NOTER - Dansk Beton

danskbeton.dk

NOTER - Dansk Beton

TEMA

STØJ

TEMA OM STØJMURE

TRAFIKSTØJ

– styrket indsats på vej

ULTRATUNG BETON

– til strålebeskyttelse ved

kræftbehandling

PARADIS FOR

VANDHUNDE

– masser af smuk beton

i Amager Strandpark

3 ♦ 2005

AUGUST

22. ÅRGANG


Hold produktkvaliteten i perfekt balance...

– med 3 stærke værktøjer, der nemt og hurtigt hjælper

dig med optimal produktionsstyring og kvalitetssikring

BV1338/1339/1340 - er en programpakke til

håndtering og dokumentation af måle- og kontroldata

om belægningssten, fliser og kantsten iht. de

nye regler i DS/EN 1338/1339/1340. Programmerne

beregner, om resultaterne opfylder kravene til styrker

og måltolerancer.

Forskellen tæller...

Interesseret i at vide mere?

Kontakt CtO og modtag en

GRATIS 30 dages demoversion

B10 MARKETING

TempSim - simulerer betonens hærdeproces

med hensyn til temperaturforløb, modenhedsog

styrkeudvikling. Programmet gør det muligt at

planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle

hærdningsproblemer.

Recept 2000 - håndterer de mange regler og

kontrolpunkter i DS/EN 206 med den tilhørende

danske tillægsstandard DS 2426. Programmet

fremstår yderst brugervenligt og med væsentligt

flere faciliteter end nogensinde.

Aalborg Portland A/S

Tel: 99 33 77 54

Fax: 99 33 78 28

E-mail: cto@aalborg-portland.dk

Internet: www.aalborg-portland.dk


ISSN 0109-758X

Nr. 3 · 22. årgang · August 2005

www.danskbeton.dk

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,

august og november.

Distribueret oplag: 6.000

Dansk Beton har til formål at orientere om

den betonteknologiske udvikling i Danmark,

at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder

samt at medvirke til, at beton

anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk

og miljømæssigt.

Udgivere

Dansk Beton Industriforening

Betonelement-Foreningen

Dansk Betonforening

Dansk Fabriksbetonforening

Redaktion

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Dansk Beton,

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration

Henrik Olsen

ho@danskbeton.dk

Paritas Grafik A/S

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer

Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

Abonnementspris

Indland kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland kr. 260,- (4 numre)

Løssalg kr. 65,00 excl. moms

Indhold

Mere fred og ro

til 30.000 mennesker . . . . . . . . . . . . . . . 5

Masser af beton i udvidelsen af M3 . . 7

Sådan laves en støjmur . . . . . . . . . . . . . 8

Arkitekten vælger støjskærmen . . . . . 9

Modens krav til støj- og støttemure . . 10

En god støjskærm er høj og lang . . . . 12

Styrket indsats mod trafikstøj . . . . . . . 13

Forsøgsbyggeri og kunstværk . . . . . . . 15

Når tung beton er for let . . . . . . . . . . . . 16

Smuk beton i nyt paradis

for vandhunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Funkisteater af jernbeton . . . . . . . . . . . 20

Det kan beton også bruges til… . . . . . 22

Sønderborg bygger for

en halv milliard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Repton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Dansk Beton Industriforenings

Elementfraktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . 36

Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 38

Betons rolle

som støjdæmper

TEMA

STØJ

"Direktiv om vurdering og styring af ekstern støj". Det ny

EU-direktiv, der træder i kraft fra 2007, lyder ikke umiddelbart

som noget, der har stor betydning for betonbranchen.

Men alligevel kan direktivet påvirke markedet og skabe nye

forretningsmuligheder.

Støj forringer livskvaliteten og skader i værste tilfælde helbredet. På længere sigt

skal direktivet sikre indbyggerne i Europa en tilpas støjsvag tilværelse, både ude

og inde. Haver, boliger og rekreative områder skal være fristeder for lyden af

brummende motorer og skrigende dæk.

Det sker gennem krav om, at alle EU-lande skal gennemføre omfattende

støjkortlægninger. I første omgang omkring de mest trafikerede veje og andre

betydelige støjkilder. Dernæst skal landene opstille handlingsplaner for, hvordan

støjen fra fx veje, jernbaner, fly og virksomheder skal nedsættes.

I Danmark er støjkortlægningen i fuld gang, som det fremgår af en artikel i dette

nummer af Dansk Beton. Og i forbindelse med både udvidelse af eksisterende

veje og nyanlæg er der stor opmærksomhed på at holde støjen i omgivelserne

nede.

Det er her, betonbranchen har muligheder. I de kommende år vil der sandsynligvis

i stigende grad blive brug for støjskærme langs trafikerede veje. Og beton er

et godt materiale til støjskærme.

Fra Vejdirektoratet lyder det, at beton til støjskærme har fordele som lang levetid

og stort set ingen vedligeholdelse. Desuden er beton tungt og tæt, hvad der har

betydning for støjdæmpningen.

Ulempen ved beton er ifølge samme kilde, at montagen af forholdsvis tunge

konstruktioner kan være vanskelig, når der kun er begrænset plads til rådighed.

Denne mikro-markedsanalyse er hermed til rådighed som udgangspunkt for

mere konkrete spørgsmål. Kan et modulsystem forenkle montagen? Er det en

fordel at satse på hybride løsninger, som den tyske støjskærm af aluminium og

beton, der bliver brugt i forbindelse med udvidelsen af Motorring 3 i Danmark?

Hvordan tilfredsstilles arkitekters og naboers berettigede krav til udseendet af

en støjskærm bedst muligt?

jbn

Forsiden

BELLEVUE TEATRET – DANSK JERNBETON

FRA 1935. TEGNET AF ARNE JACOBSEN.

FOTO: JBN

SE TIDLIGERE UDGAVER AF

DANSK BETON PÅ

WWW.DANSKBETON.DK


SKAKO MODULAR serien

En nyhed fra SKAKO til alle producenter

i f rdigbeton- og betonvareindustrien

Kvalitet uden kompromiser

Bliv inspireret af mulighederne i de tre forskellige niveauer :




MODULAR Primary serien

MODULAR Advanced serien

MODULAR Premier serien

www.skako.com


TEMA

STØJ

PÅ TRAFIKSIDEN FÅR SKÆRMEN DEN

LYSE FARVE, DER I ØVRIGT SKYLDES EN

MALING MED INDBYGGET ANTIGRAFFITI-

EFFEKT. PÅ NABOSIDEN SKAL DEN

MØRKE FARVE TIL VENSTRE ANVENDES.

Mere fred og ro

til 30.000 mennesker

UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 OMFATTER

I ALT 18 KILOMETER FIRE METER HØJ STØJSKÆRM

CIRKA 30.000 MENNESKER, SVARENDE

TIL ANTALLET AF INDBYGGERE I

RINGSTED, FÅR BEDRE MULIGHEDER FOR

AT NYDE LIVET I HAVEN, NÅR DE NYE

STØJSKÆRME ER PÅ PLADS.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

Cirka 30.000 københavnere vil bedre

kunne nyde aftenkaffen i fred og ro

i haven, når udvidelsen af hovedstadens

Motorring 3 er færdig i 2008.

Så mange mennesker bor i det

område, der vil komme til at opleve

væsentligt mindre vejstøj på grund af

de 18 kilometer støjskærm, som er en

betydelig del af udvidelsesprojektet.

”Det svarer til antallet af indbyggere

i Ringsted”, siger projektleder

Jens Holmboe fra Vejdirektoratet.

Støjskærme stor betydning

Støjsvag vejbelægning og facadeisolering

de mest udsatte steder spiller

også ind. Men det er støjskærmene,

der har langt størst betydning.

Vejen ligger højt på store dele af

strækningen, og det gør ikke nemmere

at nedsætte trafikstøjen.

”I dag ville man nok have valgt

at grave motorvejen ned og føre de

tværgående veje over af hensyn til

støjen. Men i 1950’erne valgte man

den modsatte løsning”, siger Jens

Holmboe.

Det medfører store udfordringer

med støjskærmene og de støttemure,

der er nødvendige for at bruge så lidt

areal som muligt på udvidelsen

”Den nuværende vej har forholdsvis

flade skråninger ned mod naboerne.

For at ekspropriere så lidt som

muligt bruger vi en konstruktion

med næsten lodrette støttemure, så

det nye vejspor så vidt muligt kan

ligge på den tidligere skråning”, siger

Jens Holmboe.

FORTSÆTTES SIDE 7

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5


TEMA

STØJ

PÅ TRAFIKSIDEN FÅR SKÆRMEN DEN

LYSE FARVE, DER I ØVRIGT SKYLDES EN

MALING MED INDBYGGET ANTIGRAFFITI-

EFFEKT. PÅ NABOSIDEN SKAL DEN

MØRKE FARVE TIL VENSTRE ANVENDES.

Mere fred og ro

til 30.000 mennesker

UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 OMFATTER

I ALT 18 KILOMETER FIRE METER HØJ STØJSKÆRM

CIRKA 30.000 MENNESKER, SVARENDE

TIL ANTALLET AF INDBYGGERE I

RINGSTED, FÅR BEDRE MULIGHEDER FOR

AT NYDE LIVET I HAVEN, NÅR DE NYE

STØJSKÆRME ER PÅ PLADS.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

Cirka 30.000 københavnere vil bedre

kunne nyde aftenkaffen i fred og ro

i haven, når udvidelsen af hovedstadens

Motorring 3 er færdig i 2008.

Så mange mennesker bor i det

område, der vil komme til at opleve

væsentligt mindre vejstøj på grund af

de 18 kilometer støjskærm, som er en

betydelig del af udvidelsesprojektet.

”Det svarer til antallet af indbyggere

i Ringsted”, siger projektleder

Jens Holmboe fra Vejdirektoratet.

Støjskærme stor betydning

Støjsvag vejbelægning og facadeisolering

de mest udsatte steder spiller

også ind. Men det er støjskærmene,

der har langt størst betydning.

Vejen ligger højt på store dele af

strækningen, og det gør ikke nemmere

at nedsætte trafikstøjen.

”I dag ville man nok have valgt

at grave motorvejen ned og føre de

tværgående veje over af hensyn til

støjen. Men i 1950’erne valgte man

den modsatte løsning”, siger Jens

Holmboe.

Det medfører store udfordringer

med støjskærmene og de støttemure,

der er nødvendige for at bruge så lidt

areal som muligt på udvidelsen

”Den nuværende vej har forholdsvis

flade skråninger ned mod naboerne.

For at ekspropriere så lidt som

muligt bruger vi en konstruktion

med næsten lodrette støttemure, så

det nye vejspor så vidt muligt kan

ligge på den tidligere skråning”, siger

Jens Holmboe.

FORTSÆTTES SIDE 7

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5


FORTSAT FRA SIDE 5

Stort jordtryk

Konkret hælder støttemure og

støjskærm ca. 10 grader ind mod vejen.

Det medfører et stort jordtryk på

de op til syv meter høje støttemure,

der enten opføres af betonelementer

mellem borede pæle eller som en

spunsvæg med påstøbning af beton.

Oven på støttemurene opføres de

tre til fire meter høje støjskærme, som

består af et betonskørt med en højde

på én meter og aluminiumsmoduler

med lydabsorberende fyld. Hvor det

er hensigtsmæssigt af hensyn til sol i

STØJSKÆRMENE HAR LANGT STØRRE BETYDNING FOR AT REDUCERE

TRAFIKSTØJEN END STØJSVAG BELÆGNING PÅ VEJEN OG FACADE -

ISOLERING, OPLYSER VEJDIREKTORATETS PROJEKTLEDER JENS HOLMBOE.

haverne bliver der brugt transparent

akryl i stedet for aluminiumsmodulerne.

På nabosiden bærer et stålskelet

konstruktionen. Både støttemure og

støjskærme kan forsynes med espalier

på nabosiden, så konstruktionen

kan beplantes.

”Vi valgte de lette aluminiumsmoduler

i stedet for beton til skærmens

øverste del bl.a. af hensyn til

montagen, der skal ske på meget lidt

plads, fordi Motorringvejen bliver

holdt åben for trafik i hele anlægsperioden”,

siger Jens Holmboe.

Støjskærmen er en tysk konstruktion,

der via projektets hovedentreprenører

leveres af Bilfiger + Berger/

Bongard.

jbn

BETON I BROER, STØJSKÆRME OG AUTOVÆRN

ER MED TIL AT SKABE STØRRE FREMKOMMELIGHED

I KØBENHAVNS TRAFIK.

TEMA

STØJ

Masser af beton

i udvidelsen af M3

Det kræver masser af beton at udvide

Motorring 3, den vigtigste ringvejsforbindelse

i hovedstadsområdet.

Blandt andet omfatter projektet betonarbejder

på ikke mindre end 40

broer. De fleste skal udvides fra fire

til seks spor, men fem broer bliver

opført helt fra grunden.

Hertil kommer støttemure og 18

kilometer støjskærm, der blandt andet

omfatter et betonskørt på en

meter højde, samt ni kilometer betonautoværn

af typen New Jersey

på den nordlige del af udvidelsen,

hvor vejens midterrabat er forholdsvis

smal.

Formålet med projektet er at udbygge

ringmotorvejen fra Holbækmotorvejen

til Jægersborg fra fire til

seks spor.

Anlægsloven blev vedtaget af Folketinget

i 2003. Den samlede udgift

bliver cirka to milliarder kroner. Efter

planen er udvidelsen færdig med udgangen

af 2008.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

Udbygningen er opdelt i fire hovedentrepriser,

hvoraf de to nordligste

er i gang.

Den ene hovedentreprise udføres

af MT Højgaard a/s og M:J Eriksson

A/S i joint venture, også kaldet M3

Konsortiet. Den anden af E. Pihl &

Søn A.S. og Hoffmann A/S i joint

venture.

Licitationen på den sydligste hovedentreprise

er netop afholdt. Den

resterende hovedentreprise afventer

en politisk afklaring om tilslutning af

Frederikssundsmotorvejen.

Arbejdet berører mange mennesker

og virksomheder. 125.000 køretøjer

pr. døgn bruger vejen, og der

bor cirka 30.000 mennesker i et bælte

på 500 meter til hver side. I samme

område findes ca. 2.500 virksomheder

med mere end 10 ansatte.

Projektet berører syv kommuner,

fem politikredse, HUR og Københavns

Amt, Banedanmark og DSB,

Skov- og naturstyrelsen, frednings-

EN MOCKUP AF DEN KOMMENDE

STØJSKÆRM UNDER MONTAGE VED ENTRE-

PRENØRERNES OG BYGHERRENS KONTORER.

NEDERST ET BETONSKØRT, DEROVER

ELE MENTER AF ALUMINIUM ELLER AKRYL.

myndighederne og alle større ledningsejere.

Det omfattende projekt gennemføres

efter en partneringmodel baseret

på fælles lokalisering af partnerne,

en vedtaget model for konfliktløsning,

et antal incitamentsordninger

og deling af eventuelle besparelser.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7


let

– og varmeisolerende

Den er

Sådan laves en

støjmur

HAR DU BRUG FOR EN STØJMUR?

LECA-letblokke er en oplagt løsning til en

effektiv og varmeisolerende fundamentløsning

i byggerier op til 1 1/2 etage.

De lette og isolerende blokke gør arbejdet

nemmere på byggepladsen, og det færdige resultat

lever op til alle krav om kvalitet og komfort.

Så er det en god idé at

rekvirere det temablad,

som Belægningsfraktionen

STØJ i Dansk Beton Industriforening

udgav i november 2004. Her er

der masser af information om anvendelse

og udførelse af støtte- og støjmure med

betonsten.

En støjmur er typisk en dobbelt mur, der

opføres for at dæmpe trafikstøj.

På det danske marked findes der et stort

udvalg af betonblokke til opbygning af

støj- og støttemure. Blokkene findes i mange

forskellige udformninger, der både sikrer lang

levetid og et flot udseende.

Temabladet kan rekvireres på telefon

72 16 00 00 eller via www.betonsten.dk.

jbn

TEMA

• Effektiv beskyttelse mod

kulde og fugt i gulvene.

• Effektiv nedsættelse af det

varmetab, der ellers går

gennem fundamentet omkring

samlingen væg/gulv.

• Resultat: Høj boligkomfort

og god varmeøkonomi.

Den lune

ramme med

LECAletblokke

Få mere at vide. Kontakt

Dansk Leca A/S eller klik ind

på www.leca.dk

– i grunden det

bedste underlag

Tlf.: 87 61 02 01

www.leca.dk

leca@leca.dk

STØJMUREN SKAL SKABE LÆ FOR STØJEN. DEN

OPBYGGES TYPISK SOM EN DOBBELT STØTTEMUR

MED EN KERNE AF JORD. ILLUSTRATIONER FRA

TEMABLADET.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


TEMA

STØJ

EGENTLIG ER DET ELEMENTER TIL EN

STITUNNEL. MEN OPSAT SOM STØJSKÆRME

ER ELEMENTERNE FREMRAGENDE, FORDI

DEN KRUMME FORM FORHINDRER,

AT STØJEN REFLEKTERES TIL VEJENS

MODSATTE SIDE.

Arkitekten vælger

støjskærmen

FRA PILEFLET TIL TUNNELELEMENTER AF BETON.

VEJDIREKTORATET HAR MANGE TYPER STØJSKÆRME I

KATALOGET. NABOER OG ARKITEKT HAR MEGET AT SIGE.

Krumme betonelementer oprindeligt

beregnet til stitunneller er gode som

støjskærme. Det skyldes formen, der

forhindrer, at støjen reflekteres over

på den modsatte side af vejen.

”Desuden kan vi stille disse elementer

op uden fundament, som

det for eksempel er sket langs Hillerødmotorvejen”,

siger landinspektør

Christian Sauer fra Planlægningsafdelingen

i Vejdirektoratet.

Den samme gode støjreduktion

kan man opnå med betonelementer,

der er påstøbt et lag af porebeton,

som absorberer lyd i stedet for at

reflektere. Løsningen kendes blandt

andet fra Ring 3 i København.

Otte grundtyper

Det kan være en kompleks opgave

at vælge støjskærm til et projekt.

Vejdirektoratet har ikke mindre end

otte grundtyper at vælge imellem i

typekataloget.

I den lette ende er træskærme

og vækstskærme, der for eksempel

består af pileflet med en kerne at

mineraluld. I den tunge ende er betonskærmene.

Ind i mellem er der

kombinationer af stål, aluminium og

akryl.

”Vi tager naturligvis hensyn til

prisen. Men levetid, montage og

vedligehold spiller også ind. Både

montage og vedligehold skal helst

kunne udføres fra vejsiden alene”,

siger Christian Sauer.

Betons fordele

”Træ- og vækstskærme bruger vi

ikke så ofte, fordi de kræver forholdsvis

meget vedligehold. Betonskærme

står stærkt, hvad angår vedligehold

og levetid. Det eneste, vi skal gøre,

er at vaske graffiti af. Men vægten

kan nogle gange gøre montagen vanskelig.

Til gengæld er det stort set

kun fantasien, der sætter grænser for

udformningen af betonskærme. Det

kan man blandt andet se i Tyskland,

hvor der er mange fantasifulde løsninger

og farver”, fortsætter han.

Det endelige valg sker efter indstilling

fra projektets arkitekt og grundige

samtaler med vejens naboer, der

skal se på skærmen hver dag.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

9


TEMA

STØJ

Modens krav til

støj- og støttemure

ANDRE LØSNINGER HAR AFLØST DEN KLASSISKE

KNÆKFLISE, DER KORT OG GODT ER BLEVET UMODERNE.

”KNÆKFLISER ER GÅET AF MODE. I DAG

ER DET PRODUKTER SOM DANBLOKKEN,

DER BRUGES TIL STØJ- OG STØTTEMURE”,

SIGER PRODUKTIONSCHEF

TROELS LORENTZEN FRA WEWERS

BELÆGNINGSSTEN A/S.

Mode er ikke alene et spørgsmål

om kjolelængder og sylespidse skosnuder.

Et bogstavelig talt jordnært

produkt som betonsten til støj- og

støttemure er også underlagt modens

ubønhørlige krav.

Således er den gode, gamle knækflise

blevet godt og grundigt umoderne

i de senere år, hvor rumlede

herregårdssten nærmere repræsenterer

idealudseendet for betonvarer.

Det fortæller produktionschef

Troels Lorentzen fra Wewers Belægningssten

A/S i Mørkøv.

”Tidligere solgte vi en del knækfliser.

Men de er gået af mode, så

det i dag er andre løsninger som for

eksempel Danblokken, vores kunder

efterspørger. Det spiller selvfølgelig

også ind, at Danblokken og tilsvarende

produkter rent teknisk er bedre

og giver mere stabile mure med lang

levetid”, siger han.

Tre typer sten

Wewers har tre typer sten til støj- og

støttemure på programmet.

Den ene er den klassiske, sekskantede

knækflise med indstøbte spor,

der gør flisen nem at knække. Brudfladen

vendes udad og giver muren

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


det rustikke udseende, som altså i

dag er blevet umoderne.

Knækfliserne kan bruges til mure

op til én meter højde. Højere konstruktioner

kræver beregninger og

særlige foranstaltninger som for eksempel

bagstøbning.

Den anden type er kombiflisen,

der er en rektangulær variant af

knækflisen. Den rektangulære form

giver mulighed for at bruge enten

den glatte flade, brudfladen eller en

kombination på murens facade.

Mest solgt

Det mest solgte produkt er Danblokken,

som er beregnet til at opføre

støtte- og støjmure med en højde på

op til tre meter. Danblokken er – som

tilsvarende produkter fra andre producenter

– udformet, så de enkelte

blokke fastlåser hinanden i muren.

Danblokken kan bruges til at opbygge

både åbne og lukkede mure,

som eventuelt kan være kurvede.

jbn

DANBLOKKEN OG TILSVARENDE

PRODUKTER ER BEREGNET TIL AT

OPFØRE STØTTE- OG STØJMURE MED

EN HØJDE PÅ OP TIL TRE METER.

Neutronsonde type IPI 101

Neutronspredningsmetoden:

Den eneste metode til korrekt at måle

vandindholdet i tilslagsmaterialerne ved

betonfabrikation.

Måler i grus- såvel som i stenmaterialer.

Første sonde monteret i 1968, og

sonden måler stadig korrekt.






Instrument type ICI 650 for måling af

fugtigheden og densiteten.

Instrumentet kan modtage signaler fra

1 til 12 sonder.

Densitet sonde type IGI 241

Sonde type IGI 241 måler densitet/tørstofindhold

i genbrugsvand med meget

stor nøjagtighed.



Klintevej 526 · Magleby · DK-4791 Borre

Tlf.: 55 81 20 74 · Fax: 55 81 22 74

www.nucle.dk · E-mail: hub@nucle.dk





. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

11


TEMA

STØJ

EN STØJSKÆRM VIRKER VED AT VÆRE TÆT OG BLOKERE DEN LIGE

LINIE MELLEM STØJKILDEN OG DET STED, DER SKAL STØJDÆMPES.

En god støjskærm

er høj og lang

SÅDAN ER AKUSTIKERNES KRAV TIL KONSTRUKTIONER,

DER SKAL AFSKÆRME LYD.

NOTER· NOTER· NOTER· NOTER

Også bergrum

i København

Også i København er der lige

som i Malmø lavet berg rum

i Københavnerkalken. Det

oplyser udviklingschef Søren

Degn Eskesen fra Cowi. Det

er sket i forbindelse med anlæg

af Metroen. ”De totale

dimensioner i København er

mindre, men spændvidden i

kalken er af samme størrelse

som i Malmø, hvor der skal

være en central søjle for at

bære taget”, meddeler Søren

Degn Eskesen.

Symposium

i Helsinki

Den 12.-14. juni 2006

afholdes European Symposium

on Service Life and

Service ability of Concrete

Structures i Helsinki.

Læs mere på www.escs.fi

En god støjskærm skal være høj, lang

og tæt. Det er den ultrakorte version

af den akustiske teori for afskærmning

af lyd. Det kan også udtrykkes

sådan, at en støjskærm virker i kraft

af den omvej, støjen bliver sendt ud

på fra kilde til øre.

”Vigtigst er støjskærmens effektive

højde. Det vil sige, hvor høj skærmen

er over en ret linie fra støjkilden

til det punkt, der skal støjdæmpes”,

forklarer civilingeniør Jørgen Kragh

fra GTS-virksomheden DELTA, der

jævnligt udfører akustisk dimensionering

af støjskærme og -volde.

Hvis det er muligt at se støjkilden

hen over støjskærmen, er den effektive

højde nul – og skærmen så godt

som uden virkning. Men hvis den

effektive højde bare er én meter – og

skærmen har den rette længde – kan

støjdæmpningen være helt op til 10

dB, hvilket opleves som en halvering

af støjen.

Til sammenligning nedsætter støjisolerende

vinduesruder støjen med

5-10 dB indendørs.

Placeringen af skærmen har også

betydning. Støjdæmpningen bliver

størst, hvis skærmen enten står så tæt

som muligt på støjkilden eller så tæt

som muligt på det sted, hvor støjen

skal være lav.

Desuden er det væsentligt at skærmen

er tæt – også mellem skærm og

terræn. En utæt skærm som fx et plankeværk

har lige så lille støjdæmpende

effekt som et vindue på klem.

Som et sidste krav skal støjskærme

være lavet af et materiale med en

vis vægt for ikke at transmittere støj

videre.

”Vægtkravet er i praksis cirka 10

kg pr. kvadratmeter, så det er automatisk

opfyldt ved alle konstruktioner,

der er beregnet til at stå ude i

adskillige år”, slutter Jørgen Kragh.

jbn

ADRESSEÆNDRING BRUG

WWW.DANSKBETON.DK

SE TIDLIGERE UDGAVER AF

DANSK BETON PÅ

WWW.DANSKBETON.DK

ABONNENTER HAR NYE

MULIGHEDER PÅ

WWW.DANSKBETON.DK

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


Styrket indsats mod

trafikstøj på vej

ET NYT EU-DIREKTIV SÆTTER FOKUS PÅ AT DÆMPE EKSTERN

STØJ. DET VIL KRÆVE EN OMFATTENDE INDSATS AT REDUCERE

STØJBELASTNINGEN FRA DANSKE VEJE MARKANT.

TEMA

STØJ

Et nyt EU-direktiv, der træder i kraft

fra 2007, vil styrke mange års indsats

for at nedsætte støjniveauet hos

trafikstøjplagede danskere. Ganske

vist bringer direktivet ingen direkte

støjgrænser – det er fortsat de enkelte

landes privilegium at beslutte, hvad

borgene kan tåle – men det stiller

krav om omfattende støjkortlægninger

og opstilling af handlingsplaner

for at nedsætte støjbelastningen.

Vejdirektoratet har derfor netop

afsluttet en omfattende kortlægning

af trafikstøjen omkring de mest belastede

dele af det vejnet, som er

statens ansvar. Det vil primært sige

motorvejene.

”Det er en grundig kortlægning,

hvor der detaljeret indgår både topografiske

data og oplysninger fra

BBR”, siger landinspektør Christian

Sauer fra Planlægningsafdelingen i

Vejdirektoratet.

Direktivet hedder officielt Direktiv

om vurdering og styring af ekstern

støj. Formålet med det er, at de

enkelte lande skal få et grundlag for

at reducere ekstern støj fra vejtrafik,

jernbaner, fly og industrianlæg.

Støjkortlægningen skal ske efter

ensartede metoder i alle lande, og resultaterne

skal offentliggøres. Vejdirektoratet

vil i den nærmeste fremtid

præsentere sin første støjkortlægning

omkring de meste belastede veje på

www.vd.dk. Kortlægningen vil derefter

indgå i planlægningen af de

kommende års indsats.

Langvarig indsats

Direktivet kommer i forlængelse af

en lang række aktiviteter og skiftende

bevillinger for at begrænse støjgener

fra trafikken. Indsatsen går tilbage til

1970’erne, hvor det stod klart, at trafikstøj

er et væsentligt miljøproblem.

Der er nok at tage fat på. Vejdirektoratet

har beregnet, at det vil

koste cirka 350 millioner kroner, hvis

det antal boliger omkring statsvejene,

der er belastet med et døgngennemsnit

på over 65 dB(A), skal reduceres

til en tredjedel.

Danskerne har ikke nogen generel

sikkerhed for bare nogenlunde

fred og ro. Bygningsreglementet stiller

ganske vist krav om en maksimal

støjbelastning på 55 dB(A) uden for

bygninger og 30 dB inden døre. Men

kravene gælder kun ved opførelse af

nye bygninger på ibrugtagningstidspunktet.

100 millioner over fem år

Den seneste politiske aftale har afsat

100 millioner kroner til støjdæmpende

foranstaltninger ved statsvejene i

perioden 2004-2008.

Tommelfingerreglen siger, at en

kilometer støjskærm koster cirka 10

millioner kroner.

”Med kun 20 millioner kroner pr.

år er det begrænset, hvad vi kan opnå.

Men heldigvis indgår støjdæmpning

også i nyanlæg og vejudbygninger

som udvidelsen af Motorring 3 som

en del af anlægsarbejdernes budget”,

siger Christian Sauer.

Vejdirektoratets midler vil i det næste

par år blandt andet blive anvendt

til 3,8 kilomenter støjskærm langs den

københavnske ringvej Ring 4 gennem

Hareskovby, støjskærme i Nr. Sundby

og ved Vindeby på Tåsinge.

Støjskærmenes udformning og

materialevalg er endnu ikke fastlagt.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

13


Stålfibre til ethvert formål:

■ industrigulve

■ selvkomprimerende beton

■ afretningslag/slidlag

■ betonelementer

■ belægninger

■ sprøjtebeton

BEKAERT

-betonbranchens fiberleverandør

Bekaert Building Products • GAIA-bygningen

Vindinggård Ringvej • DK-7100 Vejle

Tlf.: 5687 9618 • Fax: 5687 9619

NOTER· NOTER· NOTER· NOTER

Galvaniserede stolper

i beton kan give

forbrændinger

Galvaniserede, lukkede stolper, der er støbt

ned i beton, kan være farlige at bore i. Kombinationen

af zink, beton og vand kan udvikle

brint, der under overtryk opsamles i stolpen.

I Danmark er der et eksempel på, at en person

er blevet forbrændt af en stikflamme, da

brinten blev antændt i forbindelse med boring

af et hul i stolpen. Advarslen kommer fra

BYG-ERFA, som har udarbejdet et erfaringsblad

om risikoen.

Rambøll

projekterer motorvej

Rambøll skal sammen med totalentreprenøren

M.J. Eriksson og Shönherr Landskab

projektere 12 kilometer af motorvejen fra

Odense til Svendborg med skærende veje,

broer og faunapassager. Anlægssummen er

260 mio. kroner.

Skancon kører med

fabriksbeton

Den 1. oktober 2005 overtager Skancon A/S

udkørsel af beton fra Unicons 27 fabrikker

i Danmark. Unicon har etableret Skancon

sammen med transportvirksomheden Frode

Laursen A/S. For kunderne bliver den eneste

forskel, at der står Skancon på de blåstribede

betonkanoner.

Godt indeklima med beton

En undersøgelse udført af Teknologisk Institut

bekræfter nu, hvad artikler i Dansk Beton

længe har fastslået: Betonbyggeri har udmærket

indeklima. Undersøgelsen viser, at beton

kun afgiver så små mængder stoffer, at det er

uhyre langt under eventuelle grænseværdier

– og så små, at de ikke kan være til gene.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


AKADEMIINGENIØR MORTEN PYNDT FRA MT

HØJGAARD BESKRIVER DR BYENS KOMMENDE

KONCERTSAL SOM HALVT KUNSTVÆRK, HALVT

FORSØGSBYGGERI. BAG METROEN SES DE

TRAPPETÅRNE, DER BÆRER HELE BYGNINGEN.

Forsøgsbyggeri og kunstværk

DR BYENS KONCERTSAL ER ET AF DE MEST

KOMPLEKSE BYGGERIER I DANMARK NOGENSINDE

Man skal holde af udfordringer for at

være råhusentreprenør på DR Byens

kommende koncertsal, der blandt andet

på grund af store arkitektoniske

ambitioner er en seriøs bejler til titlen

som det mest komplicerede byggeri i

Danmark nogensinde.

Akademiingeniør Morten Pyndt

fra MT Højgaard lægger da heller

ikke skjul på, at der er tale om en opgave

langt ud over det sædvanlige.

”Hvordan skal jeg beskrive det?

Måske som en kombination af forsøgsbyggeri

og et kunstværk”, siger

han om det store byggeri, der hovedsagelig

støbes in situ.

Bygningen med koncertsalen får

i alt 200 rum fordelt på 8 etager. Den

bliver 100 meter lang, 60 meter bred

og 45 meter høj. Ud over koncertsalen

med 1.800 siddepladser rummer

bygningen en korsal og et rytmisk

studie med hver 225 pladser samt en

orkestersal med 500 pladser. Etagearealet

er cirka 26.000 kvadratmeter.

Spinkle konstruktioner

Fem trappetårne bærer hele bygningen,

der af byggeriets rådgivende ingeniør,

NIRAS, er blevet beskrevet

som ”en meteor med en skal af beton

hvilende på spinkle understøtninger

i form af tårne med indvendige trapper”.

Bygningens dæk er stærkt armerede

cellekonstruktioner, som kun er

understøttet af trappetårnenes blot

20 centimeter tykke vægge. Det samme

gælder en ringkanal af elementer,

som MT Højgaard har støbt på byggepladsen.

”Vægtykkelsen har været en af de

største udfordringer. Det er ikke så

nemt at udstøbe en 20 centimeter tyk

væg med 300 kg armering pr. kubikmeter.

Vi måtte bruge en beton med

stort sætmål”, siger Morten Pyndt.

At støbe ringkanalen var også

lidt af en opgave. Her er armeringsmængden

oppe på 5-600 kg. pr. kubikmeter.

Betonen blev leveret af 4K. Styrken

er 45 MPa, sætmålet over 150.

Elefanthud på væggene

Desuden skal betonen have en særlig

overflade, som er blevet døbt elefanthud

– og som arkitekten først besluttede

sig for forholdsvis sent i projektet.

Den krøllede elefanthud opstår,

når formene bliver beklædt med bassinfolie

i overstørrelse. Det resulterer

i, at betonen trykkes i forskellige retninger,

danner folder og får tilfældige

mønstre for hver støbning.

”Så vidt jeg ved, er denne teknik

aldrig før anvendt i lodrette forme.

Men det er lykkedes godt”, siger Morten

Pyndt.

Byggeriets arkitekt, Jean Nouvel,

inspicerede elefanthuden på kældervæggene

i slutningen af februar måned

og var glad for resultatet.

Opførelsen af koncertsalen er blevet

forsinket i cirka halvandet år. Det

forventes, at selve bygningen er klar

ved udgangen af 2006, og at koncertsalen

kan tages i brug i marts 2007.

”Forsinkelsen skyldes blandt andet,

at det viste sig nødvendigt med

50 procent mere beton og en fordoblet

mængde armering i forhold til

det oprindelige udbud”, siger Morten

Pyndt, som også anfører, at projekteringen

af byggeriet har haft store

vanskeligheder med at overholde

tidsplanen.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

15


Når tung beton er for let

STRÅLEBESKYTTELSE KRÆVER MASSE. DET STILLER SÆRLIGE KRAV TIL

BETONEN I EN NY STRÅLETERAPIBYGNING PÅ HERLEV HOSPITAL.

Kan noget være tungere end tung

– og hvad kalder man det så? Det

spørgsmål er relevant i forbindelse

med opførelsen af en ny stråleterapibygning

på Københavns Amtssygehus

i Herlev, hvor der bliver brugt

store mængder endog meget tung

beton til strålingsbeskyttelse.

Bygningen får fire acceleratorrum

med strålekanoner til brug ved kræftbehandling.

Og det er her, den meget

tunge beton kommer ind i billedet for

at beskytte sygehusets personale og

andre tilstedeværende mod stråling,

der trænger ud gennem væggene.

Betonen til de mest udsatte steder

har en massefylde på ikke mindre

end 3.800 kg. pr. kubikmeter. Det er

cirka 70 procent mere end standardbeton

på 2.250 kg. pr. kubikmeter.

Til mindre kritiske dele af de fire acceleratorrum

kan en beton på mindst

2.250 kg. pr. kubikmeter i afbundet

tilstand gøre fyldest.

”Der er meget strenge krav til

hvor lidt stråling, der må trænge ud.

Derfor er der brug for stor masse i

væggene, lige som konstruktionen

skal være meget tæt. Alle installationer

føres ind og ud ad rummene

gennem særlige brønde. Ved udsparinger

og døråbninger kompenserer

stålplader fra 80 til 250 millimeter for

den manglende beton”, siger projektleder

Jesper S. Jensen fra entreprenøren

NCC Construction Danmark.

1,6 meter tykke vægge

Behandlingsrummene minder nærmest

om beskyttelsesrum. Vægtykkelsen

varierer fra 0,8 meter til 1,6

meter. Dækket har en tykkelse på

ikke mindre end 2,4 meter.

Betonen blev leveret af Unicon fra

værket i Hedehusene.

”Jeg har aldrig været med til noget

lignende før. Man kunne stå direkte

på den nyudstøbte beton”, siger

produktionsleder Bo Christensen fra

NCC Construction Danmark.

For at opnå den store massefylde

var almindeligt tilslag udelukket. I

stedet for sand, grus og sten indeholder

betonen derfor magnesit – jernmalm

– fra Kiruna i Sverige i flere

finheder. Med en massefylde på over

fem ton pr. kubikmeter bringer det

både vægten og prisen i vejret. Betonen

koster 10-15 gange så meget som

en standardbeton.

Specialudviklet betonspand

At arbejde med den tunge beton var

en stor udfordring. Det var umuligt

TILSLAGET I DEN SUPERTUNGE BETON ER

MAGNETIT MED EN MASSEFYLDE PÅ FEM

TON PR. KUBIKMETER.

”JEG HAR ALDRIG VÆRET MED TIL NOGET

LIGNENDE FØR. MAN KUNNE STÅ DIREKTE

PÅ DEN NYUDSTØBTE BETON”, SIGER

PRODUKTIONSLEDER BO CHRISTENSEN

FRA NCC CONSTRUCTION DANMARK.

SELVE BEHANDLINGSRUMMENE

ER NÆRMEST KONSTRUERET SOM

BESKYTTELSESRUM MED TYKKE VÆGGE

OG VINKELDREJEDE ADGANGSVEJE.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


at pumpe betonen ind på grund

af den høje vægt, så i alt cirka

1.500 kubikmeter beton blev løftet

ind med kran. Det forudsatte en specialudviklet

betonspand for at få én

kubikmeter pr. løft. Dermed var en

betonkanon i øvrigt tømt på fire løft,

for på grund af vægten var det kun

muligt at køre med fire kubikmeter

ad gangen mod normalt 7,5.

Den tunge beton var også svær at

vibrere, og det store formtryk krævede

særlige foranstaltninger.

”Vinterforholdene i marts gjorde

støbningerne ekstra udfordrende. Vi

bestilte varm beton, men på grund

af betonens store masse kunne betonværket

kun opvarme den til 10-12

grader med den mængde vand, som

betonproportioneringen tillod”, siger

Jesper S. Jensen.

Projektets rådgiver, Carl Bro, stillede

krav om en maksimal temperaturforskel

på 15 grader ved støbeskel.

Det ville være umuligt at overholde

uden omfattende kølesystemer, fordi

den hærdnende beton ifølge temperatursimuleringer

ville nå op på 45

grader.

Løsningen blev at støbe de 26

meter lange og 7-8 meter høje vægge

fra overkanten af råjord til cirka 200

millimeter fra overkanten af dæk i

en sammenhængende støbning. 230

kubikmeter – næsten 900 ton – beton

blev hældt i formen på 24 timer.

En tværgående profilplade midt i

formen sørgede for en kontrolleret

revnedannelse.

Stråleterapibygningen

får et bruttoareal

på 5.900 kvadratmeter.

De første to behandlingsrum

skal efter planen

tages i brug i slutningen 2005.

De resterende to i foråret 2006.

Op mod 80 procent af betonarbejderne

er in situ. Mest synligt bliver to

glidestøbte ventilationstårne af hvid

beton.

jbn

DEN MEST IØJNEFALDENDE DEL AF

STRÅLETERAPIBYGNINGEN ER DE TO

GLIDESTØBTE VENTILATIONSTÅRNE AF

HVID BETON.

Magnetit

Magnetit eller magnetjernsten er et

mørkegråt/sort, magnetisk jernmineral

med mat metalglans og den kemiske

formel Fe 3 O 4 . Magnetit indeholder

cirka 70 procent jern og er en væsentlig

jernmalm. Desuden er magnetit den

stærkeste naturlige magnet, der kendes.

Magnetit har en massefylde på cirka 5,1

og anvendes derfor som tilslag i tung

beton til afskærmning af radioaktivitet.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

17


OVERFLADEN PÅ STRANDSTATIONERNES

TRAPPER KRÆVER MANUEL OMHU.

”PROMENADEN FÅR BETONBELÆGNING”,

SIGER PROJEKTCHEF PETER QUIST

CHRISTENSEN FRA HOFFMANN A/S.

Smuk beton i nyt para

FLOT BETONARBEJDE ER MED TIL AT GØRE AMAGER STRAND

PÅ EN TO KILOMETER LANG KUNSTIG Ø I ØRESUND TIL ET

FANTASTISK FRISTED FOR BADELYSTNE KØBENHAVNERE.

EN MUR AF BETONELEMENTER

AFGRÆNSER DEN RIVIERA-AGTIGE

PROMENADE.

RUNDT OM STRANDSTATIONERNE FÅR

VANDHUNDE OG STRANDLØVER BETON

UNDER FØDDERNE.

Badenymfer, strandløver, vandhunde

og soldyrkere fra København og

omegn fik med åbningen af Amager

Strand den 18. august ny muligheder

for at få sand mellem tæerne, vand i

øjnene og sol på maven.

Dansk Beton besøgte den nye

strand før sommerferien, og allerede

da tegnede de store perspektiver sig.

En kunstig ø på 34 hektar har rykket

kystlinien cirka en kilometer ud i

Øresund og skabt en stor lagune til

både sopning, svømning og sejlads.

På østsiden af øen ligger de 50 meter

brede sandstrande klar til de sololieindsmurte

kroppe.

Tre broer giver forbindelse til

Amager, hvor ikke mindre end tre

metrostationer fra 2007 vil gøre transporttiden

fra København så kort, at

pilsnerne sagtens holder sig kolde.

Amager Strandpark I/S – som ejes

af Københavns Kommune, Københavns

Amt og Frederiksberg Kommune

– er bygherre. NIRAS og DHI

står for ingeniørrådgivningen. Et joint

venture mellem Hoffmann og hollandske

Boskalis JV er entreprenør.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


dis for vandhunde

STRANDSTATIONERNE ER ELEGANTE

BETONKONSTRUKTIONER MED TOILETTER,

BRUSERE, KIOSK OG UDSIGTSPLATFORM.

”Boskalis tager sig af sandarbejderne,

det vil sige anlæg af klitter og

strande. Hoffmann klarer anlægsarbejde,

vandbygning og beton”, siger

projektchef Peter Quist Christensen

fra Hoffmann A/S.

Masser af beton

Og beton er der masser af på den to

kilometer lange ø. To af de tre broer

over til øen er betonkonstruktioner

med dobbeltkrumme flader. Arkitektfirmaet

Hasløv & Kjærsgaard nåede

frem til denne form inspireret af

de flyvinger, som der er rig mulighed

for at studere fra stranden lidt nord

for lufthavnen i Kastrup.

Hertil kommer fire strandstationer

med toiletter, brusebad, redningsudstyr

og iskiosk. Flotte betontrapper

giver adgang til taget og imponerende

udsigt over den kunstige ø.

”Desuden har vi støbt 23.000 kvadratmeter

betonbelægninger, hvor vi

har gjort meget ud af at sikre en

flot overflade”, fortæller Peter Quist

Christensen.

Belægningerne indgår dels i en

middelhavsinspireret promenade

langs den sydlige bystrand, dels i

en 1.200 meter lang, snoet natursti

gennem den nordlige naturstrands

klitter og landskaber. Hertil kommer

belægninger på pladserne omkring

de fire strandstationer.

Promenade med betonelementer

I alt er der brugt 8.500 kubikmeter

fabriksbeton til projektet. Betonen er

leveret af 4K. Desuden er den lange

promenade afgrænset af i alt 2,1 kilometer

betonelementer fra Oranje

Beton A/S.

Af andre imponerende tal kan

nævnes, at entreprenøren har pumpet

1,1 millioner kubikmeter sand

ind og flyttet 475.000 kubikmeter

jord, primært ved udgravning af lagunen.

105.000 ton sten indgår i de

tre moler, såkaldte strongpoints, og

andre konstruktioner, der beskytter

strandene mod at blive skyllet ud i

Øresund.

Endelig er der brugt 450 kubikmeter

stort set unedbrydeligt azobe-træ

til at give blandt andet den lille havn

et eksklusivt udseende.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

19


FUNKIS

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


Fremragende arkitektur

Fremragende

Fremragende arkitektur

TEATER

AF JERNBETON

BELLEVUE TEATRET ER FANTASTISK ARKITEKTUR – OG EN DEL AF ARNE JACOBSENS VISION

BELLEVUE TEATRET i Klampenborg, få kilometer nord for København, er en

del af Arne Jacobsens vision om funktionalitet og en ny, moderne livsstil.

Allerede i 1933-34 blev Bellavista opført som begyndelsen på den Den Hvide By.

68 lejligheder med for den tid fantastisk indretning. Rustfrit stål på køkkenborde, køleskabe,

elektriske komfurer…

I 1935-36 kom så Bellevue Teatret til. En markant funkisbygning med symmetri,

bløde former og skarpe linier. Teatret er opført af armeret beton, der er pudset og malet.

Funktionalismen er i top. Bellevue Teatret blev opført lige over for københavnernes

nye strand og skulle ført og fremmest være sommerteater. Derfor kan taget over teatersalen

rulle til side, så forestillingen kan ses under åben himmel på lune sommeraftener.

Arne Jacobsen, arkitekt med en omfattende produktion, blev født i 1902 og døde i

1971. Både hans bygninger, møbler, lamper, bestik og dørhåndtag – for blot at nævne

nogle eksempler – lever fortsat i bedste velgående.

jbn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

21


Det kan beton også bruges til…

BETON HAR MANGE ANVENDELSER, HVORAF NOGLE

ER MERE SPEKTAKULÆRE END ANDRE.

Det gælder for eksempel denne chrashtest, hvor en

F-4 Phantom rammer en 3,66 meter tyk mur af armeret beton

med cirka 775 km/h for at skaffe viden om kraftforløbet ved

sammenstødet.

Testen blev udført i 1988 hos Sandia National Laboratories

i USA. Betonen holdt i øvrigt – selv om testen ikke havde noget

med betons styrke at gøre.

jbn

Huskeliste ved indkøb af formolier til betonstøbning:

■✔ Ren afforskalling ■✔ Ingen lufthuller ■✔ Ingen misfarvning

■✔ Bedste arbejdsmiljø ■✔ Vegetabilsk biodnedbrydelig ■✔ Pris (vigtigt!)

······························

Rigtige formolier siden 1962

Benol Aps · Geminivej 24 · 2670 Greve · www.benol.dk · Tlf. +45 5665 3006 · Fax +45 5665 8191

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


Driftsikkert udstyr karakteriserer

alle Haarup anlæg

- uanset størrelsen.

Effektivt, driftsikkert og nemt

Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere

og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg.

På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere,

ophejs, doserings- og vejeudstyr, betontransportvogne,

bånd og styringer.

Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge

nyt.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20

DK-8600 Silkeborg

Fax: +45 86 84 53 77

Tlf.: +45 86 84 62 55

E-mail: haarup@haarup.dk

Web: www.haarup.dk


Sønderborg bygger for

en halv milliard

UNIVERSITET, KONCERTSAL OG FORSKERPARK

I ÉT. ALSION SKABER DYNAMIK PÅ ALS.

DEN VENSTRE HALVDEL AF ALSION SKAL

HUSE SYDDANSK UNIVERSITET. DEN

HØJRE DEL SKAL RUMME EN KONCERTSAL

MED 1001 PLADSER, FORSKERPARK SYD

OG SYDDANSK UNIVERSITETS RENTRUMS-

LABORATORIUM.

På Sønderborg Slot på den modsatte

side af Als Sund sad Christian 2.

fængslet fra 1532 til 1549. Den fængslede

ekskonge ville have spærret øjnene

op og trykket tommelfingeren

endnu hårdere mod bordets kant ved

synet af de store byggekraner, der

hæver sig højt over et byggeri af kongelige

dimensioner. Alsion er ved at

tage form.

Alsion er et byggeri til over en

halv milliard kroner. I alt 10 sammenhængende

bygninger skal huse

Syddansk Universitet, en koncertsal

for Sønderjyllands Symfoniorkester,

en forskerpark og restaurant, mødefaciliteter

og DSB Kiosk.

Alsion bliver på i alt 28.400 kvadratmeter.

Der bliver brugt 8.000 kubikmeter

fabriksbeton og cirka 5.000

betonelementer til byggeriet, der skal

tages i brug i efteråret 2006.

Byggeriets arkitekt, Kim Herforth

Nielsen, fra arkitektfirmaet 3xNielsen

har lagt vægt på at skabe et byggeri,

der trods sin størrelse ikke stikker

for meget af i forhold til Sønderborg.

Derfor de 10 sammenhængende bygninger.

”Alsion er opdelt i en skala, der

svarer til byen på den modsatte side

af Als Sund. Hver anden bygning er

fast, hver anden er en atriumbygning.

Det giver masser af lys ind til studieområderne”,

siger han.

”Byggeriet skal også være et sted

for Sønderborgs indbyggere. Restaurant

og café er ikke blot kantine for

de ansatte. Alle kan få sig et godt

måltid eller en caffé latte. For den

sags skyld kan de også købe en togbillet

i receptionen, som skal være

DSB Kiosk”, fortsætter han.

jbn

Bygherrer

Fonden Realdania

Fonden Sønderborg Koncertsal

Forskerpark Syd A/S

Statens Forsknings- og

Uddannelsesbygninger

Sønderborg Kommune

Totalrådgiver og arkitekt

3xNielsen A/S

Råhus

NCC Construction Danmark A/S

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


NOTER· NOTER· NOTER

Byggeriets Uddannelsespris

uddelt for første gang

Center for Betonuddannelse i Aalborg fik

i maj 2005 Byggeriets Uddannelsespris på

25.000 kroner, som er et nyt initiativ fra

Dansk Byggeri.

”Center for Betonuddannelse vil få

stor betydning for betonbranchen. Med

etableringen af centeret er der udviklet en

hensigtsmæssig struktur for uddannelse af

betonbranchens medarbejdere, siger adm.

direktør for Aarhus Cementvarefabrik

og tidligere formand for DBI, Poul T.

Christiansen.

Center for Betonuddannelse er et

sam arbejde mellem AMU Nordjylland,

Aalborg Tekniske Skole, Nordjyllands

Erhvervsakademi, Aalborg Universitet,

Aalborg Portland A/S og betonbranchens

øvrige virksomheder.

Se mere på www.vikanbeton.dk

;;;;

;;;;

;;;;

;;;; DEKLARATIONSORDNING FOR

;;;; CEMENTBASEREDE MATERIALER

REPTON

TIL REPARATION AF BETON

REPTON

- har til formål at sikre, at materialer til reparation af

beton fremstilles og leveres i den kvalitet, der er

deklareret i den varedeklaration, som producent

eller leverandør har udarbejdet

- skal give køber og bruger tilstrækkelig dokumentation

for materialekvaliteten, så yderligere prøvning

ikke er nødvendig

- er etableret af virksomheder, der fremstiller eller

forhandler cementbaserede reparationsmaterialer,

herunder udfyldnings- og udjævningsmaterialer

- administreres af et uvildigt kontroludvalg

- finansieres af de tilsluttede virksomheder ved

optagelsesgebyr, kontingent og produktgebyrer

- medfinansierer den danske indsats i den Europæiske

Standardiseringsorganisation CEN ved

udarbejdelse af fælles europæiske standarder for

at kunne tilpasse udviklingen og fortsat være med

til at kunne sikre betonreparation af god kvalitet.

Følgende virksomheder er tilsluttet

deklarationsordningen pr. januar 2005

Fosroc A/S tlf. 7484 8884

Tarco Vej A/S tlf. 6331 3535

Kroghs A/S tlf. 9822 5200

maxit a.s tlf. 5618 1856

Marlon A/S tlf. 7575 4300

Rescon Mapei, A/S, Norge tlf. +47 6297 2000

MB Projekt ApS tlf. 4582 0318

Sika Danmark A/S tlf. 4818 8585

MC-Bauchemie Müller

GmbH & Co.

v/Gottfred Petersen A/S tlf. 6341 1266

Degussa Construction

Chemicals Denmark A/S tlf. 7466 1511

Klik ind på vores hjemmeside www.repton.dk,

hvor der findes oversigt over de tilsluttede produkter.

;;;;

;;;;

;;;;

;;;;

;;;;

REPTON

Sekretariat:

Teknologisk Institut · Byggeri · Gregersensvej · 2630 Taastrup

Tlf.: 7220 2179 / 7220 2228 · Fax: 7220 2373

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


Rising to the

challenge

Stadig større

udfordringer

Danske producenter stiller stadig

større krav til produktivitet og arbejdsmiljø

i fremstilling af beton og betonprodukter.

NBK skifter nu navn for at tydeliggøre,

at vi er en del af Degussa Construction

Chemicals; verdens førende leverandør

af tilsætningsstoffer til betonindustrien.

Vore banebrydende løsninger inden for

tilsætningsstoffer gør det muligt at

sætte nye mål.

Degussa Construction Chemicals Denmark A/S, Hallandsvej 1, DK-6230 Rødekro

Telefon 74 66 15 11, Fax 74 69 44 11, www.degussa-cc.dk, denmark@degussa.com

Adding Value to Concrete

Dancert

Betonelementer kan nu CE-mærkes

I Official Journal of European Union er de harmoniserede standarder for blandt andet

EN 13224 Ribbeelementer og EN 13225 Søjler, bjælker og rammer nu offentliggjort. Det

betyder, at certificering efter disse standarder giver ret til CE-mærkning.

En komplet liste over harmoniserede standarder, der giver mulighed for CE-mærkning, med

tilhørende overgangsperioder findes på Dancerts hjemmeside: www.dancert.dk.

Dancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan, der certificerer efter en række

produktstandarder, kvalitetsstyring iht. ISO 9001, miljøledelse iht. ISO 14001 mv.

Dancert er et notificeret organ iht Byggevaredirektivet, dvs at virksomheder, der certificeres

efter harmoniserede standarder af Dancert, kan anvende CE-mærket på deres produkter.

Oplysninger om hvordan man bliver certificeret, samt fortegnelser over certificerede

virksomheder og produkter kan ses på Dancerts hjemmeside.

Dancert – Teknologisk Institut

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 7220 2160

Telefax 7220 2191

E-mail dancert@teknologisk.dk

www.dancert.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

27


BIH har valgt ny formand

BIH

Dansk Beton Industriforenings

Elementfraktion

• Dannet i 1985 som en fraktion under

Dansk Beton Industriforening

• Består af producenter af letklinkerbeton

og samarbejdspartnere

• Arbejder for at udbygge den faglige

viden om elementer af letklinkerbeton

og stille denne viden til

rådighed for såvel projekterende

som udførende, bl.a. gennem

udgivelsen af en række vejledende

hæfter og en hjemmeside.

• Endvidere samarbejdes pt.

med en række øvrige brancheorganisationer

som Dansk

Byggeri (Grænsefladeprojektet)

og Betonelement Foreningen (Elprojektet)

samt en ajourføring af

normsystemet under DS/EN 1520.

Poul Kirkegaard, der er adm. direktør i

EXPAN A/S, blev i april valgt til formand

for Dansk Beton Industriforenings Elementfraktion

(BIH). Den nye formand

fortsætter linjen med langsigtet, seriøs

markedsføring med vægt på vejledning

og rådgivning. Derudover vil han sætte

fokus på at udbygge samarbejde og koordinere

indsatser i betonbranchen for

at styrke branchens gennemslagskraft.

Globalisering, internationalisering og

kon kurrence fra andre materialer er

nogle af de fælles udfordringer, som

parterne i betonindustrien står over for.

Derfor lægger BIH’s nye formand vægt

på at skabe fornyet samarbejde på

tværs af betonindustriens brancheorganisationer.

“I dag er der en klar tendens til, at tingene

bliver større, mere koncentrerede

og mere specialiserede. Vi kan helt konkret

se, at vores medlemmers virksomheder

og deres kunder bliver større, og

det betyder også, at det er nødvendigt

for brancheforeningerne at følge med.

Konsekvensen af udviklingen er nemlig,

at man er nødt til at have en vis størrelse

for at kunne påvirke markedet og

forretningsbetingelserne,” siger Poul

Kirkegaard.

Internationalisering kræver tyngde

Derfor er den nye formands mål at

sætte fokus på en fælles indsats over

for branchens udfordringer, herunder

lovgivningen.

“Vores medlemmers levevilkår afgøres

af de spilleregler, som opstår med de

forskellige nationale og internationale

love og bestemmelser. Derfor er det

vigtigt, at vi er på banen meget tidligt i

lovgivningsprocessen for at kunne påvirke

beslutningstagerne med seriøse

argumenter og dokumentation. Det er

netop her, vi over for medlemmerne skal

vise brancheorganisationens beretti gelse

og demonstrere vores styrke,” siger

han.

Poul Kirkegaard tilføjer, at der i vores

nabolande er positive erfaringer med

tæt samarbejde på tværs af forskellige

brancheorganisationer.

“På det punkt kan vi lære noget herhjemme.

Det nytter ikke noget, at vi hver

især isolerer os med vores individuelle

dagsordener, når vi sammen kan tale

med langt større kraft. Hvis vi virkelig

skal være synlige og spille en rolle i forhold

til de ting, der blandt andet sker inden

for lovgivningen, må vi styrke sam-

Poul Kirkegaard, der er administrerende direktør

i EXPAN, er ny formand for BIH. Hans mål er at

styrke og udvikle betonbranchen gennem seriøs

markedsføring og nye samarbejder.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

28


Helvægge

og dæk af

letklinkerbeton

Elementproducenter

Betonelement 7010 3510

4100 Ringsted

EXPAN A/S 7637 7000

8600 Silkeborg

“Sydkajen” i Nyborg ligger på spidsen af sydmolen i den gamle færgehavn, og det samlede

projekt består af i alt 41 boliger. Her er anvendt letklinkerbeton som indvendige vægge

og bærende lejlighedsskel i bestræbelserne på en bedre optimering af både elementer og

byggeproces.

arbejdet,” forklarer Poul Kirkegaard, der

siden 1989 har været ansat i EXPAN.

Ingen smarte slogans

Foruden udfordringerne i forbindelse

med internationaliseringen nævner Poul

Kirkegaard, at han som formand for BIH

fortsat vil arbejde for den langsigtede,

seriøse markedsføring, der skal afl ive de

mange myter om elementer af letklinkerbeton

og beton.

“Moderne byggeri med elementer af letklinkerbeton

og beton er fuldt på højde

med byggerier i træ og tegl, både hvad

angår kvalitet og indeklima, men det

kræver en langsigtet påvirkning at ændre

elementernes image. Derfor sørger

BIH for løbende at stille den nyeste viden

til rådighed for projekterende og

udførende – en viden, der blandt andet

bygger på afprøvninger og aktiv deltagelse

i udformningen af forskellige standarder,”

fortæller han.

“Erfaringen viser nemlig, at vi gennem

saglig information og faglig dokumentation

kan præge holdningen til elementbyggeri

med letklinkerbeton – men det

sker ikke fra den ene dag til den anden.

Vi skal satse på seriøs vejledning, velvidende

at holdningsændring tager tid.

Store slagkampagner og smarte slogans

fungerer ikke,” tilføjer han.

Fremtidens byggeri

Ud over den langsigtede markedsføring

påpeger den nye formand, at medlemmernes

produktudvikling i kombination

med endnu bedre dokumentation er

med til at sikre elementer af letklinkerbeton

en fremtrædende rolle i dansk

byggeri.

“Vi kan blandt andet se, at kombinationen

af elementer af letklinkerbeton og

beton er populær i forbindelse med de

mange nye etagebyggerier. Det giver

nemlig en bedre optimering af både elementer

og byggeproces,” uddyber han.

“Det er selvfølgelig afgørende, at produkterne

bruges rigtigt arkitektonisk og

i de rigtige løsninger, og på det område

bliver der løbende opbygget erfaringer,

som er med til at vise, hvad elementerne

kan. De projekterende er samtidig blevet

mere dus med vores produkter, og

det betyder blandt andet, at elementer

af letklinkerbeton og beton i dag er de

mest anvendte i dansk boligbyggeri.

Derfor vil vi spille en afgørende rolle for

morgendagens byggeri,” slutter Poul

Kirkegaard.

EXPAN A/S 7637 7000

6920 Videbæk

EXPAN A/S 7637 7000

5471 Søndersø

EXPAN A/S 7637 7000

6650 Brørup

EXPAN A/S 7637 7000

3310 Ølsted

Fårup Betoninduustri A/S 8645 2088

8990 Fårup

Gandrup Elementfabrik A/S 9654 3800

9362 Gandrup

Gandrup Elementfabrik A/S 7693 9000

6580 Vamdrup

Give Elementfabrik A/S 7670 1540

7323 Give

Leth Beton A/S 9794 5511

7755 Bedsted Thy

Niss Sørensen & Søn A/S 9756 4222

7860 Spøttrup

Præfa-Byg 9895 1300

9750 Østervrå

Tinglev Elementfabrik A/S 7217 1000

6360 Tinglev

BIH – Sekretariatet:

Dansk Beton Industriforening

Elementfraktionen

Dansk Byggeri

Kejsergade 2, Box 2125

1015 København K

Telefon: 72 16 00 00

Telefax: 72 16 00 38

E-mail: Sekretariat@bih.dk

www.bih.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

. . . . . . . . . . . . .

29


BETONELEMENT-FORENINGEN

AF SVEND RÖTTIG

Spæncom, Kolding har fået en Grøn Smiley

Spæncom i Kolding har her i foråret

som en af de allerførste i branchen

fået certificeret virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem.

Dette har

udløst en Grøn Smiley på Arbejdstilsynets

hjemmeside. Begivenheden

markerede det foreløbige resultat af

flere års målrettet indsats fra ledelsens

side.

Henrik Jakobsen er fabrikschef i

Kolding, og Steen Holk har ansvaret

for sikkerhed og miljø. De fortæller,

at man i 1998 besluttede, at nu ville

man gøre noget effektivt ved sikkerhed

og miljø på virksomheden. Dette

blev understreget ved, at Steen Holk

blev udnævnt til chef for området.

Det var et signal til alle på fabrikken,

at her var der tale om en sag, ledelsen

tog alvorligt.

Virksomhedens holdning til arbejdsmiljøet

hænger nøje sammen

med den holdning, man har til det

øvrige miljøarbejde, nemlig at det er

sager, man arbejder seriøst og alvorligt

med. Denne holdning forklarer

Henrik Jakobsen og Steen Holk kort

og enkelt på denne måde: “Det er politikken

i Spæncom A/S, at kommer

en medarbejder “hel” på arbejdet

om morgenen, så skal den samme

medarbejder også komme “hel” hjem

efter dagens arbejde.”

Det vil sige, for at udtrykke det

lidt mere formelt, at Spæncom A/S

vedvarende vil arbejde for, at sikkerhed,

sundhed og trivsel prioriteres

højt, og at det skal være en integreret

del af de ansattes hverdag.

Synlig miljøledelse

Og arbejdet tages alvorligt. Således

hænger der fjernsynsskærme rundt

omkring, der blandt andet løbende

informerer om sygefravær og antallet

af arbejdsulykker. Dette er et led i bestræbelserne

for at inddrage alle medarbejdere

i miljøarbejdet. Der informeres

også løbende om, hvordan det

går med at opfylde budgetmålene.

Nye medarbejdere bliver ved ansættelsen

mundtligt og skriftligt informeret/instrueret,

om de krav der

stilles til den enkelte medarbejder og

arbejdsleder.

Arbejdsmiljøledelsessystemet er

lagt ud på Spæncom A/S’ intranet

som blandt andre hele sikkerhedsorganisationen,

Arbejdstilsynet og BST

har adgang til. Det er i det hele taget

den gennemgående holdning, at skal

det nytte noget, og skal der ske løbende

forbedringer skal arbejdet synliggøres,

og hele organisationen fra top

til bund skal spille aktivt med.

Gevinster

Udover miljøcertifikat og en smilende

grøn Smiley er virksomheden

blevet klassificeret som niveau 1 virksomhed

af Arbejdstilsynet, og man

har modtaget et diplom fra Green

Network, et miljøsamarbejde mellem

virksomhederne i Vejle Amt.

Hvad er egentlig jeres begrundelse

for at lægge så meget arbejde

i arbejdet med miljøet, spørger jeg.

Svaret er egentligt ganske enkelt, siger

de begge: “Skal vil i fremtiden

fastholde dygtige medarbejdere, og

kunne rekruttere nye, kræver det et

ordentligt arbejdsmiljø, både fysisk

og psykisk, og at vi som en moderne

virksomhed har en åben ledelsesstil,

og at vi i praksis viser, at vi tager arbejdet

med miljø, herunder arbejdsmiljøet

alvorligt”.

Helt konkret har virksomheden

scoret flotte resultater. Sygefraværet

er halveret i de seneste år, og i

dag bliver ingen syge overladt til sig

selv, men via medarbejdersamtaler

er der, i samråd med sikkerhedsorganisationen,

løbende opfølgning

på sygefravær. Antallet af anmeldte

arbejdsulykker var i 2003 26 med 221

fraværsdage til følge mod 9 ulykker

og 40 fraværsdage i 2004. Der er i alt

185 medarbejdere ansat på fabrikken

i Kolding.

Miljøgennemgang af

arbejdsmiljøet

Der fortages løbende miljøgennemgange

af arbejdsmiljøet, og det anses

for at være et af de bedste værktøjer

til at afdække problemer, og bedømme

risici, før ulykker eller anden

overbelastning af de ansatte indtræffer,

samt et værktøj til at følge op på,

at det ydre miljø er i orden. Resultatet

af hver inspektion foreligger skriftligt

af hensyn til den efterfølgende

opfølgning.

Nul alkohol

Virksomheden har en alkoholpolitik

der er uhyre enkel, den siger ganske

simpelt “0” alkohol. Er der så medarbejder,

der har et problem i den

anledning, så er virksomheden også

indstillet på at hjælpe den pågældende

på forskellig vis. Fabrikken

blev tørlagt uden store protester. Der

er blevet uddannet nogle nøglemedarbejdere,

der skal være parat til at

tage en samtale med en kollega, hvis

denne har højt sygefravær eller andre

problemer.

Reduceret vandforbrug

Der fortages en fortløbende miljøkortlægning,

hvor væsentlige miljøforhold

holdes under observation.

Det drejer sig om forbrug af ressourcer

og mængden af forskellige

affaldsprodukter. Af denne kortlægning

fremgår det blandt andet, at forbruget

af vand er faldet betragteligt.

Forbruget af vand er over en 7-årig

periode faldet til 1/3 målt pr. tons

produceret beton. Årsagen er, at der

nu er installeret et anlæg til opsamling,

rensning og genbrug af processpildevand,

samt opsamling og

anvendelse af regnvand fra tagene.

30

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


Moderne byggeledelse på

Tietgen Kollegiet

AF SVEND RÖTTIG

BETONELEMENT-FORENINGEN

Som det fremgår at fotografierne

nærmer byggeriet på Tietgen Kollegiet

sig med hastige skridt sin afslutning,

og der er travlhed overalt

på byggepladsen. At det er et stort og

kompliceret byggeri med en spændende

arkitektur, kan enhver forvisse

sig om, der besøger byggepladsen.

Det burde også fremgå af de tidligere

artikler her i bladet.

Lean Construction

Hvordan har man gennemført planlægnings-

og styringsprocessen på

denne byggesag og helt generelt,

hvordan styrer man i dag et moderne,

kompliceret byggeri med alle

de krav der stilles til dokumentation,

tidsplaner, kvalitet, økonomi osv.?

Et er svarene er: “Lean Construction”

eller Trimmet Byggeri. Og, hvad

er så det? Lean Construction er en

teoridannelse om byggeproduktion,

men også en række konkrete metoder

til at styre produktionen i alle

byggeriets faser.

Projektstyringen på Tietgen Kollegiet

er gennemført i overensstemmelse

med metoderne og principperne

i “Lean Construction”.

I det efterfølgende fortæller Mikael

Thyssen, NIRAS, hvorledes man

har grebet byggestyringen an på

Tietgen byggeriet.

Ebbe Lind Kristensen, Byggeriets

Evaluerings Center, forklarer teorien

der ligger bag Lean begrebet.

Og endelig omtaler Rolf Simonsen,

Teknologisk Institut, foreningen

Lean Construction-DK.

Trimmet byggeri på Tietgen Kollegiet

AF MIKAEL THYSSEN, NIRAS

På Tietgenkollegiet

har det ikke været

en del af udbuddet,

at byggesagen skulle

styres efter principperne

i Trimmet Byggeri.

Det er en styreform, der er valgt

efterfølgende og gradvist implementeret

i samarbejde med entreprenørerne.

Første skridt på vejen skete, da alle

konduktører, formænd og rådgivere

tidligt i byggefasen blev indkaldt til

et dagslangt procesplanmøde. Her

blev kollegiets udførelse detailplanlagt

ved, at entreprenørerne klistrede

hundredvis af papirlapper med aktiviteter

op i rækkefølge på endevæggen

i byggelederskuret. Herved

blev processen nøje kortlagt for alle

parter og kritiske bindinger synliggjort.

Det forhold, at der var rig lejlighed

til at flytte rundt på aktiviteter

og diskutere udførelsen, har givet

entreprenørerne ejerskab i forhold

til den valgte udførelsesrækkefølge,

som efterfølgende kom til at fremgå

af tidsplanen (procesplanen).

Siden har der været afholdt periode-

og ugeplanlægningsmøder i hen-

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

31


BETONELEMENT-FORENINGEN

I erkendelse af, at byggeprocessen

ikke er ordnet og forudsigelig, anviser

metoderne i Lean Construction

en “bottom-up” tilgang til projektstyring,

hvor detailplanlægningen og

den daglige ledelse i udtalt grad er

uddelegeret til “manden på gulvet”

– hvem kender bedre forudsætningerne

for næste dags produktion?

En af de mest anvendte metoder

fra Lean Construction er “The Last

Planner System”, hvor “Last Planner”

direkte oversat til dansk betyder “den

sidste planlægger”. Hermed menes,

at planlægningen foretages af håndværkerne

på byggepladsen. Formålet

med “The Last Planner System” er at

skabe de bedst mulige betingelser for

en effektiv afvikling af de enkelte aktiviteter

på byggepladsen – på trods

af uforudsigeligheden blot få uger

frem.

I Last Planner opereres med planlægning

i flere niveauer. På det overordnede

niveau udarbejdes en procesplan,

som involverer parter fra

hele leveranceteamet. Procesplanen

udarbejdes baglæns, dvs. startende

ved projektets aflevering og derfra

tilbage til første spadestik. Udarbejdelsen

af procesplanen skal medvirke

til, at parterne i fællesskab får

et billede af den sammenhængende

byggeproces og de potentielle risici.

Aktiviteterne i procesplanen detaljeres

forud for den egentlige udføhold

til “The Last Planner System” (jf.

Ebbe Lind Kristensen). NIRAS har

i den forbindelse delt byggeledelsen

mellem Mikael Thyssen, der er ansvarlig

for implementering af trimmet

byggeri, og Annette Tulinius,

der er byggeleder med overordnet

ansvar for kontraktuelle forhold, tid,

økonomi og sikkerhed.

Effekten af denne opdeling har

bl.a. været, at det er lykkedes at fastholde

det konstruktive samarbejde

på periode- og ugeplanmøderne,

der sjældent hæmmes af diskussioner

om kontraktforhold og økonomi.

Den slags diskussioner tages med

byggelederen, der holder sig væk fra

periode- og ugeplanmøderne.

Foruden det gode samarbejde mellem

entreprenørerne er det også lykkedes

at inddrage rådgiverne aktivt

i udførelsen vha. forhindringslisten,

der angiver forhindringer for de på

periodeplanen viste aktiviteter, samt

ansvar og deadline for afklaring/løsning,

så aktiviteterne bliver sunde

til ugeplanen. Rådgiverne anvender

desuden ugeplanen til at føre tilsyn

efter, således at entreprenørerne løbende

får tilbagemelding på deres

arbejde, så mangler kan rettes med

det samme.

Det “lærende byggeri” tilstræbes

på Tietgenkollegiet vha. flere tiltag.

Bl.a. har entreprenørerne haft stor

gavn af en mock-up af en kollegielejlighed,

hvor løsninger er blevet afprøvet

i god tid. Endvidere registreres

procent planlagt udført (PPU) og

det tilstræbes løbende at analysere

og minimere årsager til afvigelser.

Et eksempel er, at afvigelser pga.

“forudgående arbejder” er blevet væsentligt

nedbragt efter der på et periodeplanmøde

blev taget initiativ

til at genoverveje processer, så de

blev uafhængige af hinanden. Ved at

vende tingene på hovedet i samråd

med de udførende, viste det sig i høj

grad at være muligt. Undersøgelser

har vist, at for normalt velfungerende

byggepladser ligger PPU på 50-65%.

På Tietgenkollegiet er gennemsnittet

på ca. 70%.

Lean Construction – en anderledes

tilgang til byggeledelse

AF EBBE LIND KRISTENSEN, BYGGERIETS EVALUERINGS CENTER.

Lean Construction dækker over såvel

en teoridannelse om byggeproduktion

som konkrete metoder til

anvendelse i alle byggeriets faser.

Grundlæggende handler det om, at

projektorganisationen til stadighed

skal stræbe efter at maksimere værdien,

imens spildet reduceres.

I slutningen af 1980’erne afsluttede

tre amerikanske forskere deres

studium af den japanske bilindustri.

Årsagen til studiet var en stadig

mere overlegen japansk bilindustri,

der langsomt men sikkert udkonkurrerede

den amerikanske. Resultatet

af deres arbejde blev beskrevet

i bogen, der på dansk er oversat til

“Princippet der ændrede verden” fra

1991. Dette arbejde blev startskuddet

til den lean-bølge, der siden rullede

ind over produktionsvirksomheder

verden over. De japanske produktionsprincipper

fik af amerikanerne

navnet Lean Production.

Sideløbende med, at industrien

adopterede de japanske produktionsprincipper,

var et koncept inden for

byggeledelse under udvikling. Ligheden

mellem deres tilgang til byggeledelse

og Lean Production var

slående, hvilket affødte betegnelsen

Lean Construction, som på dansk er

oversat til Trimmet Byggeri.

Byggeproduktion

– en ganske særlig produktion

Udfordringen med at maksimere

værdien og minimere spildet tackler

Lean Construction med udgangspunkt

i, at byggeproduktion er en

ganske særlig slags produktion.

I modsætning til fremstillingsindustrien

er samarbejdet i byggeriet

tidsbegrænset og varierende, såvel

hvad angår organisationsform som

deltagere, alt imens de involverede

parter individuelt skal optimere deres

egen forretning på tværs af de

projekter, de deltager i.

Lean Constructions svar på

spørgsmålet indeholder derfor en

ganske særlig metodik til ledelse,

planlægning og styring af projekter.

En metodik, som netop er designet

til at tackle byggeriets dynamik og

kompleksitet.

Lean Construction i praksis

32

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


BETONELEMENT-FORENINGEN

relse i en rullende periodeplan, som

typisk har en horisont på mellem

5-8 uger, afhængig af projektet. I

den rullende periodeplan gennemgås

forudsætningerne for de enkelte

aktiviteter systematisk, således eventuelle

forhindringer for aktivitetens

gennemførelse fjernes. I praksis anvendes

udtrykket sunde aktiviteter.

For at en aktivitet er sund, skal en

række forudsætninger være opfyldt:

1) De foregående arbejder skal være

afsluttede, 2) der skal være plads på

arbejdsstedet, 3) mandskab, 4) materialer

og 5) materiel skal være til

stede, 6) den nødvendige information

skal være tilgængelig og 7) de ydre

forhold såsom vejret og myndighedsgodkendelser

skal tillade produktion.

Kun sunde aktiviteter får lov

at komme ned på nederste niveau i

planlægningsforløbet – til “The Last

Planners”.

Håndværkerne på byggepladsen

er nemlig ansvarlige for sidste fase

af planlægningen. Typisk er horisonten

5 arbejdsdage – altså tilsvarende

DMI’s prognose for vejret. Kun i dette

meget begrænsede tidsinterval er der

rimelige chancer for at lave en pålidelig

planlægning, og kun håndværkerne

på pladsen kan i sidste øjeblik

afgøre, om alle forudsætninger faktisk

er opfyldt, således aktiviteten

stadig er sund – og dermed fortsat

kan planlægges udført. Denne sidste

planlægning foregår typisk på et

ugemøde, hvor svendene giver hinanden

håndslag på den kommende

uges aktiviteter på pladsen.

Desuden indeholder Lean Construction

en række værktøjer, metoder

og ideer til eksempelvis leverancestyring,

pladsstyring, projektering,

gentagelser, samarbejde, brug af arbejdsbuffere,

arbejdsrytme, prefabrikation

og produktionsplanlægning.

Hvis ikke vi lærer af vore

erfaringer, er det svært at

blive klogere!

Den forudsigelige om end kortsigtede

planlægning er af afgørende

betydning for arbejdsrytmen på byggepladsen.

De sunde aktiviteter reducerer

mængden af spild på pladsen

og påvirker dermed produktiviteten

positivt. En løbende registrering af,

hvor pålidelig ugeplanlægningen

fungerer, er derfor central i forhold

til en stadig stigende optimering af

projektorganisationens ressourcer.

For at få en både kortsigtet og

langsigtet læring af erfaringerne på

Lean Construction-DK

AF ROLF SIMONSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT

Lean Construction-DK, er en forening,

der arbejder for at trimme

byggeprocessen og er samlingsstedet

for de danske aktiviteter for

Lean Construction/Trimmet Byggeri.

Foreningen er etableret i 2002

og har ca. 50 medlemmer. Lean

Construction er etableret med en

ekstern bestyrelse bestående af repræsentanter

fra byggeriet.

Foreningens aktiviteter

Lean Construction-DK, arbejder

med at udbrede og implementere

Lean Construction i dansk byggeri

og udbrede, både danske og

internationale erfaringer om den

trimmede byggeproces. Foreningen

har samlet de danske aktiviteter

om byggeprocessen, og dermed

er Lean Construction-DK nu det

den konkrete byggesag måles der på,

hvor god planlægningen har været

(PPU = Procent Planlagt Udført), og

man finder årsagerne, hvis planlægningen

ikke holdt. Herved opnår projektorganisationen

indsigt i årsags-/

virkningssammenhænge og risikoen

for gentagelser reduceres.

Den lærende byggeorganisation

er netop en af grundstenene, såfremt

vi i morgen vil bygge mere effektivt,

end vi gjorde i går – eller som det siges

på “lean-sprog”: Til stadighed at

stræbe efter at maksimerer værdien

imens spildet reduceres.

centrale sted, hvor udviklingen af

de danske aktiviteter vedrørende

byggeprocessen er forankret. De

virksomheder, der er medlemmer

har adgang til den nyeste viden om

byggeriets udvikling samt at høre

om de bedste erfaringer fra den

danske byggebranche.

Sekretariatet afholder medlemsmøder

enten som temamøder med

faglige indlæg eller diskussions

fora, hvor medlemmerne diskuterer

aktuelle problemstillinger og

erfaringer om Lean Construction

og byggeprocessen generelt. Endvidere

har foreningen tre arbejdsgrupper

om hhv. Leveranceteams,

Værdiledelse og Samarbejde på

byggepladsen.

Man kan få mere at vide om

foreningen ved at kigge på www.

leanconstruction.dk

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

Medlemsfortegnelse

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00

EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 • Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88

Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00

PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 88 88 82 00 • Spæncom A/S, Kolding, 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg, 88 88 82 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84


NYT FRA BETONCENTRET

MYTEN OM AT BETON AFGIVER SUNDHEDSFARLIGE

DAMPE TIL INDEKLIMAET ER FEJLAGTIG

Betoncentret har undersøgt afdampningen

af flygtige stoffer fra de mest

almindeligt anvendte betontyper.

Gennem en periode på en måned efter

udstøbning er der i klimakammer

blevet målt, hvilke flygtige stoffer, der

afdamper og i hvor stor mængde.

Målingerne har vist, at der fra betonen

afdamper meget små mængder flygtige

dampe. Det har været muligt at finde

dampe af kulbrinte og ammoniak, men

i mængder som er langt fra at give

sundhedsfarlige koncentrationer i indeklimaet.

Hertil kommer, at afdampningen

aftager med tiden således, at man

ved indflytning i bygninger udført af

beton må forvente, at afdampningen til

indeklimaet er helt ubetydeligt.

Alle de undersøgte betontyper vil

kunne indeklimamærkes.

Ammoniak

Ammoniak eller ammonium i beton

stammer dels fra flyveaske og dels fra

cement. I cement er der målt op til ca.

10 mg ammoniak pr. kg cement. (Det

er meget små mængder, hvilket måske

kan illustreres ved at 10 mg ammoniak

er mindre end indholdet i en

dråbe ammoniakvand af den styrke,

man bruger i husholdningerne).

i flyveasken er afhængig af driftsforholdene

på kraftværket. I denne undersøgelse

er der anvendt flyveaske

med et ammoniak/ammoniumindhold

på ca. 60 mg/kg flyveaske. Man må

forvente, at efterhånden som alle

kraftværker udstyres med udstyr til

fjernelse af nitrøse gasser, vil al flyveaske

indeholde små mængder ammoniak/ammonium.

Hvis man forudsætter, at ammoniakken

i betonen fra begyndelsen er

jævnt fordelt, at fordampningen er

styret af diffusion gennem betonen,

at diffusionskonstanten er konstant,

og der er tale om en relativ tykvægget

beton, så kan koncentrationsprofilerne

i betonen beskrives ved hjælp af

Fick’s anden lov.

Målingerne i klimakammer er afbildet

i figuren, hvor flux er afbildet som

funktion af 1 divideret med kvadratroden

af tiden.

Det ser ud som om den simple model

for afdampningshastighed passer relativt

godt med de observerede data.

På grundlag af de målte flux af ammoniak

gennem betonoverfladen kan

man beregne, hvilke koncentrationer

af ammoniak man vil få i et typisk

rum i en bygning, hvor alle vægge

er fremstillet af beton. Beregninger

viser, at koncentrationen i et sådant

rum en måned efter udstøbning af

betonen vil være ca. 23 µg/m 3 , hvilket

er sundhedsmæssigt uden betydning.

Hertil kommer, at denne koncentration

aftager yderligere med tiden.

I flyveasken kan der være højere ammoniak/ammonium-koncentrationer

– men dog ikke altid. Ammoniakken

stammer fra kraftværkernes røgrensning,

hvor ammoniak tilsættes røgen

for at fjerne nitrøse gasser. Koncentrationen

af ammoniak/ammonium

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

34

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


Kulbrinte

I klimakammeret blev der testet 4

betontyper (huldæk, letbeton, gulvbeton

og et vægelement) for afgivelse

af flygtige organiske forbindelser. En

prøve var støbt helt uden anvendelse

af formolie, en anden med vegetabilsk

formolie, medens de to sidste var

støbt under anvendelse af traditionel

mineraloliebaseret formolie. Fra de to

prøver støbt med traditionel formolie

kunne der måles en afdampning af

kulbrinte svarende til sammensætningen

af formolierne. Fra den betonprøve

der var støbt med vegetabilsk

baseret formolie, kunne der, ligesom

fra prøven støbt helt uden formolie,

ikke måles afdampning af kulbrinte

overhovedet.

Den betonprøve, der afgav mest kulbrinte,

ville, hvis den blev anvendt til

opførelse af et typisk beboelsesrum,

give anledning til en kulbrintekoncen-

tration i indeluften på ca. 2,5 mg/m 3 ,

hvilket er sundhedsmæssigt af meget

begrænset betydning. Også frigivelsen

af kulbrinte falder med tiden.

Problemet med kulbrinteafgivelsen

fra beton kan elimineres fuldstændigt

ved at anvende vegetabilsk baseret

formolie (fremstillet af madolie) i

stedet for den typiske mineraloliebaserede

formolie.

Kilder

Arbejdet er udført i samarbejde med

Betonindustriens Fællesråd, Aalborg

Portland A/S, Emineral a/s og Miljøstyrelsen

som en del af “Produktområdeprojektet

vedrørende betonprodukter”.

For yderligere information

kontakt venligst

Jørn Bødker

Direkte telefon: 72 20 32 21

E-mail:

Jorn.bodker@teknologisk.dk

NYE HJEMMESIDER TIL VIDENFORMIDLING

WWW.HETEK.DK

Under denne internet-adresse gemmer

sig en ny hjemmeside med resultaterne

fra det danske HETEK-projekt

(Højkvalitetsbeton – Entreprenørens

TEKnologi).

Betoncentret har på vegne af Vejdirektoratet

samlet alle resultater fra

projektet, som foregik i 1995-1997, på

en hjemmeside. Det drejer sig om ca.

60 rapporter opdelt på 8 delopgaver,

som dækker alle holdbarhedsmæssige

og udførelsesmæssige aspekter

af højkvalitetsbeton. Begrebet højkvalitetsbeton

dækker i den forbindelse

beton med v/c under 0,40 og typisk

med flyveaske og mikrosilika beregnet

til konstruktioner med en forventet levetid

ud over 100 år.

Hjemmesiden gør det lettere for alle

at få adgang til den viden, som blev

samlet på området for 10 år siden.

Hjemmesiden vil også gøre det muligt

at brede resultaterne ud over Danmarks

grænser, idet hovedparten af

rapporterne er på engelsk.

WWW.VOSCC.DK

Viden om SCC er en ny internetportal

specielt beregnet på at formidle viden

om selvkompakterende beton. Hjemmesiden

er netop blevet lanceret og

vil blive udbygget løbende i takt med,

at resultaterne fra SCC-konsortiet

(2004-2006) bliver tilgængelige.

Hjemmesiden behandler alle aspekter

vedr. SCC spændende fra delmaterialer

og mix design, flydeegenskaber,

udførelse og arbejdsmiljø.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk/beton


Fra CtO’s arbejdsmark

AF TORBEN MØRCH

Beskyttelse mod kritisk udtørring

For at opnå den fornødne styrke og tæthed – og dermed holdbarhed – af en betonkonstruktion er det

vigtigt, at betonen beskyttes mod kritisk udtørring i den første tid efter udstøbning – især her om

sommeren. DS 482 angiver regler for hvor tidlig udtørringsbeskyttelsen efter udstøbning skal etableres

– samt i hvor lang tid, den skal opretholdes. Efterfølgende vises, hvordan reglerne for etablering af

udtørringsbeskyttelse kan anvendes.

I praksis benyttes ofte tabel 9.7.1.1b i

DS 482 til bestemmelse af det seneste

tidspunkt for etablering af udtørringsbeskyttelse,

se Tabel 1.

Som eksempel skal der for et betongulv

i 20 cm tykkelse, der udstøbes

udendørs med en beton indeholdende

10% flyveaske senest etableres

udtørringsbeskyttelse efter 2 timer.

Som alternativ til ovenstående

kan tabel 9.7.1.1a i DS 482 anvendes,

se Tabel 2. Kravet for det førnævnte

betongulv er en maksimal tilladelig

vandfordampning på 3,0 kg/m 2 inden

etablering af udtørringsbeskyttelsen.

For at anvende dette krav anvendes

[1] til at vurdere fordampningshastigheden

fra en våd betonoverflade.

Der kræves i den forbindelse flere

informationer om udstøbningsforholdene.

Det antages derfor endvidere, at

betongulvet er udstøbt en sommerdag,

hvor der er en lufttemperatur

på 22°C, en relativ luftfugtighed på

60% og en vindhastighed på 5 m/s.

Betonen har en udstøbningstemperatur

på 20°C, og det antages endvidere,

at den friske beton har en relativ

luftfugtighed på 100%. Med disse

oplysninger kan damptryksforskellen

mellem betonen og omgivelserne bestemmes

ved hjælp af nomogrammet

i [1] til 5 mm Hg svarende til 670 Pa.

Ved en vindhastighed på 5 m/s giver

dette en fordampningshastighed på

0,35 kg/m 2 /h. Ved at dividere kravet

på 3,0 kg/m 2 med fordampningshastigheden

på 0,35 kg/m 2 /h fås det se-

neste tidspunkt for etablering af udtørringsbeskyttelse

til 8,5 timer. Dette

krav er noget mere lempeligt end det

første krav, som lød på 2 timer.

Grunden til denne forskel på de

to metoder er, at de skrappere krav i

Tabel 1 bygger på langt færre forudsætninger

og derfor bliver nødt til at

være mere konservative. Med andre

ord kan entreprenøren eller betonelementproducenten

i mange tilfælde

opnå nogle fordele i form af større

fleksibilitet i arbejdets udførelse, såfremt

alle de omtalte forudsætninger

kendes og anvendes i henhold til [1].

TABEL 1 – REGLER FOR ETABLERING AF UDTØRRINGSBESKYTTELSE

FRIT GENGIVET EFTER DS 482.

Betonens indhold, X

af FA+MS i vægt-%

af C+FA+MS

Betonens indhold, Y

af MS i vægt-%

af C+FA+MS

Udendørs arbejder

Indendørs arbejder

Betontemperatur

> 30°C 15-30°C < 15°C

X > 15% Y > 5% 1 time 1 time 1,5 timer 2 timer

15% ≥ X > 5% 5% ≥ Y > 0% 2 timer 2 timer 3 timer 4 timer

5% ≥ X Y = 0% 4 timer 4 timer 6 timer 8 timer

TABEL 2 – REGLER FOR MAKSIMALT TILLADELIG

VANDFORDAMPNING FRIT GENGIVET EFTER DS 482.

Betonens indhold, X

af FA+MS i vægt-%

af C+FA+MS

Betonens indhold, Y

af MS i vægt-%

af C+FA+MS

Det skal imidlertid understreges,

at DS 482 angiver, at udtørringsbeskyttelsen

senest skal være etableret

ved afbindingens start. For en typisk

beton til gulvstøbning starter afbindingen

efter 6-7 timer og i eksemplet

vil dette altså være afgørende for

etablering af udtørringsbeskyttelse.

Men det er dog stadigvæk en lempelse

i forhold til kravet på 2 timer.

Kilder

[1] Beton-Teknik “Efterbehandling af

beton” nr. 6/14/1988, CtO.

Maks. fordampet

vandmængde fra overflade

X > 15% Y > 5% 1,5 kg/m 2

15% ≥ X > 5% 5% ≥ Y > 0% 3,0 kg/m 2

5% ≥ X Y = 0% 6,0 kg/m 2

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

36

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


Fra CtO’s arbejdsmark

Opdateret produktinformation

fra Aalborg Portland

Nye europæiske krav til cement har givet anledning til, at Aalborg Portland i sommermånederne

har udsendt nye deklarationer på cement. Samtidig har nye regler for anvendelse af cement

betydet, at Aalborg Portland har revideret flere publikationer med produktinformation.

De nye deklarationer og de opdaterede publikationer kan nu downloades fra vores hjemmeside

www.aalborg-portland.dk.

Nye deklarationer

Den væsentligste årsag til at Aalborg

Portland har udarbejdet nye deklarationer

for alle cementtyper er ikrafttrædelsen

af DS/INF 135:2005, der

har afløst DS/INF 135:2001. Den primære

ændring heri er anvisningen

af en ny europæisk prøvningsstandard

for bestemmelse af indholdet af

vandopløseligt chromat i cementen.

Dette har i praksis ingen betydning

for anvendelsen af vores produkter

i forhold til tidligere, idet Aalborg

Portland har chromneutraliseret cement

i mere end 20 år. Men det er

naturligvis vigtigt, at alle brugere af

vores cement er opmærksomme på,

at der er udstedt ny deklarationer. De

nye deklarationer kan i øvrigt downloades

fra vores hjemmeside under

menupunktet “Produkt Download”

eller rekvireres hos CtO.

Cementinformation

Blandt andet som følge af de nye

deklarationer er publikationen “Cementinformation”

også blevet opdateret

og udgivet i 2. udgave. Denne

publikation beskriver hvilke krav,

der er til produktion af cement – og

ikke mindst hvordan Aalborg Portland

har valgt at opfylde disse krav.

Af andre ændringer i publikationen

kan det nævnes, at den også er blevet

opdateret med de nye regler for anvendelse

af cement i Danmark. Som

beskrevet i sidste nummer af Dansk

Beton er det blevet tilladt at anvende

Portlandkalkstenscement (CEM II/

A-L og CEM II/A-LL) – herunder BA-

SIS® cement og ABC cement – i miljøklasse

E efter DS/EN 206-1 og DS

2426. Undtaget er dog beton til svømmebade

og beton til konstruktioner i

eksponeringsklasserne XS3 og XA3,

hvor det stadigvæk ikke er tilladt at

anvende portlandkalkstenscement.

Alt dette og meget mere om anvendelse

af cement er beskrevet i

publikationen. Den kan downloades

fra vores hjemmeside under menupunktet

“Brochurebestilling” eller

rekvireres hos CtO.

Omklassificering af

AALBORG WHITE ® cement

Da Aalborg Portlands AALBORG WHITE ® cement har et højt

styrkeniveau, der opfylder kravene til CEM I 52,5 R i henhold

til DS/EN 197-1 er cementen pr. 01.08.2005 omklassificeret fra

CEM I 52,5 N til CEM I 52,5 R. Dette betyder, at cementens

2-døgnsstyrke fremover vil opfylde kravet om at være ≥ 30 MPa.

Den komplette certificeringsbetegnelse for AALBORG WHITE®

cement er herefter

DS/EN 197-1 – CEM I 52,5 R (HS/EA/≤2)

Dette fremgår af såvel deklarationen som certifikatet.

CtO - Cementteknisk Oplysning

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg

Tel. +45 99 33 77 54

www.aalborg-portland.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

37


Mødekalender Efterår 2005

DANSK BETONDAG 2005

MUNKEBJERG HOTEL VED VEJLE

TORSDAG DEN 15. SEPTEMBER

08.45 Registrering og morgenkaffe

09.15 Velkomst v/Erik Stoklund Larsen,

formand for Dansk Betonforening

09.25 Introduktion af dagens program

v/Jørgen Schou, 4K Beton A/S

09.30 Fokus på Vejles strategi og udvikling

v/borgmester Flemming Christensen,

Vejle Kommune

09.50 Bygningsingeniøruddannelsen på DTU

– med speciel vægt på betonundervisningen

v/institutleder Jacob Steen Møller, BYG•DTU

10.20 Selvudtørrende beton – en overset mulighed

v/Jens M. Frederiksen, Birch & Krogboe A/S

10.50 Kaffepause og udstilling

11.30 Udnyt kendskabet til selvkompakterende betons

reologiske egenskaber

– 4C Auto Slump Flow systemet kan bestemme

de reologiske egenskaber af SCC

v/Claus Pade, Teknologisk Institut, Beton

12.00 Praktiske erfaringer med SCC-Beton til gulve

– gode og dårlige erfaringer fra aktuelle

projekter

v/Tommy B. Jacobsen,

Teknologisk Institut, Beton

12.30 Frokost og udstilling

13.50 Du kan sove trygt i et betonelementhus

– testresultater for betonelementer

v/Poul Erik Hjorth, Betonelement-Foreningen

14.20 Revner og holdbarhed

– erfaringer fra praksis

v/Carsten Henriksen, Vejdirektoratet

14.50 Busan-Geoje – et bro- og tunnelprojekt i

Sydkorea; Holdbarhedsdesign

v/Carola Edvardsen, COWI A/S

15.20 Kaffe og udstilling

16.00 Københavns Hovedbanegård

– betonrenovering og ombygning

v/ Mogens Birkov Andersen, Carl Bro as

16.30 Vejlefjordbroen

– introduktion til fredagens ekskursion

v/Jørgen Holst, Vejdirektoratet

17.00 Afslutning

og praktiske informationer

v/Erik Stoklund Larsen,

formand for Dansk Betonforening

19.00 Velkomstdrink

19.30 Festmiddag med underholdning

EKSKURSION FREDAG DEN 16. SEPTEMBER

Ekskursionen har fokus på Vejlefjordbroen samt aktuelle

betonprojekter i Vejle Kommune – desuden vil vi besøge

Vejles byplanudstilling og Økolariet.

Foreløbig tidsplan:

09.00 Afgang med bus fra Munkebjerg Hotel

09.15 Ankomst Vejlefjordbroen

11.00 Vejle Kommune

13.00 Frokost

14.30 Retur til Munkebjerg Hotel

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

38

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005


KØBENHAVN

Onsdag den 5. oktober, kl. 15 - 18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

NYHEDER VEDR.

BEREGNINGSREGLER FOR

BETONKONSTRUKTIONER

– Reviderede normer og standarder

Gratis-møde.

Onsdag den 26. oktober, kl. 15 - 18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

PRISER

Betondagen den 15. september 2005,

incl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger.

Medlemmer af DBF/IDA/

de nordiske betonforeninger: Kr. 1595,-

Studiemedlemmer af DBF: Kr. 100,-

Øvrige deltagere,

dog iht. IDAs regler: Kr. 2595,-

Ekskursion 24./9.

incl. frokost og transport: Kr. 375,-

BETON I FORM

– også om vinteren!

Gratis-møde.

Onsdag den 23. november, kl. 15 - 18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

SKUESPILHUSET

Gratis-møde.

Tekst til møde den 7. december 2005 annonceres senere.

PROVINSEN

TILMELDINGSFRIST

Onsdag den 17. august 2005

Program med blanket kan fås hos IDAs

mødetilmelding, tlf. 33 18 48 18.

UDSTILLERE DEN 15. SEPTEMBER

Christiansen & Essenbæk A/S

COWI A/S

Dansk Betonforening

Degussa CC Denmark A/S

Emineral

Fosroc A/S

maxit a.s

REPTON

RINOL Skandinavien A/S

Sika Danmark A/S

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede programmer

udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer i de

respektive områder. Hvis du ikke allerede har sendt din

e-mail adresse til iw@ida.dk er du hermed opfordret.

Der forventes afholdt møde i Aalborg, Århus, Esbjerg,

Herning og Odense.

Se DBF’s website, der løbende opdateres.

Alle møder kræver tilmelding til IDA

senest ugedagen før mødet

Benyt venligst website:

http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på

mødetilmeldingen (skriv DBF i “arrangørboksen”).

Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer

og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller

rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

Teknologisk Institut, Beton

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2005

Dansk Betonforening

www.danskbetonforening.dk


Afsender

PortoService ApS

Hjulmagervej 13

9490 Pandrup

Magasinpost

Returneres ved vedvarende adresseændring

med oplysning om ny adresse

B

ID 12889