Nr. 4 -23. ÃRGANG December 2001 (89)

VEJRET 

Nr. 4 -23. ÅRGANG December 2001 (89)

VEJRET 

Medlemsblad for 

Dansk Meteorologisk Selskab 

c/o Michael Jørgensen 

Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk 

Giro 7 352263 

Hjemmeside: www.dams.dk 

Formand: 

Jens Hesselbjerg Christensen 

tlf. 48 17 04 21 

jhc@dmi.dk 

Næstformand: 

Hans E. Jørgensen 

Tlf. 46 77 50 34, hans.e.joergensen@risoe.dk 

Sekretær/ekspedition: 

Michael Jørgensen 

Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk 

Kasserer: 

Keld Q. Hansen 

Tlf. 39 15 73 44, kqh@dmi.dk 

Redaktion: 

John Cappelen, (Ansvarh.) 

Lyngbyvej 100, 2100 København Ø 

Tlf. 39 15 75 85, jc@dmi.dk 

Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Hans Valeur 

Bladet tilsendes medlemmerne af 

Dansk Meteorologisk Selskab. 

Foreningskontingent: 

A-medlemmer: 220 kr. 

B-medlemmer: (Modtager ikke mødeindkaldelser): 

160 kr. 

C-medlemmer (studerende): 120 kr. 

D-medlemmer (institutioner): 225kr. 

Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til 

Selskabet, att. kassereren. 

Korrespondance til selskabet stiles til 

sekretæren, mens korrespondance til bladet 

stiles til redaktionen. 

Adresseændring meddeles til nærmeste postkontor. 

Ved flytning fra/til udlandet dog meddelelse til DaMS. 

Redaktionsstop for næste nr. af 

VEJRET: 15. januar 2002 

©Dansk Meteorologisk Selskab. 

Det er tilladt at kopiere og uddrage fra 

VEJRET, såfremt det sker med kildeangivelse. 

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85 

ISSN 0106-5025 

Fra 

redaktøren 

Vejrliget ændrer sig - måske. Klimaudviklingen 

de sidste tusind år, som vi kender den, antyder 

det. Den er vist i den såkaldte Mann-kurve, 

som er genstand for diskussion og formentlig 

vil ændre udseende i takt med ny viden på 

området. Martin Stendel og Eigil Kaas fortæller 

i artiklen overfor om det grundlag, kurven 

bygger på. 

Bergenskolens frontbegreb har været god latin 

i generationer, men ind imellem slår det ikke til. 

Modelsimulationer har kastet nyt lys over sammenhænge, 

og det fortæller Hans Ole Wanner 

og Niels Woetmann Nielsen om på side 9. 

Kvaliteten af den luft, vi indånder, optager os 

alle. Det er også modelsimulationer, der ligger 

til grund for udsendelsen af »luftudsigter«, som 

omtales i en artikel af Jørgen Brandt m.fl. på 

side 25. Og de modeller, der anvendes - kan 

man stole på dem? Det forholder Ole Hertel 

m.fl. sig til på side 35. 

Julevejret bliver forudsagt på mødet den 18. 

december (se bagsiden), og på side 19 fortæller 

Lars Mogensen om, hvordan det var i 1995. 

Leif Rasmussen 

Indhold 

De sidste tusind års temperatur................................. 1 

Nyt syn på fronter ..................................................... 9 

Kold december 1995............................................... 19 

Sommeren 2001 ...................................................... 22 

Luftudsigten ............................................................ 25 

Luftkvalitetsmodeller 

- kan man stole på dem?.......................................... 35 

Fra læserne.............................................................. 44 

Nyt fra formanden................................................... 46 

NMM23 i København............................................. 47 

Forsidebilledet 

Billedet er fra Nordøstgrønland, optaget af et medlem af 

SIRIUS-patruljen. Mens dette skrives har vintermørket 

sænket sig over det øde landskab. Ikke desto mindre er 

fupperne i fuld gang med træningsturene, inden det for 

alvor går løs til januar. Man satser på at tilbringe julen 

i hovedkvarteret i Daneborg. Vi håber, det lykkes, og 

benytter lejligheden til at ønske såvel SIRIUS som alle 

læserne en god gammeldags jul med sne i passende 

mængde.

De sidste tusind års temperatur 

Af Martin Stendel og 

Eigil Kaas 

Danmarks Klimacenter, 

DMI. 

Indledning 

I den nyligt udkomne rapport 

fra det internationale panel for 

klimaændringer (IPCC, 2001) 

er der en figur (Figur 1), 

som viser såkaldt rekonstrueret 

temperatur på den nordlige 

halvkugle igennem de sidste 

1000 år. Denne og flere andre 

figurer er efterfølgende blevet 

debatteret indgående. Ifølge 

figuren var 1990’erne formentlig 

det varmeste årti i de sidste 

1000 år med 1998 som det 

varmeste enkelte år. Hvis man 

vil vurdere signifikansen af 

sådanne påstande, er det vigtigt 

at forstå, hvordan forfatterne 

er kommet til denne konklusion, 

og hvilke data de har 

brugt. 

De informationer, som kan 

benyttes til at estimere fortidens 

temperaturer nær ved 

Jordens overflade er ganske 

heterogene. Hermed menes, at 

godt nok er der ganske mange 

instrumentelle målinger til at 

udlede f.eks. globale temperaturer 

efter ca. 1850. Men før 

denne tid må overslag over globale 

klimavariationer baseres 

på forskellige typer indirekte 

indikatorer, såkaldte “proxies” 

(eng: stedfortræder, repræsentant 

mm.), dvs. naturlige eller 

menneskeskabte “dokumenter”, 

hvori klimavariationerne 

er gemt. Generelt indeholder 

disse indikatorer ikke temperaturen 

direkte. Den må udledes 

fra proxy-tidsserierne ved 

brug af fysiske og biologiske 

principper. I de fleste tilfælde 

er en enkelt proxy lokal, dvs. 

den beskriver ikke temperaturen 

over store områder, og den 

har tilmed ofte ganske grov 

tidsopløsning. Dette, samt det 

faktum, at “støj” skjuler de 

reelle temperaturvariationer, 

gør fortolkningen af proxies 

vanskelig. Sådanne data må 

derfor kalibreres grundigt med 

instrumentelle målinger, før 

man kan fortolke dem 

meningsfyldt. 

I det følgende vil vi gennemgå 

de data, der er brugt til 

at beregne kurven i Figur 1, 

samt problemerne og muligheden 

for fejl i disse data. 

Instrumentelle data 

Reelt set er global måling af 

atmosfærens temperatur kun 

mulig siden oktober 1978, da 

de første temperaturobserverende 

operationelle satellitter 

blev opsendt. Satellitter observerer 

bl.a. intensiteten i smalle 

bølgelængdeområder af infrarød 

stråling og mikrobølgestråling 

fra tykke atmosfæriske 

lag (f.eks. Christy m.fl., 

2000). For at benytte sådanne 

observationer, må man være 

meget grundig for at fjerne den 

drift i målingerne, som skyldes 

det gradvise fald i satellitternes 

bane (Wentz og Schabel, 

1998), effekter i døgnets 

temperaturvariation på grund 

af øst-vest driften af satellitternes 

baner (Christy m.fl., 2000) 

og kalibreringsfejl (Mo, 1995). 

Efter slutningen af 1940’erne 

er temperaturen oppe i atmosfæren 

blevet målt ved hjælp 

af radiosonder. Det er velkendt, 

at begrænset geografisk 

dækning samt ændringer 

i radiosondernes instrumenter, 

observationstidspunkter og 

databehandling fører til problemer, 

når man ønsker at 

benytte disse data til at beregne 

globale gennemsnit. Dette er 

behandlet i f.eks. Parker m.fl. 

(1997) og Gaffen m.fl. (2000). 

Reanalyser1 er ikke egnede 

til at undersøge små trends i 

klimaet, for selvom variationerne 

fra år til år er reproduceret 

vældig godt i disse data, 

kan små fejl, der er relevante i 

forbindelse med klimaændringer, 

nemlig ikke altid opfanges 

- end ikke i områder med 

mange målinger. Fejl i prognosemodellernes 

behandling 

af atmosfærens fysik samt problemer 

med visse typer satellitdata 

giver yderligere usikkerhed 

i områder med få konventionelle 

data (radiosonder; 

se f.eks. Santer m.fl., 2000; 

Stendel m.fl. 2000). 

Temperaturobservationer 

nær jordoverfladen, som 

dækker et areal, der er tilstræk- 

Vejret, 89, december 2001 • side 1

kelig stort til at beregne globale 

gennemsnit, er tilgængelige 

siden midten af det 19. 

århundrede. Disse observationer 

er blevet korrigeret for geografisk 

skævvridning (de fleste 

stationer findes på de kontinentale 

dele af ekstratroperne på 

den nordlige halvkugle), såvel 

som for lokale “varmeøeffekter” 

nær byer i udvikling. Hvis 

man går længere tilbage i tiden 

er der et antal stationer, mest i 

Centraleuropa, som har meget 

lange temperaturserier, der går 

tilbage til begyndelsen af det 

18. århundrede. Disse data er 

dog desværre for spredte til 

at udlede globale temperaturer. 

Der er lagt betydelig indsats 

i at transformere målingerne 

fra disse gamle termometre til 

nutidens enheder. Ofte er der 

dog ikke tilstrækkelig præcis 

information om, hvor disse 

termometre har målt, hvilken 

væske de var fyldt med, og 

hvilken effekt tidens ælde har 

haft på både termometer og 

væske. Men for flere stationer 

kan disse usikkerheder kvantificeres, 

og temperaturserier 

beregnet fra disse målinger 

giver værdifuld indsigt i Centraleuropas 

klima de sidste 300 

år. 

Proxy: Dokumentarisk 

materiale 

Information om vejr og temperatur 

kan også fås fra 

dokumentarisk materiale, dvs. 

historiske optegnelser om 

begivenheder eller udviklinger, 

som ikke er direkte relateret 

til temperatur. Nogle 

eksempler: høstudbytte, korn 

og brødpriser, dato for vinhøst 

og skattefastsættelser. Andre, 

som f.eks. overførsel af tropper 

på frosne fjorde, bælter og 

sunde, er knyttet til temperatur 

på en flertydig måde. Der er 

betydelige mængder uvurderligt 

dokumentarisk materiale 

i både Europa og Kina, som 

dækker mere end 1000 år. I 

Danmark har vi også denne 

type data. Specielt er det værd 

at nævne de meteorologiske 

informationer (vind og vejr) i 

gamle skibslogbøger fra Øresundsregionen 

og vagtskibe 

omkring Sjælland. Denne 

guldgrube med kolossale 

mængder af data, som går 

mange hundrede år tilbage, er 

beskrevet i Frydendahl m.fl. 

(1992) og i Gam-Jensen 

(1982). Kun ganske få af disse 

observationer omkring år 1700 

er blevet digitaliseret, men det 

Reanalyser er en genbehandling af arkiverede ældre observationer 

i moderne numeriske prognosesystemer. I sådanne 

systemer er data-opsamling en integreret komponent, som 

kan overføre information fra de rå observationer til et gitter, 

der udspænder hele Jorden. Opsamlingen foregår på en 

måde, der sikrer maksimal overensstemmelse mellem de rå 

målinger og de fysiske love, som styrer atmosfærens tilstand 

og udvikling. 

store grundlæggende arbejde 

med at uddrage de meteorologiske 

informationer på kodeform 

fra de originale log-bøger 

er blevet foretaget af Frydendahl 

og kolleger i 1980’erne. 

For at være brugbart i kvantitative 

studier af klimavariationer, 

må det dokumentariske 

materiale relateres til instrumentelle 

temperaturmålinger. 

Denne kalibrering kan naturligvis 

kun foretages i den tid, 

hvor man har samtidige målinger 

af temperaturen mm. 

Generelt skal man anvende 

historiske data med betydelig 

forsigtighed, eftersom dokumenterne 

ofte omtaler flere 

ekstreme begivenheder, når 

man går langt tilbage i tiden. 

Dateringsproblemer (f.eks. 

kalenderreform, forskellige 

datoer for nytår) og konverteringsproblemer 

mellem forskellige 

almanakker i forskellige 

perioder kan også skabe 

problemer. 

Man kan opnå lange klimatidsserier 

ved at kombinere 

dokumentarisk materiale med 

spredte instrumentelle observationer 

(f.eks. Pfister m.fl., 

1998) eller ved at konstruere 

tidsserier bestående af fænomenologiske 

(f.eks. kirsebærblomstringsdato) 

eller sociale 

begivenheder. Et eksempel på 

det sidste er en serie med 

optegnelser over Kristi Himmelfartsbønner 

fra Spanien 

(Martin-Vide og Barriendos, 

1995). 

Proxy: Borehulsmålinger 

Ved borehulsmålinger forsøger 

man at relatere den nuti- 

side 2 • Vejret, 89, december 2001

Figur 1: Tusindårig temperatur-rekonstruktion for den nordlige halvkugle (blå) og tilsvarende 

instrumentbaserede estimater (rød) fra 1902 til 1999, taget fra Mann m.fl . (1999). Estimater af 

fejlen er vist med grå skygge. 

dige temperaturvariation ned 

gennem jord, klippe eller is 

til fortidens temperaturvariationer 

ved overfladen. Dybden 

af hullerne er typisk flere hundrede 

meter, men for f.eks. 

borehuller i Grønlands indlandsis 

(Dahl-Jensen m.fl., 

1998) er de helt op til 3 km. 

Generelt tillader disse målinger 

rekonstruktioner op til 

omkring tusind år tilbage i 

tiden, men meget længere for 

målingerne i Grønlands indlandsis. 

Selvom borehullerne 

giver et direkte temperaturmål, 

er fortolkningen af disse 

målinger kompliceret, ikke 

kun fordi man må gøre en 

del antagelser vedrørende de 

geotermiske egenskaber nær 

borehullet, men også på grund 

af (naturlige og menneskeskabte) 

ændringer i forholdene 

ved overfladen. Tidsserier 

fra de grønlandske isborehuller 

er dog unikke i denne 

sammenhæng, men de giver 

desværre kun information om 

temperaturen på toppen af Indlandsisen. 

Der er kun dårlig 

tidslig opløsning af temperaturer, 

som er beregnet ved 

hjælp af borehulsmålinger, og 

opløsningen bliver dårligere 

og dårligere, jo længere man 

går tilbage i tiden, dvs. dybere 

og dybere ned i hullet. 

Proxy: Træringe 

Træringe er nok de bedst 

kendte proxies. Ved optælling 

kan de give en præcis datering, 

og de har en årlig opløsning 

i tiden. Den typiske tidsudstrækning 

er flere århundreder, 

men under favorable 

betingelser kan de dateres over 

mere end tusind år. Hvis der er 

et tilstrækkelig langt overlap 

mellem træringe fra to forskellige 

perioder, kan man få sammenhængende 

tidsserier for 

flere tusind år. Ved at se på 

bredden eller densiteten af 

vækstringene, kan der udledes 


information om temperaturer i 

vækstsæsonen og om nedbør, 

afhængig af om temperaturen 

eller nedbøren er den vækstbetingende 

faktor (Briffa m fl., 

1996; Briffa, 2000). 

Fortolkningen af træringe 

følges af en række komplikationer: 

Selvfølgelig er træringsdata 

kun tilgængelige, hvor 

der er træer, så en betydelig del 

af kloden er ikke dækket. Der 

er også et antal vækstfaktorer, 

som ikke er klimarelaterede, 

og som der må tages højde 

for i form af bl.a. øget usikkerhed. 

Desuden kan følsomheden 

af træer overfor temperaturer 

ændre sig i løbet af 

tiden, og forøget atmosfærisk 

koncentration af drivhusgasser 

i de senere år kan have 

en ekstra gødskende effekt. 

Disse advarsler indikerer, at 

træringsdata i sig selv kan 

være problematiske og normalt 

må suppleres med andre 

typer information i form af 

såkaldte multi-proxy data (se 

nedenfor). 

Proxy: Koraller 

Mens træringe giver et estimat 

af temperaturen i vækstsæsonen, 

primært i ekstratroperne, 

giver koraller indsigt i klimavariabiliteten 

i de tropiske og 

subtropiske oceaner. Klimarekonstruktioner 

ved brug af 

koraller er baseret på de geokemiske 

egenskaber af koralskelettet 

(temperaturafhængige 

kemiske spor og isotoper) samt 

i visse tilfælde på fluorescens 

(Dunbar og Cole,1999). Normalt 

er den tidslige opløsning 

af koraldata årlig, men under 

særligt favorable betingelser 

kan man se de enkelte sæsoner. 

En typisk tidsskala for klimarekonstruktioner 

er adskillige 

århundreder. 

Proxy: Iskerner 

Isborekerner fra de polare egne 

i Grønland, Canada og Antarktis 

samt fra højtliggende gletschere 

andre steder giver værdifulde 

proxies. Dette gælder 

specielt 18O/16O isotopforholdet 

(temperatur), koncentrationerne 

af salt (vind) og 

surhed (vulkansk aktivitet). 

Atmosfæriske koncentrationer 

af sporgasser såsom CO2 og 

CH4 kan måles direkte fra små 

luftbobler i iskernerne. Den 

tidslige opløsning er høj (år 

eller endog årstid), og isborekerner 

findes desuden i områder, 

hvor der generelt ikke 

eksisterer andre proxies. I 

Grønland og Antarktis kan 

perioder på flere hundrede 

tusind år beskrives ved brug 

af disse data (se f.eks. White 

m.fl., 1998). Visse isborekerner 

har problemer relateret 

til f.eks. smeltevand, som 

vanskeliggør præcis datering. 

Sure lag kan benyttes til datering 

for store vulkaner, men 

ofte kan udbruddet kun dateres 

tilnærmelsesvis. 

Proxy: Gletschernes 

størrelse 

Placeringen af moræner, 

dannet af bjerggletschere, kan 

benyttes til at opnå information 

om disse gletscheres fremrykninger. 

Gletschernes dynamik 

afhænger af den lokale 

massebalance og af topografien. 

Derfor kan morænerne 

i princippet benyttes til regionale 

klimarekonstruktioner. 

Men sammenhængen er ikke 

entydig, eftersom gletscherne 

kan trække sig tilbage både 

på grund af aftagende vinternedbør 

(mindre akkumulering) 

og højere sommertemperaturer 

(øget bortsmeltning). 

Desuden kan store gletschere 

have en forsinkelse på flere 

hundrede år. Disse problemer 

vanskeliggør estimater baseret 

alene på gletschernes størrelse 

(Oerlemans, 1989). 

Proxy: 

Sedimentborekerner fra 

søer og oceaner 

Fortidens klimaforhold kan 

uddrages fra lagvise sø- og 

havsedimenter. Disse lag er 

dannet via biologisk aktivitet 

og/eller via afsættelse af uorganisk 

materiale. De kan 

derfor bl.a. benyttes til at estimere 

sommertemperaturen (se 

f.eks. Overpeck m.fl. 1997) i 

søsedimenter, eller de generelle 

økologiske forhold i oceanernes 

øverste lag. Den tidslige 

opløsning for sedimenter 

er fra år eller flere år og helt op 

til århundreder og årtusinder, 

afhængig af størrelsen af sedimentationen. 

Oceansedimenterne 

har i visse tilfælde en fin 

tidsopløsning på år (se f.eks. 

Hughen m.fl. 1996; Black m.fl. 

1999), men generelt er opløsningen 

kun århundreder. 


Kombination af flere 

proxy’er 

I stedet for at anvende en 

enkelt proxy-tidsserie, er det 

logisk at kombinere flere proxies 

for at opnå et mere sammenhængende 

billede. Mann 

m.fl. (1998, 1999) har benyttet 

denne teknik. Udgangspunktet 

for metoden er, at typiske 

tilbagevendende geografiske 

mønstre for anomalier i den 

årlige eller dekadiske gennemsnitstemperatur 

har en 

stor horisontal skala. Det vil 

sige, at når man ser på et lokalt 

gennemsnit over en længere 

årrække, vil dette være repræsentativt 

for et ganske stort 

areal. Hermed kan man ved 

brug af relativt få, men geografisk 

spredte proxies beregne 

globalt eller hemisfærisk dækkende 

anomali-mønstre samt 

gennemsnit for store arealer. 

Den grundlæggende sammenhæng 

mellem proxies og 

temperaturmønstre må etableres 

i en træningsperiode, hvor 

begge typer data eksisterer, 

dvs. i 1900-tallet. En svaghed 

ved sådanne multiproxyrekonstruktioner 

er, at det 

antages, at den statistiske sammenhæng 

mellem en lokal 

proxy og anomalimønstre i 

temperaturen på stor skala 

ikke ændrer sig med tiden, 

men vedbliver at være som i 

træningsperioden. Hvis der er 

mange og forskellige typer 

proxies er dette problem 

moderat, idet fejlene vil have 

en tendens til ophæve hinanden. 

Men problemet, dvs. 

usikkerheden, stiger, når man 

går langt tilbage i tiden, hvor 

der kun er få proxies. 

Figur 1, der er taget fra 

Mann (1999), viser en multiproxy-rekonstruktion 

af gennemsnitstemperaturen 

for den 

nordlige halvkugle (NH), der 

dækker hele perioden 1000 år 

tilbage (der er for få proxi-data 

til at rekonstruere den sydlige 

halvkugles temperaturer 

så langt tilbage). Det skraverede 

område på figur 1 viser 

en estimeret usikkerhed. Det 

kan ses, at usikkerheden stiger 

kraftigt før år 1600, hvor der 

kun er få proxy’er tilgængelige 

(syv forskellige træringsserier, 

18O/16O isotopforholdet 

i borekerner fra Grønlands 

indlandsis og Quelccaya gletscheren 

i Andesbjergene samt 

sneophobning i Quelccaya). 

En sammenligning (Figur 

2) med andre rekonstruktioner 

(Jones m. fl., 1998, Briffa, 

2000) viser generel overensstemmelse 

i det meste af perioden. 

Forskellene mellem kurverne 

kan stort set forklares 

med forskelle i hvilke proxies 

og hvilke breddegrader, 

der er medtaget, samt hvilke 

sæsoner rekonstruktionerne 

dækker. Dette demonstrerer 

den store betydning af regionale 

og sæsonmæssige variationer, 

som vi diskuterer i næste 

afsnit. 

De sidste 1000 års klima 

Temperaturrekonstruktionerne 

for den nordlige halvkugle 

i Figur 1 viser en langsom 

og ujævn afkøling på 

omkring 0,2 grader fra år 1000 

indtil slutningen af 1800-tallet, 

hvorefter en pludselig 

og meget kraftig opvarmning 

finder sted. Den første varme 

periode er blevet betegnet 

“Middelaldervarmen” (fra ca. 

det 11. til det 14. århundrede), 

mens den kolde periode ofte 

kaldes “Den Lille Istid” (15. 

til 19. århundrede). Ifølge 

kurven var slutningen af det 

20. århundrede væsentlig varmere 

end Middelaldervarmen, 

selv når man tager de temmelig 

store usikkerheder i 

betragtning. Det er kendt fra 

en mængde historiske optegnelser, 

at klimaet i Europa 

var mildt i middelalderen og 

ganske koldt i Den Lille Istid, 

specielt om vinteren, og det 

samme var tilfældet for de 

årlige gennemsnitstemperaturer 

i Grønland (Dahl-Jensen 

m.fl. 1998). Set i dette lys 

er det bemærkelsesværdigt, at 

de generelle temperaturafvigelser 

før det 20. århundrede 

i Figur 1 er så små. Det er 

således sandsynligt, at der har 

været betydelige regionale og 

evt. sæsonmæssige forskelle i 

temperaturafvigelserne på de 

forskellige tidspunkter, og at 

Middelaldervarmen og Den 

Lille Istid var fænomener 

knyttet til den nordatlantiske 

region. Oceansedimenter fra 

Bermuda området (Keigwin, 

1996) og Newfoundland 

(Keigwin og Pickard, 1999) 

viser, at middelalderen var 

præget af kulde i syd og varme 

i nord, og modsat under Den 

Lille Istid. Dette er faktisk lidt 

i modstrid med Dahl-Jensen 

m.fl. men kan evt. være udtryk 

for store lokale forskelle. De 

lokale temperaturvariationer 

fra proxies, der har været i de 

sidste tusind år svarer i nogen 

grad til de anomalimønstre 


Figur 2: Sammenligning mellem rekonstruktioner af temperatur: I vækstsæsonen (lyserød, Jones 

m.fl ., 1998) (grøn, Briffa, 2000) og som årligt gennemsnit (sort og blå, Mann m.fl ., 1998, 1999). 

Lyserøde, sorte og blå kurver er baseret på multi-proxies, mens den grønne er bestemt alene ud 

fra træringe. Den røde viser den observerede temperatur. Sort og rød kurve er for den nordlige 

halvkugle, medens lyserød, blå og grøn kurve er for extratroperne på den nordlige halvkugle. 

i temperaturen, som følger 

med variationer i fordelingen 

af lufttrykket (nordatlantisk/ 

arktisk oscillation). 

Det er naturligvis vanskeligt 

at sige, hvad årsagen er 

til alle fortidens klimavariationer, 

men det er kendt, at 

både vulkanudbrud og varierende 

solaktivitet har påvirket 

klimaet de sidste 1000 

år. Kraftige vulkanudbrud kan 

reducere den globale gennemsnitstemperatur 

med nogle 

tiendedele af en grad i adskillige 

år. Et velkendt eksempel 

er 1816, “året uden sommer”, 

som inspirerede til Frankenstein 

(Shelley, 1818), og som 

formentlig var en følge af årtusindets 

kraftigste vulkanudbrud 

(Tambora i april 1815). 

Men mindre udbrud og flere 

på hinanden følgende udbrud 

påvirker også klimaet (Briffa 

m.fl. 1998). Rekonstruktioner 

af Solens totale udstråling 

fra længden af solpletcyklen 

(Hoyt og Schatten, 1993) og 

fra solplet-tallet (Lean m.fl. 

1995) antyder, at under Maunder 

Minimum (en periode i 

slutningen af 1600-tallet, hvor 

der ikke blev observeret solpletter) 

kan udstrålingen have 

været reduceret med omkring 

0,3%. Ved at anvende denne 

påvirkning i simple såkaldte 

energibalancemodeller, har det 

været muligt (Crowley, 2000; 

Mann, 2000) at reproducere 

de væsentlige træk i Figur 1 

frem til slutningen af 1800-tallet. 

Det vil altså sige, at både 

Middelaldervarmen og Den 

Lille Istid stemmer overens 

med estimater af naturlig klimapåvirkning. 

Det er muligt, 

at forskellige mere subtile konsekvenser 

af varierende solaktivitet 

kan have ført til at 

Europa blev særlig kold under 

Den Lille Istid. Visse simuleringer 

med en global klimamo- 


del (Shindell m.fl., 2001) viser, 

at lufttrykket stiger væsentligt 

på høje breddegrader som 

følge af aftagende solaktivitet 

(under Den Lille Istid) og 

deraf følgende vekselvirkninger 

mellem troposfære og stratosfære. 

Denne stigning i det 

såkaldte arktiske oscillationsindeks 

falder sammen med - 

og kan forklare - de lave temperaturer 

over store dele af 

Europa. Andre modeleksperimenter 

(von Storch, personlig 

kommunikation) antyder 

imidlertid, at ikke kun Europa 

afkøledes væsentlig under 

“Late Maunder Minimum” 

(1675-1710), men at der var 

tale om en global afkøling på 

mere end 0,5 grader, tilsyneladende 

primært som følge af 

betydelig vulkansk aktivitet. 

Der er dog her tale om præliminære 

resultater. 

Når man ser på udviklingen 

i 1900-tallet, er der adskillige 

undersøgelser og modelstudier, 

som antyder, at den 

kombinerede betydning af 

relativ lille vulkansk aktivitet 

og en vis stigning i Solens 

påvirkning har bidraget til 

opvarmningen. Disse naturlige 

påvirkninger har dog formentlig 

været små (se Crowley, 

2000) i forhold til den 

samlede påvirkning fra menneskelig 

aktivitet - især den 

ganske kraftigt tiltagende drivhuseffekt 

i de seneste 50 år. 

Resume 

Selvom der er betydelige usikkerheder 

i de data, som er 

benyttet til at beregne Figur 1, 

mener vi, at specielt Den Lille 

Istid ikke ses tydeligt overalt 

på Jorden, men i vid udstrækning 

er et regionalt fænomen. 

Dette er i klar modsætning 

til opvarmningen i det 20. 

århundrede, der er global og 

ganske stor i forhold til de variationer, 

der har været de seneste 

500 år. Hvorvidt “Middelaldervarmen” 

var global eller 

mere regional i sin karakter er 

mere usikkert. Flere proxies 

i det nordatlantiske område 

antyder at denne periode var 

lige så varm eller varmere end 

nutiden, men dette understøttes 

ikke af andre data fra resten 

af Jorden. 

Litteratur 

Black, D.E., L.C. Peterson, J.T. Overpeck, 

A. Kaptan, M.N. Evans and M. 

Kashgarian, 1999: Eight centuries of 

North Atlantic Ocean atmosphere variability. 

Science 286, 1709-1713. 

Briffa, K.R., P.D. Jones, F.H. Schweingruber, 

S.G. Shiyatsov and E.A. Vaganov, 

1996: Development of a North 

Eurasian chronology network: Rationale 

and preliminary results of comparative 

ring-width and densitometric 

analyses in northern Russia. In: Tree 

Rings, Environment and Humanity: 

Radiocarbon 1996, J.S. Dean, D.M. 

Meko and T.W. Swetnam (eds.), Dept. 

of Geosciences, Univ. of Arizona, 

Tucson, 25-41. 

Briffa, K.R., P.D. Jones, F.H. Schweingruber 

and T.J. Osborn, 1998: Influence 

of volcanic eruptions on Northern 

Hemisphere summer temperature over 

the past 600 years. Nature 393, 

350-354. 

Briffa, K.R., 2000: Annual climate variability 

in the Holocene: interpreting the 

message of ancient trees Quat. Sci. Rev. 

19, 87-105. 

Christy, J.R., R.W. Spencer and W.D. 

Braswell, 2000: MSU tropospheric 

temperatures: Dataset construction and 

radiosonde comparisons. J. Atmos. 

Ocean. Tech. 17, 1153-1170. 

Crowley, T.J., 2000: Causes of climate 

change over the past 1000 years. 

Science 289, 270-277. 

Dahl-Jensen, D., K. Mosegaard, N. 

Gundestrup, C.D. Clow, S.J. Johnsen, 

A.W. Hansen and N. Balling, 1998: Past 

temperatures directly from the Greenland 

ice sheet. Science 282, 268-271. 


Dunbar, R.B. and J.E. Cole, 1999: 

Annual records of tropical systems 

(ARTS): A PAGES Report 99-1 / 

CLIVAR Initiative: Recommendations 

for research. Summary of scientific 

priorities and implementation strategies. 

ARTS Planning Workshop, Kauai, 

Hawaii, PAGES Report 99-1. 

Frydendahl, K., P. Frich and C. Hansen, 

1992: Danish Weather observations 

1675-1715. DMI Technical report 92-3, 

22 pp. 

Gaffen, D.J., M.A. Sargent, R.E, Habermann 

and J.R. Lazante, 2000: Sensitivity 

of trospheric and stratospheric 

temperature trends to radiosonde data 

quality. J. Climate 13, 1776-1796. 

Gam-Jensen, I., 1982: Danske orlogsskibes 

journaler som kilde til klimaforhold 

i fortiden. Vejret 4, 4-10. 

Hoyt, D.V. and K.H. Schatten, 1997: 

The role of the sun in climatic change. 

Oxford University Press, Oxford, 279 

pp. 

Hughen, K.A., J.T. Overpeck, L.C. 

Peterson and S. Trumbore, 1996: Rapid 

climate changes in the tropical Atlantic 

region during the last deglaciation. 

Nature 380, 51-54. 

Jones, P.D., K.R. Briffa, T.P. Barnett 

and S.F.B. Tett, 1998: High-resolution 

palaeoclimatic records for the last millennium: 

interpretation, integration and 

comparison with General Circulation 

Model control run temperatures. Holocene 

8, 477-483. 

Keigwin, L.D., 1996: The Little Ice Age 

and Medieval Warm Period in the Sargasso 

Sea. Science 274, 1504-1508. 

Keigwin, L.D. and R.S. Pickart, 1999: 

Slope water current over the Laurentian 

Fan on Interannual to Millennial Time 

Scales. Science 286, 520-523. 

Lean, J., J. Beer and R.S. Bradley, 1995: 

Reconstruction of solar irradiance since 

1610: Implications for climatic change. 

Geophys. Res. Lett. 22, 3195-3198. 

Mann, M.E., 2000: Lessons for a New 

Millennium. Science 289, 253-254. 

Martin-Vide, J. and M. Barriendos, 

1995: The use of rogation ceremony 

records in climatic reconstruction: a 

case study from Catalonia (Spain). 

Clim. Change 30, 201-221. 

Mo, T., 1995: A study of the Microwave 

Sounding Unit on the NOAA-12 satellite. 

IEEE Trans. Geosc. Rem. Sens. 33, 

1141-1152. 

Oerlemans, J., 1989: On the response 

of valley glaciers to climatic change. 

In: Glacier fluctuations and climatic 

change. J. Oerlemans (ed.), Dordrecht, 

Kluwer Academic, 353-372. 

Overpeck, J., K. Hughen, D. Hardy, 

R. Bradley, R. Case, M. Douglas, B. 

Finney, K. Gajewski, G. Jacoby, A. 

Jennings, S. Lamoureux, A. Lasca, G. 

MacDonald, J. Moore, M. Retelle, S. 

Smith, A. Wolfe and G. Zielinski, 

1997: Arctic environmental change of 

the last four centuries. Science 278, 

1251-1256. 

Parker, D.E., M. Gordon, D.P.N. 

Cullum, D.M.H. Sexton, C.K. Folland 

and N. Rayner, 1997: A new global gridded 

radiosonde temperature data base 

and recent temperature trends. Geophys. 

Res. Lett. 24, 1499-1502. 

Pfister, C., J. Luterbacher, G. Schwarz- 

Zanetti and M. Wegmann, 1998: Winter 

air temperature variations in Central 

Europe during the early and high 

Middle Ages (AD 750-1300). Holocene 

8, 547-564. 

Santer, B.D., T.M.L. Wigley, J.S. Boyle, 

D.J. Gaffen, J.J. Hnilo, D. Nychka, D.E. 

Parker and K.E. Taylor, 2000: Statistical 

significance of trend differences in 

layer-average temperature time series. 

J. Geophys. Res. 105, 7337-7356. 

Shindell, D.T., G.A. Schmidt, M.E. 

Mann D. Rind and A. Waple, 2001: 

Solar forcing of regional climate change 

during the Maunder Minimum. Science, 

accepted. 

Shelley, M., 1818: Frankenstein. 

Bantam Classic Edition, Bantam Books, 

New York, 291 pp. 

Skinner, W.R., and J.A. Majorowicz, 

1999: Regional climatic warming and 

associated twentieth century land-cover 

changes in north-western North America. 

Clim. Res. 12, 39-52. 

Stendel, M., J.R. Christy and L. Bengtsson, 

2000: Assessing levels of uncertainty 

in recent temperature time series. 

Clim. Dyn. 16, 587-601. 

Wentz, F.J. and M. Schabel, 1998: 

Effects of orbital decay on satellite 

derived lower-tropospheric temperature 

trends. Nature 394, 661-664. 

White, J.W.C., L.K. Barlow, D.A. 

Fisher, P. Grootes, J. Jouzel, S. Johnsen 

and P.A. Mayewssi, 1998: The climate 

signal in the stable isotopes of 

snow from Summit, Greenland: results 

of comparisons with modern climate 

observations J. Geophys. Res. 103, 

26425-26440. 


Nyt syn på fronttegning 

Af Hans Ole Wanner 

og Niels Woetmann 

Nielsen, DMI 

Introduktion 

Siden starten på den moderne 

meteorologi har frontbegrebet, 

introduceret af Bjerknes m.fl. 

[1], været en hjørnesten i 

forståelsen af forskellige 

atmosfæriske processer, ikke 

mindst nedbørsdannelse. Hver 

dag tegnes der verden over 

i diverse vejrtjenester fronter 

på vejrkort i forbindelse med 

udarbejdelse af vejrudsigter. 

Det kan imidlertid undre, at 

principperne bag fronttegningen 

har ændret sig forholdsvis 

lidt gennem tiderne, sammenlignet 

med, hvor meget faget 

i øvrigt har udviklet sig. Det 

viser sig, at der er en række 

problemer med frontbegrebet, 

som f.eks. beskrevet af Joly 

og Santurette i ‘Turning dynamical 

ideas into forecast practice’ 

([3]). Problemerne kan 

kort sammenfattes til, at der 

for ofte bruges et symbol (som 

kan være varmfront, koldfront 

eller okklusion) for at beskrive 

mange forskellige fænomener. 

Det er de færreste fronter, der 

bliver tegnet på vejrkortet i 

dag, som har egentlige frontegenskaber, 

dvs. vindspring 

og temperaturgradient samt et 

nedbørsområde eller i hvert 

fald et sammenhængende skydække. 

Ofte tegnes en front 

blot for at afmærke et vindspring, 

eller for at forklare tilstedeværelsen 

af et nedbørsområde. 

Joly og Santurette 

foreslår nogle andre symboler 

for en række fænomener. 

I det følgende vil vi med 

nogle eksempler vise nogle 

af de problemer, den nuværende 

frontanalyse giver, samt 

anvendelsen af nogle nye 

metoder. Forskningsresultater 

har vist, at selv i situationer 

med veldefinerede fronter er 

Bergenskolens frontmodel 

(Figur 1) ikke tilstrækkelig. 

Fronter og temperaturer 

Den mest simple definition på 

en front er en horisontal diskontinuitet 

i temperaturen, og 

dermed også i densiteten. Det 

kan vises, at isobarerne skal 

udgøre trug langs en sådan diskontinuitet. 

En mere realistisk 

definition af en front er en diskontinuitet 

i temperaturgradienten. 

Også her skal isobarerne 

udgøre et trug. Det viser 

sig i praksis at temperaturfeltet 

ikke er det bedste til at 

Figur 1: Bergenskole-modellen anno 1957. Øverste og nederste panel viser tværsnit af tropopause 

og frontfl ader langs de to stiplede linier. (Godske m.fl ., [2]). 


Figur 2: 9 timers prognose for overfl adetrykket (tykke linier) og θ e i 850 hPa (tynde linier), 

for den 30. Juni 09 UTC. 

indikere positionen af en front. 

Forklaringen er at luften på 

den kolde side af fronten ofte 

synker ned, hvilket bevirker 

en opvarmning, der er med til 

at formindske temperaturgradienten 

på tværs af fronten. 

Tæt ved overfladen er fronten 

særlig vanskelig at identificere, 

fordi luften ændrer sin 

temperatur efter overfladen. 

En bedre indikater af fronter 

er den ækvivalentpotentielle 

temperatur i f.eks. 850 hPa 

fladen, d.v.s. ofte lige over 

toppen af grænselaget. Den 

ækvivalentpotentielle temperatur, 

θ e er defineret som den 

temperatur, luften ville have, 

hvis den blev ført tøradiabatisk 

opad, indtil dens relative 

fugtighed er 100%, herefter 

fugtadiabatisk til stor højde i 

atmosfæren, hvor fugtigheden 

praktisk taget er nul, og 

derefter tøradiabatisk ned til 

et bestemt referencetryk, ofte 

1000 hPa, altså tæt ved overfladen. 

θ e -feltet rummer både 

information om temperaturen 

og fugtigheden, idet to luftmasser 

med den samme temperatur, 

men forskellig fugtighed, 

får hver sin θe værdi. Den 

højeste θ e værdi findes i den 

fugtigste luftmasse. Da som 

nævnt luften på den kolde side 

af fronten synker ned, er det 

ofte mere på fugtighedsfeltet 

end på temperaturfeltet man 

finder fronten, hvilket gør θe 

feltet til en bedre indikator for 

frontpositionen. I det følgende 

anvendes derfor θ e værdier, i 

stedet for temperaturer, til at 

indikere fronter. Der vises 3 

eksempler. 

Det første eksempel er vist 

i Figur 2. Denne figur viser 

overfladetrykket, samt 850 


hPa θ e værdierne fra den 30. 

juni 2001. Der ses et tydeligt 

frontsystem over den vestlige 

del af Nordatlanten. Fronterne 

er defineret ved isobartrug 

samt diskontinuiteter i θ e gradienten. 

Figuren peger på en 

mangel i Bergenskolen: koldfronten 

er tydelig mellem 40 

og 50 grader nord, men svækkes 

noget nord for 50 grader 

nord, altså det sidste stykke 

inden den møder varmfronten. 

Nærmere undersøgelser (Shapiro 

og Keyser [4]) viser, at 

dette træk mere er reglen end 

undtagelsen, især i forbindelse 

med kraftige frontsystemer. 

Ofte er koldfronten næsten 

udvisket tæt ved varmfronten, 

og man taler om det såkaldte 

“frontal fracture”. 

Det andet eksempel omhandler 

vejrsituationen den 4. 

januar 2001 over Europa. 

Vejret var domineret af et lavtryk 

nordvest for De Britiske 

Øer. I forbindelse med dette 

lavtryk svingede et trug fra 

Den engelske Kanal mod nordøst, 

og nåede Danmark den 

5. kl. 00 UTC (Figur 3a-h). 

Dette trug var ledsaget af regn, 

som det ses af observationerne 

(Figur 3a-b), samt af en stribe 

høje skyer, som det fremgår af 

satellit billederne fra NOAA 

(Figur 3c-d). En klassisk fortolkning 

af denne udvikling er 

at identificere truget med en 

overfladefront. En sådan front 

skal kunne ses på temperatur 

fordelingen, eller ofte tydeligere 

på θ e fordelingen, i forskellige 

niveauer. Kl. 12 UTC 

den 4/1 viser overflade-temperaturerne 

ved truget, dvs. 

omkring Den engelske Kanal, 

Figur 3a og b: Overfl adeobservationer for a), 4. januar 12 

UTC, og b), 5. januar 00 UTC. De indtegnede isobarer er 

»subjektive«. 


Figur 3c: Infrarødt NOAA 

billede for 4. januar 15:37 

UTC. 

en begrænset temperaturstigning 

i forbindelse med passagen 

af truget, idet temperaturerne 

er omkring 1 grad højere 

sydvest for truget end nordøst 

for (Figur 3a). I de følgende 

timer skærpes denne temperaturgradient 

en smule (Figur 

3b). Ser man på θ e værdierne 

i 850 hPa fladen, finder man 

stort set konstante værdier på 

tværs af truget den 4/1 12 UTC 

(Figur 3e), mens man den 5/1 

00 UTC i 850 hPa fladen finder 

en gradient nord for truget, 

hvor θ e værdierne falder med 

ca. 6 grader mod nordøst 

(Figur 3f). I 650 hPa fladen ses 

igennem hele perioden konstante 

værdier på tværs af 

truget, mens der sydvest for 

truget er en vis gradient, hvor 

θ e værdierne aftager mod sydvest 

(Figur 3g-h). Selvom 

dette trug ofte bliver markeret 

som en front på et traditionelt 

vejrkort, viser det sig, som det 

fremgår af fordelingen af θ e 

værdier og af temperaturen, at 

være vanskeligt at finde nogen 

egentlig front. Ud fra overflade-temperaturer 

og θe værdier 

i 850 hPa fladen kunne 

man sidst i perioden karakterisere 

truget som varmfrontagtigt, 

mens θ e værdierne i 650 

hPa snarere peger i retning 

en koldfront. I den dynamiske 

Figur 3d: Infrarødt NOAA 

billede for 5. januar 03:50 

UTC. 


meteorologi kan opstigende 

luft og dermed nedbør godt 

forklares uden tilstedeværelsen 

af egentlige fronter, og 

denne situation viser et godt 

eksempel. 

På figurerne ses også et mere 

»egentligt« frontsystem, der 

den 5/1 00 UTC ligger ved 

Bretagne. I forbindelse med 

dette system ses både ved overfladen 

og i de øvrige niveauer 

typiske front-egenskaber: et 

skarpt trug, betydelige temperatur- 

og θ e -gradienter i flere 

niveauer, samt en del regn. 

I denne vejrsituation kan det 

anbefales, at man som vejrkorttegner 

nøjes med at tegne 

de fronter, som har egentlige 

front-egenskaber, mens de 

øvrige trug eventuelt kan markeres 

på anden vis. Derudover 

kan man altid farvelægge 

områder med nedbør. 

Det tredje eksempel viser 

vejrsituationen den 13. januar 

2001. Vejret var domineret af 

et højtryk over Nordsøen. Syd 

for dette højtryk strømmede 

der »bundkulde« mod vest, og 

på θ e værdierne i 850 hPa 

fladen ses en betydelig gradient 

omkring Irland, hvor den 

bundkolde luft fra kontinentet 

møder den mildere luft over 

Atlanten (Figur 4a). På satellitbilledet 

(Figur 4b) ses en 

stribe lave skyer langs denne 

frontzone. I 650 hPa fladen 

er frontzonen stort set ikke 

synlig, idet θe værdierne ikke 

viser nogen gradient. Selvom 

denne frontzone er tydelig på 

θ e værdierne i den lavere del af 

troposfæren, og der kan observeres 

en stribe lave skyer, 

mangler frontzonen nogle af 

Figur 3e og f: Overfladetryk (tykke linier) og θ e i 850 hPa (tynde 

linier), e) 4. januar 12 UTC, og f) 5. januar 00 UTC. 

de karakteristiske fronttræk. 

Der er intet trug ved overfladen, 

og bortset fra de lave 

skyer er der intet signifikant 

vejr langs frontzonen, f.eks. 

ingen nedbør (Figur 4c). En 

sådan front bliver oftest ikke 

tegnet på vejrkortet, selvom 

der er tale om et skel mellem to 

forskellige typer af luftmasser. 

Her foreslår Joly og Santurette 

et specielt symbol, i form af en 


stiplet frontzone, for at markere, 

at der er tale et luftmasseskift 

uden nedbør. 

De tre eksempler viser tydeligt, 

at det klassiske frontbegreb 

er utilstrækkeligt. 

Frontbrud (Frontal 

fracture) 

Den oprindelige norske frontmodel 

([1]), der ofte omtales 

som Bergenskole-modellen, 

opererer ikke med begrebet 

frontbrud. Dette begreb blev 

introduceret af Shapiro og 

Keyser i 1990 [4]. Ved frontbrud 

forstås en “diskontinuert” 

overgang mellem koldog 

varmfronten i en extratropisk 

cyklon. Et eksempel på 

en vintercyklon med frontbrud 

er vist i Figur 5. Fænomenet 

optræder tydeligst i extratropiske 

cykloner, som udvikler 

sig meget kraftigt og har en 

levetid (regnet fra begyndelsesstadium 

til mætningsstadium) 

på mellem et og to døgn. 

“Diskontinuiteten” opstår ved, 

at frontolyse-processer nær 

lavtrykscentret udvisker forskelle 

i temperatur og fugtighed 

mellem luftmasserne 

involveret i cyklonudviklingen. 

Svækkelsen af koldfronten 

(frontbruddet) sker ikke fra 

begyndelsen af cyklonudviklingen. 

Den finder først sted 

omtrent midtvejs i udviklingen, 

i den periode, hvor overflade-cyklonen 

bevæger sig 

fra en position direkte under 

jet-aksen i højden (typisk 300 

hPa) til en position under dens 

relativt kolde, cyklonale shear 

side. Sidstnævnte betyder, at 

Figur 3g og h: Overfl adetryk (tykke linier) og θ e i 650 hPa (tynde 

linier), g) 4. januar 12 UTC, og h) 5. januar 00 UTC. 

der er positiv (cyklonal) vorticitet 

på denne side af jet-aksen 

som følge af, at den horisontale 

vind i jet’en aftager, hvis 

man fra jet-aksen bevæger sig 

i retningen vinkelret til venstre 

for strømretningen, dvs. 

for en vestlig jetstrøm (vind 

fra vest mod øst), hvis man 

fra jet-aksen bevæger sig mod 

nord. 

Shapiro og Keyser [4] viste i 

deres artikel fra 1990 en detaljeret 

analyse af en cyklonudvikling 

med frontbrud over 

den vestlige del af den nord- 


lige Nordatlant. I en senere 

artikel har Shapiro m.fl. [5] 

argumenteret for at hyppigheden 

af cykloner, som udvikler 

frontbrud, må forventes at 

være relativt stor netop i ovennævnte 

område. Figur 5 er tilsyneladende 

et bevis på, at 

fænomenet også kan optræde 

i vore hjemlige omgivelser. 

Eksemplet er Danmark-stormen 

i det 20. århundrede. 

Denne storm ramte Jyllands 

sydlige vestkyst med ødelæggende 

kraft om eftermiddagen 

den 3. december 1999. Undervejs 

over Nordsøen udviklede 

cyklonen (i den numeriske 

HIRLAM-model simulering) 

et frontbrud, som vist i Figur 

5. Overfladefronterne (koldfronten 

med savtaksymboler, 

varmfronten med buer) er indtegnet 

med vejledning fra θ e i 

950 hPa. Til det viste tidspunkt 

befandt overfladelavtrykscentret 

(L på figuren) sig under 

den cyklonale shear side af 

jet’en i 300 hPa. Blot 6 

timer tidligere, på et tidspunkt 

hvor lavtrykket befandt 

sig direkte under jet-aksen 

i højden, kunne man stadig 

tegne et overfladefrontsystem 

med en sammenhængende 

koldog varmfront. 

Figur 4a: Prognose for overfl adetryk (tykke linier) og θ e i 850 

hPa (tynde linier), 13. 

Bagudbøjet front (Bentback 

front) 

Figur 5 illustrerer også, at der 

samtidig med udviklingen af 

et frontbrud dannes en bagudbøjet 

front. Øst for lavtrykscentret 

L har den bagudbøjede 

front karakter af en varmfront, 

da varmere luft ved overfladen 

her fortrænger koldere luft. 

Figur 4b: Infrarødt NOAA billede for c) 13. januar 17:12 UTC 


Figur 4c: Overfl adeobservationer (temperatur, vind, tryktendens og fugtighed) for 13. januar 

18 UTC 

Vest for L har fronten derimod 

karakter af en koldfront, idet 

koldere luft ved overfladen her 

fortrænger varmere luft. Den 

bagudbøjede front synes ikke 

strukturmæssigt at adskille sig 

væsentligt fra okklusionen i 

den norske frontmodel. Derimod 

giver begrebet okklusionspunkt 

ikke rigtig mening i 

en cyklon med frontbrud, da 

okklusionspunktet refererer til 

det punkt, hvor overfladekoldfronten 

hæftes på overfladevarmfronten. 

I den klassiske okklusion 

(Figur 1) er varmluften blevet 

“udelukket” fra overfladen, 

således at overflade-frontzonen 

(overflade-okklusionen) 

bliver til en overgangszone 

mellem kolde luftmasser af 

forskellig oprindelse. I okklusionen 

genfindes varmluften 

først på trykflader et stykke 

oppe i troposfæren, og højere 

oppe jo længere bagude på 

okklusionen (relativt til koldfronten) 

man er. I disse trykflader 

ses varmluften i okklusionen 

som en ryg i temperaturfeltet. 

I den bagudbøjede 

front i Figur 5 er ryggen i 

θ e -feltet i 600 hPa fremhævet 

med en stiplet kurve. Læg 

mærke til at ryggen følger 

overfladevarmfronten og 

dennes forlængelse i den 

bagudbøjede front. Kraftig 


nedbør, ofte bygeagtig, observeres 

i dette område af cyklonen. 

Danmark-stormen var 

ingen undtagelse. I Ålborg og 

ved en station i Sydsverige 

blev der observeret torden ved 

passagen af overfladevarmfronten 

og dens forlængelse i 

den bagudbøjede front. 

Det varme transportbånd 

(The warm conveyor belt, 

WCB) 

Afsnittet af den stiplede kurve 

i θ e -feltet foran overfladekoldfronten 

i Figur 5 viser 

cyklonens varme transportbånd 

([6]). Dette transportbånd 

er tilstede lige fra begyndelsen 

af cyklonudviklingen. 

Det er hovedkilden til polarfrontskyerne, 

der på satellitbilleder 

ofte ses som langstrakte 

skybånd med kolde (højtliggende) 

skytoppe. Polarfrontskyerne 

befinder sig som regel 

på den relativt varme, anticyklonale 

shear side af jetaksen, 

hvilket også var tilfældet 

under Danmark-stormen. 

Den tørre intrusion (The 

dry intrusion) 

Mellem WCB og frontzonen i 

600 hPa ses på Figur 5 et plateau 

i θ e . Luften i dette område 

i og foran polarfrontzonen er i 

modelsimuleringen meget tør 

med en relativ fugtighed på 

under 30%. Radiosonderinger 

fra området bekræfter tilstedeværelsen 

af tør luft oven over 

et relativ varmt bundlag (figur 

ikke vist).Vest for L på Figur 

5 ses polarfrontzonen i 600 

Figur 5: 36 timers prognose for θe i 600 hPa gældende til 

12 UTC den 3. december 1999. Konturintervallet er 2°C med 

gråtone fremhævning af intervallerne [20,24], [24,36], [36,40] 

og [40,44]. Overfl adefronter er indtegnet med standardsymboler 

(savtak for koldfront og bue for varmfront). Ryggen, dvs. max. 

i θ e (600 hPa), er vist med en stiplet kurve, lavtrykscentret ved 

overfl aden med bogstavet L og jet-aksen i 300 hPa med en 

dobbelt streg med pile, som angiver strømretning. 

hPa direkte under jet-aksen 

i 300 hPa. Den tørre luft 

har sin oprindelse omkring 

den arktiske tropopause (nedre 

stratosfære/øvre troposfære) 

og kaldes for den tørre intrusion 

([7]). Den tørre intrusion 

er tilstede fra et tidligt stadium 

i Danmark-cyklonens udvikling, 

sandsynligvis som følge 

af nedsynkning på opstrømssiden 

af et markant øvre-troposfærisk 

trug, som spiller 

en vigtig rolle under cyklonens 

udvikling. Foran overfladekoldfronten 

og ved L er den 

tørre luft trængt ind over et 

relativ varmt og fugtigt bundlag. 

Det skaber ofte områder 

med potentiel instabilitet og 

ved tilstrækkelig forcering 

udløsning af bygeaktivitet i 

cyklonens varmsektor. Den 

horisontale gradient i θ e (for 

fastholdt tryk) i overgangszonen 

til WCB omtales ofte som 

en øvre koldfront, selv om 

der som regel hovedsagelig er 

tale om en gradient i specifik/ 

relativ fugtighed. Begrebet 

splitfront benyttes også i denne 

forbindelse og refererer til, 

at man i et lodret snit vinkelret 

på overfladekoldfronten 

finder den øvre koldfront 

foran overfladekoldfronten. 


Konklusion 

Som det ses af ovenstående 

eksempler, er der betydelig 

forvirring om frontbegrebet. 

Zoner, der markeres med fronter, 

er ofte blot langstrakte 

nedbørsområder, hvor frontsymbolet 

bruges for at forklare 

nedbøren, også selvom 

de egentlige frontegenskaber 

mangler. Omvendt findes der 

også frontzoner, som oftest 

ikke tegnes fordi de ikke er 

ledsaget af nedbør. 

I forbindelse med nedbørområder 

uden egentlige fronter 

kan det anbefales vejrkorttegnere 

at farvelægge områder 

med nedbør, men at undlade 

at »opfinde« fronter blot for 

at forklare tilstedeværelsen af 

nedbøren. Områder med temperaturgradient 

uden trug og 

nedbør kan f.eks. markeres 

som hos Joly og Santurette 

med en stiplet frontzone. I tilfælde 

af splitfronter kan man 

anvende et specielt symbol for 

den øvre front. 

Det kan endvidere anbefales 

at benytte det modelberegnede 

θ e -felt i f.eks. 850 hPa som 

vejledning ved indtegning af 

overfladefronter på vejrkortet, 

da dette felt giver et mere entydigt 

billede af luftmasseforskelle 

end blot temperaturen. 

Man kunne eventuelt, som 

foreslået af Joly og Santurette, 

tilføje information om vindforholdene 

i jetstrømmene på 

overfladekortene, f.eks. ved at 

markere signifikante jet streaks 

i f.eks. 300 hPa. Det kan i 

mange tilfælde give en bedre 

forståelse af lavtryksudviklinger. 

Referencer 

[1] Bjerknes, J., 1919. On the 

structure of moving cyclones. 

Mon. Wea. Rev., 47, 95-99. 

[2] Godske, C.L., T. Bergeron, 

J. Bjerknes, and R. 

Bundgaard: Dynamic Meteorology 

and Weather Forecasting. 

Amer. Meteor. Soc., and 

Carnegie Inst. of Washington. 

(see chapter 15, p.535). 

[3] Joly, A., and P. Santurette., 

2000. Turning dynamical 

ideas into forecast practice. 

Available at MeteoFrance. 

[4] Shapiro, M.A., and D. 

Keyser, 1990. Fronts, jet 

streams, and the tropopause. 

Extratropical Cyclones, The 

Erik Palmén Memorial 

Volume, C.W. Newton and 

E.O. Holopainen, Eds., Amer. 

Meteor. Soc., 167-191. 

[5] Shapiro, M.A., and E.D- 

Grell, 1994. In search of 

synoptic/dynamic conceptualizations 

of the life cycles of 

fronts, jet stream and the tropopause. 

Proc., Int. Symp. On 

the Life Cycles of Extratropical 

Cyclones, University of 

Bergen, Bergen, Norway, 

163-181. 

[6] Harrold, T.W., 1973. 

Mechanisms influencing the 

distribution of precipitation 

within baroclinic disturbances. 

Quart. J. Roy. Meteor. Soc., 

99, 232-251. 

[7] Rodgers, D.M., M.J. Magnano, 

and J.H. Arms, 1985. 

Mesoscale convective complexes 

over the US and during 

1983. Mon. Wea. Rev., 113, 

888-901. 


Kold december 1995 

- set fra en østjysk ådal 

af Lars Mogensen 

At opleve så lave temperaturer 

som i vinteren 1995/96 er ikke 

et særtilfælde, når man bor i en 

ådal. Beliggenheden er Spørring 

Å ved Selling nær Hadsten, 

nærmere bestemt Selling 

Møllegård. Spørring Å løber 

ud i Lilleåen nordvest herfor, 

og skærer sig langsomt dybt 

ned i landskabet, der er højere 

end det, den kommer fra. 

Vandet blander sig til sidst med 

Gudenåens vand, og ender 

som bekendt i ude i Kattegat. 

Landskabet omkring åen er 

derfor meget markant med sin 

forholdsvis smalle og stejle 

dal. Dette skaber helt lokale 

temperaturforskelle, og der 

kan specielt i højtrykspræget 

vejr være stor forskel på natog 

dagtemperaturer. Dette 

mærkes tydeligst i rimtåge lige 

før solopgang. 

Jeg vil kort give en beskrivelse 

af nogle af de oplevelser, 

som var forbundet med at bo 

langs med en ådal i den kolde 

december i 1995. (I »Vejret« 

nr. 2, 18. årgang fra maj 1996 

kan der på side 28 læses 

om vejret den pågældende 

måned). 

Middeltemperaturen i 

ådalen blev målt til -3,8 grader 

for måneden som sådan, hvilket 

er 1,6 grader lavere end 

landsgennemsnittet. Forskellen 

mellem dag- og nattemperaturer 

viser sig rigtigt, når der 

ses på døgnmiddelminimums 

temperaturen, som i ådalen 

blev registreret til -8,3 grader 

mod -5,4 grader på landsbasis. 

Som forventet viser døgnmiddelmaximums 

temperaturen 

derimod mere normale 

tendenser med -0,6 grader i 

ådalen mod +0,3 grader på 

landsbasis. 

Generelt bød december 

måned på lave vintertemperaturer, 

hvilket kan ses på figur 

1 over min./max.- og middel- 

Figur 1. Min./max.- og middeltemperaturer for hver dag i måneden, målt ved Selling Møllegård 

i Spørring Å-dalen. 


temperaturer for hele måneden 

målt i Spørring Å-dalen. Specielt 

den sidste uge i december 

blev ganske kold med 

en gennemsnitstemperatur på 

-9,3 grader. Det var hele ugen 

stille og højtrykspræget vejr 

med rimfrost i store dele af 

perioden. Dette bevirkede, at 

der navnlig tidligt på morgenen 

lige før solopgang »gled« 

kold luft fra bakkerne og ned 

i ådalen. 

Især juleaftensdag (figur 2) 

var særdeles kold med tæt rimtåge 

hele dagen. Det kunne 

mærkes, hvorledes kulden 

gled ned langs med ådalen, 

og det kunne ses, at rimtågen 

Figur 2. Juleaften 1995 blev en kold oplevelse overalt i Danmark, 

men i særdeleshed ved Selling Møllegård. 

Spørring Ådal nær Hadsten - kun en af de mange dalsænkninger, der karakteriserer det østjyske 

morænelandskab. Billedet er taget i marts 1995. 


langsomt kom nærmere og 

nærmere, ned ad dalskrænterne. 

Solen stod op, fik mere 

magt og fik temperaturen til 

at stige i et par timer midt 

på dagen. Den nåede et maximum 

på -10,4 grader, hvorefter 

den kolde luft igen trængte ned 

i dalen, og allerede kl.16.00 

nåede temperaturen ned på -18 

grader. Den koldeste juleaftensdag, 

jeg nogensinde har 

oplevet med en døgnmiddeltemperatur 

på -14,6 grader, og 

vel nok også en af de koldeste 

juledage herhjemme i det hele 

taget. Selv om det er lidt snyd 

med målestationens beliggenhed! 

De store forskelle mellem 

natog dagtemperaturer viste 

sig også resten af ugen, og et 

døgnmiddel på -14,5 grader 

nås den 29. december under 

samme vejrforhold som juleaftensdag. 

Her ligger temperaturen 

dog stadig på -20,1 

grader kl.10.00 og når sin 

højeste værdi igen kl. 14.00 

med en temperatur på -10,4 

grader, hvorefter den falder 

drastisk til -14,3 grader kl. 

15.00. Denne dag hjemkom en 

af beboerne netop fra England, 

hvor temperaturen unægtelig 

har været en anden, og efter 

et toiletbesøg skulle der lige 

luftes ud en halv times tid. 

Temperaturerne er afl æst på en termograf, anbragt forskriftsmæssigt 

i en engelsk hytte - den samme, som stod i Sildeballe på 

Samsø i 1993 (se Vejret nr. 58, februar 1994). 

Det bevirkede, at toiletkummen 

nær var sprængt pga. frossent 

overfladevand!. 

Så galt gik det ikke, men 

det var unægtelig nogle kolde 

dage denne december måned. 

Det var så ufatteligt flot og 

fascinerende at opleve denne 

sibiriske kulde i vores ellers 

lune og fugtige decembermåned. 

Gad vide hvordan det 

bliver i år?! 


Sommeren 2001: 

Forholdsvis varm og solrig 

Af Stig Rosenørn, DMI 

Sommeren 2001 var som 

helhed forholdsvis varm og 

temmelig solrig og tillige med 

et mindre overskud af regn. 

Sommeren bød på nok så 

megen torden, hvorimod hyppigheden 

af blæst var temmelig 

beskeden. 

Junivejret var med langt 

overvejende vestlige vinde 

køligt. Julivejret var gennemgående 

varmt og solrigt med 

et mindre underskud af regn, 

og augustvejret var fortsat forholdsvis 

varmt med de fleste 

vinde fra SW, og der var et 

pænt overskud af nedbør, ofte 

med torden. 

Pr. definition indgår vejret i 

månederne juni, juli og august 

i sommerens vejr, og for månederne 

i 2001 blev de vigtigste 

klimabeskrivende tal som vist 

i tabellen, idet standardnormalerne 

for 1961-90 er angivet i 

parentes. 

Vejret i juni 

I forbindelse med et omfattende 

og vedvarende lavtryksområde 

over Nordeuropa, centreret 

over Den Skandinaviske 

Halvø, er vejret meget køligt 

i første halvdel af juni. Der 

falder endvidere til tider regn 

og byger, men der er også 

sol ind imellem. En østgående 

højtryksryg giver forbigående 

lidt lunere og mere stabilt vejr 

i dagene omkring den 19., men 

allerede den 21. passerer et 

frontsystem fra NW med ustadigt 

vejr i et par dage. Op til 

Sct.Hans forstærkes en højtryksryg 

over Nordsøegnene, 

og vejret bliver igen mere stabilt 

med sol og langsomt stigende 

temperaturer. Højtrykket 

bevæger sig siden noget 

mod sydøst, men vejret forbliver 

overvejende tørt med 

nogen sol og efterhånden med 

temperaturer over 20°C langt 

de fleste steder. 


Figur 1. Øverst: Sommerens 

termogram fra Beldringe på 

Fyn. Nederst: Vindretningen 

målt på Hesselø i Kattegat. 

Figur 2a: Middellufttryk for 

juni 2001, beregnet på basis 

af fi re daglige DMI-HIRLAM 

analyser. Figuren er produceret 

af Niels Woetmann Nielsen. 

Figur 2b: Som Figur 2a, men 

for juli. 


Juni måneds vejr var således 

usædvanlig køligt i første halvdel 

med nok så megen regn, 

men fra omkring Sct.Hans 

og måneden ud er det begyndende 

sommerligt med sol og 

overvejende tørt. 

Vejret i juli 

I den første uge af juli er vejret 

varmt og tørt ved højt lufttryk 

over Syd- og Mellemskandinavien. 

En front med torden 

passerer fra SW omkring den 

8-9. Flere fronter og lavtryk 

følger efter i den næste uges 

tid, hvor vejret er temmelig 

ustadigt og forholdsvis køligt 

for årstiden i en sydvestlig 

luftstrøm. Omkring den 16-17. 

bliver vejret langsomt mere 

stabilt og noget varmere, idet 

en højtryksryg bestemmer 

vejret over Sydskandinavien. 

En mindre lavtrykspassage 

omkring den 19-20. fra SW 

giver igen stedvis regn, men 

i den næste uges tid er vejret 

temmelig varmt og gennemgående 

tørt ved forholdvis 

højt lufttryk nær landet. Op til 

månedsskiftet bevæger fronter 

sig ind over landet fra W 

med lidt regn stedvis og igen 

noget køligere vejr. 

Juli måneds vejr var således 

overvejende varmt og solrigt 

med en ustadig vejrtype i en 

uges tid omkring den 13. 

Figur 2c: Som Figur 2a, men for august. 

Vejret i august 

Efter en kortvarig stabilisering 

i vejret i starten af august 

ved en højtrykspassage mod 

E bliver vejret gennemgående 

fugtigt ved adskillige frontpassager 

fra W og SW i det næste 

stykke tid frem til omkring den 

13-14. En frontbølge op over 

de sydøstligste egne giver op 

til omkring 100 mm regn med 

torden natten mellem den 6. og 

den 7. Midt på måneden forstærkes 

et højtryk over Central- 

og Østeuropa. Vejret stabiliseres 

og bliver varmere. 

Endnu et højtryk forstærkes 

over Sydskandinavien 

omkring den 18., og inden 

endnu en tordenfront fra SW 

passerer landet, når temperaturen 

alment over 30°C på 

Sjælland den 19., ved Holbæk 

endda 33.9°C. I de næste 5-6 

dage forbliver lufttrykket gennemgående 

højt over Sydskandinavien, 

og selvom et par 

tordenfronter får indflydelse 

på vejret, så vedbliver det med 

at være temmelig varmt. Først 

i forbindelse med et frontsystem 

fra NW den 27. bliver 

vejret køligere. I det sidste par 

dage af august er vejret tørt 

ved højt lufttryk over Skandinavien. 

August måneds vejr var således 

overvejende varmt, men 

også nok så fugtigt med torden 

nu og da, især over de østlige 

egne af landet. 


Luftudsigten for de næste 3 dage... 

Jørgen Brandt, Jesper 

H. Christensen, Ole 

Hertel og Jes Fenger 

Danmarks Miljøundersøgelser, 

Afdeling for 

Atmosfærisk Miljø 

Frederiksborgvej 399, 

P.O. Box 358, 4000 

Roskilde 

Luften i vore byer er gennem 

de seneste årtier blevet forbedret 

på flere punkter. Forureningen 

med svovlforbindelser 

er således stærkt reduceret, og 

blyet er stort set forsvundet. 

Men det betyder ikke, at der 

ikke længere er nogen problemer. 

Den væsentligste årsag er 

den voksende trafik, der – til 

trods for indførslen af katalysatorer 

– giver store udslip 

af kvælstofoxider, kulbrinter 

og kulilte, samt er en medvirkende 

årsag til dannelsen af 

ozon. 

Hertil kommer, at der under 

specielle meteorologiske forhold 

– og i særdeleshed i 

lukkede gaderum – kan 

optræde forureningsniveauer, 

der ligger langt over de generelle 

middelværdier. Selvom 

gældende grænseværdier ikke 

overskrides, kan det være 

generende for følsomme personer 

som børn, ældre og folk 

med åndedrætssygdomme. 

I lighed med vejrudsigten og 

pollentallet er der derfor brug 

for en ”luftudsigt”. En sådan 

er nu blevet mulig med et 

Figur 1. Eksempel på luftudsigten for 3 dage i juli 2001, for 

forskellige gader i Aalborg. Der er 5 forskellige mulige meldinger: 

”under middel”, ”middel”, ”over middel”, ”høj” og 

”varsling” Luftudsigten for Aalborg er blevet lavet i samarbejde 

med Teknisk Forvaltning, Aalborg Kommune, og kan fi ndes på 

http://luft.dmu.dk 

Figur 2. Luftudsigten for Aalborg kan også ses på WAP telefon, 

på adressen: http://wap.aati.dk 


Figur 3. Sammenkoblingen af 

modellerne samt datastrømmene 

i DMU-ATMI THOR 

systemet for luftforureningsprognoser 

(Brandt et al. 

2000). 

unikt modelsystem, som gør 

at DMU kan forudsige luftforureningen 

helt ned i enkelte 

gader. På DMU’s hjemmeside 

kan man dagligt finde en tredøgns 

prognose for luftforureningen 

for regionale områder 

i Danmark, for bybaggrunden 

i København som sådan, og 

specifikt for Jagtvej i København. 

På hjemmesiden http:// 

luft.dmu.dk 

kan man få at vide, hvordan 

forureningen med ozon, 

kvælstofilter, kulilte og benzen 

ventes at udvikle sig de kommende 

dage på begge sider af 

Jagtvej, over byområder eller 

generelt over Danmark. Desuden 

er systemet blevet implementeret 

for Aalborg (Figur 1 

og 2). Det er meningen med 

tiden at udvide prognoserne til 

at omfatte mange flere gader 

i København og andre større 

danske byer. 

Forureningen med små partikler, 

der i de senere år er 

blevet udråbt som et centralt 

forureningsproblem i byområder, 

er endnu ikke med i prognosesystemet. 

Det skyldes at 

vi endnu ikke har tilstrækkelig 

viden på området, men det 

regner vi med at få efterhånden 

som resultaterne fra flere 

igangværende forskningsprojekter 

kommer til at foreligge. 

I øvrigt må niveauerne af små 

partikler formodes til en vis 

grad at følge niveauerne af 

kvælstofoxider og kulilte. 

Luftforurening i byer 

Den luftforurening man finder 

i byområderne, er resultatet af 

forurening på forskellige skalaer. 

I en konkret gade er der 

først og fremmest tale om de 

helt lokale kilder, dvs. fortrinsvis 

biler. Men der er også 

et bidrag fra den generelle 

bybaggrund, der skyldes byens 

lidt fjernere kilder som bl.a. 

trafik i andre gader. Denne 

bybaggrund kan være dominerende 

i parker eller andre områder 

uden væsentlige lokale 

kilder. Endelig er en stor del 

af den luftforurening, vi ser 

i Danmark, langtransporteret 

enten fra fjernere kilder i Danmark 

eller i udlandet; det 

bidrager selvfølgelig også til 

niveauerne i byerne. For alle 

tre rumlige skalaer har man 

opstillet matematiske modeller, 

der beskriver spredningen 

af forureningen og de vigtigste 

af de kemiske omdannelser, 

som stofferne undergår i 

atmosfæren. 

Hvordan kan man 

forudsige luftforureningen? 

Spredningen af luftforurening 

afhænger af de meteorologiske 

forhold, og luftforureningsmodeller 

anvender derfor meteorologiske 

data som inddata. 


Figur 4. Europæisk vejrudsigt for den 25. juli 2001, kl. 12. Linierne viser overfl adetrykket og 

farverne angiver nedbøren. Et højtryk med centrum over Nordsøen og to lavtryk henholdsvis nord 

og sydøst for højtrykket dominerer vejret. 

For at køre modellerne frem 

i tiden – altså beregne en prognose 

for luftforurening (eller 

en ”luftudsigt”) er det derfor 

nødvendigt først at lave en 

vejrudsigt. Derefter forløber 

beregningerne ”udefra og ind”, 

idet man successivt indlejrer 

modeller med højere opløsning. 

De modeller, der anvendes 

i systemet, er alle udviklet 

af DMU igennem de seneste 

årtier. Koblingen af de forskellige 

moduler i dette system, 

kaldet THOR efter den nordiske 

tordengud, er vist i figur 

3. 

Den numeriske vejrudsigtmodel, 

Eta (Nickovic et al., 

1998) bliver kørt først. Denne 

model bliver initialiseret med 

data fra en global cirkulationsmodel, 

der bliver kørt i 

USA (af ”The National Centers 

for Environmental Prediction”, 

NCEP, USA). Data fra 

denne globale model danner 

udgangspunkt for næsten alle 

regionale vejrudsigtmodeller i 

USA. Et eksempel på en vejr- 


Figur 5. Luftforureningsudsigt for Europa den 25. juli 2001, kl. 12. Pilene angiver vindene. Farverne 

angiver NO 2 koncentrationer i ppb. Højtrykket er i dette tilfælde styrende for opbygningen 

af NO 2 omkring Nordsøen. 


Figur 6. Området omkring 

Danmark den 25. juli, 2001, 

kl. 12. Figuren er et udsnit af 

fi gur 5. 

udsigt for Europa er vist i figur 

4. 

Vejrudsigten bliver derefter 

brugt som inddata til den Europæiske 

langtransportmodel for 

luftforurening, den Danske 

Eulerske Operationelle Model 

(DEOM), der beregner luftforureningsprognoser 

på europæisk 

skala (Brandt et al., 

2001). Modellen beregner den 

regionale baggrundsforurening 

(figur 5 og 6). Den operationelle 

version af modellen 

beregner atmosfærisk transport 

og diffusion, kemi med 

35 forskellige kemiske stoffer, 

samt våd- og tørafsætning 

(deposition) på jordoverfladen. 

Emissionerne, der bliver 

brugt i DEOM, er en kombination 

af data fra EMEP (European 

Monitoring and Evaluation 

Programme) og danske 

Figur 7. Luftforureningsudsigt 

for København onsdag den 25. 

juli 2001, om formiddagen. 

Farverne angiver NO 2 koncentrationer 

i ppb. Vinden 

er fra nordvest, hvilket giver 

en ”røgfane” fra centrum af 

København, hvor de største 

emissioner fi ndes, mod sydøst. 

Over Øresund er emissionerne 

små, og koncentrationerne 

bliver derfor lave her. 


Figur 8. Luftforureningsudsigt for Aalborg onsdag den 25. juli 

2001, om formiddagen. Farverne angiver NO 2 koncentrationer 

i ppb. Vinden giver en ”røgfane” fra centrum af Aalborg, hvor 

de største emissioner fi ndes, mod sydøst. 

nationale emissionsopgørelser 

udarbejdet af DMU. DEOM 

modellen er fornyligt blevet 

evalueret og sammenlignet 

med tilsvarende modeller fra 

Tyskland, Sverige og Norge 

med gode resultater (Tilmes et 

al. 2001). 

Meteorologiske data fra Eta 

modellen, samt koncentrationer 

af luftforurening fra 

DEOM bliver derefter brugt 

som inddata til bybaggrundsmodellen, 

BUM (Background 

Urban Model), se fx Berkowicz 

(1999a). Modellen beregner 

luftforureningen baseret 

på emissionsopgørelser med 

rumlig opløsning ned til 1 km. 

Modellen har hidtil kørt operationelt 

for København (figur 

7) og nu også for Aalborg (figur 

8). BUM modellen er velegnet 

til beregning af bybaggrundsforureningen, 

når den dominerende 

kilde er gadetrafikken. 

Denne type af kilder kan 

beskrives som arealkilder med 

opløsning på fx 1 x 1 km. 

Resultaterne fra BUM 

modellen og Eta modellen 

bliver endelig brugt som inddata 

til den operationelle gaderumsmodel, 

OSPM (Operational 

Street Pollution Model), 

der beregner koncentrationer 

af luftforurening i gadeniveau 

på begge sider af gaden 

(Berkowicz, 1999b). Modellen 

beskriver transporten af 

luftforureningen og kemisk 

omdannelse af luftforureningen 

fra trafikken i gaden. Når 

vindretningen i tagniveau er 

på tværs af gaden, opstår 

der en hvirvel i gaderummet, 

der bevirker, at vindretningen 

nede i gaden er modsat af retningen 

i tagniveau. Det resulterer 

i, at der kan være meget 

stor forskel på koncentrationerne 

på de to sider af gaden, 

hvilket modellen er i stand til 

at beskrive. Modellen beregner 

luftkoncentrationer af NO, 

NO 2 , NO x , O 3 , CO og benzen 

(figur 9). 

Hele modelsystemet kører 

operationelt op til fire gange i 

døgnet, initieret med data på 

analysetidspunkterne 00 UTC, 

06 UTC, 12 UTC og 18 UTC. 

Systemet er fuldt automatiseret, 

hvilket betyder, at hele 

proceduren med at hente globale 

data fra USA, modelberegninger, 

produktion af visualiseringer 

og overflytning af 

resultater til slutbrugerne 

bliver kontrolleret af automatiske 

computerprocedurer. 

Systemet bliver overvåget og 

kontrolleret for korrekte kørsler. 

Hele systemet og de operationelle 

procedurer har være 

kørt, testet og sammenlignet 

med målinger siden august 

1998. Et eksempel er vist i 

figur 10. 

Luftudsigten 

Luftudsigten bliver som nævnt 

beregnet fire gange i døgnet. 

Det er kun stofferne kvælstofdioxid, 

kulilte og ozon, der 


Figur 9. Eksempel på en detaljeret luftudsigt for Jagtvej for 3 dage i juli 2001, for forskellige 

stoffer. De to kurver for hvert stof repræsenterer de to sider af gaden. På grund af den hvirvel, der 

opstår i gaden, er niveauet af luftforurening højest i læsiden af gaden – dvs. den side af gaden, 

hvor vinden kommer fra over taget. Forskellen på de to sider af gaden kan nogle gange være helt 

op til en faktor 10, så det er ikke uden betydning på hvilken side af gaden man går. 


Figur 10. En sammenligning mellem DMU´s luftudsigt et døgn frem for kulilte og kvælstofoxider 

og aktuelle målinger af timemiddelværdier på Jagtvej i København (Brandt et al. 2000 ). 

bliver brugt til meldingerne 

i luftudsigten på hjemmesiden 

http://luft.dmu.dk. Alle 

kurver, der viser tidsudviklingen 

i de følgende tre dage og 

den geografiske fordeling af 

luftforureningen over København 

og Danmark kan dog ses 

i detaljer i de underliggende 

sider. Luftudsigten er lavet 

sådan, at der er fem mulige 

meldinger. De tre første er 

baseret på de lokale forhold, 

således at meldingen ”middel” 

vil blive udsendt i 50% af tiden 

og ”under middel” og ”over 

middel” i 25%; de to sidste 

meldinger (”høj” og ”varsling”) 

er baseret på EU´s grænseværdier 

for timemiddelværdier, 

og optræder yderst sjældent: 

• Under middel 

• Middel 

• Over middel 

• Høj (100 ppb for NO 2 og 90 

ppb for O 3 ) 

• Varsling (200 ppb for NO 2 

og 180 ppb for O 3 ) 

Luftudsigten bliver lavet for 

tre forskellige kategorier: “trafikeret 

gade”, “byområder” og 

“landområder”. Et eksempel 

på en trafikeret gade er netop 

Jagtvej i København. Meldingen 

(figur 11) er baseret på 

beregninger af luftforureningen 

på begge sider af vejen 

i det område af Jagtvej, hvor 

DMU’s målestation er 

placeret, og som ligger imellem 

Tagensvej og Mimersgade. 

Byområder repræsenterer 

steder lidt uden for de trafikerede 

gader, som fx. i baggårde, 

i tagniveau eller i 

boligområder med kun lidt 

trafik. Landområder er områder 

udenfor byerne. 

Luftudsigten er et tilbud til 

danskerne 

DMU vil bruge systemet til 

generel information og til 

eventuelt at advare befolkningen 

og myndighederne, når 

man kan forvente en overskridelse 

af kritiske grænseværdier, 

fastsat af EU og WHO 

(World Health Organization). 

Det er specielt mennesker med 

luftvejslidelser, som fx astma 


man er særligt følsom overfor 

luftforurening, tage den 

simple forholdsregel at blive 

hjemme i de timer, hvor der 

er særligt høje niveauer, eller 

tilstræbe at færdes på gader, 

der har lille eller ingen trafik 

og dermed lavere luftforurening. 

Man kan læse mere om 

dette modelsystem og andre 

modeller af luftforurening i en 

ny TEMA-rapport fra DMU: 

Brandt, J., O. Hertel og J. 

Fenger, 2001. “Borte med blæsten? 

- modeller af luftforurening”. 

Figur 11. Eksempel på luftudsigten for 3 dage i juli 2001, for 

Jagtvej i København, København som helhed og for forskellige 

regioner i Danmark. Der er 5 forskellige mulige meldinger: 

”under middel”, ”middel”, ”over middel”, ”høj” og ”varsling” 

Luftudsigten kan fi ndes på http://luft.dmu.dk 

og bronkitis, der vil have nytte 

af at bruge luftudsigten, men 

også mennesker uden luftvejslidelser 

vil kunne have glæde 

af de daglige meldinger. Ikke 

alle er lige følsomme overfor 

luftforureningen, så selvom 

niveauerne ligger under EU’s 

grænseværdier, er det en individuel 

sag, om man føler sig 

generet. Derfor er det svært 

at lave generelle retningslinier 

for, hvordan man skal forholde 

sig. Det anbefales, at man selv 

følger med i luftudsigten for at 

se, om der er en sammenhæng 

mellem ens velbefindende og 

luftforurening. Det skal dog 

understreges, at EU’s nuværende 

grænseværdier (disse er 

ved at blive strammet væsentligt) 

for de enkelte stoffer 

meget sjældent eller aldrig 

bliver overskredet i Danmark. 

Luftudsigten skal ikke forstås 

som en advarsel om at 

blive inden døre, men som et 

tilbud i stil med vejrudsigten. 

Hvis vejrudsigten siger regnvejr, 

kan man tage den simple 

forholdsregel at medbringe en 

paraply, når man skal ud. På 

samme måde kan man, hvis 


Referencer og litteratur 

Berkowicz, R., 1999a. A 

simple model for urban background 

pollution, 2nd International 

Conference - Urban 

Air Quality, Measurement, 

Modelling & Management, 

3-5 March, Madrid, pp. 8. 

Berkowicz, R., 1999b. OSPM 

- A parameterized street pollution 

model, 2nd International 

Conference - Urban Air Quality, 

Measurement, Modelling 

& Management, 3-5 March, 

Madrid, pp. 8. 

Brandt, J., J. H. Christensen, 

L. M. Frohn, F. Palmgren, 

R. Berkowicz and Z. Zlatev, 

2001: “Operational air pollution 

forecasts from European 

to local scale”. Atmospheric 

Environment, Vol. 35, Sup. 

No. 1, pp. S91-S98, 2001 

Brandt, J., J. H. Christensen, 

L. M. Frohn, R. Berkowicz 

and F. Palmgren, 2000: “The 

DMU-ATMI THOR Air Pollution 

Forecast System - System 

description”. National Environmental 

Research Institute, 

Roskilde, Denmark. 60 pp. - 

NERI Technical Report No. 

321. 

Nickovic, S., Mihailovic, D., 

Rajkovic, B., and Papadopoulos, 

A., 1998. The Weather 

Forecasting System SKIRON, 

Vol. II, Description of the 

model, Athens June 1998, pp. 

228. 

Tilmes, S, Brandt, J., Flatoy, 

F., Langner, J., Bergström, R., 

Christensen, J. H., Ebel, A., 

Friedrich, R., Frohn, L. M., 

Heidegger, A., Hov, Ø., Jacobsen, 

I., Jakobs, H., Wickert, 

B., Zimmermann, J., 2001, 

Comparison of five Eulerian 

ozone prediction systems for 

summer 1999 using the 

German monitoring data. Journal 

of Atmospheric Chemistry. 

To appear. 

Hjemmesider 

Afdeling for Atmosfærisk 

Miljø (ATMI): 

http://www.dmu.dk/ 

AtmosphericEnvironment/ 

Luftudsigten for de næste 3 

dage (denne side opdateres 

fire gang i døgnet): 

http://luft.dmu.dk 

THOR system for 

luftforureningsprognoser: 

http://www.dmu.dk/ 

AtmosphericEnvironment/thor 

Prognoser for Aalborg (opdateres 

fire gang i døgnet): 

http://www.aati.dk 

Prognoser for Aalborg på WAP 

telefon (opdateres fire gang i 

døgnet): 

http://www.aati.dk 


Hvor meget kan man stole på 

luftkvalitetsmodeller? 

Af Ole Hertel, Jørgen 

Brandt, Jes Fenger, 

Lise M. Frohn, Carsten 

Ambelas Skjøth, og 

Jesper H. Christensen 

Danmarks Miljøundersøgelser, 

Afdeling for 

Atmosfærisk Miljø, 

P.O. Boks 358, Frederiksborgvej 

399, 4000 

Roskilde 

Videnskabelige undersøgelser 

og overvågning af luftkvalitet 

sker – både nationalt og internationalt 

– i stigende omfang 

med anvendelse af matematiske 

modeller. Resultaterne 

anvendes undertiden til at 

træffe afgørelser, som kan 

involvere milliard-investeringer 

i reguleringer af udslip – 

fx i form af røggasrensning på 

kraftværker eller katalysatorer 

på benzindrevne køretøjer. 

Der er derfor et berettiget 

ønske fra brugerne – typisk 

politikere og andre beslutningstagere 

– om en angivelse 

af usikkerheden på resultaterne. 

Desværre er det bare 

ikke så let at fortælle, hvor 

gode modellerne er og hvor 

præcist de regner. Det er fordi 

spørgsmålet ikke er entydigt, 

og de mulige svar derfor er 

mangfoldige. Det er heller 

ikke klart, hvilket sammenligningsgrundlag 

man overhovedet 

skal anvende. 

Konkrete svar kræver konkrete 

spørgsmål 

For at besvare dette spørgsmål 

er man først og fremmest 

nødt til at være meget konkret 

m.h.t. hvilken belastning, der 

ønskes belyst, og ”i forhold 

til hvad”? Fx kan svarene 

være forskellige for forskellige 

stoffer, for koncentrationer 

og depositioner af de 

enkelte stoffer og for forskellige 

rumlige og tidslige 

skalaer. Desuden kan svaret 

afhænge af om man ser på 

middelværdi, tendens, ekstremer 

eller variabilitet (fx. døgneller 

sæsonsvingninger) i data. 

Fx vil en god statistisk model 

ofte kunne gengive middelniveauer 

og gennemsnitlige 

variationer, mens den i følge 

sagens natur ikke kan reproducere 

spidsværdier, som afviger 

kraftigt fra middel, og 

som kan være afgørende i en 

varslingssituation. 

Generelt gælder det, at jo 

længere tid og jo større område 

man midler over, jo mindre 

bliver usikkerheden på beregningsresultatet. 

Dermed bliver 

der typisk også bedre overensstemmelse 

mellem modellens 

resultater og måledata. Følgelig 

er det generelt set lettere 

at udvikle en model, som på 

realistisk vis kan beskrive årsmiddelværdier 

end timeværdier, 

og tilsvarende også enklere 

at udvikle en model til 

beregninger af middelværdier 

for hele Europa, end det er 

at lave en model for et givet 

punkt. Nogle forureninger er 

endvidere lettere at modellere 

end andre. Det gælder fx stoffer, 

som ikke er kemisk aktive 

(inerte stoffer), bl.a. radioaktive 

stoffer, medens det er 

langt sværere at behandle stoffer, 

som er koblet til andre 

stoffer gennem lange kæder af 

kemiske reaktioner. For radioaktive 

stoffer kan der til gengæld 

være stor usikkerhed 

omkring størrelsen af udslippet. 

Det er derfor helt afgørende, 

at en model testes i forhold 

til den anvendelse, den er konstrueret 

til. Det kan grundlæggende 

gøres på to måder: Ved 

matematiske test og ved sammenligninger 

med måledata. 

Matematisk test af 

modeller 

Umiddelbart kan man teste en 

model ved at anvende konstruerede 

og forenklede startværdier, 

der er valgt således, at 

modellen skal give et resultat, 

der er kendt på forhånd. Denne 

form for test er velegnet til 

at undersøge, om der er fejl 

i selve programkoden eller i 

løsningsmetoden for de indgående 

ligninger. Bedst er det, 

hvis man kan vælge sine parametre 

således, at ligningssystemet 

kan løses analytisk og 

giver et veldefineret resultat at 

sammenligne med. 


Figur 1. Rotationstest for en Eulersk luftforureningsmodel for kvælstofdioxid. Øverst til venstre 

ses den initielle kegleformede fordeling af koncentrationen af kvælstofdioxid. Øverst til højre ses 

keglen efter den har bevæget sig rundt i en cirkel gennem hele domænet. Den nye kegle er svær 

at skelne fra den oprindelige, hvilket indikerer, at den numeriske løsning af transporten har en 

høj præcision. Nederst til venstre ses en kegle, der har været underlagt kemisk omdannelse i et 

tidsrum, svarende til den tid det tog keglen i øverste højre fi gur at bevæge sig en omgang rundt. 

Det ses at keglen nederst til venstre har en lidt anderledes form i forhold til de øverste; dette 

skyldes ændringer i koncentrationerne på grund af kemisk omdannelse. Nederst til højre ses 

en kegle, der både er underlagt kemisk omdannelse og samtidig er blevet roteret rundt i en 

cirkel. Hvis samspillet (koblingen) mellem de numeriske metoder, der løser henholdsvis kemisk 

omdannelse og transport, er præcist nok vil denne kegle være magen til den, der er i nederste 

venstre fi gur. Som det kan ses er dette ikke tilfældet; den numeriske støj gør at keglens maksimum 

værdi ikke kan reproduceres, og at der forekommer adskillige svingninger (støj), som ikke skal 

være der. 


Massebalance 

Det er et grundlæggende fysisk 

krav til en luftforureningsmodel, 

at der er massebalance 

for de indgående stoffer: Startmængder 

+ emissioner skal fx 

balancere med slutmængder + 

depositioner. Det svarer til en 

bankkonto, hvor saldoen skal 

passe med de foretagne bevægelser, 

fordi penge hverken 

kan opstå eller forsvinde af sig 

selv. Noget tilsvarende skal 

naturligvis gøre sig gældende 

for stofferne i en model. Her 

skal der dog også holdes regnskab 

med hvilke stoffer der 

er omdannet kemisk til andre 

stoffer. 

Rotationstest 

For de Eulerske modeller er 

såkaldte rotationstests almindeligt 

anvendt til at undersøge 

om de valgte numeriske metoder 

fungerer efter hensigten. 

Man tildeler her et af modellens 

stoffer en startkoncentration 

med veldefineret fordeling 

- fx kan den være kegleformet 

(Figur 1). 

Vi ”lukker for” spredning 

af forurening og betragter 

alene ren transport (advektion). 

Keglen roteres nu ved 

hjælp af et vindfelt med konstant 

vinkelhastighed rundt 

langs en cirkel tilbage til 

udgangspunktet og keglens 

form skulle nu helst ikke have 

ændret sig. Testen kan udføres 

under forskellige betingelser, 

afhængigt af, hvad man ønsker 

at undersøge. Fx kan alle tilførsler 

af stof (emissioner og 

produkter af kemiske reaktioner) 

samt fjernelser (depositioner 

og kemisk nedbrydning) 

slås fra. Herved ser man udelukkende 

på den del af modellen, 

der beskriver stoftransporten 

pga. vinden. Man kan 

også se på både transport og 

kemiske omdannelser og sammenligne 

resultatet med en 

test, hvor kun de kemiske 

omdannelser er medtaget. 

Herved kan det afsløres om 

koblingen mellem de numeriske 

løsninger af transport 

og kemi giver anledning til 

såkaldt numerisk støj, der forringer 

den samlede præcision. 

Følsomhedsanalyser 

Følsomhedsanalyser anvendes 

bl.a. til at vurdere størrelsen af 

fejl, som skyldes usikkerhed i 

inputdata eller i en given parameter. 

Analysen foretages ved 

at gennemføre et sæt af beregninger 

med forskellige værdier 

af de pågældende størrelser. 

Det kan fx være, at man 

vurderer, at emissionerne af 

luftforurening er bestemt med 

ca. 30%’s usikkerhed. I det 

tilfælde kan man foretage en 

beregning for basisscenariet 

(med den valgte emission) 

samt for hhv. op til 30% større 

og ned til 30% mindre emissioner. 

Herved kan man, ved 

at sammenholde resultaterne, 

bestemme, hvor meget fx koncentrationer 

og depositioner 

et givet sted påvirkes ved 

disse to ekstremer, og man kan 

angive et usikkerhedsinterval 

for resultatet. Tilsvarende analyser 

kan fx foretages for reaktionskoefficienten 

for en given 

kemisk reaktion, for depositionshastigheder, 

eller meteorologiske 

input data. 

Det bliver selvfølgelig mere 

komplekst, når man ønsker at 

tage hensyn til usikkerheden i 

alle disse parametre og input 

data på én gang. Sådanne følsomhedsanalyser 

kan fx gennemføres 

ved anvendelse af en 

tilfældighedsgenerator til fastlæggelse 

af værdierne af alle 

disse variable inden for valgte 

intervaller. Men desværre 

bliver analysen hurtigt meget 

krævende – især hvad angår 

regnetid. 

Sammenligninger med 

målinger 

Sammenligning af resultater 

beregnet ud fra teorier (fx en 

model) med målinger i den 

virkelige verden er grundlæggende 

i hele naturvidenskaben. 

Derfor kan en model aldrig 

”stå alene”. Dens resultater 

skal i videst mulig omfang 

sammenlignes med måledata, 

og helst fra eksperimenter 

designet netop til dette formål. 

En sådan sammenligning 

kaldes at validere modellen. 

En validering kan give en ide 

om, hvorvidt man anvender de 

rigtige fysisk/kemiske teorier i 

modellen, eller om der mangler 

vigtige processer i beskrivelsen. 

Det betyder også, at 

hvis en models anvendelsesområde 

udvides, kan det være 

nødvendigt at gentage valideringen. 

Vi skal her give nogle 

eksempler på valideringer af 

modeller. 

Operational Street Pollution 

Model (OSPM) 

Figur 2 viser en sammenligning 

mellem beregninger med 

Operational Street Pollution 


Model (OSPM) foretaget på 

baggrund af inddata genereret 

ud fra informationer om 

gadens udformning, trafikmængder 

etc.. Beregningerne 

blev foretaget i et valideringsprojekt 

i forbindelse med 

en ”Børnecancerprojektet” 

undersøgelse af den mulige 

sammenhæng mellem udviklingen 

af kræft blandt danske 

børn og udsættelsen for 

trafikskabt luftforurening 

(bestemt ved bopæl). Inddata 

til modellen blev indsamlet via 

et spørgeskema. Valideringsprojektet 

var en stor succes og 

viste, at trods stor usikkerhed 

i input data gav OSPM en 

stærk korrelation med observerede 

14 dages middelværdier 

af kvælstofdioxid (se 

Figur 2). Selve Børnecancerprojektet 

viste imidlertid ingen 

sammenhæng mellem de traditionelle 

former for kræft i 

børnealder og udsættelse for 

luftforurening givet ved bopælen. 

Langtransport af bly til Grønland 

På grund af de ekstreme klimatiske 

forhold i det Arktiske 

område er det vanskeligt 

at foretage målinger af luftforurening. 

Det meste af området 

ligger langt fra de store 

kildeområder, og luftforureningen 

stammer fortrinsvis fra 

Europa og Rusland. Når man 

skal beregne luftforureningen 

i det Arktiske område er det 

derfor nødvendigt at anvende 

modeller, som dækker det 

meste af den nordlige halvkugle. 

Det Arktiske område 

er meget følsomt over for 

miljøpåvirkninger, og der har 

derfor gennem en årrække 

været udviklet modeller til 

beskrivelse af transport og 

afsætning af forurening i dette 

område. Gennemførelse af 

målekampagner er yderst ressourcekrævende, 

og det er 

derfor meget vigtigt, at der 

foretages en grundig planlægning 

med henblik på at måle 

centrale parametre for modeludvikling 

og validering. Figur 

3 viser et eksempel på sammenligninger 

mellem modelberegninger 

og målinger af bly 

i nordøst- Grønland. Modellen 

har en svag overestimering, 

men reproducerer den observerede 

sæsonvariation. Korrelationen 

på 0,6 er rimelig 

god. 

Luftudsigten 

DMU beregner fire gange i 

døgnet en 3-døgns prognose 

for luftkvaliteten i Europa og 

Danmark, og for udvalgte byer 

ligeledes i bybaggrund samt på 

gadeniveau i udvalgte gader. 

Prognosen tænkes anvendt af 

følsomme grupper i befolkningen 

(se artiklen af Brandt m.fl. 

andetsteds i dette nummer af 

”Vejret”). 

Interkalibrering 

Interkalibrering er en velkendt 

teknik i eksperimentel forskning. 

Et institut kan fx rundsende 

prøver til en række 

laboratorier som alle foretager 

en analyse. Resultaterne sammenlignes 

efterfølgende indbyrdes 

og med den sande 

værdi, som laboratorierne ikke 

kender på forhånd. En anden 

fremgangsmåde er at samle 

deltagere fra en række laboratorier 

og gennemføre en feltkampagne, 

hvor alle måler 

de samme forbindelser. I det 

første tilfælde testes analyseusikkerheden 

og i det andet 

den samlede usikkerhed på 

opsamling, håndtering og analyse. 

Tilsvarende interkalibreringer 

for modeller er ved at 

blive udbredt og kan i nogle 

tilfælde være en hjælp til at 

påpege problemer i modellerne. 

I denne type studier 

genereres fx et standard sæt 

af inputdata (fx meteorologiske 

parametre og emissionsdata 

samt observationer) til 

brug i modellerne. Resultaterne 

kan derefter sammenlignes 

og man kan vurdere de 

resultater som afviger kraftigt 

fra de øvrige. Man kan endvidere 

vurdere om der er sammenhæng 

mellem de simple 

og mere avancerede modeller 

og deres usikkerheder i forhold 

til målinger. Man bør som 

hovedregel kunne forvente at 

usikkerheden i resultaterne fra 

de mere simple modeller fx 

statistiske modeller er større 

end usikkerheden i de mest 

avancerede modeller, hvor der 

tages hensyn til alle fysiske og 

kemiske processer. Det viser 

sig dog ikke altid at være tilfældet. 

Den samlede usikkerhed 

Gennemføres følsomhedsanalyser 

eller foretages sammenligninger 

med måledata, kan 

man få en ide om usikkerheden 

i de enkelte dele af modellen. 

De mange forskellige luftforureningsmodeller 

har imidlertid 

alle deres særlige 

karakteristika og deraf følgende 

samlede usikkerhed på 

modelresultaterne. 


Som nævnt skal usikkerheden 

angives i forhold til et veldefineret 

mål. En model kan 

måske gengive månedsmiddelværdier 

af ozon meget præcist, 

mens en sammenligning 

med timemiddelværdier falder 

dårligt ud. Derfor er den 

rumlige og tidslige opløsning 

i modellen en meget vigtig 

faktor, når man skal angive 

usikkerheden på modellens 

resultater. Det er i øvrigt afgørende, 

at modellens tidslige 

og rumlige opløsning er passende 

afbalanceret. Det nytter 

fx ikke noget, at modellens 

tidslige opløsning er meget 

høj, hvis den rumlige opløsning 

ikke er tilstrækkelig til at 

beskrive processerne på denne 

tidsskala. Tilsvarende skal den 

rumlige opløsning i horisontal 

og vertikal retning vælges på 

en hensigtsmæssig måde i en 

3-dimensional model. 

Inden for det danske baggrundsovervågningsprogram 

anvendes ACDEP (Atmospheric 

Chemistry and Deposition) 

modellen til beregninger 

af kvælstofdepositioner til 

Figur 2. Målte og beregnede koncentrationer af kvælstofdioxid 

ved bopælen for 200 børn i Københavnsområdet (halvdelen i 

selve byen og halvdelen uden for tæt bebyggelse). 

Figur 3. Sammenligning mellem beregnede og målte ugentlige middelkoncentrationer af bly på 

Station Nord i det nordøstlige Grønland. 


danske havområder. Disse 

beregninger er meget vigtige, 

når man skal opstille kvælstofbudgetter 

for farvandsområderne 

i forbindelse bl.a. med 

opfølgningen på Vandmiljøplanen. 

Derfor er det ligeledes 

afgørende, at man kan estimere 

usikkerheden på resultaterne. 

På baggrund af sammenligninger 

med måledata 

samt vurderinger af inputdata 

osv. er der foretaget nogle kvalitative 

skøn, som siger, at den 

årlige modellerede deposition 

af kvælstof er bestemt med 

30-40%’s usikkerhed for de 

åbne farvande og 50-60%’s 

usikkerhed for de mere kystnære 

områder, som ligger tættere 

på kilderne over land. 

Denne usikkerhed er acceptabel 

set i forhold til vurderingen 

af de generelle atmosfæriske 

belastninger i Danmark, men 

set i forhold til vurderinger af 

kritiske belastninger for følsomme 

økosystemer over land 

er denne usikkerhed fortsat 

meget stor. 

Usikkerheder på inddata 

Resultaterne af en beregning 

med en luftforureningsmodel 

kan aldrig blive bedre end den 

begrænsning, som sættes af 

kvaliteten af de anvendte 

inddata, som fx meteorologiske 

data, emissionsdata, 

kemiske reaktionskoefficienter 

mm. Som eksempel kan 

nævnes, at European Monitoring 

and Evaluation Programme 

(EMEP) skønner den 

typiske usikkerhed i de samlede 

årlige emissioner for de 

enkelte lande til at være 30 

til 40%. Sæson- og døgnvariationer 

i emissionerne er ikke 

bestemt i EMEP’s emissionsopgørelser 

og er almindeligvis 

beskrevet ved simple stepfunktioner 

eller sinuskurver. 

Dermed kan usikkerheden på 

emissionen i et enkelt beregningspunkt 

for en specifik 

dag eller time være væsentligt 

større (op til en faktor 

2). Ydermere opgøres emissionen 

af kulbrinter som en 

samlet pulje (bortset fra metan) 

NMVOC (none-methane volatile 

organic compounds), selv 

om emissionen består af 

mange forskellige kulbrinter. 

Almindeligvis anvendes en 

fast fordeling af kulbrinterne i 

modellerne uafhængig af hvilket 

kildeområde man betragter, 

men i praksis varierer sammensætningen 

af kulbrinter 

betydeligt fra kilde til kilde. 

For de biogene kulbrinteemissioner 

kan usikkerheden 

tilmed være en faktor 10 eller 

mere. 

Den største usikkerhed i 

beregninger med de europæiske 

langtransportmodeller 

ligger i dag helt klart i opgørelsen 

af emissionerne. Ser vi 

på fx gadeluftmodeller er billedet 

typisk bedre, idet trafikmængden 

ofte kan bestemmes 

relativt godt ved tællinger 

over blot få dage og emissionsfaktorer 

for de forskellige 

køretøjskategorier er ganske 

godt bestemt eksperimentelt. 

Usikkerheder i de meteorologiske 

data kan dog bidrage 

betragteligt til usikkerheden 

på modelresultatet. Et eksempel 

er vist i Figur 4 hvor forskellige 

modelresultater med 

ACDEP-modellen er vist. 

Beregningerne for perioden 

1989 til 1998 blev foretaget 

med meteorologisk input fra 

EMEP ved Det Norske Meteorologiske 

Institut. Disse meteorologiske 

data lå på gitterfelter 

med en opløsning på 150 

km x 150 km. Det betød at 

blot 4 felter repræsenterede 

det samlede danske område. 

For 1999 og 2000 er beregningerne 

foretaget med meteorologiske 

data fra Eta-modellen 

kørt inden for DMU’s THOR 

system. Eta-modellens gitterfelter 

har i dette tilfælde en 

opløsning på ca. 39 km x 39 

km og sammenligninger har 

vist, at kvaliteten af de meteorologiske 

data fra Eta modellen 

er væsentligt bedre end 

de meteorologiske data fra 

EMEP. Samtidig er der i forbindelse 

med 1999 og 2000 

beregningerne lavet en ny og 

mere detaljeret emissionsopgørelse 

for Europa. Forskellene 

mellem de to sæt af beregninger 

skyldes dog hovedsagelig 

forskellen i kvaliteten af 

de meteorologiske input. 

Diskussion og perspektiv 

I den sidste snes år er udviklingen 

af matematiske modeller 

af transport og kemi i atmosfæren 

forløbet med stigende 

hastighed. Kraftigere computere, 

som kan håndtere stadig 

større og mere komplekse 

modeller med højere og højere 

opløsning, er i dag til rådighed. 

Samtidig har nye og forbedrede 

målemetoder til såvel 

feltstudier som laboratorieforsøg 

forøget vores forståelse af 

en lang række af de fysiske og 

kemiske processer i atmosfæren. 

Det har betydet udviklinside 

40 • Vejret, 89, december 2001

Figur 4. Sammenligning af DMU’s luftudsigter for det første døgn med målinger af kulilte og 

kvælstofdioxid på Jagtvej i København for januar 2001. 

gen af mere detaljerede modeller 

og dermed oftest mere præcise 

modelresultater. 

Desværre betyder større 

detaljeringsgrad i modellen 

ikke nødvendigvis forbedrede 

resultater. Hertil kræves at 

såvel beskrivelsen af de atmosfæriske 

processer og den 

matematiske formulering af 

modellen som inputdata svarer 

til den højere opløsning. 

Der lægges stor energi i at 

reducere den fremtidige usikkerhed 

i modeller, bl.a. med 

henblik på at øge anvendelsesområderne. 

For modellerne 

som sådan kan man fx: 


Figur 5. Sammenligning af tidsserier af beregnede og målte månedsmiddelværdier af ammoniak 

på Anholt i Kattegat. I perioden 1989-1998 er der foretaget beregninger med meteorologiske data 

fra EMEP på 150 km x 150 km opløsning. For 1999 og 2000 er der anvendt meteorologiske data fra 

Eta-modellen (den tynde kurve) på ca. 39 km x 39 km opløsning. Endvidere er emissionsopgørelsen 

opdateret, men det har kun mindre indfl ydelse på ammoniak koncentrationerne. 

• gå mod en højere rumlig 

og tidslig opløsning – det 

kræver dog typisk meget 

hurtige computere og detaljerede 

inddata. 

• udbygge beskrivelsen af de 

enkelte processer – fx mere 

komplet kemi (flere stoffer 

og flere reaktioner), bedre 

beskrivelse af våd- og tørafsætning 

af stofferne eller fx 

bedre beskrivelse af udvekslingen 

mellem grænselaget 

og den frie troposfære. 

• forbedre de numeriske 

(matematiske) metoder, der 

anvendes til at løse de indgående 

ligninger. 

Ingen beregning kan imidlertid 

give resultater, som er 

bedre end de inputdata som 

anvendes. Det er specielt de 

meteorologiske data og emissionsdata, 

hvor der er store 

muligheder for forbedringer i 

forhold til de i dag almindeligst 

anvendte modeller. Den 

rumlige og tidslige opløsning i 

inddata er generelt mangelfuld 

og sætter snævre grænser for, 

hvor høj en opløsning man kan 

opnå. Der vil ske store forbedringer 

af modelværktøjerne i 

de kommende år (Figur 6). 

En række modeller af høj 

kvalitet anvendes i dag inden 

for forskning, overvågning og 

prognoser for luftkvalitet i 

Danmark. I takt med at modellerne 

får højere tidslig og 

rumlig opløsning, generelt 

giver mere præcise resultater 

og beskriver flere forskellige 

processer, åbner der sig nye 

anvendelsesområder. Specielt 

arbejdes der at koble resultater 

fra luftkvalitetsmodeller 

til modeller og analyser inden 

for andre fagområder. Som 

eksempler kan nævnes humaneksponering 

i forbindelse med 

epidemiologiske undersøgelser, 

og effekt på algeopblomstring 

i de danske farvande på 

grund af afsætning af kvælstofforbindelser 

fra atmosfæ- 


en. Et andet område er undersøgelser 

i relation til kulstofkredsløbet, 

der har betydning 

inden for klimaforskning, og 

som omfatter såvel eksperimenter 

som modelstudier af 

CO2 på den nordlige halvkugle. 

Nye modeller er fortsat 

under udvikling og vil i de 

kommende år afløse flere af de 

i dag anvendte. 

Figur 6. De tidligste modeller var hovedsageligt statistiske 

modeller baseret på svært forenklede sammenhænge mellem få 

observerede parametre, fx vindhastighed og koncentration. I 

fremtiden vil vi se stadigt mere komplekse, hovedsageligt såkaldt 

deterministiske, modeller, hvor de indgående fysiske og kemiske 

processer alle er beskrevet i matematiske ligninger. 


Fra Læserne 

Et tordenfænomen 

Under et tordenvejr ved Frederikshavn 

den 8. oktober i år 

havde Jørgen E. Petersen en 

ejendommelig oplevelse. Han 

skriver følgende: 

En mur af sorte skyer havde 

rejst sig i vest, men ingen 

torden og lynild - endnu! 

Jeg sad ved mit spisebord 

en meter fra vinduet, og pludselig 

glimtede en stregformet, 

lidt zigzagget udladning, på 

skønsmæssigt en halv meters 

længde, fra mit ansigt. Helt 

klart inde i stuen. Den slukkede 

med et smeld. Et lyn var 

det vel ikke. Intet hul i strukturerne. 

Så først begyndte tordenvejret. 

Jeg for rundt i begge bygninger 

(som er et gammelt husmandssted) 

for at kontrollere, 

at der ikke var gået ild i noget. 

HFI-relæet i annexbygningen 

var koblet ud, og en tændt 

satellitkanal havde mistet frekvensen 

og kunne ikke genindstilles. 

Senere spurgte jeg de nærmeste 

naboer, om de havde 

oplevet noget lignende, og 

lektor Ilse Hansen, to huse 

herfra, havde oplevet et kuglelyn, 

og hendes telefons ‘ringetone’ 

blev ødelagt. I huset 

mellem mit og Ilse Hansens 

havde man oplevet knitren 

fl ere steder og en brandlugt. 

Jeg rådede dem at få målt 

installationen igennem. 

Jeg gav mig senere til at 

opsøge en del naboer, fl est 

nære, men også et par af 

de fjernere, dvs. fire-fem huse 

borte. Alle HFI-relæer var 

koblet ud, og en computer og 

en fax var lagt døde - den 

sidste kassabel. 

Blæst om vejrudsigten 

En trofast læser, der lytter 

meget til vejrudsigter, har 

sendt os et par spørgsmål om 

disses indhold: 

Efter netop at have set vejrudsigten 

i både DR1 og TV2 

studser jeg over, at meteorologen 

begge steder fortalte, 

at »i morgen bliver det 

BLÆSENDE, med JÆVN TIL 

HÅRD VIND«. Til dette et 

seriøst spørgsmål: Selv om 

den offi cielle vindstyrketabel 

nævner BLÆST som svarende 

til kuling (7-9 Bf), bruges det 

altså af meteorologer for jævn 

til hård vind (4-6 Bf). Iøvrigt 

anvendes betegnelsen BLÆ- 

SENDE meget ofte på den 

omtalte måde, så det er altså 

ikke blot her i aften, det er 

sket. Hvad skal vi regne med? 

Er det en offi ciel ændring? 

Og så er der problemet med 

VINDSTØD. Betegnelsen 

bruges nutildags ofte i udsigterne, 

og det ser ud til, at man 

i tilfælde, hvor der generelt 

loves f.eks. 7-12 m/s, omtaler 

14 m/s som VINDSTØD. Det 

er det ikke efter defi nitionen - 

og når man bruger det forkert, 

misinformeres seerne. Ifølge 

defi nitionen er et VINDSTØD 

en »forøgelse af vindhastigheden 

på 10 knob (5 m/s) eller 

mere, og med en varighed på 

ikke over et minut«. Er dette 

ikke korrekt? 

Vi har forelagt spørgsmålene 

for DMI’s vejrtjeneste, som 

svarer følgende: 

I de af DMI udsendte vejrudsigter 

overholdes de kriterier, 

som indsenderen anfører. Når 

det drejer sig om TV-vejret, 

er sproget mere dagligdags og 

formen derfor lidt løsere. Det 

kan man tillade sig, når det 

fremgår, hvad man mener. Og 

betegnelsen ’blæsende’ (’lidt 

blæsende’, ’noget blæsende’, 

’meget blæsende’) er et udtryk 

fra dagligdagen, som ikke er 

identisk med det meteorologiske 

fagudtryk ’blæst’ (kuling). 

Det er altså ikke en kvantitativ, 

men mere en kvalitativ beskrivelse. 

Udsagnet »I morgen får 

vi igen en fl ot dag, men det 

bliver lidt mere blæsende end i 

dag« indeholder fl ere »uautoriserede« 

vendinger, men det 

er let forståeligt og derfor 

helt acceptabelt, også selv om 

vindhastigheden ikke er tænkt 

at nå 7 Bf. 

Hvad eksemplet med vindstødene 

angår må det være ok 

at omtale vindstød på 14 m/s, 

hvis middelvinden er 9 m/s 

eller mindre. Og 9 m/s ligger 

næsten midt i intervallet 7-12 

m/s. Ved at medtage vindstøside 

44 • Vejret, 89, december 2001

dene beskrives vindens karakter. 

Eksemplet kunne vedrøre 

en sommerdag, hvor middelvinden 

forventes at ligge 

mellem 12 m/s ved kysten 

og 7 m/s inde i landet, men 

hvor vindstødene fortrinsvis 

vil mærkes inde i landet, hvor 

vinden på grund af solopvarmningen 

er mest turbulent. 

TV-vejrets form (formløshed) 

giver muligheden for nærmere 

at belyse en sådan sammenhæng. 

Et sovjetisk 

pyranometer? 

Et pyranometer er et instrument, 

der måler styrken af solstråling 

eller af det samlede 

diffuse himmellys. Inspireret 

af John Cappelens artikel om 

Danmarks vejrhistorie i sidste 

nummer af Vejret, og ikke 

mindst beskrivelsen af de forskellige 

instrumenttyper, man 

har anvendt i tidens løb, har 

Frank Bason sendt os følgende 

spørgsmål: 

I sommer var jeg i Barentsburg 

på Spitsbergen, hvor de udover 

russisk vodka og masser af 

kul har et udmærket museum. 

I dette museum fandt jeg et 

pyranometer af ældre dato (se 

billedet). Mon der er nogle 

af Vejret’s læsere, der kender 

mere til dette instrument? Det 

kunne ligne en sovietisk efterligning 

af et Eppley black & 

white sektorinstrument. 

Claus Nehring fra DMI’s 

observationsafdeling svarer: 

Jeg kender ikke instrumentet 

Fra museet i Barentsburg. Foto: Frank Bason. 

på billedet, men princippet i 

det er formentlig det samme 

som i de instrumenter, vi i dag 

sætter op på de nye fuldautomatiske 

synopstationer. Her 

måler man temperaturdifferencen 

mellem de hvide og de 

sorte felter (målingen bliver 

på denne måde uafhængig af 

omgivelsestemperaturen). Det 

pyranometer vi bruger i dag 

hedder: Star 8101 fra fi rma 

Ph. Schenk (Østrig). 

Vi lader spørgsmålet stå lidt 

på skærmen. 


Nyt fra formanden! 

I relation til flere af dette nummers 

artikler vil jeg gerne 

knytte et par bemærkninger, 

som rækker fremad mod næste 

års vel nok største begivenhed 

i DaMS regi, nemlig 

det 23. Nordiske Meteorologmøde, 

der afholdes i København 

i perioden 27. til 31. maj 

2002 på H.C. Ørsted Instituttet 

i Universitetsparken – med 

en enkelt mødedag henlagt til 

Forskningscenter RISØ i Roskilde. 

Det mest dominerende 

emne bliver KLIMA OG 

KLIMAFORANDRINGER, 

og det er allerede klart at der 

kommer indlæg fra flere centrale 

personer fra den stadig 

højaktuelle debat. Artiklen om 

NMM 23 leverer mere uddybende 

information, men jeg vil 

samtidig opfordre til at holde 

øje med DaMS’s hjemmeside, 

hvor der er mange praktiske 

detaljer om arrangementet, 

ligesom der er en indgang 

med elektronisk tilmelding til 

mødet. Se videre på: 

http://www.dams.dk/ 

nmm2002/new.htm 

I artiklen af Martin Stendel 

tager vi så allerede godt og 

grundigt fat på noget af det 

grundlæggende i klimadebatten, 

nemlig i hvor høj grad 

opvarmningen igennem det 

sidste århundrede er et udslag 

af rent statistiske og naturlige 

variationer, eller om den er et 

udtryk for at der sker forandringer 

omkring os, som går 

ud over det, vi må være parate 

til at acceptere som et af naturens 

lunefulde indslag. Den 

globale opvarmning – eller i 

al fald en betydelig del heraf 

- kan meget vel tænkes at 

være resultatet af menneskets 

behov for stadig mere energi 

med deraf følgende afbrænding 

af fossilt brændsel og 

øget udslip af drivhusgasser til 

atmosfæren. Med højere koncentrationer 

af drivhusgasser 

peger stort set alle beregninger 

på, at Jordens gennemsnitstemperatur 

vil forøges yderligere 

i forhold til det vi hidtil 

har oplevet. Men som sagt i så 

mange andre sammenhænge, 

så er det kun igennem en bedre 

forståelse af fortiden at vi for 

alvor kan gøre os håb om at 

skue ind i fremtiden. 

Selv om der hermed er lagt 

op til at genopfriske de mange 

diskussioner, som er så integrerede 

i drivhusdebatten, så 

holder DaMS alle døre åbne. 

Dette nummer af Vejret bringer 

så forskelligartede artikler, 

at det er klart for enhver at der 

ikke er et egentligt tema denne 

gang, som tilfældet var det i 

sidste nummer. Det er netop, 

hvad DaMS står for: En stor 

nysgerrighed efter at belyse 

alle tænkelige emner, som 

relaterer til vejret omkring os 

så bredt som muligt, for derigennem 

at medvirke til en 

dybere forståelse af måden, 

hvorpå det påvirker mennesker 

og naturen omkring os. 

I forbindelse med planlægningen 

af foredrag til foråret er 

bestyrelsen enedes om, at årsmødet 

kommer til at fungere 

som en optakt til NMM, og 

vi planlægger derfor et (eller 

flere) foredrag med klima som 

emnet. Men inden dette vil 

der blive mulighed for lære 

mere om et atmosfærisk fænomen, 

som ikke direkte har med 

vejret at gøre, nemlig Nordlys 

(se omtale andet steds i 

bladet). Men jeg vil stadig 

meget gerne opfordre til, at 

DaMS medlemmer giver deres 

mening til kende mht. valg af 

emner fremover. Det er jo Jer 

der bestemmer, hvad der er 

det mest interessante, så igen 

lyder opfordringen fra mig: 

Fat pennen, eller skriv en 

e-mail og giv dit besyv med. 

Jens Hesselbjerg 


NMM 23 - 23. Nordiske Meteorologmøde 

i 2002 i København 


har hermed fornøjelsen af 

at invitere til det 23. Nordiske 

Meteorologmøde i 2002. 

NMM23 vil blive afholdt i 

København i perioden 27. til 

31. maj 2002 på H.C. Ørsted 

Instituttet i Universitetsparken. 

Der vil blive henlagt en 

mødedag til Forskningscenter 

RISØ i Roskilde. 

Det har i nogle år været praksis, 

at møderne blev henlagt til 

eksotiske steder langt væk fra 

hovedstæderne i de forskellige 

lande – og det har jo 

været meget spændende. I 1992 

blev mødet således henlagt 

til HIRTSHALS i Vendsyssel, 

hvor sommeren var så tør, at det 

ikke var tilladt at afbrænde Skt. 

Hans bål den 23 juni, som man 

ellers har for vane i Danmark. 

Når vi nu vender tilbage til at 

afholde det i Hovedstaden har 

det meget at gøre med, at flere, 

der har deres virke på DMI, vil 

få mulighed for at deltage i hele 

eller dele af mødet – desuden 

byder København jo stadig på 

en del seværdigheder og forlystelsesmuligheder. 

Derudover 

er det jo til den tid 20 år siden 

det sidst var afholdt i København, 

i øvrigt i de samme glimrende 

lokaliteter. 

Dette er en første indbydelse 

– og der er visse arrangementer, 

som ikke er helt fastlagt 

endnu – men nedenfor følger 

oplysninger om hvad vi på 

nuværende tidspunkt har 

besluttet. 

Arrangementskomiteen 

Følgende personer er i 

arrangementskomiteen: 

Michael Steffensen, DMI 

mist@dmi.dk 

Hans E. Jørgensen, Forskningscenter 

RISØ 

hans.e.joergensen@risoe.dk 

Erik Rasmussen, pens. 

universitetslektor 

erik.rasmussen@mobilixnet.dk 

Henrik Voldborg, pens. 

afdelingsmeteorolog 

voldborg@get2net.dk 

Vi ønsker jer alle velkommen 

i KØBENHAVN maj 2002! 

Tidsfrister og priser 

For at vi skal kunne klare de 

nødvendige forberedelser og 

aftaler, er vi afhængige af tilbagemelding 

fra dig, og at de 

givne tidsfrister overholdes. 

1. december 2001: 

Sidste frist for preliminær 

tilmelding og indlevering af 

eventuelle abstracts til foredrag 

og posters. 

1. april 2002: 

Sidste frist for endelig tilmelding 

til normal mødeafgift. 

20. maj 2002: 

Sidste frist for endelig tilmelding 

til forhøjet mødeafgift. 

27. maj 2002: 

Velkommen til København. 

Deltagerafgiften er fastsat 

til DKK 1200, - for deltagelse i 

hele mødet. Efter 1. april 2002 

er afgiften DKK 1500, -. Dette 

inkluderer konferencemiddagen, 

der er planlagt til at finde 

sted torsdag aften den 30. maj. 

Der vil være mulighed for 

at købe sig til deltagelse på 

enkelte dage for DKK 150, - 

pr. dag (studerende DKK 75, 

-), for dem, som ikke kan 

eller ønsker at deltage i hele 

mødet. Dette omfatter ikke 

konferencemiddagen. Både 

for denne kategori og for ledsagere 

kan der købes billet til 

konferencemiddagen til kostprisen 

– dog med rimeligt 

varsel. Konferencesproget er 

et af de skandinaviske sprog 

eller engelsk. 

Indkvartering 

Vi regner med, at deltagerne 

selv arrangerer overnatning i 

København. Se nedenstående 

hotellister: 

http://www.hotels-in-denmark.dk/ 

copenhagen-hotels-denmark.asp 

http://www.danskehoteller.dk/ 

index.html 


H.C. Ørsted Instituttet ligger 

i Universitetsparken ca. 2 km 

nord for centrum og ca.1 km 

syd for Danmarks Meteorologiske 

Institut. Find kort på 

http://www.krak.dk 

Turistinformation om København: 

http://www.copcap.dk 

Måltider 

Konferencemiddagen torsdag 

aften er omfattet af deltagerafgiften. 

Alle andre måltider 

er for egen regning. Lunch kan 

indtages på i H.C. Ørsted Instituttets 

kantine til rimelig pris. 

Skriftligt 

foredragsmateriale 

Abstracts bedes venligst sendt 

til arrangementskomiteen 

senest 1. december 2001. Samtidigt 

bedes man tilkendegive, 

om man ønsker at holde et 

foredrag eller præsentere en 

poster. 

Hvad angår endeligt KOM- 

PENDIUM med de fuldstændige 

foredragstekster er det 

besluttet at prøve noget nyt: 

Der vil ikke blive trykt et endeligt 

Kompendium – i stedet vil 

abstracts og foredragstekster 

kunne ses på DaMS’ hjemmeside. 

Desuden prøver man at 

få vist (streame) konferencen 

on-line på Web. 

Formatvejledning vedrørende 

abstracts og foredrag vil 

blive udsendt på DaMS’ hjemmeside 

i slutningen af uge 

37. 

Mødets hovedemner 

Det mest dominerende emne 

bliver KLIMA OG KLIMA- 

FORANDRINGER. Det 

regner vi med kommer til at 

fylde de to første mødedage. 

Åbningsforedraget om mandagen 

holdes af en inviteret foredragsholder, 

nemlig Prof. Dr. 

Lennart Bengtsson. Om onsdagen 

er mødet henlagt til Forskningscenter 

RISØ ved Roskilde, 

hvor der blandt andet 

vil være en præsentation af 

det meteorologiske arbejde, der 

foregår her, herunder Vindenergi. 

Desuden vil det handle 

om KOMMERCIEL METEO- 

ROLOGI. I forbindelse med 

dagen på Risø inviteres deltagerne 

på en frokost i Risø’s kantine. 

Om torsdagen drejer det 

sig i hovedsagen om NUME- 

RISKE MODELLER, TEORI 

OG ANVENDELSE. Fredagen 

vil så være helliget alle 

andre relevante emner, som 

ikke falder ind under de nævnte 

hovedgrupper. Det er klart, at 

den endelige planlægning vil 

afhænge af mængden af de 

foredrag, der bliver tilmeldt 

inden for de forskellige kategorier. 

Varighed af de enkelte 

foredrag forventes at blive 

ca. 20 minutter, og desuden 

vil der blive afsat 5 minutter 

til præsentation af de enkelte 

posters. 

Sociale arrangementer 

Mandag den 27 maj kl. 17.30: 

Reception på DMI efter invitation 

fra Dir. Lars P. Prahm. 

Onsdag den 29. maj efter 

foredragene: Der er planlagt 

en udflugt i form af en sejltur 

på Roskilde fjord med aftensmad 

om bord. Dette er for egen 

regning Prisen for udflugten er 

DKK 458, - 

og dækker sejltur samt en 3 

retters menu inklusiv vin. For 

de der ikke vil deltage heri vil 

der være mulighed for sightseeing 

i Roskilde – her findes 

mange seværdigheder. Tilmeldingsblanketter 

vil senere 

fremkomme på DaMS’ hjemmeside. 

Torsdag den 30. maj om 

aftenen: Konferencemiddag 

(inkluderet i deltagerafgiften 

for de der er registreret til hele 

mødet). Stedet er endnu ikke 

fastlagt. 

Transport 

Mandag forventer vi at benytte 

Apostlenes heste fra H.C. 

Ørsted Instituttet til DMI (ca. 

15 minutters gang). For eventuelle 

gangbesværede vil vi 

prøve at arrangere privatbiltransport. 

Onsdag vil der blive bustransport 

fra H.C. Ørsted Instituttet 

til RISØ. Om der vil blive 

arrangeret bustransport hjem 

igen til København afhænger 

af deltagerantallet til sejltur, 

henholdsvis sight-seeing. Men 

der er hyppige tog fra Roskilde 

til København. 

Tilmeldingsblanket 

Du kan tilmelde dig til arrangementet 

gennem en elektronisk 

tilmeldingsblanket, der kan ses 

på DaMS’ hjemmeside. 



Navne og adresser 

Bestyrelsen: 

Formand 


priv.tlf. 48170421 

arb.tlf. 39157428 

arb.fax 39157460 

jhc@dmi.dk 

Næstformand 

Hans E. Jørgensen 

Søbakken 8 

Svogerslev 

4000 Roskilde 

priv.tlf. 46384126 

arb.tlf. 46775034 

arb.fax 46755619 

sbd@image.dk 

hans.e.joergensen@risoe.dk 

Kasserer 

Keld Q. Hansen 

Dagmarsgade 38, 2.tv. 

2200 Kbh. N 

priv.tlf. 35835378 

arb.tlf. 39157344 

arb.fax 39157300 

mobil 24839378 

kqh@dmi.dk 

Sekretær 

Michael Jørgensen 

Morbærhaven 8-50 

2620 Albertslund 

priv.tlf. 43 46 39 22 

arb.tlf. 39 15 72 71 

trimi@aub.dk 

mij@dmi.dk 

U.P. 

Niels Woetmann Nielsen, 

Rudolph Berghs Gade 57 

2100 København Ø 

priv.tlf. 39 29 40 24 

arb.tlf. 39 15 74 35 

nwn@dmi.dk 

Vejret’s redaktion: 

John Cappelen (Ansvarh.) 

Niels Finsens Allé 72 

2860 Søborg 

priv.tlf. 39673320 

arb.tlf. 39157585 

arb.fax 39157598 

john.cappelen@mail.dk 

jc@dmi.dk 

Leif Rasmussen 

Humlehaven 9 

3050 Humlebæk 

priv.tlf. 49193657 

leras@mail.tele.dk 

lr@dmi.dk 

Anders Gammelgaard 

Elverdalsvej 46 A 

8270 Højbjerg 

priv.tlf. 86276065 

cdag@post5.tele.dk 

Hans H. Valeur 

Gyvelbakken 41 

3460 Birkerød 

priv.tlf. 45812594 

hhv@wanadoo.dk 

Webredaktion: 

Anders Gammelgaard 

Elverdalsvej 46 A 

8270 Højbjerg 

priv.tlf. 86276065 

cdag@post5.tele.dk 

Henning Tousted 

Neptunvej 11 

4040 Jyllinge 

priv.tlf. 46730730 

tousted@vip.cybercity.dk 

Morten Nielsen 

Horsekildevej 20,4 Th 

2500 Valby 

priv.tlf. 36170820 

arb.tlf. 46775022 

nm.nielsen@risoe.dk 

U.P. 

Steen Lund 

Kronager 42 

2791 Dragør 

priv.tlf. 32536426 

mobil 22275241 

vsl@tu22.ccta.dk 

U.P. 

Stig Haas Møller 

Agthsvej 6 

2791 Dragør 

priv.tlf. 32531600 

Suppleanter: 

Morten Nielsen 

Horsekildevej 20,4 th 

2500 Valby 

priv.tlf. 36170820 

arb.tlf. 46775022 

nm.nielsen@risoe.dk 

Aksel Walløe Hansen, 

arb.tlf. 35320567 

awh@gfy.ku.dk 

Revisorer: 

Torben Schmith 

Rebekkavej 49, 1.th. 

2900 Hellerup 

priv.tlf. 39626292 

arb.tlf. 39157444 

tsc@dmi.dk 

Jacob Mann, 

Kronprinsensvej 31, 1.tv 

2000 Frederiksberg 

priv.tlf. 3810 2341 

arb.tlf. 46775019 

jakob.mann@risoe.dk 

Suppleant: 

Erik Wessing 

Åbuen 1 

2690 Karlslunde 

priv.tlf. 46152107


Kommende møder 

Tirsdag den 18. december kl. 19.30 

Juliane Maries Vej 30 - 2100 København Ø 

Emne: Polare lavtryk 

ved Erik Rasmussen 

Polare lavtryk var nærmest ukendte frem til 

starten af 1980’erne, og kendskabet til deres 

udvikling, struktur mv. var yderst ringe. Risikoen 

for uheld eller miljøkatastrofer i forbindelse 

med olieudvinding ud for den nordnorske 

kyst, forårsaget af disse små, men intense lavtryk, 

der på daværende tidspunkt var næsten 

umulige at forudsige, satte imidlertid gang 

i udforskningen af fænomenet. På mødet i 

december vil der være en gennemgang af, hvorledes 

denne forskning gennem mere end 20 år 

gradvis har udvidet vores viden om forekomsten 

af dette vigtige vejrfænomen. 

Med henblik på tidspunktet for mødet vil der 

foruden sædvanlig julehygge nok også blive 

præsenteret en vejrudsigt for juleaften. 

Ansvarlig for mødet er 


Torsdag den 7. februar 2002 kl. 19.30 

Auditoriet, DMI 

Lyngbyvej 100 - 2100 København Ø 

Emne: 

Nordlys og Nordlysforskning i Danmark 

ved Peter Stauning, 

seniorforsker, DMI 

De strålende gul-grønne og rødlige nordlys, der 

kan observeres i Danmark under kraftige magnetiske 

storme, har altid gjort stort indtryk på 

menesker. De store, danske naturvidenskabsmænd 

Tycho Brahe, Ole Rømer og H.C Ørsted 

har alle interesseret sig for nordlys, men 

det var først, da DMI’s daværende direktør, 

Adam Paulsen (1833-1907) fattede interesse 

for emnet, at en egentlig nordlysforskning 

startede i Danmark. Adam Paulsen og senere 

forskere ved DMI, bl.a. J. Egedal, H. Petersen 

og K. Lassen har ydet fremragende bidrag til 

den internationale nordlysforskning. I de seneste 

år er nordlysobservationer blevet et vigtigt 

værktøj for »remote sensing« af den energirige 

stråling, der trænger ned i atmosfæren, 

og dermed en vigtig opgave for moderne rumforskning. 

Men stadig er nordlyset også en fantastisk 

oplevelse for de heldige, der får mulighed 

for at observere det flammende nordlys på 

en klar nattehimmel. 

Foredraget vil søge at beskrive både det historiske 

perspektiv for nordlysforskningen i Danmark, 

nordlysets placering i moderne rumforskning 

og de mere maleriske sider af fænomenet. 

Ansvarlig for mødet er 

Jens Hesselbjerg Christensen

Nr. 4 -23. Ã RGANG December 2001 (89)

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?

Nr. 4 -23. ÃRGANG December 2001 (89)