30. november 2011 - Revisornævnet

xn..revisornvnet.edb.dk

30. november 2011 - Revisornævnet

Den 30. november 2011 blev der i

sag nr. 84/2011

Revisortilsynet

mod

registreret revisor Erik Strange

afsagt sålydende

K e n d e l s e:

Ved skrivelse af 19. august 2011 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens § 43, stk. 3, indbragt

registreret revisor Erik Strange for Revisornævnet.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Erik Strange har været godkendt som registreret

revisor siden den 25. juli 1983. Erik Strange har været tilknyttet følgende revisionsvirksomheder i

Revireg: Fra den 13. februar 2004 til den 29. oktober 2009, Registreret Revisor FRR Erik Strange,

CVR 7643 3453, fra den 27. oktober 2009 Strange – DLS Revision Registreret

Revisionsanpartsselskab, CVR 3247 1153.

Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede har undladt at afgive supplerende oplysning i

sin revisionspåtegning vedrørende et anpartshaverlån.

Sagsfremstilling:

Revisionsvirksomheden Strange – DLS Revision, Registreret Revisionsanpartsselskab, CVR-nr.

3247 1153 blev af Revisortilsynet udtaget til kvalitetskontrol i året 2010. Kontrollen blev foretaget

den 4. november 2010. Det fremgår af kontrollantens indberetning af 11. november 2010

vedrørende kontrollen, at der til revisionsvirksomheden er knyttet 1 kontorsteder og 1 registreret

revisorer samt, at revisionsvirksomheden ikke reviderer virksomheder som omhandlet i

revisorlovens § 21, stk. 3. Indberetningen indeholder endvidere følgende forbehold, konklusion og

supplerende oplysninger:

”…

Forbehold

Under gennemgangen af enkeltsager er det konstateret at flere opgaver i

kvalitetsstyringssystemet er oprettet et godt stykke efter at erklæringen er afgivet.

Konklusion

Bortset fra ovennævnte forhold er vi ved den udførte gennemgang ikke blevet bekendt

med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret,

implementeret og anvendt et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem.

Ved den udførte gennemgang er vi desuden ikke blevet bekendt med forhold, der giver

anledning til at konkludere, at revisors erklæring på erklæringsopgaverne ikke er i

overensstemmelse med de udarbejdede arbejdspapirer og med lovgivningens krav.

…”

Revisortilsynet har til brug for sin sagsbehandling fået fremsendt kvalitetskontrollantens

arbejdspapirer. Det fremgår blandt andet heraf, at kvalitetskontrollanten har gennemgået 4

enkeltsager, herunder A ApS.

1


Vedrørende A ApS:

Indklagede har den 23. december 2009 afgivet blank revisorerklæring på årsrapporten for A ApS

for regnskabsåret 1. januar 2008 til 30. juni 2009.

Det fremgår af årsrapporten, at årets resultat var på -61.197 kr., at aktiverne i alt var på 362.110 kr.,

heraf tilgodehavender på i alt 206.785, hvoraf et tilgodehavende hos virksomhedsdelt. og ledelsen

var på 30.830 kr. Selskabets egenkapital var på 63.803 kr. Tilgodehavendet på de 30.830 kr. er ikke

omtalt i noter til årsrapporten, men det fremgår af noterne, at direktør AA er nævnt som nærstående

part.

I kvalitetskontrollantens arbejdspapirer er et kontokort vedrørende A ApS, konto 8720, hvoraf

fremgår ”gæld hovedanp.haver,AA”. Af kontokortet fremgår, at der den 30. juni 2009 var en

mellemregning med hovedanpartshaver på 30.830 kr.

Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til tjekliste: Gennemgang af en konkret revisionsopgavefremgår,

at kvalitetskontrollanten ikke har anført nogen bemærkninger vedrørende anpartshaverlån

eller krav om supplerende oplysninger.

Ved skrivelse af 24. juni 2011 foretog Revisortilsynet høring af indklagede i anledning af

kvalitetskontrollantens erklæring.

Af en skrivelse af 20. juli 2011 fra indklagede til Revisortilsynet fremgår følgende:

Manglende intern efterfølgende kontrol af det generelle kvalitetsstyringssystem.

Kommentarer hertil:

Det er min opfattelse, at det ikke var krævet intern efterfølgende kontrol i det år, hvor

der skulle foretages ekstern kvalitetskontrol, endvidere er revisionsfirmaet startet pr. l.

oktober 2009, og i skrivelse fra Revisortilsynet af 23. februar 2010 modtager jeg besked

om udtagning til kvalitetskontrol, derfor har der ikke været udført efterfølgende intern

kontrol.

Det står fast, at vi fremover vil foretage den interne kontrol hvert år, og derfor oplyste

jeg også til kvalitetskontrollanten, at der ikke var foretaget internkontrol, når vi var

udtaget til ekstern kontrol, men at der i efteråret 2011 vil blive foretaget intern kontrol.

Det beskrevne kvalitetsstyringssystem anvendes ikke fuldt ud, idet der ikke foreligger

den fornødne dokumentation i sagerne.

Kommentarer hertil:

Jeg er ikke bekendt med, hvad det er for dokumentation, der mangler i sagerne. Samtidig

henviser jeg til kvalitetskontrollantens konklusion hvor der står:

"Bortset fra ovennævnte forbehold er vi ved den udførte gennemgang ikke blevet bekendt

med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret, et

hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem.

Ved den udførte gennemgang er vi desuden ikke blevet bekendt med forhold, der giver

anledning til at konkludere, at revisors erklæring på erklæringsopgaver ikke er i

overensstemmelse med de udarbejde arbejdspapirer og med lovgivningens krav.

Jeg er derfor noget uforstående over for ovenstående mangler.

…”

Klagen:

2


Revisortilsynet har formuleret klagen således:

Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen, idet der ikke er afgivet supplerende oplysning

omkring et ulovligt anpartshaverlån i A ApS.

Parternes bemærkninger:

Klager, Revisortilsynet, har anført, at det fremgår af årsrapporten for 2008/2009 og det

underliggende kontokort for selskabet, at der er et ulovligt anpartshaverlån på 30.830 kr., samt at

der ingen supplerende oplysning er herom, ligesom der ej heller er anført noget i noterne til

regnskabet. Ved ikke at afgive en supplerende oplysning om det ulovlige anpartshaverlån, har

indklagede handlet i strid med erklæringsbekendtgørelsens bestemmelser herom, jf. § 7, stk. 1, og

stk. 2, samt den dagældende anpartsselskabslovs § 49, stk. 1. Klager har vedrørende

anpartsselskabslovens § 49, stk. 1, endvidere henvist til, at der ikke er nogen væsentlighedsgrænse

knyttet til forbuddet om at yde lån til anpartshavere mv. Derved har indklagede tilsidesat god

revisorskik.

Indklagede har i sine bemærkninger vedrørende sagens realitet til Revisornævnet henvist til sin

skrivelse af 20. juli 2011 til Revisortilsynet.

Revisornævnets begrundelse og afgørelse:

Da indklagede ikke har fremsendt bemærkninger vedrørende spørgsmålet om et ulovligt

anpartshaverlån, lægger Revisornævnet Revisortilsynets fremstilling til grund. Af de grunde, som er

anført af tilsynet, findes indklagede, ved ikke at have overholdt erklæringsbekendtgørelsens

bestemmelser vedrørende afgivelse af supplerende oplysninger om et ulovligt anpartshaverlån, jf. §

7, stk. 1 og stk. 2, samt den dagældende anpartsselskabslovs § 49, stk. 1, at have handlet i strid med

god revisorskik, jf. revisorlovens § 16. Forbuddet mod anpartshaverlån er ifølge den gældende

selskabslovgivning et absolut forbud.

For overtrædelse af revisorlovens § 16, stk. 1, pålægges indklagede i medfør af revisorlovens § 44,

stk. 1, en bøde, der passende kan fastsættes til 15.000 kr.

Thi bestemmes:

Indklagede, registreret revisor Erik Strange, pålægges en bøde på 15.000 kr.

3

More magazines by this user
Similar magazines