Bachelorprojekt i ergoterapi” Kvinder med cancer mammae's ...

forbindelse med rengøringen, som hendes arbejde er en stor del af. Kielhofner omtaler dette som
værende forandringsparat (Kielhofner 2002:148).
6.2.2.2.1.3 Brystet
(…) men selve det at brystet er fjernet, det har jeg det godt nok med. Brystet er fjernet, og vi tolker,
at hun opnår en form for kontrol over sygdommen. (…) det er en belastning, at mit ene bryst er så
stort og jeg ikke har noget her (peger på venstre bryst), eller også har jeg protesen på, som er lidt
for stor. Hun udtrykker irritation over brystprotesen, som gør hende bevidst om en asymmetri enten
ved at være der og være tung, eller ikke være der og give endnu mere skævhed. Asymmetrien gør
det svært for hende at identificere sig med sin krop. Hun kan huske den kvindelighed og
naturlighed, som hendes gamle krop og identitet havde, og dette kan hun ikke genskabe.
6.2.2.2.1.4 Håret
Så vaskede jeg hår og så røg det af. Det er nok det, jeg har haft det dårligst med. Fordi
når jeg stod og kiggede ind i spejlet så så jeg syg ud og jeg følte mig jo ikke syg.
Oplevelsen af at være syg opstår først i kraft af alle de behandlinger hun gennemgår, og de
bivirkninger, der medfølger. Hun mister håret og dette giver både omverden og hende selv et billede
af, at hun er alvorligt syg.
Jeg var lidt nervøs første gang vores børn skulle se mig uden hår på. Jeg var bange for at chokere
nogen. Vi tænker, at hun var bange for at ændre sit billede af at føle sig rask og erkende den
identitet, som brystkræften giver hende som værende syg. (…) Jeg tog den på når jeg var ude og
handle eller hvis jeg skulle nogle steder. Hun begyndte at bruge paryk, når hun skulle ud eller have
gæster. (…) Så tabte jeg øjenbrynene, øjenvipperne, det syntes jeg heller ikke var specielt rart, men
så kan man jo male dem på. Ifølge Frank kan det være svært at vise sine omgivelser, at man ikke
har kontrol over kroppen (Frank 1997:43). Hun prøver at kontrollere sin krop ved at genskabe sit
eget oplevede sunde kropsideal. Hun udtrykker, at især hendes yngste søn altid har sagt, at hvis der
var nogen, der kunne klare alt, så var det hans mor. Hun er en stærk kvinde, der ikke kan affinde sig
med at blive oplevet som værende syg; hun vil ses som rask.
31