Dig & Mig - Experimentarium

Skolemater

ateriale

Indhold

Velkommen til Dig & Mig 2

På besøg i Dig & Mig 4

Demonstrationer & værksteder 6

Beskrivelse af opstillingerne 8

Tema: Dig, cellen & DNA 14

Dig, cellen & DNA, aktiviteter på skolen 18

Tema: Din krop i aktion 22

Din krop i aktion, aktiviteter på skolen 28

Tema: Hjernen & sanserne 32

Hjernen & sanserne, aktiviteter på skolen 38

Lærervejledning til elevopgaverne 42

Oversigt over elevopgaver 48

2Experimentarium • Velkommen til Dig & Mig

Velkommen til Dig & Mig

– mennesket fra top til tå

Menneskekroppen er en fantastisk maskine - og et forbløffende

kunststykke. Hver især er vi enestående: Vi har forskellige hud- og

hårfarver, kropsformer og størrelser - og tænker vores helt egne

tanker. Men indeni ser vi ganske ens ud og fungerer på samme

måde.

Det er udgangspunktet for udstillingen

Her oplever og opdager du på en underholdende og lærerig måde, hvad der

foregår inden i dig selv. Udstillingen er rig på sjove oplevelser, inspiration til

undren og stof til eftertanke.

Dig & Mig - mennesket fra top til tå er en helt ny og tidssvarende udgave af

Experimentariums populære udstillinger om menneskekroppen. Her finder du

helt nye og spændende opstillinger - sammen med flotte nye udgaver af det

mest populære fra hovedudstillingen og de seneste års særudstillinger.

Experimentarium slår dørene op for Dig & Mig - mennesket fra top til tå den 28.

december 2001. Velkommen!

Dig & Mig - mennesket fra top til tå er en del af fornyelsen af Experimentariums

hovedudstilling. Udstillingen er på 800 m 2 . Du finder den

så snart du træder op ad hovedtrappen - og der vil den være at finde

flere år frem i tiden.

Dig, cellen & DNA

Set gennem mikroskopets magiske

øjne åbenbarer der sig en forunderlig

verden: Håndfladen bliver et fascinerende

bakket landskab og armens

hårpragt en imponerende rørskov.

Med større forstørrelse ses cellen -

som der er milliarder af i et menneske.

Og endnu tættere på ses DNA -

opskriften på livet.

Med det afsæt omhandler udstillingen

både traditionel celle- og arvelære

og moderne bioteknologi.

Hvordan bliver et barn til - og hvordan

behandles barnløshed i dag? Tag

et kig på dine egne nedarvede egenskaber

- og lær om genetiske egenskaber,

der er skræddersyet i laboratoriet.

Find din egen plads i livets

stamtræ og stil dig selv nogle af de

store spørgsmål om fremtiden, som

følger i kølvandet på moderne bioteknologi.

Din krop i aktion

Tag et kig ind i kroppen og se hvordan

blodkredsløb, muskler, knogler, hjerne

og meget andet arbejder sammen for

at holde dig rask og rørig: Her ser du

kroppen som den mest forunderlige

maskine...

Udstillingen giver dig indblik i

kroppens funktioner, fordi du måler,

ser, mærker og oplever kroppen på

nye måder. Du får mulighed for at

sætte din egen krop på prøve og lære

den bedre at kende: Hvor er kroppen

varm - og hvor er den kold? Hvordan

fungerer hjertet? Hvor meget luft

rummer lungerne? Og hvordan har du

det med smidighed, styrke, koordination

og balance?

Kroppen er et spejl af det liv, du

lever med den. Se og mål på dig selv

og giv dine vaner indenfor kost og

bevægelse et eftersyn. Er alt, som det

skal være, eller har du brug for et

godt råd?

Udstillingen benytter sig både af

gammelkendte metoder og af teknologiens

nyeste frembringelser: Du kan

fx se og røre ved kroppens organer i

en traditionel menneskemodel. Og du

kan prøve computerprogrammet, hvor

fotos af et ægte menneske skåret i

millimetertynde skiver giver et helt

nyt indblik i sammenhænge i kroppen.

Hjernen & sanserne

Sanserne fortæller dig, hvad der sker

i verden omkring dig - og hvad der

sker inde i din egen krop. Udstillingen

byder på udfordringer for alle dine

sanser og for kroppens kontrolcenter

hjernen.

Du kan bruge din hørelse: Find

grænserne for din hørelse, test hvor i

hjernen du hører hvad, og oplev lyde

danne stemninger. Du kan bruge dit

syn: Se hvordan øjet reagerer på lys,

brug synet til at danne alverdens farver

og oplev hvordan hjernens erfaringer

snyder synet. Du kan bruge din

følesans: Føl dig frem i totalt mørke,

test hvor huden er mest følsom og

brug følesansen til at læse. Og du kan

bruge lugtesansen: Prøv at sætte

navn på dufte, find ud af mere om

parfumer og lad dig påvirke af dufte.

Og så kommer hjernen på arbejde:

Du kan bruge blækklatprøven til at få

et nyt indblik i din personlighed,

opleve hjernen i dyb koncentration

når sanserne snydes, og du kan finde

ud af, om du er domineret af højre

eller venstre hjernehalvdel, når du

lytter eller ser.

3Experimentarium • Velkommen til Dig & Mig

4Experimentarium • Dig & Mig • På besøg i Dig & Mig

På besøg i Dig & Mig – mennesket fra top til tå

Et besøg i Dig & Mig er oplagt

for elever på alle klassetrin i

folkeskolen og gymnasiet / hf.

Besøget kan indgå i et forløb på

skolen, typisk i natur/teknik,

biologi eller idræt.

Frem til den næste store fornyelse

af hovedudstillingen har

Experimentarium også andre

opstillinger om lys & syn samt

lyd & hørelse end dem, der indgår

i Dig & Mig. Find dem på

www.experimentarium.dk som

forberedelse til besøget.

Om skolematerialet

Skolematerialet giver dig et overblik

over udstillingen Dig & Mig, sådan at

du og dine elever kan planlægge og

tilrettelægge besøget på Experimentarium,

så I får mest muligt ud af

dagen. Materialet indeholder:

• Lærervejledning i at planlægge

besøget.

• Beskrivelse af emner og opstillinger

i Dig & Mig.

• Inspirationsmateriale til eleverne:

Teksten er skrevet, så den kan læses

af elever fra 3.- 4. klasse og opefter

(Dig, cellen & DNA henvender sig

dog til de lidt ældre elever).

• Ideer til aktiviteter hjemme på skolen:

Her er ideer til undervisningen

på alle niveauer fra indskolingen til

gymnasiet - vælg selv de relevante.

• Forskellige typer elevopgaver til

besøget på Experimentarium.

Det lærerige besøg

Experimentariums opstillinger er god

underholdning. Ønsker du at besøget

også lægger op til undren og giver

afsæt for læring, så hjælper grundig

forberedelse godt på vej.

Du kan hjælpe dine elever ind i den

rette stemning til eksperimenter og

leg med mening:

• Forbered dine elever på formålet

med besøget på Experimentarium.

Læg op til at besøget både indeholder

fordybelse i enkelte opstillinger

og fri udforskning og leg med andre.

Det er ikke muligt at nå alle 300

opstillinger...

• Du kan selv tage på forberedelsesbesøg

på Experimentarium. (Gratis,

når klassebesøget er booket.)

• Start besøget på Experimentarium

med en skoleintro, der lægger op til

at eksperimentere i udstillingen

(vælg ved bestillingen mellem forskellige

emner, fx Dig & Mig).

• Du kan give dine elever opgaver at

løse under besøget på Experimentarium.

• Faglig fordybelse i udstillingen stimuleres

ved, at eleverne på forhånd

kender til det emne og de opstillinger,

de skal arbejde med. Det er

også en fordel, hvis aktiviteterne er

selvvalgte, og arbejdet betyder

noget for hele klassen.

Gå på line

Opdaterede oplysninger

Du og dine elever kan besøge Dig &

Mig flere år frem i tiden. Som i resten

af Experimentariums udstilling vil der

ske ændringer i takt med, at opstillingerne

slides, repareres, ændres og

udskiftes. Planlægger du et besøg i

Dig & Mig i 2003 eller senere, opfordrer

vi dig til ikke at bruge elevopgaverne

bagerst i dette hæfte men at

finde de opdaterede elevopgaver på

opgaver.experimentarium.dk. Det

samme gælder øvrige faktuelle oplysninger.

Bøj fremad!

opgaver.experimentarium.dk

5Experimentarium • Dig & Mig • På besøg i Dig & Mig

Kig ind i kroppen

6Experimentarium • Dig & Mig • Demonstrationer

Demonstrationer

Flere gange dagligt kan du og dine elever opleve Experimentariums

piloter lave demonstrationer i udstillingen. Programmet skifter fra

dag til dag og kan ses rundt omkring i udstillingen.

Flg. demonstrationer er interessante som supplement til et besøg

i Dig & Mig:

Hjertedissektion

Hvorfor har vi et hjerte, hvordan reagerer

hjertet på træning, og hvad er

en pacemaker? Disse og mange flere

spørgsmål kan du få svar på, mens du

ser et hjerte under kniven.

Lungedissektion

Hvad skal vi med lunger, hvordan ser

de ud indeni, og hvad sker der i lungerne

ved rygning? Kig med - og

mærk selv - når piloten dissekerer en

lunge.

Bioteknologisk æblejuice

Bioteknologiske metoder anvendes

masser af steder i vores hverdag -

helt uden at vi tænker over det.

Fx bruges enzymer til at gøre maden

lækrere og billigere og til at gøre

tøjet renere. Test selv fx hvordan man

laver æblejuice med enzymer.

Fra mad til energi

Mad er kroppens energikilde. Men

hvad sker der egentlig med maden,

når vi spiser? Følg en kartoffels vej

gennem fordøjelsessystemet.

Ostefremstilling

Enzymer er stoffer, der sætter processer

i gang - og der er masser af dem i

kroppen. I denne demonstration med

kalvemaveenzymet rennilase ses

mælk blive til ost for øjnene af dig.

Øjedissektion

Hvordan virker øjet? Hvordan kan vi

se, hvad er nærsynethed, og hvad sker

der med synet, når vi ældes? Kig med,

når vi dissekerer griseøjne.

Værksteder

Experimentarium tilbyder

værkstedsaktiviteter - kun for

dig og din klasse. Et værksted

tager 45-60 minutter. Det skal

bookes på forhånd og tilbydes

kl. 9.30 og 11.30.

Pris: kr. 250 (excl. entrepris til

Experimentarium).

Flg. værksteder er interessante

som supplement til et besøg i

Dig & Mig:

7Experimentarium • Dig & Mig • Værksteder

DNA-værkstedet

Tag et kig på livets byggesten: DNA.

Eleverne udvinder selv DNA fra løg -

og ser det med det blotte øje!

For elever fra 7. klasse og opefter.

Enzymværksted

Bioteknologi hjemme hos dig!

Vidste du, at der bruges bioteknologi,

når der laves æblejuice, youghurt,

brød og ost? Det samme gælder tandpasta,

vaskepulver og mange andre

produkter, vi støder på i vores hverdag.

Oplev og afprøv forskellige enzymers

virkemåder fx til at fremstille

æblejuice og fjerne grimme pletter fra

tøjet.


Ansigt til ansigt

Hvordan ser man ud, når man er glad,

sur, ked af det eller overrasket?

Eleverne arbejder med ansigtsudtryk

og laver masker, de kan tage med

hjem.

For elever fra børnehaveklassen til

3. klasse.

Chokoladeværkstedet

Hvad er chokolade? Og hvordan laver

man det? Lav chokolade helt fra bunden,

smag på forskellige slags og find

fx ud af, hvorfor hvid chokolade er

hvid og ikke brun. Værkstedet er

udviklet i samarbejde med Toms

Chokolade.


skole.experimentarium.dk

Yderligere oplysninger om

demonstrationer og værksteder

findes på

skole.experimentarium.dk.

Forbehold for ændringer i

programmet.

8Experimentarium • Dig & Mig • Beskrivelse af opstillingerne

Dig, cellen & DNA - opstillinger

DNA - opskriften på dig [3140]

Er dine lår mere til løb end til spring? Har du krøllet eller

glat hår? Nogle svar giver spejlet og videomikroskopet dig -

andre må du længere ind i kroppen efter.

Dig og cellen [3141]

Nyd de flotte fotos af forskellige typer celler i din krop. Eller

se på spændende præparater fra forskellige dele af menneskekroppen

i mikroskopet.

DNA - hvem, hvad, hvor [3110]

Få opklaret hvor DNA findes, hvad det er og hvilken betydning

det har for dig.

a) Hvor gemmer du dit DNA?

b) Hvad bruger du dit DNA til?

c) Hvor kommer proteinerne fra?

Livets verdenshistorie [3111]

Gæt med på en rejse rundt i livets stamtræ. Der er måske

flere ligheder mellem dig og andre levende væsener, end du

lige tror?

Findes der grønne kaniner? [3130]

Tag med på en rejse ind i bioteknologiens univers. Det er

andet og mere end gensplejsning. Her skal du gætte, hvilket

af 10 udsagn, der er usandt. Alle historier er vanvittige, men

kun én er løgn.

Et barn bliver til [3150]

Se hvordan et foster udvikler sig fra æg til barn.

Det genetiske spejlkabinet [3170]

Hvor enestående er du? Undersøg 9 af dine arvelige karaktertræk

ved spejlene. Computeren vil så afsløre, hvor enestående

en gæst du er.

Vælg din fremtid [3180]

Går du ind for genterapi til sygdomsbehandling? Og vil du

føle dig hjemme i overvågningssamfundet? Afprøv dine

holdninger til disse og andre teknologier og få et indblik i

fremtidens muligheder.

Geniusweb [3181]

Geniusweb er stedet, hvor du kan møde mange forskellige

holdninger til gensplejsning, selv deltage i debatten - og få

mere at vide.

Genetik og bioteknologi indgår i afsnittet Dig,

cellen & DNA. Det er emner, der kan være svært

tilgængelige for yngre elever. Opstillingerne 3110,

3111, 3130, 3131, 3180 og 3181 henvender sig fortrinsvis

til elever på 14 år og opefter.

Gravid uden sex! [3131]

Hvordan kan barnløshed behandles i dag? Må du kende din

sæddonors hårfarve eller uddannelsesniveau? Det, og

meget mere, kan du teste din viden om

her - og måske blive lidt klogere.

Din krop i aktion - opstillinger

Kig ind i kroppen [3210]

Ved du, hvordan nyrerne ser ud? Og hvor leveren sidder?

Plastmodellerne viser dig kroppens organer. Mange af dem

kan også tages ud, så du kan kigge nærmere på dem. Hvori

ligger den “lille forskel”?

Rejs gennem kroppen [3220]

Tag en “elevatortur” gennem det skiveskårne menneske.

Programmet viser ikke tegninger eller computerberegnede

gætterier: Det er ægte mennesker, der har doneret deres

krop, og efter døden er blevet skåret i 1 mm tynde skiver.

Se din indre varme [3225]

Det varmefølsomme kamera viser dine varme og kolde

områder på kroppen. Sveder du på hænderne? Har du kolde

fødder? Eller er kroppen pakket ind i termoundertøj? Det

afsløres her!

Hop op! [3245]

Prøv at hoppe så højt du kan uden tilløb. Du går ned i knæ

og hopper, alt hvad du kan. Aflæs din hoppehøjde på et display.

Pres på kroppen [3246]

Mål hvor megen kraft din krop belastes med, når du hopper

ned fra en forhøjning. Se hvor meget det hjælper at fjedre i

benene.

Klatrevæg [3246]

Tag på klatretur på en 5 meter lang klatrevæg. Hvad mon

der skal til for at klatre godt og sikkert? Undervejs bliver

væggen sværere.

9Experimentarium • Dig & Mig • Beskrivelse af opstillingerne

Knogler og led i bevægelse [3230]

Hængselled, kugleled og drejeled? Find ud af hvordan de

virker, og hvor de findes i dit skelet.

Sidebøjning [3232]

Er du smidig? Prøv at måle hvor meget du kan bøje dig sidelæns.

Bøj fremad! [3233]

Test din smidighed. Sid på podiet og se hvor langt du kan

strække dig frem foran dine fødder.

Mål din håndstyrke [3235]

Mål hvor hårdt du kan trykke med din hånd. Har du stærke

muskler i hånden, gælder det sikkert også i resten af kroppen.

Dit håndtryk måles elektronisk.

Sæt knoglerne i sving [3240]

Der står en kondicykel foran et spejl. Du kan se dig selv i

spejlet, mens du cykler. Når cyklen kommer i fart, viser spejlet

pludselig dit cyklende skelet.

Hold balancen [3250]

Stil dig på vippebrættet og hold balancen - mere end blot et

par sekunder.

Gå på line [3255]

Prøv at balancere på en line ganske tæt over jorden. Er det

let? Så prøv med eller uden sko, eller ligefrem med lukkede

øjne...

Balance! [3256]

På dette specialbyggede vippebræt gælder det om at trille

en kugle i mål. Det ser let ud, men du skal bruge alle de

muskler i fødder, ben og ryg, der arbejder sammen for at

holde dig i balance.

10

Experimentarium • Dig & Mig • Beskrivelse af opstillingerne

Klar - parat - start! [3715]

Prøv hvor hurtig du er, når du skal reagere på et lyssignal,

der skifter fra rødt til grønt. Din reaktionstid aflæses.

Reaktion og overblik [3790]

Prøv din reaktionsevne og dit overblik. På en væg lyser en

række lamper i tilfældig rækkefølge. Hver gang du trykker

på en lysende lampe slukkes den og en ny tændes. Hvor

mange kan du nå på 60 sekunder?

Kan du orientere dig? [3252]

Stolen kan dreje, men en fjeder sørger for, at den altid vender

tilbage til startstillingen. Sæt dig og luk øjnene. Hvor

længe kan din rotationssans mærke, at stolen drejer?

Præcision og hurtighed [3260]

Hvor god er du til at koordinere hånden med øjet? Følg den

bugtede tråd uden at røre den.

Luft i lungerne [3280]

Prøv et ægte spirometer: en åndedrætsmåler. Apparatet afslører,

hvor meget luft du ånder ind og ud i hvert åndedrag.

Du kan måle luften i et almindeligt åndedrag eller et dybt.

Mål dit hjerte på arbejde [3290]

Grib fat i håndtagene og se din hjerterytme. De elektriske

signaler fra hjertet (dit EKG) er så kraftige, at de kan måles

gennem huden.

Mål dit blodtryk [3300]

Kender du dit blodtryk? Ved du, hvad det er, der måles på, og

hvordan blodtrykket bør være? Her kan du prøve selv.

Hjerte og blod [3310]

Tag et kig på et tre dage gammelt kyllingefoster: Du kan se

hjertet slå og de røde blodlegemer bevæge sig gennem

blodårerne. Der er to kyllingefostre: Det ene ses med det

blotte øje, det andet gennem mikroskop.

Madkassen [3320]

Du får energi, fra det du spiser. Mad er din krops brændstof

og tilfører dig livsnødvendige stoffer. Sammensæt dine måltider

og se om dine behov bliver dækket. Er dine kostvaner

gode, eller skal de ændres?

I Madkassen kan man få testet sine kostvaner. Man

indtaster, hvad man spiser i løbet af en dag - fra morgenmad

til aftensmad incl. alle mellemmåltider. Du

har mest glæde af Madkassen, hvis du gennem nogle

dage har ført dagbog over alt, du spiser, og medbringer

listen under besøget på Experimentarium.

Krop, kost & motion [3330]

Mål din fedtprocent, vægt og højde. Med udgangspunkt i

disse data kan du få nogle gode råd om kost og motionsvaner.

Mål din fedtprocent [3340]

Hvis der er mere energi i din kost, end du har brug for,

oplagres energien i fedtdepoter. Har du for store lagre? Mål

din fedtprocent elektronisk.

Hvordan er din vægt ? [3350]

Hvordan er din vægt i forhold til din højde? Se ved hjælp af

en simpel beregning af dit BMI (Body Mass Index) om du

vejer for lidt, lige tilpas eller for meget.

Hvad er? Kropslyde! [3360]

Et hastigt udslip af tarmluft! Stil selv din krop spørgsmålet:

Hvad er en prut? Eller spil en lille symfoni med kropslyde,

mens du lærer mere om lydenes oprindelse.

Hjerteslag [3900]

Se hvor hårdt dit hjerte arbejder. Hjertemodellen pumper

med samme kraft som dit eget hjerte. Men den sender blodet

lodret op i luften i stedet for rundt i kroppen.

Hjernen & sanserne - opstillinger

Bygningsfejl [3410]

Bygningsfejl er en udbredt fejl i øjet. Se hvordan man

afhjæper bygningsfejlen, og ret synet op med en cylinderlinse.

Test om du selv har bygningsfejl.

Nærsyn og langsyn [3420]

Prøv at give øjemodellen nær- eller langsynethed ved at

trykke på øjeæblet. Prøv også at korrigere med det rigtige

brilleglas.

Undersøg din pupil [3450]

Ved du, hvor hurtigt din pupil reagerer på lys? Tag et kig på

dit eget øje i lys og mørke.

Model af øjet [3460]

Lys på den mekaniske øjemodel og se hvordan øjets iris

regulerer den mængde lys, der slipper ind i øjet.

Se dit øjes blinde plet [3470]

Du lægger ikke mærke til det, men dit øje har faktisk en

blind plet - der hvor synsnerven går ud fra øjet. Find ud af

hvor i dit øje den blinde plet sidder.

Ord eller farver? [3520]

Hvad er du bedst til - at læse ordene “rød”, “pink”, “grå”,

eller at nævne de farver - blå, sort, gul - som ordene er skrevet

med på opstillingen? Oplev hvor svært det er at løsrive

sig fra årelang erfaring med ord og farver.

Gå dog lige [3530]

Prøv at gå tur med brillerne, der bytter om på højre og venstre

- det bliver pludselig svært at flytte fødderne.

Det omvendte løbehjul [3540]

Her kan du prøve, hvor svært det er at holde balancen på et

løbehjul, hvor der er byttet om på højre og venstre. En leg

hvor din kropslige intelligens og motoriske hukommelse

sættes på prøve.

Kan du tegne spejlvendt? [3550]

Tegn omridset af figuren mens du kigger ind i spejlet. Din

hjerne forvirres og ødelægger samspillet mellem øje og

hånd. Men med lidt øvelse kan hjernen vænne sig til de nye

regler.

Cafémuren [3570]

Bliver din hjerne snydt, når du kigger på de sorte og hvide

felter? Ser felterne pæne og lige ud - eller vinde og skæve?

Prøv at rykke nogen af felterne lidt.

Test din hørelse [3610]

Test din hørelse og find ud af, hvad du kan høre. Hvad er den

dybeste og den lyseste tone, du kan høre? Hvis I er flere

sammen med forskellig alder, kan I prøve at sammenligne

høregrænser for børn, unge og ældre.

Øret [3611]

Hvor sidder trommehinden? Hvorfor kan du høre?

Følg lydens vej gennem øret på modellen.

Forsinket tale [3620]

Når du taler, formes beskedden om ord og sætninger i hjernen.

Og mens du taler, kontrollerer hjernen, at det er det rigtige,

der bliver sagt. Oplev hvad der sker, når du hører din

egen tale med forsinkelse.

Skrigmåleren [3630]

Stik hovedet i løvens gab og skrig så højt du kan. På Skrig-

O-Meteret kan du se skrigets højde. Kan du overgå dig selv

eller dine kammerater, før du bliver hæs?

Gæt med følesansen [3640]

Brug hænderne til at finde ud af, hvad der gemmer sig i hullerne.

Det er ikke spor farligt... vistnok...

Opdagelsesrejse på huden [3641]

Se din hud i 70 ganges forstørrelse med videomikroskopet.

Hvordan ser kropshår, svedkirtler og talgkirtler ud?

Hvordan skaller huden? Og har du interessant småkravl i

hovedbunden?

11


12


Test din følesans [3650]

Er du mest følsom på fingerspidserne eller underarmen?

Mærk selv hvor der sidder flest følelegemer.

Læs med fingrene [3651]

Blindeskrift kræver trænede fingerspidser. Men med lidt

øvelse og et alfabet kan de fleste af os læse korte beskedder.

Sansetunnel [3660]

Prøv hvordan det er at miste synssansen - og langsomt

opdage de andre sanser. Lad følesansen, lugtesansen og

hørelsen sætte dig i stemning og give dig overraskelser.

Dramatisk, sjovt og tankevækkende.

Duftpaletten [3680]

En enkelt parfume kan indeholde hundredvis af dufte - fx

søde blomsterdufte skrappe dyredufte og delikate krydderdufte.

Duftene er inddelt i grupper og ordnet i en særlig

duftpalet, som du kan snuse til lidt af her.

Den splittede parfume [3681]

Parfumer bygges typisk op over tre grundblandinger: toppen,

hjertet og bunden. De har hver deres særlige duft og

egenskaber. Her kan du prøve at gætte, hvad der er hvad.

Dyredufte i parfumer [3682]

Mange parfumer indeholder dufte fra dyr. De er ikke alle

lige behagelige. Alligevel er de med til at give parfumen

både dynamik og karakter. I aktiviteten her er der 6 dufte.

Kun de 4 dufte stammer fra dyr. Men hvilke?

Næsen [3690]

Vi kan skelne tusindvis af dufte med lugtesansen. Men hvor

sidder lugtecellerne, og hvorfor kaldes lugtesansen også for

"mindernes sans"? Få svarene her - og blive klogere på din

lugtesans.

Mål din reaktionsevne [3710]

Mål din reaktionsevne når du udsættes for et lys-, lyd- og

følesignal. Se forskellen og sammenlign dig med de øvrige

besøgende.

Mål dine følelser [3720]

Lad dette udstyr afsløre dine hemmeligste følelser.

Reagerer du mest på en tur i rutchebanen, på en edderkop

eller på en afklædt pige?

Løgnedetektoren [3730]

Kan du afsløre en løgn? Få en ven til at lyve for dig og prøv

dig frem. Det er sveden på din vens hænder, der - måske -

afslører ham.

Har du fordomme? [3740]

Hjernen fortolker nye indtryk i forhold til tidligere indlærte

mønstre og oplevelser. Ellers skulle vi genopdage verden

hver eneste dag. Test hvor “fordomsfuld” du er og se, hvor

let vores computer kan manipulere med dig.

Hvad ser din hjerne? [3750]

Ser du efter funktioner eller former, når du skal sætte ting

sammen? Prøv computerprogrammet og bliv lidt klogere på

dig selv.

Hvad hører din hjerne? [3760]

Test dig selv og find ud af, hvilken af dine hjernehalvdele du

hører henholdsvis lyde og stavelser med.

Kan du læse kropssprog? [3800]

Kan du se, hvordan andre mennesker har det? Se en række

klip, og find ud af hvor god du er til at tolke, hvad de forskellige

personer virkelig mener. Hvor enig er du med de

andre besøgende?

Intelligens og personlighed [3780]

a) Blækklatprøven

Blækklatten på papiret forestiller ikke noget - men din hjerne

finder alligevel mening i den. Og den mening, som lige

præcis du finder i blækklatten, fortæller om din personlighed.

b) Hvordan ser dit ego ud?

Hvordan reagerer du i forskellige situationer? Svar på en

række spørgsmål og bliv klogere på dig selv.

c) Symboler og tal

Denne opgave kræver koncentration, finmotorik, mentalt

tempo og koordination af synet og armens bevægelser. På et

skema skal du erstatte symboler med tal efter en ganske

bestemt nøgle. Hvor meget kan du nå?

d) Kan du finde lignende ord?

Her kan du få en fornemmelse af din sproglige intelligens.

Du skal finde ord, der betyder det samme.

Bland ansigter [3910]

Sur mund, rynket næse og glade øjne. Prøv at blande ansigterne...

Se hvilket ansigtsparti, der bestemmer ansigtets

overordnede udtryk. Bliver en glad pige vred, når hun får en

vred mund, eller skal øjnene også være vrede?

13


e) Kan du ordsprog?

Ordsprog bruges i psykologien til at måle, hvor abstrakt

man tænker. For ordsprog har betydning langt ud over det,

der ligger i ordene. Hvor abstrakt tænker du?

f) Den logiske rækkefølge?

Her får du et mål for din evne til at leve dig ind i forskellige

situationer og din forståelse af interaktioner mellem mennesker

- din sociale intelligens. Opgaven handler om at

sætte billeder i logisk rækkefølge.

14

Experimentarium • Dig & Mig • Dig, cellen & DNA

Tema: Dig, cellen & DNA

Din krop består af celler. Den første celle, der var dig, var den

befrugtede ægcelle, der smeltede sammen af din mors ægcelle og

din fars sædcelle. I begyndelsen delte ægcellen sig, så der blev

dannet nøjagtige kopier af den i en lille klump. Siden opstod de

mange forskellige typer af celler, som du er bygget op af: Der er

hud-, muskel-, lever-, hjerne- og nerveceller - ialt ca. 200 forskellige

slags. Efter kun 8 uger var der dannet et foster med øjne, ører,

arme og ben - og 9 måneder senere blev du født.

Opskriften på dig

Hver eneste celle i kroppen indeholder

den nøjagtige opskrift på dig. Her

er skrevet, om du har blå eller brune

øjne. Eller om du kan vokse op til at

blive høj eller lav, meget klog eller

bare almindelig. Men opskriften på

dig fortæller ikke det hele. Selvom din

opskrift indeholder anlæg for at blive

høj og klog, kan du risikere at blive

lille og ikke alt for kvik, fx hvis du er

så uheldig at vokse op et sted i verden,

hvor man sulter.

Opskriften på dig ligger i generne,

og koden kaldes DNA. Og i virkeligheden

er der ikke tale om én opskrift

men om mange tusinde - en hel samling

opskriftsbøger. Her er fx opskrifter

på, det røde farvestof i dit blodhæmoglobin,

på de stoffer i dit spyt,

der hjælper dig til at fordøje maden,

og på melanin, der gør huden brun.

Den komplette samling opskriftsbøger

- kromosomerne - består af måske

50.000 gener.

Godt nok ligger opskriften på hele

dig i hver eneste celle, men det er kun

i de allerførste celler, alle 50.000

gener kan aflæses. Når en celle først

er blevet hjernecelle, kan den aldrig

senere gå hen og blive til fx levereller

muskel.

15


Hvor kommer jeg fra?

Det er dit DNA, der gør dig til menneske

- og ikke til grønalge, dinosaur

eller chimpanse. Men faktisk har du

98,4% af dit DNA til fælles med chimpanserne.

Det er en af grundene til, at

man mener, at chimpansen er menneskets

nærmeste slægtning.

Men hvordan blev de første mennesker

til mennesker - og ikke chimpanser?

Man regner med, at en lille gruppe

af chimpanser i Afrika blev skilt fra

Der er to forskellige typer tvillinger.

Enæggede tvillinger

opstår, når den befrugtede ægcelle

deler sig helt og bliver til to børn.

Tveæggede tvillinger opstår, når to

ægceller samtidigt befrugtes af to

sædceller.

Det ældste menneske nogensinde

var den franske kvinde

Jeanne Calment, der døde som 122-

årig. Efter hendes død har forskere

undersøgt hendes gener for at blive

klogere på, hvad der skal til for at

blive meget, meget gammel.

16


De fleste celler er så små, at vi

ikke kan se dem med det blotte

øje. Ægceller er de største celler - de

er så store som prikken over dette “i”.

De mindste celler findes i hjernen - de

er 100 gange mindre end ægceller.

resten af chimpanserne i forbindelse

med klimaændringer for ca. 5 millioner

år siden. De to grupper levede

derefter under forskellige forhold og

udviklede sig mere og mere væk fra

hinanden. Og den ene gruppe blev

ganske langsomt til mennesker.

Udviklingen - kaldet evolution - er

ganske normal. Almindeligvis er den

langsom, men ind imellem kan det

gå rigtig hurtigt, fx hvis omgivelserne

ændrer sig meget, eller hvis en

lille gruppe isoleres.

Hver især er vi forskellige: Glat

eller kruset hår, lys eller mørk hud,

store eller små læber... Og det er den

variation, som evolutionen udgår

fra. Under nye forhold vil forskelligheder

kunne blive fordele eller

ulemper, fx som det er en fordel at

have mørk hud i Afrika til beskyttelse

af huden. Det er dem, der har de

“bedste” egenskaber, der sætter flest

børn i verden, de vokser op til at

kunne sætte deres børn i verden osv.

Og over årene breder de gode egenskaber

sig, så flere og flere har dem.

De forskellige egenskaber opstår

iøvrigt som småbitte fejl i DNA.

Fejlene nedarves derefter fra generation

til generation.

Ny forstand på sygdomme

Det er først i løbet af de seneste år,

man er begyndt at kunne aflæse

DNA-koden og dermed forstå

opskriften på mennesket. Pludselig

kan man forstå, hvor vores forskelligheder

og herunder nogle sygdomme

kommer fra - de står nemlig

skrevet i menneskets opskrift. Det

gælder fx blødersygdommen, hvor

man kan bløde ihjel, når man slår hul

på knæet eller skærer sig i fingeren. I

dag ved man, at sygdommen skyldes

en fejl i opskriften på det stof i blodet,

der får det til at størkne. Og man kender

opskriften på stoffet.

Hidtil har man hjulpet blødere ved

at give dem udtræk af blod fra bloddonorer.

Men måske kan man finde

noget mere smart? Hvis man kunne

sætte opskriften på det manglende

stof ind i en køer eller får, så de producerede

stoffet i deres mælk, kunne

bløderne måske nøjes med at drikke

et glas mælk om dagen? Eller måske

kunne man sætte den rigtige kode ind

deres celler, så de begyndte at danne

stoffet selv?

Den slags behandling forskes der i

for forskellige arvelige sygdomme.

Det er lykkedes at hjælpe nogle få

mennesker, men det er alt sammen

helt ny forskning, så man må prøve

sig frem, inden metoderne kan bruges

på mange mennesker.

Bioteknologi er mange ting

Mange tror, at bioteknologi er det

samme som gensplejsning, kloning og

andre moderne metoder. Det er rigtigt

- men samtidigt kun en del af sandheden.

For bioteknologi er mange forskellige

metoder, og nogle af dem har

været brugt allerede af oldtidens

grækere. Bioteknologi bruges til at

fremstille et produkt - ost, vaskepulver

eller en baby. Og det som alle metoderne

har til fælles er, at de i produktionen

benytter sig af levende

organismer - eller enzymer, der ikke i

Bioteknologi er at blive

vaccineret med en banan!

Bioteknologi er at

avle grønne kaniner!

Bioteknologi er at bygge fly af

edderkoppespind fra gedemælk!

Bioteknologi er at

få en kat til at gø!

Bioteknologi er at føde

børn til reservedele!

Bioteknologi er at bage boller!

17


Bioteknologi er at få

blod fra en kartoffel!

Bioteknologi er at

genoplive døde dyr!

Bioteknologi er

at brygge øl!

Find fejlen!

sig selv er levende, men som kommer

fra levende organismer.

Når man forsker i at give får eller

grise gener fra menneskets DNA eller

indsprøjte raske gener i syge mennesker

hedder det gensplejsning - eller

genterapi, når det drejer sig om mennesker.

Gensplejsning er den mest

kendte form for bioteknologi: Man har

fx i mange år fremstillet medicin -

med de gensplejsede organismer i

lukkede tanke.

Man bruger gensplejsning til at

udvikle landbrugsafgrøder, der på den

ene eller anden måde er bedre end

dem, vi kender til i dag. Drømmene er

mange og alsidige. Fx arbejder forskere

med at designe ris, der kan tåle

udtørring, eller planter, der kan modstå

insektangreb. Indtil videre har

man i Danmark ikke accepteret gensplejsede

landbrugsafgrøder på markerne.

Det skyldes dels, at de første

“nye egenskaber”, man har arbejdet

med, kun har været begrænset smarte.

Dels har der været udbredt diskussion

af risikoen ved, at planter med

helt nye egenskaber skulle brede sig

på bekostning af naturligt forekommende

planter og dyr.

Der er bioteknologi masser af steder

i din hverdag, hvor du slet ikke

tænker over det. Og her er et par

eksempler: Det er bioteknologi, din

mor benytter sig af, når hun bager

fødselsdagsboller. Der er gået mange

års bioteknologisk udvikling med at

fremstille gærceller, der får bollerne

til at hæve helt perfekt. Der er også

bioteknologi indblandet, når chokoladepletterne

kan fjernes fra tøjet efter

fødselsdagen. Moderne vaskepulver

er nemlig tilsat enzymer, der nedbryder

pletterne i tøjet - lidt på samme

måde som maden nedbrydes i maven.

Og hvis I fik æblejuice, har der også

været enzymer på spil: De bruges fx

til at gøre juicen klar og ikke grumset.

18


Dig, Cellen & DNA - aktiviteter på skolen

A

Arv eller miljø?

Når du ser ud, som du gør, skyldes det både arv og miljø.

Arv = dit DNA. Miljø = alle de påvirkninger, som du har været ude for, siden du

bare var en befrugtet ægcelle.

• Hvilke egenskaber er bestemt af arven?

• Hvilke egenskaber er opstået gennem den påvirkning, som samfundet og miljøet

omkring os har?

• Og kan I finde egenskaber, hvor både arv og miljø spiller ind?

• Lav en liste og diskuter. Vær opmærksom på, at der findes rigtige og forkerte

svar - men at selv forskerne ikke altid er enige.

A

Plads til forskellighed?

Vi mennesker har masser af nedarvede egenskaber. Nogen af dem er vi glade

for - andre kunne vi måske godt undvære. Nogen giver os glæder og andre

giver os sorger. Nogen gør livet let og andre gør det mere besværligt.

• Lav en liste over arvelige egenskaber - nogen er måske sygdomme. Hvilke

egenskaber er gode, og hvilke er dårlige? Og hvem definerer, hvad der er godt

og dårligt?

• Hvilke konsekvenser har de forskellige egenskaber for dem, der har dem? Og

hvad betyder de nye teknikker for os, der gør os i stand til at forudse sygdomme,

som fostre vil fødes med, eller som vi (måske) vil få om nogle år?

A

Undersøg den mikroskopiske verden

Lær at se på ting ved forstørrelse - og opdag bittesmå hemmligheder.

I skal bruge en stereolup, spændende ting at se på og evt. en nøgle til at

bestemme de levende ting, I finder.

I kan enten begynde med at gå en tur udenfor og samle blade, kogler, insekter,

sten, kviste, snegle... eller hvad der nu er at finde, afhængigt af sted og årstid.

I kan også se på fx: hud, hår, tøj, papir, fjer.

Eller I kan se på en vandprøve fra en nærliggende å eller sø (sommerhalvåret).

Her kan I komme tæt på dafnier, haletudser, skøjteløbere o.lign. Fyld et tyndt

lag af vandprøven i en petriskål og kig på den under stereoluppen.

• Hvad bliver synligt, som var usynligt med det blotte øje?

• Kan I se smådyr i vandprøven?

19


A

Tæt på mikrolivet

Se det usynlige liv i vandet og tag et kig ind i celler.

Her skal I bruge: Et mikroskop, en vandprøve fra en blomstervase og en nøgle

med tegninger af infusionsdyr o.lign., som I finder.

• Stil en blomsterbuket i en vase - der skal helst være mange stængler og blade

nede i vandet. Vasen skal stå ved alm. stuetemperatur 1-2 uger og vandet skal

efterfyldes, hvis blomsterne suger det hele.

• Læg et par dråber vand (med snask) på et objektglas, læg dækglas over og kig

på prøven under mikroskopet. Start ved lille forstørrelse og vælg derefter stor

forstørrelse. Her kan I komme tæt på tøffeldyr, flagellater, ciliater, amøber

o.lign. Det er encellede organismer - og de er meget forskellige. Lav tegninger

af de encellede organismer. Kig fx efter hvordan de bevæger sig.

I kan også se på celler i flercellede dyr eller planter. Egnet er fx vandpestblade

(eller løghinder). Et blad fra skudspidsen af Vandpest lægges med en dråbe

vand mellem objekt- og dækglas og mikroskoperes. Start med lille forstørrelse:

• Tegn en skitse af bladets opbygning. Vælg derefter større forstørrelse og tegn

en enkelt celle.

Mikropræparater af forskellige menneskeceller kan købes. Kig på dem - hvordan

er den ene type celle forskellig fra den anden?

Hjerneceller

Baggrundsbilledet: fedtceller

20


Udklip fra: Politiken 8/8 01

Udklip fra: Politiken 1/9 01

A

Hvad mener jeg?

Udklip fra: Illustreret Videnskab 8/01

Find artikler om bioteknologi i aviser og blade. Der dukker jævnligt historier op,

fx om nye muligheder indenfor behandling af alvorlige sygdomme, og gensplejsede

planter der løser problemer indenfor landbruget

• Hvad mener I? Hvor skal man benytte de nye muligheder? Og er der steder,

man skal holde igen?

A

Hvor kommer den lange tå fra?

I opstillingen “Det genetiske spejlkabinet” kan du undersøge dig selv for ni

karaktertræk. Opstillingens pointe er, at selv så få karaktetræk kan kombineres

på utallige måder. Selv når tusindvis af besøgende har indtastet deres data, er

der ikke mange som dig!

Efter besøget kan I arbejde videre med temaet ved at lave en arvelighedsundersøgelse

i klassens familier: Vælg fx karaktertrækket “tå nr. 2 længst” (eller et af

de andre fra “Det genetiske spejlkabinet”).

• Alle elever indsamler data fra så mange familiemedlemmer som muligt: Hvem

har længst andentå - og hvem har længst storetå? Undersøg jeres mor, far,

søskende, bedsteforældre, onkler, tanter, kusiner, fætre osv. I kan også ringe

eller skrive til dem, der ikke bor lige rundt om hjørnet. I skal nok have 1-2

uger til at indsamle så mange svar som muligt i familien.

• Opstil nu et stamtræ for alle elevers familier. Kan I se, hvor I har jeres lange

store- eller andentå fra?

21


22

Experimentarium • Dig & Mig • Din krop i aktion

Tema: Din krop i aktion

Er du til lange cykelture - eller mere til Tour de France på tv? Kan

du binde knude på dig selv - eller skal du have hjælp til at lyne

lynlåsen hele vejen op i ryggen? Er det dig, der vinder, når I slås

for sjov - eller taber du? Har du mest lyst til salat eller flødeskumskager?

Kroppen formes af det, du bruger den til. Så selv folk, du

slet ikke kender, kan vide meget om dig og dine vaner bare ved at

se på dig.

Svømmerens store

overarme

Er det kun folk med store overarme,

der kan blive svømmere? Nej - men

hvis du elsker brystsvømning og

svømmer meget, så får du store overarme

af det. Du bruger nemlig dine

overarme rigtig meget, og det giver

store og stærke muskler. Samtidig får

du en bedre kondition, hvis du presser

dig selv til at svømme længere og

hurtigere.

Elsker du at gå til ballet, vil det give

dig en smidig krop med god balance.

Elsker du at bokse, vil du få stærke

arme og måske også en boksertud.

Selvom du træner på livet løs, er det

nu ikke sikkert, at du ender som verdensmester.

De allerbedste sportsfolk

er nemlig også heldige at have en

krop, der på den ene eller anden

måde er særlig heldigt sammensat til

netop deres sport.

Fx er der to forskellige typer fibre i

dine muskler. De røde muskelfibre

arbejder hårdt og stærkt - dem skal

du have mange af, hvis du vil være en

god vægtløfter. De hvide muskelfibre

arbejder sejt og længe - dem har du

brug for, hvis du vil løbe maratonløb.

Der sker meget i dine muskler, når du

træner - men træning ændrer ikke på

forholdet mellem de røde og hvide

musklefibre. Så det var til dels bestemt,

allerede da du blev født, om du

kan vinde et stort maratonløb eller

kan blive verdens stærkeste mand.

Skelettet i bevægelse

Din krop er bygget op omkring et skelet.

Der er lange knogler, der stiver

kroppen af - fx lårbensknoglen. Andre

knogler er små og giver stor bevægelighed

- fx knoglerne i hænderne. Og

så er der knogler, der er bygget, så de

beskytter noget - det gælder fx ribbenene,

der beskytter hjerte og lunger.

Knoglerne sidder sammen i led,

sådan at de kan bevæge sig i forhold

til hinanden, og så du kan bøje og

dreje dig. Leddene er meget forskellige:

Du har fx et hængselled i knæet,

der tillader lige præcis den bevægelse

frem og tilbage, der skal til for at

du kan gå, og et kugleled i din skulder,

sådan at du kan bevæge armen

frit i alle retninger.

Du har også et kugleled i din hofte -

men kan du bevæge benet lige så frit,

som armen bevæges rundt i skulderen?

Sikkert ikke. Det har noget med

smidighed at gøre. Smidighed sidder i

musklerne, i senerne, der hæfter

musklerne til knoglerne og i leddene.

Når du strækker dig, øger det din smidighed.

Strækker du dig ikke, bliver

du mindre og mindre bevægelig, når

du bliver ældre. Når din hofte sandsynligvis

er mindre smidig end din

skulder, er det fordi du bruger musklerne

de to steder helt forskelligt:

Musklerne omkring dine hofter er

stærke, fordi du bruger dem til at

bære hele din vægt, når du går - og

stærke muskler kan være svære at

gøre smidige. Din overkrop og dine

arme bevæger du til gengæld meget

frem og tilbage i lette bevægelser,

sådan at muskler og led bliver smidige

men sjældent bomstærke.

Muskler i samarbejde

Knoglerne kan ikke bevæge sig af sig

selv - det er musklerne, der får dem til

det. Fx er det biceps, musklen på forsiden

af overarmen, der skal trække

sig sammen, for at du kan bøje armen.

De fleste bevægelser skyldes mange

forskellige muskler, der arbejder sammen.

Tænk fx på de mange forskellige

muskler i ben, arme, ryg og hals, du

bruger, når du drejer rundt om hjørnet

på cykel. Hvis du vil undgå at

falde, skal musklerne spændes og

slappe af - i den helt rigtige rækkefølge.

Musklernes samarbejde kaldes

koordination - og den kan forbedres

ved træning. Der skulle øvelse (og

23


Det kræver samarbejde af 30

muskler, når du løfter øjenbrynene.

24


sikkert også skrammede knæ), til før

du kunne cykle. På samme måde kan

du lære at flytte vægten fra skøjternes

inder- til yderskær, springe op,

dreje rundt... og lande helt sikkert i

fuld baglæns fart på det ene ben. Jo

mere du indøver bevægelserne, jo

bedre og mere automatisk går samarbejdet

mellem hjerne, nerver og

muskler - og jo bedre er din koordination.

Træk vejret!

Uden luft kunne du ikke dyrke meget

sport. Ja, du kunne ikke engang sidde

stille og læse en bog. Luften indeholder

nemlig ilt, og kroppen har brug

for ilt til at forbrænde maden - det er

sådan, den skaffer energi.

Du kan klare dig uden mad i nogle

uger - selvom det nok ikke er sjovt. Du

kan klare dig uden vand i nogle dage.

Men uden ilt kan du kun klare dig i få

minutter. Det er især cellerne i hjernen,

der hurtigt tager skade.

I koldt vejr kan du se din ånde.

Det er fordi udåndingsluften

indeholder vanddamp. Når den møder

kulden fortættes vanddampen og der

dannes bittesmå vanddråber som en

sky udenfor din næse og mund.

Du gaber, når du er træt, ved

at vågne eller keder dig. Så

trækker du nemlig ikke vejret dybt

nok til at opfylde kroppens behov for

ilt. Gabet er en refleks, der får dig til

at fylde lungerne med frisk luft.

Mennesker, der bor højt oppe i

bjergene, har større hjerter og

tykkere blod, end vi almindeligvis har

i Danmark. Højt oppe i bjergene er

der nemlig mindre ilt i luften. Så

kroppen skal tilpasses, for at den alligevel

kan få ilt nok.

Når du trækker vejret, kommer der

luft med ilt ned i lungerne. Lungerne

er bygget, så luften fordeles ud i en

mængde bittesmå luftlommer. Og

rundt om luftlommerne løber meget

fine blodårer. Når der er meget ilt i

luften og meget mindre ilt i blodet, vil

ilten bevæge sig fra luften til blodet.

Her optages ilten i de røde blodlegemer,

og når blodet så pumpes rundt i

kroppen, kommer der ilt hele vejen ud

til både din lillefinger og storetå.

Du trækker vejret helt uden at

tænke over det - indånding følger

udånding døgnet rundt. Hov, lige nu

hvor du læste dette, kan det være, at

du blev bevidst om din vejrtrækning:

Holdt du vejret et øjeblik, eller tog du

en ekstra dyb indånding? Du kan

nemlig også styre din vejrtrækning -

fx holde vejret mens du dykker i

svømmebassinet. Men kroppen mærker,

når den har brug for ilt igen - og

så kan du simpelthen ikke lade være

med at trække vejret. Hvis du er

meget ihærdig, kan du besvime af iltmangel

- men så trækker du til

gengæld vejret igen.

25


Hjertet er livets pumpe

Det er hjertet, der pumper blodet

rundt i kroppen, og hjertet er en

muskel. Der er muskler, som du selv

kan bestemme over - det er fx de

muskler, du bruger til at knytte din

hånd (eller lade være). Men hjertemusklen

kan du ikke styre - hjertet

pumper dag og nat, og du kan ikke

stoppe det.

Hjertet pumper blodet ud i blodårerne,

i det der kaldes blodkreds-

løbet. I virkeligheden er der to blodkredsløb:

Det store kredsløb, der pumper

blod med ilt hele vejen rundt i

kroppen, og det lille blodkredsløb, der

pumper det “brugte” blod uden ilt ud

til lungerne, hvor det fyldes med ilt

igen. Man kan sammenligne blodkredsløbet

med et ottetal, hvor hjertet

sidder i midten. Og det er smart på

Dit hjerte er på størrelse med

din knyttede hånd.

Du har 96.000 km blodårer.

Hvis man lagde dem alle i forlængelse

af hinanden, ville de kunne

nå 2 1/2 gange rundt om Ækvator.

26


En person på 75 kg kan gå

næsten 1300 m på 10 g fedt.

I løbet af hele dit liv vil du

spise omkring 30 tons mad -

det er vægten af seks elefanter.

den måde: Det friske blod med masser

af ilt holdes adskilt fra det brugte

blod med kun lidt ilt.

Du kan ikke selv styre hjertet - men

du har sikkert lagt mærke til, at det

nogen gange slår så hårdt, at det

næsten gør ondt - og at der er andre

gange, hvor du næsten ikke mærker

det? Når du sætter din krop til hårdt

arbejde, fx hvis du løber op ad bakke,

skal musklerne bruge ekstra meget

energi. Så må hjertet pumpe hurtigere

og kraftigere. Og så kan du mærke

pulsen slå i hele kroppen.

Du har sikkert også prøvet at have

hjertet helt oppe i halsen? Sådan

siger man, når man er meget nervøs

eller bange - fx hvis du står overfor

en isbjørn, der sluppet løs i zoologisk

have, eller du skal til eksamen. Når

sådan noget sker, sender hjernen signaler

ud i hele kroppen, så den er

parat til at gøre noget - og bl.a. slår

hjertet hurtigere og sender mere blod

ud i blodbanen for hvert slag.

Mad er kroppens brændstof

Hjertet banker blod rundt i blodårerne,

og opløst i blodet er - blandt

meget andet - det brændstof, som

kroppens maskine kører på. Kroppens

brændstof stammer fra den mad, du

spiser. Jo mere du bruger kroppen - til

hårdt arbejde, træning osv., jo mere

brændstof har den brug for, og jo

mere må du spise.

Det er nu sjældent et problem at få

mad nok - når man bor i Danmark i år

2001. Tværtimod er det oftere et problem

ikke at få for meget. Det skyldes,

at vi ikke bevæger os særlig meget.

Forældre kører tit deres børn i skole,

selvom skolen ligger lige rundt om

hjørnet, og de fleste dyrker ikke

særlig meget motion.

Samtidig er det let at få fat på mad:

Der ligger fristende butikker på hvert

andet gadehjørne, og de fleste har

penge til at købe, hvad de har lyst til.

Og så er det uheldigt, at chokolade,

chips og sandwich, som du putter i

munden, når du er lækkersulten, ofte

er mere egnede til at tilfredsstille den

hurtige sult end til at mætte i lang tid.

Hvis du spiser mere end kroppen

har brug for, bliver du for tyk. Så gælder

det om at spise mindre og bevæge

sig mere.

Hvis du spiser mindre, end du har

brug for, bliver du for tynd. Du kan let

blive træt og uoplagt. Din krop kommer

også til at mangle nogle af de

byggesten, der skal til, for at du kan

vokse og udvikle dig - det kan være

alvorligt resten af dit liv. Så må du

hellere spise noget mere!

27


Det finder du i maden:

• Proteiner er livsnødvendige næringsstoffer. Kroppens celler, hormoner, enzymer m.m.m. er bygget af proteiner.

Du får protein, når du spiser fx kød, fisk, mælk, ris og bælgfrugter. Proteiner fra kød og andet, der

stammer fra dyr, er sammensat, så de passer til det, din krop har brug for. Men du kan sagtens være vegetar

- så skal du bare tænke lidt mere over, hvordan du sammensætter din kost.

• Kulhydrat - sukker - er kroppens vigtigste energikilde: 55-60% af energien bør komme fra kulhydrat. Det er

bedst at spise kulhydrater, der optages langsomt i kroppen, og som derfor holder dig mæt i lang tid. De findes

i fx brune ris, rugbrød og havregryn. Til gengæld er det ikke godt at spise søde sager.

• Fedt bør udgøre 20-30 % af energien i din mad. Fedt indeholder fedtsyrer og vitaminer, som er nødvendige

for fx vækst, hud og hormoner. Derfor er det ikke sundt helt at undgå fedt. Men spiser du mere, end du har

brug for, oplagres det, og du tager på i vægt.

• Vitaminer er nødvendige, for at kroppen kan fungere. Hvis du mangler A-vitamin, får du fx problemer med

synet. Og hvis du ikke får D-vitamin nok, kan du risikere skøre knogler. Der findes flere forskellige typer vitaminer.

Du må spise varieret for at få nok af dem alle - og det er faktisk langt bedre end bare at snuppe en

vitaminpille.

28


Din krop i aktion - aktiviteter på skolen

A

Se dine blodårer

Kig på jer selv og hinanden og find blodårer. Nogen steder er der store tydelige

årer, andre steder er der små fine. Der er forskel fra person til person.

Find en tydelig blodåre på en forsøgsperson (A), fx på håndryggen. Den anden

(B) trykker hårdt på blodåren med pegefingeren og presser derefter blodet et

par centimeter mod hjertet med tommelfingeren. Se på blodåren, slip med tommelfingeren

og se blodet fylde åren igen. Hvis blodet ikke løber hele vejen, så

er der en veneklap i vejen.

Blodet løber tilbage mod hjertet i venerne. Musklerne i arme og ben presser

venerne sammen. Samtidig er der veneklapper, der forhindrer blodet i at løbe

tilbage.

A

Se dine knogler og muskler

I skal bruge: skolens skelet og en planche af en “muskelmand”.

Arbejd sammen to og to. I skal se på og mærke på hinanden - så I skal helst

ikke have for meget tøj på.

• Hvor kan I mærke knoglerne gennem huden? Hvilke knogler er det?

Sammenlign med skelettet. Prøv fx at bøje jer forover med bar overkrop.

Kan man se ryghvirvlerne? Kan man mærke dem?

• Prøv at spænde en muskel, fx biceps på forsiden af overarmen. Eller

drej hovedet og se den skrå halsmuskel til den side, som du drejer væk

fra. Kig på de andre muskler på planchen og mærk hvordan det føles,

når I spænder dem. Hos voksne tynde, stærke mænd kan man se

musklerne tydeligt.

29

A

Mål din puls

I skal bruge: et stopur / ur med sekundviser, papir og blyant.

Sådan gør I:

• Arbejd sammen to og to.

• Først skal I øve jer i at finde pulsen. Den måles med de tre midterste fingre på

håndleddet eller på siden af halsen. Det er ikke helt let, så I må prøve jer

frem. Det er lettere at finde pulsen, når forsøgspersonen er lidt forpustet, så

måske kan I starte med en tur op og ned ad trappen.

• Når I har fundet pulsen, så tæl antallet af pulsslag. I kan nøjes med at tælle i

15 (eller 30) sekunder - så skal I bare gange med 4 (eller 2) for at få pulsen.

Pulsen er antallet af pulsslag pr. minut.

• Mål puls i arbejde og i ro på jer begge (arbejde = lige efter en lille løbetur / ro

= har siddet stille i 2 minutter). Husk at notere.


A

Test din kondi (Harvard Steptest)

I skal bruge: en kasse at træde op på, et stopur / ur med sekundviser, evt. en

metronom (til at holde rytmen), papir og blyant.

Sådan gør I:

• Arbejd sammen to og to.

• Inden I starter skal I øve jer i at måle pulsen.

• Forsøgspersonen A træder op på kassen 30 gange i minuttet i fire minutter -

træd op med begge ben og så ned igen. Hjælperen B holder øje med tiden og

evt. også rytmen.

• Efter de fire minutter sætter A sig ned og holder sig i ro.

• Efter et, to og tre minutter skal B tage A´s puls. Husk at notere.

Start 1 min. 2 min. 3 min.

Mål puls 1 Mål puls 2 Mål puls 3

Dit resultat =

240 (=arbejdstid i sek.) x 100

(puls 1 + puls 2 + puls 3)

Harvard Steptest giver dig en fornemmelse af din form - men det er ikke en

egentlig konditest. Kondition afhænger af mange forskellige ting og kan ikke

sammenlignes direkte fra person til person. Men prøv at sammenholde testresultaterne

fra alle klassens elever med fx motionsvaner og se hvor meget det

forklarer. Kan I komme i tanke om andet at sammenholde testresultaterne med?

< 50: Kom så igang med motionen

50-64: Din kondi kunne være meget bedre

65-79: Din kondi er OK

80-89: Glimrende kondi

>90: Du er elitesportsmand

30


A

Dissektion af hjerte og lunge

I skal bruge et hjerte og en lunge (fx fra får eller svin) pr. gruppe. (Det kan dog

være svært at få fat på lunger.) Derudover: skarp kniv og saks, skærebræt, gummislange,

skål med vand og køkkenrulle. Evt. plancher og modeller af hjerte og

lunge.

• På hjertet kan I se: forkamre og hjertekamre (se at venstre hjertekammer har

tyk væg), hjerteklapper og kranspulsåren udenpå. Se på årerne, der leder blod

ud fra og ind i hjertet - gennemgå blodets vej gennem hjertet.

• På lungerne kan I se: luftrøret og bronkierne (skær i lungerne og se bronkierne

blive mindre og mindre), blodårer og bronkier i hele lungen (mærk: blodårer

er bløde og bronkier stive). Prøv også at puste lungen op: Stik et stykke

gummislange ned i en af bronkierne og pust (virker kun på en lunge, der

endnu ikke er skåret i).

A

Form din krop

Tag billeder med af forskellige mennesker. Det kan være billeder, I har klippet

ud af aviser og blade: sportsfolk, popidoler, filmstjerner, modeller og helt almindelige

mennesker - I skal helst bruge mange forskellige.

Snak om hvad man kan læse på de forskellige menneskers krop. Må modellen

sulte sig for at have den magre krop? Hvor får filmstjernen de store overarme

fra? Hvordan ser en langdistanceløbers krop ud sammenlignet med en boksers?

A

Varedeklarationen

Her skal I bruge varedeklarationer på forskellige madvarer, som I har derhjemme.

For at I har mange forskellige at se på, kan I dele klassen op, sådan at

nogen tager varedeklarationer med, der stammer fra “morgenmad”, andre “frokost”,

“slik”, “aftensmad” eller helt andre madgrupper. Hver elev tager to varedeklarationer

med.

• Kig på varedeklarationerne. Tjek de forskellige madvarers indhold af protein,

kulhydrat og fedt.

• Hvad er kulhydrat, fedt og protein og hvad bruger kroppen det til?

• Udregn fedtenergiprocenten for de madvarer, I hver især havde med.

Fedtenergiprocenten = antal gram fedt x 38 x 100 / antal kJ.

• Inddel madvarerne i “sundt” og “usundt”. Hvad er der sundt hhv. usundt ved

de forskellige madvarer? Hvad vil det sige, at noget er sundt?

• Hvordan skal man spise, hvis man vil være sund?

31


De syv kostråd - og et til

1

2

3

4

Spis meget brød og gryn - fx rugbrød og havregryn

holder dig mætte i lang tid.

Spis frugt og mange grøntsager hver dag - her

er der gode vitaminer til kroppen.

Spis kartofler, ris eller pasta hver dag - pasta er

fx rigtig godt at tanke op på når du dyrker

meget sport.

Spis ofte fisk og fiskepålæg - fiskeolie hører til

den gode slags fedtstoffer.

5

6

7

+

Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold

- hellere skummet- end sødmælk, hellere

ymer end creme fraiche.

Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold - her er

du nødt til at se på varedeklarationer, når du

køber ind.

Brug kun lidt smør, margarine og olie - undgå fx

smør under pålægget og brug mindre fedt til at

stege i.

Spar på sukker og salt - spis ikke kager og slik

hver dag og smag på maden inden du drysser

salt på.

32

Experimentarium • Dig & Mig • Hjernen & sanserne

Tema: Hjernen & sanserne

Din hjerne og dine sanser arbejder på

højttryk - også lige nu. Uden at du er

bevidst om det, registrerer sanserne

temperaturen, lyset, lydene, din

kropsstilling og meget andet i og

omkring dig. Sansesignalerne sendes

til og bearbejdes i din hjerne, men du

mærker det stadig ikke. Først i det

øjeblik, der sker noget, du må reagere

på, dukker der noget op i din bevidsthed:

“Det er for varmt, jeg må hellere

tage min tykke sweater af”, eller “Det

er for mørkt, jeg må hellere tænde for

lyset”. Det er heldigt, at kun meget

lidt af det, der sker i hjernen, dukker

op i bevidstheden - tænk hvor meget

energi du ellers skulle bruge på at

holde styr på bare temperatur, lys og

lyd hele tiden... du fik ikke tænkt

mange andre tanker.

Øjet som ser

De sanseceller, som du bruger til at se

med, sidder i nethinden bagerst i øjet.

Alt det andet, som der er i øjet, er til,

for at du kan stille skarpt. På alt: Lige

fra fluen på din næsetip, til huset på

den anden side af søen.

Forrest på øjet sidder hornhinden.

Den er en tyk og sej, den skal jo

kunne klare, at du engang imellem får

et sandkorn i øjet uden at gå i stykker.

Er dine øjne brune, grønne eller

blå? Den farvede ring i øjet hedder

regnbuehinden. I midten af regnbuehinden

findes den sorte pupil. I virkeligheden

er pupillen bare et hul - der

hvor man kan se helt ind til øjets

mørke bagvæg. Regnbuehinden er en

muskel - den virker sådan, at den

slapper af i mørke - så er pupillen

stor og der er masser af lys, der slipper

ind i øjet. Til gengæld trækker

musklen sig sammen, så pupillen bliver

lille, når du er ude et lyst sted - fx

i sommersolen på stranden. På den

måde prøver pupillen at sørge for, at

der er nogenlunde lige meget lys

inde i øjet - ligemeget om det er lyst

eller mørkt. Så virker øjet nemlig

bedst.

Inde bag din pupil sidder øjets

linse. Linsen sidder fast i nogle tråde,

der kan trække den flad eller lade

den bue lidt mere. Det er sådan, du

fokuserer. Linsen er flad, når du ser

langt væk og krum, når du ser tæt på.

Det meste af øjet er fyldt med glaslegemet

- det minder mest af alt om

en vandmand. Glaslegemet sørger

for, at trykket i øjet er konstant,

sådan at nethinden ligger pænt bredt

ud på på øjets bagside.

Nethinden består af en mængde

sanseceller, der hver opfatter et lillebitte

stykke af verden omkring dig.

Nogle celler - tappene - ser farver,

andre celler - stavene - ser kun lys og

mørke. Når alle sansecellerne arbejder

sammen, kan du se - se grønne

træer, blåt hav, piger i røde og gule

kjoler... alt sammen på én gang. Men

det er faktisk ikke øjet, der ser - det

er hjernen!

33


Glaslegeme

Hornhinde

Regnbuehinde

Linse

Nethinde

Synsnerve

34


Kender du til at få ondt i ørerne,

når du kører i bjergene

eller under start eller landing på en

flyvetur? Smerten skyldes, at trykket i

luften omkring dig falder i højden,

mens trykket inde i mellemøret er

konstant. Det sætter trommehinden i

spænd - og det gør ondt.

Har du prøvet at være til rockkoncert

- så du næsten ikke

kunne høre næste dag? Når du hører

meget larmende lyde, tager de små

fine hår på høresansecellerne skade.

Hvis du meget tit går til rockkoncert

eller udsætter dig for anden larm, kan

hørelsen tage varig skade. Det er derfor,

du kan se vejarbejderen bruge

høreværn, når han hakker asfalten i

stykker med trykluftbor.

Hører du luftens

svingninger?

Lyd er bevægelser - eller svingninger

- i luften. Når du hører, så er det, fordi

du har særlige sanseceller i ørerne,

der er indrettet, så de kan opfange de

svingninger. De kan sanse de mest

forskellige lyde: Hvisken og råb, dybe

brøl og høje hvin, hårde lyde af en

hammer, der slår på metal, og bløde

lyde af slag mod dynen.

Det ydre øre - det der sidder uden

på hovedet - har form som en tragt:

Den opfanger lyden, så den føres ind i

det indre øre. Måske er det ikke så

tydeligt hos os mennesker. Men tænk

på hvordan fx hunde kan bevæge

ørerne i forskellige retninger - i

retning af lyde, som de vil høre tydeligere.

Inde i øret sætter lydbølgerne trommehinden

i svingning, og derefter

bevæger lyden sig videre ved hjælp af

nogle småbitte knogler: Hammer,

ambolt og stigbøjle. Inde i øret

bevæger lyden sig gennem nogle rum

fyldt med væske - man kan sige at

lydbølgerne skubber til væsken.

Væsken får så nogle småbitte hår, der

sidder på de særlige høresanseceller,

til at vibrere, der sendes nervesignaler

til hjernen... og så er det, du hører.

Det er godt, at du har to ører. Det

gør det nemlig muligt for dig at høre,

hvor lyden kommer fra. Når lyden af

en arrigt gøende hund når hurtigere

frem til det højre øre end til det venstre,

så fortæller din hjerne dig, at

den arrige hund er på din højre side -

og så ved du, at du skal stikke af til

venstre.

Næste gang, du nyder en skål jordbær

med fløde, så tænk på alle de

sanseceller, der kommer på arbejde -

og det er ikke kun smagscellerne på

tungen og lugtesansecellerne i

næsen. Øjnene viser dig den friske

røde jordbærfarve, og følesanseceller

på tungen mærker forskellen på de

saftige bær og den fede fløde. Tror du

også, du ville nyde retten, hvis jordbærene

var brune og stikkende og

fløden blå?

Jeg har det lige på tungen...

Uhm... lækre søde jordbær med

fløde... Det er godt, at man kan

smage! Vidste du, at smagssansen

sidder på tungen - men at tungen faktisk

ikke kan smage forskel på særlig

meget? Den kan kun smage sødt, surt,

bittert og salt. Når du spiser jordbær

med fløde, kommer der gang i de sanseceller,

der smager sødt, og dem der

smager den syrlige frugtsmag.

Hvad så med resten? Jo, den helt

særlige jordbærsmag - det er faktisk

en lugt. Jordbærenes smag - eller

aroma - bevæger sig op i næsen, hvor

det er lugtesansecellerne, der kommer

på arbejde. Lugtesanseceller har

du ca. 50 millioner af i næsen. Det er

derfor al mad smager ens - og kedeligt

- når du er forkølet... der kan

nemlig ikke komme luft med duft ind i

næsen.

Det dufter af...

sommerferie!?!

Smagen - eller duften - af jordbær gør

dig måske glad helt ned i maven? Du

kommer måske til at tænke på varme,

35


dovne og hyggelige sommerferiedage

i din mormors have - næsten som

om det var i går?

Det er noget helt særligt ved lugtesansen:

En duft kan bringe minder

frem langt mere effektivt end at bladre

i fotoalbummet eller snakke sammen.

Det er fordi hjernen bearbejder

indtrykkene fra lugtesansen på en

anden måde end de andre sanseindtryk.

Masser af de dufte, der omgiver os,

lægger vi slet ikke mærke til som

dufte. Men du kan skelne mellem et

hav af dufte - også selvom du ikke

altid kan sætte ord på, hvad det er. Og

det er faktisk ret smart, at du husker

lugte så godt. Hvis du spiser en råd-

Dine lugtesanseceller fylder

ikke mere end et frimærke.

Alligevel kan du skelne mellem 3000

forskellige dufte.

Sammenlignet med andre dyr er det

ikke meget:

Der er hunde, der kan lugte 1000

gange bedre.

36


Stegosaurus var en kæmpestor

dinosaur, der vejede 1 1/2

tons. Men dens hjerne var på størrelse

med en valnød. Så den har nok

ikke været alt for kvik... Til sammenligning

vejer menneskets hjerne ca.

1400 gram.

Et voksent menneske har

nerver, der er sammenlagt

75 km lange.

den fisk og bliver dårlig af det, så

husker din hjerne det. Næste gang du

mærker den samme lugt eller smag af

rådden fisk, tager du højst en lille

bid... og undgår at blive syg igen.

Både dyr og mennesker udskiller

duftstoffer, så vi bruger også lugtesansen

til at orientere os om hinanden.

Hvert eneste menneske har sin egen

duft, selvom du ikke bevidst om det.

Mødre kan kende deres babyer på duften

efter bare et par dage, og man kan

udpege gode venners tøj bare på duften.

I dyreverdenen er der masser af

andre eksempler: Katte afsætter

duftspor - så ved andre katte, at de

skal holde sig væk... eller være parate

til at kæmpe. Zebraen kender lugten af

løve og ved, at den skal passe på - derfor

sniger løven sig ind på zebraen fra

den side, hvor vinden blæser lugten

væk. Og hunhunde udskiller duftstoffer,

der fortæller hanhunde, at de er

parate til at parre sig.

Den følsomme hud

Din hud er fyldt med sanseceller. Der

er sanseceller, der kan mærke varme

og kulde. Andre sanseceller mærker

tryk, smerte eller vibrationer.

Har du prøvet at strikke, mens du

ser fjernsyn? Du mærker det med det

samme i fingrene, hvis du taber en

maske. Har du prøvet at få et fiskeben

ind i munden? Tungen kan lynhurtigt

sortere i maden, så du kan tage fiskebenet

ud.

I munden og på hænderne har du

særligt mange sanseceller. Det er, fordi

de dele af din krop udfører opgaver,

der kræver, at den er særligt fintfølende.

På fingerspidserne kan du mærke

forskel på et prik med en eller to nåle,

selvom de to nåle har en afstand på

kun 2-3 mm. På ryggen kan du måske

ikke mærke, at der er to prik, selvom de

to nåle er flere centimeter fra hinanden.

Og hvad er det så, følesansen gør

godt for? Jo, den fortæller dig, hvornår

en berøring på huden er i orden, og

hvornår der er fare på færde: Det er ok

med et lille prik - men smerten, hvis du

prikker hårdt, får dig til at stoppe,

inden det bløder. Det er også ok med

varme - men varmen, når du brænder

dig på strygejernet, får dig til at hive

hånden hurtigt til dig. Så følesansen -

og selv smerten - er slet ikke så dårlig...

Kroppens kontrolcenter:

Hjernen

Hjernen styrer hele dig - både det du er

bevidst om, og det du aldrig opdager.

Den har følere ude i hele kroppen for at

mærke, hvordan det går, og den reagerer

for det meste, længe inden du mærker,

at der var noget galt.

Når kroppen bliver for varm, begynder

du at svede - det køler nemlig. Når

du fra mørket træder ud i lyset, trækker

pupillen sig sammen. Når du er ved at

få bolden lige i ansigtet, rækker du op

og griber den. Over det hele er hjernen

på spil.

Masser af det, som hjernen registrerer,

minder om noget, den kender.

Og for at gøre arbejdet så let son

muligt, bruger den sine erfaringer og

prøver på at lægge så lidt som muligt

mærke til ligegyldige fejl (lagde du

fx mærke til, at der var en stavefejl i

denne sætning?).

Hjernens motorveje

Da du lærte at gå som lille barn, røg du

på numsen masser af gange. Men du

prøvede igen og igen - og til sidst

havde hjernen lært at styre musklerne,

så du nu kan gå helt uden at tænke

over det, mens du nyder udsigten over

bjergene i baggrunden, skræller en

appelsin og snakker med en ven.

Og sådan er det med rigtig mange

ting: I hjernen sker der det, at du bruger

nye nervebaner, når du gør noget

nyt. Man kan sammenligne hjernen

med en græsmark, hvor du skal fra den

ene side til den anden. Til at starte med

er der mange ujævnheder og mudderhuller

undervejs, så det går ikke helt

let og hurtigt. Men når du går den

samme tur igen og igen, slider du en

bredere og bredere sti på marken, så

det går hurtigere og hurtigere at

komme direkte over.

Nervebanerne i hjernen bliver bedre

til at udføre opgaverne, jo mere de bruges.

Du kan lære at spille fodbold eller

violin, strikke, snakke kinesisk og lave

god mad. Du skal bare prøve dig frem -

igen og igen. Og hvis hjernen skal holdes

frisk, er det en god ide hele tiden at

lære nye ting - også når du bliver gammel.

Hvem er du?

Er du kvik - eller lidt langsom? Er du

glad - eller bliver du let sur, trist eller

vred? Holder du af at være sammen

med andre - eller vil du helst være

alene? Din personlighed er sammensat

af egenskaber, du har arvet, og de erfaringer

du har gjort i den tid, du har

levet.

Psykologer og læger kan måle din

intelligens og personlighed på mange

måder. Intelligens handler om, hvor

god du er til at løse en bestemt slags

“opgaver”. Tidligere målte man mest

intelligens i form af et tal: IQ - intelligenskvotient.

For at finde en persons

IQ bliver han eller hun sat til at løse

opgaver med sprog, tal og figurer.

Personer med høj IQ er gode til at løse

en bestemt type opgaver, hvor man skal

vide noget (fx: hvad hedder Afrikas

højeste bjerg?), tænke sig om (fx:

Hvordan lægger man 7 tændstikker, så

der dannes 2 kvadrater) og regne noget

ud (fx: Hvad er 3.481.972 x 14?). Men

det har også vist sig, at det ikke altid er

personer med høj IQ, der klarer sig

bedst i verden.

I dag er man opmærksom på, at der

findes mange former for intelligens. Vil

du være den nye Michael Laudrup? Så

må man håbe, du har en høj kropslig

intelligens. Vil du danne en popgruppe,

der laver hits som Aquas? Du har nok

kun en chance, hvis du har høj musisk

intelligens. Der er også noget, der hedder

følelsesmæssig intelligens: Det

drejer sig bl.a. om at vide, hvad man

selv vil, forstå andre mennesker og

kunne arbejde mod et mål. Med høj

følelsesmæssig intelligens vil du sikkert

få succes med dit liv.

Hvor mange forskellige typer intelligens

findes der? Det kommer an på,

hvem man spørger - men mange

psykologer hælder til et sted mellem

7 og 10.

37


38


Hjernen & sanserne - aktiviteter på skolen

Skrigmåleren

A

Lyde i luft - og andet

Lyd er bevægelse af lydbølger. Når vi hører, har lydbølgerne bevæget sig gennem

luft - prøv hvordan det er, når lydbølgerne bevæger sig gennem andre ting.

• Tag i svømmehallen (eller læg jer i badekaret). Hvordan lyder lydene, når I har

ørerne under vand?

• Kan I høre jer selv tale, selvom I holder jer for ørerne?

• Prøv også: Hold en pude for ørerne. Læg øret til en dør.

• Lav bankelyde på en bordplade, på låret, på et stengulv osv.

Sammenlign: Hvad kan man høre - og hvad kan man ikke høre?

A

Smagen på tungen

Her finder I de fire områder på tungen, hvor I kan smage surt, sødt, bittert og salt.

I skal bruge: fire glas, vatpinde, vand, noget surt, sødt, bittert og salt (se nedenfor).

Start med at tage fire glas:

Glas 1: Nypresset citronsaft eller eddike.

Glas 2: Sukker opløst i vand - det skal være meget sødt.

Glas 3: Noget bittert - fx stærk kold kaffe.

Glas 4: Opløst salt i vand.

I skal arbejde sammen to og to. Person 1 dypper en vatpind i et af de fire glas.

Vattet skal være helt mættet med opløsningen. Person 2 åbner munden, så person

1 kan duppe vatpinden forskellige steder på tungen. Hvor kan man smage de forskellige

opløsninger? (Husk at tage en ny vatpind, hver gang I dypper den i et af de

fire glas.)

A

Følesansen på prøve

I skal bruge: 10 stykker sandpapir af forskellig finhed (størrelse ca. 5 x 5 cm). Når I

klipper i sandpapiret så tjek, at finheden står på bagsiden af alle stykkerne.

Læg sandpapirstykkerne foran jer uden at se på dem - hver person skal have et

stykke af hver finhed. Luk øjnene - eller tag bind for øjnene.

Føl jer nu frem og læg sandpapiret i rækkefølge - fra det fineste i den ene ende til

det groveste i den anden. Vend sandpapiret og tjek.

39

A

Av, det prikker!

I skal bruge: tynde stykker flamingoplade (ca. 5 x 5 cm store) og knappenåle.

I skal arbejde sammen to og to. A skal have lukkede øjne, og B skal prikke A forsigtigt

forskellige steder på kroppen.

Sæt knappenåle i flamingostykkerne. Et stykke skal kun have én nål - de andre

skal have to nåle med forskellig afstand imellem - fra 1 mm til 4 cm.

Start med at prikke på fingerspidsen på pegefingeren - hvor langt fra hinanden

kan de to nåle være, inden man mærker, at der er to nåle og ikke én? Prøv så

med håndfladen, håndryggen, underarmen, kinden osv. Tag flamingostykkerne i

forskellige rækkefølge, så man ikke kan gætte sig frem.


A

Hjernens håndskrift

I skal bruge: papir og blyant.

Tag blyanten og skriv jeres navne - brug jeres alm. håndskrift. Skriv nu med den

anden hånd. Tag også blyanten mellem tæerne og skriv med foden. Selvfølgelig

kan man se forskel, men læg mærke til, at der er mange træk, der er ens.

Arbejd nu sammen to og to. I skal “bytte”, så I skriver hinandens navne. Prøv

igen med begge hænder og foden.

Vis jeres papirer til andre. Kan man se, hvor I har skrevet jeres eget navn - og

den andens?

A

Smag eller duft?

I skal bruge: bind for øjnene, tøjklemme, engangssnapseglas / plastskeer

el.lign. og noget hemmeligt spiseligt, fx

• marmelade (fx citron, jordbær, solbær, ingefær og hindbær)

• frugt/grønt (fx æble, pære, melon, agurk og pastinak)

• saftevand/sodavand (fx æblejuice, vand, dansk vand, cola og saftevand)

I skal arbejde sammen to og to. A får bind for øjnene og klemme på næsen. B

skal hjælpe A med at smage de forskellige ting.

A skal først prøve med klemme på næsen - kan hun/han smage, hvad det er?

Er det lettere uden klemme på næsen?

Byt bagefter, så B også skal smage...

A: alm. håndskrift (1)

B: alm. håndskrift (2)

C: skrevet med den “forkerte” hånd

D: skrevet med foden

Opgave:

Er det person 1 eller 2, der har skrevet

C og D?

40


A

Hjernen lægger til og trækker fra

Find et billede i avisen. Lav to forskellige billedetekster til det (fx: “Denne mand

er en farlig bankrøver på flugt” og “Denne mand vandt 100 millioner kroner i

lotto og besluttede at bygge en ny svømmehal til børnene i Nederby”).

Vis nu billedet til forskellige personer og spørg dem, hvad de synes (fx “synes

du denne mand ser rar ud?”. Nogen skal se billedet uden tekst, andre med den

ene eller anden tekst. Gør teksten en forskel på, hvad folk synes?

A

Camera obscura: Se verden på hovedet

Man kan være heldig at opleve dette fænomen fx i en mørk entre, hvor lyset

skinner ind gennem et nøglehul. Hvis ikke det egnede sted dukker op af sig

selv, må man hjælpe det lidt på vej: Lav klasselokalet om til indmaden af et

fotografiapparat.

• Først og fremmest skal I vente på en klar og solrig dag. Og så skal I vælge et

lyst lokale. I skal bruge sort, lystæt materiale til at mørklægge lokalet fuldstændigt,

fx et dobbelt lag sorte plastiksække tapet fast på vindueskarmen.

Sørg også for at sprækker under dørene osv. er tætnede... I er først færdige,

når lokalet er bælgragende mørkt.

• Klip nu et hul på størrelse med en enkrone i den sorte afdækning, sluk lyset,

sæt jer ned og se jer omkring. Langsomt vil I kunne se landskabet eller husene

udenfor dukke op på væggen overfor lyshullet. Men hov: Vender de rigtigt?

A

Personligheden i en farvet klat?

I skal bruge: papir, vand og 1-2 vandfarver.

Der er ingen mening i en blækklat. Men måske finder din hjerne en mening alligevel

- på samme måde som den kan få skyer til at ligne hestehoveder eller

dansende engle. Psykologer bruger den mening, som du kan se i en række

særligt udvalgte blækklatter, til at aflæse noget om din personlighed.

Start med at lave en farvet klat hver:

• Fold et stykke kraftigt sugende papir på midten og fugt det. Sæt et par enkle

klatter / streger på papiret med farveladen, fold det sammen i folden, pres og

lad begge sider af papiret suge farven. Lad papiret tørre og giv hver af blækklatterne

et nummer.

• Se nu på hinandens blækklatter. Skriv ned, hvad I synes, I kan se i blækklatten

- det første indtryk er det bedste. Husk: der er ingen rigtige eller forkerte svar

- og det er også i orden slet ikke at kunne se nogen mening, det er trods alt

kun en tilfældig blækklat...

41


• Hvis du ser bevægelse i blækklatten,

tyder det på, at du

har en livlig fantasi.

• Hvis du ser mennesker i

blækklatten, tyder det på, at

du er social og interesseret i

dine omgivelser.

• Hvis farven er vigtig i det, du

ser, tyder det på, at du er

følsom og impulsiv.

• Hvis du ser et overordnet

motiv i blækklatten, tyder det

på, at du er moden.

• Hvis du ser det samme som

de andre i blækklatten, tyder

det på, at du føler dig som en

del af en social gruppe.

42

Experimentarium • Dig & Mig • Lærervejledning

Lærervejledning

For at opgaverne kan lægge op

til fordybelse og undren anbefaler

vi, at eleverne får opgaver

til et begrænset antal

opstillinger - max 10 og gerne

mindre. Opgavernes styrke er,

at eleverne beskæftiger sig

med bestemte opstillinger.

Deres svaghed er, at eleverne

risikerer at gå til opstillingen

med det ene formål at besvare

det givne spørgsmål - og farer

videre så snart det er gjort... i

stedet for at fordybe sig.

Eleverne motiveres bedre når

de selv har udvalgt de opstillinger,

de arbejder med.

Hvad betyder...?

Opstillinger og opgaver kan

introducere begreber, som

eleverne ikke nødvendigvis

kender til, fx DNA, enzymer,

BMI og koordination. Giv jer tid

til at sikre, at de involverede

begreber er introduceret inden

besøget.

Valg af elevopgaver

Besøger du og dine elever Experimentarium

som inspiration til arbejdet

med et nyt emne hjemme på skolen?

Vil I gå i dybden med et kendt

tema? Eller er besøget "ren" underholdning?

I dette skolemateriale indgår

forskellige typer elevopgaver, der

passer til de forskellige formål, du

kan have med klassebesøget.

Elevopgaverne finder du indlagt i

flappen bagerst i hæftet. En oversigt

over opgaverne findes på s. 48, hvor

du også kan se deres niveau.

Vælg mellem:

• 1: Forslag til forddybende forløb -

både i udstillingen og hjemme på

skolen.

• 2: To forskellige opgaveark til elever

i indskolingen.

• 3: Elevopgaver med opgaver til 5-6

opstillinger indenfor et afgrænset

emne.

• 4: Tipskuponer med opgaver til 8

opstillinger indenfor de tre hovedemner

i Dig & Mig.

Har du særlige ønsker til elevopgaver?

På opgaver.experimentarium.dk

er det muligt at vælge mellem og frit

at sammensætte elevopgaver til de

fleste opstillinger.

1: Forslag til fordybende

forløb

I de fordybende forløb arbejder eleverne

selvstændigt med Experimentariums

opstillinger. Under et forløb

af denne type har eleverne ingen konkrete

spørgsmål at besvare under

besøget på Experimentarium. Til gengæld

har de inden besøget opstillet

en emneformulering, som de benytter

eksperimenterne på Experimentarium

til at behandle.

Det fordybende forløb er velegnet,

hvor besøget på Experimentarium er

43

en integreret del af et undervisningsforløb

hjemme på skolen. Denne type

opgaver kræver god tid til forberedelse

og også tid efter besøget på

Experimentarium.

Det fordybende forløb er primært

egnet til folkeskolens ældste klasser

samt gymnasiet / hf. Jo mere du hjælper

eleverne med at udvælge emne

og opstillinger, jo længere kan du

også gå ned i alder, og jo mere minder

forløbet om det traditionelle

opgaveark.

Forslagene til forløb (se s. 44-45)

indeholder også ideer, der mere passer

til projektarbejde end til egl. klassebesøg

på Experimentarium. Det

gælder fx “publikumsundersøgelsen”,

hvor det kan være en fordel at besøge

Experimentarium i weekenden, hvor

der er mange andre gæster end skoleelever.

Til brug ved emneformuleringen og

udvælgelsen af opstillinger kan du og

dine elever benytte jer af opstillingsliste

og elevsider i dette materiale,

uddybende opstillingsbeskrivelser og

småartikler på

www.experimentarium.dk samt div.

lærebøger.

Undervisningsforløbet

Sammen med eleverne definerer

du rammerne for forløbet:

Emneområde, tid, materialer,

fremlæggelse osv.

• 2-5 lektioner til introduktion

til emnet incl. forberedelse af

besøget på Experimentarium:

Eleverne skaffer baggrundsoplysninger

og får styr på

begreberne (specifikt til

besøget på Experimentarium:

valg af emne, emneformulering

og opstillinger).

• Besøg på Experimentarium.

• 1 lektion (eller mere) til efterbearbejdning:

Eleverne arbejder

med resultaterne fundet

under besøget på


• 1 lektion (eller mere) til fremlæggelse

/ opfølgning.


44


10 forslag til emneformuleringer:

1] Kost og motion

Det siges at man skal motionere for at være slank. Det

siges også, at man skal undgå fed mad. Hvordan hænger

de to ting sammen? Og hvordan er jeres egne vaner?

Prøv fx opstillingerne: Madkassen [3320] / Krop, kost &

motion [3330] / Mål din fedtprocent [3340] / Hvordan er

din vægt? [3350] / muskelenergi [2710] (opstilling i Vores

u(t)rolige Klode)

2] Kroppen i balance

Hvordan kan det gå til, at vi kan holde balancen på ét ben

med åbne øjne - men ikke med lukkede øjne? Og hvorfor

kan linedanseren holde balancen højt oppe over cirkusarenaen?

Hvad er balance, og hvordan kan man blive bedre

til at holde balancen?

Prøv fx opstillingerne: Hold balancen [3250] / Gå på line

[3255] / Balance! [3256] / Kan du orientere dig? [3252] /

Gå dog lige [3530] / Det omvendte løbehjul [3540]

3] Intelligens

Tidligere talte man om, at man kunne måle intelligens på

én bestemt måde - og resultatet var et tal: IQ. I dag taler

man om, at der findes mange forskellige intelligenser: den

matematisk-logiske, den sproglige, den musiske, den

kropslige, den sociale... ialt 7-8 eller mere (tallet afhænger

af, hvilken forsker, man taler med). De færreste kan

måles, så du får et helt præcist resultat. Men du kan godt

få et mål for, om du er god eller dårlig. Hvilke intelligenser

taler man om? Find opstillinger, der måler dem.

Prøv fx opstillingerne: Test din intelligens og personlighed

[3780] / Kan du læse kropssprog?[3800]

4] Duft, lugt eller stank?

Dufte påvirker os: Kageduft kan gøre os lækkersulten,

nyslået græs minder måske om sommerferieglæder - og

så er der dufte, der påvirker helt uden at vi er opmærksomme

på dem. Hvordan hænger det sammen?

Prøv fx opstillingerne: Duftpaletten [3680] / Den splittede

parfume [3681] / Dyredufte i parfume [3682] / Næsen

[3690] / Sansetunnel [3660]

5] Hjerte og blodkredsløb

Blodet transporterer ilt, næring og signalstoffer gennem

kroppen. Og hjertet er den pumpe, der får blodet til at

bevæge sig. Men hvordan hænger det hele sammen?

Hvad er puls og blodtryk? Hvordan måler man dem, og

hvad betyder tallene?

Prøv fx opstillingerne: Mål dit hjerte på arbejde [3290] /

Mål dit blodtryk [3300] / Hjerte & blod [3310] / Kig ind i

kroppen [3210]/ Rejs gennem kroppen [3220] / Hjerteslag

[3900]

6] Hvad ser du med øje og hjerne?

I øjet sidder synssansecellerne, der opfatter verden

omkring dig. Men inden du bliver bevidst om det, du ser,

er det også blevet bearbejdet af hjernen. Hvordan hænger

det sammen? Hvad ser du - og hvad ser du ikke? Hvorfor?

Prøv fx opstillingerne: Bygningsfejl [3410] / Nærsyn og

langsyn [3420] / Undersøg din pupil [3450] / Se dit øjes

blinde plet [3470] / Har du fordomme? [3740] / Hvad ser

din hjerne?[3750]

7] Du og din krop

Hvis du dyrker sport, er der meget, kroppen bliver bedre

til: Du får en god kondition, bliver stærk og smidig, kan

reagere hurtigt m.m. Men selvfølgelig er der forskel fra

sport til sport. Vælg et par opstillinger og test jer selv og

andre. Kan man se forskel på dem, der dyrker sport, og

dem, der ikke gør? Kan man se forskel mellem de forskellige

sportsgrene?

Prøv fx opstillingerne: Muskelenergi [2710] / Mål din

håndstyrke [3235] / Reaktion og overblik [3790] / Bøj

fremad [3233] / Hold balancen [3250]

8] Fra DNA til levende mennesker

Menneskets opskrift er skrevet med DNA og ligger i

generne, som nedarves fra forældre til børn. Men hvordan

hænger det sammen? Vi er tættere på svaret i dag end

tidligere, og det åbner for nye muligheder. Hvordan har du

det med dem?

Prøv fx opstillingerne: DNA - hvem hvad hvor [3110] /

DNA - opskriften på dig [3140] / Det genetiske spejlkabinet

[3170] / Gravid uden sex [3131] / Vælg din fremtid

[3180]

10] Publikumsundersøgelse

I Dig & Mig er der en række opstillinger, der kan måle på

kroppen. Udvælg en enkelt opstilling - og brug

Experimentariums publikum som “forsøgskaniner”, sådan

at I kan få belyst en sammenhæng.

Her er nogle eksempler:

• Er der en sammenhæng mellem blodtryk og hvor meget

sport man dyrker?

• Er der en sammenhæng mellem smidighed og køn?

• Er det rigtigt, at mænd generelt er stærkere end kvinder?

Inden besøget på Experimentarium må I have defineret en

præcis sammenhæng at undersøge, have besluttet hvor

mange og hvem I vil have som forsøgskaniner samt have

evt. supplerende spørgsmål parat. De fleste gæster vil sikkert

gerne deltage i jeres undersøgelse, hvis I henvender

jer pænt til dem. Men I kan også risiskere at få et “nej” ind

imellem.

45


9] Et kig i kroppen

Hvordan hænger det egentlig sammen - kroppens indre?

Hvorfor har vi lunger, muskler, hjerte, hjerne og knogler?

Og hvordan ser det ud?

Prøv fx opstillingerne: Kig ind i kroppen [3210] / Rejs

gennem kroppen [3220] / Se din indre varme [3225] /

knogler og led [3230] / Hjerte og blod [3310]

46


Det genetiske

spejlkabinet

Det siges, at 10% af alle børn

ikke har den far, de tror, de

har. Hvis I hjemme på skolen

arbejder videre med opstillingen

Det genetiske spejlkabinet

som foreslået i aktivitetsafsnittet,

kan I opdage ting,

der peger i den retning. Så

læreren må nok være forberedt

på at bevare den slags

familiehemmeligheder ved at

bortforklare lidt.

2: Opgaver til elever i

indskolingen

To forskellige opgaveark, der bruges

under besøg i emnet Din krop i aktion

hhv. Hjernen & sanserne.

Opgavearkene har til formål at få

eleverne til at se mere bevidst på elementer

i udstillingen og tænke på

dem som naturvidenskabelige eksperimenter

- og ikke kun leg.

Opgavearkene indeholder opgaver

af en type, som eleverne er vant til at

løse, inden de lærer at læse. Efter

besøget kan opgavearkene bruges til

at snakke videre ud fra og reflektere

over.

Under besøget på Experimentarium

skal eleverne bruge opgavearket samt

skriveredskaber.

3: Opgaver til

opstillingerne

Med disse opgaveark i hånden arbejder

eleverne med et antal opstillinger

- typisk 5-6 - indenfor et afgrænset

emne i udstillingen. Opgaverne er

egnede, hvis du ønsker, at dine elever

kommer rundt om og eksperimenterer

med et bestemt emne.

Opgaverne kan fx vælges, hvis

besøget på Experimentarium benyttes

som oplæg til arbejdet med et nyt

emne på skolen. Her kan de fælles

oplevelser være udgangspunkt for det

videre arbejde. Opgaverne kræver

ikke særlig forberedelse inden

besøget på Experimentarium.

Flere opgavesæt har et element af

“test dig selv” - det lægger emnerne i

Dig & Mig i høj grad op til. I kan ofte

hjemme på skolen bearbejde hele

klassens resultater samlet, hvorved

der tilføjes en ekstra dimension.

Andre opgaver kan bruges sådan, at

eleverne skal sammenholde resultaterne

af de forskellige tests, de hver

især har været igennem, for at vurdere

resultaterne.

Eleverne kan arbejde selvstændigt

med helst i grupper på 2-4 elever.

Under besøget på Experimentarium

skal eleverne bruge opgavearket samt

skriveredskaber.

Kig ind i kroppen

4: Tipskupon

Materialet indeholder tre tipskuponer

- en til hvert af udstillingens hovedtemaer.

Tipskuponen indeholder underholdende

eksperimenter ved 10 opstillinger,

der forhåbentlig giver eleverne

lyst til at eksperimentere videre.

Tipskuponen kan vælges, hvis jeres

besøg på Experimentarium har

underholdende karakter - samtidig

med at du ønsker at stimulere elevernes

nysgerrighed og fremme en faglig

forståelse. Du kan lave en konkurrence

ud af tipskuponen: Hvem kan finde

flest rigtige svar? (Se de rigtige svar

på s. 48.)

Tipskuponen kan være et godt

udgangspunkt, hvis eleverne ikke er

lette at motivere til mere traditionelle

opgaver.

På bagsiden af tipskuponen findes

en uddybende opgave, hvor eleverne

går i dybden med en enkelt opstilling.

Opgaven lægger op til observation og

åbne eksperimenter. Du kan vælge på

forhånd at definere et emneområde,

som opstillingen skal falde indenfor,

og du kan også beslutte, at det ikke

kun er én men flere opstillinger, der

skal behandles uddybende. Eleverne

kan også benytte fotoapparat, tegnegrej

el.lign. til at løse opgaven.

Opgaven kan også benyttes selvstændigt

uden tipskupon.

Tipskuponen kræver ikke særlig

forberedelse inden besøget på


Eleverne kan arbejde selvstændigt

eller i grupper på 2-4 elever. Under

besøget på Experimentarium skal eleverne

bruge opgavearket samt skriveredskaber.

Emnet “krop, kost og motion”, som et antal opstillinger i temaområdet

Din krop i aktion lægger op til, er væsentligt - men samtidig ekstremt

følsomt. Forholdet til krop og kost går nemlig meget tæt på vores følelse

af selvværd. De elever der umiddelbart har brug for at lære mest -

klassens tykke dreng og skelettynde pige - er samtidig nok dem, der vil

have sværest ved at tage emnet ind.

Kost- og motionsvaner er også mere end svære at ændre på - ikke

mindst for børn, der i høj grad ligger under for forældrenes vaner.

Sansetunnel

Det er derfor vigtigt, hvis I tager emnet op, at klassen behandler det

med respekt for hinandens grænser. Ingen bør tvinges til at offentliggøre

sin for høje fedtprocent eller sine dårlige kostvaner. Og ingen må

få det indtryk, at man skal leve op til idealerne for at blive accepteret.

47


48

Oversigt over elevopgaver

Experimentarium • Dig & Mig • Oversigt over elevopgaver

1: Hjernen & sanserne *

2: Din krop i aktion *

3: Tipskupon - Hjernen & sanserne **/***

4: Tipskupon - Din krop i aktion **/***

5: Tipskupon - Dig, cellen & DNA ***

6: Krop, kost & kondi **/***

7: Du og dine gener **/***

8: Inden i kroppen **/***

9: Sportsmanden i dig **/***

10: Test din hjerne **/***

11: Sanserne på prøve **/***

Niveauer:

* børnehaveklasse - 3. klasse

** 4. - 7. klasse

*** 8. klasse - ungdomsuddannelserne

Du kan supplere de trykte opgavesæt med opgaver på et højere niveau (niveau ***).

Findes til udvalgte opstillinger på opgaver.experimentarium.dk

Tipskupon - Hjernen & sanserne:

De korrekte svar er: x - 2 - 1 - x - x - 1 - x - x - 2 -1

Tipskupon - Din krop i aktion:

De korrekte svar er: 1 - 2 - 2 - x - x - 1 - 2 - 1 - x - 2

Tipskupon - Dig, cellen & DNA:

De korrekte svar er: 2 - 2 - 1 - x - x - 2 - x - 2 - x - 1

På www.experimentarium.dk finder du opdaterede elevopgaver og andre relevante

oplysninger inden klassebesøget.

Redaktion: Christina Christensen

Grafisk design: Punkt & Prikke

Illustrationer/fotos:

Remi Mosko s. 3, 45 | Søren Zeuth s. 4, 9 | Per Arnesen s. 5, 38, 46 |

Jette Wede s. 6 | Anne Marie Fiig s. 7 | Dag Sundberg, Image Bank s. 8 |

Birgitte Ahlmann s. 10, 14, 22-25, 33, 35, 42-43 | Christina Maria

Fromberg s. 15, 18, 21, 27, 32 | Knud Andersen s. 17 | National Institute

for Health and Medical Research, France s. 19 | Jesper Deleuran s. 40 |

Lise Rasted s. 29, 37, 41, 47 | PhotoDisc s. 13, 16, 30, 36

Omslag: Remi Mosko / Lise Rasted.

Tryk: Holbæk Center-Tryk A/S

Oplag: 9.000 eks.

Fri kopiering til undervisningsbrug

Tuborg Havnevej 7 • DK-2900 Hellerup • Tel: +45 39273333 • Fax: +45 39273395

www.experimentarium.dk • info@experimentarium.dk

…

¬

Retteark

Rettelser til skolematerialet til Experimentarium’s udstilling

“Dig & Mig - mennesket fra top til tå”.

Side 14, indledende afsnit, 5. linje.

Der er hud-, muskel-, lever-, knogle- og nerveceller - ialt ca. 200 forskellige slags.

Side 15, første afsnit.

Den komplette samling opskriftsbøger - kromosomerne - består af måske 20.000 -

25.000 gener.

Side 22, “Svømmerens store overarme”, 3. afsnit.

Fx er der to forskellige typer fibre i dine muskler. De hvide muskelfibre arbejder hårdt

og stærkt - dem skal du have mange af, hvis du vil være en god vægtløfter. De røde

muskelfibre arbejder sejt og længe - dem har du brug for, hvis du vil løbe maratonløb.

Hjernen & sanserne

a: Sansetunnel [3660]

Gå gennem Sansetunnelen. Hvad fandt du derinde? Sæt kryds.

✔

1Experimentarium • Dig & Mig • Niveau

b: Kan du tegne spejlvendt? [3550]

Læg papiret foran dig, se i spejlet og tegn.

1

Experimentarium • Dig & Mig • Niveau

c: Gæt med følesansen [3640]

Stik hånden gennem de røde ringe. Hvad kunne du føle?

Sæt kryds.

✔

d: Hvilke sanser bruger du?

Når du har prøvet meget i udstillingen, kender du sikkert svarene her: Hvor er de sanser, som du bruger til at

opfatte verden omkring dig? Tegn streger - og gerne flere.

Din krop i aktion 2

a: Mål og vej dig selv

Prøv opstillingerne og skriv resultatet i boksen.


Hvordan er din vægt?

[3350]

Hvor høj er du?

[3350]

Pres på kroppen

[3246]

Mål dit hjerte på arbejde

[3290]

b: Kig ind i kroppen [3210]

Prøv at skille og samle modellen. Hvad kan du

se i de runde ringe? Skriv gerne på linien.

Tegn en streg til det sted i kroppen, hvor det

hører hjemme.

2


c: Hvad er? Kropslyde? [3369]

Tegn en streg fra de 12 bokse til det sted i kroppen, som laver lyden.

d: Gå på line [3255]

Hvordan kan du gå længst på

linen? Sæt kryds.

Tipskupon - Hjernen & sanserne 3

1: Undersøg din pupil [3450]

Hvad sker der med din pupil, når du skruer op for lyset?

2: Forsinket tale [3620]

Hvad oplever du, når du taler ved en forsinkelse på ca. 200

milisekunder?

Den bliver større

Den bliver mindre

Den bliver rød

Ingenting

Du råber højere

Det bliver svært at tale

Experimentarium • Dig & Mig • Niveau /

3: Cafémuren [3570]

Hvad sker der med de lige linier, når rækkerne forskubbes i

forhold til hinanden?

De ser ud til at løbe skråt

De er lige

De bevæger sig

4: Har du fordomme? [3740]

Hvorfor har vi alle fordomme?

5: Test din følesans [3650]

Hvor er din hud mest følsom?

6: Kan du tegne spejlvendt? [3550]

Hvorfor er det sværere at tegne spejlvendt?

7: Dyredufte i parfume [3682]

Hvilket dyr er der ingen duftprøve fra?

Det ved man ikke

Hjernen lagrer erfaringer, som den arbejder videre med

Fordomme er hjernens beskyttelse mod at blive fuppet

På indersiden af underarmen

På fingerspidserne

På håndryggen

Hjernen har svært ved de modstridende oplysninger

Det er et tilfælde

Det er det samme som at skrive med den “forkerte” hånd

Desmerdyr

Giraf

Hval

8: Ord eller farver? [3520]

Store børn og voksne læser oftest ord hurtigere end farver.

Hvorfor?

Man ser farver dårligere med alderen

Man opfatter ord helt automatisk

Det er helt tilfældigt

3Experimentarium • Dig & Mig • Niveau /

Observation af opstilling

Find en spændende opstilling.

Nedenfor finder du en række spørgsmål, der kan hjælpe dig til at undersøge og beskrive den. Men måske er

det noget helt andet, der er vigtigt for dig? Læs hele opgaven igennem inden du går i gang.

• Opstillingens navn & nummer.

• Hvordan ser opstillingen ud?

• Hvad kan man gøre / prøve, når man bruger opstillingen?

• Hvad handler opstillingen om?

• Hvad kan man finde ud af / lære ved at bruge den?

• Minder opstillingen dig om noget, du kender fra din hverdag?

• Kan du lide opstillingen? Hvorfor / hvorfor ikke?

• Og hvad med andre besøgende?

Husk at skrive alt ned, som du oplever ved opstillingen.

Det er oplagt at benytte sig af tegninger, fotografier el.lign. til beskrivelsen.

På www.experimentarium.dk kan du finde flere oplysninger om opstillingerne. På Experimentarium kan du

bruge infostanderne eller Internet@bc.

Tipskupon - Din krop i aktion 4

1: Mål dit hjerte på arbejde [3290]

Hvad sker der med din puls, når du tager 15 englehop?

(Mål før og efter.)

2: Mål din fedtprocent [3340]

Hvem har den højeste fedtprocent?

Den stiger

Den falder

Den er uændret

En normalvægtig mand

Ingen forskel

En normalvægtig kvinde


3: Ledtyper og bevægelse [3230]

Hvilket af disse led findes ikke?

4: Kan du orientere dig? [3252]

Hvor i kroppen registreres rotation?

5: Hjerte og blod [3310]

Hvilken funktion har de røde blodlegemer?

6: Klar - parat - start [3715]

Hvad skal man undgå at drikke, hvis man vil reagere hurtigt?

7: Se din indre varme [3225]

Hvor er du varmest? Hvilken farve er varmest?

8: Pres på kroppen [3246]

Hvordan får du det største pres på kroppen?

Hængselled

Kugleled

Sakseled

I ryggen

I ørerne

I næsen

De farver blodet, så det kan ses

De transporterer ilt

De angriber sygdomme i kroppen

Vodka

Cola

Appelsinjuice

Blå

Sort

Rød

Når du hopper med stive ben

Når du fjedrer i benene

Når du hopper baglæns

4


















Tipskupon - Dig, cellen & DNA 5

1: Det genetiske spejlkabinet [3170]

Hvilket af disse karaktertræk er ikke arveligt?

2: Findes der grønne kaniner? [3130]

Hvad har man (endnu) ikke brugt bioteknologi til?

Øjenfarve

Næseform

Håndskrift

Bananer med vaccine

Selvlysende grønne kaniner

Gøende katte


3: Gravid uden sex [3131]

Hvilken metode til at få et barn på har ikke noget med bioteknologi

at gøre?

4: Livets verdenshistorie [3111]

Hvilket dyr er menneskets nærmeste slægtning?

5: DNA - hvem, hvad, hvor [3110]

Hvor kan man finde DNA?

6: DNA - opskriften på dig [3140]

Hvilket af disse stoffer er ikke et af livets byggesten i DNA-strengen?

7: Dig og cellen [3141]

Hvad kan man ikke se med et videomikroskop?

8: Gravid uden sex [3131]

Klones der mennesker i Danmark?

Adoption

Reagensglasbefrugtning

Insemination i livmoderen

Gorilla

Chimpanse

Orangutan

I fingeraftryk

I spyt

I klippet hår

Adenin

Guanin

Insulin

Hår

Røde blodlegemer

Hovedlus

Ja, og de første er på vej

Ja, men det er meget svært

Nej, det er forbudt

5


















Krop, kost & kondi 6

Du spiser for at få energi til at holde kroppen varm og i gang. Du spiser også for at få byggesten til at du kan

vokse. Og så spiser du fordi det smager godt...

Men det er ikke ligemeget hvad du spiser - eller hvor meget. Jo mere du bevæger dig, jo mere mad har du brug

for. Og hvis du mest sidder stille, så behøver du ikke spise så meget.

Test her hvordan du har det med kost og motion.

Hvordan er din vægt? [3350]

Stil dig på vægten og vej dig selv. Aflæs også din højde på siden af opstillingen. Brug så lommeregneren til at

udregne dit BMI.


Mit BMI:

Mål din fedtprocent [3340]

Tag sko og strømper af. Kig på målerens display og indtast det, du bliver spurgt om. Stil dig så på fedtprocentmåleren

og aflæs dit resultat.

Min fedtprocent:

Krop, kost og motion [3330]

Når du kender din vægt, højde og fedtprocent, så prøv computerprogrammet. Indtast også dine kost- og

motionsvaner. Læs bagefter computerprogrammets råd.

Passer de med din opfattelse af dig selv? Er du enig eller uenig? Er der noget, der undrede dig? Skriv det ned,

som du tænker.

1:

2:

3:

6


Madkassen [3320]

Her kan du indtaste hvad du spiser og få at vide, hvor sundt det er. Du kan enten vælge hele dagens kost eller

bare et enkelt måltid. Prøv dig frem. Hvis du får at vide, at du ikke spiser sundt nok, så prøv at ændre på

maden, så den bliver sundere.

Passer computerprogrammets vurdering til din opfattelse af den mad, du valgte?

Er der noget, der undrede dig? Skriv det ned, som du tænker.

1:

2:

3:

Du og dine gener 7

Opskriften på dig ligger i dine gener, som består af DNA. Generne arver du fra dine forældre - og giver videre

til dine børn. Opstillingerne her tager dig med i genernes verden - både i fortiden, nutiden og fremtiden.

Det genetiske spejlkabinet [3170]

Tag et testark og undersøg dig selv for de ni forskellige karaktertræk. Indtast svarene i computerprogrammet.

Mens du indtaster svarene i computerprogrammet kan du følge med i, hvor mange procent, der har de samme

karaktertræk som du. Noter på testarket - og husk at tage det med hjem.

Hold øje med tallet i nederste venstre hjørne. Her kan du se, hvor mange, der ligner dig på de ni karaktertræk.


Fik du at vide, at ingen lignede dig?

Hvis ja: Efter hvor mange spørgsmål skete det?

DNA - hvem, hvad, hvor [3110]

Bliv klogere på dit DNA - den samlede opskriftssamling på dig.

Hvor findes dit DNA?

Vælg din fremtid [3180]

Prøv et eller flere af dilemmaerne i computerprogrammet, fx fåret (hvad skal vi klone?), æggene (børn for

enhver pris?) eller DNA-strengen (hvad vil du vide om dit barn?).

Snak sammen om dilemmaerne. Er der noget af det, som fremtiden byder på, der er særlig interessant, smart,

uhyggeligt, mærkeligt - eller bare fremtidsagtigt?

1:

2:

3:

7


Findes der grønne kaniner? [3130]

Hvordan kan det lade sig gøre at der er født tvillinger med flere års mellemrum?

Hvad synes du om det?

Inden i kroppen 8

Din krop består af knogler og led, hjerte og blodårer, muskler, lever, nyrer, hjerne... og meget mere. Når man

kigger ind i kroppen kan man blive klogere på, hvordan kroppen hænger sammen. Og forskellige måder at

kigge ind i kroppen på, lærer dig forskelligt nyt. Prøv selv...

Kig ind i kroppen [3210]

Skil en af de to torsoer ad og saml den igen.

Kig særligt efter det, der har med blodet og kredsløbet at gøre. Tegn nogle af de vigtige organer og skriv, hvad

du ved om dem.


Rejs gennem kroppen [3220]

Klik dig vej gennem computerprogrammet og se kroppen fra forskellige vinkler. Kig fx på mandekroppen i

tværsnit oppefra, på nærbilledet af knæet og på “hud og skelet” for at svare på flg. spørgsmål:

Hvor mange knogler går gennem låret?

Hvor mange knogler går gennem underbenet?

Snak sammen, når I har “bladret” gennem kroppen. Var der noget, der overraskede jer særlig meget?

8


Se din indre varme [3225]

Stil dig på pladen og se dig selv i farver, der viser din temperatur. Måske kan du tage en ekstra sweater af eller

holde en løs bluse tæt ind til kroppen for at eksperimentere.

Hvor på kroppen er du mest varm?

Hvorfor mon?

Knogler og led i bevægelse [3230]

Hvor i kroppen finder du de led, som vises her? Nævn mindst ét sted pr. led - og gerne flere..

Hængselled:

Kugleled:

Drejeled:

Hjerte og blod [3310]

Kig på kyllingefosteret - både det, du ser i bordpladen og det, der vises på skærmen.

Lav en tegning og beskriv hvad du ser.

Sportsmanden i dig 9

Du kan rende og hoppe... og danse, cykle og trille eller stå musestille. Din krop er indrettet til bevægelse:

Musklerne kan trække sig sammen og bevæge skelettet. Hjertet pumper ilt og energi ud til hele kroppen. Og

hjernen styrer det hele.

Opgaverne her giver udfordringer til din krop - som du kan tænke lidt over.

Mål dit blodtryk [3300]

Læg din arm i manchetten og start. Mål dit blodtryk og aflæs resultatet.

Systolisk blodtryk:


Diastolisk blodtryk:

Puls:

Luft i lungerne [3280]

Tag en dyb indånding og pust kraftigt i slangen.

Dit resultat:

l luft

Gennemsnit for din alder og dit køn:

l luft

Reaktion og overblik [3790]

Test her om du er en god målmand.

Hvilket program valgte du? Sæt ring om det rigtige:

voksne / unge / børn

Hvor mange knapper fik du trykket på?

Mål din håndstyrke [3235]

Hvor stærk er du? Det giver din håndstyrke et fingerpeg om.

Hvad er din håndstyrke?

Sammenlign med kurven forneden. Hvad siger den om din styrke?

9


Hop op! [3245]

Hvor højt kan du hoppe?

Hvordan er dit resultat iflg. kurven? Sæt ring om det rigtige svar: dårlig / middel / god

Balance! [3256]

Tril kuglen til “start”. Slip med hænderne og bevæg forsigtigt kroppen, så kuglen bevæger sig mod mål.

Hvor lang tid er du om det?

Bøj fremad [3233]

Sæt dig og bøj fremover med strakte knæ og ret ryg.

Hvor langt kan du nå frem?

Sammenlign med kurven på tekststanderen. Hvad siger den om din smidighed?

Test din hjerne

Du bruger hjernen til at opfatte verden omkring dig. Men opfatter du verden på samme måde, som andre gør?

Virker vores hjerner helt ens? Sikkert ikke. Din hjerne bygger nemlig videre på erfaringer, som den har samlet

siden du var helt lille. Og de erfaringer deler den ikke med alle andre.

Prøv opgaverne her og bliv klogere på din hjerne.

Kan du læse kropssprog? [3800]

Se en af de små film.

Navn på filmen:

10


Hvor mange svarede som du?

Spørgsmål 1:

Spørgsmål 2:

Spørgsmål 3:

Hvad ser din hjerne? [3750]

Prøv computerprogrammet.

Hvor mange gange så du sammenhængen med form?

Hvor mange gange så du sammenhængen med funktion?

Hvilken hjernehalvdel er du domineret af?

Er der en forskel at se mellem mænds og kvinders svar?

Hvis ja: Hvad tyder den på?

Har du fordomme? [3740]

Prøv computerprogrammet.

Hvor let er du at påvirke iflg. computeren?

Var der forskel for dig i de forskellige typer opgaver? Hvis ja: hvilken?

10


Intelligens og personlighed [3780]

Prøv en eller flere tests. Tag svararkene med hjem.

Hvad får du at vide om din intelligens og personlighed? Er du enig / uenig? Hvorfor?

Sanserne på prøve 11

Sanserne fortæller os om verden omkring os: Vi er omgivet af lys og farver, lyd, duft og smag, bevægelser, ting

at røre ved og meget andet. Her er udfordringer til sanserne - og lidt at tænke over!

Kan du tegne spejlvendt? [3550]

Prøv én eller flere tegninger. Tag arkene med hjem på skolen.

Hvilken var sværest?

Hvorfor?


Mål dine følelser [3720]

Hvilket billede reagerede du stærkest på?

Har du en forklaring på det?

Er der et billede som du gættede, at du ville reagere stærkest på? Hvis ja, hvilket?

Mål din reaktionsevne [3710]

Prøv din reaktionsevne på de tre forskellige sansesignaler. Hvornår reagerede du hurtigst?

Hvorfor?

Forsinket tale [3620]

Sæt dig ved opstillingen med en kammerat. Tag hovedmikrofonerne på og tal sammen. Prøv ved forskellige forsinkelser

af lyden.

Hvornår er det sværest at tale rent?

Forsinkelse på

milisekunder

11


Skrigmåleren [3630]

Skrig så højt du kan ind i løvens gab. Det højeste skrig her måles til 100.

Hvor højt kan du skrige?

Et højt hvin:

Et dybt brøl:

Dyredufte i parfumer [3682]

Duft til de forskellige prøver.

Hvilke to lugte indgår ikke i parfumer?

Hvilken lugt synes du er grimmest?

Udstillingsplan 12

3420

3620

3410

3650

3610 3651

3640

Føle

Høre

3641

3630

3611

Se

3470

Lugte

3710

3550

3450

3460

3720

3720

3660

3570

3690

3681 3682

3680

3520

3540

3530

3730

Hjernen

3750

3780 3800

3760

3740

Experimentarium • Dig & Mig

3900

3280

3225

3233

3232

3715

3256

3210

3320

3245

3220

Kroppen

i aktion

3235

3330

3350

3252

3360

3340

3246

3230

3310

3290

3240

3300

Dig, cellen

& DNA

3255

3170

3131

Demo 1

3150

3910

3130

3180

3181

3247

3790

3260

3250

3111

3110

3141

3140

Dig & Mig - Experimentarium

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?