Views
3 years ago

DANMARKS KIRKEDIGER - Danmarks Naturfredningsforening

DANMARKS KIRKEDIGER - Danmarks Naturfredningsforening

Landsrapport:

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 6 af 11 Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58 Danica-projekt. Desuden foreligger der regionalt – og endog landsdækkende – andre fremragende planteregistreringer udført af en række enkeltpersoner, som interesserer sig specielt for emnet. En samling af disse data kunne styrke kortlægningen og videngrundlaget væsentligt. Undersøgelsen har i nogle samråd haft en begrænsende faktor i form af den forhåndenværende arbejdskapacitet eller interesse. Der er stor spredning i dækningsgraden stift for stift. Der er imidlertid med få undtagelser opnået en dækningsprocent over 40, hvad der må betegnes som tilfredsstillende, når tages i betragtning at der er tale om en frivillig indsats, udført af interesse for emnet. Hertil kommer at omkring 130 lokalkomiteer har deltaget. Det nærmer sig 60% af samtlige lokalkomiteer. Med en landsdækkende dækninggrad på 44% kan det næppe betvivles, at undersøgelsen vil kunne give et rimeligt sikkert indtryk af gærdernes udstrækning og tilstand. Stift Antal kortlagte kirker Lolland-Falster 66 72 Fyns 150 70 Århus 169 61 Helsingør 34 43 Aalborg 101 41 Haderslev 60 40 Roskilde 109 36 Ribe 54 32 Viborg 39 17 Københavns 1 6 TOTAL 783 44,4 Figur 1: Undersøgelsens dækningsgrad pr.stift. Dækningsprocent af potentiale Digestatistik: 140 kilometer stendiger opmålt De kulturhistoriske, eller om man vil, digetekniske forhold, er som nævnt ikke meget kommenteret i materialet. Det er muligt at disse oplysninger gemmer sig i de enkelte skemaer for kirkegårdene, men ikke er fulgt med over i sammendraget i den vedhæftede stiftsoversigt. Man må gå ud fra at hovedparten af de eksisterende stendiger er dobbeltsidede ”kassediger”. Hvorvidt de er sat af ukløvede marksten (”kampesten”) eller af kløvede marksten fremgår heller ikke. Det første må antages af være fremherskende. I nogle skemaer er det ikke sikkert til at gennemskue, hvorvidt ”mur af kløvet kamp” faktisk er et stendige med jordkerne – eller evt. bagvold – eller om der faktisk er tale om cementstøbt kløvet kamp. Derimod kaster sammendraget mere lys over udstrækningen af de bevarede stendiger (se landsstatistikken bilag 2). Der er i alt optalt 140 km kirkegårdsgærder og –diger fordelt på de 783 kortlagte kirkegårde. Dette svarer til et gennemsnit pr. kirkegård på 179 m. Størrelsen (omkredsen) af kirkegårdene varierer i sagens natur en del. Men regnes der med en oprindelig gennemsnitslænde af digerne på omkring 250 m har der fra begyndelsen været omkring 195 km diger ved

Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 7 af 11 Jørgen M. Hansen 07-08-2002 14:58 disse 783 kirkegårde. I runde tal kan det antages, at 55 km er gået tabt – svarende til omkring 30% Sagt positivt: Vi har formentlig på landsplan omkring 70% tilbage af de oprindelige stendiger. Dvs. formentlig omkring 240 km diger af de 340, der må antages at have været fra begyndelsen. De forsvundne 100 km diger ligger nu som vejfyld og skærver og støbt, kløvet kampestensmur ud over landet. Undersøgelsen peger desuden på at der i nogle stifter er mange kirkegårde bevaret med samtlige 4 digesider intakte. Omkring halvdelen af de undersøge kirkegårde (406 af 783) hører til denne kategori, som må tiltrække sig særlig interesse (Se bilag 2) . Indramningen af disse middelalderkirker udgør et meget værdifuldt element i landskabet, en kulturhistorisk helhed som fortsat bør værnes om. Fyns stift bidrager med hele 100 (af 150) og Århus stift med 121. Derimod er det gået hårdt ud over kirkegærderne i Vestsjællands amts del af Roskilde stift og i Helsingør stift er det kun lykkedes at finde 4 kirkegårde med alle 4 digesider bevaret. Digernes flora. De forskellige fund af kulturplanter er søgt sammenfattet i fundlisten i Bilag 3, for så vidt angår de bedst dokumenterede stifter. Der er tale om 537 fund i 6 stifter Som kriterium for registrering af reliktplanter er udover de 50 arter nævnt i heftet ”Kirkens Klipper” anvendt listen ”100 middelalderlige kulturplanter” efter Søholm og Jepsen, se bilag 3. En sådan liste er ikke uden problemer. Selv om Skvalderkål er anført flere steder og utvivlsomt er af middelalderlig oprindelse, er den ikke medregnet, da den er så vidt udbredt i dag at dens værdi som indikatorplante er begrænset. Lægejordrøg og Alm. Katost kan man også være tilbøjelig til at udelukke, da er så vidt udbredte. Svaleurt, Sæbeurt, Rød tandbæger og Kongelys er alle ret almindelige planter i landsbymiljøer, hvor de sikkert har været dyrket i haverne siden middelalderen. Men derfor er de ligegodt tegn på middelalderlig planteaktivitet, nok ofte udgået fra kirkeomgivelserne. Det er iøjnefaldende, at hovedparten af de noterede fund i 6 stifter samler sig om nogle få arter. Det er følgende: Alm. Katost (85 fundsteder), Ensidig Klokke (32), Kost-Fuglemælk (32), Marts-Viol (102), Matrem (72), Rød Tandbæger (27), Svaleurt (82) og Sæbeurt (30). Blandt de rigtige gode indikatorer for middelalderlige voksesteder er heriblandt vel kun Rød Tandbæger. Af de øvrige i denne kategori er antallet færre. Det er Alm. Hjertespand (12),Læge-Kulsukker (7), Rød Hestehov (4) , Stolthenriks Gåsefod (5), Vild Tulipan (4), Vårbrunrod (1) Det karakteristisk, at der nu findes flest indikatorplanter på middelalderlig havedyrkning uden for kirkegårdene, dvs. f.eks. i landsbyen, i nærliggende uopdyrkede småpletter nær kirken. Derimod næsten ikke nogen – vel i gennemsnit en enkelt – på selve kirkediget. Helt særligt gode voksesteder for disse kulturplanter er de nedlagte kirkegårde og middelalderlige ruintomter – hvor der netop praktiseres den ekstensive pleje, der er så ønskelig på kirkegårdsdigerne.

Bjørnesafari i den finske ødemark - Danmarks Naturfredningsforening
FremtideNs - Danmarks Naturfredningsforening
VEJLEDNING - Danmarks Naturfredningsforening
Naturelsker med le - Danmarks Naturfredningsforening
Scene Bold - Danmarks Naturfredningsforening
Hent DN's designmanual - Danmarks Naturfredningsforening
Naturelsker med le - Danmarks Naturfredningsforening
Min fantastiske - Danmarks Naturfredningsforening
NATURENS UNIVERSITET - Danmarks Naturfredningsforening
Fremtidens natur - Danmarks Naturfredningsforening
Handlingsplan for fredning - Danmarks Naturfredningsforening
Landbrugspolitik 2.indd - Danmarks Naturfredningsforening
natur i Helsingør Kommune - Danmarks Naturfredningsforening
Pattedyr i byen - Danmarks Naturfredningsforening
Nick Leyssac, Danmarks Naturfredningsforening
Tema om børn og natur - Danmarks Naturfredningsforening
Hent 'Sådan ligger landet'(pdf) - Danmarks Naturfredningsforening
"Kanon Natur - svampe" som pdf - Danmarks Naturfredningsforening
Indhold - Danmarks Naturfredningsforening
Fremtidens forbrug - med respekt for natur og miljø - Danmarks ...
Tag hjernen med på arbejde når du sid - Danmarks Landboungdom
Vi tager til Belgien - Hymer Klub Danmark
Sten og stoffer - Naturvejlederforeningen i Danmark
Lørdag den 27. april fra kl. 9.30 – 17.00 i Danmarks sjoveste ...
himmel&jord - Metodistkirken i Danmark
slægt & data 4 1998 - DIS-Danmark
Udbetaling Danmark - Social
juli 2007 - Ducati Klub Danmark
Mårhunden spreder sig i Danmark – hjælp med at ... - Naturstyrelsen