KVINDE & ARKITEKT 2009 KVINDE & ARKITEKT

01/2009 

TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, 

DESIGN, BY OG LAND 

KVINDE & ARKITEKT 2009

TEMA: KVINDE & ARKITEKT 2009 

ARKITEKTFORBUNDETs konference “Kvinde & Arkitekt Anno 2008” trak fulde 

huse den 21. november sidste år – og ligestillingskonferencen har været en væsentlig 

inspirationskilde til dette temanummer. I “Kvinde & Arkitekt 2009” tager ARK- 

FOKUS tråden op efter konferencens oplægsholdere og den livlige debat, der fulgte i 

kølvandet. Fotograf Bogdan Szymczyk tog billeder for ARKFOKUS, og her på siderne 

kan du bla læse om den unge succesrige tegnestue Spektrum, hvor babyer og barsel 

ikke står i vejen for karrieren, og om hvordan de to nyudnævnte professorer på 

Kunstakademiets Arkitektskolen, Anne Beim og Olga Popovic Larsen tackler udfordringerne 

i deres (arbejds)liv. Derudover er der uddrag af Gretelise Holms debatbog 

“Hvorfor er feminister så snerpede?”, ARKITEKTFORBUNDETs formand Mette 

Carstads arkklumme med stærke meninger om kvinder og ledelse, kort om projektet 

“100 år med kvinder på Kunstakademiets Arkitektskole”, arkitekt Sidse Grangaards 

dagbog fra en uge med ligestillingsbriller på, statistikker og kolde facts om køn og 

ligestilling, en tankevækkede artikel af RUC-lektor og kvindeforsker Karen Sjørup 

om kvinder og familieliv og en reportage med fotos og citater fra ARKITEKTFOR- 

BUNDETs kvindekonference sidste år (se ARKFOKUS’ forside). 

Venlig hilsen, ARKFOKUS-redaktionen. 

PS: Læs og deltag i debatten på ARKITEKTFORBUNDETs netværk 

“Kvinder i arkitektfaget”: www.arkitektforbundet.dk 

Konstfack söker 

Professor i inredningsarkitektur med 

inriktning mot möbeldesign. 

Sista ansökningsdag 16 februari. 

Läs mer på vår hemsida www.konstfack.se 

KONTINGENTNEDSÆTTELSE 

Som medlem af ARKITEKTFORBUNDET kan du søge om 

nedsættelse af kvartalskontingent, hvis du har været ledig 

eller på orlov. 

Du skal have været ledig eller haft orlov i mindst 10 uger 

inden for et kvartal for at kunne opnå kontingentnedsættelse. 

Kontingentnedsættelse søges hvert kvartal. 

Denne ansøgningskupon sendes til: 

ARKITEKTFORBUNDET 

Arkitekternes Hus 

Strandgade 27A 

1401 København K 

Kuponen kan også faxes på nummer: 32 96 81 12. 

Den skal være ARKITEKTFORBUNDET i hænde senest 

den 16. marts 2009. 

Undertegnede ansøger hermed om kontingentnedsættelse 

(venligst skriv med blokbogstaver) 

Navn 

Adresse 

CPR-nummer 

q Jeg er fuldtidsledig og er tilmeldt det lokale jobcenter 

som jobsøgende 

q Jeg er ansat på deltid og modtager supplerende dagpenge 

q Jeg er ansat med løntilskud i det offentlige 

q Jeg er i virksomhedspraktik 

q Jeg har barselsorlov eller børnepasningsorlov 

q Andet 

Undertegnede erklærer på tro og love at ovenstående 

oplysninger er korrekt afgivet for 1. kvartal 2009 

Dato 

Underskrift 

NB: Kontingentnedsættelse gælder ikke medlemmer på dimittendsatsen (kr. 400,- pr. kvartal).

indhold: 

ARKFOKUS 

5. årgang, januar 2009 

Udgiver 


ved direktør Arne Ennegaard Jørgensen 

Strandgade 27A 


T (+45) 32 83 69 90 

E sekr@arkitektforbundet.dk 

www.arkitektforbundet.dk 

Redaktion 

Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen 

Redaktionssekretær: Cornelius Colding 

Redaktion: Stine Munch-Nielsen og 

Claus Padkær, informationskonsulenter 

i ARKITEKTFORBUNDET. 

E amg@arkitektforbundet.dk 

Grafiker 

Bogdan Szymczyk 

Fotos i bladet. 

Bogdan Szymczyk (hvis intet andet er angivet). 

Inspirationsgruppe 

Anders Bak, Axel Bendtsen, 

Britta Daugaard, Lars Poulsen, 

Naja McNair, Pernille Herzberg, 

Rikke Kirstine Larsen, 

Rikke Stenbro og Sidse Grangaard 

Forsiden 

Forsidecollage med reportagefotos fra 

ARKITEKTFORBUNDETs konference 

“Kvinde & Arkitekt Anno 2008”, 

nov. 08: Bogdan Szymczyk. 

Abonnementsservice 

Arkitektens Forlag 

Overgaden oven Vandet 10, 1. 


T 70 25 12 22 (kl. 10-12) 

E eksp@arkfo.dk 

Annoncer 

Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk 

Per Christensen, E pc@arkfo.dk 

Lone Andersen, E la@arkfo.dk 

Arkitektens Forlag, T 32 83 69 70 

Tryk 

PJ Schmidt Grafisk Produktion 

ISSN: 1604-8164 

Medlem af Dansk Fagpresseforening 

Oplag: 5000 

Udkommer med 10 numre årligt 

Abonnement: 490 kr. årligt 

Arkitektens Forlag 

Ovengaden oven Vandet 10, 1. 


T 32 83 69 70 

www.arkfo.dk 

Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters 

egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets 

eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 

TEMANUMMER: 

KVINDE & ARKITEKT 2009 

2 VIL KVINDERNE IKKE LEDE ? 

Hvorfor er kun én ud af ti arkitektpartnere kvinde? 

Arkklumme af ARKITEKTFORBUNDETs formand, Mette Carstad. 

4 TO KVINDER OG EN TEGNESTUE 

Interview med indehaverne af Spektrum Arkitekter, Sofie 

Wilems og Joan Raun, om samarbejde, familieliv og faglige 

prioriteringer. 

10 HVORDAN CIVILSAMFUNDET FORSVANDT 

Lektor, sociolog og kønsforsker Karen Sjørup skriver om tidens 

højtuddannede kvinder – og udviklingen på hjemmefronten. 

12 (U)LIGESTILLING I TAL 

Facts og statistik om ulighed og lønforskelle i arkitektfaget. 

14 FEMINISTER OG FORDOMME 

Læs et kapitel fra Gretelise Holms debatbog 

“Hvorfor er feminister så snerpede?” 

16 PROFESSOREN ER EN KVINDE! 

Dobbeltinterview med de to kvindelige professorer på 

Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekterne Anne Beim og Olga 

Popovic Larsen, der taler om karriere, arbejde og familieliv. 

22 BLADE FRA EN DAGBOG 

Dagbog fra en uge med ligestillingsbriller på. 

Af arkitekt, ph.d. Sidse Grangaard. 

24 FEMALE FORCES 

Evaluering af kvindernes 100 års jubilæum på 

Kunstakademiets Arkitektskole. 

26 HUSET FULDT AF KVINDER 

Reportage fra ARKITEKTFORBUNDETs ligestillingskonference 

i Arkitekternes Hus. 

33 ARKITEKTFORBUNDETS BUDGET 2009 

FARVEL TIL ARKFOKUS 

1

vil kvinder ikke lede? 

Der er ikke noget nyt i, at der er flere mandlige end kvindelige ledere. Det gælder på 

alle ledelsesniveauer, men især på topchef-niveauet er kønsfordelingen helt skæv. Utallige 

statistikker viser dette – og arkitektverdenen skiller sig ikke ud. 9 ud af 10 partnere i 

arkitektvirksomhederne og topcheferne i det offentlige er mænd. Og dette tal har været 

stabilt i årevis, selvom der i de nye generationer af arkitekter kommer flere og flere 

kvinder. I øjeblikket optages seks kvinder for hver fire mænd på arkitektskolerne. 

I forbindelse med afholdelsen af seminaret “100 år med kvinder på arkitektskolen” 

fik jeg noget statistisk materiale fra Danske Ark. Af materialet fremgår, at der er 25 % 

kvindelige ledere i branchen, men kun 11 % partnere. Det er meget tankevækkende, at 

mange kvindelige arkitekter tager det hårde slæb som sagsarkitekter, byggeledere og lignende, 

men ikke når op i toppen til det store ansvar. Virksomhedens strategi og udvikling, 

økonomi, personaleansvar, opsigelser og ansættelser. Her siger vi fra – eller gør vi? 

Og hvorfor så det? Der er snart mange, der har eftersøgt svaret. Er det mændene i toppen, 

der ikke ønsker at afgive privilegier, magt, til kvinderne? Eller kan hele miseren 

forklares med “børn”? Et af de svar, kvinderne selv peger på, når man spørger, hvorfor 

de ikke vil søge lederstillinger, er: “Jamen, man skal arbejde så meget – og det er 

simpelthen vigtigere for mig at give mine børn en god start”. Børnesvaret findes i utallige 

varianter, barsel og amning, økonomi. Et helt andet svar: “Der var ikke nogen, der 

spurgte mig” findes også i utallige varianter. 

Måske kan svaret findes på ligestillingsministerens hjemmeside. Kig selv på www. 

lige.dk – og læs her en lang række gode råd til mere ligestilling. Jeg faldt bla over “10 

myter om kvindelige ledere” – og på hjemmesiden findes undersøgelser og statistik, der 

bekræfter svarene: 

1. Kvinder søger ikke lederjob. Jo, det gør de, men der er en udbredt misforståelse hos 

både kvinder og mænd om, at man ikke søger et lederjob, hvis man ikke opfordres. 

Og kvinder opfordres ikke i samme omfang som mænd til at søge lederjob. 

2. Virksomhederne ønsker ikke kvindelige ledere. Jo, det vil de gerne. Men selvom de 

fleste virksomheder gerne vil have kvinder i lederjob, har de ikke nogen strategi for, 

hvordan de skal få flere kvinder ind i ledelsen. 

3. Kvinder er ikke så ambitiøse som mænd. Jo det er de, men de er ikke så gode til at 

vise det som mænd. Kvinder er mere perfektionistiske, mænd går mere direkte efter 

magten. 

4. Kvinder er ikke så gode ledere som mænd. Jo, faktisk viser adskillige undersøgelser, 

at medarbejdere vurderer kvindelige ledere lige så højt eller højere end mænd. 

5. Kvinder er dygtige ledere, når det handler om omsorg og bløde værdier. Det har vist 

sig at være en myte. Kvinder og mænd er lige gode til bløde værdier. 

6. Mænd bryder sig ikke om kvindelige ledere. Nej, det er ikke rigtigt. Men bryder man 

sig ikke om sin leder, hænder det oftere, at kønnet får skylden for den dårlige ledelse, 

når det er en kvindelig leder, end hvis lederen er en mand. 

7. Lederjob kan ikke forenes med et godt familieliv og børn. Jo, netop som leder har 

man gode muligheder for at tilrettelægge jobbet og uddelegere områder, så det kan 

fungere godt. 

2

8. Kvinder har sværere ved at etablere netværk end mænd. Nej, men kvinder bruger i 

højere grad netværk til sparring, hvor mændene bruger netværk mere karriereorienteret 

og til jobsøgning. 

9. Kvinder og mænd har forskellig holdning til ledelse. Nej, men der er meget stor 

brancheforskel på de fag, hvor der er mange kvindelige ledere, og de fag hvor mændene 

dominerer. Derfor giver mange statistikker på området et skævt billede. 

10.Kvinder bliver ledere, hvis de er dygtige nok. Nej, det sker desværre ikke af sig selv. 

Kvinder fastholdes i stereotype opfattelser af, hvilke job de er gode til. 

Ligestillingsministeren har i samarbejde med en lang række offentlige som private virksomheder 

udarbejdet “Charter for flere kvinder i ledelse”. Som koncernchef i Cowi 

Klaus H. Ostenfeld udtrykker det: “Jeg har ikke skrevet charteret under med hånden 

vredet om på ryggen, men fordi det er en god idé. Vi har ikke råd til at se bort fra, at 

halvdelen af de bedste hoveder sidder på kvinderne. Der udklækkes topkvalificerede 

kvinder fra alle højere læreranstalter og universiteter i langt højere grad end tidligere. 

Endda i større takt end mænd.” 

Der er ingen arkitektvirksomheder, som har skrevet under på charteret endnu. Nedenunder 

har jeg fundet nogle eksempler på store gamle danske arkitektvirksomheder, der 

burde tage udfordringen om flere kvinder i ledelsen op. Oplysningerne er hentet på 

virksomhedernes egne hjemmesider: 

Arkitema: 13 partnere, heraf ingen kvinder. 220 ansatte. 

C.F. Møller: ni partnere, heraf to kvinder. 300 ansatte. 

Henning Larsen: seks partnere, heraf én kvinde, 130 ansatte. 

3XN: seks partnere, heraf ingen kvinder, 180 ansatte. 

Vilhelm Lauritzen: otte partnere, heraf ingen kvinder. 45 ansatte. 

Schmidt Hammer Lassen: seks partnere, heraf ingen kvinder. 200 ansatte. 

Dissing+Weitling: fire partnere, heraf ingen kvinder. 73 ansatte. 

Kære medlemmer 

1. oktober 1908 blev det muligt for 

kvinder at læse på Kunstakademiets 

Arkitektskole. Der gik mange år, 

inden det blev almindeligt, men idag 

er 60 % af de nyoptagne på studiet 

kvinder. I anledning af hundredåret 

har ARKITEKTFORBUNDET i efteråret 

afholdt et seminar, hvor vi kiggede 

nærmere på ligestillingen i arkitektfaget 

år 2008. Bedøm selv status. 

Har du kommentarer til artiklerne, 

skriv på ARKITEKTFORBUNDETs 

debatside eller tilmeld dig netværket: 

Kvinder i Arkitektfaget. 

Venlig hilsen, Mette Carstad 


3

kvinder 

tegnestue

Spektrum Arkitekter er en af landets få tegnestuer ledet af unge kvinder. 

Her har små børn og store projekter det med at komme til verden næsten 

samtidig. Som i sommer hvor Sofie Willems og Joan Raun lagde sidste hånd 

på den danske pavillon ved Expo 2008, blev mødre næsten samtidig – og fik 

verdensudstillingens sølvmedalje for bedste design. Af Kirsten Sørrig 

De er vokset op i hvert sit land og skulle 

helt til Afrika for at møde hinanden. 

Men siden det skete i 2004, har danske 

Joan Raun og belgiske Sofie Willems 

kørt et tæt og usædvanlig konstruktivt 

parløb. 

Ikke kun på deres fælles tegnestue, 

Spektrum Arkitekter, der blev etableret i 

2006 og er kendt for den prisbelønnede 

danske pavillon ved verdensudstillingen 

Expo 2008 i Zaragoza, Spanien – men 

også på det mere personlige plan: De er 

begge 31 år, kvindelige iværksættere, tegnestueindehavere 

og daglige ledere – og 

så bor de tæt på hinanden på Nørrebro, 

de deler bil og har hver to små børn på 

stort set samme alder. 

Selvom det sidste år var 100 år siden, 

at de første kvinder blev optaget på 

Kunstakademiets Arkitektskole, og selvom 

et flertal af de arkitektstuderende i 

dag er kvinder, så er tegnestuer ledet af 

unge kvinder stadig lidt af et særsyn. 

Derfor var interessen stor, da Joan Raun 

og Sofie Willems var oplægsholdere på 

ARKITEKTFORBUNDETs konference 

“Kvinde & Arkitekt Anno 2008”, hvor 

de fortalte om egne arbejder, oplevelser 

og overlevelse. 

“Vi er både kvinder, arkitekter, iværksættere, tegnestueindehavere, og 

hvad vi ellers er blevet kaldt. Men i virkeligheden er det meget mere 

enkelt: Vi er først og fremmest en engageret tegnestue. Vi brænder for 

det, vi laver. Vi elsker vores fag, og vi kan simpelthen ikke lade være 

med at lave arkitektur.” (Joan Raun) 

Egen tegnestue – med babyer og barsel 

De kunne nu sagtens have talt om overskud 

i stedet for overlevelse. For det går 

godt for Spektrum Arkitekter, som både 

i 2006 og 2007 blev nomineret af Akademisk 

Arkitektforening til årets unge 

danske tegnestue. Og hverken småbørn, 

babyer eller barsel er en hindring for at 

have egen tegnestue her ved indgangen til 

år 2009. Fx havde Sofie Willems sin yngste 

på kun to uger med til åbningsceremonien 

ved Expo 2008. 

Joan Raun havde til gengæld ikke 

mulighed for at deltage i åbningen af 

Expo. Hun førte byggetilsyn på projektet 

i Spanien hele foråret, indtil forsikringsselskaberne 

ikke længere ville forsikre 

hende. Pavillonen skulle stå færdig 

14 dage før hendes termin, så hun måtte 

rejse hjem lige før. 

“Jeg var så opsat på at være der, at jeg 

næsten var parat til at føde i Spanien, 

indtil min mand påpegede, at det måske 

var helt på sin plads at holde fri 14 dage 

før og efter fødselen, selvom man brænder 

for sagen og er parat til at lægge det 

engagement i opgaverne, der kræves, for 

at det bliver en succes,” siger hun og tilføjer: 

“Det er noget af det gode ved at have 

familie og børn – de tvinger én til at prioritere 

sit liv og sin tid knivskarpt.” 

De var også begge på barsel, da de i 

2005 deltog i konkurrencen om den nye 

strandpromenade i Esbjerg. Det resulterede 

i både et vinderprojekt og en tegnestue. 

“Vi var fem om projektet – fire kvinder 

og en mand, tre var på barsel, heraf 

to stadig studerende. I tiden fra vi fik at 

vide, at vi havde vundet, og indtil offentliggørelsen 

af konkurrencen, stiftede vi 

Spektrum Arkitekter,” siger Sofie Willems. 

For hende blev barselsorloven og konkurrencen 

et vendepunkt; hun havde 

været ansat på samme tegnestue i tre år 

og skulle nu vælge, om hun ville holde 

fast i sin fastansættelse, sikkerhed, gode 

løn og ordnede arbejdsvilkår, eller om 

hun skulle kaste sig ud i det spændende 

eventyr, som en ny tegnestue kunne blive. 

“Det var et dilemma, for jeg var glad 

for mit arbejde hos Box 25 Arkitekter, 

og som selvstændig iværksætter er man 

uden sikkerhedsnet. Men i dag er jeg 

ikke i tvivl om, at jeg valgte helt rigtigt,” 

fastslår hun. 

Forståelse og respekt 

Sofie Willems og Joan Raun kunne begge 

have barselsorlov for øjeblikket, men i 

firmaet er der travlt, så de synes ikke lige, 

at det er det rigtige tidspunkt. 

“Vi havde lyst til at genoptage arbejdet 

på et tidligt tidspunkt og delvist, så nu 

Modstående side: Spektrum Arkitekter vandt i 2009 Juan Portas 6 – en konkurrence om et eksperimenterende 

socialt boligbyggeri i Madrid. Lejlighederne er udformet med en så åben og fleksibel 

planløsning, at de kan rumme et helt liv fra ung til gammel. 

Næste opslag: Den nye strandpromenade i Esbjerg er typisk for tegnestuens arbejder. Her er vejr 

og landskab tænkt med ind i projektet som et en kilometer langt forløb med indlagte sanseoplevelser. 


5

kombinerer vi barselsorlov og arbejdsliv,” 

siger Joan Raun. “Det er os, der 

bestemmer, så vi kan sagtens hygge os 

med vores små uden at slippe tegnestuens 

aktiviteter helt. Vi kan følge op på 

igangværende projekter, og når vores 

kærester ikke kan tage over, så tager vi 

de små med på arbejdet.” 

“Mange har spurgt, om vi havde planlagt 

at følges ad med børnene,” siger 

Sofie Willems. “Men selvom vi var enige 

om, at det var gode nyheder og nye 

udfordringer, så tror jeg nok, vi ville 

have planlagt det lidt anderledes, hvis vi 

altså havde planlagt.” 

For øjeblikket er de ved at færdiggøre 

strandpromenaden i Esbjerg, der skal 

“Vi nyder meget den fleksibilitet, det giver at være sin egen chef. Hvis 

vi ikke har sovet en hel nat – om det så skyldes vågne børn eller vigtige 

deadlines – behøver vi hverken forklare noget eller have dårlig samvittighed. 

Vi kan blot sige: Jeg arbejder hjemme i dag.” (Sofie Willems) 

opføres i løbet af 2009. Et eksperimenterende 

socialt boligbyggeri i Madrid i 

Spanien, også resultatet af en konkurrence, 

er ligeledes på trapperne. Desuden 

har de deltaget i flere konkurrencer i 

løbet af deres barselsorlov. 

“Det har betydet, at vi nogle gange 

har haft begge babyer med til møder 

med samarbejdspartnere,” siger Joan 

Raun. “Det er heldigvis blevet mødt med 

forståelse – ja, ligefrem beundring og 

respekt. Babyer kan være med til at give 

en god stemning omkring mødebordet, 

men det kræver selvfølgelig, at ens forretningsforbindelser 

er velvillige. Det er 

også nødvendigt, at hjemmefronten bakker 

op om, at vi arbejder delvist i vores 

orlov, og heldigvis har vi begge mænd, 

der har lyst og mulighed for at være 

meget sammen med deres børn.” 

“Vi nyder meget den fleksibilitet, det 

giver at være sin egen chef. Hvis vi ikke 

har sovet en hel nat – om det så skyldes 

vågne børn eller vigtige deadlines 

– behøver vi hverken forklare noget 

eller have dårlig samvittighed. Vi kan 

blot sige: “Jeg arbejder hjemme i dag,” 

siger Sofie Willems og kaster et blik på

abyalarmen, der viser, at hendes lille 

søn sover trygt, mens hans mor bliver 

interviewet i tegnestuefællesskabet på 4. 

sal i baghuset midt i København. 

Det sansende menneske 

At Spektrum Arkitekter er en tegnestue 

ledet af kvinder, tænker de sjældent på: 

“Det er et tilfælde, at det blev sådan. 

Vi er begge glade for, at vi har fundet en 

god samarbejdspartner i hinanden, men 

vi har ikke tilstræbt, at det skulle være 

en kvinde. Det er heller ikke sådan, at vi 

går efter kvinder, når vi ansætter medarbejdere. 

Begge køn tilfører faget noget 

godt, og man kan efter min mening ikke 

tale om hverken maskulin eller feminin 

arkitektur. Kønnet er ikke afgørende,” 

siger Joan Raun. 

“Vores særlige kendetegn er, at vi 

arbejder for en interagerende og oplevelsesrig 

arkitektur, der sætter sanserne 

i spil og gør indtryk både i den lille og i 

den store skala. Vi placerer det sansende 

menneske centralt og kombinerer alvor 

med det legende og uforudsigelige,” siger 

hun. 

Mens tegnestuen ikke er specielt præget 

af at være ledet af kvinder, så er den 

ifølge de to arkitekter præget af deres 

forskellige baggrunde. Sofie Willems er 

født og opvokset i Belgien og tog første 

del af sin arkitektuddannelse i Belgien. 

Hun flyttede derefter til Danmark til sin 

danske kæreste og vendte efter to års 

“Vi er begge glade for, at vi har fundet en god samarbejdspartner i 

hinanden, men vi har ikke tilstræbt, at det skulle være en kvinde. Det 

er et tilfælde, at det blev sådan. Det er heller ikke sådan, at vi går efter 

kvinder, når vi ansætter medarbejdere. Begge køn tilfører faget noget 

godt, og man kan efter min mening ikke tale om hverken maskulin eller 

feminin arkitektur.” (Joan Raun) 

arkitektstudier tilbage til Belgien, hvor 

hun tog afgangseksamen. 

Sofie fik herefter job hos Box 25 Arkitekter, 

men afbrød i flere omgange jobbet 

med forskellige u-landsrejser. Det 

blev til to studie- og arbejdsophold i Tan-

zania, hvor hun arbejdede med Sustainable 

Cities Tanga, et FN-projekt i Danida 

samt et studieophold i Ghana, hvor hun 

mødte Joan Raun. 

Joan Raun kombinerede sine studier 

med et studiejob hos Gehl Architects, 

hvor hun bla var udstationeret to måneder 

i Sydafrika i forlængelse af studieopholdet 

i Ghana, hvor hun arbejdede med 

byudvikling i Kumasi. 

“Det er meget inspirerende at arbejde 

steder, der er så væsensforskellige fra 

ens egen baggrund. Det betyder, at man 

ikke tager noget som helst for givet,” 

siger hun. “Man ser på alt med nye øjne, 

er åben for, hvad netop det sted fortæller 

én, ser muligheder og tænker løsninger, 

som man måske ellers ikke ville have 

fået øje på. 

Det giver en god ballast til arbejdet 

som arkitekt i Danmark, og det er 

bestemt en arbejdsmåde, vi har taget 

med os. I vores arbejde stræber vi bevidst 

efter genfortolkninger af det tilsyneladende 

velkendte for at skabe et forhold 

og en forundring mellem bruger, rum 

og sted. Vi prøver at se på det velkendte 

med fremmede øjne.” 

“Man behøver for øvrigt ikke tage helt 

til Afrika for at finde store forskelle. Der 

er også stor forskel på den belgiske og 

den danske arkitektuddannelse. Den belgiske 

er meget mere teknisk betonet og 

“Nogle gange har vi haft begge vores babyer med til møder med 

samarbejdspartnere. Det er heldigvis blevet mødt med forståelse – ja, 

ligefrem beundring og respekt. Babyer kan være med til at give en god 

stemning omkring mødebordet, men det kræver selvfølgelig, at ens forretningsforbindelser 

er velvillige. Det er også nødvendigt, at hjemmefronten 

bakker op om, at vi arbejder delvist i vores orlov, og heldigvis 

har vi begge mænd, der har lyst og mulighed for at være meget sammen 

med deres børn.” (Joan Raun) 

ikke så kunstnerisk og kreativ som den 

danske. For mig har det været en god 

kombination,” siger Sofie Willems. 

Forskelsbehandling – en sjældenhed 

På konferencen fortalte de to arkitekter, 

at de kun sjældent har oplevet forskelsbehandling, 

fordi de er kvinder. Men 

det er sket. For eksempel da de vandt 

konkurrencen om strandpromenaden i 

Esbjerg. Her deltog de sammen med tre 

andre – Stine Christiansen, Kira Snowman 

og Nathan Romero, der alle var 

med i Spektrum Arkitekter fra begyndelsen, 

men senere søgte nye udfordringer 

med selvstændige projekter. 

Da Jyske Vestkysten skrev om konkur- 

rencen, hed det: “Den unge spanske arkitekt 

Nathan J. Romero havde sin stolte 

far med, da han i går på Esbjerg Rådhus 

blev hædret som vinder af arkitektkonkurrencen 

for yngre arkitekter”, selvom 

alle fem arkitekter havde arbejdet ligeværdigt 

på projektet. Senere stod der så: 

“Spanieren er en del af et internationalt 

hold med fire piger – en belgier og tre 

danskere, hvis projekt dommerkomiteen 

betegner som et sanseligt mesterværk.” 

“Ja, ellers har der kun været ét andet 

eksempel, hvor det at være ung og kvinde 

har spillet ind. Det var KFUK i Århus, 

der inviterede os til at deltage i en konkurrence 

om nye lokaliteter for et værested 

for prostituerede. De ville gerne se et 

forslag fra os, fordi vi var en ung tegnestue 

med kvinder i ledelsen – så der oplevede 

vi positiv forskelsbehandling,” siger 

Sofie Willems. 

“Det er også det eneste projekt, hvor 

det havde en reel betydning, at vi er kvinder,” 

tilføjer Joan Raun. 

“For det kan godt være, at vi er kvinder, 

arkitekter, iværksættere, tegnestueindehavere, 

og hvad vi ellers er blevet 

kaldt. Men i virkeligheden er det meget 

mere enkelt: Vi er først og fremmest en 

engageret tegnestue. Vi brænder for det, 

vi laver. Vi elsker vores fag, og vi kan 

simpelthen ikke lade være med at lave 

arkitektur.” 

Modstående side: “Ringe i vand” – den danske pavillon på verdensudstillingen Expo 2008 i 

Zaragoza, Spanien. Spektrums vinderpavillon bestod af fem cylindre, hver seks meter høje, 

som dannede separate oplevelsesrum, hvor de besøgende på egen krop kunne mærke de 

typisk danske ressourcer: vind, vand, biologi, lys og mennesker. Foto: Spektrum Arkitekter 

8

dilemmaerne mellem 

familie- og arbejdsliv 

– eller hvordan civilsamfundet forsvandt 

Den generation, der i dag er mellem 30 og 40 år, er på mange måder en historisk nyskabning, 

idet den som den første i verdenshistorien har realiseret et højere uddannelsesniveau 

for kvinder end mænd, og samtidig også i kraft af, at kvinderne forventer at bruge denne 

høje uddannelse til at have et spændende arbejde med udfordringer og karrieremuligheder. 

Af Karen Sjørup 

Som den internationalt kendte danske 

sociolog Gösta Esping-Andersen udtrykker 

det, er den generation, der i dag er 

mellem 30 og 40 år, den første generation, 

hvor kvinder først gifter sig og føder 

børn, når de selv har fået en god uddannelse 

og fast arbejde. For blot en generation 

siden giftede kvinder sig, når de havde 

fundet en mand, der kunne forsørge 

dem. Og dermed er kvindens alder ved 

første barns fødsel steget fra 24 år til i 

dag 31 år for de højtuddannede. 

Alligevel er fast arbejde ikke, hvad det 

har været. Overenskomstansættelse breder 

sig der, hvor der tidligere var tjenestemandsansættelse, 

og for mange – blandt 

andre for en del af arkitekterne – er jobbet 

tidsbegrænset projektansættelse, 

afhængigt af de stærkt skiftende konjunkturer 

for byggeindustrien, og dermed om 

virksomheden har fået nok ordrer ind. 

Mens andre, heriblandt fx sygeplejersker, 

i stigende grad foretrækker vikaransættelse 

i stedet for fastansættelse, fordi man 

hermed kan tjene en væsentligt bedre løn. 

Men samtidig med at man måske tjener 

en god løn på de tidsbegrænsede ansættelser, 

er usikkerheden større og dermed 

også tilskyndelsen til at arbejde hårdere 

og stresse sig selv med deadlines. 

Det store løngab 

Lønforskellen mellem kvinder og mænd 

er stadig stor. Fx kan en mand med en 

mellemlang videregående uddannelse på 

“Dette løngab reflekteres også i familien, hvor man i gennemsnit ser, at 

kvinder lægger fem-seks timer mere end mænd på husarbejdet, mens 

manden tilsvarende forøger sin tid på arbejdet med fem-seks timer 

– og dermed lægger endnu et par længder til det forspring, som han 

havde i kraft af forskellen på timelønnen.” 

det private arbejdsmarked tjene en halv 

gang mere end en kvinde med samme 

uddannelsesniveau, som er ansat i den 

kommunale sektor i samme tidsrum. Det 

betyder, at der for de store kvinde- og 

mandeområder på arbejdsmarkedet fastholdes 

et væsentligt løngab mellem kvinder 

og mænd – trods kvindernes generelle 

højere uddannelse. 

Dette løngab reflekteres også i familien, 

hvor man i gennemsnit ser, at kvinder 

lægger fem-seks timer mere end mænd 

på husarbejdet, mens manden tilsvarende 

forøger sin tid på arbejdet med femseks 

timer – og dermed lægger endnu et 

par længder til det forspring, som han 

havde i kraft af forskellen på timelønnen. 

Og tilsvarende har manden – som regel 

med rette – argumenteret for, at familiens 

budget ikke kan holde til, at han 

afholder den i øvrigt ret rigelige del af 

barselsorloven, som han i princippet har 

mulighed for at tage. I praksis afholder 

fædrene stadig kun lidt over en uge mere 

end de to uger, som er reserveret for dem 

i forbindelse med fødslen. Men der er 

ingen tvivl om, at denne andel vil stige, 

når manden har mulighed for fuld lønkompensation. 

Hvad bruger kvinderne da de fem-seks 

timer ekstra om ugen i hjemmet til? Ja, 

man kan først og fremmest påvise, at 

kvinderne fortrinsvis laver det ufleksible 

arbejde på hverdage. Dvs. afhente børn, 

købe ind, lave hverdagsmad og sørge for 

vask og rengøring. I weekenderne kommer 

manden så på banen med storindkøb, 

weekendmad, børneaktiviteter og 

sport. Og mændene har faktisk – for 

ikke at gøre dem uret – forøget den tid, 

de bruger på familien, kraftigt. Alligevel 

bruger kvinderne ikke mindre tid på de 

samme aktiviteter: børn, madlavning og 

indkøb. 

Hvor de fleste mener at vide, at kvinder 

bruger væsentlig mere tid på indkøb end 

mænd, må man konstatere, at mændene 

også bruger forbløffende meget af deres 

fritid på indkøb, og det gør kvinderne 

også. Man ser billedet for sig af familien, 

som forlyster sig hele lørdagen og 

måske mange søndage i indkøbscentrene 

med disses righoldige tilbud. Jeg er sik- 

10

kert ikke den eneste, der uforvarende har 

forsøgt at købe en seng i IKEA under en 

skoleferie, og samtidig måttet erfare, at 

sengeafdelingen er blevet et stort hoppeparadis 

for ferierende børn. 

Det forsvundne forsamlingshus-Danmark 

Samtidig kan jeg iagttage forskellen på 

nutidige veluddannede og vellønnede 

forældres liv og mine egne forældres liv. 

Min mor var lige som de fleste kvinder 

dengang hjemmegående, til børnene blev 

store, og oveni havde hun en ung pige 

og/eller en rengøringshjælp til at hjælpe 

sig med det huslige. Disse tjenende 

ånder måtte hyppigt passe børnene om 

aftenen, hvor mine forældre flittigt deltog 

i civilsamfundets aktiviteter: det politiske 

arbejde, museumsforening, kunstforening, 

besøgte biblioteket eller gik på 

aftenskole for at lære alskens uundværlige 

kompetencer som sprog, maskinskrivning, 

keramik og bogbinding. 

I dag er disse civilsamfundsaktiviteter 

skrumpet ind til næsten ingenting. 

De unge børnefamilier har sjældent tid 

eller overskud til at deltage i hverken det 

kirkelige, det kulturelle eller det politiske 

liv. Aftenskoler, politiske foreninger, 

menighedsråd og kommunalbestyrelser 

er i stigende grad befolket af pensionister. 

Og dermed er grundlaget for vores lokalt 

orienterede politiske kultur i ‘forsamlingshus-Danmark’ 

også forsvundet. 

I princippet er mange af de tidligere uformelle 

kvindefunktioner såsom omsorg 

for gamle og syge familiemedlemmer 

samt egne børn og børnebørn overtaget 

af det offentlige – og blevet et lønarbejde 

for kvinder. Alligevel vil de fleste 

erfare, at omsorgen for ældre i dette 

samfund ikke ville fungere, hvis ikke de 

midaldrende døtre – for det er i høj grad 

“Mændene bruger forbløffende meget af deres fritid på indkøb, og det 

gør kvinderne også. Man ser billedet for sig af familien, som forlyster 

sig hele lørdagen – og måske mange søndage med – i indkøbscentrene 

med disses righoldige tilbud. Jeg er sikkert ikke den eneste, der 

uforvarende har forsøgt at købe en seng i IKEA under en skoleferie, og 

samtidig måttet erfare, at sengeafdelingen er blevet et stort hoppeparadis 

for ferierende børn.” 

kvinderne – tog del i dette arbejde, forhandlede 

og gik ærinder, gjorde rent og 

hyggesnakkede. Ligesom omsorgen for 

egne børn jo heller ikke er gjort ved at 

aflevere børnene i døren til skole eller 

daginstitutioner. Også dette arbejde kræver 

sin kvinde med lukkedage, syge børn, 

forældremøder og konsultationer, besøg 

hos læge m.v. Og også disse funktioner 

tager kvinderne sig mest af, selvom der 

i dag lægges vægt på, at begge forældre 

deltager i samarbejdet. 

Men pointen er jo, at begge forældre – 

eller rettere den enkelte forælder af begge 

køn – har fået dette arbejde oveni en 

fuldtidsarbejdsdag, samtidig med at vi 

stiller stadig større krav til, hvad en rigtig 

forælder gør og deltager i, hvilken mad 

vi spiser og det job, vi har. De lokale fællesskaber 

er i langt højere grad end før 

blevet professionelle fællesskaber eller 

forældrefællesskaber, som tilsvarende har 

fået stadig mindre at gøre med de ‘gamle’ 

fællesskaber, det kommunale, menigheden, 

kulturlivet og høj- og aftenskolelivet. 

Det skaber et mere fattigt samfund, hvor 

sammenhængskraften er mindre, og 

familien bliver en hellig – men særdeles 

ustabil – ko. 

Lektor, sociolog og kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitetscenter understreger, 

at i praksis afholder fædrene stadig kun lidt over en uges baresorlov mere end de to uger, 

der er reserveret til dem i forbindelse med barnets fødsel. Men der er ingen tvivl om, at 

denne andel vil stige, når manden har mulighed for fuld lønkompensation. 


11

statistik 

og kolde facts 

om køn og ligestilling 

Specialkonsulent i ARKITEKTFORBUNDET, cand.polit. Ib Sander-Hansen har 

kigget i statistikkerne med et skarpt øje for ulighed og lønforskelle i arkitektfaget. 

Figur 1 og 2 

Arkitektfaget går fra at være et mandsdomineret 

fag til at blive et fag domineret 

af kvinder. 

Figur 1: Viser, at der siden 1998 er flest 

kvindelige studerende ved de to akademiske 

arkitektskoler. 

Figur 2: Viser, at der siden 2003 

uddannes flest kvindelige arkitekter. 

Kilde: Danmarks Statistik 

Figur 4 

Figuren viser, at kvindelige arkitekter har 

en markant højere ledighed end mandlige 

arkitekter. 

Kilde: Akademikernes Arbejdsløshedskasse 

1500 

1000 

500 

0 

200 

150 

100 

50 

0 

Figur 1: Antal studerende, akademiske arkitekter 

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Mænd Kvinder 

Figur 2: Antal kandidater, akademiske arkitekter 

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Mænd Kvinder 

Figur 5 

Figuren viser, at kvindelige arkitekter 

generelt får lavere løn end mænd. 

På tegnestuevirksomhederne får kvinderne 

i gennemsnit 8,5 procentpoint 

mindre i løn end mænd. 

I det øvrige private, dvs. privat ansættelse 

uden for overenskomsten med Danske 

Ark, får kvinder i gennemsnit 17,2 

procentpoint mindre i løn end mænd. 

3500 

3000 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

Figur 3: Antal arbejdsløshedsforsikrede, AAK 

Akademiske arkitekter 

0 

1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 

Mænd 

Kvinder 

25 

20 

15 

10 

5 

Figur 4: Gennemsnitlig ledighedsprocent, akademiske 

arkitekter 

0 

1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 

Mænd 

Kvinder 

12

Tabel 5: Lønforskellen 

Indeks, mænds løn = 100 % 

Kvindernes løn I alt Ens aldersfordeling 

Arkitektvirksomhederne 90,5 95,5 

Øvrige private 82,8 90,4 

Offentlige 91,3 97,8 

Kilde: ARKITEKTFORBUNDETs lønstatistik, 2008 

Figur 6: Aldersfordelingen, arkitektvirksomhederne 

Figur 7: Aldersfordelingen, kmn. og reg. 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2005- 

2007 

2000- 

2004 

1995- 

1999 

1990- 

1994 

1985- 

1989 

1980- 

1984 

-1979 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

25- 

29 

år 

30- 

34 

år 

35- 

39 

år 

40- 

44 

år 

45- 

49 

år 

50- 

54 

år 

55- 

59 

år 

60- 

64 

år 

65- 

67 

år 

68- 

år 

Mænd 

Kvinder 

Kvinder 

Mænd 

I det offentlige får kvinder i gennemsnit 

8,7 procentpoint mindre i løn end mænd. 

Figur 6 og 7 

Lønforskellene er størst i private ansættelser, 

hvor de ansatte ikke er dækket af 

overenskomsten med Danske Ark. Forskellene 

kan delvis forklares via forskelle 

i mænds og kvinders anciennitet på 

arbejdsmarkedet / alder (illustreret i figur 

6 og 7). Men selv når man renser tallene 

for anciennitet og alder, er lønforskellene 

mellem mænd og kvinder stadig markante. 

Kilde: ARKITEKTFORBUNDETs lønstatistik, 

2008 

Figur 8, 9 og 10 

Viser den gennemsnitlige bruttoløn for 

hhv. mænd og kvinder på de tre ansættelsesområder: 

arkitektvirksomhederne, 

øvrig privat ansættelse og det offentlige. 

Af alle tre figurer fremgår det, at kvinderne 

hurtigt sakker bagud i lønudviklingen 

i forhold til mænd med samme alder. 

Kilde: ARKITEKTFORBUNDETs lønstatistik, 

2008 

Gennemsnitsbruttoløn 



Figur 8: Ansatte i arkitektvirksomhederne 

55000 

50000 

45000 

40000 

35000 

30000 

25000 

2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 1987 1986 1985 1984 1983 1982 1981 1980 1975- 

1979 

Afgangsår 

Kvinder Mænd 

Udglattet, Kvinder Udglattet, Mænd 

Figur 9: Øvrige privatansatte 

55000 

50000 

45000 

40000 

35000 

30000 

25000 

20000 

2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 1987 1986 1985 1984 1983 1982 1981 1980 1974- 

1979 

Afgangsår 

Kvinder Mænd 

Udglattet, Kvinder Udglattet, Mænd 

Figur 10: Offentligt ansatte 

55000 

50000 

45000 

40000 

35000 

30000 

25000 

20000 

2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 1987 1986 1985 1984 1983 1982 1981 1980 1979 1978 1977 1976 1975 >1974 

Afgangsår 

Kvinder Mænd 

Udglattet, Kvinder mænd 

Udglattet, Mænd 


13

er det ikke bedst, hvis vi får 

ligestilling ad frivillighedens vej?

ARKFOKUS bringer her et af kapitlerne fra Gretelise Holms bog “Hvorfor er feminister så 

snerpede? 30 spørgsmål om køn og ligestilling.” Journalisten og forfatteren Gretelise Holm, 

der var blandt oplægsholderne på ARKITEKTFORBUNDETs kvindekonference, fortæller i sin 

bog om den tidligste kamp for kvinders borgerrettigheder – om hvordan køn, seksualitet og 

biologi op igennem historien har været brugt til at retfærdiggøre kvindens underordnede stilling 

i samfundet. Og så giver hun svar på 30 af de mest almindelige spørgsmål i debatten om 

køn og ligestilling. 

“Det er virksomhedernes ret selv at sammensætte 

deres ledelse. Og desuden vil 

kvinder helst vælges på deres kompetencer 

og ikke på deres køn.” 

Sådan sagde vicedirektør i Dansk 

Industri, Bolette Christensen, til dagbladet 

Politiken i oktober 2007. 

Baggrunden var, at Dansk Magisterforening 

havde foreslået kvoteringslovgivning, 

hvis ikke danske bestyrelser i løbet 

af tre år nåede op på en kvindeandel på 

40 procent. 

Ingrid Stage, formand for Dansk 

Magisterforening, pegede på Norge, hvor 

truslen om kønskvotering i 2007 havde 

tredoblet antallet af kvinder til at udgøre 

24 procent af bestyrelsesmedlemmerne. 

Ingrid Stage mente, at man også i Danmark 

måtte sætte udsigten til tvang bag 

ligestillingskravet: 

“Fine ord er ikke længere nok. Kvinders 

kvalifikationer ligger uudnyttede 

hen, fordi mænd peger på mænd, når de 

vælger nye bestyrelsesmedlemmer.” 

Selvom der i 2007 var en del virksomheder, 

som arbejdede aktivt for at få flere 

kvinder til topstillingerne, så ser det i et 

større perspektiv stadig sort ud for danske 

kvinder. 

Ifølge en undersøgelse fra Institut 

for Konjunkturanalyse arbejdede kun 

otte procent af de private virksomheder 

bevidst med at rekruttere kvinder 

til ledelsen. 12 procent af de offentlige 

institutioner havde en tilsvarende ligestillingspolitik. 

Mænd skal ikke tvinges 

Diskussionen om frivillighed eller tvang 

har præget mange andre ligestillingsområder. 

Skal barselsorloven øremærkes til 

mænd, eller skal man vente på, at de 

selv ønsker at dele den mere ligeligt med 

kvinder? 

“Barselsorlov skal ikke øremærkes 

til mænd, for hvis de så ikke tager den, 

kommer barnet tidligere i institution, og 

det er jo ikke meningen med det,” sagde 

den danske ligestillingsminister Karen 

Jespersen i 2007 til Politiken. 

“Vi har været for optimistiske og troet, at ligestilling ikke længere 

var nogen voldsom udfordring... når tingene ikke ændrer sig, må der 

somme tider lovgivning til.” (De Konservatives daværende politiske ordfører 

Pia Christmas Møller til Politiken 27. september 2007) 

Tilsvarende overvejelser har ingen politikere, 

når det gælder om at øremærke 

barselsorlov til kvinder, for de kan ikke 

nægte at tage barselsorlov – eller hvad? 

Til forslaget fra Dansk Magisterforening 

om at true med kvotering for at få 

flere kvinder ind i bestyrelser og direktioner, 

sagde ligestillingsministeren: 

“Jeg har altid været modstander af 

kønskvotering, dér er jeg helt stålsat. 

Det svarer til at knæsætte, at kvinder er 

svagere end mænd. Det må da for pokker 

være muligt for kvinderne at gøre sig 

gældende, så de kan få nogle lederstillinger.” 

Der lød dog ingen protester fra den 

daværende ligestillingsminister, da nogle 

universiteter i 2007 indførte positiv særbehandling 

af mænd, som ikke kunne 

konkurrere med kvindernes høje karaktergennemsnit. 

Det har altid været den fremherskende 

mening, at mænd ikke skal tvinges – til 

at dele ledelsen af samfundet og virksomhederne 

med kvinder. Eller til at gå på 

barselsorlov og dele det ulønnede reproduktionsarbejde 

med kvinderne. 

Frygten for tvang og kvotering har 

aldrig været så voldsom den anden vej 

rundt. Kvinders barselsorlov er blevet 

fastsat ved lov, hvilket man ikke skal 

beklage. Og i 30’ernes kriseår blev gifte 

kvinder tvunget hjem fra arbejdsmarkedet. 

I dag er tvangen mere subtil og indirekte. 

Eksempelvis kan man mene, at når 

mænd ikke tager barselsorlov, så tvinges 

kvinder på lang barselsorlov. Og når 

mænd og kvinders lønforhold er sådan, 

at familien ikke har råd til, at manden 

tager forældreorlov eller deltidsarbejde, 

så tvinges kvinder af de økonomiske 

omstændigheder til at gøre det. 

Desuden har mænd i århundreder haft 

monopol og delvist monopol på embeder 

og stillinger, hvilket vel også kan kaldes 

kvotering og en slags tvang i forhold til 

kvinder. Det er de nedarvede skævheder 

efter disse ‘tvangssystemer’, som det har 

vist sig meget svært at udligne ad frivillighedens 

vej. 

Gretelise Holm: “Hvorfor er feminister så snerpede? 30 spørgsmål om 

køn og ligestilling”. 196 sider. 170 kr. Forlaget Lindhardt og Ringhof. 

www.lindhardtogringhof.dk 


15

arkitektur 

og kvindeliv 

For Olga Popovic Larsen og Anne Beim har 100-året for kvinders indtog på 

arkitektskolerne en særlig betydning, for det var i jubilæumsåret, de blev 

udnævnt til professorer i henholdsvis Teknologi og Bærende Konstruktioner. 

Som landets eneste kvindelige professorer i arkitektur. Af Kirsten Sørrig 

16

“Men jeg må tilstå, at jeg er overrasket over, at der generelt ikke er 

flere kvinder på topposter her. I Makedonien så vi op til Danmark og 

Skandinavien og tænkte: Det er sådan det burde være her – ligestilling 

og en høj levestandard.” (Olga Popovic Larsen) 

Der gik over 80 år fra de første kvinder 

blev optaget på Kunstakademiets Arkitektskole 

i 1908, til Danmark fik sin første 

kvindelige professor i arkitektur. 

Og derefter endnu en snes år før næste 

udnævnelse. Men så var der til gengæld 

også tale om to kvindelige professorer på 

een gang: Anne Beim – centerleder, arkitekt 

og ph.d. blev udnævnt til professor 

i Arkitekturens Teknologi, og Olga Popovic 

Larsen – civilingeniør, arkitekt og 

ph.d. blev udnævnt til professor i Bærende 

Konstruktioner, begge i 2008. 

To kvinder og det endda på to af de 

såkaldt ‘tunge’ professorater, som det 

gang på gang blev fremhævet. 

Nu sidder de to yngre kvinder på deres 

tunge poster dør om dør i moderne glaskontorer 

på Institut for Teknologi på 

Kunstakademiets Arkitektskole på Holmen. 

Og da ARKFOKUS møder dem 

til et dobbeltinterview om arkitektur og 

kvindeliv umiddelbart efter ARKITEKT- 

FORBUNDETs konference “Kvinde & 

Arkitekt Anno 2008” er den ene af dem 

faktisk slet ikke klar over, at de er alene 

på kvindesiden om at have nået så høje 

poster inden for den danske arkitektverden. 

“Er vi de eneste kvindelige professorer 

i arkitektur i Danmark?” spørger Olga 

Popovic Larsen overrasket. Anne Beim 

nikker. 

“Det anede jeg ikke,” siger Olga Popovic 

Larsen. “Jeg bliver helt stolt – selvom 

det ikke er noget, jeg har skænket en 

tanke før.” 

“Vi er anden generation. Hanne Kjærholm 

var første generation og hidtil eneste 

kvindelige professor, men hun var vist 

ikke ansat på fuldtid,” siger Anne Beim 

og tilføjer: “Man kan ikke sige, at udviklingen 

ligefrem er gået hurtigt. Når jeg 

hører mænd sige, at kvinder er ved at 

overtage arkitektfaget, så siger jeg altid, 

at det burde de have gjort for længst. 

Da jeg begyndte at læse i 1980‘erne, 

var over 40 procent af de studerende 

kvinder, og da jeg tog afgang, var det 

vist 48 procent – så det burde afspejle sig 

overalt i dag – på arkitektskolerne, på 

tegnestuerne, overalt. Udviklingen burde 

være slået igennem, men det er den ikke.” 

To kvinder – mange fællestræk 

De to nye professorer har mange fællestræk: 

De er begge i midten af 40’erne, 

de har stor international erfaring, de har 

familie og hjemmeboende børn, de elsker 

deres fag, forskningen, mødet med de 

studerende og at undervise. Og selvom 

ingen af dem har haft en professortitel 

som mål, så turde de begge sige ja, da de 

blev opfordret til at søge. 

“Jeg ville nok ikke have søgt uden en 

klar opfordring,” siger de næsten enstemmigt, 

men af vidt forskellige grunde. 

“Ingen kunne forestille sig, at vi ville 

miste Boje Lundgaard i så ung en alder, 

så at få hans professorat har aldrig været 

i mine tanker. Han var min lærer under 

studiet og senere min chef, og jeg savner 

ham meget, både professionelt og personligt. 

Det at træde ind i Boje Lundgaards 

stilling føltes svært, selvom der 

gik fire år, før hans stilling blev opslået,” 

siger Anne Beim. 

Hun havde været daglig leder af Center 

for Industriel Arkitektur i fire år, da 

hun blev professor. Efter afgangen fra 

Kunstakademiets Arkitektskole i 1990 

arbejdede hun som forskningsassistent 

samt som praktiserende arkitekt i flere 

tegnestuefællesskaber, før hun valgte 

forskningsvejen. Desuden har hun siddet 

i en lang række råd og udvalg, og for 

øjeblikket er hun blandt andet formand 

for Arkitekturudvalget under Statens 

Kunstfond. 

Olga Popovic Larsen er fra Makedonien, 

men kom til København fra en lektorstilling 

ved Sheffield Universitet i England, 

hvor hun havde været ansat siden 

“Bedre arkitektur handler om menneskelivet i alle aspekter. Det er ikke specielt maskulint 

eller feminint – kønnet er ikke det afgørende,” siger Anne Beim, som for nylig blev udnævnt 

til professor i Arkitekturens Teknologi på Kunstakademiets Arkitektskole. 

18

1996 med Arkitektur og Bærende Konstruktioner 

som speciale. 

“Jeg var beæret over at få en henvendelse 

fra Danmark uden dog at have 

tænkt mig at tage jobbet,” siger hun. 

“Men mange ting gik pludselig op i en 

højere enhed. Jeg kunne lide stillingsbeskrivelsen, 

Holmen er et fantastisk sted 

at arbejde, og jeg kunne lide de mennesker, 

jeg mødte her. Desuden er jeg gift 

med en dansk ingeniør, så det var lidt 

specielt at få en henvendelse fra hans 

hjemland. Han bakkede mig op fra første 

øjeblik og var parat til at sige sit gode 

job i England op,” siger hun. 

Makedonien-Danmark 

Anne Beim og Olga Popovic Larsen 

kendte ikke hinanden, da de blev 

udnævnt. 

“Men jeg glædede mig meget til, at 

Olga skulle komme,” siger Anne Beim, 

der begyndte et par måneder før kollegaen, 

som først skulle afslutte sit job i 

England. 

“Og jeg er meget glad for, at Anne er 

her, for vi er meget ens i alder og baggrund. 

Vi tror begge på lige muligheder 

for alle og har begge en forskningsmæssig 

baggrund – og så er det rart, at der 

sidder en kvinde lige ved siden af,” siger 

Olga Popovic Larsen. “Men jeg må tilstå, 

at jeg er overrasket over, at der generelt 

ikke er flere kvinder på topposter her. 

I Makedonien så vi op til Danmark og 

Skandinavien og tænkte: Det er sådan, 

det burde være her – ligestilling og en høj 

levestandard. 

I Makedonien var der meget fokus på 

ligestilling, så da jeg flyttede til England, 

slog det mig virkelig, at arkitektfaget var 

en mandeverden. På universitetet i Sheffield 

var vi flere kvinder end mænd på 

instituttet, men der var kun én kvindelig 

professor, og hun var gæsteprofessor. 

Men jeg kender da flere – og det skulle 

jeg også gerne, for der er 42 arkitektskoler 

i England.” 

Med professoratet i Danmark er det 

ikke første gang, Olga Popovic Larsen 

går nye og uvante veje for kvinder. 

Det gjorde hun allerede, da hun tog en 

uddannelse som først arkitekt og derefter 

ingeniør med speciale i jordskælv. En 

kombination af uddannelser og specialer 

kun tre personer i verden har taget. 

Den barske baggrund for hendes valg 

var et voldsomt jordskælv i juni 1963, 

hvor Makedoniens hovedstad Skopje 

blev jævnet med jorden: Over 1200 mennesker 

blev dræbt, 4000 såret, 20.000 

blev hjemløse og 90 % af bygningerne 

lå i ruiner. Efter jordskælvet oprettede 

“Arkitektfaget er et af de fag, der virkelig kan svulme op og kræve en 

masse af din tid, for der er altid følelsen af, at man kan gøre det lidt 

bedre. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet at kunne sige: Nu kan det ikke 

blive bedre. Det er et krævende, men også meget givende fag.” 

(Anne Beim) 

UNESCO et forskningsinstitut med speciale 

i jordskælv. I fem år underviste hun 

på arkitektskolen og havde samtidig en 

forskerstilling på instituttet, der bragte 

hende vidt omkring som rådgiver. 

“Det var på det tidspunkt, min drøm 

om at bygge bro mellem arkitekt- og 

ingeniørfaget opstod,” siger Olga Popovic 

Larsen, som har høstet stor faglig 

anerkendelse for gennem forskningsresultater 

at kombinere de to fag. Blandt 

andet i bogen “Conceptual Structural 

Design: Bridging the Gap between 

Architects and Engineers”. Olga Popovic 

Larsen er desuden forfatter til bogen 

“Reciprocal Frame Architecture”, der 

udkom sidste år på Architectural Press, 

London. 

Den internationale baggrund 

Fælles for de to professorer er også en 

international baggrund samt en opdragelse 

med mange lighedspunkter. 

Anne Beim har en amerikansk studentereksamen, 

tog en del af sit ph.d.-studium 

ved University of Pennsylvania og har 

været tilbage i USA flere gange. 

Olga Popovic Larsen var udvekslings- 

“Folk spørger ofte om, hvordan jeg har planlagt min karriere, men jeg kan kun sige, at det 

har jeg ikke. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville komme til at bo i England, og da slet 

ikke at jeg ville blive professor i Danmark,” fortæller den makedonske ingeniør og arkitekt 

Olga Popovic Larsen. 


19

student i først Polen og derefter Finland, 

hvor hun tog en del af sin arkitektuddannelse. 

“Folk spørger ofte om, hvordan jeg 

har planlagt min karriere, men jeg kan 

kun sige, at det har jeg ikke. Polen og 

Finland var måske første trin, men jeg 

havde aldrig forestillet mig, at jeg ville 

komme til at bo i England, og da slet 

ikke at jeg ville blive professor i Danmark. 

Men ting sker – og måske sker de, 

fordi du er klar til, at de skal ske. Hvis 

man ikke er klar, lægger man måske ikke 

mærke til mulighederne,” siger hun og 

tilføjer: 

“Selvom jeg er opdraget med ligestilling, 

så har jeg aldrig haft en ambition 

om, at jeg skulle gøre mig gældende i en 

mandeverden. Jeg har overhovedet ikke 

tænkt i de baner og har heller ikke haft 

et særligt kvindeligt fokus i arbejdet som 

ingeniør eller arkitekt.” 

“Bedre arkitektur handler om menneskelivet 

i alle aspekter. Det er ikke specielt 

maskulint eller feminint,” fortsætter 

Anne Beim. “Som arkitekt arbejder 

man sammen med så mange forskellige 

faggrupper, at kønnet ikke er afgørende. 

Men derfor kan det stadig være lidt af et 

chok for kvindelige arkitekter at komme 

ud på byggepladserne, for det er en 

meget mandsdomineret verden.” 

“Når jeg hører mænd sige, at kvinder er ved at overtage arkitektfaget, 

så siger jeg altid, at det burde de have gjort for længst. Da jeg begyndte 

at læse i 1980’erne, var over 40 procent af de studerende kvinder, og da 

jeg tog afgang, var det vist 48 procent – så det burde afspejle sig overalt 

i dag – på arkitektskolerne, på tegnestuerne, overalt. Udviklingen 

burde være slået igennem, men det er den ikke.” (Anne Beim) 

I sit arbejdsliv har Anne Beim haft en 

særlig interesse for en teknologiforståelse, 

der indeholder økologiske, økonomiske, 

samfundsmæssige og kulturelle forhold 

og værdier. 

Opbakning fra hele familien 

Modsat deres mandlige kolleger bliver 

Anne Beim og Olga Popovic Larsen ofte 

spurgt om, hvordan de skaber balance 

mellem karriere og familieliv. Således 

også i dette interview. Og svaret fra dem 

begge er, at det har kunnet lade sig gøre 

med støtte og opbakning fra hele deres 

familie – fra mænd til mødre, svigermødre 

og mormødre. 

“Min mor fik mig tidligt, og hun har 

hjulpet meget, for hendes mor hjalp også 

hende meget. Begge mine forældre er 

lærere; min far blev skoleleder, og min 

mor politiker og sad i Folketinget i mange 

år med meget skæve arbejdstider. Derfor 

blev min mormor min reservemor, så 

jeg er både opdraget af en meget ung og 

en meget gammel mor,” siger Anne Beim. 

“Deres holdning har altid været, at børn 

er ingen hindring for en karriere, hvilket 

jeg er helt enig i.” 

Olga Popovic Larsens mor var farmaceut; 

hun underviste og arbejdede som 

forsker i tyve år. Hendes far var professor 

i kemi. 

“Måske har min baggrund betydet, at 

jeg aldrig har troet, at jeg ville være blevet 

en bedre mor af at gå hjemme,” siger 

hun. 

Fleksibel barselsorlov og arbejdstid for 

både mænd og kvinder skal højt op på 

listen for at opnå ligestilling, er de enige 

om. Anne Beim har tre børn på 18, 15 og 

seks år, mens Olga Popovic har en datter 

på seks år. 

“Jeg fødte mit første barn tre uger 

Kunstakademiets Arkitektskoles to nye professorer, Anne Beim (til venstre) og Olga Popovic 

Larsen, er helt enige, når det gælder om at give et godt råd til unge arkitekter: Spring ud 

i det. Giv dig selv og søg udfordringer personligt og professionelt. At være arkitekt er en 

fantastisk profession.” 

20

efter min afgang, og da jeg fik nummer 

to, arbejdede jeg på min ph.d. Her havde 

jeg reelt ikke barselsorlov, og det var 

stressfyldt, for en ph.d. og to små børn er 

en vanskelig match. Ph.d.-studiet kræver 

ro og fordybelse, hvor man er fjern fra 

verden – børn er levende og er en fuldtidsbeskæftigelse 

med behov for instinktiv 

nærhed og omsorg. Derefter fulgte en 

periode, hvor jeg næsten følte mig som 

en daglejer, for jeg gik fra den ene korte 

kontrakt til den næste. Med min yngste 

var jeg ansat på SBi som seniorforsker – 

og her holdt jeg et helt års barselsorlov 

og følte mig utrolig privilegeret,” siger 

hun. 

“Børn har brug for tid – man kan ikke 

speede deres udvikling op. Derfor bliver 

livet ind imellem et stort kompromis 

mellem de ting, man gerne vil, og det der 

kan lade sig gøre,” siger Olga Popovic 

Larsen, der roser både den danske barselsorlov 

og de danske daginstitutioner. 

“Her er Danmark milevidt foran England 

og mange andre lande. Men det er 

også vigtigt, at overgangen fra barselsorlov 

til arbejde er fleksibel. Når først 

orloven er forbi, er det, som om man 

slet ikke har fået et barn. Det er fuldtid 

og fuld fart fremad fra første dag. Jeg er 

meget glad for at have en dansk mand, 

der er opdraget til at tage del i familien. 

Til gengæld synes jeg, det er ret svært 

“Selvom jeg er opdraget med ligestilling, så har jeg aldrig haft en ambition 

om, at jeg skulle gøre mig gældende i en mandeverden. Jeg har 

overhovedet ikke tænkt i de baner og har heller ikke haft et særligt 

kvindeligt fokus i arbejdet som ingeniør eller arkitekt.” 

(Olga Popovic Larsen) 

at få hjælp her. Svært at finde en rengøringshjælp, 

dyrt at købe take away og 

den slags.” 

Karrierens pris 

Et andet spørgsmål, de to professorer 

ofte møder, er, hvilke omkostninger 

deres karriere har haft. Det første, der 

falder Olga Popovic Larsen ind, er lange 

arbejdsdage, og at hun af samme grund 

først blev mor, da hun var tæt på de 40 

år. 

“I nogle perioder har arbejdet haft 

overtaget. Hvis man tror på noget, så 

arbejder man hårdt af sig selv, men det 

er vigtigt at huske, at det er noget, vi selv 

har valgt,” siger hun. 

“Arkitektfaget er et af de fag, der virkelig 

kan svulme op og kræve en masse 

af din tid, for der er altid følelsen af, 

at man kan gøre det lidt bedre. Jeg har 

i hvert fald aldrig oplevet at kunne sige: 

Nu kan det ikke blive bedre. Det er et 

krævende, men også meget givende fag,” 


Til sidst: Har de to kvindelige arkitekter 

et godt råd til unge arkitekter eller 

studerende – mænd såvel som kvinder? 

“Spring ud i det. Giv dig selv og søg 

udfordringer personligt og professionelt. 

At være arkitekt er en fantastisk profession,” 


“Enig!” siger Olga Popovic Larsen. 

“Hvis dit udgangspunkt er at skabe 

noget godt, så kan ingen stoppe dig. Alt 

kan lade sig gøre, hvis man virkelig tror 

på det. Follow your dream.” 


21

dagbog fra en uge med 

ligestillingsbriller på 

Som ugen er gået, tyder noget vist på, at vi ikke har ligestilling mellem kønnene i 

Danmark. Af arkitekt Sidse Grangaard 

I “Dronningeofret” – det sidste bind i Hanne-Vibeke Holsts trilogi om bla politik og magtkampe på Christiansborg 

– bestemmer en mandlig journalist sig for at portrættere statsministerkandidaten Elizabeth Meyer med 

kønsbriller på. Uden at røbe for meget af bogen, så er det tydeligt, at de særlige briller medvirker til at frembringe 

en ny type portræt. 

De sidste år har jeg personligt ikke selv været synderligt optaget af ligestillingsdebatten; jeg synes kønskvotering 

er kunstigt, og jeg har aldrig rigtigt kunnet forstå, hvorfor norske feminister demonstrerer, når der 

afholdes konkurrence i kvindelig striptease, og hvorfor svenske feminister altid skal skrive om fisse – enten 

bitre eller i flok. 

Men i tråd med journalisten i “Dronningeofret” har jeg alligevel valgt igennem en uge at kigge på mine 

omgivelser med nye briller på – ligestillingsbriller. 

Mandag: Chatter med en gammel barndomsveninde på Facebook. Hun og hendes mand blev færdig samtidig 

fra samme studie. Han er nu leder på sin arbejdsplads og i gang med et omfattende efteruddannelsesprogram – 

hun har født to børn og arbejder på nedsat tid. 

Tirsdag: frokost med gravid veninde. Hun håber inderligt, at barnets far ikke ønsker at tage del i orloven, for 

hun trænger til en lang pause fra arbejdslivet. Er barselsorlov mon blevet den eneste legale måde, hvorpå man 

som kvinde kan opnå et afbræk i karrieren? 

Onsdag: besøg hos en ven fra studiet. Han har skrevet sin søn på ½ år op til daginstitutionsplads, men al 

post fra kommunen er stilet til barnets mor. Ydermere har barnets mor skullet skrive under på, at det var i 

orden, at min ven fik del i orloven. Hvorfor er der ingen, som i de modsatte situationer spørger fædrene, om de 

er indforstået med, at mødrene tager den fulde orlov? 

Torsdag: En kvindelig bekendt skal skilles. Hun håber på, at børnenes far går med til kun at få børnene hver 

anden weekend. Hun er jo på 30 timer og har størst overskud til sine børn, synes hun selv. 

Fredag: julefrokost. En veninde fortæller, at hun er specielt glad for sin barselsorlov, nu hvor den ældste datter 

er begyndt at få lektier for – det giver hende tid til at hjælpe med lektierne. Straks foreslår en anden veninde, at 

22

“Han er nu leder på sin arbejdsplads og i gang med et omfattende efteruddannelsesprogram 

– hun har født to børn og arbejder på nedsat tid.” 

“Er barselsorlov mon blevet den eneste legale måde, hvorpå 

man som kvinde kan opnå et afbræk i karrieren?” 

hun da er nødt til at gå på nedsat tid, når hun skal begynde at arbejde igen, hvilket hun faktisk også selv 

har overvejet. 

Lørdag: MGP Nordic på DR1. Her præsenteres Linn fra Sverige som “skønne Linn” – en tendens som er 

gennemgående i showet i forbindelse med de kvindelige solister. Ville man præsentere en mandlig solist 

på denne måde? 

Søndag: læser Politiken. Forfatteren og debattøren Morten Albæk skal være marketingdirektør. I artiklen 

fokuseres der på hans engagement, produktivitet og meget lange arbejdsdage. Han har kone og to 

børn – men hvorfor er ingen interesseret i at høre om, hvordan det er muligt at få en sådan arbejdsuge på 

langt over 37 timer til at harmonere med familielivet, venner eller andet? 

Skriver på Facebook i min statuslinje, at jeg tænker over ligestillingsspørgsmål. Kort efter tikker en kommentar 

ind fra en kvinde: “Tag og tænk på noget andet, for det findes simpelthen ikke. Og man bliver 

bare modløs, bitter og bitchy af at udfordre kendsgerningerne – særligt i privaten.” 

Jeg mener ikke, at bare alle kvinder gør karriere som ledere, vil alt være perfekt – det er mere komplekst 

end som så. Fx som Annika Bengtzon oplever det i “En plads i solen” af Liza Marklund, så er der lederjobs, 

som vil frarøve én at arbejde med det, man finder spændende og brænder for. 

Som ugen er gået, tyder noget dog på, at den måde, der grundlæggende tænkes og ageres på, samt 

de holdninger og værdier, vi møder fra medier og offentlige instanser, er gennemsyret af, at vi ikke har 

ligestilling mellem kønnene i Danmark. 

Kan det virkelig passe, at kvinderne enten bare bider tænderne sammen eller faktisk har givet op for i 

stedet at overgive sig til deltidsansættelser samt det største ansvar for børn og hjem? Jeg håber, der findes 

en forklaring et eller andet sted, men vælger nu alligevel at følge rådet – lægger brillerne fra mig og 

tænker på noget andet. 


23

female forces 

– og hvad så?? 

Sidste år i oktober måned blev kvindernes 100 års jubilæum 

på Kunstakademiets Arkitektskole fejret under sloganet 

“Female Forces”. Her evalueres jubilæet med symposium 

og udstilling af initiativtagerne, arkitekterne Tanja Jordan og 

Rikke K. Larsen 

Ved symposiet hjalp 300 fremmødte os 

med at vise omverden, faget og hinanden, 

hvordan kvindelige arkitekter tænker, 

udfolder og praktiserer arkitektur, 

og vores oprindelige forhåbninger om at 

nå op på 100 deltagere blev gjort grundigt 

til skamme. 

Med sin debatterende form pegede 

symposiet både fremad og bagud: fra 

kvinde til kvinde – og til de få tilstedeværende 

mænd – blev anekdoter fortalt, 

myter aflivet, spørgsmål stillet, svar givet 

og ikke mindst gode råd overleveret. 

Samtidig forsøgte udstillingen at synliggøre 

og dokumentere nogle af de mange 

kvindelige arkitekter, der med årene har 

produceret værker af høj arkitektonisk 

kvalitet. 

Symposium 

Dagen for jubilæet blev markeret med 

et symposium, hvor en lang række danske 

og internationale personligheder 

talte om kvindernes positioner og stigende 

andel i arkitekt- og planlæggerbranchen. 

Alt dette var gjort muligt takket 

være forskellige fonde, og til vores glæde 

tiltrak arrangementet mange forskellige 

udøvere af faget: Studerende fra skolen 

fyldte godt, men også kommunale 

planlæggere, museumsfolk, private tegnestuer, 

akademikere, ph.d.’er, selvstændige, 

embedsfolk, kunstnere m.fl. var 

mødt op. Der blev serveret, hvad vi selv 

betragtede som et vidunderligt fagligt 

overflødighedshorn af relevante talere, 

fordelt på fire forskellige sessioner. 

Dagens første session beskæftigede sig 

med branchens praksis – både for arkitekter 

og planlæggere: Sessionen kredsede 

om kvindens rolle og professionelle 

samspil med mandlige arkitekter i faget. 

Dorte Mandrup talte begavet og vittigt 

om paradokset mellem faglighed og 

køn. Mette Kynne Frandsen og Louis 

Becker forelæste om makkerskab og det 

at trække på kvindelige såvel som mandlige 

kompetencer, og Anne-Grete Foss 

malede et vidunderlig personligt billede 

af sin karriere i en stærkt mandsdomineret 

profession. 

Beatriz Colomina, professor fra Princeton 

i USA, forelæste om den arkitektur, 

der ikke bygges af mursten og mørtel, 

men derimod af ord og repræsentationer. 

Rummets seksualitet og overgreb på 

samme blev eksemplificeret ved Eileen 

Gray og Le Corbusiers indbyrdes forhold. 

Anne Beim, arkitektskolens kun 

anden kvindelige professor til dato, talte 

om sin egen tektoniske erfaringsverden. 

Dagens sidste afsnit tog udgangspunkt i 

de forløbne 100 års stigende antal kvindelige 

studerende på akademiet. Her 

debatterede Hanne Kjærholm, Kirsten 

Birk, Dorte Børresen og Kristine Jensen, 

hvad det har, og hvad det vil komme til 

at betyde, for skolen/akademiet, at det 

kvindelige elevtal er gået fra 0 til over 

50 % på 100 år – et tal som er stadig 

stigende. 

Inden paneldebatten gav Liza Fior fra 

tegnestuen MUF architecture/art i London 

en afsluttende opmuntrende opsang. 

Som repræsentant for en tegnestue, der 

kalder sig selv MUF (på dansk mis), var 

hun ikke bleg for at stå ved sit køn og 

opfordrede forsamlingens kvinder til 

at komme ud af den kønsforskrækkede 

‘busk’. 

Udstilling 

Udstillingen åbnede den 1. oktober i 

Arkitekternes Hus og den 10. oktober 

på arkitektskolens bibliotek. Indholdet 

spændte over værker af skolens nuvæ- 

24

ende kvindelige lærere, en nydokumentation 

af betydningsfulde kvindelige 

arkitekters værker, scrapbogsmateriale 

(udklip, projekter og artikler af og 

om kvindelige arkitekter) og slutteligt 

videointerviews med fem markante kvindelige 

arkitekter igennem de sidste 100 

år – samt sidst men ikke mindst, viste 

udstillingen Agnete Henning Hansens 

(skolens første kvindelige kandidat) originale 

afgangsprojekt, tegninger der har 

ligget hengemt i familiens varetægt. 

Debatten om fremtiden 

Problemstillingerne, der er blevet diskuteret 

igennem hele oktober 08, er mange: 

ligestilling, karriere, barsel, projekters 

mandlige såvel som kvindelige karakterer, 

kvinden som ‘andetheden’, iværksætteri 

og meget mere. Men frem for kun 

at tegne et problematisk billede af forskelligheder 

i fagligheden, har “Female 

Forces” forsøgt også at starte debatten 

om fremtiden. Hvordan ser fremtiden 

ud med den stigende andel af kvinder i 

faget? Vil kvinderne i fremtiden stadig 

kun udgøre hver fjerde tegnestuechef? 

Skal vi gøre noget proaktivt for at promovere 

en ligelig kønsfordeling og prøve 

at skabe andre vilkår for kvindelige arkitekter 

i en mere kompleks og mangfoldig 

faglig hverdag? 

Når vi ser tilbage, har “Female Forces” 

ikke været kvindekamp på barrikaderne 

eller det velkendte spørgsmål om, hvorvidt 

mænd og kvinder tegner forskelligt. 

Det har snarere handlet om potentialet 

til at fremme synligheden og bevidstgørelsen 

af kvindernes bidrag til faget 

og fremtiden. Hvis vi i eftertiden opnår 

en større lydhørhed over for en større 

mangfoldighed generelt i faget – ikke 

kun for kvinder – har symposiet ubetinget 

haft sin succes. 

Et vigtigt sideprodukt af jubilæet var at 

genopdage nogle kvindelige arkitekter, vi 

ikke kendte inden, og igennem udstillingen 

at dokumentere nogle af disse ‘glemte’ 

kvindelige arkitekter. Og netop at få 

skrevet kvinderne ind i historiebogen var 

på mange måder årsagen til, at vi tog 

initiativ til at fejre dette jubilæum. 

Derfor er det heller ikke helt slut. 

Tværtimod er vi kun lige begyndt på den 

bog, som skal samle op på både symposium 

og på udstillingen for at sikre, at 

den viden, der blev samlet i oktober, ikke 

endnu engang glemmes. 

kort om udstillingen: 

“Female Forces – Kvindernes 100 års 

jubilæum på Akademiet”: 

Nyfotograferede værker af arkitekterne 

Tutti Lütken, Karen 

Clemmensen, Eva Koppel, Ragna 

Grub, Anne Marie Rubin, Hanne 

Kjærholm, Lene Tranberg, Dorte 

Mandrup, Marianne Ingvartsen, 

Kristine Jensen, Hanne Marcussen/ 

Anne Ørum og Karen Kristensen/ 

Box 25. Foto: Laura Stamer. 

Videoportrætter af fem kvindelige 

arkitekter. Kan lånes på arkitektskolens 

bibliotek. Videoer: arkitekterne 

Amanda T. Betz og Tanja Jordan. 

Udstillingen var tilrettelagt af arkitekt 

og grafiker Sandra Jouatte. 

Kvinderne bag Female Forces: Rikke K. Larsen (t.v.) arbejder for Juul | Frost Arkitekter og 

under eget navn, www.onefemalearchitect.dk, og Tanja Jordan har firmaet Tanja Jordan 

Arkitekter, www.tanjajordan.dk. Foto: Laura Stamer 


25

kvinde og arkitekt 

Reportage fra ARKITEKTFORBUNDETs ligestillngskonference 

i november 2008. Af Stine Munch-Nielsen 

Hvordan står det til med ligeløn, barsel 

og kvindelige ledere på det danske 

arbejdsmarked? Det var hovedtemaet på 

ARKITEKTFORBUNDETs ligestillingskonference 

i november 2008 – en eftermiddag 

i Arkitekternes Hus, som bød på 

fem timers intensiv debat, latter og seri- 

øst stof til eftertanke. 

“De færreste kvinder mener at have 

oplevet ligestillingsproblematikken på 

egen krop – det gælder også de kvinder, 

som arbejder deltid, og som har taget et 

års barsel, fordi manden har den højeste 

indkomst. Men én ting er, hvad vi oplever 

– noget andet er realiteter og facts.” 

Med disse ord skyder formand Mette 

Carstad ARKITEKTFORBUNDETs ligestillingskonference 

2008 i gang i mødelokalet 

på tredje sal i Arkitekternes Hus 

på Christianshavn, hvor 45 forventningsfulde 

kvinder sammen med en lille håndfuld 

mænd sidder på stolerækkerne – 

klar til debat og oplæg. 

Ib Sander-Hansen, ARKTEKTFORBUN- 

DETs specialkonsulent og talknuser, lægger 

for med statistik og kolde facts, som 

fortæller, at danske arkitektkvinder endnu 

ikke har fuld ligestilling. Kvinderne 

danner fortrop, når det gælder ledighed 

og bagtrop, når det gælder løn – og det 

er et billede, som de to næste oplægshol- 

dere, forskeren Karen Sjørup fra RUC 

og forfatteren Gretelise Holm, kan be- 

kræfte. 

Holdningsændring efterlyses 

Karen Sjørup henviser til dugfriske 

undersøgelser, mens hun tegner et billede 

af arbejdsmarkedet 2008, baseret på realiteter, 

som mange måske helst ville være 

foruden. Et arbejdsmarked, hvor det er 

kvinden, som går på barsel, og kvinden 

som står for hovedparten af de hjemlige 

pligter, mens det er manden, som løber 

med de høje lønninger. 

“Kvinders livsløn er i gennemsnit 

25 % lavere end mænds, fordi kvinder 

har flere afbrud gennem arbejdslivet end 

mænd. Vi tror, vi har ligestilling i Danmark 

– men det har vi ikke. Måske vi 

har lighed for loven – men realiteten er 

en anden,” siger Karen Sjørup og peger 

på optællinger fra Beskæftigelsesministeriet, 

som viser, at mænd i gennemsnit 

tager tre ugers barsel ud af et år – resten 

af barslen går til kvinden. 

Karen Sjørups barske realiteter lægger 

en let dæmper på den ellers løsslupne 

stemning blandt deltagerne, alt imens 

de usagte spørgsmål svæver i luften. For 

hvem har egentlig ansvaret for, at det 

hovedsagelig er kvinder – og ikke mænd 

– der går på barsel? Er det kvinderne 

selv, mændene, samfundet eller måske 

Øverst: ARKITEKTFORBUNDETs formand, cand.arch. Mette Carstad. 


I midten: lektor ved RUC, cand.scient.soc. Karen Sjørup. 

Nederst: specialkonsulent i ARKITEKTFORBUNDET, cand.polit., Ib Sander -Hansen. 

27

politikerne? spørger forskeren, hvormed 

hun peger på det holdningsskift, som er 

nødvendigt for at opnå ligestilling på det 

danske arbejdsmarked. 

Ligestillingskrigen 

“De eneste lande i Europa med færre 

kvinder på direktionsgangene end i Danmark 

er Cypern og Malta. Men alligevel 

betragtes ligestilling som en dansk kerneværdi 

– og hvorfor mon?” 

Det er forfatteren og feministen Gretelise 

Holm, der sætter ord på det, som 

mange udmærket ved besked med i forvejen, 

men som vi har det med at ignorere 

i det daglige. 

“Vi skal bort fra, at mænd vælger 

mænd – og når kvinder vælges, skal det 

være ud fra kvalifikationer – ikke køn,” 

lyder budskabet fra Gretelise Holm, der 

bla maner en gængs fordom i jorden: 

“Ligestilling er ikke en krig mellem kvinder 

og mænd – men en krig mellem progressive 

kvinder og mænd på den ene 

side og bagstræberiske kvinder og mænd 

på den anden side,” afslutter forfatteren, 

før hun overlader ‘scenen’ til arkitektkvinderne 

og bygningsingeniøren. 

Skub manden på barsel 

Arkitekt cand.arch. Katja Viltoft – der er 

mor til tre og ene kvinde ud af seks partnere 

i JJW Arkitekter – kom i betragtning 

til sin nuværende stilling som led i 

en positiv kønskvotering. Og hun ser det 

ikke som et problem, at der bliver lagt 

særligt mærke til hende i arbejdssammenhænge, 

netop fordi hun er kvinde: 

“Kvinder skiller sig ud fra mange samarbejdspartnere 

i byggeverdenen, som 

primært er mænd. Som kvinder skal vi 

tro på, at vi har noget særligt at komme 

med, og vi skal nyde, at erhvervslivet p.t. 

mangler kvinder til ledende poster.” 

Ifølge Katja Viltoft er det en skrøne, at 

kvinder må opgive familie og børn, fordi 

de bliver ledere. Men man er nødt til at 

træffe nogle valg: 

“Vil vi ligestilling, må vi afgive visse 

familiemæssige privilegier – og fx acceptere, 

at faren er tættest på børnene i en 

periode.” 

Hun ser spørgende på de kvindelige 

deltagere, og man er ikke i tvivl om, 

at Katja Viltoft rører ved et ømt punkt. 

Men hun fortsætter uden tøven: 

“Del barslen med din mand, nyd fordelene 

ved at vende tilbage på arbejde 

med fuldt fokus, nyd at du kan bruge lidt 

ekstra tid på badeværelset om morgenen, 

fordi far klarer den lille!” 

Katja Viltoft kigger igen med et drilsk 

blik på deltagerne – for hun ved af erfaring, 

at hendes bemærkning måske kan 

virke provokerende på nogle. 

Prioritering på hjemmefronten 

“Hun er jo både feminin og har humor”. 

Bemærkningen, der kommer fra en let 

forundret tilhører i pausen, er møntet på 

Susanne Nilsson, som er bygningsinge- 

niør og afdelingschef i Afløb Øst, Niras 

A/S. 

Susanne Nilsson ved, hvad det vil sige 

at færdes i en branche og på et niveau, 

hvor hovedparten er mænd, og mange 

Øverst: Susanne Nilsson, bygningsingeniør og afdelingschef i Niras A/S, Lyngby. 

I midten: Katja Viltoft, arkitekt og partner i JJW Arkitekter, København. 

28 

Nederst: Gretelise Holm, journalist og forfatter til bogen “Hvorfor er feminister så snerpede?”

nikker også indforstået, da hun fortæller 

om sine erfaringer som kvinde og leder. 

“Kvinder er som regel gode til at koordinere 

og støtte medarbejderne. Hvis en 

medarbejder har travlt, tilbyder jeg ofte 

at hjælpe. Det er dejligt for den ansatte 

– men stressende for mig selv,” siger 

Susanne og opfordrer dermed kvinderne, 

inklusive sig selv, til at blive bedre til at 

sige fra. 

Tonen i beskrivelsen af de ‘selvtilfredse 

mænd’ er munter – men bag den muntre 

tone lurer et mere seriøst budskab til 

kvinder om ikke at lade sig kue af jantelov 

og hård selvkritik. 

“De fleste mandlige ledere er selvsikre 

og kender deres eget værd; de er bedre 

til at sige fra; de taler meget og er resultatorienterede 

– og endelig er mænd ofte 

mere stolte af egne resultater og fokuserer 

på det, som de er gode til,” forklarer 

Susanne Nilsson, der foreløbig kun 

har mænd som sidestillede lederkolleger 

– og som heller ikke er bleg for at fortælle 

om, hvilke omkostninger karrieren 

kan få: 

“Mig lykkedes det ikke at få familieliv 

og job til at gå op i en højere enhed. Jeg 

blev skilt for snart tre år siden. Før da 

havde min mand og jeg omvendt arbejdsdeling, 

hvad job angik. Jeg gjorde karriere 

og havde lange arbejdsdage, mens 

arbejdsdelingen derhjemme var mere traditionel,” 

slutter hun med opfordring til 

alle om, at man bliver enige om prioriteringer 

og rutiner på hjemmefronten, før 

man springer ud i et lederjob.” 

Stop klynkeriet – gør som Spektrum 

Sofie Willems og Joan Raun fra Spektrum 

Arkitekter står parat med dagens 

sidste oplæg, og de er lige ved at tage 

pusten fra flere af de begejstrede tilhørere. 

Siden 2005 har de to arkitekter fået 

hver to børn, startet tegnestuen Spektrum 

Arkitekter og vundet fem priser. 

Alligevel er der ikke én sort rand at spore 

under øjnene – tværtimod stråler de to 

unge arkitekter af begejstring og gåpåmod. 

Sofie Willems og Joan Raun viser billeder, 

der spænder fra byggepladsbesigtigelser 

og prestigeprojekter til hverdagen 

på en travl tegnestue, hvor babyer sidder 

i vippestole for enden af overfyldte tegnestueborde. 

“Vi vandt vores første projekt, 

da Sofie og jeg var på barsel – og 

det blev starten til egen tegnestue,” fortæller 

Joan Raun. 

De to multi-taskere kan tilsyneladende 

kunsten at amme og projektere på samme 

tid – men at det hele kun er muligt, 

fordi de har opbakning fra familien, ja, 

det kommer næppe bag på tilhørerne. 

“Vores mænd er ikke bange for at tage 

sig af børnene, og deres støtte er selvfølgelig 

også årsag til, at vi kan realisere 

vores drømme,” fortæller Sofie Willems. 

Og da Joan Raun i pausen bliver spurgt 

om, hvornår hun skal have barn nummer 

tre, lyder svaret: “Stod det til min mand, 

skulle vi have en baby til hurtigst muligt. 

Han er meget glad for børn, og det er 

dejligt.” 

ARKITEKTFORBUNDETs ligestillingskonference 

er ved at være slut. Det 

er blevet aften, og indenfor på tredje sal 

i Arkitekternes Hus er dagens program 

afløst af uformel snak, tapas og champagne, 

alt imens der networkes på tværs 

af alder, job og status, mens pointer fra 

de forskellige oplæg fordøjes og diskuteres 

– og ingen kan være i tvivl om, at 

fortsættelse følger. 

ligestillingsbarometer på det 

danske arbejdsmarked 

• Kvinders livsløn er 25 % lavere 

end mænds 

• Mænd tager i gennemsnit tre 

ugers barsel pr. barn 

• Løngabet mellem mænd og kvinder 

er ml. 7-16 % på det private 

arbejdsmarked 

• Ifølge World Economic Forum 

Index ligger Danmark på en 39. 

plads, når det gælder lige løn for 

lige arbejde 

• Kun to lande i Europa (Cypern og 

Malta) har færre kvindelige ledere 

end Danmark 

Kilde: Karen Sjørup og Gretelise 

Holm, fra oplæg ved ARKITEKT- 

FORBUNDETs ligestillingskonference 

november 2008 

Joan Raun (øverst) og Sofie Willems er kvinderne bag den succesrige tegnestue Spektrum 

Arkitekter, hvor konkurrencedeltagelse, projektering og børnefødsler går op i en højere enhed. 


31

deltagere 

i debatten: 

Arkitekt cand.arch. og 

landskabsarkitekt mdl, 

Anne Galmar, 34 år 

Afgang fra Arkitektskolen Aarhus 2000 

Ansat på Birk Nielsens Tegnestue, 

København 

Gift og mor til toårig 

“Det er utrolig vigtigt at få en debat 

om, hvordan vi som samfund betragter 

barslen i karrieremæssige sammenhæn- 

ge. Mette Carstad udtalte for nylig i en 

klumme i ARKFOKUS, at mændene får 

et forspring i de unge år, fordi kvinderne 

tager mest barsel og orlov. Jeg mener, det 

er forkert at betragte barsel som noget 

værdiløst – eller i værste fald et tab, hvor 

mændene får et forspring. For mit eget 

vedkommende har barsel og forældre- 

skab været med til at skærpe min empati 

og omstillingsparathed – og min evne til 

improvisation og konfliktløsning, hvilket 

betyder, at jeg i dag håndterer processer 

og dialoger på en bedre måde end tidli- 

gere. Derfor mener jeg, at det er på tide, 

at vi får ændret vores syn på barsel fra at 

være værdiløs og karrierehæmmende til 

at være kompetencegivende og personligt 

udviklende.” 

Arkitekt cand.arch. 

Krista Ødum Lindskov, 28 år 

Afgang fra Kunstakademiets 

Arkitektskole 2008 

Bor på Vesterbro med sin treårige søn. 

“Jeg synes, det er væsentligt med diver- 

sitet og ligeværd mellem mænd og kvin- 

der. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi 

fortsat har fokus på den udvikling, der 

ved at tage fart på tegnestuerne, sådan 

at vi får stadig flere kvinder på ledende 

poster. Heldigvis synes jeg, stemningen 

her på konferencen er meget positiv, men 

det overrasker mig – og ærgrer mig lidt 

– at høre, at nogle kvinder selv fravælger 

lederposten. Jeg ved godt, hvad jeg selv 

ville vælge, hvilket mange yngre kvinder 

i faget er enige i – derfor tror jeg også på, 

at ligestillingen – eller rettere sagt ligefor- 

delingen – på tegnestuerne ligger lige om 

hjørnet. Jeg tror også, at kvinderne selv 

bærer et ansvar, og at mange ville gøre 

sig selv en tjeneste ved i højere grad at 

uddelegere hjemlige pligter.” 


Lis Langvad, 63 år 

Afgang fra Kunstakademiets Arkitekt- 

skole 1970 

31 års erfaring i det offentlige og private 

i bla ledende stillinger 

Er gift og har 2 døtre 

“Jeg er kommet i dag, fordi jeg interes- 

serer mig for arbejdsmarkedsforhold og 

kvinders vilkår. I mit faglige netværk har 

jeg tæt kontakt med kvindelige arkitekter 

i offentlige og private ansættelser, og jeg 

har føling med, hvordan politik, lovæn- 

dringer og skiftende konjunkturer berø- 

rer kvinders arbejdsvilkår i forskellige 

livsfaser. Personligt tror jeg, at der sta- 

dig er lang vej igen, før mænd og kvin- 

der opnår lige muligheder – og lige løn 

på arbejdsmarkedet, hvilket oplæggene 

her på konferencen er med til at demon- 

strere. Men kvinder skal også selv i høje- 

re grad tro på egne evner og springe ud 

i lederstillinger. Fra den position vil de 

have større muligheder for at indføre 

familievenlige mødetidspunkter, ansæt- 

te andre kvinder – og dermed bane vej 

for flere kvindelige ledere. Man skal dog 

gøre sig klart, at lederrollen ikke nød- 

vendigvis er attraktiv for alle – og på alle 

tidspunkter i livet.” 


Pernille Herzberg, 34 år 

Afgang fra Kunstakademiets Arkitekt- 

skole 2002 

Ansat hos CUBUS Arkitektfirma 

Er gift og mor til toårig 

“Jeg mener, at mændene skal mere på 

banen, når det gælder barsel – og jeg er 

stærk tilhænger af ordninger, hvor en del 

af barslen er reserveret til faren. Gene- 

relt må man sige, at barselsforholdene i 

det private, for både mænd og kvinder, 

trænger til et gevaldigt løft – de bør som 

minimun svare til forholdene i det offent- 

lige, hvor perioden med fuld løn er mar- 

kant længere. Derudover synes jeg, det 

er vigtigt at få kortlagt, hvorfor det er så 

svært at lokke flere kvindelige arkitekter 

til ledende stillinger. Her på konferencen 

hører vi, hvordan private firmaer direk- 

te opfordrer kvinder til at tage jobs med 

ledelsesansvar – men at det er de færre- 

ste, der tør springe ud i det. Vi må finde 

ud af, hvor skoen trykker. Og så skal vi 

have de kvindelige rollemodeller frem i 

lyset – for de er derude, og de er seje.” 

32

ARKITEKTFORBUNDETs BUDGET 2009 

Generelle kommentarer 

For at sikre driftsbalancen i budgettet for 

2009 og under hensyn til den forventede 

løn- og prisudvikling har Repræsentantskabet 

besluttet at regulere ARKITEKT- 

FORBUNDETs medlemskontingent med 

40 kr. i kvartalet pr. 1. januar 2009 for 

aktive medlemmer. 

Kontingentreguleringen på 4,35 % modsvarer 

overenskomstresultatet 2008 på 

det private område. 

Kontingentreguleringen skal sikre 

ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer 

et fortsat højt serviceniveau samt 

give mulighed for at servicere det stigende 

antal medlemmer i ARKITEKTFOR- 

BUNDET. 

Kontingentreguleringen gælder alene 

aktive medlemmer. Kontingentet i 2009 

vil være uændret for forbundets øvrige 

medlemmer – dimittender, studerende og 

passive. 

Afsat 130.000 kr. yderligere til styrkelse 

af tillidsrepræsentantuddannelsen på det 

private og statslige område. 

Endvidere er der afsat 65.000 kr. til en 

‘her og nu’ psykologordning for medlemmer, 

der har fået konstateret et behov på 

grund af en arbejds- eller ledighedsrelateret 

problemstilling. 

Samtidig sker der en styrkelse af 

projektarbejdsformen i forhold til 

Repræsentantskabet og ARKITEKT- 

FORBUNDETs tre faste udvalg ved at 

forhøje kontoen med 60.000 kr. 

Repræsentantskabet har sagt ja til at 

afsætte 500.000 kr. ekstra til etablering 

af et nyt medlemsblad, ArkitekturMagasinet 

– som afløser for ARKFOKUS – i 

samarbejde med Arkitektens Forlag. 

Den samlede udgiftsstigning i budget 

2009 i forhold til 2008-budgettet andrager 

i alt 881.000 kr. 

De nye kontingentsatser 

er som følger: 

Aktive medlemmer 1. år efter afgang: 

400 kr. pr. kvartal 

Aktive medlemmer 2. år efter afgang: 

960 kr. pr. kvartal 

Studerende medlemmer: 50 kr. pr. kvartal 

(inkl. abonnement på ARKITEKTEN: 

150 kr. pr. kvartal) 

Passive medlemmer: 200 kr. pr. kvartal 

(inkl. abonnement på ARKITEKTEN: 

400 kr. pr. kvartal) 

Husk at kontingentet til ARKITEKT- 

FORBUNDET er 100 % fradragsberettiget 

på selvangivelsen. Fradragsretten på 

kontingent til AA kan være begrænset 

til 50 %. 

Bemærkninger til budget 2009 

I det godkendte budget for 2009 har 

Repræsentantskabet budgetteret med et 

overskud på 20.000 kr. 

Af væsentlige ændringer på udgiftssiden 

sammenholdt med budgettet for 2008 

skal nævnes: 

På indtægtssiden er regnet med: 

En netto-medlemsfremgang på 125 medlemmer 

samt en kontigentregulering af 

kontingent for aktive medlemmer svarende 

til 886.000 kr. 

Budget for ARKITEKTFORBUNDET for 2009 i hovedtal 

Bud. 2009 Bud. 2008 Afvig. Rea. 07 

Indtægter: 

Kontingentindtægter 17.375 16.332 1.043 15.441 

Øvrige indtægter 280 437 -157 340 

Indtægter i alt 17.655 16.769 886 15.781 

Udgifter: 

Det organisatoriske område 1.381 1.341 -40 1.128 

Faglige aktiviteter og medlemsmøder 335 195 -140 219 

Informationsområdet 2.105 1.872 -233 1.811 

Lokal aktivitet og netværk 60 125 65 43 

Kontingent til andre organisationer 753 717 -36 661 

Fonde 440 414 -26 39 

Medlemsservice, Kbh. & Århus 12.181 11.675 -506 11.687 

Afskrivninger 350 385 35 316 

Skat af årets resultat 30 30 0 9 

Udgifter i alt 17.635 16.754 -880 16.264 

Resultat 20 15 6 -483 

Budgetteret egenkapital pr. 31/12: 1.607 1.587 20 1.572

4/2007 



 

 

 

 

1/2007 



IKADO PLADS – ØRESTADENS 

INTERAKTIVE BYRUM 

EKTUR, 

DESIGN: EN PIND I EN ÆSKE 

BLOBARKITEKTUR OG 

DIGITALE EKSPERIMENTER 

ARKITEKTSTUDERENDE 

I TRANKEBAR 

 

 

 

 

 

 

 

 

10/2006 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maskinel Magasinpost 

 

 

et er som at holde et kosttræet, 

glatheden fra de mange lag lak og ikke 

n banker på træet. Det er en Lancer, det er en 

mere end 35 år siden, var det den hurracer. 

Hele designet er gennemsyret af ét eneste forvar 

Kajakværftet i Struer dominealle 

kajakker til kaproning kom herfra. Listen 

r lang, og selvom kajakker til kaproning i 

 

 

9/2006 

e opfindelser, har trækajakkerne stadet 

ses lidt af agterdækdesignet 

af Jørgen Samson, der 

det gælder 



10/2007 



P. J. Schmidt PortoService ApS 

Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup 

ARKFOKUS0207_OMSLAG.indd 3 06/02/07 10:21:56 

PLAN09: PLANLÆGNING 

MED STORE AMBITIONER 

DESIGNUNIVERSITETER 

– FRA VISION TIL VIRKELIGHED 

FIRE DANSKE BILDESIGNERE 

EN UNG ARKITEKT MED 

ET VINDERPROJEKT 

DEN MASKULINE 

LY SE S TAGE 

DEN GRØNNE 

TEGNESTUE 

NEW YORK/KØBENHAVN 

HVAD SKAL ARKITEKTER 

MED EN OVERENSKOMST? 

 

 

 

 

 

13/11/06 12:41:21 

 

 

MSLAG.indd 3 11/12/07 9:47:36 

 

 

 

 

 

 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42475 


Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup 

FARVEL 

OG TAK 

ARKITEKTFORBUNDET og Arkitektens Forlag udarbejdede i foråret 2005 et 

koncept for et blad for ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer, og i maj 2005 

udkom første nummer af ARKFOKUS. Bladet skulle være et supplement til 

eksisterende blade og magasiner for arkitekter, men med særligt fokus 

på den sociale og menneskelige vinkel. I øjenhøjde med vores læsere. 

ARKFOKUS er udkommet med 10 numre om året indeholdende en lang række 

spændende, vedkommende, lærerige, tankevækkende og underholdende 

artikler – om stort og småt. I kernen af vores fag, men også med meget 

lange fangarme til de yderste grene af arkitekters virke. ARKITEKTFORBUNDET 

har nået sit mål med ARKFOKUS, og tiden er kommet til at tænke nyt og videre. 

I december 2008 besluttede ARKITEKTFORBUNDET at nedlægge ARKFOKUS 

og gå med i et samarbejde med Arkitektens Forlag i et ambitiøst projekt 

om et nyt, selvstændigt arkitekturmagasin med flere parter. Første 

nummer af det ny magasin udkommer februar 2009. 

Det er med vemod, at vi siger farvel til ARKFOKUS. ARKITEKTFORBUNDET 

siger tak til alle ARKFOKUS’ læsere, tak til vores hårdtarbejdende 

redaktør og medarbejdere, tak til inspirationsgruppen og tak til alle, 

der har bidraget til bladet med gode meninger, spændende artikler og 

smukke og kreative fotos og illustrationer. 


Da ARKITEKTEN i slutningen af 90’erne blev fælles blad for Akademisk Arkitektforening 

og ARKITEKTFORBUNDET, var alle meget glade. Endelig lykkedes det at få sam- 

let standsforeningen og fagforeningen om ét magasin – højt profileret, høj kvalitet og 

dækkende faget i alle dets aspekter. Med skilsmissen i Arkitektfamilien i 2004 blev 

også dette fællesskab ophævet, og pludselig stod vi med en mængde blade. Det er ikke 

bæredygtigt – i nogen betydning af ordet. Og vi håber derfor, at ArkitekturMagasinet kan 

blive et nyt fælles forum, hvor alle arkitekter og designere kan mødes om det faglige. 

Afsender: 


Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup

KVINDE & ARKITEKT 2009 KVINDE & ARKITEKT - Arkitektforbundet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

KVINDE & ARKITEKT 2009 KVINDE & ARKITEKT - Arkitektforbundet

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?