Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook

livebook.dk

Gymnasie- reform sender studenter i 4.G - LiveBook

Karriere Charlotte

Gylling Krusaa og Chr.

Hansen sikrer sig med

DTU’s CEL-program.

SIDE 24-25

co 2 -reduktion Samfundet

overser nemme

CO 2 -besparelser i landbruget,

mener kritikere.

side 4-5

biotek Ny dansk

bioreaktor kan gøre

medicinproduktion 100

gange mere effektiv.

Side 8

18

Siden 1892

6. maj 2011

ing.dk

DTU: Varmere vejr

giver risiko for

dansk malariaudbrud

Én hjemvendt turist med

malaria vil i 2038 kunne

smitte op til 20 flere

og derved starte

et udbrud.

side 16-17

Så mange nye smittede vil være

resultatet, hvis én turist 7. juli

2038 vender hjem til et givet

område, smittet med malaria,

viser modelberegninger fra

DTU Veterinærinstituttet.

< 0

1-5

5-10

10-15

15-20

20-25

Grafik: Nordrisk.dk

153

NYE JOB KARRIERE SIDE 28

Bosch varmepumper

– et trygt valg for fremtiden

www.bosch.dk

Gymnasiereform

sender

studenter i 4.G

Gymnasiereformen er slået

fejl: Naturvidenskab bliver

ikke styrket, og hver fjerde

student tvinges et ekstra år

i skole. Ellers kan de ikke

komme ind på deres studie.

Naturvidenskab

Af Lene Wessel lw@ing.dk

Antallet af unge, der må supplere deres

studentereksamen for at komme

videre i uddannelsessystemet, er

nærmest eksploderet siden 2007.

Ifølge en optælling fra Københavns

Voksenuddannelsescenter er

antallet af kursister på de gymnasiale

suppleringskurser (GSK) vokset fra

4.125 kursister i 2007 til 10.842 kursister

i 2010. Det svarer til, at 26 pct.

af årgang 2009 har suppleret eksamen.

I 2007 var tallet 14 pct.

Den eksplosive stigning koster de

unge tid og samfundet penge og kan

betyde, at studentereksamen vokser

til en fireårig uddannelse.

Tilbage i 2006 anbefalede regeringens

Globaliseringsråd at tilskynde

unge til en tidligere studiestart.

Nina Smith, professor ved Aarhus

Universitet, sad med i rådet. Hun

mener, at suppleringskurserne ikke

blot forlænger studierne og er en ekstra

byrde for samfundet, men tillige

giver et dårligere fagligt fundament:

»GSK er godt som nødløsning,

men bør være undtagelsen, ikke

reglen. GSK var aldrig tænkt som en

erstatning for ungdomsuddannelserne,

og derfor skal vi rådgive de unge,

så de ikke vælger forkert i gymnasiet.

Kvaliteten af GSK bliver normalt dårligere,

fordi indlæringen går hurtigt.

Det, man lærer over flere år, sætter

sig bedre,« siger hun.

Direktør for DTU’s Adgangskursus

Christian Thune Jacobsen er

enig og peger på, at de unge især

mangler fysik på B-niveau. Før gymnasiereformen

var det en obligatorisk

del af en matematisk studentereksamen:

»Vi laver reparationer på en studentereksamen,

og det var da helt

klart bedre, hvis folk fik en fornuftig

grundpakke,« siger han.

Flemming Krogh, formand for

IDAs Uddannelsesudvalg og tidligere

rektor for Ingeniørhøjskolen i København,

har i mange år holdt øje

med ingeniøruddannelsernes fødekæde.

Hans tal viser, at 13.288 gymnasieelever

i 2004 havde fagkombinationen

matematik på A- samt fysik

og kemi på B-niveau, mens kun 8.067

1. g’ere valgte den kombination, da

reformen trådte i kraft i 2005.

Han er derfor skeptisk over for, om

gymnasiereformen lever op til målet

om at styrke naturvidenskaben:

»Der er klart udtryk for, at reformen

ikke har givet det, den skulle.

Der er sket et reelt fald, når det gælder

den tunge ende, som alle ingeniør

uddannelser kræver. Og det øger

suppleringsmaskinen.«

Det går stik imod målet om at få de

unge hurtigere igennem studierne:

»Det ender med, at det treårige

gymnasium bliver fireårigt,« siger

Flemming Krogh.

Forskningspolitisk chef i Dansk

Industri Charlotte Rønhof ser også

med skepsis på udviklingen:

»Det er en bekymrende udvikling,

at så mange supplerer, og fordyrende

for samfundet, fordi det er studieforlængende,«

siger hun.

Den nu seks år gamle gymnasiereform

skulle styrke de naturvidenskabelige

fag. Alle fik matematik og

fysik på C-niveau og et andet naturvidenskabeligt

fag på B-niveau. Alligevel

var 78 pct. af GSK’erne i 2009/2010

matematik, fysik og/eller kemi.

Det finder formanden for gymnasiets

fysiklærerforening Frank Borum

‘bekymrende’:

»Det kunne tyde på, at der ikke er

så mange naturvidenskabstimer på

skemaet, som der burde være i ungdomsuddannelserne,

og som der var

under den tidligere ordning.« j

Læs side 13


2 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

Ingeniøren

Kamp mod fælles luftrum i EU kan forsinke sommerferien

Leder

af Arne R.

Steinmark

ansv. chefredaktør

ars@ing.dk

måske skal de flyve på sommerferie

i år? Så kan De roligt forberede Dem

på forsinkelser og bøvl, hvis destinationen

er sydeuropæisk. For 2011 er

året, hvor EU og de nationale regeringer

på den hårde måde lægger arm

med flyvelederne om forenklingen af

det europæiske luftrum – den anden

del af planen om det såkaldte Single

European Sky (SES), der skal gøre det

hurtigere, billigere, sikrere og mindre

miljøbelastende at flyve i EU og

som begynder fra årsskiftet.

planen handler om at erstatte den

nationale og dermed opdelte styring,

der gør flyvning mellem flere lande

til en kompleks opgave, til et fælles

anliggende i et integreret europæisk

luftrum inddelt i blot ni sammenhængende

zoner. Lige nu er europæisk

luftfart fragmenteret mellem de

39 lande og koordineret via 64 kontrolcentre.

Derudover arbejder EU på

at ændre afregningsregler mellem

flyselskaber og serviceselskaber, der

får omkostningerne til at løbe løbsk.

Således koster det cirka 8 milliarder

euro (60 milliarder kroner) om

året at håndtere den europæiske luftfart

– amerikanerne ligger omkostningsmæssigt

på niveau med Europa,

men styrer i omegnen af dobbelt

så mange flyvninger, hvorfor det

i USA kun koster omkring det halve

at sende fly i luften. Omkostninger

til styring af luftfarten i Europa

er gift for en branche, der i forvejen

er stærkt økonomisk trængt – hvis ikke

af finanskrise og stigende brændstofpriser,

så af naturens luner. Sidste

års islandske vulkanudbrud kostede

luftfarten over 1 mia. kr. om dagen

og udstillede det europæiske virvar,

hvor lande tog vidt forskellige beslutninger

baseret på samme data.

Det er tydeligt, at gruppen

er særdeles magtfuld.

desværre betyder den dyrere løsning

ikke bedre kvalitet for passagererne.

Europæiske fly er langt oftere

forsinkede end de amerikanske. Og

som konsekvens af snirklede omveje

gennem Europa sendes langt mere

CO 2 ud i atmosfæren end nødvendigt.

At forene de europæiske landes

luftrum, rydde op i organiseringen

og se det i sammenhæng med virkelighedens

trafikmønstre og mængder

i stedet for at ligge under for landegrænserne,

ligner en simpel beslutning.

Men det er det slet ikke.

Fundamentalt er der nationer, der

oplever en fælleseuropæisk koordinering

af luftrummet som en krænkelse

af nationalstaten, hvor luftforsvarets

indhegning af himlen er en komplicerende

faktor. Og så er der flyvelederne,

der i en række lande kæmper

for arbejdspladser og privilegier

ved at blokere ændringer. I Spanien

er flyvelederne så vellønnede – i følge

Wall Street Journal med gennemsnitlige

årslønninger på over 2,5 millioner

kroner og en pensionsalder på

52 år – at det er tydeligt, at gruppen

er særdeles magtfuld, men også tydeligt,

hvorfor området skal reformeres.

da de spanske flyveledere kollektivt

sygemeldte sig op til jul for at forbedre

arbejdsvilkår, valgte den spanske

regeringsleder, socialisten José

Luis Zapatero at indføre undtagelsestilstand

og indsætte militæret for at

forhindre det totale sammenbrud. Senest

i april har den fælleseuropæiske

flyvelederforening, ATCEUC, valgt

at bakke de spanske kolleger op - med

henvisning til, at EU med indførelsen

af SES er i færd med at kompromittere

flyvesikkerheden.

Danmark og Sverige har allerede

etableret en fællesnordisk flyvezone

gennem selskabet Nuac, hvor trafikken

vil blive fuldt integreret fra årsskiftet.

Det er afgørende at læse op på

erfaringerne herfra, inden klokkerne

ringer ind til 2012 og Danmark overtager

EU-formandsskabet. For harmoniseringen

af flyenes flugt over

himlen risikerer at løbe med en større

del af dagsordenen end planlagt. j

ugens satire: Endestation

SPØRG SCIENTARIET

?

Kan man regne baglæns på bolde?

Banemand

Transportministerens håndfaste problemløsnings-metoder betyder, at der nu kun er en tilbage med hovedet i behold

– men skandalen fortsætter.

>> se flere på ing.dk/satire

Henning Djursing spørger: »Kan computere

lave retrograd simulering? Hvis

du slipper en håndfuld bordtennisbolde

i et rum og på et givet tidspunkt,

hvor boldene stadig er i bevægelse, tager

minimum 3 billeder, hvorved alle

faktorer registreres – kan du da få en

computer til at beregne forløbet tilbage

til udgangspunktet?«

Poul-Henning Kamp, FreeBSD committer

og blogger på ing.dk, svarer:

»Svaret er et klart nej med en temmelig

omfattende fodnote, der siger

det stik modsatte. Det klare nej kommer

fra Heisenbergs ubestemthedsrelation,

der sætter en kvantemekanisk

nedre grænse for, hvor præcist

man kan vide noget om tingenes tilstand,

som dermed begrænser, hvor

præcist man kan regne på fysiske simulationer,

uanset om man regner

fremad eller bagud.

Den omfattende fodnote er, at statistikken

er nådesløs, men den er ikke

ondsindet: Selv om der i princippet

er et uendeligt antal mulige fortider

for dine tre bordtennisbolde, er langt

de fleste af disse vildt usandsynlige,

f.eks. alle dem, hvor det er en meteor,

der slår bordtennisboldene ud af hånden

på dig til at begynde med.

Hvis man kører en masse simulationer,

enten forlæns eller bagud,

hvor man varierer de faktorer, man

ikke kan kende præcist, omkring deres

middelværdi, vil man efterhånden

opbygge en sandsynlighedsfunktion

for hvilke resultater (eller

udgangspunkter), der er mest sandsynlige

– og hvis man er heldig, stikker

et meget lille antal af dem langt

ud fra resten.

John Von Neuman og Stanislaw

Ulam, der først kom på denne idé,

døbte den ‘Monte Carlo-metoden’

fordi man, hvis man holder øje med

rouletten længe nok, vil kunne se,

om der bliver snydt med den, uden

nogensinde at have adgang til at undersøge

den fysisk. Problemet med

Monte Carlo-metoden er, at man skal

køre tusinder eller millioner af simulationer.

Hvis modelsystemet er simpelt,

som f.eks. det oprindelige spørgsmål,

der inspirerede dem: neutronspredning

i fissile materialer, er det

nemmere og hurtigere at køre tusinder

af simple modeller end at beregne

den komplekse analytiske sandsynlighedsfordeling,

der den dag i

dag bedømmes som umulig at regne

ud. Men hvis modellen er kompleks,

som f.eks. en vejr- eller klimamodel,

er det pludselig rigtig mange computere

(=penge), der skal til.« j

>> Forkortet – læs hele svaret

og stil dine egne spørgsmål

på ing.dk/scientariet/sporg

Telefon +45 33 26 53 00

redaktion@ing.dk / www.ing.dk

Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark

Redaktionschefer: Henning Mølsted,

indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine

Reitz Bjerregaard, journalister

Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &

erkendelse, Nanna Skytte, designchef

salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,

ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax

+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef

Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33

26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03

Kommentarer og læserindlæg:

debat@ing.dk

Abonnement og adressE ændringer:

Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk

www.ing.dk/abonnement

Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.

Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220

Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk

Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter

i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes

som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.

Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes

til andre formål. Henvendelse til

Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon

+45 33 26 53 17

Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S

Skelbækgade 4, 1717 København V

Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01

Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af

Ingeniørforeningen, IDA

Direktion: Arne R. Steinmark,

adm. direktør

Christian Hjorth,

kommerciel direktør


Iben Rue

Civilingeniør

Alle taler om at skabe

bæredygtige løsninger i

fremtidens megabyer.

Vi gør det allerede.

Se, det er Grontmijhed.

Rent drikkevand i megabyen Dhaka

Dhaka er hovedstad i Bangladesh og verdens hurtigst voksende

storby med ca. 400.000 tilflyttere årligt. Rent drikkevand er en

mangelvare for de 12 millioner indbyggere, og sundhedsudfordringen

er enorm. Nu skal fremtiden sikres.

Vi rådgiver om etableringen af et renseanlæg, projekterer renoveringen

af 2.500 km vandledninger og fører tilsyn med opførelsen

af et vandværk, der omdanner 500.000 m 3 flodvand til drikkevand

– dagligt. Det svarer til en tredjedel af Danmarks årlige vandforbrug.

Læs mere på grontmij.dk


4 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

FOKUS CO2-reduktion

Der er relativt mange lavthængende

frugter i landbruget. Alex Dubgaard,

Fødevareøkonomisk Institut

Kritikere: Landbrug kører frihjul i

Politikerne ignorerer de

bil lige CO 2 -reduktioner, som

man kan opnå i landbrug og

transport, mens de kræver

stadigt strammere og meget

dyrere CO 2 -reduktoner inden

for byggeri.

Klima

Af Ulrik Andersen ula@ing.dk

At undgå udledning af ét ton CO 2 fra

landbruget koster omtrent en tiendedel

af, hvad det koster at opnå det

samme ved at stramme energikravene

til nye huse. Men selv om regeringen

hævder, at de går efter at få mest

miljø for pengene, så kører landbruget

på frihjul i klimakampen. Det er

helt absurd, mener kritikere.

»Det er fornuftigt, at man gør noget

ved bygningerne, fordi de skal stå

der i så mange år, men det er fuldstændigt

absurd, at man ikke gør mere

inden for landbruget,« siger videnchef

i den grønne tænketank Concito,

Torben Chrintz.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har i

analysen ‘Økonomisk vurdering af

mere energivenlige bygninger’ dokumenteret,

at de drivhusgasreduktioner,

der opnås ved den seneste stramning

af energikravene i bygningsreglementet

i januar 2010, koster mellem

2.000 og 6.000 kroner pr. ton sparet

CO 2 -udledning, afhængigt af hvilken

diskonteringsrente man regner med.

Til sammenligning nævner rapporten,

at reduktioner af landbrugets udledninger

af drivhusgasser koster mellem

150 og 365 kroner pr. ton.

Det er fuldstændigt absurd,

at man ikke gør mere inden

for landbruget.

Torben Chrintz, den grønne

tænketank Concito

»Inden for landbruget er der tiltag,

som faktisk har en negativ samfundsmæssig

omkostning – men

man bruger dem ikke alligevel,«

siger en undrende Torben Chrintz.

Kom nu i gang med de billige tiltag

Centralt i debatten står den såkaldte

‘skyggepris’. Skyggeprisen for et givet

tiltag er en beregning af den samfundsmæssige

omkostning ved tiltaget

sat i forhold til, hvor meget det vil

reducere udledningen af drivhusgasser.

Faren ved at sammenligne skyggepriser

er, at selv små ændringer i beregningsforudsætninger

som diskonteringsrente

og energipriser kan

flytte en del på resultaterne. Derfor

kan det være svært at sammenligne

skyggepriser, og man kan ikke bare

sige, at ting, der har en høj skyggepris,

ikke kan betale sig, men en lav

skyggepris taler for, at man gennemfører

tiltaget, fortæller forskningschef

Søren Aggerholm fra Statens

Byggeforskningsinstitut (SBi), der

har lavet skyggeprisberegninger på

lavenergibyggerier.

»De billige priser i landbruget viser,

at vi skal gøre alt, hvad vi kan

der. Men vi er også nødt til at gøre

noget i bygningerne, fordi de står

der i så mange år – og fordi det vil

være meget dyrt at opgradere dem

senere.«

Gylle bliver næststørste problem

Samtidig viser nye tal, at landbruget

går mod at blive den næststørste drivhusgasudleder

i den ikke kvotebelagte

sektor – alene i kraft af udledningen

af drivhusgasser som methan og

lattergas og uden at tage hensyn til

erhvervets energiforbrug.

Tallene stammer fra en ny rapport

fra Det Økonomiske Råd. Størstedelen

af udledningen består af methan

og lattergas, som tilsammen vil udgøre

omtrent 25 procent af de samlede

udledninger i den ikke-kvotebelagte

sektor – og de udledninger er

slet ikke reguleret i dag.

Og det vil faktisk være relativt let for

politikerne at gøre noget ved problemet,

fortæller lektor Alex Dubgaard

fra Fødevareøkonomisk Institut, der

har været med til at beregne, hvad det

vil koste at reducere drivhusgasudledningen

fra landbruget.

»Der er relativt mange lavthængende

frugter i landbruget. Og for de

fleste tiltag kender vi allerede teknologien,

så det er kun politiske barrierer,

der står i vejen.«

Drop dyrkning af dårlig jord

Det absolut bedste ville være at tage

de dårligste jorder ud af produktion.

»Hvis jeg skal fremhæve et enkelt

tiltag, så vil det være at tage de lavbundede

jorder ud af driften. Når

man dyrker tørvejorder, bliver kulstoffet

i jorden frigivet og der kommer

kvælstofforurening,« siger Alex

Dubgaard.

Det store problem for landmændene

er, at de mangler marker, hvor de

kan komme af med deres gylle. Derfor

vil en reduktion af det dyrkede

areal også medføre en reduktion af

antallet af svin og kvæg. Et andet af

fødevareøkonomernes forslag vil også

belaste de evigt trængte landmænd,

nemlig en afgift på al husdyrgødning,

der ikke behandles miljømæssigt

optimalt – eksempelvis via

gylleseparation, forgasning, etc. Men

selv om forslagene betyder, at omsætningen

i landbruget falder, er det ifølge

Alex Dubgaard ikke noget, man

skal begræde.

»Nogle produktioner vil ikke kunne

betale sig, men det skal man ikke

være ked af. For hvis en bedrift ikke

har penge til at betale for den forurening,

den forårsager, så er det en

samfundsøkonomisk dårlig forretning.«

I Venstre er man nu villig til at

slagte nogle af de hellige køer, siger

energi- og klimapolitisk ordfører

Lars Christian Lilleholt.

»Vi kommer til at gøre noget på alle

områder for at nå de mål for CO 2 -reduktioner,

vi har sat os for 2020. Det

kommer både til at ramme boliger,

transport og landbrug. Men lige nu

er landbruget efter min opfattelse

hårdt ramt, og det er man selvfølgelig

nødt til at tage hensyn til.« j

CO 2 -SKYGGEPRIS FOR

ENERGITILTAG

I BYGNINGER

Samlet beregning for fem tiltag,

der vil medføre, at en nyopført

bygning opfylder 2010-

energikravene i stedet for

2008-kravene. Erhvervs- og

Byggestyrelsen tager udgangspunkt

i en diskonteringsrente på

2 pct. – i modsætning til statens

normale krav om 6 pct. – med

henvisning til, at det er

velkendte tiltag, hvor der ikke er

behov for den ‘risikopræmie’,

som de kalder det meste af en

diskonteringsrente på 6 pct.

Kortsigtede regneregler trækker

Strammere energikrav til nybyggeri

kan slet ikke betale

sig, hvis man bruger Finansministeriets

krav til økonomiberegninger.

Men de krav giver

heller ingen mening, når

der er tale om så langsigtede

investeringer, siger fagfolk

og politikere.

Klima

Af Sanne Wittrup sw@ing.dk

kr./ton CO₂

Kilde: ‘Økonomisk vurdering af mere energivenlige

bygninger’, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010

Strammere og strammere energikrav

til nye huse frem til 2020. Det

mente alle energipolitikerne var en

rigtig god idé tilbage i 2008 – og det

blev aftalt og nedskrevet i årets energiforlig.

Nogen konkrete hvad-kosterdet-så-beregninger

var ikke på bordet

ved denne lejlighed.

Nu har Erhvervs- og Byggestyrelsen

så i 2010 begået nogle regnerier,

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Diskonteringsrente

2 pct.

Diskonteringsrente

6 pct.

hvor de – for så vidt vides første gang

– regner samfundsøkonomi (og privatøkonomi)

på en række af de konkrete

strammer-tiltag i byggeriet.

Og styrelsen kommer frem til, at

samfundsøkonomien halter gevaldigt

– bedømt på den såkaldte CO 2 -

skyggepris. Prisen for en udledningsreduktion

svarende til et ton

CO 2 ligger nemlig på omkring 6.200

kr., hvis man bruger Finansministeriets

daværende rentekrav på 6 pct.,

mens tallet ryger ned på omkring

2.000 kr. pr ton, hvis man bruger den

reelle nuværende rente på 2 pct.

Det er rasende dyrt, sammenlignet

med for eksempel de mest fordelagtige

reduktioner i landbruget. I 2008

beregnede Fødevareministeriet dem

til at koste mellem 50 og 350 kroner

pr. ton CO 2 .

Hvad betyder så denne overraskende

konklusion? Er det fallit for energispareindsatsen

i nybyggeriet, som alle

politikere ellers er rørende enige

om – eller er det nærmere fallit for de

Opgradering af

nybyggeri fra

2008 til 2010-krav

2.000 kr.

/ton CO 2

Fakta: Co 2 -skyggepriser

Kaldes også CO 2 -reduktionspris og

CO 2 -fortrængningspris.


Er en beregning af den samfundsmæssige

omkostning ved at reducere udledningen

af CO 2 -ækvivalenter ved hjælp

af et givent tiltag. Et tiltag kunne f.eks.

være krav om tykkere isolering i huses

ydermure, krav om brug af biodiesel eller

skovrejsning på landbrugsjord.

Hvis skyggeprisen er negativ, er det

en samfundsøkonomisk god forretning.

Og hvis skyggeprisen er lavere end

markedsprisen for CO 2 -kreditter er det

også en god forretning.

beregningsmetoder, som Finansministeriet

dikterer?

Energiforsker Brian Vad Mathiesen

fra Aalborg Universitet er ikke

helt så overrasket over, at stramningerne

i bygningsreglementet viser

sig at være en dårlig forretning for

samfundet:

»Når staten arbejder med krav om

6 pct. i forrentning af offentlige investeringer,

så bliver alle langsigtede

investeringer automatisk svære at få

til at hænge sammen, fordi renteudgifterne

jo accelererer med tiden. Og

da netop bygninger forventes at stå i

mere end de 20-30 år, som regnestykkerne

ellers tager udgangspunkt i, så

kommer det til at se ud som en dårlig

forretning,« siger han.

Han mener dog ikke, at det skal

medføre, at man dropper at stille krav

til fremtidens huse, men i stedet at

man ændrer kravet til forrentningen

i regnestykkerne til 2-3 procent, sådan

som kravet er i de allerfleste andre

europæiske lande.


Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

5

Vi er også nødt til at gøre noget i bygningerne, fordi

de står der i så mange år – og fordi det vil være

meget dyrt at opgradere dem. Søren Aggerholm, SBi

klimakampen

landbrugets lavthængende frugter

Eksperter påpeger, at der inden for landbruget findes en lang række mulige

tiltag, der for en relativt lav pris kan reducere samfundets CO 2 -udledning.

Søjlerne her viser omkostningerne ved at nedbringe udledningen af CO 2 med

ét ton ved de forskellige tiltag.

Søjlernes bredde viser det samlede reduktionspotentiale for det enkelte tiltag.

2.000

1.500

Fedt i foder

til malkekøer

165 kr.

/ton CO 2

Efterafgrøder

på sandjord

500 kr.

/ton CO 2

Mellemafgrøder

på lerjord

910 kr.

/ton CO 2

Afbrænding

af afgasset gylle

1.560 kr.

/ton CO 2

Gylleforsuring,

svinegylle

Gylleforsuring,

kvæggylle

KR./TON CO₂-ÆKVIVALENT

1.000

500

0

0

250

Skov på højbundsjord

500

750

Efterafgrøde,

lerjord

1.000

Nitrifikationshæmmere

i handelsgødning

1.250

Mellemafgrøder,

sandjord

Afbrænding

af ubehandlet

svinegylle

1.500

1.750

Kilde: ‘Økonomi og Miljø 2011’, De Økonomiske Råd

1.000 TON CO₂-ÆKVIVALENTER

modsat

OMKOSTNINGSTRAPPE

de langsigtede

FOR LANDBRUGETS DRIVHUSGAS

klimatiltag

REDUKTION-

1. Fedt i foder til malkekøer

dyrt ud med Finansministeriets briller,«

siger hun.

SF har sammen med Socialdemokraterne,

de Radikale og Enhedslisten

her i foråret foreslået, at kalkula-

»Nye huse skal selvfølgelig indrettes

så energieffektivt 2. som Skov muligt på højbundsjord.

fra nedstemt af regeringen og Dansk

tionsrenten sættes ned, men blev

starten, fordi de skal 3. holde Efterafgrøder, i mange år sandjord. Folkeparti.

og ikke bare kan rives ned og bygges Derfor finder Holmsgaard det ’meget

interessant’, at Erhvervs- og Byg-

bedre om 30 år. Så bliver det i hvert

fald først rigtig dyrt!« siger han. gestyrelsen som myndighed nu i sine

beregninger går ind og bruger 2 pct.

Sund fornuft at spare 4. Efterafgrøder, på energien som lerjord. en alternativ rentesats. De henviser

til, at nye vinduer og mere isole-

SF’s garvede energipolitiker Anne

Grete Holmsgaard, som var med til at ring i bygninger er velkendte tiltag,

vedtage 2008-aftalen, 5. siger Nitrifikationshæmmere til de nye som derfor ikke i handelsgødning

behøver den ’risikopræmie’,

som de kalder størstedelen

tal, at man skal passe på ikke at få

sandet et fornuftigt politisk initiativ af den høje rente på 6 pct.

til med mærkelige regnediskussioner:

6. Mellemafgrøder, sænke sandjord rentekravet kan man jo sag-

»Samme argumentation for at

»Det er sund fornuft at spare på tens bruge over for mange andre

energien – både i forhold til klima- og energiprojekter for at sænke rentekravet,«

lerjord. siger hun.

VE-mål. Og især at spare 7. Mellemafgrøder på energien

i bygninger og komme i gang nu, fordi

husene skal stå der i 100 år eller Høj rentesats er umoralsk

mere, også selv om det 8. Afbrænding ser relativt af I ubehandlet den grønne tænketank, svinegylle. Concito,

har videnchef Torben Chrintz med

flere for nylig udarbejdet et notat omkring

den såkaldte kalkulationsrente

– som man også kalder statens krav

til forrentning af offentlige projekter.

Han er enig i, at kalkulationsrentens

størrelse har enorm betydning

for, hvilke offentlige klimaprojekter,

som realiseres. Og at en høj rente har

aflivet mange gode, langsigtede klimaprojekter:

»Alle offentlige investeringer skal

kunne forrentes med de 5-6 procent.

Kun en meget konkret politisk beslutning

– som for eksempel stramning

af energikravene til nye bygninger

– kan overtrumfe regneriet,« siger

han. Her bruger man så i stedet

de samfundsøkonomiske beregninger

til at sørge for, at man når det politiske

mål billigst muligt.

Concito mener, at debatten om den

usexede kalkulationsrentes størrelse

i virkeligheden er en etisk debat – og

ikke blot et spørgsmål om en teknisk

detalje, sådan som finansministeren

gerne vil gøre det til:

»Når vi som samfund undlader

langsigtede klimainvesteringer, der

vil gavne vores efterkommere og i stedet

bruger pengene på eget forbrug

her og nu – så kalder jeg det umoralsk

og uetisk,« siger Torben Chrintz.

Han tilføjer, at man i lande som

England og Tyskland og i EU også betragter

spørgsmålet om kalkulationsrentens

størrelse som en etisk debat

og ikke blot teknisk.

Pas på tempoet i energikravene

En arbejdsgruppe har netop afsluttet

arbejdet med en stramning af energikravene

til bygninger, som skal gælde

fra 2020. Den indebærer, at energiforbruget

reduceres med 75 procent i

forhold til Bygningsreglementet for

2006.

Her sidder også Dansk Energi med

ved bordet og ifølge chefkonsulent

Jens Gorm Hansen bakker Dansk

Energi op om meget skrappe energikrav

til nye bygninger. Også selv om

det er relativt dyrt rent samfundsøkonomisk:

»Kravene til 2020-klassen er ikke

samfundsøkonomisk rentable med

de byggeomkostninger, der gælder i

9. Afbrænding af afgasset gylle. Priser er i 2010-niveau.

dag, men vi mener, at det er vigtigt at

have fokus på at gøre noget i bygninger,

som netop skal stå i rigtig mange

år. Samtidig ser vi kravene som en

langsigtet udmelding, som branchen

kan udvikle løsninger efter,« siger

han.

Og Jens Gorm Hansen forventer

derfor, at den tekniske udvikling efterhånden

fører til, at samfundsøkonomien

forbedres betragteligt.

Han vil dog gerne advare imod, at

kommunerne begynder at anvende

energiklasse 2020 som standardkrav

allerede nu. Nogle kommuner har

nemlig vedtaget, at huse i nye udstykninger

altid skal bygges efter de

skrappeste energikrav:

»Det vil give store udgifter for bygherrerne

og negative samfundsøkonomiske

konsekvenser, hvis alle nyudstykninger

skal følge 2020-kravene

allerede nu, inden teknologi-udviklingen

er fulgt med. 2020-klassen

er for dem, der gerne vil gøre noget

ekstra,« siger han. j


6 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

Interview

Tæt på Yury Tarasov administrerende direktør

for DanSteel, stålvalseværket i Frederiksværk

Den russiske direktør for DanSteel:

»Vi skal nok få rigeligt at lave«

Yury Tarasov er administrerende direktør for DanSteel A/S – stålvalseværket i Frederiksværk, der står foran en investering på over 600 mio. kr. i en ny valsestol. Foto: Das Büro

Russiske ejere investerer

600 mio. kr. og giver Frederiksværk

Europas mest moderne

stålvalseværk.

Stålproduktion

Af Bjørn Godske bg@ing.dk

Den ni ton tunge babyslab er blevet

opvarmet i 5-6 timer. Den er en tredjedel

af en stålblok, også kaldet en

slab, importeret direkte fra Rusland.

Nu lyser den klart gult og er parat til

at blive valset ud til en centimetertyk

stålplade. Vi står oppe på galleriet og

oplever brølet, da babyslabben første

gang passerer igennem valsen i en

eksplosion af damp.

Selv efter at babyslabben nu er blevet

forvandlet til en ti meter lang stålplade,

bliver man slået omkuld af varmen,

når den drøner forbi. Er det her

virkelig Danmark? Normalt tænker

vi på den tunge stålindustri som noget,

de store industrilande som Sverige,

Tyskland og Polen tager sig af. Er

der virkelig stadig plads til den slags

industri i Danmark?

Det er der tilsyneladende, for ejerne

af DanSteel, som hører under det

russiske Novolipetsk Steel (NLMK),

har for nylig besluttet at investere

over 600 mio. kr. i en ny valsestol. Det

er netop valsestolen, vi har stået og

kigget på, og selv om den ser ud til at

fungere perfekt, så er den mere end

50 år gammel. Den nye bliver Europas

mest moderne. Bare valsebredden

på fire meter og muligheden for

at valse slabs på helt op til 40 ton gør

den superinteressant for især vindmølleindustrien.

Ingeniøren har spurgt DanSteels

adm.dir. Yury Tarasov, hvorfor lige

netop Danmark er valgt frem for nogle

af de andre værker, som den gigantiske

stålproducent ejer i Europa.

»Først og fremmest ser vi et godt

marked for stålplader til vindmølleindustrien

her i Nordeuropa, og vi

tror, at det vil vokse de næste otte til

ti år. Den gamle valsestol havde nået

sin maksimale produktionskapacitet,

og derfor skulle der tages nogle

vigtige beslutninger,« forklarer han.

Det handler om kvalitet

Hvorfor placerer I så stor en investering

i Danmark?

»For vores kunder handler det også

om kvalitet, og DanSteel har et godt

navn. Samtidig ligger vi godt rent logistisk.

Vi har en god havn og en sikker

leverandør af råstål. Der er fortsat

et højt forbrug af stål i Nordeuropa,

og selv om konkurrencen er hård, så

er priserne relativt gode. Vindmøllemarkedet,

især offshore, udvikler sig

kraftigt i disse år, og vi kan levere i

høj kvalitet på kort tid. Det er meget

vigtigt i dag. Med DanSteel har vi placeret

os i det europæiske marked

med nogle produkter, som vi ikke

producerer på vores stålværker i

Belgien og Italien.«

DanSteel har 400 ansatte, så ville det

ikke have været langt billigere at lægge

et stålværk i Polen, hvor lønningerne er

lavere?

»Det er klart at lønningerne i Danmark

er højere end i mange andre

lande. Men jeg oplever også meget

stor disciplin og loyalitet blandt medarbejderne.

Man behøver ikke sige

noget to gange, før det bliver gjort.

Danske arbejdere er meget pligtopfyldende

og selvstændige. Det gør, at

vi kan holde en høj produktivitet.«

Men vi er vel også meget glade for at

diskutere?

»Ja, danskere taler meget, men diskussionerne

giver også plads til at

medarbejderne tager ansvar. I det hele

taget er det vigtigt at delegere ansvar,

for ellers forlader de kloge medarbejdere

os. Men når vi så har diskuteret

tingene igennem, så skal der også

konkluderes og besluttes,« forklarer

Yury Tarasov.

Hvad kunne I som russiske ejere så

lære danskerne?

»Da vi startede her, manglede der

en gennemarbejdet forretningsplan.

Man var simpelthen ikke gode nok til

at regne på tilbagebetalingstider. Det

er noget af det, vi har fået styr på.«

Da Det Danske Stålvalseværk A/S i

2002 gik konkurs, blev virksomheden

købt af Jysk Stålindustri, som i

løbet af kort tid har frasolgt stangværket

og smelteværket, som i dag

udgør selvstændige virksomheder,

og kun beholdt valseværket.

Grøn stålproduktion

Det gamle stålvalseværk, og især smelteværket,

var tidligere meget udskældt for

at overtræde miljølovgivningen. Hvad

betyder den danske miljølovgivning for

DanSteel?

»Vi har en af de mest grønne stålproduktioner

i verden i dag, og det er

noget, vi bruger i markedsføringen

over for kunderne. Især inden for

vindmølleindustrien er det en vigtig

salgsparameter. Vi bruger naturgas

til opvarmning af stål og el til at drive

vores valse. I dag forventer købere

som Vestas og Siemens, at vi kan levere

data for stålproduktionens miljøpåvirkning

og for arbejdsmiljøet på

selve virksomheden.«

I dag går cirka 45 pct. af produktionen

til vindmølleindustrien, mens

skibsindustrien, som tidligere var hovedaftager

af stålpladerne, i dag kun

aftager 15-18 pct. af produktionen.

Netop den dag, hvor Ingeniøren var

på besøg, var et mindre fragtskib parat

til at sætte kurs mod Canada med stålplader

til en vindmøllepark. Det er

den tyske vindmølleproducent Enercon,

der står som køber.

En rundtur i produktionen bekræfter,

at Danmark er et stålland, og Yury

Tarasov kan heller ikke forestille sig,

at det skulle være anderledes:

»Stål er et basismateriale for industri.

Det har været med til at give

menneskeheden de fremskridt, vi i

dag nyder godt af. Alle nationer med

en industri – også Danmark – har

brug for stål. Se bare på Tyskland og

Sverige, deres stærke stålindustri

gjorde, at de kom hurtigere ud af krisen

end de fleste andre,« siger han.

Og det er også derfor, Danmark ligger

godt placeret i forhold til fremtidens

stålmarked:

»Bare vent til offshoremøllerne bliver

‘flydende’, så er der måske brug for

1.000 ton stål pr. styk. Vi skal nok få rigeligt

at lave,« siger Yury Tarasov. j

Så stor er Dansteels

nye valsestol

Valsebredde: 4,20 m

Pladebredde: Max 4,00 m

Pladelængde: Op til 45,00 m, men begrænset

af kølebeddingen til 30 m

Pladetykkelser: 5-200 mm

Valsetryk: 8.000 t

Slabtykkelse: Max 400 mm

Leverandør: SMS Siemag AG

Installation: August/september 2012

Installationstid: 40 dage inklusiv nedtagning

af gammel valsestol


Tænk sTorT.

Tænk sammen. Tænk

videre …

Rambøll er med i markante projekter inden for planlægning, broer,

tunneler, havne, geoteknik og veje i Jylland og på Fyn. Kontakt os,

hvis du vil være med til at skabe langsigtede kvalitetsløsninger i tæt

samarbejde med specialister, kunder og partnere fra vores kontorer

i Vejle, Odense, Aarhus og Aalborg.

www.RAmbOll.dK/JObS


8 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

teknologi

ENGANGS-REAKTOR MED HØJ KAPACITET

Modsat konventionelle glas-/stål-reaktorer, der alene understøtter

dyrkning af suspensionscelle-linjer (typisk med en

tæthed på 2-3 mio. pr. cm 3 ), kan der i bioreaktoren CellCore

både dyrkes fastsiddende og suspensionscelle-linjer.

Dermed kan reaktorens kapacitet mangedobles.

Op til fem sensorer

kan monteres i

PG13.5 panser-

gevind-gennem--

føringer i låget.

Et nylon-låg er fastgjort til toppen

af beholderen med servomotoradapter,

sensortilslutninger og

tilslutninger til beholder for frisk

medie, brugt medie og produkt.

Yderligere en række tilslutninger

for gasser som CO 2

, O 2

, NO 2

.

Kilde: CerCell Aps · Grafik: Lasse Gorm Jensen

Cirkulationen af medie

i reaktoren sikres vha.

en vertikalt placeret

server-motor (ikke vist),

der tilsluttes aksen via

en adapter.

De seks porøse legemer

i reaktoren er opbygget som

skiver af fibre som f.eks.

polyester eller cellulose med

stor indvendig overflade, og

kan understøtte op til 20 mio.

fastsiddende celler pr. cm 3 .

Centeraksel

fra ekstern motor

til impeller i bunden

af reaktoren.

Kroppen af reaktoren

er opbygget af 3D-printede

elementer af nylon, der

sikrer cellerne i de seks

skiver optimalt væskemedieflow.

Systemet er modulært; den

viste reaktor-konfiguration

har seks skiver med en

samlet volumen på 480 cm 3 ,

der sikrer optimale betingelser

for 9,6 mia. celler.

Beholder, 4-liters

transparant polycarbonat-beholder.

Væskestrøm,

fra ekstern motor

til impeller i bunden

af reaktoren.

Via en brønd kan en

temperatursensor præcist

måle temperaturen i

reaktoren uden direkte

kontakt til vækstmediet.

Her bliver medicinproduktion

100

gange mere effektiv

Et centrifugalt pumpehjul

(impeller) monteret i bunden

af bioreaktoren sikrer et

lavtryksområde i kroppens

centrale rør, der igen sikrer

en ensartet strøm af vækstmedie

gennem hver af de

seks matrix-skiver.

Den danske virksomhed

CerCell har udviklet en ny

type bioreaktor, der på et

givet volumen kan indeholde

op til 100 gange flere

lægemiddelproducerende

celler end traditionelle reaktorer.

Effektiviseringen har

stort markedspotentiale.

biotek

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk

En ny bioreaktor fra virksomheden

CerCell kan effektivisere produktionen

af biologiske lægemidler med op

til 100 gange. Det gælder f.eks. produktion

af proteiner til insulin,

væksthormoner og vacciner.

De pattedyrsceller, der producerer

de ønskede proteintyper, er blevet

manipuleret til at kunne klare opgaven,

mens de svømmer i en suppe af

vækstmedie. Men cellerne er sarte

og skal have optimale forhold for at

producere de biologiske produkter.

»Alle cellerne skal have ens forhold,

så koncentrationen har hidtil været

begrænset til et par millioner celler

pr. ml. vækstmedie. Vi kan øge cellekoncentration

med 50 – måske helt op

til 100 med vores nye bioreaktor,« fortæller

Per Stobbe fra CerCell.

Per Stobbe har tidligere udviklet

porøse keramiske dieselpartikelfiltre,

porøse keramiske vandrensningsteknologier

samt porøse keramiske

hedeflader til produktion af

hydrogen og el fra solkraftværker.

Projektet med hydrogen modtog han

Descartes-prisen for i 2006.

Han er sammen med sit hold specialist

i porøse materialer, og det er

deres store viden om flow, gradienter,

tryk osv., der er nøglen til, at de

har kunnet udvikle denne bioreaktor,

forklarer han. Ideen udsprang

fra et af de EU-forskningsprojekter,

de har deltaget i.

De nye bioreaktorer er fremstillet

af miljøvenlige, brændbare engangsmaterialer,

så de kan destrueres efter

brug. Herved undgås den traditionelle

langsommelige og kostbare

autoklavering.

»Branchen er for tiden inde i en

markant revolution omkring udstyr

– de forlader genbrug af udstyr i rustfrit

stål og glas og søger mod engangsartikler.

Herved undgås vask af

udstyr og omfattende validering.«

Bioreaktoren testes for tiden hos

danske Bioneer i Hørsholm, så ev-

nerne kan blive dokumenteret, hvilket

Forsknings- og Innovationsstyrelsen

har støttet med 600.000 kr.

Herudover søges der midler hos

Højteknologifonden til et produktudviklingsprojekt,

der involverer

blandt andet Statens Serum Institut,

universiteter og kunder.

Den nye bioreaktor bliver lanceret

på ESACT-messen i Wien i maj og

forventes i praktisk brug sidst på året.

Her ses 15µm

store BHK

(baby hamster

kidney)-celler

agglomereret

mellem fibre.

»Det kan blive en ganske interessant

forretning. Der er 5.000 kunder

globalt til disse produkter, og hvis

hver kunde har et par stykker, som

skal skiftes efter en måneds anvendelse,

giver det et potentiale på 20-

30.000 systemer om året,« vurderer

Per Stobbe.

Priserne på CerCells reaktorer

kommer til at ligge fra 20.000-

250.000 kr., afhængig af størrelse. j


VOLVO SERVICE 2.0

DER ER MERE I LIVET END BILER

10 års ekstra kærlighed

Volvo Service 2.0 er rendyrket kærlighed til din Volvo. For når det kommer til lige

netop din bils behov, er vi specialisterne. Vores mekanikere er nemlig dedikerede

Volvo-eksperter, som konstant efteruddannes i de nyeste modeller og den nyeste

software og elektronik. Så kan du trygt bruge din tid til det, der giver dig livskvalitet.

Der er nemlig mere i livet end biler.

Service på premium niveau. Volvo Service 2.0 giver en række

muligheder, der sikrer din bil de bedste betingelser:

Har du Volvo Assistance

på bilferien? förlängd volvo assistans

Volvo Assistance hjælper dig bl.a., hvis

bilen svigter, løber tør for brændstof

eller punkterer. Hver gang du får original

Volvo Service, forlænger vi din Volvo

Assistance med 1 år. Det betyder, at du

kan få international vejhjælp i op til 10

år – helt uden omkostninger. Så kan

du tage på bilferie med den sikkerhed,

at hjælpen altid kun er 45 minutter

fra dig. Find vores folder om Volvo

Assistance hos din Volvo-forhandler

eller find den på volvocars.dk – og se

mere om hvordan du kan få både hotelovernatning,

hjemtransport og lånebil.

Gratis opdateringer

Din Volvo er teknologi

fria uppdateringar

på et højt plan. Den er bl.a.

sammensat af en mængde

højteknologiske komponenter,

som skal opdateres korrekt

med den nyeste software.

Der findes opdateringer til

alle Volvo-modeller fra 1999

og frem. Alle opdateringer

til din bil er en del af Volvo

Service 2.0.

Lejebil ved service

Det kan være svært

servicehyrbil

at undvære bilen, når den

er til service. Derfor har vi

gjort det nemt for dig at leje

en anden Volvo til en rimelig

pris. Du reserverer den, når

du booker service.

24-timers

telefonservice

24-tim telefonservice

Kontakt os, når det passer

dig. Du kan nå os, som

du plejer. Men nu kan du

også kontakte os gennem

vores telefonservice på

+45 7011 2800.

Dette gælder døgnet rundt,

7 dage om ugen, 365 dage

om året.

Besøg dit autoriserede Volvo værksted og hør mere om Volvo Service 2.0. God tur.

Volvocars.dk


10 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

teknologi

Der er ikke i den aktuelle bevilling tale om sekventering

af gener fra store befolkningsgrupper, men det er

et af perspektiverne. Lars P. Nielsen, professor, KU

Debat Vi inddrager befolkningen i genomprojektet

BIOFORSKNING

Af Lars P. Nielsen

Professor,

overlæge, Center

for GeoGenetik, KU,

på vegne af

projektgrupperne

Professor Lene Koch og lektor

Klaus Lindgaard Høyer fremførte

i en kronik 28.4. en række bekymringer

vedrørende et forestående

genomprojekt, som for nylig har

modtaget støtte fra Højteknologifonden

(HTF).

De påpeger, at der over for offentligheden

er uklarhed om, hvad projektet

går ud på, og at det kan skabe en

uberettiget mistillid til projektet. Vi

er naturligvis helt enige i, at offentligheden

bør informeres bedst muligt.

HTF har givet støtte til etablering

af en gensekventeringsplatform

og en tilhørende bioinformatisk infrastruktur

i Danmark. Den tekniske

sekventeringsplatform opbygges

i tæt samarbejde med det kinesiske

BGI-Europe. Med brug af denne

platform og infrastruktur er der bevilget

midler til at udføre to særskilte

projekter:

Det ene projekt omhandler påvisning

og karakterisering af hidtil

ukendte patogener (fortrinsvis virus)

som mulig årsag til visse former for

cancer. Findes sådanne, går projektet

videre med at undersøge, om virus

spiller en kausal rolle for en given

cancer, hvilket potentielt kan være en

vej frem mod udvikling af diagnostiske

test og vacciner. Det undersøgte

cancervæv til disse undersøgelser vil

stamme fra såvel Danmark som fra

udlandet.

I det andet projekt dybde-sekventeres

(100 gange for hver person) 50

etnisk danske familier hver bestående

af to forældre og deres barn med

henblik på at skabe en detaljeret og

repræsentativ oversigt over den variation

i arvematerialet, som kendetegner

netop den danske befolkning.

Foreløbige studier i flere europæiske

befolkninger peger på, at der kan

være betydelig variation fra befolkning

til befolkning, især hvad angår

det astronomisk store antal sjældne

DNA-varianter, som antages at have

stor biologisk betydning.

Det danske ‘pangenom’ skal tjene

som reference for igangværende

og fremtidige genetiske

studier til belysning

af DNA-variationers betydning

for sundhed og sygdom.

Pangenomet vil ikke blive

gjort til genstand for patentering,

men blive publiceret i et internationalt

videnskabeligt tidsskrift, og alle

DNA-data vil i anonymiseret form

blive stillet til rådighed for danske og

internationale videnskabsfolk inden

for området. For cancer-/virus-projektets

vedkommende vil der efterfølgende

bliver forhandlet licensaftaler

med de forskellige partnere med

hjælp fra de offentlige instanser.

Der er IKKe i den aktuelle bevilling

tale om sekventering af gener fra store

befolkningsgrupper, men det er

et af perspektiverne. I ansøgningen

har vi henvist til de fremragende

muligheder, vi har netop i Danmark

for store befolkningsundersøgelser

med opfølgning af sygdomsrisiko.

Vi er helt på det rene med, at der

er meget lang vej til en anvendelig viden

og også en risiko for, at vi ikke

når frem til målet, fordi genernes betydning

i samspil med sundhedsadfærd

og miljø i bred forstand for udvikling

af de almindelige sygdomme

er yderst kompleks. Af disse grunde

er det nødvendigt og meget ønskværdigt

at øge befolkningens deltagelse i

videnudvikling og debat.

Når og hvis vi kommer frem til at

iværksætte anvendelse af de nye gensekventeringer

på store befolkningsgrupper,

vil vi derfor forholde os aktivt

og udadrettet til de mange aspekter

og udfordringer, som Lene Koch

og Klaus Høyer opridser. Sammen

vil vi forhåbentligt også kunne drage

nytte af, hvordan man i andre store

befolkningsbaserede projekter her i

landet og i nabolandende har håndteret

information, planlægning og gennemførelse

af lignende projekter. j

>> Forkortet – læs hele svaret

og deltag i debatten på ing.dk/#8znr

Matematikhjælpen til 9. klasser

Her er Ingeniørens gave til alle

danske skoleelever i 9. klasse!

Let forståelig gennemgang af brøker,

ligninger, geometri og meget mere.

• Hele pensum i matematik

for 9. klasse i 37 korte

videoer

• En let og tilgængelig

gennemgang lige ved

hånden – på pc’en eller

mobilen

Scan og del

Matematikkanalen finder du på:

ing.dk/matematikkanalen

youtube.com/matematikkanalen

facebook.com/matematikkanalen

Du kan også sende sms

med teksten ”mat” til

1272 (alm. sms-takst)


Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

11

Den her metode åbner også for, at vi kan udvinde

kostbare metaller fra affaldsprodukter.

Lisbeth Ottosen, DTU Byg

Elektrodialyse

renser forurenet

jord på få dage

En proces, der før kunne tage

flere år, kan gennemføres

på få dage med ny metode

udviklet af forskere på DTU.

forurening

Af Daniel Rasmussen dar@ing.dk

Ved at blande tungmetalforurenet

jord op med vand har forskere fra

DTU sat turbo på elektrodialyse og

sat ny rekord i at rense forurenet jord

på tid.

Dermed er det nu muligt at rense

forurenede grunde som de såkaldte

Collstrop-grunde på få dage, hvor det

ellers ville tage flere år.

Collstropgrundene er 13 grunde

fordelt over hele landet, der er forurenet

med blandt andet kobber, arsen

og krom, efter at træbeskyttelsesfirmaet

Collstrop i flere år imprægnerede

træ på grundene.

Normalt renser man tungmetalforurenede

grunde med elektrodialyse

ved at grave membraner ned i den

forurenede jord. Afstanden imellem

membranerne er mindst 30 centimeter.

Ved i stedet at grave den forurenede

jord op og blande den med vand

kan forskerne pumpe jorden ind i en

tank, hvor afstanden imellem membranerne

er imellem 2 og 5 millimeter.

Det betyder, at tungmetallerne

skal vandre kortere, og processen bliver

hurtigere.

Lisbeth Ottosen, der er lektor ved

DTU, ser store perspektiver i teknologien.

Hun peger på, at teknologien

kan mere end at rense forurenede

grunde på rekordtid.

»Den her metode åbner også for, at

vi kan udvinde kostbare metaller fra

affaldsprodukter som aske, slam og

havnesedimenter og genanvende

dem,« siger hun. j

Anode

Procesvæske

1

2B

1. Suspension. Den forurenede jord

opblandes med vand til en suspension.

Sand og større partikler frasepareres

(ikke vist her).

2. Suspensionen ledes ind i elektrodialysestakken

i hvert andet kammer (2A).

Procesvæske til koncentrering af

tungmetaller recirkulerer i opkoncentreringskamrene

(2B).

3

H 2

AsO 4-

Cu 2+

Suspension af

jordens finfraktion

2A

4

Elektrodekammer

Elektrodekammer

Opkoncentreringskamre.

H 2

AsO 4-

Cu 2+

3. Fjernelse af tungmetaller fra

partikler. I disse kamre styres pH og

redoxforhold, således at tungmetallerne

desorberer til ioner i væsken.

I det påtrykte elektriske felt vil disse

ioner vandre mod elektroderne, og da

membranerne er placeret skiftevis, vil

tungmetallerne pga. det elektriske felt

bevæge sig over en membran ind i

kammeret ved siden af, men ikke

Kamrene i elektrodialysestakken

er adskilt af kationbytter- og

anionbyttermembraner, der kun

tillader passage af henholdsvis

anioner og kationer.

Kationbyttermembran

Anionbyttermembran

Katode

Renset

finfraktion,

evt. til genanvendelse.

Tungmetalholdig

væske,

oparbejdes eller

deponeres.

længere, fordi den næste membran

ikke tillader passage.

4. Opkoncentrering af tungmetaller.

I takt med at tungmetallerne fjernes

fra suspensionen af finfraktion,

opkoncentreres de i koncentreringskamrene.

Kilde: Lisbeth M. Ottosen, DTU Byg

Grafik: Lasse Gorm Jensen, Ingeniøren

KAN DIN IDE SKABE

BÆREDYGTIGT FORBRUG?

Vind 100.000 kr.

Læs mere om prisen her:

www.grønpris.fdb.dk

FDB sætter fokus på bæredygtig innovation i dagligvarehandlen.

Vi præmierer grønne ideer, der kan omstille værdikæderne

knyttet til vores forbrug. Førerende eksperter bedømmer ideerne.


12 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

teknologi

Hvilke krav stiller vi til kommunikationsproces

og -produkt, når eleverne benytter sig af it

og medier i læreprocesserne?

Debat Åbne it-standarder i folkeskolen, tak

Undervisning

John Klesner,

Formand for dansk

it-vejlederforening

Kommunerne er netop ved at udfylde

et analyseskema vedrørende itinfrastruktur

for fremtidens folkeskole.

Undersøgelsen knytter sig til

KL-beskrivelsen af forventninger til

infrastruktur i folkeskolen.

Desværre foregår denne undersøgelse

med stor hast, hvilket også indbefatter

den korte advisering i forbindelse

med den workshop, der blev afholdt

i april, som har inspireret til selve

beskrivelsen. Vi håber ikke, at det

får indflydelse på indhold i besvarelser.

Danmarks it-vejlederforening hilser

undersøgelsen velkommen og

håber, at den vil blive brugt internt i

kommunerne til at få udformet nødvendige

strategiplaner, som sigter

mod indfrielse i 2015. Det er glædeligt

med en tydelig fokusering på tilgængelighed

ved bl.a. anvendelse af

elevernes eget udstyr, som findes i

rigt mål, samt cloudbaserede løsninger,

der giver nødvendig tilgængelighed

og fleksibilitet, hvad enten eleven

befinder sig på skole, hjemme eller

i felten.

Vi oplever heldigvis, at flere og flere

it-baserede faciliteter bygger på en

åbenhed mod hinanden, så de forskellige

værktøjer spiller sammen,

men desværre er manglende forventninger

og krav om fælles standarder

ofte en hindring for, at de danske lærere

og elever oplever den nødvendige

funktionalitet uden problemer.

Fokus på en fælles standard er nødvendig!

En beskrivelse af en målarkitektur

må nødvendigvis sende tydelige signaler

om, at leverandørerne forventes

at benytte sig af samme åbne standarder,

som muliggør, at datastrøm kan

flyde fra det ene værktøj til det andet.

Eksempelvis ser vi, at mange danske

produkter er bygget med hver deres

indbyggede talesyntese. Det kan virke

forstyrrende, men ikke mindst gør

det mange af produkterne langt dyrere

at producere, når hvert enkelt forlag/producent

pakker det hele med.

Budskabet må i denne sammenhæng

være, at standard er SAPI 5. Det samme

gælder brugergrænsefladen, som

med forskellige grundlæggende teknologier

nødvendigvis må blive forskellig.

Ensartede genkende lige brugerflader

letter det daglige arbejde.

Det er derfor nødvendigt at pege

konkret og entydigt på en tydeligt afgrænset

standard, der muliggør et

funktionelt og genkendeligt flow. Det

kræver både mod og kompetence,

men det er en nødvendighed at medtænke

i de samlede overvejelser, når

netop infrastruktur er på tale.

At fokusere på elevernes egne computere

samt især håndholdte enheder

som tavle-computere og mobiltelefoner

er realistisk. Eleverne har udstyret

og i eksempelvis undersøgelsen

fra EU Kids Online kan vi se, at

75 pct. af danske elever har internetadgang

fra eget værelse. Brug af privat

udstyr skaber en god og nødvendig

bro mellem elevens fritidsliv og

skole, men netop et meget varierende

udbud af computere og nye gadgets

stiller ændrede krav til lærerne. De

kan ikke nødvendigvis have overblik

over de forskellige varianter. Når eleverne

sidder med forskelligt udstyr

og udstyr med forskellige programmer,

bliver det i sig selv indlysende,

at klasseundervisning i eksempelvis

tekstbehandling ikke giver mening.

Fokus skal i stedet være på, hvad vi vil

med it i læreprocessen. Hvilke krav

stiller vi til kommunikationsproces

og -produkt, når eleverne benytter sig

af it og medier i læreprocesserne? Vi

bliver nødt til at tydeliggøre vores forventninger

til eleverne.

Prøver fylder meget i folkeskolen.

En digital infrastruktur til prøveafvikling

bør også beskrives. I denne

sammenhæng er det ikke nok, at

fokusere på forventninger til layout,

men faghæfte 48’s intentioner om, at

Web 2.0 og multimodale udtryksformer

skal i spil, må beskrives tydeligt,

så vi eliminerer kløften mellem daglig

undervisning og prøver.

Desværre er det måske for sent

med denne udtalelse, men vi håber

alligevel, at KL vil medtænke disse

overvejelser i de kommende forhandlinger.

j

>> Deltag i debatten på ing.dk/k#8zpx

Sund fornuft i sommerferien

- brug dit IDA Xtrakort!

IDA Xtrakortet er din billet til en billigere sommerferie, uanset hvilke planer du har! Hvis du vil bruge sommeren på

renoveringsprojekter af hus og have, får du rabat hos Bauhaus. Der er rabat at hente på alverdens korte og lange rejser

samt hotelophold. Står planen på campingtur, får du rabat på masser af campingpladser, og du kan købe alt udstyret

billigt hos Friluftsland. Husk også, at hvis du vil på kør-selv-ferie, får du altid rabat på brændstof hos Q8/F24, når du

betaler med IDA Xtrakortet. Kortet er gratis at få, så ansøg om et IDA Xtrakort nu, så får du mere ferie for pengene.

3700 muligheder for rabat, f.eks.:

Bauhaus 6%

Dancenter 8%

Danland 10%

DTF Travel 5%

Lalandia 9%

Vacansoleil 5%

Vacasol 9%

Eurocamp 8%

Apollo Rejser 4%

Friluftsland 9%

My Planet 4%

Scandic 10%

Jupiter Cykler 9%

Fri Cykler 9%

Europcar 9%

Hertz 10%

Se den komplette liste på www.idaxtra.dk

Se oversigt over og information om de 3700 forretninger i Danmark

og Sverige, der giver helt op op til 35% rabat på www.idaxtra.dk

Med et IDA Xtrakort har du også mulighed for at tage på

shopping i LICs varehuse, Herlev, Aarhus og Aalborg eller handle

på www.lic-netshop.dk.

Læs mere eller ansøg

om et IDA Xtrakort på

www.idaxtra.dk

Turbinevej 9, Herlev

Jens Olsens Vej 9, Skejby, Aarhus N

Løven 19, Aalborg SV

Tlf. 44 85 46 00

www.lic-netshop.dk


Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

13

GSK, GYMNASIALE SUPPLERINGSKURSER

Næsten to en halv gange så

mange GSK'ere siden 2007

Antal GSK’ere

12.000

9.000

6.000

3.000

0

Analyse:

4.125

2007

2008

6.106

Uddannelse

Af Lene Wessel

lw@ing.dk

Studentereksamen er pr. definition

en sikker adgangsbillet til de videregående

uddannelser. Men i 2008 skete

der noget, som betyder, at samfundet

må bekoste en tillægsbillet til et

voksende antal gymnasieelever, hvis

de vil ind på universitetet. Kig på graferne

ovenfor, som illustrerer en udvikling,

hvor hver fjerde student i dag

supplerer sin eksamen.

Hvad der lige skete fra 2007 til

2008, er der flere forklaringer på. Den

første og – ifølge de fleste – mest oplagte

forklaring er, at flaskehalsen peger

Gymnasiereformen, som blev

en realitet i 2005 og som netop i 2008

leverede sit første hold studenter. Reformen

skulle styrke de naturvidenskabelige

fag, men mange er enige

om, at der skete det stik modsatte. Nok

blev det bestemt, at alle gymnasieelever

nu skulle have matematik og fysik

på C-niveau, men til gengæld forsvandt

obligatorisk fysik på B-niveau,

som alle matematikere havde før. Med

andre ord fik flere naturvidenskab,

men færre fik det på et højt niveau.

Før reformen havde enhver matematisk

student automatisk adgang til

de fleste linjer på DTU med matematik

på A-, fysik på B- og kemi på C ­

niveau. I dag bruger cirka hver femte

DTU-studerende sin sommerferie

inden første semester på at supplere

sin eksamen på GSK for at blive optagelsesberettiget.

Før reformen var

det hver tyvende.

2009

9.423

10.842

2010

en anden forklaring lyder, at universiteternes

adgangsreform bærer

skylden for de mange GSK’ere, fordi

der simpelthen er langt flere uddannelser

end før 2008 – også inden for

samfundsfaglige fag – som kræver

matematik på A-niveau. Denne forklaring

bliver dog imødegået af flere,

som mener, at pilen peger tilbage

mod gymnasiereformen, fordi eleverne

ikke er blevet vejledt godt nok.

den tredje forklaring kan ikke

dokumenteres, men lyder, at de unge

går uden om de naturvidenskabelige

fag i jagten på et gennemsnit, som

kan sende dem direkte ind på studier

med høj adgangsbegrænsning.

Uddannelser, som kræver f.eks.

matematik på A-niveau, optager udelukkende

studerende på baggrund af

deres karaktergennemsnit på eksamensbeviset,

også selv om de mangler

A-niveaufaget. Eneste betingelse

er, at de består et GSK; karakteren er

underordnet.

Det er den ikke for dem, der valgte

at bruge tre år i gymnasiet på at tage

matematik eller fysik på A-niveau.

Nok opfylder de optagelseskriterierne

i forhold til fag og niveauer, men

de risikerer at blive ’overhalet’ indenom

af en gymnasiekammerat,

der i stedet læser faget på A-niveauet

i ‘4.g’

uanset hvilken forklaring, vi vælger

at tro på, så er det et faktum, at

der siden gymnasiereformen er sket

en markant stigning i antallet af unge,

som supplerer deres studentereksamen

– i særdeleshed inden for de

naturvidenskabelige fag. Er det en

udvikling, samfundet bifalder? Eller

er tiden moden for endnu en reform?

j

Matematik er topscorer på GSK

Spansk

3%

Engelsk

7 %

Ønsker vi en fireårig

gymnasieskole?

Øvrige

sprog

7%

Fysik

15%

Andre fag

5%

Kemi

19%

Matematik

44%

Er det en udvikling,

samfundet

bifalder?

Eller er

tiden moden

for endnu en

reform?

Hver fjerde supplerer sin

studentereksamen med GSK

30

27

24

21

18

15

12

9

6

3

0

14%

2007

Kilde: KVUC på baggrund af tal fra GS-koordinatorerne i hele landet · Grafik: MAK

Doktorforsvar

Lynbeskyttelse

45 56 06 56

Jakob Søndergaard Jensen, DTU Mekanik, forsvarer sin doktorafhandling

med titlen Waves and Vibrations in Inhomogeneous

Structures – bandgaps and optimal designs

tirsdag den 7. juni kl. 13.00 på DTU

i Lyngby, bygning 101A, møderum 1.

Yderligere information om

doktorforsvaret kan findes

på www.dtu.dk/doktor

Kære rådgiverkollega

Da der har vist sig, at være en stor interesse for et alternativ til FRI, efter at der er indført tvunget

medlemskab af DI, indkaldes der hermed til møde for drøftelse af mulighederne for en alternativ

forening.

Mødet afholdes i: Det grønne rum, Njalsgade 106, ved lokale 16.3.120, 2300 Kbh. S,

torsdag den 12. maj 2011, kl. 14.00

Sådan finder du frem:

Gå ind på KUA, 3 minutters gang fra Metrostation ”Islands Brygge”, og følg skiltene til trappe 16.

Det Grønne Rum ligger på anden sal.

Dagsorden

1. Gennemgang af indkomne bud fra eksisterende foreninger

(som I alle vil have modtaget før mødet)

2. Helt ny forening eller tilknytning til eksisterende

3. Eventuelt

Mødet er kun åbent for deltagere som ser positivt på et alternativ til FRI.

Der er adgang for alle interesserede, men af hensyn til de begrænsede pladser i det reserverede

lokale bedes det så vidt muligt oplyst til undertegnede Hans Jørgen Hansen, senest mandag den

09.05.2011, hvem og hvor mange der deltager.

Med venlig hilsen

19%

2008

Hans Jørgen Hansen

h-jh Rådgivende Ingeniører A/S

Hellerupvej 8 • Baghuset 1.th. • 2900 Hellerup

Tlf.: 36 14 12 10 • E-mail: hjh@h-jh.dk

www.h-jh.dk

26%

Note: Tallene for

2010 er endnu

ikke tilgængelige

2009

Lars Normann Olsen

Normann Marine

Design|Engineering|Survey

Forchhammersvej 7, 3.tv • 1920 Frederiksberg C

+45 2232 9743 • LNO@handsnbrains.com

www.handsnbrains.com

Spørg specialisten - det er det sikreste

www.sikringer.dk S I K R I N G E R

- et selskab

T: +45 86 82 81 75

Hvad ved du om

GPS - GeometriSke ProduktSPecifikationer?

”Gå-Hjem-møde” onsdag den 11. maj kl. 15:00-17:00

Auditoriet Lokale 239 på Ingeniørhøjskolen i Århus

om det officielle internationale værktøj til tolerancesætning GPS.

Læs mere på

www.kirkholm.dk


14 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

perspektiv

Nye tal viser kontant

gevinst ved offshoring

De, der har en højere grad af off shoring, er i mange tilfælde

repræsenteret på markeder, der har højere vækst end

herhjemme. Kent Damsgaard, eksportchef, Dansk Industri

656 ingeniørvirksomheder i Ingeniøren-undersøgelse:

Offshoring giver højere vækstforventninger

De danske virksomheder, der

har flyttet en del af værdikæden

til udlandet, har større

forventninger til deres

omsætningsvækst, end de,

der har fastholdt produktion

og kompetencer i Danmark.

OFFSHORING

Af Mette Mandrup mem@ing.dk

I de seneste år har flere og flere danske

virksomheder flyttet enten en del

af produktionen eller nogle af deres

kompetencer ud til virksomheder i

Polen, Kina eller andre lande. De venter

i år en højere vækst i omsætningen

end de virksomheder, som har

beholdt alle aktiviteter i Danmark, viser

en ny undersøgelse, som Rambøll

har lavet for Ingeniøren.

Brian Vejrum Wæhrens, der er lektor

ved Center for Industriel Produktion

ved Aalborg Universitet, er ikke

overrasket over resultaterne af rundspørgen,

der omfatter 656 ingeniørtunge

virksomheder:

»I virkeligheden er det ikke så underligt,

at de forventer en større grad

af vækst, fordi de nu har fået mulighed

for at koncentrere sig om det, de

selv opfatter som kernen i deres forretning.

De har formodentlig outsourcet

de mere standardiserede aktiviteter,

som ofte kan sources med

lavere omkostninger og højere effektivitet,«

siger han.

Virksomhederne i undersøgelsen

er blevet spurgt om, hvorvidt de har

offshoret en del af deres aktiviteter,

og hvor høj en omsætningsvækst de

venter i 2011. Resultaterne viser, at

64 pct. af de virksomheder, som benytter

sig af offshoring, venter en

vækst i omsætningen på mere end 5

pct., mens 36 pct. regner med stagnation

eller fald i omsætningen. Tilsvarende

venter 56 pct. af de virksomheder,

som ikke benytter sig af offshoring,

en vækst på mere end 5 pct.,

mens 44 pct. regner med stagnation

eller fald i omsætningen.

Danske rammevilkår skræmmer

Kent Damsgaard, der er eksportchef i

Dansk Industri, oplever også et lavere

omkostningsniveau som begrundelsen

for, at mange virksomheder vælger

at flytte produktion til udlandet

– men mange vælger også at gøre det

for at komme tættere på nogle andre

markeder end det danske.

»De, der har en højere grad af offshoring,

er i mange tilfælde repræsenteret

på markeder, der har højere

vækst end herhjemme, og det kan være

en forklaring på, at de venter højere

vækstrater,« siger Kent Damsgaard

med henvisning til bl.a. det

kinesiske og det indiske marked.

En tredje begrundelse for offshoring

kan være, at rammevilkårene er

for dårlige herhjemme. Det kan

blandt andet være manglende kompetencer,

for høj løn eller for høj skat,

der får virksomhederne til at fravælge

Danmark.

»Der er virksomheder, der siger, at

de politiske rammevilkår ikke længere

er gode nok til, at de kan udvikle

sig godt nok herhjemme. I 2011 kan

man godt få arbejdskraft herhjemme,

men mange frygter, at de om

nogle år ikke kan. Samtidig kan der

være andre årsager i rammevilkårene,

som f.eks. beskatning eller adgang

til viden og forskningsmiljøer,«

forklarer Kent Damsgaard.

Det er dog ikke nødvendigvis en

sikker opskrift på succes at sende

produktionen til udlandet, for der

kan være en række usikkerheder forbundet

med at slippe kontrollen over

hele værdikæden.

»Man begynder at opleve, at virksomhederne

får større problemer

med at styre deres supply chain. Det

kan være i spørgsmål om CSR, bæredygtighed,

leveringssikkerhed, kvalitet

og evnen til at påvirke leverandøren

til at tage nye, innovative tiltag,«

siger Brian Vejrum Wæhrens:

»Hvis man for eksempel vil have

syet sine bukser op på en anden måde

eller vil have dem i et andet materiale,

skal man pludselig overbevise

sin underleverandør i for eksempel

Pakistan eller Vietnam om, at det er

en opgave og en investering, de skal

påtage sig.«

Ikke ideelt for alle

Lektoren advarer i samme omgang

mod at tro, at en virksomhed er på taberholdet,

hvis den ikke har aktiviteter

i udlandet.

»Outsourcing omtales ofte som en

industriel norm, og hvis man ikke

gør det, bliver man ikke anerkendt

som en effektiv virksomhed. Det kan

man blandt andet se med den omtale,

der har været af Ecco, som har valgt at

beholde sine globale produktionsaktiviteter

inde i huset i stedet for at outsource,

hvilket ellers har været normen

inden for skoindustrien. Men

Ecco har nogle grunde til at gøre det,

som handler om fleksibilitet, styrbarhed

og kvalitet,« fortæller han. j

Offshoring

I undersøgelsen er offshoring defineret

som ’Outsourcing af kompetencer/

produktion til en anden virksomhed

i et andet land end Danmark’, og forventningerne

til omsætningsvæksten

gælder for 2011.

Offshoring er altså den type af outsourcing,

hvor en dansk virksomhed

indgår et samarbejde med en anden, allerede

eksisterende virksomhed i udlandet,

om levering af nogle ydelser,

som den danske virksomhed tidligere

selv producerede i Danmark.

656 ingeniørtunge danske virksomheder

deltager i undersøgelsen.

Eksperter:

Offshoring

kan skade

dansk økonomi

Det afgørende er de årsager,

der ligger bag en offshoring.

OFFSHORING

Af Mette Mandrup mem@ing.dk

På transelectros fabrik i polske Skierniewice arbejder omkring 150 mennesker med produktion af transformere, spoler og strømforsyninger. Foto: TransElectro

Virksomheden: »Det handler om bundlinjen«

Da nordjyske TransElectro

flyttede sin produktion til

Polen, var det udsigten

til lavere omkostninger,

der gjorde udslaget.

OFFSHORING

Af Mette Mandrup mem@ing.dk

I løbet af ti år har TransElectro, der

blandt andet producerer transformere,

spoler og strømforsyninger, forvandlet

28 arbejdspladser i Danmark

til 12 job i Danmark og omtrent 150 i

Polen. Det var muligheden for at

sænke sine omkostninger, der fik

virksomheden til at flytte sin produktion

fra Hadsund i det nordlige Jylland

til Polen.

»Det er billigere at producere i Polen.

Det var konkurrencen, der fik os

til at flytte ud,« fortæller Steen Dam

Gravesen, der er direktør i TransElectro.

Han var selv med til at flytte produktionen

i sin tid, og han har været

rigtig glad for virksomhedens valg. I

øjeblikket kan han ikke forestille sig

et scenario, hvor en del af produktionen

bliver flyttet tilbage til Danmark.

»Jeg kunne ikke forestille mig, at

der var nogen her i landet, der ville gå

ned i den løn, der skulle til. Det er et

spørgsmål om omkostninger uanset,

hvem man spørger, tror jeg. Når alt

kommer til alt, er det nede i højre

hjørne af regnearket, det tæller,« forklarer

Steen Dam Gravesen, hvis

virksomhed dog også er stødt på forskellige

kulturelle udfordringer ved

flytningen. Derfor har han et vigtigt

råd til andre virksomheder, som

overvejer det samme.

»Det allervigtigste er, at man lader

de mennesker, man har besluttet sig

for at have tiltro til, styre tingene lokalt.

For selv om noget umiddelbart

kan se mærkeligt ud, kan der være

rigtig gode grunde til, at de handler,

som de gør,« fortæller han. j

Mange virksomheder har gennem de

seneste år fravalgt Danmark som

hjemland for deres produktion, da de

vurderer, at rammevilkårene er for

dårlige til at fastholde aktiviteterne

herhjemme. Det kan komme til betyde,

at Danmark på længere sigt bliver

et fattigere land, fortæller Brian

Vejrum Wæhrens, der er lektor ved

Center for Industriel Produktion ved

Aalborg Universitet.

»Vi arbejder med en tese om, at vi

på et eller andet tidspunkt kommer

til et niveau, hvor vi ikke selv kan fastholde

aktiviteten, fordi vi er blevet

tynde på visse kompetencer i Danmark.

Så der kun er én vej frem, og

det er at outsource det hele. Det ville

være kritisk for Danmark som samfund,«

siger han.

Kent Damsgaard, der er eksportchef

i Dansk Industri, er enig i, at det

er negativt for den danske økonomi,

hvis virksomhederne offshorer af

den grund.

Men hvis de gør det for at være tæt

på slutbrugerne på andre markeder,

kan det være med til at skabe arbejdspladser

herhjemme, vurderer han.

»Desværre hører vi stadig oftere

fravalg af Danmark som begrundelsen

i stedet for tilvalg af udlandet. Og

det er skidt for Danmark og dansk

økonomi,« fortæller han. j


Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

15

Analyse:

DSB’s mareridt: IC4 aldrig klar til sammenkobling

transport

Af Nicolai

Østergaard

nic@ing.dk

Ansaldobreda var aldrig i nærheden

af at få det til at lykkes. DSB har

efter to års arbejde heller ikke haft

heldet med sig: At få IC4-sættene til

at køre driftssikkert i sammenkoblet

konfiguration er fortsat selve det

eksistentielle problem for IC4-toget.

Det er vigtigt at holde godt fast i denne

pointe efter en uge, hvor offentligheden

er blevet præsenteret for hele

den palet af fejl, som fortsat plager

IC4-togene.

En ting er imidlertid dinglende ledninger,

defekte døre, løst interiør

og uforudsigelige parkeringsbremser.

Der er trods alt en sandsynlighed

for, at DSB’s håndværkere kan

rette op på disse ting, når man åbner

det nye IC4-værksted hos Bombardier

i Randers. Noget helt andet er sammenkoblingen,

for der er ret beset ikke

noget, der tyder på, at dette problem

overhovedet kan løses, hvilket

i givet fald betyder, at IC4 aldrig bliver

driftssikker nok til at overtage efter

IC3 – for uden sammenkobling er

IC4 for kort til at køre på de travle afgange

mellem landsdelene. DSB har

aldrig rigtig fortalt om de helt specifikke

problemer, der bliver ved med at

forhindre effektiv sammenkobling.

Det eneste vi ved, er følgende:

Efter forliget med Ansaldobreda i

maj 2009 overtog DSB ansvaret for at

få IC4-togene opgraderet til sammenkoblet

drift. Man har kæmpet med

problemet i to år, men DSB kan fortsat

ikke køre driftssikkert med blot

to sammenkoblede togsæt mellem

landsdelene. Og selv om DSB i dag nogenlunde

dagligt kører med to sammenkoblede

IC4-togsæt i normal køreplansdrift,

er man endnu ikke i

nærheden af en situation, hvor et sammenkoblet

IC4-togsæt kan ankomme

til Fredericia og personalet afkoble

det bagerste togsæt, som herefter kan

fortsætte alene mod Esbjerg. Så længe

dette ikke er muligt, er IC4 ikke i nærheden

af at overtage efter IC3.

Hermed står vi tilbage med det

for alvor skræmmende perspektiv:

Hvis DSB rent faktisk vidste, hvad

der skulle til, for at få IC4 til at køre

sammenkoblet, så havde statsbanerne

nok fået det sat i værk i løbet af de

to år, hvor man har arbejdet på sagen.

Det centrale spørgsmål er derfor, om

DSB overhovedet ved, hvad der skal

til for at få IC4 til at køre sammenkoblet?

Eller skyder man i blinde og

håber, at noget viser sig hen ad vejen?

Forhåbentlig er også landets transportminister

interesseret i at høre

svaret på disse spørgsmål, og forhåbentlig

presser han på for at få en realistisk

vurdering af tidsramme og

omkostninger forbundet med at få

IC4 klargjort til sammenkoblet drift.

For det forekommer efterhånden realistisk,

at IC4 aldrig kommer til at køre

tilstrækkeligt driftssikkert i sammenkoblet

konfiguration. Derfor bliver

der da også hvisket om en plan B

for, hvordan de 83 togsæt så kan komme

på skinnerne og gøre tjeneste for

de danske passagerer.

Netop nu kan udviklingen gå flere

veje. DSB kan fortsætte arbejdet med

Det centrale spørgsmål er

derfor, om DSB overhovedet

ved, hvad der skal til for

at få IC4 til at køre sammenkoblet?

at få IC4 opgraderet til sammenkobling

med op til 4 togsæt. Men så kommer

der til at gå mange år, før alle 83

IC4-togsæt kommer i drift. At DSB

har lejet værkstedsfaciliteter i Randers

for fem år giver et praj om, hvor

lang tid DSB selv forventer det vil tage,

selv om statsbanerne understreger,

at værkstedet skal bruges til andet

end IC4. Scenariet er ikke særligt

tiltrækkende i en tid, hvor ikke

mindst regionaltrafikken i Jylland og

på Sjælland oplever en desperat mangel

på materiel.

Den alternative plan erkender

derimod, at IC4 har fundamentale

problemer med sammenkoblingen.

Det er langt mere sandsynligt, at IC4

kan bringes i nogenlunde driftssikker

stand, hvis man nøjes med at lade

togtypen køre som enkeltkørende

togsæt og helt dropper sammenkoblingen.

Det betyder, at IC4 ikke kan

erstatte IC3-togsættene i landsdelstrafikken.

Til gengæld kan IC4 hurtigt

komme i drift i regionaltrafikken

på Sjælland og i Jylland, fordi togsættene

ikke vil være bundet til værkstedet

for evindelige opgraderinger.

Med plads til 205 passagerer vil der

ganske vist også være myldretidsafgange

i regionaltrafikken, hvor et enkeltkørende

IC4 ikke har siddepladser

nok, men det vil dog fortsat være

langt lettere at placere IC4-materiellet

i regionaltrafikken.

Dette vil betyde, at IC3-materiellet

skal køre videre i landsdelstrafikken.

Men ifølge en analyse fra Niras kan

IC3-materiellet godt levetidsforlænges

og fungere tilfredsstillende i den

anslåede tiårsperiode, der vil gå indtil

elektrificeringen af hovedstrækningerne

er gennemført og DSB dermed

kan købe nye elektriske intercitytog.

j

IDA Forsikring indkalder til

GenerAlForsAmlInG

Tirsdag den 24. maj kl. 17.00 er der ordinær generalforsamling i IDA Forsikring på Kalvebod Brygge

31-33, København V. Efter generalforsamlingen byder vi på forloren skildpadde og networking.

Arrangementet forventes afsluttet kl. 19.30.

Dagsordenen er ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forelæggelse af regnskab for gruppen

4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år

5. Indkomne forslag

6. Valg i henhold til vedtægterne

7. Valg af revisor

8. Eventuelt

Mangler der noget?

Hvis du har forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, så skal du

sende dem til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen. Husk

du skal have gyldigt adgangskort for at deltage – og stemme.

Mangler du et adgangskort eller har forslag til generalforsamlingen, skal

du kontakte IDA Forsikring på telefon 33 18 46 31 eller mail lh@ida.dk.

Adgangskortet skal rekvireres senest 5 arbejdsdage før generalforsamlingen.

Vi glæder os til at se dig med god appetit på både debat og forloren skildpadde.

Venlig hilsen

IDA Forsikring – IDAs Forsikringsgruppe

ForsIKrIngsAgEnTVIrKsoMHED


16 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

viden & erkendelse

Ny procesmodel fra dtu veterinærinstituttet:

Sådan giver klimaændringer os

Et varmere klima i Skandinavien

giver grobund for flere

farlige infektionssygdomme

– men vi kan godt forhindre

epidemier, hvis vi passer på,

viser ny dansk forskning.

epidemiologi

Af Robin Engelhardt roe@ing.dk

Der er en ophedet debat om, hvorvidt

et varmere klima vil bringe flere farlige

infektionssygdomme til Danmark.

I et forsøg på at kvalificere debatten

har epidemiolog René Bødker

fra DTU Veterinærinstituttet bygget

en procesmodel, der forsøger at efterligne

de biologiske processer for en

række af disse sygdomme, og koblet

den med DMI’s klimamodeller for

Skandinavien.

Resultaterne kan findes på hjemmesiden

www.nordrisk.dk, der er

blevet finansieret af Nordisk Ministerråd

og åbner i dag. Resultaterne

viser, at et varmere klima faktisk giver

en klart større risiko for smittespredning

de næste 50 år. Men modellerne

synes også at vise, at de øgede

risici er håndterbare. En bedre

monitorering af eventuelle smittebærere

samt bedre forebyggelsesforanstaltninger

vil kunne holde risikoen

for epidemier på tilpas lang afstand

af Skandinavien.

»Modellerne viser ikke, om sygdommene

vil kunne etablere sig i

Skandinavien permanent, men beregner

blot en risiko for den smittespredning,

der kunne ske, hvis en turist

vendte hjem fra Thailand med malaria

en bestemt dag, eller hvis en hest

med afrikansk hestesyge blev importeret

den dag,« siger René Bødker.

Modellen scanner for meget korte

‘vinduer’, hvor et temperaturmønster

tillader, at der kan ske videre spredning.

Disse vinduer er en reel trussel

med den stigende globalisering, mener

Bødker og siger dermed implicit,

at begge yderpositioner i debatten om

klimasygdomme kan være rigtige

– alt efter omstændighederne.

»Vi har scannet de sidste 30 år time

for time og har fundet en ganske

markant stigning i smittemulighederne

siden de kølige somre i

1980’erne. I samme periode har globaliseringen

taget fart, og det er formodentlig

denne cocktail af klimaændringer

og globalisering, der gør,

at vi allerede i dag ser en stigning

overalt i Europa. Vi kan se, at klimaændringerne

alene ikke forklarer, at

vi nu har afrikanske sygdomme som

f.eks. bluetongue i Danmark. Men

når det er sagt, så ser vi faktisk et

klokkeklart potentiale for mere smittespredning

de næste 50 år.«

Mange nye farer

I forskerkredse har debatten haft to

yderpositioner. Den ene er repræsenteret

ved folk som David J. Rogers fra

University of Oxford, som siger, at

fremtidens globale opvarmning vil

bringe malaria og alle de andre farlige

vektorbårne sygdomme meget

længere ind i det nordlige Europa og

i USA, end det er tilfældet i dag. Andre,

som Paul Reiter fra Pasteur Instituttet

i Paris, mener, at sagen er

meget mere kompleks end som så, og

at globalisering og andre faktorer er

langt vigtigere end temperaturen i afgørelsen

af, om malaria og de andre

infektionssygdomme rammer de

nordlige himmelstrøg.

Man ved, at et varmere klima kan påvirke

mennesker og dyrs sundhed.

Flere ældre mennesker vil dø under

hedebølger, mens færre hjemløse vil

dø af kulde i strenge vintre. Den største

frygt blandt epidemiologer og i

landbruget er imidlertid, at de store

vektorbårne sygdomme som bl.a.

malaria, dengue-feber, bluetongue

og chikungunya, skal sprede sig til

Danmark.

Vektorbårne sygdomme bæres af

insekter og flåter. De kører i en evig

cyklus mellem vektor og vært. Da

vektorer som myg er koldblodige, er

det temperaturen, der bestemmer,

om sygdommen (malaria-parasitten

eller dengue-virus) kan nå at udvikles

i løbet af deres korte levetid. Når

en myg smittes med malaria, går der

mange dage, før parasitterne i det inficerede

blod er trængt fra mavesækken

og helt ud i myggens spytkirtler,

hvor parasitten kan sprøjtes ind en ny

vært. Det er temperaturen, der afgør,

hvor ofte myg stikker, og dermed

hvor mange mennesker, de kan nå at

smitte, efter at smitten er nået up i

spytkirtlerne. Derfor stiger antallet

af vektorbårne sygdomme, jo længere

sydpå man kommer. Og hvis varmen

rykker nordpå, vil sygdommene

følge med.

»I de sidste 10-15 år har vi set mange

tegn på, at vektorbårne sygdomme

faktisk rykker fra Afrika og Asien ind

i Sydeuropa og videre nordpå,« siger

Bødker.

»I de seneste år har vi haft udbrud

af denguefeber og chikungunya i

Sydeuropa. Man har set det ene udbrud

af bluetongue-virus efter det andet

hos kvæg og får i Italien, Spanien

og Grækenland. Bluetongue-virus

smitter drøvtyggere og spredes af

meget små myg kaldet mitter eller

knot. Da bluetongue pludselig brød

ud i Holland i den meget varme sommer

i 2006, blev det klart, at tingene

ikke længere var, som de plejede at

være. Sent på efteråret i 2007 nåede

sygdommen et får på Lolland, der i

øvrigt døde med det samme. På det

tidspunkt var der stadig ingen vaccine

mod denne særlige serotype 8, der

ikke var set siden et udbrud i Vestafrika

for mange år siden. I løbet af

foråret 2008 lykkedes det et medicinalfirma

at fremstille de første vaccinedoser,

og hele Vesteuropa begyndte

at vaccinere millioner af køer og får

og fik stoppet udbruddet. Men da

havde det nået både Sverige og Norge.

Året efter fandt man så TBE i en skovflåt

i Tokkekøb Hegn. Det var første

gang, centraleuropæisk hjernebetændelse

i Danmark blev set uden for

Bornholm,« siger René Bødker.

Faktisk har vi tidligere haft malaria

i Danmark og langt op i Sverige,

Bluetongue – i går og i morgen

Når det bliver varmere, får vi også længere somre. De lange varmeperioder

gør, at blodsugende mitter kan sprede bluetonguevirus

en større del af året. Og det betyder, at et sygdomsudbrud

kan nå at vokse sig meget stort, inden vinteren igen sætter

en stopper for smitten. Selvom klimaændringerne vil tillade

smittespredning langt op i Skandinavien, er egentlige epidemier

stadig begrænset til den sydlige del.

Kortene stammer fra den nye webside nordrisk.dk,

hvor DTU Veterinærinstituttet præsenterer en

række modelbaserede prognoser for en

række vektorbårne sygdomme

Websiden indeholder en lang række

rådata (flere millioner records),

der alle er geo-refererede og ligger

i samme projektion. Disse data

vil være tilgængelige for forskere

i de nordiske lande. Norden er lidt

bagud på dette område i forhold til

f.eks. Holland og UK, og denne webside

skal derfor også gøre dette område

lettere tilgængeligt for nordiske

forskere.

Antal dage årligt

med potentielt

inficerede mitter

0

1-30

31-60

61-90

91-120

121-150

151-180

181-210

2008

hvor epidemier af ‘koldfeber’ rasede.

Skandinavien var malariaens nordlige

grænse, men sygdommen kunne

ikke overleve omvæltningerne i

landbruget i 1800-talet. Det blev ikke

koldere i Norden, men tilsyneladende

begyndte malariamyggene at

foretrække at suge blod fra køer i

stedet for mennesker – og det foretrækker

de fleste danske malariamyg

den dag i dag, selvom de stadig

kan finde på at dukke op på villahavernes

terrasser.

Men hvad nu, når det bliver varmere?

Vil balancen tippe tilbage igen?

Bødker kender ikke svaret, men hans

modeller antyder, at mens klimaopvarmningen

vil give de nødvendige

betingelser, vil globaliseringen afgøre,

om de er tilstrækkelige til, at sygdommene

vil bryde ud i praksis.

»Vi ved, at globaliseringen af handel

med varer dramatisk øger risikoen

for at importere en vektor med en

farlig sygdom. Fly letter fra Afrika

med frugt og blomster og lander få

timer senere i Europa. Og turister og

migranter bevæger sig rundt i verden

i et omfang og med en hastighed, vi

aldrig tidligere har set. Sars-udbruddet,

der spredte sig fra Kina til Vietnam

og videre til Canada og Europa

på få dage, viste os med al tydelighed,

at globaliseringen også gælder sygdomme,«

siger Bødker.

Parameteren R0

Ud over malaria og bluetongue har

DTU Veterinærinstituttet også regnet

på modeller for dirofilarier, der

er parasitiske orme i hunde og som

kan smitte til mennesker via myg,

samt afrikansk hestesyge, som er en

dødelig sygdom hos heste, der spredes

af mitter, og som i Europa allerede

har forårsaget et toårigt udbrud i

Spanien efter at en zoologisk have

importerede en zebra fra Afrika i

1987. Desuden indeholder hjemmesiden

en statistisk model for tigermyggen.

Det vigtigste i en epidemiologisk

model er at beregne sandsynligheden

for antallet af nye smittede i hver

generation. Den parameter kaldes R0

og er et mål for smittespredning.

Hvis f.eks. en patient med malaria

smitter myg, der igen smitter tre nye

mennesker, så er R0=3. Hvis R0 er

større end 1 får man derfor en eksponentielt

voksende epidemi. Hvis R0

er mellem 0 og 1 får man et udbrud,

som dør ud af sig selv, og hvis R0 er

lig med 0 sker der ingenting. Det elegante

ved R0 er, at man kan beregne

den for et givent område i en bestemt

periode uden at man behøver have et

udbrud. Man skal bare vide tilstrækkeligt

om vektoren og om, hvordan

miljø og temperatur påvirker de biologiske

processer.

Veterinærinstituttets modeller beregner,

hvor mange vektorer, der bider

en smittet person eller et smittet

dyr hver dag, og følger disse kohorter

af vektorer, indtil den sidste vektor er

død. Så bruges temperaturen til at

regne ud, hvor længe det tog, før

smitten nåede ud i spytkirtlerne på

vektorerne, og hvor mange gange

vektorerne har stukket nye værter i

den periode. På den måde kan man

estimere R0, der er meget forskellig

for forskellige sygdomme og for forskellige

vektorarter. R0 er også meget

forskellig alt efter, om smitten introduceres

en varm sommerdag eller en

kølig efterårsdag, og den vil variere

fra sted til sted.

Hver time opdateres modellerne

med en anden model, der beregner time-temperaturen

i et grid for hele

Norden. Desuden lægges modeller


Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

17

Vektorbårne sygdomme kan blive et reelt problem i Norden, og de kan komme til at

udgøre en reel risiko for mennesker og især dyr. Det er en risiko, vi vil kunne håndtere,

men det kan komme til at koste nogle penge. René Bødker, epidemiolog, DTU

meta science

tropesygdomme

Af Robin Engelhardt

Journalist på Ingeniøren

roe@ing.dk

Overspringshandling

Jeg kunne ikke finde på noget fornuftigt at skrive om i

denne uge. Så derfor valgte jeg at skrive om det. Altså om

overspringshandlinger. Det starter altid med en masse

ideer og tekster, som jeg læser på nettet eller hiver ned fra

boghylden. Jeg kan bruge dage og nætter på at ‘researche’,

og læser 40-100 blogs og abstracts uden at kunne bestemme

mig for et tema. I stedet bliver jeg ofte ‘inspireret’ til at

læse mere og mere i stedet for at passe mit job. Det er jo

relevant, tænker jeg, men det er det ikke. Deadlinen

rykker nærmere og nærmere, men jeg fortsætter, indtil

det næsten er for sent, hvorefter dårlig samvittighed

og manglende tid til familie og venner føjer sig til en stigende

følelse af stress. Robinson Crusoe havde det nemt.

Han havde Fredag til at gøre alt, hvad der skulle gøres. Jeg

skal bruge hele ugen og weekenden med for at afslutte

selv de mest simple opgaver.

Den slags råd

virker hånlige,

for det er jo

netop det

sværeste af alt

overhovedet

at starte!

Hvis du er forskeR eller student, kender du sikkert til fænomenet.

Som forsker har du nemlig endnu bedre forudsætninger

for at blive fanget af overspringshandlinger end

avisskribenter som mig. Lange,

tidskrævende eksperimenter, som

du aldrig får færdig, flerårige forskningsprojekter

med uklare deadlines,

og når arbejdet endelig er færdigt,

ingen eller meget få gratifikationer.

Belønningsstrukturen i forskerverdenen

er ofte omvendt proportional

med indsatsen, hvilket

kan være grunden til, at nogle få

sorte får springer over, hvor gærdet

er lavest. Perfektionisme og høje

krav gør det ikke lettere at starte, og

for i det mindste at føle, at du er i gang, tager du en ekstra

kop morgenkaffe, tjekker e-mails en ekstra gang eller opdaterer

dig på verdenssituationen – en ekstra gang.

2038

for klimaændringerne til. Her bruger

DTU Veterinærinstituttet et gennemsnit

af fem anerkendte modeller,

som er blevet leveret af Danmarks

Meteorologiske Institut, DMI. Klimamodellerne

beregner klimaændringerne

30 og 50 år ud i fremtiden og er

skaleret til at beregne ændringerne

måned for måned i samme geografiske

grid.

»Naturen er meget kompleks, og

det er vanskeligt præcist at beregne

den sande R0 både for nutiden og for

fremtiden,« forklarer René Bødker.

»Men modellerne er formodentlig

ganske gode til at beregne, hvor meget

R0 ændrer sig forholdsvist. Hvis

vores malariamodel estimerer, at R0

var ‘5’ den 6. august 2000, og at den

tilsvarende R0 er ‘25’ i august i 2030,

så er begge R0 utvivlsomt meget usikre.

Men vi kan bedre tro på, at R0 faktisk

er steget 5 gange. Om R0 er steget

fra ‘5’ til ‘25’ eller kun fra ‘1’ til ‘5’

er vanskeligere at sige, men effekten

af klimaændringerne er rimeligvis

en faktor 5. På denne måde kan vi få

en mere kvalificeret debat om klimaændringerne.

Og vores modeller er

nu ikke helt tossede. De forudsiger

faktisk meget godt, hvor vi havde ma-

I de sidste

10-15 år har

vi set mange

tegn på,

at vektorbårne

sygdomme

faktisk

rykker

fra Afrika og

Asien ind i

Sydeuropa

og videre

nordpå.

René

Bødker, DTU

laria før i tiden og beskriver også bluetongue-udbruddet

i Skandinavien i

2008 nogenlunde.« siger Bødker.

Det bliver kun værre

Spørgsmålet er, om disse tendenser til

spredning af vektorbårne sygdomme

kan tolkes som en effekt af klimaændringer,

da vi trods alt (og indtil videre)

kun har set ret beskedne temperaturstigninger.

Hvis de udbrud af vektorbårne

sygdomme, som vi allerede har

set, derfor virkelig skyldes disse beskedne

klimaændringer, så er der

grund til bekymring, mener Bødker.

»Men der er intet, der tyder på, at klimaforandringer

de kommende årtier

vil gøre vektorbårne sygdomme til et

uoverskueligt problem. Jeg kan

ikke se, at vektorbårne sygdomme er

den store trussel i forbindelse med

klimaændringer. Når det gælder de

nordiske lande er der nok andre ting,

vi bør frygte i stedet, når vi taler klimaændringer.

Men på den anden side

kan vektorbårne sygdomme blive et

reelt problem i Norden, og de kan

komme til at udgøre en reel risiko for

mennesker og især dyr. Det er en risiko,

vi vil kunne håndtere, men det kan

komme til at koste nogle penge i landbruget

og i sundhedsvæsenet at forebygge

og bekæmpe vektorbårne sygdomme.«

Potentialet for spredning bliver altså

mere intenst, udstrækker sig over

en længere periode om sommeren og

når længere op i Skandinavien. Det er

især de lavtliggende kystnære områder

langs den Botniske Bugt i både

Sverige og Finland, der berøres, mens

det kølige sydlige Norge slipper mere

billigt. Det største problem er, at

smitteperioden bliver længere, så udbrud

kan nå at vokse sig meget store,

inden efterårets og vinterens kulde

stopper spredningen.

»Det er derfor en problemstilling,

som vi må forberede os på, ligesom vi

ved, at klimaændringer vil kræve investeringer

i vore kloaknet, i nye diger

og lignende. Intet tyder på, at der

er grund til panik. Hvis vi forbereder

os, bør vi uden problemer kunne

håndtere disse sygdomme i landbruget.

Og med de rigtige forholdsregler

bør det bestemt heller ikke få større

indflydelse på folkesundheden. Alt

tyder på, at vi om 30 år stadig vil dø af

rygning, druk, overspisning og mangel

på motion – hvis det ellers kan berolige

nogen,« siger Bødker. j

Hvordan arbejder hjernen egentlig, når den overtaler

sig selv til at udsætte arbejdet? Den siger ‘gør det i

dag’ men siger samtidig, at morgendagen er i dag, i morgen.

Og så sidder man dér foran skærmen og tænker over

alt det, man burde gøre. Det i sig selv er en lusket selvforblændelse,

fordi man begynder at tro, at man gør noget

vigtigt, mens man venter: Hvis det kunne gøres hurtigere,

ville det jo være for nemt! Når det ufærdige arbejde

slæber sig af sted dag for dag, uden at man kommer videre,

er det et bevis på, at det er svært! En god modgift er alderdom:

Når man bliver ældre, bliver det ligefrem hårdere

at udsætte ting end at komme i gang. Man bliver jo træt

af at hænge over computeren og finde på alle mulige undskyldninger

for ikke at gøre sin artikel færdig. Så er det

nemmere at få det overstået. Måske er resultatet ikke helt

så originalt, som det kunne være, men til gengæld har

man fri klokken fire!

Psykologer haR udviklet en del praktiske råd til, hvordan

man kan undgå overspringshandlingerne og blive

mere effektiv. Ofte lyder rådene alt for banale, sådan noget

med ‘den bedste måde at få tingene gjort på er at starte’

eller ‘start med det svære, så vil det lette komme af

sig selv’. Den slags råd virker hånlige, for det er jo netop

det sværeste af alt overhovedet at starte! Men der findes

faktisk en del gode råd til, hvordan man kan droppe

overspringshandlingerne: Ifølge Hugh Kearns og Maria

Gardiner fra University of Adelaide i Australien er der

tre trin: 1) Bryd dine store projekter ned til mange små

skridt. Ikke små, men mikroskopisk små, som for eksempel

at stille kolberne på bordet eller rette tre kommafejl. 2)

Sæt en deadline. Ikke bare en eller anden fredag, men en

konkret dag med tidspunkt og evt. stopur. 3) Giv dig selv

en belønning, når du er færdig med det lille skridt. Afsæt

tid til den, og nyd den. Når du har gjort det et par gange,

vil du nemlig finde ud af, at det slet ikke er så slemt at være

i gang, og have motivation nok til at droppe trin 3) og i

stedet blot fortsætte med at arbejde. j


18 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

Ved i modelarbejdet (...) ikke at skelne mellem partikler af forskellig oprindelse

og med forskellig helbredsskadende virkning, risikerer samfundet at spilde

milliarder af kroner. Niels Henrik Spliid, seniorforsker, Aarhus Universitet

Debat Ingen dokumentation for at landbrugets ammoniak er farlig

Miljø

Af Niels Henrik

Spliid

Seniorforsker,

Institut for

Plantebeskyttelse

og skadedyr,

Aarhus Universitet

24, 156-160) udsatte rotter for koncentrationer

af ammoniumsulfat på

op til 1.000 mg pr. kubikmeter luft,

altså meget højere koncentrationer

end det, man vil finde i luften, uden

at der kunne konstateres toksikologiske

effekter. Artiklen henviser til en

række andre studier, der bekræfter

disse resultater.

Jørgen Brandt, Jakob Bønløkke,

Torben Sigsgaard og Eigil Kaas kommer

i Ingeniøren og på ing.dk 15. april

med et langt forsvarsskrift for at imødegå

min kritik af forudsætningerne i

deres rapport: ‘Assessment of Health-

Cost Externalities of Air Pollu tion at

the National Level using the EVA

Model System’. Forsvaret for fremgangsmåden

i deres beregninger er

primært, at det er sådan, man gør internationalt.

Desværre kommer forfatterne ikke

med en eneste konkret henvisning

til studier, der viser, at partikler,

der skyldes landbrugets udledning af

ammoniak, skulle have en skadelig

indflydelse på helbredet. Det har jeg

heller ikke kunnet finde i min litteraturgennemgang.

Et studie fra 1980

(Bull. Environm. Contam. Toxicol.

Brandt et al. henviser til en ny rapport,

der konkluderer, at landbrugssektoren

i Europa står for 70 pct. af

udgifterne på 320 mia. euro på grund

af udledning af kvælstof. Læser man

rapporten, viser det sig, at man har

estimeret et spænd fra 70-320 mia.

euro, og disse svimlende beløb inkluderer

også udgifter på grund af påvirkning

af natur og vandmiljø. Denne

rapport bygger på samme fejlagtige

forudsætning, at alle partikler

har samme toksicitet. Rapporten begrunder

forudsætningen med, at det

ikke er muligt at kvantificere sundhedseffekter

af forskellige partikeltyper,

men det gør jo ikke forudsætningen

mere rigtig.

Jeg savner også i forfatternes svar

en redegørelse for, hvorfor ammoniak

tillægges så stor andel i de helbredsrelaterede

skader. Fjerner man

ammoniak fra luften, vil der stadig

være svovlsyrepartikler til stede,

der kunne have en helbredseffekt

på grund af deres syrevirkning. Forfatterne

skriver, at ‘der vil være langt

mindre ammoniumnitrat og ammoniumsulfat

i luften, hvis der ikke er

ammoniak til stede, og sulfat- og

nitratdelen af partiklerne tæller med

i regnskabet fra f.eks. denne sektor’,

men så må de tilbageværende partikler

vel tælle med i en anden sektor,

og hvordan kan man så reducere skadevirkningerne

med 40 pct.? Hvorfor

tæller nitrat og sulfat overhovedet

med i agrosektoren? Disse stoffer,

der stammer fra bl.a. skibstrafik,

burde da tælle med i den sektor, der

har udsendt dem til luften.

Rapporter som denne er grundlaget

for politiske initiativer til for eksempel

nedbringelse af de helbredsrelaterede

omkostninger fra partikelforurening,

men ved i modelarbejdet,

der ligger til grund for rapporten,

ikke at skelne mellem partikler

af forskellig oprindelse og med forskellig

helbredsskadende virkning,

risikerer samfundet at spilde milliarder

af kroner på politiske initiativer,

der skyldes konklusioner baseret

på forkerte eller usikre forudsætninger.

j

>> Deltag i debatten på ing.dk/#8zp9

Kom til orde med et aktuelt indlæg.

Skriv til debat@ing.dk

Nye AgileNT X-SerieS

OScillOSkOper

Part of Coromatic Group

Ny tekNologi giver mere skop for

peNgeNe

• 2000X fra kr. 7.856

3000X fra kr. 17.950

• 100k til 4Mpts

hukommelse, 8,5”

WVGA skærm,

hurtigste respons

• MSO, funktionsgenerator

og - helt

nyt - båndbredder

kan opgraderes

• Seriel trigger/dekode

for I2C/SPI/CAN/RS232

og andre

lån et skop

grATiS

i en uge

Stimulus

t

Your DUT

t

Analysis

Altoo ApS

Venlighedsvej 1

2970 Hørsholm

E-mail: kunde.service@altoo.dk

Telefon: 4580 1215 · www.altoo.dk


Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

19

teMA: elektronik |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||

mediko og scannersystemer

Superscannere på vej til Danmark

Danmark kan få kombinerede

PET/MR-scannere inden

længe. Det kan give bedre

chancer for at lokalisere

kræftsvulster og diagnosticere

hjernesygdomme.

scannerteknologi

Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk

Pet-scanning

PET-scanning (Positron Emission Tomography)

er en nuklearmedicinsk billeddiagnostisk

teknik, hvor man lader en

radioaktiv isotop binde sig til et organisk

molekyle. Stoffet injiceres og sendes

rundt i kroppen, og ved hjælp af

radioaktiviteten kan man følge stoffet

og bl.a. udpege kræftknuder.

Det danske sygehusvæsen kan inden

for to år få scannere, som kombinerer

henholdsvis PET- og MR-scanning.

Dermed kombineres to af de mest potente

og informative scannerteknologier.

MR-teknologien kan meget nøjagtigt

se forskel på forskellig slags væv,

mens PET-scanningen kan se, hvilke

processer der foregår i menneskekroppen.

De to teknologier kan nu

opereres samtidig, og det vil give ny

viden. Hidtil har man været henvist

til at lave hver scanning for sig. Derfor

har man ikke kunnet være sikker

på, at patienten f.eks. lå på samme

måde under de to scanninger.

Læge og professor Hans Stødkilde-

Jørgensen, Aarhus Universitetshospital,

arbejder for, at hans hospital

får en PET/MR-scanner.

»Jeg tror, vi får de første PET/MRscannere

i Danmark inden for to år,«

siger han.

Individualiseret behandling

Han fremhæver, at teknologien kan

give bedre mulighed for at lokalisere

kræftsvulster og efterfølgende påvise

effekten af en given behandling.

»De vigtigste fordele ved en PET/

MR-scanner ligger i kræftbehandling,

hjernesygdomme og børnesygdomme.

En PET/MR-scanner vil give os

bedre muligheder for at give individualiseret

behandling tilpasset den enkelte

patient. Den er ekstrem god til

f.eks. at vise en randzone omkring en

blodprop i hjernen. Dermed kan vi

målrette behandlingen bedre,« siger

Hans Stødkilde -Jørgensen.

Der er også en lang række forskningsmæssige

udnyttelser af en

PET/MR-scanner.

»Vi vil f.eks.kunne se stofskiftet i

PET-scanneren, mens vi følger iltkoncentrationen

i MR-scanneren. Så

vil vi kunne finde ud af, hvordan de to

ting hænger sammen. Det kan vi

kun, når de to scanninger sker samtidigt,«

siger Hans Stødkilde-Jørgensen.

Kombinerede PET/CT-scannere

har været tilgængelige siden omkring

år 2000. Men CT-scanning giver

ikke et lige så nuanceret billede af

vævstyper som MR-scanning. Ved

kombineret PET/MR-scanning er

den store fordel, at de to scanninger

kan foregå samtidig. Kombinationsscanningen

er blevet så udbredt, at

kun de færreste kræftafdelinger vælger

at købe en udelukkende PETscanner.

De vælger kombinationen af

PET og CT, og måske i fremtiden

PET/MR.

Det er først for nylig blevet muligt

at udføre PET/MR-scanning, fordi

PET-scannernes elektronik hidtil ikke

har kunnet holde til MR-scannerens

stærke magnetfelt. Men det problem

er nu løst, og Siemens er kommet

på markedet med den første

PET/MR-scanner til mennesker.

Biomarkører

Siemens’ lancering af en PET/MRscanner

markerer et hardwaremæssigt

gennembrud. Men Hans Stødkilde-Jørgensen

peger på, at der også

foregår vigtig forskning i nye, forbedrede

biomarkører. Biomarkører er

stoffer, som man bruger i PET/MRscanninger.

Stofferne transporteres

rundt i kroppen og kan følges af scannerne.

»Man kan med nanoteknologi konstruere

nye molekyler, som kan binde

sig til et bestemt væv og dermed

vise noget om præcis det væv. Det vil

give langt mere præcise scanninger

og også forbedre mulighederne for

specifik behandling. Det kan vise sig

mere betydende end det nye hardware,

der kommer,« siger Hans Stødkilde-Jørgensen.

j

læs side 20-21

De ny PET/MR-scannere foretager i

modsætning til de eksisterende systemer

de to forskellige typer scanninger

samtidig. Det giver lægerne ekstra informationer.

Foto: Siemens Healthcare.

Mr-scanning

MR-scanning foregår ved, at patienten

anbringes i et kraftigt magnetfelt på

eksempelvis 1,5 tesla. Magnetfeltet får

nogle atomer til – som små kompasnåle

– at pege i en bestemt retning. Samtidig

sendes radiobølger mod patienten.

De får atomerne til at vibrere (præcessere).

Når radiosenderen slukkes, fortsætter

svingningerne i kort tid. Det er

de svingninger i det korte tidsrum, som

opfanges af radioantenner.

MR-scanning leverer en bedre kontrast

mellem forskellige vævstyper end

CT-scanning. Men MR-scanning er også

væsentligt dyrere at udføre.

Det organiske stof er ofte et sukkerstof.

Kræftceller har som regel et højt

forbrug af sukkerstoffer, og derfor vil

kræftcellerne lyse op på PET-billedet i

forhold til omgivelserne. Sukkerstoffet

er for eksempel tilført den radioaktive

isotop Flour-18. Når Flour-18 henfalder

inde i patienten ved at udsende en

positron, møder den straks en elektron,

hvorved der i stedet udsendes to fotoner

(lys) i modsatte retninger.

PET-scanneren absorberer fotoner i

krystaller placeret rundt om patienten.

Inden for nanosekunder finder detektorsystemet

den linje, som de to fotoner

har fulgt, og det er på et sted langs

denne linje, at der har været radioaktivt

sporstof. Når der er tegnet tilstrækkeligt

mange linjer, kan man genskabe

fordelingen af sporstof inde i patienten

og dermed frembringe et billede af,

hvordan sukker er fordelt i patienten.

CT-scanning

ct (Computer Tomografi) er en af de

mest brugte scanningsmetoder. I CTscanneren

roterer røntgenrør og detektorer

rundt i en spiral om patienten,

som flyttes gennem scanneren.

Røntgenrøret udsender fotoner med

en energi på 80-140 keV. De gennemstråler

patienten og detekteres på den

anden side. Styrken af signalet fortæller

om tætheden af vævet, og resultatet

af scanningen er et tre-dimensionelt

billede. Det gør det muligt at skelne

kroppens vævstyper fra hinanden.

Westerberg Komponenter, specialister i

Industribatterier

Vi tilbyder markedets bredeste og dybeste program af standard og special løsninger:

• Li-Polymer • Li-Ferro • Li-Ion • NiMH • NiCd • Alkaline

Westerberg Komponenter A/S

Westerberg Komponenty Sp. z o.o.

Telefon: +45 70 205 106 +48 32 752 2204

E-mail: info@westerberg.dk info@westerberg.pl

Web: www.westerberg.dk www.westerberg.pl


20 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

TEMA / elektronik / mediko og scannersystemer

Hyperpolarisering vil forbedre MR-scanning

Ekstrem polarisering af atomer

kan gøre MR-scanning

endnu mere effektiv, så det

bliver muligt at følge stofskiftet

i kroppen.

mr-scanning

Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk

MR-scanning er en scanningsteknik,

som måler på atomkernernes magnetisme,

men teknikken er hæmmet

af, at radiosignalet fra de magnetiserede

atomer er meget svagt.

Men GE Healthcare arbejder på at

‘hyperpolarisere’ atomer, så de fungerer

som stærkere magneter og dermed

giver et kraftigere signal.

»MR-scanning er en forholdsvis

ufølsom teknik. Der skal være mange

atomer til stede for at give et signal,«

fortæller læge og professor ved

Aarhus Universitetshospital Hans

Stødkilde-Jørgensen.

Med hyperpolarisering kan man

opnå 10.000-100.000 gange højere

magnetisering af atomerne.

Der bruges blandt andet kulstof-13,

som kan magnetiseres, i modsætning

til kulstof-12, som er umagnetisk.

»Vi udsætter atomerne for et magnetfelt

på tre eller fem Tesla, svarende

til den styrke, der bruges i MRscannere

på sygehuse, og går samtidigt

ned i temperatur, helt ned til 1

Kelvin. Dermed opnår vi en polarisering

af kernespindet, som er 2-300

gange højere end ved almindelig

rumtemperatur,« fortæller ph.d. og

ingeniør Jan Ardenkjær-Larsen, GE

Healthcare.

Fra dyreforsøg til mennesker

Han har arbejdet i mere end ti år på

at udvikle teknikken fra dyreforsøg

til scanning af mennesker og er også

tilknyttet DTU. Han er en af de oprindelige

opfindere af teknikken og

leder GE’s forskningsaktiviteter på

området.

»For yderligere at polarisere overfører

vi elektronspin-polarisation til

kernespin ved mikrobølgebestråling.

Så opnår vi en magnetisering på

10.000 til 100.000 gange højere end

normalt,« siger han.

Jan Ardenkjær-Larsen siger, at teknikken

vil give langt bedre mulighed

for at følge naturligt forekommende

biologiske stoffer i kroppen.

»Vi kan injicere hyperpolariseret

pyrovat i kroppen, og så kan vi følge

stofskiftet og se, hvor meget der for

eksempel bliver til lactat og bicarbonat.

Det siger os noget om, hvilke metabolske

processer der er aktive. Det

kan man ikke med nogen anden teknik

i dag. Det vil give et billede af,

hvordan cellerne fungerer, om de er

syge, og om der er tale om kræftceller,«

siger Jan Ardenkjær-Larsen.

Teknologien er endnu ikke klar til

brug i hospitaler. Hidtil har man især

foretaget dyrescanninger med hyperpolariseret

materiale.

»Vi har scannet de første mennesker,

og det ser meget lovende ud,

men som al farmaceutisk forskning,

så går der typisk en del år, før teknologien

er modnet og godkendt af

myndighederne,« siger Jan Ardenkjær-Larsen.

j

Fotodioder bag ny PET/MR-teknologi

Siemens har løst problemet

med at få en PET-scanner til

at fungere i en MR-scanners

stærke magnetfelt.

Pet/mr-scanner

Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk

Det har hidtil ikke kunnet lade sig

gøre at kombinere en PET- og en MRscanner,

fordi PET-elektronikken ikke

kan tåle MR-scannerens stærke

magnetfelt. PET-scanneres detektorsystem

modtager fotoner (lys) med

krystaller, som er koblet til photomultipliers,

der genererer en lille

strøm. Det er disse photomultipliers,

som ikke kan tåle at befinde sig i MRscannerens

stærke magnetfelt.

Universitetsforskere har i flere år

forsøgt at løse problemet og har demonstreret

nogle løsninger.

»Der har været to forskellige angrebsvinkler,«

fortæller hospitalsfysiker

og ph.d. Ole Lajord Munk, Nuklearmedicinsk

Afdeling & PET-Center,

Aarhus Universitetshospital.

»Den ene var, at man trak lysledere

fra alle krystaller og så placerede elektronikken

uden for magnetfeltet. Den

anden var at lave nye detektorsystemer,

som kunne virke i magnetfeltet.«

Løsningen med lysledere har vist

sig at være besværlig, fordi de mange

lysledere vil gøre det til en meget stor

maskine. Derfor er det i stedet nye

detektorsystemer i form af meget

små fotodioder, som har vundet den

teknologiske kamp.

Siemens, som er en af de store leverandører

af hospitalsscannere, har

netop lanceret den første PET/MRscanner,

kaldet Biograph mMR. Den

bruger såkaldte avalanche fotodioder

i stedet for photomultipliers til at

modtage lyset.

En PET-enhed inden i en MR-scanner

giver en fuldstændig samtidig afbildning

fra de to systemer, hvilket er

vigtigt for at kunne korrelere data fra

de to scanninger. j

Der har været to forskellige angrebsvinkler.

Den ene var, at man trak

lys ledere fra alle krystaller og så

placerede elektronikken uden for

magnetfeltet.Den anden var at lave

nye detektorsystemer, som kunne

virke i magnetfeltet.«

Ole Lajord Munk,

Aarhus Universitetshospital

Kombinationen af PET-scanning og MR-scanning kan give væsentligt

bedre information om kræftknuder, hjernesygdomme og visse

børnesygdomme. Foto: Siemens Healthcare.


Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

21

produktnyt

MIKROKONTROLLERE

Microchip har annonceret udvidelsen

af deres 8 bit segmenterede LCD mikrokontroller

(MCU) familie med fem

nye komponenter. De nye PIC16L-

F190x MCU’ere skulle gøre det muligt

at implementere LCD i kostfølsomme

powereffektive design såsom sikkerhedsbrikker,

smart cards, medicinske

enheder, hvidevarer, nøgleringe og

andre segmenterede LCD-applikationer.

MCU’erne har eXtreme Low Power

(XLP) teknologi, der giver hvilestrøm

på ned til 20 nA og typisk aktiv

strøm på 35 mikroampere per MHz.

Tlf. Tlf. 44 50 28 28

www.microchip.com

CPU

M-COMP præsenterer eBOX620-800-

FL med ATOM D510 eller N450 processor

fra Axiomtek. CPU’en er med

blæserløs køling og har et udvidet

operationelt temperaturområde fra

-10 til 55 grader celcius. Der er udvidelsesmuligheder,

som skulle være

velegnede i applikationer, der kræver

en robust computer, f.eks digital signage,

medico, point of sale (POS) samt

i industrien.

Tlf.: 96 69 50 00

www.m-comp.dk

BLÆSERE

RS Components og Comair Rotron har

indgået et samarbejde, så RS Components

nu er distributør af det fulde sortiment

af Comair Rotron-blæsere og -tilbehør

i hele Europa. RS vil tilføje de

mest populære blæsertyper til kataloget,

herunder Muffin, Galaxy og Patriotserierne

af DC blæsere. Disse serier inkluderer

størrelser fra 120x120 mm til

172x172 mm, køleinterval fra 60-118

CFM til 205-330 CFM og spændingsinterval

fra 4.5-24 V til 6-24 V. Desuden

udbydes Caravel AC-blæsersortimentet

som rangeret op til 868 CFM.

Tlf. 38 16 99 00

www.rsonline.dk

OVERVÅGNING AF UPS-ANLÆG

LEM har introduceret Sentinel 3+, en

ny generation af Sentinel produktfamilien,

der sikrer konstant overvågning

af batteriernes tilstand i et UPSanlæg

(uninterruptible power supply).

Forbedringerne i Sentinel 3+ muliggør

fuld integration i de nyeste UPS-arki-

Vi byggede et

skop med den mest

støj svage front end

og hurtigste

opda teringshastighed

så du kan måle

signalet – og ikke

dit instrument.

tekturer bl.a. med mulighed for understøttelse

af transformerfrie kredsløbstopologier.

Sentinel 3+ er en batteriovervågningstransducer,

der måler

spænding, temperatur og impedans

i celler og hele batterier i alle

slags UPS-installationer helt op til mega-watt

back-up strømforsyninger til

datacentre, overvågningsanlæg eller

hospitaler.

Tlf. +44 (0)1243 531123

www.lem.com.

HANDELSPLATFORM

Interxion Holding NV har meddelt, at

Burgundy har startet sin handelsplatform

for nordiske værdipapirer i Interxions

finanscentrum i Stockholm.

Investorer og handelsvirksomheder

inden for den finansielle branche har

nu mulighed for at forbinde sig direkte

til Burgundys handelssystemer,

hvis de vælger colocation i Interxions

datacenter i Stockholm. Det skulle give

en økonomisk løsning med ultrakorte

svartider til Burgundy-platformen.

Interxion tilbyder også colocation

til markedspladser som Equiduct,

Quote MTF, Plus Markets og Nordic

Derivatives Exchange samt proximity

hosting til NYSE Euronext, Bolsa de

Madrid og SIX Swiss Exchange.

Tlf: +46 70 554 5224

www.burgundy.se

Kåret til

årets produkt 2011

af det tyske fagblad,

Elektronik.

DATASERVER

Kontron har lanceret en ny RAID-dataserver,

Kontron Observo, som er designet

til overvågningsdatarecording i

barske miljøer og applikationer, der

kræver et integreret masselager og en

høj dataintegritet. Serveren er baseret

på 3U CompactPCI-teknologi og kan

konfigureres til at imødekomme specifikke

applikationsbehov for krævende

video-, radar- eller sonar datarecording

inden for markedssegmenter som f.eks.

transport, militær, stat og industriel

automation.

Tlf. 45 76 10 16

http://nordic.kontron.com/

Prøv det selv

www.scope-of-the-art.com

Tel. 4343 6699

I Switch Mode strømforsyninger I

Tel.: +45 43 28 00 11 I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com


22 Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

TEMA / elektronik / mediko og scannersystemer

Medikoteknik flytter tættere på

Medikoteknologien rykker

særligt inden for lækre devices

til diagnosticering og

overvågning i hjemmet.

medikoteknologi

Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk

Nye teknologier, der kan effektivisere

sundhedssystemet, er i høj kurs, og

medikobranchen har store muligheder,

da nye opfindelser hurtigt kan nå

hospitalssengen, operationsstuen,

lægekonsultationen og hjemmet.

»Sundhedsvæsenet er presset til at

blive bedre, billigere og smartere i

takt med, at der kommer flere ældre

med videre, og fremtidens løsninger

tilhører i højere grad nyt medikoudstyr

end ny medicin, for her er kortere

mellem de helt store nyskabelser

og langt hurtigere fra idé til marked,«

siger Morten Rasmussen fra brancheforeningen

Medicoindustrien.

Martin Stenfeldt, der er leder af

projektet Medico Innovation, der

med blandt andre DTU i ryggen skal

understøtte udviklingen af en medikoteknisk

klynge med international

konkurrencekraft, er enig og kommer

med et effektiviseringseksempel:

»Teknologi, der muliggør minimal

invasiv kirurgi, bliver rygende hot,

Medikobranchen

for kan man gå via vores naturlige

huller som munden eller bore tre-fire

huller i mavesækken i stedet for at

skære hele maven op, kan folk hurtigere

blive udskrevet, komme ud af de

dyre hospitalssenge og tilbage på arbejdsmarkedet.«

Som eksempler kan nævnes robotter,

små midlertidlige implantater,

der opløser sig selv med tiden, og mikroschweizerknive,

der kan komme

gennem de små snit og for eksempel

filme, svejse, sy, skære, suge og lime.

Inden for denne form for kirurgi er

der ud over mavekirurgi blandt andet

særligt meget at hente i sportsskader

som eksempelvis knæoperationer, og

der er flere danske virksomheder og

afdelinger, der arbejder med det. Det

gælder for eksempel PBN Medicals,

Cook Medical og LiNA Medical, der

blandt andet arbejder med minimal

invasiv gynækologi.

»Danske PNN Medical har også et

rigtig godt eksempel på en teknologi,

som muliggør, at patienter kan få lagt

en stent ind i for eksempel urinlederen

minimal invasivt og komme

hjem samme dag. Deres stent er i den

dyre ende, når man ser snævert på,

hvad de koster i indkøb, som mange

hospitaler gør, men totaløkonomisk

er der meget at spare, da stenten holder

i flere år,« siger Morten Rasmussen.

Mediko-virksomheder: Omkring

220 virksomheder i Danmark arbejder

dedikeret med de forskellige grene

af medikobranchen, mens godt

1.000 virksomheder i større eller mindre

grad er beskæftiget med medikoområdet.

Antal beskæftigede: Over 20.000 i

Danmark, desuden beskæftiger de

danske virksomheder yderligere cirka

20.000 i udlandet. To tredjedele af

virksomhederne i branchen har under

50 ansatte, men de 20 største virksomheder

tegner sig for cirka 75 procent

af omsætningen.

Omsætning: Medikovirksomheder i

Danmark og danske virksomheder i

udlandet havde en omsætning på over

50 milliarder kroner i 2010. Omsætningen

blandt de dedikerede medicovirksomheder

fordeler sig med 44

procent på medicinske forbrugsvarer,

28 procent på høreapparater og 16

procent på apparatur og instrumenter.

Eksport: Over 95 procent af den danske

produktion eksporteres. Medicoindustriens

virksomheder eksporterer

for cirka 18 milliarder kroner årligt.

Eksporten er fordoblet på ti år fra cirka

otte milliarder kroner i 1998.

Produkter: Branchen udvikler, producerer

og sælger medicinsk udstyr,

der for eksempel tæller pacemakere,

røntgenapparater, CT-scannere, ballonkatetre

til udvidelse af blodårer,

sårplejeprodukter, øjenkontaktlinser,

hofteimplantater, dentaludstyr, kørestole,

stomiposer, høreapparater samt

graviditetstest.

Kilde: Medicoindustrien

Ideerne til denne form for nye operationsteknikker

kan især komme fra

læger, og Medico Innovation planlægger

derfor at forsøge at skabe forbindelser

mellem læger, forskere og

virksomheder på dette felt, så ideerne

kan blive virkelighed.

Hurtig diagnose

Og der er flere steder, medikobranchen

kommer med effektiviseringsløsninger.

»Danmark er for eksempel rigtig

gode inden for diagnostik. Her er

målet at kunne lave diagnosetest hurtigere,

billigere, mere præcise og

bredspektrede, for hvis du ud fra en

simpel prøve kan få et meget mere

præcist billede af, hvad der er galt,

kan du hurtigere gøre noget og spare

indlæggelse senere,« siger Martin

Stenfeldt.

Radiometer er et stort dansk flagskib

på området med deres mobile

apparat, der kan levere analyser af

pH, iltniveauet og meget andet i blodprøver

på under et minut. Og Morten

Rasmussen ser flere store muligheder

her.

»Trenden er, at det bliver mindre,

Analyseapparat fra Radiometer, der

kan levere analyser af blandt andet pH

og iltniveauet på under et minut og på

18 minutter analysere en blodprøve for

stoffer, der afslører en blodprop i hjertet.

Foto. Radiometer

mere mobilt og tæt på patienten, så i

stedet for at sende en blodprøve til et

stort laboratorium tester lægen blodet

på stedet med et lille håndholdt

device. De nye devices erstatter ikke

bare det gamle apparat, men optimerer

hele processen og arbejdsgangene.«

Der effektiviseres også inden for

billeddiagnostik. Det er for eksempel

lykkedes Siemens at integrere MR- og

PET-scanneren, så patienten blandt

andet kan nøjes med en scanning i

stedet for to. Og på DTU Nanotech arbejder

en af verdens førende forskningsgrupper

på at bruge nanopartikler,

der sætter sig på tumorer, så de

kan spottes på ultralydbilleder og lignende,

så man kan diagnosticere

cancer, evaluere effekten af kemoterapi

og målrette strålebehandling.

De store ryk inden for billeddiagnostik

giver dog også nye udfordringer,

som igen giver virksomhederne

mulighed for at komme med nye løsninger.

»Danmark er her længst fremme

inden for ultralyd og software, der

kan analysere billederne, men der er

også en fantastisk masse andre muligheder

for at komme med nye løsninger.

Lægerne fortæller blandt andet,

at der er problemer med, at billederne

fylder så meget, at de fylder flere

terabytes hver dag, og alle billederne

skal gemmes i flere år. Det resulterer

også i et stort strømforbrug, så jo

mindre billederne fylder des bedre,«

siger Martin Stenfeldt.

Nogle billeder er også for store til at

blive sendt rundt og må flyttes fysisk.

Der er derfor brug for løsninger, som

for eksempel den logaritme danske

Medical Insight allerede har udviklet,

der gør det muligt at streame selv

3D-billeder, så man kan se dem hvor

som helst.

Lækkert design

Ud over effektiviseringerne hos lægerne

skal der også ske mere i hjem-

6 forskellige kort, 2 lag 1,6mm

Inkl. el-test og fragt. Fra UL-godkendt leverandør

Sikrere, enklere, hurtigere og billigere!

Type

A

B

C

D

E

F

Sum

137 x 86 mm

77 x 53 mm

200 x 76 mm

42 x 42 mm

78 x 38 mm

78 x 20 mm

3 dage

5 dage

Med Macaos Enterprise Pro kan du

bygge dine egne Mix-paneler og

opnå store besparelser

Kontakt os for yderligere information

6 Mix panel A - F

4.725,-

2.510,-

2.151,-

2.633,-

1.922,-

2.058,-

1.869,-

13.143,-

1.938,-

1.753,-

2.000,-

1.631,-

1.703,-

1.602,-

10.627,-

3.263,-

Besparelser 8.418,- 7.364,-

Telf. 44360400

www.elprint.dk - www.macaos.com


Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

23

patienterne

met, da det er langt billigere end indlæggelser

og lægebesøg. Danske Deltas

elektroniske plastre, der for eksempel

kan overvåge hjertefunktionen,

er bare en mulighed. Der har også

været danske forsøg med, at KOLpatienter

selv har testet deres åndedrætsfunktion

i hjemmet.

»Vi vil gerne have, at den medicinske

teknologi holder folk hjemme, så

der skal udvikles mere teknologi, der

kan stå for eksempelvis overvågning,

kommunikation, underholdning og

alarmer. Man skal tænke på, hvordan

man gør det trygt for plejekrævende

at være hjemme,« siger Martin Stenfeldt

og peger på udstyr, der for eksempel

kan registrere, hvis personen

er faldet og ikke kommer op igen, og

apparater, der automatisk minder om

at tage piller, måle blodtryk og så videre.

Kæmpe marked for sundheds-it

Han påpeger, at udviklingen af apps

og i det hele taget muligheden for

nemt at koble devices på nettet giver

feltet ny merværdi, hvilket vil gøre

denne nye form for sundheds-it til et

kæmpe marked. Lægerne kan måske

få en app, der gør, at de nemt kan hol-

Fremtidens

løsninger tilhører

i højere

grad nyt

medikoudstyr

end ny

medicin, for

her er kortere

mellem de

helt store

nyskabelser

og langt hurtigere

fra idé

til marked.

Morten

Rasmussen,

Medicoindustrien

de øje med patientgruppen. Når vi i

højere grad skal have medikoudstyr i

hjemmet, stiller det særlige krav,

som vi her i Danmark er specialister

i at opfylde, understreger Morten

Rasmussen.

»Vores devices får mere og mere

lækkert design samt nemmere og

mere intuitive brugergrænseflader i

takt med, at der skal mere ud i hjemmet.

Det gælder alt fra rullestole og

inhalatorer til testudstyr, så vi selv

kan måle blodtryk, blodsukker og så

videre i stedet for at gå til lægen. Og

Danmark er kendt for lækre kvalitetsprodukter

– den slags ligger i den

danske designtradition med B&O og

så videre, så her har vi en styrke.«

Det store fokus på økonomi stiller

dog også krav til virksomhedernes

salgsargumenter, understreger Morten

Rasmussen.

»Du skal i dag i højere grad kunne

fremlægge dokumentation for den

totale sundhedsøkonomiske fordel

ved dit produkt både på kort og længere

sigt. Du skal for eksempel kunne

dokumentere, at det godt nok er

dyrere at købe ind, men til gengæld

holder det længere, så i sidste ende er

der en gevinst.« j

elektronik

branchen.dk

Danskere tager kampen op mod

globalt standby-forbrug

ZZzero i Odder har udviklet energieffektiv strømforsyning,

der kan reducere energiforbruget med op til 200 gange.

Nu skal verdensmarkedet erobres. ing.dk/k#8zrg

Smart kamera

eller Vision systemer

2011 Engineers’ Choice Award

Find - Inspicere - Klassificere

www.parameter.se/boa

karsten.nielsen@parameter.se

Klar til et første kig?

Hele kroppen på én gang – molekylær MR er landet!

Answers for life

For første gang er 3T MR og MI fuldt integreret i en enkelt scanner: Biograph mMR

De fantastisk skarpe billeder åbner innovative muligheder for forskning og sætter ny dagsorden

for måden at visualisere, diagnosticere og behandle på.

Med muligheden for imponerende præcise billeder åbnes der op for nye veje inden for

forskning. Udvid forståelsen om livet og få indflydelse på hvordan sundhed leveres.

Hvad vil du gøre først?

Læs mere på www.siemens.com/mMR


24

Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

KARRIERE

CEL-programmet hjælper med at knække

nødden for, hvordan de store virksomheder

skaber ny forretning. Jakob Holst

Her veksles

gode ideer

til salgbare

produkter

Store virksomheder har fået

øjnene op for efteruddannelsen

Certificate in Entrepreneurial

Leadership på DTU

Business, hvor der er hjælp

at hente til at modne ideer

til den forretning, de skal

leve af i morgen.

efteruddannelse

Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk

Ideerne skal de selv medbringe – men

derefter er der masser af hjælp at hente

for de virksomheder, der bruger

DTU-efteruddannelsen Certificate in

Entrepreneurial Leadership (CEL) til

at udvikle ideerne til næste generation

af deres kerneforretning.

»Der er jo ikke meget spas i at finde

på noget banebrydende i laboratorierne,

hvis vi ikke samtidig er i stand til

at kommercialisere på det,« siger Jakob

Holst, Program Director på DTU

Executive School of Business, i daglig

tale DTU Business. De deltagende

team, der består af to medarbejdere

fra hver virksomhed, bliver uddannet

i at være Corporate Entrepreneurs, så

de kan tage en idé og udvikle den så

langt, at den kan blive et nyt forretningsområde

for virksomheden.

Værktøjskassen

På det seks måneder lange kursus berører

deltagerne mange forskellige discipliner

i forbindelse med at opbygge

en værktøjskasse, så de bliver bedre

til at udvikle den gode idé:

Kommunikation: Det er vigtigt at være

god til at formidle de mere eller mindre

flyvske ideer, f.eks. når der skal skaffes

ressourcer til projektet.

Usikkerhed: En systematisk afdækning

af usikkerhedsmomenterne hjælper til

at fokusere på det væsentligste og giver

ro på, selv om den løse idé kan være

en vanskelig opgave at realisere.

Struktureret idéudvikling

For Jakob Holst handler det nemlig

om at samle de kreative kræfter på

tværs af fagdiscipliner, så de gode

ideer bliver udnyttet kommercielt.

Men det er samtidig vigtigt, at virksomhederne

ikke løber en stor risiko

ved at bruge mange penge, kræfter

og tid på en idé, der kan vise sig ikke

at holde. Derfor giver CEL-programmet

en struktureret tilgang til at

modne ideer, så usikkerhedsfaktorerne

begrænses, økonomien gennemregnes,

og ideerne beskrives så

præcist, at der kan skaffes penge til at

realisere dem.

»CEL-programmet hjælper med at

knække nødden for, hvordan de store

virksomheder skaber ny forretning,

og det er afgørende for at komme ud

af den finansielle krise. Det er en brik

i spillet, som kunne hjælpe mange

flere virksomheder, og der kan gøres

meget mere, end der gøres i dag,«

siger Jakob Holst.

Populært blandt de store

Flere store danske virksomheder har

haft udbytte af programmet, som 44

team indtil videre har været igennem.

Deltagerne kom fra virksomheder

som Danfoss, Dong Energy,

FLSmidth, MT Højgaard, Novozymes,

Maersk Oil, Haldor Topsøe og

Chr. Hansen.

Som efteruddannelse er CEL-programmet

enestående, mener Jakob

Holst:

»Det, der gør CEL unikt, er, at virksomhederne

møder op med deres egne

forretningsmæssige problemstillinger,

som så er køretøj igennem hele

programmet. Det er unikt, at man

ser ti forskellige virksomheder møde

op med hver deres problemstilling,

og så arbejder programmet med på

deres forretningsmæssige udfordringer.«

Ved at arbejde med virksomhedernes

egne ideer igennem det seks måneder

lange forløb, både på DTU

Business og hjemme i virksomheden,

får deltagerne anvendt den tilegnede

viden på deres egne konkrete

projekter. Samtidig er de ti udenlandske

professorer, der deltager som eksterne

undervisere igennem forløbet,

allerede sat ind i de forskellige projekter

og kan derfor bedre målrette

deres vejledning. j

Markedsføring:Arbejdet med at få det

færdige produkt ud på markedet kan

være meget vanskeligt. Derfor er hele

go-to-market og marketing en disciplin

omkring nye forretninger, som der er

stor vægt på i CEL-programmet.

Kalkuler: At kunne regne på nye forretningsområder

er en svær økonomidisciplin,

fordi der typisk er mange

ubekendte. Derfor træner CEL-deltagerne

i at opstille et realistisk overslag

på baggrund af få informationer. Det

kan være en hjælp til at finde ud af, om

projektet er på rette vej.

Idé-træningslejr sikrede succesen for

Chr. Hansen bruger CEL -

programmet fra DTU til at

få styr på usikkerhedsmomenterne,

når nye projekter

skal sættes i søen.

produktudvikling

Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk

Flere usikkerhedsfaktorer skulle aflives,

inden ingrediensvirksomheden

Chr. Hansen for nogle år siden kunne

sende Fruitmax, en ny linje af naturligt

farvende ingredienser fra f.eks.

rødbeder, gulerødder og drueskaller,

på markedet:

Var der et profitabelt marked for

Chr. Hansen, og kunne de rent teknisk

finde en måde at ramme paletten

af kunstige farver på, men samtidig

sørge for, at farverne var konsisten te i

alle applikationer, lige meget om det

var is eller sodavand?

Svarene på de to spørgsmål – og en

stribe andre – fandt virksomheden

ved at sende to medarbejdere fra udviklingsafdelingen

på DTU Business’

efteruddannelseskursus Certificate

in Entrepreneurial Leadership

(CEL), der fokuserer på at træne medarbejderne

til at opsøge og udvikle

kommende kerneområder for virksomheden.

E-numre boykottet

Baggrunden for satsningen på de naturlige

farver var en stigende bekymring

blandt de tyske forbrugere for de

mange E-numre i fødevarerne, der

dækker over en bred palet af kunstige

farvestoffer. Den fik bl.a. næring af

en britisk undersøgelse, der afslørede,

at de syntetiske farvestoffer gør

børn hyperaktive. Det førte til den såkaldte

‘Clean label’-trend i fødevareindustrien,

hvor kritiske kunder gik i

en stor bue uden om madvarer med

E-numre.

Det fik medarbejdere fra Chr. Hansens

udviklingsafdeling til at overveje,

om man kunne lave en naturlig og

alternativ udgave af de farverige ingredienser

til slik, sodavand og is.

Efter syv måneders udvikling var den

færdigudviklede idé, Fruitmax, klar

til lancering.

»Vi startede helt fra scratch tilbage

i 2007, og selvfølgelig har vi øget vores

omsætning for Fruitmax, og den

har da også været med til, at det generelt

går godt for Chr. Hansen. Så det

er da helt klart et område, der er kommet

for at blive,« fortæller Charlotte

Gylling Krusaa, som er chef for Product

Management i Chr. Hansens

farvedivision.

Knowhow ud på nye markeder

Fire gange har Chr. Hansen-medarbejdere

indtil videre deltaget i CELefteruddannelsen

på DTU Business.

Blandt andet har de arbejdet med at

udnytte virksomhedens knowhow inden

for nye områder. Chr. Hansens

teknologiplatform er mikroorganismer

og starterkulturer, og strategien


Ingeniøren · 1. sektion · 6. maj 2011

25

153

nye

job

Aarhus Universitet Institutledere

OBH Ingeniørservice Salgschef

Grundfos Solution Engineering

Odense Kommune Afdelingschef

Vejdirektoratet Projektleder

Århus Vand Afløbsingeniør

Det Norske Veritas Surveyors

FLSmidth Department Manager

Vejdirektoratet Anlægskoordinatorer

FLERE JOB PÅ SIDE 28,

PÅ JOBFINDER.DK

OG PÅ VERSION2.DK

slikfarver af rødbeder

er at brede den viden ud til andre

markeder.

Men særlig gavn af CEL-programmet

har Chr. Hansen haft i forbindelse

med, at virksomheden skulle søsætte

nye ideer, der ved første øjekast

kunne virke ukonkrete og risikable.

For programmet træner medarbejderne

i at regne med den ubekendte,

f.eks. når produkter skal ud på nye

markeder, men lærer dem også at

sælge den gode idé til ledelsen internt

i virksomheden, så ideen ikke

bliver kvalt.

»CEL har nogle metoder til at arbejde

med at gøre en idé klar til at blive

præsenteret for direktionen. Så

CEL giver os nogle redskaber til at få

sat de rigtige både i søen,« fortæller

Esben Laulund, forskningsdirektør i

Chr. Hansen.

farver uden e-nuMRE til is, slik og

sodavand er en af de gode ideer, som

Chr. Hansen gennem CEL-programmet

har fået modnet til et nyt produkt. »Det

er helt klart et område, der er kommet

for at blive,« siger Charlotte Gylling

Krusaa, der er Product Manager i Chr.

Hansens farveafdeling. Foto: Das Büro

Teori anvendt på konkret projekt

Han er godt tilfreds med CEL-programmet

og den måde, det har hjulpet

Chr. Hansen med at udvikle ideer.

Han har kun ros til over for den

måde, programmet er skruet sammen

på:

»Vi bruger CEL-programmet, fordi

det giver en teoretisk ballast. Men

det, der gør programmet helt specielt

godt, er, at man arbejder med et konkret

projekt, og at det relaterer sig til

det teoretiske input. Det gør de kanon

godt på CEL,« siger Esben Laulund.

Ud over kombinationen mellem

det praktiske og teoretiske giver programmet

et fælles sprog og en kultur

omkring at udvikle ideerne, så de

kan blive ved med at flyde, og Chr.

Hansen fortsat kan indvinde nyt

land, forklarer han. j

Topsøes store håb

blev knust – men

det var kun godt

Biobenzinprojektet Tigas var det store

håb for Haldor Topsøe A/S.

I 20 år har ingeniørvirksomheden

arbejdet på at udvikle en proces til

produktion af benzin fra naturgas,

kul eller affald, og med EU’s nye krav

om, at al transportbrændstof inden

2020 skal indeholde 10 pct. biobrændstof,

havde virksomheden store forventninger

til et marked for Tigasprocessen

baseret på bioføde.

Men forventningerne blev anderledes

realistiske, efter at et par Topsøemedarbejdere

deltog i DTU Businessprogrammet

CEL.

»Vi troede, at der var et enormt potentiale,

men det viste sig, at de store

selskaber allerede havde lagt en plan

for at bruge ethanol som biotilskud i

brændstof,« forklarer Per Bakkerud,

Vice President for New Technologies.

Opgaven for de to medarbejdere

var at afdække, om der reelt var et

profitabelt marked for Topsøe ved at

lave biobrændstof baseret på Tigasprocessen,

der er en forkortelse for

Topsøe Integrated Gasoline Syntesis.

Men selv om svaret var negativt, idet

projektet ikke havde det forventede potentiale,

har kurset været en stor succes,

og Topsøe har fået konkrete redskaber

til at introducere ny teknologi.

»Hos os har det nok mest været baseret

på en mavefølelse, om der har

været et marked for et nyt produkt,«

fortæller Per Bakkerud.

Han ser Topsøe som ingeniørernes

egen legeplads, og sådan skal det

gerne blive ved med at være, men hos

Topsøe har der tidligere manglet en

systematisk tilgang til at introducere

de nye produkter på markedet.

»Før har det været lidt tilfældigt, så

den gode idé kunne risikere at gå

rundt i huset på må og få. Nu har vi

har fået en mere systematisk tilgang

og nogle værktøjer til at forstå, hvordan

vi skal gå til værks på nye markeder

med ny teknologi og håndtere en

sådan situation,« forklarer Per Bakkerud.

j alh

Gennem coaching kan du

som leder skabe relationer

til dine medarbejdere, så de

tør komme frem med det,

som ikke fungerer. Det er

sundt for virksomhedens

bundlinje og giver samtidig

mere motivation, engagement

og energi hos medarbejderne,

mener Martabolette

Stecher. Hun giver her

fem gode råd til at komme

i gang med coache.

indgå en aftale med din medarbejder

om, at han eller hun ønsker at blive

coachet – og af dig. Hvis coaching

skal blive en succes, er udgangspunktet,

at det er baseret på frivillighed.

Noget, der er frivilligt, opleves ofte

langt mere lystbetonet, og det er med

til at sikre en positiv og åben indstilling.

Aftal en tidsramme for coachingen:

Hvor ofte skal det foregå, hvornår skal

det foregå og under hvilken form.

Husk også at evaluere coachingen hver

gang og bliv enige om, hvad I vil fokusere

på næste gang. Inden coachingen

er det vigtigt, at medarbejderen får

mulighed for at forberede sig på, hvad

han eller hun gerne vil tale om. Det

kan både være arbejdsrelaterede emner

og emner af mere personlig karakter.

Glem dine egne holdninger, vurderinger

og nok så velmente ‘gode råd’.

Forestil dig, at du ingenting ved. Det er

det bedste udgangspunkt for, at din

medarbejder selv finder frem til svarene

på dine spørgsmål og sin egen situa

tion. På den måde aktiverer du

medarbejderens evne til at tage ansvar

for sin situation.

Diplomuddannelser inden for ledelse

Få en stærk faglighed med praksisnær undervisning

på højt niveau og udbyg samtidig dit

netværk. Professionel karriereudvikling gennem

enkelte moduler – eller en hel diplomuddannelse.

• Diplomuddannelsen i Ledelse

• Diplomuddannelsen i Projektledelse

• Diplomuddannelsen Ingeniørernes

Lederuddannelse

Læs mere på www.cv.ihk.dk

Sådan!

bliver coaching vellykket for leder

og medarbejder

Undervisning om aftenen i Ballerup

– gratis parkering

Center for Videreuddannelse

Ingeniørhøjskolen i København • University College

Vær nysgerrig, undersøgende og

nærværende. Det er vigtigt, at du i løbet

af coachingen ikke tænker længere

frem end til dér, hvor medarbejderen

er rent mentalt. Stil derfor åbne

spørgsmål, der for eksempel begynder

med hvad, hvor, hvilke, hvornår, hvem,

hvordan, osv. Det får medarbejderen

til at blive bevidst, tage ejerskab og

være ansvarlig. Spørgsmål som ‘Hvad

har du allermest brug for lige nu?’ og

‘Hvad er det bedste, der kan ske lige

nu?’ vil altid være gode at stille, når

medarbejderen har præsenteret sin

situation.

Brug coachingen til at finde ud af,

hvor medarbejderen er. Hvor vedkommende

gerne vil hen og – ikke mindst

– hvordan vedkommende finder derhen.

Gennem dine åbne spørgsmål får I

sammen fokus på, hvor medarbejderen

ønsker at bevæge sig hen, og hvordan

det kan komme til at ske. Det er en

god idé at få medarbejderen til at beskrive,

hvordan hans eller hendes ønskede

fremtid ser ud, for kan man se

drømmen for sig, kan man også realisere

den. j lw

Martabolette

Stecher

Indehaver af firmaet

molde-

Qtrain, hvor hun

coacher ledere,

ledige, studerende

og unge. Har

siden 2001 arbejdet

professionelt som coach bl.a. inden

for feltet innovation og entreprenørskab.

Hun er desuden forfatter til bogen,

’Bare gør det!’ – og er bl.a. uddannet

Master of Science i international

markedsføring med bifag i kommunikation.


26 Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2011 · Annonce

Fleksjob – også for

de vellønnede

De offentlige tilskud til at holde højtuddannede tilskadekomne på arbejdsmarkedet er givet godt ud, mener IDA

Af Karsten Christensen

KOLOFON:

IDAvisen er

medlemsinformation

fra Ingeniørforeningen,

IDA,

og siderne redige ­

res af IDAs kommunikationsafdeling.

Holdninger og

synspunkter tegner

foreningens

politik og har

ingen sammenhæng

med bladet

Ingeniøren i øvrigt.

Ingeniøren er

meningsmæssigt

uafhængigt af IDA.

Redaktør:

Johs Krarup

jkr@ida.dk

Kalvebod

Brygge 31­33,

1780 Kbh. V

Vellønnedes adgang til fleksjob er i

fare. De høje offentlige tilskud har

vakt modvilje, og det er en del af regeringens

reformpakke, at det offentlige

tilskud til vellønnede i fleksjob

begrænses.

Men politikerne bør tænke sig godt

om, før de ødelægger højtuddannedes

muligheder for at få et fleksjob.

Det mener Morten Thiessen, der er

formand for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg.

Han advarer

politikerne mod at forringe en ordning,

som kan hjælpe ulykkesramte

med at beholde tilknytningen til deres

fag.

Det er i forvejen svært for ingeniører

og andre højtlønnede faggrupper

at finde et fleksjob. Arbejdsgiverne

står ikke ligefrem i kø for at give sygdoms­

eller ulykkesramte tilbud om

et job, hvor man tager hensyn til den

ansattes nedsatte arbejdsevne. Og

selv om det skulle lykkes at finde et

fleksjob, er det ikke sikkert, kommunen

vil lege med.

SYNSPUNKT

Af Morten Thiessen,

formand for Arbejdsmarkedsudvalget

m Søren Nørmølle blev smittet med borrelia, så han måtte opgive egen virksomhed på grund af smerter og koncentrationssvigt. (Foto: Sif Meincke)

Destruktiv debat

om udenlandske

vidensarbejdere

Vi har advaret om det i et stykke tid, men

nu løber diskussionen om greencardordningen

af sporet.

På den ene side står Dansk Folkeparti,

der vil afskaffe ordningen fordi 43 pct. af

de højtuddannede udlændinge der benytter

ordningen, arbejder som ufaglærte. På

den anden side står DI, der ikke vil anerkende

den fremstilling.

DI´s holdning kan vi ikke forstå i Ingeniørforeningen,

for det er dokumenteret i

en analyse foretaget af Integrationsministeriet

i oktober 2010, at et stort antal

greencard-indehavere ikke er i stand til at

skaffe et job inden for deres fagområde.

Fakta er nu engang fakta, og i stedet for at

benægte dette skulle DI hellere bekymre

sig om at få balance mellem udbud og efterspørgsel

inden for greencard-rammerne.

En sådan ordning skal jo være til gavn

for alle implicerede for at have nogen

fremtid.

Det bør DI indse, og i det hele taget bør

de indtage en mere realistisk holdning til

de ordninger, der skal medvirke til at tiltrække

udenlandske vidensarbejdere til

Danmark. Det gælder fx beløbsordningens

grænse på 375.000 kr. og forslaget

om at sætte den yderligere ned. Med et sådant

forslag kommer beløbsgrænsen så

langt ned, at den ikke udelukkende omfatter

højtuddannede eksperter, men også

ganske almindelige arbejdstagere, og derved

kan den komme til at virke som simpelt

løntrykkeri og på den baggrund miste

sin legitimitet.

Fleksjobsag blev syltet

Det kan landinspektør Søren Nørmølle

tale med om. Han blev i 2007

smittet med borrelia efter et bid af

en skovflåt. Han måtte sælge sin

selvstændige virksomhed, fordi

smerter og koncentrationssvigt nedsatte

hans arbejdsevne.

Søren Nørmølle foreslog Fakse

Kommune, at han fik et fleksjob,

men kommunen afslog. Dels mente

kommunen ikke, at personer under

50 år kunne blive omfattet af fleksjobordningen,

dels savnede kommunen

dokumentation for, at smitte

med borrelia medfører kroniske lidelser.

Omvendt ville Fakse kommune

ikke sende Søren Nørmølle i revalidering,

fordi det havde lange udsigter,

inden han eventuelt blev rask.

Søren Nørmølle allierede sig med

IDA om en anke til beskæftigelsesankenævnet.

Kommunen ventede i 4

måneder med at videresende den.

Og da Søren Nørmølle havde fået

medhold uden forbehold, ventede

kommunen til det sidste med at

anke afgørelsen til Beskæftigelsesstyrelsen.

Anken blev afvist, fordi der ikke var

tale om en sag af principiel karakter,

og Søren Nørmølle kunne omsider få

godkendt det fleksjob, han selv havde

fundet i sit gamle firma – endda

med tilbagevirkende kraft.

”Jeg oplevede gennem hele forløbet,

at kommunen gjorde, hvad den

kunne for at sylte sagen. Det gjorde

mig ret vred, og på et tidspunkt var

situationen desperat, fordi jeg stod

helt uden forsørgelse. Det er jo

uhensigtsmæssigt, at kommunen vil

spare penge på den måde, når der

nu var mulighed for, at jeg kunne

udnytte mine kompetencer inden for

det fag, jeg er uddannet til,” mener

Søren Nørmølle.

Det korte af det lange bliver dermed at

såvel Dansk Folkepartis som DI´s synspunkter

modarbejder, at vi får nogle ordninger,

der har den nødvendige folkelige

opbakning og som kan medvirke til at tiltrække

den højtkvalificerede udenlandske

arbejdskraft, som Danmark har behov for

nu og i fremtiden.

Derfor skal min opfordring til politikerne

være, at de eksisterende ordninger

for udenlandske arbejdstagere får et eftersyn,

med henblik på at stramme op i forhold

til at tiltrække de rette kompetencer

og sikre ordningernes folkelige opbakning.

En undladelse heraf vil være skadeligt

for danske virksomheders konkurrenceevne.

Ordning ser dyr ud

Umiddelbart er det dyrt for kommunen

at yde tilskud til en virksomhed,

der ansætter en højtlønnet medarbejder

i et fleksjob. Tilskuddet beregnes

i forhold til startlønnen i det pågældende

fag, og arbejdsgiveren kan

alt efter erhvervsevnetabets størrelse

få tilskud på enten en tredjedel eller

to tredjedele af lønnen. Det højeste

tilskud er 296.660 kroner om året.

Det er beløb, der kan få det til at

svimle for omkostningsbevidste

kommunalpolitikere. Men de burde

ifølge Morten Thiessen huske på, at

de med tilskuddet sikrer, at de højtuddannede

kan fortsætte med at arbejde

inden for deres fag.

Ordningen sikrer, at fleksjobberen

kan få fuld løn for eksempelvis den

halve tid, idet arbejdsgiveren kompenseres

via tilskuddet. Fleksjobberen

kan trods den nedsatte arbejdsevne

opretholde sit forsørgelsesgrundlag

og bidrage til samfundet

ved at betale indkomstskat.

”Set i det perspektiv giver ordningen

god mening for både samfund,

virksomheder og fleksjobbere,” siger

Morten Thiessen.

Historier om mennesker i fleksjob,

der har tjent 800.000 til 900.000 kr.

om året, selv om de arbejder for

nedsat kraft, har medvirket til at lægge

ordningen for had. Men ifølge

Morten Thiessen har de IDA­medlemmer,

der har fået så store fleksjoblønninger,

skudt deres egne forsikringsmidler

ind som en del af lønnen.

Og de penge ville alligevel blive

udbetalt.

”Disse mennesker er opsat på at

bevare deres faglige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det skal de vel ikke

straffes for”, siger Morten Thiessen.


Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2011 · Annonce

27

SERIE

NOTER

INGENIØRFAMILIEN

Ingeniørforeningen i Danmark er

del af en moderne storfamilie – Ingeniørfamilien

– hvis medlemmer

alle arbejder på at sikre ingeniører

og andre højtuddannede tekniske

akademikere bedst muligt. Både

hvad angår løn- og ansættelsesforhold,

faglig viden, netværk, dagpenge,

forsikring og pension. I de

næste numre ser IDAvisen nærmere

på de enkelte familiemedlemmer

YFF: Klar til indsatsen

Navn forpligter

IDA Forsikring skal tiltrække og fastholde IDAs medlemmer. Det går forrygende, siger

forsikringschefen - men det kræver samtidig ordentlighed at have Ingeniørforeningen

som en del af sit forretningsnavn

Af Karen Witt Olsen

42 pct. af IDAs medlemmer

har en forsikring i

IDA Forsikring. Hus, bil,

studie, sundhed, erhverv

eller rejse – i alt 120.000

policer er udstedt af forsikringsvirksomhederne

Tryg Forsikring eller Topdanmark

med IDA Forsikring

som mellemmand.

Udviklingen har været

markant – årligt mellem

17 og 22 pct. flere tegnede

policer siden 2007.

”IDA Forsikrings helt

klare og tydelige formål

er fastholdelse af IDAs

medlemmer, og jeg må

sige, at det går forrygende,”

siger forsikringschef

Nils Holm Jørgensen.

Han giver to væsentlige

grunde til IDA Forsikrings

succes: Effektiv drift og

medlemmernes adfærd.

”Vi benchmarker os løbende

med konkurrenterne,

og vores drift er klart

en af de mest kosteffektive

i branchen. Derudover

har vores medlemmer en

meget fin forsikringsmæssig

adfærd – de elsker

at betjene sig selv og

har færre skader end befolkningen

som helhed,”

forklarer Nils Holm Jørgensen.

Ordentligheden

Resultatet af IDA Forsikrings

succes kan aflæses

direkte i priserne. Et medlem

af IDA kan typisk

spare 5.000 kr. eller mere

ved at flytte sine forsikringer

til IDA Forsikring.

”Vi kan se, at den besparelse,

medlemmet får

ved at flytte sine forsikringer

til os, som minimum

ofte finansierer hans eller

hendes kontingent til

IDA”, siger forsikringschefen.

Nils Holm Jørgensen siger

samtidig, at når IDA

indgår i ens forretnings

navn, forpligter det. Ingeniørforeningen

har et solidt

image, og IDA Forsikring

gør alt, hvad den kan

for at leve op til det

image og være mest mulig

servicemindet.

”Vores vigtigste ord internt

i vores behandling

af kunderne er ’ordentlighed’.

Hvis der opstår en

tvist med en kunde, tænker

vi ikke bare på, hvad

der er paragraffer og betingelser

- men også på,

hvad vi selv synes er ordentligt.”

Ikke Ferrari

IDA Forsikring måler på

kundernes tilfredshed via

spørgeskemaer hver måned.

Generelt er IDAs

medlemmer meget glade

for både produkter og

service – 9 ud af 10 vil

anbefale forsikringerne til

andre, og IDA Forsikrings

medarbejdere får generelt

en høj score - men

j FAMILIEMEDLEMMET

j IDA Forsikring

j Selvstændig forening med egen

bestyrelse - hvor IDA har den

bestemmende indflydelse (udpeger

3 ud af 5 bestyrelsesmedlemmer

inkl. formanden)

j Fremmeste formål: At støtte

IDAs medlemsfastholdelse

j 120.646 udstedte forsikringspolicer

j 46.982 unikke kunder – heraf

34.617 medlemmer af IDA

(resten er partnere/ægtefæller

samt børn)

det sker, at der er ’klager’.

”Der er ting, vi ikke forsikrer,

fx meget store biler

som store BMW og Ferrari’er,

for det kan ikke svare

sig. Den kritiske Ferrari-masse

blandt ingeniører

er ikke stor nok,” fortæller

forsikringschefen.

IDA Forsikring udvikler

løbende nye produkter.

Næste tiltag er muligheden

for at indtaste en bilnummerplade

og få prisen

på en bilforsikring direkte

ind på smartphonen.

Derudover kan kunderne

se frem til nye tilbud

i forbindelse med

studierejser og udstationeringer.

”Vores ambition er som

IDAs, at være der, hvor

medlemmerne er - så vidt

muligt uafhængig af tid

og sted - med relevante

tilbud til gode priser,” siger

IDA Forsikrings chef

Nils Holm Jørgensen.

Yngre Fagligt Forum (YFF) er

klar til for alvor at gøre en

indsats. YFF blev dannet i februar

2011 og er et tværfagligt

forum hos IDA, som primært

henvender sig til de

yngre medlemmer. Yngre

Fagligt Forum arbejder på

højtryk for at sprede fagteknikken

til IDAs unge medlemmer

ved at planlægge arrangementer,

hvor de selv er

målgruppen.

Det første arrangement løber

af stablen 7. juni kl. 16.30

til 20.30 i samarbejde med

IDA Energi – arr.nr. 123091:

”Bud på fremtidige arbejdsplader

inden for energiområdet”.

Her inviterer Yngre Fagligt

Forum til gå-hjem møde

med energiperspektivet og

det erhvervsmæssige potentiale

om, hvad man skal bruge

sine kræfter på i fremtidens

teknologi. Kom og hør

hvad du som ingeniør skal

satse på at beskæftige dig

med om 5-10 år.

Læs mere på ida.dk/YFF.

Hvis du har kommentarer eller

andet er du velkommen til

at skrive en mail til os på yngrefagligtforum@ida.dk.

Hvis

du vil være medlem af YFF

kan du maile til samme

adresse.

På billedet er Ditte Juhl, Klaus Volhøj, Marie Louise Olin, Tatiana Stebaeva, Morten Sørensen, Luxshan Ratnaravi,

Sebastian Krumhausen og Steffen Damkjær Hansen klar. Desuden er Morten Hannibal Madsen med i

YYF, men kunne desværre ikke være til stede ved fotograferingen.

Gratis studiebøger

Ingeniørforeningen har indgået

et samarbejde med Book-

BooN.com, som bl.a. udgiver

studiebøger i PDF til studerende

på universiteter og højere

læreanstalter.

Bøgerne er e-bøger, der nu

kan downloades gratis fra ida.

dk. Bøgerne er skrevet af professorer

og andre fagpersoner

eksklusivt til BookBooN.com,

og de spænder over en række

tekniske og naturvidenskabelige

discipliner. Dertil kommer

emner som marketing, økonomi

og organisation. Læs fx

om kemi, matematisk analyse

samt miljø- og energiteknologi.

Bøgerne kan downloades

fra ida.dk > Studerende >

Gratis lærebøger og kompendier

til studerende.

NYT FRA IDA SYD

Fremtidens

energisystem

Danmark skal på længere

sigt være uafhængig af

fossile brændsler og har

som mål, at vedvarende

energi i 2020 skal udgøre

mindst 30 pct. af vort

energiforbrug.

Den store udfordring er

at udvikle de fremtidige

energiteknologier og –systemer,

der med den stigende

mængde vedvarende

energi skal levere

en stabil og intelligent

energiservice med minimal

påvirkning af klima

og det omgivende miljø.

IDA Syds energikonference

onsdag 11. maj vil

fokusere på de danske

styrkepositioner inden for

vindmøller, biobrændsler

og biomasse, varmepumper,

energibesparelser i

byggeri og industri samt

den dertil hørende energistyring.

På konferencen, der

holdes i Vejen, er emnerne

intelligent energisystem,

el-biler, varmepumper,

bioenergi og reduktion

af energiforbruget i

den eksisterende boligmasse.

Læs mere om arrangementet

på ida.dk > Arrangementer

> Arr. nr.

123058

m Forsikringschef Nils Holm Jørgensen. (Foto: Sif Meincke)

IDA Syd Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/ Mødetilmelding

Spørgsmål til regionens arrangementer: Chanett Roland telefon 3318 9738, cro@ida.dk


28 Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2011

LEDIGE STILLINGER

Indleveringsfrist for annoncemateriale

i udgivelsesugen:

Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00

Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.

Kontakt:

Thomas E. Hansen 3326 5358

Michael Christensen 3326 5378

Stefan Djokic 3326 5391

Annoncecentret:

Karin Pagh 3326 5387

Janne Lærkedahl 3326 5319

Suzette Rose 3326 5379

Vi sørger for hjemkaldelse af

materi aler, ombrydning, ordrebekræftelser,

fakturering o.m.a.

Fax: 3326 5303

E-mail: stillinger@ing.dk

Internet: www.ing.dk/annoncer

optimises your technology

FS DYNAMICS DENMARK SØGER NYE MEDARBEJDERE

FS Dynamics er en ekspansiv konsulentvirksomhed med produkt-udviklingsspecialister

inden for fluid- og strukturdynamiske analyser og simuleringer. Vores mission er at blive

den førende leverandør af fluid- og strukturdynamiske simuleringer til

udviklingsintensive virksomheder i Danmark og resten af Norden.

FS Dynamics er grundlagt i Sverige i 2004 og i starten af 2011 rundede vi globalt set 100

ansatte. På de lidt over 2 år vi har eksisteret i Danmark er vi vokset til nu at være 8

ansatte, primært indenfor strukturberegninger (FEA). For at sikre en fortsat vækst

indenfor vore forretningsområder søger vi nu yderligere 2 medarbejdere med erfaring

indenfor strømningsrelaterede analyser og simuleringer (CFD).

Markedsansvarlig - CFD

Som markedsansvarlig vil du komme til at arbejde med at servicere vores

eksisterende kunder samt undersøge markedet for derved at udbygge vores

kundebase. Som person er du udadvendt, initiativrig og trives med salg og

kundekontakt. Det forventes ligeledes at du er god til at forstå fysiske processer

og produkter. Det vil være en stor fordel hvis du, via erfaring indenfor denne type

af beregninger, har opbygget et netværk som vil kunne udnyttes i opstarten. Der

må påregnes en vis rejseaktivitet i form af kundebesøg og projektmøder,

fortrinsvis i Danmark.

Erfaren beregningsingeniør - CFD

Som beregningsingeniør indenfor strømningsrelaterede problemstillinger vil du

komme til at arbejde med forskellige og udfordrende opgaver, da vores kunder

rent branchemæssigt spænder særdeles bredt. Det er et krav at du har anvendt

CFD ifm. forskellige applikationer og ligeledes at du er vant til at arbejde

selvstændigt med disse simuleringer. Det vil være en fordel hvis du har erfaring

med flere kommercielle CFD-programmer.

FS Dynamics Denmark ApS

J.F. Kennedy Plads 1K, 7.

DK-9000 Aalborg • www.fsdynamics.dk

Eventuelle spørgsmål om stillingerne besvares af Hans Buus på

+45 22 23 52 00 eller hans.buus@fsdynamics.dk. Din ansøgning vil vi gerne

modtage via e-mail på rekruttering@fsdynamics.dk hurtigst muligt, men dog

senest 16. maj 2011.

OBH-Gruppen A/S søger

Alle vil gerne have en spændende arbejdsplads. Vi realiserer ønsket!

OBH-Gruppen er en ingeniørvirksomhed i stadig vækst og med mange ideer til fremtiden. Vi udfordrer hinanden i et fagligt miljø,

hvor personlig udvikling bliver vægtet lige så højt som teamsamarbejde. Her er individualitet og videndeling to sider af samme sag.

I OBH-Gruppen er du både med i et fællesskab og din egen kreative chef.

Salgschef til Sjælland

Er du motiveret for at sælge rådgiverprodukter og har du faglig

indsigt og et velfungerende netværk?

Tiltrædelse: Hillerød

Kontakt: Bent Kämpf Hansen, tlf.: 7678 4840

VVS-/energi - ingeniør

Ingeniør til nybygning og renovering, ombygning

og energi.

Tiltrædelse: Hillerød

Kontakt: Bent Kämpf Hansen, tlf.: 7678 4840

Vejingeniør

Anlægsingeniør til vejprojektering, trafik- og

byplanlægning.

Tiltrædelse: Aarhus eller Odense

Kontakt: Simon Midtgaard Fogt, tlf.: 2726 4595

Brandingeniør

Du har en master i brandsikkerhed og erfaring inden

for branchen.

Tiltrædelse: Odense, Hillerød eller Aarhus

Kontakt: Martin Kirk Nielsen, tlf.: 7678 4559

Spildevandsingeniør

Anlægsingeniør til afløbsteknik, spildevandsrensning

og spildevandsplanlægning.

Tiltrædelse: Aarhus, Hillerød eller Odense

Kontakt: Simon Midtgaard Fogt, tlf.: 2726 4595

Bygningssagkyndige og energikonsulenter

Konsulenter med personlig beskikkelse til at lave

tilstandsrapporter og energimærker på små ejendomme.

Tiltrædelse: Hele landet

Kontakt: Jes Bøgelund, tlf.: 2726 4738

OBH-Gruppen er en landsdækkende ingeniørvirksomhed, der består af selskaberne OBH Rådg. Ingeniører A/S og OBH Ingeniørservice A/S.

Vi er ca. 200 medarbejdere fordelt på kontorer i hele landet. Paletten af ydelser er mangefarvet og spænder fra ingeniørdesign til indeklimarådgivning.

Læs mere: www.obh-gruppen.dk


I S IT

T

D

R

AARHUS UNIVERSITET SØGER

6 INSTITUTLEDERE TIL FACULTY OF

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Aarhus Universitet søger 6 institutledere, som vil

medvirke til at realisere universitetets ambitiøse

målsætning. Aarhus Universitet er i hurtig vækst og

er anerkendt som ét af verdens 100 bedste universiteter.

Universitetet har ambitioner og potentiale

til at stå endnu stærkere blandt de førende europæiske

universiteter. Derfor vil universitetet dels

bevare og udvikle den faglige dybde, som kendetegner

universitetet, og dels vil universitetet søge

nye muligheder og sammenhænge på tværs af

fagskel og i tæt samspil med omverdenen.

I bestræbelserne på at nå denne ambitiøse målsætning

har Aarhus Universitet iværksat en omfattende

faglig udviklingsproces for netop at skabe

dybere sammenhænge på tværs af universitetets

mange fagdiscipliner. Processen tilsigter en markant

styrkelse af universitetets videnskabelige

miljøer, der kombinerer brede faglige og uddannelsesmæssige

kompetencer med forskningsbaseret

relevans for samfundet.

Dette understøttes af en samlet overordnet

strategisk ledelse i en ny organisationsstruktur.

Universitetets hidtidige ni hovedområder er pr.

1. januar 2011 samlet i fire nye hovedområder

omfattende Faculty of Arts, Faculty of Science

and Technology, Faculty of Health Sciences og

School of Business and Social Sciences.

Pr. 1. juli 2011 etableres 26 nye institutter ved

de 4 hovedområder. 19 stillinger har været slået

op tidligere i år og nu søger universitetet så til

den faglige ledelse af 6 institutter ved Faculty

of Science and Technology 6 institutledere med

tiltrædelse 1. juli eller 1. august 2011. Én stilling

indenfor Faculty of Health Sciences opslås senere.

Institutlederne udgør sammen med dekanen og

prodekanerne fakultetsledelsen, der har ansvaret

for den strategiske ledelse af hovedområdet.

Følgende institutlederstillinger ved Faculty of

Science and Technology slås op:

Institut for Ingeniørvidenskab

Institut for Fysik og Astronomi

Institut for Kemi

Institut for Matematik

Institut for Geoscience

Institut for Datalogi

Se en uddybende beskrivelse af de enkelte institutter

i rapporten om den faglige udviklingsproces

på www.au.dk. Se det fulde stillingsopslag på

www.au.dk. Nærmere information om den faglige

udviklingsproces findes på http://medarbejdere.

au.dk/fu. Se universitetets strategi på

http://www.au.dk/om/politik/strategi/.

Ansvarsområde

Institutlederen varetager instituttets daglige

ledelse, herunder planlægning og fordeling af

arbejdsopgaver.

Institutlederen repræsenterer instituttet udadtil

og varetager efter bemyndigelse fra rektor og

dekan instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige

ledelse, herunder planlægning og

fordeling af arbejdsopgaver.

Institutlederen sikrer høj kvalitet og dybere sammenhæng

i instituttets forskning, talentudvikling,

undervisning og videnudveksling. Institutlederen

har ansvaret for udarbejdelse af strategi- og

handlingsplaner for instituttets forskningsindsats

og skal have særlig fokus på at instituttet bidrager

helhjertet til interdisciplinær forskning på tværs af

traditionelle fagskel. Institutlederen skal desuden

med inddragelse af studienævn og studieleder

følge offensivt op på evaluering af uddannelse

og undervisning. Endelig skal institutlederen tilse,

at instituttet stiller sine kompetencer til rådighed

for betjening og rådgivning af offentlige myndigheder,

erhverv og virksomheder.

Specialisering og professionalisering af den

administrative support i forbindelse med den

faglige udviklingsproces medfører, at institutlederen

vil være frigjort for mange administrative

opgaver. Institutlederen skal derfor holde sit fokus

på strategisk ledelse og god personaleledelse.

Kompetencer

Ansøgerne skal være anerkendte, internationalt

orienterede forskere inden for instituttets fagområder

og have en væsentlig undervisningserfaring.

Ansøgerne skal besidde god ledelseskompetence.

Det forudsættes, at ansøgere er visionære

og at de kan agere som professionelle, strategisk

velfunderede ledere i en ledelsesstreng og samtidig

med klart blik for deres ledelsesrolle og opgave

kan begå sig i en kompleks organisation.

Et fokuseret blik for relationer med det omgivende

samfund og en offensiv tilgang for videnudveksling

forudsættes.

På basis af de nye institutters opnåede resultater

og faglige dybde skal ansøgerne have blik for

løbende at skabe synergier og dybere sammenhænge

på tværs af fagskel og i tæt samspil med

omverdenen.

Ansøgerne skal gennem anerkendende, synlig

og udviklende personaleledelse kunne styrke

institutternes profiler som arbejdssteder med et

attraktivt og inspirerende studie- og forskningsmiljø,

der nationalt og internationalt tiltrækker

de allerbedste medarbejdere, studerende og

samarbejdspartnere.

Gode relationelle evner og samarbejdsånd ud

fra et grundlag om universitetet som én samlet

institution er en forudsætning.

Ansøgerne skal kunne deltage i den offentlige

debat på institutternes vegne og kommunikere

institutternes intentioner på en klar, forståelig og

inspirerende måde.

Ansættelsesvilkår

Afhængig af kvalifikationer og instituttets størrelse

forventes den samlede løn at ligge på op til mellem

800.000 kr. og 993.000 kr. i aktuelt niveau inkl.

pension. Stillingerne besættes på åremålsvilkår.

Ansættelsesprocedure

Såfremt du har spørgsmål til stillingerne, er du

velkommen til at kontakte dekan Brian Bech

Nielsen (tlf. nr.: 2338 2349) eller bbn@adm.au.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge22

(1. runde) og i uge 25 (2. runde). Ansøgere, der

går videre, må påregne deltagelse i en lederprofiltest

efter 1. samtalerunde. Der er for hvert

institut nedsat en rådgivningsgruppe.

Ansøgning afleveres online og skal være modtaget

senest den 18. maj 2011 ved midnat via

Aarhus Universitets hjemmeside, hvor nærmere

stillings- og personprofil også findes. Det skal

tydeligt fremgå af ansøgningens overskrift,

hvilken stilling der ansøges om. AU har underskrevet

chartret om flere kvinder i ledelse

og opfordrer såvel kvinder som mænd

til at søge stillingerne.

Aarhus Universitet byder på et godt og inspirerende forskningsmiljø med 40.000 studerende, 11.000 medarbejdere og en omsætning på 5,6 mia. kr. i 2010.


30 Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2011

2 ANLÆGSKOORDINATORER

TIL STORE

MOTORVEJSENTREPRISER

>>> til Vejdirektoratet, Tilsyn Øst

12. maj 2011 kl. 9-17

Dansk Design Center

H.C. Andersens Boulevard 27

1553 København V

Vi tilbyder

Vi søger 2 anlægsingeniører med erfaring

i faglig ledelse til styring af vores kommende

store entreprisekontrakter, blandt

andet den kommende udvidelse af Helsingørmotorvejen

og fortsættelsen af Frederikssundmotorvejen.

I afdelingen fører

vi tilsyn med Vejdirektoratets anlægsprojekter

på statens vejnet og følger opgaverne

i marken sammen med entreprenører,

trafikanter, naboer og myndigheder.

Som en af vores anlægskoordinatorer får

du ansvar for den faglige, økonomiske og

entrepriseretslige koordinering på tværs

af en række store entreprisekontrakter.

Du vil indgå som fagprojektleder for Entreprisestyring

i vores projektorganisering.

Herved får du ansvar for tilsynets indsats

på konkrete projekter samt entreprisernes

tid, økonomi, kvalitet, sikkerhed og miljø.

Du deltager i planlægning og opbygning

af tilsynsteams og er med til at disse sikres

de rette kompetencer og bemanding.

Du giver sparring til tilsynslederne og deltager

i entreprisernes styrings- og samarbejdsmodeller.

Før anlægsprojekterne

kommer til udførelse i marken, skal du

deltage i projektgranskninger og rådgive

om anlægslogistisk og udførelsesmæssige

forhold.

Anlægskoordinatorerne skal varetage anlægsopgaver

øst for Storebælt.

Dine kvalifikationer

Du er ingeniør og har solid praktisk tilsynserfaring

med anlægsarbejder og

entreprisestyring indenfor vejområdet.

Dette omfatter erfaring med entrepriseret,

økonomistyring af entreprisernes gennemførelse

samt de faglige elementer i

vejanlæg. Du har stor erfaring med forhandlinger

og er god til at finde løsninger.

Du har erfaring med ledelse af teams og

formår at skabe gejst, motivation og resultater

i samarbejde med dine tilsynsteams.

Vejdirektoratet.dk - Dit nye job

øge

Du er systematisk og struktureret i din

arbejdsform, du tænker kreativt og er god

til at finde praktiske og gode løsninger. Du

sætter en ære i at få ting gjort færdige til

den aftalte tid. Du har engagement og trives

godt med mange bolde i luften, og du

giver frem for alt ikke op, når tingene ikke

lige går som planlagt.

Du har lyst til at samarbejde på tværs i

en vidende organisation, hvor du dagligt

har kontakt til mange mennesker. Du har

nemt ved at snakke med mennesker, og

det skriftlige volder dig ingen problemer.

Læs mere

Du kan læse mere om, hvad det vil sige

at arbejde hos os på:

www.vejdirektoratet.dk.

Få mere at vide hos tilsynschef Jørgen

Sand Kirk på telefon 72 44 70 35.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter overenskomst med mulighed for

forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.

Stillingerne er organisatorisk placeret

i afdelingen Tilsyn Øst med tjenestested

i Fløng. Stillingerne indebærer en del

kørsel til skiftende tilsynskontorer.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det

omgivende samfund i medarbejdersammensætningen

og opfordrer derfor alle

interesserede, uanset alder, køn, race, religion

eller etniske tilhørsforhold til at søge

stillingen.

Ansøgning

Send os din ansøgning samt kopi af eksamensudskrifter

via vores elektroniske

rekrutteringssystem på www.vejdirektoratet.dk

senest fredag den 13. maj 2011.

Konference om international projektledelse

Managing Projects Across Boundaries

Hvordan imødegår vi nye globale krav, konkurrence og vilkår?

Hvordan sikrer projektlederen samarbejde, tillid og forståelse

– tværfagligt og tværkulturelt?

Hvilke særlige kompetencer har den danske projektleder – og hvordan

bruges de i globale projekter?

Tilmeld dig konferencen på projektlederdag.dk

Pris for deltagelse kr. 3.995 ekskl. moms – inkl. forplejning og materiale.

Medlemmer af Dansk Projektledelse og IDA Lederforum får 10% rabat.

Samarbejdspartnere:

Åbningstaler

Søren Pind (V)

Integrations- og

udviklingsminister

Indlægsholdere

Arrangører:

Globale standarder – ensartet produktion?

Novo Nordisk har erkendt, at vejen til ensartet højteknologisk produktion går gennem

globale standarder – lige fra Kina til Brasilien, Danmark og USA. Men hvordan implementerer

man dem i datter selskaber, der plejer at gøre tingene på deres egen måde? Hvad

er udfordringerne, når en europæer skal fortælle en amerikaner, hvor skabet skal stå?

Hans Harild, Project Director

At etablere og drive projekter i Rusland og Indien

– praktiske erfaringer

Tjeklisten er lang: Sitevalg, myndighedssamarbejde, lokalt netværk, forhandlinger, toldbarrierer,

kulturforskelle, sprogbarrierer og virksomhedens værdier – alt dette spiller

ind, når en virksomhed vil drive forretning i udlandet. Rockwool fortæller her historien

om sin etablering i Rusland og Indien – og deler erfaringer om global projekteksekvering.

Per Palludan, Vice President og Sten G. Nielsen, Senior Project Manager

Down under, over there and here

I 2009 opkøber LEO Pharma en australsk-amerikansk virksomhed med et nyt produkt i

udvikling – og med dét fulgte et vidt forgrenet produktionsnetværk med produktionssteder

og partnere fra hele verden. Hvordan integrerer og opgraderer man en supply

chain fra lille udviklingsprojekt til stor kommerciel produktion – når tiden er knap,

arbejdsmængden enorm og enhederne er spredt over flere kontinenter, tidszoner og

kulturer?

Simone Frandsen, Project Director

Samarbejde om bekæmpelse af kræft, diabetes og

hjertesygdomme i Uganda

Sygdommene spreder sig dramatisk i Afrika. De kan forebygges med de samme metoder

– men der er ikke ressourcer til, at NGO’ere går enegang. Samarbejde er nødvendigt

– og oplægget her fortæller historien om et fælles projekt i Danmark og Uganda om

at udvikle fælles forebyggelse og om styrkerne og udfordringerne ved dansk foreningskultur

i en vidt fremmed kontekst.

Susanne Volqvartz, Director of Development,

The Danish NCD Alliance. Partnere: Kræftens Bekæmpelse,

Hjerteforeningen, Diabetesforeningen

Er der sult i paradis?

Hvis vi er tilfredse og mætte, hvad kan vi danskere så byde ind med på den globale

projekt-scene, hvor konkurrencen fra flittige, højtuddannede og lavtlønnede indere

og kinesere tilsyneladende truer vores velstand? Oplægget belyser vores medbragte

kulturelle udfordringer – men viser også, hvor vi har nogle fortrin, der kan være brug

for i internationalt samspil!

Tune Hein, International rådgiver


Det Norske Veritas, Danmark A/S

(DNV) is looking for:

Surveyors and Engineers

We are looking for surveyors and engineers within the following disciplines to support our

expanding services provided to the oil and gas industry in Denmark and internationally:

Structure Engineers, Copenhagen

Pipeline Engineers, Copenhagen

Structure/Pipeline Engineers, Esbjerg

Process Engineers, Esbjerg

Surveyors Components, Esbjerg

Engineer for Pressure Equipment, Esbjerg

El & Instrumentation, Esbjerg

Please visit our homepage to find further information on the individual positions

General Qualifications

We expect you to be a dedicated, flexible

and humored colleague who enjoys

teamwork, but you are also able to work

completely independent, if needed.

You are self-motivated and customer result

and quality oriented. You must possess good

communication skills, being proactive and

able to communicate fluently in Danish and

English.

You can work under pressure, manage

several ongoing projects and be able to

combine analytical/theoretical knowledge

and practical skills to obtain business and

customer goals.

You will be interested in travelling offshore

and abroad in line with personal preference

and private circumstances. Years of experience

is an advantage.

What we do

DNV Energy Denmark serves Oil & Gas

companies, operators, contractors and

manufacturers with independent 3rd party

verification services and certification.

The verification work comprises design

evaluation of components and facilities,

Looking for new career opportunities

Further information

Please contact Country Manager Lars Præst Ørsted, tel +45

79 12 86 35 or HR & Administration Manager Judy Husen,

tel +45 23 23 10 48. You are also welcome to visit our

website: www.dnv.com/industry/energy

How to apply

Please apply online on www.dnv.com -> Careers -> Vacant

positions -> choose Denmark in the country field and

press search. Enter the job advert and apply from there.

Deadline for application: 15 May 2011, but recruiting

will start immediately. Please mark your application with

above specified job title. Your application will be handled

confidentially.

manufacturing survey and offshore survey

during project development and in-service

operation.

The goal for the verification is to provide

independent evidence that the object

satisfies the specified requirements, being

national legislation, international standards,

operator’s specifications etc. We depend on

everyone to cooperate, take independent

decisions and deliver the agreed tasks with

highest quality.

We offer

You will be working in an international,

multi-cultural and highly technical diverse

organization. The mentioned positions

will be challenging and demanding, and

you will be able to form your development

both professionally as well as personally. We

ensure that our employees are updated on

latest technical and legislative development.

You will be involved in a variety of projects

covering a wide range of safety aspects and

different technologies. At the same time

you will experience a different approach to

process and topside safety design due to the

nature of DNV’s role as an independent 3rd

party.

We have an informal and humorous tone

among us combined with a professional and

international working environment. Added

to this, we have an attractive salary package

based on qualifications and experience.

We offer extensive personal development

plans for technical as well as managerial

career tracks.

DNV

is one of the worlds’ leading independent

verification companies. DNV works with

safety and risk evaluation, verification,

classification and certification within the

maritime industry, oil and gas industry,

process industry, wind industry and also

within the rail sector.

DNV has 300 offices in 100 countries and

8,500 employees worldwide.

DNV is an independent foundation with

the purpose of safe-guarding life, property,

and the environment. Our vision is to have

a global impact for a safe and sustainable

future.

If you want to be a part of making a

difference and join our team, we would like

to hear from you.

www.dnv.com/industry/energy


32 Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2011

Læs mere på odense.dk/job

Odense Kommune søger en ny

afdelingschef

til Natur, Miljø og Trafik

Ledelse med en snert af storby-arrogance.

Nej - vi søger altså ikke bevidst efter arrogante

chefer til Odense Kommune, men vi søger nogen der

kan se storbyen i den store by – og medudvikle den.

I en af Danmarks helt store satsninger er Odense i

færd med at udvikle byen og infrastrukturen til at

kunne være centrum i den eneste storby der ligger

midt i Danmark.

Når man bygger broer over kanaler, flytter trafik fra

de meste befærdede veje til nye der bedre understøtter

byens funktion og midtbyens rolle og samtidigt

genopretter fortidens planlægningsmæssige synder -

så arbejder man midt i en ny virkelighed der rykker.

Man producerer ikke ringbind til hylden, men store

projekter, der berører titusindevis af borgere, hver

dag – og med stor politisk bevågenhed. Der er nemlig

levende interesse for det, man foretager sig på

området blandt borgerne og blandt politikerne.

Er du en leder der kan se perspektiverne, har det fint

med rampelyset, kan være nysgerrig på organisationens

vegne og udvikle medarbejdere og ledere på en

stor spændende arbejdsplads – så kunne det være dig

der skal have denne stilling.

Bemærk, at vi ikke henviser til din eventuelle store

faglige indsigt på det tekniske område – det er nemlig

ikke det vigtigste for os.

Ikke at det er en ulempe, at have en vis fornemmelse

for, hvordan medarbejdere og processer fungerer på

et teknisk felt, men det er bare meget vigtigere, at

ledelsesfundamentet er i orden.

Og kan du så parre dette med en god uddannelse,

dokumenterede evner i det politiske rum og stærke

menneskelige egenskaber, så kunne denne stilling

være dig.

Du vil blive ansat i henhold til cheflønsaftalen og på

samlet lønniveau på ca. 720.000 kr. + et resultatslønselement

samt pension.

STILLING

Afløbsingeniør

til Aarhus Vand

Aarhus Vand er en dynamisk og ambitiøs virksomhed

med 240 engagerede og kompetente

medarbejdere, der i fællesskab arbejder for at være

Danmarks førende vandselskab. For at styrke dette

potentiale søger vi en afløbsingeniør til planlægningsopgaver.

Dine opgaver

Vi tilbyder et spændende og varieret job, hvor de

primære opgaver består af systematisk sanering af

afløbssystemet, feltundersøgelser, forbedring af datakvaliteten

for vores afløbssystem samt overordnet

spildevandsplanlægning.

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af et spændende og fagligt udfordrende

miljø med dygtige og engagerede kolleger.

Du kan læse mere om os på www.aarhusvand.dk.

Ansøgning

Ansøgningen skal være Aarhus Vand i hænde

senest onsdag den 1. juni 2011 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler finder sted den 16. juni med

henblik på ansættelse efter sommerferien.

På www.aarhusvand.dk kan du se hele stillingsopslaget

med beskrivelse af, hvordan ansøgningen

skal mærkes og hvilke kontaktpersoner, du kan

kontakte for supplerende oplysninger.

Om Aarhus Vand A/S

Vi vil gerne være Danmarks førende vandselskab.

Vi indvinder, behandler og distribuerer mere end

15 mio. m 3 drikkevand og renser mere end 30

mio. m 3 spildevand om året. Selskabet har 240

medarbejdere, en årlig omsætning på 541 mio. kr.

og anlægsaktiver for 3 mia. kr. fordelt på bl.a. 10

vandværker og 9 renseanlæg.

PROJEKTLEDERE TIL

TRAFIKANALYSER OG

TRAFIKMODELLER

>>> Vejdirektoratet i København

Vejdirektoratet vil fremover skulle foretage mange trafikale

analyser, der kræver brug af trafikmodeller. Det

drejer sig blandt andet om gennemførelse af trafikale

konsekvensberegninger i forbindelse med en række

konkrete planlægningsundersøgelser. Vejdirektoratet

deltager også i udviklingen af trafikmodeller, herunder

den nye landstrafikmodel, og skal selv opbygge

kompetencer til at kunne forberede og gennemføre

beregninger med denne model.

For at styrke disse fagområder har Vejdirektoratets

Vej- og Trafikområde, Sektoranalyse brug for to nye

højt kvalificerede medarbejdere. Arbejdet vil foregå i

et mindre team i tæt samarbejde med dygtige og engagerede

kollegaer både internt i Vejdirektoratet og

med eksterne samarbejdsparter. Der vil være gode

muligheder for at præge udviklingen og rammerne inden

for arbejdet med trafikanalyser og trafikmodeller.

Du kan læse mere om indholdet og krav til kvalifikationer

for de to stillinger på www.vejdirektoratet.dk og

få mere at vide hos afdelingsleder Torfinn Larsen på

telefon 72 44 31 26.

Ansøgningsfrist: 16. maj 2011

Vejdirektoratet.dk - Dit nye job

Find ingeniørjobbet

på ingeniørernes foretrukne jobsite

Du kan læse mere i Job- og personprofilen der kan

findes på: www.lundgaard-konsulenterne.dk samt på

www.odense.dk/drømmejob

Yderligere oplysninger kan fås hos partner i Lundgaard

Konsulenterne, Jakob Lundgaard på 4033 2414

eller administrerende direktør i By- og kulturforvaltningen,

Søren Bonde Hansen på 6551 2001.

Ansøgningen, mærket ”Odense Kommune – Afdelingschef”,

skal være modtaget på:

post@lundgaard-konsulenterne.dk hurtigst muligt,

men senest den 26. maj kl. 9.00.

SektionSleder/konSulent

SøgeS til Støj og akuStikrådgivning

læS mere på www.cowi.dk


Create your future

with us

At FLSmidth we are experiencing worldwide success and growth. At the

same time, we are constantly striving to take innovation and technical

know-how to the next level. Right now we are embarking a new journey,

and we call it Sustainability Development. Our goal is to save energy and

reduce emissions by e.g. inventing new and smarter ways to utilise the

materials used at cement plants.

We focus among other things on Alternative Fuels (AF), Waste Heat

Recovery (WHR) and Supplementary Cementitious Materials (SCM). If you

have technical or commercial skills within these exciting areas of expertise,

you have the chance to join us and make a significant difference.

DEPARTMENT MANAGER

Grow the existing AF business further

Your objective is to grow the existing AF business further and identify opportunities

within new business areas based on our customers’ needs. You will

assemble, lead and develop a strong team for the department ensuring that

each function has the right competences. Your track record mirrors at least 10

years’ experience within the cement, power, minerals processing or a comparable

industry, including practical experience from an industrial plant.

SALES MANAGERS

Solution based selling

You will have responsibility for proposing and selling solutions within AF, WHR

and SCM to our existing base of cement customers. You have a degree, e.g.

within engineering, business or similar, and a minimum of 5 years’ experience

from the cement, minerals processing or power industries. Through your career

you have gained solid sales experience as well as knowledge of construction and

engineering machinery and project management.

WASTE HEAT RECOVERY SYSTEMS SPECIALIST

Adaptation and refinement of appropriate sustainable technologies

Your prime objective will be to contribute to the adaptation and refinement of

appropriate sustainable technologies within WHR for electrical power generation

on cement plants worldwide. You have a relevant Engineering degree and vast

experience from at least 10 years within engineering activities in thermal power

generation where you have been engaged in projecting several installations.

2 WASTE HEAT RECOVERY PRODUCT SPECIALISTS

Select the right equipment and components

Your main focus will be to select the right equipment and components for

WHR systems for commercial projects. You incorporate the selected equipment

and components into project proposals for subsequent order execution and

installation. You have a degree in Engineering and minimum 5 years’ experience

from working with relevant equipment/components, especially boiler technology,

steam cycles and turbines, for WHR systems.

PROJECT ENGINEERS

Provide solutions for our customers worldwide

Your objective is to contribute to the development of solutions within AF, WHR,

SCM and other new technologies for our customers worldwide. You assist the

projects all the way – from the proposal phase to execution phase. You have

supplemented your Engineering degree with vast experience of engineering solutions

for the cement, minerals processing or power industries. Added to this, you

have gained insight into construction, engineering machinery and the sales part.

Are you ready to take your career to the next level by joining a global

market leader, then read more about the positions and apply online at:

www.flsmidth.com/careers

PROJECT MANAGERS

Drive and execute projects on new solutions

As one of our new Project Managers your objective is to drive and execute

projects on new solutions within AF, WHR, SCM and new technologies for our

cement customers. You will enter into cooperation with our customers and

identify their needs and tailor our solutions to support the customers in the best

possible way. You have a relevant degree, e.g. within engineering, combined

with more than 5 years’ experience from the cement, minerals processing or the

power industries.

FLSmidth is an international engineering company with an annual turnover of EUR 2,7 bn. We are the world’s leading supplier of plants, machinery, services

and spare parts to the cement and minerals industry. To maintain our market leading position, we invest massively in technological innovation, R&D and

training of our more than 11,300 employees worldwide. Visit www.flsmidth.com for further information on our business and services.


34 Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2011

GrUndfOs invesTs WOrLdWide in WATer UTiLiTy

The global market for pumps and equipment for water treatment within Water Utility – water supply and wastewater –

holds many opportunities for Grundfos, and we are determined to exploit them. Our ambition is clear – to attain as

important a position for Water Utility as we have for our traditional core areas.

We believe that local presence combined with a global approach must go hand in hand. Therefore we are strengthening our

more than 50 sales companies with a global unit within Water Utility. Located in Copenhagen, the unit will, together with our

sales companies, service our customers with everything from specifying and tendering to order processing and service.

Are you looking for an exciting job with a wide range of contacts internationally? We are currently putting together a strong

team of managers and specialists with proven experience in this business area and a global mindset for the following areas:

sOLUTiOn enGineerinG

Support the sales effort with design, specifications,

CAD drawings and price calculations for

solutions for wastewater and water projects,

i.e. sewers, wastewater treatment, drinking

water treatment and distribution. This includes

technical sales and applications support to the

sales companies, and participation in pre- and

post-sales tasks and project meetings. Risk assessment

and estimation of technical, financial

and delivery-related consequences.

PrOjeCT exeCUTiOn

Manage the process for executing complex

project orders involving many suppliers

and customised products and services.

This includes regular updates of pipeline

management tools and ensuring close

cooperation with internal and external

manufacturing units. Customer focus and

the ability to ensure that complicated

deliveries are completed on time are

vital.

fUrTher infOrmATiOn

Contact Group Senior Vice President (Water

Utility) Henrik Sonesson, tel. +45 4024 4263 or

Chief Program Manager Karin F. Abel, tel. +45 4045

9268. Hays Specialist Recruitment A/S will be

handling the recruitment process.

For further information about the process,

please contact Jan Bo Nielsen, tel. +45 2936 8825,

email: jan.nielsen@hays.com

The positions available can be seen at

www.grundfos.com/wu-job

An annual production of more than 16 million pump

units makes Grundfos one of the world’s leading

pump manufacturers with more than 17,000

employees. The Grundfos Group is represented by

more than 80 sales and manufacturing companies

in 45 countries. To maintain the company’s leading

position, Grundfos invests millions in research and

development. Water Utility is a growth area which

offers considerable potential. Our ambition is clear

– to attain as important a position for Water Utility

as we have for our traditional core areas.

www.grundfos.com/wu-job

241 ingeniør- og maskinmesterjob

Nyeste stillinger på Jobfinder.dk

Stilling Virksomhed Kviknr.

Vejtrafikingeniør / projektchef Atkins Danmark A/S 329410455

Erfarne projektledere Atkins Danmark A/S 329410456

Pålidelighedsingeniør B&O Medicom 329403232

QC Inspector Babcock og Wilcox Vølund A/S 329411245

Teknisk Systemansvarlig Banedanmark 329410759

Mekanikingeniør Bang & Olufsen A/S 329411623

Project Director CMC Biologics A/S 329410907

Leder af kvalitets- Danfoss A/S 329411681

Lead Enterprise Architect Danfoss A/S 329411897

Postdoc/Researcher in Biogas Danmarks Tekniske Universitet 329410752

Senior Researcher/Researcher Danmarks Tekniske Universitet 329410762

Postdoc i biogas Danmarks Tekniske Universitet 329410767

Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet 329410769

Researcher/Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet 329411703

Teknisk medarbejder DONG Energy A/S 329411313

Driftsmestre DONG Energy A/S 329411698

Elmarkedsanalytiker DONG Energy A/S 329411871

Business Analyst DONG Energy A/S 329411870

Project Controller DONG Energy A/S 329412087

Contract Manager DONG Energy A/S 329412180

Maskinmestre DONG Energy A/S 329412181

Bygningsingeniør DONG Energy A/S 329412182

Stilling Virksomhed Kviknr.

SAS IM Consultant DONG Energy A/S 329412183

Handlekraftig gruppeleder Energinet.dk 329411650

Projektleder Envikraft 329411952

Konstruktionsingeniør Envikraft 329411953

Undervisere EUC Sjælland Teknisk Gym. 329412184

Barselsvikar til landbrugsomr. Faxe Kommune 329411230

Kreativ INGENIØR Fjero A/S 329411240

Product Manager FLSmidth A/S 329410591

Mechanical Design Engineer FLSmidth A/S 329410804

Bygnings- og Etablissementstj. Forsvaret 329410938

Skibsingeniør Forsvarets Materieltjeneste 329411810

Master Data Coordinator FOSS 329403177

Category Manager GEA Process Engineering A/S 329411283

PLC/LabView programmør Grundfos A/S 329411426

Konceptkonstruktør (6711) Grundfos A/S 329411336

Engineer (6767) Grundfos A/S 329411334

Engineer (6766) Grundfos A/S 329411317

Product Manager (6729) Grundfos A/S 329411655

Leder til PT-funktionen (6773) Grundfos A/S 329411653

Drift &vedligeholdelsesansvar. H. Lundbeck A/S 329411421

R&D Manager/Projektleder HAMLET PROTEIN A/S 329411949

Erfaren Projektleder Hays Specialist Recruitment A/S 329410840

Kan I lede vandet i Holbæk? Holbæk Forsyning A/S 329411424

R&D Manager Embed.Softw. HTU Personalberatung 329411887

Sales manager Jorgensen Engineering a/s 329411657

Head of Technical Department JUPITER Group A/S 329410904

Maskiningeniør til Aalborg Krüger A/S 329410464

Ingeniør til projektering Krüger A/S 329410465

Proces/kemiingeniør Kunststof-Kemi A/S 329411933

Stilling Virksomhed Kviknr.

Projektledere Københavns Kommune 329411925

Maskiningeniør MAN Diesel & Turbo 329410468

Superintendent Engineers MAN Diesel & Turbo 329411937

Direktør Bæredygtighed Mercuri Urval A/S/NRGi A.m.b.A. 329411431

ingeniør til frekvensplanlæg. Mini. for Videnskab Teknologi 329410837

QA Manager - Installation MT Højgaard A/S 329411000

Erfaren projektleder MT Højgaard A/S 329411719

Projektleder med potentiale NCC A/S 329410754

Administrationselever NovoZymes 329411927

Erfaren træner Oticon 329410974

Design for Manufacturing Radiometer Medical ApS 329411628

Projektplanlægger Rambøll 329411678

Purchaser Rambøll 329411676

Group Maintenan.Func. Mana. Rockwool International A/S 329410921

Senior Project Manager Schneider Electric 329411792

4 nyuddannede ingeniører Sikkerhedsstyrelsen 329411264

Agile .NET Software Devel. SITA WorkBridge A/S 329411782

projekting. til hardwareudv. T&O Stelectric Develop. ApS 329410506

Senior Industrial Engineer Terma A/S 329410483

Senior System Ingeniør Terma A/S 329411627

Maskiningeniør Trelleborg Sealing Solutions 329410753

Projektleder VEKS 329411700

Strategisk logistikudvikler Velux A/S 329411946

Konsulent på miljø Vestforbrænding 329412192

Nyuddannet/Udvikl.ingeniør Vitral Glastage A/S 329411894

Undervisere Aarhus Tech 329411680

6 INSTITUTLEDERE Århus Universitet 329412071


Ingeniøren · Karriere · 6. maj 2011

35

QC Inspector

Kan du holde mange bolde i luften,

og er du struktureret og resultatorienteret?

Vi søger en QC Inspector til vores kontor i Esbjerg. Du

bliver en del af en dynamisk og professionel afdeling,

der på nuværende tidspunkt består af 6 engagerede

og positive medarbejdere. Omgangstonen er uformel.

Der er tæt kontakt til både kollegaer, leverandører og

kunder. Det er derfor vigtigt, at du er god til at kommunikere

og samarbejde.

Mechanical Design Engineer

Do you want to use your engineering skills to design

tomorrow’s storage equipment solutions? Then we

are looking for you as our next Mechanical Design

Engineer for FLSmidth’s Design Engineering department

in the Technical Division. We have responsibility

for engineering raw material storage equipment for

cement factories and for a portfolio of other machines

worldwide. You will have 21 Engineering colleagues

at your base in FLSmidth’s headquarters in

Denmark.

Barselsvikar til landbrugsområdet

Teknik og Miljø søger en barselsvikar til varetagelse

af opgaver med landbrug. Stillingen er på fuld tid og

tidsbegrænset til perioden 1. august 2011 til 1. maj

2012, med mulighed for forlængelse.

Ansøgningsfrist senest mandag den 16. maj 2011.

www.faxekommune.dk

www.volund.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329411245

www.flsmidth.com

www.jobfinder.dk Kviknr. 329410804

www.jobfinder.dk Kviknr. 329411230

DYGTIG & KREATIV INGENIØR

Vi søger en dygtig og kreativ ingeniør, som skal indgå

i et kunde- og procesorienteret team. Med reference

til udviklingschefen får du og afdelingens øvrige medarbejdere

ansvaret for fastholdelse og videreudvikling af

kundeporteføljen samt udbygning af kunderelationerne.

• Design og konstruktion af hydraulikcylindre

• Deltagelse i idé og konceptudvikling

• Udarbejdelse af produktionsgrundlag, herunder

produktionstegninger og styklister

• Behandling af og tilbudsgivning ved kundehenvendelser

Category Manager

- Teknisk indkøber til Supply Chain & Logistic

Du indgår i et team af Category Managers og er

ansvarlig for din egen varekategori: Controls &

Automation. Du udfører nødvendige analyser af

behov, marked og leverandører i samarbejde med

vores Process Control Department, kvalitetsafdeling,

og indkøbere og sikrer en konkurrencedygtig portefølje

af leverandører i ind- og udland med tilhørende

aftaler.

Group Maintenance Function

Manager

If you have solid experience within maintenance and

management, you now have a unique opportunity to

get a key position as responsible for maintenance

development of the Rockwool Group’s global plant

operations. Your first and prior objective will be to

develop and implement a strategically founded maintenance

platform throughout the Rockwool Group.

www.fjero.com

www.jobfinder.dk Kviknr. 329411240

www.niro.com

www.jobfinder.dk Kviknr. 329411283

www.rockwool.com

www.jobfinder.dk Kviknr. 329410921

R&D MANAGER/PROJEKTLEDER

Til vores R&D funktion søger vi en dygtig projektleder

med biokemisk baggrund og kommercielt flair.

Stillingen er central og har direkte indflydelse på at

udvikle de løsninger, markedet og kunderne efterspørger

og er derfor medvirkende til at sikre virksomhedens

fortsatte succes. Vigtigst i jobbet er, at drive

og koordinere virksomhedens produktudviklingsprojekter

hele vejen fra idé til lancering.

QA Manager - Installation

MT Højgaard, Offshore department is looking for a

Project Quality Manager, for a DK- based offshore

wind farm project. You will be responsible for the

Quality compliance for the installation Phase on one

of our offshore projects (Anholt Offshore Windfarm).

The project includes fabrication and installation of

offshore wind farm foundations.

4 nyuddannede ingeniører

Brænder du for et job i krydsfeltet mellem teknik,

jura og politik?

Så kan du blive ansat som ingeniør i sikkerhedsstyrelsen

og gøre en forskel for el-sikkerheden i

Danmark!

Sikkerhedsstyrelsen er en moderne myndighed med

et akademisk arbejdsmiljø præget af høj faglighed,

engagement og godt humør.

www.hamletprotein.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329411949

www.mth.com

www.jobfinder.dk Kviknr. 329411000

www.sik.dk

www.jobfinder.dk Kviknr. 329411264

Danmarks største trafikselskab

søger planlægger

Vil du være med til at udvikle busvenlige veje i Movias område?

Du vil blive en del af området Projekter og Infrastruktur, der blandt

andet arbejder med at fremme busbaner, signalprioritering og god

udformning af stoppesteder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

• Analyse samt faglig og økonomisk vurdering af konkrete

oplæg til ændringer og renoveringer af vejanlæg og

terminaler mv.

• Rådgive kommuner om konkrete anlægsprojekter

samt anvendelse af signalprioritering mv.

Ansøgningsfrist 19. maj 2011.

Søg online på www.moviatrafik.dk/job

www.jobfinder.dk Kviknr. 329412229

Jobbasen for it-professionelle

version2.dk/it-job

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

Afd.direktør/bankerfaring Nykredit 329408349

Applikationsarkitekter Nykredit 329401279

BI medarbejder til Enterprise KMD 329410313

BI-Designer/Udvikler Nykredit 329409143

C# GUI-udv./projektansvar Contex Scanning Technology 329409163

CPM udvikler Nykredit 329408396

Datalog til maritim IT Farvandsvæsenet 329407399

Dygtig Software Testing. Bloom ApS 329410243

Erfaren C++ software udv. Bloom ApS 329410244

Erfaren it-arkitekt KOMBIT 329410499

Forvaltningschef KMD 329411629

Gruppeleder til SCADA Energinet.dk 329407106

IT Udvikling Nykredit 329410261

ITIL Release Processpecialist KMD 329409147

IT-konsulenter til SW-udv. Netcompany A/S 329378201

It-sikkerhedsanalytiker Ministeriet f.vidensk.Tekn.og Udvikl. 329406275

STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.

Linux/Unix Dev./Proj. Mana. Logos Solvo 329406668

Nykredit søger javaudviklere Nykredit 329408419

Oracle udvikler Bloom ApS 329410246

Proceskonsulent KMD 329411225

Projektleder Nykredit 329408341

Sen.speci./erfar. fra Markets Nykredit 329408371

Senior .Net udvikler Bloom ApS 329405153

Senior SDET Lead Microsoft Development Center Cop. 329409487

Senior software udvikler Bloom ApS 329410242

Senior testmanager Nykredit 329408354

Service Manager KMD 329409382

Servicemin.studen.medarb. KMD 329411631

Software Developer Amminex A/S 329409378

Software Test Responsible Grundfos A/S 329409413

System Engineer Bloom ApS 329409427

Systemansvarlig Nykredit 329400621

Systemansvarlig Nykredit 329400620

Teknisk it-projektleder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 329410297

Testmanagere til IT Udvikling Nykredit 329408379

Udv. med databasetek. Nykredit 329408388

Udvikler/matematisk tilgang Bloom ApS 329410245

Udvikler Nykredit 329409108

Udviklere til kundeteam Netcompany A/S 329407005


17. maj 2011 kl. 9-16

IDA Mødecenter

Kalvebod Brygge 31-33

1780 København V

Seminar

Employer Branding

– og resultatet af Ingeniørens profilanalyse

af ingeniørvirksomheder

Ordstyrer

Velkomst og intro

Steen Bosebjerg,

indehaver af Bosebjerg Insights

Har gennem 15 år arbejdet med branding,

identitet og virksomhedskultur. Udgav i 2010

bogen ’Oplevelsesregnskabet – fra målfikseret

til middelfokuseret ledelse’, om branding som en

ledelsesfilosofi.

Indlægsholdere

Få indblik i, hvad succesfulde danske virksomheder gør for at skille sig ud og

tilpasse personale- og rekrutteringsprocessen til fremtiden. Det handler om

den levende forandring, der er i gang omkring kommunikation og måden, vi

profilerer os på. Stærke sociale og globale medier åbner nye mulig heder, der

på godt og ondt får de bedste talenter til at rykke på tværs af grænser

– med store udfordringer for virksomhederne.

Som afslutning på dagen kårer vi vinderne af Ingeniørens store profilanalyse

2011.

Prisen for at deltage i seminaret er 1.495 kr. inkl. morgenmad, frokost og

netværks reception. Ved tilmelding af flere fra samme virksomhed er prisen

efterfølgende 995 kr. pr. person.

Læs mere om seminaret og tilmeld dig på profilseminar.dk

Virksomhedens omdømme

og de nye medarbejdere

Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør,

Lead Agency

Hvordan rekrutterer og motiverer du nye medarbejdere

gennem kommunikation og branding?

Hvordan kan man håndtere den negative pressedækning

af faldende aktiekurser, negativ omtale

af ledelsen, fyringer osv. i forhold til virksomhedens

image? Fravælger potentielle medarbejdere

virksomheder

med negativ omtale, når de søger nye job?

Fra ingeniørvirksomhed til samfundsrådgiver

Morten Peick, kommunikationschef, Rambøll

En virksomhedscase fra Rambøll om deres nye

succesfulde image-kampagne.

Involverende branding

Jacob Bøtter, partner, Wemind

Jacob Bøtter har rådgivet danske statsministre

og erhvervsledere om anvendelsen af de nye

sociale medier til inddragelse af kunder og

vælgere. Hvad er værdien af branding igennem

sociale medier? Kan vi styrke virksomhedens

profil gennem sociale medier, internt som eksternt

og med medarbejderne som ambassadører

og kommunikatører?

Capax Recruitment

Hvordan gennemføres internationale rekrutteringer

i praksis? Hvad er faldgruberne?

Christina Just, direktør, Capax Recruitment

Som arbejdsløsheden blandt ingeniører falder,

er behovet for at kunne tiltrække udenlandske

specialister højt. Rekrutteringsansvarlige er

nødt til at arbejde med rekrutteringsprocesser i

flere lande samtidig for at kunne sammensætte

nødvendige internationale kandidatfelter.

Employer Branding i krisetider

Karina Boldsen, Director,

Talent Attraction, Vestas

En virksomhedscase om håndtering af Vestas’

image i krisetider.

Arrangør:

Samarbejdspartner:

Gennemgang af resultatet fra

Ingeniørens profil analyse blandt de

111 største ingeniørvirksomheder

Mogens Storgaard, bestyrelsesformand, Epinion

Ved gennemgangen af Ingeniørens profilanalyse

får du indsigt i, hvad der skal til for at have et

stærkt image som arbejdsplads og hvilke parametre,

der er vigtige i fremtiden.


ARRANGEMENTER

➜ Se mere på ida.dk

KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 20. MAj 2011

KØBENHAVN

Arr. nr.

NoRdjYLLANd

Arr. nr.

SYdjYLLANd

Arr. nr.

22.05 • Capriccio, Opera Bio – Oplev operastjerner fra The 122173

Metropolitan Opera

23.05 Frederiksborg Slot og Slotshave, Sejltur, rundvisning og frokost 121619

23.05 • Brænd igennem med dit budskab 121888

23.05 Automatisk underjordisk P–anlæg 123120

23.05 Intro til forhandling 121870

24.05 Jobsøgningscamp i København 123036

24.05 [EGR]Høretab og høreapparater + E–priser 123190

24.05 Kursus i FDA/regulatoriske forhold 121832

24.05 Psykologi i projekter 122045

24.05 • Job i udlandet 122115

25.05 Klar tale – brænd igennem med dit budskab 123201

26.05 • Synthetic Biology and Cell Factories 122209

26.05 • Test, type og talent 121951

26.05 PowerPoint version 2007 121893

26.05 Croquis tegning, en levende krop 123114

26.05 • Et stjernehold – Oplev Bergmans Fanny og Alexander 123049

26.05 • Cirkusrevyen 2011 121318

27.05 • Paintball i Europas største indendørs paintballcenter 122597

28.05 Gocart – Le mans for hele familien 123015

29.05 • Opera Bio i Imperial – Il Trovator 121411

29.05 Forårsbesøg på Koldkrigsmuseet Stevnsfortet 123181

30.05 GPS AIDA/TOSCA – interfaceanalyse og tolerancekædeberegning

122284

31.05 Kosttilskud: Tendenser og udfordringer! 122790

31.05 Det ukendte Kronborg. Rundvisning og frokost 121620

31.05 Dansk erfaring med og indflydelse på internationalt 123165

standard– og normarbejde

01.06 Jobsøgningscamp i Odense 123179

01.06 • Jægerspris Slot og Slotshave. Rundvisning og frokost 121622

06.06 Koldkrigsmuseet Stevnsfortet. Rundvisning og frokost 121627

i Traktørstedet Højeruplund

06.06 Tennis oplevelser i verdensklasse – Caroline Wozniacki 123153

06.06 Informationsmøde om GPS 122290

06.06 Android Workshop – hvordan udvikler man til smartphones? 122093

06.06 • Cirkusrevyen med middag på Bakken 121628

07.06 GPS Grundkursus – Grundlæggende regler og værktøjer 122291

07.06 SSC12 110000

07.06 • Karriereplan – 6 timers karrieretjek

122141

(3 år efter dimission) – uden partner

07.06 Bud på Fremtidige Arbejdspladser indenfor Energiområdet 123091

08.06 Problematikker ved store projekteringsopgaver 121861

08.06 Præstationsfremmende kost 122021

12.06 Tennis oplevelser i verdensklasse – Caroline Wozniacki 123154

14.06 • Cirkusrevyen med middag på Bakken 121629

15.06 Grønne Byggematerialer 122981

15.06 • Cirkusrevyen 2011 121354

16.06 Teknologi i ældresektoren 121646

17.06 Roskilde Kloster og Klosterkirke. Rundvisning og frokost 121630

i Rådhuskælderen

17.06 Havnerundfart med glimt af kemiens historie 123063

20.06 Havmiljøet i Østersøen og Nordsøen 122204

21.06 • Cirkusrevyen 2011 121355

23.06 • Lawrence Brownlee – Til Bel Canto Galla i Tivoli 122923

25.06 • More Jacks – Oplev afslutningen på ”Four Jacks” 122266

27.06 Orlogsmuseet. Rundvisning og frokost i ”Bastionen og Løven” 121631

30.06 • Elina Garanca – Årets festkoncert til minde om 122924

Dronning Ingrid

08.07 Bornholmerrevyen 2011 123018

20.07 • Busrejse til ”Det der Var”. En ”nostalgisk”

121632

rejse til det hedengangne DDR

04.08 • Roberto Alagna – Oplev en af operaverdenens topstjerner 122926

10.08 JETRA´s studietur – Nordamerikanske jernbaner 122362

18.08 Zirkus Nemo med middag 123136

19.08 Efter fyraften" i Bakkens Hvile" 123142

21.08 • Studie- og oplevelsestur til Thüringen 122666

20.05 • Lundergårdrevyen 2011: ”Vi finder os ikke i det!” 123071

22.05 Opera Bio: "Trubaduren" 122534

23.05 • Mindfulness – 1 dags workshop 123008

24.05 Test, type og talent 121953

24.05 • Ølsmagning og haandbryggerhistorier 122943

26.05 SCRUM konference 122982

26.05 Sigurd Barrett – Beethoven for børn 123185

26.05 Svanemærkede huse – mini–kursus 123014

28.05 Tag familien med på Nordsømuseet 123203

28.05 Fyrkatspillet i Hobro 123046

30.05 Hammer Bakkers hemmeligheder 123086

04.06 Golf for både øvede og nybegyndere 123188

06.06 Tur i Rold Skov 123108

07.06 • FLYT DIG LIDT! – Synes du heller ikke rigtig der sker noget... 123138

08.06 • Søvnkuren 122049

09.06 Vedvarende energi 123173

10.06 Tag familien med i Cirkus! 123160

11.06 Tag familien med i Cirkus! 123161

13.06 Tag familien med i Cirkus! 123162

14.06 Tag familien med i Cirkus! 123163

15.06 Kunsten at lede med lys 121923

15.06 Tag familien med i Cirkus! 123164

21.06 Hjørring Revyen 2011 123159

28.06 Lerdueskydning – en spændende udfordring 123189

13.08 Skovrock med Lars Lilholt 123127

ØSTjYLLANd

Arr. nr.

25.05 Forretningsforståelse 121972

26.05 • Århus Revyen – Tilbage til Friheden 122799

27.05 Regnvand til havevanding, bilvask, wc–skyl og tøjvask m.m. 123198

29.05 • Familiedag på Mols – For børn og legesyge forældre! 122983

30.05 Professionel projektledelse 1 122042

30.05 • Test, type og talent 122055

31.05 Kvalitet, power og udstråling – netværksarrangement 123183

for kvinder

02.06 • Rejse – Oplev en spændende tur i Zarens kølvand 120458

06.06 Sådan bliver du attrakiv på nettet 122242

07.06 Gennemslagskraft som projektleder 122012

18.06 Givskud Zoo: Guidet aftenvandring (Godnat til dyrene) 123116

20.06 Mini seminar 3 – Kom–godt–i–gang 122805

22.07 Lars Lilholt koncert 122262

SjÆLLANd

Arr. nr.

25.05 Spis med IDA 122600

25.05 Romsmagning i Hugo`s Kælder i Køge. 123064

26.05 Energioptimering af fjernvarmesystemer 122864

28.05 Tur til Geocenter Møns Klint 122565

28.05 København; Vandretur på Slotsholmen 122917

28.05 Rundvisning på Roskilde Kloster og Klosterkirken. 122625

29.05 "Havfisketur med M/S Skjold på Langelandsbæltet" 123079

03.06 Aftenbesøg i Zen–garden, Vedde 122772

05.06 • Tina Dickow i Koncerthuset 122934

06.06 Dyrehavsbakken gennem 400 år 122937

08.06 Oplev det intelligente hus 122875

15.06 Selsø Slot – Sommerkoncert i Riddersalen 122899

17.06 Uddeling af IDAs–Innovationspris på Hum–Tek 122599

19.06 • Den historiske have på Løvenborg Gods 122948

22.06 Google Analytics kursus 123192

22.06 Sommervine hos Nybom Vine i Solrød 123070

26.06 Sejltur til Flakfortet 122867

20.07 Selsø Slot – Sommerkoncert i Riddersalen 122900

06.08 Operaen La Traviata (Den Vildfarne) 123032

20.05 Bike & Run stafetten 122530

24.05 PERSONLIG LEDELSE– Luk lederskabet op 122858

24.05 Styrk dit image – Kan din fremtræden sælge idéen og dig selv? 122691

24.05 Besøg hos LEGO System A/S 123051

29.05 • Helgoland Safari 122383

30.05 Kemiteknologi anno 2011 122259

09.06 HVOR MÅGERNE VENDER 123005

12.06 Familietur til legoland 122999

14.06 Test, type og talent 122036

16.06 Overvejer du at købe bolig? – Ny dato! 122246

16.06 • Vanebrydning, effektivitet & tidsstyring – Speakers Club 123085

16.06 Vinsmagning – Guide til champagne og mousserende vine 123178

18.06 Besøg Danmarks flyvende Flymuseum 123212

24.06 TOBAKSKULLER 2011! 123167

22.07 Networking / Workshop – besøg på Danfoss Solar mm. 123001

NoRdSjÆLLANd

Arr. nr.

21.05 CAPRICCIO – Opera af Strauss fra Metropolitan Operaen 122723

29.05 Besøg kunsthuset Munkeruphus og Tegners Museum 123106

04.06 Troubaduren 122808

07.06 "Besøg i Klunkehjemmet" 123125

07.06 Cirkusrevyen 121230

08.06 Et museum med relationer til besættelsen – besøg på 122830

Horserødlejrens museum

14.06 • En tur i spjældet 122831

17.06 Rundvisning på I.C. Jacobsens bryggeri, Gl. Carlsberg 123191

19.06 Jægerspris Slot. Rundvisning på slottet samt frokost 123144

21.06 En tur i spjældet 122838

22.06 Cirkusrevyen 2011 120788

24.06 More Jacks 122979

24.06 Sommerkoncert med Lille MUKO 123126

24.06 Kabaret Royal 122989

26.06 • Dagscruise på Øresund 122761

01.07 Årets vikingespil – Arnulf Ulveblod / Boplads–Vikingemåltid–Vikingespil–Revy

122759

03.07 Barresøgårds Besøgsbondegård 123158

03.07 Årets Vikingespil – Arnulf Ulveblod 122953

07.08 Cirkus Arena 123172

12.08 Revyperler på stribe – Helsingør Musikteater 123170

VESTjYLLANd

Arr. nr.

25.05 "What you see is what you get" med Kim Kristensen 123109

25.05 • FILM – Pirates of the Caribbean 4 123152

25.05 Italienske vine 123151

28.05 Svæveflyvning, få luft under vingerne! 122517

07.06 Søvnkuren 122062

11.06 Tag børnene/børnebørnene med til Energimuseet 122994

FYN

Arr. nr.

23.05 Termografiprojekt i Odense Kommune

123124

og energimærkning og besparelser i Fredericia

24.05 Søvnkuren 122061

24.05 HVDC (High Voltage Direct Current) 123025

26.05 • Udflugt til Slesvig 121675

26.05 Det teknologiske afløbssystem – har vi brug for hjælpemidler 123213

26.05 Chile – Danmarks vinland nr. 1 122310

16.06 Introduktion til Powerline Communication (PLC) 123199

03.07 • Rottefælderevyen 2011 121638

04.08 Dukketeater 121676

18.08 Udflugt til Daloon A/S 121677

• Betyder at arrangementet er overtegnet.

deltagelse i henhold til IdAs regler. Se mere på ida.dk


nordjylland

Betoninnovationer

Der sker megen nyudvikling i betonbranchen disse år.

Kom og hør om nogle af disse nye muligheder.

Læs mere på ida.dk.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 122954

n 24. maj kl. 15 - 17.30

AaU Institut for Bio- og Miljø, Sohngaardsholmsvej 57,

Aalborg

n Tilmelding på ida.dk senest 23. maj

n Dansk Betonforening

BeSøg hoS SiemenS Wind PoWer a/S

Arrangementet vil give et spændende indblik i Siemens

Wind Power A/S, Blade’s historie illustreret ved en kort

intro efterfulgt af en spændende rundvisning i produktionen.

Hemmeligheden ved stabiliteten og kvaliteten kan findes

i den 250 m lange produktionshal, hvor vingerne bliver

produceret efter metoden ”Integral Blade Technology,”

en patenteret proces.

Siemens er en af verdens førende leverandører af højkvalitets

vindmøller og tilknyttede ydelser. Siemens er

placeret som nummer et i det globale offshore marked,

med robuste og pålidelige vindmøller, og yderst effektive

løsninger til kraftoverførsel og distribution, som giver

Siemens ren strøm på tværs af hele energi-omdannelseskæden.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123139

n 6. juni kl. 17.30 - 19

Siemens Wind Power, Assensvej 11, Aalborg Øst

n Tilmelding på ida.dk senest 1. juni

n Polymerteknisk Selskab

øStjylland

energy harveSting

Energy Harvesting er en teknik, der gør det muligt at

høste energi fra omgivelser og drive elektroniske kredsløb.

Med de seneste fremskridt indenfor Low Power elektronik

og positiv udvikling i Energy Harvesting materialer,

er det nu muligt at drive mere og mere avancerede

kredsløb. Energi mængderne, der kan udvindes, er dog

stadig små i forhold til vores typiske forbrugsmønster,

derfor er vi nødt til at re-tænke vores applikationer. Foredraget

vil gennemgå konceptet Energy Harvesting og de

forskellige energy harvestere med fokus på anvendelse,

styrker og svagheder. Du vil høre om applikationer og

metoder til at reducere energi behovet samt metoder for

de algoritmer, der skal styre systemerne både som enkelt

systemer eller som dele af et sensor netværk.

Deltagelse er gratis.

fyn

Byvandring i teglgårdSParken i

middelfart

Under guidning i Teglgårdsparken vil vi opleve tiden med

psykiatrisk sygehus med kirkesal, kapel og kirkegård til

nu, hvor udfordringerne i udviklingen er overstået, så

bydelen fremstår som et imponerende erhvervs- og boligområde.

Bredden i virksomhederne ses af, at Uhrenholdt, Skat,

Vejdirektoratet, Syddansk turisme, et privat hospital, et

lægehus og Innovationcenter Madhouse findes i området.

Der er nu ca 1.000 arbejdspladser i området samt en

række nye beboere.

Guide: Plan- og byggechef Jørgen Knudsen, Middelfart

Kommune.

Byvandringen slutter med et let traktement med en øl

eller vand.

Pris: 50 kr./person. Begrænset antal pladser.

Arrangementet er i samarbejde mellem Fynske Planlæggere

og BVT. Tilmelding: Jane Vestergaard 40 43 27 58

eller vestergaard-fibiger@mail.dk.

n Arr.nr.: 123135

n 10. maj kl. 17 - 20

Teglgårdsparken, Teglgårdsparken 106, Middelfart

n Tilmelding senest 6. maj

n Byplan, Vej og Trafik (BVT)

nordSjælland

Udfordringer ved Udviklingen af

intelligente medicoProdUkter -

hvordan kan de overvindeS

IDAs sundhedsteknologiske udvalg i Nordsjælland inviterer

til møde, hvor du kan få inspiration til, hvordan

din virksomhed kan overvinde udfordringerne, når I vil

i gang med at udvikle intelligente medicoprodukter.

Blandt oplægsholderne er repræsentanter fra IPU, DHI

og DELTA. Udviklingsmulighederne og udfordringerne

illustreres med cases bl.a. om godkendelse af materialer

med hudkontakt, e-Patch og udvikling af ICU monitor til

kontinuerlig måling af blodsukker hos traumepatienter.

Mødet afsluttes med en rundvisning på DELTA.

Mere info på ida.dk.

Efter mødet holdes stiftende møde i Det sundhedsteknologiske

udvalg. Se arr. nr. 123093.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123092

n 9. maj kl. 13 - 16.45

DELTA, Venlighedsvej 4, Hørsholm

n Tilmelding på ida.dk senest 6. maj

n Sundhedsteknologisk Udvalg, Nordsjællands Region

har dU intereSSe i SUndhedSteknologi?

IDA Nordsjællands Region etablerer et sundhedsteknologisk

udvalg og holder stiftende møde.

Dagsorden:

1. Valg af mødeleder

2. Orientering om udvalgets aktiviteter, planer og økonomi

3. Valg af formand

4. Valg af medlemmer til udvalget (Der er allerede kandidater)

5. Drøftelse af indkomne forslag, herunder forslag, som

ønskes behandlet i IDA.

6. Eventuelt.

Inden mødet holdes arrangementet: Udfordringer ved

udviklingen af intelligente medicoprodukter - hvordan

kan de overvindes? Se arr. nr. 123092.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123093

n 9. maj kl. 17 - 19

DELTA, Venlighedsvej 4, Hørsholm

n Tilmelding på ida.dk

n Sundhedsteknologisk Udvalg, Nordsjællands Region

BeSøg hoS novo nordiSk a/S, hillerød

Tværfagligt besøg hvor medarbejdere vil guide os rundt i

den højautomatiserede fabrik.

Herunder en præsentation af produkter, historie og vision.

Udvalget er vært ved sandwich og drikkevarer.

Deltagelse er gratis.

n Arr.nr.: 123177

n 18. maj kl. 16.30 - 19

Novo Nordisk A/S, Brennum Park, Bygning 24A, Hillerød

n Tilmelding på ida.dk senest 13. maj

n IDA Nordsjælland - Seniorudvalget

medarBejder anno 2025:

krav, mUligheder og arBejdSvilkår

i en gloBaliSeret verden

Foredrag ved professor Henning Jørgensen, Institut

for Statskundskab, Center for arbejdsmarkedsforskning

CARMA. Profil: ansat ved AAU. Forskningsområder:

Arbejde og Arbejdsmarked, Politik og Administration,

Offentlig forvaltning og organisation.

Pris for IDA-medlemmer 100 kr. Øvrige 200 kr.

n Arr.nr.: 123148

n 18. maj kl. 19 - 21

FrederiksborgCenter, Milnersvej 39, Hillerød

n Tilmelding på ida.dk senest 16. maj

n Hillerød Afdeling

ida.dk

n Arr.nr.: 122495

n 17. maj kl. 15 - 17

Ingeniørhøjskolen i Århus, Dalgas Avenue 2,

Århus C

n Tilmelding på ida.dk senest 13. maj

n Dansk Selskab for Datateknik

Styrk dit netværk

vidSte dU at ida i år 2010

afholdt over 20 internationale

konferencer


nordsjælland/fortsat

Et mUsEUm mEd rElationEr

til BEsættElsEn - BEsØg på

HorsErØdlEjrEns mUsEUm

Se mere på ida.dk.

Pris: 135 kr.

n Arr.nr.: 122830

n 8. juni kl. 11 - 16

Horserød Museum, Esrumvej 367, Helsingør

n Tilmelding på ida.dk senest 1. juni

n Furesø-Egedal Afdeling

KaBarEt royal

Teaterkabaret med forudgående 2-retters menu.

Pris: 430 kr. Drikkevarer for egen regning.

Se mere på ida.dk.

n Arr.nr.: 122989

n 24. juni kl. 18.30 - 23

Restaurant Ofelia, Skuespilhuset, Sankt Annæ Plads 36,

København K

n Tilmelding på ida.dk senest 16. juni

n Furesø-Egedal Afdeling

rEVypErlEr på striBE - HElsingØr

mUsiKtEatEr

Se mere på ida.dk og www.revyperler.dk.

Pris for IDA-medlemmer 330 kr.

Ledsager (maks. 3) 470 kr.

n Arr.nr.: 123170

n 12. august kl. 17.30 - 22

Helsingør Musikteater, Søstræde 4, Helsingør

n Tilmelding på ida.dk senest 5. juni

n Øresund Afdeling

Er dU offEntligt

ansat, og sKal

arBEjdspladsEn

BEtalE for din

mØdEdEltagElsE,

sKal dU oplysE

Ean-nUmmEr VEd

tilmEldingEn

KØBEnHaVn

aUtomatisK UndErjordisK p-anlæg

Indlæg v/Københavns Kommune:

Projektleder Louis K. Olsen (LO), Center for Anlæg og

Udbud.

Kontorchef Hanne Tidemand (HT), Center for Parkering.

Præsentation af det nyåbnede, automatiske P-anlæg

under jorden i Leifsgade, hvor der er plads til 407 biler.

Først en grundig introduktion til baggrunden og beslutningen

for at opføre anlægget, som er blot ét af i alt tre,

ligesom vi skal høre om de udfordringer, et underjordisk

P-anlæg byder på for både beboerne, kunderne, serviceorganisationen

og vagtcentralen.

Efterfølgende går vi anlægget efter i sømmene og ser det

i funktion.

Program:

17.00 Introduktion

17.05 Københavns Kommune v/LO og HT

Udvikling/baggrund/beslutning/drift/udfordringer

17.30 Drift og service af et automatisk P-anlæg

Udfordringer/løsninger

18.00 Gåtur til P-anlægget i Leifsgade

18.10 Rundvisning og demonstration

18.45 Spørgsmål

19.00 Afslutning

Deltagelse er gratis.

Deltagerbegrænsning: Maks. 25 personer.

Tilmelding på ida.dk eller telefon 33 18 48 18.

n Arr.nr.: 123120

n 23. maj kl. 17 - 19

Københavns Kommune, Njalsgade 13, København S

n Tilmelding på ida.dk senest 17. maj

n Automobilteknisk Selskab

forårsBEsØg på KoldKrigsmUsEEt

stEVnsfortEt

Der vil være guidet rundvisning i undergrunden på fortet.

Herefter spiser vi frokost på Traktørstedet Højeruplund

ca. kl. 13.45. (Drikkevarer er for egen regning).

Arrangementet er ikke egnet for gangbesværede.

Læs mere på ida.dk

Pris pr. deltager 150 kr. Børn 100 kr. Maks. 1 ledsager og

2 børn pr. medlem.

n Arr.nr.: 123181

n 29. maj kl. 11.30 - 15

Koldkrigsmuseum Stevnsfortet, Korsnæbvej 60,

Rødvig Stevns

n Tilmelding på ida.dk senest 23. maj

n Maskinteknisk Gruppe, København

HUsK at dU altid Kan HoldE dig

oriEntErEt om arrangEmEntEr

på ida.dK - også indEn dE

annoncErEs i ingEniØrEn

KosttilsKUd: tEndEnsEr og

UdfordringEr!

Kosttilskud indtages af mange mennesker, som supplement

til den daglige kost for at opnå en given ernæringsmæssig

eller fysiologisk virkning.

Som del af den danske fødevareindustri lever kosttilskudsbranchen

med stigende krav om dokumentation

af de fremstillede produkter, de anvendte råvarer og den

anvendte emballage.

Hensigten med dagens program er at få belyst konkrete

tekniske og lovgivningsmæssige problemstillinger og

udfordringer i branchen - set fra myndighedernes side og

fra branchens side.

Deltagerafgifter: IDA-medlemmer 1.000 kr. LEVS medlemmer

800 kr. IDA-studiemedlemmer 200 kr. IDA

seniorer og ledige medlemmer samt eksterne studerende

400 kr. Øvrige 1.200 kr.

n Arr.nr.: 122790

n 31. maj kl. 9 - 16

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 30. maj

n Levnedsmiddelselskabet

tEnnis oplEVElsEr i VErdEnsKlassE

Kom med KulturForum i Farum Arena og oplev Caroline

Wozniacki sammen med nogle af verdens bedste

tennisspillere.

KulturForum har sikret sig et begrænset antal pladser til

åbningsdagen mandag den 6. juni og til finalen søndag

den 12. juni.

Læs mere under mødetilmelding.

Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.

Pris for deltagelse 150 kr.

n Arr.nr.: 123153, 123154

n 6. juni kl. 10 - 23 (123153), 12. juni kl. 14 - 18.30 (123154)

Farum Arena, Stavnsholtvej 41, Farum

n Bindende tilmelding på ida.dk senest 23. maj

n KulturForum

android WorKsHop - HVordan UdViKlEr

man til smartpHonEs?

På workshoppen ser vi på Android udvikling og viser,

hvordan man laver sit første program til Google Android.

Vi gennemgår de basale koncepter, der er nødvendige

for at skrive programmet og kører det på din telefon, og

viser, hvordan man henter informationer fra telefonen og

bruger dem til at udvide programmet.

Workshoppen har form af en tutorial og alle deltagere

skal medbringe en laptop/PC med Eclipse 3.6.1 samt Java

6 SDK installeret og Android SDK / Eclipse plugin. Læs

mere på ida.dk under arr.nr.

Pris: IDA-ITs & Dansk ITs medlemmer 500 kr.,

IDA Studerende/arbejdsledige 150 kr. Andre 750 kr.

n Arr.nr.: 122093

n 6. juni kl. 14 - 18

Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,

København V

n Tilmelding på ida.dk senest 2. juni

n Selskab for Informationsteknologi

styrK dit nEtVærK


LYNCH

Ingeniørens bagside

postboks 373, 1503 kbh. v.

lynch@ing.dk

Der er intet så unyttigt som at gøre noget

effektivt, som slet ikke skulle have været

gjort. Peter Drucker

18

Ingeniøren

6. maj 2011

ing.dk

Snyder Nordvand A/S systematisk kunderne?

Grov fejl i momsberegningen rejser mistanke om fifleri efter ‘mange bække små’-princippet ...

Ugens rystende afsløring

Der er indløbet et antal kommentarer

til den delvist uforståelige

kommunale vandregning,

som Bjørn Asser Hansen harcelerede

over i sidste uge. Kun en

enkelt læser mente, at kunderne

bare kunne tage sig lidt sammen,

men begrunder ikke, hvorfor det

overhovedet skal være et problem

at aflæse noget så simpelt som en

vandregning? Flere læsere mener

derimod, at kritikken er helt

berettiget, og enkelte korrigerer

mit regnestykke:

Kære Lynch,

Bjørn Asser Hansen har sandsynligvis

modtaget (89 + 26)

kubikmeter vand, til en samlet

pris af (121,5 + 445 + 351 + 130)

kr. for selve vandet, og (3.017,1

+ 881,4) for afledningen, ialt kr

6.026 for 115 kubikmeter. Kubikmeterprisen

er – sandsynligvis

– (13,5 + 5 + 33,9) = 52,40

kr. (ekskl. moms).

Ud over de uklarheder han

nævner, kunne det også være

interessant at vide, i hvilke

tidsrum de 89 og 26 kubikmeter

muligvis er forbrugt.

Med venlig hilsen

Hans Marqvardsen

– – –

Tak for korrektionen. AR fra

Fredericia kommer til samme

resultat, dvs. 65,50 kr./m³

(inkl. moms), men gør bl.a.

opmærksom på, at der a conto

ved ‘tilbageregning’ er opkrævet

for 150 m³ i stedet for de

forbrugte 115 m³, og at refusion

af vandafgift indeholder

0,60 kr. for meget.

Han savner desuden en begrundelse

for, at der er opkrævet

statsafgift for spildevand

2010, som nu refunderes?

Men spørgsmålet om den

rigtige m³-pris er dog ikke det

mest centrale for vor læser i

Måløv, som også har nærlæst

fakturaen og bl.a. skriver:

Antik svagstrøm

Ugens telefonkunst

Som endnu en udløber af føljetonen

om TDC’s m.fl.’s grimme

komponenter er der dukket et

smukt – omend antikveret –

svagstrømseksempel op bag jakker

og frakker i et entreskab hos

vor læser oppe i Himmerland:

Hej Lynch,

Telefonen stammer fra Frankrig,

og på skiltet læses Grammont

– 10 Rue d’Uzès – Paris.

Jeg skønner, at den er fra før

2. Verdenskrig, måske fra

1930’erne, måske ældre? Den

har en ledning på ca. 5 m. Rod

med ledninger fås åbenbart

fra alle tider!

Den er en souvenir fra en af

vores ferier i Sydfrankrig for

ca. 20 år siden. På vej tilbage til

Holland, hvor vi var stoppet på

en P-plads, kom en bil forbi

med håndværkere. De spurgte,

om vi var bricoleur (klamphugger,

gør det selv’er) med hånden

gennem bilvinduet med

telefonen. Så sagde vi oui, oui!

Hilsen,

Anna Elise Jansen

davinci.dk - 7650 2850

Kære Lynch

MEEEEEEEEEEEEEEEEN det

virkelig interessante er: Hvor

kommer den hemmelige øre

fra, og hvor er den på vej hen?

Vandværkets kasse eller statskassen?

25% moms af 6.026,00 =

1.506,51???? Hvor kommer

den sidste øre fra? Det ville være

interessant, hvis du kunne

forske lidt i det.

Det henleder jo tankerne på

en af de originale Supermanfilm,

hvor skurken bliver rig

på at fifle lidt med decimalerne

på lønudbetalingerne. Er

det mon en ny metode til at

spæde lidt ekstra i vores slunkne

statskasse?

Det er i øvrigt da rart, at

a conto-indbetalinger endnu

ikke er momsbelagte. Hvordan

mon den lille fodnote i øvrigt

er fremkommet? Jeg kan

forestille mig noget i stil med,

at regningskonstruktøren er

blevet gjort opmærksom på, at

den måske er en kende uforståelig,

hvorefter vedkommende

tænker, at det måske er rigtigt.

Den klarer vi da lige med

en lille oplysende fodnote.

Med venlig hilsen

Anders Lund Mathiasen

- - -

Du har ret, den mystiske 1-øre

Hovsa! Hvor kommer den ekstra

1-øre fra, som optræder i

momsberetningen – og hvem

scorer den?

virker faktisk ret kriminel!

Især efter at jeg har tjekket vores

egen regning fra Nordvand

og har konstateret, at man også

her i Vangede har lagt 1 øre

på ved udregning af momsen.

Hvem scorer mon kassen efter

‘mange bække små’-princippet?

Er det bare endnu et

brud på skattestoppet?

Jeg har i skrivende stund ikke

hørt fra Nordvand A/S i anledning

af kritikken i sidste

uge. Men jeg skal sørge for at

sende både denne og sidste

uges Bagside til firmaet – i

håb om at få en forklaring på

fakturakunsterne. j Lynch

For lidt at spare?

Ugens rabatskilt

Hej Lynch

Følgende skilt står ved kiosken

på vej ind i Jægerspris, hvor

der også er flere lavprisvarehuse

m.m. Om dette er en måde

at udskille sig fra mængden,

og dermed håbe at få fat i

den betalingsdygtige del af

kunderne, ved jeg ikke, men

kreativt er det.

Drevet helt ud i ekstremerne

kan man forudse, at der ligefrem

reklameres med, at man

kan betale overpriser for varerne.

Spændende at se om udviklingen

fortsætter, eller det bare

er som konen siger ”Han

havde ikke mere gul tape”

Jeg kunne selvfølgelig godt

tænke mig at vide, om det er et

enestående tilfælde, eller om

der skal skrives nye bøger i

markedsføring.

Med venlig hilsen

Per Olesen

– – –

Ja, ærlig talt: Hvorfor købe,

når man kun sparer 25 kr.?

Den variant har jeg heller ikke

set før, men din kone har desværre

nok ret i, at det nederste

‘kun’ også skulle have været

tapet over. Forretningen er

desuden løbet tør for vokaler

(D S L = DÅSEØL). j Lynch

Kun 25 kr. at spare på et

helt kilo kulhydrater ...

DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED...

lynbeskyttelse • Overspændings- og transientbeskyttelse •

Potentialudligning og jordingsanlæg • Sikkerhedsværktøj •

Måleinstrumenter • Måletransformere • Kabeltilbehør •

Kabelskabe • UPS-nødstrømsanlæg • Strømforsyninger

DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dk

Vi får det til

at køre i olie,

også for dig

BRD. KLEE A /S T 43 868 333

Tlf.: 70 20 33 01

info@uretek.dk

www.uretek.dk

www.screwfast.dk

BRUG FOR ET

FUNDAMENT?

- Så kontakt Uretek.

Skruede stålpæle

- Enkel

- Hurtig

- Vibrationsfri

Med ScrewFast

Skruepæle funderer

vi master, skorstene,

spunsvægge, skilte

og meget andet.

www.klee.dk

Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse

WAC-1001

WAC-1001-T

Trådløs Turbo Roaming < 50 ms...

Moxa har længe haft Turbo Roaming på deres indendørs og

udendørs trådløse enheder, men skal forbindelserne være sikret

med WPA/WPA2 PSK, og med en roaming tid fra AP til AP på

under 50 ms, så er WAC-1001 løsningen. Denne enhed styrer

lokalt op til 200 AP’s, stadig med en roamingtid på under 50 ms.

Så kan det ikke blive hurtigere. Med lokal styring kommer man

uden om problemerne med, at alle data skal via én styreenhed.

Læs mere på dette direkte link...

Moxa

www.thiim.com/new/WAC-1001

Distributør

Transformervej 31

2730 Herlev

Tlf. 4485 8000

More magazines by this user
Similar magazines