Excel - begynderkursus - dirac

dirac.ruc.dk

Excel - begynderkursus - dirac

Excel - begynderkursus

1. Skriv dit navn som undertekst på et Excel-ark

Det er vigtigt når man arbejder med PC’er på skolen at man kan få skrevet sit

navn på hver eneste side som undertekst.Gå ind under Filer - sideopsætning

Skriv først nedenstående op. Du klikker bare i felterne inden du skriver.

Maskinen opfatter alle felterne med bogstaver som tekstfelter. Felterne med

tal kalder vi talfelter (overraskende!) og dem kan maskinen regne med.

Her vælger du Tilpas sidefod

Nu vil vi gerne have regnearket til at regne prisen på æblerne ud og vi

definerer derfor et formelfelt.

Klik en gang i D2 hvor vi skal have prisen regnet ud.

Og skriv så f.eks. dit navn i midtersektionen mens du i højre sektion skriver

hvilken side det er og hvor mange sider der er i alt.

Du skriver bare

s. [tryk på knappen #] / [tryk på + +]

Du kan se resultatet hvis du går ind i Filer og Vis udskrift.

Skriv derefter et “=” .Det fortæller maskinen at vi skal regne noget ud.

Du vil gerne gange B2 og C3 sammen. Du kan

....klikke en gang i B2

... skrive *

... og klikke en gang i C2

Så står formlen som vist ovenfor.

Du kan også skrive det hele selv i

D2. Trykker du nu på U vil maskinen

i D2 skrive 31,25. Det er

prisen på 25 æbler.

Du kan rette på antal og priser (husk at klik udenfor for at få “i alt”-feltet

regnet ud) men hvis du skriver i D2 vil maskinen spørge om du virkelig har

tænkt dig at erstatte formlen med et tal.

2. Lav et regnskab


Opgave 1: Svar ved at erstatte tallene i regnearket:

a) Hvad koster 27 æbler hvis stykprisen er 1,25

b) Hvad koster 39 æbler hvis stykprisen er 1,25

c) Hvad koster 39 æbler hvis stykprisen er 0,98

NB! Man kan få regnearket til at anvende 2 decimaler fast eller arbejde med

flydende komma som på TI-83. Det har vi ikke så ofte brug for men du gør

det ved at afmærke de celler det drejer sig om (evt hele arket) og så gå ind i

formater -celle - tal og vælge kategorien tal.

Brug af “Fyldhåndtag”.

Vi kan gøre det samme i linien nedenunder, men Excel har en smart funktion

som kan spare os for meget arbejde - det såkaldte fyldhåndtag.

Fyldhåndtaget er en “intelligent kopieringsfunktion” der - hvis den kan se

en ide i det du har lavet, så fortsætter denne ide der hvor du beder den om

det.

Vi vil nu benytte fyldhåndtaget til at kopiere formlen en gang ned til

pærerne.

Start med at klikke på D2 der skal kopieres. Bemærk at der bliver en fed

ramme rundt om og en lille firkant i nederste højre hjørne.

Hvis du anbringer curseren på denne firkant bliver den til et kryds. Tryk

venste muse-tast ned mens den er et kryds og træk ned over felterne nedenunder.

Når du slipper vi det

se ud som følger:

Bemærk at maskinen har regnet

noget ud og det ser da

også ud til at den har gjort

det rigtigt fordi 10 pærer til

2,25 koster 22,50 kr.

Hvis du klikker på D3 ser du formlen =B3*C3. Maskinen har altså kopieret

formlen en linie ned men med de felter der står i denne linie.

Brug af AUTOSUM G

Hvad bliver det i alt?

Vi kunne klikke på D5 og skrive =D2+D3+D4 men hvis det er længere

søjler så er der en meget lettere måde at gøre det på.

Marker felter fra D2 til D5. Altså alle de felter der skal summeres samt det

nederste hvor summen skal stå.

Tryk nu på G Nu vil den angive at det i alt koster 105,72.

Opg 2: Antag at æbler koster 1,10 kr - pærer koster 1,40 og appelsiner 1,60.

a) Hvad skal man så i alt betale for 16 af hver?

b) Hvad skal man betale for 27 æbler, 14 pærer og 23 appelsiner.

c) Hvad koster det vi så på i spm b hvis appelsinerne falder 15 øre?

Opg 3: Slet feltet med autosum og indfør i stedet en linie med bananer. Lav

derefter et nyt i alt-felt nedenunder bananerne.

Antag at æbler koster 1,15 kr - pærer koster 1,40 - appelsiner 1,60 og bananer

1,70.

a) Bestem prisen i alt på 8 af hver.

b) Bestem prisen på 27 bananer og 3 appelsiner og 12 æbler

c) Bestem prisen på 21 pærer og 3 bananer


3. Lav søjlediagrammer og indsæt dem i et Word-dokument.

Lav et søjlediagram

Fordelingen af mandater i en komunalbestyrelse er efter valget:

parti A B V Ø

mandater 5 1 4 1

Skriv dette skema ind i et nyt regneark.

Afmærk nu hele skemaet og Tryk på

Tryk på Hold nede for at se et eksempel og se hvad du kan bruge. De ser

næsten ens ud.

Vælg en og tryk på udfør.

Indsæt det i et worddokument

Åben WORD og lav sidefod med navn sidetal/sider i alt. Du finder den under

vis og sidehoved/sidefod. Du skal kun skrive i sidefoden.

Skriv nu i dokumentet : “Fordelingen af mandater fremgår af følgende

diagram:”

Nu skal vi indsætte søjlerne. Gå tilbage til Excel.

Klik en enkelt gang på det hvide på dit søjlediagram. Hvis der kommer ca 6

små firkanter rundt i kanten af søjlediagrammet er det afmærket. Hvis der

ikke gør det så prøv igen. Klik kun en gang af gangen.

Når det er afmærket kopierer du det ved ctrl+c går over i WORD-dokumentet

og indsætter det med ctrl+v.

Nu skulle den gerne indsætte dit søjlediagram i dokumentet.

Ændring i søjlediagram

Sæt cursoren lidt længere nede og tryk ctrl+v igen.

Hvis du dobbeltklikker inde på søjlediagrammet åbner maskinen et lille

regneark.

Bemærk at du på fanerne kan vælge

Diagram 2 -Ark 1 -Ark 2 - Ark 3

Vi skal benytte diagramtypen søjler som den sikkert også starter med.

Vælg Ark 1 og lav mandatfordelingen

for A om til 3 mandater og klik så på

diagram 2 eller hvad dit diagram nu

hedder på fanen


Klik nu helt udenfor diagramfeltet og diagrammet skulle gerne være ændret.

4. Lav en forskrift for en graf .

Lad os tegne grafen for f(x)=x²

Opg 4:

parti A B V Ø

Vi laver først en tabel i Excel som på lommeregneren. Vi vil gerne have

udregnet støttepunkter for x løbende fra -3 til 3. Start med at skrive følgende op:

mandater

før

6 2 3 0

mandater nu 5 1 4 1

Skriv dette skema ind i et regneark og få det udskrevet som to rækker søjler

hvor mandatfordelingen før valget står i den ene række og mandater efter står

i den anden række:

Her har vi skrevet de to første x-værdier op og formlen i B2.

6

4

2

0

A B V Ø

mandater

før

mandater før

mandater efter

Hvis du afmærker A2 og A3 og så trækker nedad i fyldhåndtaget så vil

programmet selv fortsætte det system du har introduceret, og du kan trække x-

rækken ned.

Bagefter klikker du i B2 og trækker med

fyldhåndtaget formlen nedad.

Starten af din tabel skulle gerne se således

ud nu.

7

6

5

4

3

2

1

0

A B V Ø

mandater før

mandater efter

eller


Når vi skal vælge diagramtype

skal vi huske at vores

tabel nu er to

sammenhørende (x,y)-værdier.

Vælg derfor XYpunkt.

Vi skal også huske at vores

punkter ikke er observationer

der skal kunne ses på

tegningen, så vi vælger en

der ikke tegner punkterne

og hvor kurven glattes ud:

Flere grafer i samme tegning:

Hvis du laver to søjler med funktionsværdier kan du f.eks. få tegnet grafen for

y= -x+3 og her y=2x-3 i samme koordinatsystem. Du afmærker hele talblokken:

Opg 6: Tegn graferne for y = 2x-7 og y = -3x + 2 for x løbende fra 0 til 3 . For

hvilket x-værdi skærer graferne hinanden.

Hvis vi ikke har specielle

ønsker til opsætning kan vi

godt trykke Udfør og vi får

følgende graf, der sagtens kunne sættes ind i et WORD-dokument:

y=x^2

10

5

0

-4 -2 0 2 4

y=x^2

Facitliste

Opg1

33,75 48,75 38,22

Opg 2

65,60 86,10 82,65

46,80 64,50 34,50

Opg 4

Opg 5

1,8

Opg 5: Tegn grafen for y= -x+3 for x løbende for 0,1 til 2,3.

Opg 3

Opg 6


Flere EXCEL-øvelser Side 1

Flere EXCEL-øvelser Side 2

Flere EXCEL-øvelser

Vi skal i det følgende arbejde mere med forskellige formler som

I får brug for senere til at håndtere diverse fremskrivninger.

Opg 1:

Lav et regneark der i første søjle

har tallene fra 1 til 16 (lav bare 1

til 3 og brug fyldhåndtaget til at

kopiere med.

Lav derefter en søjle hvor alle tallene

er 3 gange større end i A-

søjlen. Skriv =3*a3 og afslut med

ENTER. Lighedstegnet gør at regnearket

opfatter det som en formel

og ikke en tekst. Brug fyld håndtaget

til at kopiere formelen nedad.

Lav en C-søjle hvor alle tallene er

3 større end tallene i A-søjlen.

Bestem summen af alle disse tal

f.eks. ved at lave først de vandrette summer i D-søjlen og derefter

lægge dem sammen. Du laver autosum ved at afmærke

en vandret eller lodret blok hvor sidste felt er tomt og trykke på

3 (f.eks felterne A3 til D3 som vi kort skriver A3:D3)

Opg 2:

Kjeld låner 500 kr af rockerne mod at betale det dobbelte tilbage

efter en måned. Efter en måned kan han stadigvæk ikke betale

og indvilger I at fortsætte aftalen med at fordoble gælden

hver måned han ikke har betalt.

Lav et regne ark hvor første søjle er 0 1 2 3 …. der angiver

hvor lang tid der er gået. Lad den anden søjle angiv hvad han

skylder. Benyt at hvert tal er dobbelt så stort som året før.

Hvad skylder Kjeld efter 12 måneder? Efter 2 år?

Opg 3:

Da Kjeld ikke lige har 8 mia beslutter han sig til at flygte til

sydamerika og samtidig lægge sit liv helt om.

Han beslutter sig til at spare 100$ op den første måned og derefter

10$ mere hver måned end han satte ind måneden før.

Dvs 110$ den anden måned, 120$ den 3. måned osv. Lav en

søjle der angiver måneden og en anden søjle der angiver det

han indsætter hver måned.

Lav nu en 3. søjle der for hver måned angiver hvad han i alt

har opsparet. Den første måned er saldoen lig med det han

sætter ind, men derefter skal du hver måned lægge det netop

indsatte beløb til saldoen for sidste måned. Brug fyldhåndtaget

til at kopiere ned.

Hvor meget har Kjeld opsparet efter 12 måneder?

Opg 4: En bonde-mand har 50 høns. Han sender hver måned

halvdelen til slagtning og køber 50 nye høns med hjem. Hvilket

antal dyr vil han lande på efter nogen tid?

Hans nabo følger samme rutine men starter med 300 høns.

Hvad vil han ende på efter nogen tid?

Efter nogen tid beslutter bonden sig til kun at slagte ¼-del af

besætningen hver måned, men køber så til gengæld også kun

30 høns pr måned. Hvad ender han på nu?

Opg 5: En bil til 100.000 kr mister 10% i værdi hvert år. Når vi

skal se hvordan den falder i værdi over en årrække er det nødvendigt

at se lidt nærmere på den operation det er at bestemme

de 90% der bliver tilbage:

At bestemme de 90% der bliver tilbage kan nemlig gøres simples

ved at gange 100 med ET tal. Hvilket? (Du kan jo evt regne

det ud på den gammeldags metode hvad der sker i løbet af

et år og så se hvilket tal det svarer til der skal ganges med).

Når du har bestemt dette tal kan du lave et regneark der regner

det ud år for år. Hvad er bilens værdi faldet til efter 10 år?

Opg 6: En anden bil til 200.000 kr mister 20% i værdi hvert år.

At bestemme de 80% der bliver tilbage kan nemlig gøres simplest

ved at gange 100 med ET tal. Hvilket?

Når du har bestemt dette tal kan du lave et regneark der regner

det ud år for år. Hvad er bilens værdi faldet til efter 10 år?


Flere EXCEL-øvelser Side 3

Flere EXCEL-øvelser Side 4

Eksempel:

Nogle gange er det uheldigt at alle led i en formel ”flytter nedad”

når de kopieres. Vi skal her se på hvor dette problem optræder

og hvordan det kan løses ved hjælp af $-tegn!

dannet.

Vi ønsker at lave et regneark der kan gives

os en tabel, men vi vil gerne lave den så

man kan skifte fra 5-tabellen til 3-tabellen

osv bare ved at ændre værdien i et felt.

Øverst i søjle B står et 5-tal og vi ønsker at

dette felt skal styre hvilken tabel der bliver

Når vi nu skriver formlen i feltet B3 så går det galt hvis vi skriver

=A3*B1 og kopierer denne formel ned. Problemet er

nemlig at formlen i feltet nedenunder bliver A4*B2 og det giver

0 fordi B2 er 0.

For at undgå at B1 erstattes med andre felter når vi kører ned

sætter vi et $-tegn foran 1-tallet. Skriv =A3*B$1 og kopier nu

denne formel nedad.

Nu har du 5-tabellen, men hvis du erstatter 5-tallet i B1 med 7

hvad har du så? Eller hvis du skriver 21 hvad så?

Opg 7: Lav den tabel der er skitseret i eksemplet ovenfor. Lav

13 tabellen ved blot at skrive 13 i feltet B1 og se hvad 13*6

bliver. Lav 21-tabellen og se hvad 21*5 bliver

Opg 9:

Vi vil gerne have tegnet en graf der viser gældens udvikling. Vi

skal altså tegne D-søjlen (gæld) op mod A-søjlen (tiden).

Start med at kopiere hele A-søjlen over i F-søjlen ved at skrive

=A1 i feltet F1. Brug kopieringshåndtaget til at kopiere hele

søjlen ned.

Kopier derefter D-søjlen over i G-søjlen ved at du i G1 skriver

=D1. Kopier ned.

Vælg XY-punkt og tryk næste

to gang.

Skriv gæld på y-aksen og tid i

år på x-aksen og tryk på udfør.

Afmærk den

blok der skal

tegnes graf

over.

Tryk på

Guiden Diagram

Opg 8: Brian

låner 2000 kr i

banken. Han

skal betale 8%

i rente pr år.

Dvs at gælden

vokser til 108%

efter hvert år

eller med andre ord: efter et år skal gælden ganges med 1,08.

Samtidig indbetaler har 200 kr efter hvert år som altså skal fratrækkes

den opskrevne gæld. Vi vil gerne beregne hvor mange

år der går før gælden er betalt.

Lav en A-søjle der tæller antal år. Lad B-søjlen angive

gæld+renten der tilskrives, c-søjlen de afdrag der bliver foretaget

og D-søjlen angive summen. Lav skemaet selv og kopier

passende. Hvor mange år går der før gælden er nedbragt?

Facitliste

Opg 1:

728

Opg 2:

2.048.000kr

8.388.608.000kr

Opg 3:

1860

Opg 4:

100 høns

100 høns

120 høns

Opg 5

0,9

34.868

Opg 6

0,8

21.475

Opg 7

78

105

Opg 8:

21 år

Opg 9: -

More magazines by this user
Similar magazines