Energifolk fortvivlede over klimanøl - LiveBook

livebook.dk

Energifolk fortvivlede over klimanøl - LiveBook

umfart Engelske

Virgin Galactic vil

sidst på året have fem

rumfly klar.

SIDE 8

undervisning Færre

skoleelever er superskarpe

til matematik. Fagfolk

er stærkt bekymrede.

side 12

antropologI Vores

udviklingshistorie er

under pres med fund

af ny menneskeart.

side 14-15

Opfindelse 359:

Nyt system til

gastroskopi, så man

undgår ubehagelige

kikkert-undersøgelser,

men kan nøjes med at

sluge et kapselkamera.

1

Siden 1892

7. januar 2011

ing.dk

Opfindelse 1.276:

Teknologi til styring

af strøm mellem

elbiler, vindmøller

og kraftværker.

2010:

8.800 nye

opfindelser

fra Siemens

Ingeniøren spørger i et eksklusivt

interview teknologi-gigantens

forskningschef om, hvordan man

holder gang i hitte-på-maskinen

og styrer et forskningsbudget

på 30 mia. kr.

side 6-7

Energifolk fortvivlede over klimanøl

Energiforskere, energibranchen

og klimakommissionens

formand er nu stærkt utålmodige

efter en plan fra

regeringen for, hvordan Danmark

skal fungere uden

fossile brændstoffer.

energipolitik

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og

Kasper Brøndgaard Andersen kba@ing.dk

Vi spilder varme for milliarder i dårligt

isolerede boliger. Vi fyrer med

millioner af ton kul årligt på kraftværkerne,

udbredelse af fjernvarmen

blokeres, og vindmølleudbygningen

går for langsomt.

Eksemplerne er blot fire ud af otte

områder, som energiforskere og

branchefolk i dag i Ingeniøren peger

på er sorte pletter på vejen mod en

fossilfri fremtid, der kræver handling

fra regeringen nu.

Klima- og energiminister Lykke

Friis (V) lovede i dagspressen i april

2010, at regeringen inden årsskiftet

– med klimakommissionens rapport

i bagagen – ville komme med en plan

for, hvordan Danmark bliver fossilfrit

i 2050.

Nu er regeringens plan blevet udskudt

til ‘tidligt i 2011’, og det frustrerer

klimakommissionens formand.

Hun peger på, at omstillingen til en

fossilfri fremtid – som både blå og

rød blok er enige om – bliver både dyrere

og vanskeligere, jo længere tid

der går.

»Lykke Friis sparkede alt til hjørne,

inden vi afrapporterede, og det havde

jeg stor respekt for. Det gav os arbejdsro.

Spørgsmålet er, om bolden

er på banen, eller om den er helt ude

af spillet. Det er svært for os dødelige

at gennemskue,« siger Katherine

Richardson, der gerne snart ser

handling.

»Jeg vil helst ikke stå og sige, at vores

politikere er uduelige, men jeg vil

gerne snart se livstegn.«

Også hos DI Energibranchen oplever

man, at alting står stille.

»Jeg kan kun bekræfte, at der ikke

sker noget,« siger branchedirektør

Anders Stouge.

»Det betyder, at dem, der skal bidrage

til udviklingen, sætter sig lidt

på hænderne. Hvad er planen med

havvindmøller? Biomasse? Begge dele

er kapitalintensive og med lange

tidshorisonter, og når virksomheder

begynder at allokere deres investeringer,

er det svært at vende skuden,« tilføjer

han.

Også hos Dansk Energi savner

man handling, og direktør Lars

Aagaard er ved at miste tålmodigheden.

Han slår til lyd for, at der er sager,

som simpelthen ikke kan vente på et

bredt energiforlig, men som skal løses

nu.

For eksempel når det gælder at udskifte

kul med biomasse i de store byers

kraftværker:

»Kommunerne og kraftværkerne

– og også klima- og energiministeren

– er enige om, at vi skal have kullene

ud af kraftværkerne i de store

byer. Men det haster med at indføre

den nødvendige afgiftsændring, så

værkerne ved, at de kan komme i

gang med ombygningen og ikke skal

købe mere kul ind,« siger han.

Ud over at skifte kul ud med biomasse

og udbygge fjernvarme og

vindmøller peger branche-aktører

på, at også udbygningen af biogasanlæg

og indførelse af grønne biler er

ramt af nøl, ligesom udviklingen på

affaldsområdet risikerer at spænde

ben for en god udnyttelse af denne

vigtige VE-ressource. Også behovet

for en generel kulegravning af afgiftsområdet

trænger sig på.

Formand for tænketanken Concito

Martin Lidegaard påpeger, at energieffektiviseringer

i boligmassen og i

erhvervslivet er en lavthængende

frugt, der både sparer samfundet

penge og CO 2 .

»Dér mangler vi virkelig en handlingsplan.

At vente er spild af god tid,

CO 2 og penge,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en

kommentar fra klima- og energiminister

Lykke Friis. Ministeriet kan

heller ikke oplyse, hvornår regeringens

klimaplan kommer. j

Læs side 4-5

129

NYE JOB KARRIERE SIDE 20

Bosch varmepumper

– et trygt valg for fremtiden

www.bosch.dk


2 Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

Ingeniøren

Katastrofen, der venter på at ske – tilsyn nu og sikre normer

Leder

af Arne R.

Steinmark

ansv. chefredaktør

Julenat kollapsede taget på Club

Danmark Hallen i Valby – dagen

efter et børnestævne. Tilfældets

musik ville, at der heller ikke ved

denne sammenstyrtning blev tale

om dræbte eller tilskadekomne. Var

limtræet bristet i denne Danmarks

største idræstshal (78x177 m), mens

de unge havde spillet fodbold, ville

mange kunne have mistet livet.

Når hallen tidligere har været brugt

til koncerter med bands som Depeche

Mode, har der været op til 14.000

mennesker til stede.

Uanset hvornår taget på hallen ville

være bukket under, ville en menneskefyldt

hal have resulteret i en katastrofe

og national tragedie. Statsminister

Lars Løkke Rasmussens

nytårstale ville måske nok stadig havde

handlet om efterløn, men mon ikke

det efterfølgende medietryk ville

være helt anderledes disponeret

med en helt anden offentlig debat til

følge?

Hallen i valby er ikke alene. Ingeniøren

har optalt knap en snes bygninger

som sportshaller og indkøbscentre,

hvor taget i løbet af de seneste

få år er faldet ned – oftest, og heldigvis,

om natten uden personskade.

Men bygningerne, der er placeret

i ‘høj sikkerhedsklasse’, har alle båret

kimen til en mulig katastrofe. Fuldstændig

ligesom de hundredvis af andre

haller og centre, som har en tilsvarende

risikoprofil. Gjaldt den statistik

biler, havde de aldrig fået lov at

køre i Europa.

siden Ballerup SuperArena kollapsede

for otte år siden, har der været

en intens diskussion af statikerordningens

kvalitet, som efterfølgende

er strammet. Andre kollaps har

bragt fokus på byggenormerne i sig

selv, behovet for at styrke kvalitetssikring

ved den praktiske konstruktion

og efterfølgende at føre tilsyn

med bygningerne i kritiske situationer,

eksempelvis ved voldsomt vejr.

byggenormerne er undervejs blevet

strammet som følge af de mange

tagkollaps efter snestormen i 2007

og igen i 2010. Men organisationen

Dansk Byggeri kritiserer stadig myndighederne

for, at byggenormerne ikke

er tilstrækkeligt sikre. Og Statens

Byggeforskningsinstitut har af egen

drift sat gang i en undersøgelse af

sidste vinters snekollaps for at finde

ud af, om de nuværende normer for

snemængder, som vores bygninger

skal kunne holde til, er gode nok.

Dimensionering og

materialekvaliteter skal

matche den virkelighed,

som bygningerne skal

fungere i.

der er brug for hurtig handling,

hvis risikoen for en stor katastrofe

skal være mindre. Naturligvis har

halejeren og centerforeningen selv

ansvar for at rydde sne. Vi må bare

konstatere, at det ikke er nok. Derfor

er det meget svært at forstå, hvorfor

der ikke kan føres tilsyn med bygninger

i ‘høj sikkerhedsklasse, når vejrliget

kræver det. Vi har forventninger

til myndighederne i forbindelse med

uanmeldt brandtilsyn på spillesteder

og hoteller. Noget tilsvarende kunne

iværksættes ved snefare.

hvor tilsynet kan være et værn

mod katastrofer ved eksisterende

bygningsmasse, har vi brug for hurtigt

at være klar på normer og retningslinjer

for fremtidigt byggeri.

Ekstremt vejr er kommet for at blive,

og vi skal være sikre på, at dimensionering

og materialekvaliteter kan

matche den virkelighed, som bygningerne

skal fungere i.

Med det antal kollaps vi årligt bevidner,

er det en opgave, der fordrer

et langt stærkere politisk fokus fra

økonomi- og erhvervsminister Brian

Mikkelsen. Det kommer næppe.

Allerede i marts sidste år slog han

fast overfor Ingeniøren, at alt er godt

og resten er ejerens ansvar. Med den

indstilling på basis af de triste fakta

er det for let at være minister. j

Læs side 9

ugens satire: valg

SPØRG SCIENTARIET

?

Hvorfor har vinterdæk forandret sig?

ArbejdsLøkke

Valgkampen er for alvor skudt i gang efter Lars Løkkes nytårstale, der tog kvælertag på efterlønnen. Både rød og blå stue er

enige om, at danskerne skal arbejde mere, hvis vi fortsat skal have vækst. Konkret hvordan er mere usikkert.

>> se flere på ing.dk/satire

Svend Grønlund spørger: »I min barndom

i 60’erne havde vinterdæk et meget

groft dækmønster med nogle store klodser,

i dag har de smalle lameller. Hvorfor

denne forskel?«

Leif Nielsen, mangeårig sikkerhedsekspert

hos FDM/Motor, svarer:

»Den gamle type vinterdæk er støbt

med klodser og brede riller, der giver

plads til god fortrængning af vandet

på vejbanen og griber godt fat i

et eventuelt snelag, men giver mere

støj og mindre komfort end de nye typer,

kaldet ‘lameldæk’. Disse kan være

vanskelige at skelne fra et sommerdæk,

for ‘klodserne’ kommer kun

frem, når der er brug for dem.

moderne vinterdæk vil altid være af

lameltypen. Dækket fremstilles af en

gummiblanding, der også er smidigt

ved lave temperaturer. Slidbanemønsteret

består af gummiblokke, der

er skåret ud i en række fine lameller,

som lægger sig ned, når de belastes.

Derved fremkommer, i relation til

nabolamellerne, en lille savtak, der

giver det bedre vejgreb, man søger på

en sneklædt vej.

For at forstå systemet kan man tage

en pakke med færdigskåret rugbrød.

Bøjer man pakken, løfter hver

skive sig lidt op over naboskiven. Det

er altså denne kant, der, overført til

dækverdenen, giver vinterdækegenskaber.

Der er samtidig bedre eftergivelighed

i denne dæktype og dermed

bedre komfort.

Formålet med vinterdæk er bedre

vejgreb i sne og pløre. Men dette vejgreb

har ikke altid været til stede, for

de brede riller bliver nemt fyldt med

tæt sammenpresset sne eller mudder,

og så er de lige så glatte som et

sommerdæk. Lamellerne giver den

effekt, at slidbanens elementer bevæger

sig i forhold til hinanden, hvorved

dækket så at sige bliver selvrensende

og derved bibeholder den vigtigste

egenskab ved kørsel i vinterføre: at

overføre de optimalt mulige styre- og

bremsekræfter fra hjulene til vejen.

Brede dæk, der tidligere nærmest

var bandlyst i forbindelse med vinterdæk,

er i dag blevet almindelige.

De gamle, smalle dæk blev brugt, fordi

de havde en bedre evne til at træde

igennem sne og sjap. Den udvikling,

der med tiden er sket med vinterdæk,

har givet selv forholdsvis brede

vinterdæk gode egenskaber i glat

føre. Med bibeholdelse af standarddækkenes

specifikationer med hensyn

til størrelse bevares bilens køreegenskaber

også under normale vejforhold.«

j

Ingeniørens scientarium består af et

stort antal af landets førende forskere.

Se flere spørgsmål og stil dine egne på

www.ing.dk/scientariet/sporg

Telefon +45 33 26 53 00

redaktion@ing.dk / www.ing.dk

Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark

Redaktionschefer: Henning Mølsted,

indhold, og Rolf Ask Clausen, journalister

og community,

Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &

erkendelse, Nanna Skytte, designchef

salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,

ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax

+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef

Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33

26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03

Kommentarer og læserindlæg:

debat@ing.dk

Abonnement og adresse ændringer:

Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk

www.ing.dk/abonnement

Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.

Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220

Samlet oplag: 72.049 eksemplarer (Dansk

Oplagskontrol, 1. halvår 2010) Synspunkter

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes

som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.

Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes

til andre formål. Henvendelse til

Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon

+45 33 26 53 17

Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S

Skelbækgade 4, 1717 København V

Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01

Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af

Ingeniørforeningen, IDA

Direktion: Arne R. Steinmark,

adm. direktør

Christian Hjorth,

kommerciel direktør


KLIMAFOLKENE

FEJER SNEEN

IND UNDER

GULVTÆPPET

Der er koldt i Norge. Men kun om vinteren.

Faktisk er det rasende dyrt at køle Oslos lufthavn ned om

sommeren, når solen strømmer ind i den fnuglette arkitektur.

Derfor fandt COWI på en helt ny måde at afkøle Oslo Lufthavns

nye terminal 2. Vinterens sne bliver simpelthen opbevaret

under et isolerende tæppe og brugt til at svale bygningerne

om sommeren.

Vi skal jo alligevel have fejet sneen af vejen.

Vi kan også udforme en løsning til dig, hvor klima og teknologi

går hånd i hånd.

Se selv på www.cowi.dk


4 Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

FOKUS klimapolitik

Bygninger, varmeforsyning, transportmidler og kraftværker

skal ændres markant, hvis Danmark skal blive uafhængig af

fossile brændsler. Men det kræver en stor politisk indsats.

Talfnidder spænder

ben for fjernvarmen

Snesevis af miljøvenlige fjernvarmeprojekter bliver opgivet eller

aldrig tænkt på grund af forældede forudsætninger til beregning

af samfundsøkonomi. De gør det nemlig svært for værkerne

at vise samfundsøkonomi i at skifte fra naturgas til biomasse

og anden vedvarende energi, selvom det støtter vejen væk fra de

fossile brændsler.

Derfor vurderer Dansk Fjernvarmes direktør Jørgen G. Jørgensen

nye beregningsforudsætninger som den mest hastende

ændring inden for fjernvarme:

»Alle er enige om, at en kalkulationsrente på seks pct. for eksempel

er alt for høj og modarbejder investeringstunge projekter

– men der er ingenting sket siden 1999,« siger han.

Han peger på, at netop beregningsforudsætninger – selvom

det kan virke meget kedeligt og nørdet – faktisk er

uhyre vigtige, fordi de styrer hele udviklingen

ude omkring i landet, når det gælder

udbygning med fjernvarme. Også fjernvarmens

evne til at lagre og dermed regulere

vindmølleproduktionen mener han

burde indgå i forudsætningerne. j

Kullet brænder

fortsat i byerne

Kraftværker, kommuner og fjernvarmeselskaber i byerne

København, Aalborg, Esbjerg, Århus, Odense og i Trekantområdet

er enige om, at de gerne vil skifte kul ud med biomasse.

Men de eksisterende afgifter gør det uinteressant for kraftværkerne

at investere i denne omlægning, fordi elproduktionen ikke

kan få del i besparelsen ved at fyre med et ikke-afgiftsbelagt

brændsel.

»Alle parter er enige om at bede om en ændring af lovgivningen,

hvilket kan gøres meget let,« siger direktør i Dansk Energi

Lars Aagaard, der også er glad for, at ministeren har bakket op

om ideen.

Ifølge Aagaard haster det med denne regelændring, fordi flere

værker står og tripper for at forhandle nye 8-10-årige brændselskontrakter,

og fordi biomassen på de store værker vil være et meget

nødvendigt bidrag, når Danmark skal nå målet om 30 pct.

VE i energiforsyningen i 2020. Og ombygningen skal starte nu,

hvis værkerne skal være klar til 2020, vurderer

han. Også det Økologiske Råd bakker op om

sådan en lovændring, som hurtigt kan få gang

i øget biomasse-anvendelse på kraftværkerne

i stedet for kul. j

Ingen plan for udbygning

af vindmøller

Danmark skal i gang med at planlægge fremtidens vindmøller,

hvis vi vil være fossilfri. Det tager tre til fem år at planlægge og

opføre en havvindmøllepark, og jo længere tid vi venter, jo sværere

bliver det at nå målsætningen, lyder det fra eksperter og

branchefolk.

»Vi kan ikke vente med at stille vindmøller op til de sidste ti år,

hvis vi skal realisere målsætningen om at være fossilfri i 2050.

Målene bliver mere og mere urealistiske, fordi der ikke sker noget

nu,« siger civilingeniør og professor Henrik Lund fra Aalborg

Universitet, der støttes af direktør i Vindmølleindustrien

Jan Hylleberg:

»De allervigtigste beslutninger er inden for de næste ti år. Vi

har brug for en masse vindkraft, men i hvilket tempo forventer

regeringen, at vi skal udbygge? Det er vigtigt med et konkret udspil

- også for dansk industri, der bruger landet som udstillingsvindue,«

siger han.

Han pointerer, at det på den korte bane er

vigtigt for investorer at få afklaret, hvorvidt tilskudsordningen

på 25 øre pr. produceret kWh

fra landvindmøller fortsætter. Og at få fastsat en

afregningspris for de såkaldte kystmøller, som

en række store kommuner gerne vil bygge. j

stor udfordrinG at gøre

Danmark fri af fossile

brændsler

Danmarks bruttoenergiforbrug i 2008 og

2050 ifølge klimakommissionens ambitiøse

fremtidsscenarie.

Biomasse

84 PJ

Affald

40 PJ

Vind

Geotermi, solvarme,

25 PJ

varmepumper 8 PJ

Olie

292 PJ

Geotermi,

solvarme,

varmepumper

102 PJ

Biomasse

124 PJ

2008

785 PJ

2050

567 PJ

Biogas

33 PJ

Naturgas

149 PJ

Kul

187 PJ

Vind

265 PJ

Affald

43 PJ

Her gør nøl i energipolitikken nas

Ingeniøren stiller skarpt på

otte områder, som ifølge

branchefolk kalder på handling

nu – og ikke kan vente

til et energiforlig eventuelt

er på plads om et års tid.

Klimaindsats

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og

Kasper Brøndgaard Andersen kba@ing.dk

Da klima- og energiminister Lykke

Friis fik klimakommissionens rapport

i hænderne, blev det flere gange

understreget, at nu havde regeringen

fået en ‘værktøjskasse’, som

kunne bruges til at lave en konkret

plan for, hvordan Danmark bliver

fossilfrit.

Til marts er det tre år siden, at

kommissionen blev nedsat, og i dag

er det mere end tre måneder siden, at

klimakommissionens rapport udkom.

Og regeringens plan mangler

stadig.

»Hvis en håndværker ventede lige

så længe med at benytte sine værktøjer,

så ville han ikke tjene mange basseører,«

siger formand for den grønne

tænketank Concito, Martin Lidegaard.

Han frygter ligesom flere energifolk,

at valgkamp og efterløn udskyder

regeringens udspil yderligere. Direktør

i Dansk Fjernvarme, Jørgen G.

Jørgensen, håber på et snarligt folketingsvalg

med en klar vinder.

»Lige nu er al energipolitik lagt

dødt i valgkampen. Jeg håber bare, at

nogen vinder, og at de vinder sikkert

– sådan at der bliver basis for at handle

uden om Dansk Folkeparti, som i

realiteten ikke vil noget på energiområdet,«

siger han.

Jørgen G. Jørgensen får opbakning

fra direktør i H2 Logic Jacob Krogsgaard:

»Inden nytårstalen havde vi håbet,

at regeringen ville gøre sine klimaambitioner

mere håndgribelige, og at

det kunne ske inden første kvartal

2011. Nu er efterlønnen på alles læber,

og klimadiskussionen skudt til

hjørne,« siger han.

Martin Lidegaard forstår ikke, at

energipolitik ikke står højere på den

politiske dagsorden:

»Politikerne burde profilere sig på

dette, for energipolitikken er afgørende

for den økonomi, der skal drive

sundheden og folkeskolen,« siger han.

Tag lidt ad gangen!

Med udsigt til måske et års forsinkelse

på et nyt energiforlig har vi spurgt

en række branchefolk, hvilke initiativer

der ikke kan vente. Og det er der

kommet otte bud ud af – som kan læses

her på siden. Samtidig slår flere

aktører på, at det må være muligt at

træffe nogle beslutninger allerede nu

på afgrænsede områder. Ifølge civilingeniør

Søren Dyck-Madsen, Det

økologiske Råd, burde det være at ændre

varmeforsyningsloven, så biomassen

kan fortrænge kul i de store

byer samt beslutte nye afregningspriser

for strøm fra kystmøller:

»Vi står med investorer til projekterne,

Lykke Friis har modtaget begge

forslag positivt og begge falder i

tråd med klimakommissionens anbefalinger,

så man burde kunne blive

enige om at lave delforlig på disse

områder,« siger han.

Også energiprofessor Henrik Lund

fra Aalborg Universitet mener, at det

haster med at komme i gang på alle

områder:

»Vi kan ikke vente med at stille

vindmøllerne op de sidste ti år. Vi

kan ikke udvikle varmepumpetekno-


Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

5

Grønne biler mangler

infrastruktur

Hvis grønne biler – enten det er rene elbiler eller brændselscelleelbiler

– skal udbredes, er der behov for, at forbrugerne kan føle

sig sikre på, at de kan tanke brint på tankstationen og strøm i det

offentlige rum; for eksempel ved biografen og i indkøbscentret.

Uden muligheder for at tanke – ingen grønne biler og vice versa.

Derfor mener Dansk Energis Lars Aagaard, at det haster med at

få etableret ladefaciliteter til elbiler i det offentlige rum – i balanceret

tempo.

»Markedet kan ikke selv klare denne opgave, og vi mener, at

det er oplagt at lade elnetselskaberne stå for dette. Derfor må vi

nu gøre det økonomisk muligt for dem at investere i disse ladefaciliteter.

I praksis ved at lade dem inddrage disse investeringer

i deres indtægtsrammer,« siger han.

Han tilføjer, at hvis vi ikke får gjort noget på transportområdet,

skal regeringen ud at købe kvoter for at opfylde Danmarks

CO 2 -mål på transportområdet.

Jacob Krogsgaard, medstifter og direktør H2 Logic A/S er helt

enig på brintbilerne vegne:

»Vi mangler en aktør, der vil eje et nationalt netværk af brinttankstationer.

Infrastrukturen er ikke et teknologisk problem,

problemet er, at der ikke købes en eneste brintbil, før der er lavet

en tankstation. Ingen tør tage den risiko, « siger han. j

Varmen fosser ud af

boligerne

På trods af en række tiltag som klimamærkeordningen og oplysningskampagner,

er det klimakorrigerende energiforbrug i danske

boliger kun faldet med 4,6 procent mellem 1990 og 2008.

Samtidig viste et regnestykke fra Statens Byggeforskningsinstitut,

som Ingeniøren fik lavet i februar 2010, at der kan spares 10

milliarder kroner på varmeregning til de private boligejere. Det kakræver,

at 75 pct. af de danske huse uden isolerede ydermure isoleres

efter kravene fra 1977, og ved at vinduerne fra før 1972 udskiftes

med vinduer, som lever op til 2010-kravene i Bygningsreglementet.

Ud over energispildet i de private boliger er der store besparelser at

hente hos erhvervslivet, lyder det fra klimakommissionens formand.

Det kræver blot de rette økonomiske incitamenter, for de er

ikke til stede i dag.

»Selvom erhvervslivet piver, udgør energi

maks. tre pct. af udgifterne for 80

pct. af virksomhederne. Det er ikke

der, hvor de laver effektiviseringer,

for det påvirker ikke

bundlinjen,« siger Katherine Richardson.

j

Afgifter blokerer for

et grønt Danmark

Det nuværende skatte- og energiafgiftssystem understøtter

langtfra udviklingen i retning af et samfund, der skal udfase

de fossile brændsler. Derfor skal det snarest kulegraves og laves

om. Det er der bred enighed om blandt energipolitikere

og i branchens forskellige interesseorganisationer.

Ifølge Dansk Energis direktør, Lars Aagaard, bør man også

kigge på, hvordan man undgår, at staten får reduceret sit

indtægtsgrundlag ved en grøn omstilling:

»Hvis der skal findes en troværdig finansiering af den

grønne omstilling, så kræver det en grundig revision af det

nuværende afgiftssystem. Og jeg tror personligt, at vi bliver

nødt til også at lægge afgifter på de grønne brændstoffer på

sigt af hensyn til statens finanser,« siger han.

Et eksempel på afgiftssystemets uheldige effekt er – ud

over dem, vi har præsenteret her på siden – at systemet ikke

præmierer den energieffektive varmepumpe frem for en

simpel elpatron, når varmtvandstanken på de decentrale

kraft-varme-værker skal opvarmes af

vindmøllestrøm. Netop kombinationen

af vindmøller og varmepumper

betragtes ellers som et centralt element

i fremtidens elsystem. j

MW

18.000

16.000

14.000

12.000

GRØN OMSTILLING KRÆVER VOLDSOM

VINDMØLLEUDBYGNING

Frem mod 2050 skal vindmølleeffekten ifølge

klimakommissionen femdobles, for at Danmark kan

blive fri af fossile brændsler. Størstedelen af møllerne

skal stå på havet, og udbygningen skal foregå løbende.

I perioden 2015-2025 skal der opstilles omkring 250

MW om året, mens der efter 2030 skal opstilles 500

MW om året. I dag er der planer for en havvindmøllepark

ved Anholt.

Kilde: Energistyrelsen/kilmakommissionen · Grafik: LGJ

2050: 18.500 MW

10.000

8.000

6.000

4.000

2010: 3.730 MW

2.000

0

1995 2000 2005 2010

2015

2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

Biogas-udbygningen

helt i stå

Affald som grønt

brændsel forsvinder

Efterlønnen er

på alles læber,

og klimadiskussionen

skudt til

hjørne.

Jørgen G.

Jørgensen

logien, der skal integreres i kraft-varme-værkerne

på de sidste to år, og vi

kan ikke bygge alle de biogasanlæg og

solcelleanlæg på de sidste ti år. Vi skal i

gang her og nu på alle spor,« siger han.

Man kan dog også stadig se eksempler

på, at et ministerium handler helt

på tværs af udmeldingerne om at

fremme omstillingen til en fossilfri

fremtid. Det seneste eksempel er fra

de nyligt overståede finanslovsforhandlinger,

hvor man i en sen time

vedtog at sænke en faktor i en såkaldt

V-formel. Det gav flere penge i statskassen,

men gør det til en dårligere

forretning at samproducere el og varme

– og det går jo stik imod alle bestræbelser

på at udnytte brændslerne

så godt som muligt, siger han j

Trods løfter fra landbrugsplanen Grøn Vækst (april

2009) om både penge og bedre vilkår for etablering

af biogas-anlæg, er der stort set intet sket. For dels

er flere af tiltagene ikke implementeret endnu, og

dels er de basale økonomiske vilkår for biogasanlæg

ikke gunstige nok til at få økonomi i fremtidens anlæg

uden organisk affald.

Sekretariatschef i Biogasbranchen, Bruno Sander, betragter det

som virkelig presserende at få implementeret Grøn Vækst nu; at få

forbedret de basale økonomiske vilkår for anlæggene – og at der i

det hele taget kommer en helhedsplan for biogassen:

»I regeringens VE-plan for 2020 er det forudsat at dagens biogasproduktion

på cirka 4 PJ skal tredobles. Og hvis det skal realiseres,

skal vi altså snart i gang,« siger han.

Siden 1997 er der kun bygget to nye, større biogasanlæg i Danmark.

Cirka 11 nye projekter har søgt om et igangsætningstilskud i

henhold til Grøn Vækst, men får først besked til marts. Samtidig er

der fortsat usikkerhed omkring lovligheden af disse tilskud i forhold

til EU. j

Affald er ifølge klimakommissionens

rapport en væsentlig

del af fremtidens VE-ressource.

I dag udgør affald en femtedel

af den vedvarende energiproduktion.

Derfor er det ifølge Christian Ege fra Det Økologiske

Råd meget vigtigt, at vi stopper op og kigger på den

igangværende liberaliseringsproces med nye briller:

»Liberaliseringen af det brændbare erhvervsaffald kan

medføre, at en del af affaldet forsvinder, hvilket gør det meget

vanskeligt at planlægge med ressourcen i den fremtidige

energiforsyning. Det er et tilbageskridt,« siger han.

Han tilføjer, at han også gerne ser, at mere affald genanvendes,

så bliver der mindre til forbrænding og kraftvarmeudnyttelse.

Ifølge Det Økologiske Råd skal det organiske

husholdningsaffald også indtænkes i sammenhæng med

den biogasproduktion, som jo skal udvides kraftigt, og hvor

det organiske husholdningsaffald er en glimrende vitaminindsprøjtning.

j


6 Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

Interview

Reinhold Achatz står som i spidsen for Siemens AG’s 30.000 forskere.

Vi går tæt på, hvordan man styrer et forskningsbudget på 3,9 mia. euro

Tæt på Siemens’ forskningschef:

»Vi mestrer 40 opfindelser om dagen«

Siemens har 160 års opfindertradition.

Men tyskerne

ville ikke være tyskere, hvis

de hvilede på laurbærrene.

Hvor andre koncerner forsigtigt

genfinder fodfæstet

efter krisen, stormer giganten

frem med nye opfindelser

og produkter.

innovation

Af Michael Reiter redaktion@ing.dk

Den tyske verdenskoncern Siemens

har trodset krisen uden nævneværdige

skrammer. Faktisk står den stærkt

som aldrig før. Ikke alene har den

præsteret en rekordomsætning for

andet år i træk. Forskningsbudgettet

er 58 pct. større end Danmarks samlede

offentlige forskningsbevillinger,

og tyskerne har i det forgangne regnskabsår

anmeldt 8.800 nye opfindelser.

Det er 15 pct. mere end året før

og svarer til 40 opfindelser pr. forretningsdag.

»Tallet har aldrig før været så højt,«

siger Siemens AG’s øverste forskningschef,

professor Reinhold

Achatz, i dette interview med Ingeniøren.

Han står i spidsen for Siemens

centrale forskningsenhed, Corporate

Research and Technologies.

»Hvad angår de patentanmeldelser,

der udgår af opfindelserne, så ligger vi

på andenpladsen i Europa – næst efter

Philips – og på 13.-pladsen i USA. Vi

anmelder også mange patenter i

vækstlande, for eksempel i Kina, hvor

det efterhånden også er muligt effektivt

at beskytte sit ejerskab.«

Hvordan styrer man et årligt forskningsbudget

på kolossale 3,9 mia. euro?

Hvordan spotter og styrker man morgendagens

bestsellere blandt 8.800 årlige

opfindelser – og stopper potentielle

dødssejlere, før de dræner for meget af

budgettet?

»Det sker på flere planer. Overordnet

set udstikkes rammerne for

fremtidig forskning af vores Arbeitsgruppe

Innovation, som består af

CTO’s fra samtlige Siemens’ sektorer

og divisioner – og af en Steering

Committee Innovation med de respektive

CEO’s. Dertil kommer en

årlig proces kaldet Corporate Innovation

Review, hvor direktionen analyserer

forskningsprojekter og deres

omkostninger. Naturligvis kontrollerer

de enkelte projektledere også tidsfrister

og projekterede udgifter. Hvis

der opstår afvigelser, fører det til øjeblikkelige

korrekturer.«

»Kimen til nye opfindelser lægges i

Corporate Technology, vores globale

forskningsenhed. Ud over at udføre

bestillingsarbejde har den specifikt

til opgave at spotte og sætte gang i

nye tendenser og spændende projekter.

Det har den et særskilt forskningsbudget

til.«

Nært samarbejde med DTU

Kan du give et par eksempler?

»Ja, elektromobilitet er blandt områderne,

som Corporate Technology i

sin tid begyndte at udvikle – fra ladeteknologier

til udviklingen af prototypefartøjer

og motortest. Vi har fundet

ud af, hvordan elbiler bedst integreres

i fremtidens smart grid,

f.eks. hvordan de kan bruges til at

lagre energi. Nogle af de projekter

finder sted i nært samarbejde med

Risø og DTU i Danmark. Elektromobilitet

er for længst overgået til

kommerciel drift og udvikling. Siden

foråret 2010 har emnerne smart grid

og elektromobilitet haft deres egen

koncernprojektleder.«

»Hos Corporate Technology har vi

flere af den slags Lighthouse-projekter.

Et af dem handler om effektiv

brintudvinding af strøm – en elektrolyzer

som lige nu videreudvikles fra

en prototype til et større anlæg. I

Lighthouse-projektet Thermal Management

forsker vi i, hvordan hidtil

ubenyttet, industriel restvarme kan

bruges til afsaltning af havvand.«

»Én ting er alfa og omega, når vi taler

om nye projekter: De har altid

brug for folk, hvis tro på teknologien

er stålsat. Det er et utroligt vigtigt kriterium,

hvis vi skal undgå, at områder

ikke udforskes, bare fordi de ikke

er øjeblikkeligt begribelige for alle og

enhver.«

På verdensplan arbejder godt 30.000

forskere for Siemens. Hvordan er vægtningen

mellem ansatte og eksterne opfindere,

hvis ideer I fører ud i livet?

»De 30.000 er alle Siemens-medarbejdere,

overvejende fra sektorerne

Energy, Industry og Healthcare.

Hos Corporate Technology arbejder

yderligere 2.000 forskere med fremtidssikring

og godt 3.000 softwareudviklere.«

»Ikke desto mindre er Open Innovation

en helt nødvendig del af vores

strategi, for skuer man kun ind i koncernen,

risikerer man at overse nye

trends. Derfor plejer vi også vores

samarbejde med forskningsinstitutter,

andre virksomheder og især topuniversiteter

verden over – heriblandt

altså også DTU. Dels for at tilføre

koncernen ideer udefra. Dels for at få

folk fra universiteterne til at interessere

sig for Siemens.«

Hvor mange af jeres opfindelser realiseres

af Siemens selv, og hvad sker der

med resten?

»Langt de fleste af de næsten 58.000

patenter, vi ejer, bliver anvendt i vores

egne produkter. Vi fokuserer imidlertid

ikke kun på antallet af patenter

men også på deres kvalitet. De såkaldte

‘must-use’-patenter, som ikke kan

omgås med andre løsninger, er særligt

værdifulde for os. Vi bruger også

patenter til aftaler om licensudveksling

og partnerskaber med andre virksomheder.

Kan vi slet ikke – eller ikke

længere – markedsføre en teknologi

selv, overtager vores kollegaer fra Siemens

Technology Accelerator. De har

lige afgivet patenterne til piezomotorteknologien

til et svensk firma, som

nu videreudvikler den.«

Altid på udkig

Her i Tyskland har der været kritik af,

at landets store koncerner lider af det såkaldte

‘not-invented-here’-syndrom og

for ofte ignorerer opfindelser udefra.

Følgen er angiveligt, at eksterne opfinderes

potentielt trendsættende opfindelser

ikke realiseres – eller sælges til udlandet.

»Vi har ganske vist selv en stor beholdning

af mennesker, patenter og

ideer. Men hvis vi er på udkig efter en

teknologi og konstaterer, at der for

eksempel findes en universitetsgruppe,

som forsker på området, så forsøger

vi da at involvere dem. Det sker

blandt andet i vores Technology-to-

Business-Centers, som vi driver i

Berkeley, Californien og i Shanghai.

Og det gælder i det hele taget, at hvis

opfindere eller patentadvokater kontakter

Siemens, ja så bliver deres tilbud

altid gransket indgående.«

På hvilke områder kommer vi til at se


Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

7

En af siemens’ over 30.000

forskere arbejder her med at

analysere kvaliteten af forskellige

kultyper med infrarød

spektroskopi for at optimere

kulfyrede kraftværker.

Fotos: Siemens

Siemens fakta

Hovedsæde: Berlin/München

Omsætning: 566 mia. kr.

Overskud: 30,6 mia. kr.

Antal ansatte: 405.000

Antal ansatte (forskning): 30.100

Antal forskningscentre: 178

Produktområder: Medikoteknik,

kraftværksteknik, automatisering,

vindkraft, damp- og gasturbiner, generatorer,

skinnetransport, sikkerhedsteknik,

belysning (OSRAM), software,

etc.

Kilde: Siemens årsberetning 2010

Siemens’ forskere profilere sig i de kommende

4-5 år?

»Grøn teknologi er det ene af to hovedområder,

hvor vi ser det største

potentiale. Vores energieffektive produkter

oplever en særligt høj efterspørgsel

på globalt plan, ikke mindst

fra vækstlandene. Hvad angår vindturbiner

har vi bl.a. ordrer på godt 10

mia. euro i bøgerne.«

»Vækstlandene er i sig selv det andet

hovedområde. På markeder som

det indiske, kinesiske og brasilianske

oplever vi stor fremgang, og det er også

her, vi ser de bedste chancer for

fremtiden – ikke mindst hvad angår

medicin- og energiteknik.«

Hvad er de tre kernekompetencer, der

gør, at en tysk industrivirksomhed som

Siemens er en succes og bidrager til, at

Tyskland er vel nok EU’s mest velkørende

land i dag?

»Det er let at svare på: Evnen til altid

at være innovativ og fokusere på det

vedvarende – og til bestandigt at levere

topkvalitet til verdensmarkederne.« j

Siemens vil

erobre Asien med

billige produkter

Siemens står stærkt på verdensmarkedet,

men asiatiske opkomlinge truer giganten.

Tyskerne tager kampen op med prisbillige

kvalitetsprodukter, der opfindes og produceres

på modspillernes markeder.

Konkurrenceevne

Af Michael Reiter redaktion@ing.dk

Tysk industri har trodset krisen og er oppe i fulde omdrejninger

igen. Særligt Siemens spiller med musklerne.

Omsætningen i det netop afsluttede regnskabsår slår

koncernens rekord for andet år i træk. Og medvinden

vækker ambitioner: I det kommende år vil tyskerne forøge

deres seneste udbytte med 25-35 procent.

Siemens’ øverste forskningschef, professor Reinhold

Achatz, fortæller, hvordan man forholder sig til, at de asiatiske

konkurrenter sandsynligvis snart vil være i stand

til at producere kvalitetsprodukter til lavere priser end

Siemens.

»Frem for alt erobrer vi markedsandele i vækstlandene

med et initiativ kaldet SMART – en forkortelse for Simple,

Maintenance friendly, Affordable, Reliable og Timely

to market. Vi taler produkter, som er prisbillige, men alligevel

pålidelige og af høj kvalitet. Strategien fungerer, fordi

vi udvikler produkterne i vækstlandene og også forsker

lokalt – dog ofte i samarbejde med fagfolk fra de etablerede

industrilande, som bidrager med knowhow.«

Ifølge Reinhold Achatz oplever Siemens i stigende

grad, at nye produkter til vækstlandenes markeder også

slår igennem på hjemlige breddegrader:

»Tag for eksempel vores MR-scanner Essenza og CTscanneren

Somatom Spirit: Begge er udviklet i Kina. Oprindelig

var de tiltænkt det

lokale marked, hvor man

normalt ikke har råd til

high-end-scannere. Da vi

havde markedsført dem,

konstaterede vi, at de også

solgte fremragende i vestlige

lande. Mange hospitaler

bruger dem som backup-scannere,

og det i et

omfang, vi slet ikke havde

regnet med.«

»Ud over forskning, udvikling

og produktion i

Før juL bekendtgjorde Siemens,

at koncernen har forøget

antallet af årlige opfindelser

til 8.800. Ingeniør

og forskningschef Reinhold

Achatz står i spidsen for koncernens

globale forskning.

vækstlandene forfølger vi

en yderligere strategi: Vi

forsøger konstant at være

et eller helst to teknologiske

skridt foran, så vi også

fremover er konkurrencedygtige

over for virksomheder

i Indien og Kina.

Det betyder fortsat høje

forsknings- og udviklingsudgifter

– ikke blot i

vækstlandene selv. Desuden skal vi sørge for at engagere

de bedste hjerner, at genkende trends tidligst muligt og

være forberedt på forandringer.« j

>> Læs hele interviewet på

ing.dk/k#8hdz

IndkAldelse Af AnsøgnInger

energIteknologIsk

UdvIklIng og demonstrAtIon

Energiteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram, EUDP, indkalder

ansøgninger om støtte til projekter i 2011.

Programmet støtter udvikling og demonstration

af ny energiteknologi, der kan

bidrage til at gøre Danmark uafhængig af

fossil energi og samtidig skabe vækst og

arbejdspladser.

Ansøgningsfrister i 2011

• fredag den 4. marts 2011 kl. 12.00

• onsdag den 7. september kl. 12.00

I 2011 har EUDP knap 400 mio. kr. til

rådighed til projekttilskud. Der kan blive

uddelt op til 300 mio. kr. i første runde.

Sker det, vil der i anden runde blive fastsat

et loft på 10 mio. kr. i støtte pr. projekt.

Indkaldelsesmateriale og ansøgningsskema

til 1. runde kan hentes på www.ens.dk/eudp.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til

sekretariatet på 3392 6845.

Informationsmøde 19. januar

EUDP holder informationsmøde

den 19. januar kl. 09.30 – 14.00

i Torvehallerne i Vejle:

• Hør om programmet, de seneste lovændringer

og om tilskudsmulighederne

i 2011.

• Hør om andres erfaringer med EUDPprojekter.

• Få svar på dine spørgsmål og feed back

på din projektidé

Program og tilmelding: www.ens.dk/eudp

E U D P • E n e rg i s t y r e l s e n • A m a l i e g a d e 4 4 • 1 2 5 6 K ø b e n h a v n K • 3 3 9 2 0 6 7 0 0

Bliv bedre

til at optimere

virksomhedens

vedligehold...

kursusopsTarT

ulTiMo januar!

CDV udbyder to videregående uddannelser på bachelorniveau.

De er modulopbygget og kan tilpasses individuelle ønsker

og behov, så de kan kombineres med erhvervsarbejde.

Undervisningen tager ofte udgangspunkt i problemstillinger fra

de studerendes egen hverdag.

Se mere på www.viauc.dk eller www.fms.dk

Teknisk Diplomuddannelse

i Vedligehold

En diplomlederuddannelse

som består af tre

obligatoriske moduler,

2 valgmoduler samt et

afgangsprojekt. Udbuddet

af valgmoduler udvikles og

tilpasses løbende.

Teknisk Diplomuddannelse

i Energi og Miljø

En diplomlederuddannelse

bestående af tre

obligatoriske moduler. Dertil

kommer 2 tidssvarende

valgmoduler, samt et

afgangsprojekt.

Fredericia

Maskinmesterskole

Center for

Drift og Vedligehold


8 Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

teknologi

Rumturister, spænd

sikkerhedbæltet!

2011 kan blive året, hvor

Virgin Galactic melder klar

til affyring for kommercielle

rumflyvninger ud af atmosfæren

og retur. Selskabet

planlægger at have fem rumfly

i drift sidst på året.

Rumfart

Grafik: Lasse Gorm Jensen lgj@ing.dk

3

100 km: Kármán-linjen. SpaceShipTwo

krydser grænsen til rummet.

4

5

110 km: Maksimal højde, total vægtløshed.

Vingerne på SpaceShipTwo løftes.

Indflyvningen påbegyndes

efter ca. 6 minutters vægtløshed.

Kármán-linjen, defineret grænse

mellem atmosfæren og rummet.

km

120

110

100

90

Haleror, betjenes via pedaler af

piloten og regulerer flyets hældning.

Brændkammer og dyse

Indsprøjtning,

ventil, tænding

80

Hybrid-raket

Tank

70

Varmeskjold

Vinduer

Side: Ø:43 cm

Top: Ø:33 cm

60

Passagerkabine,

l:3,7 m, Ø:2,3 m

Nødåbning

Vingernes svingfunktion

opereres pneumatisk

Landingsstel

50

Umotoriseret svævning

VIRGIN GALACTIC SPACESHIPTWO

Type

Producent

Organisation/firma

Størrelse

Besætning

Motor

Motoreffekt

Status

Kommercielt rumskib

Scaled Composites, USA

Virgin Galactic

l:18,2 m., vingefang:8,2 m

6 passagerer og to piloter

hybrid-raket motor

Ukendt

Under udvikling/test

90 sekunders stigning

ved ca. 4.000 km/h

40

30

6

21,5 km: Vingerne sænkes,

flyet svæver nedad.

20

2

15,5 km: SpaceShipTwo frigøres

fra moderflyet og raketmotoren tændes.

SpaceShipTwo løftes op til en højde af 15,5 km,

fastgjort under vingerne af VirginMotherShip EVE.

SpaceShipTwo

10

1

SpaceShipTwo letter med moderflyet,

MotherShip EVE fra Mojave-ørkenen, CA.

42,7 m

VirginMotherShip EVE / SpaceShipTwo

Person i skala

7

SpaceShipTwo

lander. 0

Kilde: Virgin Galactic


Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

9

>>

Læs hele dækningen af tagkollapset på Club Danmark

Hallen i Valby på www.ing.dk/byggeri

Alle flygter fra ansvaret for kollapset kæmpehal

Skanska Jensen, der opførte

Nordeuropas største idrætshal

i Valby er under afvikling,

limtræsleverandørens

arkiver er brændt, og kommunen

vil ikke undersøge,

hvorfor taget kollapsede, før

forsikringsselskabet melder

sig klar.

tagkollaps

Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk og

Stefan Petersen stp@ing.dk

12 dage efter, at taget på den gigantiske

Club Danmark-hal i Valby gav efter

for et tungt snepres, flyder tingene

stadigvæk.

Ejeren, Københavns Kommune,

har endnu ikke været på ulykkesstedet

og ved stadig ikke, præcist hvad

der er braset sammen og slet ikke

hvorfor. Samtidig fralægger den kontrollerende

myndighed, Københavns

Kommune, sig ethvert ansvar for at

godkende byggeriet.

Entreprenøren, der opførte hallen i

1998, Skanska Jensen, er under afvikling,

og ingen af de tilbageværende

seks mand ved noget om konstruktionen.

Og hos leverandøren af tagkonstruktionen,

limtræsproducenten

Lilleheden, er arkiverne brændt.

Hallens ejer har ikke i sinde at undersøge,

om tagulykken skyldes fejl i

de statiske beregninger. Mads Kamp

Hansen, der er sekretær og tidligere

bestyrelsesformand i Valby Multihalfond,

siger:

»Vi er ret sikre på, at årsagen til

sammenstyrtningen skal findes i de

særlige vejr- og vindomstændigheder,

der var over julen. Vi har derfor

ikke nogen intention om at grave os

ned i gamle statiske beregninger,

men når hallen skal sikres fremadrettet,

skal der naturligvis laves nye

statiske beregninger, som vil kunne

bekræfte vores formodning.«

Jørgen Stokbro, driftschef i Københavns

Ejendomme, der administrerer

hallen, forklarer, hvorfor kommunen

ikke er gået i gang med undersøgelserne

endnu:

»Før vi går ind og undersøger skaderne,

ønsker vi forsikringsselskabets

vurdering. Jeg mener, at forsikringsselskabet

bør være med fra starten

for at finde ud af, hvad der er gået

galt og hvordan.«

Mindst 14 store halkollaps

Det er langtfra første gang, at taget

over en stor hal i Danmark braser

sammen. En optælling i Ingeniørens

artikelarkiv viser mindst 14 tagkollaps

på bygninger siden 2003, hvor

der færdes mange mennesker. Lige

fra Bilka i Tilst til Siemens Arena i

Ballerup, hvor der skulle køres seksdagesløb.

Trods de mange tagkollaps vil

forskningschef i SBi, Niels-Jørgen

Aagaard, ikke konkludere, at sikkerheden

er utilstrækkelig, men det skal

undersøges, om der er tale om enkeltstående

tilfælde, eller om der er nogle

Club Danmark Hallen er 1.300 kvadratmeter under ét tag. Men julenat gav limtræskonstruktionen efter, og en del af taget

styrtede sammen. Hvorfor står stadig hen i det uvisse. Foto: Københavns Ejendomme

underliggende årsager, som man

skal tage fat om.

»Vi er nødt til at undersøge det, for

14 bygninger over en kort periode er

bemærkelsesværdigt. Vi leder efter et

mønster i skaderne, men der kan

godt gå nogle år, inden vi kan se det.«

siger han.

Den 32 mio. kr. dyre multihal blev

opført i 1992 af Skanska Jensen. Wessberg

Rådgivende Ingeniører stod for

projektering og tilsyn, og limtræsleverandøren

Lilleheden har leveret

tagkonstruktionens limtræsbuer.

Tagkonstruktionen på den 177 meter

lange og 78 meter brede multihal

er lavet af enorme limtræsbuer med

et spænd på 80 meter.

Ifølge maskinmester Jakob Joensen,

der havde julevagten kort før kollapset,

var der usædvanligt meget sne

i den ene ende af taget.

»Sneen var uhyre kompakt. Det var

ikke løst pulversne, men var blevet

trykket over en periode,« siger han,

men fortæller også, at det var vanskeligt

at vurdere, hvor store snedriver,

der havde ligget på taget.

»Det var svært at se, for noget var

faldet ned, og det begyndte at blive

mørkt. Men jeg vil gætte på, at der

har ligget mellem 1,5 og 2,5 meter,«

siger Jakob Joensen. j

LÆS OGSÅ LEDER SIDE 2

Blog Hvad skal der til, for at rumfart kan samle folkets opmærksomhed?

Rumfart

Steen Eiler

Jørgensen

formand for Dansk

Selskab for

Rumfartsforskning

For manGE står den første bemandede

månelanding som en helt unik

begivenhed, der samlede menneskeheden

på tværs af alder, nation, religion

og politik. Er der én historisk begivenhed,

jeg i den grad er ked af at

være gået glip af, er det denne. End

ikke da Apollo 17 returnerede til Jorden

3½ år senere, havde jeg selv set

dagens lys.

Min førstE erindring om en rumfartsbegivenhed,

der samlede folk, er

rumfærgen Columbias første opsendelse,

12. april 1981 kl. 14 dansk tid.

Jeg gik i anden klasse, og i fritidsordningen

havde de voksne samlet os i

puderummet, hvorfra vi på et farvefjernsyn

fulgte opsendelsen, som DR

transmitterede direkte.

Gud ved, hvad der har fået en SFOpædagog

til at tænke ‘Det skal børnene

da se’? Jeg kan næsten ikke forestille

mig det samme ske i min datters

fritidsordning i dag.

Og ret beset var det jo heller ikke

særligt opsigtsvækkende: På det tidspunkt

havde massevis af mennesker

rejst ud i lavt jordkredsløb i løbet af

de foregående 20 år. Men rumfærgen

var noget særligt – den indvarslede

en ny tidsalder, hvor rumrejser skulle

blive hverdagsbegivenheder og åbne

rummet for ‘almindelige’ mennesker.

Sådan gik dEt – som bekendt – ikke.

Men det er en anden historie.

Netop fordi det var de tårnhøje forventninger

til rumfærgen, der samlede

folk, i modsætning til selve månelandingen,

der ‘bare’ var en fantastisk

begivenhed, tror jeg end ikke en

bemandet landing på Mars i dag ville

kunne samle folk på samme måde.

Den dag, det første menneske træder

ud på Mars, vil Jordens befolkning

da sidde foran deres fjernsyn med tilbageholdt

åndedræt en masse. Eller

vil folk i langt højere grad være ligeglade?

Sagt med andre ord: Hvad skal der til

for at samle verdens befolkning omkring

en rumfartsbegivenhed igen? j

Kommentarer:

Peter Lykke

Det gennemgående element er, at offentligheden

kan interessere sig for en rumfartsbegivenhed

i en kort periode, måske

højst en måneds tid. Og det er forudsat,

at der bliver udført et eller andet

NYT. Rumfærgeopsendelse nummer xyz

med forsyninger til ISS får nøjagtig ti sekunder

i nyhederne, og intet mere. Apollo

var speciel, fordi der over en længere

periode indtraf ‘gode’ nyheder, der kunne

overskrifterne, men hvis man sammenligner

med f.eks. sportsbegivenheder,

så er det ikke en blivende interesse.

Det ligger lidt i samme klasse som øvrige

Apollo 17 crew

videnskabsnyheder som f.eks. ‘kold fusion’

eller Cern.

Peter Madsen

Månelandingen var kun produktet af såret

amerikansk stolthed. Man ville ikke

være nummer to efter de røde. Videnskab

spillede ingen praktisk rolle og Apollos

astronauter var på en vis måde soldater

på en ny slagmark for noget andet.

Eugene Cernan skriver i sin bog ‘Last

man on the moon’, at han som amerikansk

astronaut så med tilfredshed på kosmonaut

Komarovs styrt med Soyus. De var i

krig – hverken mere eller mindre.

Verden er en anden i dag. Krige føres

bedst af regeringsorganer som Nasa,

mens fredstids-udvikling bedst foregår i

den private sektor. Space X er et godt eksempel

på dette.

Den fremgang i rumfarten, du efterlyser,

er i fuld gang – men det foregår bare ikke

i Nasas centre – men gror ud af garager

og små firmaer i Californien, betalt at internetnørder,

der har tjent penge på gode

ideer.

Den tid, hvor skatteyderne har skullet

betale rumfarten, er ovre. I fremtiden

tror jeg ikke, der vil være mange offentlige

penge i det – derimod tror jeg, at der

vil blive tjent stort i den private sektor.

Det kan godt være en sund udvikling. Lidt

den samme model, som fik computerne

ud af statens kontrol og ind i hvert hjem

– selv før de faktisk kunne bruges til meget

andet end at spille Pacman.

Et blik på Space X og deres planer – og jeg

er glad og forventningsfuld.

Det er i gang – og det afhænger ikke af

tilfældige folkestemninger eller sabelraslen

mellem stormagter.

>>Deltag i debatten på

ing.dk/k#8khf


10 Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

teknologi

Jetmotor får gear

for at spare brændstof

Et reduktionsgear skal forbedre

brændstoføkonomien

i jetmotorer med 15 procent

og sænke støjniveauet til det

halve. Gearet er det første

kommercielle fan-gear

flyteknologi

Af Kent Krøyer kk@ing.dk

Fra 2013 kommer der nye og langt

mere økonomiske flymotorer til de

kommende mellemstørrelse passagerfly,

for eksempel regionaljetfly fra

Mitsubishi og Bombardier. Airbus

320 kommer med på vognen fra 2016.

Det bliver motorer af turbofantypen,

men nu med en gearing på

fan-rotoren. Det skal give en 15 procent

bedre brændstoføkonomi end de

nuværende motortyper, og det vil

spare miljøet for 3.600 ton CO 2 årligt

fra hvert eneste fly. Desuden støjer

den kun halvt så meget, skriver motorfabrikanten

Pratt & Whitney.

En turbofan er kendetegnet ved, at

den forreste ‘mølle’ er større i diameter

end de næste kompressorstadier i

indsugningen. Denne forreste rotor

puffer luftstrømmen bagud, men

uden om jetmotoren, så den blander

sig med den hurtige jetudstødning

til sidst. Det er mere brændstofeffektivt

og mindre støjende end den rene

jetmotor, og derfor er turbofan meget

populær hos flyselskaberne.

Men brændstofeffektivitet og støj

kan altså få en yderligere forbedring,

hvis fan-rotoren bliver frigjort fra jetmotorens

gennemgående aksel og

får lov til at køre lidt langsommere, så

lufthastigheden bliver optimal. Faktisk

kommer det meste af motorens

trykkraft allerede fra fan’en. Selv om

afgangshastigheden er lavere end fra

motorudstødningen, så kommer der

En stor fan

(ventilator),

op til 185 cm

i diameter,

med færre

fan-blade (18

mod normalt

22-24),

der opererer

ved lavere

hastighed

giver 50

pct.

lavere

støjniveau

og øget

effektivitet.

Op imod 90

pct. af

luftstrømmen

føres uden

om motorens

kerne, hvilket

sparer

brændstof.

Fan, letvægtsmetal

så meget mere luft fra fan’ens større

rotordiameter. Man taler om en bypass

ratio på almindeligvis 8:1, det vil

sige, at der kommer 8 gange så meget

luft fra fan’en.

Men i den nye Pratt & Whitney ‘Purepower’-serie,

som Airbus skal have,

er bypass ratio nået op på 12:1, takket

være den nye gearing. Til sammenligning

har den nye Trent-motor i

2

Boeing 787 en bypass ratio på 11:1

uden gear.

Men der er også andre fordele ved

at putte et gear ind forrest i kompressoren.

Selve motordelen kan konstrueres

simplere ved at fjerne flere kompressorrotorer

og et par turbinerotorer.

I alt spares 1.500 rotorblade i motoren,

og det gør den billigere at vedligeholde.

Foto: aviogroup.com

3:1 reduktionsgear

Aksel, lavt tryk

1

Højtryk-kompressor (HPC)

Lavtryk-kompressor (LPC)

Brændkammer

Reduktionsgearet, fremstillet af italienske

Avio, er i princippet et simpelt 3:1 planetgear

med fem planethjul. Gearet tillader

både fan’en og turbinen at operere under

optimale betingelser; fan’en roterer

langsomt (3.200 rpm) mens turbinen roterer

hurtigt (9.000 rpm). Motoren udvikler ca.

31.000 hk.

1. Solhjulet, det indvendige centrale

tandhjul, er sammenkoblet direkte til

motorens aksel, og dermed turbinen.

2. Ringhjulet, den ydre kant med indvendig

fortanding, er forbundet med fan’en.

Højtrykturbine

(HPT)

Aksel, højt tryk

Lavtrykturbine

(LPT)

Turbinen roterer

hurtigere og har færre

trin end normalt,

hvilket sparer vægt

og øger effektiviteten.

Kilde: Pratt & Whitney/aviationweek.com · Grafik: LGJ

Det er første gang, gearede fans vil

blive brugt i flyindustrien, selv om

ideen blev undfanget allerede i

1980’erne. Pratt & Whitney har testet

prototyper siden 2008, og testfly har

fløjet i over 75 timer med gear-typen.

I de kommende to år skal yderligere

15 motorer med i testprogrammet.

»Flybranchen er meget længe om

at acceptere forandringer, og gearkasser

er tunge og har ofte været problematiske,«

siger flyingeniør Magdy

Attia fra Embry-Riddle Aeronautical

University i Daytona Beach til magasinet

Technology Review. Han regner

med, at Pratt & Whitneys konkurrenter

også vil bygge gearede turbofanmotorer

om få år. Flere hundrede af

de nye motorer er allerede bestilt af

flyfabrikanterne. j

Blog For dyrt at patentanmelde for tidligt

OpfindelseR

Steen Mandsfelt

Eriksen

Teknologisk Institut

I opfinderrådgivningen får vi ofte

henvendelser fra opfindere, der er

blevet anbefalet at indgive en patentansøgning

for at sikre en idé mod kopiering,

til trods for at opfindelsen

endnu er på idéstadiet. Opfinderens

(skoleelevens) økonomi kan umuligt

afholde de udgifter, der er forbundet

med indleveringen af en patentansøgning.

Ligeledes erfarer vi ofte,

at de er blevet anbefalet at få foretaget

nyhedsundersøgelse med efterfølgende

patentansøgning til trods for:

- at opfindelsen er på et tidligt stadig

og ikke færdigudviklet,

- at der ikke er foretaget markedsvurderinger

(kan det sælges?),

- at opfinderen ikke kan bære den

økonomiske byrde, der kommer,

- at der er en risiko for, at færdigudvikling

vil betyde, at opfindelsen udvikles

ud af patentkravene.

Patentomkostninger er for iværksætteren

eller den lille opfinder i

mange tilfælde den absolut største

omkostning, der kan påføres projektet

i virksomhedens første leveår, og

derfor er det yderst vigtigt at udskyde

denne omkostning så lang tid som

muligt. Allerhelst så langt, at det er

licenstageren, altså den virksomhed,

man ønsker at indgå en aftale med,

der afholder udgifterne.

Det er ikke noget problem at udvikle

en opfindelse uden at nyhedsskade

den, selvom der ikke er indgivet en

patentansøgning. Du kan anvende

Patentomkostningerer i

mange tilfælde den absolut

største omkostning, der kan

påføres projektet i virksomhedens

første leveår.

hemmeligholdelseserklæringer og

ellers udelade de særlige kendetegn,

som din opfindelse består af, i forbindelse

med præsentationer, hvis du

møder uvillighed over for underskrivelse

af en sådan erklæring.

Ved søgning på Espacenet kan du

vurdere patentaktiviteten i den patentklasse,

hvor din opfindelse hører

til. Hvis du f.eks. arbejder på en palleløfter,

hvor innovationen ikke er i

voldsom vækst, så kan det ofte aflæses

i den relativt lave aktivitet i den

pågældende patentklasse. Her kan du

overveje en patentstrategi, hvor udviklingen

og kommunikationen er

baseret på hemmeligholdelse, og vente

med en patentindlevering til en aftale

er indgået med den virksomhed,

der ønsker at udnytte din opfindelse.

På den måde slipper du også for at

afholde de relativt store omkostninger,

der er forbundet med et patent,

da det altid er licenstageren, altså den

virksomhed, der via en aftale har retten

til at udnytte din opfindelse, der

afholder udgifterne.

Hvis din opfindelse derimod befinder

sig i et felt i eksplosiv udvikling

som f.eks. nanoteknologien, eller lysdiodeteknologien,

så kan det anbefales

at anlægge en offensiv patentstrategi,

hvor det skal gå stærkt. I dette

tilfælde skal du fokusere på virksomhedssøgning,

da det handler om at få

inddraget en samarbejdspartner hurtigst

muligt og få skrevet en optionsog

licensaftale, hvor samarbejdspartneren

afholder udgifterne, men hvor

rettighederne forbliver dine.

Som tidligere opfinder gennem en

16 år lange periode er det ikke lykkedes

for mig at frembringe en opfindelse

klar til produktion og salg hurtigere

end omkring 3 år. Læg venligst

mærke til denne tidshorisont. I den

periode løber udgifterne meget let op

over en kvart million. Så HUSK, at

hvis du bliver anbefalet at indlevere

en ansøgning på et tidligt stadie, skal

du i din forretningsplan budgettere

med minimum 250.000 kr. til IPRomkostninger

de første 2½ år (og tro

mig, den tid går hurtigt). j


>>Læs hele indlægget og deltag

i debatten på ing.dk/k#8kgn


Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

11

Kort nyt

Seks firmaer har afgivet tilbud

på udskiftning af signaler

Eksperter tvivler på kinesisk

a-kraft-gennembrud

Fiskers danske hybridbil klar

til salg om to måneder

Ultralyds

Niveautransmitter

elektronikSeks store firmaer har nu afgivet deres

tilbud på totaludskiftningen af signalanlæggene i det

meste af Danmarks banenet, nærmere betegnet fjernbanen.

Et arbejde til omkring ti mia. kr. De seks tilbudsgivere

er Alstom, Ansaldo STS, Bombardier, Invensys,

Siemens og Thales. Opgaverne er delt op i tre kontrakter:

dels to kontrakter på fire-fem mia. kr. til infrastrukturen

til de 2.200 km spor og én på en mia. kr.

vedrørende alt det nye udstyr, der skal puttes i togene.

Danmark er det første land, som udskifter alt signaludstyr

på én gang. Banedanmark træffer de endelige

valg af tilbud i slutningen af 2011. j kk

energiEn fuldstændig sikker og effektiv proces kan

forlænge Kinas eksisterende ressource af 171.400 ton

uran til brug i atomkraftværker fra 70 til 3.000 år. Det

hævder forskere fra det statsejede China National

Nuclear Corporation. Programleder i afdelingen for

Strålings forskning ved Risø DTU, Bent Lauritzen, vurderer,

at det er muligt at øge brændselsværdien med

60 gange, som kineserne hævder, men han påpeger

væsentlige usikkerheder, når det gælder kommerciel

drift. Også Matthew Bunn, der er ekspert i det kinesiske

atomprogram og forsker ved Harvard University i

USA, stiller sig tvivlende over for udmeldingerne. j bg

transportHvis beskrivelsen af din drømmebil indeholder

ord som miljøvenlig, prestige og sport, så er

der godt nyt i det nye år. Den danske bildesigner Henrik

Fisker oplyser, at der nu endelig er sat pris og dato

på lanceringen af den længe ventede Fisker Karma.

Prisen er ca. 530.000 kr. for den billigste, før danske

afgifter. Allerede til marts kan man få den leveret fra

den danske importør. Fisker Karma er en såkaldt opladningshybridbil,

som kan køre 50 km på el, før benzinmotoren

tager over. Modellen, der bygges af Valmet

Automotive i Finland, vurderes at blive en alvorlig

konkurrent til Teslas rene elbiler. j bg

45 56 06 56

Konkurrence: Er du Danmarks bedste

matematikformidler?

Af Julian Henlov juh@ing.dk

Vi ved,at der blandt læserne findes de

skarpeste naturvidenskabelige hoveder,

der også evner at formidle stoffet

på en enkel og forståelig måde.

Vi søger derfor Danmarks bedste

matematikformidler blandt Ingeniørens

læsere – og blandt alle andre, der

har lyst til at være med.

Med inspiration i de populære videoer

på khanacademy.org opfordrer

vi jer til at give et bud på, hvordan

man ved hjælp af simple redskaber

på computeren kan give eleven en

forståelse af matematiske problemstillinger.

For at deltage i konkurrencen skal

du indsende en video, hvor du ved

hjælp af papir, pen og din stemme

forklarer et matematisk koncept eller

en problemstilling. Målgruppen er

elever i 9. klasse.

Regler og vilkår for konkurrencen

Din video må maksimalt vare fem

minutter og ikke fylde mere end 90

megabyte. Du indsender din videofil

via yousendit.com til community@

ing.dk. I emnefeltet angiver du ‘Matematikkonkurrence’

og i tekstfeltet

skriver du dit navn, adresse, telefonnummer

og din e-mail-adresse.

Med din indsendelse giver du Ingeniøren

ret til at anvende dit bidrag i

vores udgivelser.

Deadline for indsendelse af video

er lørdag den 15. januar 2011 kl. 12.

Vinderen:

Alle indsendte bidrag vil blive offentliggjort

på ing.dk. Vinderen vil blive

udpeget af et panel af eksperter og får

titlen ‘Danmarks bedste matematikformidler’.

Vinderen får en bærbar pc, en digitiser/tegneplade,

et headset, relevant

software til en samlet værdi af cirka

10.000 kroner til brug for matematikvideoer.

Indsend din video via yousendit.

com til community@ing.dk. Husk at

angive dit navn, adresse, telefonnummer

og din e-mail-adresse. j

»Læs mere om Ingeniørens fokus på

matematikundervisningen i temaet

Matematik: Sådan!

http://ing.dk/tema/matematik

Vi søger

kortsagt

Danmarks

bedste

matematikformidler

blandt Ingeniørens


læsere.

Doktorforsvar

Flemming J. Frandsen, DTU Kemiteknik, forsvarer

sin doktorafhandling med titlen ”Ash

Formation, Deposition and Corrosion When

Utilizing Straw for Heat and Power Production”

fredag den 28. januar kl. 14 på DTU i

Lyngby, bygning 101A, møderum 1.

Information om udlevering af afhandlingen

og procedure for uofficielle opponenter

kan findes på www.dtu.dk/doktor

Annoncér

på Transport-siderne i uge 5

Tema:

Med et gigantisk it-projekt vil transportvirksomheden DSV nu eliminere vognmandsbranchens

evindelige problem: Alt for mange kørsler med halvtomme

lastbiler. Manglende overblik over de mange køretøjer betyder, at den ene afdeling

i virksomheden kan mangle en tom lastbil til en transport fra Barcelona,

mens den anden afdeling sender en tom lastbil af sted fra samme by.

Læses af 150.000 ingeniører og teknologisk interesserede.

Deadline for annoncebestilling

21. januar

Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat

inden for teknologi og naturvidenskab

Kontakt din konsulent

på 3326 5300

Læs på ing.dk:

Kinesisk stealth-fly skaber respekt blandt eksperter

De første billeder af et kinesisk kampfly med stealth-egenskaber er

frigivet. Vestlige eksperter er imponerede, men spørger sig selv om det

kan bruges som bombefly. >> ing.dk/k#8kn2


12 Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

perspektiv

80.000 ingeniører lever af at regne. Nu sætter ingeniøren spot på

matematikundervisningen med journalistik og en konkurrence

Folkeskolen taber matematik-talenter

Færre danske elever er supergode

til matematik. Folkeskolerne

er skyld i, at vi

spilder talent, og skal tage

sig sammen, mener rektor.

Matematik Sådan!

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk

Andelen af elever, der leverer toppræstationer

i matematik i Danmark, er

faldet fra 2003 til 2009, viser den nye

Pisa-undersøgelse. Fra at de udgjorde

15,9 procent af de danske elever, er vi

nu nede på 11,6 procent. Blandt

OECD-landene er der gennemsnitligt

13,4 procent af eleverne, der leverer

en toppræstation.

»Der er en signifikant nedgang i

antallet af de allerbedst præsterende

elever i matematik i Danmark. Det er

dybt bekymrende, for det er jo den

gruppe, der potentielt er fremtidens

ingeniører, der skrumper,« siger

Lena Lindenskov, der er professor i

matematikkens og naturfagenes didaktik

på Danmarks Pædagogiske

Universitetsskole og har stået for matematik

i den danske Pisa-rapport.

Hvorfor der er sket en nedgang,

har hun ikke en klar forklaring på.

»Faldet skyldes ikke, at børnene er

blevet ringere udrustet mentalt. Det

må være, fordi der er en del, der skal

udfordres til at blive dygtigere. Der er

ikke sket noget, som vi direkte kan

pege på, men det er et råb om, at vi

må finde ud af, hvad der skyld i det.

Og så bliver vi nødt til at få vendt udviklingen,

for det går den gale vej.«

Hun mener, at der er behov for et

højere niveau blandt alle. De svagest

præsterende skal løftes, samtidig

med et behov for, at flere bliver rigtig

dygtige. For der er mange uddannelser

– især de tekniske, der har glæde

af, at eleverne har disse forudsætninger.

Hun påpeger også, at dette skal

ses i forhold til, at Danmark vil klare

sig i den globale konkurrence ved at

være stærk på højteknologi og viden.

De toppræsterende elever er bl.a. i

stand til avanceret matematisk tankegang

og ræsonnement, så de kan udvikle

nye metoder og strategier til at

angribe nye situationer, ifølge Pisa.

Menneskelig tragedie

Lars Pallesen, der er rektor på DTU,

er rigtig ked af resultaterne og havde

håbet, at det gik bedre, for matematik

er hjørnestenen for at komme i gang

med uddannelser på det naturvidenskabelige

og tekniske felt.

»Det er helt afgørende, at man lærer

den abstrakte måde at tænke på,

som matematik lægger grunden for,

hvis man skal klare sig på vores område.

Så hvis ikke eleverne er blevet inspireret

– eller de har opgivet matematik

– lukker man for nogle muligheder,

som de ellers havde haft. Det

er rigtig skidt for eleverne, og formentlig

også for Danmark, at den andel,

som vi kan rekruttere fra, vil være

mindre,« siger han og understreger:

»Eleverne er ikke blevet dummere,

men indlæringen er for ringe. Det

betyder, at der er talent, der går til

spilde. Det er synd, at der er unge

TOPPERFORMERE I PROCENT

Forskel i andelen af elever, der leverer

toppræstationer i matematik fra 2003 til 2009

35

30

25

20

15

10

5

0

0

Hong Kong-Kina

0

Korea

2009 2003

mennesker, der kunne være blevet

tændt og have lys i øjnene ved tanken

om matematik og ingeniørfaget,

men ikke opdager det, fordi de ikke

bliver stimuleret. Det er en menneskelig

tragedie, for de opdager ikke,

hvad de ville have haft talent for.«

Hvad skal der gøres?

»Ligesom vi bruger vores kræfter

på at sikre, at universiteterne leverer

en fremragende indsats og står på

mål for det, må dem, der arbejder

med folkeskolen, bruge alle deres

kræfter på at sikre det samme hos

dem og stå på mål for det. Alt skal ikke

klares i Folketinget. Når rammerne

er på plads, må det være os, der har

ansvaret for, at det går godt. De professionelle

skolefolk, der sidder midt

i det hele, må tage ansvar og lægge

sig i selen. Man fristes til at spørge

dem: Hvordan synes I selv, det går?«

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk

chef i DI, er meget bekymret og

frygter, at færre bliver mindet til de

uddannelser – som ingeniørfagene –

som Danmark har behov for.

»Regeringens forslag om et korps

af matematikvejledere kan være god,

men alting sker i 11. time. Det er ikke

godt nok, og der skal handles nu, inden

vi taber endnu flere, der gerne

skulle synes, at matematik er sjov.

Langt det meste skal gøres på skolerne

og kommunalt, så der f.eks. ikke

skæres i antallet af matematiktimer.«

0

Schweiz

0

Finland

Japan

Det er rigtig skidt for eleverne,

og formentlig også

for Danmark, at den andel,

som vi kan rekruttere fra,

vil være mindre.

Lars Pallesen

0

-Belgien

+ 2009 højere end 2003 2009 lavere end 2003 0 Ingen signifikant forskel

-Holland

-Canada

0

Tyskland

0

-Kina

Macao

-Australien

0

Frankrig

Hun mener, at Pisa-testen indeholder

det, som man må forvente, at

man kan, når man er 15 år.

»Man har sat massivt ind på læsning,

og det er selvfølgelig fornuftigt,

men matematikfærdigheder kan ses

på linje med læsning. Vi har unge,

der ikke kan udføre banale regnestykker,

og så kan man ikke handle

ind uden at blive snydt.«

Hun mener, at den udfordrende

problemstilling kræver forskning.

Formanden for IDAs uddannelsesudvalg,

Flemming Krogh, der er

chefkonsulent ved Ingeniørhøjskolen

i København, mener, at Pisaundersøgelsen

er for smal til, at der

kan konkluderes så pessimistisk ud

fra den, men at der skal fokus på at

gøre naturvidenskab og matematik

interessant for eleverne. Og dette

kræver blandt andet, at lærekorpset

styrkes.

»Det er et problem, at for få folkeskolelærere

vælger matematik og naturvidenskab

som linjefag, og dem,

der vælger det fra, bliver alligevel

tvunget til at undervise i det. Man

skal forsøge at gøre lærerne mere interesserede

i området, efteruddanne

dem og på længere sigt tiltrække

nogle, der har interesse for fagene.«

-Island

-

0

Slovakiet

-Tjekkiet

-Danmark

-Sverige

0

Luxembourg

0

Polen

0

Norge

0

Ungarn

0

USA

+

Portugal

Italien

Del eleverne op efter evner

Professor Lena Lindenskov understreger,

at det er virkelig komplekst,

hvordan man får flere elever i Danmark

til at præstere i top i matematik.

»Det optimale for alle er helt klart

undervisningsdifferentiering, hvor

man holder klassen samlet, men tilrettelægger

undervisningen efter forskellige

gruppers behov. Men det er

svært at gennemføre i praksis.«

Hun påpeger, at holddeling, hvor

de bedst præsterende elever og de

svageste aldrig har fælles matematikundervisning

også er en mulighed,

men at det ikke er lige så godt. Forskere

i Tyskland mener eksempelvis,

at den tyske fremgang i Pisa 2009

kan være resultatet af, at man mange

steder er gået over til at dele de 11-årige

op i to grupper mod tre tidligere.

Fordelene ved at holde børnene

samlet er, at børn på forskellige niveauer

kan inspirere hinanden, når

de er sammen. De svageste præsterende

kan se, at det muligt for børn at

kunne mere matematik, end de selv

kan lige nu, og lærernes forventninger

til børnene bliver større.

Lena Lindenskov påpeger, at der nu

er eksempler på masterclasses i matematik

i Danmark, og at man bør

forske i, hvilke fordel og ulemper det

Mediehuset Ingeniøren har sat kræfter

ind på at få fokus på matematikundervisningen

og –evnerne i Danmark.

Det sker bl.a. i forbindelse med, at den

nye Pisa-undersøgelse viste, at de danske

elevers matematik-evner halter efter

elevernes i bl.a. Finland og flere lande

i Asien.

Ingeniøren har udskrevet en konkurrence,

hvor Danmarks bedste matematikformidler

vil blive kåret.

For at deltage skal du lave en kort video,

hvor du på inspirerende vis forklarer

noget matematik fra folkeskolen, så

elever vil kunne forstå det.

Vinderen får en bærbar pc, en tegneplade,

et headset og software til en

samlet værdi af ca. 10.000 kr.

Deadline er 15. januar.

Se mere på: ing.dk/tema/matematik

+

0

Spanien

-Irland

+

Grækenland

giver, så der kan findes en god model

at bruge i den danske undervisning.

Andelen af de dårligt præsterende

elever i Danmark har ikke ændret sig

signifikant, men ligger støt på omkring

16 procent. Det er den 13. største

gruppe blandt de 39 lande i testen.

Eleverne i bunden kan kun svare

på spørgsmål med et familiært indhold

og kan kun udføre rutineprocedurer

efter direkte instruktioner. De

allersvageste kan ikke lave de mest

basale matematikopgaver.

Lena Lindenskov understreger også,

at der skal en bred oprustning til,

hvis matematikniveauet skal løftes.

»Det skal indarbejdes systematisk i

skolen, at man undervejs undersøger,

hvad eleverne kan og ikke kan.

For det er vigtigt, at ingen elever giver

op, og at ingen elever overses og

opgives af skolen. For 40-50 år siden

var det ikke så vigtigt, om alle kunne

matematik, men det er det i dag.«

Ingen forventninger til pigerne

Og særligt pigerne skal trækkes op.

19,4 procent – eller næsten hver femte

danske pige – leverer en bundpræstation

i matematik og må siges at

dumpe. 9,6 pct. af dem leverer toppræstationer.

Blandt drengene ligger

14,7 pct. i bund og 13,5 pct. i top.

I Finland, Norge og Sverige er det

en lige så stor andel drenge som piger,

der leverer bundpræstationer.

Det bekymrer Lena Lindenskov.

»Jeg har en formodning om, at det

skyldes noget kulturelt. At det ikke

forventes, at pigerne kan finde ud af

matematik. Dermed er der noget potentiale

hos nogle piger, som bliver

overset af lærere, forældre og dem

selv. Jeg kan blive harm over, at nogle

lærere ikke forventer, at pigerne kan

finde ud af matematik,« siger hun.

Charlotte Rønhof fra DI ser det

som et stort problem, at der er så stor

forskel mellem piger og drenge.

»Det ses som mærkeligt, hvis pigerne

kan finde ud af matematik,

hvorimod det er mere socialt acceptabelt,

hvis pigerne ikke kan.«

Lektor ved Institut for Matematiske

Fag på Aalborg Universitet, Lisbeth

Fajstrup, har fokus på kønsforskelle

og synes det er rigtig mange

piger, der er i bunden.

»Det er skadeligt, hvis pigerne får

at vide, at det er normalt og okay, at de

ikke kan finde ud af matematik, for

det kræver selvtillid at kaste sig ud i at

lære nyt i et svært fag som matematik,

så hvis de qua deres køn ikke tror,

at de kan, så prøver de ikke.«

Dorte Toft, der har skrevet bogen

Lykkelig i Nørdland, hvor hun udforsker,

hvorfor så få kvinder vælger tekniske

og naturvidenskabelige uddannelser

i Danmark, er ikke overrasket

over pigernes dårlige resultater.

Kvinder udgjorde også kun 23 pct.

af dem, der blev optaget på ingeniøruddannelser

i 2010.

»De danske pigers fravalg af de hårde

fag er ekstremt. Vi kommer til at

mangle en stor del af talentmassen og

det særlige som kvinder kan bidrage

med. Tænk f.eks., hvor vi kunne være

i velfærdsteknologi, hvis kvinder

kombinerede deres interesse for pleje

med interessen for teknologi.« j


D e n s ik r e v e j t il D e b e D s t e k a nDiD at e r

Her garanterer vi

dig den bedst egnede

kandidat til jobopslaget

Dine fordele

Spar tid og ressourcer

Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat

Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen

Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab til ingeniørprofiler

Forbliv anonym

MatchIng købes som tillæg til en jobannonce på jobfinder.dk eller i

Nyhedsmagaisnet Ingeniøren

Kontakt Mediehuset Ingeniøren på 3326 5300, hvis du vil vide mere.


14 Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

viden & erkendelse

Hulemænd

havde let ved

at score

mennesker

En ukendt menneskeart

viser sig måske at være

nært beslægtet med neandertaleren

og kaster nyt lys

over menneskets udviklingshistorie.

Palæoantropologi

Af Robin Engelhardt roe@ing.dk

Tidligere på året fik vi bekræftet rygterne

om, at vores forfædre fik børn

med neandertaleren. Nu viser det sig,

at vi også hyggede os med en søsterart

til neandertaleren, som levede i

Østasien for måske hundredetusinde

år siden.

Som afslutning på et turbulent år

for verdens palæoantropologer har

den svenske biologi Svante Pääbo udgivet

et paper i Nature hen over julen,

der bekræfter fundet af en hidtil

ukendt menneskeart i Denisovahulen

i det sydlige Sibirien. Den har

nu fået navnet ’Denisova’ og viser sig

at være nært beslægtet med neandertaleren.

En anden prominent palæoantropolog,

Erik Trinkaus fra Washington

University i St. Louis, er

dog kritisk over for påstanden, og

mener, at der i stedet er tale om et

tidligt anatomisk moderne menneske.

En finger og en tand

En enkelt finger fra en mindst 50.000

år gammel kvindelig Deni sovahominid

og en visdomstand

var nok for Pääbo til at sekventere

genomet og fastslå, at hun deler oprindelse

med neandertalerne, men

også bidrager med 4,8 procent af sit

mitokondrie-DNA til nulevende melanesere,

altså folk der nu lever på Ny

Guinea og øerne omkring.

En tidligere analyse fra marts havde

placeret Denisovans længere væk

fra både neandertalerne (Homo sapiens

neanderthalensis), der beboede

denne her planet for 400.000-30.000

år siden, og mennesker (Homo sapiens

sapiens), der kom til for cirka

200.000 år siden. Men Pääbos nye paper

foreslår i stedet, at Denisovans

oprindelse må spores tilbage til en

fælles forfader med neandertaleren,

som boede i Afrika for cirka 500.000-

400.000 år siden.

Ifølge Bence Viola, en palæoantropolog

fra Max Planck Instituttet for

Evolutionær Antropologi i Leipzig, er

visdomstanden fra den sibiriske hule

et yderligere bevis. Den ligner hverken

en tand fra en neandertaler eller

fra et moderne menneske. Den har

usædvanligt store buler udadtil og

rødderne spreder sig til siderne.

Svante Pääbo formåede at trække en

lille smule mintokondrie-DNA ud af

tanden, og det viste sig at være et perfekt

match med DNA’et fra fingeren.

Erik Trinkaus er dog meget kritisk.

»Nature-artiklen påstår, at kindtanden

fra Denisova-hulen ligger

uden for rækkevidden af Homo erectus,

Homo sapiens og fossilerne

imellem dem. Dette udsagn er kategorisk

falskt,« siger Erik Trinkaus til

Ingeniøren.

»De fortæller ikke at Oase 2-fossilet

(fra en hule kaldet Pestera cu Oase i

Rumænien, red.) entydigt er et moderne

menneske, og man kan se fra

grafen, at dens tredje kindtænder er

lige så store som Denisova-tanden. I

lyset af dette åbenlyst falske udsagn

er der heller ikke megen grund til at

tro på de andre påstande i artiklen.«

Men de fleste forskere tror, at der

vitterligt er tale om en ny underart.

Det primært overraskende ved fundet

er ifølge Dienekes Pontikos’ blog,

at et relativt ungt fossil fra en hule i

det sydlige Sibirien kan have en genetisk

forbindelse med både de uddøde

neandertalere fra Europa og de nulevende

melanesere fra Papua og

Bourgainville. Det hænger umiddelbart

ikke sammen. Forskerne spekulerer

derfor på, om fundet er et genuint

tegn på hidtil ukendte spredningsveje

blandt menneskeslægterne,

eller om der kan være andre årsager

– f.eks. kunne fingeren og visdomstanden

senere være blevet brugt

som et smykke, eller som et trofæ,

som så blev transporteret over store

afstande af nogle enkeltindivider.

Man ved det ikke, og forskerne

mangler at finde flere specimenter

for at komme tættere på sandheden.

Flere overraskelser

Mange antropologer står nu og tripper.

De venter spændt på at få knogler

sekventeret med den samme teknik

som Pääbo brugte på tanden. På den

måde vil de kunne se, om der gemmer

sig flere hemmeligheder i de montre

med fossiler, som er blevet samlet

sammen i løbet af de sidste årtier.

Tidligere på året viste Pääbos sekventering

af et neandertal-genom

fra Vindija-hulen i Kroatien en anden

stor overraskelse: at europæere og

asiater er 2,5 procent tættere på neandertaleren

end en almindelig afrikaner.

Ingen havde troet, at østasiatere

var mindst lige så tæt på neandertaleren

som europæerne, og det åbner op

for helt nye spørgsmål om, hvordan

neandertalerne levede og spredte sig

Dette 100.000 år gamle kranium blev fundet i

en hule i Qafzeh i Israel i 1934. Det viser, at anatomisk

moderne mennesker forlod Afrika lang tid før

den store exodus for omkring 60-40.000 år siden.

De må derfor have mødt neandertalerne på deres

vej mod øst og mod nord, og viser da også en blanding

af arkaiske og moderne træk.

EN NY MENNESKEART PÅ STAMTAVLEN?

Tidligere på året foreslog forskere, at en fingerknogle

og en kindtand (se billede på modsatte

side), fundet i en hule i det sydlige Sibirien,

stammer fra en hidtil ukendt menneskeart.

De nye DNA-test bekræfter, at denne art, der nu

har fået navnet Denisovans, er nært beslægtet

med neandertalerne. Mens neandertalerne

vandrede mod Europa, vandrede Denisovans mod

Østasien. Overraskende viser det sig desuden, at

Denisovans deler cirka fem procent af deres

genom med nulevende mennesker fra Ny Guinea.

Homo erectus udvandrer fra Afrika

Ca. 2 mio. år siden

Grafik: LGJ · Kilde: The New York Times

igennem Europa, Asien og Amerika

og, ja, i Afrika selv.

Hidtil har alle lærebøger sagt, at de

anatomisk moderne menneskers

exodus fra Afrika skete for 60-40.000

år siden. Man har længe vidst, at

mennesker med en blanding af moderne

og arkaiske træk allerede opholdt

sig i Skhul og Quafzeh i Israel

for cirka 100.000 år siden, men tilskrevet

det en tilfældighed uden globale

konsekvenser. Men et tredje opsigtsvækkende

fund af Erik Trinkaus

fra oktober i år viser, at delvist anatomisk

moderne mennesker også eksisterede

i Zhirendong i Kina for

100.000 år siden.

I kombination med de nye fund

fra Sibirien bliver det derfor sværere

og sværere at opretholde en teori

om, at eventuelle tidligere exodusser

af mennesker ud af Afrika var små

fejlslagne forsøg, og at det kun var

den ene for 60-40.000 år siden, der

virkede. Mere sandsynligt er det, at

HOMO ERECTUS

HOMO ERGASTER

Fælles forfædre af Denisovans

og neandertalere udvandrer fra

Afrika, og skilles herefter.

mennesker forlod Afrika i flere omgange

og blandede sig igen senere.

Det bliver også sværere og sværere

at opretholde en rigid skillelinje mellem

moderne og arkaiske underarter

af Homo sapiens. Tværtimod viser de

nye fund, at moderne mennesker levede

side om side med arkaiske mennesker

som f.eks. neandertalere og

Denisovans (og måske endnu flere,

stadig ukendte varianter) i tusinder

og titusinder af år. De arkaiske slægter

blev ikke trampet ned af en ny

indvandrerbølge fra Afrika for 60-

40.000 år siden. De blev langsomt avlet

væk. Og vi har alle et par gener tilbage

fra dem.

En ny teori søges

Blandt de mange teorier for menneskets

oprindelse, er den mest kendte

og mest populære ’Out of Africa’-

hypotesen. I en kort udgave går den

ud på, at alle levende mennesker i

dag er efterkommere af blot en enkelt

MODERNE MENNESKER

Det moderne menneske

forlader Afrika

NEANDERTALER

DENISOVANS

Datering af fingerknogle

HOMO FLORENSIENSIS

1,5 mio. år 1 mio. år 500.000 år I dag

gren i den store busk af menneskelignende

arter, der har levet på jorden de

sidste mange millioner år. Vi opstod i

Afrika for omkring 100-50.000 år siden,

ca. samtidig med at neandertalerne

langsomt var ved at forsvinde,

og Cro-Magnon-kulturen opstod.

Nogle forskere mener endda, at vi

nedstammer fra en enkelt population

på kun 200.000 individer, der levede

på den afrikanske savanne. Så

for ca. 60-40.000 år siden bredte vi os

til forskellige egne af kloden, først til

Asien og derefter Europa, Australien

og Amerika, hvor vi fortrængte og

udkonkurrerede alle andre efterkommere

af Homo erectus, inklusive neandertalerne.

En konkurrerende teori, kaldet den

multiregionale model, går ud fra, at

regionale befolkninger udvikledes

parallelt med hinanden i forskellige

dele af verden og blandede sig, når de

mødtes, hvilket forhindrede afgørende

forskelle i den samlede popula-


Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

15

Natures artikel om fund af ukendt menneskeart

i Denisova-hulen i Sibirien

>>ing.dk/k#8kby

meta science

Af Robin Engelhardt

Journalist på Ingeniøren

roe@ing.dk

WikiLeaks for forskere

En kontroversiel kindtand

Det har været rystende at se, hvordan magtfulde

kræfter har forsøgt at lukke munden på WikiLeaks. Så

meget at jeg og tusinder af andre mennesker har downloaded

insurance-filen og støttet dem økonomisk. Mange

forskerkolleger og -venner har det på samme måde med

deres egen profession. De har lyst til at lave en WikiLeakspostkasse

for forskere. Et sted, hvor man kan lække alle

de grimme ting, der foregår på institutterne og i laboratorierne.

Et sted, hvor man kan afsløre rektors vildledninger,

kollegaens overdrivelser og professorens forbandede

løgne én gang for alle.

tion, og derfor kom alle mennesker

på Jorden mere eller mindre til at ligne

hinanden.

Variationer, ikke racer

Man kan endda iagttage en lang række

ændringer i det anatomisk moderne

menneske, der er resultatet af den

naturlige selektion. Der er store forskelle

på f.eks. kindtænderne, og vi

har i dag en meget mindre robust

kropsbygning end tidligere. Det anslås,

at ansigtet, kæbepartiet og tænderne

på mennesker for blot 10.000

år siden i gennemsnit var 10 procent

mere robuste, mens mennesker fra

palæolitisk tid, dvs. for ca. 30.000 år

siden, var 20-30 procent mere robuste.

De australske aboriginals har

f.eks. mere arkaisk udseende tænder,

mens de mindste tandstørrelser i dag

kan findes i områder, hvor levnedsmiddelforarbejdende

teknologier har

været brugt i længst tid.

Her er der vel at mærke tale om

Kindtanden øverst er genstand for

mange spekulationer. Ifølge Svante

Pääbo ligner den hverken en tand af

Homo erectus eller Homo sapiens, og

må derfor stamme fra en separat hominid,

døbt Denisovans, som levede

i Asien og Østasien for cirka 50.000

år siden.

Forskerne

spekulerer

derfor på,

om fundet er

et genuint

tegn på hidtil

ukendte

spredningsveje

blandt

menneskeslægten.

b

Palæoantropologen Erik Trinkaus mener

dog at evidensen er utilstrækkelig

til at konkludere dette. Tanden ligner

mere den type kindtand, man

har fundet i den rumænske hule Pestera

cu Oase, hvor især Oase 2-kraniet

(billeder nederst) viser en tredje

kindtand af samme morfologi som

tanden fra Denisova-hulen i Sibirien.

Den er mellem 35-40.000 år gammel

og viser den sædvanlige blanding af

moderne og arkaiske træk.

geografiske variationer, og ikke om

racer. Nye genetiske data fra det internationale

humane genom-projekt

gendriver enhver idé om, at der findes

reelle menneskeracer, forstået

som genetisk adskilte populationer.

Der synes ganske enkelt ikke at eksistere

nogen genetisk variant, som

besiddes af alle individer i én population,

men som er ukendt i en anden.

Derfor kan man heller ikke trække

nogen skarp grænse mellem populationsgrupperne.

Der findes forskellige

frekvenser af genetiske variationer,

som f.eks. visse gen-varianter,

der sænker sandsynligheden for alkoholisme,

og som synes at være mere

hyppige i østasiatiske populationer

end i de europæiske eller afrikanske

populationer. Men bortset fra sådanne

undtagelser findes langt størstedelen

af menneskets genetiske variation

i den fælles genetiske ‘pool’, hvilket

heller ikke er overraskende i lyset

af den relativt korte tid, det anatomisk

moderne menneske har levet

uden for Afrika.

Den generelle konsensus ser nu ud

til at være en modificeret variant af

‘Ouf of Africa’-modellen, dvs. at vi

alle sammen er primært beslægtet

med de mennesker, der udvandrede

fra Afrika for 60-40.000 år siden,

men også blandet med 5-10 procent

af lokale varianter af neandertal- og

Denisovan-gener. Man skal huske

på, at forskellen mellem os og neandertalerne

(og Denisovans) kun er

cirka 33 procent større end mellem

de to mest forskellige menneskepopulationer

(San-folket i Afrika sammenlignet

med befolkningen i Papua

Ny Guinea). Da alle mennesker

sagtens kan få børn på tværs af regionale

populationer, er det i princippet

ikke utænkeligt, at vi også ville kunne

få børn med en neandertaler eller

med en Denisovan den dag i dag,

hvis en sådan altså stadig levede et

sted. j

Medicin og lægestanden har helt sikkert mest brug for

det. Nordic Cochrane Centre siger, at man ikke skal tro

på forskningsresultater, der er sponsoreret af private virksomheder.

Men også i den offentligt støttede medicinalforskning

er der så meget fokus på penge og på at publicere

‘gode resultater’, at publikationsbias er reglen, ikke

undtagelsen. I en artikel med overskriften ’Why Most

Published Research Findings Are False’ skrev John Ioannidis

i PloS Medicin, at det sådan set slet ikke behøver at

være ond vilje, der gør, at man burde smide de fleste forskningsresultater

i skraldespanden. Præselektion, alt for

fleksible eksperimentelle designs, få eller ingen reproduktioner

og lav effektstørrelse er alt sammen parametre,

som arbejder sandheden imod. Faktisk kan man lige så

vel lave artikler ved at læse i kaffegrums, mener han.

Kun når ligene

flyder på bordene,

begynder

man at høre om

skandalerne.

Det værste ved det hele er, at ingen er interesseret.

Kun når ligene flyder på bordene, eller når en sexy hjerneforsker

som Milena Penkowa begynder at få lidt for dyre

vaner, begynder man at høre om skandalerne. I langt de

fleste tilfælde er det dog bare almindeligt kvaksalveri, der

går ud på at underholde patienten, mens naturen kurerer

sygdommen. Dette er ofte i lægens interesse og ofte i forskerens

interesse, og derfor bilder man også gerne patienten

ind, at placebo skam ikke er en dårlig effekt. Desværre

gælder det i stigende grad også

de fleste andre forskningsområder.

Når mange små kompromisser

flyder sammen til en

kæmpe flod af løgne, ender vi i

en degenereret praksis, der ikke

længere har fortjent at blive

kaldt videnskab.

Så, kære læser, hvordan laver

vi et WikiLeaks for forskere? Et

interface, der er tilpas anonymt

til, at whistleblowers kan afsløre

hemmeligheder uden at blive afsløret

selv? Peer-review er jo ikke længere sikkerhed nok,

fordi man hører om alt for mange klager over bias. Et udvalg

’Vedrørende Videnskabelig Uredelighed’ er en gammel

skole, som gemmer sig bag lukkede døre og sikkert

ender som en marionetdukke, ligesom patientforeningerne

gjorde det. Medierne kan umuligt gennemskue systemet.

Forskning er i dag så sammenvævet af penge,

magt og status, at selv den mest ihærdige journalist ikke

ville kunne komme til bunds i dette cirkus af små forvridninger,

forskydninger, fortielser og teknikaliteter.

Nej, der er brug for ganz andere Methoden. Måske

skal man starte med at henvende sig til ph.d.-studerende

og postdocs på medicin. Nogle af dem tror stadig på,

at naturvidenskaben er et sandhedssøgende instrument,

selvom de jævnligt bliver tvunget af deres professorer til

at lave eksperimenter, indtil professoren ser det, han eller

hun har brug for at se. Måske skal man også kæmpe for

en mere transparent peer-review proces, hvor det bliver

tydeligt, hvilke kolleger, der manipulerer med processen.

Andre bud? j


16

Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

KARRIERE

Hvis jeg bliver ved at placere en opgave i ’Udskydes’,

så ender det ofte med, at jeg dropper den. For så er

den måske ikke så vigtig. Charlotte Jacobsen

Coaching hjælper forskeren

med at skabe overblik

Efter at have gennemgået et

coaching-forløb er forsker

Charlotte Jacobsen nu selv

begyndt at bruge coaching

som ledelsesværktøj.

Coaching

Af Lene Wessel lw@ing.dk

Charlotte Jacobsen, forskningsgruppe

leder ved DTU Fødevareinstituttet,

har holdt helt fri mellem jul og nytår.

Ikke fordi opgaverne på magisk vis er

forsvundet fra hendes bord, men fordi

hun har valgt, at den periode på

året ligesom hendes sommerferie

skal være arbejdsfri.

Beslutningen er meget bevidst og

et af resultaterne af to coaching-forløb,

hun har været igennem inden for

de seneste år, dels for at blive mere effektiv,

dels for at få en mere coachende

lederstil.

»Coachingen har gjort mig bevidst

om, at jeg ikke kan få mere tid, men

at jeg skal give mig selv perioder,

hvor jeg ikke arbejder, fordi jeg har

brug for at koble af,« siger Charlotte

Jacobsen, som er leder af forskningsgruppen

for lipider og oxidation, der

beskæftiger fem forskere, tre tekniskadministrative

medarbejdere og to

ph.d.-studerende.

»Coaching er meget givtigt, fordi

man får personlig feedback. Det får

man ikke på et kursus med 10-15 andre.

Det er samtidig nemmere at implementere

det nye, man lærer, fordi

det strækker sig over tid, og man bliver

holdt op på at arbejde med tingene

mellem sessionerne,« siger hun.

Skema giver overblik

I dag er det fem år siden, hun var

igennem sit første coaching-forløb,

og mens hun i begyndelsen var meget

bevidst om at bruge de formelle

værktøjer, så bruger hun dem nu mere

ubevidst:

»Det ligger mere på rygraden i dag,

selv om jeg dog stadig bruger et enkelt

af skemaerne hver dag til at disponere

min tid.«

Skemaet består i al sin enkelhed af

et A4-ark med fire felter: Skal, Udskydes,

Uddelegeres og Droppes. I hvert

af de fire felter noterer Charlotte Jacobsen

hver dag sine opgaver, som

hun på den måde får prioriteret:

»Hvis jeg bliver ved at placere en

opgave i ’Udskydes’, så ender det ofte

med, at jeg dropper den. For så er den

måske ikke så vigtig,« siger hun.

Arbejder mere systematisk

Først og fremmest har coachingen

betydet, at hun har lært sine svage og

stærke sider bedre at kende, og at hun

er blevet mere systematisk i sin måde

at arbejde på, specielt når det gælder

ansøgning om forskningsmidler:

»Jeg bryder langsigtede mål ned i

mindre delmål, som så er langt lettere

at analysere: Hvad skal der til for at

nå det og det mål, og hvordan overkommer

jeg de og de forhindringer?

Hvem er vigtige partnere, og hvilke

andre interessenter findes der? På

den måde bliver jeg også mere bevidst

om de fremskridt, der sker,« forklarer

hun.

Brugbart lederredskab

Også i forhold til lederrollen har

coachingen vist sig som et brugbart

værktøj:

»Jeg er blevet mere bevidst om at

fokusere på, hvad der er vigtigt for

hver enkelt medarbejder. Det er

svært at måle gevinsten, men jeg kan

se, at de medarbejdere, der også har

været igennem et coaching-forløb er

mere strukturerede og bevidste om

for eksempel at afsætte tidsblokke i

kalenderen til at skrive artikler,« siger

Charlotte Jacobsen.

En af sektionens medarbejdere, seniorforsker

Nina Skall Nielsen, har

været igennem et lederudviklingskursus

i personlig effektivitet. Hun

er glad for, at det strakte sig over en

længere periode, fordi det gav hende

mulighed for at få gjort de nye værktøjer

til gode vaner:

»Det er blevet lettere for mig i perioder

med rigtig mange opgaver at

prioritere mellem dem; at acceptere,

at jeg må give slip på nogle og lade andre

ligge til senere. Det handler

blandt andet om, at jeg er mere bevidst

om, hvad der er kernen i mit arbejde,

og at jeg har fået mere struktur

på opgaverne,« siger Nina Skall Nielsen.

Fokus på de vigtigste mål

Charlotte Jacobsen mener, at coaching

fungerer godt i forskningsverdenen,

fordi forskning kræver en stor

Coachingens fem

faldgruber

At coachen sætter sig selv i centrum,

og på forhånd er fastlåst eller forudindtaget.

At coachen ikke har den fornødne neutralitet

og energi.

At der går for meget spørgejørgen i

den i stedet for på fokuseret vis at udfordre

den coachede målrettet i forhold

til mål og overbevisninger.

At coachen ’pleaser’ i stedet for at stimulere

nye perspektiver.

At coachen overskrider grænsen mellem

terapi og coaching.

Kilde: Annette Tindborg, Tindborg Sparring

grad af selvledelse, samtidig med at

der ikke er faste mål og rammer:

»Forskningsverdenen kan være

hård, så det kræver stort selvværd og

stor selvtillid at klare det. Her kan

coaching hjælpe den enkelte med at

finde ud af, hvad der betyder noget.

Når man bliver coachet, går man på

systematisk måde igennem, hvad

man er god til, hvad man er mindre

god tid, hvad man gerne vil være bedre

til, og hvordan man kan prioritere

og nå sine mål. Og mange ting ved

man jo godt i forvejen – uden at være

sig det bevidst,« siger Charlotte Jacobsen.

Coachingen betyder, at hun er blevet

mere fokuseret på sine og gruppens

mål, at følge op på dem og fejre

succeserne. Men coaching rummer

også en række udfordringer, mener

hun.

»Man skal være åben og villige til at

tale om det, der er svært, ellers får

man ikke noget ud af det. I forhold til

selv at anvende en coachende ledelsesstil,

hvor man hjælper medarbejderen

til selv at finde løsningen, kan

det sommetider være svært, dels fordi

jeg har en tendens til at komme

med svar, dels fordi nogle medarbejdere

gerne vil have et svar. Men jeg

prøver og er bevidst om det.« j

Charlotte Jacobsen, der er forskningsgruppeleder,

forsøger så vidt muligt

at bruge en coachende stil, hvor

medarbejderen selv finder svarene på

sine udfordringer. Her taler hun med en

af sine medarbejdere i forskningsgruppen

for lipider og oxidation på DTU.

Foto: Das Büro.

Coaching rykker ind på universiteter

Større effektivitet og arbejdsglæde

er et par af gevinsterne,

når forskere ændrer

arbejdsrutiner og indgroede

vaner med coaching.

coaching

Af Lene Wessel lw@ing.dk

Ledelsesstrukturen, præstationskravene

og ansættelsesvilkårene på universiteterne

ligner i stigende grad det

private erhvervslivs. Hertil kommer,

at forskerkolleger ofte konkurrerer

om de samme job og midler, deres arbejdsopgaver

sjældent er klart definerede

og at der er tradition for en stor

grad af selvledelse.

Alt sammen brikker til en forklaring

på, at coaching vinder mere og

mere indpas i universitetsmiljøet,

mener Annette Tindborg, der er

cand.scient. og ejerleder i Tindborg

Sparring.

I 13 år har hun arbejdet med coaching

– de seneste seks år også i universitetsmiljøet.

Hun og hendes tre

medarbejdere har haft flere hundrede

personer igennem coaching-forløb,

og efterspørgslen er stigende.

»Når ens kolleger også er ens konkurrenter,

kan det være svært at være

åben om svagheder, og derfor hilser

mange af dem det tillidsfulde og fortrolige

rum, som en coach tilbyder,

velkomment,« siger hun.

Men når hun introducerer dem til

redskaber, der skal hjælpe dem med

at prioritere og strukturere opgaverne,

så stejler mange forskere:

»De har tit den holdning, at struktur

er hæmmende for den kreative

proces, men konsekvensen af den

holdning er jo, at de aldrig føler, at de

holder fri. Når de så prøver det og

pludselig oplever, at de får mere overskud

til at tænke kreativt, så giver det

arbejdsglæde.«

Finder selv løsningen

I gennemsnit stiger evnen til at organisere

sig selv med 50 procent og arbejdsglæden

med 30 procent blandt

dem, der har været igennem et coaching-forløb.

Det viser de selvtest,

som Annette Tindborgs klienter udfylder

før og efter coachingen.

Resultaterne skyldes i høj grad, at

coaching er baseret på, at det er den

coachede, der selv finder løsningen:

»Coaching er baseret på spørgsmål,

som sikrer, at den coachede giver

sig til at reflektere og på den baggrund

selv vælger sine mål og styrer

begivenhederne. Det giver energi og

overskud,« siger Annette Tindborg.

Samtidig er det en forudsætning

for, at forandringen bliver permanent,

fordi lysten til at lave om skal

komme indefra.

Herudover er det vigtigt, at der er

tid til at få de nye vaner rigtigt på

plads. Af den grund skal et coachingforløb

helst strække sig over en periode

på mellem tre måneder og et år.

»Det er ikke et hurtigt fix. Derfor

skal det foregå over tid, så man får det

forankret,« siger hun.

Kig fremad

Ifølge Annette Tindborg er coaching

karakteriseret af tre ting. For det første

er det fremtidsorienteret. Det betyder,

at man ikke skal dvæle ved fortiden,

men fokusere på, hvordan man

kan ændre det, man er utilfreds med.

Har man tendens til at ryge i konflikt

med kollegerne, gælder det om

at finde ud af, hvor og hvornår konflikterne

opstår. Derefter kan man

arbejde på at ændre det.

For det andet er coaching handlingsorienteret.

Handler det om at

undgå konflikter, må man øve sig i

at ændre adfærd ved at træne nye vaner.

Ideen er, at det er umuligt at ændre

noget uden at handle. I den forstand

handler coaching om at afprøve nye

strategier for at se, hvad der dur.

Endelig er coaching meget målrettet.

Den coachede skal gøre sine mål

tydelige for sig selv. Annette Tindborg

oplever ofte, at folk er præget af

dårlig samvittighed, fordi det akademiske

miljø er karakteriseret ved

grænseløst arbejde. Her gælder det

om at forstå og erkende, hvad der er

vigtigt, så det bliver muligt at prioritere

og strukturere sin tid:

»Mange forskere har ikke tradition

for at arbejde med relationelle og

strukturelle kompetencer, men er meget

faglige. Når de så bliver klar over,

hvad det betyder at lægge struktur ind

i hverdagen, for eksempel i form af en

aktivitetskalender, så giver det klarhed

og større arbejdsglæde.« j


Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

17

129

nye

job

Per Aarsleff Projektleder

Bovia Teknisk Chef

Maersk Oil Korrosionsingeniør

Maersk Supply Service Project Engineer

DTU Professor

Novo Nordisk Konsulent/elsikkerhed

Lynettefællesskabet Teknisk projektleder

Odense Kommune Leder

MT Højgaard Ingeniører

FLERE JOB PÅ SIDE 20,

PÅ JOBFINDER.DK

OG PÅ VERSION2.DK

Ph.d.-studerende skal løftes

ud af den onde cirkel

Udviklingsprojekt viser, at

coaching fjerner mange af

de frustrationer, der rammer

ph.d.-studerende og ofte

forsinker deres projekter.

coaching

Af Lene Wessel lw@ing.dk

Der følger ikke en facitliste med, når

en ph.d.-studerende går i gang med

sit projekt. Det er hele ideen med et

forskningsprojekt, at der skal komme

noget nyt frem, som ingen kender

svaret på endnu.

Alligevel er netop de mange valg og

muligheder grobund for de frustrationer,

som rammer mange ph.d.-

studerende i særdeleshed samt forskere

og udviklere i almindelighed,

mener Mirjam Godskesen, som selv

er ph.d. fra DTU.

»Der er alt for mange ph.d.’ere, der

spilder alt for meget tid, fordi de mister

motivationen og går i stå,« siger

hun.

Hendes påstand bakkes op af en

undersøgelse fra Epinion Capacent,

som viser, at 15 pct. af alle ph.d. ­

studerende falder fra – med en variation

på de forskellige uddannelsesretninger

fra 8 til 30 procent.

Da Mirjam Godskesen blev færdig

med sit ph.d.-studium, tog hun en

uddannelse som certificeret coach,

og det blev en øjenåbner:

»Det gik op for mig, hvor mange

frustrationer jeg kunne have undgået,

hvis jeg havde talt med en coach

om, for eksempel om jeg var god nok,

og hvordan jeg brugte min tid,« siger

hun.

Usikre på egne evner

Aha-oplevelsen førte til, at hun satte

et eksternt finansieret udviklingsprojekt

i gang på sit institut, DTU Management.

Her coachede hun og tre

andre i alt 30 ph.d.-studerende fra

DTU, DPU og SDU. Hver ph.d. fik i

alt tilbudt fem coaching-sessioner.

Deres tilbagemeldinger taler et tydeligt

sprog. På en skala fra 1 til 10

vurderer deltagerne i gennemsnit udbyttet

af coachingen til 8,3.

Når resultatet er så godt, mener

Mirjam Godskesen, at de gennem

coachingen bliver bevidste om, hvordan

de bedre planlægger deres tid, og

hvordan de kommunikerer mere

konstruktivt med deres vejleder.

Ifølge Mirjam Godskesen kommer

mange ph.d.-studerende ofte ind i en

ond cirkel, når de har læst mellem 9

og 15 måneder af deres tre-årige

ph.d.-forløb. På det tidspunkt er det

ikke længere så nyt og spændende.

De opdager, hvor meget de ikke forstår,

og hvor lidt de hidtil har nået.

Erkendelsen skaber usikkerhed om

egne evner, og så risikerer motivationen

let at gå fløjten. I stedet for at reflektere

over, at forskning tager lang

tid, at de har et utal af forskelligartede

opgaver lige fra undervisning,

møder og artikelskrivning til laboratoriearbejde,

så vælger mange at hæve

de faglige ambitioner, fordi de ikke

synes, de gør det godt nok, forklarer

Mirjam Godskesen:

»Når de så skruer op for ambitionerne,

får de for alvor bekræftet, at de

ikke er gode nok, fordi de har helt

urealistiske planer,« siger hun.

Bid for bid virker

En af de ph.d.-studerende, som hun

coachede, var frustreret over ikke at

kunne komme i gang med at skrive

sin første videnskabelige artikel på

engelsk. Det føltes som et kæmpe

projekt, men der var så meget andet

lige nu, så han havde afsat tre uger i

kalenderen et stykke ude i fremtiden.

Mirjam Godskesen spurgte, hvad

han ville gøre, hvis han havde én time

til artiklen. Så ville han skrive de

fem vigtigste punkter ned. Og hvad

hvis han havde en time mere? Ja, så

ville han uddybe punkterne.

Der er alt for mange

ph.d.’ere, der spilder alt for

meget tid, fordi de mister

motivationen og går i stå.

Mirjam Godskesen

Efter coaching-sessionen blokkede

han to timer i kalenderen samme

uge, og efter en uge havde han til sin

egen store forbavselse og glæde skrevet

en kladde på otte sider:

»Ting, man ikke kommer i gang

med, har det med at vokse sig store,

så det gælder om at dele det op i bidder,

så man nemmere kan angribe

dem,« siger hun.

Faglige vejledere skal også coache

Forholdet til vejlederen fylder meget

for de fleste ph.d.-studerende, og det

kan være ret problematisk. Dels fordi

den samme forsker kan have mange

ph.d.-studerende, dels fordi mange

vejledere ofte er væk på tjenesterejser.

Mirjam Godskesen mener derfor,

at det kunne være en gangbar løsning,

at ph.d.-studerende fik en

coach:

»Coachen kunne hjælpe dem med

proces-ting som planlægning, samarbejde,

stress og trivsel, men det

bedste ville selvfølgelig være, hvis de

faglige vejledere fik en mere coachende

tilgang,« siger Mirjam Godskesen

og peger på, at der også ligger en økonomisk

gevinst i at satse på at støtte

de ph.d.-studerende i alt det, der ikke

har med selve det faglige at gøre.

»En ph.d.-studerende koster et sted

mellem 30.000 og 40.000 kroner pr.

måned, så der bliver spildt megen tid

og mange penge, hvis de bruger længere

tid end afsat, eller hvis de dropper

helt ud. Hvad koster to-tre coaching-timer?

I hvert fald ikke mange

penge i forhold til, hvad vi risikerer at

spilde,« konstaterer hun. j

Fire trin til en ideel

coachingsession

100 procent tillid og fortrolighed

mellem coach og den

coachede.

Sessionen er præget af uformel

og energifyldt atmosfære.

Den coachede opdager noget

væsentligt, eller føler det anderledes

og har lyst til at handle

på det.

Er afklaret om eller har truffet

konkrete handleplaner.

Kilde: Annette Tindborg, Tindborg Sparring

Kurser for

Yngre Kandidater

Kurserne er for kandidater, som er dimitteret siden

januar 2004. Kurserne holdes over hele landet.

Kursustitlerne er Brænd igennem med dit budskab, Det

konstruktive møde, Flow – Engagementet og det gode

livs psykologi, Forretningsforståelse, Grundlæggende

Projektstyring, Gør tiderne bedre, Har du en leder i

maven, Intro til forhandling, Kreativ tænkning og idéudvikling,

Kommunikation mennesker imellem, Ledelse af

projekter, Nytænkning på ”Den Kreative Platform”, Personlig

formidling, Personligt lederskab, PowerPoint 2007,

Præsentationsteknik med Power og Pointe, Projektlederen,

Projektstyring – med Microsoft Project 2010,

Selvtillid & selvværd, Spar tid i Excel 2007-2010 – brug

10 fantastiske funktioner samt Test, type og talent.

Læse mere om de enkelte kurser og tilmeld dig på

www.ief.dk.

Nye kompetencer på 6-ugers selvvalgt uddannelse

Gennem et intensivt uddannelsesforløb kan du

ruste dig til fremtiden med et kompetencegiv ende

kursus på 6-ugers selvvalgt uddannelse.

Vi udbyder kurserne i følgende perioder:

7. februar-18. marts

• Lean ledelse

• Projektledelse – metoder og værktøjer

• Objektorienteret programmering med C#

• Videregående databasesystemer

• Objektorienteret programmering med Google Android

21. februar-1. april

• Mobilprogrammering med Google Android

Deltagelse er gratis, hvis du er ledig og dagpengeberettiget.

Læs mere på www.cv.ihk.dk

Center for Videreuddannelse

Ingeniørhøjskolen i København • University College


18 Ingeniøren · Karriere · 7. januar 2011 · Annonce

Import af videnarbejdere

gavner danske ingeniører

Ingeniørforeningen arbejder aktivt på at tiltrække og fastholde højtuddannede medarbejdere

fra udlandet og glæder sig over, at expats’ne – ifølge en ny undersøgelse – trives i Danmark

Af Karen Witt Olsen

KOLOFON:

IDAvisen er

medlemsinformation

fra Ingeniørforeningen,

IDA,

og siderne redige -

res af IDAs kommunikationsafdeling.

Holdninger og

synspunkter tegner

foreningens

politik og har

ingen sammenhæng

med bladet

Ingeniøren i øvrigt.

Ingeniøren er

meningsmæssigt

uafhængigt af IDA.

IDAs pressechef:

Peter Mose,

pem@ida.dk

Redaktør:

Johs Krarup

jkr@ida.dk

Kalvebod

Brygge 31-33,

1780 Kbh. V

Umiddelbart virker det måske paradoksalt,

at en interesseorganisation

som IDA, bruger krudt på at lokke

endnu flere udenlandske videnarbejdere

til landet, når der er arbejdsløsheden

blandt foreningens flere end

82.000 medlemmer. Men det er faktisk

helt logisk.

”Jo flere højtuddannede udenlandske

medarbejdere, der kommer til

Danmark, jo flere virksomheder

kommer til og bliver i landet og jo

flere spændende job er der,” siger

chefkonsulent i IDAs politiske afdeling

Fin Krogh Jørgensen.

Han forklarer, at der årligt uddannes

flere end 2.000 ingeniører i Danmark

- men at antallet ikke er nok til

at dække behovet for specialiseret

naturvidenskabelig arbejdskraft.

”Virksomheder som fx IBM, Microsoft

og Vestas bliver ikke i Danmark,

hvis de ikke kan få den nødvendige

og bedst kvalificerede arbejdskraft.

’Importen’ af videnarbejdere fra udlandet

er med til at sikre, at der fortsat

er gode, udviklende og perspektivrige

job for medlemmerne,” siger

han og tilføjer, at IDAs engagement

jo dermed er uafhængigt af, om der

er op- eller nedgangstider på det

danske arbejdsmarked.

Glade tilflyttere og

ordnede forhold

En nylig offentliggjort undersøgelse,

Expat Study 2010, peger på, at de

41.500 videnarbejdere – de såkaldte

expats – der bor og arbejder i Danmark

er glade for at være her. Og

det glæder IDAs formand Frida Frost.

”I Danmark tilbyder vi faste ansættelser

og ordnede arbejdsforhold –

også til de unge videnarbejdere i

modsætning til mange andre lande.

Jeg synes, det er aldeles glimrende,

SYNSPUNKT

Af Morten Thiessen,

formand for Arbejdsmarkedsudvalget

at vi i Danmark kan konkurrere på

arbejdsvilkår, når vi skal tiltrække

højtuddannede,” siger hun.

IDA arbejder til stadighed for at

sikre, at den relevante lovgivning bliver

overholdt, og at virksomhederne

ikke lokker højt uddannede medarbejdere

til landet på falske vilkår.

”Nogle virksomheder er lige lovlig

kreative, når det kommer til aflønning.

Vi har set sager, hvor arbejdsvilkårene

minder om de polske bygningsarbejderes

– at der betales løn i

hjemlandet men trækkes for kost og

logi her.

Det kan vi selvfølgelig ikke acceptere,,”

siger chefkonsulent Fin Krogh

Jørgensen.

Bliv lidt længere

Undersøgelsen Expat Study 2010 viser

også, at næsten halvdelen af de

udenlandske videnarbejdere er blevet

længere tid i Danmark end planlagt

– og at jo længere de bliver, jo

gladere er de for landet.

IDA har i flere år arbejdet på, at få

bl.a. de mange udenlandske studerende

til at blive boende og har i den

forbindelse udarbejdet en slags

værkstøjskasse.

”Vi har en velbesøgt hjemmeside

og arrangerer desuden bl.a. gå-hjem

møder om det danske arbejdsmarked

og workshops om ansøgningsskrivning.

Vi synes, det er decideret

tåbeligt, at de studerende rejser efter

endt uddannelse og prøver aktivt, at

få dem til at blive,” fortæller Fin

Krogh Jørgensen.

Ingeniørforeningen har desuden

presset politisk på for at få samlet

alt den bureaukrati, en tilflytter skal

igennem, på et sted. Der findes i dag

tre WorkinDenmark-centre, og fra

årsskiftet åbner yderligere 4 såkaldte

modtage-centre rundt om i landet.

”Vi har i årevis efterlyst én indgang

til Danmark, for vi ved, hvor frustrerende

det kan være, at rende diverse

myndigheder på dørene. Det er der

nu, og det er meget glædeligt. Nu

skal vi bare have udbredt det glade

budskab,” siger IDAs chefkonsulent.

Ikke på fisketur

Fin Krogh Jørgensen understreger, at

alt IDAs arbejde med at skaffe og

Work smarter –

not cheaper

holde på de udenlandske videnarbejdere

ikke handler om ’medlemsfiskeri’.

”Vi har en udvekslingsaftale med

mange landes ingeniørforeninger, så

deres medlemmer kan få gratis

hjælp her hos os. Hovedsagen for os

er at sikre nok kvalificeret arbejdskraft

i Danmark, for så sikrer vi også

internationale virksomheder,” siger

han og peger på, at en del udlændinge

dog melder sig ind, når de ser

hvad IDA kan tilbyde.

NOTER

Så kom vi i gang

OK forhandlingerne er i gang. Der

er udvekslet krav med de offentlige

arbejdsgivere, og IDA har været

til møder med KL, Danske Regioner

og Finansminsteriet.

IDA er ude af AC, så organiseringen

af forhandlingerne er ny.

På det statslige og regionale område

forhandler IDA selv for hhv.

ca. 5.000 og ca. 500 medlemmer.

På det kommunale forhandler

IDA for ca. 2.500 medlemmer. De generelle

krav forhandles via forhandlingsfællesskabet

KTO, mens IDA selv forhandler de specielle

krav.

Hvad angår aftaler for chefer indgår IDA

i forhandlingsfællesskaber på det kommunale

og det regionale område. IDA medlemmer

i chefstillinger i staten har ingen

særlig overenskomst. Løn- og ansættelsesforhold

for de statslige chefer forhandles

som en del af den almindelige overenskomst.

Fremtiden tilhører de, som besidder unik

viden og formår at omsætte den til salgbare

produkter ved at beherske de stadigt

mere komplekse udfordringer i en verden

i hastig forandring. For IDA sætter dette

ingeniøren i en nøglerolle for det danske

samfunds fortsatte succes og udvikling.

Udfordringerne for os består i at forny

vores viden og at evne at kombinere forskellige

elemeter til nye konstruktioner,

fysiske som digitale, som overgår vores

konkurrenters præstationer. Det er et mål

som vi godt kan nå, hvis vi gør vores bedste

og arbejder med de bedste kolleger,

herunder også de, som kommer fra udlandet

for at bidrage med unik viden.

Imidlertid er der vist noget, som nogen

har overset i forhold til adgang til det

danske arbejdsmarked. Med sænkning af

beløbsgrænsen – igen – inviterer man

ikke de bedste vidensarbejdere ind, for de

vil ikke arbejde for 25.000 kr. om måneden.

Man påfører blot det trængte danske

arbejdsmarked en primitiv lønkonkurrence,

som ikke bidrager til at højne niveauet.

Der er allerede fri bevægeligehed på det

europæiske arbejdsmarked, vi har en positivliste

for flaskehalsområder, vi har

greencard og en beløbsgrænse, som ligger

omkring den anbefalede dimmitendsats.

Der er i realiteten fri adgang til det danske

arbejdsmarked for alle udlændinge, som

kan noget nyttigt på et rimeligt niveau.

Så det er utroligt, at man mener at lønnen

skal dumpes yderligere. Det virker

som et hovedløst og 1-dimensionelt liberalistisk

synspunkt, som synes at antage,

at vi skal deltage i et ”race to the bottom”

med Kina, hvilket er både latterligt og

uacceptabelt.

Naturligvis er løn et vigtigt konkurrenceparameter,

og der skal altid være et forretningsmæssigt

grundlag for et givent

lønniveau. Men vi er altså ikke så desperate,

at vi skal acceptere, at firmaer får legaliseret

deres løndumping. Såfremt dette

virkelig bliver alvor må IDA trække sig fra

alt samarbejde på arbejdsimportområdet,

da vi ikke kan stå model til sådanne tåbeligheder.

Vi siger nej til at importere arbejdskraft,

som vil bidrage til at holde vores

dimittender i ledighed uden at tilføre

os noget, vi ikke kan i forvejen.

Ny og bedre

arrangementsoversigt

En oversigt over Ingeniørforeningens kommende

arrangementer bliver fra næste

uge bragt på en af de sidste sider i Ingeniøren.

Arrangementsoversigten vil være delt

op i 8 geografiske områder svarende til

IDAs regioner. Det er geografien for arrangøren,

der er bestemmende for, hvor arrangementet

bliver vist. Der vises så mange

arrangementer, der kan stå på én side.

Med indførelsen af den nye og forbedrede

arrangementsoversigt bringer IDAvisen

ikke længere en arrangementsoversigt for

de enkelte regioner. Pladsen vil i stedet blive

brugt til mere redaktionel omtale af arrangementer.


Ingeniøren · Karriere · 7. januar 2011 · Annonce

19

SERIE

Erfaringer fra udlandet

Knapt 3.000 danske ingeniører

har taget konsekvenser af globaliseringen

og arbejder pt. i

udlandet. Det kræver overvejelse

og forberedelse - men giver

samtidig erfaringer, man måske

ellers ikke ville få. IDAvisen

har kontaktet nogle af de udstationerede

for at høre, hvorfor

de rejst ud – og hvordan

det går med være der.

En super stejl

indlæringskurve

Mads Prange Kristiansen sælger havne og havkonstruktioner for MT Højgaard i Sri

Lanka - og trives med at arbejde med både ministre og fiskere i sit næsten nye job

Af Karen Witt Olsen

Efter tre måneder på MT

Højgaards hovedkontor i

Søborg sad Mads Prange

Kristiansen i august på en

flyver med kurs mod Sri

Lanka. Den 29-årige civilingeniør

var blevet ansat

som lande repræsentant

til at lave projektudvikling

og salgsarbejde af nye

havne, havnerenoveringer

og kystsikring på øen i

Det Indiske Ocean.

”Efter 25 år med borgerkrig

mangler Sri Lanka

i den grad havne og infrastruktur.

Mit job er at finde

ud af, hvor mulighederne

er – hvor man fx

kan placere en ny havn,

og så udvikle og gøre projektet

klar. Den ene dag

er jeg ude i overalls og

sikkerhedssko og taler

med fiskere. Den næste

kan jeg være i skjorte og

slips og til møde med fiskeriministeren

for at diskutere

et projektforslag,”

fortæller Mads Prange

Kristiansen.

Kort kommandovej og

lange arbejdsdage

MT Højgaard har bygget

på Sri Lanka siden 1987

og haft fast kontor på øen

siden 2001. Sammen

med en dansk kollega har

Mads Prange Kristiansen

dagligt ansvaret for i alt

17 medarbejdere på kontoret.

”Man kan roligt sige, at

der var mange nye og

ukendte vilkår, da jeg

kom hertil. Og jeg har ofte

måtte svare – at jeg ikke

ved det, men at jeg finder

et svar. Heldigvis er kommandovejen

her på kontoret

kort og hjælpen

nær,” siger han.

Mads Prange Kristiansen

fortæller, at jobbet

som lande repræsentant

på Sri Lanka indebærer

mange arbejdstimer. Ca.

60 om ugen – inklusiv

hver lørdag og ind imellem

også søndage.

”Vi arbejder hårdt. Meget

hårdt endda, men det

er en del af ’ansvarspakken’.

Jeg har fået meget

og bredt ansvar, meget

Mads Prange Kristiansen er den ene dag i overalls og sikkerhedssko

og den næste måske jakkesæt og slips.

Mads Prange Kristiansen

29 år

Lande repræsentant for MT Højgaard,

Colombo, Sri Lanka siden

august 2010

17 ansatte, bl.a. 4 lokale anlægsingeniører

Tidl. bl.a. selvstændig, lærevikar

og reserveofficer

Udd. civilingeniør i byggeri, DTU

2009

Samboende med kæreste

Det bedste ved at bo i Sri Lanka:

Den varierede natur. Her er ørken,

regnskov, bjerge, strande,

søer og ocean. Perfekte omgivelser

for en adventure sportselsker

hurtigt. Nok også hurtigere,

end jeg ville have fået i

Danmark. Det har givet en

utrolig stejl læringskurve,

men det er en udfordring,

jeg har taget imod med

glæde.”

Sejlet på job

Den sparsomme fritid

bruger Mads Prange Kristiansen

bl.a. på at køre

mountainbike, svømme,

løbe, klatre og sejle. Han

fortæller, at Sri Lankas

natur er som skabt til

folk, der som han, er vilde

med al slags adventure

sport, for landet har alt

bortset fra sne.

Her i slutningen af december

er der 33 grader,

sol og høj luftfugtighed

udenfor, men for bare en

måned siden regnede

det. En hel del.

”Min kæreste og jeg bor

på 19. sal og har fin udsigt

over et boligområde

og flere veje. Da vi gik i

seng en aften regnede

det godt nok, men alt var

normalt. Næste morgen

stod alt under vand. Der

var kommet 430 mm på

11 timer – eller hvad der

svarer til, hvad Bornholm

får på et helt år.”

Ingen af MT Højgaards

biler kunne køre ham på

arbejde trods firehjulstræk

og snorkel. Mads

Prange Kristiansens kollega

havde halvanden meter

vand i sit hus og hvidevarer,

der bare flød

rundt. Ca. 200.000 hjem

blev ødelagt, og landet

satte hæren ind.

”På andendagen blev

jeg hentet af Sri Lankas

flåde, der sejlede i pendulfart

mellem boligområderne

og byen. Så blev

jeg sejlet på job via hovedvejen,

mens de lokale

unger stod og spillede

volleyball i vand til livet,”

fortæller han.

NYT FRA IDA SYD

Regionsformandens

nytårshilsen

Af Jan Wojtczak,

regionsformand

Jeg indleder mit faste

indlæg med at sende en

glad hilsen til regionens

medlemmer og parlamentarikere

med ønsket

om et godt og aktivt

2011, både arbejds- og

foreningsmæssigt!

Min hilsen er glad, fordi

2010 var et godt år set i

IDA Syds perspektiv. Vi

nåede vore mål for året –

samlet set! Vi fik igangsat

nogle projekter og aktiviteter,

som rækker langt

ind i 2011 og sandsynligvis

længere. Vi har fortsat

styr på økonomien

Hvordan ser så 2011

ud – set fra min post –

ved årets begyndelse?

Vi har en rammeaftale

med den nye hovedbestyrelse,

som indebærer en

fortsat vækst i aktiviteterne

for vore medlemmer

samt et ikke ubetydelig

samarbejde med regionale

aktører både på det erhvervsmæssige

og uddannelsesmæssige

område.

Jeg tænker her på vores

deltagelse i Lean

Energy Cluster med de

dertil hørende uddannelsesprojekter,

ligesom

samarbejdet med Esbjerg

Erhvervsudvikling og

Business Kolding fortsætter

tilfredsstillende.

Der er to evt. tre konferencer

under planlægning

bl.a. i forbindelse med

IDAs temaår 2011, der

har fået titlen Sundhedsteknologi

2020 Engineering

Life Care.

Vi har i november fået

etableret et Advisory

Board for de ledige og

opsagte kollegaer i regionen,

som skal rådgive regionsrådet

omkring de lediges

forhold samt igangsætte

målrettede aktiviteter

for denne medlemsgruppe!

Vi igangsætter etableringen

af et nyt fagteknisk

udvalg – kemigruppen –

hvor etableringen er planlagt

at ske i januar med

en opfølgende konference

i maj!

Vort projekt omkring de

regionale styrkepositioner,

som vi gennemfører i

samarbejde med IDA Fyn

har ved årsskiftet fremlagt

en rapport for fase 1,

som indeholder et meget

målrettet informationsmateriale

omkring regionens

ingeniører og deres

virke, som vi er i gang

med at bearbejde til fase

2, som vil blive udbredt i

2011 ved virksomhedsrelaterede

arrangementer

og workshops delvis indenfor

Lean Energy Cluster.

Vi har økonomien til at

Sund i Syd

gennemføre de planlagte

aktiviteter og projekter.

2011 bliver også året,

hvor regionen skal vælge

ny formand. Jeg rammes

af 6-års reglens bestemmelser.

Derfor har vi bevidst

ikke indskrevet det

valgfrie pejlemærke i aftalen

med HB. Den nye

formand skal have muligheden

for at påvirke et

evt. valgfrit pejlemærke.

Jeg vil slutte – som jeg

begyndte – med en positiv

og glad opfordring til

alle vore medlemmer om

fortsat at møde op til IDA

Syds aktiviteter, og til

vore parlamentariske (frivillige)

ildsjæle om at

fortsætte Jeres engagerede

arbejde for vore kollegaer!

Sundhedsteknologi 2020

er tema for IDA i 2011 –

og sundhedsteknologi diskuteres

også i IDA Syd.

Sydjysk region og Region

Fyn er begge en del af

Region Syd, når vi taler

Danmarks regionale

struktur og ikke IDAs regionale

struktur. Derfor vil

det være naturligt, at de

to regioner sammen holder

et arrangement om

hospitalsstrukturen i Region

Syd. Det er på nuværende

tidspunkt sat på

tegnebrættet. Vær sikker

på, at konferencen kommer.

For ingeniører betyder

sygehusbyggeri planlægning

og rådgivning af byggeri,

planlægning og udbygning

af infrastrukturen

omkring sygehuset, planlægning

af inventar, apparatur,

laboratorier, logistik

etc., ja, der står en ingeniør

bag alt den teknik,

der skal indføres i hospitalet

og bag den it, der

skal styre apparatur etc.

Desuden skal der i forbindelse

med de nye sygehuse,

indføres og skabes basis

for mere ambulant betjening

af patienter – og

bedre mulighed for anvendelse

af telemedicinsystemer.

Men vi vil ikke nøjes

med at holde en konference,

hvor politikere og

ingeniører og andre kan

deltage. Vi vil i alle de fagtekniske

grupper og i afdelingerne

også beskæftige

os med Sundhedsteknologi

2020.

Der er et utal af oplagte

emner for alle de fagtekniske

grupper at tage fat

på, og de er alle i gang

med planlægningen for

2011. Et par eksempler

på, hvad der planlægges

er, at FUHR vil beskæftige

sig med arbejdsmiljø på

hospitaler og med HR i

forbindelse med implementering

af nye arbejdsopgaver.

I Esbjerg afdeling

vil der blive arrangeret

besøg på hospitaler,

hvor vi vil se på teknikken

bag behandlingen.

I Californien er der optaget

en film om, hvad en

patient til ambulante undersøgelser

ser gennem

en dag på hospitalet, og

det er hovedsagelig lofter!!!

Det kan vi måske

også være med til at gøre

noget ved.

Der er mange udfordringer

for ingeniører indenfor

området sundhedsteknologi,

og det er

vores opgave at frigøre

menneskelig arbejdskraft

til plejesektoren ved indførelse

af tekniske hjælpemidler

på alle områder,

hvor de med fordel kan

indføres. Vi skal erstatte

koldt stål med varme

hænder, så vi også i 2020

kan få den nødvendige

pleje.

Hvis du sidder med

emner, du synes kunne

være interessante for os

at tage fat på i den forbindelse,

hører vi meget gerne

fra dig. Det kan fx

være, at din virksomhed

beskæftiger sig med områder

indenfor dette

emne.

Hold øje med aktiviteterne

om Sundhedsteknologi

gennem de udsendte

nyhedsbreve fra region,

afdelinger og grupper. Og

hold øje med de landsdækkende

aktiviteter.

Birgit Kjærside Storm

Nyt fra IDA Syd IDA Syd Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/ Mødetilmelding

Spørgsmål til regionens arrangementer: Chanett Roland telefon 3318 9738, cro@ida.dk


20 Ingeniøren · Karriere · 7. januar 2010

LEDIGE STILLINGER

Indleveringsfrist for annoncemateriale

i udgivelsesugen:

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.

Kontakt:

Thomas E. Hansen 3326 5358

Michael Christensen 3326 5378

Stefan Djokic 3326 5391

Annoncecentret:

Karin Pagh 3326 5387

Janne Lærkedahl 3326 5319

Suzette Rose 3326 5379

Vi sørger for hjemkaldelse af

materi aler, ombrydning, ordrebekræftelser,

fakturering o.m.a.

Fax: 3326 5303

E-mail: stillinger@ing.dk

Internet: www.ing.dk/annoncer

E-ingeniør

Jobprofil:

Til vores Engineering afdeling søger vi en udadvendt, foretagsom og dygtig E-ingeniør

med kendskab til automation og speciale i el-styringer og PLC-programmering.

Du vil indgå i vores team af ingeniører og teknikere og arbejde med meget

forskelligartede opgaver i tæt samarbejde med den øvrige organisation. Dine

hovedopgaver vil bestå i opbygning af avancerede el-styringer og PLC-programmer,

teknisk kontakt til vores kunder og leverandører, undervisning af teknisk personale

hos vores kunder samt opfølgning og afprøvning i vores værksted.

Faglige kvalifikationer:

• uddannet som civil-, diplom- eller

teknikumingeniør, gerne håndværksmæssig

baggrund, fra E-retningen;

• nyuddannet eller med nogle års erfaring;

• kendskab til automation, elstyring og PLCprogrammering,

interesse for/kendskab til

styresystemer på mobil- eller procesanlæg

er en fordel;

• interesse for praktisk opfølgning og

udførelse af opgaver i vort værksted;

• lyst og evner til kundekontakt i

forbindelse med teknisk support og

undervisning.

Personlige kvalifikationer:

• fleksibel, initiativrig og kan skabe

resultater;

• udadvendt ansvarsbevidst og

serviceminded;

• kunne arbejde selvstændigt og holde

hovedet koldt i pressede situationer;

• god sproglig formuleringsevne, også gerne

på engelsk og tysk;

• gode samarbejdsevner på tværs i

organisationen;

• ordenssans og godt humør.

Vi tilbyder:

• et spændende og selvstændigt job i et

internationalt miljø;

• et uformelt og godt socialt arbejdsklima;

• masser af udfordringer i en afvekslende

hverdag hvor du selv er med til at sætte

grænser;

• mulighed for personlig og faglig udvikling;

• en løn der svarer til dine kvalifikationer;

• du må påregne 15-25 rejsedage om året

med opfølgning og undervisning hos vores

kunder.

Vestergaard Company A/S er

med knapt 180 medarbejdere

markedsleder i verden

indenfor udvikling, produktion

og salg af højteknologiske

køretøjer til afisning og anden

servicering af fly. Produkterne

sætter standard for branchen

med hensyn til kvalitet og

funktionalitet og afsættes til

flyselskaber og lufthavne over

hele verden.

Vestergaard Company er en

velkonsolideret ordreproducerende

virksomhed i vækst

og med et trygt og udviklende

arbejdsmiljø, der fremmer

kreativiteten og skaber nye

muligheder og forretningsområder

i harmoni med miljø

og omgivelser. Se mere på:

Send din ansøgning mærket "E-ingeniør" til Carsten Mandal på nedenstående adresse, eller

på mail til cm@g-vestergaard.dk, så vi har den i hænde senest 20.01.2011.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller om Vestergaard Company A/S, er du velkommen til at

kontakte afdelingsleder Carsten Mandal på telefon 46 42 22 24 eller teknisk direktør Elo

Svanebjerg på telefon 46 42 22 27.

elektronik

branchen.dk

W W W . G - V E S T E R G A A R D . C O M

Vestergaard Company A/S

Skullebjerg 31 • Gevninge

DK-4000 Roskilde

Tel. +45 4642 2222 • Fax +45 4642 2232

Mail develop@g-vestergaard.dk

www.g-vestergaard.com

Venligst søg

stillingerne online på

www.maerskoil.com

For yderligere oplysninger:

Angående

Korrosionsingeniør

kontakt venligst:

Kim Rasmussen

på tlf. 79 11 12 47

Angående

Bygningsingeniør

kontakt venligst:

Henrik Bak Sørensen

på tlf. 79 11 15 94

For spørgsmål

venligst kontakt

HREsbjerg@maerskoil.com

Explore more

I Maersk Oil tilbyder vi et kreativt miljø, hvor vores medarbejdere får ansvar

for at udvikle løsninger på højteknologiske og komplekse projekter.

Vores karrieremuligheder er lige så alsidige som vores geografiske spænd

- et attraktivt miljø for professionelle, der ønsker at være i forreste linje i olie- og gasindustrien.

KORROSIONSINGENIØR (54978)

Vil du være en del af holdet, der har ansvaret for korrosionsovervågningen

af procesanlæg på vore offshore installationer, så har vi et job til dig i vores

dynamiske vedligeholdelsesafdeling på kontoret i Esbjerg. Opgaverne

omfatter bl.a. analyser af korrosionsmekanismer, vedligehold af RBI

databasen, evaluering af overvågningsmetoder og forberedelse af den

årlige integritetsstatusrapport - alt sammen i tæt samarbejde med

kollegaer i drifts- og vedligeholdelsesafdelingerne både onshore og

offshore.

Du har en solid teoretisk baggrund indenfor ovenfor nævnte områder.

Du har et indgående kendskab til relevant lovgivning og internationale

standarder. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med offshore

arbejde. Jobbet forudsætter gode kommunikations- og samarbejdsevner,

samtidig er det afgørende, at du har stærke rapportskrivningskompetencer

på engelsk. Vi forventer, at du arbejder struktureret og resultatorienteret

med opgaverne både i team og selvstændigt.

Jobbet tilbyder både professionelle og personlige udviklingsmuligheder.

Lejlighedsvis rejseaktivitet både onshore og offshore er en del af jobbet.

BYGNINGSINGENIØR

TIL BÆRENDE KONSTRUKTIONER (54756)

Vil du have et udfordrende og spændende arbejde? Vi har lige netop det til

dig i afdelingen for bærende konstruktioner.

Du vil arbejde med teknisk projektledelse, design og analyser af

stålkonstruktioner i et tværfagligt og uformelt miljø, hvor vi anvender stateof-the-art

viden og software for at optimere vore platforme og broer.

Ud over at være god til at arbejde i teams og beherske engelsk i skrift og tale

vil det være en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du har erfaring inden

for projektledelse, design af stålkonstruktioner og brug af FE programmer

til analyser. Arbejdsmiljøet er kollegialt og internationalt. Jobbet inkluderer

lejlighedsvis rejser i ind- og udland samt besøg på platforme offshore.

MAERSK OIL HAR VÆRET AKTIVE SIDEN 1962 OG ER EN GLOBAL AKTØR MED OMKRING 3.500

MEDARBEJDERE – 1/3 OFFSHORE OG 2/3 ONSHORE.

MAERSK OIL HAR AKTIVITETER I ADSKILLIGE OMRÅDER SÅSOM NORDSØEN, GRØNLAND, QATAR,

BRASILIEN, ALGERIET, ANGOLA, KASAKHSTAN OG DEN MEXICANSKE GOLF.

Fuldt hoved til site

elektronik

branchen.dk

Nyheder om elektronik?

Find det på elektronikbranchen.dk


Want to

see results?

PROFESSOR

Environmental Impact on Fish Stock

Recruitment and Dynamics

PROFESSOR

Fermentation Physiology and

Metabolic Engineering

PROFESSOR

(with special responsibilities)

Fundamentals and Applications of

Ionic Liquids

DTU Aqua. Applications are invited for a position as full

professor in environmental impact on fish stock recruitment

and dynamics. The professor should actively contribute

to enhancing the scientific understanding of

past, present and future dynamics of ecologically and

economically important fish stocks to enhance our

capacity to predict stock dynamics and manage these

stocks in a sustainable manner also under environmental

and climate change.

DTU Systems Biology. Applications are invited for a

professorship in Fermentation Physiology and Metabolic

Engineering. The professor will study and develop

cells and cell factories in a large academic, biotechnological

and bioinformatics research environment,

equipped with state-of-the-art platforms for smallscale

fermentation and metabolomics.

Application deadline: 31 January 2011

DTU Chemistry. The position will be associated with

the Center for Catalysis and Sustainable Chemistry

within the Department of Chemistry. The focus of the

position is to investigate the fundamental thermo

physical and catalytic properties of ionic liquids and to

explore how these properties can make ionic liquids

useful in various industrial applications. The professor

is expected to develop these areas of ionic liquid

chemistry and technology.

Application deadline: 24 January 2011

Application deadline: 31 January 2011

PROFESSOR

Nanotechnology & Innovation

HEAD OF OPERATIONS

(Driftschef) - readvertisement

DTU Nanotech wishes to strengthen the activities on

research based innovation for further acceleration of

our innovation activities. The successful candidate will

work closely together with researchers in all of the

scientific fields of the Department. Candidates should

already have obtained well-documented international

recognition within their research field. Employment

implies original research and experience at the highest

international level.

Application deadline: 28 January 2011

DTU Danchip. Would you like to be part of developing

Denmark’s largest and most modern cleanroom laboratory

for micro- and nanofabrication? We are looking for a

Head of Operations to take responsibility for our facilities,

to lead new initiatives and constantly develop the level

of our services. You will refer directly to DTU Danchip’s

director and be part of the management team. DTU

Danchip is running a 1350 m 2 large class 100 cleanroom

facility open to academic and industrial research,

development and small scale production. DTU Danchip

has 35 employees and more than 250 customers from

Denmark and abroad.

Application deadline: 17 January 2011

Additional information and

apply online on: dtu.dk/vacancy

DTU is a leading technical university rooted in Denmark

but international in scope and standard. Our total staff of

4,500 is dedicated to create value and to promote welfare

for the benefit of society through science and technology;

and our 6,000 students are being trained to

address the technological challenges of the future.

While safeguarding academic freedom and scientific

independence we collaborate with business, industry,

government, public agencies as well as other universities

around the world.


Ingeniør til analyse og udvikling

Er du vild med kyster, deres dynamik og storslåethed, og vil du være

med til at udvikle Kystdirektoratets stærke og internationalt anerkendte

kysttekniske kompetencer?

22 Ingeniøren · Karriere · 7. januar 2010

Teknisk chef

til BOVIA i Kolding

Vi har forrygende travlt, og vi søger derfor en ny

kollega til afdelingen Analyse og Plan. Du skal

have kompetencer indenfor kystprocesser, statistisk

analyse og GIS, og du skal være god til at sætte dig

ind i ny viden og nye systemer.

Som person skal du være i stand til at sætte opgaveløsningen

i centrum gennem projektarbejde. En

række af projekterne gennemføres i samarbejde

med nationale og internationale partnere og fora.

Du skal være proaktiv og turde anvise nye veje og

brænde for at formidle dine resultater.

Læs hele stillingsopslaget

samt den uddybende

job- og personprofil med en

nærmere præsentation af

afdelingen, projekterne og

opgaverne på kyst.dk

Ansøgningsfrist

11. januar 2011 kl. 12.00

Højbovej 1 • DK 7620 Lemvig

www.kyst.dk • kdi@kyst.dk

Som teknisk chef får du det strategiske ansvar

for de eksisterende bygninger samt nybyggeri. Du

sikrer overholdelse af eksisterende lovgivning og

har det sidste ord i forhold til BOVIA’s tekniske

politikker. En væsentlig del af din stilling består

af bygherrerådgivning og projektledelse i forbindelse

med nybyggeri samt renoveringsopgaver

af forskellig karakter. Projekterne bemandes via

BOVIA’s beboerservice, der via teknisk velkvalificerede

inspektører forestår de løbende vedligeholdelsesopgaver.

Dels via beboerservice, dels

via eksterne ressourcer..

Du bliver én af 3 chefer, der sammen med direktionen

udgør BOVIA’s chefgruppe. Gruppen arbejder

aktivt i videreudviklingen af hele BOVIA’s

organisation.

BOVIA’s forventninger til dig

• Ingeniør med byggeteknisk baggrundsviden

• Solid projektledelses- og generalisterfaring

indenfor bygningskon struktion (ud- og indvendig,

installationer, energi, etc..)

• Erfaring med drift og vedligeholdelse af byg

ninger, herunder udarbejdelse af helhedsplaner.

• En struktureret arbejdsform med fokus på helhed

og overblik.

• Forhandlingsorienteret indstilling til samspillet

i projekter og overfor samarbejdspartnere.

• Kendskab til arbejde med udbud af tjeneste

ydelser.

• Erfaring med og lyst til samspil i en chefgruppe.

• Forståelse for de administrative og politiske

processer i boligforeningsregi.

BOVIA tilbyder

• En organisation i vækst med spændende udfordringer

• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

• Stort strategisk ansvar.

• God sparring i et topmotiveret chefteam

• Gage efter forhandling og tiltrædelse efter

aftale.

Stillings- og funktionsbeskrivelser m.v. kan rekvireres

hos konsulentvirksomheden Ankerhus A/S

ved chefkonsulent Jan Høstrup (tlf. 2028 4283),

som også medvirker ved rekrutteringen.

Motiveret ansøgning og cv mailes venligst til

jan@ankerhus.dk senest 30. januar. Din ansøgning

behandles fortroligt, og indledende ansættelsessamtaler

er planlagt til 7. og 8. februar.

BOVIA betragter mangfoldighed som en ressource

og opfordrer dig derfor uanset alder, køn,

religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

BOVIA er et administrationsselskab der administrerer

cirka 5.500 almene boliger. BOVIA’s kunder

er almene boligforeninger, der ønsker at stå

stærkere overfor fremtidens udfordringer i form

af nye krav og regler. BOVIA har cirka 80 ansatte

fordelt i en central administration og lokale

boligafdelinger placeret henholdsvis i Kolding og

Billund. Se yderligere på www.bovia.dk.

Teknisk projektleder til Lynettefællesskabet I/S

Vil du være vores nye projektleder, der skal medvirke til at gennemføre

vores mange spændende projekter ?

Vi er et team på 4, der i samarbejde med den øvrige organisation og

eksterne entreprenører gennemfører Lynettefællesskabets tekniske projekter.

Vi forventer:

• du holder dig fagligt opdateret inden for

spildevands- og slamhåndtering

• du er villig til at deltage i relevante kurser

• du kan fungere som sparringspartner og

arbejde med udvikling i et fagligt netværk

Dine kvalifikationer:

• du har en teknisk uddannelse som maskiningeniør

• du har 5 – 10 års erfaring

• du besidder teknisk og faglig bredde inden

for spildevandsrensning og slambehandling

• du har erfaring med at styre større projekter

både teknisk og økonomisk

• du er god til at kommunikere og samarbejde

med mange forskellige faggrupper

Vi tilbyder:

• et udfordrende og selvstændigt job med

gode rammer for faglig og personlig udvikling

• gode personaleforhold med bl.a. frugtordning,

motionsrum, idrætsforening, kantine

og mulighed for motion i arbejdstiden.

• fælles bonusordning til og med 2011

• en god og uformel omgangstone

Du kan læse mere om Lynettefællesskabet I/S

på www.lyn-is.dk

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen

til at kontakte projektchef Alice Saabye,

telefon 3268 5620 eller as@lyn-is.dk

Er du interesseret?

Send din ansøgning til personale@lyn-is.dk

eller til Lynettefællesskabet I/S, Refshalevej

250, 1432 København K. Vedlæg CV og

relevant dokumentation.

Mærk ansøgningen ”Projektleder”.

Ansøgningsfrist er 24. januar 2011 kl. 12.00.

Samtaler gennemføres i uge 6.

Bovia | Engstien 2A | 6000 Kolding | T: 7552 5344 | F: 7552 2936 | M: info@bovia.dk | www.bovia.dk

Ægte it-nørder er online

på mere end en måde…

Find version2.dk på mobilen

uanset hvor du er.

Send ”version2” til 1272

Miljøvirksomheden Lynettefællesskabet I/S er Danmarks største spildevandscenter. Vi renser spildevandet fra størstedelen af

hovedstadsområdets borgere og virksomheder på de to renseanlæg Lynetten og Damhusåen. Virksomheden ledes ud fra en

tro på, at man på samme tid kan skabe høj kvalitet, høj effektivitet og høj medarbejdertilfredshed. Lynettefællesskabet ejes af

Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre kommuner og beskæftiger ca.

135 medarbejdere.

Læs mere på www.lyn-is.dk

IT FOR PROFESSIONELLE


Ingeniøren · Karriere · 7. januar 2011

23

Projektchef til innovativt

energiprojekt

Baggrund

Fredericia Kommune har iværksat et innovations- og udviklingsprojekt

Fredericia Former Fremtiden (FFF), som skal udvikle

radikalt nye løsninger på de store udfordringer kommunerne på

en lang række områder står over for.

En omfattende satsning på biogasproduktion ved hjælp af

DONG Energys REnescience teknologi er et af de FFF-projekter,

der nu sættes i gang med ansættelsen af en projektchef.

Projektets titel er ”Fra nordsøgas til Fredericiagas”, og omhandler

udviklingen af et nyt totalkoncept for spildevands- og affaldsområdet

i Fredericia. Projektet udvikles i et privat-offentligt

innovationspartnerskab mellem Fredericia Kommune og DONG

Energy.

Stillingen

Du kommer til at arbejde i et højkompetent miljø på tværs af den

offentlige og private sektor. Der er tale om et pionerjob, hvor der

er behov for initiativ, og hvor du selv er med til at skabe de faglige

udfordringer i tæt samarbejde med medarbejdere fra kommunens

”innovationsteam”, Fredericia Spildevand A/S og DONG

Energy´s Technology Development Center for REnescience.

Deltagelse i opbygningen af en slagkraftig projektorganisation

er første del af opgaven, hvorefter organisationen skal udvikle

projektet.

Udover arbejdet i projektorganisationen vil der blive tale om et

bredt samarbejde med andre interessenter i branchen.

Har du lyst til at generere idéer og udvikle koncepter? Vil du

gerne arbejde med radikale innovationsprojekter lige fra idéfase

til færdigimplementering, kan dette være stillingen for dig.

Ansættelsen forventes at ske hurtigst muligt i 2011.

Din profil

• Teknisk/naturvidenskabelig baggrund kombineret med

forretningsforståelse

• Evne til at identificere og forfølge projektets scope og scale

• Kunne agere i krydsfeltet mellem en privat og en politisk ledet

organisation

• Evne til at organisere processer og lede projekter

• Analytisk tilgang til opgaveløsningen

• Brænde for at skabe noget nyt…

• Erfaring med udviklingsprojekter

• Gerne kendskab til energibranchen og evt. affaldsbranchen

• Sidst, men ikke mindst - formår at samarbejde internt så vel

som eksternt

Ansættelsesstedet er Fredericia Spildevand A/S. Du refererer til

styregruppen for projektet ”Fra Nordsøgas til Fredericiagas”.

Styregruppen bestå af repræsentanter fra Fredericia Kommune

og DONG Energy. Den daglige reference sker til den administrerende

direktør for Fredericia Spildevand A/S.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Fredericia Kommunes direktør

for Teknik og Miljø, Erik Jespersen, 7210 7600 eller adm.

direktør for Fredericia Spildevand A/S, Per Holm, 4189 2300.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aftales iht. gældende overenskomst og reglerne om ny Løn.

Ansøgning

Sendes online via www.fredericiakommune.dk/jobs

Ansøgningsfrist: 19. januar 2011.

Læs mere om Fredericia Former Fremtiden og Etablering af

REnescience teknologi – overordnet tidsplan på

www.fredericiakommune.dk/jobs

Fredericia Byråd har i oktober 2010 vedtaget en innovationsstrategi,

som er døbt ”Fredericia Former Fremtiden”.

Med denne strategi ønsker Byrådet at finde radikalt nye måder at

drive kommune på og sætte Fredericia Kommune på landkortet

som en af de mest innovative kommuner i Danmark. Strategien

skal nu omsættes til praktisk virkelighed på de forskellige opgaveområder

i kommunen. Radikal innovation vil således være på

dagsordenen i Fredericia Kommune de kommende 3-5 år.

Vil du vide mere om Fredericia, se:

www.fredericiakommune.dk

Danmarks bedste it-community

er på Version2.dk

Diskutér det, der rykker inden for it!

Projektledere og tilbudsingeniører

til funderingsspecialer

Aarsleff Fundering er specialister inden for blandt andet byggegruber, havnekonstruktioner, vindmøllefundamenter og fundering

af infrastrukturanlæg.

Vi gennemfører projekter såvel i Danmark som i udlandet og ofte i samarbejde med vores anlægsafdeling. Vi søger både projektledere

og tilbudsingeniører til Fundering.

PROJEKTLEDERE

Vi søger to ingeniører, der med base på ét af vores kontorer

(Åbyhøj eller Hvidovre) skal styre projekter i ind- og udland.

Med hjælp fra den øvrige organisation skal projektlederne

sikre optimal udnyttelse af vores ekspertise inden for

funderingsspecialer.

Vi ønsker øget tilstedeværelse af vores specialiserede

projektledere på de enkelte projekter i hele deres udførelsesperiode.

Jobbet

Du bliver ansat med base i Åbyhøj eller Hvidovre, hvor vi vil

videreudvikle dine specialer inden for fundering. Alt sammen

med henblik på du efterfølgende skal lede gennemførelsen af

aktuelle projekter med væsentligt indhold af funderingsspecialer.

Du vil periodevis blive udstationeret på de aktuelle

arbejdspladser. Dine opgaver vil blandt andet være:

• projektgranskning

• detailplanlægning (tid, materiel, leverancer, organisation)

• produktionsbudget, budgetopfølgning, rapportering

TILBUDSINGENIØRER

Vi søger to ingeniører, der med base på vores kontorer i

henholdsvis Åbyhøj og Hvidovre skal koordinere og gennemføre

kalkulation og tilbudsbearbejdelse af projekter i ind- og

udland.

Du skal enten selv gennemføre kalkulationen eller uddelegere

den til en af Funderings projektledere.

Tilbudsbearbejdelse vil ofte omfatte styring af projektering af

optimerede konstruktioner og vil foregå i tæt samarbejde med

tilbudsingeniører fra vores anlægsafdeling.

Sammen med den øvrige organisation skal du være med til at

sikre optimal udnyttelse af vores ekspertise inden for

funderingsspecialer.

Jobbet

Du bliver ansat i Åbyhøj eller Hvidovre, hvor vi vil videreudvikle

dine specialer inden for fundering. Alt sammen med

henblik på at du efterfølgende skal kalkulere og bearbejde

tilbud med væsentligt indhold af funderingsspecialer. Dine

opgaver vil blandt andet være:

• planlægning og organisering af tilbud

• ledelse af projektering for optimering af projekterne

• fastlæggelse af udførelsesmetoder i samarbejde med vores

specialister

• ledelse af produktionen på jobbet

• forhandling med bygherre/hovedentreprenør

• lejlighedsvis kalkulation af nye opgaver.

Vi forventer, at du

• er uddannet ingeniør med interesse i funderingsarbejder

• har relevant projektledelseserfaring

• gerne har højt fagligt niveau inden for geoteknik og

fundering

• samarbejder og kommunikerer godt

• sætter pris på at arbejde selvstændigt med stort ansvar.

Vi tilbyder

• muligheden for at lede udfordrende specialarbejder inden for

fundering

• afvekslende arbejde i ind- og udland samt på vores kontorer

• store muligheder for at præge gennemførelsen af projekterne

• en uformel organisation med stor frihed under ansvar.

• valg af materiel til gennemførelse af funderingsarbejderne

• udarbejdelse af detailtidsplan

• kalkulation, herunder indhentning af priser fra leverandører

og underentreprenører

• vurdering af udbudsbetingelser

• kontraktforhandlinger

• projektoverdragelse til produktionen.

Vi forventer, at du

• er uddannet ingeniør med interesse i funderingsarbejde

• har relevant tilbudserfaring

• gerne har højt fagligt niveau inden for geoteknik og

fundering

• samarbejder og kommunikerer godt

• sætter pris på at arbejde selvstændigt med stort ansvar.

Vi tilbyder

• muligheden for at udarbejde tilbud på udfordrende specialarbejder

inden for fundering

• spændende samarbejde med vores specialister inden for

projektering, materiel og produktion

• store muligheder for at præge tilbudsarbejdet

• en uformel organisation med stor frihed under ansvar.

Interesseret i en af stillingerne?

Du er velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Lars Rande på 4034 5363 for at få yderligere oplysninger.

Send venligst din ansøgning mærket ”Projektleder, Fundering” eller ”Tilbudsingeniør, Fundering” til job@aarsleff.com eller til Per

Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, att.: Brit Metzdorff.

Vi skal have din ansøgning senest fredag den 28. januar 2011.

www.aarsleff.com

Aarsleff udfører generelle infrastrukturprojekter. Vi er en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder, specialister og markedsførende inden for fundering og opgravningsfri renovering af rørledninger. Vores hjemmemarked

er Skandinavien, men i store dele af verden er vi repræsenteret med datterselskaber eller udfører enkeltstående projekter. Vores omsætning er på 4,9 milliarder kroner – heraf 35 % i udlandet. Aarsleff-koncernen er

arbejdsplads for 3.200 medarbejdere.

Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj · Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre


Project Engineer

maersksupplyservice.com

Læs mere på odense.dk/job

Leder med stort L

søges til Byggesag

Byggesag i Odense Kommune har 22 fagligt stærke

medarbejdere og 3500 byggesager om året. Vi står

overfor opgaver som nyt universitetshospital, forsker-

og videnspark, havne- og bymidteprojekter og

store digitaliseringsplaner.

Er du vores nye leder, der kan sætte retning,

holde fokus og sikre udvikling i kontoret?

Do you have the talent for delivering the best business

results for Maersk Supply Service? Then we have the right

job for you as Project Engineer at the Technical Vessel

Operations Department, Projects and Newbuildings. You

will gain a broad network of internal and external contacts.

We are a group of 7 Technicians who are responsible for

conversion, upgrades and larger modifications to our

offshore vessels. We encompass technical degrees as

Naval Architects, Marine Engineers and Electrical Engineers

and look forward to welcoming you as our new colleague.

Technical modifications and timely delivery

As our new Project Engineer your primary responsibility is to

guarantee that the technical modification projects related

to Maersk Supply Service’s offshore support vessels are

delivered according to budget and specification and in due

time. Moreover, you ensure that the projects yield the

expected return on investment to Maersk Supply Service.

As technically and budgetary responsible for modifications

of your projects, you supervise the execution of the projects

and in this way assure timely delivery. Your overall concern is

health, safety and environmental issues, and you are

constantly at the forefront in creating an accident-free

culture.

Analytic Engineer with an environmental mindset

You hold a Marine or a Mechanical Engineering degree, and

this background has provided you with an analytical

mindset that puts you in a position to understand technical

details and form a quick overview for immediate action. You

are used to working with tight deadlines and know the

importance of punctual delivery. On top of that, you are

known as a team player, and at the same time you are fully

aware of the importance of being enterprising and a

self-starter. As you are budgetary responsible for your

projects, you must have a certain financial insight. You

thrive on working very closely together with your customers,

and you have a constant focus on creative solutions and on

securing both environmental and safety awareness.

Please apply online via www.maersk.com. For further

information, please contact Director Niels Bagge Jacobsen

+45 33 63 44 52.

job id: 488163

Find ingeniørjobbet

på ingeniørernes foretrukne jobsite

Maersk Supply Service is one of the world’s leading offshore supply vessel operators, serving

the offshore oil and gas industry with more than 60 vessels manned by 2000 crew and

supported by 200 onshore staff worldwide. The fleet consists of craned offshore support

vessels, anchor handling tug supply vessels, platform supply vessels and subsea support

vessels. Maersk Supply Service is present in all major deep-water regions worldwide, and

our services include subsea support, transport of equipment to drilling rigs and production

units, anchor handling in ultra deep water, mooring installations and towage of offshore

structures, drilling rigs and barges.

Planlægningsingeniør indenfor vandforsyning og klimapåvirkning

Vi søger en forretnings- og projektorienteret ingeniør, geolog eller tilsvarende, til planlægningsaktiviteter

indenfor vandforsyningsanlæg.

En af vores visioner er at udvikle helhedsløsninger og disponere bæredygtigt i forhold til det samlede

vandkredsløb. Derfor vil arbejdsområdet også omfatte aktiviteter indenfor beskyttelse af grundvand,

konsekvensvurdering af oversvømmelser mv. relateret til klimaforandringerne, samt evt. styring af

kloaksystemet.

Du bliver ansat i Projektafdelingen men kommer også til at arbejde snævert sammen med medarbejderne

i vores Driftsafdeling.

Vi forventer, at du :

er uddannet ingeniør eller lignende, og du har erfaring som projektleder

har erfaring med/kendskab til vandforsyning og evt. også afløbssystemer

har en god forståelse af hele det hydrologiske kredsløb

har arbejdet med/kendskab til netmodeller

arbejder på en systematisk, metodisk og pålidelig måde, som er målrettet mod opgavens løsning

er nysgerrig og forundringsparat i forhold til dit job og egne kompetencer

fungerer godt som teamplayer og ønsker at deltage i udvikling på tværs af afdelingerne

Processpecialist - spildevandsrensning

Vi søger en processpecialist, til proces- og energioptimering. Du vil indgå i en driftsorganisation med

stor fokus på forsyningssikkerhed.

Du skal kunne bidrage med specialistviden i udviklingsprojekter og ved indkøring og test af nye

teknikker samt løbende optimeringsprojekter i produktionen.

Du vil komme til at arbejde med generel dokumentation af renseresultater, herunder rapportering af

data til virksomhedens ledelsesinformationssystem og målstyring.

Du vil på kort sigt formentlig også blive involveret i certificeringsprocesser indenfor DDS og DSS.

Vi forventer at du:

er ingeniør eller har en lignende akademisk baggrund.

du har gerne både teoretisk og praktisk erfaring med procesoptimering samt indkøring og

validering af nye processer indenfor spildevandsrensning.

har kendskab til LEAN og statistiske analyseværktøjer – det vil være en fordel.

er proaktiv, struktureret, målrettet og udadvendt.

For yderligere oplysninger kan Driftschef Nicolaj Ørskov Olsen kontaktes på telefon 7626 8700.

For yderligere oplysninger kan Projektchef Ove Steen Nielsen kontaktes på telefon 7626 8700.

Vi tilbyder:

Et job med gode udviklingsmuligheder og gode arbejdsforhold

Spændende opgaver og kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø

Individuelle udviklingsmuligheder

Muligheden for at give dit input til morgendagens opgaveløsning

At du bliver en del af et fagligt udfordrende miljø i en nystartet forsyningsvirksomhed med mange nye udfordringer

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning:

Ansøgningen skal mærkes ”Planlægningsingeniør ” eller ”Processpecialist” og være Horsens Vand A/S i hænde

senest mandag den 17. januar 2011 kl. 12.00.

Ansøgningen kan sendes pr. mail til job@horsensvand.dk eller til adressen Horsens Vand A/S, Grønlandsvej 5 - 2. sal, 8700 Horsens.

Se mere på vores hjemmeside www.horsensvand.dk

Om Horsens Vand A/S

Horsens Vand A/S er dannet med baggrund i den nye vandsektorlov, som skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj miljø- og sundhedsmæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen, og drives på en effektiv

måde, der er gennemsigtig for kunderne. Horsens Vand indvinder, behandler og distribuerer 4,5 mio. m³ drikkevand og renser 10 mio. m³ spildevand om året. Horsens Vand A/S har 79 medarbejdere, en årlig omsætning på 145 mio. kr. og er et 100 procent

kommunalt ejet aktieselskab.


supply chain

graduate –

a 2-year global

career climb

Join the Novo Nordisk Supply Chain Graduate

Programme and get a life-changing career.

Apply before 13 February 2011 at

novonordisk.com/graduates.

Start your career climb

If you are ready to discover just how far your talent can take you, we

invite you to explore the Supply Chain Graduate Programme.

You will have responsibility, challenges and gain experience in different

areas including sourcing, production, LEAN, logistics and support

functions. You will also be part of a changing and intensive learning

environment shared with international colleagues.

Around Novo Nordisk and the world in 24 months

During the two year programme, you will complete three rotations of

eight months each. One of your rotations will take place at an affiliate

or production site outside Denmark, giving you invaluable insight into

international business processes and supply chain management. At

the end of the programme, you will have gained leadership skills and

extensive knowledge of project management.

Realise your potential starting September 2011

If you already have or are well on your way to having a top of class MSc

in engineering (mechanical, chemical, etc.), natural sciences, supply chain

management, business administration, economics or equivalent, and you

have an international mindset and a passion for learning, we would like

to hear from you.

Apply online via novonordisk.com/graduates. Deadline: 13 February 2011

Learn more about the Supply Chain Graduate Programme and the

recruitment process and meet some of our current graduates at

novonordisk.com/graduates.

About Novo Nordisk

Novo Nordisk, a healthcare company with headquarters in Denmark,

operates out of 76 countries and has approx. 30,000 employees around

the world. Novo Nordisk is the global leader in diabetes care, and holds

a leading position in haemostasis, growth hormone and hormone

preparations.

novonordisk.com/careers

Kan du projektere

bæredygtigt?

Vi søger ingeniører, der kan rådgive og projektere

bæredygtige og energirigtige løsninger.

Hvis du brænder for at præge byggeprojekter, så de bliver

bæredygtige og energirigtige, er det her din mulighed. Lige

nu søger vi ingeniører med speciale i bæredygtighed.

Hos os er du med til at præge vores byggeprojekter allerede

i tilbudsfasen. Det inkluderer også at udforme bæredygtige

og energirigtige tiltag, så de lever op til vores kunders behov

og ønsker.

Vi har samlet al rådgivning og projektering i én afdeling,

der hver dag bidrager til, at MT Højgaard kan levere totalløsninger,

der er teknisk og økonomisk optimale.

Hvis du sidder inde med den viden, vi mangler og er drevet

af lysten til at få den rigtige løsning igennem, så er det måske

dig, vi leder efter.

Læs mere på mth.dk/job


lifechanging

careers

Created by a dedicated team,

innovative thinking and a drive

for leadership

Konsulent til el-sikkerhed

Vil du være med til at sætte retningen

på området for el-sikkerhed i Novo

Nordisk? Vi søger netop nu en konsulent,

der har lyst til at sikre et højt niveau

af el-sikkerhed på tværs af Novo

Nordisk i Danmark. Du bliver ansat i

Miljøafdelingen i Sorgenfri.

Stå i spidsen for

vores SKS-A system

Du får ansvar for at udvikle og vedligeholde

vores SKS-A system for elsikkerhed

og -kvalitet. Du optimerer

og udvikler procedurer og instruktioner

i SKS-A systemet, så de kan anvendes

i praksis på tværs af vores danske

afdelinger. Som vores faglige ekspert

driver du selvstændigt det faglige

netværk inden for dit område. Du yder

også support til bl.a. ledere, teknikere

og arbejdsmiljørepræsentanter på

vores sites i Danmark.

Du er autoriseret installatør eller uddannet

som el-ingeniør eller lign. Bag

dig har du flere års erfaring med SKS

systemer og kender til både ATEX- og

maskindirektivet. Du trives i en yderst

selvstændig rolle, og el-sikkerhed har

din naturlige interesse. Som person er

du udadvendt og god til at kommunikere

med kolleger, der ikke nødvendigvis

har samme faglighed som dig.

Læs mere om stillingen på vores

hjemmeside:

novonordisk.com/careers

Albertslund søger en engageret

affaldsmedarbejder til Miljø- og

Teknikforvaltningen

Vores nye affaldsmedarbejder skal:

arbejde med kontraktstyring af affaldsindsamlings-

og behandlingskontrakter, fastlæggelse

af affaldsgebyrer, økonomistyring

samt budgetlægning

løbende føre tilsyn med affaldet på de 27

lokale miljøstationer

have lyst til tæt kontakt med borgerne, vognmændene

samt boligselskaberne og grundejerforeningerne

Du får en udfordrende stilling i et dynamisk og udviklende

fagligt miljø i en kommunal forvaltning, som

er helt fremme i forreste række på miljøområdet og

som fører tæt dialog med borgerne. Du vil blive en

del af et fagligt stærkt team med erfarne kolleger.

Vi har en flad struktur og en organisation, hvor vi

sætter pris på åbenhed, godt humør og saglighed.

Arbejdsdagene kan blive hektiske med mange og

skiftende daglige udfordringer.

Læs mere om stillingen på www.albertslund.dk

Ansøgningsfristen er den 31. januar 2011.

General Manager, Nordic Region

NNE Pharmaplan is looking for an experienced general manager with a commercial

approach and strong leadership skills to head our Nordic Region.

With a yearly turnover of approx. DKK 830 million and 750 employees, the

region represents a major part of our company.

Your job

You will lead a management group of five vice presidents. You will be reporting

to the CEO and join our global management team.

You will be responsible for:

• Delivering ambitious business results

• Developing and executing our strategy and business plan and communicating

the strategy and results to the organisation

• Building a strong management team

• Business development and innovation of services according to market demands

and opportunities

• Establishing strong and long-term relations with key customers

Your qualifications

You have demonstrated capabilities to create results through an open and strong

leadership style combined with a customer and market oriented approach. As a

person you have drive and the ability to motivate and create enthusiasm.

We expect you to have consulting expertise and experience with executing international

projects within the pharma and biotech industries.

Please read the full job notice at our website.

Contact

For further information, please contact CEO Morten Nielsen,

moni@nnepharmaplan.com, +45 30758409.

Application

Please submit your application online via www.nnepharmaplan.com |Career|

Jobs in Denmark. Deadline for application is 24 January 2011.

NNE Pharmaplan is the world’s leading engineering and consulting company in the complex

field of pharma and biotech. We cover all segments from biopharmaceuticals and vaccines

to medical devices and help our customers develop, establish and improve their product

manufacturing. NNE Pharmaplan employs close to 1,600 people at more than 25 locations

around the world.

Engineering for a healthier world – our role in an industry that improves people’s lives

worldwide. To learn more about our company, please visit nnepharmaplan.com


Ingeniøren · Karriere · 7. januar 2011

27

202 ingeniør- og maskinmesterjob

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk

Stilling Virksomhed Kviknr.

By- og miljødirektør Frederiksberg Kommune 329378165

Embedded Software udvikler FOSS 329378153

Energirådgiver / projektleder Albertslund Kommune 329378243

Application Manager Alfa Laval i Danmark 329377420

Project Engineer Alfa Laval i Danmark 329377292

Ingeniører Birger Lund A/S 329378303

Senior Consultant Calsep A/S 329378464

Business Support Specialist - Chr. Hansen A/S 329378202

Regulatory Specialist Chr. Hansen A/S 329377446

Quality Systems Manager Chr. Hansen A/S 329377445

Director Coloplast 329377403

Udviklingschef til Byggeri COWI A/S 329378255

Business Analyst Danfoss A/S 329378306

Technical Support Director Danfoss A/S 329378304

Business Controller Danfoss A/S 329378302

Konsulent - Digitalt byggeri Dansk Standard 329370507

Structural Engineer Det Norske Veritas Danmark A/S 329377286

Wind turbine engineer Det Norske Veritas Danmark A/S 329377274

PhD scholarship DTU Fotonik 329371498

Bygningskonstruktør EKJ Rådgivende Ingeniører A/S 329377417

VVS-ingeniør EKJ Rådgivende Ingeniører A/S 329377415

Afdelingschef/elforsyningsakt. Elro Energi A/S 329368695

It-ingeniør Energinet.dk 329377390

Sektionschef Energinet.dk 329377365

DCS-specialist Excellent Match Talentor / Shell 329377326

Vacancy @ FaurCon FaurCon Aps 329378375

Stilling Virksomhed Kviknr. Stilling Virksomhed Kviknr.

Power engineer FLSmidth A/S 329378194

Product Lead FLSmidth A/S 329378179

Electrical engineer FLSmidth A/S 329378174

Project manager FLSmidth A/S 329378169

2 Contracting Managers FLSmidth A/S 329377299

FOSS Prod. and Supply Chain FOSS 329378259

Projektchef Fredericia komunne 329378654

Senior DSP SW Developer GN Resound A/S 329378647

Graduate Program./Engineers Grundfos A/S 329373566

Product Replacem. Specialist Grundfos A/S 329378317

Experienc. Mechanical Engine. Grundfos A/S 329378315

Erfaren procestekniker Grundfos A/S 329378314

Compliance Advisor/Auditor H. Lundbeck A/S 329378601

Miljømedarbejder H.J Hansen Genvindingsindustri A/S 329377328

Business Developer HedeDanmark a/s 329378151

Ingeniører/Maskinteknikere Jensen Danmark A/S 329369906

Ingeniør til analyse og udv. Kystdirektoratet 329369403

Energirådgiver Københavns Energi A/S 329377369

Akademisk medarbejder Københavns Kommune 329378602

Produktionschef Lars Rüger HR 329378650

Teknisk projektleder Lynettefællesskabet I/S 329377296

Electrical Engineer Maersk Drilling 329377429

HSE Managers MT Højgaard A/S 329378242

QA Managers MT Højgaard A/S 329378241

IT-konsulenter Netcompany A/S 329378187

Consultant-Sustainable design NNE Pharmaplan A/S 329377248

Subject Matter Expert Novo Nordisk A/S 329378328

Subject Matter Expert Novo Nordisk A/S 329378321

Subject Matter Expert Novo Nordisk A/S 329378350

Supply Chain Graduate Novo Nordisk A/S 329378378

Smedelærling KBH NovoZymes 329378177

Application scientists NovoZymes 329378175

Business Development Mana. Novozymes A/S 329378307

Tilbudsingeniører Per Aarsleff A/S 329378186

Projektledere Per Aarsleff A/S 329378184

Innovativ maskinkonstruktør ProInvent A/S 329378221

Global Business Analyst Radiometer Medical ApS 329377245

Production Engineer Schenider Electric Danmark A/S 329378301

El-ingeniør Sikkerhedsstyrelsen 329378152

Ingeniør Sikkerhedsstyrelsen 329378244

Stærkstrømsingeniør Sikkerhedsstyrelsen 329377332

Mechanical Engineer SKF Danmark A/S 329377388

Polymerkemiker til post.doc. Teknologisk Insitut 329370899

Danida søger rådgivere Udenrigsministeriet 329377387

Afdelingsleder til Forskning Vejdirektoratet 329378462

Medarbejder/drift ITS-system. Vejdirektoratet 329377452

Guarantee Engineer Aalborg Industries A/S 329378247

Erfaren afløbsingeniør til at lede

Holbæk Forsynings projekteringsteam

Holbæk Forsyning A/S søger en erfaren og initiativrig

afløbsingeniør med dokumenteret projektledererfaring.

Grib muligheden for at præge en ny

organisation med dine idéer.

www.holfor.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329376817

Energirådgiver/projektleder

Albertslund Kommune har høje ambitioner om at gå

foran på klima- og energiområdet. Som projektleder

vil du bl.a. have ansvar for projekter om indførelse

af fremtidens intelligente lavtemperatur-fjernvarme,

on-line-styring (Termis) af fjernvarmedistributionen

og projektere og koordinere fjernvarmeudbygningen

og ledningsrenoveringen.

Ansøgningsfrist: 17. januar

DCS-specialist

Excellent Match Talentor søger for vores kunde, Shell i

Fredericia, en DCS-specialist. Du kan se frem til at blive

Site Focal Point for DCS systemet samt ansvarlig for en

effektiv og pålidelig drift af systemet, herunder vedligeholdelse,

opdatering og videreudvikling. Derudover vil du ligeledes

få ansvaret for PCD (Process Control Domain).

Den ideelle kandidat er uddannet ingeniør og har et stor

kendskab til kemiske processer. Du har erfaring med DCSsystemer/Scada.

Da du vil få en stor international kontaktflade,

er det et krav, at du taler og skriver engelsk på højt

niveau.

Bygningskonstruktør og ingeniør

til bærende konstruktioner

Vi søger 2 medarbejdere gerne med 3-5 års erfaring

til vor tegnestue.

Arbejdet vil omfatte bærende konstruktioner, projektering

af og tilsyn med renoveringsarbejder inden for

boligbyggeri og institutioner. Der kan være tale om

tagrenoveringer, betonreparationer og altanreparationer

i samarbejde med erfarne kolleger.

www.albertslund.dk/job

www.jobfinder.dk Kviknr. 329282627

www.talentor.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329377326

www.birgerlund.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329378303

Projektchef søges til kloakforsyningen

i Hørsholm Vand

Hørsholm Vand har fået bestyrelsens opbakning

til at investere yderligere 5 mio. kr. årligt på kloakområdet,

så vi i alt har 22 mio. kr. om året til at

håndtere klimaforandringerne og kommunens

handleplan på baggrund af Vandrammedirektivet.

Vi har brug for en engageret projektchef til at drive

processen.

www.horsholmvandaps.horsholm.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329376215

Jobbasen for it-professionelle

version2.dk/it-job

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

IT-chef med ledelseserfaring Atkins Danmark A/S 329377454

Producti. Data Management Danfoss A/S 329377391

R&D Control Systems Engine. Danfoss A/S 329377367

Test Manager Danske Bank 329378267

Forretningsudvikler Danske Bank 329378266

Forretningsudvikler Danske Bank 329378264

IT-udvikler Danske Bank 329378260

Forretningsudvikler Danske Bank 329378257

It-udvikler Danske Bank 329378256

ITt-udvikler Danske Bank 329378254

IT-udvikler Danske Bank 329378252

Dynamics AX udvikler Danske Bank 329378319

Forretningsudvikler Danske Bank 329378308

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

Mainfraime-udvikler Danske Bank 329378305

Systemanalytiker Energinet.dk 329376461

DCS-specialist Excellent Match Telentor / Shell 329377428

It-specialister Forsvarets Efterretningstjeneste 329378168

Projektleder KMD 329378178

Solution Architect KMD 329378183

Projektledere KMD 329378322

Projektleder Københavns Kommune 329377064

Konsulent MS Dynamics NAV Mercuri Urval A/S 329374690

Program Manager 2 Microsoft Development Center Cop. 329377370

Senior SW Dev. Engineer Microsoft Development Center Cop. 329377366

Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop. 329378340

Medarbejder med flair for IT Ministeriet for Fødevare 329377284

IT-kons. til SW-udvikling Netcompany A/S 329378201

It-kommunikationsudvikle Nordea 329376489

Global Business Analyst Radiometer Medical ApS 329377308

Unix administrator Region Hovedstaden 329376036

Lead Biztalk Developer Saxo Bank A/S 329374624

Dynamics AX konsulent Skandinavisk Computer Rekruttering 329374820


Ingeniørerne har en klar favorit

Megafon spurgte ingeniører, som søger job i aviser/fagblade:

"I hvilke aviser/fagblade ser du efter ingeniørjob?"

Megafon Jobadfærdsanalyse, januar 2010

Søger du en ingeniør?

Ingeniøren er det bedste valg, når du skal finde

den rette ingeniør til stillingen

Vidste du, at ...

Ingeniøren er det eneste medie i Danmark, som rammer hele

150.000* ingeniører og teknologisk interesserede?

Ingeniøren læses af både aktivt og passivt jobsøgende?

du i Ingeniøren rammer kandidater, som ikke besøger jobsiderne på nettet?

du i Ingeniøren rammer ingeniørerne til Danmarks laveste kontaktpris?

Ring til din jobkonsulent på 3326 5300 og hør mere om

dine annoncemuligheder i avisen.

* Index DK/Gallup 1H2010


Ingeniøren · Karriere · 7. januar 2011 · Annonce

29

1

Arrangementskalender

Arrangementer ▼ Arrangementer ▼

Fyn

Dato Tid Titel/Sted Arrangør Arr. nr.

02.02 17.00 Tidsstyring - 30 råd til at blive mere effektiv /

Fællesdomicilet, Englandsgade 25, 5000 Odense C IDA Fyn - Arbejdsvilkårsudvalget 121999

Fyn

Dato Tid Titel/Sted Arrangør Arr. nr.

17.02 17.00 Nej! - svært at sige, men muligt at lære /

Fællesdomicilet, Englandsgade 25, 5000 Odense C IDA Fyn - Arbejdsvilkårsudvalget 121986

IDAs regler for deltagelse

Møderne er i princippet åbne for alle, men er du ingeniør og har valgt ikke at være medlem af IDA opkræves en tillægsafgift på 2.000 kr. ud over den annoncerede pris. Tillægsafgiften opkræves

også for gratisarrangementer. Kulturelle og sociale arrangementer som udbydes af IDAs afdelinger og Kulturudvalget i København, er kun for studiemedlemmer og ingeniører, der er

medlem af IDA. Der er begrænset deltagerantal, med mindre andet er anført. Tilmeld dig telefonisk på 33 18 48 18 eller på ida.dk/arrangementer.

Arrangementer

nordjylland

Årsmøde i Seniorudvalget

Se dagsorden og yderligere info på ida.dk. Deltagelse er

gratis.

n Arr.nr.: 121607

n 7. februar kl. 19 - 22

Ingeniørhuset i Aalborg, Vestre Havnepromenade 1 B,

4. sal, Aalborg

n Tilmelding på ida.dk senest 1. februar

n IDA Nord - Seniorudvalget

nordsjælland

Mænd der hader kvinder

Stieg Larssons verdensberømte roman som teaterstykke.

Pris: 300 kr. pr. person. Læs mere på ida.dk.

n Arr.nr.: 121320

n 13. januar kl. 20 - 23

Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, København N

n Tilmelding på ida.dk senest 9. januar

n Furesø-Egedal Afdeling

Virksomhedsbesøg hos Burmeister

og Wain Scandinavian Contractor A/S

Besøget starter med en introduktion til BWSC A/S. Efterfølgende

er fokus på det arbejde maskiningeniører udfører,

præsenteret af afdelingsleder for Mekanisk Afdeling,

Erik Østergaard.

Arrangementet er et led i serien af arrangementer

omkring fremtidens ingeniør-arbejdspladser i Nordsjælland.

Arrangementet søger at belyse, hvordan BWSC formår at

holde HQ/udvikling i Danmark når alt maskineri bliver

produceret eksternt.

BWSC byder på sandwich og drikkevarer. Deltagelse er

gratis.

n Arr.nr.: 121806

n 19. januar kl. 17 - 19

BWSC, Gydevang 35, Allerød

n Tilmelding på ida.dk senest 14. januar

n Maskinteknisk Gruppe, Nordsjællands Region

Tilmeld dig online med

arrangementnr. på ida.dk

Bevægelse på Gl. Holtegaard

Mesterfotografen Per Bak Jensen. Læs mere på ida.dk.

Pris: 135 kr. for entré, guide og frokost.

n Arr.nr.: 121773

n 23. januar kl. 10.30 - 13.30

Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte

n Tilmelding på ida.dk senest 16. januar

n Furesø-Egedal Afdeling

Øregaard Museum og Dansk

Vestindien

Let frokost på Restaurant Saison efterfulgt af guidet rundvisning

på museet, som er blevet genåbnet efter en gennemgribende

renovering.

Pris: kr. 140 for entré, guide og frokost ekskl. drikkevarer.

Læs mere på ida.dk.

n Arr.nr.: 121776

n 26. januar kl. 12.45 - 15.30

n Tilmelding på ida.dk senest 19. januar

n Furesø-Egedal Afdeling

Besøg på Kulturværftet/

Værftsmuseet i Helsingør

Vi får en spændende guidet rundvisning på værft og

museum.

Pris: 50 kr. pr. deltager inkl. øl og sandwich.

n Arr.nr.: 121828

n 27. januar kl. 17 - 19

n Tilmelding på ida.dk senest 25. januar

n Elektroteknisk Gruppe, Nordsjællands Region

Love

Danseforestilling. Pris 100 kr. inkl. drink. Læs mere ida.

dk.

n Arr.nr.: 120614

n 30. januar kl. 15 - 18

Galaksen, Bymidten 48, Værløse

n Tilmelding på ida.dk senest 24. januar

n Furesø-Egedal Afdeling

ida.dk

Job i udlandet

Læs mere på ida.dk. Pris: IDA-medlem kr. 150. Ledsager

kr. 600.

n Arr.nr.: 121933

n 9. februar kl. 17 - 21.30

FrederiksborgCenter, Milnersvej 39, Hillerød

n Tilmelding på ida.dk senest 18. januar

n Nordsjællands Region - Arbejdsmarkedsudvalget

Rundvisning på Diamanten, Det Kgl.

Bibliotek - og frokost

Guidet rundvisning med frokost hos Søren K. Pris: 230

kr. Læs mere på ida.dk.

n Arr.nr.: 121701

n 12. februar kl. 10.50 - 14

Det kgl. Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, København K

n Tilmelding på ida.dk senest 3. februar

n Furesø-Egedal Afdeling

“Det søde Liv” i Glyptoteket

Trænger du til at forkælde ”din søde tand” i den kolde

vinter? Så kom til guidet rundvisning på Glyptoteket

med kaffe og kage i Cafeen, Mette Blombergs univers. Se

ida.dk.

Pris for IDA-medlemmer 50 kr. Ledsagere kr. 150.

n Arr.nr.: 121817

n 12. februar kl. 12.50 - 16

Ny Carlsberg Glyptot, Dantes Plads 7, København V

n Tilmelding på ida.dk senest 31. januar

n Hillerød Afdeling

Teater - Gummi T

Ole Lund Kirkegaards magiske realisme i børnehøjde tilsat,

sang og musik.

Pris: 80 kr. for IDA-medlem/ledsager. 40 kr. for maks. 3

børn under 14 år.

Billetter udleveres kl. 14.30 samme dag i informationen i

Kulturværftet.

n Arr.nr.: 122034

n 14. februar kl. 14.30 - 17

Kulturværftet, Allégade 2, Helsingør

n Tilmelding på ida.dk senest 25. januar

n Øresund Afdeling

Farven på annoncens ramme indikerer hvor arrangementet afholdes: n Nordjylland, n Vestjylland, n Østjylland, n Sydjylland, n Fyn, n Sjælland, n Nordsjælland, n København.

Læs mere om arrangementerne på ida.dk, hvor du også tilmelder dig. Benyt Arr.nr. og husk at have dit medlemsnr. ved hånden.

HUSK at du altid kan holde dig orienteret om arrangementer på ida.dk - også inden de annonceres i Ingeniøren


30 Ingeniøren · Karriere · 7 . januar 2011 · Annonce

2

nordsjælland/fortsat

Generalforsamling i Furesø-Egedal

Afdeling - Er danske ingeniører klar

til globalisering?

Medlemmer med ledsager(e)inviteres til en festlig aften

med lækker buffet. Se mere på ida.dk. Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 121830

n 15. februar kl. 17.30 - 22

Gedevasevang Centret, Hestetangsvej 30 A, Farum

n Tilmelding på ida.dk senest 10. februar

n Furesø-Egedal Afdeling

Årsmøde i Produktionsteknisk

Gruppe

Produktionsteknisk Gruppe afholder årsmøde sammen

med Bygningsteknisk Gruppe. Aftenen indledes med

spisning og fagteknisk indlæg. Forslag der ønskes behandlet

på årsmødet skal være bestyrelsen i hænde senest 1.

februar. Endelig dagsorden med tidspunkt følger senere.

Læs mere på ida.dk.

n Arr.nr.: 121843

n 17. februar

Gedevasevang Centret, Hestetangsvej 30 A, Farum

n Tilmelding på ida.dk senest 14. februar

n Produktionsteknisk Gruppe,

Nordsjællands Region

Wicked - Heksene fra OZ og spisning i

Teaterkælderen

Vi mødes til en 2-retters menu i Teaterkælderen inden

forestillingen. The biggest thing in musicals since The

Phantom of the Opera.

Pris: Medlem 590 kr. maks. en ledsager 690 kr.

n Arr.nr.: 121838

n 10. marts kl. 17 - 22

n Tilmelding på ida.dk senest 28. februar

n Øresund Afdeling

Generalforsamling med spisning i

Nordsjællands Region

Aftenen indledes med spisning kl. 18. Generalforsamling

kl. 19.30. Læs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 121829

n 17. marts kl. 18 - 19.30

Lejrskolen i Hillerød, Lejrskolevej 4, Hillerød

n Tilmelding på ida.dk senest 14. marts

n Nordsjællands Region

københavn

Eclipse Workshop III lav dit eget plugin

På workshoppen demonstrerer Tonny Madsen, formand

for eclipse.dk, hvordan man kan lave sin første udvidelse

(plug-in) af Eclipse. Workshoppen har form af en tutorial

og alle deltagere bør medbringe en laptop/PC med Eclipse

3.6.1 samt Java 6 SDK installeret. Læs mere under arr.nr.

på ida.dk. Pris for medlemmer af IDA-IT og Dansk IT 500

kr. Studerende og ledige 150 kr. Øvrige 2.000 kr.

n Arr.nr.: 121522

n 24. januar kl. 14 - 17

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 21. januar

n Selskab for Informationsteknologi

Design for Six Sigma (DfSS) - hvad er

det og hvordan bruges det?

DfSS øger sikkerheden for, at vi udvikler det rigtige produkt,

som kunderne efterspørger og som opfylder virksomhedens

forretningsbehov. DfSS understøtter en forudsigelig

produktudvikling gennem en interaktiv Concept-

Design-Optimize-Verify udviklingscyklus samt en række

metoder. Brugt i kombination med rammeværket CMMI

er det en stærk cocktail for succes.

Kom og hør om teknikken og om hvordan Motorola Danmark

benytter sig af DfSS i deres systemudvikling. Gratis

for IDA-ITs medlemmer. Øvrige 250 kr.

n Arr.nr.: 122075

n 25. januar kl. 16 - 18

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 21. januar

n Selskab for Informationsteknologi

Danmark uden fossile brændsler – en

udfordring for ingeniørerne

Danmark uden fossile brændsler – hvordan?

Klimakommissionen udkom den 28. september med

sin længe ventede rapport, som viser at det er realistisk,

at omlægge energisystemet til ikke-fossile energikilder

inden 2050 uden væsentlige ekstra omkostninger for

samfundet.

Omlægningen vil især blive en stor udfordring for de

ingeniører, der som embedsmænd, planlæggere, designere

og udviklere skal inddrages i den nye målsætning.

På konferencen vil vi belyse en række teknisk-økonomiske

udfordringer ved omlægningen til et energisystem

uden brug af fossile brændsler, og give eksempler på

behov for tværsektorielt samarbejde og politisk styring.

Arrangør: IDA Energi i samarbejde med en række andre

fagtekniske selskaber.

Ikke-dødelige våben

Ikke-dødelige våben også kendt under betegnelsen Non-

Lethal Weapons (NLW) er udviklet for at give mulighed

for at sætte en modstander kortvarigt ud af stand til at

gennemføre sit forehavende uden at påføre denne varig

skade.

NLW kan anvendes mod personer men også mod materiel

fx. køretøjer. Emnet har betydelig interesse i mange

Nato- og partnernationer, og udviklingen er derfor primært

sket gennem Nato samarbejdet.

Foredraget vil give et indblik i arbejdet på området.

Foredragsholder: Seniorrådgiver Niels Krarup-Hansen,

Forsvarets Materieltjeneste.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 122038

n 12. januar kl. 17.30 - 19.30

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 10. januar

n Militærteknisk Forening

DTU’s økobiler - brændstoffer og

energiøkonomi

Mødested DTU bygning 403, Niels Koppels Allé.

Derefter vil foredraget være i bygning 414 lokal 009.

Ass. Professor ved DTU Jesper Schramm med flere vil

fortælle om DTU’s økobiler og seneste udvikling indenfor

brændstoffer og energiøkonomi.

I maj 2010 vandt DTU økorace for bybiler i Shells Eco-

Marathon på Laustringen banen nær Dresden, Tyskland.

Der deltog 210 hold ingeniørstuderende fra 24 lande i

brændstoføkonomi og energieffektivitet.

Holdet fra DTU vandt løbet for grøn bykørsel med en

selvbygget bil, der kørte på GTL, der er flydende naturgas,

som er omdannet til syntetisk diesel. Bilen kørte 1.

præmien hjem ved at køre 348 km på, hvad der svarer til

1 liter brændstof af 95 oktan benzin.

Vi vil få lejlighed til at se flere af de specialbyggede biler

på værkstedet.

Deltagelse er gratis. Der vil være sandwich og drikkevarer

i en kort pause.

n Arr.nr.: 122077

n 13. januar kl. 17 - 19

DTU, Bygning 403, Kongens Lyngby

n Tilmelding på ida.dk senest 11. januar

n Automobilteknisk Selskab

Arktisk sejlads

Maritimt Selskab og Skibsteknisk Selskab inviterer til en

aften med fokus på arktisk sejlads.

Cirkusrevyen 2011

Vi mødes på Bakkens Perle kl. 17.30 til middag, hvor billetter

udleveres. Under pausen i revyen serveres et glas

vin, øl eller vand. Kr. 460 for IDA-medlem og 510 for

ledsager.

n Arr.nr.: 120788

n 22. juni kl. 17.30 - 22.30

Bakkens Perle, Dyrehaven, Klampenborg

n Tilmelding på ida.dk senest 15. juni

n Hillerød Afdeling

Se hele programmet på ida.dk arr. nr. 121875. Pris for

IDA-medlemmer 300 kr. Eksterne 1.500 kr.

n Arr.nr.: 121875

n 26. januar kl. 9 - 17

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 20. januar

n IDA-Energi

ida.dk

Er du offentligt ansat, og skal arbejdspladsen

betale for din mødedeltagelse, skal du oplyse

EAN-NUMMER ved tilmeldingen

Skibstrafikken i farvandene omkring Grønland er stigende.

Klimaforandringerne i Arktis har medført en

tilbagetrækning af isen særligt i sommerhalvåret. Det

giver en stigende interesse for at besøge områder i Grønland

med krydstogtskibe – områder som for få år siden

ikke var mulige at besejle som følge af is. Samtidig har

priserne på råstoffer og ikke mindst en langsigtet forventning

om mangel på olie og naturgas øget interessen for

at kunne udnytte de ressourcer, som findes i de arktiske

egne. Isens tilbagetrækning åbner også mulighed for nye

skibsruter gennem nordøst- og nordvestpassagen og giver

markante besparelser i afstanden ved søtransport af varer

mellem Europa og Asien.

Få en opdatering af aktuelle initiativer omkring arktisk

sejlads, både hvad angår praktiske erfaringer og regeldannelsen.

Se hele programmet på ida.dk. Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 121867

n 17. januar kl. 16 - 20

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 16. januar

n Maritimt Selskab


Ingeniøren · Karriere · 7. januar 2011 · Annonce

31

3

københavn/fortsat

Små atomkraftværker

I mange år har tendensen for de opførte atomkraftværker

været, at de har haft en stadig stigende effekt. I de sidste

par år har der imidlertid vist sig stigende interesse for

små atomkraftenheder (50-300 MWe), og sådanne er nu

under udvikling. Professor Povl L. Ølgaard orienterer

om årsagerne til denne tendens og et par af de nye, små

og lidt usædvanlige reaktortyper diskuteres.

Gratis arrangement i samarbejde med IEEE.

n Arr.nr.: 121922

n 18. januar kl. 19.30 - 22

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 18. januar

n E-gruppen

IE-direktivet

Betalingsarrangement. Læs mere under arr.nr.

n Arr.nr.: 100661

n 20. januar kl. 13- 17

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 17. januar

n IDAmiljø

State of the World’s Cities 2010/2011

Halvdelen af jordens befolkning bor nu i byer, og andelen

vokser fortsat. Erfaringerne viser, at den øgede urbanisering

på verdensplan har medført både øget økonomisk

vækst, øget beskæftigelse og bedre levevilkår, men også

store problemer. Især i form af øgede uligheder i de hurtigt

voksende bysamfund - ikke mindst forurening, sygdom,

sult, og kriminalitet - og utilstrækkelige infrastruktur

services, boligforhold og beskæftigelsesmuligheder.

En tredjedel af bybefolkningen i udviklingslandene lever

i slum, og selv om andelen har været faldende, stiger det

samlede tal fortsat.

I 2020 forventes verdens slumbefolkning at være

omkring 900 millioner. Udfordringerne er enorme - men

det er mulighederne også. Byerne er dynamoen i landenes

udvikling.

Direktøren for UN-Habitat Office i Geneve vil på mødet

præsentere ”State of the World Cities 2010/11” og et

panel af danske fagfolk vil komme med deres vurderinger.

Mødet foregår på engelsk.

Priser: Medlemmer af Ulandsfagligt Selskab kr. 150;

studerende, arbejdsløse og pensionister kr. 50; øvrige kr.

250. Deltagelse iht. IDAs regler. Alle priser inkluderer let

traktement. Abud senest den 26.1.

n Arr.nr.: 121905

n 1. februar kl. 17- 21

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk eller moede@ida.dk senest 26. januar

n Ulandsfagligt Selskab

Deltagelse i alle

arrangementer

er iht. IDAs regler,

med mindre

andet er anført

Er København klar til en

betalingsring?

Regeringen har udskudt et landsdækkende roadpricingsystem

på ubestemt tid! - Men kan københavnerne vente

på det?

”Er København klar til en betalingsring?” er en konference,

der sætter fokus på, hvordan en betalingsring kan

etableres i København, og hvad den vil betyde for Københavns

trafik, miljø og økonomi.

Kom og hør hvordan Teknik og Miljøborgmester Bo

Asmus Kjeldgaard og hans kollegaer fra Københavns

Borgerrepræsentation, forholder sig til en betalingsring i

København.

Konferencen arrangeres i samarbejde mellem Byplan, Vej

& Trafik og Automobilteknisk Selskab.

Se detaljeret program på ida.dk.

Deltagerpris: 750 kr. De første 10 studerende deltager

gratis.

n Arr.nr.: 121969

n 10. februar kl. 8.45 - 16

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 1. februar

n Byplan, Vej og Trafik (BVT)

Hvordan borer man efter olie på dybt

vand?

Hvordan borer man efter olie, hvad gik galt for BP i den

Mexikanske Golf og hvorfor er det mere kompliceret at

bore på dybt vand? Hvordan er det muligt at bore 10 km

vandret og ramme reservoiret med få meters nøjagtighed?

Det er nogle af de emner Søren Weiss Hartmann vil

belyse i løber af aftenens præsentation. Der vil også være

rig mulighed for at stille spørgsmål.

Søren er Drilling Supervisor, ejer af Drillconsult og har

boret efter olie i hele verdenen i mere end 20 år. Igennem

Gulf ulykken var han førende ekspert i tv og aviser.

Der serveres sandwich og øl/vand i pausen

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 121957

n 10. februar kl. 17.30 - 20

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 4. februar

n Maskinteknisk Gruppe, Københavns Region

Generalforsamling Bornholms

Afdeling

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Bornholms

Afdeling.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Se hele dagsordenen på

ida.dk.

Tilmelding på mail: jan.harvest@mail.dk eller tlf.

56974620 senest fredag den 4. februar kl. 12.

Evt. forslag som ønskes medtaget på generalforsamling

skal være formanden i hænde senest tirsdag 18. januar på

mail: jan.harvest@mail.dk eller pr. brev: Gyvelvej 9, 3720

Aakirkeby.

Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendigt af hensyn

til middagen.

n Arr.nr.: 121881

n 15. februar kl. 18 - 21

Rådhuskroen, Rønne

n Tilmelding på ida.dk senest 4. februar

n Bornholms Afdeling

ida.dk

Musical Wicked, Det Ny Teater - også

for børn

Wicked, en eventyrlig fortælling om et usædvanligt venskab

mellem to piger på hekseskolen i det magiske rige

Oz. Musicalen er en historie om godt og ondt, magt og

magtmisbrug, kærlighed og heksekunst, om det at være

anderledes, udvise tolerance og kæmpe for det man tror

på.

Te/kaffe eller sodavand og kage samt introduktion til

forestillingen.

Pris 535 kr/voksen deltager – 465 kr/unge under 18 år.

n Arr.nr.: 121896

n 10. april kl. 14 - 17.30

Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, København V

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 14. januar

n KulturForum

Netværksmøder 2011

Derfor bør du komme:

• Du møder dine VG-kolleger i branchen og andre privatansatte.

• Du får de nyeste tal fra IDAs lønstatistik – med speciel

fokus på dit lokalområde

• Bliv klogere på klimaets betydning for din hverdag

Vi gentager succesen fra sidste år og inviterer denne gang

også din ledsager med til arrangementet samt den efterfølgende

middag.

IDA Privat inviterer igen i år til netværksmøder. Denne

gang er møderne lagt i februar. I programmet har vi også

lagt vægt på, at der skal være tid til networking.

Netværksmøderne holdes således – alle dage kl. 17.00 -

21.30:

Aalborg - Aalborg Kongres og Kulturcenter, Europa Plads 4

Tirsdag den 1. februar, arr.nr. 121745

Oplæg v/Meteorolog Jesper Theilgaard

Klimaet og de erhvervsmæssige muligheder og udfordringer.

Århus - SAS Radisson BLU, Margrethepladsen 1

Torsdag den 3. februar, arr.nr. 121747

Oplæg v/Meteorolog Jesper Theilgaard

Klimaet og de erhvervsmæssige muligheder og udfordringer

Kolding - Scandic Kolding, Kokholm 2

Tirsdag den 8. februar, arr.nr. 121748

Oplæg v/Meteorolog Peter Tanev

Går vejret amok?

København - Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Torsdag den 10. februar – arr.nr. 121749

Oplæg v/Meteorolog Peter Tanev

Går vejret amok?

Program:

17.00 - 17.30: Sandwich og mulighed for smalltalk

17.30 - 17.40: Velkomst og orientering om VG/Akademikerklub

v/IDA Privat formand Morten Brok Gentsch

17.40 - 18.30: Lønstatistik - de nyeste tal - hvordan ser

statistikken ud i dit lokalområde? v/Carsten Wolff -

Formand for IDAs lønstatistikudvalg samt 1 konsulent

fra IDAs administration.

18.30 - 18.45: Pause

18.45 - 20.15: Oplæg om klimaet

20.15: Middag samt erfaringsudveksling

21.30: Afslutning

Tilmeld dig online med

arrangementnr. på ida.dk


Hoved uden navigation

Hoved uden navigation

LYNCH

Ingeniørens bagside

postboks 373, 1503 kbh. v.

lynch@ing.dk

Hvordan kan det være, at små børn er så

intelligente elektronik og voksne så dumme? Det må være

uddannelsen, branchen.dk der gør det. Alexandre Dumas

elektronik

branchen.dk

1

Ingeniøren

7. januar 2011

ing.dk

Navnetræk med baggrund Navnetræk med baggrund

Opgaveløsning for

viderekomne

Ugens Pisa-test

Vor læser i Albertslund har været så venlig at

viderebefordre en mail med et udvalg af amerikanske

skolebørns forkerte (eller udspekulerede)

svar på simple matematiske og andre

opgaver. Han skriver:

Herunder er nogle morsomheder, hvoraf

indtil flere efter min bedste vurdering er

særdeles relevante for Ingeniørens vigtigste

og mest informative side. Der er en

del relevant lærdom, som jeg er overbevist

om, at mange af Ingeniørens ellers

stort set alvidende læsere ikke er bekendt

med.

Ud over den tekniske viden er der også

emner, som i væsentlig grad vil øge Bagsidens

ellers i forvejen store relevans for

biologer, historikere og mange andre faggrupper.

Med venlig hilsen

Lars Ellebjerg

– – –

Tak for tilsendte, som kan være et apropos

til den seneste tids hidsige debat om vore

egne skolebørns færdigheder.

Hvis man googler ”wrong test answers”

kommer der et righoldigt sortiment frem.

Mit lille udvalg herunder er dem, jeg selv

grinede mest af, og som jeg synes fortjener

gengivelse på papir. j Lynch

elektronik elektronik

branchen.dk branchen.dk

Navnetræk uden baggrund Navnetræk uden baggrund

Denne upræcise beskeD kan vi altså ikke

bruge til noget!

Bare vent nogle

få minutter

Ugens måleenhed

Vor HTX-studerende læser fra Erhvervsskolen

Nordsjælland har heldigvis allerede udviklet

den for ingeniører så særegne sans for

målrettethed og præcision:

Hej Lynch.

Jeg har været underholdt af diverse måleenheder,

som I tidligere har fremhævet

på Bagsiden, og er nu også selv stødt på

en.

Jeg var ved at åbne en fil i VLC, da en

boks poppede op – se vedhæftede billede.

Det undrer mig, at noget kan tage længere

eller kortere end ‘a few minutes’, og

tænkte at det nok er endnu en af disse humanistiske

måleenheder, som vil passe

ind i samlingen på Bagsiden.

Med venlig hilsen,

Jonatan Nissen

– – –

Tak for din mail. Nu synes jeg nok, at begreberne

begynder at skride ekstraordinært!

Et er, at man hos journalister og andre

i tilsvarende upræcise brancher kan

støde på lemfældig omgang med måleenheder.

Men din pc har faktisk et rimeligt

præcist indbygget ur, og størrelsen

‘a few minutes’ falder helt uden for rammerne

af normal datadisciplin.

Jeg ville alvorligt overveje, om den fil

overhovedet er værd at åbne ... j Lynch

elektronik elektronik

branchen.dk branchen.dk

Navnetræk kan varieres hvis Navnetræk der er brug kan for varieres det hvis der er brug for det

LTE på kollisionskurs med nyt

radiosystem til jernbaner

Nyt system til radiokommunikation langs de danske

jernbaner, GSM-R, risikerer at blive forstyrret af det

kommende 4G-net. Huller i kommunikationen kan

betyde alvorlige forsinkelser >> ing.dk/k#8kmz

DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED...

lynbeskyttelse • Overspændings- og transientbeskyttelse •

Potentialudligning og jordingsanlæg • Sikkerhedsværktøj •

Måleinstrumenter • Måletransformere • Kabeltilbehør •

Kabelskabe • UPS-nødstrømsanlæg • Strømforsyninger

DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dk

Vi får det til

at køre i olie,

også for dig

BRD. KLEE A /S T 43 868 333

BRUG FOR ET

FUNDAMENT?

- Så kontakt Uretek.

Skruede stålpæle

- Enkel

- Hurtig

- Vibrationsfri

LIAB, en [‘li.ãb] flertal -er

Linux in a Box: lille smart embedded

computer baseret på Linux.

Fx “det kan en LIAB da klare”

www.liab.dk

www.klee.dk

davinci.dk - 7650 2850

Hvem finder redningsvesten først?

Ugens skiltetekst

En samling lovligt kreative opgaveløsninger

fra amerikanske skoleelever ...

Uddannelse er det,

som overlever, når det,

som er lært, er glemt .

B.F. Skinner

Tlf.: 70 20 33 01

info@uretek.dk

www.uretek.dk

www.screwfast.dk

Med ScrewFast

Skruepæle funderer

vi master, skorstene,

spunsvægge, skilte

og meget andet.

Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse

Vor berejste læser ovre i Lyngby er stødt på et

egyptisk skilt, som heller ikke tåler at blive

udsat for den for ingeniører så særegne tilbøjelighed

til nærlæsning:

Hej Lynch

Ingeniørens bagside indeholder ofte eksempler

på pudsige skilte og etiketter.

Her er et til samlingen.

På et egyptisk skib fandt jeg oplysninger

om, hvor man kan finde en redningsvest

(se vedlagte foto.) På engelsk får man

at vide, at redningsvesten ligger i garderobeskabet.

Men på tysk og fransk fortælles

det, at redningsvesten ligger i skuffen under

sengen. Min arabiskkyndige søster

har fortalt mig, at den sidste linje giver

samme oplysninger som den engelske

tekst.

Når man så yderligere kan konstatere,

at redningsvesten rent faktisk ligger i skabet,

kan man jo spekulere over, om det

egyptiske rederi nærer en speciel modvilje

mod tyskere og franskmænd og ønsker,

at de skal gå druknedøden i møde.

Med venlig hilsen

Claus Tøndering

– – –

At arabere og englændere skulle have en

fortrinsstilling i forsøget på at finde en

redningsvest i en nødsituation på et egyptisk

skib frem for tyskere og franskmænd

kan jeg ikke se noget historisk belæg for.

Englændere og franskmænd har vel jokket

lige meget i spinaten på de kanter,

mens tyskerne aldrig nåede længere end

til El Alamain i 1942, så det kan næppe

bero på gammelt nag.

Men nu behøver vi jo heller ikke at forstå

alt, hvad der tilfældigvis lander på

Bagsiden, vel? j Lynch

PoE Switch, med eller uden Fiber...

EDS-P206A-4PoE serien er en smart 6-port Ethernet switch, med

PoE (Power-over-Ethernet) på 4 porte. Yder op til 30 watt pr. PoE

port (IEEE 802.3af/at). PSE (Power Source Equipment) gør det

muligt at centralisere og bruge færre strømforsyninger.

Forsynes direkte med 24VDC eller 48VDC, mulighed for udvidet

temperaturområde (-40 ~ +75°C), med og uden fiber, Multi- eller

Singlemode, 1 eller 2 porte, SC eller ST stik, og meget mere.

Læs mere på dette direkte link...

www.thiim.com/EDS-P206A-4PoE

Transformervej 31

2730 Herlev

Tlf. 4485 8000

Distributør for

Moxa

More magazines by this user
Similar magazines