23.11.2014 Views

Nr. 4 -23. ÅRGANG December 2001 (89)

Nr. 4 -23. ÅRGANG December 2001 (89)

Nr. 4 -23. ÅRGANG December 2001 (89)

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

VEJRET<br />

<strong>Nr</strong>. 4 -<strong>23.</strong> ÅRGANG <strong>December</strong> <strong>2001</strong> (<strong>89</strong>)


VEJRET<br />

Medlemsblad for<br />

Dansk Meteorologisk Selskab<br />

c/o Michael Jørgensen<br />

Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund<br />

Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk<br />

Giro 7 352263<br />

Hjemmeside: www.dams.dk<br />

Formand:<br />

Jens Hesselbjerg Christensen<br />

tlf. 48 17 04 21<br />

jhc@dmi.dk<br />

Næstformand:<br />

Hans E. Jørgensen<br />

Tlf. 46 77 50 34, hans.e.joergensen@risoe.dk<br />

Sekretær/ekspedition:<br />

Michael Jørgensen<br />

Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund<br />

Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk<br />

Kasserer:<br />

Keld Q. Hansen<br />

Tlf. 39 15 73 44, kqh@dmi.dk<br />

Redaktion:<br />

John Cappelen, (Ansvarh.)<br />

Lyngbyvej 100, 2100 København Ø<br />

Tlf. 39 15 75 85, jc@dmi.dk<br />

Leif Rasmussen - Anders Gammelgaard - Hans Valeur<br />

Bladet tilsendes medlemmerne af<br />

Dansk Meteorologisk Selskab.<br />

Foreningskontingent:<br />

A-medlemmer: 220 kr.<br />

B-medlemmer: (Modtager ikke mødeindkaldelser):<br />

160 kr.<br />

C-medlemmer (studerende): 120 kr.<br />

D-medlemmer (institutioner): 225kr.<br />

Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til<br />

Selskabet, att. kassereren.<br />

Korrespondance til selskabet stiles til<br />

sekretæren, mens korrespondance til bladet<br />

stiles til redaktionen.<br />

Adresseændring meddeles til nærmeste postkontor.<br />

Ved flytning fra/til udlandet dog meddelelse til DaMS.<br />

Redaktionsstop for næste nr. af<br />

VEJRET: 15. januar 2002<br />

©Dansk Meteorologisk Selskab.<br />

Det er tilladt at kopiere og uddrage fra<br />

VEJRET, såfremt det sker med kildeangivelse.<br />

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85<br />

ISSN 0106-5025<br />

Fra<br />

redaktøren<br />

Vejrliget ændrer sig - måske. Klimaudviklingen<br />

de sidste tusind år, som vi kender den, antyder<br />

det. Den er vist i den såkaldte Mann-kurve,<br />

som er genstand for diskussion og formentlig<br />

vil ændre udseende i takt med ny viden på<br />

området. Martin Stendel og Eigil Kaas fortæller<br />

i artiklen overfor om det grundlag, kurven<br />

bygger på.<br />

Bergenskolens frontbegreb har været god latin<br />

i generationer, men ind imellem slår det ikke til.<br />

Modelsimulationer har kastet nyt lys over sammenhænge,<br />

og det fortæller Hans Ole Wanner<br />

og Niels Woetmann Nielsen om på side 9.<br />

Kvaliteten af den luft, vi indånder, optager os<br />

alle. Det er også modelsimulationer, der ligger<br />

til grund for udsendelsen af »luftudsigter«, som<br />

omtales i en artikel af Jørgen Brandt m.fl. på<br />

side 25. Og de modeller, der anvendes - kan<br />

man stole på dem? Det forholder Ole Hertel<br />

m.fl. sig til på side 35.<br />

Julevejret bliver forudsagt på mødet den 18.<br />

december (se bagsiden), og på side 19 fortæller<br />

Lars Mogensen om, hvordan det var i 1995.<br />

Leif Rasmussen<br />

Indhold<br />

De sidste tusind års temperatur................................. 1<br />

Nyt syn på fronter ..................................................... 9<br />

Kold december 1995............................................... 19<br />

Sommeren <strong>2001</strong> ...................................................... 22<br />

Luftudsigten ............................................................ 25<br />

Luftkvalitetsmodeller<br />

- kan man stole på dem?.......................................... 35<br />

Fra læserne.............................................................. 44<br />

Nyt fra formanden................................................... 46<br />

NMM23 i København............................................. 47<br />

Forsidebilledet<br />

Billedet er fra Nordøstgrønland, optaget af et medlem af<br />

SIRIUS-patruljen. Mens dette skrives har vintermørket<br />

sænket sig over det øde landskab. Ikke desto mindre er<br />

fupperne i fuld gang med træningsturene, inden det for<br />

alvor går løs til januar. Man satser på at tilbringe julen<br />

i hovedkvarteret i Daneborg. Vi håber, det lykkes, og<br />

benytter lejligheden til at ønske såvel SIRIUS som alle<br />

læserne en god gammeldags jul med sne i passende<br />

mængde.


De sidste tusind års temperatur<br />

Af Martin Stendel og<br />

Eigil Kaas<br />

Danmarks Klimacenter,<br />

DMI.<br />

Indledning<br />

I den nyligt udkomne rapport<br />

fra det internationale panel for<br />

klimaændringer (IPCC, <strong>2001</strong>)<br />

er der en figur (Figur 1),<br />

som viser såkaldt rekonstrueret<br />

temperatur på den nordlige<br />

halvkugle igennem de sidste<br />

1000 år. Denne og flere andre<br />

figurer er efterfølgende blevet<br />

debatteret indgående. Ifølge<br />

figuren var 1990’erne formentlig<br />

det varmeste årti i de sidste<br />

1000 år med 1998 som det<br />

varmeste enkelte år. Hvis man<br />

vil vurdere signifikansen af<br />

sådanne påstande, er det vigtigt<br />

at forstå, hvordan forfatterne<br />

er kommet til denne konklusion,<br />

og hvilke data de har<br />

brugt.<br />

De informationer, som kan<br />

benyttes til at estimere fortidens<br />

temperaturer nær ved<br />

Jordens overflade er ganske<br />

heterogene. Hermed menes, at<br />

godt nok er der ganske mange<br />

instrumentelle målinger til at<br />

udlede f.eks. globale temperaturer<br />

efter ca. 1850. Men før<br />

denne tid må overslag over globale<br />

klimavariationer baseres<br />

på forskellige typer indirekte<br />

indikatorer, såkaldte “proxies”<br />

(eng: stedfortræder, repræsentant<br />

mm.), dvs. naturlige eller<br />

menneskeskabte “dokumenter”,<br />

hvori klimavariationerne<br />

er gemt. Generelt indeholder<br />

disse indikatorer ikke temperaturen<br />

direkte. Den må udledes<br />

fra proxy-tidsserierne ved<br />

brug af fysiske og biologiske<br />

principper. I de fleste tilfælde<br />

er en enkelt proxy lokal, dvs.<br />

den beskriver ikke temperaturen<br />

over store områder, og den<br />

har tilmed ofte ganske grov<br />

tidsopløsning. Dette, samt det<br />

faktum, at “støj” skjuler de<br />

reelle temperaturvariationer,<br />

gør fortolkningen af proxies<br />

vanskelig. Sådanne data må<br />

derfor kalibreres grundigt med<br />

instrumentelle målinger, før<br />

man kan fortolke dem<br />

meningsfyldt.<br />

I det følgende vil vi gennemgå<br />

de data, der er brugt til<br />

at beregne kurven i Figur 1,<br />

samt problemerne og muligheden<br />

for fejl i disse data.<br />

Instrumentelle data<br />

Reelt set er global måling af<br />

atmosfærens temperatur kun<br />

mulig siden oktober 1978, da<br />

de første temperaturobserverende<br />

operationelle satellitter<br />

blev opsendt. Satellitter observerer<br />

bl.a. intensiteten i smalle<br />

bølgelængdeområder af infrarød<br />

stråling og mikrobølgestråling<br />

fra tykke atmosfæriske<br />

lag (f.eks. Christy m.fl.,<br />

2000). For at benytte sådanne<br />

observationer, må man være<br />

meget grundig for at fjerne den<br />

drift i målingerne, som skyldes<br />

det gradvise fald i satellitternes<br />

bane (Wentz og Schabel,<br />

1998), effekter i døgnets<br />

temperaturvariation på grund<br />

af øst-vest driften af satellitternes<br />

baner (Christy m.fl., 2000)<br />

og kalibreringsfejl (Mo, 1995).<br />

Efter slutningen af 1940’erne<br />

er temperaturen oppe i atmosfæren<br />

blevet målt ved hjælp<br />

af radiosonder. Det er velkendt,<br />

at begrænset geografisk<br />

dækning samt ændringer<br />

i radiosondernes instrumenter,<br />

observationstidspunkter og<br />

databehandling fører til problemer,<br />

når man ønsker at<br />

benytte disse data til at beregne<br />

globale gennemsnit. Dette er<br />

behandlet i f.eks. Parker m.fl.<br />

(1997) og Gaffen m.fl. (2000).<br />

Reanalyser1 er ikke egnede<br />

til at undersøge små trends i<br />

klimaet, for selvom variationerne<br />

fra år til år er reproduceret<br />

vældig godt i disse data,<br />

kan små fejl, der er relevante i<br />

forbindelse med klimaændringer,<br />

nemlig ikke altid opfanges<br />

- end ikke i områder med<br />

mange målinger. Fejl i prognosemodellernes<br />

behandling<br />

af atmosfærens fysik samt problemer<br />

med visse typer satellitdata<br />

giver yderligere usikkerhed<br />

i områder med få konventionelle<br />

data (radiosonder;<br />

se f.eks. Santer m.fl., 2000;<br />

Stendel m.fl. 2000).<br />

Temperaturobservationer<br />

nær jordoverfladen, som<br />

dækker et areal, der er tilstræk-<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 1


kelig stort til at beregne globale<br />

gennemsnit, er tilgængelige<br />

siden midten af det 19.<br />

århundrede. Disse observationer<br />

er blevet korrigeret for geografisk<br />

skævvridning (de fleste<br />

stationer findes på de kontinentale<br />

dele af ekstratroperne på<br />

den nordlige halvkugle), såvel<br />

som for lokale “varmeøeffekter”<br />

nær byer i udvikling. Hvis<br />

man går længere tilbage i tiden<br />

er der et antal stationer, mest i<br />

Centraleuropa, som har meget<br />

lange temperaturserier, der går<br />

tilbage til begyndelsen af det<br />

18. århundrede. Disse data er<br />

dog desværre for spredte til<br />

at udlede globale temperaturer.<br />

Der er lagt betydelig indsats<br />

i at transformere målingerne<br />

fra disse gamle termometre til<br />

nutidens enheder. Ofte er der<br />

dog ikke tilstrækkelig præcis<br />

information om, hvor disse<br />

termometre har målt, hvilken<br />

væske de var fyldt med, og<br />

hvilken effekt tidens ælde har<br />

haft på både termometer og<br />

væske. Men for flere stationer<br />

kan disse usikkerheder kvantificeres,<br />

og temperaturserier<br />

beregnet fra disse målinger<br />

giver værdifuld indsigt i Centraleuropas<br />

klima de sidste 300<br />

år.<br />

Proxy: Dokumentarisk<br />

materiale<br />

Information om vejr og temperatur<br />

kan også fås fra<br />

dokumentarisk materiale, dvs.<br />

historiske optegnelser om<br />

begivenheder eller udviklinger,<br />

som ikke er direkte relateret<br />

til temperatur. Nogle<br />

eksempler: høstudbytte, korn<br />

og brødpriser, dato for vinhøst<br />

og skattefastsættelser. Andre,<br />

som f.eks. overførsel af tropper<br />

på frosne fjorde, bælter og<br />

sunde, er knyttet til temperatur<br />

på en flertydig måde. Der er<br />

betydelige mængder uvurderligt<br />

dokumentarisk materiale<br />

i både Europa og Kina, som<br />

dækker mere end 1000 år. I<br />

Danmark har vi også denne<br />

type data. Specielt er det værd<br />

at nævne de meteorologiske<br />

informationer (vind og vejr) i<br />

gamle skibslogbøger fra Øresundsregionen<br />

og vagtskibe<br />

omkring Sjælland. Denne<br />

guldgrube med kolossale<br />

mængder af data, som går<br />

mange hundrede år tilbage, er<br />

beskrevet i Frydendahl m.fl.<br />

(1992) og i Gam-Jensen<br />

(1982). Kun ganske få af disse<br />

observationer omkring år 1700<br />

er blevet digitaliseret, men det<br />

Reanalyser er en genbehandling af arkiverede ældre observationer<br />

i moderne numeriske prognosesystemer. I sådanne<br />

systemer er data-opsamling en integreret komponent, som<br />

kan overføre information fra de rå observationer til et gitter,<br />

der udspænder hele Jorden. Opsamlingen foregår på en<br />

måde, der sikrer maksimal overensstemmelse mellem de rå<br />

målinger og de fysiske love, som styrer atmosfærens tilstand<br />

og udvikling.<br />

store grundlæggende arbejde<br />

med at uddrage de meteorologiske<br />

informationer på kodeform<br />

fra de originale log-bøger<br />

er blevet foretaget af Frydendahl<br />

og kolleger i 1980’erne.<br />

For at være brugbart i kvantitative<br />

studier af klimavariationer,<br />

må det dokumentariske<br />

materiale relateres til instrumentelle<br />

temperaturmålinger.<br />

Denne kalibrering kan naturligvis<br />

kun foretages i den tid,<br />

hvor man har samtidige målinger<br />

af temperaturen mm.<br />

Generelt skal man anvende<br />

historiske data med betydelig<br />

forsigtighed, eftersom dokumenterne<br />

ofte omtaler flere<br />

ekstreme begivenheder, når<br />

man går langt tilbage i tiden.<br />

Dateringsproblemer (f.eks.<br />

kalenderreform, forskellige<br />

datoer for nytår) og konverteringsproblemer<br />

mellem forskellige<br />

almanakker i forskellige<br />

perioder kan også skabe<br />

problemer.<br />

Man kan opnå lange klimatidsserier<br />

ved at kombinere<br />

dokumentarisk materiale med<br />

spredte instrumentelle observationer<br />

(f.eks. Pfister m.fl.,<br />

1998) eller ved at konstruere<br />

tidsserier bestående af fænomenologiske<br />

(f.eks. kirsebærblomstringsdato)<br />

eller sociale<br />

begivenheder. Et eksempel på<br />

det sidste er en serie med<br />

optegnelser over Kristi Himmelfartsbønner<br />

fra Spanien<br />

(Martin-Vide og Barriendos,<br />

1995).<br />

Proxy: Borehulsmålinger<br />

Ved borehulsmålinger forsøger<br />

man at relatere den nuti-<br />

side 2 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Figur 1: Tusindårig temperatur-rekonstruktion for den nordlige halvkugle (blå) og tilsvarende<br />

instrumentbaserede estimater (rød) fra 1902 til 1999, taget fra Mann m.fl . (1999). Estimater af<br />

fejlen er vist med grå skygge.<br />

dige temperaturvariation ned<br />

gennem jord, klippe eller is<br />

til fortidens temperaturvariationer<br />

ved overfladen. Dybden<br />

af hullerne er typisk flere hundrede<br />

meter, men for f.eks.<br />

borehuller i Grønlands indlandsis<br />

(Dahl-Jensen m.fl.,<br />

1998) er de helt op til 3 km.<br />

Generelt tillader disse målinger<br />

rekonstruktioner op til<br />

omkring tusind år tilbage i<br />

tiden, men meget længere for<br />

målingerne i Grønlands indlandsis.<br />

Selvom borehullerne<br />

giver et direkte temperaturmål,<br />

er fortolkningen af disse<br />

målinger kompliceret, ikke<br />

kun fordi man må gøre en<br />

del antagelser vedrørende de<br />

geotermiske egenskaber nær<br />

borehullet, men også på grund<br />

af (naturlige og menneskeskabte)<br />

ændringer i forholdene<br />

ved overfladen. Tidsserier<br />

fra de grønlandske isborehuller<br />

er dog unikke i denne<br />

sammenhæng, men de giver<br />

desværre kun information om<br />

temperaturen på toppen af Indlandsisen.<br />

Der er kun dårlig<br />

tidslig opløsning af temperaturer,<br />

som er beregnet ved<br />

hjælp af borehulsmålinger, og<br />

opløsningen bliver dårligere<br />

og dårligere, jo længere man<br />

går tilbage i tiden, dvs. dybere<br />

og dybere ned i hullet.<br />

Proxy: Træringe<br />

Træringe er nok de bedst<br />

kendte proxies. Ved optælling<br />

kan de give en præcis datering,<br />

og de har en årlig opløsning<br />

i tiden. Den typiske tidsudstrækning<br />

er flere århundreder,<br />

men under favorable<br />

betingelser kan de dateres over<br />

mere end tusind år. Hvis der er<br />

et tilstrækkelig langt overlap<br />

mellem træringe fra to forskellige<br />

perioder, kan man få sammenhængende<br />

tidsserier for<br />

flere tusind år. Ved at se på<br />

bredden eller densiteten af<br />

vækstringene, kan der udledes<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 3


information om temperaturer i<br />

vækstsæsonen og om nedbør,<br />

afhængig af om temperaturen<br />

eller nedbøren er den vækstbetingende<br />

faktor (Briffa m fl.,<br />

1996; Briffa, 2000).<br />

Fortolkningen af træringe<br />

følges af en række komplikationer:<br />

Selvfølgelig er træringsdata<br />

kun tilgængelige, hvor<br />

der er træer, så en betydelig del<br />

af kloden er ikke dækket. Der<br />

er også et antal vækstfaktorer,<br />

som ikke er klimarelaterede,<br />

og som der må tages højde<br />

for i form af bl.a. øget usikkerhed.<br />

Desuden kan følsomheden<br />

af træer overfor temperaturer<br />

ændre sig i løbet af<br />

tiden, og forøget atmosfærisk<br />

koncentration af drivhusgasser<br />

i de senere år kan have<br />

en ekstra gødskende effekt.<br />

Disse advarsler indikerer, at<br />

træringsdata i sig selv kan<br />

være problematiske og normalt<br />

må suppleres med andre<br />

typer information i form af<br />

såkaldte multi-proxy data (se<br />

nedenfor).<br />

Proxy: Koraller<br />

Mens træringe giver et estimat<br />

af temperaturen i vækstsæsonen,<br />

primært i ekstratroperne,<br />

giver koraller indsigt i klimavariabiliteten<br />

i de tropiske og<br />

subtropiske oceaner. Klimarekonstruktioner<br />

ved brug af<br />

koraller er baseret på de geokemiske<br />

egenskaber af koralskelettet<br />

(temperaturafhængige<br />

kemiske spor og isotoper) samt<br />

i visse tilfælde på fluorescens<br />

(Dunbar og Cole,1999). Normalt<br />

er den tidslige opløsning<br />

af koraldata årlig, men under<br />

særligt favorable betingelser<br />

kan man se de enkelte sæsoner.<br />

En typisk tidsskala for klimarekonstruktioner<br />

er adskillige<br />

århundreder.<br />

Proxy: Iskerner<br />

Isborekerner fra de polare egne<br />

i Grønland, Canada og Antarktis<br />

samt fra højtliggende gletschere<br />

andre steder giver værdifulde<br />

proxies. Dette gælder<br />

specielt 18O/16O isotopforholdet<br />

(temperatur), koncentrationerne<br />

af salt (vind) og<br />

surhed (vulkansk aktivitet).<br />

Atmosfæriske koncentrationer<br />

af sporgasser såsom CO2 og<br />

CH4 kan måles direkte fra små<br />

luftbobler i iskernerne. Den<br />

tidslige opløsning er høj (år<br />

eller endog årstid), og isborekerner<br />

findes desuden i områder,<br />

hvor der generelt ikke<br />

eksisterer andre proxies. I<br />

Grønland og Antarktis kan<br />

perioder på flere hundrede<br />

tusind år beskrives ved brug<br />

af disse data (se f.eks. White<br />

m.fl., 1998). Visse isborekerner<br />

har problemer relateret<br />

til f.eks. smeltevand, som<br />

vanskeliggør præcis datering.<br />

Sure lag kan benyttes til datering<br />

for store vulkaner, men<br />

ofte kan udbruddet kun dateres<br />

tilnærmelsesvis.<br />

Proxy: Gletschernes<br />

størrelse<br />

Placeringen af moræner,<br />

dannet af bjerggletschere, kan<br />

benyttes til at opnå information<br />

om disse gletscheres fremrykninger.<br />

Gletschernes dynamik<br />

afhænger af den lokale<br />

massebalance og af topografien.<br />

Derfor kan morænerne<br />

i princippet benyttes til regionale<br />

klimarekonstruktioner.<br />

Men sammenhængen er ikke<br />

entydig, eftersom gletscherne<br />

kan trække sig tilbage både<br />

på grund af aftagende vinternedbør<br />

(mindre akkumulering)<br />

og højere sommertemperaturer<br />

(øget bortsmeltning).<br />

Desuden kan store gletschere<br />

have en forsinkelse på flere<br />

hundrede år. Disse problemer<br />

vanskeliggør estimater baseret<br />

alene på gletschernes størrelse<br />

(Oerlemans, 19<strong>89</strong>).<br />

Proxy:<br />

Sedimentborekerner fra<br />

søer og oceaner<br />

Fortidens klimaforhold kan<br />

uddrages fra lagvise sø- og<br />

havsedimenter. Disse lag er<br />

dannet via biologisk aktivitet<br />

og/eller via afsættelse af uorganisk<br />

materiale. De kan<br />

derfor bl.a. benyttes til at estimere<br />

sommertemperaturen (se<br />

f.eks. Overpeck m.fl. 1997) i<br />

søsedimenter, eller de generelle<br />

økologiske forhold i oceanernes<br />

øverste lag. Den tidslige<br />

opløsning for sedimenter<br />

er fra år eller flere år og helt op<br />

til århundreder og årtusinder,<br />

afhængig af størrelsen af sedimentationen.<br />

Oceansedimenterne<br />

har i visse tilfælde en fin<br />

tidsopløsning på år (se f.eks.<br />

Hughen m.fl. 1996; Black m.fl.<br />

1999), men generelt er opløsningen<br />

kun århundreder.<br />

side 4 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Kombination af flere<br />

proxy’er<br />

I stedet for at anvende en<br />

enkelt proxy-tidsserie, er det<br />

logisk at kombinere flere proxies<br />

for at opnå et mere sammenhængende<br />

billede. Mann<br />

m.fl. (1998, 1999) har benyttet<br />

denne teknik. Udgangspunktet<br />

for metoden er, at typiske<br />

tilbagevendende geografiske<br />

mønstre for anomalier i den<br />

årlige eller dekadiske gennemsnitstemperatur<br />

har en<br />

stor horisontal skala. Det vil<br />

sige, at når man ser på et lokalt<br />

gennemsnit over en længere<br />

årrække, vil dette være repræsentativt<br />

for et ganske stort<br />

areal. Hermed kan man ved<br />

brug af relativt få, men geografisk<br />

spredte proxies beregne<br />

globalt eller hemisfærisk dækkende<br />

anomali-mønstre samt<br />

gennemsnit for store arealer.<br />

Den grundlæggende sammenhæng<br />

mellem proxies og<br />

temperaturmønstre må etableres<br />

i en træningsperiode, hvor<br />

begge typer data eksisterer,<br />

dvs. i 1900-tallet. En svaghed<br />

ved sådanne multiproxyrekonstruktioner<br />

er, at det<br />

antages, at den statistiske sammenhæng<br />

mellem en lokal<br />

proxy og anomalimønstre i<br />

temperaturen på stor skala<br />

ikke ændrer sig med tiden,<br />

men vedbliver at være som i<br />

træningsperioden. Hvis der er<br />

mange og forskellige typer<br />

proxies er dette problem<br />

moderat, idet fejlene vil have<br />

en tendens til ophæve hinanden.<br />

Men problemet, dvs.<br />

usikkerheden, stiger, når man<br />

går langt tilbage i tiden, hvor<br />

der kun er få proxies.<br />

Figur 1, der er taget fra<br />

Mann (1999), viser en multiproxy-rekonstruktion<br />

af gennemsnitstemperaturen<br />

for den<br />

nordlige halvkugle (NH), der<br />

dækker hele perioden 1000 år<br />

tilbage (der er for få proxi-data<br />

til at rekonstruere den sydlige<br />

halvkugles temperaturer<br />

så langt tilbage). Det skraverede<br />

område på figur 1 viser<br />

en estimeret usikkerhed. Det<br />

kan ses, at usikkerheden stiger<br />

kraftigt før år 1600, hvor der<br />

kun er få proxy’er tilgængelige<br />

(syv forskellige træringsserier,<br />

18O/16O isotopforholdet<br />

i borekerner fra Grønlands<br />

indlandsis og Quelccaya gletscheren<br />

i Andesbjergene samt<br />

sneophobning i Quelccaya).<br />

En sammenligning (Figur<br />

2) med andre rekonstruktioner<br />

(Jones m. fl., 1998, Briffa,<br />

2000) viser generel overensstemmelse<br />

i det meste af perioden.<br />

Forskellene mellem kurverne<br />

kan stort set forklares<br />

med forskelle i hvilke proxies<br />

og hvilke breddegrader,<br />

der er medtaget, samt hvilke<br />

sæsoner rekonstruktionerne<br />

dækker. Dette demonstrerer<br />

den store betydning af regionale<br />

og sæsonmæssige variationer,<br />

som vi diskuterer i næste<br />

afsnit.<br />

De sidste 1000 års klima<br />

Temperaturrekonstruktionerne<br />

for den nordlige halvkugle<br />

i Figur 1 viser en langsom<br />

og ujævn afkøling på<br />

omkring 0,2 grader fra år 1000<br />

indtil slutningen af 1800-tallet,<br />

hvorefter en pludselig<br />

og meget kraftig opvarmning<br />

finder sted. Den første varme<br />

periode er blevet betegnet<br />

“Middelaldervarmen” (fra ca.<br />

det 11. til det 14. århundrede),<br />

mens den kolde periode ofte<br />

kaldes “Den Lille Istid” (15.<br />

til 19. århundrede). Ifølge<br />

kurven var slutningen af det<br />

20. århundrede væsentlig varmere<br />

end Middelaldervarmen,<br />

selv når man tager de temmelig<br />

store usikkerheder i<br />

betragtning. Det er kendt fra<br />

en mængde historiske optegnelser,<br />

at klimaet i Europa<br />

var mildt i middelalderen og<br />

ganske koldt i Den Lille Istid,<br />

specielt om vinteren, og det<br />

samme var tilfældet for de<br />

årlige gennemsnitstemperaturer<br />

i Grønland (Dahl-Jensen<br />

m.fl. 1998). Set i dette lys<br />

er det bemærkelsesværdigt, at<br />

de generelle temperaturafvigelser<br />

før det 20. århundrede<br />

i Figur 1 er så små. Det er<br />

således sandsynligt, at der har<br />

været betydelige regionale og<br />

evt. sæsonmæssige forskelle i<br />

temperaturafvigelserne på de<br />

forskellige tidspunkter, og at<br />

Middelaldervarmen og Den<br />

Lille Istid var fænomener<br />

knyttet til den nordatlantiske<br />

region. Oceansedimenter fra<br />

Bermuda området (Keigwin,<br />

1996) og Newfoundland<br />

(Keigwin og Pickard, 1999)<br />

viser, at middelalderen var<br />

præget af kulde i syd og varme<br />

i nord, og modsat under Den<br />

Lille Istid. Dette er faktisk lidt<br />

i modstrid med Dahl-Jensen<br />

m.fl. men kan evt. være udtryk<br />

for store lokale forskelle. De<br />

lokale temperaturvariationer<br />

fra proxies, der har været i de<br />

sidste tusind år svarer i nogen<br />

grad til de anomalimønstre<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 5


Figur 2: Sammenligning mellem rekonstruktioner af temperatur: I vækstsæsonen (lyserød, Jones<br />

m.fl ., 1998) (grøn, Briffa, 2000) og som årligt gennemsnit (sort og blå, Mann m.fl ., 1998, 1999).<br />

Lyserøde, sorte og blå kurver er baseret på multi-proxies, mens den grønne er bestemt alene ud<br />

fra træringe. Den røde viser den observerede temperatur. Sort og rød kurve er for den nordlige<br />

halvkugle, medens lyserød, blå og grøn kurve er for extratroperne på den nordlige halvkugle.<br />

i temperaturen, som følger<br />

med variationer i fordelingen<br />

af lufttrykket (nordatlantisk/<br />

arktisk oscillation).<br />

Det er naturligvis vanskeligt<br />

at sige, hvad årsagen er<br />

til alle fortidens klimavariationer,<br />

men det er kendt, at<br />

både vulkanudbrud og varierende<br />

solaktivitet har påvirket<br />

klimaet de sidste 1000<br />

år. Kraftige vulkanudbrud kan<br />

reducere den globale gennemsnitstemperatur<br />

med nogle<br />

tiendedele af en grad i adskillige<br />

år. Et velkendt eksempel<br />

er 1816, “året uden sommer”,<br />

som inspirerede til Frankenstein<br />

(Shelley, 1818), og som<br />

formentlig var en følge af årtusindets<br />

kraftigste vulkanudbrud<br />

(Tambora i april 1815).<br />

Men mindre udbrud og flere<br />

på hinanden følgende udbrud<br />

påvirker også klimaet (Briffa<br />

m.fl. 1998). Rekonstruktioner<br />

af Solens totale udstråling<br />

fra længden af solpletcyklen<br />

(Hoyt og Schatten, 1993) og<br />

fra solplet-tallet (Lean m.fl.<br />

1995) antyder, at under Maunder<br />

Minimum (en periode i<br />

slutningen af 1600-tallet, hvor<br />

der ikke blev observeret solpletter)<br />

kan udstrålingen have<br />

været reduceret med omkring<br />

0,3%. Ved at anvende denne<br />

påvirkning i simple såkaldte<br />

energibalancemodeller, har det<br />

været muligt (Crowley, 2000;<br />

Mann, 2000) at reproducere<br />

de væsentlige træk i Figur 1<br />

frem til slutningen af 1800-tallet.<br />

Det vil altså sige, at både<br />

Middelaldervarmen og Den<br />

Lille Istid stemmer overens<br />

med estimater af naturlig klimapåvirkning.<br />

Det er muligt,<br />

at forskellige mere subtile konsekvenser<br />

af varierende solaktivitet<br />

kan have ført til at<br />

Europa blev særlig kold under<br />

Den Lille Istid. Visse simuleringer<br />

med en global klimamo-<br />

side 6 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


del (Shindell m.fl., <strong>2001</strong>) viser,<br />

at lufttrykket stiger væsentligt<br />

på høje breddegrader som<br />

følge af aftagende solaktivitet<br />

(under Den Lille Istid) og<br />

deraf følgende vekselvirkninger<br />

mellem troposfære og stratosfære.<br />

Denne stigning i det<br />

såkaldte arktiske oscillationsindeks<br />

falder sammen med -<br />

og kan forklare - de lave temperaturer<br />

over store dele af<br />

Europa. Andre modeleksperimenter<br />

(von Storch, personlig<br />

kommunikation) antyder<br />

imidlertid, at ikke kun Europa<br />

afkøledes væsentlig under<br />

“Late Maunder Minimum”<br />

(1675-1710), men at der var<br />

tale om en global afkøling på<br />

mere end 0,5 grader, tilsyneladende<br />

primært som følge af<br />

betydelig vulkansk aktivitet.<br />

Der er dog her tale om præliminære<br />

resultater.<br />

Når man ser på udviklingen<br />

i 1900-tallet, er der adskillige<br />

undersøgelser og modelstudier,<br />

som antyder, at den<br />

kombinerede betydning af<br />

relativ lille vulkansk aktivitet<br />

og en vis stigning i Solens<br />

påvirkning har bidraget til<br />

opvarmningen. Disse naturlige<br />

påvirkninger har dog formentlig<br />

været små (se Crowley,<br />

2000) i forhold til den<br />

samlede påvirkning fra menneskelig<br />

aktivitet - især den<br />

ganske kraftigt tiltagende drivhuseffekt<br />

i de seneste 50 år.<br />

Resume<br />

Selvom der er betydelige usikkerheder<br />

i de data, som er<br />

benyttet til at beregne Figur 1,<br />

mener vi, at specielt Den Lille<br />

Istid ikke ses tydeligt overalt<br />

på Jorden, men i vid udstrækning<br />

er et regionalt fænomen.<br />

Dette er i klar modsætning<br />

til opvarmningen i det 20.<br />

århundrede, der er global og<br />

ganske stor i forhold til de variationer,<br />

der har været de seneste<br />

500 år. Hvorvidt “Middelaldervarmen”<br />

var global eller<br />

mere regional i sin karakter er<br />

mere usikkert. Flere proxies<br />

i det nordatlantiske område<br />

antyder at denne periode var<br />

lige så varm eller varmere end<br />

nutiden, men dette understøttes<br />

ikke af andre data fra resten<br />

af Jorden.<br />

Litteratur<br />

Black, D.E., L.C. Peterson, J.T. Overpeck,<br />

A. Kaptan, M.N. Evans and M.<br />

Kashgarian, 1999: Eight centuries of<br />

North Atlantic Ocean atmosphere variability.<br />

Science 286, 1709-1713.<br />

Briffa, K.R., P.D. Jones, F.H. Schweingruber,<br />

S.G. Shiyatsov and E.A. Vaganov,<br />

1996: Development of a North<br />

Eurasian chronology network: Rationale<br />

and preliminary results of comparative<br />

ring-width and densitometric<br />

analyses in northern Russia. In: Tree<br />

Rings, Environment and Humanity:<br />

Radiocarbon 1996, J.S. Dean, D.M.<br />

Meko and T.W. Swetnam (eds.), Dept.<br />

of Geosciences, Univ. of Arizona,<br />

Tucson, 25-41.<br />

Briffa, K.R., P.D. Jones, F.H. Schweingruber<br />

and T.J. Osborn, 1998: Influence<br />

of volcanic eruptions on Northern<br />

Hemisphere summer temperature over<br />

the past 600 years. Nature 393,<br />

350-354.<br />

Briffa, K.R., 2000: Annual climate variability<br />

in the Holocene: interpreting the<br />

message of ancient trees Quat. Sci. Rev.<br />

19, 87-105.<br />

Christy, J.R., R.W. Spencer and W.D.<br />

Braswell, 2000: MSU tropospheric<br />

temperatures: Dataset construction and<br />

radiosonde comparisons. J. Atmos.<br />

Ocean. Tech. 17, 1153-1170.<br />

Crowley, T.J., 2000: Causes of climate<br />

change over the past 1000 years.<br />

Science 2<strong>89</strong>, 270-277.<br />

Dahl-Jensen, D., K. Mosegaard, N.<br />

Gundestrup, C.D. Clow, S.J. Johnsen,<br />

A.W. Hansen and N. Balling, 1998: Past<br />

temperatures directly from the Greenland<br />

ice sheet. Science 282, 268-271.<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 7


Dunbar, R.B. and J.E. Cole, 1999:<br />

Annual records of tropical systems<br />

(ARTS): A PAGES Report 99-1 /<br />

CLIVAR Initiative: Recommendations<br />

for research. Summary of scientific<br />

priorities and implementation strategies.<br />

ARTS Planning Workshop, Kauai,<br />

Hawaii, PAGES Report 99-1.<br />

Frydendahl, K., P. Frich and C. Hansen,<br />

1992: Danish Weather observations<br />

1675-1715. DMI Technical report 92-3,<br />

22 pp.<br />

Gaffen, D.J., M.A. Sargent, R.E, Habermann<br />

and J.R. Lazante, 2000: Sensitivity<br />

of trospheric and stratospheric<br />

temperature trends to radiosonde data<br />

quality. J. Climate 13, 1776-1796.<br />

Gam-Jensen, I., 1982: Danske orlogsskibes<br />

journaler som kilde til klimaforhold<br />

i fortiden. Vejret 4, 4-10.<br />

Hoyt, D.V. and K.H. Schatten, 1997:<br />

The role of the sun in climatic change.<br />

Oxford University Press, Oxford, 279<br />

pp.<br />

Hughen, K.A., J.T. Overpeck, L.C.<br />

Peterson and S. Trumbore, 1996: Rapid<br />

climate changes in the tropical Atlantic<br />

region during the last deglaciation.<br />

Nature 380, 51-54.<br />

Jones, P.D., K.R. Briffa, T.P. Barnett<br />

and S.F.B. Tett, 1998: High-resolution<br />

palaeoclimatic records for the last millennium:<br />

interpretation, integration and<br />

comparison with General Circulation<br />

Model control run temperatures. Holocene<br />

8, 477-483.<br />

Keigwin, L.D., 1996: The Little Ice Age<br />

and Medieval Warm Period in the Sargasso<br />

Sea. Science 274, 1504-1508.<br />

Keigwin, L.D. and R.S. Pickart, 1999:<br />

Slope water current over the Laurentian<br />

Fan on Interannual to Millennial Time<br />

Scales. Science 286, 520-5<strong>23.</strong><br />

Lean, J., J. Beer and R.S. Bradley, 1995:<br />

Reconstruction of solar irradiance since<br />

1610: Implications for climatic change.<br />

Geophys. Res. Lett. 22, 3195-3198.<br />

Mann, M.E., 2000: Lessons for a New<br />

Millennium. Science 2<strong>89</strong>, 253-254.<br />

Martin-Vide, J. and M. Barriendos,<br />

1995: The use of rogation ceremony<br />

records in climatic reconstruction: a<br />

case study from Catalonia (Spain).<br />

Clim. Change 30, 201-221.<br />

Mo, T., 1995: A study of the Microwave<br />

Sounding Unit on the NOAA-12 satellite.<br />

IEEE Trans. Geosc. Rem. Sens. 33,<br />

1141-1152.<br />

Oerlemans, J., 19<strong>89</strong>: On the response<br />

of valley glaciers to climatic change.<br />

In: Glacier fluctuations and climatic<br />

change. J. Oerlemans (ed.), Dordrecht,<br />

Kluwer Academic, 353-372.<br />

Overpeck, J., K. Hughen, D. Hardy,<br />

R. Bradley, R. Case, M. Douglas, B.<br />

Finney, K. Gajewski, G. Jacoby, A.<br />

Jennings, S. Lamoureux, A. Lasca, G.<br />

MacDonald, J. Moore, M. Retelle, S.<br />

Smith, A. Wolfe and G. Zielinski,<br />

1997: Arctic environmental change of<br />

the last four centuries. Science 278,<br />

1251-1256.<br />

Parker, D.E., M. Gordon, D.P.N.<br />

Cullum, D.M.H. Sexton, C.K. Folland<br />

and N. Rayner, 1997: A new global gridded<br />

radiosonde temperature data base<br />

and recent temperature trends. Geophys.<br />

Res. Lett. 24, 1499-1502.<br />

Pfister, C., J. Luterbacher, G. Schwarz-<br />

Zanetti and M. Wegmann, 1998: Winter<br />

air temperature variations in Central<br />

Europe during the early and high<br />

Middle Ages (AD 750-1300). Holocene<br />

8, 547-564.<br />

Santer, B.D., T.M.L. Wigley, J.S. Boyle,<br />

D.J. Gaffen, J.J. Hnilo, D. Nychka, D.E.<br />

Parker and K.E. Taylor, 2000: Statistical<br />

significance of trend differences in<br />

layer-average temperature time series.<br />

J. Geophys. Res. 105, 7337-7356.<br />

Shindell, D.T., G.A. Schmidt, M.E.<br />

Mann D. Rind and A. Waple, <strong>2001</strong>:<br />

Solar forcing of regional climate change<br />

during the Maunder Minimum. Science,<br />

accepted.<br />

Shelley, M., 1818: Frankenstein.<br />

Bantam Classic Edition, Bantam Books,<br />

New York, 291 pp.<br />

Skinner, W.R., and J.A. Majorowicz,<br />

1999: Regional climatic warming and<br />

associated twentieth century land-cover<br />

changes in north-western North America.<br />

Clim. Res. 12, 39-52.<br />

Stendel, M., J.R. Christy and L. Bengtsson,<br />

2000: Assessing levels of uncertainty<br />

in recent temperature time series.<br />

Clim. Dyn. 16, 587-601.<br />

Wentz, F.J. and M. Schabel, 1998:<br />

Effects of orbital decay on satellite<br />

derived lower-tropospheric temperature<br />

trends. Nature 394, 661-664.<br />

White, J.W.C., L.K. Barlow, D.A.<br />

Fisher, P. Grootes, J. Jouzel, S. Johnsen<br />

and P.A. Mayewssi, 1998: The climate<br />

signal in the stable isotopes of<br />

snow from Summit, Greenland: results<br />

of comparisons with modern climate<br />

observations J. Geophys. Res. 103,<br />

26425-26440.<br />

side 8 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Nyt syn på fronttegning<br />

Af Hans Ole Wanner<br />

og Niels Woetmann<br />

Nielsen, DMI<br />

Introduktion<br />

Siden starten på den moderne<br />

meteorologi har frontbegrebet,<br />

introduceret af Bjerknes m.fl.<br />

[1], været en hjørnesten i<br />

forståelsen af forskellige<br />

atmosfæriske processer, ikke<br />

mindst nedbørsdannelse. Hver<br />

dag tegnes der verden over<br />

i diverse vejrtjenester fronter<br />

på vejrkort i forbindelse med<br />

udarbejdelse af vejrudsigter.<br />

Det kan imidlertid undre, at<br />

principperne bag fronttegningen<br />

har ændret sig forholdsvis<br />

lidt gennem tiderne, sammenlignet<br />

med, hvor meget faget<br />

i øvrigt har udviklet sig. Det<br />

viser sig, at der er en række<br />

problemer med frontbegrebet,<br />

som f.eks. beskrevet af Joly<br />

og Santurette i ‘Turning dynamical<br />

ideas into forecast practice’<br />

([3]). Problemerne kan<br />

kort sammenfattes til, at der<br />

for ofte bruges et symbol (som<br />

kan være varmfront, koldfront<br />

eller okklusion) for at beskrive<br />

mange forskellige fænomener.<br />

Det er de færreste fronter, der<br />

bliver tegnet på vejrkortet i<br />

dag, som har egentlige frontegenskaber,<br />

dvs. vindspring<br />

og temperaturgradient samt et<br />

nedbørsområde eller i hvert<br />

fald et sammenhængende skydække.<br />

Ofte tegnes en front<br />

blot for at afmærke et vindspring,<br />

eller for at forklare tilstedeværelsen<br />

af et nedbørsområde.<br />

Joly og Santurette<br />

foreslår nogle andre symboler<br />

for en række fænomener.<br />

I det følgende vil vi med<br />

nogle eksempler vise nogle<br />

af de problemer, den nuværende<br />

frontanalyse giver, samt<br />

anvendelsen af nogle nye<br />

metoder. Forskningsresultater<br />

har vist, at selv i situationer<br />

med veldefinerede fronter er<br />

Bergenskolens frontmodel<br />

(Figur 1) ikke tilstrækkelig.<br />

Fronter og temperaturer<br />

Den mest simple definition på<br />

en front er en horisontal diskontinuitet<br />

i temperaturen, og<br />

dermed også i densiteten. Det<br />

kan vises, at isobarerne skal<br />

udgøre trug langs en sådan diskontinuitet.<br />

En mere realistisk<br />

definition af en front er en diskontinuitet<br />

i temperaturgradienten.<br />

Også her skal isobarerne<br />

udgøre et trug. Det viser<br />

sig i praksis at temperaturfeltet<br />

ikke er det bedste til at<br />

Figur 1: Bergenskole-modellen anno 1957. Øverste og nederste panel viser tværsnit af tropopause<br />

og frontfl ader langs de to stiplede linier. (Godske m.fl ., [2]).<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 9


Figur 2: 9 timers prognose for overfl adetrykket (tykke linier) og θ e i 850 hPa (tynde linier),<br />

for den 30. Juni 09 UTC.<br />

indikere positionen af en front.<br />

Forklaringen er at luften på<br />

den kolde side af fronten ofte<br />

synker ned, hvilket bevirker<br />

en opvarmning, der er med til<br />

at formindske temperaturgradienten<br />

på tværs af fronten.<br />

Tæt ved overfladen er fronten<br />

særlig vanskelig at identificere,<br />

fordi luften ændrer sin<br />

temperatur efter overfladen.<br />

En bedre indikater af fronter<br />

er den ækvivalentpotentielle<br />

temperatur i f.eks. 850 hPa<br />

fladen, d.v.s. ofte lige over<br />

toppen af grænselaget. Den<br />

ækvivalentpotentielle temperatur,<br />

θ e er defineret som den<br />

temperatur, luften ville have,<br />

hvis den blev ført tøradiabatisk<br />

opad, indtil dens relative<br />

fugtighed er 100%, herefter<br />

fugtadiabatisk til stor højde i<br />

atmosfæren, hvor fugtigheden<br />

praktisk taget er nul, og<br />

derefter tøradiabatisk ned til<br />

et bestemt referencetryk, ofte<br />

1000 hPa, altså tæt ved overfladen.<br />

θ e -feltet rummer både<br />

information om temperaturen<br />

og fugtigheden, idet to luftmasser<br />

med den samme temperatur,<br />

men forskellig fugtighed,<br />

får hver sin θe værdi. Den<br />

højeste θ e værdi findes i den<br />

fugtigste luftmasse. Da som<br />

nævnt luften på den kolde side<br />

af fronten synker ned, er det<br />

ofte mere på fugtighedsfeltet<br />

end på temperaturfeltet man<br />

finder fronten, hvilket gør θe<br />

feltet til en bedre indikator for<br />

frontpositionen. I det følgende<br />

anvendes derfor θ e værdier, i<br />

stedet for temperaturer, til at<br />

indikere fronter. Der vises 3<br />

eksempler.<br />

Det første eksempel er vist<br />

i Figur 2. Denne figur viser<br />

overfladetrykket, samt 850<br />

side 10 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


hPa θ e værdierne fra den 30.<br />

juni <strong>2001</strong>. Der ses et tydeligt<br />

frontsystem over den vestlige<br />

del af Nordatlanten. Fronterne<br />

er defineret ved isobartrug<br />

samt diskontinuiteter i θ e gradienten.<br />

Figuren peger på en<br />

mangel i Bergenskolen: koldfronten<br />

er tydelig mellem 40<br />

og 50 grader nord, men svækkes<br />

noget nord for 50 grader<br />

nord, altså det sidste stykke<br />

inden den møder varmfronten.<br />

Nærmere undersøgelser (Shapiro<br />

og Keyser [4]) viser, at<br />

dette træk mere er reglen end<br />

undtagelsen, især i forbindelse<br />

med kraftige frontsystemer.<br />

Ofte er koldfronten næsten<br />

udvisket tæt ved varmfronten,<br />

og man taler om det såkaldte<br />

“frontal fracture”.<br />

Det andet eksempel omhandler<br />

vejrsituationen den 4.<br />

januar <strong>2001</strong> over Europa.<br />

Vejret var domineret af et lavtryk<br />

nordvest for De Britiske<br />

Øer. I forbindelse med dette<br />

lavtryk svingede et trug fra<br />

Den engelske Kanal mod nordøst,<br />

og nåede Danmark den<br />

5. kl. 00 UTC (Figur 3a-h).<br />

Dette trug var ledsaget af regn,<br />

som det ses af observationerne<br />

(Figur 3a-b), samt af en stribe<br />

høje skyer, som det fremgår af<br />

satellit billederne fra NOAA<br />

(Figur 3c-d). En klassisk fortolkning<br />

af denne udvikling er<br />

at identificere truget med en<br />

overfladefront. En sådan front<br />

skal kunne ses på temperatur<br />

fordelingen, eller ofte tydeligere<br />

på θ e fordelingen, i forskellige<br />

niveauer. Kl. 12 UTC<br />

den 4/1 viser overflade-temperaturerne<br />

ved truget, dvs.<br />

omkring Den engelske Kanal,<br />

Figur 3a og b: Overfl adeobservationer for a), 4. januar 12<br />

UTC, og b), 5. januar 00 UTC. De indtegnede isobarer er<br />

»subjektive«.<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 11


Figur 3c: Infrarødt NOAA<br />

billede for 4. januar 15:37<br />

UTC.<br />

en begrænset temperaturstigning<br />

i forbindelse med passagen<br />

af truget, idet temperaturerne<br />

er omkring 1 grad højere<br />

sydvest for truget end nordøst<br />

for (Figur 3a). I de følgende<br />

timer skærpes denne temperaturgradient<br />

en smule (Figur<br />

3b). Ser man på θ e værdierne<br />

i 850 hPa fladen, finder man<br />

stort set konstante værdier på<br />

tværs af truget den 4/1 12 UTC<br />

(Figur 3e), mens man den 5/1<br />

00 UTC i 850 hPa fladen finder<br />

en gradient nord for truget,<br />

hvor θ e værdierne falder med<br />

ca. 6 grader mod nordøst<br />

(Figur 3f). I 650 hPa fladen ses<br />

igennem hele perioden konstante<br />

værdier på tværs af<br />

truget, mens der sydvest for<br />

truget er en vis gradient, hvor<br />

θ e værdierne aftager mod sydvest<br />

(Figur 3g-h). Selvom<br />

dette trug ofte bliver markeret<br />

som en front på et traditionelt<br />

vejrkort, viser det sig, som det<br />

fremgår af fordelingen af θ e<br />

værdier og af temperaturen, at<br />

være vanskeligt at finde nogen<br />

egentlig front. Ud fra overflade-temperaturer<br />

og θe værdier<br />

i 850 hPa fladen kunne<br />

man sidst i perioden karakterisere<br />

truget som varmfrontagtigt,<br />

mens θ e værdierne i 650<br />

hPa snarere peger i retning<br />

en koldfront. I den dynamiske<br />

Figur 3d: Infrarødt NOAA<br />

billede for 5. januar 03:50<br />

UTC.<br />

side 12 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


meteorologi kan opstigende<br />

luft og dermed nedbør godt<br />

forklares uden tilstedeværelsen<br />

af egentlige fronter, og<br />

denne situation viser et godt<br />

eksempel.<br />

På figurerne ses også et mere<br />

»egentligt« frontsystem, der<br />

den 5/1 00 UTC ligger ved<br />

Bretagne. I forbindelse med<br />

dette system ses både ved overfladen<br />

og i de øvrige niveauer<br />

typiske front-egenskaber: et<br />

skarpt trug, betydelige temperatur-<br />

og θ e -gradienter i flere<br />

niveauer, samt en del regn.<br />

I denne vejrsituation kan det<br />

anbefales, at man som vejrkorttegner<br />

nøjes med at tegne<br />

de fronter, som har egentlige<br />

front-egenskaber, mens de<br />

øvrige trug eventuelt kan markeres<br />

på anden vis. Derudover<br />

kan man altid farvelægge<br />

områder med nedbør.<br />

Det tredje eksempel viser<br />

vejrsituationen den 13. januar<br />

<strong>2001</strong>. Vejret var domineret af<br />

et højtryk over Nordsøen. Syd<br />

for dette højtryk strømmede<br />

der »bundkulde« mod vest, og<br />

på θ e værdierne i 850 hPa<br />

fladen ses en betydelig gradient<br />

omkring Irland, hvor den<br />

bundkolde luft fra kontinentet<br />

møder den mildere luft over<br />

Atlanten (Figur 4a). På satellitbilledet<br />

(Figur 4b) ses en<br />

stribe lave skyer langs denne<br />

frontzone. I 650 hPa fladen<br />

er frontzonen stort set ikke<br />

synlig, idet θe værdierne ikke<br />

viser nogen gradient. Selvom<br />

denne frontzone er tydelig på<br />

θ e værdierne i den lavere del af<br />

troposfæren, og der kan observeres<br />

en stribe lave skyer,<br />

mangler frontzonen nogle af<br />

Figur 3e og f: Overfladetryk (tykke linier) og θ e i 850 hPa (tynde<br />

linier), e) 4. januar 12 UTC, og f) 5. januar 00 UTC.<br />

de karakteristiske fronttræk.<br />

Der er intet trug ved overfladen,<br />

og bortset fra de lave<br />

skyer er der intet signifikant<br />

vejr langs frontzonen, f.eks.<br />

ingen nedbør (Figur 4c). En<br />

sådan front bliver oftest ikke<br />

tegnet på vejrkortet, selvom<br />

der er tale om et skel mellem to<br />

forskellige typer af luftmasser.<br />

Her foreslår Joly og Santurette<br />

et specielt symbol, i form af en<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 13


stiplet frontzone, for at markere,<br />

at der er tale et luftmasseskift<br />

uden nedbør.<br />

De tre eksempler viser tydeligt,<br />

at det klassiske frontbegreb<br />

er utilstrækkeligt.<br />

Frontbrud (Frontal<br />

fracture)<br />

Den oprindelige norske frontmodel<br />

([1]), der ofte omtales<br />

som Bergenskole-modellen,<br />

opererer ikke med begrebet<br />

frontbrud. Dette begreb blev<br />

introduceret af Shapiro og<br />

Keyser i 1990 [4]. Ved frontbrud<br />

forstås en “diskontinuert”<br />

overgang mellem koldog<br />

varmfronten i en extratropisk<br />

cyklon. Et eksempel på<br />

en vintercyklon med frontbrud<br />

er vist i Figur 5. Fænomenet<br />

optræder tydeligst i extratropiske<br />

cykloner, som udvikler<br />

sig meget kraftigt og har en<br />

levetid (regnet fra begyndelsesstadium<br />

til mætningsstadium)<br />

på mellem et og to døgn.<br />

“Diskontinuiteten” opstår ved,<br />

at frontolyse-processer nær<br />

lavtrykscentret udvisker forskelle<br />

i temperatur og fugtighed<br />

mellem luftmasserne<br />

involveret i cyklonudviklingen.<br />

Svækkelsen af koldfronten<br />

(frontbruddet) sker ikke fra<br />

begyndelsen af cyklonudviklingen.<br />

Den finder først sted<br />

omtrent midtvejs i udviklingen,<br />

i den periode, hvor overflade-cyklonen<br />

bevæger sig<br />

fra en position direkte under<br />

jet-aksen i højden (typisk 300<br />

hPa) til en position under dens<br />

relativt kolde, cyklonale shear<br />

side. Sidstnævnte betyder, at<br />

Figur 3g og h: Overfl adetryk (tykke linier) og θ e i 650 hPa (tynde<br />

linier), g) 4. januar 12 UTC, og h) 5. januar 00 UTC.<br />

der er positiv (cyklonal) vorticitet<br />

på denne side af jet-aksen<br />

som følge af, at den horisontale<br />

vind i jet’en aftager, hvis<br />

man fra jet-aksen bevæger sig<br />

i retningen vinkelret til venstre<br />

for strømretningen, dvs.<br />

for en vestlig jetstrøm (vind<br />

fra vest mod øst), hvis man<br />

fra jet-aksen bevæger sig mod<br />

nord.<br />

Shapiro og Keyser [4] viste i<br />

deres artikel fra 1990 en detaljeret<br />

analyse af en cyklonudvikling<br />

med frontbrud over<br />

den vestlige del af den nord-<br />

side 14 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


lige Nordatlant. I en senere<br />

artikel har Shapiro m.fl. [5]<br />

argumenteret for at hyppigheden<br />

af cykloner, som udvikler<br />

frontbrud, må forventes at<br />

være relativt stor netop i ovennævnte<br />

område. Figur 5 er tilsyneladende<br />

et bevis på, at<br />

fænomenet også kan optræde<br />

i vore hjemlige omgivelser.<br />

Eksemplet er Danmark-stormen<br />

i det 20. århundrede.<br />

Denne storm ramte Jyllands<br />

sydlige vestkyst med ødelæggende<br />

kraft om eftermiddagen<br />

den 3. december 1999. Undervejs<br />

over Nordsøen udviklede<br />

cyklonen (i den numeriske<br />

HIRLAM-model simulering)<br />

et frontbrud, som vist i Figur<br />

5. Overfladefronterne (koldfronten<br />

med savtaksymboler,<br />

varmfronten med buer) er indtegnet<br />

med vejledning fra θ e i<br />

950 hPa. Til det viste tidspunkt<br />

befandt overfladelavtrykscentret<br />

(L på figuren) sig under<br />

den cyklonale shear side af<br />

jet’en i 300 hPa. Blot 6<br />

timer tidligere, på et tidspunkt<br />

hvor lavtrykket befandt<br />

sig direkte under jet-aksen<br />

i højden, kunne man stadig<br />

tegne et overfladefrontsystem<br />

med en sammenhængende<br />

kold- og varmfront.<br />

Figur 4a: Prognose for overfl adetryk (tykke linier) og θ e i 850<br />

hPa (tynde linier), 13.<br />

Bagudbøjet front (Bentback<br />

front)<br />

Figur 5 illustrerer også, at der<br />

samtidig med udviklingen af<br />

et frontbrud dannes en bagudbøjet<br />

front. Øst for lavtrykscentret<br />

L har den bagudbøjede<br />

front karakter af en varmfront,<br />

da varmere luft ved overfladen<br />

her fortrænger koldere luft.<br />

Figur 4b: Infrarødt NOAA billede for c) 13. januar 17:12 UTC<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 15


Figur 4c: Overfl adeobservationer (temperatur, vind, tryktendens og fugtighed) for 13. januar<br />

18 UTC<br />

Vest for L har fronten derimod<br />

karakter af en koldfront, idet<br />

koldere luft ved overfladen her<br />

fortrænger varmere luft. Den<br />

bagudbøjede front synes ikke<br />

strukturmæssigt at adskille sig<br />

væsentligt fra okklusionen i<br />

den norske frontmodel. Derimod<br />

giver begrebet okklusionspunkt<br />

ikke rigtig mening i<br />

en cyklon med frontbrud, da<br />

okklusionspunktet refererer til<br />

det punkt, hvor overfladekoldfronten<br />

hæftes på overfladevarmfronten.<br />

I den klassiske okklusion<br />

(Figur 1) er varmluften blevet<br />

“udelukket” fra overfladen,<br />

således at overflade-frontzonen<br />

(overflade-okklusionen)<br />

bliver til en overgangszone<br />

mellem kolde luftmasser af<br />

forskellig oprindelse. I okklusionen<br />

genfindes varmluften<br />

først på trykflader et stykke<br />

oppe i troposfæren, og højere<br />

oppe jo længere bagude på<br />

okklusionen (relativt til koldfronten)<br />

man er. I disse trykflader<br />

ses varmluften i okklusionen<br />

som en ryg i temperaturfeltet.<br />

I den bagudbøjede<br />

front i Figur 5 er ryggen i<br />

θ e -feltet i 600 hPa fremhævet<br />

med en stiplet kurve. Læg<br />

mærke til at ryggen følger<br />

overfladevarmfronten og<br />

dennes forlængelse i den<br />

bagudbøjede front. Kraftig<br />

side 16 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


nedbør, ofte bygeagtig, observeres<br />

i dette område af cyklonen.<br />

Danmark-stormen var<br />

ingen undtagelse. I Ålborg og<br />

ved en station i Sydsverige<br />

blev der observeret torden ved<br />

passagen af overfladevarmfronten<br />

og dens forlængelse i<br />

den bagudbøjede front.<br />

Det varme transportbånd<br />

(The warm conveyor belt,<br />

WCB)<br />

Afsnittet af den stiplede kurve<br />

i θ e -feltet foran overfladekoldfronten<br />

i Figur 5 viser<br />

cyklonens varme transportbånd<br />

([6]). Dette transportbånd<br />

er tilstede lige fra begyndelsen<br />

af cyklonudviklingen.<br />

Det er hovedkilden til polarfrontskyerne,<br />

der på satellitbilleder<br />

ofte ses som langstrakte<br />

skybånd med kolde (højtliggende)<br />

skytoppe. Polarfrontskyerne<br />

befinder sig som regel<br />

på den relativt varme, anticyklonale<br />

shear side af jetaksen,<br />

hvilket også var tilfældet<br />

under Danmark-stormen.<br />

Den tørre intrusion (The<br />

dry intrusion)<br />

Mellem WCB og frontzonen i<br />

600 hPa ses på Figur 5 et plateau<br />

i θ e . Luften i dette område<br />

i og foran polarfrontzonen er i<br />

modelsimuleringen meget tør<br />

med en relativ fugtighed på<br />

under 30%. Radiosonderinger<br />

fra området bekræfter tilstedeværelsen<br />

af tør luft oven over<br />

et relativ varmt bundlag (figur<br />

ikke vist).Vest for L på Figur<br />

5 ses polarfrontzonen i 600<br />

Figur 5: 36 timers prognose for θe i 600 hPa gældende til<br />

12 UTC den 3. december 1999. Konturintervallet er 2°C med<br />

gråtone fremhævning af intervallerne [20,24], [24,36], [36,40]<br />

og [40,44]. Overfl adefronter er indtegnet med standardsymboler<br />

(savtak for koldfront og bue for varmfront). Ryggen, dvs. max.<br />

i θ e (600 hPa), er vist med en stiplet kurve, lavtrykscentret ved<br />

overfl aden med bogstavet L og jet-aksen i 300 hPa med en<br />

dobbelt streg med pile, som angiver strømretning.<br />

hPa direkte under jet-aksen<br />

i 300 hPa. Den tørre luft<br />

har sin oprindelse omkring<br />

den arktiske tropopause (nedre<br />

stratosfære/øvre troposfære)<br />

og kaldes for den tørre intrusion<br />

([7]). Den tørre intrusion<br />

er tilstede fra et tidligt stadium<br />

i Danmark-cyklonens udvikling,<br />

sandsynligvis som følge<br />

af nedsynkning på opstrømssiden<br />

af et markant øvre-troposfærisk<br />

trug, som spiller<br />

en vigtig rolle under cyklonens<br />

udvikling. Foran overfladekoldfronten<br />

og ved L er den<br />

tørre luft trængt ind over et<br />

relativ varmt og fugtigt bundlag.<br />

Det skaber ofte områder<br />

med potentiel instabilitet og<br />

ved tilstrækkelig forcering<br />

udløsning af bygeaktivitet i<br />

cyklonens varmsektor. Den<br />

horisontale gradient i θ e (for<br />

fastholdt tryk) i overgangszonen<br />

til WCB omtales ofte som<br />

en øvre koldfront, selv om<br />

der som regel hovedsagelig er<br />

tale om en gradient i specifik/<br />

relativ fugtighed. Begrebet<br />

splitfront benyttes også i denne<br />

forbindelse og refererer til,<br />

at man i et lodret snit vinkelret<br />

på overfladekoldfronten<br />

finder den øvre koldfront<br />

foran overfladekoldfronten.<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 17


Konklusion<br />

Som det ses af ovenstående<br />

eksempler, er der betydelig<br />

forvirring om frontbegrebet.<br />

Zoner, der markeres med fronter,<br />

er ofte blot langstrakte<br />

nedbørsområder, hvor frontsymbolet<br />

bruges for at forklare<br />

nedbøren, også selvom<br />

de egentlige frontegenskaber<br />

mangler. Omvendt findes der<br />

også frontzoner, som oftest<br />

ikke tegnes fordi de ikke er<br />

ledsaget af nedbør.<br />

I forbindelse med nedbørområder<br />

uden egentlige fronter<br />

kan det anbefales vejrkorttegnere<br />

at farvelægge områder<br />

med nedbør, men at undlade<br />

at »opfinde« fronter blot for<br />

at forklare tilstedeværelsen af<br />

nedbøren. Områder med temperaturgradient<br />

uden trug og<br />

nedbør kan f.eks. markeres<br />

som hos Joly og Santurette<br />

med en stiplet frontzone. I tilfælde<br />

af splitfronter kan man<br />

anvende et specielt symbol for<br />

den øvre front.<br />

Det kan endvidere anbefales<br />

at benytte det modelberegnede<br />

θ e -felt i f.eks. 850 hPa som<br />

vejledning ved indtegning af<br />

overfladefronter på vejrkortet,<br />

da dette felt giver et mere entydigt<br />

billede af luftmasseforskelle<br />

end blot temperaturen.<br />

Man kunne eventuelt, som<br />

foreslået af Joly og Santurette,<br />

tilføje information om vindforholdene<br />

i jetstrømmene på<br />

overfladekortene, f.eks. ved at<br />

markere signifikante jet streaks<br />

i f.eks. 300 hPa. Det kan i<br />

mange tilfælde give en bedre<br />

forståelse af lavtryksudviklinger.<br />

Referencer<br />

[1] Bjerknes, J., 1919. On the<br />

structure of moving cyclones.<br />

Mon. Wea. Rev., 47, 95-99.<br />

[2] Godske, C.L., T. Bergeron,<br />

J. Bjerknes, and R.<br />

Bundgaard: Dynamic Meteorology<br />

and Weather Forecasting.<br />

Amer. Meteor. Soc., and<br />

Carnegie Inst. of Washington.<br />

(see chapter 15, p.535).<br />

[3] Joly, A., and P. Santurette.,<br />

2000. Turning dynamical<br />

ideas into forecast practice.<br />

Available at MeteoFrance.<br />

[4] Shapiro, M.A., and D.<br />

Keyser, 1990. Fronts, jet<br />

streams, and the tropopause.<br />

Extratropical Cyclones, The<br />

Erik Palmén Memorial<br />

Volume, C.W. Newton and<br />

E.O. Holopainen, Eds., Amer.<br />

Meteor. Soc., 167-191.<br />

[5] Shapiro, M.A., and E.D-<br />

Grell, 1994. In search of<br />

synoptic/dynamic conceptualizations<br />

of the life cycles of<br />

fronts, jet stream and the tropopause.<br />

Proc., Int. Symp. On<br />

the Life Cycles of Extratropical<br />

Cyclones, University of<br />

Bergen, Bergen, Norway,<br />

163-181.<br />

[6] Harrold, T.W., 1973.<br />

Mechanisms influencing the<br />

distribution of precipitation<br />

within baroclinic disturbances.<br />

Quart. J. Roy. Meteor. Soc.,<br />

99, 232-251.<br />

[7] Rodgers, D.M., M.J. Magnano,<br />

and J.H. Arms, 1985.<br />

Mesoscale convective complexes<br />

over the US and during<br />

1983. Mon. Wea. Rev., 113,<br />

888-901.<br />

side 18 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Kold december 1995<br />

- set fra en østjysk ådal<br />

af Lars Mogensen<br />

At opleve så lave temperaturer<br />

som i vinteren 1995/96 er ikke<br />

et særtilfælde, når man bor i en<br />

ådal. Beliggenheden er Spørring<br />

Å ved Selling nær Hadsten,<br />

nærmere bestemt Selling<br />

Møllegård. Spørring Å løber<br />

ud i Lilleåen nordvest herfor,<br />

og skærer sig langsomt dybt<br />

ned i landskabet, der er højere<br />

end det, den kommer fra.<br />

Vandet blander sig til sidst med<br />

Gudenåens vand, og ender<br />

som bekendt i ude i Kattegat.<br />

Landskabet omkring åen er<br />

derfor meget markant med sin<br />

forholdsvis smalle og stejle<br />

dal. Dette skaber helt lokale<br />

temperaturforskelle, og der<br />

kan specielt i højtrykspræget<br />

vejr være stor forskel på natog<br />

dagtemperaturer. Dette<br />

mærkes tydeligst i rimtåge lige<br />

før solopgang.<br />

Jeg vil kort give en beskrivelse<br />

af nogle af de oplevelser,<br />

som var forbundet med at bo<br />

langs med en ådal i den kolde<br />

december i 1995. (I »Vejret«<br />

nr. 2, 18. årgang fra maj 1996<br />

kan der på side 28 læses<br />

om vejret den pågældende<br />

måned).<br />

Middeltemperaturen i<br />

ådalen blev målt til -3,8 grader<br />

for måneden som sådan, hvilket<br />

er 1,6 grader lavere end<br />

landsgennemsnittet. Forskellen<br />

mellem dag- og nattemperaturer<br />

viser sig rigtigt, når der<br />

ses på døgnmiddelminimums<br />

temperaturen, som i ådalen<br />

blev registreret til -8,3 grader<br />

mod -5,4 grader på landsbasis.<br />

Som forventet viser døgnmiddelmaximums<br />

temperaturen<br />

derimod mere normale<br />

tendenser med -0,6 grader i<br />

ådalen mod +0,3 grader på<br />

landsbasis.<br />

Generelt bød december<br />

måned på lave vintertemperaturer,<br />

hvilket kan ses på figur<br />

1 over min./max.- og middel-<br />

Figur 1. Min./max.- og middeltemperaturer for hver dag i måneden, målt ved Selling Møllegård<br />

i Spørring Å-dalen.<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 19


temperaturer for hele måneden<br />

målt i Spørring Å-dalen. Specielt<br />

den sidste uge i december<br />

blev ganske kold med<br />

en gennemsnitstemperatur på<br />

-9,3 grader. Det var hele ugen<br />

stille og højtrykspræget vejr<br />

med rimfrost i store dele af<br />

perioden. Dette bevirkede, at<br />

der navnlig tidligt på morgenen<br />

lige før solopgang »gled«<br />

kold luft fra bakkerne og ned<br />

i ådalen.<br />

Især juleaftensdag (figur 2)<br />

var særdeles kold med tæt rimtåge<br />

hele dagen. Det kunne<br />

mærkes, hvorledes kulden<br />

gled ned langs med ådalen,<br />

og det kunne ses, at rimtågen<br />

Figur 2. Juleaften 1995 blev en kold oplevelse overalt i Danmark,<br />

men i særdeleshed ved Selling Møllegård.<br />

Spørring Ådal nær Hadsten - kun en af de mange dalsænkninger, der karakteriserer det østjyske<br />

morænelandskab. Billedet er taget i marts 1995.<br />

side 20 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


langsomt kom nærmere og<br />

nærmere, ned ad dalskrænterne.<br />

Solen stod op, fik mere<br />

magt og fik temperaturen til<br />

at stige i et par timer midt<br />

på dagen. Den nåede et maximum<br />

på -10,4 grader, hvorefter<br />

den kolde luft igen trængte ned<br />

i dalen, og allerede kl.16.00<br />

nåede temperaturen ned på -18<br />

grader. Den koldeste juleaftensdag,<br />

jeg nogensinde har<br />

oplevet med en døgnmiddeltemperatur<br />

på -14,6 grader, og<br />

vel nok også en af de koldeste<br />

juledage herhjemme i det hele<br />

taget. Selv om det er lidt snyd<br />

med målestationens beliggenhed!<br />

De store forskelle mellem<br />

nat- og dagtemperaturer viste<br />

sig også resten af ugen, og et<br />

døgnmiddel på -14,5 grader<br />

nås den 29. december under<br />

samme vejrforhold som juleaftensdag.<br />

Her ligger temperaturen<br />

dog stadig på -20,1<br />

grader kl.10.00 og når sin<br />

højeste værdi igen kl. 14.00<br />

med en temperatur på -10,4<br />

grader, hvorefter den falder<br />

drastisk til -14,3 grader kl.<br />

15.00. Denne dag hjemkom en<br />

af beboerne netop fra England,<br />

hvor temperaturen unægtelig<br />

har været en anden, og efter<br />

et toiletbesøg skulle der lige<br />

luftes ud en halv times tid.<br />

Temperaturerne er afl æst på en termograf, anbragt forskriftsmæssigt<br />

i en engelsk hytte - den samme, som stod i Sildeballe på<br />

Samsø i 1993 (se Vejret nr. 58, februar 1994).<br />

Det bevirkede, at toiletkummen<br />

nær var sprængt pga. frossent<br />

overfladevand!.<br />

Så galt gik det ikke, men<br />

det var unægtelig nogle kolde<br />

dage denne december måned.<br />

Det var så ufatteligt flot og<br />

fascinerende at opleve denne<br />

sibiriske kulde i vores ellers<br />

lune og fugtige decembermåned.<br />

Gad vide hvordan det<br />

bliver i år?!<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 21


Sommeren <strong>2001</strong>:<br />

Forholdsvis varm og solrig<br />

Af Stig Rosenørn, DMI<br />

Sommeren <strong>2001</strong> var som<br />

helhed forholdsvis varm og<br />

temmelig solrig og tillige med<br />

et mindre overskud af regn.<br />

Sommeren bød på nok så<br />

megen torden, hvorimod hyppigheden<br />

af blæst var temmelig<br />

beskeden.<br />

Junivejret var med langt<br />

overvejende vestlige vinde<br />

køligt. Julivejret var gennemgående<br />

varmt og solrigt med<br />

et mindre underskud af regn,<br />

og augustvejret var fortsat forholdsvis<br />

varmt med de fleste<br />

vinde fra SW, og der var et<br />

pænt overskud af nedbør, ofte<br />

med torden.<br />

Pr. definition indgår vejret i<br />

månederne juni, juli og august<br />

i sommerens vejr, og for månederne<br />

i <strong>2001</strong> blev de vigtigste<br />

klimabeskrivende tal som vist<br />

i tabellen, idet standardnormalerne<br />

for 1961-90 er angivet i<br />

parentes.<br />

Vejret i juni<br />

I forbindelse med et omfattende<br />

og vedvarende lavtryksområde<br />

over Nordeuropa, centreret<br />

over Den Skandinaviske<br />

Halvø, er vejret meget køligt<br />

i første halvdel af juni. Der<br />

falder endvidere til tider regn<br />

og byger, men der er også<br />

sol ind imellem. En østgående<br />

højtryksryg giver forbigående<br />

lidt lunere og mere stabilt vejr<br />

i dagene omkring den 19., men<br />

allerede den 21. passerer et<br />

frontsystem fra NW med ustadigt<br />

vejr i et par dage. Op til<br />

Sct.Hans forstærkes en højtryksryg<br />

over Nordsøegnene,<br />

og vejret bliver igen mere stabilt<br />

med sol og langsomt stigende<br />

temperaturer. Højtrykket<br />

bevæger sig siden noget<br />

mod sydøst, men vejret forbliver<br />

overvejende tørt med<br />

nogen sol og efterhånden med<br />

temperaturer over 20°C langt<br />

de fleste steder.<br />

side 22 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Figur 1. Øverst: Sommerens<br />

termogram fra Beldringe på<br />

Fyn. Nederst: Vindretningen<br />

målt på Hesselø i Kattegat.<br />

Figur 2a: Middellufttryk for<br />

juni <strong>2001</strong>, beregnet på basis<br />

af fi re daglige DMI-HIRLAM<br />

analyser. Figuren er produceret<br />

af Niels Woetmann Nielsen.<br />

Figur 2b: Som Figur 2a, men<br />

for juli.<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 23


Juni måneds vejr var således<br />

usædvanlig køligt i første halvdel<br />

med nok så megen regn,<br />

men fra omkring Sct.Hans<br />

og måneden ud er det begyndende<br />

sommerligt med sol og<br />

overvejende tørt.<br />

Vejret i juli<br />

I den første uge af juli er vejret<br />

varmt og tørt ved højt lufttryk<br />

over Syd- og Mellemskandinavien.<br />

En front med torden<br />

passerer fra SW omkring den<br />

8-9. Flere fronter og lavtryk<br />

følger efter i den næste uges<br />

tid, hvor vejret er temmelig<br />

ustadigt og forholdsvis køligt<br />

for årstiden i en sydvestlig<br />

luftstrøm. Omkring den 16-17.<br />

bliver vejret langsomt mere<br />

stabilt og noget varmere, idet<br />

en højtryksryg bestemmer<br />

vejret over Sydskandinavien.<br />

En mindre lavtrykspassage<br />

omkring den 19-20. fra SW<br />

giver igen stedvis regn, men<br />

i den næste uges tid er vejret<br />

temmelig varmt og gennemgående<br />

tørt ved forholdvis<br />

højt lufttryk nær landet. Op til<br />

månedsskiftet bevæger fronter<br />

sig ind over landet fra W<br />

med lidt regn stedvis og igen<br />

noget køligere vejr.<br />

Juli måneds vejr var således<br />

overvejende varmt og solrigt<br />

med en ustadig vejrtype i en<br />

uges tid omkring den 13.<br />

Figur 2c: Som Figur 2a, men for august.<br />

Vejret i august<br />

Efter en kortvarig stabilisering<br />

i vejret i starten af august<br />

ved en højtrykspassage mod<br />

E bliver vejret gennemgående<br />

fugtigt ved adskillige frontpassager<br />

fra W og SW i det næste<br />

stykke tid frem til omkring den<br />

13-14. En frontbølge op over<br />

de sydøstligste egne giver op<br />

til omkring 100 mm regn med<br />

torden natten mellem den 6. og<br />

den 7. Midt på måneden forstærkes<br />

et højtryk over Central-<br />

og Østeuropa. Vejret stabiliseres<br />

og bliver varmere.<br />

Endnu et højtryk forstærkes<br />

over Sydskandinavien<br />

omkring den 18., og inden<br />

endnu en tordenfront fra SW<br />

passerer landet, når temperaturen<br />

alment over 30°C på<br />

Sjælland den 19., ved Holbæk<br />

endda 33.9°C. I de næste 5-6<br />

dage forbliver lufttrykket gennemgående<br />

højt over Sydskandinavien,<br />

og selvom et par<br />

tordenfronter får indflydelse<br />

på vejret, så vedbliver det med<br />

at være temmelig varmt. Først<br />

i forbindelse med et frontsystem<br />

fra NW den 27. bliver<br />

vejret køligere. I det sidste par<br />

dage af august er vejret tørt<br />

ved højt lufttryk over Skandinavien.<br />

August måneds vejr var således<br />

overvejende varmt, men<br />

også nok så fugtigt med torden<br />

nu og da, især over de østlige<br />

egne af landet.<br />

side 24 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Luftudsigten for de næste 3 dage...<br />

Jørgen Brandt, Jesper<br />

H. Christensen, Ole<br />

Hertel og Jes Fenger<br />

Danmarks Miljøundersøgelser,<br />

Afdeling for<br />

Atmosfærisk Miljø<br />

Frederiksborgvej 399,<br />

P.O. Box 358, 4000<br />

Roskilde<br />

Luften i vore byer er gennem<br />

de seneste årtier blevet forbedret<br />

på flere punkter. Forureningen<br />

med svovlforbindelser<br />

er således stærkt reduceret, og<br />

blyet er stort set forsvundet.<br />

Men det betyder ikke, at der<br />

ikke længere er nogen problemer.<br />

Den væsentligste årsag er<br />

den voksende trafik, der – til<br />

trods for indførslen af katalysatorer<br />

– giver store udslip<br />

af kvælstofoxider, kulbrinter<br />

og kulilte, samt er en medvirkende<br />

årsag til dannelsen af<br />

ozon.<br />

Hertil kommer, at der under<br />

specielle meteorologiske forhold<br />

– og i særdeleshed i<br />

lukkede gaderum – kan<br />

optræde forureningsniveauer,<br />

der ligger langt over de generelle<br />

middelværdier. Selvom<br />

gældende grænseværdier ikke<br />

overskrides, kan det være<br />

generende for følsomme personer<br />

som børn, ældre og folk<br />

med åndedrætssygdomme.<br />

I lighed med vejrudsigten og<br />

pollentallet er der derfor brug<br />

for en ”luftudsigt”. En sådan<br />

er nu blevet mulig med et<br />

Figur 1. Eksempel på luftudsigten for 3 dage i juli <strong>2001</strong>, for<br />

forskellige gader i Aalborg. Der er 5 forskellige mulige meldinger:<br />

”under middel”, ”middel”, ”over middel”, ”høj” og<br />

”varsling” Luftudsigten for Aalborg er blevet lavet i samarbejde<br />

med Teknisk Forvaltning, Aalborg Kommune, og kan fi ndes på<br />

http://luft.dmu.dk<br />

Figur 2. Luftudsigten for Aalborg kan også ses på WAP telefon,<br />

på adressen: http://wap.aati.dk<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 25


Figur 3. Sammenkoblingen af<br />

modellerne samt datastrømmene<br />

i DMU-ATMI THOR<br />

systemet for luftforureningsprognoser<br />

(Brandt et al.<br />

2000).<br />

unikt modelsystem, som gør<br />

at DMU kan forudsige luftforureningen<br />

helt ned i enkelte<br />

gader. På DMU’s hjemmeside<br />

kan man dagligt finde en tredøgns<br />

prognose for luftforureningen<br />

for regionale områder<br />

i Danmark, for bybaggrunden<br />

i København som sådan, og<br />

specifikt for Jagtvej i København.<br />

På hjemmesiden http://<br />

luft.dmu.dk<br />

kan man få at vide, hvordan<br />

forureningen med ozon,<br />

kvælstofilter, kulilte og benzen<br />

ventes at udvikle sig de kommende<br />

dage på begge sider af<br />

Jagtvej, over byområder eller<br />

generelt over Danmark. Desuden<br />

er systemet blevet implementeret<br />

for Aalborg (Figur 1<br />

og 2). Det er meningen med<br />

tiden at udvide prognoserne til<br />

at omfatte mange flere gader<br />

i København og andre større<br />

danske byer.<br />

Forureningen med små partikler,<br />

der i de senere år er<br />

blevet udråbt som et centralt<br />

forureningsproblem i byområder,<br />

er endnu ikke med i prognosesystemet.<br />

Det skyldes at<br />

vi endnu ikke har tilstrækkelig<br />

viden på området, men det<br />

regner vi med at få efterhånden<br />

som resultaterne fra flere<br />

igangværende forskningsprojekter<br />

kommer til at foreligge.<br />

I øvrigt må niveauerne af små<br />

partikler formodes til en vis<br />

grad at følge niveauerne af<br />

kvælstofoxider og kulilte.<br />

Luftforurening i byer<br />

Den luftforurening man finder<br />

i byområderne, er resultatet af<br />

forurening på forskellige skalaer.<br />

I en konkret gade er der<br />

først og fremmest tale om de<br />

helt lokale kilder, dvs. fortrinsvis<br />

biler. Men der er også<br />

et bidrag fra den generelle<br />

bybaggrund, der skyldes byens<br />

lidt fjernere kilder som bl.a.<br />

trafik i andre gader. Denne<br />

bybaggrund kan være dominerende<br />

i parker eller andre områder<br />

uden væsentlige lokale<br />

kilder. Endelig er en stor del<br />

af den luftforurening, vi ser<br />

i Danmark, langtransporteret<br />

enten fra fjernere kilder i Danmark<br />

eller i udlandet; det<br />

bidrager selvfølgelig også til<br />

niveauerne i byerne. For alle<br />

tre rumlige skalaer har man<br />

opstillet matematiske modeller,<br />

der beskriver spredningen<br />

af forureningen og de vigtigste<br />

af de kemiske omdannelser,<br />

som stofferne undergår i<br />

atmosfæren.<br />

Hvordan kan man<br />

forudsige luftforureningen?<br />

Spredningen af luftforurening<br />

afhænger af de meteorologiske<br />

forhold, og luftforureningsmodeller<br />

anvender derfor meteorologiske<br />

data som inddata.<br />

side 26 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Figur 4. Europæisk vejrudsigt for den 25. juli <strong>2001</strong>, kl. 12. Linierne viser overfl adetrykket og<br />

farverne angiver nedbøren. Et højtryk med centrum over Nordsøen og to lavtryk henholdsvis nord<br />

og sydøst for højtrykket dominerer vejret.<br />

For at køre modellerne frem<br />

i tiden – altså beregne en prognose<br />

for luftforurening (eller<br />

en ”luftudsigt”) er det derfor<br />

nødvendigt først at lave en<br />

vejrudsigt. Derefter forløber<br />

beregningerne ”udefra og ind”,<br />

idet man successivt indlejrer<br />

modeller med højere opløsning.<br />

De modeller, der anvendes<br />

i systemet, er alle udviklet<br />

af DMU igennem de seneste<br />

årtier. Koblingen af de forskellige<br />

moduler i dette system,<br />

kaldet THOR efter den nordiske<br />

tordengud, er vist i figur<br />

3.<br />

Den numeriske vejrudsigtmodel,<br />

Eta (Nickovic et al.,<br />

1998) bliver kørt først. Denne<br />

model bliver initialiseret med<br />

data fra en global cirkulationsmodel,<br />

der bliver kørt i<br />

USA (af ”The National Centers<br />

for Environmental Prediction”,<br />

NCEP, USA). Data fra<br />

denne globale model danner<br />

udgangspunkt for næsten alle<br />

regionale vejrudsigtmodeller i<br />

USA. Et eksempel på en vejr-<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 27


Figur 5. Luftforureningsudsigt for Europa den 25. juli <strong>2001</strong>, kl. 12. Pilene angiver vindene. Farverne<br />

angiver NO 2 koncentrationer i ppb. Højtrykket er i dette tilfælde styrende for opbygningen<br />

af NO 2 omkring Nordsøen.<br />

side 28 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Figur 6. Området omkring<br />

Danmark den 25. juli, <strong>2001</strong>,<br />

kl. 12. Figuren er et udsnit af<br />

fi gur 5.<br />

udsigt for Europa er vist i figur<br />

4.<br />

Vejrudsigten bliver derefter<br />

brugt som inddata til den Europæiske<br />

langtransportmodel for<br />

luftforurening, den Danske<br />

Eulerske Operationelle Model<br />

(DEOM), der beregner luftforureningsprognoser<br />

på europæisk<br />

skala (Brandt et al.,<br />

<strong>2001</strong>). Modellen beregner den<br />

regionale baggrundsforurening<br />

(figur 5 og 6). Den operationelle<br />

version af modellen<br />

beregner atmosfærisk transport<br />

og diffusion, kemi med<br />

35 forskellige kemiske stoffer,<br />

samt våd- og tørafsætning<br />

(deposition) på jordoverfladen.<br />

Emissionerne, der bliver<br />

brugt i DEOM, er en kombination<br />

af data fra EMEP (European<br />

Monitoring and Evaluation<br />

Programme) og danske<br />

Figur 7. Luftforureningsudsigt<br />

for København onsdag den 25.<br />

juli <strong>2001</strong>, om formiddagen.<br />

Farverne angiver NO 2 koncentrationer<br />

i ppb. Vinden<br />

er fra nordvest, hvilket giver<br />

en ”røgfane” fra centrum af<br />

København, hvor de største<br />

emissioner fi ndes, mod sydøst.<br />

Over Øresund er emissionerne<br />

små, og koncentrationerne<br />

bliver derfor lave her.<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 29


Figur 8. Luftforureningsudsigt for Aalborg onsdag den 25. juli<br />

<strong>2001</strong>, om formiddagen. Farverne angiver NO 2 koncentrationer<br />

i ppb. Vinden giver en ”røgfane” fra centrum af Aalborg, hvor<br />

de største emissioner fi ndes, mod sydøst.<br />

nationale emissionsopgørelser<br />

udarbejdet af DMU. DEOM<br />

modellen er fornyligt blevet<br />

evalueret og sammenlignet<br />

med tilsvarende modeller fra<br />

Tyskland, Sverige og Norge<br />

med gode resultater (Tilmes et<br />

al. <strong>2001</strong>).<br />

Meteorologiske data fra Eta<br />

modellen, samt koncentrationer<br />

af luftforurening fra<br />

DEOM bliver derefter brugt<br />

som inddata til bybaggrundsmodellen,<br />

BUM (Background<br />

Urban Model), se fx Berkowicz<br />

(1999a). Modellen beregner<br />

luftforureningen baseret<br />

på emissionsopgørelser med<br />

rumlig opløsning ned til 1 km.<br />

Modellen har hidtil kørt operationelt<br />

for København (figur<br />

7) og nu også for Aalborg (figur<br />

8). BUM modellen er velegnet<br />

til beregning af bybaggrundsforureningen,<br />

når den dominerende<br />

kilde er gadetrafikken.<br />

Denne type af kilder kan<br />

beskrives som arealkilder med<br />

opløsning på fx 1 x 1 km.<br />

Resultaterne fra BUM<br />

modellen og Eta modellen<br />

bliver endelig brugt som inddata<br />

til den operationelle gaderumsmodel,<br />

OSPM (Operational<br />

Street Pollution Model),<br />

der beregner koncentrationer<br />

af luftforurening i gadeniveau<br />

på begge sider af gaden<br />

(Berkowicz, 1999b). Modellen<br />

beskriver transporten af<br />

luftforureningen og kemisk<br />

omdannelse af luftforureningen<br />

fra trafikken i gaden. Når<br />

vindretningen i tagniveau er<br />

på tværs af gaden, opstår<br />

der en hvirvel i gaderummet,<br />

der bevirker, at vindretningen<br />

nede i gaden er modsat af retningen<br />

i tagniveau. Det resulterer<br />

i, at der kan være meget<br />

stor forskel på koncentrationerne<br />

på de to sider af gaden,<br />

hvilket modellen er i stand til<br />

at beskrive. Modellen beregner<br />

luftkoncentrationer af NO,<br />

NO 2 , NO x , O 3 , CO og benzen<br />

(figur 9).<br />

Hele modelsystemet kører<br />

operationelt op til fire gange i<br />

døgnet, initieret med data på<br />

analysetidspunkterne 00 UTC,<br />

06 UTC, 12 UTC og 18 UTC.<br />

Systemet er fuldt automatiseret,<br />

hvilket betyder, at hele<br />

proceduren med at hente globale<br />

data fra USA, modelberegninger,<br />

produktion af visualiseringer<br />

og overflytning af<br />

resultater til slutbrugerne<br />

bliver kontrolleret af automatiske<br />

computerprocedurer.<br />

Systemet bliver overvåget og<br />

kontrolleret for korrekte kørsler.<br />

Hele systemet og de operationelle<br />

procedurer har være<br />

kørt, testet og sammenlignet<br />

med målinger siden august<br />

1998. Et eksempel er vist i<br />

figur 10.<br />

Luftudsigten<br />

Luftudsigten bliver som nævnt<br />

beregnet fire gange i døgnet.<br />

Det er kun stofferne kvælstofdioxid,<br />

kulilte og ozon, der<br />

side 30 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Figur 9. Eksempel på en detaljeret luftudsigt for Jagtvej for 3 dage i juli <strong>2001</strong>, for forskellige<br />

stoffer. De to kurver for hvert stof repræsenterer de to sider af gaden. På grund af den hvirvel, der<br />

opstår i gaden, er niveauet af luftforurening højest i læsiden af gaden – dvs. den side af gaden,<br />

hvor vinden kommer fra over taget. Forskellen på de to sider af gaden kan nogle gange være helt<br />

op til en faktor 10, så det er ikke uden betydning på hvilken side af gaden man går.<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 31


Figur 10. En sammenligning mellem DMU´s luftudsigt et døgn frem for kulilte og kvælstofoxider<br />

og aktuelle målinger af timemiddelværdier på Jagtvej i København (Brandt et al. 2000 ).<br />

bliver brugt til meldingerne<br />

i luftudsigten på hjemmesiden<br />

http://luft.dmu.dk. Alle<br />

kurver, der viser tidsudviklingen<br />

i de følgende tre dage og<br />

den geografiske fordeling af<br />

luftforureningen over København<br />

og Danmark kan dog ses<br />

i detaljer i de underliggende<br />

sider. Luftudsigten er lavet<br />

sådan, at der er fem mulige<br />

meldinger. De tre første er<br />

baseret på de lokale forhold,<br />

således at meldingen ”middel”<br />

vil blive udsendt i 50% af tiden<br />

og ”under middel” og ”over<br />

middel” i 25%; de to sidste<br />

meldinger (”høj” og ”varsling”)<br />

er baseret på EU´s grænseværdier<br />

for timemiddelværdier,<br />

og optræder yderst sjældent:<br />

• Under middel<br />

• Middel<br />

• Over middel<br />

• Høj (100 ppb for NO 2 og 90<br />

ppb for O 3 )<br />

• Varsling (200 ppb for NO 2<br />

og 180 ppb for O 3 )<br />

Luftudsigten bliver lavet for<br />

tre forskellige kategorier: “trafikeret<br />

gade”, “byområder” og<br />

“landområder”. Et eksempel<br />

på en trafikeret gade er netop<br />

Jagtvej i København. Meldingen<br />

(figur 11) er baseret på<br />

beregninger af luftforureningen<br />

på begge sider af vejen<br />

i det område af Jagtvej, hvor<br />

DMU’s målestation er<br />

placeret, og som ligger imellem<br />

Tagensvej og Mimersgade.<br />

Byområder repræsenterer<br />

steder lidt uden for de trafikerede<br />

gader, som fx. i baggårde,<br />

i tagniveau eller i<br />

boligområder med kun lidt<br />

trafik. Landområder er områder<br />

udenfor byerne.<br />

Luftudsigten er et tilbud til<br />

danskerne<br />

DMU vil bruge systemet til<br />

generel information og til<br />

eventuelt at advare befolkningen<br />

og myndighederne, når<br />

man kan forvente en overskridelse<br />

af kritiske grænseværdier,<br />

fastsat af EU og WHO<br />

(World Health Organization).<br />

Det er specielt mennesker med<br />

luftvejslidelser, som fx astma<br />

side 32 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


man er særligt følsom overfor<br />

luftforurening, tage den<br />

simple forholdsregel at blive<br />

hjemme i de timer, hvor der<br />

er særligt høje niveauer, eller<br />

tilstræbe at færdes på gader,<br />

der har lille eller ingen trafik<br />

og dermed lavere luftforurening.<br />

Man kan læse mere om<br />

dette modelsystem og andre<br />

modeller af luftforurening i en<br />

ny TEMA-rapport fra DMU:<br />

Brandt, J., O. Hertel og J.<br />

Fenger, <strong>2001</strong>. “Borte med blæsten?<br />

- modeller af luftforurening”.<br />

Figur 11. Eksempel på luftudsigten for 3 dage i juli <strong>2001</strong>, for<br />

Jagtvej i København, København som helhed og for forskellige<br />

regioner i Danmark. Der er 5 forskellige mulige meldinger:<br />

”under middel”, ”middel”, ”over middel”, ”høj” og ”varsling”<br />

Luftudsigten kan fi ndes på http://luft.dmu.dk<br />

og bronkitis, der vil have nytte<br />

af at bruge luftudsigten, men<br />

også mennesker uden luftvejslidelser<br />

vil kunne have glæde<br />

af de daglige meldinger. Ikke<br />

alle er lige følsomme overfor<br />

luftforureningen, så selvom<br />

niveauerne ligger under EU’s<br />

grænseværdier, er det en individuel<br />

sag, om man føler sig<br />

generet. Derfor er det svært<br />

at lave generelle retningslinier<br />

for, hvordan man skal forholde<br />

sig. Det anbefales, at man selv<br />

følger med i luftudsigten for at<br />

se, om der er en sammenhæng<br />

mellem ens velbefindende og<br />

luftforurening. Det skal dog<br />

understreges, at EU’s nuværende<br />

grænseværdier (disse er<br />

ved at blive strammet væsentligt)<br />

for de enkelte stoffer<br />

meget sjældent eller aldrig<br />

bliver overskredet i Danmark.<br />

Luftudsigten skal ikke forstås<br />

som en advarsel om at<br />

blive inden døre, men som et<br />

tilbud i stil med vejrudsigten.<br />

Hvis vejrudsigten siger regnvejr,<br />

kan man tage den simple<br />

forholdsregel at medbringe en<br />

paraply, når man skal ud. På<br />

samme måde kan man, hvis<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 33


Referencer og litteratur<br />

Berkowicz, R., 1999a. A<br />

simple model for urban background<br />

pollution, 2nd International<br />

Conference - Urban<br />

Air Quality, Measurement,<br />

Modelling & Management,<br />

3-5 March, Madrid, pp. 8.<br />

Berkowicz, R., 1999b. OSPM<br />

- A parameterized street pollution<br />

model, 2nd International<br />

Conference - Urban Air Quality,<br />

Measurement, Modelling<br />

& Management, 3-5 March,<br />

Madrid, pp. 8.<br />

Brandt, J., J. H. Christensen,<br />

L. M. Frohn, F. Palmgren,<br />

R. Berkowicz and Z. Zlatev,<br />

<strong>2001</strong>: “Operational air pollution<br />

forecasts from European<br />

to local scale”. Atmospheric<br />

Environment, Vol. 35, Sup.<br />

No. 1, pp. S91-S98, <strong>2001</strong><br />

Brandt, J., J. H. Christensen,<br />

L. M. Frohn, R. Berkowicz<br />

and F. Palmgren, 2000: “The<br />

DMU-ATMI THOR Air Pollution<br />

Forecast System - System<br />

description”. National Environmental<br />

Research Institute,<br />

Roskilde, Denmark. 60 pp. -<br />

NERI Technical Report No.<br />

321.<br />

Nickovic, S., Mihailovic, D.,<br />

Rajkovic, B., and Papadopoulos,<br />

A., 1998. The Weather<br />

Forecasting System SKIRON,<br />

Vol. II, Description of the<br />

model, Athens June 1998, pp.<br />

228.<br />

Tilmes, S, Brandt, J., Flatoy,<br />

F., Langner, J., Bergström, R.,<br />

Christensen, J. H., Ebel, A.,<br />

Friedrich, R., Frohn, L. M.,<br />

Heidegger, A., Hov, Ø., Jacobsen,<br />

I., Jakobs, H., Wickert,<br />

B., Zimmermann, J., <strong>2001</strong>,<br />

Comparison of five Eulerian<br />

ozone prediction systems for<br />

summer 1999 using the<br />

German monitoring data. Journal<br />

of Atmospheric Chemistry.<br />

To appear.<br />

Hjemmesider<br />

Afdeling for Atmosfærisk<br />

Miljø (ATMI):<br />

http://www.dmu.dk/<br />

AtmosphericEnvironment/<br />

Luftudsigten for de næste 3<br />

dage (denne side opdateres<br />

fire gang i døgnet):<br />

http://luft.dmu.dk<br />

THOR system for<br />

luftforureningsprognoser:<br />

http://www.dmu.dk/<br />

AtmosphericEnvironment/thor<br />

Prognoser for Aalborg (opdateres<br />

fire gang i døgnet):<br />

http://www.aati.dk<br />

Prognoser for Aalborg på WAP<br />

telefon (opdateres fire gang i<br />

døgnet):<br />

http://www.aati.dk<br />

side 34 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Hvor meget kan man stole på<br />

luftkvalitetsmodeller?<br />

Af Ole Hertel, Jørgen<br />

Brandt, Jes Fenger,<br />

Lise M. Frohn, Carsten<br />

Ambelas Skjøth, og<br />

Jesper H. Christensen<br />

Danmarks Miljøundersøgelser,<br />

Afdeling for<br />

Atmosfærisk Miljø,<br />

P.O. Boks 358, Frederiksborgvej<br />

399, 4000<br />

Roskilde<br />

Videnskabelige undersøgelser<br />

og overvågning af luftkvalitet<br />

sker – både nationalt og internationalt<br />

– i stigende omfang<br />

med anvendelse af matematiske<br />

modeller. Resultaterne<br />

anvendes undertiden til at<br />

træffe afgørelser, som kan<br />

involvere milliard-investeringer<br />

i reguleringer af udslip –<br />

fx i form af røggasrensning på<br />

kraftværker eller katalysatorer<br />

på benzindrevne køretøjer.<br />

Der er derfor et berettiget<br />

ønske fra brugerne – typisk<br />

politikere og andre beslutningstagere<br />

– om en angivelse<br />

af usikkerheden på resultaterne.<br />

Desværre er det bare<br />

ikke så let at fortælle, hvor<br />

gode modellerne er og hvor<br />

præcist de regner. Det er fordi<br />

spørgsmålet ikke er entydigt,<br />

og de mulige svar derfor er<br />

mangfoldige. Det er heller<br />

ikke klart, hvilket sammenligningsgrundlag<br />

man overhovedet<br />

skal anvende.<br />

Konkrete svar kræver konkrete<br />

spørgsmål<br />

For at besvare dette spørgsmål<br />

er man først og fremmest<br />

nødt til at være meget konkret<br />

m.h.t. hvilken belastning, der<br />

ønskes belyst, og ”i forhold<br />

til hvad”? Fx kan svarene<br />

være forskellige for forskellige<br />

stoffer, for koncentrationer<br />

og depositioner af de<br />

enkelte stoffer og for forskellige<br />

rumlige og tidslige<br />

skalaer. Desuden kan svaret<br />

afhænge af om man ser på<br />

middelværdi, tendens, ekstremer<br />

eller variabilitet (fx. døgneller<br />

sæsonsvingninger) i data.<br />

Fx vil en god statistisk model<br />

ofte kunne gengive middelniveauer<br />

og gennemsnitlige<br />

variationer, mens den i følge<br />

sagens natur ikke kan reproducere<br />

spidsværdier, som afviger<br />

kraftigt fra middel, og<br />

som kan være afgørende i en<br />

varslingssituation.<br />

Generelt gælder det, at jo<br />

længere tid og jo større område<br />

man midler over, jo mindre<br />

bliver usikkerheden på beregningsresultatet.<br />

Dermed bliver<br />

der typisk også bedre overensstemmelse<br />

mellem modellens<br />

resultater og måledata. Følgelig<br />

er det generelt set lettere<br />

at udvikle en model, som på<br />

realistisk vis kan beskrive årsmiddelværdier<br />

end timeværdier,<br />

og tilsvarende også enklere<br />

at udvikle en model til<br />

beregninger af middelværdier<br />

for hele Europa, end det er<br />

at lave en model for et givet<br />

punkt. Nogle forureninger er<br />

endvidere lettere at modellere<br />

end andre. Det gælder fx stoffer,<br />

som ikke er kemisk aktive<br />

(inerte stoffer), bl.a. radioaktive<br />

stoffer, medens det er<br />

langt sværere at behandle stoffer,<br />

som er koblet til andre<br />

stoffer gennem lange kæder af<br />

kemiske reaktioner. For radioaktive<br />

stoffer kan der til gengæld<br />

være stor usikkerhed<br />

omkring størrelsen af udslippet.<br />

Det er derfor helt afgørende,<br />

at en model testes i forhold<br />

til den anvendelse, den er konstrueret<br />

til. Det kan grundlæggende<br />

gøres på to måder: Ved<br />

matematiske test og ved sammenligninger<br />

med måledata.<br />

Matematisk test af<br />

modeller<br />

Umiddelbart kan man teste en<br />

model ved at anvende konstruerede<br />

og forenklede startværdier,<br />

der er valgt således, at<br />

modellen skal give et resultat,<br />

der er kendt på forhånd. Denne<br />

form for test er velegnet til<br />

at undersøge, om der er fejl<br />

i selve programkoden eller i<br />

løsningsmetoden for de indgående<br />

ligninger. Bedst er det,<br />

hvis man kan vælge sine parametre<br />

således, at ligningssystemet<br />

kan løses analytisk og<br />

giver et veldefineret resultat at<br />

sammenligne med.<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 35


Figur 1. Rotationstest for en Eulersk luftforureningsmodel for kvælstofdioxid. Øverst til venstre<br />

ses den initielle kegleformede fordeling af koncentrationen af kvælstofdioxid. Øverst til højre ses<br />

keglen efter den har bevæget sig rundt i en cirkel gennem hele domænet. Den nye kegle er svær<br />

at skelne fra den oprindelige, hvilket indikerer, at den numeriske løsning af transporten har en<br />

høj præcision. Nederst til venstre ses en kegle, der har været underlagt kemisk omdannelse i et<br />

tidsrum, svarende til den tid det tog keglen i øverste højre fi gur at bevæge sig en omgang rundt.<br />

Det ses at keglen nederst til venstre har en lidt anderledes form i forhold til de øverste; dette<br />

skyldes ændringer i koncentrationerne på grund af kemisk omdannelse. Nederst til højre ses<br />

en kegle, der både er underlagt kemisk omdannelse og samtidig er blevet roteret rundt i en<br />

cirkel. Hvis samspillet (koblingen) mellem de numeriske metoder, der løser henholdsvis kemisk<br />

omdannelse og transport, er præcist nok vil denne kegle være magen til den, der er i nederste<br />

venstre fi gur. Som det kan ses er dette ikke tilfældet; den numeriske støj gør at keglens maksimum<br />

værdi ikke kan reproduceres, og at der forekommer adskillige svingninger (støj), som ikke skal<br />

være der.<br />

side 36 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Massebalance<br />

Det er et grundlæggende fysisk<br />

krav til en luftforureningsmodel,<br />

at der er massebalance<br />

for de indgående stoffer: Startmængder<br />

+ emissioner skal fx<br />

balancere med slutmængder +<br />

depositioner. Det svarer til en<br />

bankkonto, hvor saldoen skal<br />

passe med de foretagne bevægelser,<br />

fordi penge hverken<br />

kan opstå eller forsvinde af sig<br />

selv. Noget tilsvarende skal<br />

naturligvis gøre sig gældende<br />

for stofferne i en model. Her<br />

skal der dog også holdes regnskab<br />

med hvilke stoffer der<br />

er omdannet kemisk til andre<br />

stoffer.<br />

Rotationstest<br />

For de Eulerske modeller er<br />

såkaldte rotationstests almindeligt<br />

anvendt til at undersøge<br />

om de valgte numeriske metoder<br />

fungerer efter hensigten.<br />

Man tildeler her et af modellens<br />

stoffer en startkoncentration<br />

med veldefineret fordeling<br />

- fx kan den være kegleformet<br />

(Figur 1).<br />

Vi ”lukker for” spredning<br />

af forurening og betragter<br />

alene ren transport (advektion).<br />

Keglen roteres nu ved<br />

hjælp af et vindfelt med konstant<br />

vinkelhastighed rundt<br />

langs en cirkel tilbage til<br />

udgangspunktet og keglens<br />

form skulle nu helst ikke have<br />

ændret sig. Testen kan udføres<br />

under forskellige betingelser,<br />

afhængigt af, hvad man ønsker<br />

at undersøge. Fx kan alle tilførsler<br />

af stof (emissioner og<br />

produkter af kemiske reaktioner)<br />

samt fjernelser (depositioner<br />

og kemisk nedbrydning)<br />

slås fra. Herved ser man udelukkende<br />

på den del af modellen,<br />

der beskriver stoftransporten<br />

pga. vinden. Man kan<br />

også se på både transport og<br />

kemiske omdannelser og sammenligne<br />

resultatet med en<br />

test, hvor kun de kemiske<br />

omdannelser er medtaget.<br />

Herved kan det afsløres om<br />

koblingen mellem de numeriske<br />

løsninger af transport<br />

og kemi giver anledning til<br />

såkaldt numerisk støj, der forringer<br />

den samlede præcision.<br />

Følsomhedsanalyser<br />

Følsomhedsanalyser anvendes<br />

bl.a. til at vurdere størrelsen af<br />

fejl, som skyldes usikkerhed i<br />

inputdata eller i en given parameter.<br />

Analysen foretages ved<br />

at gennemføre et sæt af beregninger<br />

med forskellige værdier<br />

af de pågældende størrelser.<br />

Det kan fx være, at man<br />

vurderer, at emissionerne af<br />

luftforurening er bestemt med<br />

ca. 30%’s usikkerhed. I det<br />

tilfælde kan man foretage en<br />

beregning for basisscenariet<br />

(med den valgte emission)<br />

samt for hhv. op til 30% større<br />

og ned til 30% mindre emissioner.<br />

Herved kan man, ved<br />

at sammenholde resultaterne,<br />

bestemme, hvor meget fx koncentrationer<br />

og depositioner<br />

et givet sted påvirkes ved<br />

disse to ekstremer, og man kan<br />

angive et usikkerhedsinterval<br />

for resultatet. Tilsvarende analyser<br />

kan fx foretages for reaktionskoefficienten<br />

for en given<br />

kemisk reaktion, for depositionshastigheder,<br />

eller meteorologiske<br />

input data.<br />

Det bliver selvfølgelig mere<br />

komplekst, når man ønsker at<br />

tage hensyn til usikkerheden i<br />

alle disse parametre og input<br />

data på én gang. Sådanne følsomhedsanalyser<br />

kan fx gennemføres<br />

ved anvendelse af en<br />

tilfældighedsgenerator til fastlæggelse<br />

af værdierne af alle<br />

disse variable inden for valgte<br />

intervaller. Men desværre<br />

bliver analysen hurtigt meget<br />

krævende – især hvad angår<br />

regnetid.<br />

Sammenligninger med<br />

målinger<br />

Sammenligning af resultater<br />

beregnet ud fra teorier (fx en<br />

model) med målinger i den<br />

virkelige verden er grundlæggende<br />

i hele naturvidenskaben.<br />

Derfor kan en model aldrig<br />

”stå alene”. Dens resultater<br />

skal i videst mulig omfang<br />

sammenlignes med måledata,<br />

og helst fra eksperimenter<br />

designet netop til dette formål.<br />

En sådan sammenligning<br />

kaldes at validere modellen.<br />

En validering kan give en ide<br />

om, hvorvidt man anvender de<br />

rigtige fysisk/kemiske teorier i<br />

modellen, eller om der mangler<br />

vigtige processer i beskrivelsen.<br />

Det betyder også, at<br />

hvis en models anvendelsesområde<br />

udvides, kan det være<br />

nødvendigt at gentage valideringen.<br />

Vi skal her give nogle<br />

eksempler på valideringer af<br />

modeller.<br />

Operational Street Pollution<br />

Model (OSPM)<br />

Figur 2 viser en sammenligning<br />

mellem beregninger med<br />

Operational Street Pollution<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 37


Model (OSPM) foretaget på<br />

baggrund af inddata genereret<br />

ud fra informationer om<br />

gadens udformning, trafikmængder<br />

etc.. Beregningerne<br />

blev foretaget i et valideringsprojekt<br />

i forbindelse med<br />

en ”Børnecancerprojektet”<br />

undersøgelse af den mulige<br />

sammenhæng mellem udviklingen<br />

af kræft blandt danske<br />

børn og udsættelsen for<br />

trafikskabt luftforurening<br />

(bestemt ved bopæl). Inddata<br />

til modellen blev indsamlet via<br />

et spørgeskema. Valideringsprojektet<br />

var en stor succes og<br />

viste, at trods stor usikkerhed<br />

i input data gav OSPM en<br />

stærk korrelation med observerede<br />

14 dages middelværdier<br />

af kvælstofdioxid (se<br />

Figur 2). Selve Børnecancerprojektet<br />

viste imidlertid ingen<br />

sammenhæng mellem de traditionelle<br />

former for kræft i<br />

børnealder og udsættelse for<br />

luftforurening givet ved bopælen.<br />

Langtransport af bly til Grønland<br />

På grund af de ekstreme klimatiske<br />

forhold i det Arktiske<br />

område er det vanskeligt<br />

at foretage målinger af luftforurening.<br />

Det meste af området<br />

ligger langt fra de store<br />

kildeområder, og luftforureningen<br />

stammer fortrinsvis fra<br />

Europa og Rusland. Når man<br />

skal beregne luftforureningen<br />

i det Arktiske område er det<br />

derfor nødvendigt at anvende<br />

modeller, som dækker det<br />

meste af den nordlige halvkugle.<br />

Det Arktiske område<br />

er meget følsomt over for<br />

miljøpåvirkninger, og der har<br />

derfor gennem en årrække<br />

været udviklet modeller til<br />

beskrivelse af transport og<br />

afsætning af forurening i dette<br />

område. Gennemførelse af<br />

målekampagner er yderst ressourcekrævende,<br />

og det er<br />

derfor meget vigtigt, at der<br />

foretages en grundig planlægning<br />

med henblik på at måle<br />

centrale parametre for modeludvikling<br />

og validering. Figur<br />

3 viser et eksempel på sammenligninger<br />

mellem modelberegninger<br />

og målinger af bly<br />

i nordøst- Grønland. Modellen<br />

har en svag overestimering,<br />

men reproducerer den observerede<br />

sæsonvariation. Korrelationen<br />

på 0,6 er rimelig<br />

god.<br />

Luftudsigten<br />

DMU beregner fire gange i<br />

døgnet en 3-døgns prognose<br />

for luftkvaliteten i Europa og<br />

Danmark, og for udvalgte byer<br />

ligeledes i bybaggrund samt på<br />

gadeniveau i udvalgte gader.<br />

Prognosen tænkes anvendt af<br />

følsomme grupper i befolkningen<br />

(se artiklen af Brandt m.fl.<br />

andetsteds i dette nummer af<br />

”Vejret”).<br />

Interkalibrering<br />

Interkalibrering er en velkendt<br />

teknik i eksperimentel forskning.<br />

Et institut kan fx rundsende<br />

prøver til en række<br />

laboratorier som alle foretager<br />

en analyse. Resultaterne sammenlignes<br />

efterfølgende indbyrdes<br />

og med den sande<br />

værdi, som laboratorierne ikke<br />

kender på forhånd. En anden<br />

fremgangsmåde er at samle<br />

deltagere fra en række laboratorier<br />

og gennemføre en feltkampagne,<br />

hvor alle måler<br />

de samme forbindelser. I det<br />

første tilfælde testes analyseusikkerheden<br />

og i det andet<br />

den samlede usikkerhed på<br />

opsamling, håndtering og analyse.<br />

Tilsvarende interkalibreringer<br />

for modeller er ved at<br />

blive udbredt og kan i nogle<br />

tilfælde være en hjælp til at<br />

påpege problemer i modellerne.<br />

I denne type studier<br />

genereres fx et standard sæt<br />

af inputdata (fx meteorologiske<br />

parametre og emissionsdata<br />

samt observationer) til<br />

brug i modellerne. Resultaterne<br />

kan derefter sammenlignes<br />

og man kan vurdere de<br />

resultater som afviger kraftigt<br />

fra de øvrige. Man kan endvidere<br />

vurdere om der er sammenhæng<br />

mellem de simple<br />

og mere avancerede modeller<br />

og deres usikkerheder i forhold<br />

til målinger. Man bør som<br />

hovedregel kunne forvente at<br />

usikkerheden i resultaterne fra<br />

de mere simple modeller fx<br />

statistiske modeller er større<br />

end usikkerheden i de mest<br />

avancerede modeller, hvor der<br />

tages hensyn til alle fysiske og<br />

kemiske processer. Det viser<br />

sig dog ikke altid at være tilfældet.<br />

Den samlede usikkerhed<br />

Gennemføres følsomhedsanalyser<br />

eller foretages sammenligninger<br />

med måledata, kan<br />

man få en ide om usikkerheden<br />

i de enkelte dele af modellen.<br />

De mange forskellige luftforureningsmodeller<br />

har imidlertid<br />

alle deres særlige<br />

karakteristika og deraf følgende<br />

samlede usikkerhed på<br />

modelresultaterne.<br />

side 38 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Som nævnt skal usikkerheden<br />

angives i forhold til et veldefineret<br />

mål. En model kan<br />

måske gengive månedsmiddelværdier<br />

af ozon meget præcist,<br />

mens en sammenligning<br />

med timemiddelværdier falder<br />

dårligt ud. Derfor er den<br />

rumlige og tidslige opløsning<br />

i modellen en meget vigtig<br />

faktor, når man skal angive<br />

usikkerheden på modellens<br />

resultater. Det er i øvrigt afgørende,<br />

at modellens tidslige<br />

og rumlige opløsning er passende<br />

afbalanceret. Det nytter<br />

fx ikke noget, at modellens<br />

tidslige opløsning er meget<br />

høj, hvis den rumlige opløsning<br />

ikke er tilstrækkelig til at<br />

beskrive processerne på denne<br />

tidsskala. Tilsvarende skal den<br />

rumlige opløsning i horisontal<br />

og vertikal retning vælges på<br />

en hensigtsmæssig måde i en<br />

3-dimensional model.<br />

Inden for det danske baggrundsovervågningsprogram<br />

anvendes ACDEP (Atmospheric<br />

Chemistry and Deposition)<br />

modellen til beregninger<br />

af kvælstofdepositioner til<br />

Figur 2. Målte og beregnede koncentrationer af kvælstofdioxid<br />

ved bopælen for 200 børn i Københavnsområdet (halvdelen i<br />

selve byen og halvdelen uden for tæt bebyggelse).<br />

Figur 3. Sammenligning mellem beregnede og målte ugentlige middelkoncentrationer af bly på<br />

Station Nord i det nordøstlige Grønland.<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 39


danske havområder. Disse<br />

beregninger er meget vigtige,<br />

når man skal opstille kvælstofbudgetter<br />

for farvandsområderne<br />

i forbindelse bl.a. med<br />

opfølgningen på Vandmiljøplanen.<br />

Derfor er det ligeledes<br />

afgørende, at man kan estimere<br />

usikkerheden på resultaterne.<br />

På baggrund af sammenligninger<br />

med måledata<br />

samt vurderinger af inputdata<br />

osv. er der foretaget nogle kvalitative<br />

skøn, som siger, at den<br />

årlige modellerede deposition<br />

af kvælstof er bestemt med<br />

30-40%’s usikkerhed for de<br />

åbne farvande og 50-60%’s<br />

usikkerhed for de mere kystnære<br />

områder, som ligger tættere<br />

på kilderne over land.<br />

Denne usikkerhed er acceptabel<br />

set i forhold til vurderingen<br />

af de generelle atmosfæriske<br />

belastninger i Danmark, men<br />

set i forhold til vurderinger af<br />

kritiske belastninger for følsomme<br />

økosystemer over land<br />

er denne usikkerhed fortsat<br />

meget stor.<br />

Usikkerheder på inddata<br />

Resultaterne af en beregning<br />

med en luftforureningsmodel<br />

kan aldrig blive bedre end den<br />

begrænsning, som sættes af<br />

kvaliteten af de anvendte<br />

inddata, som fx meteorologiske<br />

data, emissionsdata,<br />

kemiske reaktionskoefficienter<br />

mm. Som eksempel kan<br />

nævnes, at European Monitoring<br />

and Evaluation Programme<br />

(EMEP) skønner den<br />

typiske usikkerhed i de samlede<br />

årlige emissioner for de<br />

enkelte lande til at være 30<br />

til 40%. Sæson- og døgnvariationer<br />

i emissionerne er ikke<br />

bestemt i EMEP’s emissionsopgørelser<br />

og er almindeligvis<br />

beskrevet ved simple stepfunktioner<br />

eller sinuskurver.<br />

Dermed kan usikkerheden på<br />

emissionen i et enkelt beregningspunkt<br />

for en specifik<br />

dag eller time være væsentligt<br />

større (op til en faktor<br />

2). Ydermere opgøres emissionen<br />

af kulbrinter som en<br />

samlet pulje (bortset fra metan)<br />

NMVOC (none-methane volatile<br />

organic compounds), selv<br />

om emissionen består af<br />

mange forskellige kulbrinter.<br />

Almindeligvis anvendes en<br />

fast fordeling af kulbrinterne i<br />

modellerne uafhængig af hvilket<br />

kildeområde man betragter,<br />

men i praksis varierer sammensætningen<br />

af kulbrinter<br />

betydeligt fra kilde til kilde.<br />

For de biogene kulbrinteemissioner<br />

kan usikkerheden<br />

tilmed være en faktor 10 eller<br />

mere.<br />

Den største usikkerhed i<br />

beregninger med de europæiske<br />

langtransportmodeller<br />

ligger i dag helt klart i opgørelsen<br />

af emissionerne. Ser vi<br />

på fx gadeluftmodeller er billedet<br />

typisk bedre, idet trafikmængden<br />

ofte kan bestemmes<br />

relativt godt ved tællinger<br />

over blot få dage og emissionsfaktorer<br />

for de forskellige<br />

køretøjskategorier er ganske<br />

godt bestemt eksperimentelt.<br />

Usikkerheder i de meteorologiske<br />

data kan dog bidrage<br />

betragteligt til usikkerheden<br />

på modelresultatet. Et eksempel<br />

er vist i Figur 4 hvor forskellige<br />

modelresultater med<br />

ACDEP-modellen er vist.<br />

Beregningerne for perioden<br />

19<strong>89</strong> til 1998 blev foretaget<br />

med meteorologisk input fra<br />

EMEP ved Det Norske Meteorologiske<br />

Institut. Disse meteorologiske<br />

data lå på gitterfelter<br />

med en opløsning på 150<br />

km x 150 km. Det betød at<br />

blot 4 felter repræsenterede<br />

det samlede danske område.<br />

For 1999 og 2000 er beregningerne<br />

foretaget med meteorologiske<br />

data fra Eta-modellen<br />

kørt inden for DMU’s THOR<br />

system. Eta-modellens gitterfelter<br />

har i dette tilfælde en<br />

opløsning på ca. 39 km x 39<br />

km og sammenligninger har<br />

vist, at kvaliteten af de meteorologiske<br />

data fra Eta modellen<br />

er væsentligt bedre end<br />

de meteorologiske data fra<br />

EMEP. Samtidig er der i forbindelse<br />

med 1999 og 2000<br />

beregningerne lavet en ny og<br />

mere detaljeret emissionsopgørelse<br />

for Europa. Forskellene<br />

mellem de to sæt af beregninger<br />

skyldes dog hovedsagelig<br />

forskellen i kvaliteten af<br />

de meteorologiske input.<br />

Diskussion og perspektiv<br />

I den sidste snes år er udviklingen<br />

af matematiske modeller<br />

af transport og kemi i atmosfæren<br />

forløbet med stigende<br />

hastighed. Kraftigere computere,<br />

som kan håndtere stadig<br />

større og mere komplekse<br />

modeller med højere og højere<br />

opløsning, er i dag til rådighed.<br />

Samtidig har nye og forbedrede<br />

målemetoder til såvel<br />

feltstudier som laboratorieforsøg<br />

forøget vores forståelse af<br />

en lang række af de fysiske og<br />

kemiske processer i atmosfæren.<br />

Det har betydet udviklinside<br />

40 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Figur 4. Sammenligning af DMU’s luftudsigter for det første døgn med målinger af kulilte og<br />

kvælstofdioxid på Jagtvej i København for januar <strong>2001</strong>.<br />

gen af mere detaljerede modeller<br />

og dermed oftest mere præcise<br />

modelresultater.<br />

Desværre betyder større<br />

detaljeringsgrad i modellen<br />

ikke nødvendigvis forbedrede<br />

resultater. Hertil kræves at<br />

såvel beskrivelsen af de atmosfæriske<br />

processer og den<br />

matematiske formulering af<br />

modellen som inputdata svarer<br />

til den højere opløsning.<br />

Der lægges stor energi i at<br />

reducere den fremtidige usikkerhed<br />

i modeller, bl.a. med<br />

henblik på at øge anvendelsesområderne.<br />

For modellerne<br />

som sådan kan man fx:<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 41


Figur 5. Sammenligning af tidsserier af beregnede og målte månedsmiddelværdier af ammoniak<br />

på Anholt i Kattegat. I perioden 19<strong>89</strong>-1998 er der foretaget beregninger med meteorologiske data<br />

fra EMEP på 150 km x 150 km opløsning. For 1999 og 2000 er der anvendt meteorologiske data fra<br />

Eta-modellen (den tynde kurve) på ca. 39 km x 39 km opløsning. Endvidere er emissionsopgørelsen<br />

opdateret, men det har kun mindre indfl ydelse på ammoniak koncentrationerne.<br />

• gå mod en højere rumlig<br />

og tidslig opløsning – det<br />

kræver dog typisk meget<br />

hurtige computere og detaljerede<br />

inddata.<br />

• udbygge beskrivelsen af de<br />

enkelte processer – fx mere<br />

komplet kemi (flere stoffer<br />

og flere reaktioner), bedre<br />

beskrivelse af våd- og tørafsætning<br />

af stofferne eller fx<br />

bedre beskrivelse af udvekslingen<br />

mellem grænselaget<br />

og den frie troposfære.<br />

• forbedre de numeriske<br />

(matematiske) metoder, der<br />

anvendes til at løse de indgående<br />

ligninger.<br />

Ingen beregning kan imidlertid<br />

give resultater, som er<br />

bedre end de inputdata som<br />

anvendes. Det er specielt de<br />

meteorologiske data og emissionsdata,<br />

hvor der er store<br />

muligheder for forbedringer i<br />

forhold til de i dag almindeligst<br />

anvendte modeller. Den<br />

rumlige og tidslige opløsning i<br />

inddata er generelt mangelfuld<br />

og sætter snævre grænser for,<br />

hvor høj en opløsning man kan<br />

opnå. Der vil ske store forbedringer<br />

af modelværktøjerne i<br />

de kommende år (Figur 6).<br />

En række modeller af høj<br />

kvalitet anvendes i dag inden<br />

for forskning, overvågning og<br />

prognoser for luftkvalitet i<br />

Danmark. I takt med at modellerne<br />

får højere tidslig og<br />

rumlig opløsning, generelt<br />

giver mere præcise resultater<br />

og beskriver flere forskellige<br />

processer, åbner der sig nye<br />

anvendelsesområder. Specielt<br />

arbejdes der at koble resultater<br />

fra luftkvalitetsmodeller<br />

til modeller og analyser inden<br />

for andre fagområder. Som<br />

eksempler kan nævnes humaneksponering<br />

i forbindelse med<br />

epidemiologiske undersøgelser,<br />

og effekt på algeopblomstring<br />

i de danske farvande på<br />

grund af afsætning af kvælstofforbindelser<br />

fra atmosfæ-<br />

side 42 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


en. Et andet område er undersøgelser<br />

i relation til kulstofkredsløbet,<br />

der har betydning<br />

inden for klimaforskning, og<br />

som omfatter såvel eksperimenter<br />

som modelstudier af<br />

CO2 på den nordlige halvkugle.<br />

Nye modeller er fortsat<br />

under udvikling og vil i de<br />

kommende år afløse flere af de<br />

i dag anvendte.<br />

Figur 6. De tidligste modeller var hovedsageligt statistiske<br />

modeller baseret på svært forenklede sammenhænge mellem få<br />

observerede parametre, fx vindhastighed og koncentration. I<br />

fremtiden vil vi se stadigt mere komplekse, hovedsageligt såkaldt<br />

deterministiske, modeller, hvor de indgående fysiske og kemiske<br />

processer alle er beskrevet i matematiske ligninger.<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 43


Fra Læserne<br />

Et tordenfænomen<br />

Under et tordenvejr ved Frederikshavn<br />

den 8. oktober i år<br />

havde Jørgen E. Petersen en<br />

ejendommelig oplevelse. Han<br />

skriver følgende:<br />

En mur af sorte skyer havde<br />

rejst sig i vest, men ingen<br />

torden og lynild - endnu!<br />

Jeg sad ved mit spisebord<br />

en meter fra vinduet, og pludselig<br />

glimtede en stregformet,<br />

lidt zigzagget udladning, på<br />

skønsmæssigt en halv meters<br />

længde, fra mit ansigt. Helt<br />

klart inde i stuen. Den slukkede<br />

med et smeld. Et lyn var<br />

det vel ikke. Intet hul i strukturerne.<br />

Så først begyndte tordenvejret.<br />

Jeg for rundt i begge bygninger<br />

(som er et gammelt husmandssted)<br />

for at kontrollere,<br />

at der ikke var gået ild i noget.<br />

HFI-relæet i annexbygningen<br />

var koblet ud, og en tændt<br />

satellitkanal havde mistet frekvensen<br />

og kunne ikke genindstilles.<br />

Senere spurgte jeg de nærmeste<br />

naboer, om de havde<br />

oplevet noget lignende, og<br />

lektor Ilse Hansen, to huse<br />

herfra, havde oplevet et kuglelyn,<br />

og hendes telefons ‘ringetone’<br />

blev ødelagt. I huset<br />

mellem mit og Ilse Hansens<br />

havde man oplevet knitren<br />

fl ere steder og en brandlugt.<br />

Jeg rådede dem at få målt<br />

installationen igennem.<br />

Jeg gav mig senere til at<br />

opsøge en del naboer, fl est<br />

nære, men også et par af<br />

de fjernere, dvs. fire-fem huse<br />

borte. Alle HFI-relæer var<br />

koblet ud, og en computer og<br />

en fax var lagt døde - den<br />

sidste kassabel.<br />

Blæst om vejrudsigten<br />

En trofast læser, der lytter<br />

meget til vejrudsigter, har<br />

sendt os et par spørgsmål om<br />

disses indhold:<br />

Efter netop at have set vejrudsigten<br />

i både DR1 og TV2<br />

studser jeg over, at meteorologen<br />

begge steder fortalte,<br />

at »i morgen bliver det<br />

BLÆSENDE, med JÆVN TIL<br />

HÅRD VIND«. Til dette et<br />

seriøst spørgsmål: Selv om<br />

den offi cielle vindstyrketabel<br />

nævner BLÆST som svarende<br />

til kuling (7-9 Bf), bruges det<br />

altså af meteorologer for jævn<br />

til hård vind (4-6 Bf). Iøvrigt<br />

anvendes betegnelsen BLÆ-<br />

SENDE meget ofte på den<br />

omtalte måde, så det er altså<br />

ikke blot her i aften, det er<br />

sket. Hvad skal vi regne med?<br />

Er det en offi ciel ændring?<br />

Og så er der problemet med<br />

VINDSTØD. Betegnelsen<br />

bruges nutildags ofte i udsigterne,<br />

og det ser ud til, at man<br />

i tilfælde, hvor der generelt<br />

loves f.eks. 7-12 m/s, omtaler<br />

14 m/s som VINDSTØD. Det<br />

er det ikke efter defi nitionen -<br />

og når man bruger det forkert,<br />

misinformeres seerne. Ifølge<br />

defi nitionen er et VINDSTØD<br />

en »forøgelse af vindhastigheden<br />

på 10 knob (5 m/s) eller<br />

mere, og med en varighed på<br />

ikke over et minut«. Er dette<br />

ikke korrekt?<br />

Vi har forelagt spørgsmålene<br />

for DMI’s vejrtjeneste, som<br />

svarer følgende:<br />

I de af DMI udsendte vejrudsigter<br />

overholdes de kriterier,<br />

som indsenderen anfører. Når<br />

det drejer sig om TV-vejret,<br />

er sproget mere dagligdags og<br />

formen derfor lidt løsere. Det<br />

kan man tillade sig, når det<br />

fremgår, hvad man mener. Og<br />

betegnelsen ’blæsende’ (’lidt<br />

blæsende’, ’noget blæsende’,<br />

’meget blæsende’) er et udtryk<br />

fra dagligdagen, som ikke er<br />

identisk med det meteorologiske<br />

fagudtryk ’blæst’ (kuling).<br />

Det er altså ikke en kvantitativ,<br />

men mere en kvalitativ beskrivelse.<br />

Udsagnet »I morgen får<br />

vi igen en fl ot dag, men det<br />

bliver lidt mere blæsende end i<br />

dag« indeholder fl ere »uautoriserede«<br />

vendinger, men det<br />

er let forståeligt og derfor<br />

helt acceptabelt, også selv om<br />

vindhastigheden ikke er tænkt<br />

at nå 7 Bf.<br />

Hvad eksemplet med vindstødene<br />

angår må det være ok<br />

at omtale vindstød på 14 m/s,<br />

hvis middelvinden er 9 m/s<br />

eller mindre. Og 9 m/s ligger<br />

næsten midt i intervallet 7-12<br />

m/s. Ved at medtage vindstøside<br />

44 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


dene beskrives vindens karakter.<br />

Eksemplet kunne vedrøre<br />

en sommerdag, hvor middelvinden<br />

forventes at ligge<br />

mellem 12 m/s ved kysten<br />

og 7 m/s inde i landet, men<br />

hvor vindstødene fortrinsvis<br />

vil mærkes inde i landet, hvor<br />

vinden på grund af solopvarmningen<br />

er mest turbulent.<br />

TV-vejrets form (formløshed)<br />

giver muligheden for nærmere<br />

at belyse en sådan sammenhæng.<br />

Et sovjetisk<br />

pyranometer?<br />

Et pyranometer er et instrument,<br />

der måler styrken af solstråling<br />

eller af det samlede<br />

diffuse himmellys. Inspireret<br />

af John Cappelens artikel om<br />

Danmarks vejrhistorie i sidste<br />

nummer af Vejret, og ikke<br />

mindst beskrivelsen af de forskellige<br />

instrumenttyper, man<br />

har anvendt i tidens løb, har<br />

Frank Bason sendt os følgende<br />

spørgsmål:<br />

I sommer var jeg i Barentsburg<br />

på Spitsbergen, hvor de udover<br />

russisk vodka og masser af<br />

kul har et udmærket museum.<br />

I dette museum fandt jeg et<br />

pyranometer af ældre dato (se<br />

billedet). Mon der er nogle<br />

af Vejret’s læsere, der kender<br />

mere til dette instrument? Det<br />

kunne ligne en sovietisk efterligning<br />

af et Eppley black &<br />

white sektorinstrument.<br />

Claus Nehring fra DMI’s<br />

observationsafdeling svarer:<br />

Jeg kender ikke instrumentet<br />

Fra museet i Barentsburg. Foto: Frank Bason.<br />

på billedet, men princippet i<br />

det er formentlig det samme<br />

som i de instrumenter, vi i dag<br />

sætter op på de nye fuldautomatiske<br />

synopstationer. Her<br />

måler man temperaturdifferencen<br />

mellem de hvide og de<br />

sorte felter (målingen bliver<br />

på denne måde uafhængig af<br />

omgivelsestemperaturen). Det<br />

pyranometer vi bruger i dag<br />

hedder: Star 8101 fra fi rma<br />

Ph. Schenk (Østrig).<br />

Vi lader spørgsmålet stå lidt<br />

på skærmen.<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 45


Nyt fra formanden!<br />

I relation til flere af dette nummers<br />

artikler vil jeg gerne<br />

knytte et par bemærkninger,<br />

som rækker fremad mod næste<br />

års vel nok største begivenhed<br />

i DaMS regi, nemlig<br />

det <strong>23.</strong> Nordiske Meteorologmøde,<br />

der afholdes i København<br />

i perioden 27. til 31. maj<br />

2002 på H.C. Ørsted Instituttet<br />

i Universitetsparken – med<br />

en enkelt mødedag henlagt til<br />

Forskningscenter RISØ i Roskilde.<br />

Det mest dominerende<br />

emne bliver KLIMA OG<br />

KLIMAFORANDRINGER,<br />

og det er allerede klart at der<br />

kommer indlæg fra flere centrale<br />

personer fra den stadig<br />

højaktuelle debat. Artiklen om<br />

NMM 23 leverer mere uddybende<br />

information, men jeg vil<br />

samtidig opfordre til at holde<br />

øje med DaMS’s hjemmeside,<br />

hvor der er mange praktiske<br />

detaljer om arrangementet,<br />

ligesom der er en indgang<br />

med elektronisk tilmelding til<br />

mødet. Se videre på:<br />

http://www.dams.dk/<br />

nmm2002/new.htm<br />

I artiklen af Martin Stendel<br />

tager vi så allerede godt og<br />

grundigt fat på noget af det<br />

grundlæggende i klimadebatten,<br />

nemlig i hvor høj grad<br />

opvarmningen igennem det<br />

sidste århundrede er et udslag<br />

af rent statistiske og naturlige<br />

variationer, eller om den er et<br />

udtryk for at der sker forandringer<br />

omkring os, som går<br />

ud over det, vi må være parate<br />

til at acceptere som et af naturens<br />

lunefulde indslag. Den<br />

globale opvarmning – eller i<br />

al fald en betydelig del heraf<br />

- kan meget vel tænkes at<br />

være resultatet af menneskets<br />

behov for stadig mere energi<br />

med deraf følgende afbrænding<br />

af fossilt brændsel og<br />

øget udslip af drivhusgasser til<br />

atmosfæren. Med højere koncentrationer<br />

af drivhusgasser<br />

peger stort set alle beregninger<br />

på, at Jordens gennemsnitstemperatur<br />

vil forøges yderligere<br />

i forhold til det vi hidtil<br />

har oplevet. Men som sagt i så<br />

mange andre sammenhænge,<br />

så er det kun igennem en bedre<br />

forståelse af fortiden at vi for<br />

alvor kan gøre os håb om at<br />

skue ind i fremtiden.<br />

Selv om der hermed er lagt<br />

op til at genopfriske de mange<br />

diskussioner, som er så integrerede<br />

i drivhusdebatten, så<br />

holder DaMS alle døre åbne.<br />

Dette nummer af Vejret bringer<br />

så forskelligartede artikler,<br />

at det er klart for enhver at der<br />

ikke er et egentligt tema denne<br />

gang, som tilfældet var det i<br />

sidste nummer. Det er netop,<br />

hvad DaMS står for: En stor<br />

nysgerrighed efter at belyse<br />

alle tænkelige emner, som<br />

relaterer til vejret omkring os<br />

så bredt som muligt, for derigennem<br />

at medvirke til en<br />

dybere forståelse af måden,<br />

hvorpå det påvirker mennesker<br />

og naturen omkring os.<br />

I forbindelse med planlægningen<br />

af foredrag til foråret er<br />

bestyrelsen enedes om, at årsmødet<br />

kommer til at fungere<br />

som en optakt til NMM, og<br />

vi planlægger derfor et (eller<br />

flere) foredrag med klima som<br />

emnet. Men inden dette vil<br />

der blive mulighed for lære<br />

mere om et atmosfærisk fænomen,<br />

som ikke direkte har med<br />

vejret at gøre, nemlig Nordlys<br />

(se omtale andet steds i<br />

bladet). Men jeg vil stadig<br />

meget gerne opfordre til, at<br />

DaMS medlemmer giver deres<br />

mening til kende mht. valg af<br />

emner fremover. Det er jo Jer<br />

der bestemmer, hvad der er<br />

det mest interessante, så igen<br />

lyder opfordringen fra mig:<br />

Fat pennen, eller skriv en<br />

e-mail og giv dit besyv med.<br />

Jens Hesselbjerg<br />

side 46 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


NMM 23 - <strong>23.</strong> Nordiske Meteorologmøde<br />

i 2002 i København<br />

Dansk Meteorologisk Selskab<br />

har hermed fornøjelsen af<br />

at invitere til det <strong>23.</strong> Nordiske<br />

Meteorologmøde i 2002.<br />

NMM23 vil blive afholdt i<br />

København i perioden 27. til<br />

31. maj 2002 på H.C. Ørsted<br />

Instituttet i Universitetsparken.<br />

Der vil blive henlagt en<br />

mødedag til Forskningscenter<br />

RISØ i Roskilde.<br />

Det har i nogle år været praksis,<br />

at møderne blev henlagt til<br />

eksotiske steder langt væk fra<br />

hovedstæderne i de forskellige<br />

lande – og det har jo<br />

været meget spændende. I 1992<br />

blev mødet således henlagt<br />

til HIRTSHALS i Vendsyssel,<br />

hvor sommeren var så tør, at det<br />

ikke var tilladt at afbrænde Skt.<br />

Hans bål den 23 juni, som man<br />

ellers har for vane i Danmark.<br />

Når vi nu vender tilbage til at<br />

afholde det i Hovedstaden har<br />

det meget at gøre med, at flere,<br />

der har deres virke på DMI, vil<br />

få mulighed for at deltage i hele<br />

eller dele af mødet – desuden<br />

byder København jo stadig på<br />

en del seværdigheder og forlystelsesmuligheder.<br />

Derudover<br />

er det jo til den tid 20 år siden<br />

det sidst var afholdt i København,<br />

i øvrigt i de samme glimrende<br />

lokaliteter.<br />

Dette er en første indbydelse<br />

– og der er visse arrangementer,<br />

som ikke er helt fastlagt<br />

endnu – men nedenfor følger<br />

oplysninger om hvad vi på<br />

nuværende tidspunkt har<br />

besluttet.<br />

Arrangementskomiteen<br />

Følgende personer er i<br />

arrangementskomiteen:<br />

Michael Steffensen, DMI<br />

mist@dmi.dk<br />

Hans E. Jørgensen, Forskningscenter<br />

RISØ<br />

hans.e.joergensen@risoe.dk<br />

Erik Rasmussen, pens.<br />

universitetslektor<br />

erik.rasmussen@mobilixnet.dk<br />

Henrik Voldborg, pens.<br />

afdelingsmeteorolog<br />

voldborg@get2net.dk<br />

Vi ønsker jer alle velkommen<br />

i KØBENHAVN maj 2002!<br />

Tidsfrister og priser<br />

For at vi skal kunne klare de<br />

nødvendige forberedelser og<br />

aftaler, er vi afhængige af tilbagemelding<br />

fra dig, og at de<br />

givne tidsfrister overholdes.<br />

1. december <strong>2001</strong>:<br />

Sidste frist for preliminær<br />

tilmelding og indlevering af<br />

eventuelle abstracts til foredrag<br />

og posters.<br />

1. april 2002:<br />

Sidste frist for endelig tilmelding<br />

til normal mødeafgift.<br />

20. maj 2002:<br />

Sidste frist for endelig tilmelding<br />

til forhøjet mødeafgift.<br />

27. maj 2002:<br />

Velkommen til København.<br />

Deltagerafgiften er fastsat<br />

til DKK 1200, - for deltagelse i<br />

hele mødet. Efter 1. april 2002<br />

er afgiften DKK 1500, -. Dette<br />

inkluderer konferencemiddagen,<br />

der er planlagt til at finde<br />

sted torsdag aften den 30. maj.<br />

Der vil være mulighed for<br />

at købe sig til deltagelse på<br />

enkelte dage for DKK 150, -<br />

pr. dag (studerende DKK 75,<br />

-), for dem, som ikke kan<br />

eller ønsker at deltage i hele<br />

mødet. Dette omfatter ikke<br />

konferencemiddagen. Både<br />

for denne kategori og for ledsagere<br />

kan der købes billet til<br />

konferencemiddagen til kostprisen<br />

– dog med rimeligt<br />

varsel. Konferencesproget er<br />

et af de skandinaviske sprog<br />

eller engelsk.<br />

Indkvartering<br />

Vi regner med, at deltagerne<br />

selv arrangerer overnatning i<br />

København. Se nedenstående<br />

hotellister:<br />

http://www.hotels-in-denmark.dk/<br />

copenhagen-hotels-denmark.asp<br />

http://www.danskehoteller.dk/<br />

index.html<br />

Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong> • side 47


H.C. Ørsted Instituttet ligger<br />

i Universitetsparken ca. 2 km<br />

nord for centrum og ca.1 km<br />

syd for Danmarks Meteorologiske<br />

Institut. Find kort på<br />

http://www.krak.dk<br />

Turistinformation om København:<br />

http://www.copcap.dk<br />

Måltider<br />

Konferencemiddagen torsdag<br />

aften er omfattet af deltagerafgiften.<br />

Alle andre måltider<br />

er for egen regning. Lunch kan<br />

indtages på i H.C. Ørsted Instituttets<br />

kantine til rimelig pris.<br />

Skriftligt<br />

foredragsmateriale<br />

Abstracts bedes venligst sendt<br />

til arrangementskomiteen<br />

senest 1. december <strong>2001</strong>. Samtidigt<br />

bedes man tilkendegive,<br />

om man ønsker at holde et<br />

foredrag eller præsentere en<br />

poster.<br />

Hvad angår endeligt KOM-<br />

PENDIUM med de fuldstændige<br />

foredragstekster er det<br />

besluttet at prøve noget nyt:<br />

Der vil ikke blive trykt et endeligt<br />

Kompendium – i stedet vil<br />

abstracts og foredragstekster<br />

kunne ses på DaMS’ hjemmeside.<br />

Desuden prøver man at<br />

få vist (streame) konferencen<br />

on-line på Web.<br />

Formatvejledning vedrørende<br />

abstracts og foredrag vil<br />

blive udsendt på DaMS’ hjemmeside<br />

i slutningen af uge<br />

37.<br />

Mødets hovedemner<br />

Det mest dominerende emne<br />

bliver KLIMA OG KLIMA-<br />

FORANDRINGER. Det<br />

regner vi med kommer til at<br />

fylde de to første mødedage.<br />

Åbningsforedraget om mandagen<br />

holdes af en inviteret foredragsholder,<br />

nemlig Prof. Dr.<br />

Lennart Bengtsson. Om onsdagen<br />

er mødet henlagt til Forskningscenter<br />

RISØ ved Roskilde,<br />

hvor der blandt andet<br />

vil være en præsentation af<br />

det meteorologiske arbejde, der<br />

foregår her, herunder Vindenergi.<br />

Desuden vil det handle<br />

om KOMMERCIEL METEO-<br />

ROLOGI. I forbindelse med<br />

dagen på Risø inviteres deltagerne<br />

på en frokost i Risø’s kantine.<br />

Om torsdagen drejer det<br />

sig i hovedsagen om NUME-<br />

RISKE MODELLER, TEORI<br />

OG ANVENDELSE. Fredagen<br />

vil så være helliget alle<br />

andre relevante emner, som<br />

ikke falder ind under de nævnte<br />

hovedgrupper. Det er klart, at<br />

den endelige planlægning vil<br />

afhænge af mængden af de<br />

foredrag, der bliver tilmeldt<br />

inden for de forskellige kategorier.<br />

Varighed af de enkelte<br />

foredrag forventes at blive<br />

ca. 20 minutter, og desuden<br />

vil der blive afsat 5 minutter<br />

til præsentation af de enkelte<br />

posters.<br />

Sociale arrangementer<br />

Mandag den 27 maj kl. 17.30:<br />

Reception på DMI efter invitation<br />

fra Dir. Lars P. Prahm.<br />

Onsdag den 29. maj efter<br />

foredragene: Der er planlagt<br />

en udflugt i form af en sejltur<br />

på Roskilde fjord med aftensmad<br />

om bord. Dette er for egen<br />

regning Prisen for udflugten er<br />

DKK 458, -<br />

og dækker sejltur samt en 3<br />

retters menu inklusiv vin. For<br />

de der ikke vil deltage heri vil<br />

der være mulighed for sightseeing<br />

i Roskilde – her findes<br />

mange seværdigheder. Tilmeldingsblanketter<br />

vil senere<br />

fremkomme på DaMS’ hjemmeside.<br />

Torsdag den 30. maj om<br />

aftenen: Konferencemiddag<br />

(inkluderet i deltagerafgiften<br />

for de der er registreret til hele<br />

mødet). Stedet er endnu ikke<br />

fastlagt.<br />

Transport<br />

Mandag forventer vi at benytte<br />

Apostlenes heste fra H.C.<br />

Ørsted Instituttet til DMI (ca.<br />

15 minutters gang). For eventuelle<br />

gangbesværede vil vi<br />

prøve at arrangere privatbiltransport.<br />

Onsdag vil der blive bustransport<br />

fra H.C. Ørsted Instituttet<br />

til RISØ. Om der vil blive<br />

arrangeret bustransport hjem<br />

igen til København afhænger<br />

af deltagerantallet til sejltur,<br />

henholdsvis sight-seeing. Men<br />

der er hyppige tog fra Roskilde<br />

til København.<br />

Tilmeldingsblanket<br />

Du kan tilmelde dig til arrangementet<br />

gennem en elektronisk<br />

tilmeldingsblanket, der kan ses<br />

på DaMS’ hjemmeside.<br />

side 48 • Vejret, <strong>89</strong>, december <strong>2001</strong>


Dansk Meteorologisk Selskab<br />

Navne og adresser<br />

Bestyrelsen:<br />

Formand<br />

Jens Hesselbjerg Christensen<br />

priv.tlf. 48170421<br />

arb.tlf. 39157428<br />

arb.fax 39157460<br />

jhc@dmi.dk<br />

Næstformand<br />

Hans E. Jørgensen<br />

Søbakken 8<br />

Svogerslev<br />

4000 Roskilde<br />

priv.tlf. 46384126<br />

arb.tlf. 46775034<br />

arb.fax 46755619<br />

sbd@image.dk<br />

hans.e.joergensen@risoe.dk<br />

Kasserer<br />

Keld Q. Hansen<br />

Dagmarsgade 38, 2.tv.<br />

2200 Kbh. N<br />

priv.tlf. 35835378<br />

arb.tlf. 39157344<br />

arb.fax 39157300<br />

mobil 24839378<br />

kqh@dmi.dk<br />

Sekretær<br />

Michael Jørgensen<br />

Morbærhaven 8-50<br />

2620 Albertslund<br />

priv.tlf. 43 46 39 22<br />

arb.tlf. 39 15 72 71<br />

trimi@aub.dk<br />

mij@dmi.dk<br />

U.P.<br />

Niels Woetmann Nielsen,<br />

Rudolph Berghs Gade 57<br />

2100 København Ø<br />

priv.tlf. 39 29 40 24<br />

arb.tlf. 39 15 74 35<br />

nwn@dmi.dk<br />

Vejret’s redaktion:<br />

John Cappelen (Ansvarh.)<br />

Niels Finsens Allé 72<br />

2860 Søborg<br />

priv.tlf. 39673320<br />

arb.tlf. 39157585<br />

arb.fax 39157598<br />

john.cappelen@mail.dk<br />

jc@dmi.dk<br />

Leif Rasmussen<br />

Humlehaven 9<br />

3050 Humlebæk<br />

priv.tlf. 49193657<br />

leras@mail.tele.dk<br />

lr@dmi.dk<br />

Anders Gammelgaard<br />

Elverdalsvej 46 A<br />

8270 Højbjerg<br />

priv.tlf. 86276065<br />

cdag@post5.tele.dk<br />

Hans H. Valeur<br />

Gyvelbakken 41<br />

3460 Birkerød<br />

priv.tlf. 45812594<br />

hhv@wanadoo.dk<br />

Webredaktion:<br />

Anders Gammelgaard<br />

Elverdalsvej 46 A<br />

8270 Højbjerg<br />

priv.tlf. 86276065<br />

cdag@post5.tele.dk<br />

Henning Tousted<br />

Neptunvej 11<br />

4040 Jyllinge<br />

priv.tlf. 46730730<br />

tousted@vip.cybercity.dk<br />

Morten Nielsen<br />

Horsekildevej 20,4 Th<br />

2500 Valby<br />

priv.tlf. 36170820<br />

arb.tlf. 46775022<br />

nm.nielsen@risoe.dk<br />

U.P.<br />

Steen Lund<br />

Kronager 42<br />

2791 Dragør<br />

priv.tlf. 32536426<br />

mobil 22275241<br />

vsl@tu22.ccta.dk<br />

U.P.<br />

Stig Haas Møller<br />

Agthsvej 6<br />

2791 Dragør<br />

priv.tlf. 32531600<br />

Suppleanter:<br />

Morten Nielsen<br />

Horsekildevej 20,4 th<br />

2500 Valby<br />

priv.tlf. 36170820<br />

arb.tlf. 46775022<br />

nm.nielsen@risoe.dk<br />

Aksel Walløe Hansen,<br />

arb.tlf. 35320567<br />

awh@gfy.ku.dk<br />

Revisorer:<br />

Torben Schmith<br />

Rebekkavej 49, 1.th.<br />

2900 Hellerup<br />

priv.tlf. 39626292<br />

arb.tlf. 39157444<br />

tsc@dmi.dk<br />

Jacob Mann,<br />

Kronprinsensvej 31, 1.tv<br />

2000 Frederiksberg<br />

priv.tlf. 3810 2341<br />

arb.tlf. 46775019<br />

jakob.mann@risoe.dk<br />

Suppleant:<br />

Erik Wessing<br />

Åbuen 1<br />

2690 Karlslunde<br />

priv.tlf. 46152107


Dansk Meteorologisk Selskab<br />

Kommende møder<br />

Tirsdag den 18. december kl. 19.30<br />

Juliane Maries Vej 30 - 2100 København Ø<br />

Emne: Polare lavtryk<br />

ved Erik Rasmussen<br />

Polare lavtryk var nærmest ukendte frem til<br />

starten af 1980’erne, og kendskabet til deres<br />

udvikling, struktur mv. var yderst ringe. Risikoen<br />

for uheld eller miljøkatastrofer i forbindelse<br />

med olieudvinding ud for den nordnorske<br />

kyst, forårsaget af disse små, men intense lavtryk,<br />

der på daværende tidspunkt var næsten<br />

umulige at forudsige, satte imidlertid gang<br />

i udforskningen af fænomenet. På mødet i<br />

december vil der være en gennemgang af, hvorledes<br />

denne forskning gennem mere end 20 år<br />

gradvis har udvidet vores viden om forekomsten<br />

af dette vigtige vejrfænomen.<br />

Med henblik på tidspunktet for mødet vil der<br />

foruden sædvanlig julehygge nok også blive<br />

præsenteret en vejrudsigt for juleaften.<br />

Ansvarlig for mødet er<br />

Jens Hesselbjerg Christensen<br />

Torsdag den 7. februar 2002 kl. 19.30<br />

Auditoriet, DMI<br />

Lyngbyvej 100 - 2100 København Ø<br />

Emne:<br />

Nordlys og Nordlysforskning i Danmark<br />

ved Peter Stauning,<br />

seniorforsker, DMI<br />

De strålende gul-grønne og rødlige nordlys, der<br />

kan observeres i Danmark under kraftige magnetiske<br />

storme, har altid gjort stort indtryk på<br />

menesker. De store, danske naturvidenskabsmænd<br />

Tycho Brahe, Ole Rømer og H.C Ørsted<br />

har alle interesseret sig for nordlys, men<br />

det var først, da DMI’s daværende direktør,<br />

Adam Paulsen (1833-1907) fattede interesse<br />

for emnet, at en egentlig nordlysforskning<br />

startede i Danmark. Adam Paulsen og senere<br />

forskere ved DMI, bl.a. J. Egedal, H. Petersen<br />

og K. Lassen har ydet fremragende bidrag til<br />

den internationale nordlysforskning. I de seneste<br />

år er nordlysobservationer blevet et vigtigt<br />

værktøj for »remote sensing« af den energirige<br />

stråling, der trænger ned i atmosfæren,<br />

og dermed en vigtig opgave for moderne rumforskning.<br />

Men stadig er nordlyset også en fantastisk<br />

oplevelse for de heldige, der får mulighed<br />

for at observere det flammende nordlys på<br />

en klar nattehimmel.<br />

Foredraget vil søge at beskrive både det historiske<br />

perspektiv for nordlysforskningen i Danmark,<br />

nordlysets placering i moderne rumforskning<br />

og de mere maleriske sider af fænomenet.<br />

Ansvarlig for mødet er<br />

Jens Hesselbjerg Christensen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!