vurderet på baggrund af fosfatanalyser og
arkæologiske fund. Det er helt oplagt at hele øen burde analyseres på tilsvarende vis.
En anden af vore ”egne” Anders Pihl som ligeledes studerer arkæologi ved Københavns
Universitet, gik i 2011 i gang med sit magisterspeciale ”Udnyttelsesstrategier på
marginaljorder i 1.årtusinde f.Kr.” Udgangspunktet er det fossile kulturlandskab i Vestre
Indlæg i Almindingen der omfatter et ca. 3 kvadratkilometer stort område. Hans
målsætning er at give en forståelse af hvorfor og hvordan et marginalt område blev
udnyttet i 1.årtusinde f.Kr. bl.a. trækkes der paralleller til Gotland. Afhandlingen skal
indleveres omkring midsommer 2012.
Museet har i flere år ønsket at fokusere på øens borge i 2011 lykkedes det at finde en
projektansvarlig i arkæolog Benny Staal. Han har intentioner om at bringe borgforskningen
videre efter Ole Klindt Jensen´s undersøgelser først i 1950-erne på Gamleborgene i
Almindingen og Paradisbakkerne samt Ringborgen på Rispebjerg. Bortset fra Gamleborg i
Paradisbakkerne er undersøgelserne aldrig blevet publicerede det skal det nye projekt
rette op på. Ganske vist er der blevet foretaget nye undersøgelser ved Ringborgen, men
det har primært været de meget omfattende stenalderanlæg som har været i fokus.
Målsætningen er i første omgang at forsøge at datere nogle af de store borganlæg som
Borgen i Rø som vi slet ingen datering har på, og den store forborg til Gamleborg i
Paradisbakkerne som aldrig er blevet ordentlig kortlagt eller undersøgt. Desuden vil en
række mulige borganlæg blive undersøgt i første omgang Kasttelsbakken i Åker og Nordre
Duebjerg i Klemensker. Borgprojektet skulle gerne medføre at der på et tidspunkt også
bliver fundet midler til at gennemføre arkæologiske undersøgelser på Hammershus og
Lilleborg i Almindingen samt omkring øen så kaldte forsvarskirker. Det er evigt
tilbagevendende spørgsmål om hvor gammel Hammershus er og hvornår er rundkirkerne
opført? – Tiden må snart være moden til at få besvaret disse spørgsmål. I første omgang
har Kulturarvsstyrelsen fra 1.jan. 2012 Kulturstyrelsen, støttet projektet ved at give midler
til at der 6-7.juni 2012 kan afholdes et borgseminar på museet.
Flere forskningsprojekter er i under udarbejdelse, men som med borgprojektet er de ofte
mange år undervejs inden ”tiden er inde”.
● Bevaring
Museet bruger også rigtig mange ressourcer på at bevare og beskytte de bedste dele af
det arkæologiske arkiv. 8.sept. kom den længe ventede kendelse fra Natur- og
Miljøklagenævnets fredning af ”bronzealderlandskabet ved Madsebakke i Bornholms
Regionskommune”. Det var den endelige afgørelse efter at sagen begyndte i 2004. Alt er
så alligevel ikke helt på plads, ejerskabet, formidlingen og plejen af området har måttet
vente til at erstatningsudmålingerne var på plads, ved næste årsberetning håber vi at
kunne fortælle om den ultimative afslutning på Madsebakke fredningssagen.
Det gode samarbejde fra Madsebakke fredningen med Kulturarvsstyrelsen, Danmarks
Naturfredningsforenings og den lokale formand Jørgen Butzbach, medførte i 2010 i endnu
21

et kulturhistorisk fredningsforslag ”Fredning af arealer i Nylars Plantage i Bornholms
Regionskommune”. Der er i sidste årsberetning redegjort for baggrunden for fredningen.
Forberedelserne til fredningsmødet d. 11. maj blev gennemført af Niels Chr. Clemmesen i
samarbejde med museet sidst i marts hvorved yderligere 70 fortidsminder blev tilføjet de i
forvejen kendte anlæg. Med sikkerhed findes der også et større antal skålsten og hulveje
som endnu ikke er blevet registrerede. Trods protester fra Regionskommunen og
Friluftsrådets formand valgte det lokale Fredningsnævn med en kendelse af 16.jan. 2012
at frede et 65 ha stort område omkring Kællingehøj. Fredningen er klar, men erstatningsudmålingerne
er langt fra afklarede og skal ligesom i Madsebakke fredningssagen måske
over Natur- og Miljøklagenævnet så der kan gå år inden Nylars Plantage fredningen er
endelig afsluttet. Også formidlingen og naturplejen af det enestående område kan trække i
langdrag da det koster, men der arbejdes også her på at finde gode løsninger.
Et af argumenterne for at frede Nylars Plantage var frygten for moderne skovdrift, museet
har i de senere år set grelle eksempler på hvad såkaldt skånsom moderne skovdrift
betyder, det er ganske enkelt en katastrofe og der må nødvendigvis statueres nogle
eksempler hvor skadevolderne må udstilles. Ofte må vi beklage at tilsynet med de fredede
fortidsminder ikke er placeret på Bornholms Museum – selvom det kan være en
ubehagelig opgave, vil det lokale museum i dialog med lodsejerne ofte hurtig og meget
direkte kunne finde en mindelig ordning. Det handler primært om at være fysisk tilstede. I
den sammenhæng ligger både Kulturstyrelsen og ikke mindst Kroppedal Museum, som
har tilsynet, alt for langt væk.
Nyere Tid
Undersøgelser
Det bornholmske graniteventyr
- sten, mennesker, maskiner omkring Hammerhavn
I forlængelse af den registrering af historisk materiale som museet foretog 2010, herunder
digitalisering af fotos der relaterer sig til råstofindustriens historie – særligt granitindustrien
fra Vang til hammerknuden, har museet i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen foretaget
en registrering af øens vigtigste industrimiljøer indenfor råstofindustrien. Netop
råstofindustrien har styrelsen udnævnt til et af Danmarks 25 vigtigste industriminder.
Centralt i denne udnævnelse står i øvrigt Hjorths Fabrik.
Dette arbejde stod landskabsarkitekt Lis Jensen for, og resulterede i en rapport, der
påviste en lang række væsentlige
industrimiljøer, som vi i fremtiden
bør passe godt på i fremtidens
planarbejde fra
Regionskommunes side og i det
faglige arbejde fra bl.a. museets
side.
Emnet er utrolig velegnet til at
sætte fokus på vores
industrihistorie, for kan man tænke
sig bedre historisk dokumentation
end en granitklippe der blev
forvandlet. Dokumentation for
menneskers hårde og farlige
arbejde, industriens effektivitet,
herunder mekanisering og den
Stenhuggere på Hammerknuden
22

handelsmæssige internationalisering, som industrialiseringen medførte.
Museet har fortsat arbejdet med graniteventyret og vil i løbet af næste år 2012 i
samarbejde med Destinationen, NaturBornholm og Teknik og Miljø lancere en
hjemmeside, skoletjeneste materiale, en folder og applikation til smartphones.
I materiale gøres fortsat brug af en industrihistorisk taksonomi, altså en emnemæssig
inddeling af materialet og af formidlingen heraf, forsøgt at komme godt rundt om den
historie og det kulturlandskab som knytter sig til granitbrydningen ved Hammeren.
Taksonomien forholder sig til fire hovedkategorier: Det Fysiske Rum, Produktionen,
Kulturen og Omverdenen.
Rønne Theaters historie
I samarbejde med
Rønne Theater har
museet igangsat en
større dokumentation
af Rønne Theaters
historie. Teateret er
som landets ældste
fortsat fungerende
provinsteater, - en
bornholmsk perle af
national betydning.
Arbejdet med at
dokumentere teaterets
historie blev på fornem
vis afsluttet 2011 med
udgivelsen af bogen
”Rønne Theater – en guide” der guider læseren igennem teaterets historie, bygninger,
persongallerier og sætter dette i en national og international kontekst. Arbejdet med
udgivelsen stod den tidligere leder af Teatermuseet (Hofteateret) Ulla Strømberg for.
Bogen følges i 2012 op med udstilling om samme emne, fælles guidede ture til teater og
museums mv.
Publikationer 2011
Christensen, Lisbeth E: Afsøgning efter centralpladsrelevante navnemiljøer i Danmark –
problemstillinger og perspektiver. I
Laursen, René og Margrethe Watt: Guldhullet. Skalk 2011:4. s. 3-9.
Strømberg, Ulla: Historien om Rønne Theater. Udgivet af Rønne Theater, Bornholms
Teater og Bornholms Museum
Watt, Margrethe : Sorte Muld, Bornhom, an example of transformation and regional
contacts during the 5 th to 7 th centuries in the Baltic Sea area. In Titus Panhuysen (Hrsg.):
Transformation in Nort-Western Europe (AD 300-1000). Hannover. P.1-10.
Do. : Images of the female “elite”? Gold foil figures (Guldgubbar) from the 6 th and 7 th
century Scandinavia. In Dieter Quast (Hrsg.): Weibliche Eliten in der Frühgeschichte
23

Samlinger
Registrering
Kulturarvsstyrelsens Kvalitetsvurdering 2008 konkluderede at museets skulle allokere
ressourcer til at digitalisere og tilgængeliggøre registreringerne i det web-baserede system
Regin. Museet har i to omgange fået støtte til at gennemføre en ekstraordinær indsats for
at få digitaliseret museets registreringer, som hidtil kun har eksisteret i papirform.
Gennem en væsentlig kraftanstrengelse hvori mindst 8 medarbejdere deltog aktivt samt
med hjælp fra det Århusianske firma KONKAT, lykkes det 2010 museet at oprette 42.000
nye museumsnumre i Regin. Dertil kommer en lang række opdateringer, herunder ikke
mindst mere end 4000 nye fotos af genstande. Arbejdet er fortsat 2011, hvor 9725 nye
genstande blev registreret og 16.735 eksisterende genstande i basen fik tilføjet
oplysninger, herunder bl.a. tilføjet fotos. Resultatet og udviklingen kan man finde på
www.kulturarv.dk/mussam
Magasiner og bevaring
Magasinproblematikken er ligeledes berørt i kvalitetsvurderingen, hvor Kulturarvsstyrelsen
tilslutter sig museets ønske om at ophøre med at anvende længerne på Gadegård, som
magasin. Der er i samarbejde med Regionskommunen blevet eftersøgt gode alternativer til
disse længer, og en løsning var faktisk fundet. Men så viste en nøjere gennemgang af
denne bygning, at gulvets bæreevne evt. var svækket, og en beslutning er derfor udskudt,
men behovet jo altså ikke mindre påtrængende.
Museet har i 2010 fået tilskud fra KUAS til at foretage en gennemgang af nyere tids
samlinger med henblik på at fokusere den fremtidige bevaringsindsats. Undersøgelsen er
afsluttet og især for Gadegårdsmagasinets og de der opbevarede samlinger af
landbrugsredskabers vedkommende er det besluttet at ansøge om at ansøge ministeriet
om at kassere genstande, som ikke har en væsentlig proveniens (altså dokumenteret
tilblivelses- eller brugshistorie), og som i kraft af dubletter eller væsentlige
bevaringsmæssige udfordringer ikke kan anses at have bevaringsmæssig værdi.
BYGNINGER, MAGASINER, UDENOMSAREALER MM.
Bornholms Museum
• Den gamle museumsbygning bør gennemgå en isolering og tagomlægning.
Klimaskærmen er utilstrækkelig, hvilket betyder at vi kun kan holde temperaturen
på 12-14 grader igennem vinteren.
• Handikapelevator mm. er påkrævet!
• Der bør laves en forbedret indgangsportal samt forberedes til nye udstillinger
gennem ajourføring af elektriske og digitale installationer samt yderlig sikring af
rummene gennem brand- og tyverialarmer.
Bygningerne i Rolighedsgade
• Bør ombygges, isoleres, tagomlægning er strengt nødvendig og der kunne så
indrettes de supplerende kontorer i loftetagen som er stærkt nødvendige.
• Der mangler desuden kontorplads til mellem 5-10 alt efter den arkæologiske
aktivitet.
• Alternativet til om- og tilbygning er en omplacering af administrationen til andre
lokaler.
Valgmenighedskirken og kirkelejligheden i Sct. Mortensgade
• Taget bør omlægges og isoleres.
24

Hjorths Fabrik
• Som det er nævnt andetsteds har museet gennem generøs donation fra A.P. Møller
og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal kunne påbegynde
renoveringen den gamle ovnbygning.
• Gennemgang af bygningen for at forbedre energiforbruget
• Tredje etape er istandsættelse af fabrikantboligen med indretning til udstillinger mm.
• Løbende bevaringsopgaver på den fredede fabrik.
• Efter utallige reparationer af den primære forbrændingsovn på Hjorths Fabrik
ansøgte museet Sparekassen Bornholms Fond om midler til at erstatte den
eksisterende, som stammer fra ca. 1960.
Fondens bevilgede til vores store glæde pengene og vi kunne derfor til sæsonen
2011 tage en ny og betydeligt mere energieffektiv ovn i brug
Erichsens Gård
• Erichsens Gård kræver løbende vedligeholdelse. Men vi er generelt tilbageholdne,
idet vi ikke satser på nye formidlingsformer eller funktioner, men først og fremmest
ønsker at give den besøgende fornemmelse af et velbevaret miljø.
Melstedgård
• Bornholms Regionskommune ejer
Melstedgård og har fra og med 2009
overtaget de udvendige reparationer på
gården, specielt de i disse år
tilbagevendende tækkearbejder. Museets
personale påtager sig årlig tilbagevendende
spækning, kalkning, tjæring og maling.
Kommunalbestyrelsen vedtog i efteråret 2011
en gennemgribende plan for tækkearbejdet,
og vil gården et gevaldigt løft det kommende
år.
• Udenomsarealernes, herunder
æbleplantagernes, udnyttelse og vedligeholdelse kræver mange hænder.
Melsted Mølle
• Den gamle Tejn Stubmølle tilhører
Foreningen Bornholm, som har overladt
brugsretten til Bornholms Museum. Det vil
sige, at fremtidige større vedligeholdelsesarbejder
skal ske gennem foreningen.
Magasiner
Museet har fem bunkere inde på øen à ca. 100 m 2 . Hertil er flyttet uhensigtsmæssigt
opbevarede genstande fra museets lofter, kældre o.a. Museet har desuden en bunker i
Rønne. Et magasin (privatejet på Gadegård i Knudsker, genstandene ønskes flyttet til et
velegnet magasin). Af magasiner har vi i øvrigt: Valgmenighedskirken i Sct. Mortensgade,
Rønne. Papir og billedarkivet i museumsbygningen. Rummer gode forhold mht. fugt,
25

sikkerhed og brand. Museet har to biler, en kassevogn til div. opgaver og en lidt mindre
kassebil / mandskabsvogn til arkæologernes brug.
Båden(e)
Museets sejlende båd hedder Thor. Ligger i Sydhavnen. Har gennemgået en nødvendig
vedligeholdelse 2008/2009. Museumsforeningens medlemmer er velkomne til at benytte
den. Museets samling af ældre fiskerbåde, (i alt 6) er placeret på Bornholms
Træbådelaugs plads i Sydhavnen.
Her kan desuden se Træbådlaugets arbejde med en kopi af Bornholms første dæksbåd
OTA fra 1866.
Kastellet.
Bornholms Museum har siden 2002 ejet Kastellet, hvor foreningen Kastellets Venner og
Forsvarsmuseet har dér kunnet fortsætte deres virksomhed på stedet uden husleje, som
det lille museum med en meget begrænset økonomi ikke har midler til. De nødvendige
vedligeholdelsesudgifter – udgifter til håndværkere koster i snit 60.000 kr. pr. år. Kastellet
blev sidst kalket i 2007, og der er behov for flere vedligeholdelsesindsatser, hvilket vil blive
diskuteret med Kastellets Venner / Forsvarsmuseet. Grunden holdes dels af Bornholms
Regionskommune, dels af et fåreafgræsningsprojekt.
PERSONALE 2011 (i alt ca. 80 = 35,2 nettoårsværk)
Bornholms Museums fællesfunktioner og administration
Faste:
Jacob Bjerring Hansen, museumsleder
Sanne Steenberg Hansen, museumsformidler
Frits Hansen, administrations-, personale-chef og bogholder
Michael Andersen, museumstekniker
Allan Juhl, forvalter
Bent Kofoed, museumstekniker
Barbara Clemmensen, rengøring/kustode/formidler
Maria Tuniszewska, museumsassistent
Gitte Mikkelsen, registrering
Hanne Vesløv
Carolina Nilson
Annemarie Schiøts Arce
Hans-Ole Jensen
Per-Olof Olofsson
Britta Kongsbirk
Hans M Sejer
Bo Larsen
Midlertidigt ansatte
Ulla Strømberg og Lis Jensen
Arkæologi
Faste
Finn Ole Nielsen, museumsinspektør
Michael Thorsen, arkæolog
Rene Laursen, museumsassistent
Kim Lund-Hansen, museumsassistent
Irene Møller, museumsassistent
Midlertidigt ansatte, studerende o.a.
Benny Staal, arkæolog
Svend Kramp
Syver Smukkestad, arkæolog
Anders Pihl,
Amanda S Jørgensen
Kenneth Eskildsen
Christina Seehusen, arkæolog
Mads Skytte Jørgensen
Desuden et antal danske og udenlandske studerende.
Hanne Johansen
Marianne Jacobsen
Klaus Thorsen
Mogens Jensen
Claudio Cassetti
Lasse Sørensen
Jørgen Christensen
26

PERSONALE TILKNYTTET ENKELTE AFDELINGER
Bornholms Museums udstillinger
Faste
Lene Arnstrup Pedersen, chefkustode
Rona Pelle, museumsassistent
Gitte Mikkelsen, kustode
Hjorths Fabrik
Faste medarbejdere:
Ejnar Poulsen, keramiker, daglig leder
Hanne Stange, keramiker
Claus Munch, keramiker
Tena Lind, museumsmedarbejder
Lene Bisgaard, kustode og butiksbestyrer
Melstedgård
Faste i sæsonen
Viggo Kofod, forvalter
Lillian Meyer, museumsassistent
Erik Hansen, museumsassistent
Birger Kristensen, museumsassistent
Bjørg Rogne, kustode
Lone Westh Paulsen, kustode
Karin Holm, museumsassitent
Gunnar Hansen, museumsassistent
Erichsens Gård
Faste (i sæsonen)
Gitte Jørgensen, museumsassistent
Hanne Vesløv, museumsassistent
Bjarne Sandemand, havemand
Agathe Karlsen, kustode
Midlertidigt ansatte:
Susanne Sølund Jensen, guide
Sine Lind, butiksmedhjælper
Henrik Rasmussen, keramiker
Martin Wills, guide
Camilla Sommer, medhjælper
Jens Ole Fassel, kustode
Marianne Nysom, kustode
Mai Denson, kustode
Birgit L Holm, museumsassistent
Lars Emil Hansen, museumsassistent
Vibeke Hueg Kofoed, kostode
Stine Jensen, ungarbejder
Midlertidigt ansatte
Ilse Marie Dich, museumsassistent
Susanne Nøhr, museumsassistent
Jannie Brinklund, museumsassistent
FRIVILLIGE MEDARBEJDERE
André Jensen, billedarkiv, søfartshistorie
Niels Christian Pihl, billedarkiv
Jens Buus Jensen, billedarkiv
Linda Tranberg, billedarkiv
Søren Nielsen, bibliotek
Erling Juul Pedersen, bibliotek
Grethe Lintner, samt en række andre på Erichsens Gård
Henning Sorth, samt en række andre på Melstedgård
Personalerepræsentant i bestyrelsen: Michael Andersen
Sikkerhedsrepræsentanter: Michael Andersen, Claus Munch og Viggo Kofod
Samt 5-6 personer i virksomhedspraktik af 4 ugers varighed
27

MEDLEMSKABER
Museet og dets personale er bl.a. medlem af følgende foreninger, råd, udvalg mm.:
ODM, Organisationen af danske Museer
Kulturmiljørådet for Bornholms Regionskommune
Kulturhistorisk Råd
Børnekulturrådet
Kulturvækst Bornholm
Klyngeprojektet under Væksthus Hovedstaden
Arbejdsgruppen nedsat til oprettelsen af en bornholmsk skoletjeneste
Det grønne råd
Børnekulturelt Netværk i Hovedstadsregionen
ODMs formidlingsnetværk
Skolesamarbejde
Foreningen af Museumsformidlere
Kastellets Venner
Christiansøs Museums bestyrelse
Bornholms Historiske Samfund
ABM samarbejde (Arkiver, biblioteker og museer)
Kulturvækst Bornholm
Rønne Theaters repræsentantskab
TV2 Bornholms repræsentantskab
Bornholmske fritidsarkæologer
Søfarts og fiskeripuljen
Landbrugspuljen
Møllepuljen
Industripuljen
Fonde der i årets løb har bevilget museet støtte
Sparekassen Bornholms Fond
Brødrene E., S. & A. Larsens Legat
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
15. juni Fonden
Knud Højgaards Fond
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Nordea-fonden
Varelotteriet
Aase og Ejnar Danielsens Fond
Elisabeth Munksgård Fonden
Bevaringsfonden Allinge-Gudhjem
Bornholms Tidendes Fond
Rønne Haandværk og Industriforening
Foreningen Bornholm
Forskningsministeriet/ tipsmidler
28