Den danske sang er en tysk, blond pige? v/ Georg Metz Den tyske forbindel<strong>se</strong> Foredrag fredag den 19. august 2011 kl. 14.00 Biblioteket, Fuglsang Herregård af Toke Lund Christian<strong>se</strong>n Kunstnerisk rådgiver for Storstrøms Kammeren<strong>se</strong>mble Det er karakteristisk for den dansk-tyske musik-forbindel<strong>se</strong>, at den altid har eksisteret. Uagtet uoverensstemmel<strong>se</strong>rne og krigene, så har tilstedeværel<strong>se</strong>n af Tyskland som den mægtige musikdynamo mod syd gennem skiftende tider givet kraft og næring til den danske musik. Undertiden er strømmen også gået den anden vej. Heinrich Schütz blev i en ganske vist kort årrække kaldt til København for at kaste glans over Christian den Fjerdes musik. Inden da havde der været et nærmest græn<strong>se</strong>løst samarbejde mellem tyske og danske renæssancekomponister i et Europa, hvor nationalstaterne var endnu mere udflydende, end vi <strong>se</strong>r det i dag. Men en af barokkens store skikkel<strong>se</strong>r, Diderich Buxtehude, drog den anden vej. Fra Maria Kirken i Helsingør rejste han til en kirke med det samme navn i Lybæk. Buxtehude og hans ”fantastiske stil” blev en vigtig inspirationskilde for den unge Johann Sebastian Bach, og en generation <strong>se</strong>nere kom inspirationen tilbage igen over den dansk-tyske græn<strong>se</strong>. Det var Bach-elever, som f.eks. familien Barth, der drog nordpå og var med til at forme det danske musikliv. Yderligere en generation fremme, møder vi i den gryende guldalder en række fremragende musikpersonligheder der af meget forskellige årsager, men alle til gavn for det danske musikliv, vælger at rej<strong>se</strong> nordpå. Hartmann-slægten, Wey<strong>se</strong>, Kuhlau, og alle har de rødderne tilfælles: Den central-tyske musik, en organisk vækst sammensat af inspiration, tradition og ren lærdom (for ikke at sige trolddom). Ud af dette kraftfelt springer Haydn, Mozart, Beethoven, Mendelssohn, Schumann, Brahms, Bruckner og Mahler. For nu blot at nævne de få. Og så var der én, der sprang den anden vej! Niels W. Gade var andenviolin i det Kongelige Kapel, men mente nok at kunne deltage i en komponistkonkurrence udskrevet af hans eget orkester. Konkurrencen vandt han og samtidigt også Mendelssohns hjerte, for magen til forårsfrisk musik havde han da aldrig hverken <strong>se</strong>t eller hørt (det skulle da lige være hans egen!). Gade kom til Leipzig, og efter Mendelssohns død overtog Gade den ærefulde post som Gewandhaus-kapelmester. Den dansk-tyske musikforbindel<strong>se</strong> lever videre og trives i bedste velgående. Aldrig har der boet så mange danske kunstnere i Berlin som nu, og når vi fra Norden drager sydpå for at vi<strong>se</strong> vor egen musik frem, så modtages vi med åbenhed og entusiasme. For nok bor danske og tyske tæt på hinanden, men steder former folk, og måske også deres musik, og i Norden er vi begunstiget af et særligt lys. Den store tyske tradition tager vi til stadighed næring af, men den særlige ly<strong>se</strong>nde blæ<strong>se</strong>nde nordiske tone gør en forskel for udtrykket. Og er det ikke i forskellen, at vi genkender hinanden? foredrag v/toke lund christian<strong>se</strong>n torsdag den 18. august 2011 kl. 14: en tysker kom til byen - om indvandreren Kuhlau og hans samtid Toke Lund Christian<strong>se</strong>n er solofløjtenist i DR SymfoniOrkester og docent ved musikon<strong>se</strong>rvatoriet i København. Toke Lund Christian<strong>se</strong>n undervi<strong>se</strong>r desuden jævnligt i blandt andet London og i Tokyo. I 2010 var han præsident for juryen ved den 4. internationale fløjtekonkurrence i Oden<strong>se</strong>. Som solist og kammermusiker har han indspillet en lang række cd’er, <strong>her</strong>iblandt fløjtekoncerter af Du Puy, Carl Niel<strong>se</strong>n og Niels Viggo Bentzon. Hans indspilninger af Kuhlaus samtlige værker med fløjte fylder i alt 14 cd’er! I de <strong>se</strong>nere år har Toke Lund Christian<strong>se</strong>n suppleret sin musikertilværel<strong>se</strong> med et forfatterskab. Det er indtil videre blevet til bl.a. en bog om kunsten at lade sig dirigere; Udsigt til musik, en roman: Sebastians Drøm, bøgerne: Fløjtespil i Danmark indtil år 1800 og Mozarts øre og andre fortællinger og i <strong>se</strong>ptember 2011 udkommer: Spredt Bifald - et år med DR Symfoniorkester. Toke Lund Christian<strong>se</strong>n er fra 2010 kunstnerisk rådgiver for Storstrøms Kammeren<strong>se</strong>mble. I hele den gründerperiode, dvs. 1800-tallet og begyndel<strong>se</strong>n af 1900-tallet, hvor så at sige hovedstolen af den danske sang bliver til, er indflydel<strong>se</strong>n fra Tyskland påfaldende. Romantikken kommer derfra. Heinrich Steffens jager i 1803 Oehlenschlaeger ud i Søndermarken og forklarer ham fremtidens litterære program. Eftertiden tager ved lære og formulerer guldalderens program derefter - om end dansk romantik ikke er tysk. Dertil kommer komponisterne. Den ene danske nationalkomponist efter den anden er tysker, eller i det mindste stærkt tysk påvirket, og bely<strong>se</strong>r en historisk og kulturel sammenhæng mellem tysk og dansk, og hvad deraf fulgte med tragedierne i 1848 og 64. Ovenstående er udgangspunktet for journalist og forfatter Georg Metz’’ foredrag forud for koncerten fredag eftermiddag kl. 16.00 med sopranen Loui<strong>se</strong> Fribo under overskriften ”Fra Lied til Romance”. Koncerten byder på sange af Wey<strong>se</strong>, Schultz, Hei<strong>se</strong> og Gade. Georg Metz skriver videre:” Den danske sangtradition – sangskatten som nogen kalder den – samt musikken også til det store teater: syngespillet og operaen er foruden deres egenværdi også kilder til Danmarks historie – om hvad der var, og hvad der ikke er mere. Solen stiger ganske vist stadig op i øst, men storken sidder ikke længere på bondens tag. Natten er ikke mere helt så stille som i 1829, og luften er i hvert fald ikke særlig klar; de fleste ved næppe hvad en bacarole dækker over, og det er lige præcis, hvad Natten er så stille er for en sang; og endnu færre har hørt om lystspillet Prin<strong>se</strong>s<strong>se</strong> Isabella, hvorfra bacarolen stammer. Altid frejdig når du går fik en anden betydning under og efter besættel<strong>se</strong>n, ligesom jomfruerne måske nok stadig færdes på voldene, det der er tilbage af dem, men uden at jomfrudommen mere er en titel. Teksterne skifter betydning og har været anvendt forskelligt til forskellige tider. Gade lånte nok så frejdigt Ingemanns tekst om den opstigende sol til et helt andet formål end oprindeligt som morgensang for børn og barnlige sjæle. Mens Maskarade har vist sin langtidsholdbarhed, er Elverhøjs nok mere tvivlsom. Det kræver mere end almindelige overtalel<strong>se</strong><strong>se</strong>vner at få slæbt unge mennesker med i Det Kongelige Teater til nationalstykket, hvilket man ikke behøver bekymre sig om, eftersom stykket næppe i fuldt alvor kan opføres mere og måske heller ikke bliver det. Tiderne skifter, og alting forandres. Men det gør jo ikke glæden ved dis<strong>se</strong> værker mindre at man ved, hvad de engang betød, og hvad de ikke mere betyder. For så har de i mellemtiden fået en anden funktion. De af dem der overlever. Georg Metz var i mange år journalist i Danmarks Radio, og siden chefredaktør på dagbladet Information, hvor han i dag er kolumnist og kritiker. Han har en omfattende foredragsvirksomhed og har udgivet adskillige bøger, f.eks. den analytiske ”Min Danske Sang”, der blev udgivet i 2008 (udråbt til ”Sangens År”), hvor han forsøger at opklare hvad de danske sange egentlig betyder og betød. 4 5 5