Energifolk fortvivlede over klimanøl - LiveBook

livebook.dk

Energifolk fortvivlede over klimanøl - LiveBook

2 Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011

Ingeniøren

Katastrofen, der venter på at ske – tilsyn nu og sikre normer

Leder

af Arne R.

Steinmark

ansv. chefredaktør

Julenat kollapsede taget på Club

Danmark Hallen i Valby – dagen

efter et børnestævne. Tilfældets

musik ville, at der heller ikke ved

denne sammenstyrtning blev tale

om dræbte eller tilskadekomne. Var

limtræet bristet i denne Danmarks

største idræstshal (78x177 m), mens

de unge havde spillet fodbold, ville

mange kunne have mistet livet.

Når hallen tidligere har været brugt

til koncerter med bands som Depeche

Mode, har der været op til 14.000

mennesker til stede.

Uanset hvornår taget på hallen ville

være bukket under, ville en menneskefyldt

hal have resulteret i en katastrofe

og national tragedie. Statsminister

Lars Løkke Rasmussens

nytårstale ville måske nok stadig havde

handlet om efterløn, men mon ikke

det efterfølgende medietryk ville

være helt anderledes disponeret

med en helt anden offentlig debat til

følge?

Hallen i valby er ikke alene. Ingeniøren

har optalt knap en snes bygninger

som sportshaller og indkøbscentre,

hvor taget i løbet af de seneste

få år er faldet ned – oftest, og heldigvis,

om natten uden personskade.

Men bygningerne, der er placeret

i ‘høj sikkerhedsklasse’, har alle båret

kimen til en mulig katastrofe. Fuldstændig

ligesom de hundredvis af andre

haller og centre, som har en tilsvarende

risikoprofil. Gjaldt den statistik

biler, havde de aldrig fået lov at

køre i Europa.

siden Ballerup SuperArena kollapsede

for otte år siden, har der været

en intens diskussion af statikerordningens

kvalitet, som efterfølgende

er strammet. Andre kollaps har

bragt fokus på byggenormerne i sig

selv, behovet for at styrke kvalitetssikring

ved den praktiske konstruktion

og efterfølgende at føre tilsyn

med bygningerne i kritiske situationer,

eksempelvis ved voldsomt vejr.

byggenormerne er undervejs blevet

strammet som følge af de mange

tagkollaps efter snestormen i 2007

og igen i 2010. Men organisationen

Dansk Byggeri kritiserer stadig myndighederne

for, at byggenormerne ikke

er tilstrækkeligt sikre. Og Statens

Byggeforskningsinstitut har af egen

drift sat gang i en undersøgelse af

sidste vinters snekollaps for at finde

ud af, om de nuværende normer for

snemængder, som vores bygninger

skal kunne holde til, er gode nok.

Dimensionering og

materialekvaliteter skal

matche den virkelighed,

som bygningerne skal

fungere i.

der er brug for hurtig handling,

hvis risikoen for en stor katastrofe

skal være mindre. Naturligvis har

halejeren og centerforeningen selv

ansvar for at rydde sne. Vi må bare

konstatere, at det ikke er nok. Derfor

er det meget svært at forstå, hvorfor

der ikke kan føres tilsyn med bygninger

i ‘høj sikkerhedsklasse, når vejrliget

kræver det. Vi har forventninger

til myndighederne i forbindelse med

uanmeldt brandtilsyn på spillesteder

og hoteller. Noget tilsvarende kunne

iværksættes ved snefare.

hvor tilsynet kan være et værn

mod katastrofer ved eksisterende

bygningsmasse, har vi brug for hurtigt

at være klar på normer og retningslinjer

for fremtidigt byggeri.

Ekstremt vejr er kommet for at blive,

og vi skal være sikre på, at dimensionering

og materialekvaliteter kan

matche den virkelighed, som bygningerne

skal fungere i.

Med det antal kollaps vi årligt bevidner,

er det en opgave, der fordrer

et langt stærkere politisk fokus fra

økonomi- og erhvervsminister Brian

Mikkelsen. Det kommer næppe.

Allerede i marts sidste år slog han

fast overfor Ingeniøren, at alt er godt

og resten er ejerens ansvar. Med den

indstilling på basis af de triste fakta

er det for let at være minister. j

Læs side 9

ugens satire: valg

SPØRG SCIENTARIET

?

Hvorfor har vinterdæk forandret sig?

ArbejdsLøkke

Valgkampen er for alvor skudt i gang efter Lars Løkkes nytårstale, der tog kvælertag på efterlønnen. Både rød og blå stue er

enige om, at danskerne skal arbejde mere, hvis vi fortsat skal have vækst. Konkret hvordan er mere usikkert.

>> se flere på ing.dk/satire

Svend Grønlund spørger: »I min barndom

i 60’erne havde vinterdæk et meget

groft dækmønster med nogle store klodser,

i dag har de smalle lameller. Hvorfor

denne forskel?«

Leif Nielsen, mangeårig sikkerhedsekspert

hos FDM/Motor, svarer:

»Den gamle type vinterdæk er støbt

med klodser og brede riller, der giver

plads til god fortrængning af vandet

på vejbanen og griber godt fat i

et eventuelt snelag, men giver mere

støj og mindre komfort end de nye typer,

kaldet ‘lameldæk’. Disse kan være

vanskelige at skelne fra et sommerdæk,

for ‘klodserne’ kommer kun

frem, når der er brug for dem.

moderne vinterdæk vil altid være af

lameltypen. Dækket fremstilles af en

gummiblanding, der også er smidigt

ved lave temperaturer. Slidbanemønsteret

består af gummiblokke, der

er skåret ud i en række fine lameller,

som lægger sig ned, når de belastes.

Derved fremkommer, i relation til

nabolamellerne, en lille savtak, der

giver det bedre vejgreb, man søger på

en sneklædt vej.

For at forstå systemet kan man tage

en pakke med færdigskåret rugbrød.

Bøjer man pakken, løfter hver

skive sig lidt op over naboskiven. Det

er altså denne kant, der, overført til

dækverdenen, giver vinterdækegenskaber.

Der er samtidig bedre eftergivelighed

i denne dæktype og dermed

bedre komfort.

Formålet med vinterdæk er bedre

vejgreb i sne og pløre. Men dette vejgreb

har ikke altid været til stede, for

de brede riller bliver nemt fyldt med

tæt sammenpresset sne eller mudder,

og så er de lige så glatte som et

sommerdæk. Lamellerne giver den

effekt, at slidbanens elementer bevæger

sig i forhold til hinanden, hvorved

dækket så at sige bliver selvrensende

og derved bibeholder den vigtigste

egenskab ved kørsel i vinterføre: at

overføre de optimalt mulige styre- og

bremsekræfter fra hjulene til vejen.

Brede dæk, der tidligere nærmest

var bandlyst i forbindelse med vinterdæk,

er i dag blevet almindelige.

De gamle, smalle dæk blev brugt, fordi

de havde en bedre evne til at træde

igennem sne og sjap. Den udvikling,

der med tiden er sket med vinterdæk,

har givet selv forholdsvis brede

vinterdæk gode egenskaber i glat

føre. Med bibeholdelse af standarddækkenes

specifikationer med hensyn

til størrelse bevares bilens køreegenskaber

også under normale vejforhold.«

j

Ingeniørens scientarium består af et

stort antal af landets førende forskere.

Se flere spørgsmål og stil dine egne på

www.ing.dk/scientariet/sporg

Telefon +45 33 26 53 00

redaktion@ing.dk / www.ing.dk

Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark

Redaktionschefer: Henning Mølsted,

indhold, og Rolf Ask Clausen, journalister

og community,

Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &

erkendelse, Nanna Skytte, designchef

salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,

ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax

+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef

Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33

26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03

Kommentarer og læserindlæg:

debat@ing.dk

Abonnement og adresse ændringer:

Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk

www.ing.dk/abonnement

Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.

Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220

Samlet oplag: 72.049 eksemplarer (Dansk

Oplagskontrol, 1. halvår 2010) Synspunkter

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes

som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.

Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes

til andre formål. Henvendelse til

Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon

+45 33 26 53 17

Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S

Skelbækgade 4, 1717 København V

Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01

Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af

Ingeniørforeningen, IDA

Direktion: Arne R. Steinmark,

adm. direktør

Christian Hjorth,

kommerciel direktør

More magazines by this user
Similar magazines