Energifolk fortvivlede over klimanøl - LiveBook

livebook.dk

Energifolk fortvivlede over klimanøl - LiveBook

12 Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

perspektiv

80.000 ingeniører lever af at regne. Nu sætter ingeniøren spot på

matematikundervisningen med journalistik og en konkurrence

Folkeskolen taber matematik-talenter

Færre danske elever er supergode

til matematik. Folkeskolerne

er skyld i, at vi

spilder talent, og skal tage

sig sammen, mener rektor.

Matematik Sådan!

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk

Andelen af elever, der leverer toppræstationer

i matematik i Danmark, er

faldet fra 2003 til 2009, viser den nye

Pisa-undersøgelse. Fra at de udgjorde

15,9 procent af de danske elever, er vi

nu nede på 11,6 procent. Blandt

OECD-landene er der gennemsnitligt

13,4 procent af eleverne, der leverer

en toppræstation.

»Der er en signifikant nedgang i

antallet af de allerbedst præsterende

elever i matematik i Danmark. Det er

dybt bekymrende, for det er jo den

gruppe, der potentielt er fremtidens

ingeniører, der skrumper,« siger

Lena Lindenskov, der er professor i

matematikkens og naturfagenes didaktik

på Danmarks Pædagogiske

Universitetsskole og har stået for matematik

i den danske Pisa-rapport.

Hvorfor der er sket en nedgang,

har hun ikke en klar forklaring på.

»Faldet skyldes ikke, at børnene er

blevet ringere udrustet mentalt. Det

må være, fordi der er en del, der skal

udfordres til at blive dygtigere. Der er

ikke sket noget, som vi direkte kan

pege på, men det er et råb om, at vi

må finde ud af, hvad der skyld i det.

Og så bliver vi nødt til at få vendt udviklingen,

for det går den gale vej.«

Hun mener, at der er behov for et

højere niveau blandt alle. De svagest

præsterende skal løftes, samtidig

med et behov for, at flere bliver rigtig

dygtige. For der er mange uddannelser

– især de tekniske, der har glæde

af, at eleverne har disse forudsætninger.

Hun påpeger også, at dette skal

ses i forhold til, at Danmark vil klare

sig i den globale konkurrence ved at

være stærk på højteknologi og viden.

De toppræsterende elever er bl.a. i

stand til avanceret matematisk tankegang

og ræsonnement, så de kan udvikle

nye metoder og strategier til at

angribe nye situationer, ifølge Pisa.

Menneskelig tragedie

Lars Pallesen, der er rektor på DTU,

er rigtig ked af resultaterne og havde

håbet, at det gik bedre, for matematik

er hjørnestenen for at komme i gang

med uddannelser på det naturvidenskabelige

og tekniske felt.

»Det er helt afgørende, at man lærer

den abstrakte måde at tænke på,

som matematik lægger grunden for,

hvis man skal klare sig på vores område.

Så hvis ikke eleverne er blevet inspireret

– eller de har opgivet matematik

– lukker man for nogle muligheder,

som de ellers havde haft. Det

er rigtig skidt for eleverne, og formentlig

også for Danmark, at den andel,

som vi kan rekruttere fra, vil være

mindre,« siger han og understreger:

»Eleverne er ikke blevet dummere,

men indlæringen er for ringe. Det

betyder, at der er talent, der går til

spilde. Det er synd, at der er unge

TOPPERFORMERE I PROCENT

Forskel i andelen af elever, der leverer

toppræstationer i matematik fra 2003 til 2009

35

30

25

20

15

10

5

0

0

Hong Kong-Kina

0

Korea

2009 2003

mennesker, der kunne være blevet

tændt og have lys i øjnene ved tanken

om matematik og ingeniørfaget,

men ikke opdager det, fordi de ikke

bliver stimuleret. Det er en menneskelig

tragedie, for de opdager ikke,

hvad de ville have haft talent for.«

Hvad skal der gøres?

»Ligesom vi bruger vores kræfter

på at sikre, at universiteterne leverer

en fremragende indsats og står på

mål for det, må dem, der arbejder

med folkeskolen, bruge alle deres

kræfter på at sikre det samme hos

dem og stå på mål for det. Alt skal ikke

klares i Folketinget. Når rammerne

er på plads, må det være os, der har

ansvaret for, at det går godt. De professionelle

skolefolk, der sidder midt

i det hele, må tage ansvar og lægge

sig i selen. Man fristes til at spørge

dem: Hvordan synes I selv, det går?«

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk

chef i DI, er meget bekymret og

frygter, at færre bliver mindet til de

uddannelser – som ingeniørfagene –

som Danmark har behov for.

»Regeringens forslag om et korps

af matematikvejledere kan være god,

men alting sker i 11. time. Det er ikke

godt nok, og der skal handles nu, inden

vi taber endnu flere, der gerne

skulle synes, at matematik er sjov.

Langt det meste skal gøres på skolerne

og kommunalt, så der f.eks. ikke

skæres i antallet af matematiktimer.«

0

Schweiz

0

Finland

Japan

Det er rigtig skidt for eleverne,

og formentlig også

for Danmark, at den andel,

som vi kan rekruttere fra,

vil være mindre.

Lars Pallesen

0

-Belgien

+ 2009 højere end 2003 2009 lavere end 2003 0 Ingen signifikant forskel

-Holland

-Canada

0

Tyskland

0

-Kina

Macao

-Australien

0

Frankrig

Hun mener, at Pisa-testen indeholder

det, som man må forvente, at

man kan, når man er 15 år.

»Man har sat massivt ind på læsning,

og det er selvfølgelig fornuftigt,

men matematikfærdigheder kan ses

på linje med læsning. Vi har unge,

der ikke kan udføre banale regnestykker,

og så kan man ikke handle

ind uden at blive snydt.«

Hun mener, at den udfordrende

problemstilling kræver forskning.

Formanden for IDAs uddannelsesudvalg,

Flemming Krogh, der er

chefkonsulent ved Ingeniørhøjskolen

i København, mener, at Pisaundersøgelsen

er for smal til, at der

kan konkluderes så pessimistisk ud

fra den, men at der skal fokus på at

gøre naturvidenskab og matematik

interessant for eleverne. Og dette

kræver blandt andet, at lærekorpset

styrkes.

»Det er et problem, at for få folkeskolelærere

vælger matematik og naturvidenskab

som linjefag, og dem,

der vælger det fra, bliver alligevel

tvunget til at undervise i det. Man

skal forsøge at gøre lærerne mere interesserede

i området, efteruddanne

dem og på længere sigt tiltrække

nogle, der har interesse for fagene.«

-Island

-

0

Slovakiet

-Tjekkiet

-Danmark

-Sverige

0

Luxembourg

0

Polen

0

Norge

0

Ungarn

0

USA

+

Portugal

Italien

Del eleverne op efter evner

Professor Lena Lindenskov understreger,

at det er virkelig komplekst,

hvordan man får flere elever i Danmark

til at præstere i top i matematik.

»Det optimale for alle er helt klart

undervisningsdifferentiering, hvor

man holder klassen samlet, men tilrettelægger

undervisningen efter forskellige

gruppers behov. Men det er

svært at gennemføre i praksis.«

Hun påpeger, at holddeling, hvor

de bedst præsterende elever og de

svageste aldrig har fælles matematikundervisning

også er en mulighed,

men at det ikke er lige så godt. Forskere

i Tyskland mener eksempelvis,

at den tyske fremgang i Pisa 2009

kan være resultatet af, at man mange

steder er gået over til at dele de 11-årige

op i to grupper mod tre tidligere.

Fordelene ved at holde børnene

samlet er, at børn på forskellige niveauer

kan inspirere hinanden, når

de er sammen. De svageste præsterende

kan se, at det muligt for børn at

kunne mere matematik, end de selv

kan lige nu, og lærernes forventninger

til børnene bliver større.

Lena Lindenskov påpeger, at der nu

er eksempler på masterclasses i matematik

i Danmark, og at man bør

forske i, hvilke fordel og ulemper det

Mediehuset Ingeniøren har sat kræfter

ind på at få fokus på matematikundervisningen

og –evnerne i Danmark.

Det sker bl.a. i forbindelse med, at den

nye Pisa-undersøgelse viste, at de danske

elevers matematik-evner halter efter

elevernes i bl.a. Finland og flere lande

i Asien.

Ingeniøren har udskrevet en konkurrence,

hvor Danmarks bedste matematikformidler

vil blive kåret.

For at deltage skal du lave en kort video,

hvor du på inspirerende vis forklarer

noget matematik fra folkeskolen, så

elever vil kunne forstå det.

Vinderen får en bærbar pc, en tegneplade,

et headset og software til en

samlet værdi af ca. 10.000 kr.

Deadline er 15. januar.

Se mere på: ing.dk/tema/matematik

+

0

Spanien

-Irland

+

Grækenland

giver, så der kan findes en god model

at bruge i den danske undervisning.

Andelen af de dårligt præsterende

elever i Danmark har ikke ændret sig

signifikant, men ligger støt på omkring

16 procent. Det er den 13. største

gruppe blandt de 39 lande i testen.

Eleverne i bunden kan kun svare

på spørgsmål med et familiært indhold

og kan kun udføre rutineprocedurer

efter direkte instruktioner. De

allersvageste kan ikke lave de mest

basale matematikopgaver.

Lena Lindenskov understreger også,

at der skal en bred oprustning til,

hvis matematikniveauet skal løftes.

»Det skal indarbejdes systematisk i

skolen, at man undervejs undersøger,

hvad eleverne kan og ikke kan.

For det er vigtigt, at ingen elever giver

op, og at ingen elever overses og

opgives af skolen. For 40-50 år siden

var det ikke så vigtigt, om alle kunne

matematik, men det er det i dag.«

Ingen forventninger til pigerne

Og særligt pigerne skal trækkes op.

19,4 procent – eller næsten hver femte

danske pige – leverer en bundpræstation

i matematik og må siges at

dumpe. 9,6 pct. af dem leverer toppræstationer.

Blandt drengene ligger

14,7 pct. i bund og 13,5 pct. i top.

I Finland, Norge og Sverige er det

en lige så stor andel drenge som piger,

der leverer bundpræstationer.

Det bekymrer Lena Lindenskov.

»Jeg har en formodning om, at det

skyldes noget kulturelt. At det ikke

forventes, at pigerne kan finde ud af

matematik. Dermed er der noget potentiale

hos nogle piger, som bliver

overset af lærere, forældre og dem

selv. Jeg kan blive harm over, at nogle

lærere ikke forventer, at pigerne kan

finde ud af matematik,« siger hun.

Charlotte Rønhof fra DI ser det

som et stort problem, at der er så stor

forskel mellem piger og drenge.

»Det ses som mærkeligt, hvis pigerne

kan finde ud af matematik,

hvorimod det er mere socialt acceptabelt,

hvis pigerne ikke kan.«

Lektor ved Institut for Matematiske

Fag på Aalborg Universitet, Lisbeth

Fajstrup, har fokus på kønsforskelle

og synes det er rigtig mange

piger, der er i bunden.

»Det er skadeligt, hvis pigerne får

at vide, at det er normalt og okay, at de

ikke kan finde ud af matematik, for

det kræver selvtillid at kaste sig ud i at

lære nyt i et svært fag som matematik,

så hvis de qua deres køn ikke tror,

at de kan, så prøver de ikke.«

Dorte Toft, der har skrevet bogen

Lykkelig i Nørdland, hvor hun udforsker,

hvorfor så få kvinder vælger tekniske

og naturvidenskabelige uddannelser

i Danmark, er ikke overrasket

over pigernes dårlige resultater.

Kvinder udgjorde også kun 23 pct.

af dem, der blev optaget på ingeniøruddannelser

i 2010.

»De danske pigers fravalg af de hårde

fag er ekstremt. Vi kommer til at

mangle en stor del af talentmassen og

det særlige som kvinder kan bidrage

med. Tænk f.eks., hvor vi kunne være

i velfærdsteknologi, hvis kvinder

kombinerede deres interesse for pleje

med interessen for teknologi.« j

More magazines by this user
Similar magazines