Download blad nr. 2-2009 som pdf - Dansk Beton
Download blad nr. 2-2009 som pdf - Dansk Beton
Download blad nr. 2-2009 som pdf - Dansk Beton
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Beton
2 · Maj 2009
Drøn på i Århus
Tema:
Drøn på i Århus
– læs om de projekter, der vil forandre byen
Dansk betonviden efterspurgt
– viden om SCC og grøn
beton er et hit i udlandet
Fedt at arbejde med beton
– workshop på Kunstakademiets Arkitektskole
RAPID ® cement
RAPID ® cement er en højstyrke cement i styrkeklasse 52,5.
Den er godkendt til alle opgaver og miljøer i dansk byggeri.
RAPID ® cement anbefales bla til gulve, slidlag, vandbassiner,
udendørsbelægninger og landbrugsmiljø.
På www.aalborgportland.dk kan du finde svar på de fleste spørgsmål
vedr. cement og beton herunder forbrug og blandingsforhold.
Beton
ISSN 1903-1025
Nr. 2 · Maj 2009 · 26. årgang
Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske
udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons
anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes
optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt.
Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.
Distribueret oplag 6.000
Udgivere
Redaktion
Abonnement,
produktion og
administration
Annoncer
Abonnementspris
10
DANSK
BETONFORENING
Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)
redaktionen@danskbeton.dk
Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby
Tlf. 57 80 78 69
Prinfoparitas
Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby,
Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk,
Tlf. 36 38 25 25
Media-People ApS
Landskronagade 56B, 2100 København Ø
Ole Bolvig Hansen
annoncer@danskbeton.dk,
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65
Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre)
Udland, kr. 260,- (4 numre)
Løssalg, kr. 65,00 excl. moms
18
26
Århus er projekternes by . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Klimakonferencen sætter sine spor på Dansk Betondag . 4
Drøn på i Århus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Bynære visioner for enhver . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Et hospital så stort som en by. . . . . . . . . . . . . . 10
For vand og spildevand er fremtiden central . . . . . . . 14
Århus får Danmarks første letbane . . . . . . . . . . . . 16
Snart klar til tredje frilægning . . . . . . . . . . . . . . . 18
Nu kommer Marselistunnelen . . . . . . . . . . . . . . . 19
Hvid med sorte ben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Bæredygtig konference . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Eurocode 2 for beton har mange uvisheder. . . . . . . 24
Dansk betonviden efterspurgt globalt . . . . . . . . . . 25
Fedt at arbejde med beton… . . . . . . . . . . . . . . . 26
Letbetonelementgruppen – BIH . . . . . . . . . . . . . . . 28
Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark. . . . . . . . . . . 36
Nye publikationer fra Nordic Concrete Research . . . . . 39
Mødekalender • Forår 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
www.danskbeton.dk
Århus er
projekternes by
Betonbranchen kan godt begynde at interessere
sig rigtig meget for Århus, hvor en lang
række projekter vil skyde op i de kommende år –
finanskrise eller ej.
For Århus er en ambitiøs by, der både vil have
Europas bedste sygehus, Danmarks længste
vejtunnel på land, Danmarks første letbane og
Danmarks mest spændende havnefront. For ikke
at tale om nye bydele, et fremtidssikret kloaknet
og sikkert meget mere – alt sammen i løbet af
de næste 5-10-15 år.
Derfor bliver der utvivlsomt masser af trafikkaos
i Århus, hvor der skal graves, støbes og bygges.
Til gengæld får århusianerne en spændende
og moderne by – også til glæde for de cirka
100.000 nye indbyggere, som alt tyder på, at
Århus vil få frem mod det næste årtusindeskifte.
Sammenhængen i de mange projekter maner
til respekt. Letbanen skal – ud over de store
arbejdspladser og nye bydele – også betjene
De Bynære Havneområder og Det Ny Universitetshospital.
Vejtunnellen leder den tunge trafik
fra den ny, østlige containerhavn, der har gjort
det muligt at frigøre den bynære havnefront, og
direkte til motorvejen.
En gang var Århus-historier populære. I dag må
vi, der den gang morede os på århusianernes
bekostning, erkende, at Århus-historien anno
2009 handler om ambitiøs byudvikling af en
kaliber, der ikke ses mange andre steder.
Det har Beton faktisk lavet et helt temanummer
om. Det bliver spændende at følge udviklingen
og se resultaterne.
Læs temaet side 7 til 21
Forside
Den ældste højdebeholder for drikkevand i Århus er fra
1908 – og selv efter 110 år er betonen i god stand.
jbn
Dansk Betondag samler hvert år mange betoninteresserede
til faglig opdatering og socialt samvær.
Klimakonferencen sætter
sine spor på Dansk Betondag
Dansk Betondag 2009 afholdes den 3. og 4. september
2009 på LO-skolen i Helsingør. Denne gang er der fokus
på, hvorledes betonens unikke termiske egenskaber
kan udnyttes. Gøres dette intelligent, er der store besparelser
at hente på bygningers energibehov, hvilket
er nødvendigt for at reducere samfundets CO 2
-udslip.
Samtidig forbedres det termiske indeklima, og der bliver
mindre behov for mekanisk ventilation. Det gavner
både komforten og helbredet – en effekt, der også omtales
som „domkirke-effekten“.
Dagens omdrejningspunkt er eksempler på udnyttelse
af betonens termiske masse til passiv og aktiv klimatisering,
hvor betonen i varme perioder optager varme,
og i kolde perioder afgiver varme. Desuden lidt om
energidesign – de skrappe energikrav er jo en kendsgerning,
og de vil få stor betydning arkitektonisk.
Spektakulære betonprojekter samt nyt fra de store
kommende projekter (Metro Cityring, Femern Bælt
forbindelsen) har naturligvis sin plads på betondagen
om torsdagen, ligesom der også – i tråd med tidligere
betondage – vil være udstillinger med tilknytning til beton.
Fredagens ekskursion går bl.a. til Rudolph Tegners
Museum, der er et uopvarmet betonhus, så her kan betonens
gode termiske egenskaber opleves! Deltagerne
besøger også det nye kulturområde ved Helsingør Havn,
hvor bl.a. det Nye Kulturværft er under opførelse.
Det fuldstændige program forventes at være klar
midt i juni. Det vil kunne ses på www.danskbetonforening.dk
sammen med oplysninger om tilmelding m.v.
jbn
4
Dyckerhoff SULFADUR ® Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA
Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed,
C 3 A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold –
anvendt med succes i mere end 50 år!
Dyckerhoff
NANODUR – for UHPC
Ultra High Performance
Concrete – without
Silica fume
Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland
telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com
Sika er leverandør til det nye Elefanthus i Zoo, København.
- vinder af In-situ Prisen 2009.
Sika er leverandør til byggeriet og der er anvendt følgende betonadditiver:
Sika Viscocrete ® -10, SikaAer ® -15b og Plastiment ® -LA55
Produkterne er resultatet af Sika’s seneste udvikling indenfor
plastificerende tilsætningsstoffer til beton.
Sika Danmark A/S, Præstemosevej 24, 3480 Fredensborg, Tlf.: 48 18 85 85, Fax: 48 18 84 96, www.sika.dk
Århus står over for en lang række bygge- og anlægsprojekter,
der skal gøre byen klar til fremtidens udfordringer
Drøn på i Århus
Drøn på i Århus
„Århus er Danmarks næststørste by med 237.551 indbyggere
i selve byen på 91 km². I Århus Kommune bor
302.618 indbyggere pr. 1. januar 2009. Århus ligger i
Østjylland ved Århus Bugt.“
Sådan skriver Wikipedia om Århus, som fik købstadsrettigheder
2. juli 1441. Byens navn kommer i øvrigt af
det olddanske Aros, der betyder åens munding.
Selve byen er langt ældre end 1441, og efter sigende
har Århus en konkurrence kørende med Ribe om,
hvem der egentlig er landets ældste by. Måske kommer
der nye beviser frem på det område i de kommende år,
for nogle af de mange projekter, der skal gennemføres,
finder faktisk sted tæt på udmundingen af Århus Å –
netop der, hvor byen i sin tid opstod, og hvor der derfor
gennemføres omfattende arkæologiske undersøgelser.
Derimod er der intet tilbageskuende over den udvikling,
som Århus er i fuld gang med. En masse projekter
er eller skal i gang, for der er drøn på i Århus.
Det gælder fx udviklingen af De Bynære Havnearealer,
Det Nye Universitetshospital, tunnelen under Marselis
Boulevard, Letbanen, kloakrenovering og endnu en
etape af frilægningen af Århus Å. Andre eksempler er
det ny hovedbibliotek Multimediehuset, Z-huset, Isbjerget,
Light*house og Navitas Park, som bliver et innovationscenter
for energiteknologi. Og Århus har såmænd
også planer om en ny multiarena, en ny bydel eller to,
et islamisk kulturcenter med moské samt et center for
billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen.
jbn
Et vartegn for Århus er rådhuset, der er tegnet af Arne Jacobsen og Erik Møller, og som blev indviet i 1941. Men i de
kommende år vil rådhuset få stærk konkurrence fra en lang række nye projekter, der vil sætte tydelige aftryk på byens
arkitektoniske profil. I forgrunden i øvrigt betonbelægninger foran et andet af byens „truede“ vartegn, Musikhuset.
Beton 2 • Maj 2009
7
Drøn på i Århus
Bynære visioner for enhver
En ny og mangfoldig bydel med fantastisk
arkitektur er – i det små – begyndt at
skyde op på de tidligere så kedelige
havnearealer i Århus
Vand tiltrækker mennesker. Sådan var det, da Århus
opstod ved udmundingen af en å. Og sådan er det stadigvæk,
om end De Bynære Havnearealer i Århus får en
nogen anden dimension end den første lejrplads. Fuldt
udbygget rummer De Bynære Havnearealer ikke mindre
end 800.000 etagemeter til boliger, virksomhed og offentlige
institutioner.
Bynære skal tages bogstaveligt. De Bynære Havnearealer
begynder få meter fra Århus Midtby på gamle
havnearealer, som kommunen har købt og nu videresælger
efter en overordnet plan. Desuden etableres en
central havneplads, hvor Århus Å udmunder.
To markante bastioner
Endnu ligner De Bynære Havnearealer mere havn end by.
Som bastioner om havnepladsen opføres mod syd
Multimediehuset, der blandt andet rummer et nyt hovedbibliotek.
Mod nord Navitas Park. Her vil op mod
2.000 studerende og mere end 300 undervisere,
forskere, erhvervsmedarbejdere og iværksættere fra
2013 vil få deres daglige gang i Århus’ nye innovationscenter
for energi. Både Ingeniørhøjskolen, INCUBA
Science Park og Århus Maskinmesterskole indgår i det
fælles byggeri. Begge bastioner får i øvrigt store parkeringskældre.
„I den overordnede planlægning er der lagt vægt på
8
Z-huset får en parkeringskælder i to etager.
spændende arkitektur, miljø og social bæredygtighed.
De Bynære Havnearealer skal være en mangfoldig bydel
med både ejer- og lejeboliger, let erhverv og offentlige
institutioner. Området skal både være et sted at bo og
arbejde – samt et spændende område, der er værd at
besøge“, siger sekretariatschef Bente Lykke Sørensen,
som leder kommunens sekretariat for udviklingen af De
Bynære Havnearealer.
De første projekter
De første fire byggegrunde – hvis man da kan bruge det
ord – er solgt i den yderste ende af Nordhavnen. Her
opføres Light*house, Z-huset, Isbjerget og SHiP, der alle
er arkitektonisk markante byggerier.
SHiP er et sundhedskulturhus i fire etager med både
kontorer og wellness-aktiviteter.
Z-huset er længst fremme. Det er et Z-formet byggeri
med 11.000 m 2 boliger og 14.000 m 2 erhvervslejemål,
der er klar til indflytning i 2010-11.
Light*house består af ca. 37.500 m 2 boligareal og ca.
29.000 m 2 til erhverv med plads til forskellige virksomhedstyper.
Projektet omfatter også Danmarks højeste
hus, som dog foreløbig er udskudt. Finanskrisen gør det
svært at finde finansiering, så projektet er blevet delt
op i to. Den lave del af projektet etableres først. Overtagelsesdagen
for jorden til højhuset er udskudt i op
til to år.
Også Isbjerget, der er lejligheder med vægt på udsigt
i alle retninger, har fået en udsættelse. I dette tilfælde
til den 15. december 2009.
„Vi må erkende, at finanskrisen gør det vanskeligt
at opføre projekterne lige nu. Men vi fastholder vores
strategi og tidsplan for De Bynære Havnearealer. Vi tror
stadigvæk fuldt og fast på projekterne“, siger Bente
Lykke Sørensen.
Efter planen skal De Bynære Havnearealer være
fuldt udbyggede om 15-20 år. Se mere på www.debynaerehavnearealer.dk.
jbn
Kommunen sælger arealerne ude fra og indad for ikke at
genere de første indflyttere med byggepladstrafik.
Visualisering af de første projekter med blandt andet
Isbjerget, Light*house, Z-house og SHiP.
Beton 2 • Maj 2009
9
Drøn på i Århus
Et højhus på over 20 etager skal både give mange kvadratmeter og være et synligt midtpunkt for hospitalet.
Et hospital
så stort som en by
Det Ny Universitetshospital i Århus
ved Skejby bliver et kæmpemæssigt
byggeprojekt til cirka 10 mia. kr.
Alle driftsenheder under Århus Universitetshospital fra
skal samles på én adresse, som en udvidelse af det eksisterende
Skejby Sygehus. Nogle få tal fortæller hurtigt,
hvor kolossal en opgave opførelsen af Det Ny Universitetshospital
(DNU) er. Hospitalet har således 9.000
ansatte – hvilket er flere end indbyggerantallet i en by
som Ribe. Anlægsudgiften er i størrelsesordenen 10
mia. kr. Og efter opførelse af 270.000 etagemeter nybyggeri
vil det samlede etageareal være cirka 425.000
kvadratmeter.
Hertil kommer parkeringsanlæg med 5.000 pladser,
en ny firesporet ringvej, en letbanestation og meget
andet, som alt sammen skal opføres, mens det eksisterende
sygehus er i drift. Om 6-7 år, når udførelsesfasen
er på sit højeste, skal der pr. år bruges 1.200 mandår på
10
Ud over det centrale højhus får DNU en base
med to niveauer og en tekniketage samt
sengebygninger med op til fire etager.
byggepladsen – hvor måske op mod 2.000 mennesker
derfor vil arbejde samtidig i de travleste perioder.
Der bliver nok at se til, både for betonbranchen og
andre dele af byggesektoren.
„Hospitalsbyggeri er meget kompliceret og med store
funktionelle variationer. Vi skal faktisk opføre noget,
der svarer til et mindre bysamfund, på 10-11 år“, siger
Svend G. Hvid, der er teknisk chef i Rådgivergruppen
DNU. Rådgivergruppen omfatter en række arkitekter,
ingeniører og specialister i fx hospitalsindretning, der i
december 2007 i fællesskab vandt opgaven som rådgiver
for bygherren, Region Midtjylland.
Gennemgående rådgiver
Svend G. Hvid er arkitekt og kommer fra Arkitektfirmaet
C.F. Møller, hvor han som firmaets projektleder var med
til at opføre Europas til dato mest moderne sygehus,
Akershus Universitetssykehus i Oslo. Derfor bringer
han mange erfaringer med til Århus, hvor også DR Byen
indgår i erfaringsmaterialet.
„Vi arbejder som gennemgående rådgiver. Det vil
sige, at Rådgivergruppen DNU både varetager bygherrerådgivning
og et bredt register af projekteringsydelser.
Vi har samlokaliseret rådgivergruppen og bygher-
Fakta om Det Ny Universitetshospital i Århus
Bygherre: Region Midtjylland v/ Projektafdelingen
for Det Nye Universitetshospital
Gennemgående rådgiver: Rådgivergruppen DNU
I/S bestående af Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S,
CUBO Arkitekter A/S, Søren Jensen Rådgivende
Ingeniørfirma A/S, Rambøll Gruppen A/S, Alectia
A/S og med underrådgiverne Schønherr Landskab
K/S, Tegnestuen Havestuen, Nosyko A/S, Lohfert &
Lohfert a/s og Capgemini Danmark A/S.
DNU får cirka 9.000 ansatte og 1.100- 1.300
sengepladser. Hospitalet skal årligt håndtere
100.000 indlæggelser og 600.000 ambulante
behandlinger.
Det eksisterende hospital i Skejby på 157.000
etagemeter indgår i DNU. Der opføres 270.000
nye etagemeter, og der planlægges med mulighed
for at udvide med endnu 100.000 etagemeter.
Grundarealet er på 970.000 kvadratmeter.
Projektet gennemføres i tre faser:
Fase 0 omfatter „akutte“ projekter på
Skejby Sygehus og Århus Sygehus. En række
projekter er i gang, blandt andet udvidelse af
strålingskapaciteten. Fase 0 afsluttes i 2011.
Fase 1 er udarbejdelse af en helhedsplan. Denne
fase er næsten afsluttet. Helhedsplanen forventes
vedtaget politisk i efteråret 2009.
Fase 2 er projekterings- og udførelsesfasen, som
gennemføres i to etaper. Fase 2 påbegyndes i 2010
og afsluttes efter planen i 2018-19.
Både for Fase 0 og for Fase 2 gælder, at
færdige anlæg successivt overdrages til
driftsorganisationen.
Projektets hjemmeside: www.dnu.rm.dk.
Fortsættes side 13
Beton 2 • Maj 2009
11
Noter
Citytunnelens beton færdig
Alle betonkonstruktioner i Malmøs Citytunnel er
nu færdige. Efter tidsplanen er der mindre end
to år til, at tunnelen indvies i december 2010.
Citytunnelen er en 17 km lang jernbanestrækning,
der forbinder Malmø C med Øresundsbroen.
Seks km er tunnel under det centrale Malmø,
de resterende 11 km er sædvanlig jernbane. De
danske entreprenører Per Aarsleff A/S og E. Pihl &
Søn A/S har været med.
Ny chef for DK Beton
Henrik Bloch er ny adm. direktør i DK Beton A/S i
Danmark fra den 2. marts 2009. Henrik Bloch er
bygningsingeniør og har mange års erfaring fra
den danske byggebranche. Henrik Bloch refererer
til Hans Frederik Myklestu, direktør for Ready
Mixed Concrete og Aggregates i Nordeuropa.
Bæredygtighed kan måles
Bygherrer, bygningsejere og investorer kan nu
få tal for, hvilken af to bygninger der er mest
bæredygtig. COWI tilbyder to mærkningsordninger,
LEED og BREEAM, som giver sammenlignelige mål
at gå ud fra. Begge ordninger inkluderer både
økonomiske, sociale og klimamæssige aspekter
af bæredygtighed. LEED står for Leadership in
Energy and Environmental Design og stammer
fra USA. BREEAM er fra England og betyder
Building Research Establishment Environmental
Assessment Method.
KROGHS A/S,
Klim Strandvej 284 - 9690 Fjerritslev -Tlf. 98 22 52 00 - kroghs@kroghs.dk - www.kroghs-as.dk
Tørbeton Sand og sten til beton Elementmontagemørtler
Til renovering eller nybygning af
betonkonstruktioner:
Plastiskbeton
Pumpebeton
Flydebeton (SCC)
Understøbningsbeton
Sammenstøbningsbeton
Katodisk beskyttelsesbeton
Sprøjtebeton (tør- og vådmetoden)
Certificerede tilslagsmaterialer:
Søsten fra Jyske Rev (Klasse A)
Strandsten (Klasse M)
Bakkesten (Klasse P og M)
Vasket betonsand (Klasse A og E)
Tørharpet betonsand (Klasse P)
Lodrette fuger udstøbt uden forskalling
v.h.a. fugemaskiner.
Vandrette fuger under elementer.
Lodrette sammenstøbninger i
form.
Sammenlimning af letbetonelementer.
Spartling af betonelementer.
12
ens organisation i nærheden af byggepladsen for at
opnå et tæt, forpligtigende samarbejde på partneringlignende
vilkår“, siger Svend G. Hvid.
Bygherrens mål er lige så ambitiøse, som projektet
er stort. Alle afdelinger under Århus Universitetshospital
skal samles i Skejby i én fælles driftsorganisation.
DNU skal være det bedste hospital i Europa – et grønt
sygehus med et helbredende miljø, patienterne i centrum
samt et godt arbejdsmiljø. Desuden skal nybyggeriet
både integreres med de eksisterende bygninger
og med landskabet.
Højhus skaber hierarki
Plan over det
kommende sygehus.
De sorte bygninger
skal opføres i de
kommende 10 år. De
runde bygninger er
parkeringshuse.
kelte rum. Det skal et særligt, norsk databaseprogram
holde styr på. Programmet blev med stor succes anvendt
ved opførelsen af Akershus Universitetssykehus
og ved alle større sygehusprojekter i Norge i de sidste
mange år.
„Vores mål er en sammenhængende datakæde fra
programmering over projektering til aflevering af driftsog
vedligeholdsdokumentation, så vi så vidt muligt eliminerer
fejl, styrer projektøkonomien og sikrer, at det
vi projekterer, lever op til alle de krav, bygherren stiller“,
fortæller Svend G. Hvid, som tilføjer, at den forholdsvis
ny Dansk Bygge Klassifikation (DBK) er fravalgt som
klassifikationssystem til at identificere alle byggeriets
objekter.
Forklaringen er, at Rådgivergruppen ikke i øjeblikket
finder DBK solidt nok forankret i den danske byggebranche
til at være et reelt alternativ til SfB-systemet med
projektspecifikke tilpasninger, som er valgt i stedet.
jbn
Den gennemgående tekniketage med adgang til både
sengeafsnit og behandlingsafsnit er en vigtig del
af den indbyggede fleksibilitet, der gør det muligt
at tilpasse sygehuset til fremtidens endnu ukendte
behandlingsmetoder.
Arkitektonisk skal der skabes et rumligt hierarki, så det
bliver nemt at orienteres sig på hospitalet. Derfor omfatter
planen bl.a. et meget synligt centrum i form af
et højhus på over 20 etager. Hertil kommer sengebygninger
på op til fire etager oven på en behandlingsbase
med to niveauer og en tekniketage. Om økonomien vil,
får DNU kun 1-sengstuer, som generelt har vist sig at
føre til hurtigere helbredelse.
„Sundhedssektoren udvikler sig meget hurtigt, så
vi lægger stor vægt på en fleksibel og fremtidssikret
bygningsstruktur. Hospitalet skal kunne tilpasse sig nye
behandlingsformer og nye teknologier via tekniketagen,
få bærelinjer og få faste vægge, store etagehøjder,
forberedelse for ændring af sengeposter til behandlingsfunktioner
og gode udbygningsmuligheder“, siger
Svend G. Hvid.
Omfattende brug af IT
Digitalt byggeri spiller en stor rolle for at kunne gennemføre
et så komplekst projekt med et minimum af
fejl og en optimal byggerytme. Netop nu er rådgivergruppen
i færd med at definere projektets fælles IT-systemer
så som programmeringsværktøj, projektweb og
digitalt udbudssystem samt tværfaglige, databasebaserede
CAD-værktøjer til projekteringsarbejdet.
DNU får 11-12.000 rum, og hospitalsbyggeri er kendetegnet
ved meget stor variation i kravene til de en-
Beton 2 • Maj 2009
13
For vand og spildevand
er fremtiden central
Centrale anlæg er den bedste løsning, også om 100 år. Det
konkluderer Vision 2100 om vand og spildevand i Århus.
Drøn på i Århus
Både når det gælder vandforsyning og spildevand, vil
fremtiden bringe endnu større, centrale anlæg. Det er
den overordnede konklusion på Vision 2100, som Vand
og Spildevand under Århus Kommune i april afleverede
til bystyret.
På en måde ærgrer det Vand og Spildevandschef
Lars Schrøder, at byen skal arbejde videre med løsninger,
der i bund og grund baserer sig på akvædukter og
kloakker, som blev opfundet i Rom for et par tusinde
år siden.
Man skulle jo tro, at der i dag ville være bedre løsninger.
På den anden side set bliver kravene større og større,
både til kvaliteten af drikkevand og rensningen af
spildevand, så vandløb, søer, havn og bugt kan få bedre
vandkvalitet. Og samtidig ser det ud til, at Århus vil få
op mod 100.000 flere indbyggere frem til det næste
årtusindeskifte.
Så der er brug for effektive løsninger med gode styringsmuligheder,
og det peger på centrale anlæg.
Centralt er effektivt
„Det handler både om effektivitet og kvalitetsstyring. Vi
har inddraget mange parter i arbejdet med visionen og
overvejet mange forskellige løsninger fra lokale rodzoneanlæg
til et nyt, vakuumbaseret kloaknet. Men alt peger
på store, centrale rensningsanlæg for vandbåret spildevand
og centrale vandværker“, siger Lars Schrøder.
Når man siger beton, svarer Lars Schrøder derfor
først og fremmest bassiner. Bassiner til opsamling af de
store mængder regnvand, som prognoserne forudser.
Og højdebeholdere til drikkevand placeret strategiske
steder i byen. Hertil kommer de store ledninger for spildevand.
Bassinbyggeriet har været i fuld gang i flere år. I forbindelse
med frilægningen af Århus Å blev der således
bygget opsamlingsbassiner for 450 mio. kroner til at
fange det overløb, som åen ellers håndterede.
„I dag sidder cafegæsterne selv i regnvejr jo under
markiser langs åen, og de vil ikke acceptere at få
våde fødder, når vandstanden stiger – og da slet ikke
14
Nem rengøring betyder større
effektivitet. Det er baggrunden for,
at Haarup har udviklet sit eget spulesystem,
der sikrer bedre rengøring
og hurtigere blandeproces.
Man kan ikke se det, hvis man ikke ved det. Men
under Mølleparken med træskulpturen ligger et
udligningsbassin, der på årsbasis opsamler cirka
10.000 m 3 blandet regnvand og spildevand, som ledes
til Marselisborg Renseanlæg i stedet for at udledes til
Århus Å. Bassinet af beton blev taget i brug i 2007.
af kloakvand“, siger Lars Schrøder med et smil – og
tilføjer, at indsatsen selvfølgelig primært handler om
vandkvalitet og om at undgå vand i midtbyens kældre
ved kraftige regnskyl.
Mest in-situ
Separering af kloaksystemerne for regnvand og spildevand
er også en „stadig“ opgave for Vand og Spildevand.
Dog primært uden for Århus midtby, hvor en
omfattende opgravning næppe er realistisk foreløbig.
Både opsamlingsbassiner og højdebeholdere støbes
næsten udelukkende in-situ. I øjeblikket har kommunen
højdebeholdere til 65.000 kubikmeter vand, men der er
på sigt brug for mere.
„Vi har nu 10 højdebeholdere, og vi bygger jævnligt
en ny“, siger Lars Schrøder, som fortæller, at den ældste
højdebeholder er fra 1908, og at den i øvrigt udmærker
sig ved en rigtig god betonkvalitet, der langt overgår
betonen i beholdere fra 1960’erne og -70’erne.
jbn
Effektiv, præcis og robust
Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups
blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette
skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11
forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.
Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene
til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års
garanti.
Haarup Maskinfabrik a/s
Haarupvej 20
DK-8600 Silkeborg
Fax: +45 86 84 53 77
Tlf.: +45 86 84 62 55
E-mail: haarup@haarup.dk
Web: www.haarup.dk
Beton 2 • Maj 2009
15
Århus får Danmarks
første letbane
Drøn på i Århus
I 2015 kan tusindvis af såvel pendlere
som århusianere tage letbanen på arbejde
– og køre tværs gennem Århus uden at
skifte
Europaplads nær havnen genvinder med letbanen sin
status som station og bliver første stop efter Århus H på
vej nordpå.
Om bare seks år transporterer en moderne letbane
mange tusinde århusianere og pendlere til og fra arbejde
hver eneste dag. Den indledende VVM-undersøgelse
er tæt på at være afsluttet, og hvis alt går efter planen,
begynder projektering og anlæg i 2010, så den første
etape kan tages i drift i 2015.
Grundlaget for Danmarks første letbane er sammenkobling
af to eksisterende lokalbaner fra Grenaa
og Odder, som fra henholdsvis nord og syd ankommer
til Århus H. Det to baner planlægges flyttet til spor 0/1
på Århus H, hvilket vil kræve en sportunnel eller en bro
på tværs af nogle banearealer.
Desuden skal der fra havnen og ad Randersvej an-
Noter
De skal projektere Fehmernforbindelsen
Femern Bælt A/S har valgt de to tekniske
rådgivergrupper, som i de kommende år skal
projektere både en bro og en tunnel over Femern
Bælt. Den brotekniske rådgiver er et dansktysk
joint venture bestående af Cowi A/S og
Obermeyer Planen + Beraten Gmbh fra Tyskland.
Den tunneltekniske rådgiver er et dansk-engelskhollandsk
joint venture bestående af Rambøll
Danmark A/S Ove Arup & Partners International
Ltd. og Tunnel Engineering Consultants (NL).
De to rådgivergrupper skal konkurrere om at
levere det bedst mulige projekt – en bro eller en
tunnel – under hensyn til, hvad der er teknisk
muligt, økonomisk optimalt og miljømæssigt
forsvarligt. En skråstagsbro over det 19 km brede
Femern Bælt er den foretrukne løsning. Men som
et alternativ vil Femern Bælt A/S også undersøge
en sænketunnelløsning bl.a. for at kunne belyse
og sammenligne de miljømæssige fordele og
ulemper. Kun det ene af de to projekter skal
senere udføres.
16
lægges en 12 km ny strækning, der blandt andet bringer
letbanen forbi universitetet, Danmarks Radio, Journalisthøjskolen,
sygehuset i Skejby og de nye, tætte
byer ved Lisbjerg og Elev, som er planlagt med op mod
30.000 indbyggere.
„Den ny strækning skal betjene mange af de største
arbejdspladser i Århus“, siger Ole Sørensen, som leder
Letbanesekretariatet hos Midttrafik.
Udfordrende skinnetunnel
Den største udfordring – og et delprojekt med masser
af beton – bliver sammenkoblingen af de to baner via
en skinnetunnel eller bro ved Århus H – uden at forstyrre
den øvrige jernbanetrafik.
Men desuden kan betonleverandørerne se frem til
at bidrage til andre brokonstruktioner, perroner, sveller
og måske underbygning for skinnerne i byområder. Teknisk
er intet besluttet endnu, men med i overvejelserne
er det princip, der i Tyskland kendes som „feste fahrbahn“,
hvor skinnerne er fast forankret i beton i stedet
for med sveller og ballast.
På længere sigt lægger de nuværende planer op til
at udvide letbanenettet med strækninger til Skanderborg,
Silkeborg, Hadsten og Randers, så Århus og omegn
får et komplet, skinnebaseret transportsystem til
at aflaste biltrafikken.
Tog og sporvogn i ét
Jernbaneteknisk er en letbane en mellemting mellem en
moderne sporvogn og et lokalbanetog. Den grundlæggende
fordel er, at letbanen kører som et tog på de lange
strækninger uden for byen og som en sporvogn i bytrafik.
I bytrafikken skal letbanetogene således følge færdselsreglerne
og være forudsigelige for de øvrige trafikanter,
hvilket blandt andet stiller særlige krav til bremseevnen.
I byområder skal de kommende letbanetog være eldrevne.
De længere strækninger til Grenaa og Odder
elektrificeres ikke – i det mindste ikke i første omgang.
Her kører togene dieselelektrisk, idet en såkaldt powerpack
laver strøm til elmotorerne.
jbn
I første omgang omfatter
letbanen Grenaabanen,
Odderbanen og en 12 km
lang nyanlagt strækning
(markeret med rødt),
som tages i brug i 2015.
CONCRETE CONNECTIONS
NYHED, PETRA
UDVEKSLINGSBJÆLKE,
NU MED EUROCODE
DELTABJÆLKEN
& PEIKKO PRODUKTER
PEIKKO KONSOLJERN
• skjult konsolløsning
• høj bæreevne
• store tolerancer
• nem installation
på elementfabrik
DELTABJÆLKEN
Mere end 100 referenceprojekter
i Danmark
fugearmering
Hestehaven 21 · 5260 Odense S · Tlf. 6611 1065 · Fax 6611 1025 · Email: dk-sales@peikko.com · www.peikko.dk
17
Beton 2 • Maj 2009
17
Frilægningen af Århus Å har skabt masser af byliv. Nu fortsætter
frilægningen ned mod havnen som led i projektet Urban Mediaspace.
Drøn på i Århus
Snart klar til tredje frilægning
Frilægningen af Århus Å fortsætter snart ned mod havnen,
hvor åens udløb skal være en del af en ny, central
havneplads.
Det sker som led i et stort projekt med titlen Urban
Mediaspace. Projektet til 1,7 mia. kroner omfatter – ud
over åbning af den sidste del af Århus Å – et stort multimediehus
samt design af havnefronten på strækningen
fra Europaplads til Nørreport.
Bag projektet står det århusianske arkitektfirma
schmidt hammer lassen architects, Arkitekt Kristine
Jensens Tegnestue aps, Bosch & Fjord aps, ALECTIA A/S
samt Bibliotekskonsulenterne Henrik Jochumsen og Casper
Hvenegaard Rasmussen.
Multimediehuset er fremtidens Hovedbibliotek i Århus.
Det omfatter ca. 28.000 m 2 bibliotek, borgerservice
og administration samt parkeringsanlæg for 1.000
biler. Multimediehuset forventes at stå færdigt ultimo
2014 og Havnepladsen ultimo 2015.
Frilægningen af Århus Å blev i øvrigt besluttet tilbage
i 1989. Derefter fik århusianerne åen tilbage i to
etaper. Først fra Grønnegade til havnen og derefter fra
Immervad til Vester Allé. Den seneste etape blev indviet
i 2008. Den frilagte å bidrager i høj grad til liv og gademiljø
i Århus Midtby.
jbn
18
Nu kommer Marselistunnelen
Drøn på i Århus
Marselistunnelen i Århus – eller „Forbedret vejforbindelse
til Århus Havn ad Marselis Boulevard“, som projektet
officielt hedder – blev vedtaget Århus Byråd den
8. oktober 2008.
Dermed blev der givet grønt lys til det største anlægsprojekt
nogen sinde i Århus: En 2,1 kilometer lang,
firesporet vejtunnel, der forbinder Århus Havn med motorvejen
uden for byen.
Tunnelen udformes som en cut-and-cover elementtunnel
under den nuværende Marselis Boulevard. Anlægsperioden
er 2010 – 2015.
Ud over tunnelen omfatter projektet en omlægning
af Åhavevej fra motorvejen og ind til Marselis Boulevard.
Løsningen vil skabe en central adgangsvej direkte
fra motorvejen til Havnen og dermed på én gang løse
en vigtig logistikopgave og skabe bedre forhold for beboerne
i området.
jbn
Tunnelens udmunding mod havnen bliver her, hvor
Marselis Boulevard møder Strandvejen. Når tunnelen er
færdig, vil den tunge trafik forlade havnen under jorden.
Beton 2 • Maj 2009
19
Fremragende Arkitektur
Drøn på i Århus
Hvid med sorte ben
En anderledes jernbanebro, som blev taget i brug i
2008, har skabt bedre forbindelse mellem Århus H og
containerterminalen i Århus Østhavn. Anderledes, fordi
broen er af hvid beton på søjler af sort beton – og fordi
broen krummer med en radius på blot 190 meter.
Broen er 245 meter lang. Overbygningen er en
efterspændt trugkonstruktion, der er understøttet af
cirkulære søjler. Både overbygning, søjler og endevederlag
er støbt in-situ af i alt 3.600 kubikmeter beton.
Bro-fakta
Bygherre
Århus Havn
Arkitekter
Møller & Grønborg arkitekter
Ingeniør
Grontmij | Carl Bro
Hovedentreprenør
MT Højgaard
Beton
Unicon
Beton 2 • Maj 2009
21
Bæredygtig Beton Konferencen bød på mulighed for at studere den berømte elefanthud på Koncerthusets beton.
Bæredygtig konference
Med over 230 deltagere blev Bæredygtig Beton
Konferencen en succes for Dansk Beton
Arkitekter, rådgivende ingeniører, betonfolk og bygherrer
var talrigt repræsenterede på Dansk Betons Bæredygtig
Beton Konference den 5. marts 2009 i DR Koncerthuset,
hvor over 230 deltagere fik glæde af et både
inspirerende, lærerigt og underholdende program.
Dansk Betons formand, adm. direktør Peter Assam
fra Spæncom, bød velkommen til konferencen med en
opfordring til regeringen om seriøst at overveje meget
hurtigt at fremrykke byggeprojekter inden for skoler,
hospitaler og infrastruktur.
„Det vi hidtil har set, er helt utilstrækkeligt“, fastslog
Peter Assam, før han – i det mindste for denne ene
dag – lagde bekymringerne væk.
Et af dagens største bifald fik landskabsarkitekt Torben
Schønherr fra Schønherr Landskab, da han med
lune fortalte om, at de på tegnestuen har en målsætning
om, at 11 procent af Danmarks overflade skal
være belagt med in-situ beton. Og fremtidsforskeren
Maria-Therese Hoppe gav betonbranchen nyt håb i en
hård tid: I det trendsættende Italien har man nemlig
opdaget, at mange mænd synes, at beton er et smukt
materiale.
jbn
Over 230 deltagere havde meldt sig til Bæredygtig Beton
Konferencen.
Den tyske arkitekt Jürgen Mayer H., stifter af J. Mayer H.
Architekten fra Berlin, viste eksempler på spændende og
nyskabende byggerier forskellige steder i Europa.
22
Studie 2 i DR Koncerthuset var en fantastisk ramme
om Bæredygtig Beton Konferencens musikalske indslag
med den virtuose jazz-bassist Chris Minh Doky og DR
PigeKoret.
Konferencens fire priser
På Bæredygtig Beton Konferencen blev der
uddelt fire priser:
Bæredygtig Beton Prisen 2009 blev tildelt Det
Kongelige Teater som bygherre, Lundgaard
& Tranberg som arkitekt, E. Pihl & Søn som
entreprenør og COWI som rådgivende ingeniør
for det nye Skuespilhus på Kvæsthusbroen i
København.
Dansk Betonforening uddelte Betonprisen
2009 til adm. direktør Lars Lunding Andersen
fra Zoo København og adm. direktør Søren
Langvad fra E. Pihl & Søn A.S. som henholdsvis
bygherre og entreprenør på elefantanlægget i
Københavns ZOO.
Elefanthuset udløste også In-Situ Prisen, der
blev tildelt Forster + Partners som arkitekt og
E. Pihl & Søn som entreprenør. In-Situ Prisen
uddeles af Dansk Beton Fabriksbetongruppen
og Forskallingsgruppen, Materielsektionen.
Betonelement-Prisen 2009 gik til boligbyggeriet
Emaljehaven i København NV og de to
arkitektfirmaer Entasis og Creo. Betonelement-
Prisen uddeles af Betonelement-Foreningen,
der samtidig uddelte den nyindstiftede Utzonstatuette
til arkitekt Christian Cold fra Entasis.
Prisuddelingerne blev omtalt i Beton nr. 1/09.
Arkitekt Per Feldthaus fortalte om bæredygtig byudvikling
i Kina, hvor der inden 2030 skal opføres fem millioner
bygninger, heraf 50.000 deciderede skyskrabere, og
efterlyste en certificeringsordning eller lignede, der gør
det muligt at måle, om et byggeri egentligt er bæredygtigt.
I pauserne kunne deltagerne både studere en
plancheudstilling og nyde forfriskninger.
Dagens ordstyrer, Steffen Kretz, interviewer
vinderne af Bæredygtig Beton Prisen.
Beton 2 • Maj 2009
23
Formand for Foreningen af Anerkendte Statikere, civilingeniør, lic.techn. Jesper Frøbert
Jensen, håber på en grundig, faglig debat i statikerkredse om afklaring af uvishederne i
forbindelse med Eurocode 2.
Eurocode 2 for beton har
mange uvisheder
Eurocodes har mange uvisheder – også på
betonområdet, siger statikeren Jesper Frøbert Jensen,
som ikke mindst maner til forsigtighed ved brug af
Eurocodens tabeller for brandmodstandsevne.
Nye udfordringer dukker op, efterhånden som statikerne
får kigget Eurocodes og tilhørende dokumenter
grundigt efter i sømmene. Senest gælder det Eurocode
2 for betonkonstruktioner, hvor ikke mindst brandafsnittet
giver anledning til eftertanke.
Civilingeniør, lic.techn. og anerkendt statiker Jesper
Frøbert Jensen fra Alectia A/S har været dybt nede i
dokumentationen i forbindelse med, at han for Betonelement-Foreningen
har udarbejdet en række beregningsprogrammer
til brug ved dimensionering af elementkonstruktioner.
Programmerne dækker både det
tidligere danske normsystem og det ny Eurocodesystem.
„De mest markante stramninger sker på brandområdet,
hvor der desuden ser ud til at mangle sammenhæng
mellem beregningsformler og tabelværdier“, siger
han.
Større betonforbrug
Konkret er en række styrkereduktionsfaktorer for
brandpåvirket beton strammere end i de tidligere danske
normer. Desuden opererer Eurocode 2 i brandtilfældet
med en arbejdslinje, der straffer betonen lidt.
Dette kan dog modvirkes i beregningerne ved at anvende
konkrete data for danske betoner.
„Det virker imidlertid alt i alt rimeligt. Beregninger
efter Eurocode 2 passer faktisk godt med forsøg med
brandpåvirkede betonkonstruktioner“, siger Jesper Frøbert
Jensen.
De ny regler vil derfor medføre et lidt større betonforbrug
i forhold til tidligere. Til gengæld er de tilsvarende
styrkereduktionsfaktorer for armeringsstål mere
lempelige, så det populært sagt fremover handler om
at bruge lidt mere beton og lidt mindre armering for at
leve op til brandkravene.
Besynderlighed i tabeller
Men der er også, hvad Jesper Frøbert Jensen kalder en
besynderlighed i Eurocode 2, som indeholder tabeller,
der kan bruges til at brandklassificere veldefinerede betonkonstruktioner.
Det kan fx være vægge, der er udført
efter visse, nærmere angivne „spilleregler“. Derfor
maner han til ingeniørmæssig omtanke og en god portion
forsigtighed ved brug af tabellerne:
„Tabellerne er en enkel måde at finde brandmodstandsevnen
på. Men desværre er de tilsyneladende en
hel del til den usikre side i forhold til beregningerne.
Måske er der en forklaring på det, men det fremgår
ikke af dokumentationen. Det er helt lovligt at bruge
tabellerne, men personligt ville jeg have svært ved det,
for jeg er ret overbevist om, at beregningsmodellen er
præcis“, siger Jesper Frøbert Jensen.
Mere matematik
Generelt er Eurocode 2 mere matematisk orienteret
end de danske normer. Det kommer blandt andet til
udtryk i en mere kompliceret arbejdslinje for betonen.
Desuden giver det en meget markant forskel, at man
ved vægge og søjler skal tage hensyn til krybning.
„I forhold til Eurocode 2 er de danske normer cirka
20 procent til den usikre side. Det peger umiddelbart
på, at der skal bruges mere beton. Men samtidig har
bygningsreglementet strammet lydkravene, så der ofte
er brug for lidt tykkere lejlighedsskel, end styrken alene
tilsiger. Derfor får dette næppe den store betydning i
praksis“, fastslår Jesper Frøbert Jensen, som også her
peger på, at beregningerne ifølge Eurocode 2 stemmer
godt med mange forsøg – dog på nær for meget slanke
søjler, hvor beregningerne er lidt på den sikre side.
Behov for faglig debat
Sammenfattet er der dog mange usikkerheder og et
stort behov for fortolkninger i Eurocodes.
„Egentlig er der ikke noget mystisk i det. De gamle
normer bygger på 30 års konsensus og fortolkninger.
Den proces skal vi først i gang med nu, og det er en stor
faglig udfordring“, siger Jesper Frøbert Jensen.
Han håber på en grundig faglig debat, der på sigt
kan bidrage til afklaring. Derfor er Betonelement-Foreningens
beregningsprogrammer og al tilhørende information
også tilgængelig på nettet – til fri afbenyttelse
og ikke mindst kommentering.
jbn
24
Dansk betonviden efterspurgt globalt
Udlandet har fået øje på den danske viden om SCC og grøn beton.
Betoncentret på Teknologisk Institut mærker tydeligt efterspørgslen.
Danmark har på især to områder placeret sig i en international
førerposition, når det gælder betonviden. Det
gælder selvkompakterende beton (SCC) og grøn beton,
som begge har været i centrum for en række udviklingsprojekter
i de senere år.
Betoncentret på Teknologisk Institut mærker tydeligt
udviklingen. Blandt andet er medarbejderne blevet
eftertragtede indlægsholdere på konferencer kloden
rundt, når det gælder SCC. For eksempel på konferencer
arrangeret af ACI (American Concrete Institute og RILEM
(The International Union of Laboratories and Experts in
Construction Materials, Systems and Structures).
„Vi får en del invitationer til at fortælle om den danske
indsats for at udvikle og anvende SCC. Samtidig ser
vi flere og flere udenlandske deltagere på vores kurser“,
siger seniorkonsulent Claus Pade fra Betoncentret.
Salg af guidelines og udstyr
Betoncentret oplever også betydelig efterspørgsel efter
den engelske version af de SCC-guidelines, der blev
udarbejdet på baggrund af indsatsen i SCC-konsortiet. I
den lidt højere ende af prisskalaen er der også kunder
til måleudstyret 4C-Rheometer og softwaren 4C-Packing,
der kan anvendes ved udvikling og optimering af
SCC.
Internationalt er Danmark da også det land, der forholdsmæssigt
anvender mest af den arbejdsmiljøvenlige
SCC. Herhjemme er SCC-andelen for fabriksbeton
over 30 procent af den anvendte beton. I Europa som
gennemsnit er andelen under én procent.
„Men vi kan godt komme længere op. Vi bruger næsten
kun SCC til vandrette støbninger, selv om der er et
meget stort potentiale for SCC til lodrette støbninger,
som interessant nok er det, man typisk anvender SCC
til i udlandet“, siger Claus Pade.
materiale. Ikke mindst fra europæiske brancheorganisationer,
der er begyndt at interessere sig meget for
dette aspekt“, siger Claus V. Nielsen.
Aske fra risskaller
Det primære ønske er at reducere betonens CO 2
-udledning.
Derfor var der i Japan stor interessere for de
nordiske resultater om nedknust betons evne til atter
at opsuge CO 2
ved karbonatisering.
„Samtidig blev de regionale forskelle og muligheder
drøftet. Herhjemme bruger vi flyveaske til at erstatte
cement. Men der findes også andre egnede asketyper“,
siger Claus V. Nielsen.
For eksempel producerer man i Asien store mængder
aske ved forbrænding af risskaller, der er et restprodukt
fra produktion af hvide ris. Der findes også
en del sværindustri, der genererer slagger, som kan
anvendes i beton. Claus V. Nielsen ser et behov for at
sprede mere viden om disse muligheder, så innovative
betonproducenter tager ideen op. Et dansk eksempel
er anvendelsen af aske fra rensningsanlæg til såkaldt
„biocrete“.
jbn
Grøn beton i Asien skal måske indeholde aske fra
forbrænding af risskaller, der er et restprodukt fra
produktion af hvide ris.
Grøn betonviden til Japan
Det danske arbejde med grøn beton er også blevet bemærket
i den store verden. Senest har seniorkonsulent
Claus V. Nielsen fra Betoncentret holdt to forelæsninger
for forskere, ansatte og studerende på Tokyo Universitet.
Baggrunden var den danske indsats på området i de
seneste 10 år og arbejdet i den internationale betonforening
fib (Federation International du Beton), hvor
Teknologisk Institut er en drivkraft i bestræbelserne på
at skrive en anvisning for grøn beton.
„Vi mærker stigende interesse om viden, der kan
bruges til at gøre beton til et endnu mere bæredygtigt
Beton 2 • Maj 2009
25
Fedt at arbejde
med beton…
Arkitektstuderende fik hands-on kendskab
til beton på workshop
„Fedt, det vælger jeg. Beton er da mere spændende at
arbejde med end træ og mursten“, tænkte arkitektstuderende
Peter Villemoes, da han fik mulighed for at arbejde
med beton og tekstilforskalling på en workshop
på Kunstakademiets Arkitektskole i København.
Cirka 60 af hans holdkammerater valgte også at arbejde
med beton, og det kom der en række fantasifulde
– og ikke mindst lærerige – betonkonstruktioner
ud af. Ikke alt lykkedes perfekt, men det var heller ikke
meningen. Workshoppen gav derimod de studerende
en mulighed for at eksperimentere og stille deres egne
spørgsmål til materialet. Hvad sker der, hvis ...?
„Det var både sjovt og lærerigt. Jeg har lært en masse
om beton, som jeg ikke vidste – og som jeg er sikker
på, at jeg kan bruge fremover. Faktisk kunne jeg godt
tænke mig at lære endnu mere om beton“, siger Peter
Villemoes.
Workshoppen var en del af et obligatorisk, fireugers
teknikkursus for førsteårsstuderende på Arkitektskolen.
Selve workshoppen varede en uge, hvor de studerende
arbejdede hands-on med det valgte materiale.
Det er første gang, de arkitektstuderende har haft
mulighed for at arbejde med beton på denne måde.
Men næppe den sidste, hvis det står til Anne-Mette
Manelius, som var en af de tre undervisere på workshoppen.
„De studerende var meget glade for kurset. Og vi
lærere var enige om, at sådan et kursus ville vi gerne
selv have haft mulighed for, da vi læste“, siger hun.
Anne-Mette Manelius er arkitekt og nu erhvervs
Ph.d.-studerende med tekstilforskalling til beton som
emne. Projektet gennemføres med entreprenøren E.
Pihl & Søn, arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen og
som akademisk part CINARK på Kunstakademiets Arkitektskole,
hvor Anne-Mette Manelius tidligere var ansat
som forskningsassistent.
jbn
Peter Villemoes brugte lærredsstof og trælægter til sin forskalling.
26
De studerende var meget glade for workshoppen og nåede mange gode resultater.
Den sekskantede kegle frembragt af Bjørn Askholm,
Anders Præst, Berit Funk, June Lima og Amalie Algren.
Overfladen på keglens venstre side er frembragt med
bobleplast.
Betonvæg støbt i tekstilforskalling. Det udførende
team erfarede – vist ikke helt med vilje – at det kan
ses på betonen, når man skriver med formolie uden på
tekstilforskalling.
Beton 2 • Maj 2009
27
Letklinkerbetonelementer
– et unikt dansk produkt
Væg- og dækelementer af letklinkerbeton er en dansk opfindelse med store fordele. Læs mere om
fremstilling af letklinkerbetonelementer og de fordele, den rationelle produktion tilbyder bygherrer og
entreprenører
Elementer af letklinkerbeton – i daglig
tale kaldet letbeton – er et unikt,
dansk produkt, som blev opfundet
i 1950’erne. Lige siden er såvel elementerne
som fremstillingsprocessen
løbende blevet udviklet, så letbetonelementer
i dag både teknisk og økonomisk
er den optimale løsning til en
lang række byggeprojekter.
I dag tilbyder producenterne væg- og
dækelementer med form, densitet og
tykkelse tilpasset den konkrete anvendelse,
med eventuel nødvendig
forstærkning af indstøbte søjler og
bjælker. Letbetonelementer er derfor
også et valg, som giver arkitektonisk
og konstruktionsmæssig frihed til at
skabe spændende, bæredygtigt og rationelt
byggeri med kort byggetid.
I denne artikel gennemgås produktionen
af letbetonelementer i ni trin,
specielt med fokus på hvordan vægelementer
af letbeton fremstilles – og
hvorfor de ofte er det bedste valg.
1
Den friske letbeton består af vand, cement,
grus og letklinker, der er porøse
partikler af brændt ler med en lukket
cellestruktur. Letbetonen er forholdsvis
tør – såkaldt jordfugtig. De største
partikler i letbetonen er grus og letklinker
med en diameter på op til 4
mm.
2
Indstøbningsdele – fx rør og dåser til
elinstallationer – placeres nemt i formen.
3
Udsparinger til vinduer, døre eller andre
åbninger fremstilles med standardformdele,
der fastholdes ved
hjælp af magneter på formens stålbund.
Det sikrer en hurtig og effektiv
formfremstilling.
– et initiativ støbt af Dansk Beton
4
Armering placeres oven på det første
udlagte lag letbeton. Elementer af letbeton
har som minimum en transportarmering,
der også modvirker svindrevner
ved udtørring. Letbetonelementer
fremstilles i forskellige tykkelser og
densiteter afhængigt af anvendelsen.
Densiteten ligger i intervallet fra 1.200
kg/m 3 til 2.000 kg/m 3 , hvor den mest
anvendte densitet til vægelementer er
1.800 kg/m 3 .
5
Letbetonen transporteres automatisk
fra blanderen til udlæggemaskinen,
som fylder formene med endnu et
lag letbeton. Udlæggemaskinen sikrer
samtidig at letbetonen udlægges med
en overhøjde på et par centimeter.
Letbetonelementer fremstilles på lange
formborde ved en meget rationel
produktionsproces.
6
En vibrationstromle komprimerer letbetonen
i formene. Vibrationstromlen
sikrer også, at elementerne får samme
glatte overflade på opsiden, som
de får på formsiden uden behov for
glitning, hvilket sparer produktionsomkostninger.
Ofte kan elementerne
malerbehandles efter en enkelt gang
spartling.
Letbetonelementgruppen – BIH
7
De færdige letbetonelementer er nu klar
til byggepladsen. Letbetonelementer
anvendes primært til parcelhuse, institutionsbyggeri,
erhvervsbyggeri op til
to etager og boligbyggeri op til fire etager.
I statiske beregninger anses letbetonelementer
for uarmerede. Det giver
mulighed for at definere bæreevnen på
baggrund af elementernes bøjningstrækstyrke,
hvilket giver en klar økonomisk
fordel ved dimensionering til mindre
laster. Letbetonelementer kan nemt
kombineres med tunge elementer, hvor
der er behov for ekstra høj styrke.
8
Klar til elektriker og maler lige fra fabrikken…
9
Letbetonelementer overholder kravene
i standarden DS/EN 1520 og er CE-mærkede.
Produktionen er certificeret. Der
foretages løbende kontrol af elementernes
trykstyrke, densitet, bøjningstrækstyrke,
fugtindhold og andre egenskaber,
som producenten deklarerer.
SEKRETARIAT
Dansk Beton
Letbetonelementgruppen – BIH
Postboks 2125
1015 København K
Telefon 72 16 00 00
Telefax 72 16 00 38
E-mail: sekretariat@bih.dk
Elementproducenter
Betonelement A/S
70 10 35 10
4130 Viby Sj.
EXPAN A/S
76 37 70 00
8600 Silkeborg, 6920 Videbæk,
5471 Søndersø, 6650 Brørup
Give Elementfabrik A/S
76 70 15 40
7323 Give
Leth Beton A/S
97 94 55 11
7755 Bedsted Thy
Niss Sørensen & Søn A/S
97 56 42 22
7860 Spøttrup
Fårup Betonindustri A/S
86 45 20 88
8990 Fårup
Gandrup Element
96 54 38 00, 9362 Gandrup
76 93 90 00, 6580 Vamdrup
Præfa-Byg
98 95 13 00
9750 Østervrå
Tinglev Elementfabrik A/S
72 17 10 00
6360 Tinglev
Letbetonelementgruppen – BIH
Tung beton til venstre i hallen og letbeton til højre.
Sådan bliver det Leth at være
entreprenør
Visionen hos Leth Beton A/S er at være de mindre entreprenørers foretrukne leverandør af alle former
for betonelementer. Derfor er tilkøb af elementer hverdag i virksomheden, der har en rutineret
montageafdeling, som monterer alle typer elementer.
En støt stigende produktion af betonelementer er baggrunden
for, at Leth Beton A/S i Bedsted har valgt at blive
medlem af Betonelement-Foreningen ud over sit mangeårige
medlemskab af Letbeton element gruppen BIH.
Virksomheden begyndte produktionen i 1973, hvor der
både blev fremstillet betonvarer og letbetonelementer. Fra
1987 blev indsatsen koncentreret om elementer og bloksten.
Derefter udviklede Leth Beton sig gradvist til en rendyrket
elementfabrik med både let og tung beton på programmet.
„Vores kunder er primært mindre og mellemstore entreprenører,
der ofte arbejder med bolig- og institutionsbyggeri,
hvor en kombination af lette og tunge elementer gennem
bygningen er optimal. Samtidig er etagebyggeriet i vækst, og
det har skabt behov for flere tunge elementer“, siger direktør
Ole Leth, hvis far i sin tid etablerede virksomheden i Sydthy.
For at betjene sine kunder bedst muligt lægger Leth Beton
vægt på at være totalleverandør af elementer. Virksomheden
fremstiller selv lette og tunge vægelementer samt i begrænset
omfang søjler og bjælker. Andre produkter som facader, TTelementer,
huldæk, trapper og badekabiner tilkøbes udefra,
Loyale kunder og et tilfredsstillende aktivitetsniveau betyder, at
Ole Leth ser forholdsvis lyst på fremtiden.
– et initiativ støbt af Dansk Beton
30
så der ofte er adskillige betonvirksomheder involveret i projekterne.
„Dette samarbejde er en væsentlig årsag til, at vi gerne vil
være medlem af Betonelement-Foreningen. Medlemskabet
bringer os tættere på de andre virksomheder i branchen. Desuden
kan vi få udbytte af foreningens store tekniske arbejde“,
siger Ole Leth.
Virksomhedens montageafdeling har stor erfaring med
montage af alle typer betonelementer. Derfor kan Leth Beton
levere og montere snart sagt alt og på den måde være bindeleddet
mellem entreprenøren og elementbranchen i bred forstand.
„Vi er ofte med i projekterne helt fra start, så vores tegnestue
kan bidrage til projektering og design“, siger Ole Leth,
som ser forholdsvis lyst på fremtiden trods afmatningen i
byggeriet på baggrund af, at Leth Beton har loyale kunder og
et tilfredsstillende aktivitetsniveau.
Leth Beton har cirka 50 medarbejdere og lægger vægt på at
være kendt som en god og sikker arbejdsplads, der gør meget
ud af et godt arbejdsmiljø.
Leth Beton har leveret elementerne til Asnæs bibliotek, som ligger
i kulturhuset Aksen, tegnet af arkitekterne Fogh & Følner.
Ny muligheder for brug af
Klasse A-stål i elementer
Meget tyder nu på, at en af betonelementbranchens udfordringer
på armeringsområdet er løst, så det bliver muligt
at anvende Klasse A-stål i sædvanlige betonelementer
i stedet for det Klasse B-stål, som Eurocode 2 umiddelbart
lægger op til.
Løsningen findes i en udredning, som anerkendt statiker,
civilingeniør, lic.techn. Jesper Frøbert Jensen fra Alectia
A/S har gennemført for Betonelement-Foreningen. Udredningens
konklusion er, at brug af Klasse A-stål har tre
forudsætninger:
• At der ved koblinger, der medvirker til sikring af bygningens
stabiliserende system eller robusthed, er
indlagt armering i elementet der med god sikkerhed
mod flydning kan optage lastvirkninger svarende til
flydning i koblingernes bøjler eller ankerjern.
• At der til indstøbte bøjler eller ankerjern ved koblinger,
der medvirker til sikring af bygningens stabiliserende
system eller robusthed, mindst anvendes stål i
kvalitet som klasse B, eller at der til sikring af for-
skydningsoptagelse i vægfuger anvendes standardløsninger
med dokumenteret plastisk deformationskapacitet
på mindst 20 mm.
• At der ved brug af stringermetoden eller tilsvarende,
plastiske kraftfordelingsmodeller anvendes en energimetode
til sikring af løsninger med begrænsede
krav til de plastiske omlejringer.
„Det er ikke forudsætninger, der er vanskelige at håndtere
i praksis. Så populært sagt kan man sagtens bruge Klasse
A-stål til sædvanlige byggerier, hvis man med fornøden
omtanke bruger klasse B-stål i elementsamlinger og måske
lidt ekstra armering i elementerne“, siger Jesper Frøbert
Jensen.
Notatet med titlen „Krav til duktilitet – fremtidig praksis
for betonelementbyggeri“ kan downloades fra www.
bef.dk.
Betonelement-Foreningen
Beton 2 • Maj 2009
31
DS/INF 165 skal bruges rigtigt
DS/INF 165 forenkler kommunikationen mellem rådgivende ingeniør og
elementfabrik. Men publikationens identifikationer skal anvendes med stor
varsomhed ved indkøb af armering.
Den ny DS/INF 165 om identifikation og klassificering af armeringsstål
er et rigtig godt værktøj. Det mener formanden for
Betonelement-Foreningens tekniske udvalg, teknisk chef Søren
Johansen fra Dalton A/S. Men som med alt andet værktøj
er det vigtigt at anvende DS/INF 165 på den rigtige måde.
„DS/INF 165 løser de problemer med at foreskrive armering,
der er opstået på grund af skiftet til Eurocodes. Men det er
væsentligt at slå fast, at publikationen primært er et projektinternt
værktøj, som den rådgivende ingeniør kan bruge
til kommunikation med elementproducenten. Den anvendes
også ved indkøb af armering, men er ikke en komplet indkøbsguide“,
siger Søren Johansen.
DS/INF 165 indeholder en sammenskrivning af de forskellige,
til tider svært forståelige og til en vis grad divergerende
krav til armering i henholdsvis Eurocode 2 og armeringsstandarderne.
Dermed er kravene til armeringsstål til betonkonstruktioner
én gang for alle beskrevet klart og entydigt.
Publikationen definerer fire standardarmeringer med forskellig
styrke og duktilitet. Med andre ord kan den rådgivende
ingeniør nøjes med foreskrive fx „Y-stål i henhold til DS/INF
165“. Det gør det så nemt som overhovedet muligt at over-
holde byggelovgivningens krav ved specifikation af armering i
betonkonstruktioner.
Men der kan tænkes andre tilfælde, hvor stålet specificeres
ved angivelse af krav til bearbejdning, styrke og duktilitet
sammen med en rådgivervalgt identifikation som fx „E“ og
reference til DS/INF 165. Denne identifikation kan så ikke anvendes
som specifikation ved indkøb, fordi den kun er entydig
for det konkrete projekt.
„Det er vigtigt at understrege, at elementproducenten skal
være meget opmærksom på, hvordan rådgiveren anvender DS/
INF 165. Er der tale om en standardarmering eller en projektspecifik
armering? Derefter er opgaven at vælge det rette stål,
der kan have en helt anden intern identifikation hos producenten“,
siger Søren Johansen, der trods dette ser DS/INF 165
som et meget stort skridt fremad:
„DS/INF 165 er et værktøj, der løser problemerne med at
specificere kravene til armering i Eurocodesystemet. Dermed
bliver der forhåbentligt lidt flere kræfter til at håndtere de
mange andre udfordringer, som brugen af Eurocode medfører“,
slutter han.
Rigtigt anvendt er DS/INF 165 om identifikation og klassificering af armeringsstål et godt
værktøj til at forenkle kommunikationen mellem rådgivende ingeniør og elementfabrik.
Opdaterede beregningsmoduler
Beregningsmodulerne for betonstatik efter EC2 på www.
bef.dk er nu alle opdaterede til version 2.0. Samtidig er
brandmodulet for vægelementer udvidet med ny faciliteter,
så det nu er muligt at gøre brug af professor Kristian Hertz’
dokumentation for betonens reduktionskurve.
– et initiativ støbt af Dansk Beton
32
Pfeifer-dokumentation til medlemmer
Pfeifer-bokse og -sløjfer har mange fordele til samling af betonelementer.
Boksene er lette at indstøbe på fabrikken, fordi
de enkelt monteres på formens inderside. På byggepladsen er
samlingen meget udførelsesvenlig med et lodret låsejern, der
føres gennem de fleksible wiresløjfer.
Med støtte fra Betonelement A/S gennemregnede DTU Byg i
2005 brug af denne løsning til fire forskellige elementsamlinger
(standardsamling, hjørne samling og to T-samlinger) og konkluderede,
at Pfeifer-samlingen kan anvendes som fugearmering
uden yderligere beregninger. Betonelement A/S har nu overdraget
ophavsretten til denne dokumentation til Betonelement-
Foreningen, så dokumentationen nu er til rådighed og til fri afbenyttelse
for alle medlemmer.
Illustration fra R-113, DTU Byg.
Endnu større arbejdssikkerhed i elementbranchen
For andet år i træk er ulykkesfrekvensen faldet hos Betonelement-Foreningens
medlemmer. Det viser den seneste udgave af
foreningens årlige ulykkesstatistik.
„Statistikken viser en meget glædelig udvikling, og endnu
mere glædeligt er det at se, at tallene bag ved afslører, at stort
set alle fabrikker har et faldende antal ulykker“, siger direktør
Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen.
Ulykkesfrekvensen opgøres som antal arbejdsulykker, der
medfører mindst én dags sygefravær, pr. million arbejdstimer.
Tallet er siden 2006 faldet fra 65 til 52.
„Vi vil arbejde på, at tendensen fortsætter”, siger Poul Erik
Hjorth.
Den 7. november 2008 blev Midtjysk Betonvare og Elementfabrik
således som den første elementproducent arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001.
Virksomheden ser arbejdsmiljøcertificeringen som „kvalitetssikring
af medarbejdernes helbred“. Derfor er opgaven til
stadighed at minimere støv, støj samt tunge skub og løft.
Medlemsfortegnelse
Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk
Ambercon A/S Støvring ........... 70 21 60 60
Ambercon A/S Genner ............. 74 69 89 84
Betonelement a/s, Esbjerg......... 70 10 35 10
Betonelement a/s, Hobro.......... 70 10 35 10
Betonelement a/s, Ringsted...... 70 10 35 10
Betonelement a/s, Viby, Sj......... 70 10 35 10
C. C. Brun
Betonelementer A/S.................. 57 64 64 64
Byggebjerg Beton A/S .............. 74 83 34 20
DALTON
Betonelementer A/S.................. 87 45 98 00
Dan-Element A/S........................ 97 58 52 22
DS Elcobyg a/s........................... 96 57 26 57
EXPAN A/S, Brørup...................... 76 37 70 00
EXPAN A/S, Søndersø.................. 76 37 70 00
Fårup Betonindustri A/S........... 86 45 20 88
Gandrup Element....................... 96 54 38 00
Give Elementfabrik A/S............ 76 70 15 40
Guldborgsund
Elementfabrik A/S..................... 54 41 85 00
Kähler A/S................................... 58 38 00 15
Leth Beton A/S........................... 97 94 55 11
A/S Midtjydsk Betonvare-
& Elementfabrik......................... 97 12 64 66
Perstrup Beton Industri A/S.... 87 74 85 00
PL Beton A/S............................... 56 96 42 17
Spæncom A/S,
Tune, Vemmelev............................ 88 88 82 00
Spæncom A/S, Kolding............... 88 88 82 00
Spæncom A/S, Aalborg............... 88 88 82 00
Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik A/S.............. 97 92 25 22
Tinglev Elementfabrik A/S....... 72 17 10 00
Betonelement-Foreningen
Beton 2 • Maj 2009
33
Nyt fra Betoncentret
Bro over motorvej – her er der normalt ikke brug for, at betonen er sulfatbestandig
Ny cement kræver nye overvejelser
Dansk Beton nr. 1, 2009 indeholdt flere artikler omkring
det kommende cementskifte, der finder sted
i forbindelse med danske anlægskonstruktioner.
Lavalkali-sulfatbestandig cement går på pension, og
dermed skal der tænkes i nye baner, når betonrecepter
til anlægskonstruktioner skal komponeres fremover.
Lavalkali-cementen var velegnet af flere holdbarhedsmæssige
årsager, hvoraf ekstra lavt alkaliindhold
og høj sulfatbestandighed er de væsentligste.
Det er imidlertid kun for ganske få konstruktioner,
at kravet om høj sulfatbestandighed er et reelt behov
– nemlig i tilfælde med havvandspåvirkninger
eller beton i kontakt med aggressivt grundvand.
AAB skelner dog ikke mellem disse kravnuancer i
sin nuværende form. Lavt alkaliindhold kan udmærket
opfyldes med andre tilgængelige cementtyper
på markedet. Nedenfor gennemgås en række vigtige
forhold, der bør indgå i overvejelserne, hvis Lavalkali-cementen
udskiftes med Rapid-cement – en oplagt
mulighed, som også foreslås af Aalborg Portland.
Hærdevarme
Lavalkali-cement er kendetegnet ved en relativ
langsom styrke- og varmeudvikling, hvilket har gjort
den velegnet til massive støbninger, hvor temperaturforhold
under hærdning betyder behov for køling
og/eller krav om øget beskyttelse imod varmetab til
omgivelserne. En direkte substitution med Rapidcement
i forbindelse med beton til aggressiv miljøklasse
betyder umiddelbart, at en kubikmeter beton
udvikler 15-20 MJ ekstra hærdevarme, hvilket igen
kan medføre 6-8 °C temperaturøgning i det indre af
en massiv konstruktionsdel. Ydermere har Rapidcement
en væsentlig hurtigere varmeudvikling, som
også er med til at forstærke risikoen for termorevner
under visse betingelser.
Dette faktum betyder, at der skal udvises større
omhu for at undgå termorevner i hærdeforløbet. En
oplagt metode til at opnå en mere moderat varmeudvikling
er at øge andelen af flyveaske. Foreløbige
vurderinger tyder på, at kombinationer med ca. 25 %
flyveaske og 75 % Rapid-cement vil være et oplagt
valg. Nogle entreprenører vil naturligvis kvie sig ved
at øge flyveaskeandelen og reducere den tidlige styrkeudvikling,
men Rapidcementen vil mere end kompensere
for dette set i forhold til Lavalkali-cement.
Alle disse forhold skal naturligvis afklares i forbindelse
med forprøvning af en ny betonrecept.
Tidligere erfaringer med Rapid-cement til broer
Betoncentret har tidligere været involveret i forskningsprojekter,
hvor Lavalkali-sulfatbestandig
cement blev fravalgt til brokonstruktioner i samarbejde
med Vejdirektoratet. Det drejer sig om Grøn
Beton-broen ved Tørring, som blev opført i 2002 og
Forkert curing kan resultere i termorevner.
34
SCC-demobroen ved Give, som blev opført i 2006.
I begge tilfælde blev der anvendt Rapid-cement til
beton i aggressiv og ekstra aggressiv miljøklasse. Ved
begge lejligheder blev holdbarhedsproblematikken
gennemarbejdet og dokumenteret, og der var ikke
nogen betænkeligheder ved at anvende en cementtype,
som ikke opfyldte AAB’s krav til sulfatbestandighed.
I begge projekter var både Aalborg Portland
og Vejdirektoratet aktive projektdeltagere. Der blev i
2005 udført et særeftersyn af Grøn Beton-broen, som
viste, at den var i fin stand. Der har ikke endnu været
gennemført et tilsvarende eftersyn af SCC-broen. En
oplagt mulighed for at få indsamlet erfaringer med
Rapid-cementen til vejbroer er at supplere dette særeftersyn
med fremtidige undersøgelsesprogrammer
for Grøn Beton-broen og SCC-broen.
Gør miljøet en tjeneste
Det største incitament i Grøn Beton-projektet i
1998-2002 var en reduktion af betonens CO 2
-fodaftryk.
Det var alment kendt, at Lavalkali-cementen
var miljøsynderen blandt Aalborg Portlands cementer,
hvilket måske også er en af grundene til, at den
er blevet udfaset. Årsagen er den våde produktionsmetode,
der er mere energikrævende end den
mere moderne semi-tørre metode. Det blev dengang
vurderet, at CO 2
-aftrykket for en beton til aggressiv
miljøklasse kunne reduceres med en tredjedel
alene ved at skifte fra Lavalkali til Rapid-cement.
Lad os antage en brodæksstøbning med 600 m 3
beton. Ovennævnte CO 2
-reduktion pr. kg beton ligger
i størrelsesordenen 50 g. Dette medfører i alt en
reduktion på 600 m 3 * 2300 kg/m 3 * 0,050 = 69 tons
CO 2
blot ved at benytte en mere miljøvenlig cementtype.
Dertil kommer yderligere reduktion, som kan
opnås ved at øge andelen af flyveaske, hvilket også
blev undersøgt i Grøn Beton-projektet.
I denne forbindelse er det i øvrigt værd at bemærke,
at en betonsammensætning med Rapid-cement resulterer
i højere slutstyrker end Lavalkali-cement.
Der kan desuden opnås yderligere miljøgevinst ved
at basere betondesign på 56 døgnstyrken i stedet for
28 døgn. Derved vil en styrkeklasse 35 MPa kunne
opgraderes til 45 MPa uden større besvær. Dette kan
medvirke til et optimeret design.
CO 2
-emission fra betonen i den vejbro, som blev støbt i
forbindelse med Grøn Beton-projektet beregnet for forskellige
betonsammensætninger. Traditionel beton var en trepulver
beton med lavalkalisulfatbestandig cement, flyveaske
og mikrosilika, Traditionel-Rapid var identisk med den
traditionelle beton, bortset fra at der blev anvendt Rapidcement,
mens Rapid + 40 % flyveaske var en beton, hvor
pulveret bestod af 60 % Rapid-cement og 40 % flyveaske“
Hvordan kan Betoncentret hjælpe?
Vi deltager gerne i arbejdet med at indkøre nye cementtyper
og tilpasse nye betonrecepter, herunder
også dokumentation og forprøvning af varmeudvikling
og styrkeudvikling samt optimering af flyveaskeindhold.
Det kan både dreje sig om selvkompakterende
beton og traditionel beton.
Vi udfører også hærdeberegninger og tilhørende
vurdering af temperatur- og modenhedskrav. Det er
især vigtigt at udføre måling af varmeudvikling på
den enkelte beton, når flyveaskedoseringer ud over
det normale anvendelsesområde indføres. Dette
gælder også, når nye kombinationer af cement og
tilsætningsstoffer anvendes. Vores erfaringer fra
ovennævnte forskningsprojekter vil naturligvis indgå
i enhver opgave.
For yderligere information, kontakt venligst
Claus V. Nielsen
Telefon 72 20 22 19, claus.v.nielsen@teknologisk.dk
Claus Pade
Telefon 72 20 21 83, claus.pade@teknologisk.dk
www.SCC-konsortiet.dk
www.gronbeton.dk
Teknologisk Institut, Beton
Gregersensvej
DK-2630 Taastrup
Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19
www.teknologisk.dk
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark
Jernbanebro af grå betonelementer med
AALBORG WHITE
I forbindelse med udskiftning af jernbanebro ved Fårup, blev der valgt en elementløsning, hvor
Ølstrup Specialbeton (ØSB) leverede underbygningen, og hvor entreprenøren DS SEMACO selv
fremstillede brodækket – ligeledes som elementer.
Fordelen ved en elementløsning
er, at den kan udføres med mindst
mulig gene for togtrafikken. Formopbygning,
armering, udstøbning
og hærdning kan således udføres
forud, så det – udover at fjerne
den eksisterende bro – kun er selve
elementmontagen, som generer
driften.
Der er grænser for hvor store elementer,
man kan transportere over
lange afstande, men elementløsninger
kendes jo også fra de helt
store broprojekter som f.eks. Storebælt.
Her blev elementerne blot
fremstillet på byggepladsen.
I det aktuelle projekt var de største
elementer på knap 25 ton.
ØSB anvender – i lighed med de fleste
elementfabrikker – ikke LAVAL-
KALI SULFATBESTANDIG cement,
som var den cement der implicit var
foreskrevet til projektet.
Der var derfor heller ikke reserveret
cement til den del af projektet,
men som beskrevet i Dansk Beton 1
: 2009 er AALBORG WHITE et godt
alternativ til anvendelser, hvor der
fortsat stilles krav om høj sulfatbestandighed,
og valget faldt derfor
på denne cement.
Brodækket blev derimod fremstillet
med LAVALKALI SULFATBESTANDIG
cement, og selvom farveforskellen
mellem brodæk og underbygning
kun ville være begrænset synlig,
blev der for at give underbygningen
et gråt look tilsat knap 1 %
sort jernoxid farve. I tilfælde, hvor
bedst mulig farvematch med anden
grå beton er vigtig, kan man finjustere
farven med andre oxider, men
grå beton dækker jo i sig selv over
mange forskellige nuancer.
AALBORG WHITE er tidligere anvendt
af elementfabrikker som alternativ
til LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement,
som med dens langsomme
styrkeudvikling aldrig har været
elementfabrikkernes foretrukne cement.
For elementfabrikker er det vigtigt,
at produktionen kan gennemføres
med en produktionscyklus på 1
døgn, og det medfører, at der skal
afformes efter 16 – 18 timer ved
styrker på 12 – 18 MPa.
Med LAVALKALI SULFATBESTANDIG
cement vil 1 døgn styrken kun være
40 – 50 % af 1 døgn styrken med
de cementer, som elementfabrikker
normalt anvender. Derfor vil
det ofte være vanskeligt, at anvende
LAVALKALI SULFATBESTANDIG
cement i en elementproduktion.
Indledende simuleringer af temperatur-
og styrkeudvikling viste således,
at udstøbningstemperaturen
skulle op på 25 °C, hvis det skulle
være muligt, og det ville på den
kolde årstid kun kunne opnås ved
tilsætning af damp i blanderen.
ØSB havde i forvejen gode erfaringer
med AALBORG WHITE, og da
man af hensyn til andre projekter
valgte at producere betonen som
styrkeklasse 40 til ekstra aggressiv
miljøklasse (kravet var blot A35),
var den tidlige styrkeudvikling ikke
noget problem.
Som følge af den valgte miljøklasse,
blev vand/cement-forholdet valgt
til 0,37, hvilket i kombination med
AALBORG WHITE og en god granit
sten giver meget høje betonstyrker.
Styrken blev således efter 15 timer
ved 20 °C målt til over 20 MPa,
og på afformningstidspunktet har
styrkerne været 25 – 30 MPa.
Efter 28 døgn nåede styrken godt
60 MPa.
Elementerne blev fremstillet som T-
og L-formede elementer i op til 7
meters højde, som blev udstøbt liggende
på kant. Tykkelsen af tværsnittet
varierede mellem 35 og 50
cm, se figur 1.
Figur 1. Eksempel
på element med
tværsnit 50 cm i
krop og fod.
36
Ved produktion af mere almindelige
elementdimensioner, er der sjældent
risiko for store temperaturforskelle
og termorevner, men med
konstruktionstykkelser på 50 cm er
man oppe i et område, hvor den risiko
skal indgå i overvejelserne.
Derfor er det vigtigt at kunne forudsige
de forventede temperaturforløb
i betonen under hærdningen,
f.eks. ved hjælp af TempSim eller
lignende temperatursimuleringsprogrammer.
I figur 2 ses således det forventede
temperaturforløb i et af de
største elementer, og som det
fremgår heraf, er der kun et par
graders margin til den højst tilladte
temperatur på 60 °C.
Som følge af relativt lave udstøbningstemperaturer
(typisk 15 °C)
pga. årstiden var det dog muligt at
holde temperaturniveauet under
de krævede 60 °C.
Figur 2. Simulerede temperaturforløb
Indledende simuleringer havde
også vist, at det for at begrænse
forskellen mellem middeltemperatur
og overfladetemperatur til højst
15 °C, ville være nødvendigt at lade
elementerne stå i hallen i yderligere
et døgn. Alternativt skulle de
have været afdækket med skummåtter
el. lign., men da man havde
valgt flydende forseglingsmiddel
som udtørringsbeskyttelse, ønskede
man at undgå efterfølgende
afdækning.
I figur 3 ses målte temperaturforløb
for et tilsvarende element, og
som det fremgår, er der generelt
god overensstemmelse mellem simuleringer
og målinger. De højeste
temperaturer midt i kroppen blev
målt til ca. 52 °C, og i det massive
område mellem bund og krop til
knap 58 °C.
Temperaturen topper dog lidt tidligere
i praksis, end forudsagt ved
Figur 3. Målte temperaturforløb.
simuleringen, medens temperaturfaldet
efterfølgende sker lidt hurtigere.
Den hurtigere temperaturstigning
skyldes sandsynligvis, at
superplasten fremmer hydratiseringsprocessen,
medens det hurtigere
temperaturfald skyldes, at
varmetabet sker i tre dimensioner
og ikke i to, som forudsat ved simuleringen.
Hvis elementerne var blevet overført
direkte til udendørs lagerplads umiddelbart
efter afformning, ville det
have medført temperaturforskelle
over kroppens tværsnit på over 25
°C, og det er denne type temperaturforskelle,
man sædvanligvis ønsker
at begrænse til højst 20 °C.
Det ekstra døgn i hallen var derfor
nødvendig for at kunne overholde
temperatur kravene.
AALBORG WHITE ’s hurtige styrkeudvikling
er også ledsaget af en
hurtig varmeudvikling, og temperaturstigningen
ville have været
mindre med LAVALKALI SULFATBE-
STANDIG cement.
Som nævnt, ville man så imidlertid
af hensyn til afformningen have
været nødt til at hæve udstøbningstemperaturen
til ca. 25 °C, og så
ville den løsning have medført stort
set samme temperaturniveau, og
dermed samme problemstillinger
mht. temperaturforskelle.
Postboks 165 • DK-9100 Aalborg
Tel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk
Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark
Figur 4. Bro under montage.
mere sommerlige forhold, uden at
skulle overveje køling af betonen.
De højeste temperaturer ligger ikke
langt under kravet på højst 60 °C,
og ved blot nogle få grader højere
udstøbningstemperatur eller et lidt
tykkere tværsnit ville denne grænse
have været nået og evt. overskredet.
Mulighederne kunne i så fald have
været, at erstatte en del af cementen
med op til 30 % flyveaske, hvorved
temperaturniveauet kunne have
været reduceret med 3 – 4 °C.
Det kunne have været gjort uden
at have medført problemer med afformningsstyrkerne,
og kunne samtidig
have givet en besparelse.
Endelig kunne man i den konkrete
sag selvfølgelig have valgt at producere
betonen som en A35 (som
krævet) i stedet for en E40. Det
kunne have reduceret cementindholdet
med godt 10 %, og ville have
sænket max temperaturniveauet
med ca. 5 °C. Dermed ville det også
have været muligt at støbe under
Projektet har vist betydning af at
kunne planlægge ud fra gode forudsigelser
om temperaturudviklingen
i konstruktionen, når man
bevæger sig over i væsentlig større
dimensioner, end de elementer,
man sædvanligvis producerer.
Ved elementtykkelser op til 30 – 40
cm medfører temperaturforskellene
sjældent behov for særlige
forholdsregler.
Projektet er et af de første bro projekter,
hvor LAVALKALI SULFATBE-
STANDIG cement er blevet udskiftet
med AALBORG WHITE.
En udskiftning, som for ØSB har
sikret, at man i overbevisende grad
har kunnet sikre gode afformningsstyrker,
hvilket med LAVALKALI
SULFATBESTANDIG cement ville
have været problematisk.
ØSB benytter imidlertid ikke flyveaske,
som generelt heller ikke er
så attraktiv for elementfabrikker,
da den stort set ikke bidrager til
afformningsstyrken, og netop afformningsstyrke
kan for mere almindelige
elementdimensioner og
betonkvaliteter godt kan være en
mangelvare i kolde perioder.
Figur 5. Færdig bro.
Postboks 165 • DK-9100 Aalborg
Tel. +45 99 33 77 54 • www.aalborgportland.dk
Nye publikationer fra Nordic Concrete Research
I marts måned er udsendt to nye publikationer fra Nordic
Concrete Research.
1.
2.
Seneste nummer af det normale tidsskrift, No. 38,
med 11 artikler fra Nordisk Betonforskning, desværre
ingen fra Danmark.
En specialpublikation fra et Nordisk Miniseminar afholdt
i Hirtshals i november 2008. Seminaret havde
titlen ”Nordic Exposure Sites – input to revision af EN
206-1”. Publikationen giver en opdatering af resultater
fra betoner eksponeret i Nordisk klima, med henblik
på, at denne information kan inddrages i det kommende
revisionsarbejde omkring betonstandarden EN
206-1. De tanker, der for tiden arbejdes med omkring
bredere anvendelse af ækvivalente egenskaber, både
med hensyn til betons holdbarhed og anvendelse af
tilsætninger, blev også præsenteret. Miniseminaret
blev arrangeret af lektor, lic.techn. Eigil V. Sørensen
fra Aalborg Universitet.
Indholdsfortegnelser for de to publikationer er givet nedenfor.
Publikationerne kan bestilles ved Siri Fause, Norsk Betonforening
– Tekna: siri.fause@tekna.no
Nordic Concrete No 38:
Linn Grepstad & Jan Arve Øverli; Hybrid concrete structures
- Experimental and numerical investigation of beams
with lightweight concrete and fibre-reinforcement
Anette Jansson, Kent Gylltoft & Ingemar Löfgren; Design
methods for fibre-reinforced concrete: A state-of-the-art
review
Mats Emborg & Peter Simonsson;Industrial concrete construction
for a better economy and workingenvironment -
possibilities and obstacles with self compacting concrete
Jonas Carlswärd; Test methods and a theoretical model
to assess shrinkage cracking of steel fibre reinforced concrete
overlays
Anders Ansell & Richard Malm; Modelling of Thermally Induced
Cracking of a Concrete Buttress Dam
Mario Plos et. al.; Structural assessment of concrete
bridges
Peter Billberg & Mikael Westerholm; Robustness of Fresh
VMA-modified SCC to Varying Aggregate Moisture
Arto Puurula et. al.; Full-Scale Test to Failure of a Strengthened
Reinforced Concrete Bridge. Calibration of Assessment
Models for Load-bearing Capacities of Existing
Bridges
Thomas Blanksvärd & Björn Täljsten; Strengthening of
concrete structures with cement based bonded composites
Rasmus Rempling, Karin Lundgren & Kent Gylltoft; Modelling
of Concrete in Tension - Energy Dissipation in Cyclic
Loops
Magnus Åhs & Anders Sjöberg; Moisture distribution in
screeded concrete slabs
Workshop proceeding No. 8; ”Nordic Exposure Sites
– input to revision of EN 206-1”:
Tom A. Harrison; Equivalent durability concept
Hans Cornelissen; Use of additions - Progress of CEN / TC
104 / SC1 / Task Group 5
Nicolai Bech; Fly ash and co combustion
Steinar Helland; Ageing Factor Concept - Chloride Intrusion
Steinar Helland, Ragnar Aarstein & Magne Maage; In-field
performance of north sea hsc/hpc offshore platforms
with regard to chloride resistance
Peter Utgenannt; Frost resistance of concrete - Experience
from three field exposure sites
Tang Luping & Peter Utgenannt; Chloride ingress and corrosion
from the Swedish field exposures under the marine
environment
Dirch H. Bager; Aalborg Portland’s durability Project - 25
years judgement
Magne Maage & Steinar Helland; Shore Approach - 26 years
experience with high quality concrete in XS3 exposure
Terje F. Rønning; Field Performance versus Laboratory Testing
of Freeze-Thaw: Various Cement and Concrete Qualities
Hannele Kuosa, Erkki Vesikari, Erika Holt & Markku Leivo;
Field and Laboratory Testing and Service Life Modelling in
Finland
Ulla Hjorth Jakobsen; 14 years experience with Øresund
Link concrete
Jan-Magnus Østvik & Claus Kenneth Larsen; Experiences
from Norwegian Exposure sites - How does the Experiences
comply with the Standards
Christer Ljungkrantz; Field exposure on Gotland. Carbonation
rate of concrete
Per Hagelia; Does the EN 206-1 Exposure Classification Apply
to Tunnel Concrete?
Eigil V. Sørensen; Properties of Concrete Exposed to Running
Fresh Water for 24 Years
Aude Chabrelie, Emmanuel Gallucci, Karen Scrivener & Urs
Müller; Durability of field concretes made of portland and
silica fume cements under sea water exposure for 25 years
Øystein Vennesland; COIN - and durability of structures
Dirch H. Bager
Redaktør / Nordic Concrete Research
Beton 2 • Maj 2009
39
Mødekalender • Forår 2009
København
Torsdag den 3. september og fredag den 4.
september 2009
Sted: LO-skolen i Helsingør
Dansk Betondag 2009
Det tekniske program om torsdagen er bredt sammensat
med fokus på udnyttelse af betons termiske
egenskaber i forbindelse med miljø og indeklima,
orientering om de fordele og ulemper der opstår i
forbindelse med at udbuddet af cementtyper ændres
samt orientering om flere spændende bygge- og anlægsprojekter.
Provinsen
Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s
medlemmer i de respektive områder. Husk at opdatere
din e-mail adresse i IDAs kartotek via „Mit IDA“
og din profil (se/rediger min profil). Se DBFs aktuelle
mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger.
Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion -
kunst, kultur & Kronborg – om fredagen.
Det fuldstændige program forventes at foreligge medio
juni og kan da ses på www.ida.dk og
www.danskbetonforening.dk.
Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet.
Benyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i „arrangørboksen“).
Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18.
Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk.
Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via „Opret ny bruger“ og følger anvisningerne
her.
Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding
eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk
Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk
DANSK
BETONFORENING
VIDEN DER STYRKER