Download blad nr. 2-2009 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download blad nr. 2-2009 som pdf - Dansk Beton

Beton

2 · Maj 2009

Drøn på i Århus

Tema:

Drøn på i Århus

– læs om de projekter, der vil forandre byen

Dansk betonviden efterspurgt

– viden om SCC og grøn

beton er et hit i udlandet

Fedt at arbejde med beton

– workshop på Kunstakademiets Arkitektskole


RAPID ® cement

RAPID ® cement er en højstyrke cement i styrkeklasse 52,5.

Den er godkendt til alle opgaver og miljøer i dansk byggeri.

RAPID ® cement anbefales bla til gulve, slidlag, vandbassiner,

udendørsbelægninger og landbrugsmiljø.

På www.aalborgportland.dk kan du finde svar på de fleste spørgsmål

vedr. cement og beton herunder forbrug og blandingsforhold.


Beton

ISSN 1903-1025

Nr. 2 · Maj 2009 · 26. årgang

Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske

udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons

anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes

optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag 6.000

Udgivere

Redaktion

Abonnement,

produktion og

administration

Annoncer

Abonnementspris

10

DANSK

BETONFORENING

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69

Prinfoparitas

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby,

Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk,

Tlf. 36 38 25 25

Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk,

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Udland, kr. 260,- (4 numre)

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

18

26

Århus er projekternes by . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Klimakonferencen sætter sine spor på Dansk Betondag . 4

Drøn på i Århus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Bynære visioner for enhver . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Et hospital så stort som en by. . . . . . . . . . . . . . 10

For vand og spildevand er fremtiden central . . . . . . . 14

Århus får Danmarks første letbane . . . . . . . . . . . . 16

Snart klar til tredje frilægning . . . . . . . . . . . . . . . 18

Nu kommer Marselistunnelen . . . . . . . . . . . . . . . 19

Hvid med sorte ben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Bæredygtig konference . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Eurocode 2 for beton har mange uvisheder. . . . . . . 24

Dansk betonviden efterspurgt globalt . . . . . . . . . . 25

Fedt at arbejde med beton… . . . . . . . . . . . . . . . 26

Letbetonelementgruppen – BIH . . . . . . . . . . . . . . . 28

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark. . . . . . . . . . . 36

Nye publikationer fra Nordic Concrete Research . . . . . 39

Mødekalender • Forår 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

www.danskbeton.dk

Århus er

projekternes by

Betonbranchen kan godt begynde at interessere

sig rigtig meget for Århus, hvor en lang

række projekter vil skyde op i de kommende år –

finanskrise eller ej.

For Århus er en ambitiøs by, der både vil have

Europas bedste sygehus, Danmarks længste

vejtunnel på land, Danmarks første letbane og

Danmarks mest spændende havnefront. For ikke

at tale om nye bydele, et fremtidssikret kloaknet

og sikkert meget mere – alt sammen i løbet af

de næste 5-10-15 år.

Derfor bliver der utvivlsomt masser af trafikkaos

i Århus, hvor der skal graves, støbes og bygges.

Til gengæld får århusianerne en spændende

og moderne by – også til glæde for de cirka

100.000 nye indbyggere, som alt tyder på, at

Århus vil få frem mod det næste årtusindeskifte.

Sammenhængen i de mange projekter maner

til respekt. Letbanen skal – ud over de store

arbejdspladser og nye bydele – også betjene

De Bynære Havneområder og Det Ny Universitetshospital.

Vejtunnellen leder den tunge trafik

fra den ny, østlige containerhavn, der har gjort

det muligt at frigøre den bynære havnefront, og

direkte til motorvejen.

En gang var Århus-historier populære. I dag må

vi, der den gang morede os på århusianernes

bekostning, erkende, at Århus-historien anno

2009 handler om ambitiøs byudvikling af en

kaliber, der ikke ses mange andre steder.

Det har Beton faktisk lavet et helt temanummer

om. Det bliver spændende at følge udviklingen

og se resultaterne.

Læs temaet side 7 til 21

Forside

Den ældste højdebeholder for drikkevand i Århus er fra

1908 – og selv efter 110 år er betonen i god stand.

jbn


Dansk Betondag samler hvert år mange betoninteresserede

til faglig opdatering og socialt samvær.

Klimakonferencen sætter

sine spor på Dansk Betondag

Dansk Betondag 2009 afholdes den 3. og 4. september

2009 på LO-skolen i Helsingør. Denne gang er der fokus

på, hvorledes betonens unikke termiske egenskaber

kan udnyttes. Gøres dette intelligent, er der store besparelser

at hente på bygningers energibehov, hvilket

er nødvendigt for at reducere samfundets CO 2

-udslip.

Samtidig forbedres det termiske indeklima, og der bliver

mindre behov for mekanisk ventilation. Det gavner

både komforten og helbredet – en effekt, der også omtales

som „domkirke-effekten“.

Dagens omdrejningspunkt er eksempler på udnyttelse

af betonens termiske masse til passiv og aktiv klimatisering,

hvor betonen i varme perioder optager varme,

og i kolde perioder afgiver varme. Desuden lidt om

energidesign – de skrappe energikrav er jo en kendsgerning,

og de vil få stor betydning arkitektonisk.

Spektakulære betonprojekter samt nyt fra de store

kommende projekter (Metro Cityring, Femern Bælt

forbindelsen) har naturligvis sin plads på betondagen

om torsdagen, ligesom der også – i tråd med tidligere

betondage – vil være udstillinger med tilknytning til beton.

Fredagens ekskursion går bl.a. til Rudolph Tegners

Museum, der er et uopvarmet betonhus, så her kan betonens

gode termiske egenskaber opleves! Deltagerne

besøger også det nye kulturområde ved Helsingør Havn,

hvor bl.a. det Nye Kulturværft er under opførelse.

Det fuldstændige program forventes at være klar

midt i juni. Det vil kunne ses på www.danskbetonforening.dk

sammen med oplysninger om tilmelding m.v.

jbn

4


Dyckerhoff SULFADUR ® Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA

Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed,

C 3 A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold –

anvendt med succes i mere end 50 år!

Dyckerhoff

NANODUR – for UHPC

Ultra High Performance

Concrete – without

Silica fume

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland

telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com


Sika er leverandør til det nye Elefanthus i Zoo, København.

- vinder af In-situ Prisen 2009.

Sika er leverandør til byggeriet og der er anvendt følgende betonadditiver:

Sika Viscocrete ® -10, SikaAer ® -15b og Plastiment ® -LA55

Produkterne er resultatet af Sika’s seneste udvikling indenfor

plastificerende tilsætningsstoffer til beton.

Sika Danmark A/S, Præstemosevej 24, 3480 Fredensborg, Tlf.: 48 18 85 85, Fax: 48 18 84 96, www.sika.dk


Århus står over for en lang række bygge- og anlægsprojekter,

der skal gøre byen klar til fremtidens udfordringer

Drøn på i Århus

Drøn på i Århus

„Århus er Danmarks næststørste by med 237.551 indbyggere

i selve byen på 91 km². I Århus Kommune bor

302.618 indbyggere pr. 1. januar 2009. Århus ligger i

Østjylland ved Århus Bugt.“

Sådan skriver Wikipedia om Århus, som fik købstadsrettigheder

2. juli 1441. Byens navn kommer i øvrigt af

det olddanske Aros, der betyder åens munding.

Selve byen er langt ældre end 1441, og efter sigende

har Århus en konkurrence kørende med Ribe om,

hvem der egentlig er landets ældste by. Måske kommer

der nye beviser frem på det område i de kommende år,

for nogle af de mange projekter, der skal gennemføres,

finder faktisk sted tæt på udmundingen af Århus Å –

netop der, hvor byen i sin tid opstod, og hvor der derfor

gennemføres omfattende arkæologiske undersøgelser.

Derimod er der intet tilbageskuende over den udvikling,

som Århus er i fuld gang med. En masse projekter

er eller skal i gang, for der er drøn på i Århus.

Det gælder fx udviklingen af De Bynære Havnearealer,

Det Nye Universitetshospital, tunnelen under Marselis

Boulevard, Letbanen, kloakrenovering og endnu en

etape af frilægningen af Århus Å. Andre eksempler er

det ny hovedbibliotek Multimediehuset, Z-huset, Isbjerget,

Light*house og Navitas Park, som bliver et innovationscenter

for energiteknologi. Og Århus har såmænd

også planer om en ny multiarena, en ny bydel eller to,

et islamisk kulturcenter med moské samt et center for

billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen.

jbn

Et vartegn for Århus er rådhuset, der er tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller, og som blev indviet i 1941. Men i de

kommende år vil rådhuset få stærk konkurrence fra en lang række nye projekter, der vil sætte tydelige aftryk på byens

arkitektoniske profil. I forgrunden i øvrigt betonbelægninger foran et andet af byens „truede“ vartegn, Musikhuset.

Beton 2 • Maj 2009

7


Drøn på i Århus

Bynære visioner for enhver

En ny og mangfoldig bydel med fantastisk

arkitektur er – i det små – begyndt at

skyde op på de tidligere så kedelige

havnearealer i Århus

Vand tiltrækker mennesker. Sådan var det, da Århus

opstod ved udmundingen af en å. Og sådan er det stadigvæk,

om end De Bynære Havnearealer i Århus får en

nogen anden dimension end den første lejrplads. Fuldt

udbygget rummer De Bynære Havnearealer ikke mindre

end 800.000 etagemeter til boliger, virksomhed og offentlige

institutioner.

Bynære skal tages bogstaveligt. De Bynære Havnearealer

begynder få meter fra Århus Midtby på gamle

havnearealer, som kommunen har købt og nu videresælger

efter en overordnet plan. Desuden etableres en

central havneplads, hvor Århus Å udmunder.

To markante bastioner

Endnu ligner De Bynære Havnearealer mere havn end by.

Som bastioner om havnepladsen opføres mod syd

Multimediehuset, der blandt andet rummer et nyt hovedbibliotek.

Mod nord Navitas Park. Her vil op mod

2.000 studerende og mere end 300 undervisere,

forskere, erhvervsmedarbejdere og iværksættere fra

2013 vil få deres daglige gang i Århus’ nye innovationscenter

for energi. Både Ingeniørhøjskolen, INCUBA

Science Park og Århus Maskinmesterskole indgår i det

fælles byggeri. Begge bastioner får i øvrigt store parkeringskældre.

„I den overordnede planlægning er der lagt vægt på

8


Z-huset får en parkeringskælder i to etager.

spændende arkitektur, miljø og social bæredygtighed.

De Bynære Havnearealer skal være en mangfoldig bydel

med både ejer- og lejeboliger, let erhverv og offentlige

institutioner. Området skal både være et sted at bo og

arbejde – samt et spændende område, der er værd at

besøge“, siger sekretariatschef Bente Lykke Sørensen,

som leder kommunens sekretariat for udviklingen af De

Bynære Havnearealer.

De første projekter

De første fire byggegrunde – hvis man da kan bruge det

ord – er solgt i den yderste ende af Nordhavnen. Her

opføres Light*house, Z-huset, Isbjerget og SHiP, der alle

er arkitektonisk markante byggerier.

SHiP er et sundhedskulturhus i fire etager med både

kontorer og wellness-aktiviteter.

Z-huset er længst fremme. Det er et Z-formet byggeri

med 11.000 m 2 boliger og 14.000 m 2 erhvervslejemål,

der er klar til indflytning i 2010-11.

Light*house består af ca. 37.500 m 2 boligareal og ca.

29.000 m 2 til erhverv med plads til forskellige virksomhedstyper.

Projektet omfatter også Danmarks højeste

hus, som dog foreløbig er udskudt. Finanskrisen gør det

svært at finde finansiering, så projektet er blevet delt

op i to. Den lave del af projektet etableres først. Overtagelsesdagen

for jorden til højhuset er udskudt i op

til to år.

Også Isbjerget, der er lejligheder med vægt på udsigt

i alle retninger, har fået en udsættelse. I dette tilfælde

til den 15. december 2009.

„Vi må erkende, at finanskrisen gør det vanskeligt

at opføre projekterne lige nu. Men vi fastholder vores

strategi og tidsplan for De Bynære Havnearealer. Vi tror

stadigvæk fuldt og fast på projekterne“, siger Bente

Lykke Sørensen.

Efter planen skal De Bynære Havnearealer være

fuldt udbyggede om 15-20 år. Se mere på www.debynaerehavnearealer.dk.

jbn

Kommunen sælger arealerne ude fra og indad for ikke at

genere de første indflyttere med byggepladstrafik.

Visualisering af de første projekter med blandt andet

Isbjerget, Light*house, Z-house og SHiP.

Beton 2 • Maj 2009

9


Drøn på i Århus

Et højhus på over 20 etager skal både give mange kvadratmeter og være et synligt midtpunkt for hospitalet.

Et hospital

så stort som en by

Det Ny Universitetshospital i Århus

ved Skejby bliver et kæmpemæssigt

byggeprojekt til cirka 10 mia. kr.

Alle driftsenheder under Århus Universitetshospital fra

skal samles på én adresse, som en udvidelse af det eksisterende

Skejby Sygehus. Nogle få tal fortæller hurtigt,

hvor kolossal en opgave opførelsen af Det Ny Universitetshospital

(DNU) er. Hospitalet har således 9.000

ansatte – hvilket er flere end indbyggerantallet i en by

som Ribe. Anlægsudgiften er i størrelsesordenen 10

mia. kr. Og efter opførelse af 270.000 etagemeter nybyggeri

vil det samlede etageareal være cirka 425.000

kvadratmeter.

Hertil kommer parkeringsanlæg med 5.000 pladser,

en ny firesporet ringvej, en letbanestation og meget

andet, som alt sammen skal opføres, mens det eksisterende

sygehus er i drift. Om 6-7 år, når udførelsesfasen

er på sit højeste, skal der pr. år bruges 1.200 mandår på

10


Ud over det centrale højhus får DNU en base

med to niveauer og en tekniketage samt

sengebygninger med op til fire etager.

byggepladsen – hvor måske op mod 2.000 mennesker

derfor vil arbejde samtidig i de travleste perioder.

Der bliver nok at se til, både for betonbranchen og

andre dele af byggesektoren.

„Hospitalsbyggeri er meget kompliceret og med store

funktionelle variationer. Vi skal faktisk opføre noget,

der svarer til et mindre bysamfund, på 10-11 år“, siger

Svend G. Hvid, der er teknisk chef i Rådgivergruppen

DNU. Rådgivergruppen omfatter en række arkitekter,

ingeniører og specialister i fx hospitalsindretning, der i

december 2007 i fællesskab vandt opgaven som rådgiver

for bygherren, Region Midtjylland.

Gennemgående rådgiver

Svend G. Hvid er arkitekt og kommer fra Arkitektfirmaet

C.F. Møller, hvor han som firmaets projektleder var med

til at opføre Europas til dato mest moderne sygehus,

Akershus Universitetssykehus i Oslo. Derfor bringer

han mange erfaringer med til Århus, hvor også DR Byen

indgår i erfaringsmaterialet.

„Vi arbejder som gennemgående rådgiver. Det vil

sige, at Rådgivergruppen DNU både varetager bygherrerådgivning

og et bredt register af projekteringsydelser.

Vi har samlokaliseret rådgivergruppen og bygher-

Fakta om Det Ny Universitetshospital i Århus

Bygherre: Region Midtjylland v/ Projektafdelingen

for Det Nye Universitetshospital

Gennemgående rådgiver: Rådgivergruppen DNU

I/S bestående af Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S,

CUBO Arkitekter A/S, Søren Jensen Rådgivende

Ingeniørfirma A/S, Rambøll Gruppen A/S, Alectia

A/S og med underrådgiverne Schønherr Landskab

K/S, Tegnestuen Havestuen, Nosyko A/S, Lohfert &

Lohfert a/s og Capgemini Danmark A/S.

DNU får cirka 9.000 ansatte og 1.100- 1.300

sengepladser. Hospitalet skal årligt håndtere

100.000 indlæggelser og 600.000 ambulante

behandlinger.

Det eksisterende hospital i Skejby på 157.000

etagemeter indgår i DNU. Der opføres 270.000

nye etagemeter, og der planlægges med mulighed

for at udvide med endnu 100.000 etagemeter.

Grundarealet er på 970.000 kvadratmeter.

Projektet gennemføres i tre faser:

Fase 0 omfatter „akutte“ projekter på

Skejby Sygehus og Århus Sygehus. En række

projekter er i gang, blandt andet udvidelse af

strålingskapaciteten. Fase 0 afsluttes i 2011.

Fase 1 er udarbejdelse af en helhedsplan. Denne

fase er næsten afsluttet. Helhedsplanen forventes

vedtaget politisk i efteråret 2009.

Fase 2 er projekterings- og udførelsesfasen, som

gennemføres i to etaper. Fase 2 påbegyndes i 2010

og afsluttes efter planen i 2018-19.

Både for Fase 0 og for Fase 2 gælder, at

færdige anlæg successivt overdrages til

driftsorganisationen.

Projektets hjemmeside: www.dnu.rm.dk.

Fortsættes side 13

Beton 2 • Maj 2009

11


Noter

Citytunnelens beton færdig

Alle betonkonstruktioner i Malmøs Citytunnel er

nu færdige. Efter tidsplanen er der mindre end

to år til, at tunnelen indvies i december 2010.

Citytunnelen er en 17 km lang jernbanestrækning,

der forbinder Malmø C med Øresundsbroen.

Seks km er tunnel under det centrale Malmø,

de resterende 11 km er sædvanlig jernbane. De

danske entreprenører Per Aarsleff A/S og E. Pihl &

Søn A/S har været med.

Ny chef for DK Beton

Henrik Bloch er ny adm. direktør i DK Beton A/S i

Danmark fra den 2. marts 2009. Henrik Bloch er

bygningsingeniør og har mange års erfaring fra

den danske byggebranche. Henrik Bloch refererer

til Hans Frederik Myklestu, direktør for Ready

Mixed Concrete og Aggregates i Nordeuropa.

Bæredygtighed kan måles

Bygherrer, bygningsejere og investorer kan nu

få tal for, hvilken af to bygninger der er mest

bæredygtig. COWI tilbyder to mærkningsordninger,

LEED og BREEAM, som giver sammenlignelige mål

at gå ud fra. Begge ordninger inkluderer både

økonomiske, sociale og klimamæssige aspekter

af bæredygtighed. LEED står for Leadership in

Energy and Environmental Design og stammer

fra USA. BREEAM er fra England og betyder

Building Research Establishment Environmental

Assessment Method.

KROGHS A/S,

Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - kroghs@kroghs.dk - www.kroghs-as.dk

Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler

Til renovering eller nybygning af

betonkonstruktioner:

Plastiskbeton

Pumpebeton

Flydebeton (SCC)

Understøbningsbeton

Sammenstøbningsbeton

Katodisk beskyttelsesbeton

Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden)

Certificerede tilslagsmaterialer:

Søsten fra Jyske Rev (Klasse A)

Strandsten (Klasse M)

Bakkesten (Klasse P og M)

Vasket betonsand (Klasse A og E)

Tørharpet betonsand (Klasse P)

Lodrette fuger udstøbt uden forskalling

v.h.a. fugemaskiner.

Vandrette fuger under elementer.

Lodrette sammenstøbninger i

form.

Sammenlimning af letbetonelementer.

Spartling af betonelementer.

12


ens organisation i nærheden af byggepladsen for at

opnå et tæt, forpligtigende samarbejde på partneringlignende

vilkår“, siger Svend G. Hvid.

Bygherrens mål er lige så ambitiøse, som projektet

er stort. Alle afdelinger under Århus Universitetshospital

skal samles i Skejby i én fælles driftsorganisation.

DNU skal være det bedste hospital i Europa – et grønt

sygehus med et helbredende miljø, patienterne i centrum

samt et godt arbejdsmiljø. Desuden skal nybyggeriet

både integreres med de eksisterende bygninger

og med landskabet.

Højhus skaber hierarki

Plan over det

kommende sygehus.

De sorte bygninger

skal opføres i de

kommende 10 år. De

runde bygninger er

parkeringshuse.

kelte rum. Det skal et særligt, norsk databaseprogram

holde styr på. Programmet blev med stor succes anvendt

ved opførelsen af Akershus Universitetssykehus

og ved alle større sygehusprojekter i Norge i de sidste

mange år.

„Vores mål er en sammenhængende datakæde fra

programmering over projektering til aflevering af driftsog

vedligeholdsdokumentation, så vi så vidt muligt eliminerer

fejl, styrer projektøkonomien og sikrer, at det

vi projekterer, lever op til alle de krav, bygherren stiller“,

fortæller Svend G. Hvid, som tilføjer, at den forholdsvis

ny Dansk Bygge Klassifikation (DBK) er fravalgt som

klassifikationssystem til at identificere alle byggeriets

objekter.

Forklaringen er, at Rådgivergruppen ikke i øjeblikket

finder DBK solidt nok forankret i den danske byggebranche

til at være et reelt alternativ til SfB-systemet med

projektspecifikke tilpasninger, som er valgt i stedet.

jbn

Den gennemgående tekniketage med adgang til både

sengeafsnit og behandlingsafsnit er en vigtig del

af den indbyggede fleksibilitet, der gør det muligt

at tilpasse sygehuset til fremtidens endnu ukendte

behandlingsmetoder.

Arkitektonisk skal der skabes et rumligt hierarki, så det

bliver nemt at orienteres sig på hospitalet. Derfor omfatter

planen bl.a. et meget synligt centrum i form af

et højhus på over 20 etager. Hertil kommer sengebygninger

på op til fire etager oven på en behandlingsbase

med to niveauer og en tekniketage. Om økonomien vil,

får DNU kun 1-sengstuer, som generelt har vist sig at

føre til hurtigere helbredelse.

„Sundhedssektoren udvikler sig meget hurtigt, så

vi lægger stor vægt på en fleksibel og fremtidssikret

bygningsstruktur. Hospitalet skal kunne tilpasse sig nye

behandlingsformer og nye teknologier via tekniketagen,

få bærelinjer og få faste vægge, store etagehøjder,

forberedelse for ændring af sengeposter til behandlingsfunktioner

og gode udbygningsmuligheder“, siger

Svend G. Hvid.

Omfattende brug af IT

Digitalt byggeri spiller en stor rolle for at kunne gennemføre

et så komplekst projekt med et minimum af

fejl og en optimal byggerytme. Netop nu er rådgivergruppen

i færd med at definere projektets fælles IT-systemer

som programmeringsværktøj, projektweb og

digitalt udbudssystem samt tværfaglige, databasebaserede

CAD-værktøjer til projekteringsarbejdet.

DNU får 11-12.000 rum, og hospitalsbyggeri er kendetegnet

ved meget stor variation i kravene til de en-

Beton 2 • Maj 2009

13


For vand og spildevand

er fremtiden central

Centrale anlæg er den bedste løsning, også om 100 år. Det

konkluderer Vision 2100 om vand og spildevand i Århus.

Drøn på i Århus

Både når det gælder vandforsyning og spildevand, vil

fremtiden bringe endnu større, centrale anlæg. Det er

den overordnede konklusion på Vision 2100, som Vand

og Spildevand under Århus Kommune i april afleverede

til bystyret.

På en måde ærgrer det Vand og Spildevandschef

Lars Schrøder, at byen skal arbejde videre med løsninger,

der i bund og grund baserer sig på akvædukter og

kloakker, som blev opfundet i Rom for et par tusinde

år siden.

Man skulle jo tro, at der i dag ville være bedre løsninger.

På den anden side set bliver kravene større og større,

både til kvaliteten af drikkevand og rensningen af

spildevand, så vandløb, søer, havn og bugt kan få bedre

vandkvalitet. Og samtidig ser det ud til, at Århus vil få

op mod 100.000 flere indbyggere frem til det næste

årtusindeskifte.

Så der er brug for effektive løsninger med gode styringsmuligheder,

og det peger på centrale anlæg.

Centralt er effektivt

„Det handler både om effektivitet og kvalitetsstyring. Vi

har inddraget mange parter i arbejdet med visionen og

overvejet mange forskellige løsninger fra lokale rodzoneanlæg

til et nyt, vakuumbaseret kloaknet. Men alt peger

på store, centrale rensningsanlæg for vandbåret spildevand

og centrale vandværker“, siger Lars Schrøder.

Når man siger beton, svarer Lars Schrøder derfor

først og fremmest bassiner. Bassiner til opsamling af de

store mængder regnvand, som prognoserne forudser.

Og højdebeholdere til drikkevand placeret strategiske

steder i byen. Hertil kommer de store ledninger for spildevand.

Bassinbyggeriet har været i fuld gang i flere år. I forbindelse

med frilægningen af Århus Å blev der således

bygget opsamlingsbassiner for 450 mio. kroner til at

fange det overløb, som åen ellers håndterede.

„I dag sidder cafegæsterne selv i regnvejr jo under

markiser langs åen, og de vil ikke acceptere at få

våde fødder, når vandstanden stiger – og da slet ikke

14


Nem rengøring betyder større

effektivitet. Det er baggrunden for,

at Haarup har udviklet sit eget spulesystem,

der sikrer bedre rengøring

og hurtigere blandeproces.

Man kan ikke se det, hvis man ikke ved det. Men

under Mølleparken med træskulpturen ligger et

udligningsbassin, der på årsbasis opsamler cirka

10.000 m 3 blandet regnvand og spildevand, som ledes

til Marselisborg Renseanlæg i stedet for at udledes til

Århus Å. Bassinet af beton blev taget i brug i 2007.

af kloakvand“, siger Lars Schrøder med et smil – og

tilføjer, at indsatsen selvfølgelig primært handler om

vandkvalitet og om at undgå vand i midtbyens kældre

ved kraftige regnskyl.

Mest in-situ

Separering af kloaksystemerne for regnvand og spildevand

er også en „stadig“ opgave for Vand og Spildevand.

Dog primært uden for Århus midtby, hvor en

omfattende opgravning næppe er realistisk foreløbig.

Både opsamlingsbassiner og højdebeholdere støbes

næsten udelukkende in-situ. I øjeblikket har kommunen

højdebeholdere til 65.000 kubikmeter vand, men der er

på sigt brug for mere.

„Vi har nu 10 højdebeholdere, og vi bygger jævnligt

en ny“, siger Lars Schrøder, som fortæller, at den ældste

højdebeholder er fra 1908, og at den i øvrigt udmærker

sig ved en rigtig god betonkvalitet, der langt overgår

betonen i beholdere fra 1960’erne og -70’erne.

jbn

Effektiv, præcis og robust

Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups

blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette

skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11

forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene

til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års

garanti.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20

DK-8600 Silkeborg

Fax: +45 86 84 53 77

Tlf.: +45 86 84 62 55

E-mail: haarup@haarup.dk

Web: www.haarup.dk

Beton 2 • Maj 2009

15


Århus får Danmarks

første letbane

Drøn på i Århus

I 2015 kan tusindvis af såvel pendlere

som århusianere tage letbanen på arbejde

– og køre tværs gennem Århus uden at

skifte

Europaplads nær havnen genvinder med letbanen sin

status som station og bliver første stop efter Århus H på

vej nordpå.

Om bare seks år transporterer en moderne letbane

mange tusinde århusianere og pendlere til og fra arbejde

hver eneste dag. Den indledende VVM-undersøgelse

er tæt på at være afsluttet, og hvis alt går efter planen,

begynder projektering og anlæg i 2010, så den første

etape kan tages i drift i 2015.

Grundlaget for Danmarks første letbane er sammenkobling

af to eksisterende lokalbaner fra Grenaa

og Odder, som fra henholdsvis nord og syd ankommer

til Århus H. Det to baner planlægges flyttet til spor 0/1

på Århus H, hvilket vil kræve en sportunnel eller en bro

på tværs af nogle banearealer.

Desuden skal der fra havnen og ad Randersvej an-

Noter

De skal projektere Fehmernforbindelsen

Femern Bælt A/S har valgt de to tekniske

rådgivergrupper, som i de kommende år skal

projektere både en bro og en tunnel over Femern

Bælt. Den brotekniske rådgiver er et dansktysk

joint venture bestående af Cowi A/S og

Obermeyer Planen + Beraten Gmbh fra Tyskland.

Den tunneltekniske rådgiver er et dansk-engelskhollandsk

joint venture bestående af Rambøll

Danmark A/S Ove Arup & Partners International

Ltd. og Tunnel Engineering Consultants (NL).

De to rådgivergrupper skal konkurrere om at

levere det bedst mulige projekt – en bro eller en

tunnel – under hensyn til, hvad der er teknisk

muligt, økonomisk optimalt og miljømæssigt

forsvarligt. En skråstagsbro over det 19 km brede

Femern Bælt er den foretrukne løsning. Men som

et alternativ vil Femern Bælt A/S også undersøge

en sænketunnelløsning bl.a. for at kunne belyse

og sammenligne de miljømæssige fordele og

ulemper. Kun det ene af de to projekter skal

senere udføres.

16


lægges en 12 km ny strækning, der blandt andet bringer

letbanen forbi universitetet, Danmarks Radio, Journalisthøjskolen,

sygehuset i Skejby og de nye, tætte

byer ved Lisbjerg og Elev, som er planlagt med op mod

30.000 indbyggere.

„Den ny strækning skal betjene mange af de største

arbejdspladser i Århus“, siger Ole Sørensen, som leder

Letbanesekretariatet hos Midttrafik.

Udfordrende skinnetunnel

Den største udfordring – og et delprojekt med masser

af beton – bliver sammenkoblingen af de to baner via

en skinnetunnel eller bro ved Århus H – uden at forstyrre

den øvrige jernbanetrafik.

Men desuden kan betonleverandørerne se frem til

at bidrage til andre brokonstruktioner, perroner, sveller

og måske underbygning for skinnerne i byområder. Teknisk

er intet besluttet endnu, men med i overvejelserne

er det princip, der i Tyskland kendes som „feste fahrbahn“,

hvor skinnerne er fast forankret i beton i stedet

for med sveller og ballast.

På længere sigt lægger de nuværende planer op til

at udvide letbanenettet med strækninger til Skanderborg,

Silkeborg, Hadsten og Randers, så Århus og omegn

får et komplet, skinnebaseret transportsystem til

at aflaste biltrafikken.

Tog og sporvogn i ét

Jernbaneteknisk er en letbane en mellemting mellem en

moderne sporvogn og et lokalbanetog. Den grundlæggende

fordel er, at letbanen kører som et tog på de lange

strækninger uden for byen og som en sporvogn i bytrafik.

I bytrafikken skal letbanetogene således følge færdselsreglerne

og være forudsigelige for de øvrige trafikanter,

hvilket blandt andet stiller særlige krav til bremseevnen.

I byområder skal de kommende letbanetog være eldrevne.

De længere strækninger til Grenaa og Odder

elektrificeres ikke – i det mindste ikke i første omgang.

Her kører togene dieselelektrisk, idet en såkaldt powerpack

laver strøm til elmotorerne.

jbn

I første omgang omfatter

letbanen Grenaabanen,

Odderbanen og en 12 km

lang nyanlagt strækning

(markeret med rødt),

som tages i brug i 2015.

CONCRETE CONNECTIONS

NYHED, PETRA

UDVEKSLINGSBJÆLKE,

NU MED EUROCODE

DELTABJÆLKEN

& PEIKKO PRODUKTER

PEIKKO KONSOLJERN

• skjult konsolløsning

• høj bæreevne

• store tolerancer

• nem installation

på elementfabrik

DELTABJÆLKEN

Mere end 100 referenceprojekter

i Danmark


fugearmering




Hestehaven 21 · 5260 Odense S · Tlf. 6611 1065 · Fax 6611 1025 · Email: dk-sales@peikko.com · www.peikko.dk

17

Beton 2 • Maj 2009

17


Frilægningen af Århus Å har skabt masser af byliv. Nu fortsætter

frilægningen ned mod havnen som led i projektet Urban Mediaspace.

Drøn på i Århus

Snart klar til tredje frilægning

Frilægningen af Århus Å fortsætter snart ned mod havnen,

hvor åens udløb skal være en del af en ny, central

havneplads.

Det sker som led i et stort projekt med titlen Urban

Mediaspace. Projektet til 1,7 mia. kroner omfatter – ud

over åbning af den sidste del af Århus Å – et stort multimediehus

samt design af havnefronten på strækningen

fra Europaplads til Nørreport.

Bag projektet står det århusianske arkitektfirma

schmidt hammer lassen architects, Arkitekt Kristine

Jensens Tegnestue aps, Bosch & Fjord aps, ALECTIA A/S

samt Bibliotekskonsulenterne Henrik Jochumsen og Casper

Hvenegaard Rasmussen.

Multimediehuset er fremtidens Hovedbibliotek i Århus.

Det omfatter ca. 28.000 m 2 bibliotek, borgerservice

og administration samt parkeringsanlæg for 1.000

biler. Multimediehuset forventes at stå færdigt ultimo

2014 og Havnepladsen ultimo 2015.

Frilægningen af Århus Å blev i øvrigt besluttet tilbage

i 1989. Derefter fik århusianerne åen tilbage i to

etaper. Først fra Grønnegade til havnen og derefter fra

Immervad til Vester Allé. Den seneste etape blev indviet

i 2008. Den frilagte å bidrager i høj grad til liv og gademiljø

i Århus Midtby.

jbn

18


Nu kommer Marselistunnelen

Drøn på i Århus

Marselistunnelen i Århus – eller „Forbedret vejforbindelse

til Århus Havn ad Marselis Boulevard“, som projektet

officielt hedder – blev vedtaget Århus Byråd den

8. oktober 2008.

Dermed blev der givet grønt lys til det største anlægsprojekt

nogen sinde i Århus: En 2,1 kilometer lang,

firesporet vejtunnel, der forbinder Århus Havn med motorvejen

uden for byen.

Tunnelen udformes som en cut-and-cover elementtunnel

under den nuværende Marselis Boulevard. Anlægsperioden

er 2010 – 2015.

Ud over tunnelen omfatter projektet en omlægning

af Åhavevej fra motorvejen og ind til Marselis Boulevard.

Løsningen vil skabe en central adgangsvej direkte

fra motorvejen til Havnen og dermed på én gang løse

en vigtig logistikopgave og skabe bedre forhold for beboerne

i området.

jbn

Tunnelens udmunding mod havnen bliver her, hvor

Marselis Boulevard møder Strandvejen. Når tunnelen er

færdig, vil den tunge trafik forlade havnen under jorden.

Beton 2 • Maj 2009

19


Fremragende Arkitektur

Drøn på i Århus

Hvid med sorte ben

En anderledes jernbanebro, som blev taget i brug i

2008, har skabt bedre forbindelse mellem Århus H og

containerterminalen i Århus Østhavn. Anderledes, fordi

broen er af hvid beton på søjler af sort beton – og fordi

broen krummer med en radius på blot 190 meter.

Broen er 245 meter lang. Overbygningen er en

efterspændt trugkonstruktion, der er understøttet af

cirkulære søjler. Både overbygning, søjler og endevederlag

er støbt in-situ af i alt 3.600 kubikmeter beton.


Bro-fakta

Bygherre

Århus Havn

Arkitekter

Møller & Grønborg arkitekter

Ingeniør

Grontmij | Carl Bro

Hovedentreprenør

MT Højgaard

Beton

Unicon

Beton 2 • Maj 2009

21


Bæredygtig Beton Konferencen bød på mulighed for at studere den berømte elefanthud på Koncerthusets beton.

Bæredygtig konference

Med over 230 deltagere blev Bæredygtig Beton

Konferencen en succes for Dansk Beton

Arkitekter, rådgivende ingeniører, betonfolk og bygherrer

var talrigt repræsenterede på Dansk Betons Bæredygtig

Beton Konference den 5. marts 2009 i DR Koncerthuset,

hvor over 230 deltagere fik glæde af et både

inspirerende, lærerigt og underholdende program.

Dansk Betons formand, adm. direktør Peter Assam

fra Spæncom, bød velkommen til konferencen med en

opfordring til regeringen om seriøst at overveje meget

hurtigt at fremrykke byggeprojekter inden for skoler,

hospitaler og infrastruktur.

„Det vi hidtil har set, er helt utilstrækkeligt“, fastslog

Peter Assam, før han – i det mindste for denne ene

dag – lagde bekymringerne væk.

Et af dagens største bifald fik landskabsarkitekt Torben

Schønherr fra Schønherr Landskab, da han med

lune fortalte om, at de på tegnestuen har en målsætning

om, at 11 procent af Danmarks overflade skal

være belagt med in-situ beton. Og fremtidsforskeren

Maria-Therese Hoppe gav betonbranchen nyt håb i en

hård tid: I det trendsættende Italien har man nemlig

opdaget, at mange mænd synes, at beton er et smukt

materiale.

jbn

Over 230 deltagere havde meldt sig til Bæredygtig Beton

Konferencen.

Den tyske arkitekt Jürgen Mayer H., stifter af J. Mayer H.

Architekten fra Berlin, viste eksempler på spændende og

nyskabende byggerier forskellige steder i Europa.

22


Studie 2 i DR Koncerthuset var en fantastisk ramme

om Bæredygtig Beton Konferencens musikalske indslag

med den virtuose jazz-bassist Chris Minh Doky og DR

PigeKoret.

Konferencens fire priser

På Bæredygtig Beton Konferencen blev der

uddelt fire priser:

Bæredygtig Beton Prisen 2009 blev tildelt Det

Kongelige Teater som bygherre, Lundgaard

& Tranberg som arkitekt, E. Pihl & Søn som

entreprenør og COWI som rådgivende ingeniør

for det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen i

København.

Dansk Betonforening uddelte Betonprisen

2009 til adm. direktør Lars Lunding Andersen

fra Zoo København og adm. direktør Søren

Langvad fra E. Pihl & Søn A.S. som henholdsvis

bygherre og entreprenør på elefantanlægget i

Københavns ZOO.

Elefanthuset udløste også In-Situ Prisen, der

blev tildelt Forster + Partners som arkitekt og

E. Pihl & Søn som entreprenør. In-Situ Prisen

uddeles af Dansk Beton Fabriksbetongruppen

og Forskallingsgruppen, Materielsektionen.

Betonelement-Prisen 2009 gik til boligbyggeriet

Emaljehaven i København NV og de to

arkitektfirmaer Entasis og Creo. Betonelement-

Prisen uddeles af Betonelement-Foreningen,

der samtidig uddelte den nyindstiftede Utzonstatuette

til arkitekt Christian Cold fra Entasis.

Prisuddelingerne blev omtalt i Beton nr. 1/09.

Arkitekt Per Feldthaus fortalte om bæredygtig byudvikling

i Kina, hvor der inden 2030 skal opføres fem millioner

bygninger, heraf 50.000 deciderede skyskrabere, og

efterlyste en certificeringsordning eller lignede, der gør

det muligt at måle, om et byggeri egentligt er bæredygtigt.

I pauserne kunne deltagerne både studere en

plancheudstilling og nyde forfriskninger.

Dagens ordstyrer, Steffen Kretz, interviewer

vinderne af Bæredygtig Beton Prisen.

Beton 2 • Maj 2009

23


Formand for Foreningen af Anerkendte Statikere, civilingeniør, lic.techn. Jesper Frøbert

Jensen, håber på en grundig, faglig debat i statikerkredse om afklaring af uvishederne i

forbindelse med Eurocode 2.

Eurocode 2 for beton har

mange uvisheder

Eurocodes har mange uvisheder – også på

betonområdet, siger statikeren Jesper Frøbert Jensen,

som ikke mindst maner til forsigtighed ved brug af

Eurocodens tabeller for brandmodstandsevne.

Nye udfordringer dukker op, efterhånden som statikerne

får kigget Eurocodes og tilhørende dokumenter

grundigt efter i sømmene. Senest gælder det Eurocode

2 for betonkonstruktioner, hvor ikke mindst brandafsnittet

giver anledning til eftertanke.

Civilingeniør, lic.techn. og anerkendt statiker Jesper

Frøbert Jensen fra Alectia A/S har været dybt nede i

dokumentationen i forbindelse med, at han for Betonelement-Foreningen

har udarbejdet en række beregningsprogrammer

til brug ved dimensionering af elementkonstruktioner.

Programmerne dækker både det

tidligere danske normsystem og det ny Eurocodesystem.

„De mest markante stramninger sker på brandområdet,

hvor der desuden ser ud til at mangle sammenhæng

mellem beregningsformler og tabelværdier“, siger

han.

Større betonforbrug

Konkret er en række styrkereduktionsfaktorer for

brandpåvirket beton strammere end i de tidligere danske

normer. Desuden opererer Eurocode 2 i brandtilfældet

med en arbejdslinje, der straffer betonen lidt.

Dette kan dog modvirkes i beregningerne ved at anvende

konkrete data for danske betoner.

„Det virker imidlertid alt i alt rimeligt. Beregninger

efter Eurocode 2 passer faktisk godt med forsøg med

brandpåvirkede betonkonstruktioner“, siger Jesper Frøbert

Jensen.

De ny regler vil derfor medføre et lidt større betonforbrug

i forhold til tidligere. Til gengæld er de tilsvarende

styrkereduktionsfaktorer for armeringsstål mere

lempelige, så det populært sagt fremover handler om

at bruge lidt mere beton og lidt mindre armering for at

leve op til brandkravene.

Besynderlighed i tabeller

Men der er også, hvad Jesper Frøbert Jensen kalder en

besynderlighed i Eurocode 2, som indeholder tabeller,

der kan bruges til at brandklassificere veldefinerede betonkonstruktioner.

Det kan fx være vægge, der er udført

efter visse, nærmere angivne „spilleregler“. Derfor

maner han til ingeniørmæssig omtanke og en god portion

forsigtighed ved brug af tabellerne:

„Tabellerne er en enkel måde at finde brandmodstandsevnen

på. Men desværre er de tilsyneladende en

hel del til den usikre side i forhold til beregningerne.

Måske er der en forklaring på det, men det fremgår

ikke af dokumentationen. Det er helt lovligt at bruge

tabellerne, men personligt ville jeg have svært ved det,

for jeg er ret overbevist om, at beregningsmodellen er

præcis“, siger Jesper Frøbert Jensen.

Mere matematik

Generelt er Eurocode 2 mere matematisk orienteret

end de danske normer. Det kommer blandt andet til

udtryk i en mere kompliceret arbejdslinje for betonen.

Desuden giver det en meget markant forskel, at man

ved vægge og søjler skal tage hensyn til krybning.

„I forhold til Eurocode 2 er de danske normer cirka

20 procent til den usikre side. Det peger umiddelbart

på, at der skal bruges mere beton. Men samtidig har

bygningsreglementet strammet lydkravene, så der ofte

er brug for lidt tykkere lejlighedsskel, end styrken alene

tilsiger. Derfor får dette næppe den store betydning i

praksis“, fastslår Jesper Frøbert Jensen, som også her

peger på, at beregningerne ifølge Eurocode 2 stemmer

godt med mange forsøg – dog på nær for meget slanke

søjler, hvor beregningerne er lidt på den sikre side.

Behov for faglig debat

Sammenfattet er der dog mange usikkerheder og et

stort behov for fortolkninger i Eurocodes.

„Egentlig er der ikke noget mystisk i det. De gamle

normer bygger på 30 års konsensus og fortolkninger.

Den proces skal vi først i gang med nu, og det er en stor

faglig udfordring“, siger Jesper Frøbert Jensen.

Han håber på en grundig faglig debat, der på sigt

kan bidrage til afklaring. Derfor er Betonelement-Foreningens

beregningsprogrammer og al tilhørende information

også tilgængelig på nettet – til fri afbenyttelse

og ikke mindst kommentering.

jbn

24


Dansk betonviden efterspurgt globalt

Udlandet har fået øje på den danske viden om SCC og grøn beton.

Betoncentret på Teknologisk Institut mærker tydeligt efterspørgslen.

Danmark har på især to områder placeret sig i en international

førerposition, når det gælder betonviden. Det

gælder selvkompakterende beton (SCC) og grøn beton,

som begge har været i centrum for en række udviklingsprojekter

i de senere år.

Betoncentret på Teknologisk Institut mærker tydeligt

udviklingen. Blandt andet er medarbejderne blevet

eftertragtede indlægsholdere på konferencer kloden

rundt, når det gælder SCC. For eksempel på konferencer

arrangeret af ACI (American Concrete Institute og RILEM

(The International Union of Laboratories and Experts in

Construction Materials, Systems and Structures).

„Vi får en del invitationer til at fortælle om den danske

indsats for at udvikle og anvende SCC. Samtidig ser

vi flere og flere udenlandske deltagere på vores kurser“,

siger seniorkonsulent Claus Pade fra Betoncentret.

Salg af guidelines og udstyr

Betoncentret oplever også betydelig efterspørgsel efter

den engelske version af de SCC-guidelines, der blev

udarbejdet på baggrund af indsatsen i SCC-konsortiet. I

den lidt højere ende af prisskalaen er der også kunder

til måleudstyret 4C-Rheometer og softwaren 4C-Packing,

der kan anvendes ved udvikling og optimering af

SCC.

Internationalt er Danmark da også det land, der forholdsmæssigt

anvender mest af den arbejdsmiljøvenlige

SCC. Herhjemme er SCC-andelen for fabriksbeton

over 30 procent af den anvendte beton. I Europa som

gennemsnit er andelen under én procent.

„Men vi kan godt komme længere op. Vi bruger næsten

kun SCC til vandrette støbninger, selv om der er et

meget stort potentiale for SCC til lodrette støbninger,

som interessant nok er det, man typisk anvender SCC

til i udlandet“, siger Claus Pade.

materiale. Ikke mindst fra europæiske brancheorganisationer,

der er begyndt at interessere sig meget for

dette aspekt“, siger Claus V. Nielsen.

Aske fra risskaller

Det primære ønske er at reducere betonens CO 2

-udledning.

Derfor var der i Japan stor interessere for de

nordiske resultater om nedknust betons evne til atter

at opsuge CO 2

ved karbonatisering.

„Samtidig blev de regionale forskelle og muligheder

drøftet. Herhjemme bruger vi flyveaske til at erstatte

cement. Men der findes også andre egnede asketyper“,

siger Claus V. Nielsen.

For eksempel producerer man i Asien store mængder

aske ved forbrænding af risskaller, der er et restprodukt

fra produktion af hvide ris. Der findes også

en del sværindustri, der genererer slagger, som kan

anvendes i beton. Claus V. Nielsen ser et behov for at

sprede mere viden om disse muligheder, så innovative

betonproducenter tager ideen op. Et dansk eksempel

er anvendelsen af aske fra rensningsanlæg til såkaldt

„biocrete“.

jbn

Grøn beton i Asien skal måske indeholde aske fra

forbrænding af risskaller, der er et restprodukt fra

produktion af hvide ris.

Grøn betonviden til Japan

Det danske arbejde med grøn beton er også blevet bemærket

i den store verden. Senest har seniorkonsulent

Claus V. Nielsen fra Betoncentret holdt to forelæsninger

for forskere, ansatte og studerende på Tokyo Universitet.

Baggrunden var den danske indsats på området i de

seneste 10 år og arbejdet i den internationale betonforening

fib (Federation International du Beton), hvor

Teknologisk Institut er en drivkraft i bestræbelserne på

at skrive en anvisning for grøn beton.

„Vi mærker stigende interesse om viden, der kan

bruges til at gøre beton til et endnu mere bæredygtigt

Beton 2 • Maj 2009

25


Fedt at arbejde

med beton…

Arkitektstuderende fik hands-on kendskab

til beton på workshop

„Fedt, det vælger jeg. Beton er da mere spændende at

arbejde med end træ og mursten“, tænkte arkitektstuderende

Peter Villemoes, da han fik mulighed for at arbejde

med beton og tekstilforskalling på en workshop

på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Cirka 60 af hans holdkammerater valgte også at arbejde

med beton, og det kom der en række fantasifulde

– og ikke mindst lærerige – betonkonstruktioner

ud af. Ikke alt lykkedes perfekt, men det var heller ikke

meningen. Workshoppen gav derimod de studerende

en mulighed for at eksperimentere og stille deres egne

spørgsmål til materialet. Hvad sker der, hvis ...?

„Det var både sjovt og lærerigt. Jeg har lært en masse

om beton, som jeg ikke vidste – og som jeg er sikker

på, at jeg kan bruge fremover. Faktisk kunne jeg godt

tænke mig at lære endnu mere om beton“, siger Peter

Villemoes.

Workshoppen var en del af et obligatorisk, fireugers

teknikkursus for førsteårsstuderende på Arkitektskolen.

Selve workshoppen varede en uge, hvor de studerende

arbejdede hands-on med det valgte materiale.

Det er første gang, de arkitektstuderende har haft

mulighed for at arbejde med beton på denne måde.

Men næppe den sidste, hvis det står til Anne-Mette

Manelius, som var en af de tre undervisere på workshoppen.

„De studerende var meget glade for kurset. Og vi

lærere var enige om, at sådan et kursus ville vi gerne

selv have haft mulighed for, da vi læste“, siger hun.

Anne-Mette Manelius er arkitekt og nu erhvervs

Ph.d.-studerende med tekstilforskalling til beton som

emne. Projektet gennemføres med entreprenøren E.

Pihl & Søn, arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og

som akademisk part CINARK på Kunstakademiets Arkitektskole,

hvor Anne-Mette Manelius tidligere var ansat

som forskningsassistent.

jbn

Peter Villemoes brugte lærredsstof og trælægter til sin forskalling.

26


De studerende var meget glade for workshoppen og nåede mange gode resultater.

Den sekskantede kegle frembragt af Bjørn Askholm,

Anders Præst, Berit Funk, June Lima og Amalie Algren.

Overfladen på keglens venstre side er frembragt med

bobleplast.

Betonvæg støbt i tekstilforskalling. Det udførende

team erfarede – vist ikke helt med vilje – at det kan

ses på betonen, når man skriver med formolie uden på

tekstilforskalling.

Beton 2 • Maj 2009

27


Letklinkerbetonelementer

– et unikt dansk produkt

Væg- og dækelementer af letklinkerbeton er en dansk opfindelse med store fordele. Læs mere om

fremstilling af letklinkerbetonelementer og de fordele, den rationelle produktion tilbyder bygherrer og

entreprenører

Elementer af letklinkerbeton – i daglig

tale kaldet letbeton – er et unikt,

dansk produkt, som blev opfundet

i 1950’erne. Lige siden er såvel elementerne

som fremstillingsprocessen

løbende blevet udviklet, så letbetonelementer

i dag både teknisk og økonomisk

er den optimale løsning til en

lang række byggeprojekter.

I dag tilbyder producenterne væg- og

dækelementer med form, densitet og

tykkelse tilpasset den konkrete anvendelse,

med eventuel nødvendig

forstærkning af indstøbte søjler og

bjælker. Letbetonelementer er derfor

også et valg, som giver arkitektonisk

og konstruktionsmæssig frihed til at

skabe spændende, bæredygtigt og rationelt

byggeri med kort byggetid.

I denne artikel gennemgås produktionen

af letbetonelementer i ni trin,

specielt med fokus på hvordan vægelementer

af letbeton fremstilles – og

hvorfor de ofte er det bedste valg.

1

Den friske letbeton består af vand, cement,

grus og letklinker, der er porøse

partikler af brændt ler med en lukket

cellestruktur. Letbetonen er forholdsvis

tør – såkaldt jordfugtig. De største

partikler i letbetonen er grus og letklinker

med en diameter på op til 4

mm.

2

Indstøbningsdele – fx rør og dåser til

elinstallationer – placeres nemt i formen.

3

Udsparinger til vinduer, døre eller andre

åbninger fremstilles med standardformdele,

der fastholdes ved

hjælp af magneter på formens stålbund.

Det sikrer en hurtig og effektiv

formfremstilling.

– et initiativ støbt af Dansk Beton


4

Armering placeres oven på det første

udlagte lag letbeton. Elementer af letbeton

har som minimum en transportarmering,

der også modvirker svindrevner

ved udtørring. Letbetonelementer

fremstilles i forskellige tykkelser og

densiteter afhængigt af anvendelsen.

Densiteten ligger i intervallet fra 1.200

kg/m 3 til 2.000 kg/m 3 , hvor den mest

anvendte densitet til vægelementer er

1.800 kg/m 3 .

5

Letbetonen transporteres automatisk

fra blanderen til udlæggemaskinen,

som fylder formene med endnu et

lag letbeton. Udlæggemaskinen sikrer

samtidig at letbetonen udlægges med

en overhøjde på et par centimeter.

Letbetonelementer fremstilles på lange

formborde ved en meget rationel

produktionsproces.

6

En vibrationstromle komprimerer letbetonen

i formene. Vibrationstromlen

sikrer også, at elementerne får samme

glatte overflade på opsiden, som

de får på formsiden uden behov for

glitning, hvilket sparer produktionsomkostninger.

Ofte kan elementerne

malerbehandles efter en enkelt gang

spartling.

Letbetonelementgruppen – BIH

7

De færdige letbetonelementer er nu klar

til byggepladsen. Letbetonelementer

anvendes primært til parcelhuse, institutionsbyggeri,

erhvervsbyggeri op til

to etager og boligbyggeri op til fire etager.

I statiske beregninger anses letbetonelementer

for uarmerede. Det giver

mulighed for at definere bæreevnen på

baggrund af elementernes bøjningstrækstyrke,

hvilket giver en klar økonomisk

fordel ved dimensionering til mindre

laster. Letbetonelementer kan nemt

kombineres med tunge elementer, hvor

der er behov for ekstra høj styrke.

8

Klar til elektriker og maler lige fra fabrikken…

9

Letbetonelementer overholder kravene

i standarden DS/EN 1520 og er CE-mærkede.

Produktionen er certificeret. Der

foretages løbende kontrol af elementernes

trykstyrke, densitet, bøjningstrækstyrke,

fugtindhold og andre egenskaber,

som producenten deklarerer.

SEKRETARIAT

Dansk Beton

Letbetonelementgruppen – BIH

Postboks 2125

1015 København K

Telefon 72 16 00 00

Telefax 72 16 00 38

E-mail: sekretariat@bih.dk

Elementproducenter

Betonelement A/S

70 10 35 10

4130 Viby Sj.

EXPAN A/S

76 37 70 00

8600 Silkeborg, 6920 Videbæk,

5471 Søndersø, 6650 Brørup

Give Elementfabrik A/S

76 70 15 40

7323 Give

Leth Beton A/S

97 94 55 11

7755 Bedsted Thy

Niss Sørensen & Søn A/S

97 56 42 22

7860 Spøttrup

Fårup Betonindustri A/S

86 45 20 88

8990 Fårup

Gandrup Element

96 54 38 00, 9362 Gandrup

76 93 90 00, 6580 Vamdrup

Præfa-Byg

98 95 13 00

9750 Østervrå

Tinglev Elementfabrik A/S

72 17 10 00

6360 Tinglev

Letbetonelementgruppen – BIH


Tung beton til venstre i hallen og letbeton til højre.

Sådan bliver det Leth at være

entreprenør

Visionen hos Leth Beton A/S er at være de mindre entreprenørers foretrukne leverandør af alle former

for betonelementer. Derfor er tilkøb af elementer hverdag i virksomheden, der har en rutineret

montageafdeling, som monterer alle typer elementer.

En støt stigende produktion af betonelementer er baggrunden

for, at Leth Beton A/S i Bedsted har valgt at blive

medlem af Betonelement-Foreningen ud over sit mangeårige

medlemskab af Letbeton element gruppen BIH.

Virksomheden begyndte produktionen i 1973, hvor der

både blev fremstillet betonvarer og letbetonelementer. Fra

1987 blev indsatsen koncentreret om elementer og bloksten.

Derefter udviklede Leth Beton sig gradvist til en rendyrket

elementfabrik med både let og tung beton på programmet.

„Vores kunder er primært mindre og mellemstore entreprenører,

der ofte arbejder med bolig- og institutionsbyggeri,

hvor en kombination af lette og tunge elementer gennem

bygningen er optimal. Samtidig er etagebyggeriet i vækst, og

det har skabt behov for flere tunge elementer“, siger direktør

Ole Leth, hvis far i sin tid etablerede virksomheden i Sydthy.

For at betjene sine kunder bedst muligt lægger Leth Beton

vægt på at være totalleverandør af elementer. Virksomheden

fremstiller selv lette og tunge vægelementer samt i begrænset

omfang søjler og bjælker. Andre produkter som facader, TTelementer,

huldæk, trapper og badekabiner tilkøbes udefra,

Loyale kunder og et tilfredsstillende aktivitetsniveau betyder, at

Ole Leth ser forholdsvis lyst på fremtiden.

– et initiativ støbt af Dansk Beton

30


så der ofte er adskillige betonvirksomheder involveret i projekterne.

„Dette samarbejde er en væsentlig årsag til, at vi gerne vil

være medlem af Betonelement-Foreningen. Medlemskabet

bringer os tættere på de andre virksomheder i branchen. Desuden

kan vi få udbytte af foreningens store tekniske arbejde“,

siger Ole Leth.

Virksomhedens montageafdeling har stor erfaring med

montage af alle typer betonelementer. Derfor kan Leth Beton

levere og montere snart sagt alt og på den måde være bindeleddet

mellem entreprenøren og elementbranchen i bred forstand.

„Vi er ofte med i projekterne helt fra start, så vores tegnestue

kan bidrage til projektering og design“, siger Ole Leth,

som ser forholdsvis lyst på fremtiden trods afmatningen i

byggeriet på baggrund af, at Leth Beton har loyale kunder og

et tilfredsstillende aktivitetsniveau.

Leth Beton har cirka 50 medarbejdere og lægger vægt på at

være kendt som en god og sikker arbejdsplads, der gør meget

ud af et godt arbejdsmiljø.

Leth Beton har leveret elementerne til Asnæs bibliotek, som ligger

i kulturhuset Aksen, tegnet af arkitekterne Fogh & Følner.

Ny muligheder for brug af

Klasse A-stål i elementer

Meget tyder nu på, at en af betonelementbranchens udfordringer

på armeringsområdet er løst, så det bliver muligt

at anvende Klasse A-stål i sædvanlige betonelementer

i stedet for det Klasse B-stål, som Eurocode 2 umiddelbart

lægger op til.

Løsningen findes i en udredning, som anerkendt statiker,

civilingeniør, lic.techn. Jesper Frøbert Jensen fra Alectia

A/S har gennemført for Betonelement-Foreningen. Udredningens

konklusion er, at brug af Klasse A-stål har tre

forudsætninger:

• At der ved koblinger, der medvirker til sikring af bygningens

stabiliserende system eller robusthed, er

indlagt armering i elementet der med god sikkerhed

mod flydning kan optage lastvirkninger svarende til

flydning i koblingernes bøjler eller ankerjern.

• At der til indstøbte bøjler eller ankerjern ved koblinger,

der medvirker til sikring af bygningens stabiliserende

system eller robusthed, mindst anvendes stål i

kvalitet som klasse B, eller at der til sikring af for-

skydningsoptagelse i vægfuger anvendes standardløsninger

med dokumenteret plastisk deformationskapacitet

på mindst 20 mm.

• At der ved brug af stringermetoden eller tilsvarende,

plastiske kraftfordelingsmodeller anvendes en energimetode

til sikring af løsninger med begrænsede

krav til de plastiske omlejringer.

„Det er ikke forudsætninger, der er vanskelige at håndtere

i praksis. Så populært sagt kan man sagtens bruge Klasse

A-stål til sædvanlige byggerier, hvis man med fornøden

omtanke bruger klasse B-stål i elementsamlinger og måske

lidt ekstra armering i elementerne“, siger Jesper Frøbert

Jensen.

Notatet med titlen „Krav til duktilitet – fremtidig praksis

for betonelementbyggeri“ kan downloades fra www.

bef.dk.

Betonelement-Foreningen

Beton 2 • Maj 2009

31


DS/INF 165 skal bruges rigtigt

DS/INF 165 forenkler kommunikationen mellem rådgivende ingeniør og

elementfabrik. Men publikationens identifikationer skal anvendes med stor

varsomhed ved indkøb af armering.

Den ny DS/INF 165 om identifikation og klassificering af armeringsstål

er et rigtig godt værktøj. Det mener formanden for

Betonelement-Foreningens tekniske udvalg, teknisk chef Søren

Johansen fra Dalton A/S. Men som med alt andet værktøj

er det vigtigt at anvende DS/INF 165 på den rigtige måde.

„DS/INF 165 løser de problemer med at foreskrive armering,

der er opstået på grund af skiftet til Eurocodes. Men det er

væsentligt at slå fast, at publikationen primært er et projektinternt

værktøj, som den rådgivende ingeniør kan bruge

til kommunikation med elementproducenten. Den anvendes

også ved indkøb af armering, men er ikke en komplet indkøbsguide“,

siger Søren Johansen.

DS/INF 165 indeholder en sammenskrivning af de forskellige,

til tider svært forståelige og til en vis grad divergerende

krav til armering i henholdsvis Eurocode 2 og armeringsstandarderne.

Dermed er kravene til armeringsstål til betonkonstruktioner

én gang for alle beskrevet klart og entydigt.

Publikationen definerer fire standardarmeringer med forskellig

styrke og duktilitet. Med andre ord kan den rådgivende

ingeniør nøjes med foreskrive fx „Y-stål i henhold til DS/INF

165“. Det gør det så nemt som overhovedet muligt at over-

holde byggelovgivningens krav ved specifikation af armering i

betonkonstruktioner.

Men der kan tænkes andre tilfælde, hvor stålet specificeres

ved angivelse af krav til bearbejdning, styrke og duktilitet

sammen med en rådgivervalgt identifikation som fx „E“ og

reference til DS/INF 165. Denne identifikation kan så ikke anvendes

som specifikation ved indkøb, fordi den kun er entydig

for det konkrete projekt.

„Det er vigtigt at understrege, at elementproducenten skal

være meget opmærksom på, hvordan rådgiveren anvender DS/

INF 165. Er der tale om en standardarmering eller en projektspecifik

armering? Derefter er opgaven at vælge det rette stål,

der kan have en helt anden intern identifikation hos producenten“,

siger Søren Johansen, der trods dette ser DS/INF 165

som et meget stort skridt fremad:

„DS/INF 165 er et værktøj, der løser problemerne med at

specificere kravene til armering i Eurocodesystemet. Dermed

bliver der forhåbentligt lidt flere kræfter til at håndtere de

mange andre udfordringer, som brugen af Eurocode medfører“,

slutter han.

Rigtigt anvendt er DS/INF 165 om identifikation og klassificering af armeringsstål et godt

værktøj til at forenkle kommunikationen mellem rådgivende ingeniør og elementfabrik.

Opdaterede beregningsmoduler

Beregningsmodulerne for betonstatik efter EC2 på www.

bef.dk er nu alle opdaterede til version 2.0. Samtidig er

brandmodulet for vægelementer udvidet med ny faciliteter,

så det nu er muligt at gøre brug af professor Kristian Hertz’

dokumentation for betonens reduktionskurve.

– et initiativ støbt af Dansk Beton

32


Pfeifer-dokumentation til medlemmer

Pfeifer-bokse og -sløjfer har mange fordele til samling af betonelementer.

Boksene er lette at indstøbe på fabrikken, fordi

de enkelt monteres på formens inderside. På byggepladsen er

samlingen meget udførelsesvenlig med et lodret låsejern, der

føres gennem de fleksible wiresløjfer.

Med støtte fra Betonelement A/S gennemregnede DTU Byg i

2005 brug af denne løsning til fire forskellige elementsamlinger

(standardsamling, hjørne samling og to T-samlinger) og konkluderede,

at Pfeifer-samlingen kan anvendes som fugearmering

uden yderligere beregninger. Betonelement A/S har nu overdraget

ophavsretten til denne dokumentation til Betonelement-

Foreningen, så dokumentationen nu er til rådighed og til fri afbenyttelse

for alle medlemmer.

Illustration fra R-113, DTU Byg.

Endnu større arbejdssikkerhed i elementbranchen

For andet år i træk er ulykkesfrekvensen faldet hos Betonelement-Foreningens

medlemmer. Det viser den seneste udgave af

foreningens årlige ulykkesstatistik.

„Statistikken viser en meget glædelig udvikling, og endnu

mere glædeligt er det at se, at tallene bag ved afslører, at stort

set alle fabrikker har et faldende antal ulykker“, siger direktør

Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen.

Ulykkesfrekvensen opgøres som antal arbejdsulykker, der

medfører mindst én dags sygefravær, pr. million arbejdstimer.

Tallet er siden 2006 faldet fra 65 til 52.

„Vi vil arbejde på, at tendensen fortsætter”, siger Poul Erik

Hjorth.

Den 7. november 2008 blev Midtjysk Betonvare og Elementfabrik

således som den første elementproducent arbejdsmiljøcertificeret

efter OHSAS 18001.

Virksomheden ser arbejdsmiljøcertificeringen som „kvalitetssikring

af medarbejdernes helbred“. Derfor er opgaven til

stadighed at minimere støv, støj samt tunge skub og løft.

Medlemsfortegnelse

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk

Ambercon A/S Støvring ........... 70 21 60 60

Ambercon A/S Genner ............. 74 69 89 84

Betonelement a/s, Esbjerg......... 70 10 35 10

Betonelement a/s, Hobro.......... 70 10 35 10

Betonelement a/s, Ringsted...... 70 10 35 10

Betonelement a/s, Viby, Sj......... 70 10 35 10

C. C. Brun

Betonelementer A/S.................. 57 64 64 64

Byggebjerg Beton A/S .............. 74 83 34 20

DALTON

Betonelementer A/S.................. 87 45 98 00

Dan-Element A/S........................ 97 58 52 22

DS Elcobyg a/s........................... 96 57 26 57

EXPAN A/S, Brørup...................... 76 37 70 00

EXPAN A/S, Søndersø.................. 76 37 70 00

Fårup Betonindustri A/S........... 86 45 20 88

Gandrup Element....................... 96 54 38 00

Give Elementfabrik A/S............ 76 70 15 40

Guldborgsund

Elementfabrik A/S..................... 54 41 85 00

Kähler A/S................................... 58 38 00 15

Leth Beton A/S........................... 97 94 55 11

A/S Midtjydsk Betonvare-

& Elementfabrik......................... 97 12 64 66

Perstrup Beton Industri A/S.... 87 74 85 00

PL Beton A/S............................... 56 96 42 17

Spæncom A/S,

Tune, Vemmelev............................ 88 88 82 00

Spæncom A/S, Kolding............... 88 88 82 00

Spæncom A/S, Aalborg............... 88 88 82 00

Thisted-Fjerritslev

Cementvarefabrik A/S.............. 97 92 25 22

Tinglev Elementfabrik A/S....... 72 17 10 00

Betonelement-Foreningen

Beton 2 • Maj 2009

33


Nyt fra Betoncentret

Bro over motorvej – her er der normalt ikke brug for, at betonen er sulfatbestandig

Ny cement kræver nye overvejelser

Dansk Beton nr. 1, 2009 indeholdt flere artikler omkring

det kommende cementskifte, der finder sted

i forbindelse med danske anlægskonstruktioner.

Lavalkali-sulfatbestandig cement går på pension, og

dermed skal der tænkes i nye baner, når betonrecepter

til anlægskonstruktioner skal komponeres fremover.

Lavalkali-cementen var velegnet af flere holdbarhedsmæssige

årsager, hvoraf ekstra lavt alkaliindhold

og høj sulfatbestandighed er de væsentligste.

Det er imidlertid kun for ganske få konstruktioner,

at kravet om høj sulfatbestandighed er et reelt behov

– nemlig i tilfælde med havvandspåvirkninger

eller beton i kontakt med aggressivt grundvand.

AAB skelner dog ikke mellem disse kravnuancer i

sin nuværende form. Lavt alkaliindhold kan udmærket

opfyldes med andre tilgængelige cementtyper

på markedet. Nedenfor gennemgås en række vigtige

forhold, der bør indgå i overvejelserne, hvis Lavalkali-cementen

udskiftes med Rapid-cement – en oplagt

mulighed, som også foreslås af Aalborg Portland.

Hærdevarme

Lavalkali-cement er kendetegnet ved en relativ

langsom styrke- og varmeudvikling, hvilket har gjort

den velegnet til massive støbninger, hvor temperaturforhold

under hærdning betyder behov for køling

og/eller krav om øget beskyttelse imod varmetab til

omgivelserne. En direkte substitution med Rapidcement

i forbindelse med beton til aggressiv miljøklasse

betyder umiddelbart, at en kubikmeter beton

udvikler 15-20 MJ ekstra hærdevarme, hvilket igen

kan medføre 6-8 °C temperaturøgning i det indre af

en massiv konstruktionsdel. Ydermere har Rapidcement

en væsentlig hurtigere varmeudvikling, som

også er med til at forstærke risikoen for termorevner

under visse betingelser.

Dette faktum betyder, at der skal udvises større

omhu for at undgå termorevner i hærdeforløbet. En

oplagt metode til at opnå en mere moderat varmeudvikling

er at øge andelen af flyveaske. Foreløbige

vurderinger tyder på, at kombinationer med ca. 25 %

flyveaske og 75 % Rapid-cement vil være et oplagt

valg. Nogle entreprenører vil naturligvis kvie sig ved

at øge flyveaskeandelen og reducere den tidlige styrkeudvikling,

men Rapidcementen vil mere end kompensere

for dette set i forhold til Lavalkali-cement.

Alle disse forhold skal naturligvis afklares i forbindelse

med forprøvning af en ny betonrecept.

Tidligere erfaringer med Rapid-cement til broer

Betoncentret har tidligere været involveret i forskningsprojekter,

hvor Lavalkali-sulfatbestandig

cement blev fravalgt til brokonstruktioner i samarbejde

med Vejdirektoratet. Det drejer sig om Grøn

Beton-broen ved Tørring, som blev opført i 2002 og

Forkert curing kan resultere i termorevner.

34


SCC-demobroen ved Give, som blev opført i 2006.

I begge tilfælde blev der anvendt Rapid-cement til

beton i aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse. Ved

begge lejligheder blev holdbarhedsproblematikken

gennemarbejdet og dokumenteret, og der var ikke

nogen betænkeligheder ved at anvende en cementtype,

som ikke opfyldte AAB’s krav til sulfatbestandighed.

I begge projekter var både Aalborg Portland

og Vejdirektoratet aktive projektdeltagere. Der blev i

2005 udført et særeftersyn af Grøn Beton-broen, som

viste, at den var i fin stand. Der har ikke endnu været

gennemført et tilsvarende eftersyn af SCC-broen. En

oplagt mulighed for at få indsamlet erfaringer med

Rapid-cementen til vejbroer er at supplere dette særeftersyn

med fremtidige undersøgelsesprogrammer

for Grøn Beton-broen og SCC-broen.

Gør miljøet en tjeneste

Det største incitament i Grøn Beton-projektet i

1998-2002 var en reduktion af betonens CO 2

-fodaftryk.

Det var alment kendt, at Lavalkali-cementen

var miljøsynderen blandt Aalborg Portlands cementer,

hvilket måske også er en af grundene til, at den

er blevet udfaset. Årsagen er den våde produktionsmetode,

der er mere energikrævende end den

mere moderne semi-tørre metode. Det blev dengang

vurderet, at CO 2

-aftrykket for en beton til aggressiv

miljøklasse kunne reduceres med en tredjedel

alene ved at skifte fra Lavalkali til Rapid-cement.

Lad os antage en brodæksstøbning med 600 m 3

beton. Ovennævnte CO 2

-reduktion pr. kg beton ligger

i størrelsesordenen 50 g. Dette medfører i alt en

reduktion på 600 m 3 * 2300 kg/m 3 * 0,050 = 69 tons

CO 2

blot ved at benytte en mere miljøvenlig cementtype.

Dertil kommer yderligere reduktion, som kan

opnås ved at øge andelen af flyveaske, hvilket også

blev undersøgt i Grøn Beton-projektet.

I denne forbindelse er det i øvrigt værd at bemærke,

at en betonsammensætning med Rapid-cement resulterer

i højere slutstyrker end Lavalkali-cement.

Der kan desuden opnås yderligere miljøgevinst ved

at basere betondesign på 56 døgnstyrken i stedet for

28 døgn. Derved vil en styrkeklasse 35 MPa kunne

opgraderes til 45 MPa uden større besvær. Dette kan

medvirke til et optimeret design.

CO 2

-emission fra betonen i den vejbro, som blev støbt i

forbindelse med Grøn Beton-projektet beregnet for forskellige

betonsammensætninger. Traditionel beton var en trepulver

beton med lavalkalisulfatbestandig cement, flyveaske

og mikrosilika, Traditionel-Rapid var identisk med den

traditionelle beton, bortset fra at der blev anvendt Rapidcement,

mens Rapid + 40 % flyveaske var en beton, hvor

pulveret bestod af 60 % Rapid-cement og 40 % flyveaske“

Hvordan kan Betoncentret hjælpe?

Vi deltager gerne i arbejdet med at indkøre nye cementtyper

og tilpasse nye betonrecepter, herunder

også dokumentation og forprøvning af varmeudvikling

og styrkeudvikling samt optimering af flyveaskeindhold.

Det kan både dreje sig om selvkompakterende

beton og traditionel beton.

Vi udfører også hærdeberegninger og tilhørende

vurdering af temperatur- og modenhedskrav. Det er

især vigtigt at udføre måling af varmeudvikling på

den enkelte beton, når flyveaskedoseringer ud over

det normale anvendelsesområde indføres. Dette

gælder også, når nye kombinationer af cement og

tilsætningsstoffer anvendes. Vores erfaringer fra

ovennævnte forskningsprojekter vil naturligvis indgå

i enhver opgave.

For yderligere information, kontakt venligst

Claus V. Nielsen

Telefon 72 20 22 19, claus.v.nielsen@teknologisk.dk

Claus Pade

Telefon 72 20 21 83, claus.pade@teknologisk.dk

www.SCC-konsortiet.dk

www.gronbeton.dk

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19

www.teknologisk.dk


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Jernbanebro af grå betonelementer med

AALBORG WHITE

I forbindelse med udskiftning af jernbanebro ved Fårup, blev der valgt en elementløsning, hvor

Ølstrup Specialbeton (ØSB) leverede underbygningen, og hvor entreprenøren DS SEMACO selv

fremstillede brodækket – ligeledes som elementer.

Fordelen ved en elementløsning

er, at den kan udføres med mindst

mulig gene for togtrafikken. Formopbygning,

armering, udstøbning

og hærdning kan således udføres

forud, så det – udover at fjerne

den eksisterende bro – kun er selve

elementmontagen, som generer

driften.

Der er grænser for hvor store elementer,

man kan transportere over

lange afstande, men elementløsninger

kendes jo også fra de helt

store broprojekter som f.eks. Storebælt.

Her blev elementerne blot

fremstillet på byggepladsen.

I det aktuelle projekt var de største

elementer på knap 25 ton.

ØSB anvender – i lighed med de fleste

elementfabrikker – ikke LAVAL-

KALI SULFATBESTANDIG cement,

som var den cement der implicit var

foreskrevet til projektet.

Der var derfor heller ikke reserveret

cement til den del af projektet,

men som beskrevet i Dansk Beton 1

: 2009 er AALBORG WHITE et godt

alternativ til anvendelser, hvor der

fortsat stilles krav om høj sulfatbestandighed,

og valget faldt derfor

på denne cement.

Brodækket blev derimod fremstillet

med LAVALKALI SULFATBESTANDIG

cement, og selvom farveforskellen

mellem brodæk og underbygning

kun ville være begrænset synlig,

blev der for at give underbygningen

et gråt look tilsat knap 1 %

sort jernoxid farve. I tilfælde, hvor

bedst mulig farvematch med anden

grå beton er vigtig, kan man finjustere

farven med andre oxider, men

grå beton dækker jo i sig selv over

mange forskellige nuancer.

AALBORG WHITE er tidligere anvendt

af elementfabrikker som alternativ

til LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement,

som med dens langsomme

styrkeudvikling aldrig har været

elementfabrikkernes foretrukne cement.

For elementfabrikker er det vigtigt,

at produktionen kan gennemføres

med en produktionscyklus på 1

døgn, og det medfører, at der skal

afformes efter 16 – 18 timer ved

styrker på 12 – 18 MPa.

Med LAVALKALI SULFATBESTANDIG

cement vil 1 døgn styrken kun være

40 – 50 % af 1 døgn styrken med

de cementer, som elementfabrikker

normalt anvender. Derfor vil

det ofte være vanskeligt, at anvende

LAVALKALI SULFATBESTANDIG

cement i en elementproduktion.

Indledende simuleringer af temperatur-

og styrkeudvikling viste således,

at udstøbningstemperaturen

skulle op på 25 °C, hvis det skulle

være muligt, og det ville på den

kolde årstid kun kunne opnås ved

tilsætning af damp i blanderen.

ØSB havde i forvejen gode erfaringer

med AALBORG WHITE, og da

man af hensyn til andre projekter

valgte at producere betonen som

styrkeklasse 40 til ekstra aggressiv

miljøklasse (kravet var blot A35),

var den tidlige styrkeudvikling ikke

noget problem.

Som følge af den valgte miljøklasse,

blev vand/cement-forholdet valgt

til 0,37, hvilket i kombination med

AALBORG WHITE og en god granit

sten giver meget høje betonstyrker.

Styrken blev således efter 15 timer

ved 20 °C målt til over 20 MPa,

og på afformningstidspunktet har

styrkerne været 25 – 30 MPa.

Efter 28 døgn nåede styrken godt

60 MPa.

Elementerne blev fremstillet som T-

og L-formede elementer i op til 7

meters højde, som blev udstøbt liggende

på kant. Tykkelsen af tværsnittet

varierede mellem 35 og 50

cm, se figur 1.

Figur 1. Eksempel

på element med

tværsnit 50 cm i

krop og fod.

36


Ved produktion af mere almindelige

elementdimensioner, er der sjældent

risiko for store temperaturforskelle

og termorevner, men med

konstruktionstykkelser på 50 cm er

man oppe i et område, hvor den risiko

skal indgå i overvejelserne.

Derfor er det vigtigt at kunne forudsige

de forventede temperaturforløb

i betonen under hærdningen,

f.eks. ved hjælp af TempSim eller

lignende temperatursimuleringsprogrammer.

I figur 2 ses således det forventede

temperaturforløb i et af de

største elementer, og som det

fremgår heraf, er der kun et par

graders margin til den højst tilladte

temperatur på 60 °C.

Som følge af relativt lave udstøbningstemperaturer

(typisk 15 °C)

pga. årstiden var det dog muligt at

holde temperaturniveauet under

de krævede 60 °C.

Figur 2. Simulerede temperaturforløb

Indledende simuleringer havde

også vist, at det for at begrænse

forskellen mellem middeltemperatur

og overfladetemperatur til højst

15 °C, ville være nødvendigt at lade

elementerne stå i hallen i yderligere

et døgn. Alternativt skulle de

have været afdækket med skummåtter

el. lign., men da man havde

valgt flydende forseglingsmiddel

som udtørringsbeskyttelse, ønskede

man at undgå efterfølgende

afdækning.

I figur 3 ses målte temperaturforløb

for et tilsvarende element, og

som det fremgår, er der generelt

god overensstemmelse mellem simuleringer

og målinger. De højeste

temperaturer midt i kroppen blev

målt til ca. 52 °C, og i det massive

område mellem bund og krop til

knap 58 °C.

Temperaturen topper dog lidt tidligere

i praksis, end forudsagt ved

Figur 3. Målte temperaturforløb.

simuleringen, medens temperaturfaldet

efterfølgende sker lidt hurtigere.

Den hurtigere temperaturstigning

skyldes sandsynligvis, at

superplasten fremmer hydratiseringsprocessen,

medens det hurtigere

temperaturfald skyldes, at

varmetabet sker i tre dimensioner

og ikke i to, som forudsat ved simuleringen.

Hvis elementerne var blevet overført

direkte til udendørs lagerplads umiddelbart

efter afformning, ville det

have medført temperaturforskelle

over kroppens tværsnit på over 25

°C, og det er denne type temperaturforskelle,

man sædvanligvis ønsker

at begrænse til højst 20 °C.

Det ekstra døgn i hallen var derfor

nødvendig for at kunne overholde

temperatur kravene.

AALBORG WHITE ’s hurtige styrkeudvikling

er også ledsaget af en

hurtig varmeudvikling, og temperaturstigningen

ville have været

mindre med LAVALKALI SULFATBE-

STANDIG cement.

Som nævnt, ville man så imidlertid

af hensyn til afformningen have

været nødt til at hæve udstøbningstemperaturen

til ca. 25 °C, og så

ville den løsning have medført stort

set samme temperaturniveau, og

dermed samme problemstillinger

mht. temperaturforskelle.

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg

Tel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk


Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Figur 4. Bro under montage.

mere sommerlige forhold, uden at

skulle overveje køling af betonen.

De højeste temperaturer ligger ikke

langt under kravet på højst 60 °C,

og ved blot nogle få grader højere

udstøbningstemperatur eller et lidt

tykkere tværsnit ville denne grænse

have været nået og evt. overskredet.

Mulighederne kunne i så fald have

været, at erstatte en del af cementen

med op til 30 % flyveaske, hvorved

temperaturniveauet kunne have

været reduceret med 3 – 4 °C.

Det kunne have været gjort uden

at have medført problemer med afformningsstyrkerne,

og kunne samtidig

have givet en besparelse.

Endelig kunne man i den konkrete

sag selvfølgelig have valgt at producere

betonen som en A35 (som

krævet) i stedet for en E40. Det

kunne have reduceret cementindholdet

med godt 10 %, og ville have

sænket max temperaturniveauet

med ca. 5 °C. Dermed ville det også

have været muligt at støbe under

Projektet har vist betydning af at

kunne planlægge ud fra gode forudsigelser

om temperaturudviklingen

i konstruktionen, når man

bevæger sig over i væsentlig større

dimensioner, end de elementer,

man sædvanligvis producerer.

Ved elementtykkelser op til 30 – 40

cm medfører temperaturforskellene

sjældent behov for særlige

forholdsregler.

Projektet er et af de første bro projekter,

hvor LAVALKALI SULFATBE-

STANDIG cement er blevet udskiftet

med AALBORG WHITE.

En udskiftning, som for ØSB har

sikret, at man i overbevisende grad

har kunnet sikre gode afformningsstyrker,

hvilket med LAVALKALI

SULFATBESTANDIG cement ville

have været problematisk.

ØSB benytter imidlertid ikke flyveaske,

som generelt heller ikke er

så attraktiv for elementfabrikker,

da den stort set ikke bidrager til

afformningsstyrken, og netop afformningsstyrke

kan for mere almindelige

elementdimensioner og

betonkvaliteter godt kan være en

mangelvare i kolde perioder.

Figur 5. Færdig bro.

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg

Tel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk


Nye publikationer fra Nordic Concrete Research

I marts måned er udsendt to nye publikationer fra Nordic

Concrete Research.

1.

2.

Seneste nummer af det normale tidsskrift, No. 38,

med 11 artikler fra Nordisk Betonforskning, desværre

ingen fra Danmark.

En specialpublikation fra et Nordisk Miniseminar afholdt

i Hirtshals i november 2008. Seminaret havde

titlen ”Nordic Exposure Sites – input to revision af EN

206-1”. Publikationen giver en opdatering af resultater

fra betoner eksponeret i Nordisk klima, med henblik

på, at denne information kan inddrages i det kommende

revisionsarbejde omkring betonstandarden EN

206-1. De tanker, der for tiden arbejdes med omkring

bredere anvendelse af ækvivalente egenskaber, både

med hensyn til betons holdbarhed og anvendelse af

tilsætninger, blev også præsenteret. Miniseminaret

blev arrangeret af lektor, lic.techn. Eigil V. Sørensen

fra Aalborg Universitet.

Indholdsfortegnelser for de to publikationer er givet nedenfor.

Publikationerne kan bestilles ved Siri Fause, Norsk Betonforening

– Tekna: siri.fause@tekna.no

Nordic Concrete No 38:

Linn Grepstad & Jan Arve Øverli; Hybrid concrete structures

- Experimental and numerical investigation of beams

with lightweight concrete and fibre-reinforcement

Anette Jansson, Kent Gylltoft & Ingemar Löfgren; Design

methods for fibre-reinforced concrete: A state-of-the-art

review

Mats Emborg & Peter Simonsson;Industrial concrete construction

for a better economy and workingenvironment -

possibilities and obstacles with self compacting concrete

Jonas Carlswärd; Test methods and a theoretical model

to assess shrinkage cracking of steel fibre reinforced concrete

overlays

Anders Ansell & Richard Malm; Modelling of Thermally Induced

Cracking of a Concrete Buttress Dam

Mario Plos et. al.; Structural assessment of concrete

bridges

Peter Billberg & Mikael Westerholm; Robustness of Fresh

VMA-modified SCC to Varying Aggregate Moisture

Arto Puurula et. al.; Full-Scale Test to Failure of a Strengthened

Reinforced Concrete Bridge. Calibration of Assessment

Models for Load-bearing Capacities of Existing

Bridges

Thomas Blanksvärd & Björn Täljsten; Strengthening of

concrete structures with cement based bonded composites

Rasmus Rempling, Karin Lundgren & Kent Gylltoft; Modelling

of Concrete in Tension - Energy Dissipation in Cyclic

Loops

Magnus Åhs & Anders Sjöberg; Moisture distribution in

screeded concrete slabs

Workshop proceeding No. 8; ”Nordic Exposure Sites

– input to revision of EN 206-1”:

Tom A. Harrison; Equivalent durability concept

Hans Cornelissen; Use of additions - Progress of CEN / TC

104 / SC1 / Task Group 5

Nicolai Bech; Fly ash and co combustion

Steinar Helland; Ageing Factor Concept - Chloride Intrusion

Steinar Helland, Ragnar Aarstein & Magne Maage; In-field

performance of north sea hsc/hpc offshore platforms

with regard to chloride resistance

Peter Utgenannt; Frost resistance of concrete - Experience

from three field exposure sites

Tang Luping & Peter Utgenannt; Chloride ingress and corrosion

from the Swedish field exposures under the marine

environment

Dirch H. Bager; Aalborg Portland’s durability Project - 25

years judgement

Magne Maage & Steinar Helland; Shore Approach - 26 years

experience with high quality concrete in XS3 exposure

Terje F. Rønning; Field Performance versus Laboratory Testing

of Freeze-Thaw: Various Cement and Concrete Qualities

Hannele Kuosa, Erkki Vesikari, Erika Holt & Markku Leivo;

Field and Laboratory Testing and Service Life Modelling in

Finland

Ulla Hjorth Jakobsen; 14 years experience with Øresund

Link concrete

Jan-Magnus Østvik & Claus Kenneth Larsen; Experiences

from Norwegian Exposure sites - How does the Experiences

comply with the Standards

Christer Ljungkrantz; Field exposure on Gotland. Carbonation

rate of concrete

Per Hagelia; Does the EN 206-1 Exposure Classification Apply

to Tunnel Concrete?

Eigil V. Sørensen; Properties of Concrete Exposed to Running

Fresh Water for 24 Years

Aude Chabrelie, Emmanuel Gallucci, Karen Scrivener & Urs

Müller; Durability of field concretes made of portland and

silica fume cements under sea water exposure for 25 years

Øystein Vennesland; COIN - and durability of structures

Dirch H. Bager

Redaktør / Nordic Concrete Research

Beton 2 • Maj 2009

39


Mødekalender • Forår 2009

København

Torsdag den 3. september og fredag den 4.

september 2009

Sted: LO-skolen i Helsingør

Dansk Betondag 2009

Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat

med fokus på udnyttelse af betons termiske

egenskaber i forbindelse med miljø og indeklima,

orientering om de fordele og ulemper der opstår i

forbindelse med at udbuddet af cementtyper ændres

samt orientering om flere spændende bygge- og anlægsprojekter.

Provinsen

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s

medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere

din e-mail adresse i IDAs kartotek via „Mit IDA“

og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle

mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.

Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion -

kunst, kultur & Kronborg – om fredagen.

Det fuldstændige program forventes at foreligge medio

juni og kan da ses på www.ida.dk og

www.danskbetonforening.dk.

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.

Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i „arrangørboksen“).

Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.

Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk.

Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via „Opret ny bruger“ og følger anvisningerne

her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding

eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk

Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

DANSK

BETONFORENING

VIDEN DER STYRKER

More magazines by this user
Similar magazines