Views
3 years ago

DANMARKS KIRKEDIGER - Danmarks Naturfredningsforening

DANMARKS KIRKEDIGER - Danmarks Naturfredningsforening

Landsrapport:

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 2 af 11 Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58 Forsidemotiv: Illustrationen stammer fra en artikel i Vejle Amts Folkeblad, hvor bladets tegner, der skriver under navnet ”Børge,” beretter om sine oplevelser i sommeren 2000 ved besøget på en vestsjællandsk kirkegård. Teksten lyder: Kirkemanden Langs kirkegårdsdiget ved en vestsjællandsk kirke går en kirkegårdsarbejder med et håndbåret apparat, som ved hjælp af en åben flamme i nederste ende svider alt grønt af i et nu, nye spirer og kulørte, vilde blomster, mælkebøtte, storkenæb, fuglegræs osv. – hvis det ellers er dem. Ingenting er tilbage, da han slutter ved stendigets anden ende og dér slukker flammen. Han vandrer nu tilbage mod kirkegårdslågen, lige forbi hvor jeg står og læner kroppen mod cyklen. Han hilser let og en smule fjernt, og jeg svarer: ”Gak ud, min sjæl, betragt med flid…” Manden stopper brat op. Ser lidt forvirret på den fremmede, hvorefter jeg fortsætter: ”—i denne skønne sommertid Guds underfulde gaver”. Ja, hvad skal man ellers sige. Nu endelig myldrer det frem af den jord, hvoraf det er kommet, og straks tænder kirkemanden sin dødbringende flamme og bringe de grønne, gule og blå over i en anden verden – alt imens andet skal leve, plejes og bestå. Det er klart…! Da vi omsider får en samtale i gang, siger kirkemanden i et venligt, dæmpet og forklarende tonefald ordret: ”Hvis alt skidtet bare får lov at gro, kommer her jo til at se Herrens ud…” ”Ja,” næsten råber jeg. ”Det har du faktisk ret i…”! Alt mens vinden blæser! Hvad siger loven? Bekendtgørelse nr. 527 af 19.6.1992 §18 stk 1, som ændret ved Bek. Nr. 454 af 18.3.1993: ”Kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt må ikke anvendes på folkekirkens kirkegårde”. Hvad siger vejledningen? ”Hvis en indhegning af en kirkegård skal ændres, er det nødvendigt at tage både kulturhistoriske og landskabsmæssige hensyn. Indhegningen spiller en stor rolle for helhedsindtrykket af kirken, kirkegården og deres omgivelser. De stengærder, som siden middelalderen er blevet rejst rundt om mange kirkegårde, er også af botaniske grunde særdeles bevaringsværdige. Derfor har det i mange år været forbudt at bruge kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse og man bør heller ikke bruge andre midler som ukrudtsbrænder, vandfordamper eller algefjerner på stendigerne eller deres nærmeste omgivelser. Yderligere oplysninger om stengærder findes i Kirkeministeriets cirkulære af 9. april 1965 om vedligeholdelse og omsætning af stengærder” (Fra ”Kirker og kirkegårde, Kirkeministeriet 2001, afsnit 3.2.3 side 38. Det nævnte cirkulære er aftrykt i Danmarks Naturfredningsforenings informationshefte ”Kirkens Klipper”.)

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 3 af 11 Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58 Forord Kortlægningen af Danmarks kirkediger er udført som led i Danmarks Naturfredningsforenings ”Kirkedigekampagne”, der blev iværksat i middelalderåret 1999. Hovedparten af arbejdet med besøge de enkelte kirkegårde blev udført i løbet af 2000 og 2001. Kampagnens faglige informationshefte ”Kirkens Klipper” blev udsendt af DN til samtlige menighedsråd i juli 2000. Kortlægningen er langt overvejende udført af DNs lokalkomiteer suppleret med interesserede enkeltpersoner og medlemmer. Organisatorisk tager arbejdet udgangspunkt i DNs egen opbygning, dvs. medlemsvalgte lokalkomiteer i hver kommune. Arbejdet koordineres af samrådet (DNs amtsorganisation), som har udpeget en særlig koordinator til formålet. De indsendte kortlægningsskemaer forbliver hos samrådkoordinatorerne, som også efter kampagnens afslutning er bindeled mellem lokalkomiteer og samråd m.h.t. til emnet og evt. senere opfølgning af kampagnen . Kampagnen er altså grebet an kommune (lokalkomite) for kommune, amt (samråd) for amt. Men det har hele tiden været hensigten at sammenfatte kortlægningsskemaerne så de afspejler den kirkelige struktur, dvs. i en rapport stift for stift. I Fyns stift giver dette ingen særlige problemer fordi der er et naturbestemt sammenfald mellem den verdslige og kirkelige afgrænsning. Men ellers er situationen en anden. Lolland-Falster stift udgør kun en brøkdel af Storstrøms amt. Modsat omfatter hovedparten af stifterne fra to til fire helheder eller dele af amterne. oversigt ”Kirkedigekortlægning: Landsstatistik” (Bilag 1). Nærværende landsstatus er afsluttet i august 2002. Den vil som de 10 rapporter for de enkelte stifter blive bragt på DNs hjemmeside dn@dn.dk efterhånden som de færdiggøres. Søg under ”arbejdsområder, kampagner”. Selve kampagnen er hermed slut, men foreningen modtager gerne supplerende oplysninger om kirkedigerne, herunder ikke mindst en kortlægning af de kirkelokaliteter, som endnu ikke er besøgt. Supplerende oplysninger bedes helst tilsendt kirkedigekoordinatorerne i det pågældende amt (Navn og adresse fremgår stiftsrapporten eller oplyses af foreningen). Alternativt kan data sendes til Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø (Mærket ”kirkediger”). Alt efter mængden af tilgåede supplerende oplysninger påregnes det at status ajourføres på hjemmesiden. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en folkelig kortlægning af kirkedigernes udstrækning og tilstand samt forekomsten af den særlige flora og fauna, der knytter sig til kirkens stendiger som biotoper. Der er ikke tale om en videnskabelig undersøgelse, bl.a. fordi en sådan skulle udføres med helt identiske kriterier og derfor af en meget mindre og mere homogen personkreds Imidlertid er det vigtigt at fastholde og styrke den brede folkelige interesse for de flersidede værdier der knytter sig til kirkegårdene. DNs aktive, som har deltaget i projektet, er eksponenter for helt den samme folkelig interesse, der også kendetegner menighedsråd og kirkegårdsansatte, som har det daglige ansvar for kirkedigernes naturværdier. Dette folkelige engagement skulle gerne, sammen med den tilknyttede faglige ekspertise i såvel kirkeligt som naturkulturregi, kunne føre til større opmærksomhed og forståelse for de værdier og muligheder, som knytter sig landets resterende kirkediger. Der skal lyde en varm tak til alle, der har bidraget til arbejdet med kortlægning, planteregistrering og sammenfatning af kampagnens resultater. Danmarks naturfredningsforening August 2002 Poul Henrik Harritz Præsident Gunver Bennekou Direktør

FremtideNs - Danmarks Naturfredningsforening
Bjørnesafari i den finske ødemark - Danmarks Naturfredningsforening
VEJLEDNING - Danmarks Naturfredningsforening
Naturelsker med le - Danmarks Naturfredningsforening
Scene Bold - Danmarks Naturfredningsforening
Fremtidens natur - Danmarks Naturfredningsforening
Hent DN's designmanual - Danmarks Naturfredningsforening
Min fantastiske - Danmarks Naturfredningsforening
NATURENS UNIVERSITET - Danmarks Naturfredningsforening
Naturelsker med le - Danmarks Naturfredningsforening
natur i Helsingør Kommune - Danmarks Naturfredningsforening
Landbrugspolitik 2.indd - Danmarks Naturfredningsforening
Handlingsplan for fredning - Danmarks Naturfredningsforening
Nick Leyssac, Danmarks Naturfredningsforening
Pattedyr i byen - Danmarks Naturfredningsforening
Tema om børn og natur - Danmarks Naturfredningsforening
"Kanon Natur - svampe" som pdf - Danmarks Naturfredningsforening
Hent 'Sådan ligger landet'(pdf) - Danmarks Naturfredningsforening
Indhold - Danmarks Naturfredningsforening
Fremtidens forbrug - med respekt for natur og miljø - Danmarks ...
Vi tager til Budapest - Hymer Klub Danmark
Vi tager til Prag - Hymer Klub Danmark
73 geoforum.dk - Geoforum Danmark
Danmarks bedste kok er tjener - inco Danmark
Hasardspillet med Danmarks natur - Dansk Ornitologisk Forening
PÅ SPORET AF NATIONALPARK THY - Danmarks nationalparker
Download - Bowltech Danmark A/S
Møntkatalog - Danmarks Nationalbank
95 geoforum.dk - GeoForum Danmark