Restaurering af Lyngby kirke i billeder og ord af Jørgen Demant ...

lyngby.kirke.dk

Restaurering af Lyngby kirke i billeder og ord af Jørgen Demant ...

Restaurering af Lyngby kirke i billeder og ord

af Jørgen Demant

januar 2012

Fortællingen om restaureringen af Lyngby kirke begynder tilbage i 2002, hvor menighedsrådet besluttede

sig til en gennemgribende renovering af kirken. Kirken er blevet restaureret et par gange i det 20.

århundrede, bl.a. også kalkmalerierne, men de stod ikke for tur nu, da de er i forholdsvis god stand. Resten

af kirken trængte derimod til istandsættelse – som tidligere beskrevet var det behovet for et nyt

varmeanlæg, der var anledningen. Istandsættelsen kom til at omfatte renovering af hovedskibet, Lowsons

kapel (dåbsværelset), sakristiet (præsteværelset) og våbenhuset. I godt otte år har planlægningen stået på.

September 2011 var alle godkendelser indhentet, og renoveringen kunne begynde.

De kirkelige myndigheder havde sat 10 mill. kr. af til projektet.

Hele rummet skulle tømmes, inventar pakkes ned og flyttes i magasin, bænkene køres til snedkeren,

trægulvene tages ud (nye trægulve etableres), og Ølandsfliserne tages op for at gøre plads til el- og

varmekanaler, inden de lægges på plads igen. Orgel og prædikestol er pakket omhyggeligt ind, mens

restaureringen pågår.

Menighedsrådet har bestemt, at der skal etableres et nyt alterparti. Den gamle altertavle er

fjernet og opbevares forsvarligt i magasin, og østvinduet er genåbnet. Det var spændende at se, hvad der

gemte sig bag det røde antependium (altertæppe) - da det blev fjernet, kom det gamle stenalterbord til

syne. Nationalmuseets analyse af stensætningen viser, at det muligvis er opført omkring år 1500. Alteret

består af sten tilbage fra 1100-tallet (kridtstenskvadre), teglsten fra senmiddelalderens aktivitet og

flensborgsten fra omkring 1700-tallet. Alterbordet bliver stående, med ny kunstnerisk udsmykning.


Lige så spændende som med alterbordet var det den dag, da murerne skulle åbne østvinduet: Hvad var der

inde i vinduesnichen? Var der kalkmalerier? Alle fulgte åbningen med stor interesse - Nationalmuseets folk

var også til stede. Ved blotlæggelsen fremkom en jernstang midt i vinduet, et såkaldt smedejernsanker,

som går på tværs af hele kirkegavlen og så at sige ’holder den sammen’. Vinduet er formodentlig etableret

omkring år 1500, da kirken blev udvidet, mens tilmuringen er udført omkring år 1600, hvor Chr. IV’s

altertavle kom ind i kirken.

Mærkelige ting bliver åbenbaret, når der brydes op. F.eks. fandt man under gulvbrædderne i søndre

tværskib nogle gamle mønter. Man tænker straks på gammel overtro - nogen forestillede sig måske, at man

ved at putte en mønt ned gennem gulvsprækken sikrede sig en lykkelig fremtid…

Ved en gammel kirke som vores er der ikke megen plads til praktiske funktioner. For at råde bod på dette

bygges en kælder under sakristiet. Det nuværende sakristi og dåbsværelse bliver delvist udvidet og

istandsat.

I renoveringsperioden foregår alle gudstjenester i Sognegården, hvor vi har indrettet en midlertidig kirkesal

med døbefont, prædikepult og alter. Altertavlen er udført af 3. og 4. kl. fra Skt. Knud Lavard skole i

samarbejde med billedkunstneren Janna Lund.

Der er mulighed for dåb ved gudstjenesterne i kirkesalen,derudover vil dåbsgudstjenester, konfirmationer,

bryllupper og bisættelser/begravelser foregå fra Tårbæk kirke og Christianskirken.

Vores kirkekontor tager sig af alle henvendelser herom!

Tidshorisonten er usikker – en sådan renovering er et omfattende projekt. Vi håber meget at kunne

genåbne kirken en gang i løbet af efteråret, og vil naturligvis melde ud, så snart vi har en sikker dato.

More magazines by this user
Similar magazines