25.11.2014 Views

Dig & Mig - Experimentarium

Dig & Mig - Experimentarium

Dig & Mig - Experimentarium

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Skolemater<br />

ateriale


Indhold<br />

Velkommen til <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> 2<br />

På besøg i <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> 4<br />

Demonstrationer & værksteder 6<br />

Beskrivelse af opstillingerne 8<br />

Tema: <strong>Dig</strong>, cellen & DNA 14<br />

<strong>Dig</strong>, cellen & DNA, aktiviteter på skolen 18<br />

Tema: Din krop i aktion 22<br />

Din krop i aktion, aktiviteter på skolen 28<br />

Tema: Hjernen & sanserne 32<br />

Hjernen & sanserne, aktiviteter på skolen 38<br />

Lærervejledning til elevopgaverne 42<br />

Oversigt over elevopgaver 48


2<strong>Experimentarium</strong> • Velkommen til <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong><br />

Velkommen til <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong><br />

– mennesket fra top til tå<br />

Menneskekroppen er en fantastisk maskine - og et forbløffende<br />

kunststykke. Hver især er vi enestående: Vi har forskellige hud- og<br />

hårfarver, kropsformer og størrelser - og tænker vores helt egne<br />

tanker. Men indeni ser vi ganske ens ud og fungerer på samme<br />

måde.<br />

Det er udgangspunktet for udstillingen<br />

Her oplever og opdager du på en underholdende og lærerig måde, hvad der<br />

foregår inden i dig selv. Udstillingen er rig på sjove oplevelser, inspiration til<br />

undren og stof til eftertanke.<br />

<strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> - mennesket fra top til tå er en helt ny og tidssvarende udgave af<br />

<strong>Experimentarium</strong>s populære udstillinger om menneskekroppen. Her finder du<br />

helt nye og spændende opstillinger - sammen med flotte nye udgaver af det<br />

mest populære fra hovedudstillingen og de seneste års særudstillinger.<br />

<strong>Experimentarium</strong> slår dørene op for <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> - mennesket fra top til tå den 28.<br />

december 2001. Velkommen!<br />

<strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> - mennesket fra top til tå er en del af fornyelsen af <strong>Experimentarium</strong>s<br />

hovedudstilling. Udstillingen er på 800 m 2 . Du finder den<br />

så snart du træder op ad hovedtrappen - og der vil den være at finde<br />

flere år frem i tiden.


<strong>Dig</strong>, cellen & DNA<br />

Set gennem mikroskopets magiske<br />

øjne åbenbarer der sig en forunderlig<br />

verden: Håndfladen bliver et fascinerende<br />

bakket landskab og armens<br />

hårpragt en imponerende rørskov.<br />

Med større forstørrelse ses cellen -<br />

som der er milliarder af i et menneske.<br />

Og endnu tættere på ses DNA -<br />

opskriften på livet.<br />

Med det afsæt omhandler udstillingen<br />

både traditionel celle- og arvelære<br />

og moderne bioteknologi.<br />

Hvordan bliver et barn til - og hvordan<br />

behandles barnløshed i dag? Tag<br />

et kig på dine egne nedarvede egenskaber<br />

- og lær om genetiske egenskaber,<br />

der er skræddersyet i laboratoriet.<br />

Find din egen plads i livets<br />

stamtræ og stil dig selv nogle af de<br />

store spørgsmål om fremtiden, som<br />

følger i kølvandet på moderne bioteknologi.<br />

Din krop i aktion<br />

Tag et kig ind i kroppen og se hvordan<br />

blodkredsløb, muskler, knogler, hjerne<br />

og meget andet arbejder sammen for<br />

at holde dig rask og rørig: Her ser du<br />

kroppen som den mest forunderlige<br />

maskine...<br />

Udstillingen giver dig indblik i<br />

kroppens funktioner, fordi du måler,<br />

ser, mærker og oplever kroppen på<br />

nye måder. Du får mulighed for at<br />

sætte din egen krop på prøve og lære<br />

den bedre at kende: Hvor er kroppen<br />

varm - og hvor er den kold? Hvordan<br />

fungerer hjertet? Hvor meget luft<br />

rummer lungerne? Og hvordan har du<br />

det med smidighed, styrke, koordination<br />

og balance?<br />

Kroppen er et spejl af det liv, du<br />

lever med den. Se og mål på dig selv<br />

og giv dine vaner indenfor kost og<br />

bevægelse et eftersyn. Er alt, som det<br />

skal være, eller har du brug for et<br />

godt råd?<br />

Udstillingen benytter sig både af<br />

gammelkendte metoder og af teknologiens<br />

nyeste frembringelser: Du kan<br />

fx se og røre ved kroppens organer i<br />

en traditionel menneskemodel. Og du<br />

kan prøve computerprogrammet, hvor<br />

fotos af et ægte menneske skåret i<br />

millimetertynde skiver giver et helt<br />

nyt indblik i sammenhænge i kroppen.<br />

Hjernen & sanserne<br />

Sanserne fortæller dig, hvad der sker<br />

i verden omkring dig - og hvad der<br />

sker inde i din egen krop. Udstillingen<br />

byder på udfordringer for alle dine<br />

sanser og for kroppens kontrolcenter<br />

hjernen.<br />

Du kan bruge din hørelse: Find<br />

grænserne for din hørelse, test hvor i<br />

hjernen du hører hvad, og oplev lyde<br />

danne stemninger. Du kan bruge dit<br />

syn: Se hvordan øjet reagerer på lys,<br />

brug synet til at danne alverdens farver<br />

og oplev hvordan hjernens erfaringer<br />

snyder synet. Du kan bruge din<br />

følesans: Føl dig frem i totalt mørke,<br />

test hvor huden er mest følsom og<br />

brug følesansen til at læse. Og du kan<br />

bruge lugtesansen: Prøv at sætte<br />

navn på dufte, find ud af mere om<br />

parfumer og lad dig påvirke af dufte.<br />

Og så kommer hjernen på arbejde:<br />

Du kan bruge blækklatprøven til at få<br />

et nyt indblik i din personlighed,<br />

opleve hjernen i dyb koncentration<br />

når sanserne snydes, og du kan finde<br />

ud af, om du er domineret af højre<br />

eller venstre hjernehalvdel, når du<br />

lytter eller ser.<br />

3<strong>Experimentarium</strong> • Velkommen til <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong>


4<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • På besøg i <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong><br />

På besøg i <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> – mennesket fra top til tå<br />

Et besøg i <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> er oplagt<br />

for elever på alle klassetrin i<br />

folkeskolen og gymnasiet / hf.<br />

Besøget kan indgå i et forløb på<br />

skolen, typisk i natur/teknik,<br />

biologi eller idræt.<br />

Frem til den næste store fornyelse<br />

af hovedudstillingen har<br />

<strong>Experimentarium</strong> også andre<br />

opstillinger om lys & syn samt<br />

lyd & hørelse end dem, der indgår<br />

i <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong>. Find dem på<br />

www.experimentarium.dk som<br />

forberedelse til besøget.<br />

Om skolematerialet<br />

Skolematerialet giver dig et overblik<br />

over udstillingen <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong>, sådan at<br />

du og dine elever kan planlægge og<br />

tilrettelægge besøget på <strong>Experimentarium</strong>,<br />

så I får mest muligt ud af<br />

dagen. Materialet indeholder:<br />

• Lærervejledning i at planlægge<br />

besøget.<br />

• Beskrivelse af emner og opstillinger<br />

i <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong>.<br />

• Inspirationsmateriale til eleverne:<br />

Teksten er skrevet, så den kan læses<br />

af elever fra 3.- 4. klasse og opefter<br />

(<strong>Dig</strong>, cellen & DNA henvender sig<br />

dog til de lidt ældre elever).<br />

• Ideer til aktiviteter hjemme på skolen:<br />

Her er ideer til undervisningen<br />

på alle niveauer fra indskolingen til<br />

gymnasiet - vælg selv de relevante.<br />

• Forskellige typer elevopgaver til<br />

besøget på <strong>Experimentarium</strong>.<br />

Det lærerige besøg<br />

<strong>Experimentarium</strong>s opstillinger er god<br />

underholdning. Ønsker du at besøget<br />

også lægger op til undren og giver<br />

afsæt for læring, så hjælper grundig<br />

forberedelse godt på vej.<br />

Du kan hjælpe dine elever ind i den<br />

rette stemning til eksperimenter og<br />

leg med mening:<br />

• Forbered dine elever på formålet<br />

med besøget på <strong>Experimentarium</strong>.<br />

Læg op til at besøget både indeholder<br />

fordybelse i enkelte opstillinger<br />

og fri udforskning og leg med andre.<br />

Det er ikke muligt at nå alle 300<br />

opstillinger...<br />

• Du kan selv tage på forberedelsesbesøg<br />

på <strong>Experimentarium</strong>. (Gratis,<br />

når klassebesøget er booket.)<br />

• Start besøget på <strong>Experimentarium</strong><br />

med en skoleintro, der lægger op til<br />

at eksperimentere i udstillingen<br />

(vælg ved bestillingen mellem forskellige<br />

emner, fx <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong>).<br />

• Du kan give dine elever opgaver at<br />

løse under besøget på <strong>Experimentarium</strong>.<br />

• Faglig fordybelse i udstillingen stimuleres<br />

ved, at eleverne på forhånd<br />

kender til det emne og de opstillinger,<br />

de skal arbejde med. Det er<br />

også en fordel, hvis aktiviteterne er<br />

selvvalgte, og arbejdet betyder<br />

noget for hele klassen.<br />

Gå på line


Opdaterede oplysninger<br />

Du og dine elever kan besøge <strong>Dig</strong> &<br />

<strong>Mig</strong> flere år frem i tiden. Som i resten<br />

af <strong>Experimentarium</strong>s udstilling vil der<br />

ske ændringer i takt med, at opstillingerne<br />

slides, repareres, ændres og<br />

udskiftes. Planlægger du et besøg i<br />

<strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> i 2003 eller senere, opfordrer<br />

vi dig til ikke at bruge elevopgaverne<br />

bagerst i dette hæfte men at<br />

finde de opdaterede elevopgaver på<br />

opgaver.experimentarium.dk. Det<br />

samme gælder øvrige faktuelle oplysninger.<br />

Bøj fremad!<br />

opgaver.experimentarium.dk<br />

5<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • På besøg i <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong><br />

Kig ind i kroppen


6<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Demonstrationer<br />

Demonstrationer<br />

Flere gange dagligt kan du og dine elever opleve <strong>Experimentarium</strong>s<br />

piloter lave demonstrationer i udstillingen. Programmet skifter fra<br />

dag til dag og kan ses rundt omkring i udstillingen.<br />

Flg. demonstrationer er interessante som supplement til et besøg<br />

i <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong>:<br />

Hjertedissektion<br />

Hvorfor har vi et hjerte, hvordan reagerer<br />

hjertet på træning, og hvad er<br />

en pacemaker? Disse og mange flere<br />

spørgsmål kan du få svar på, mens du<br />

ser et hjerte under kniven.<br />

Lungedissektion<br />

Hvad skal vi med lunger, hvordan ser<br />

de ud indeni, og hvad sker der i lungerne<br />

ved rygning? Kig med - og<br />

mærk selv - når piloten dissekerer en<br />

lunge.<br />

Bioteknologisk æblejuice<br />

Bioteknologiske metoder anvendes<br />

masser af steder i vores hverdag -<br />

helt uden at vi tænker over det.<br />

Fx bruges enzymer til at gøre maden<br />

lækrere og billigere og til at gøre<br />

tøjet renere. Test selv fx hvordan man<br />

laver æblejuice med enzymer.<br />

Fra mad til energi<br />

Mad er kroppens energikilde. Men<br />

hvad sker der egentlig med maden,<br />

når vi spiser? Følg en kartoffels vej<br />

gennem fordøjelsessystemet.<br />

Ostefremstilling<br />

Enzymer er stoffer, der sætter processer<br />

i gang - og der er masser af dem i<br />

kroppen. I denne demonstration med<br />

kalvemaveenzymet rennilase ses<br />

mælk blive til ost for øjnene af dig.<br />

Øjedissektion<br />

Hvordan virker øjet? Hvordan kan vi<br />

se, hvad er nærsynethed, og hvad sker<br />

der med synet, når vi ældes? Kig med,<br />

når vi dissekerer griseøjne.


Værksteder<br />

<strong>Experimentarium</strong> tilbyder<br />

værkstedsaktiviteter - kun for<br />

dig og din klasse. Et værksted<br />

tager 45-60 minutter. Det skal<br />

bookes på forhånd og tilbydes<br />

kl. 9.30 og 11.30.<br />

Pris: kr. 250 (excl. entrepris til<br />

<strong>Experimentarium</strong>).<br />

Flg. værksteder er interessante<br />

som supplement til et besøg i<br />

<strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong>:<br />

7<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Værksteder<br />

DNA-værkstedet<br />

Tag et kig på livets byggesten: DNA.<br />

Eleverne udvinder selv DNA fra løg -<br />

og ser det med det blotte øje!<br />

For elever fra 7. klasse og opefter.<br />

Enzymværksted<br />

Bioteknologi hjemme hos dig!<br />

Vidste du, at der bruges bioteknologi,<br />

når der laves æblejuice, youghurt,<br />

brød og ost? Det samme gælder tandpasta,<br />

vaskepulver og mange andre<br />

produkter, vi støder på i vores hverdag.<br />

Oplev og afprøv forskellige enzymers<br />

virkemåder fx til at fremstille<br />

æblejuice og fjerne grimme pletter fra<br />

tøjet.<br />

For elever fra 7. klasse og opefter.<br />

Ansigt til ansigt<br />

Hvordan ser man ud, når man er glad,<br />

sur, ked af det eller overrasket?<br />

Eleverne arbejder med ansigtsudtryk<br />

og laver masker, de kan tage med<br />

hjem.<br />

For elever fra børnehaveklassen til<br />

3. klasse.<br />

Chokoladeværkstedet<br />

Hvad er chokolade? Og hvordan laver<br />

man det? Lav chokolade helt fra bunden,<br />

smag på forskellige slags og find<br />

fx ud af, hvorfor hvid chokolade er<br />

hvid og ikke brun. Værkstedet er<br />

udviklet i samarbejde med Toms<br />

Chokolade.<br />

For elever fra 4. klasse og opefter.<br />

skole.experimentarium.dk<br />

Yderligere oplysninger om<br />

demonstrationer og værksteder<br />

findes på<br />

skole.experimentarium.dk.<br />

Forbehold for ændringer i<br />

programmet.


8<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Beskrivelse af opstillingerne<br />

<strong>Dig</strong>, cellen & DNA - opstillinger<br />

DNA - opskriften på dig [3140]<br />

Er dine lår mere til løb end til spring? Har du krøllet eller<br />

glat hår? Nogle svar giver spejlet og videomikroskopet dig -<br />

andre må du længere ind i kroppen efter.<br />

<strong>Dig</strong> og cellen [3141]<br />

Nyd de flotte fotos af forskellige typer celler i din krop. Eller<br />

se på spændende præparater fra forskellige dele af menneskekroppen<br />

i mikroskopet.<br />

DNA - hvem, hvad, hvor [3110]<br />

Få opklaret hvor DNA findes, hvad det er og hvilken betydning<br />

det har for dig.<br />

a) Hvor gemmer du dit DNA?<br />

b) Hvad bruger du dit DNA til?<br />

c) Hvor kommer proteinerne fra?<br />

Livets verdenshistorie [3111]<br />

Gæt med på en rejse rundt i livets stamtræ. Der er måske<br />

flere ligheder mellem dig og andre levende væsener, end du<br />

lige tror?<br />

Findes der grønne kaniner? [3130]<br />

Tag med på en rejse ind i bioteknologiens univers. Det er<br />

andet og mere end gensplejsning. Her skal du gætte, hvilket<br />

af 10 udsagn, der er usandt. Alle historier er vanvittige, men<br />

kun én er løgn.<br />

Et barn bliver til [3150]<br />

Se hvordan et foster udvikler sig fra æg til barn.<br />

Det genetiske spejlkabinet [3170]<br />

Hvor enestående er du? Undersøg 9 af dine arvelige karaktertræk<br />

ved spejlene. Computeren vil så afsløre, hvor enestående<br />

en gæst du er.<br />

Vælg din fremtid [3180]<br />

Går du ind for genterapi til sygdomsbehandling? Og vil du<br />

føle dig hjemme i overvågningssamfundet? Afprøv dine<br />

holdninger til disse og andre teknologier og få et indblik i<br />

fremtidens muligheder.<br />

Geniusweb [3181]<br />

Geniusweb er stedet, hvor du kan møde mange forskellige<br />

holdninger til gensplejsning, selv deltage i debatten - og få<br />

mere at vide.<br />

Genetik og bioteknologi indgår i afsnittet <strong>Dig</strong>,<br />

cellen & DNA. Det er emner, der kan være svært<br />

tilgængelige for yngre elever. Opstillingerne 3110,<br />

3111, 3130, 3131, 3180 og 3181 henvender sig fortrinsvis<br />

til elever på 14 år og opefter.<br />

Gravid uden sex! [3131]<br />

Hvordan kan barnløshed behandles i dag? Må du kende din<br />

sæddonors hårfarve eller uddannelsesniveau? Det, og<br />

meget mere, kan du teste din viden om<br />

her - og måske blive lidt klogere.


Din krop i aktion - opstillinger<br />

Kig ind i kroppen [3210]<br />

Ved du, hvordan nyrerne ser ud? Og hvor leveren sidder?<br />

Plastmodellerne viser dig kroppens organer. Mange af dem<br />

kan også tages ud, så du kan kigge nærmere på dem. Hvori<br />

ligger den “lille forskel”?<br />

Rejs gennem kroppen [3220]<br />

Tag en “elevatortur” gennem det skiveskårne menneske.<br />

Programmet viser ikke tegninger eller computerberegnede<br />

gætterier: Det er ægte mennesker, der har doneret deres<br />

krop, og efter døden er blevet skåret i 1 mm tynde skiver.<br />

Se din indre varme [3225]<br />

Det varmefølsomme kamera viser dine varme og kolde<br />

områder på kroppen. Sveder du på hænderne? Har du kolde<br />

fødder? Eller er kroppen pakket ind i termoundertøj? Det<br />

afsløres her!<br />

Hop op! [3245]<br />

Prøv at hoppe så højt du kan uden tilløb. Du går ned i knæ<br />

og hopper, alt hvad du kan. Aflæs din hoppehøjde på et display.<br />

Pres på kroppen [3246]<br />

Mål hvor megen kraft din krop belastes med, når du hopper<br />

ned fra en forhøjning. Se hvor meget det hjælper at fjedre i<br />

benene.<br />

Klatrevæg [3246]<br />

Tag på klatretur på en 5 meter lang klatrevæg. Hvad mon<br />

der skal til for at klatre godt og sikkert? Undervejs bliver<br />

væggen sværere.<br />

9<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Beskrivelse af opstillingerne<br />

Knogler og led i bevægelse [3230]<br />

Hængselled, kugleled og drejeled? Find ud af hvordan de<br />

virker, og hvor de findes i dit skelet.<br />

Sidebøjning [3232]<br />

Er du smidig? Prøv at måle hvor meget du kan bøje dig sidelæns.<br />

Bøj fremad! [3233]<br />

Test din smidighed. Sid på podiet og se hvor langt du kan<br />

strække dig frem foran dine fødder.<br />

Mål din håndstyrke [3235]<br />

Mål hvor hårdt du kan trykke med din hånd. Har du stærke<br />

muskler i hånden, gælder det sikkert også i resten af kroppen.<br />

Dit håndtryk måles elektronisk.<br />

Sæt knoglerne i sving [3240]<br />

Der står en kondicykel foran et spejl. Du kan se dig selv i<br />

spejlet, mens du cykler. Når cyklen kommer i fart, viser spejlet<br />

pludselig dit cyklende skelet.<br />

Hold balancen [3250]<br />

Stil dig på vippebrættet og hold balancen - mere end blot et<br />

par sekunder.<br />

Gå på line [3255]<br />

Prøv at balancere på en line ganske tæt over jorden. Er det<br />

let? Så prøv med eller uden sko, eller ligefrem med lukkede<br />

øjne...<br />

Balance! [3256]<br />

På dette specialbyggede vippebræt gælder det om at trille<br />

en kugle i mål. Det ser let ud, men du skal bruge alle de<br />

muskler i fødder, ben og ryg, der arbejder sammen for at<br />

holde dig i balance.


10<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Beskrivelse af opstillingerne<br />

Klar - parat - start! [3715]<br />

Prøv hvor hurtig du er, når du skal reagere på et lyssignal,<br />

der skifter fra rødt til grønt. Din reaktionstid aflæses.<br />

Reaktion og overblik [3790]<br />

Prøv din reaktionsevne og dit overblik. På en væg lyser en<br />

række lamper i tilfældig rækkefølge. Hver gang du trykker<br />

på en lysende lampe slukkes den og en ny tændes. Hvor<br />

mange kan du nå på 60 sekunder?<br />

Kan du orientere dig? [3252]<br />

Stolen kan dreje, men en fjeder sørger for, at den altid vender<br />

tilbage til startstillingen. Sæt dig og luk øjnene. Hvor<br />

længe kan din rotationssans mærke, at stolen drejer?<br />

Præcision og hurtighed [3260]<br />

Hvor god er du til at koordinere hånden med øjet? Følg den<br />

bugtede tråd uden at røre den.<br />

Luft i lungerne [3280]<br />

Prøv et ægte spirometer: en åndedrætsmåler. Apparatet afslører,<br />

hvor meget luft du ånder ind og ud i hvert åndedrag.<br />

Du kan måle luften i et almindeligt åndedrag eller et dybt.<br />

Mål dit hjerte på arbejde [3290]<br />

Grib fat i håndtagene og se din hjerterytme. De elektriske<br />

signaler fra hjertet (dit EKG) er så kraftige, at de kan måles<br />

gennem huden.<br />

Mål dit blodtryk [3300]<br />

Kender du dit blodtryk? Ved du, hvad det er, der måles på, og<br />

hvordan blodtrykket bør være? Her kan du prøve selv.<br />

Hjerte og blod [3310]<br />

Tag et kig på et tre dage gammelt kyllingefoster: Du kan se<br />

hjertet slå og de røde blodlegemer bevæge sig gennem<br />

blodårerne. Der er to kyllingefostre: Det ene ses med det<br />

blotte øje, det andet gennem mikroskop.<br />

Madkassen [3320]<br />

Du får energi, fra det du spiser. Mad er din krops brændstof<br />

og tilfører dig livsnødvendige stoffer. Sammensæt dine måltider<br />

og se om dine behov bliver dækket. Er dine kostvaner<br />

gode, eller skal de ændres?<br />

I Madkassen kan man få testet sine kostvaner. Man<br />

indtaster, hvad man spiser i løbet af en dag - fra morgenmad<br />

til aftensmad incl. alle mellemmåltider. Du<br />

har mest glæde af Madkassen, hvis du gennem nogle<br />

dage har ført dagbog over alt, du spiser, og medbringer<br />

listen under besøget på <strong>Experimentarium</strong>.<br />

Krop, kost & motion [3330]<br />

Mål din fedtprocent, vægt og højde. Med udgangspunkt i<br />

disse data kan du få nogle gode råd om kost og motionsvaner.<br />

Mål din fedtprocent [3340]<br />

Hvis der er mere energi i din kost, end du har brug for,<br />

oplagres energien i fedtdepoter. Har du for store lagre? Mål<br />

din fedtprocent elektronisk.<br />

Hvordan er din vægt ? [3350]<br />

Hvordan er din vægt i forhold til din højde? Se ved hjælp af<br />

en simpel beregning af dit BMI (Body Mass Index) om du<br />

vejer for lidt, lige tilpas eller for meget.<br />

Hvad er? Kropslyde! [3360]<br />

Et hastigt udslip af tarmluft! Stil selv din krop spørgsmålet:<br />

Hvad er en prut? Eller spil en lille symfoni med kropslyde,<br />

mens du lærer mere om lydenes oprindelse.<br />

Hjerteslag [3900]<br />

Se hvor hårdt dit hjerte arbejder. Hjertemodellen pumper<br />

med samme kraft som dit eget hjerte. Men den sender blodet<br />

lodret op i luften i stedet for rundt i kroppen.


Hjernen & sanserne - opstillinger<br />

Bygningsfejl [3410]<br />

Bygningsfejl er en udbredt fejl i øjet. Se hvordan man<br />

afhjæper bygningsfejlen, og ret synet op med en cylinderlinse.<br />

Test om du selv har bygningsfejl.<br />

Nærsyn og langsyn [3420]<br />

Prøv at give øjemodellen nær- eller langsynethed ved at<br />

trykke på øjeæblet. Prøv også at korrigere med det rigtige<br />

brilleglas.<br />

Undersøg din pupil [3450]<br />

Ved du, hvor hurtigt din pupil reagerer på lys? Tag et kig på<br />

dit eget øje i lys og mørke.<br />

Model af øjet [3460]<br />

Lys på den mekaniske øjemodel og se hvordan øjets iris<br />

regulerer den mængde lys, der slipper ind i øjet.<br />

Se dit øjes blinde plet [3470]<br />

Du lægger ikke mærke til det, men dit øje har faktisk en<br />

blind plet - der hvor synsnerven går ud fra øjet. Find ud af<br />

hvor i dit øje den blinde plet sidder.<br />

Ord eller farver? [3520]<br />

Hvad er du bedst til - at læse ordene “rød”, “pink”, “grå”,<br />

eller at nævne de farver - blå, sort, gul - som ordene er skrevet<br />

med på opstillingen? Oplev hvor svært det er at løsrive<br />

sig fra årelang erfaring med ord og farver.<br />

Gå dog lige [3530]<br />

Prøv at gå tur med brillerne, der bytter om på højre og venstre<br />

- det bliver pludselig svært at flytte fødderne.<br />

Det omvendte løbehjul [3540]<br />

Her kan du prøve, hvor svært det er at holde balancen på et<br />

løbehjul, hvor der er byttet om på højre og venstre. En leg<br />

hvor din kropslige intelligens og motoriske hukommelse<br />

sættes på prøve.<br />

Kan du tegne spejlvendt? [3550]<br />

Tegn omridset af figuren mens du kigger ind i spejlet. Din<br />

hjerne forvirres og ødelægger samspillet mellem øje og<br />

hånd. Men med lidt øvelse kan hjernen vænne sig til de nye<br />

regler.<br />

Cafémuren [3570]<br />

Bliver din hjerne snydt, når du kigger på de sorte og hvide<br />

felter? Ser felterne pæne og lige ud - eller vinde og skæve?<br />

Prøv at rykke nogen af felterne lidt.<br />

Test din hørelse [3610]<br />

Test din hørelse og find ud af, hvad du kan høre. Hvad er den<br />

dybeste og den lyseste tone, du kan høre? Hvis I er flere<br />

sammen med forskellig alder, kan I prøve at sammenligne<br />

høregrænser for børn, unge og ældre.<br />

Øret [3611]<br />

Hvor sidder trommehinden? Hvorfor kan du høre?<br />

Følg lydens vej gennem øret på modellen.<br />

Forsinket tale [3620]<br />

Når du taler, formes beskedden om ord og sætninger i hjernen.<br />

Og mens du taler, kontrollerer hjernen, at det er det rigtige,<br />

der bliver sagt. Oplev hvad der sker, når du hører din<br />

egen tale med forsinkelse.<br />

Skrigmåleren [3630]<br />

Stik hovedet i løvens gab og skrig så højt du kan. På Skrig-<br />

O-Meteret kan du se skrigets højde. Kan du overgå dig selv<br />

eller dine kammerater, før du bliver hæs?<br />

Gæt med følesansen [3640]<br />

Brug hænderne til at finde ud af, hvad der gemmer sig i hullerne.<br />

Det er ikke spor farligt... vistnok...<br />

Opdagelsesrejse på huden [3641]<br />

Se din hud i 70 ganges forstørrelse med videomikroskopet.<br />

Hvordan ser kropshår, svedkirtler og talgkirtler ud?<br />

Hvordan skaller huden? Og har du interessant småkravl i<br />

hovedbunden?<br />

11<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Beskrivelse af opstillingerne


12<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Beskrivelse af opstillingerne<br />

Test din følesans [3650]<br />

Er du mest følsom på fingerspidserne eller underarmen?<br />

Mærk selv hvor der sidder flest følelegemer.<br />

Læs med fingrene [3651]<br />

Blindeskrift kræver trænede fingerspidser. Men med lidt<br />

øvelse og et alfabet kan de fleste af os læse korte beskedder.<br />

Sansetunnel [3660]<br />

Prøv hvordan det er at miste synssansen - og langsomt<br />

opdage de andre sanser. Lad følesansen, lugtesansen og<br />

hørelsen sætte dig i stemning og give dig overraskelser.<br />

Dramatisk, sjovt og tankevækkende.<br />

Duftpaletten [3680]<br />

En enkelt parfume kan indeholde hundredvis af dufte - fx<br />

søde blomsterdufte skrappe dyredufte og delikate krydderdufte.<br />

Duftene er inddelt i grupper og ordnet i en særlig<br />

duftpalet, som du kan snuse til lidt af her.<br />

Den splittede parfume [3681]<br />

Parfumer bygges typisk op over tre grundblandinger: toppen,<br />

hjertet og bunden. De har hver deres særlige duft og<br />

egenskaber. Her kan du prøve at gætte, hvad der er hvad.<br />

Dyredufte i parfumer [3682]<br />

Mange parfumer indeholder dufte fra dyr. De er ikke alle<br />

lige behagelige. Alligevel er de med til at give parfumen<br />

både dynamik og karakter. I aktiviteten her er der 6 dufte.<br />

Kun de 4 dufte stammer fra dyr. Men hvilke?<br />

Næsen [3690]<br />

Vi kan skelne tusindvis af dufte med lugtesansen. Men hvor<br />

sidder lugtecellerne, og hvorfor kaldes lugtesansen også for<br />

"mindernes sans"? Få svarene her - og blive klogere på din<br />

lugtesans.<br />

Mål din reaktionsevne [3710]<br />

Mål din reaktionsevne når du udsættes for et lys-, lyd- og<br />

følesignal. Se forskellen og sammenlign dig med de øvrige<br />

besøgende.<br />

Mål dine følelser [3720]<br />

Lad dette udstyr afsløre dine hemmeligste følelser.<br />

Reagerer du mest på en tur i rutchebanen, på en edderkop<br />

eller på en afklædt pige?<br />

Løgnedetektoren [3730]<br />

Kan du afsløre en løgn? Få en ven til at lyve for dig og prøv<br />

dig frem. Det er sveden på din vens hænder, der - måske -<br />

afslører ham.<br />

Har du fordomme? [3740]<br />

Hjernen fortolker nye indtryk i forhold til tidligere indlærte<br />

mønstre og oplevelser. Ellers skulle vi genopdage verden<br />

hver eneste dag. Test hvor “fordomsfuld” du er og se, hvor<br />

let vores computer kan manipulere med dig.<br />

Hvad ser din hjerne? [3750]<br />

Ser du efter funktioner eller former, når du skal sætte ting<br />

sammen? Prøv computerprogrammet og bliv lidt klogere på<br />

dig selv.<br />

Hvad hører din hjerne? [3760]<br />

Test dig selv og find ud af, hvilken af dine hjernehalvdele du<br />

hører henholdsvis lyde og stavelser med.<br />

Kan du læse kropssprog? [3800]<br />

Kan du se, hvordan andre mennesker har det? Se en række<br />

klip, og find ud af hvor god du er til at tolke, hvad de forskellige<br />

personer virkelig mener. Hvor enig er du med de<br />

andre besøgende?


Intelligens og personlighed [3780]<br />

a) Blækklatprøven<br />

Blækklatten på papiret forestiller ikke noget - men din hjerne<br />

finder alligevel mening i den. Og den mening, som lige<br />

præcis du finder i blækklatten, fortæller om din personlighed.<br />

b) Hvordan ser dit ego ud?<br />

Hvordan reagerer du i forskellige situationer? Svar på en<br />

række spørgsmål og bliv klogere på dig selv.<br />

c) Symboler og tal<br />

Denne opgave kræver koncentration, finmotorik, mentalt<br />

tempo og koordination af synet og armens bevægelser. På et<br />

skema skal du erstatte symboler med tal efter en ganske<br />

bestemt nøgle. Hvor meget kan du nå?<br />

d) Kan du finde lignende ord?<br />

Her kan du få en fornemmelse af din sproglige intelligens.<br />

Du skal finde ord, der betyder det samme.<br />

Bland ansigter [3910]<br />

Sur mund, rynket næse og glade øjne. Prøv at blande ansigterne...<br />

Se hvilket ansigtsparti, der bestemmer ansigtets<br />

overordnede udtryk. Bliver en glad pige vred, når hun får en<br />

vred mund, eller skal øjnene også være vrede?<br />

13<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Beskrivelse af opstillingerne<br />

e) Kan du ordsprog?<br />

Ordsprog bruges i psykologien til at måle, hvor abstrakt<br />

man tænker. For ordsprog har betydning langt ud over det,<br />

der ligger i ordene. Hvor abstrakt tænker du?<br />

f) Den logiske rækkefølge?<br />

Her får du et mål for din evne til at leve dig ind i forskellige<br />

situationer og din forståelse af interaktioner mellem mennesker<br />

- din sociale intelligens. Opgaven handler om at<br />

sætte billeder i logisk rækkefølge.


14<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • <strong>Dig</strong>, cellen & DNA<br />

Tema: <strong>Dig</strong>, cellen & DNA<br />

Din krop består af celler. Den første celle, der var dig, var den<br />

befrugtede ægcelle, der smeltede sammen af din mors ægcelle og<br />

din fars sædcelle. I begyndelsen delte ægcellen sig, så der blev<br />

dannet nøjagtige kopier af den i en lille klump. Siden opstod de<br />

mange forskellige typer af celler, som du er bygget op af: Der er<br />

hud-, muskel-, lever-, hjerne- og nerveceller - ialt ca. 200 forskellige<br />

slags. Efter kun 8 uger var der dannet et foster med øjne, ører,<br />

arme og ben - og 9 måneder senere blev du født.<br />

Opskriften på dig<br />

Hver eneste celle i kroppen indeholder<br />

den nøjagtige opskrift på dig. Her<br />

er skrevet, om du har blå eller brune<br />

øjne. Eller om du kan vokse op til at<br />

blive høj eller lav, meget klog eller<br />

bare almindelig. Men opskriften på<br />

dig fortæller ikke det hele. Selvom din<br />

opskrift indeholder anlæg for at blive<br />

høj og klog, kan du risikere at blive<br />

lille og ikke alt for kvik, fx hvis du er<br />

så uheldig at vokse op et sted i verden,<br />

hvor man sulter.<br />

Opskriften på dig ligger i generne,<br />

og koden kaldes DNA. Og i virkeligheden<br />

er der ikke tale om én opskrift<br />

men om mange tusinde - en hel samling<br />

opskriftsbøger. Her er fx opskrifter<br />

på, det røde farvestof i dit blodhæmoglobin,<br />

på de stoffer i dit spyt,<br />

der hjælper dig til at fordøje maden,<br />

og på melanin, der gør huden brun.


Den komplette samling opskriftsbøger<br />

- kromosomerne - består af måske<br />

50.000 gener.<br />

Godt nok ligger opskriften på hele<br />

dig i hver eneste celle, men det er kun<br />

i de allerførste celler, alle 50.000<br />

gener kan aflæses. Når en celle først<br />

er blevet hjernecelle, kan den aldrig<br />

senere gå hen og blive til fx levereller<br />

muskel.<br />

15<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • <strong>Dig</strong>, cellen & DNA<br />

Hvor kommer jeg fra?<br />

Det er dit DNA, der gør dig til menneske<br />

- og ikke til grønalge, dinosaur<br />

eller chimpanse. Men faktisk har du<br />

98,4% af dit DNA til fælles med chimpanserne.<br />

Det er en af grundene til, at<br />

man mener, at chimpansen er menneskets<br />

nærmeste slægtning.<br />

Men hvordan blev de første mennesker<br />

til mennesker - og ikke chimpanser?<br />

Man regner med, at en lille gruppe<br />

af chimpanser i Afrika blev skilt fra<br />

Der er to forskellige typer tvillinger.<br />

Enæggede tvillinger<br />

opstår, når den befrugtede ægcelle<br />

deler sig helt og bliver til to børn.<br />

Tveæggede tvillinger opstår, når to<br />

ægceller samtidigt befrugtes af to<br />

sædceller.<br />

Det ældste menneske nogensinde<br />

var den franske kvinde<br />

Jeanne Calment, der døde som 122-<br />

årig. Efter hendes død har forskere<br />

undersøgt hendes gener for at blive<br />

klogere på, hvad der skal til for at<br />

blive meget, meget gammel.


16<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • <strong>Dig</strong>, cellen & DNA<br />

De fleste celler er så små, at vi<br />

ikke kan se dem med det blotte<br />

øje. Ægceller er de største celler - de<br />

er så store som prikken over dette “i”.<br />

De mindste celler findes i hjernen - de<br />

er 100 gange mindre end ægceller.<br />

resten af chimpanserne i forbindelse<br />

med klimaændringer for ca. 5 millioner<br />

år siden. De to grupper levede<br />

derefter under forskellige forhold og<br />

udviklede sig mere og mere væk fra<br />

hinanden. Og den ene gruppe blev<br />

ganske langsomt til mennesker.<br />

Udviklingen - kaldet evolution - er<br />

ganske normal. Almindeligvis er den<br />

langsom, men ind imellem kan det<br />

gå rigtig hurtigt, fx hvis omgivelserne<br />

ændrer sig meget, eller hvis en<br />

lille gruppe isoleres.<br />

Hver især er vi forskellige: Glat<br />

eller kruset hår, lys eller mørk hud,<br />

store eller små læber... Og det er den<br />

variation, som evolutionen udgår<br />

fra. Under nye forhold vil forskelligheder<br />

kunne blive fordele eller<br />

ulemper, fx som det er en fordel at<br />

have mørk hud i Afrika til beskyttelse<br />

af huden. Det er dem, der har de<br />

“bedste” egenskaber, der sætter flest<br />

børn i verden, de vokser op til at<br />

kunne sætte deres børn i verden osv.<br />

Og over årene breder de gode egenskaber<br />

sig, så flere og flere har dem.<br />

De forskellige egenskaber opstår<br />

iøvrigt som småbitte fejl i DNA.<br />

Fejlene nedarves derefter fra generation<br />

til generation.<br />

Ny forstand på sygdomme<br />

Det er først i løbet af de seneste år,<br />

man er begyndt at kunne aflæse<br />

DNA-koden og dermed forstå<br />

opskriften på mennesket. Pludselig<br />

kan man forstå, hvor vores forskelligheder<br />

og herunder nogle sygdomme<br />

kommer fra - de står nemlig<br />

skrevet i menneskets opskrift. Det<br />

gælder fx blødersygdommen, hvor<br />

man kan bløde ihjel, når man slår hul<br />

på knæet eller skærer sig i fingeren. I<br />

dag ved man, at sygdommen skyldes<br />

en fejl i opskriften på det stof i blodet,<br />

der får det til at størkne. Og man kender<br />

opskriften på stoffet.<br />

Hidtil har man hjulpet blødere ved<br />

at give dem udtræk af blod fra bloddonorer.<br />

Men måske kan man finde<br />

noget mere smart? Hvis man kunne<br />

sætte opskriften på det manglende<br />

stof ind i en køer eller får, så de producerede<br />

stoffet i deres mælk, kunne<br />

bløderne måske nøjes med at drikke<br />

et glas mælk om dagen? Eller måske<br />

kunne man sætte den rigtige kode ind<br />

deres celler, så de begyndte at danne<br />

stoffet selv?<br />

Den slags behandling forskes der i<br />

for forskellige arvelige sygdomme.<br />

Det er lykkedes at hjælpe nogle få<br />

mennesker, men det er alt sammen<br />

helt ny forskning, så man må prøve<br />

sig frem, inden metoderne kan bruges<br />

på mange mennesker.<br />

Bioteknologi er mange ting<br />

Mange tror, at bioteknologi er det<br />

samme som gensplejsning, kloning og<br />

andre moderne metoder. Det er rigtigt<br />

- men samtidigt kun en del af sandheden.<br />

For bioteknologi er mange forskellige<br />

metoder, og nogle af dem har<br />

været brugt allerede af oldtidens<br />

grækere. Bioteknologi bruges til at<br />

fremstille et produkt - ost, vaskepulver<br />

eller en baby. Og det som alle metoderne<br />

har til fælles er, at de i produktionen<br />

benytter sig af levende<br />

organismer - eller enzymer, der ikke i


Bioteknologi er at blive<br />

vaccineret med en banan!<br />

Bioteknologi er at<br />

avle grønne kaniner!<br />

Bioteknologi er at bygge fly af<br />

edderkoppespind fra gedemælk!<br />

Bioteknologi er at<br />

få en kat til at gø!<br />

Bioteknologi er at føde<br />

børn til reservedele!<br />

Bioteknologi er at bage boller!<br />

17<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • <strong>Dig</strong>, cellen & DNA<br />

Bioteknologi er at få<br />

blod fra en kartoffel!<br />

Bioteknologi er at<br />

genoplive døde dyr!<br />

Bioteknologi er<br />

at brygge øl!<br />

Find fejlen!<br />

sig selv er levende, men som kommer<br />

fra levende organismer.<br />

Når man forsker i at give får eller<br />

grise gener fra menneskets DNA eller<br />

indsprøjte raske gener i syge mennesker<br />

hedder det gensplejsning - eller<br />

genterapi, når det drejer sig om mennesker.<br />

Gensplejsning er den mest<br />

kendte form for bioteknologi: Man har<br />

fx i mange år fremstillet medicin -<br />

med de gensplejsede organismer i<br />

lukkede tanke.<br />

Man bruger gensplejsning til at<br />

udvikle landbrugsafgrøder, der på den<br />

ene eller anden måde er bedre end<br />

dem, vi kender til i dag. Drømmene er<br />

mange og alsidige. Fx arbejder forskere<br />

med at designe ris, der kan tåle<br />

udtørring, eller planter, der kan modstå<br />

insektangreb. Indtil videre har<br />

man i Danmark ikke accepteret gensplejsede<br />

landbrugsafgrøder på markerne.<br />

Det skyldes dels, at de første<br />

“nye egenskaber”, man har arbejdet<br />

med, kun har været begrænset smarte.<br />

Dels har der været udbredt diskussion<br />

af risikoen ved, at planter med<br />

helt nye egenskaber skulle brede sig<br />

på bekostning af naturligt forekommende<br />

planter og dyr.<br />

Der er bioteknologi masser af steder<br />

i din hverdag, hvor du slet ikke<br />

tænker over det. Og her er et par<br />

eksempler: Det er bioteknologi, din<br />

mor benytter sig af, når hun bager<br />

fødselsdagsboller. Der er gået mange<br />

års bioteknologisk udvikling med at<br />

fremstille gærceller, der får bollerne<br />

til at hæve helt perfekt. Der er også<br />

bioteknologi indblandet, når chokoladepletterne<br />

kan fjernes fra tøjet efter<br />

fødselsdagen. Moderne vaskepulver<br />

er nemlig tilsat enzymer, der nedbryder<br />

pletterne i tøjet - lidt på samme<br />

måde som maden nedbrydes i maven.<br />

Og hvis I fik æblejuice, har der også<br />

været enzymer på spil: De bruges fx<br />

til at gøre juicen klar og ikke grumset.


18<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • <strong>Dig</strong>, cellen & DNA<br />

<strong>Dig</strong>, Cellen & DNA - aktiviteter på skolen<br />

A<br />

Arv eller miljø?<br />

Når du ser ud, som du gør, skyldes det både arv og miljø.<br />

Arv = dit DNA. Miljø = alle de påvirkninger, som du har været ude for, siden du<br />

bare var en befrugtet ægcelle.<br />

• Hvilke egenskaber er bestemt af arven?<br />

• Hvilke egenskaber er opstået gennem den påvirkning, som samfundet og miljøet<br />

omkring os har?<br />

• Og kan I finde egenskaber, hvor både arv og miljø spiller ind?<br />

• Lav en liste og diskuter. Vær opmærksom på, at der findes rigtige og forkerte<br />

svar - men at selv forskerne ikke altid er enige.<br />

A<br />

Plads til forskellighed?<br />

Vi mennesker har masser af nedarvede egenskaber. Nogen af dem er vi glade<br />

for - andre kunne vi måske godt undvære. Nogen giver os glæder og andre<br />

giver os sorger. Nogen gør livet let og andre gør det mere besværligt.<br />

• Lav en liste over arvelige egenskaber - nogen er måske sygdomme. Hvilke<br />

egenskaber er gode, og hvilke er dårlige? Og hvem definerer, hvad der er godt<br />

og dårligt?<br />

• Hvilke konsekvenser har de forskellige egenskaber for dem, der har dem? Og<br />

hvad betyder de nye teknikker for os, der gør os i stand til at forudse sygdomme,<br />

som fostre vil fødes med, eller som vi (måske) vil få om nogle år?<br />

A<br />

Undersøg den mikroskopiske verden<br />

Lær at se på ting ved forstørrelse - og opdag bittesmå hemmligheder.<br />

I skal bruge en stereolup, spændende ting at se på og evt. en nøgle til at<br />

bestemme de levende ting, I finder.<br />

I kan enten begynde med at gå en tur udenfor og samle blade, kogler, insekter,<br />

sten, kviste, snegle... eller hvad der nu er at finde, afhængigt af sted og årstid.<br />

I kan også se på fx: hud, hår, tøj, papir, fjer.<br />

Eller I kan se på en vandprøve fra en nærliggende å eller sø (sommerhalvåret).<br />

Her kan I komme tæt på dafnier, haletudser, skøjteløbere o.lign. Fyld et tyndt<br />

lag af vandprøven i en petriskål og kig på den under stereoluppen.<br />

• Hvad bliver synligt, som var usynligt med det blotte øje?<br />

• Kan I se smådyr i vandprøven?


19<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • <strong>Dig</strong>, cellen & DNA<br />

A<br />

Tæt på mikrolivet<br />

Se det usynlige liv i vandet og tag et kig ind i celler.<br />

Her skal I bruge: Et mikroskop, en vandprøve fra en blomstervase og en nøgle<br />

med tegninger af infusionsdyr o.lign., som I finder.<br />

• Stil en blomsterbuket i en vase - der skal helst være mange stængler og blade<br />

nede i vandet. Vasen skal stå ved alm. stuetemperatur 1-2 uger og vandet skal<br />

efterfyldes, hvis blomsterne suger det hele.<br />

• Læg et par dråber vand (med snask) på et objektglas, læg dækglas over og kig<br />

på prøven under mikroskopet. Start ved lille forstørrelse og vælg derefter stor<br />

forstørrelse. Her kan I komme tæt på tøffeldyr, flagellater, ciliater, amøber<br />

o.lign. Det er encellede organismer - og de er meget forskellige. Lav tegninger<br />

af de encellede organismer. Kig fx efter hvordan de bevæger sig.<br />

I kan også se på celler i flercellede dyr eller planter. Egnet er fx vandpestblade<br />

(eller løghinder). Et blad fra skudspidsen af Vandpest lægges med en dråbe<br />

vand mellem objekt- og dækglas og mikroskoperes. Start med lille forstørrelse:<br />

• Tegn en skitse af bladets opbygning. Vælg derefter større forstørrelse og tegn<br />

en enkelt celle.<br />

Mikropræparater af forskellige menneskeceller kan købes. Kig på dem - hvordan<br />

er den ene type celle forskellig fra den anden?<br />

Hjerneceller<br />

Baggrundsbilledet: fedtceller


20<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • <strong>Dig</strong>, cellen & DNA<br />

Udklip fra: Politiken 8/8 01<br />

Udklip fra: Politiken 1/9 01<br />

A<br />

Hvad mener jeg?<br />

Udklip fra: Illustreret Videnskab 8/01<br />

Find artikler om bioteknologi i aviser og blade. Der dukker jævnligt historier op,<br />

fx om nye muligheder indenfor behandling af alvorlige sygdomme, og gensplejsede<br />

planter der løser problemer indenfor landbruget<br />

• Hvad mener I? Hvor skal man benytte de nye muligheder? Og er der steder,<br />

man skal holde igen?


A<br />

Hvor kommer den lange tå fra?<br />

I opstillingen “Det genetiske spejlkabinet” kan du undersøge dig selv for ni<br />

karaktertræk. Opstillingens pointe er, at selv så få karaktetræk kan kombineres<br />

på utallige måder. Selv når tusindvis af besøgende har indtastet deres data, er<br />

der ikke mange som dig!<br />

Efter besøget kan I arbejde videre med temaet ved at lave en arvelighedsundersøgelse<br />

i klassens familier: Vælg fx karaktertrækket “tå nr. 2 længst” (eller et af<br />

de andre fra “Det genetiske spejlkabinet”).<br />

• Alle elever indsamler data fra så mange familiemedlemmer som muligt: Hvem<br />

har længst andentå - og hvem har længst storetå? Undersøg jeres mor, far,<br />

søskende, bedsteforældre, onkler, tanter, kusiner, fætre osv. I kan også ringe<br />

eller skrive til dem, der ikke bor lige rundt om hjørnet. I skal nok have 1-2<br />

uger til at indsamle så mange svar som muligt i familien.<br />

• Opstil nu et stamtræ for alle elevers familier. Kan I se, hvor I har jeres lange<br />

store- eller andentå fra?<br />

21<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • <strong>Dig</strong>, cellen & DNA


22<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Din krop i aktion<br />

Tema: Din krop i aktion<br />

Er du til lange cykelture - eller mere til Tour de France på tv? Kan<br />

du binde knude på dig selv - eller skal du have hjælp til at lyne<br />

lynlåsen hele vejen op i ryggen? Er det dig, der vinder, når I slås<br />

for sjov - eller taber du? Har du mest lyst til salat eller flødeskumskager?<br />

Kroppen formes af det, du bruger den til. Så selv folk, du<br />

slet ikke kender, kan vide meget om dig og dine vaner bare ved at<br />

se på dig.<br />

Svømmerens store<br />

overarme<br />

Er det kun folk med store overarme,<br />

der kan blive svømmere? Nej - men<br />

hvis du elsker brystsvømning og<br />

svømmer meget, så får du store overarme<br />

af det. Du bruger nemlig dine<br />

overarme rigtig meget, og det giver<br />

store og stærke muskler. Samtidig får<br />

du en bedre kondition, hvis du presser<br />

dig selv til at svømme længere og<br />

hurtigere.<br />

Elsker du at gå til ballet, vil det give<br />

dig en smidig krop med god balance.<br />

Elsker du at bokse, vil du få stærke<br />

arme og måske også en boksertud.<br />

Selvom du træner på livet løs, er det<br />

nu ikke sikkert, at du ender som verdensmester.<br />

De allerbedste sportsfolk<br />

er nemlig også heldige at have en<br />

krop, der på den ene eller anden<br />

måde er særlig heldigt sammensat til<br />

netop deres sport.<br />

Fx er der to forskellige typer fibre i<br />

dine muskler. De røde muskelfibre<br />

arbejder hårdt og stærkt - dem skal<br />

du have mange af, hvis du vil være en<br />

god vægtløfter. De hvide muskelfibre<br />

arbejder sejt og længe - dem har du<br />

brug for, hvis du vil løbe maratonløb.<br />

Der sker meget i dine muskler, når du<br />

træner - men træning ændrer ikke på<br />

forholdet mellem de røde og hvide<br />

musklefibre. Så det var til dels bestemt,<br />

allerede da du blev født, om du<br />

kan vinde et stort maratonløb eller<br />

kan blive verdens stærkeste mand.<br />

Skelettet i bevægelse<br />

Din krop er bygget op omkring et skelet.<br />

Der er lange knogler, der stiver<br />

kroppen af - fx lårbensknoglen. Andre<br />

knogler er små og giver stor bevægelighed<br />

- fx knoglerne i hænderne. Og<br />

så er der knogler, der er bygget, så de<br />

beskytter noget - det gælder fx ribbenene,<br />

der beskytter hjerte og lunger.<br />

Knoglerne sidder sammen i led,<br />

sådan at de kan bevæge sig i forhold<br />

til hinanden, og så du kan bøje og<br />

dreje dig. Leddene er meget forskellige:<br />

Du har fx et hængselled i knæet,<br />

der tillader lige præcis den bevægelse<br />

frem og tilbage, der skal til for at<br />

du kan gå, og et kugleled i din skulder,<br />

sådan at du kan bevæge armen<br />

frit i alle retninger.<br />

Du har også et kugleled i din hofte -


men kan du bevæge benet lige så frit,<br />

som armen bevæges rundt i skulderen?<br />

Sikkert ikke. Det har noget med<br />

smidighed at gøre. Smidighed sidder i<br />

musklerne, i senerne, der hæfter<br />

musklerne til knoglerne og i leddene.<br />

Når du strækker dig, øger det din smidighed.<br />

Strækker du dig ikke, bliver<br />

du mindre og mindre bevægelig, når<br />

du bliver ældre. Når din hofte sandsynligvis<br />

er mindre smidig end din<br />

skulder, er det fordi du bruger musklerne<br />

de to steder helt forskelligt:<br />

Musklerne omkring dine hofter er<br />

stærke, fordi du bruger dem til at<br />

bære hele din vægt, når du går - og<br />

stærke muskler kan være svære at<br />

gøre smidige. Din overkrop og dine<br />

arme bevæger du til gengæld meget<br />

frem og tilbage i lette bevægelser,<br />

sådan at muskler og led bliver smidige<br />

men sjældent bomstærke.<br />

Muskler i samarbejde<br />

Knoglerne kan ikke bevæge sig af sig<br />

selv - det er musklerne, der får dem til<br />

det. Fx er det biceps, musklen på forsiden<br />

af overarmen, der skal trække<br />

sig sammen, for at du kan bøje armen.<br />

De fleste bevægelser skyldes mange<br />

forskellige muskler, der arbejder sammen.<br />

Tænk fx på de mange forskellige<br />

muskler i ben, arme, ryg og hals, du<br />

bruger, når du drejer rundt om hjørnet<br />

på cykel. Hvis du vil undgå at<br />

falde, skal musklerne spændes og<br />

slappe af - i den helt rigtige rækkefølge.<br />

Musklernes samarbejde kaldes<br />

koordination - og den kan forbedres<br />

ved træning. Der skulle øvelse (og<br />

23<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Din krop i aktion<br />

Det kræver samarbejde af 30<br />

muskler, når du løfter øjenbrynene.


24<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Din krop i aktion<br />

sikkert også skrammede knæ), til før<br />

du kunne cykle. På samme måde kan<br />

du lære at flytte vægten fra skøjternes<br />

inder- til yderskær, springe op,<br />

dreje rundt... og lande helt sikkert i<br />

fuld baglæns fart på det ene ben. Jo<br />

mere du indøver bevægelserne, jo<br />

bedre og mere automatisk går samarbejdet<br />

mellem hjerne, nerver og<br />

muskler - og jo bedre er din koordination.<br />

Træk vejret!<br />

Uden luft kunne du ikke dyrke meget<br />

sport. Ja, du kunne ikke engang sidde<br />

stille og læse en bog. Luften indeholder<br />

nemlig ilt, og kroppen har brug<br />

for ilt til at forbrænde maden - det er<br />

sådan, den skaffer energi.<br />

Du kan klare dig uden mad i nogle<br />

uger - selvom det nok ikke er sjovt. Du<br />

kan klare dig uden vand i nogle dage.<br />

Men uden ilt kan du kun klare dig i få<br />

minutter. Det er især cellerne i hjernen,<br />

der hurtigt tager skade.<br />

I koldt vejr kan du se din ånde.<br />

Det er fordi udåndingsluften<br />

indeholder vanddamp. Når den møder<br />

kulden fortættes vanddampen og der<br />

dannes bittesmå vanddråber som en<br />

sky udenfor din næse og mund.<br />

Du gaber, når du er træt, ved<br />

at vågne eller keder dig. Så<br />

trækker du nemlig ikke vejret dybt<br />

nok til at opfylde kroppens behov for<br />

ilt. Gabet er en refleks, der får dig til<br />

at fylde lungerne med frisk luft.<br />

Mennesker, der bor højt oppe i<br />

bjergene, har større hjerter og<br />

tykkere blod, end vi almindeligvis har<br />

i Danmark. Højt oppe i bjergene er<br />

der nemlig mindre ilt i luften. Så<br />

kroppen skal tilpasses, for at den alligevel<br />

kan få ilt nok.


Når du trækker vejret, kommer der<br />

luft med ilt ned i lungerne. Lungerne<br />

er bygget, så luften fordeles ud i en<br />

mængde bittesmå luftlommer. Og<br />

rundt om luftlommerne løber meget<br />

fine blodårer. Når der er meget ilt i<br />

luften og meget mindre ilt i blodet, vil<br />

ilten bevæge sig fra luften til blodet.<br />

Her optages ilten i de røde blodlegemer,<br />

og når blodet så pumpes rundt i<br />

kroppen, kommer der ilt hele vejen ud<br />

til både din lillefinger og storetå.<br />

Du trækker vejret helt uden at<br />

tænke over det - indånding følger<br />

udånding døgnet rundt. Hov, lige nu<br />

hvor du læste dette, kan det være, at<br />

du blev bevidst om din vejrtrækning:<br />

Holdt du vejret et øjeblik, eller tog du<br />

en ekstra dyb indånding? Du kan<br />

nemlig også styre din vejrtrækning -<br />

fx holde vejret mens du dykker i<br />

svømmebassinet. Men kroppen mærker,<br />

når den har brug for ilt igen - og<br />

så kan du simpelthen ikke lade være<br />

med at trække vejret. Hvis du er<br />

meget ihærdig, kan du besvime af iltmangel<br />

- men så trækker du til<br />

gengæld vejret igen.<br />

25<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Din krop i aktion<br />

Hjertet er livets pumpe<br />

Det er hjertet, der pumper blodet<br />

rundt i kroppen, og hjertet er en<br />

muskel. Der er muskler, som du selv<br />

kan bestemme over - det er fx de<br />

muskler, du bruger til at knytte din<br />

hånd (eller lade være). Men hjertemusklen<br />

kan du ikke styre - hjertet<br />

pumper dag og nat, og du kan ikke<br />

stoppe det.<br />

Hjertet pumper blodet ud i blodårerne,<br />

i det der kaldes blodkreds-<br />

løbet. I virkeligheden er der to blodkredsløb:<br />

Det store kredsløb, der pumper<br />

blod med ilt hele vejen rundt i<br />

kroppen, og det lille blodkredsløb, der<br />

pumper det “brugte” blod uden ilt ud<br />

til lungerne, hvor det fyldes med ilt<br />

igen. Man kan sammenligne blodkredsløbet<br />

med et ottetal, hvor hjertet<br />

sidder i midten. Og det er smart på<br />

Dit hjerte er på størrelse med<br />

din knyttede hånd.<br />

Du har 96.000 km blodårer.<br />

Hvis man lagde dem alle i forlængelse<br />

af hinanden, ville de kunne<br />

nå 2 1/2 gange rundt om Ækvator.


26<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Din krop i aktion<br />

En person på 75 kg kan gå<br />

næsten 1300 m på 10 g fedt.<br />

I løbet af hele dit liv vil du<br />

spise omkring 30 tons mad -<br />

det er vægten af seks elefanter.<br />

den måde: Det friske blod med masser<br />

af ilt holdes adskilt fra det brugte<br />

blod med kun lidt ilt.<br />

Du kan ikke selv styre hjertet - men<br />

du har sikkert lagt mærke til, at det<br />

nogen gange slår så hårdt, at det<br />

næsten gør ondt - og at der er andre<br />

gange, hvor du næsten ikke mærker<br />

det? Når du sætter din krop til hårdt<br />

arbejde, fx hvis du løber op ad bakke,<br />

skal musklerne bruge ekstra meget<br />

energi. Så må hjertet pumpe hurtigere<br />

og kraftigere. Og så kan du mærke<br />

pulsen slå i hele kroppen.<br />

Du har sikkert også prøvet at have<br />

hjertet helt oppe i halsen? Sådan<br />

siger man, når man er meget nervøs<br />

eller bange - fx hvis du står overfor<br />

en isbjørn, der sluppet løs i zoologisk<br />

have, eller du skal til eksamen. Når<br />

sådan noget sker, sender hjernen signaler<br />

ud i hele kroppen, så den er<br />

parat til at gøre noget - og bl.a. slår<br />

hjertet hurtigere og sender mere blod<br />

ud i blodbanen for hvert slag.<br />

Mad er kroppens brændstof<br />

Hjertet banker blod rundt i blodårerne,<br />

og opløst i blodet er - blandt<br />

meget andet - det brændstof, som<br />

kroppens maskine kører på. Kroppens<br />

brændstof stammer fra den mad, du<br />

spiser. Jo mere du bruger kroppen - til<br />

hårdt arbejde, træning osv., jo mere<br />

brændstof har den brug for, og jo<br />

mere må du spise.<br />

Det er nu sjældent et problem at få<br />

mad nok - når man bor i Danmark i år<br />

2001. Tværtimod er det oftere et problem<br />

ikke at få for meget. Det skyldes,<br />

at vi ikke bevæger os særlig meget.<br />

Forældre kører tit deres børn i skole,<br />

selvom skolen ligger lige rundt om<br />

hjørnet, og de fleste dyrker ikke<br />

særlig meget motion.<br />

Samtidig er det let at få fat på mad:<br />

Der ligger fristende butikker på hvert<br />

andet gadehjørne, og de fleste har<br />

penge til at købe, hvad de har lyst til.<br />

Og så er det uheldigt, at chokolade,<br />

chips og sandwich, som du putter i<br />

munden, når du er lækkersulten, ofte<br />

er mere egnede til at tilfredsstille den<br />

hurtige sult end til at mætte i lang tid.<br />

Hvis du spiser mere end kroppen<br />

har brug for, bliver du for tyk. Så gælder<br />

det om at spise mindre og bevæge<br />

sig mere.<br />

Hvis du spiser mindre, end du har<br />

brug for, bliver du for tynd. Du kan let<br />

blive træt og uoplagt. Din krop kommer<br />

også til at mangle nogle af de<br />

byggesten, der skal til, for at du kan<br />

vokse og udvikle dig - det kan være<br />

alvorligt resten af dit liv. Så må du<br />

hellere spise noget mere!


27<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Din krop i aktion<br />

Det finder du i maden:<br />

• Proteiner er livsnødvendige næringsstoffer. Kroppens celler, hormoner, enzymer m.m.m. er bygget af proteiner.<br />

Du får protein, når du spiser fx kød, fisk, mælk, ris og bælgfrugter. Proteiner fra kød og andet, der<br />

stammer fra dyr, er sammensat, så de passer til det, din krop har brug for. Men du kan sagtens være vegetar<br />

- så skal du bare tænke lidt mere over, hvordan du sammensætter din kost.<br />

• Kulhydrat - sukker - er kroppens vigtigste energikilde: 55-60% af energien bør komme fra kulhydrat. Det er<br />

bedst at spise kulhydrater, der optages langsomt i kroppen, og som derfor holder dig mæt i lang tid. De findes<br />

i fx brune ris, rugbrød og havregryn. Til gengæld er det ikke godt at spise søde sager.<br />

• Fedt bør udgøre 20-30 % af energien i din mad. Fedt indeholder fedtsyrer og vitaminer, som er nødvendige<br />

for fx vækst, hud og hormoner. Derfor er det ikke sundt helt at undgå fedt. Men spiser du mere, end du har<br />

brug for, oplagres det, og du tager på i vægt.<br />

• Vitaminer er nødvendige, for at kroppen kan fungere. Hvis du mangler A-vitamin, får du fx problemer med<br />

synet. Og hvis du ikke får D-vitamin nok, kan du risikere skøre knogler. Der findes flere forskellige typer vitaminer.<br />

Du må spise varieret for at få nok af dem alle - og det er faktisk langt bedre end bare at snuppe en<br />

vitaminpille.


28<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Din krop i aktion<br />

Din krop i aktion - aktiviteter på skolen<br />

A<br />

Se dine blodårer<br />

Kig på jer selv og hinanden og find blodårer. Nogen steder er der store tydelige<br />

årer, andre steder er der små fine. Der er forskel fra person til person.<br />

Find en tydelig blodåre på en forsøgsperson (A), fx på håndryggen. Den anden<br />

(B) trykker hårdt på blodåren med pegefingeren og presser derefter blodet et<br />

par centimeter mod hjertet med tommelfingeren. Se på blodåren, slip med tommelfingeren<br />

og se blodet fylde åren igen. Hvis blodet ikke løber hele vejen, så<br />

er der en veneklap i vejen.<br />

Blodet løber tilbage mod hjertet i venerne. Musklerne i arme og ben presser<br />

venerne sammen. Samtidig er der veneklapper, der forhindrer blodet i at løbe<br />

tilbage.<br />

A<br />

Se dine knogler og muskler<br />

I skal bruge: skolens skelet og en planche af en “muskelmand”.<br />

Arbejd sammen to og to. I skal se på og mærke på hinanden - så I skal helst<br />

ikke have for meget tøj på.<br />

• Hvor kan I mærke knoglerne gennem huden? Hvilke knogler er det?<br />

Sammenlign med skelettet. Prøv fx at bøje jer forover med bar overkrop.<br />

Kan man se ryghvirvlerne? Kan man mærke dem?<br />

• Prøv at spænde en muskel, fx biceps på forsiden af overarmen. Eller<br />

drej hovedet og se den skrå halsmuskel til den side, som du drejer væk<br />

fra. Kig på de andre muskler på planchen og mærk hvordan det føles,<br />

når I spænder dem. Hos voksne tynde, stærke mænd kan man se<br />

musklerne tydeligt.


29<br />

A<br />

Mål din puls<br />

I skal bruge: et stopur / ur med sekundviser, papir og blyant.<br />

Sådan gør I:<br />

• Arbejd sammen to og to.<br />

• Først skal I øve jer i at finde pulsen. Den måles med de tre midterste fingre på<br />

håndleddet eller på siden af halsen. Det er ikke helt let, så I må prøve jer<br />

frem. Det er lettere at finde pulsen, når forsøgspersonen er lidt forpustet, så<br />

måske kan I starte med en tur op og ned ad trappen.<br />

• Når I har fundet pulsen, så tæl antallet af pulsslag. I kan nøjes med at tælle i<br />

15 (eller 30) sekunder - så skal I bare gange med 4 (eller 2) for at få pulsen.<br />

Pulsen er antallet af pulsslag pr. minut.<br />

• Mål puls i arbejde og i ro på jer begge (arbejde = lige efter en lille løbetur / ro<br />

= har siddet stille i 2 minutter). Husk at notere.<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Din krop i aktion<br />

A<br />

Test din kondi (Harvard Steptest)<br />

I skal bruge: en kasse at træde op på, et stopur / ur med sekundviser, evt. en<br />

metronom (til at holde rytmen), papir og blyant.<br />

Sådan gør I:<br />

• Arbejd sammen to og to.<br />

• Inden I starter skal I øve jer i at måle pulsen.<br />

• Forsøgspersonen A træder op på kassen 30 gange i minuttet i fire minutter -<br />

træd op med begge ben og så ned igen. Hjælperen B holder øje med tiden og<br />

evt. også rytmen.<br />

• Efter de fire minutter sætter A sig ned og holder sig i ro.<br />

• Efter et, to og tre minutter skal B tage A´s puls. Husk at notere.<br />

Start 1 min. 2 min. 3 min.<br />

Mål puls 1 Mål puls 2 Mål puls 3<br />

Dit resultat =<br />

240 (=arbejdstid i sek.) x 100<br />

(puls 1 + puls 2 + puls 3)<br />

Harvard Steptest giver dig en fornemmelse af din form - men det er ikke en<br />

egentlig konditest. Kondition afhænger af mange forskellige ting og kan ikke<br />

sammenlignes direkte fra person til person. Men prøv at sammenholde testresultaterne<br />

fra alle klassens elever med fx motionsvaner og se hvor meget det<br />

forklarer. Kan I komme i tanke om andet at sammenholde testresultaterne med?<br />

< 50: Kom så igang med motionen<br />

50-64: Din kondi kunne være meget bedre<br />

65-79: Din kondi er OK<br />

80-89: Glimrende kondi<br />

>90: Du er elitesportsmand


30<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Din krop i aktion<br />

A<br />

Dissektion af hjerte og lunge<br />

I skal bruge et hjerte og en lunge (fx fra får eller svin) pr. gruppe. (Det kan dog<br />

være svært at få fat på lunger.) Derudover: skarp kniv og saks, skærebræt, gummislange,<br />

skål med vand og køkkenrulle. Evt. plancher og modeller af hjerte og<br />

lunge.<br />

• På hjertet kan I se: forkamre og hjertekamre (se at venstre hjertekammer har<br />

tyk væg), hjerteklapper og kranspulsåren udenpå. Se på årerne, der leder blod<br />

ud fra og ind i hjertet - gennemgå blodets vej gennem hjertet.<br />

• På lungerne kan I se: luftrøret og bronkierne (skær i lungerne og se bronkierne<br />

blive mindre og mindre), blodårer og bronkier i hele lungen (mærk: blodårer<br />

er bløde og bronkier stive). Prøv også at puste lungen op: Stik et stykke<br />

gummislange ned i en af bronkierne og pust (virker kun på en lunge, der<br />

endnu ikke er skåret i).<br />

A<br />

Form din krop<br />

Tag billeder med af forskellige mennesker. Det kan være billeder, I har klippet<br />

ud af aviser og blade: sportsfolk, popidoler, filmstjerner, modeller og helt almindelige<br />

mennesker - I skal helst bruge mange forskellige.<br />

Snak om hvad man kan læse på de forskellige menneskers krop. Må modellen<br />

sulte sig for at have den magre krop? Hvor får filmstjernen de store overarme<br />

fra? Hvordan ser en langdistanceløbers krop ud sammenlignet med en boksers?


A<br />

Varedeklarationen<br />

Her skal I bruge varedeklarationer på forskellige madvarer, som I har derhjemme.<br />

For at I har mange forskellige at se på, kan I dele klassen op, sådan at<br />

nogen tager varedeklarationer med, der stammer fra “morgenmad”, andre “frokost”,<br />

“slik”, “aftensmad” eller helt andre madgrupper. Hver elev tager to varedeklarationer<br />

med.<br />

• Kig på varedeklarationerne. Tjek de forskellige madvarers indhold af protein,<br />

kulhydrat og fedt.<br />

• Hvad er kulhydrat, fedt og protein og hvad bruger kroppen det til?<br />

• Udregn fedtenergiprocenten for de madvarer, I hver især havde med.<br />

Fedtenergiprocenten = antal gram fedt x 38 x 100 / antal kJ.<br />

• Inddel madvarerne i “sundt” og “usundt”. Hvad er der sundt hhv. usundt ved<br />

de forskellige madvarer? Hvad vil det sige, at noget er sundt?<br />

• Hvordan skal man spise, hvis man vil være sund?<br />

31<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Din krop i aktion<br />

De syv kostråd - og et til<br />

1<br />

2<br />

3<br />

4<br />

Spis meget brød og gryn - fx rugbrød og havregryn<br />

holder dig mætte i lang tid.<br />

Spis frugt og mange grøntsager hver dag - her<br />

er der gode vitaminer til kroppen.<br />

Spis kartofler, ris eller pasta hver dag - pasta er<br />

fx rigtig godt at tanke op på når du dyrker<br />

meget sport.<br />

Spis ofte fisk og fiskepålæg - fiskeolie hører til<br />

den gode slags fedtstoffer.<br />

5<br />

6<br />

7<br />

+<br />

Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold<br />

- hellere skummet- end sødmælk, hellere<br />

ymer end creme fraiche.<br />

Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold - her er<br />

du nødt til at se på varedeklarationer, når du<br />

køber ind.<br />

Brug kun lidt smør, margarine og olie - undgå fx<br />

smør under pålægget og brug mindre fedt til at<br />

stege i.<br />

Spar på sukker og salt - spis ikke kager og slik<br />

hver dag og smag på maden inden du drysser<br />

salt på.


32<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Hjernen & sanserne<br />

Tema: Hjernen & sanserne<br />

Din hjerne og dine sanser arbejder på<br />

højttryk - også lige nu. Uden at du er<br />

bevidst om det, registrerer sanserne<br />

temperaturen, lyset, lydene, din<br />

kropsstilling og meget andet i og<br />

omkring dig. Sansesignalerne sendes<br />

til og bearbejdes i din hjerne, men du<br />

mærker det stadig ikke. Først i det<br />

øjeblik, der sker noget, du må reagere<br />

på, dukker der noget op i din bevidsthed:<br />

“Det er for varmt, jeg må hellere<br />

tage min tykke sweater af”, eller “Det<br />

er for mørkt, jeg må hellere tænde for<br />

lyset”. Det er heldigt, at kun meget<br />

lidt af det, der sker i hjernen, dukker<br />

op i bevidstheden - tænk hvor meget<br />

energi du ellers skulle bruge på at<br />

holde styr på bare temperatur, lys og<br />

lyd hele tiden... du fik ikke tænkt<br />

mange andre tanker.


Øjet som ser<br />

De sanseceller, som du bruger til at se<br />

med, sidder i nethinden bagerst i øjet.<br />

Alt det andet, som der er i øjet, er til,<br />

for at du kan stille skarpt. På alt: Lige<br />

fra fluen på din næsetip, til huset på<br />

den anden side af søen.<br />

Forrest på øjet sidder hornhinden.<br />

Den er en tyk og sej, den skal jo<br />

kunne klare, at du engang imellem får<br />

et sandkorn i øjet uden at gå i stykker.<br />

Er dine øjne brune, grønne eller<br />

blå? Den farvede ring i øjet hedder<br />

regnbuehinden. I midten af regnbuehinden<br />

findes den sorte pupil. I virkeligheden<br />

er pupillen bare et hul - der<br />

hvor man kan se helt ind til øjets<br />

mørke bagvæg. Regnbuehinden er en<br />

muskel - den virker sådan, at den<br />

slapper af i mørke - så er pupillen<br />

stor og der er masser af lys, der slipper<br />

ind i øjet. Til gengæld trækker<br />

musklen sig sammen, så pupillen bliver<br />

lille, når du er ude et lyst sted - fx<br />

i sommersolen på stranden. På den<br />

måde prøver pupillen at sørge for, at<br />

der er nogenlunde lige meget lys<br />

inde i øjet - ligemeget om det er lyst<br />

eller mørkt. Så virker øjet nemlig<br />

bedst.<br />

Inde bag din pupil sidder øjets<br />

linse. Linsen sidder fast i nogle tråde,<br />

der kan trække den flad eller lade<br />

den bue lidt mere. Det er sådan, du<br />

fokuserer. Linsen er flad, når du ser<br />

langt væk og krum, når du ser tæt på.<br />

Det meste af øjet er fyldt med glaslegemet<br />

- det minder mest af alt om<br />

en vandmand. Glaslegemet sørger<br />

for, at trykket i øjet er konstant,<br />

sådan at nethinden ligger pænt bredt<br />

ud på på øjets bagside.<br />

Nethinden består af en mængde<br />

sanseceller, der hver opfatter et lillebitte<br />

stykke af verden omkring dig.<br />

Nogle celler - tappene - ser farver,<br />

andre celler - stavene - ser kun lys og<br />

mørke. Når alle sansecellerne arbejder<br />

sammen, kan du se - se grønne<br />

træer, blåt hav, piger i røde og gule<br />

kjoler... alt sammen på én gang. Men<br />

det er faktisk ikke øjet, der ser - det<br />

er hjernen!<br />

33<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Hjernen & sanserne<br />

Glaslegeme<br />

Hornhinde<br />

Regnbuehinde<br />

Linse<br />

Nethinde<br />

Synsnerve


34<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Hjernen & sanserne<br />

Kender du til at få ondt i ørerne,<br />

når du kører i bjergene<br />

eller under start eller landing på en<br />

flyvetur? Smerten skyldes, at trykket i<br />

luften omkring dig falder i højden,<br />

mens trykket inde i mellemøret er<br />

konstant. Det sætter trommehinden i<br />

spænd - og det gør ondt.<br />

Har du prøvet at være til rockkoncert<br />

- så du næsten ikke<br />

kunne høre næste dag? Når du hører<br />

meget larmende lyde, tager de små<br />

fine hår på høresansecellerne skade.<br />

Hvis du meget tit går til rockkoncert<br />

eller udsætter dig for anden larm, kan<br />

hørelsen tage varig skade. Det er derfor,<br />

du kan se vejarbejderen bruge<br />

høreværn, når han hakker asfalten i<br />

stykker med trykluftbor.<br />

Hører du luftens<br />

svingninger?<br />

Lyd er bevægelser - eller svingninger<br />

- i luften. Når du hører, så er det, fordi<br />

du har særlige sanseceller i ørerne,<br />

der er indrettet, så de kan opfange de<br />

svingninger. De kan sanse de mest<br />

forskellige lyde: Hvisken og råb, dybe<br />

brøl og høje hvin, hårde lyde af en<br />

hammer, der slår på metal, og bløde<br />

lyde af slag mod dynen.<br />

Det ydre øre - det der sidder uden<br />

på hovedet - har form som en tragt:<br />

Den opfanger lyden, så den føres ind i<br />

det indre øre. Måske er det ikke så<br />

tydeligt hos os mennesker. Men tænk<br />

på hvordan fx hunde kan bevæge<br />

ørerne i forskellige retninger - i<br />

retning af lyde, som de vil høre tydeligere.<br />

Inde i øret sætter lydbølgerne trommehinden<br />

i svingning, og derefter<br />

bevæger lyden sig videre ved hjælp af<br />

nogle småbitte knogler: Hammer,<br />

ambolt og stigbøjle. Inde i øret<br />

bevæger lyden sig gennem nogle rum<br />

fyldt med væske - man kan sige at<br />

lydbølgerne skubber til væsken.<br />

Væsken får så nogle småbitte hår, der<br />

sidder på de særlige høresanseceller,<br />

til at vibrere, der sendes nervesignaler<br />

til hjernen... og så er det, du hører.<br />

Det er godt, at du har to ører. Det<br />

gør det nemlig muligt for dig at høre,<br />

hvor lyden kommer fra. Når lyden af<br />

en arrigt gøende hund når hurtigere<br />

frem til det højre øre end til det venstre,<br />

så fortæller din hjerne dig, at<br />

den arrige hund er på din højre side -<br />

og så ved du, at du skal stikke af til<br />

venstre.<br />

Næste gang, du nyder en skål jordbær<br />

med fløde, så tænk på alle de<br />

sanseceller, der kommer på arbejde -<br />

og det er ikke kun smagscellerne på<br />

tungen og lugtesansecellerne i<br />

næsen. Øjnene viser dig den friske<br />

røde jordbærfarve, og følesanseceller<br />

på tungen mærker forskellen på de<br />

saftige bær og den fede fløde. Tror du<br />

også, du ville nyde retten, hvis jordbærene<br />

var brune og stikkende og<br />

fløden blå?<br />

Jeg har det lige på tungen...<br />

Uhm... lækre søde jordbær med<br />

fløde... Det er godt, at man kan<br />

smage! Vidste du, at smagssansen<br />

sidder på tungen - men at tungen faktisk<br />

ikke kan smage forskel på særlig<br />

meget? Den kan kun smage sødt, surt,<br />

bittert og salt. Når du spiser jordbær<br />

med fløde, kommer der gang i de sanseceller,<br />

der smager sødt, og dem der<br />

smager den syrlige frugtsmag.<br />

Hvad så med resten? Jo, den helt<br />

særlige jordbærsmag - det er faktisk<br />

en lugt. Jordbærenes smag - eller<br />

aroma - bevæger sig op i næsen, hvor<br />

det er lugtesansecellerne, der kommer<br />

på arbejde. Lugtesanseceller har<br />

du ca. 50 millioner af i næsen. Det er<br />

derfor al mad smager ens - og kedeligt<br />

- når du er forkølet... der kan<br />

nemlig ikke komme luft med duft ind i<br />

næsen.<br />

Det dufter af...<br />

sommerferie!?!<br />

Smagen - eller duften - af jordbær gør<br />

dig måske glad helt ned i maven? Du<br />

kommer måske til at tænke på varme,


35<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Hjernen & sanserne<br />

dovne og hyggelige sommerferiedage<br />

i din mormors have - næsten som<br />

om det var i går?<br />

Det er noget helt særligt ved lugtesansen:<br />

En duft kan bringe minder<br />

frem langt mere effektivt end at bladre<br />

i fotoalbummet eller snakke sammen.<br />

Det er fordi hjernen bearbejder<br />

indtrykkene fra lugtesansen på en<br />

anden måde end de andre sanseindtryk.<br />

Masser af de dufte, der omgiver os,<br />

lægger vi slet ikke mærke til som<br />

dufte. Men du kan skelne mellem et<br />

hav af dufte - også selvom du ikke<br />

altid kan sætte ord på, hvad det er. Og<br />

det er faktisk ret smart, at du husker<br />

lugte så godt. Hvis du spiser en råd-<br />

Dine lugtesanseceller fylder<br />

ikke mere end et frimærke.<br />

Alligevel kan du skelne mellem 3000<br />

forskellige dufte.<br />

Sammenlignet med andre dyr er det<br />

ikke meget:<br />

Der er hunde, der kan lugte 1000<br />

gange bedre.


36<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Hjernen & sanserne<br />

Stegosaurus var en kæmpestor<br />

dinosaur, der vejede 1 1/2<br />

tons. Men dens hjerne var på størrelse<br />

med en valnød. Så den har nok<br />

ikke været alt for kvik... Til sammenligning<br />

vejer menneskets hjerne ca.<br />

1400 gram.<br />

Et voksent menneske har<br />

nerver, der er sammenlagt<br />

75 km lange.<br />

den fisk og bliver dårlig af det, så<br />

husker din hjerne det. Næste gang du<br />

mærker den samme lugt eller smag af<br />

rådden fisk, tager du højst en lille<br />

bid... og undgår at blive syg igen.<br />

Både dyr og mennesker udskiller<br />

duftstoffer, så vi bruger også lugtesansen<br />

til at orientere os om hinanden.<br />

Hvert eneste menneske har sin egen<br />

duft, selvom du ikke bevidst om det.<br />

Mødre kan kende deres babyer på duften<br />

efter bare et par dage, og man kan<br />

udpege gode venners tøj bare på duften.<br />

I dyreverdenen er der masser af<br />

andre eksempler: Katte afsætter<br />

duftspor - så ved andre katte, at de<br />

skal holde sig væk... eller være parate<br />

til at kæmpe. Zebraen kender lugten af<br />

løve og ved, at den skal passe på - derfor<br />

sniger løven sig ind på zebraen fra<br />

den side, hvor vinden blæser lugten<br />

væk. Og hunhunde udskiller duftstoffer,<br />

der fortæller hanhunde, at de er<br />

parate til at parre sig.<br />

Den følsomme hud<br />

Din hud er fyldt med sanseceller. Der<br />

er sanseceller, der kan mærke varme<br />

og kulde. Andre sanseceller mærker<br />

tryk, smerte eller vibrationer.<br />

Har du prøvet at strikke, mens du<br />

ser fjernsyn? Du mærker det med det<br />

samme i fingrene, hvis du taber en<br />

maske. Har du prøvet at få et fiskeben<br />

ind i munden? Tungen kan lynhurtigt<br />

sortere i maden, så du kan tage fiskebenet<br />

ud.<br />

I munden og på hænderne har du<br />

særligt mange sanseceller. Det er, fordi<br />

de dele af din krop udfører opgaver,<br />

der kræver, at den er særligt fintfølende.<br />

På fingerspidserne kan du mærke<br />

forskel på et prik med en eller to nåle,<br />

selvom de to nåle har en afstand på<br />

kun 2-3 mm. På ryggen kan du måske<br />

ikke mærke, at der er to prik, selvom de<br />

to nåle er flere centimeter fra hinanden.<br />

Og hvad er det så, følesansen gør<br />

godt for? Jo, den fortæller dig, hvornår<br />

en berøring på huden er i orden, og<br />

hvornår der er fare på færde: Det er ok<br />

med et lille prik - men smerten, hvis du<br />

prikker hårdt, får dig til at stoppe,<br />

inden det bløder. Det er også ok med<br />

varme - men varmen, når du brænder<br />

dig på strygejernet, får dig til at hive<br />

hånden hurtigt til dig. Så følesansen -<br />

og selv smerten - er slet ikke så dårlig...<br />

Kroppens kontrolcenter:<br />

Hjernen<br />

Hjernen styrer hele dig - både det du er<br />

bevidst om, og det du aldrig opdager.<br />

Den har følere ude i hele kroppen for at<br />

mærke, hvordan det går, og den reagerer<br />

for det meste, længe inden du mærker,<br />

at der var noget galt.<br />

Når kroppen bliver for varm, begynder<br />

du at svede - det køler nemlig. Når<br />

du fra mørket træder ud i lyset, trækker<br />

pupillen sig sammen. Når du er ved at<br />

få bolden lige i ansigtet, rækker du op<br />

og griber den. Over det hele er hjernen<br />

på spil.<br />

Masser af det, som hjernen registrerer,<br />

minder om noget, den kender.<br />

Og for at gøre arbejdet så let son<br />

muligt, bruger den sine erfaringer og<br />

prøver på at lægge så lidt som muligt<br />

mærke til ligegyldige fejl (lagde du


fx mærke til, at der var en stavefejl i<br />

denne sætning?).<br />

Hjernens motorveje<br />

Da du lærte at gå som lille barn, røg du<br />

på numsen masser af gange. Men du<br />

prøvede igen og igen - og til sidst<br />

havde hjernen lært at styre musklerne,<br />

så du nu kan gå helt uden at tænke<br />

over det, mens du nyder udsigten over<br />

bjergene i baggrunden, skræller en<br />

appelsin og snakker med en ven.<br />

Og sådan er det med rigtig mange<br />

ting: I hjernen sker der det, at du bruger<br />

nye nervebaner, når du gør noget<br />

nyt. Man kan sammenligne hjernen<br />

med en græsmark, hvor du skal fra den<br />

ene side til den anden. Til at starte med<br />

er der mange ujævnheder og mudderhuller<br />

undervejs, så det går ikke helt<br />

let og hurtigt. Men når du går den<br />

samme tur igen og igen, slider du en<br />

bredere og bredere sti på marken, så<br />

det går hurtigere og hurtigere at<br />

komme direkte over.<br />

Nervebanerne i hjernen bliver bedre<br />

til at udføre opgaverne, jo mere de bruges.<br />

Du kan lære at spille fodbold eller<br />

violin, strikke, snakke kinesisk og lave<br />

god mad. Du skal bare prøve dig frem -<br />

igen og igen. Og hvis hjernen skal holdes<br />

frisk, er det en god ide hele tiden at<br />

lære nye ting - også når du bliver gammel.<br />

Hvem er du?<br />

Er du kvik - eller lidt langsom? Er du<br />

glad - eller bliver du let sur, trist eller<br />

vred? Holder du af at være sammen<br />

med andre - eller vil du helst være<br />

alene? Din personlighed er sammensat<br />

af egenskaber, du har arvet, og de erfaringer<br />

du har gjort i den tid, du har<br />

levet.<br />

Psykologer og læger kan måle din<br />

intelligens og personlighed på mange<br />

måder. Intelligens handler om, hvor<br />

god du er til at løse en bestemt slags<br />

“opgaver”. Tidligere målte man mest<br />

intelligens i form af et tal: IQ - intelligenskvotient.<br />

For at finde en persons<br />

IQ bliver han eller hun sat til at løse<br />

opgaver med sprog, tal og figurer.<br />

Personer med høj IQ er gode til at løse<br />

en bestemt type opgaver, hvor man skal<br />

vide noget (fx: hvad hedder Afrikas<br />

højeste bjerg?), tænke sig om (fx:<br />

Hvordan lægger man 7 tændstikker, så<br />

der dannes 2 kvadrater) og regne noget<br />

ud (fx: Hvad er 3.481.972 x 14?). Men<br />

det har også vist sig, at det ikke altid er<br />

personer med høj IQ, der klarer sig<br />

bedst i verden.<br />

I dag er man opmærksom på, at der<br />

findes mange former for intelligens. Vil<br />

du være den nye Michael Laudrup? Så<br />

må man håbe, du har en høj kropslig<br />

intelligens. Vil du danne en popgruppe,<br />

der laver hits som Aquas? Du har nok<br />

kun en chance, hvis du har høj musisk<br />

intelligens. Der er også noget, der hedder<br />

følelsesmæssig intelligens: Det<br />

drejer sig bl.a. om at vide, hvad man<br />

selv vil, forstå andre mennesker og<br />

kunne arbejde mod et mål. Med høj<br />

følelsesmæssig intelligens vil du sikkert<br />

få succes med dit liv.<br />

Hvor mange forskellige typer intelligens<br />

findes der? Det kommer an på,<br />

hvem man spørger - men mange<br />

psykologer hælder til et sted mellem<br />

7 og 10.<br />

37<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Hjernen & sanserne


38<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Hjernen & sanserne<br />

Hjernen & sanserne - aktiviteter på skolen<br />

Skrigmåleren<br />

A<br />

Lyde i luft - og andet<br />

Lyd er bevægelse af lydbølger. Når vi hører, har lydbølgerne bevæget sig gennem<br />

luft - prøv hvordan det er, når lydbølgerne bevæger sig gennem andre ting.<br />

• Tag i svømmehallen (eller læg jer i badekaret). Hvordan lyder lydene, når I har<br />

ørerne under vand?<br />

• Kan I høre jer selv tale, selvom I holder jer for ørerne?<br />

• Prøv også: Hold en pude for ørerne. Læg øret til en dør.<br />

• Lav bankelyde på en bordplade, på låret, på et stengulv osv.<br />

Sammenlign: Hvad kan man høre - og hvad kan man ikke høre?<br />

A<br />

Smagen på tungen<br />

Her finder I de fire områder på tungen, hvor I kan smage surt, sødt, bittert og salt.<br />

I skal bruge: fire glas, vatpinde, vand, noget surt, sødt, bittert og salt (se nedenfor).<br />

Start med at tage fire glas:<br />

Glas 1: Nypresset citronsaft eller eddike.<br />

Glas 2: Sukker opløst i vand - det skal være meget sødt.<br />

Glas 3: Noget bittert - fx stærk kold kaffe.<br />

Glas 4: Opløst salt i vand.<br />

I skal arbejde sammen to og to. Person 1 dypper en vatpind i et af de fire glas.<br />

Vattet skal være helt mættet med opløsningen. Person 2 åbner munden, så person<br />

1 kan duppe vatpinden forskellige steder på tungen. Hvor kan man smage de forskellige<br />

opløsninger? (Husk at tage en ny vatpind, hver gang I dypper den i et af de<br />

fire glas.)<br />

A<br />

Følesansen på prøve<br />

I skal bruge: 10 stykker sandpapir af forskellig finhed (størrelse ca. 5 x 5 cm). Når I<br />

klipper i sandpapiret så tjek, at finheden står på bagsiden af alle stykkerne.<br />

Læg sandpapirstykkerne foran jer uden at se på dem - hver person skal have et<br />

stykke af hver finhed. Luk øjnene - eller tag bind for øjnene.<br />

Føl jer nu frem og læg sandpapiret i rækkefølge - fra det fineste i den ene ende til<br />

det groveste i den anden. Vend sandpapiret og tjek.


39<br />

A<br />

Av, det prikker!<br />

I skal bruge: tynde stykker flamingoplade (ca. 5 x 5 cm store) og knappenåle.<br />

I skal arbejde sammen to og to. A skal have lukkede øjne, og B skal prikke A forsigtigt<br />

forskellige steder på kroppen.<br />

Sæt knappenåle i flamingostykkerne. Et stykke skal kun have én nål - de andre<br />

skal have to nåle med forskellig afstand imellem - fra 1 mm til 4 cm.<br />

Start med at prikke på fingerspidsen på pegefingeren - hvor langt fra hinanden<br />

kan de to nåle være, inden man mærker, at der er to nåle og ikke én? Prøv så<br />

med håndfladen, håndryggen, underarmen, kinden osv. Tag flamingostykkerne i<br />

forskellige rækkefølge, så man ikke kan gætte sig frem.<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Hjernen & sanserne<br />

A<br />

Hjernens håndskrift<br />

I skal bruge: papir og blyant.<br />

Tag blyanten og skriv jeres navne - brug jeres alm. håndskrift. Skriv nu med den<br />

anden hånd. Tag også blyanten mellem tæerne og skriv med foden. Selvfølgelig<br />

kan man se forskel, men læg mærke til, at der er mange træk, der er ens.<br />

Arbejd nu sammen to og to. I skal “bytte”, så I skriver hinandens navne. Prøv<br />

igen med begge hænder og foden.<br />

Vis jeres papirer til andre. Kan man se, hvor I har skrevet jeres eget navn - og<br />

den andens?<br />

A<br />

Smag eller duft?<br />

I skal bruge: bind for øjnene, tøjklemme, engangssnapseglas / plastskeer<br />

el.lign. og noget hemmeligt spiseligt, fx<br />

• marmelade (fx citron, jordbær, solbær, ingefær og hindbær)<br />

• frugt/grønt (fx æble, pære, melon, agurk og pastinak)<br />

• saftevand/sodavand (fx æblejuice, vand, dansk vand, cola og saftevand)<br />

I skal arbejde sammen to og to. A får bind for øjnene og klemme på næsen. B<br />

skal hjælpe A med at smage de forskellige ting.<br />

A skal først prøve med klemme på næsen - kan hun/han smage, hvad det er?<br />

Er det lettere uden klemme på næsen?<br />

Byt bagefter, så B også skal smage...<br />

A: alm. håndskrift (1)<br />

B: alm. håndskrift (2)<br />

C: skrevet med den “forkerte” hånd<br />

D: skrevet med foden<br />

Opgave:<br />

Er det person 1 eller 2, der har skrevet<br />

C og D?


40<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Hjernen & sanserne<br />

A<br />

Hjernen lægger til og trækker fra<br />

Find et billede i avisen. Lav to forskellige billedetekster til det (fx: “Denne mand<br />

er en farlig bankrøver på flugt” og “Denne mand vandt 100 millioner kroner i<br />

lotto og besluttede at bygge en ny svømmehal til børnene i Nederby”).<br />

Vis nu billedet til forskellige personer og spørg dem, hvad de synes (fx “synes<br />

du denne mand ser rar ud?”. Nogen skal se billedet uden tekst, andre med den<br />

ene eller anden tekst. Gør teksten en forskel på, hvad folk synes?<br />

A<br />

Camera obscura: Se verden på hovedet<br />

Man kan være heldig at opleve dette fænomen fx i en mørk entre, hvor lyset<br />

skinner ind gennem et nøglehul. Hvis ikke det egnede sted dukker op af sig<br />

selv, må man hjælpe det lidt på vej: Lav klasselokalet om til indmaden af et<br />

fotografiapparat.<br />

• Først og fremmest skal I vente på en klar og solrig dag. Og så skal I vælge et<br />

lyst lokale. I skal bruge sort, lystæt materiale til at mørklægge lokalet fuldstændigt,<br />

fx et dobbelt lag sorte plastiksække tapet fast på vindueskarmen.<br />

Sørg også for at sprækker under dørene osv. er tætnede... I er først færdige,<br />

når lokalet er bælgragende mørkt.<br />

• Klip nu et hul på størrelse med en enkrone i den sorte afdækning, sluk lyset,<br />

sæt jer ned og se jer omkring. Langsomt vil I kunne se landskabet eller husene<br />

udenfor dukke op på væggen overfor lyshullet. Men hov: Vender de rigtigt?


A<br />

Personligheden i en farvet klat?<br />

I skal bruge: papir, vand og 1-2 vandfarver.<br />

Der er ingen mening i en blækklat. Men måske finder din hjerne en mening alligevel<br />

- på samme måde som den kan få skyer til at ligne hestehoveder eller<br />

dansende engle. Psykologer bruger den mening, som du kan se i en række<br />

særligt udvalgte blækklatter, til at aflæse noget om din personlighed.<br />

Start med at lave en farvet klat hver:<br />

• Fold et stykke kraftigt sugende papir på midten og fugt det. Sæt et par enkle<br />

klatter / streger på papiret med farveladen, fold det sammen i folden, pres og<br />

lad begge sider af papiret suge farven. Lad papiret tørre og giv hver af blækklatterne<br />

et nummer.<br />

• Se nu på hinandens blækklatter. Skriv ned, hvad I synes, I kan se i blækklatten<br />

- det første indtryk er det bedste. Husk: der er ingen rigtige eller forkerte svar<br />

- og det er også i orden slet ikke at kunne se nogen mening, det er trods alt<br />

kun en tilfældig blækklat...<br />

41<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Hjernen & sanserne<br />

• Hvis du ser bevægelse i blækklatten,<br />

tyder det på, at du<br />

har en livlig fantasi.<br />

• Hvis du ser mennesker i<br />

blækklatten, tyder det på, at<br />

du er social og interesseret i<br />

dine omgivelser.<br />

• Hvis farven er vigtig i det, du<br />

ser, tyder det på, at du er<br />

følsom og impulsiv.<br />

• Hvis du ser et overordnet<br />

motiv i blækklatten, tyder det<br />

på, at du er moden.<br />

• Hvis du ser det samme som<br />

de andre i blækklatten, tyder<br />

det på, at du føler dig som en<br />

del af en social gruppe.


42<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Lærervejledning<br />

Lærervejledning<br />

For at opgaverne kan lægge op<br />

til fordybelse og undren anbefaler<br />

vi, at eleverne får opgaver<br />

til et begrænset antal<br />

opstillinger - max 10 og gerne<br />

mindre. Opgavernes styrke er,<br />

at eleverne beskæftiger sig<br />

med bestemte opstillinger.<br />

Deres svaghed er, at eleverne<br />

risikerer at gå til opstillingen<br />

med det ene formål at besvare<br />

det givne spørgsmål - og farer<br />

videre så snart det er gjort... i<br />

stedet for at fordybe sig.<br />

Eleverne motiveres bedre når<br />

de selv har udvalgt de opstillinger,<br />

de arbejder med.<br />

Hvad betyder...?<br />

Opstillinger og opgaver kan<br />

introducere begreber, som<br />

eleverne ikke nødvendigvis<br />

kender til, fx DNA, enzymer,<br />

BMI og koordination. Giv jer tid<br />

til at sikre, at de involverede<br />

begreber er introduceret inden<br />

besøget.<br />

Valg af elevopgaver<br />

Besøger du og dine elever <strong>Experimentarium</strong><br />

som inspiration til arbejdet<br />

med et nyt emne hjemme på skolen?<br />

Vil I gå i dybden med et kendt<br />

tema? Eller er besøget "ren" underholdning?<br />

I dette skolemateriale indgår<br />

forskellige typer elevopgaver, der<br />

passer til de forskellige formål, du<br />

kan have med klassebesøget.<br />

Elevopgaverne finder du indlagt i<br />

flappen bagerst i hæftet. En oversigt<br />

over opgaverne findes på s. 48, hvor<br />

du også kan se deres niveau.<br />

Vælg mellem:<br />

• 1: Forslag til forddybende forløb -<br />

både i udstillingen og hjemme på<br />

skolen.<br />

• 2: To forskellige opgaveark til elever<br />

i indskolingen.<br />

• 3: Elevopgaver med opgaver til 5-6<br />

opstillinger indenfor et afgrænset<br />

emne.<br />

• 4: Tipskuponer med opgaver til 8<br />

opstillinger indenfor de tre hovedemner<br />

i <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong>.<br />

Har du særlige ønsker til elevopgaver?<br />

På opgaver.experimentarium.dk<br />

er det muligt at vælge mellem og frit<br />

at sammensætte elevopgaver til de<br />

fleste opstillinger.<br />

1: Forslag til fordybende<br />

forløb<br />

I de fordybende forløb arbejder eleverne<br />

selvstændigt med <strong>Experimentarium</strong>s<br />

opstillinger. Under et forløb<br />

af denne type har eleverne ingen konkrete<br />

spørgsmål at besvare under<br />

besøget på <strong>Experimentarium</strong>. Til gengæld<br />

har de inden besøget opstillet<br />

en emneformulering, som de benytter<br />

eksperimenterne på <strong>Experimentarium</strong><br />

til at behandle.<br />

Det fordybende forløb er velegnet,<br />

hvor besøget på <strong>Experimentarium</strong> er


43<br />

en integreret del af et undervisningsforløb<br />

hjemme på skolen. Denne type<br />

opgaver kræver god tid til forberedelse<br />

og også tid efter besøget på<br />

<strong>Experimentarium</strong>.<br />

Det fordybende forløb er primært<br />

egnet til folkeskolens ældste klasser<br />

samt gymnasiet / hf. Jo mere du hjælper<br />

eleverne med at udvælge emne<br />

og opstillinger, jo længere kan du<br />

også gå ned i alder, og jo mere minder<br />

forløbet om det traditionelle<br />

opgaveark.<br />

Forslagene til forløb (se s. 44-45)<br />

indeholder også ideer, der mere passer<br />

til projektarbejde end til egl. klassebesøg<br />

på <strong>Experimentarium</strong>. Det<br />

gælder fx “publikumsundersøgelsen”,<br />

hvor det kan være en fordel at besøge<br />

<strong>Experimentarium</strong> i weekenden, hvor<br />

der er mange andre gæster end skoleelever.<br />

Til brug ved emneformuleringen og<br />

udvælgelsen af opstillinger kan du og<br />

dine elever benytte jer af opstillingsliste<br />

og elevsider i dette materiale,<br />

uddybende opstillingsbeskrivelser og<br />

småartikler på<br />

www.experimentarium.dk samt div.<br />

lærebøger.<br />

Undervisningsforløbet<br />

Sammen med eleverne definerer<br />

du rammerne for forløbet:<br />

Emneområde, tid, materialer,<br />

fremlæggelse osv.<br />

• 2-5 lektioner til introduktion<br />

til emnet incl. forberedelse af<br />

besøget på <strong>Experimentarium</strong>:<br />

Eleverne skaffer baggrundsoplysninger<br />

og får styr på<br />

begreberne (specifikt til<br />

besøget på <strong>Experimentarium</strong>:<br />

valg af emne, emneformulering<br />

og opstillinger).<br />

• Besøg på <strong>Experimentarium</strong>.<br />

• 1 lektion (eller mere) til efterbearbejdning:<br />

Eleverne arbejder<br />

med resultaterne fundet<br />

under besøget på<br />

<strong>Experimentarium</strong>.<br />

• 1 lektion (eller mere) til fremlæggelse<br />

/ opfølgning.<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Lærervejledning


44<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Lærervejledning<br />

10 forslag til emneformuleringer:<br />

1] Kost og motion<br />

Det siges at man skal motionere for at være slank. Det<br />

siges også, at man skal undgå fed mad. Hvordan hænger<br />

de to ting sammen? Og hvordan er jeres egne vaner?<br />

Prøv fx opstillingerne: Madkassen [3320] / Krop, kost &<br />

motion [3330] / Mål din fedtprocent [3340] / Hvordan er<br />

din vægt? [3350] / muskelenergi [2710] (opstilling i Vores<br />

u(t)rolige Klode)<br />

2] Kroppen i balance<br />

Hvordan kan det gå til, at vi kan holde balancen på ét ben<br />

med åbne øjne - men ikke med lukkede øjne? Og hvorfor<br />

kan linedanseren holde balancen højt oppe over cirkusarenaen?<br />

Hvad er balance, og hvordan kan man blive bedre<br />

til at holde balancen?<br />

Prøv fx opstillingerne: Hold balancen [3250] / Gå på line<br />

[3255] / Balance! [3256] / Kan du orientere dig? [3252] /<br />

Gå dog lige [3530] / Det omvendte løbehjul [3540]<br />

3] Intelligens<br />

Tidligere talte man om, at man kunne måle intelligens på<br />

én bestemt måde - og resultatet var et tal: IQ. I dag taler<br />

man om, at der findes mange forskellige intelligenser: den<br />

matematisk-logiske, den sproglige, den musiske, den<br />

kropslige, den sociale... ialt 7-8 eller mere (tallet afhænger<br />

af, hvilken forsker, man taler med). De færreste kan<br />

måles, så du får et helt præcist resultat. Men du kan godt<br />

få et mål for, om du er god eller dårlig. Hvilke intelligenser<br />

taler man om? Find opstillinger, der måler dem.<br />

Prøv fx opstillingerne: Test din intelligens og personlighed<br />

[3780] / Kan du læse kropssprog?[3800]<br />

4] Duft, lugt eller stank?<br />

Dufte påvirker os: Kageduft kan gøre os lækkersulten,<br />

nyslået græs minder måske om sommerferieglæder - og<br />

så er der dufte, der påvirker helt uden at vi er opmærksomme<br />

på dem. Hvordan hænger det sammen?<br />

Prøv fx opstillingerne: Duftpaletten [3680] / Den splittede<br />

parfume [3681] / Dyredufte i parfume [3682] / Næsen<br />

[3690] / Sansetunnel [3660]<br />

5] Hjerte og blodkredsløb<br />

Blodet transporterer ilt, næring og signalstoffer gennem<br />

kroppen. Og hjertet er den pumpe, der får blodet til at<br />

bevæge sig. Men hvordan hænger det hele sammen?<br />

Hvad er puls og blodtryk? Hvordan måler man dem, og<br />

hvad betyder tallene?<br />

Prøv fx opstillingerne: Mål dit hjerte på arbejde [3290] /<br />

Mål dit blodtryk [3300] / Hjerte & blod [3310] / Kig ind i<br />

kroppen [3210]/ Rejs gennem kroppen [3220] / Hjerteslag<br />

[3900]<br />

6] Hvad ser du med øje og hjerne?<br />

I øjet sidder synssansecellerne, der opfatter verden<br />

omkring dig. Men inden du bliver bevidst om det, du ser,<br />

er det også blevet bearbejdet af hjernen. Hvordan hænger<br />

det sammen? Hvad ser du - og hvad ser du ikke? Hvorfor?<br />

Prøv fx opstillingerne: Bygningsfejl [3410] / Nærsyn og<br />

langsyn [3420] / Undersøg din pupil [3450] / Se dit øjes<br />

blinde plet [3470] / Har du fordomme? [3740] / Hvad ser<br />

din hjerne?[3750]


7] Du og din krop<br />

Hvis du dyrker sport, er der meget, kroppen bliver bedre<br />

til: Du får en god kondition, bliver stærk og smidig, kan<br />

reagere hurtigt m.m. Men selvfølgelig er der forskel fra<br />

sport til sport. Vælg et par opstillinger og test jer selv og<br />

andre. Kan man se forskel på dem, der dyrker sport, og<br />

dem, der ikke gør? Kan man se forskel mellem de forskellige<br />

sportsgrene?<br />

Prøv fx opstillingerne: Muskelenergi [2710] / Mål din<br />

håndstyrke [3235] / Reaktion og overblik [3790] / Bøj<br />

fremad [3233] / Hold balancen [3250]<br />

8] Fra DNA til levende mennesker<br />

Menneskets opskrift er skrevet med DNA og ligger i<br />

generne, som nedarves fra forældre til børn. Men hvordan<br />

hænger det sammen? Vi er tættere på svaret i dag end<br />

tidligere, og det åbner for nye muligheder. Hvordan har du<br />

det med dem?<br />

Prøv fx opstillingerne: DNA - hvem hvad hvor [3110] /<br />

DNA - opskriften på dig [3140] / Det genetiske spejlkabinet<br />

[3170] / Gravid uden sex [3131] / Vælg din fremtid<br />

[3180]<br />

10] Publikumsundersøgelse<br />

I <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> er der en række opstillinger, der kan måle på<br />

kroppen. Udvælg en enkelt opstilling - og brug<br />

<strong>Experimentarium</strong>s publikum som “forsøgskaniner”, sådan<br />

at I kan få belyst en sammenhæng.<br />

Her er nogle eksempler:<br />

• Er der en sammenhæng mellem blodtryk og hvor meget<br />

sport man dyrker?<br />

• Er der en sammenhæng mellem smidighed og køn?<br />

• Er det rigtigt, at mænd generelt er stærkere end kvinder?<br />

Inden besøget på <strong>Experimentarium</strong> må I have defineret en<br />

præcis sammenhæng at undersøge, have besluttet hvor<br />

mange og hvem I vil have som forsøgskaniner samt have<br />

evt. supplerende spørgsmål parat. De fleste gæster vil sikkert<br />

gerne deltage i jeres undersøgelse, hvis I henvender<br />

jer pænt til dem. Men I kan også risiskere at få et “nej” ind<br />

imellem.<br />

45<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Lærervejledning<br />

9] Et kig i kroppen<br />

Hvordan hænger det egentlig sammen - kroppens indre?<br />

Hvorfor har vi lunger, muskler, hjerte, hjerne og knogler?<br />

Og hvordan ser det ud?<br />

Prøv fx opstillingerne: Kig ind i kroppen [3210] / Rejs<br />

gennem kroppen [3220] / Se din indre varme [3225] /<br />

knogler og led [3230] / Hjerte og blod [3310]


46<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Lærervejledning<br />

Det genetiske<br />

spejlkabinet<br />

Det siges, at 10% af alle børn<br />

ikke har den far, de tror, de<br />

har. Hvis I hjemme på skolen<br />

arbejder videre med opstillingen<br />

Det genetiske spejlkabinet<br />

som foreslået i aktivitetsafsnittet,<br />

kan I opdage ting,<br />

der peger i den retning. Så<br />

læreren må nok være forberedt<br />

på at bevare den slags<br />

familiehemmeligheder ved at<br />

bortforklare lidt.<br />

2: Opgaver til elever i<br />

indskolingen<br />

To forskellige opgaveark, der bruges<br />

under besøg i emnet Din krop i aktion<br />

hhv. Hjernen & sanserne.<br />

Opgavearkene har til formål at få<br />

eleverne til at se mere bevidst på elementer<br />

i udstillingen og tænke på<br />

dem som naturvidenskabelige eksperimenter<br />

- og ikke kun leg.<br />

Opgavearkene indeholder opgaver<br />

af en type, som eleverne er vant til at<br />

løse, inden de lærer at læse. Efter<br />

besøget kan opgavearkene bruges til<br />

at snakke videre ud fra og reflektere<br />

over.<br />

Under besøget på <strong>Experimentarium</strong><br />

skal eleverne bruge opgavearket samt<br />

skriveredskaber.<br />

3: Opgaver til<br />

opstillingerne<br />

Med disse opgaveark i hånden arbejder<br />

eleverne med et antal opstillinger<br />

- typisk 5-6 - indenfor et afgrænset<br />

emne i udstillingen. Opgaverne er<br />

egnede, hvis du ønsker, at dine elever<br />

kommer rundt om og eksperimenterer<br />

med et bestemt emne.<br />

Opgaverne kan fx vælges, hvis<br />

besøget på <strong>Experimentarium</strong> benyttes<br />

som oplæg til arbejdet med et nyt<br />

emne på skolen. Her kan de fælles<br />

oplevelser være udgangspunkt for det<br />

videre arbejde. Opgaverne kræver<br />

ikke særlig forberedelse inden<br />

besøget på <strong>Experimentarium</strong>.<br />

Flere opgavesæt har et element af<br />

“test dig selv” - det lægger emnerne i<br />

<strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> i høj grad op til. I kan ofte<br />

hjemme på skolen bearbejde hele<br />

klassens resultater samlet, hvorved<br />

der tilføjes en ekstra dimension.<br />

Andre opgaver kan bruges sådan, at<br />

eleverne skal sammenholde resultaterne<br />

af de forskellige tests, de hver<br />

især har været igennem, for at vurdere<br />

resultaterne.<br />

Eleverne kan arbejde selvstændigt<br />

med helst i grupper på 2-4 elever.<br />

Under besøget på <strong>Experimentarium</strong><br />

skal eleverne bruge opgavearket samt<br />

skriveredskaber.<br />

Kig ind i kroppen


4: Tipskupon<br />

Materialet indeholder tre tipskuponer<br />

- en til hvert af udstillingens hovedtemaer.<br />

Tipskuponen indeholder underholdende<br />

eksperimenter ved 10 opstillinger,<br />

der forhåbentlig giver eleverne<br />

lyst til at eksperimentere videre.<br />

Tipskuponen kan vælges, hvis jeres<br />

besøg på <strong>Experimentarium</strong> har<br />

underholdende karakter - samtidig<br />

med at du ønsker at stimulere elevernes<br />

nysgerrighed og fremme en faglig<br />

forståelse. Du kan lave en konkurrence<br />

ud af tipskuponen: Hvem kan finde<br />

flest rigtige svar? (Se de rigtige svar<br />

på s. 48.)<br />

Tipskuponen kan være et godt<br />

udgangspunkt, hvis eleverne ikke er<br />

lette at motivere til mere traditionelle<br />

opgaver.<br />

På bagsiden af tipskuponen findes<br />

en uddybende opgave, hvor eleverne<br />

går i dybden med en enkelt opstilling.<br />

Opgaven lægger op til observation og<br />

åbne eksperimenter. Du kan vælge på<br />

forhånd at definere et emneområde,<br />

som opstillingen skal falde indenfor,<br />

og du kan også beslutte, at det ikke<br />

kun er én men flere opstillinger, der<br />

skal behandles uddybende. Eleverne<br />

kan også benytte fotoapparat, tegnegrej<br />

el.lign. til at løse opgaven.<br />

Opgaven kan også benyttes selvstændigt<br />

uden tipskupon.<br />

Tipskuponen kræver ikke særlig<br />

forberedelse inden besøget på<br />

<strong>Experimentarium</strong>.<br />

Eleverne kan arbejde selvstændigt<br />

eller i grupper på 2-4 elever. Under<br />

besøget på <strong>Experimentarium</strong> skal eleverne<br />

bruge opgavearket samt skriveredskaber.<br />

Emnet “krop, kost og motion”, som et antal opstillinger i temaområdet<br />

Din krop i aktion lægger op til, er væsentligt - men samtidig ekstremt<br />

følsomt. Forholdet til krop og kost går nemlig meget tæt på vores følelse<br />

af selvværd. De elever der umiddelbart har brug for at lære mest -<br />

klassens tykke dreng og skelettynde pige - er samtidig nok dem, der vil<br />

have sværest ved at tage emnet ind.<br />

Kost- og motionsvaner er også mere end svære at ændre på - ikke<br />

mindst for børn, der i høj grad ligger under for forældrenes vaner.<br />

Sansetunnel<br />

Det er derfor vigtigt, hvis I tager emnet op, at klassen behandler det<br />

med respekt for hinandens grænser. Ingen bør tvinges til at offentliggøre<br />

sin for høje fedtprocent eller sine dårlige kostvaner. Og ingen må<br />

få det indtryk, at man skal leve op til idealerne for at blive accepteret.<br />

47<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Lærervejledning


48<br />

Oversigt over elevopgaver<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Oversigt over elevopgaver<br />

1: Hjernen & sanserne *<br />

2: Din krop i aktion *<br />

3: Tipskupon - Hjernen & sanserne **/***<br />

4: Tipskupon - Din krop i aktion **/***<br />

5: Tipskupon - <strong>Dig</strong>, cellen & DNA ***<br />

6: Krop, kost & kondi **/***<br />

7: Du og dine gener **/***<br />

8: Inden i kroppen **/***<br />

9: Sportsmanden i dig **/***<br />

10: Test din hjerne **/***<br />

11: Sanserne på prøve **/***<br />

Niveauer:<br />

* børnehaveklasse - 3. klasse<br />

** 4. - 7. klasse<br />

*** 8. klasse - ungdomsuddannelserne<br />

Du kan supplere de trykte opgavesæt med opgaver på et højere niveau (niveau ***).<br />

Findes til udvalgte opstillinger på opgaver.experimentarium.dk<br />

Tipskupon - Hjernen & sanserne:<br />

De korrekte svar er: x - 2 - 1 - x - x - 1 - x - x - 2 -1<br />

Tipskupon - Din krop i aktion:<br />

De korrekte svar er: 1 - 2 - 2 - x - x - 1 - 2 - 1 - x - 2<br />

Tipskupon - <strong>Dig</strong>, cellen & DNA:<br />

De korrekte svar er: 2 - 2 - 1 - x - x - 2 - x - 2 - x - 1<br />

På www.experimentarium.dk finder du opdaterede elevopgaver og andre relevante<br />

oplysninger inden klassebesøget.


Redaktion: Christina Christensen<br />

Grafisk design: Punkt & Prikke<br />

Illustrationer/fotos:<br />

Remi Mosko s. 3, 45 | Søren Zeuth s. 4, 9 | Per Arnesen s. 5, 38, 46 |<br />

Jette Wede s. 6 | Anne Marie Fiig s. 7 | Dag Sundberg, Image Bank s. 8 |<br />

Birgitte Ahlmann s. 10, 14, 22-25, 33, 35, 42-43 | Christina Maria<br />

Fromberg s. 15, 18, 21, 27, 32 | Knud Andersen s. 17 | National Institute<br />

for Health and Medical Research, France s. 19 | Jesper Deleuran s. 40 |<br />

Lise Rasted s. 29, 37, 41, 47 | PhotoDisc s. 13, 16, 30, 36<br />

Omslag: Remi Mosko / Lise Rasted.<br />

Tryk: Holbæk Center-Tryk A/S<br />

Oplag: 9.000 eks.<br />

Fri kopiering til undervisningsbrug<br />

Tuborg Havnevej 7 • DK-2900 Hellerup • Tel: +45 39273333 • Fax: +45 39273395<br />

www.experimentarium.dk • info@experimentarium.dk


…<br />

¬<br />

Retteark<br />

Rettelser til skolematerialet til <strong>Experimentarium</strong>’s udstilling<br />

“<strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> - mennesket fra top til tå”.<br />

Side 14, indledende afsnit, 5. linje.<br />

Der er hud-, muskel-, lever-, knogle- og nerveceller - ialt ca. 200 forskellige slags.<br />

Side 15, første afsnit.<br />

Den komplette samling opskriftsbøger - kromosomerne - består af måske 20.000 -<br />

25.000 gener.<br />

Side 22, “Svømmerens store overarme”, 3. afsnit.<br />

Fx er der to forskellige typer fibre i dine muskler. De hvide muskelfibre arbejder hårdt<br />

og stærkt - dem skal du have mange af, hvis du vil være en god vægtløfter. De røde<br />

muskelfibre arbejder sejt og længe - dem har du brug for, hvis du vil løbe maratonløb.


Hjernen & sanserne<br />

a: Sansetunnel [3660]<br />

Gå gennem Sansetunnelen. Hvad fandt du derinde? Sæt kryds.<br />

✔<br />

1<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau<br />

b: Kan du tegne spejlvendt? [3550]<br />

Læg papiret foran dig, se i spejlet og tegn.


1<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau<br />

c: Gæt med følesansen [3640]<br />

Stik hånden gennem de røde ringe. Hvad kunne du føle?<br />

Sæt kryds.<br />

✔<br />

d: Hvilke sanser bruger du?<br />

Når du har prøvet meget i udstillingen, kender du sikkert svarene her: Hvor er de sanser, som du bruger til at<br />

opfatte verden omkring dig? Tegn streger - og gerne flere.


Din krop i aktion 2<br />

a: Mål og vej dig selv<br />

Prøv opstillingerne og skriv resultatet i boksen.<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau<br />

Hvordan er din vægt?<br />

[3350]<br />

Hvor høj er du?<br />

[3350]<br />

Pres på kroppen<br />

[3246]<br />

Mål dit hjerte på arbejde<br />

[3290]<br />

b: Kig ind i kroppen [3210]<br />

Prøv at skille og samle modellen. Hvad kan du<br />

se i de runde ringe? Skriv gerne på linien.<br />

Tegn en streg til det sted i kroppen, hvor det<br />

hører hjemme.


2<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau<br />

c: Hvad er? Kropslyde? [3369]<br />

Tegn en streg fra de 12 bokse til det sted i kroppen, som laver lyden.<br />

d: Gå på line [3255]<br />

Hvordan kan du gå længst på<br />

linen? Sæt kryds.


Tipskupon - Hjernen & sanserne 3<br />

1: Undersøg din pupil [3450]<br />

Hvad sker der med din pupil, når du skruer op for lyset?<br />

2: Forsinket tale [3620]<br />

Hvad oplever du, når du taler ved en forsinkelse på ca. 200<br />

milisekunder?<br />

Den bliver større<br />

Den bliver mindre<br />

Den bliver rød<br />

Ingenting<br />

Du råber højere<br />

Det bliver svært at tale<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

3: Cafémuren [3570]<br />

Hvad sker der med de lige linier, når rækkerne forskubbes i<br />

forhold til hinanden?<br />

De ser ud til at løbe skråt<br />

De er lige<br />

De bevæger sig<br />

4: Har du fordomme? [3740]<br />

Hvorfor har vi alle fordomme?<br />

5: Test din følesans [3650]<br />

Hvor er din hud mest følsom?<br />

6: Kan du tegne spejlvendt? [3550]<br />

Hvorfor er det sværere at tegne spejlvendt?<br />

7: Dyredufte i parfume [3682]<br />

Hvilket dyr er der ingen duftprøve fra?<br />

Det ved man ikke<br />

Hjernen lagrer erfaringer, som den arbejder videre med<br />

Fordomme er hjernens beskyttelse mod at blive fuppet<br />

På indersiden af underarmen<br />

På fingerspidserne<br />

På håndryggen<br />

Hjernen har svært ved de modstridende oplysninger<br />

Det er et tilfælde<br />

Det er det samme som at skrive med den “forkerte” hånd<br />

Desmerdyr<br />

Giraf<br />

Hval<br />

8: Ord eller farver? [3520]<br />

Store børn og voksne læser oftest ord hurtigere end farver.<br />

Hvorfor?<br />

Man ser farver dårligere med alderen<br />

Man opfatter ord helt automatisk<br />

Det er helt tilfældigt


3<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Observation af opstilling<br />

Find en spændende opstilling.<br />

Nedenfor finder du en række spørgsmål, der kan hjælpe dig til at undersøge og beskrive den. Men måske er<br />

det noget helt andet, der er vigtigt for dig? Læs hele opgaven igennem inden du går i gang.<br />

• Opstillingens navn & nummer.<br />

• Hvordan ser opstillingen ud?<br />

• Hvad kan man gøre / prøve, når man bruger opstillingen?<br />

• Hvad handler opstillingen om?<br />

• Hvad kan man finde ud af / lære ved at bruge den?<br />

• Minder opstillingen dig om noget, du kender fra din hverdag?<br />

• Kan du lide opstillingen? Hvorfor / hvorfor ikke?<br />

• Og hvad med andre besøgende?<br />

Husk at skrive alt ned, som du oplever ved opstillingen.<br />

Det er oplagt at benytte sig af tegninger, fotografier el.lign. til beskrivelsen.<br />

På www.experimentarium.dk kan du finde flere oplysninger om opstillingerne. På <strong>Experimentarium</strong> kan du<br />

bruge infostanderne eller Internet@bc.


Tipskupon - Din krop i aktion 4<br />

1: Mål dit hjerte på arbejde [3290]<br />

Hvad sker der med din puls, når du tager 15 englehop?<br />

(Mål før og efter.)<br />

2: Mål din fedtprocent [3340]<br />

Hvem har den højeste fedtprocent?<br />

Den stiger<br />

Den falder<br />

Den er uændret<br />

En normalvægtig mand<br />

Ingen forskel<br />

En normalvægtig kvinde<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

3: Ledtyper og bevægelse [3230]<br />

Hvilket af disse led findes ikke?<br />

4: Kan du orientere dig? [3252]<br />

Hvor i kroppen registreres rotation?<br />

5: Hjerte og blod [3310]<br />

Hvilken funktion har de røde blodlegemer?<br />

6: Klar - parat - start [3715]<br />

Hvad skal man undgå at drikke, hvis man vil reagere hurtigt?<br />

7: Se din indre varme [3225]<br />

Hvor er du varmest? Hvilken farve er varmest?<br />

8: Pres på kroppen [3246]<br />

Hvordan får du det største pres på kroppen?<br />

Hængselled<br />

Kugleled<br />

Sakseled<br />

I ryggen<br />

I ørerne<br />

I næsen<br />

De farver blodet, så det kan ses<br />

De transporterer ilt<br />

De angriber sygdomme i kroppen<br />

Vodka<br />

Cola<br />

Appelsinjuice<br />

Blå<br />

Sort<br />

Rød<br />

Når du hopper med stive ben<br />

Når du fjedrer i benene<br />

Når du hopper baglæns


4<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Observation af opstilling<br />

Find en spændende opstilling.<br />

Nedenfor finder du en række spørgsmål, der kan hjælpe dig til at undersøge og beskrive den. Men måske er<br />

det noget helt andet, der er vigtigt for dig? Læs hele opgaven igennem inden du går i gang.<br />

• Opstillingens navn & nummer.<br />

• Hvordan ser opstillingen ud?<br />

• Hvad kan man gøre / prøve, når man bruger opstillingen?<br />

• Hvad handler opstillingen om?<br />

• Hvad kan man finde ud af / lære ved at bruge den?<br />

• Minder opstillingen dig om noget, du kender fra din hverdag?<br />

• Kan du lide opstillingen? Hvorfor / hvorfor ikke?<br />

• Og hvad med andre besøgende?<br />

Husk at skrive alt ned, som du oplever ved opstillingen.<br />

Det er oplagt at benytte sig af tegninger, fotografier el.lign. til beskrivelsen.<br />

På www.experimentarium.dk kan du finde flere oplysninger om opstillingerne. På <strong>Experimentarium</strong> kan du<br />

bruge infostanderne eller Internet@bc.


Tipskupon - <strong>Dig</strong>, cellen & DNA 5<br />

1: Det genetiske spejlkabinet [3170]<br />

Hvilket af disse karaktertræk er ikke arveligt?<br />

2: Findes der grønne kaniner? [3130]<br />

Hvad har man (endnu) ikke brugt bioteknologi til?<br />

Øjenfarve<br />

Næseform<br />

Håndskrift<br />

Bananer med vaccine<br />

Selvlysende grønne kaniner<br />

Gøende katte<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau<br />

3: Gravid uden sex [3131]<br />

Hvilken metode til at få et barn på har ikke noget med bioteknologi<br />

at gøre?<br />

4: Livets verdenshistorie [3111]<br />

Hvilket dyr er menneskets nærmeste slægtning?<br />

5: DNA - hvem, hvad, hvor [3110]<br />

Hvor kan man finde DNA?<br />

6: DNA - opskriften på dig [3140]<br />

Hvilket af disse stoffer er ikke et af livets byggesten i DNA-strengen?<br />

7: <strong>Dig</strong> og cellen [3141]<br />

Hvad kan man ikke se med et videomikroskop?<br />

8: Gravid uden sex [3131]<br />

Klones der mennesker i Danmark?<br />

Adoption<br />

Reagensglasbefrugtning<br />

Insemination i livmoderen<br />

Gorilla<br />

Chimpanse<br />

Orangutan<br />

I fingeraftryk<br />

I spyt<br />

I klippet hår<br />

Adenin<br />

Guanin<br />

Insulin<br />

Hår<br />

Røde blodlegemer<br />

Hovedlus<br />

Ja, og de første er på vej<br />

Ja, men det er meget svært<br />

Nej, det er forbudt


5<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau<br />

Observation af opstilling<br />

Find en spændende opstilling.<br />

Nedenfor finder du en række spørgsmål, der kan hjælpe dig til at undersøge og beskrive den. Men måske er<br />

det noget helt andet, der er vigtigt for dig? Læs hele opgaven igennem inden du går i gang.<br />

• Opstillingens navn & nummer.<br />

• Hvordan ser opstillingen ud?<br />

• Hvad kan man gøre / prøve, når man bruger opstillingen?<br />

• Hvad handler opstillingen om?<br />

• Hvad kan man finde ud af / lære ved at bruge den?<br />

• Minder opstillingen dig om noget, du kender fra din hverdag?<br />

• Kan du lide opstillingen? Hvorfor / hvorfor ikke?<br />

• Og hvad med andre besøgende?<br />

Husk at skrive alt ned, som du oplever ved opstillingen.<br />

Det er oplagt at benytte sig af tegninger, fotografier el.lign. til beskrivelsen.<br />

På www.experimentarium.dk kan du finde flere oplysninger om opstillingerne. På <strong>Experimentarium</strong> kan du<br />

bruge infostanderne eller Internet@bc.


Krop, kost & kondi 6<br />

Du spiser for at få energi til at holde kroppen varm og i gang. Du spiser også for at få byggesten til at du kan<br />

vokse. Og så spiser du fordi det smager godt...<br />

Men det er ikke ligemeget hvad du spiser - eller hvor meget. Jo mere du bevæger dig, jo mere mad har du brug<br />

for. Og hvis du mest sidder stille, så behøver du ikke spise så meget.<br />

Test her hvordan du har det med kost og motion.<br />

Hvordan er din vægt? [3350]<br />

Stil dig på vægten og vej dig selv. Aflæs også din højde på siden af opstillingen. Brug så lommeregneren til at<br />

udregne dit BMI.<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Mit BMI:<br />

Mål din fedtprocent [3340]<br />

Tag sko og strømper af. Kig på målerens display og indtast det, du bliver spurgt om. Stil dig så på fedtprocentmåleren<br />

og aflæs dit resultat.<br />

Min fedtprocent:<br />

Krop, kost og motion [3330]<br />

Når du kender din vægt, højde og fedtprocent, så prøv computerprogrammet. Indtast også dine kost- og<br />

motionsvaner. Læs bagefter computerprogrammets råd.<br />

Passer de med din opfattelse af dig selv? Er du enig eller uenig? Er der noget, der undrede dig? Skriv det ned,<br />

som du tænker.<br />

1:<br />

2:<br />

3:


6<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Madkassen [3320]<br />

Her kan du indtaste hvad du spiser og få at vide, hvor sundt det er. Du kan enten vælge hele dagens kost eller<br />

bare et enkelt måltid. Prøv dig frem. Hvis du får at vide, at du ikke spiser sundt nok, så prøv at ændre på<br />

maden, så den bliver sundere.<br />

Passer computerprogrammets vurdering til din opfattelse af den mad, du valgte?<br />

Er der noget, der undrede dig? Skriv det ned, som du tænker.<br />

1:<br />

2:<br />

3:


Du og dine gener 7<br />

Opskriften på dig ligger i dine gener, som består af DNA. Generne arver du fra dine forældre - og giver videre<br />

til dine børn. Opstillingerne her tager dig med i genernes verden - både i fortiden, nutiden og fremtiden.<br />

Det genetiske spejlkabinet [3170]<br />

Tag et testark og undersøg dig selv for de ni forskellige karaktertræk. Indtast svarene i computerprogrammet.<br />

Mens du indtaster svarene i computerprogrammet kan du følge med i, hvor mange procent, der har de samme<br />

karaktertræk som du. Noter på testarket - og husk at tage det med hjem.<br />

Hold øje med tallet i nederste venstre hjørne. Her kan du se, hvor mange, der ligner dig på de ni karaktertræk.<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Fik du at vide, at ingen lignede dig?<br />

Hvis ja: Efter hvor mange spørgsmål skete det?<br />

DNA - hvem, hvad, hvor [3110]<br />

Bliv klogere på dit DNA - den samlede opskriftssamling på dig.<br />

Hvor findes dit DNA?<br />

Vælg din fremtid [3180]<br />

Prøv et eller flere af dilemmaerne i computerprogrammet, fx fåret (hvad skal vi klone?), æggene (børn for<br />

enhver pris?) eller DNA-strengen (hvad vil du vide om dit barn?).<br />

Snak sammen om dilemmaerne. Er der noget af det, som fremtiden byder på, der er særlig interessant, smart,<br />

uhyggeligt, mærkeligt - eller bare fremtidsagtigt?<br />

1:<br />

2:<br />

3:


7<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Findes der grønne kaniner? [3130]<br />

Hvordan kan det lade sig gøre at der er født tvillinger med flere års mellemrum?<br />

Hvad synes du om det?


Inden i kroppen 8<br />

Din krop består af knogler og led, hjerte og blodårer, muskler, lever, nyrer, hjerne... og meget mere. Når man<br />

kigger ind i kroppen kan man blive klogere på, hvordan kroppen hænger sammen. Og forskellige måder at<br />

kigge ind i kroppen på, lærer dig forskelligt nyt. Prøv selv...<br />

Kig ind i kroppen [3210]<br />

Skil en af de to torsoer ad og saml den igen.<br />

Kig særligt efter det, der har med blodet og kredsløbet at gøre. Tegn nogle af de vigtige organer og skriv, hvad<br />

du ved om dem.<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Rejs gennem kroppen [3220]<br />

Klik dig vej gennem computerprogrammet og se kroppen fra forskellige vinkler. Kig fx på mandekroppen i<br />

tværsnit oppefra, på nærbilledet af knæet og på “hud og skelet” for at svare på flg. spørgsmål:<br />

Hvor mange knogler går gennem låret?<br />

Hvor mange knogler går gennem underbenet?<br />

Snak sammen, når I har “bladret” gennem kroppen. Var der noget, der overraskede jer særlig meget?


8<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Se din indre varme [3225]<br />

Stil dig på pladen og se dig selv i farver, der viser din temperatur. Måske kan du tage en ekstra sweater af eller<br />

holde en løs bluse tæt ind til kroppen for at eksperimentere.<br />

Hvor på kroppen er du mest varm?<br />

Hvorfor mon?<br />

Knogler og led i bevægelse [3230]<br />

Hvor i kroppen finder du de led, som vises her? Nævn mindst ét sted pr. led - og gerne flere..<br />

Hængselled:<br />

Kugleled:<br />

Drejeled:<br />

Hjerte og blod [3310]<br />

Kig på kyllingefosteret - både det, du ser i bordpladen og det, der vises på skærmen.<br />

Lav en tegning og beskriv hvad du ser.


Sportsmanden i dig 9<br />

Du kan rende og hoppe... og danse, cykle og trille eller stå musestille. Din krop er indrettet til bevægelse:<br />

Musklerne kan trække sig sammen og bevæge skelettet. Hjertet pumper ilt og energi ud til hele kroppen. Og<br />

hjernen styrer det hele.<br />

Opgaverne her giver udfordringer til din krop - som du kan tænke lidt over.<br />

Mål dit blodtryk [3300]<br />

Læg din arm i manchetten og start. Mål dit blodtryk og aflæs resultatet.<br />

Systolisk blodtryk:<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Diastolisk blodtryk:<br />

Puls:<br />

Luft i lungerne [3280]<br />

Tag en dyb indånding og pust kraftigt i slangen.<br />

Dit resultat:<br />

l luft<br />

Gennemsnit for din alder og dit køn:<br />

l luft<br />

Reaktion og overblik [3790]<br />

Test her om du er en god målmand.<br />

Hvilket program valgte du? Sæt ring om det rigtige:<br />

voksne / unge / børn<br />

Hvor mange knapper fik du trykket på?<br />

Mål din håndstyrke [3235]<br />

Hvor stærk er du? Det giver din håndstyrke et fingerpeg om.<br />

Hvad er din håndstyrke?<br />

Sammenlign med kurven forneden. Hvad siger den om din styrke?


9<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Hop op! [3245]<br />

Hvor højt kan du hoppe?<br />

Hvordan er dit resultat iflg. kurven? Sæt ring om det rigtige svar: dårlig / middel / god<br />

Balance! [3256]<br />

Tril kuglen til “start”. Slip med hænderne og bevæg forsigtigt kroppen, så kuglen bevæger sig mod mål.<br />

Hvor lang tid er du om det?<br />

Bøj fremad [3233]<br />

Sæt dig og bøj fremover med strakte knæ og ret ryg.<br />

Hvor langt kan du nå frem?<br />

Sammenlign med kurven på tekststanderen. Hvad siger den om din smidighed?


Test din hjerne<br />

Du bruger hjernen til at opfatte verden omkring dig. Men opfatter du verden på samme måde, som andre gør?<br />

Virker vores hjerner helt ens? Sikkert ikke. Din hjerne bygger nemlig videre på erfaringer, som den har samlet<br />

siden du var helt lille. Og de erfaringer deler den ikke med alle andre.<br />

Prøv opgaverne her og bliv klogere på din hjerne.<br />

Kan du læse kropssprog? [3800]<br />

Se en af de små film.<br />

Navn på filmen:<br />

10<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Hvor mange svarede som du?<br />

Spørgsmål 1:<br />

Spørgsmål 2:<br />

Spørgsmål 3:<br />

Hvad ser din hjerne? [3750]<br />

Prøv computerprogrammet.<br />

Hvor mange gange så du sammenhængen med form?<br />

Hvor mange gange så du sammenhængen med funktion?<br />

Hvilken hjernehalvdel er du domineret af?<br />

Er der en forskel at se mellem mænds og kvinders svar?<br />

Hvis ja: Hvad tyder den på?<br />

Har du fordomme? [3740]<br />

Prøv computerprogrammet.<br />

Hvor let er du at påvirke iflg. computeren?<br />

Var der forskel for dig i de forskellige typer opgaver? Hvis ja: hvilken?


10<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Intelligens og personlighed [3780]<br />

Prøv en eller flere tests. Tag svararkene med hjem.<br />

Hvad får du at vide om din intelligens og personlighed? Er du enig / uenig? Hvorfor?


Sanserne på prøve 11<br />

Sanserne fortæller os om verden omkring os: Vi er omgivet af lys og farver, lyd, duft og smag, bevægelser, ting<br />

at røre ved og meget andet. Her er udfordringer til sanserne - og lidt at tænke over!<br />

Kan du tegne spejlvendt? [3550]<br />

Prøv én eller flere tegninger. Tag arkene med hjem på skolen.<br />

Hvilken var sværest?<br />

Hvorfor?<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Mål dine følelser [3720]<br />

Hvilket billede reagerede du stærkest på?<br />

Har du en forklaring på det?<br />

Er der et billede som du gættede, at du ville reagere stærkest på? Hvis ja, hvilket?<br />

Mål din reaktionsevne [3710]<br />

Prøv din reaktionsevne på de tre forskellige sansesignaler. Hvornår reagerede du hurtigst?<br />

Hvorfor?<br />

Forsinket tale [3620]<br />

Sæt dig ved opstillingen med en kammerat. Tag hovedmikrofonerne på og tal sammen. Prøv ved forskellige forsinkelser<br />

af lyden.<br />

Hvornår er det sværest at tale rent?<br />

Forsinkelse på<br />

milisekunder


11<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong> • Niveau /<br />

Skrigmåleren [3630]<br />

Skrig så højt du kan ind i løvens gab. Det højeste skrig her måles til 100.<br />

Hvor højt kan du skrige?<br />

Et højt hvin:<br />

Et dybt brøl:<br />

Dyredufte i parfumer [3682]<br />

Duft til de forskellige prøver.<br />

Hvilke to lugte indgår ikke i parfumer?<br />

Hvilken lugt synes du er grimmest?


Udstillingsplan 12<br />

3420<br />

3620<br />

3410<br />

3650<br />

3610 3651<br />

3640<br />

Føle<br />

Høre<br />

3641<br />

3630<br />

3611<br />

Se<br />

3470<br />

Lugte<br />

3710<br />

3550<br />

3450<br />

3460<br />

3720<br />

3720<br />

3660<br />

3570<br />

3690<br />

3681 3682<br />

3680<br />

3520<br />

3540<br />

3530<br />

3730<br />

Hjernen<br />

3750<br />

3780 3800<br />

3760<br />

3740<br />

<strong>Experimentarium</strong> • <strong>Dig</strong> & <strong>Mig</strong><br />

3900<br />

3280<br />

3225<br />

3233<br />

3232<br />

3715<br />

3256<br />

3210<br />

3320<br />

3245<br />

3220<br />

Kroppen<br />

i aktion<br />

3235<br />

3330<br />

3350<br />

3252<br />

3360<br />

3340<br />

3246<br />

3230<br />

3310<br />

3290<br />

3240<br />

3300<br />

<strong>Dig</strong>, cellen<br />

& DNA<br />

3255<br />

3170<br />

3131<br />

Demo 1<br />

3150<br />

3910<br />

3130<br />

3180<br />

3181<br />

3247<br />

3790<br />

3260<br />

3250<br />

3111<br />

3110<br />

3141<br />

3140

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!