Energifolk fortvivlede over klimanÃ¸l - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

6 Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011 Interview Reinhold Achatz står som i spidsen for Siemens AG’s 30.000 forskere. Vi går tæt på, hvordan man styrer et forskningsbudget på 3,9 mia. euro Tæt på Siemens’ forskningschef: »Vi mestrer 40 opfindelser om dagen« Siemens har 160 års opfindertradition. Men tyskerne ville ikke være tyskere, hvis de hvilede på laurbærrene. Hvor andre koncerner forsigtigt genfinder fodfæstet efter krisen, stormer giganten frem med nye opfindelser og produkter. innovation Af Michael Reiter redaktion@ing.dk Den tyske verdenskoncern Siemens har trodset krisen uden nævneværdige skrammer. Faktisk står den stærkt som aldrig før. Ikke alene har den præsteret en rekordomsætning for andet år i træk. Forskningsbudgettet er 58 pct. større end Danmarks samlede offentlige forskningsbevillinger, og tyskerne har i det forgangne regnskabsår anmeldt 8.800 nye opfindelser. Det er 15 pct. mere end året før og svarer til 40 opfindelser pr. forretningsdag. »Tallet har aldrig før været så højt,« siger Siemens AG’s øverste forskningschef, professor Reinhold Achatz, i dette interview med Ingeniøren. Han står i spidsen for Siemens centrale forskningsenhed, Corporate Research and Technologies. »Hvad angår de patentanmeldelser, der udgår af opfindelserne, så ligger vi på andenpladsen i Europa – næst efter Philips – og på 13.-pladsen i USA. Vi anmelder også mange patenter i vækstlande, for eksempel i Kina, hvor det efterhånden også er muligt effektivt at beskytte sit ejerskab.« Hvordan styrer man et årligt forskningsbudget på kolossale 3,9 mia. euro? Hvordan spotter og styrker man morgendagens bestsellere blandt 8.800 årlige opfindelser – og stopper potentielle dødssejlere, før de dræner for meget af budgettet? »Det sker på flere planer. Overordnet set udstikkes rammerne for fremtidig forskning af vores Arbeitsgruppe Innovation, som består af CTO’s fra samtlige Siemens’ sektorer og divisioner – og af en Steering Committee Innovation med de respektive CEO’s. Dertil kommer en årlig proces kaldet Corporate Innovation Review, hvor direktionen analyserer forskningsprojekter og deres omkostninger. Naturligvis kontrollerer de enkelte projektledere også tidsfrister og projekterede udgifter. Hvis der opstår afvigelser, fører det til øjeblikkelige korrekturer.« »Kimen til nye opfindelser lægges i Corporate Technology, vores globale forskningsenhed. Ud over at udføre bestillingsarbejde har den specifikt til opgave at spotte og sætte gang i nye tendenser og spændende projekter. Det har den et særskilt forskningsbudget til.« Nært samarbejde med DTU Kan du give et par eksempler? »Ja, elektromobilitet er blandt områderne, som Corporate Technology i sin tid begyndte at udvikle – fra ladeteknologier til udviklingen af prototypefartøjer og motortest. Vi har fundet ud af, hvordan elbiler bedst integreres i fremtidens smart grid, f.eks. hvordan de kan bruges til at lagre energi. Nogle af de projekter finder sted i nært samarbejde med Risø og DTU i Danmark. Elektromobilitet er for længst overgået til kommerciel drift og udvikling. Siden foråret 2010 har emnerne smart grid og elektromobilitet haft deres egen koncernprojektleder.« »Hos Corporate Technology har vi flere af den slags Lighthouse-projekter. Et af dem handler om effektiv brintudvinding af strøm – en elektrolyzer som lige nu videreudvikles fra en prototype til et større anlæg. I Lighthouse-projektet Thermal Management forsker vi i, hvordan hidtil ubenyttet, industriel restvarme kan bruges til afsaltning af havvand.« »Én ting er alfa og omega, når vi taler om nye projekter: De har altid brug for folk, hvis tro på teknologien er stålsat. Det er et utroligt vigtigt kriterium, hvis vi skal undgå, at områder ikke udforskes, bare fordi de ikke er øjeblikkeligt begribelige for alle og enhver.« På verdensplan arbejder godt 30.000 forskere for Siemens. Hvordan er vægtningen mellem ansatte og eksterne opfindere, hvis ideer I fører ud i livet? »De 30.000 er alle Siemens-medarbejdere, overvejende fra sektorerne Energy, Industry og Healthcare. Hos Corporate Technology arbejder yderligere 2.000 forskere med fremtidssikring og godt 3.000 softwareudviklere.« »Ikke desto mindre er Open Innovation en helt nødvendig del af vores strategi, for skuer man kun ind i koncernen, risikerer man at overse nye trends. Derfor plejer vi også vores samarbejde med forskningsinstitutter, andre virksomheder og især topuniversiteter verden over – heriblandt altså også DTU. Dels for at tilføre koncernen ideer udefra. Dels for at få folk fra universiteterne til at interessere sig for Siemens.« Hvor mange af jeres opfindelser realiseres af Siemens selv, og hvad sker der med resten? »Langt de fleste af de næsten 58.000 patenter, vi ejer, bliver anvendt i vores egne produkter. Vi fokuserer imidlertid ikke kun på antallet af patenter men også på deres kvalitet. De såkaldte ‘must-use’-patenter, som ikke kan omgås med andre løsninger, er særligt værdifulde for os. Vi bruger også patenter til aftaler om licensudveksling og partnerskaber med andre virksomheder. Kan vi slet ikke – eller ikke længere – markedsføre en teknologi selv, overtager vores kollegaer fra Siemens Technology Accelerator. De har lige afgivet patenterne til piezomotorteknologien til et svensk firma, som nu videreudvikler den.« Altid på udkig Her i Tyskland har der været kritik af, at landets store koncerner lider af det såkaldte ‘not-invented-here’-syndrom og for ofte ignorerer opfindelser udefra. Følgen er angiveligt, at eksterne opfinderes potentielt trendsættende opfindelser ikke realiseres – eller sælges til udlandet. »Vi har ganske vist selv en stor beholdning af mennesker, patenter og ideer. Men hvis vi er på udkig efter en teknologi og konstaterer, at der for eksempel findes en universitetsgruppe, som forsker på området, så forsøger vi da at involvere dem. Det sker blandt andet i vores Technology-to- Business-Centers, som vi driver i Berkeley, Californien og i Shanghai. Og det gælder i det hele taget, at hvis opfindere eller patentadvokater kontakter Siemens, ja så bliver deres tilbud altid gransket indgående.« På hvilke områder kommer vi til at se
Ingeniøren · 1. sektion · 7. januar 2011 7 En af siemens’ over 30.000 forskere arbejder her med at analysere kvaliteten af forskellige kultyper med infrarød spektroskopi for at optimere kulfyrede kraftværker. Fotos: Siemens Siemens fakta Hovedsæde: Berlin/München Omsætning: 566 mia. kr. Overskud: 30,6 mia. kr. Antal ansatte: 405.000 Antal ansatte (forskning): 30.100 Antal forskningscentre: 178 Produktområder: Medikoteknik, kraftværksteknik, automatisering, vindkraft, damp- og gasturbiner, generatorer, skinnetransport, sikkerhedsteknik, belysning (OSRAM), software, etc. Kilde: Siemens årsberetning 2010 Siemens’ forskere profilere sig i de kommende 4-5 år? »Grøn teknologi er det ene af to hovedområder, hvor vi ser det største potentiale. Vores energieffektive produkter oplever en særligt høj efterspørgsel på globalt plan, ikke mindst fra vækstlandene. Hvad angår vindturbiner har vi bl.a. ordrer på godt 10 mia. euro i bøgerne.« »Vækstlandene er i sig selv det andet hovedområde. På markeder som det indiske, kinesiske og brasilianske oplever vi stor fremgang, og det er også her, vi ser de bedste chancer for fremtiden – ikke mindst hvad angår medicin- og energiteknik.« Hvad er de tre kernekompetencer, der gør, at en tysk industrivirksomhed som Siemens er en succes og bidrager til, at Tyskland er vel nok EU’s mest velkørende land i dag? »Det er let at svare på: Evnen til altid at være innovativ og fokusere på det vedvarende – og til bestandigt at levere topkvalitet til verdensmarkederne.« j Siemens vil erobre Asien med billige produkter Siemens står stærkt på verdensmarkedet, men asiatiske opkomlinge truer giganten. Tyskerne tager kampen op med prisbillige kvalitetsprodukter, der opfindes og produceres på modspillernes markeder. Konkurrenceevne Af Michael Reiter redaktion@ing.dk Tysk industri har trodset krisen og er oppe i fulde omdrejninger igen. Særligt Siemens spiller med musklerne. Omsætningen i det netop afsluttede regnskabsår slår koncernens rekord for andet år i træk. Og medvinden vækker ambitioner: I det kommende år vil tyskerne forøge deres seneste udbytte med 25-35 procent. Siemens’ øverste forskningschef, professor Reinhold Achatz, fortæller, hvordan man forholder sig til, at de asiatiske konkurrenter sandsynligvis snart vil være i stand til at producere kvalitetsprodukter til lavere priser end Siemens. »Frem for alt erobrer vi markedsandele i vækstlandene med et initiativ kaldet SMART – en forkortelse for Simple, Maintenance friendly, Affordable, Reliable og Timely to market. Vi taler produkter, som er prisbillige, men alligevel pålidelige og af høj kvalitet. Strategien fungerer, fordi vi udvikler produkterne i vækstlandene og også forsker lokalt – dog ofte i samarbejde med fagfolk fra de etablerede industrilande, som bidrager med knowhow.« Ifølge Reinhold Achatz oplever Siemens i stigende grad, at nye produkter til vækstlandenes markeder også slår igennem på hjemlige breddegrader: »Tag for eksempel vores MR-scanner Essenza og CTscanneren Somatom Spirit: Begge er udviklet i Kina. Oprindelig var de tiltænkt det lokale marked, hvor man normalt ikke har råd til high-end-scannere. Da vi havde markedsført dem, konstaterede vi, at de også solgte fremragende i vestlige lande. Mange hospitaler bruger dem som backup-scannere, og det i et omfang, vi slet ikke havde regnet med.« »Ud over forskning, udvikling og produktion i Før juL bekendtgjorde Siemens, at koncernen har forøget antallet af årlige opfindelser til 8.800. Ingeniør og forskningschef Reinhold Achatz står i spidsen for koncernens globale forskning. vækstlandene forfølger vi en yderligere strategi: Vi forsøger konstant at være et eller helst to teknologiske skridt foran, så vi også fremover er konkurrencedygtige over for virksomheder i Indien og Kina. Det betyder fortsat høje forsknings- og udviklingsudgifter – ikke blot i vækstlandene selv. Desuden skal vi sørge for at engagere de bedste hjerner, at genkende trends tidligst muligt og være forberedt på forandringer.« j >> Læs hele interviewet på ing.dk/k#8hdz IndkAldelse Af AnsøgnInger energIteknologIsk UdvIklIng og demonstrAtIon Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, indkalder ansøgninger om støtte til projekter i 2011. Programmet støtter udvikling og demonstration af ny energiteknologi, der kan bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi og samtidig skabe vækst og arbejdspladser. Ansøgningsfrister i 2011 • fredag den 4. marts 2011 kl. 12.00 • onsdag den 7. september kl. 12.00 I 2011 har EUDP knap 400 mio. kr. til rådighed til projekttilskud. Der kan blive uddelt op til 300 mio. kr. i første runde. Sker det, vil der i anden runde blive fastsat et loft på 10 mio. kr. i støtte pr. projekt. Indkaldelsesmateriale og ansøgningsskema til 1. runde kan hentes på www.ens.dk/eudp. Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet på 3392 6845. Informationsmøde 19. januar EUDP holder informationsmøde den 19. januar kl. 09.30 – 14.00 i Torvehallerne i Vejle: • Hør om programmet, de seneste lovændringer og om tilskudsmulighederne i 2011. • Hør om andres erfaringer med EUDPprojekter. • Få svar på dine spørgsmål og feed back på din projektidé Program og tilmelding: www.ens.dk/eudp E U D P • E n e rg i s t y r e l s e n • A m a l i e g a d e 4 4 • 1 2 5 6 K ø b e n h a v n K • 3 3 9 2 0 6 7 0 0 Bliv bedre til at optimere virksomhedens vedligehold... kursusopsTarT ulTiMo januar! CDV udbyder to videregående uddannelser på bachelorniveau. De er modulopbygget og kan tilpasses individuelle ønsker og behov, så de kan kombineres med erhvervsarbejde. Undervisningen tager ofte udgangspunkt i problemstillinger fra de studerendes egen hverdag. Se mere på www.viauc.dk eller www.fms.dk Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold En diplomlederuddannelse som består af tre obligatoriske moduler, 2 valgmoduler samt et afgangsprojekt. Udbuddet af valgmoduler udvikles og tilpasses løbende. Teknisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø En diplomlederuddannelse bestående af tre obligatoriske moduler. Dertil kommer 2 tidssvarende valgmoduler, samt et afgangsprojekt. Fredericia Maskinmesterskole Center for Drift og Vedligehold
Page 1 and 2: umfart Engelske Virgin Galactic vil
Page 3 and 4: KLIMAFOLKENE FEJER SNEEN IND UNDER
Page 5: Ingeniøren · 1. sektion · 7. jan
Page 9 and 10: Ingeniøren · 1. sektion · 7. jan
Page 13 and 14: D e n s ik r e v e j t il D e b e D
Page 19 and 20: Ingeniøren · Karriere · 7. janua
Page 21 and 22: Want to see results? PROFESSOR Envi
Page 25 and 26: supply chain graduate - a 2-year gl

Energifolk fortvivlede over klimanÃ¸l - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?