SeniorStyrken: 3-dages kursus (pdf) - Aarhus.dk

aarhus.dk

SeniorStyrken: 3-dages kursus (pdf) - Aarhus.dk

SeniorStyrken

3 dage med inspiration og vejledning om

De 50-åriges overvejelser • De 60-åriges overgange • De 70-åriges seniorliv

SeniorStyrken

1


INDHOLD

Overgang til SeniorStyrken........................................ 3

SeniorStyrken.......................................................... 4

Gør det, du er bedst til............................................. 7

Tag en taxa - og lad arvingerne gå?............................ 9

Slå automatpiloten fra!........................................... 10

Plej dine netværk................................................... 12

Seniorpolitik i praksis ............................................. 16

Hvad sagde deltagerne?.......................................... 18

Kolofon

SeniorStyrken

Udgivet i december 2008

Interview, evaluering og teksttilrettelæggelse: Discus A/S

Design: Bjarne Gren | GrenGrafisk

Foto: Poul-Erik Tindbæk

Tryk: CS-Grafisk A/S

2 • SeniorStyrken


Overgang til SeniorStyrken

Der er mange overgange i et menneskes

liv fra barn, til voksen og

til gammel. Med den demografiske

udvikling, hvor der blir flere ældre

og færre unge, er fokus på mange

måder rettet mod den overgang der

finder sted, når de 60-70 årige forlader

arbejdsmarkedet.

Den store befolkningsgruppe, der i

dag er på vej ud af arbejdsmarkedet,

er langt raskere og mere ressourcestærke

end tidligere generationers

ældre, der ofte var slidt ned efter et

liv med fysisk hårdt arbejde. Men opfattelsen

af seniorer som nedslidte,

mindre aktive og lidt affældige er

vanskelig at slippe af med, selv om

den ikke længere stemmer overens

med realiteterne.

Vi har endnu ikke fundet de nye

betegnelser, der mere dækkende kan

beskrive, hvad overgangen og aldersgruppen

repræsenterer. Vi taler

om “ældrebyrden” og om “tilbagetrækning”

men de udtryk er ikke

alene upræcise, de er direkte misvisende

og delvis diskriminerende.

Arbejdsstyrken &

Seniorstyrken

Sålænge du er på arbejdsmarkedet

er du en del af Arbejdsstyrken. Når

du på et tidspunkt i 60’erne forlader

et fuldtidsjob træder du ind i Seniorstyrken,

der er en betegnelse for

de ressourcestærke, der fortsat indgår

i arbejdsstyrken, men som også

bidrager med at løse andre vigtige

opgaver i civilsamfundet til gavn for

fællesskabet.

SeniorStyrken er - udover at være

et bidrag til sprogfornyelsen omkring

livs-overgangen fra en fuldtidskarriere

- også betegnelsen for et

vejlednings- og inspirationsforløb for

kommende seniorer. På vej ind på

arbejdsmarkedet kan man få masser

af vejledning. Men på vej mod de

60 år og mod omstillingen til et liv

efter en fuldtidskarriere, er der ikke

megen vejledning om hvornår og

hvordan og hvad så.

SeniorStyrken tilgodeser behovet for

inspiration og vejledning til, hvordan

den meget vigtige livs-overgang med

afslutningen af en fuldtidskarriere

bedst kan gribes an for hver enkelt.

Med fokus på afklaring af store

spørgsmål som:

• Hvad brænder du allermest for

- og hvordan vil du udnytte dine

ressourcer fremover?

• Hvordan er dine sundhedsvaner -

og hvordan kan du evt. ændre og

forny dem?

• Hvilke netværk har du - og hvordan

kan du få nye ‘kolleger’ efter

et arbejdsliv?

• Hvordan kan du tilpasse din

økonomi til overgangen fra et

fuldtidsjob?

• Hvilke veje vælger du i overgangen

fra et fuldtidsjob - og hvad er

dine første skridt?

I denne pjece kan du

læse mere om indholdet

på kurset og

se, hvad både deltagere

og arbejdsgivere

mener om

kurset.

Seniorkonsulent Poul-Erik Tindbæk

SeniorStyrken

3


SeniorStyrken

For dig, der er begyndt at overveje, hvordan din omstilling til et liv

efter en fuldtidskarriere skal forme sig, er SeniorStyrken et godt

tilbud om 3 dage med inspiration til at lave planer for din overgang til

et seniorliv.

Styrker og kompetencer

• Hvad er de 50- og 60-årige gode

til på arbejdspladsen?

• Hvor er dine styrker – hvordan

vil du udnytte dem?

Økonomi

• Hvad er de generelle økonomiske

vilkår?

• Hvordan vil du tilpasse din

økonomi?

Sundhed og vaner

• Hvad ser der med kroppen, når

du bliver senior?

• Hvordan er dine sundhedsvaner

– skal du ændre dem?

Fritid og netværk

• Hvilken rolle spiller familien og

fritidsinteresserne?

• Hvilet netværk har du

– hvilke ønsker du?

• Hvordan får man nye ’kolleger’

efter arbejdslivet?

Senior-planer

• Hvordan skal din overgang til et

seniorliv forme sig?

• Hvilke veje vælger du i overgangen

til et seniorliv?

• Hvad er dine første skridt i en

personlig plan?

4 • SeniorStyrken


Deltagerne om kurset SeniorStyrken

‘Det er meget dejligt at få

tid og ro til at overveje sit

fremtidige liv.’

Deltager på SeniorStyrken

Praktiske oplysninger

SeniorStyrkens kurser afholdes:

’Der var en rigtig god stemning

og kursuslederne var gode til

at ryste deltagerne sammen. Vi

rokerede rundt i små grupper, så

man ikke hele tiden sad sammen

med de samme mennesker. Det

var meget inspirerende at møde

folk med en anden uddannelsesbaggrund

end min egen.’

Birgitte Dahl, visitator i Sundhed

og Omsorg, 56 år

’Kurset er en god

kombination af

oplæg og gruppearbejde.

Hvis jeg

bare skulle sidde

og lytte hele dagen

ville jeg gå død.’

John Berthelsen,

rådhusbetjent, 60 år

kursus for medarbejdere på en

virksomhed

kursus for alle med åben

tilmelding

Prisen for et rekvireret kursus

aftales nærmere med projektlederen.

Der optages normalt 15 deltagere

pr. kursus. De tre dage starter kl.

8.30 og slutter 15.30.

Kursuprogram og yderligere oplysninger:

Seniorkonsulent Poul-Erik Tindbæk,

Arbejdsmarkedscenter Midt,

Fredens Torv 6, 8000 Århus C

tlf: 8940 4674 mail: pti@aarhus.dk

SeniorStyrken

5


6 • SeniorStyrken


Gør det, du er bedst til

Gennem dit arbejdsliv har du sikkert opbygget en lang række kompetencer,

som du knap nok selv er bevidst om. Men det er måske

netop disse kompetencer, der bliver grundlaget for dit seniorliv. Med

udgangspunkt i dine interesser og fremtidsdrømme – for arbejdsliv

og fritiden – får du inspiration til at se, hvordan du kan udnytte dine

kompetencer i nye sammenhænge.

• Hvor er dine egne styrker og kompetencer?

• Hvordan vil du gerne udnytte og udvikle dem?

• Hvordan skal dit liv se ud om 5 år? Om 10 år?

• Hvordan skal balancen være mellem arbejde og fritid?

Deltagerne om styrker og kompetencer

’Kurset har givet mig mulighed for

at stoppe op og tænke mig om og

tænke frem. Hvad muligheder har

jeg, hvad kan jeg selv gøre – hvad

vil jeg? I en travl hverdag tager

den ene dag den anden og man får

ikke tænkt så meget frem på sit

seniorliv.’

Birthe Fredskild, sygeplejerske i

hjemmeplejen, 55 år

’Jeg har tænkt en

del over en ny arbejdsopgave.

Jeg

havde overvejet at

gå på efterløn som

60-årig. Men på Seniorstyrken’

blev jeg

opmærksom på, at

det kan betale sig for

mig at vente med at gå på efterløn

til jeg fylder 62. Så der er mindst 6

år til jeg vil overveje at gå på helt

eller delvis efterløn. I mit arbejde

er der hele tiden noget nyt. Man

bliver aldrig udlært. Derfor vil jeg

også fortsætte med at efteruddanne

mig og sige ja tak til nye

arbejdsopgaver.’

Birgitte Dahl, visitator i Sundhed

og Omsorg, 56 år

Du kan mere end du tror - og nu kan du få papir på det

Min Kompetencemappe er et redskab til dig, der ønsker at få overblik

over, hvad du kan og har lært via din uddannelse, dit job og dit fritidsliv.

Se mere på :

http://www.minkompetencemappe.dk/

SeniorStyrken

7


Arbejdsgivere om seniorers styrker og kompetencer

’Vi har brug for de ældre i vores

medarbejderteams. En blanding

af yngre og ældre medarbejdere

giver en god dynamik. Kurset giver

seniorerne mulighed for at se hele

paletten af fordele og ulemper

ved at trække sig tilbage. Uanset

om de vælger at fortsætte med at

arbejde eller at gå på efterløn. Når

de har kendskab til deres økonomi

og kompetencer, kan de på kurset

få mulighed for at få vendt alle de

tanker, man kan have, inden man

træffer valget om, hvornår man

vil trække sig tilbage. På kurset

kan de også tale med hinanden

om nogle af de mere tabubelagte

emner, der kan være omkring

det at trække sig tilbage. Fx tab

af prestige og tab af kontakten

til arbejdskammeraterne. Kurset

her giver seniorerne

mulighed for aktivt

at træffe et valg om,

hvad de vil.’

’Det er meget sjovere og nemmere

at gennemføre medarbejderudviklingssamtaler

med seniorer,

der har gjort sig nogle overvejelser

om det at blive senior. Kurset kan

hjælpe medarbejderen med de

overvejelser. Som arbejdsgiver

er det vigtigt for mig, at kurset

træner seniorerne i at se deres

egne kompetencer på nye måder.

Vi får en bedre dialog, når seniorerne

er klare på, hvad det er de

kan og vil bidrage med på deres

arbejdsplads. Det er jo også muligt

at skifte job i en sen alder og fx få

et tidsbegrænset job i en projektansættelse.

Så er det vigtigt at

seniormedarbejderen selv er klar

over, hvilke kompetencer, der gør

at de har en reel chance for at udkonkurrere

en ansøger på 35 år.’

Hanne Thalund, Afdelingsleder,

Teknik og Miljø

8 • SeniorStyrken

Karen Bjerre,

sundhedscenterchef,

SundhedsCenter Århus


Tag en taxa - og lad arvingerne gå?

En god økonomi er sammen med et godt helbred noget af det vigtigste

for et godt seniorliv. Men hvordan er det nu lige med reglerne for efterløn?

Og er det sundt at spise mursten? En økonomisk rådgiver fra et

pengeinstitut guider dig gennem alle de forhold, du skal være opmærksom

på, når du lægger planer for dit seniorliv.

• Hvordan beskytter du din formue?

• Hvad er forskellen på en kapital og en ratepension?

• Hvor længe skal pensionsindtægten være der?

• Kan det betale sig at arbejde, når du går på efterløn?

• Hvilke sociale ydelser kan du få som folkepensionist?

• Hvordan sikrer du og din ægtefælle hinanden?

’Jeg havde allerede besluttet mig

for at gå på efterløn inden kurset.

Den beslutning står fast. Men

jeg har fået rigtig meget ud af

kurset. Jeg fik mange gode tips

om økonomi. Bl.a. fik jeg afklaret

nogle ting omkring beskatning af

pension. Det med økonomien er

jo en jungle, som det ville kræve

en masse tid at sætte sig ind i på

egen hånd.’

John Berthelsen, rådhusbetjent,

60 år

Deltagerne om økonomi

Temaet om økonomi var meget inspirerende

og satte mange tanker

i gang. Det er vigtigt for mig, at

jeg har økonomisk uafhængighed,

når jeg trækker mig tilbage. Så

jeg skal have kontaktet min egen

bank for at gennemgå min økonomi

og se, om der er noget, der

skal laves om.

Svend Åge Mølgård, bygningskonstruktør,

63 år

Læs mere om pension på www.borger.dk og

www.pensionsinfo.dk

Læs mere om efterløn på Arbejdsdirektoratets

hjemmeside www.adir.dk

SeniorStyrken

9


Slå automatpiloten fra!

Sundhed og vaner handler om mere end kost og motion. Det har at gøre

med alle aspekter af livet og måden, hvorpå livet leves og opleves. Vaner

er indlejret i os gennem et langt liv, vores historie, opvækst, kultur, samspil

med omgivelserne, vores holdninger og adfærd m.v.

‘Et godt input inden

alderdommen sætter ind.’

Deltager på SeniorStyrken

Forskningen viser, at 10-20 % af hjernen bruges bevidst, mens 80-90 %

bruges ubevidst. Derfor er mange af vore handlinger rene rygmarvsreaktioner,

og derfor er vaner afgørende for vores sundhed.

Ved at sætte fokus på vaner, både de kropslige, de følelsesmæssige og

de tankemæssige – det, der tilsammen skaber vores adfærd - øges den

enkelte kursists bevidsthed om egne vaner og uvaner.

• Hvad er sundhed og sundheds-kompetence?

• Hvad er vaner?

• Hvorfra kommer vores vaner, og hvad bruger vi dem til?

• Hvordan kan man forandre/justere på uhensigtsmæssige vaner og

bygge videre på de vaner, der hjælper os fremad mod større sundhed

og et godt liv?

• At beslutte og forpligte sig er en forudsætning for forandring

• At sætte sig realistiske og små mål er vejen til små sikre succeser

SundhedsCenter Århus

Helle Grønkjær Jensen

Sundhedsfremme- og

Rehabiliteringsmedarbejder

10 • SeniorStyrken


Deltagerne om sundhed og vaner

’Vi var bl.a. i fitnesscenter. Det

var nyt for mig. Men nu er det

i hvert fald afmystificeret. Det

var fint at få kendskab og prøve

de forskellige muligheder, der

er for at træne og vedligeholde

sin krop. Ligeledes bevidstheden

om at vedligeholde gode vaner

såsom sund kost og livsstil. Jeg

dyrker heldigvis motion på nuværende

tidspunkt.’

Birthe Fredskild, sygeplejerske i

hjemmeplejen, 55 år

’På kurset fik vi nogle helt konkrete

redskaber, hvis man vil

ændre sine vaner. Det handler

om at starte med små skridt og

at visualisere sine mål. Det kan

man jo bruge i alle mulige sammenhænge

både på arbejde og i

sin fritid.’

Birgitte Dahl, visitator i Sundhed

og Omsorg, 56 år

’Jeg er allerede

fysisk aktiv. Men

det var sjovt at

prøve de forskellige

maskiner, der er på

et fitness-center.

Det vil jeg gerne

gøre noget mere

ved, når jeg engang trækker mig

tilbage. Jeg kunne fx godt finde

på at gå til spinning eller benytte

romaskinen. Cykling og roning

kan dog også foregå ude i naturen.’

Svend Åge Mølgård, bygningskonstruktør,

63 år

Læs mere om ’Seniorkraft’

– et tilbud om motion til 60+

www.dgi-huset.dk

DGI Huset

8000 Århus

SundhedsCenter Århus er et sundhedsfremmende tilbud

til alle borgere i Århus Kommune.

SundhedsCenter Århus

Jægergårdsgade 97, 1. og 2. sal, 8000 Århus C

Tel. 8713 4035

SeniorStyrken

11


Plej dine netværk

En stor del af de mennesker, du er sammen med til daglig, er dine

arbejdskolleger. Hvad sker der med dit forhold til dem, når I ikke

længere arbejder sammen? På kurset får du inspiration til at styrke

og arbejde positivt med dine netværk – de professionelle såvel som

de private.

En af mulighederne er frivilligt arbejde, som giver mange muligheder

for at udvide dine netværk og få både personlige og faglige udfordringer.

PERSPEKTIV

Fremtidigt privat netværk

Familie

Naboer

• Hvordan er dit personlige netværk?

• Er du tilfreds med dit netværk?

• Hvordan vil du gerne have, det skal se ud om 5 år?

• Hvordan vil dit netværk reagere på forandringer i dit liv?

• Hvordan og hvor kan man blive frivillig?

• Hvad er gevinsterne ved frivilligt arbejde?

Venner/bekendte

Kolleger

12 • SeniorStyrken


Deltagerne om frivilligt arbejde

‘Jeg var meget

positivt overrasket

over de seniorer,

der kom og fortalte

om frivilligt arbejde.

De havde sådan en

gejst og kunne give

en masse. Den dag

jeg ikke er på arbejdsmarkedet,

kunne jeg finde på at opsøge

nogen der har de samme interesser

som mig. Det kan fx være

at synge fra Højskolesangbogen,

lære at spille bridge eller tage en

travetur. Jeg er meget bevidst

om, at samvær med mennesker

og et godt netværk medvirker til

en god livskvalitet.’

Birthe Fredskild, sygeplejerske i

hjemmeplejen, 55 år

’Jeg var vildt duperet over engagementet

hos de folk, der kom

og fortalte om deres frivillige

arbejde. De brænder virkelig for

sagen. Jeg er selv engageret i

fagligt og politisk arbejde, så jeg

vil nok ikke opsøge det frivillige

arbejde her og nu. Men skulle

der komme nogle ’huller’ i hverdagen,

når jeg går på efterløn,

kunne jeg godt finde på at melde

mig til noget frivilligt arbejde.

Nu ved jeg jo, hvor jeg kan finde

dem.’

John Berthelsen, rådhusbetjent,

60 år

‘Når man holder op med at

arbejde, er det vigtigt at have

flere netværk end ens netværk

af arbejdskolleger. Jeg er selv

aktiv i en del netværk. Fx er jeg

medlem af det lokale menighedsråd

og en vinterbadeklub. Jeg

kører på motorcykel i min fritid,

så det er også oplagt at melde

mig ind i en motorcykelklub.’

Svend Åge Mølgård, bygningskonstruktør,

63 år

‘Har du overvejet nye netværk

i de frivillige organisationer

og i dit lokalområde?’

Hør evt. nærmere hos:

DGI-Østjylland, Jægergårdsgade 97, st. 8000 Århus C tlf: 8746 4113

www.dgi.dk

Frivilligcenter Århus, Mejlgade 8, Baghuset, 8000 Århus C tlf: 8619 3266

www.frivilligcenteraarhus.dk • www.hvemhjaelperhvem.dk

Læs mere om mulighederne for frivilligt arbejde på

www.frise.dk

SeniorStyrken

13


Deltagerne om seniorplaner

‘Jeg trækker mig først tilbage om

et par år. Men jeg er i gang med at

starte et fritidsfirma sammen med

min kone. Det vil jeg fortsætte

med, også efter at jeg er gået på

pension.’

Svend Åge Mølgård, bygningskonstruktør,

63 år

‘Min ’seniorplan’ er ikke færdig,

men der er flere ting jeg arbejder

videre med. Jeg kan godt lide

at blive brugt og være en del af

helheden på min arbejdsplads.

Så jeg regner med at blive ved til

jeg er mindst 62. Jeg vil inden for

de nærmeste år opsøge min leder

og foreslå, at vi tager en seniorsamtale.

Det er vigtigt at arbejdspladsen

også bliver inddraget, når

man lægger planer og at man har

en dialog med sin leder om det.’

Birthe Fredskild, sygeplejerske i

hjemmeplejen, 55 år

14 • SeniorStyrken


Arbejdsgivere om SeniorStyrken

‘Jeg synes der kommer

mange gode ting på banen,

men jeg tror ikke jeg er

helt parat til at tage nogle

beslutninger endnu. Men

det har alligevel sat nogle

tanker i gang.’

Deltager på SeniorStyrken

‘Vi vil meget gerne have at seniorerne

bliver. Vi har brug for dem,

ikke kun fordi vi mangler folk, men

simpelthen fordi seniorerne har

nogle rigtig gode faglige kompetencer,

som er i høj kurs hos de

borgere, vi servicerer. Derfor er

det vigtigt for os at få talt med

seniorerne om, hvordan vi kan

finde en ordning, så de har lyst

til at fortsætte hos os. Kurset

’Seniorstyrken’ er med til at forberede

seniorerne til at tage en

seniorsamtale med deres leder.

Men seniorerne behøver ikke

vente til den årlige medarbejderudviklingssamtale.

De kan også

komme til lederen og sige: Nu har

jeg brug for at vi lige får snakket

om, hvordan jeg skal være senior.

Kurset her kan være med til at det

bliver lidt mindre tabubelagt at

snakke om, hvordan vi fastholder

seniorerne bedst muligt.’

Personalekonsulent Susanne Stampe,

Sundhed og Omsorg Personale

& Organisation

‘Ca. 1/3 af vores medarbejdere er

fyldt 50 år. Derfor har vi meget

fokus på at fastholde seniorerne

og vi har lige vedtaget en seniorpolitik.

Et tilbud om deltagelse i et

kursus som ’Seniorstyrken’ passer

fint ind i den sammenhæng. Jeg

har også lige forlænget en senioraftale

med en af vores medarbejdere.

Egentlig var aftalen, at han

skulle holde op, når han blev 60.

Men med nogle enkelte fridage

ind imellem, så han kan ’lade op’

igen, vil han gerne fortsætte med

at arbejde her et par år mere. Vi

vil rigtig gerne beholde seniorerne

så længe som muligt, for de har en

masse erfaring.’

Anette Poulsen, Områdechef i Midtbyens

Lokalcentre

SeniorStyrken

15


Seniorpolitik i praksis

Formålet med en seniorpolitik er

ganske enkelt at skabe de bedste

forudsætninger for, at den enkelte

senior forbliver aktiv, til gavn for

både virksomheden og sig selv!

En god seniorpolitik…

• er udviklet i dialog mellem medarbejdere

og ledere

• tager udgangspunkt i den

enkeltes kompetencer, ønsker

og muligheder – og sikrer, at

der er en god kobling til virksomhedens

behov og muligheder

• handler ikke kun om seniorerne,

men om hele virksomheden.

Ikke alle virksomheder har en seniorpolitik.

Men uanset om der er

en seniorpolitik på din arbejdsplads

eller ej, kan du selv påvirke den

praksis, der er omkring seniorer på

din arbejdsplads. Du kan foreslå,

at der nedsættes en arbejdsgruppe,

som kommer med forslag

og ideer til en seniorpolitik, der

passer til jeres arbejdsplads. Og du

kan lægge din egen seniorplan og

drøfte mulighederne med din leder

for at føre den ud i livet.

• Hvad skal der til, for at du har

lyst til at fortsætte med at

arbejde, også selvom du har

mulighed for at gå på efterløn?

• Skal der evt. ændres i dine

nuværende arbejdsopgaver, hvis

du fysisk og psykisk skal have

det godt med at arbejde, helt

til du fylder 65 år? Og måske

endda længere?

• Har du brug for og mulighed for

efteruddannelse, så du er godt

rustet til nye arbejdsopgaver?

• Hvilke muligheder giver

dine faglige og personlige

kompetencer for nye

arbejdsopgaver?

Læs mere på Arbejdsmarkedsstyrelsens

portal

www.seniorpraksis.dk

Her kan du finde frem til en seniorpolitik,

der passer til jeres

arbejdsplads, og læse mere

om, hvordan I kan få den til at

fungere i praksis.

Se eksempler på senioraftaler på

www.senioraftale.dk

Søren Qvist, LO Århus

16 • SeniorStyrken


SeniorStyrken

17


Hvad sagde deltagerne?

De 20 deltagere på pilotkurset

Seniorstyrken har før, under og

umiddelbart efter kurset deltaget

i en spørgeskemaundersøgelse

om deres forventninger,

tilfredshed og udbytte af kurset.

Deres svar samt interviews med

4 deltagere og 4 arbejdsgivere

er brugt til at evaluere kurset.

14 kvinder og 6 mænd fra

afdelingerne Teknik & Miljø samt

Sundhed & Omsorg i Århus

deltog i kurset. Deltagerne er

mellem 55-66 år. I gennemsnit

er de 58,7 år.

Hvor tilfreds er du med det

samlede forløb?

Deltagerne har været meget

tilfredse med at få belyst de

mange aspekter, der er ved overgangen

fra en fuldtidskarriere til et

liv som senior. De har været glade

for at få ny viden og ikke mindst

tid til at reflektere over tingene

sammen med andre seniorer.

Hvor tilfreds er du med sammenhængen

mellem undervisning

og gruppearbejde?

Deltagerne er især glade for at

møde andre seniorer på tværs af

faggrænser og opdage, at der i

grunden ikke er så stor forskel på,

hvilke overvejelser man gør sig om

seniorlivet. De oplever, at de hurtigt

blev ’rystet sammen’, og fik så

stor tillid til hinanden, at de fik lyst

til at drøfte endog meget personlige

forhold med hinanden.

18 • SeniorStyrken


Har vejledningsforløbet ændret

på dine personlige planer for

de næste 5-10 år?

Deltagerne fremhæver især, at en

større viden omkring økonomiske

forhold og et større generelt

overblik over deres egne ønsker

og muligheder hjælper dem til at

lægge planer og træffe beslutninger

for deres fremtid.

Formålet med kurset har ikke

været at ’overtale’ deltagerne til

at udskyde tidspunktet for deres

efterløn eller pension. Alligevel

har ca. 1/3 af deltagerne – 6 ud

af de 20 deltagere – opnået større

afklaring vedr. deres efterløn.

• tre deltagere, der svarede ‘ja,

men jeg har ikke besluttet

hvornår’, svarer ved kursets

slutning, at de vil gå på efterløn,

men senere

• to deltagere, der svarede ‘ved

ikke’ ved kursets begyndelse,

svarer ved kursets slutning, at

de ikke vil gå på efterløn

• en deltager, der svarede ‘ved

ikke’ ved kursets begyndelse,

svarer ved kursets slutning,

at vedkommende vil gå på

efterløn, men ikke har besluttet,

hvornår.

Deres beslutninger går dermed

hovedsageligt i retning af, at

de ønsker at udsætte deres

overgang til efterløn.

Deltagelse i Seniorstyrken ruster

dem til en dialog med deres arbejdsplads

om mulighederne for

en senior-aftale.

‘Kurset her kan være med til at det bliver lidt mindre

tabubelagt at snakke om, hvordan vi fastholder

seniorerne bedst muligt.’

Personalekonsulent Susanne Stampe

SeniorStyrken

19


SeniorStyrken

Et offentligt-privat samarbejde for seniorer med 8 partnere i Århus og Region Midt

Seniorstyrken er gennemført i et helt nyt samarbejde med LO-Århus; Det Midtjyske

Netværk; DGI-Østjylland; FrivilligCenter, Århus; Foreningsbutikken samt Århus kommune,

magistratsafdelingerne Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse.

SeniorStyrken har modtaget tilskud fra den europæiske socialfond og Region Midt.

20 • SeniorStyrken

More magazines by this user
Similar magazines