SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv - The Danish Maritime ...

dkmk.dk

SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv - The Danish Maritime ...

SWOT-analyse af Danmarks

maritime erhverv

Notat udarbejdet af Oxford Research A/S for

Danmarks Maritime Klynge

December 2012

Forfatter: c Sidst gemt: 27-02-2013 21:40:00 Sidst udskrevet: 27-02-2013 21:40:00

C:\Documents and Settings\Claes\Dokumenter\Downloads\SWOT-analyse.docx Revision: 3 Antal sider: 12


Indhold

1. Indledning ............................................................................................... 3

2. SWOT ....................................................................................................... 4

2.1 Styrker ................................................................................................... 5

2.1.1 Rammevilkår ............................................................................... 5

2.1.2 Erhvervsmæssige styrker og kompetencer .................................... 6

2.2 Svagheder .............................................................................................. 8

2.3 Muligheder ........................................................................................... 10

2.4 Trusler ................................................................................................. 12

2


1. Indledning

Danmarks maritime erhverv - også ofte kaldet ’det blå Danmark’ - er blandt Danmarks absolut vigtigste

erhverv, hvad angår både beskæftigelse og eksport. Danske rederier er stadig blandt de vigtigste i

verden og dansk søfart står for transporten for omkring 10% af den samlede verdenshandel. Vigtigt at

understrege er samtidigt, at de maritime erhverv dækker over meget mere end søfart. Andre vigtige

områder og underbrancher i det blå Danmark inkluderer bl.a. reparation og nybygning af skibe, udvikling

og produktion af maritim teknologi og udstyr, havne- og terminaldrift samt udvinding af offshore olie, gas

og vindenergi og støtteerhverv hertil. Samlet står de maritime erhverv i dag for ca. 24 pct. af den

samlede danske eksport og for 10 pct. af produktionen i Danmark. Der er ca. 115.000 beskæftigede

inden for det maritime område, hvoraf 80.000 personer er direkte beskæftiget inden for de maritime

erhverv, mens resten har indirekte beskæftigelse, bl.a. inden for bank- og forsikringsvirksomhed.

Overordnet set kan de maritime erhverv således betragtes som en klar dansk styrkeposition. Men

sektoren påvirkes og udfordres i dag af en stigende international konkurrence. Der er også en række

andre centrale ’forandringsdrivere’, der påvirker sektoren, hvilke typisk betyder nye udfordringer men

også nye vækst- og forretningspotentialer. Bl.a. bliver skibene såvel som andre offshore konstruktioner

som platforme og møller større og mere teknologisk komplicerede. Der er stigende krav til sikkerheden til

søs, herunder særligt i forbindelse med offshore installationer og automatisering, og endelig har der de

seneste år været et stort pres på sektoren i forhold til at udvikle og anvende miljø- og klimavenlige

teknologier. Alene inden for de kommende 2-3 år vil der være en række konkrete internationale

regulativer, der vil få stor betydning for den maritime sektor i Danmark og dens mange støtteerhverv.

Bl.a. skal nybyggede skibe i fremtiden udlede 30% mindre CO2, ballastvand skal håndteres mere

miljøvenligt og svovludledningen fra skibsmotorer skal mindskes.

Danmarks Maritime Klynge har derfor ønsket at få udarbejdet en SWOT-analyse af Danmarks maritime

erhverv, der kan pege på, hvilke udfordringer og muligheder som de danske maritime erhverv står

overfor. SWOT-analysen skal anvendes i klyngeprojektets arbejde med at styrke kompetenceniveauet i

den maritime erhvervsklynge.

SWOT-analysen bygger først og fremmest på desk research af eksisterende rapporter og publikationer.

De primære kilder til analysen er:

SWOT-analysen udarbejdet af Regeringens Vækstteam for det blå Danmark (2012)

Facts about shipping 2011, Søfartsstyrelsen (2011)

Beskæftigelse og produktion i det blå Danmark, Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks

Rederiforening (2011)

Værdikædeanalyse af offshore olie- og gassektoren i Danmark, Oxford Research (2009)

The Danish Maritime Cluster – an agenda for growth, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2006)

Som et supplement til desk researchen er der gennemført en række kvalitative interview med eksperter

og interessenter fra det maritime erhvervsområde, herunder bl.a. Danmarks Rederiforening, Dansk

Skibsmægler Forening, Danske Maritime, SIMAC, Offshore Center Danmark, Danske Havne og

Søfartsstyrelsen. Herudover har Oxford Research fået input til SWOT-analysen fra workshoppen afholdt

den 22. november i regi af Danmarks Maritime Klynge, hvor analysens foreløbige resultater blev

præsenteret for deltagerne.

SWOT-analysen er udarbejdet af Oxford Research i tæt samarbejde med projektpartnerne i Danmarks

Maritime Klynge.

3


2. SWOT

Figur 1: Oversigt over SWOT-analyse af Danmarks maritime erhverv

Styrker

• Gode og stabile rammevilkår for dansk søfart

• Stærke myndigheder, der præger den

internationale maritime dagsorden samt en god

dialog mellem myndigheder og erhverv.

• En kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke.

• En stærk shippingsektor baseret på godt

købmandskab.

• Niche- og kvalitetsskibsfart.

• Specialiseret skibsbygning og maritimt udstyr

f.eks. forbundet til grønomstilling.

• Udstyr, teknik og logistik forbundet med

offshore aktiviteter.

Svagheder

• Danmark er ikke et internationalt transport- og

logistikknudepunkt.

• Det er svært at rekruttere ingeniører,

maskinmestre, skibsførere, smede og

elektrikere til det maritime område.

• Danske erhvervsuddannelser tiltrækker for få

dygtige og ambitiøse unge.

• Svært at tiltrække og fastholde internationale

virksomheder og arbejdskraft.

• Begrænset forskning og udvikling målrettet de

maritime erhverv.

• Tendens til søjleorientering i

uddannelsessystem og ministerielle

ressortområder.

Muligheder

• Øget efterspørgsel efter niche- og

kvalitetsskibsfart.

• Øget efterspørgsel efter maritimt udstyr og

løsninger forbundet med grøn omstilling og

grønne transportløsninger.

• Udstyr, service, logistik og knowhow forbundet

med udvindingen af offshore olie, gas og vind.

• Skibsfart og specialudstyr forbundet med

offshore og maritime aktiviteter i det arktiske

område.

• Services forbundet med det stigende antal

krydstogtskibe, der anløber danske havne.

Trusler

• Øget global konkurrence om at tiltrække

maritime virksomheder og aktiviteter - særligt

fra lande med lavere løn- og

enhedsomkostninger end Danmark.

• Luksusfælden: Yngre generationer har for høje

krav til løn- og arbejdsvilkår og mangler

engagement, ambitioner og stræbsomhed i

forhold til deres uddannelse og det at

dygtiggøre sig.

• Stadig en del barrierer i forhold til at efter- og

videreuddanne sig.

• For lidt fokus på at vedligeholde den maritime

kompetencebase blandt virksomhederne i det

blå Danmark.

Kilde: Oxford Research 2012

4


2.1 Styrker

Danmarks styrker på det maritime område kan opdeles i to overordnede kategorier. Dels kan der siges at

være en række politisk bestemte eller influerede rammevilkår, der er med til at støtte op om sektoren og

dens positive udvikling og dels kan der siges at være en række egentlige erhvervsmæssige

styrkepositioner – altså konkret erhvervsområder, teknologier og kompetencer, hvor danske

virksomheder står stærkt internationalt.

2.1.1 Rammevilkår

Gode og stabile rammevilkår for dansk søfart

Dansk søfarts konkurrenceevne er i høj grad betinget af en fordelagtig regulering gennem Dansk

Skibsregister (DIS), der blev oprettet i 1988 for netop at bremse den massive udflagning af skibe fra

Danmark. Særligt fremhæves personskatteordninger og tonnageskatteordningen som afgørende

rammevilkår for dansk søfart. Ordningerne er løbende blevet tilpasset og vilkårene vurderes er i dag at

være på internationalt konkurrencedygtigt niveau.

Stærke myndigheder, der præger den internationale maritime dagsorden

Danske myndigheder prioriterer i høj grad den internationale indsats på det maritime område. Selvom

Danmark er et lille land har vi i kraft af aktive myndigheder og ry som en førende søfartsnation stadig en

vigtig stemme i internationale søfartsfora som IMO. Dette er vigtigt bl.a. i forhold til at påvirke

international regulering og konventioner omkring sikkerhed og miljø.

God dialog mellem myndigheder og erhverv

Danske myndigheder er de seneste 5-10 år gået langt mere aktivt ind i dialog og samarbejde med

virksomheder og uddannelsesinstitutioner i de maritime sektorer. Oprettelsen af Søfartsstyrelsen i 1988

via en sammenlægning af 6 forskellige myndigheder har også været en vigtig faktor i at styrke

samarbejdet mellem myndigheder, virksomheder og andre aktører inden for det maritime område.

Samarbejdet med og adgangen til myndigheder for de maritime erhverv er i dag således karakteriseret af

langt mere samarbejdsvilje og pragmatisme end i mange andre lande.

En kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke

Generelt set har vi i Danmark en forholdsvis veluddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke sammenlignet

med mange konkurrerende lande uden for Europa. Vores uddannelsessystem er velfungerende, hvilket

blandt andet betyder, er der sammenlignet med mange andre lande er gode muligheder for at

videreuddanne sig og at der er flere forskellige indgange til det videregående uddannelsessystem.

Herudover har det danske uddannelsessystem en relativ god kobling til de maritime erhverv både via

egentlige maritime uddannelser og maritime valgfag og toning af andre relevante, men ikke direkte

maritime, uddannelser.

5


2.1.2 Erhvervsmæssige styrker og kompetencer

Shipping – godt købmandskab

Danmark er stadig blandt verdens vigtigste søfarts- og shippingnationer og en lang række store

internationale rederier som Mærsk Line, DFDS, Torm og Norden har deres hovedkontorer i Danmark, og

dansk søfart står for at transportere ca. 10% af verdenshandelen. Vores styrke inden for shipping bygger

i høj grad på professionalisme og godt købmandskab. Det gode købmandskab har eksempelvis også

skaffet Danmark en væsentlig position inden for bunkering (forsyning af tung diesel til skibe), hvor vi i

dag har en række internationalt førende virksomheder på trods af det faktum, at vi hverken producerer

olie af nogen større betydning eller er et geografisk knudepunkt for skibstrafik.

En del af de interviewede interessenter og eksperter har dog påpeget, at konkurrencen inden for

mainstream shipping og søtransport er meget hård og primært drevet af pris, hvilket gør, at Danmark

rent konkurrencekraftsmæssigt ikke længere er foran, hvis vi sammenligner os med andre store shipping

nationer.

Kvalitetsskibsfart

Danske rederier og skibsmæglere er kendt for at kunne leverer søtransport og logistiske ydelser af høj

kvalitet. Danmark har således en klar styrkeposition inden for de mere komplekse søtransporter og

logistiske ydelser, hvor der eksempelvis er strenge krav til sikkerhed, miljø, præcision, logistisk styring og

timing, anvendelse af specialfartøjer m.v., og hvor det primære konkurrenceparameter ikke er pris.

Danmark rangerer også højt på International Chamber of Shippings performance liste, hvor vi er blandt

de 12 eneste lande i verden, der kun har positive performanceindikatorer. Indikatorerne dækker bl.a.

over havnestatskontroller, ratifikation af miljøbeskyttelseskonventioner og rapporteringer til den

internationale arbejdstagerorganisation ILO.

Specialiseret skibsbygning og maritimt udstyr

Der bygges ikke længere store skibe i Danmark fra grunden af. Konstruktionen af store skibe og færger

er typisk meget arbejdskraftintensivt og foregår derfor i dag stort set udelukkende i lande som Kina og

Syd Korea, hvor lønomkostningerne er lavere end de danske og europæiske. En del danske skibsværfter

har dog formået at opbygge stærke kompetencer inden for reparationer, vedligehold, service samt

ombygning og retrofitting af skibe. Der bygges også stadig mindre specialfartøjer i Danmark. Typisk

bygges råskibene af udenlandske leverandører, mens de Danske Værfter står for færdiggørelse herunder

installation af udstyr, systemer og teknik – altså de mere komplekse opgaver. Eksempler på danske

værfter inkluderer Karstensens Skibsværft, Orskov Yard og Fayard. Danmark har desuden også stadig

kompetencer inden for udvikling og design af skibe.

Maritimt udstyr og teknologier

Danmark har også en lang række virksomheder, der udvikler, producerer og/eller installerer specialiseret

maritimt udstyr, systemer og teknologier. Ses der lidt nærmere på denne styrkeposition er både

virksomheder og kompetencer dog spredt ud over en lang række mere specifikke teknologiområder inden

for eksempelvis pumper, hydraulik, kølesystemer, totakts-dieselmotorer, kommunikationssystemer,

automation og elteknik samt grønne løsninger forbundet med energioptimering og intelligent

energistyring. Eksempler på virksomheder er bl.a. MAN Diesel og Turbo, Alfa Laval, Semco Maritime,

Logstor, Novenco og Thrane og Thrane. Fælles for udstyrsleverandørerne er, at de stort set alle er meget

specialiserede og fremstiller udstyr af høj kvalitet.

6


Udstyr, teknik og logistik forbundet med offshore aktiviteter

I kraft af vores olie- og gasfelter i Nordsøen er der opstået en relativ stærk og specialiseret underskov af

virksomheder, der leverer udstyr, teknik og serviceydelser til de store energiselskaber, der udvinder olien

og gassen. Internationalt set er Danmark dog en ubetydelig olie- og gasnation, da det er meget små

mængder olie og gas vi producerer. Herudover er de danske spidskompetencer i høj grad opstået på

baggrund af de specifikke forhold, der er på de danske felter, hvor der hentes olie op på relativt lavt vand

men via komplekse horisontale boringer. Ses der på udfordringer generelt inden for den internationale

offshore-verden er de i langt højere grad forbundet med at hente olie op på meget dybt vand. Danmark

har dog en række enkeltstående underleverandører til offshore olie og gasindustrien som inden for

eksempelvis drilling, rørsystemer, brøndteknik og sikkerhed er blevet markante globale spillere. Dette

gælder bl.a. virksomheder som Mærsk Drilling, Welltec, NKT Flexibles og Falck Nutek.

På offshore vind-området er Danmark blandt de absolut førende, når det kommer til logistik og

kompetencer forbundet med projektering, opsætning og servicering af vindmølleparker på havet. I

modsætning til en lang række andre brancher inden for det blå Danmark findes der på offshore vindområdet

betydelige virksomheder langs hele værdikæden i Danmark, hvilket inkluderer både rådgivere,

producenter af møller og fundamenter, relaterede udstyrsproducenter, entreprenørvirksomheder og

specialiserede logistik- og shippingvirksomheder samt relevante kursusudbydere inden for sikkerhed og

højderedning. Førende virksomheder inden for offshore vind-området tæller bl.a. Dong Energy, Siemens,

Vestas, Rambøll Wind, A2SEA, MT Højgaard, Apro Vind, Gardit, Marsh Windtechnology m.fl. I takt med,

at der i dag opstilles langt flere offshore vindmøller uden for Danmark, er vores førerposition på området

dog mindsket betydeligt de seneste år.

7


2.2 Svagheder

Danmark er ikke et internationalt transport- og logistikknudepunkt

En af Danmarks mest iøjefaldende svagheder på det maritime område er, at vi ikke er et geografisk

knudepunkt for skibstransport. Dette gør, at det internationalt set er relativt få skibe, der lægger til i de

danske havne. For de virksomheder, der lever af at servicere, reparere og ombygge skibe, betyder dette,

at der ofte skal arbejdes endnu hårdere på at tiltrække internationale kunder, da man øjensynligt ikke

nyder godt af den konkurrencefordel, det er at være til stede i de havne, hvor skibene alligevel skal ind

for at losse eller laste fragt. Herudover betyder det, at der i Danmark ikke på samme måde opstår de

geografisk bestemte klyngedynamikker, der er med til at trække kompetencer, virksomheder og kapital til

et givent område. Mange maritimt relaterede virksomhederne fortrækker ganske naturligt at være

lokaliseret, der hvor skibstransporten i praksis foregår, da den fysiske nærhed typisk gør det nemmere at

samarbejde og mødes med kunder og samarbejdspartnere og få del i den store viden og knowhow, der

genereres ud fra de praktiske aktiviteter.

Mangel på visse typer af medarbejdere

Selvom vi i Danmark generelt har et velfungerende arbejdsmarked og et godt uddannelsessystem er det i

dag, på trods af krisen og den relativt høje arbejdsløshed, svært at rekruttere visse typer af

medarbejdere til de maritime erhverv. Dette gælder primært ingeniører, maskinmestre, skibsførere,

elektrikere og smede. Mange virksomheder og interessenter fra de maritime områder peger også på, at

de danske erhvervsuddannelser i dag tiltrækker for få dygtige og ambitiøse unge. Mange af de maritime

virksomheder har hårdt brug for dygtige håndværkere, der både er dygtige og ambitiøse rent teknisk og

håndværksmæssigt og som også er i besiddelse af generalistkompetencer relateret til sprog,

kommunikation, dokumentation og projektledelse.

I forlængelse af dette er Danmarks meget begrænsede størrelse også ofte en udfordring i forhold til at

rekruttere og uddanne specialister. Da vi er en lille befolkning og derfor og relativt set har et lille udbud

af arbejdskraft, vil der alt andet lige også typisk være et mindre udbud af maritime specialister på det

danske arbejdsmarked end i mere befolkningsrige lande som Tyskland, Holland, USA og Sydkorea, der

også er stærke inden for det maritime område. Hertil kommer, at det ofte er vanskeligt at udbyde mere

specialiserede uddannelsesretninger (inden for det maritime område såvel som andre områder), da det vil

være svært at rekruttere nok studerende, der har en interesse for en smal specialisering, til at opnå

kritisk masse.

Svært at tiltrække og fastholde internationale virksomheder og arbejdskraft

Set i en europæisk såvel som mere global kontekst er Danmark et lille og forholdsvist ukendt land

placeret i periferien af Europa og med et relativt begrænset hjemmemarked. Dette gør det svært at

tiltrække udenlandske virksomheder og investorer såvel som specialiseret udenlandsk arbejdskraft.

Specifikt for det maritime område, spiller det formentligt også negativt ind, at Danmark ikke er et fysisk

knudepunkt for skibstrafik. En yderligere problematik i forhold til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret

arbejdskraft - internationalt såvel som dansk i den maritime sektor i Danmark er, at en lang række af

virksomhederne, hvis vi ser bort fra de store shippingselskaber, er placeret i mindre byer langs kysterne i

Danmark, hvor det er ekstra svært at tiltrække medarbejdere med længere uddannelser.

8


Ingen storskala totalleverandører på værfts- og udstyrssiden

Danmark har som nævnt ikke længere værfter, der bygger større skibe helt bunden. Inden for offshore

olie- og gas har vi heller ingen virksomheder, der kan levere komplette borerigge eller platforme. Den

manglende fysiske såvel som kulturelle nærhed til de store værfter og totalleverandører, der i dag i stor

stil er placeret i fjernøsten, sætter ekstra krav til salgs, innovations- og samarbejdsprocesser for de

mange danske udstyrsproducenter, der leverer til værftsindustrien. Samtidigt betyder det, at vi i Danmark

om få år, ikke vil have medarbejdere til rådighed, der har praksis-erfaringer fra større skibsbyggerier.

Mange danske SMV’er, der lever af at levere udstyr og service til værftsindustrien,

shippingvirksomhederne og de større udstyrsleverandører oplever desuden, at det i stigende grad er

vanskeligt at afsætte ydelser og produkter til de store dominerende aftagere, da de store internationale

virksomheder i stigende grad foretrækker at indgå totalkontrkater med færre men til gengæld større

leverandører, for at mindske antallet af kontrakter og underleverandører, der skal holdes styr på.

Begrænset forskning og udvikling målrettet de maritime erhverv

Forsknings- og udviklingsaktiviteterne er relativt begrænsede inden for det maritime område i Danmark

sammenlignet med mange andre af vores erhvervsmæssige styrkepositioner som eksempelvis fødevarer,

energi og ikt, og samarbejdet mellem vidensinstitutioner og erhvervet har ikke i nogen videre grad

resulteret i konkrete forskningsprojekter. Generelt er der historisk set investeret meget få offentlige

midler i udviklingsprojekter relateret til den maritime sektor i Danmark sammenlignet med andre

maritime nationer som Norge, Holland og Singapore. Den maritime sektor i Danmark har heller ikke

været god til at få fat i forsknings- og udviklingsmidler fra EU.

Tendens til søjleorientering i uddannelsessystem og ministerielle ressortområder

Flere interessenter har peget på, at det maritime erhvervs interesser i realiteten kun i begrænset grad

kan varetages af Søfartsstyrelsen pga. af sektorens kompleksitet og bredde. Der er brug for en langt

bredere og mere sammenhængende indsats, der inkluderer relevante ministerier og styrelser inden for

både uddannelse, transport, miljø, energi og erhverv. Også på uddannelsessiden er der en tendens til

søjleorientering, hvor en lang række af de mest relevante uddannelser for de maritime erhverv ligger i

forskellige ministerier og/eller kontorer. Dette har i første omgang vanskeliggjort meritmuligheder i

forhold til at videreuddanne sig, men der er også eksempler, hvor markedsføringen af job- og

uddannelsesmuligheder inden for det maritime område ikke er blevet koordineret tilstrækkeligt.

Stadig et lidt ukendt erhverv

Flere interessenter fremhæver, at de mange forskellige typer af jobs og jobmuligheder, der i dag

eksisterer i de maritime erhverv er forholdsvist ukendte for de fleste. Særligt fremhæver mange

interessenter, at erhvervs- og uddannelsesvejledere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne har et

begrænset kendskab til jobmuligheder og de moderne arbejdsvilkår i de maritime erhverv.

9


2.3 Muligheder

Niche- og kvalitetsskibsfart

Selvom konkurrencen inden for niche– og kvalitetsskibsfart også bliver hårdere og hårdere, må det trods

alt være et af de områder som dansk skibsfart særligt bør satse på de kommende år. Alt andet lige må

det netop være kompetencer, kvalitet og know-how vi først og fremmest kan konkurrere på. Skal vi

fortsat være blandt de førende nationer inden for kvalitetsskibsfart bør vi naturligvis sikre, at den

maritime sektor hele tiden har adgang til højt kvalificeret arbejdskraft - bl.a. ved løbende at forbedre og

udvikle vores uddannelsessystem og udvikle maritime uddannelser og efteruddannelser, hvor der er

behov og mulighed for det.

Maritimt udstyr og løsninger forbundet med grøn omstilling og grønne transportløsninger

Der har de sidste par år været et hastigt voksende pres på den maritime sektor for at blive mere miljøog

klimavenlig og for alvor træde ind i den grønne omstilling af verdensøkonomien. Generelt står

Danmark stærkt inden for miljø- og klimavenlige teknologier og løsninger. Hertil kommer, at

teknologiområder som elteknik, automation, pumper, ventilation, køling og hydraulik, hvor danske

maritime udstyrsproducenter allerede i dag står stærkt inden for, netop ofte udgør nøgleteknologier i

moderne energieffektive og miljøvenlige systemer og løsninger. Med Danmarks gode ry og stærke

kompetencer inden for energieffektivisering og miljø indeholder den stigende efterspørgsel efter maritimt

udstyr og løsninger forbundet med grøn omstilling en klar vækstmulighed for dansk erhvervsliv. Skal de

danske leverandører af maritimt udstyr, teknologi og løsninger for alvor veksle deres kunnen og

kompetencer til vækst og konkrete ordrer, vil det dog kræve et større fokus på internationalisering af

virksomhederne og markedsføring af danske kompetencer på vækstmarkeder og i de store værfts- og

skibsbygningslande.

Offshore, offshore, offshore…

Langt de fleste interessenter og virksomheder peger på, at offshore-markedet de kommende år er det,

der indeholder de mest umiddelbare vækstpotentialer for danske maritime virksomheder. Dette hænger

bl.a. sammen med det meget store antal havvindmøller, der skal sættes op i Europa de kommende 5-10

år og det faktum, at en stigende oliepris gør det muligt for olieselskaberne at investere betydelige

summer i renovering og opgradering af ældre platforme, optimering af udvindingsteknikker og brønde

samt eftersøgning efter nye olie- og gasfelter. Samtidigt er der også i offshore sektoren stigende fokus på

sikkerhed og miljø.

Aktiviteter i det arktiske område

Råstofudvinding og åbningen af nordvestpassagen vil resultere i øgede maritime aktiviteter i det arktiske

område i fremtiden. Dette vil formentligt betyde øgede forretningsmuligheder for en lang række danske

maritime virksomheder, da der højstsandsynligt vil blive efterspurgt maritime kompetencer og teknologier

forbundet med offshore, sikkerhed og miljø samt udstyr af høj kvalitet, der kan klare de arktiske

vejrforhold.

Krydstogt

De seneste par år har Danmark oplevet et boom i antallet af store krydstogtskibe, der lægger til i Danske

Havne. De mange anløb af krydstogtskibe giver naturligvis først og fremmest ny forretning for de danske

10


havne samt turistmæssige indtægter for byerne. Men havnene bør i samarbejde med relevante

underleverandører samarbejde om at tilbyde skibene relevante services og ydelser når de er i havn

såsom teknisk service af motorer, systemer, udstyr og inventar, forsyning af bæredygtig elektricitet og

miljøvenlig håndtering af skibenes affald og spildevand, m.v.

11


2.4 Trusler

Øget global konkurrence

Mange stærke søfartsnationer satser i disse år massivt på at udvikle og styrke deres maritime erhverv.

Konkurrencen om at tiltrække virksomheder, kapital og kvalificeret arbejdskraft inden for det maritime

område er derfor intensiveret. Herudover mærker erhvervet også i høj grad konkurrencen fra lande med

lavere løn- og enhedsomkostninger end Danmark – særligt fra lande som Kina og Sydkorea, der i dag

ikke kun er billige produktionslande, men som også i høj grad har opbygget betydelige kompetencer og

know-how inden for det maritime område og har en hastigt voksende pool af veluddannet arbejdskraft til

rådighed.

Luksusfælden

Generelt er vi i Danmark blevet meget forvente, hvad angår jobmuligheder, løn- og ansættelsesvilkår.

Dette er et stigende problem i en branche, der konkurrer globalt på både løn og kompetence, og hvor

arbejdssted og arbejdstid kan variere meget. Særligt fremhæver virksomheder og interessenter fra den

maritime sektor, at de unge generationer er blevet for forvente. Dels mangler de engagement,

ambitioner og stræbsomhed i forhold til deres uddannelse og det at dygtiggøre sig og dels er de alt for

lidt villige til at studere og arbejde i udlandet og til at have fleksible arbejdstider og arbejdssteder.

Stadig en del barrierer i forhold til at efter- og videreuddanne sig

Selvom mulighederne de seneste år er blevet bedre, er der stadig en del strukturelle barrierer i forhold til

at efter- og videreuddanne sig, der bl.a. hænger sammen med opdelingen af det danske

uddannelsessystem. Det kan således stadig være svært at videreuddanne, hvis man i dag har en

erhvervsuddannelse eller en professionsbachelor. Ofte er det også vanskeligt, særligt for de

erhvervsuddannede eller unge der overvejer at tage en erhvervsuddannelse, at få overblik over, hvilke

efteruddannelsesmuligheder de reelt har.

For lidt fokus på at vedligeholde den maritime kompetencebase blandt virksomhederne i det

blå Danmark

Nogle interessenter mener, at de toneangivende virksomheder i den maritime sektor i Danmark ikke

tager ansvar nok for at vedligeholde kompetencebasen i det blå Danmark. Dette giver sig f.eks. udslag i

manglende vilje til at efteruddanne medarbejdere og i at tage elever og praktikanter. Enkelte påpeger

også, at mange af de større danske maritime virksomheder er for hurtige til at offshore funktioner til

lavtlønslande uden at have lavet en ordentlig kalkule på, hvad gevinster og tab vil være på den lange

bane. På den korte bane giver det måske en mindre besparelse, men på den lange bane mister man

adgangen til vigtige kompetencer og know-how i Danmark, der i realiteten kan vise sig at være mere

værd en de kortsigtede besparelser.

12

More magazines by this user
Similar magazines