Næringsdeklaration, en kort og en lang – hvordan kan du bruge dem?

varefakta.dk

Næringsdeklaration, en kort og en lang – hvordan kan du bruge dem?

Opgaver til side 16-17

Næringsdeklaration, en kort og en

langhvordan kan du bruge dem?

# 1

Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt.

Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 16-17

Saml »beviser« og »spor«

Hvis du vil vide mere om næringsdeklarationer,

så er det en god idé at samle mange forskellige,

både af de korte og de lange. Nogle viser og

fordelingen af energi mellem protein, kulhydrat

og fedt. Vær opmærksom på, at ikke alle varer har

en næringsdeklaration. Undersøg for eksempel,

hvilken type varer der sjældent har næringsdeklaration.

Hvad kan det skyldes?

Indkald »vidner«, og søg kilder

Hvis varen, du vil vide mere om, ikke har en

næringsdeklaration, så kan du være heldig at

finde oplysninger om næringsindholdet på

tilsvarende madvarer på www.foodcomp.dk.

Madopskrifter kan også nogle gange fortælle dig,

hvad næringsindholdet er.

Sammenlign varedeklarationer

En god måde at skabe overblik over oplysningerne

fra næringsdeklarationer er ved at ordne

dem for eksempel i et skema, lave diagrammer

og illustrere forskelle med figurer og billeder.

Beskriv de vigtigste forskelle og ligheder mellem

madvarer og deres næringsindhold, så andre kan

få glæde af dine resultater.

Regn ud, om det kan passe

Nogle gange kan det være en god idé at analysere

en vare lidt nærmere. Her giver matematik

dig gode analyseredskaber. Matematik kan du for

eksempel bruge, når du skal beregne, i hvilken

vare der mest eller mindst af et næringsstof. Du

skal bruge procentregning, når du skal regne

fedtenergiprocenter ud.

Præsenter dine »teorier«

for teamet af opdagere

Hvis du har samlet oplysninger om en gruppe af

varer, for eksempel hvor der er mest eller mindst

protein, så kan du have brug for at præsentere dine

resultater for klassen. Lav en planche med forskellige

varedeklarationer, der forklarer, hvad du har

fundet ud af. Lav skemaer, figurer eller diagrammer,

der viser forskelle og ligheder mellem varerne. Skriv

eventuelt en rapport om din måde at løse gåden på.

Opgaver

Du skal sammensætte et lille måltid på en sund måde: Pitabrød med

skinke i tern, salat med majs og en dressing. Ved at løse opgaverne A til

K bliver du klogere på, hvad du kan gøre, for at det bliver sundere.

A. Læs på næringsdeklarationer på pitabrød,

skinke og dressing, som sidder bagerst i dette

opgavesæt

• Stil oplysningerne op som for iceberg salat med majs

• Sammenlign indholdet af energi pr. 100 g i pitabrød, skinke og

dressing og salat. Hvor er der mest/mindst energi?

• Hvilken vare indeholder mest vand? Er der en sammenhæng mellem

indholdet af vand og indholdet af energi?

• Sammenlign indholdet af fedt i pitabrød, skinke, dressing og salat.

Er der en sammenhæng mellem fedtindholdet og energiindholdet?

• Hvad skyldes forskellene i energiindhold?

Bliv din egen maddetektiv – Dansk Varefakta Nævn


Opgaver til side 16-17

# 2

Du skal læse næringsdeklarationer på pitabrød, skinke og dressing,

mens salaten er regnet ud ved hjælp af www.foodcomp.dk.

Icebergsalat med majs – 50 g af hver

Næringsindhold Pr. 100 g Procent af energien

Energi 257 kJ/61 kcal 99 %

Protein 2 g 13 %

Kulhydrat 12 g 79 %

Fedt 0,5 g 7 %

• Tegn et lagkagediagram for sammensætningen af energi.

Sådan gør du:

En cirkel er 360 grader, 1 % svarer derfor til 360 grader = 3,6 grad

100

Energiprocent protein svarer til 13 x 3, 6 grad = 46,8

eller afrundet

47 grader

Energiprocent kulhydrat svarer til 83 x 3,6 grad = 298,8 grader

eller afrundet

299 grader

Energiprocent fedt svarer til 4 x 3,6 = 14,4 grad

eller afrundet

14 grader

Energiprocenterne er beregnet på denne måde:

100 % af energien svarer til 257 kJ

Udregning af energiprocent

I alt

360 grader

Protein giver

Kulhydrat giver

Fedt giver

2 x 17 kJ = 34 kJ

12 x 17 kJ = 204 kJ

0,5 x 38 kJ = 19 kJ

I alt

257 kJ

Energien fra protein udgør = 34 x 100 % = 13 %

257

Energien fra kulhydrat udgør = 204 x 100 % = 79 %

257

Energien fra fedt udgør = 19 x 100 % = 7 %

257

Det meste af energien kommer fra kulhydrater. Indholdet af vand i

grønsager, betyder, at indholdet af energi er lavt. Når energiprocenterne

ikke giver præcis 100 % tilsammen skyldes det afrunding af tallene.

B. Lav et energidiagram for grove pitabrød

Grove Pitabrød

Næringsindhold Pr. 100 g Procent af energien

Energi 1010 kJ/240 kcal 100 %

Protein 8 g 13 %

Kulhydrat 49 g 83 %

Fedt 1 g 4 %

• Kik på diagrammet og svar på, hvad er den vigtigste kilde til

energi i grovpitabrødet?

• Lav også et energidiagram for icebergsalat med majs

C. Beregn energifordelingen i skinke

I det følgende skal du selv beregne, hvor meget af energien der kommer

fra henholdsvis protein, kulhydrat og fedt i skinken, når du

næringsdeklarationen kan læse hvor meget der er pr. 100 g.

Skinke i tern

Næringsindhold Pr. 100 g Procent af energien

Energi 460 kJ/110 kcal 100 %

Protein

18 g

Kulhydrat 1,5 g

Fedt

3,5 g

• Hvad er den vigtigste kilde til energi i skinke

protein, kulhydrat eller fedt?

Hvis du ikke vil have skinke, men i stedet tun eller frikadeller i pitabrødet,

skal du beregne energifordelingen og tegne et lagkagediagram for

dem. Er der forskel på at vælge tun i olie og tun i vand? Hvis ja, hvad er

den? Du kan læse i avisen side 16-17 om indholdet af protein, kulhydrat

og fedt. Tun finder du i www.foodcomp.dk

Bliv din egen maddetektiv – Dansk Varefakta Nævn


Opgaver til side 16-17

# 3

D. Der skal dressing på, undersøg næringsindholdet,

og sammenlign de forskellige

lagkagediagrammer

Cremefraiche dressing

Næringsindhold Pr. 100 g Procent af energien

Energi 1610 kJ/390 kcal 100 %

Protein

1 g

Kulhydrat

6,5 g

Fedt

40 g

• Beregn igen fordelingen af energi mellem protein, kulhydrat og fedt

og lav et lagkagediagram. Hvor får du mest og mindst energi fra?

E. Sammenlign lagkagediagrammerne

Sammenlign lagkagediagrammerne for grovpitabrød, skinke og

cremefraiche dressing og den anbefalede fordeling mellem protein,

kulhydrat og fedt. Hvad passer bedst med den anbefalede energifordeling,

lagkagediagrammet for pitabrød, skinke eller dressing? Betyder

det noget, at lagkagediagrammerne for dressing, pitabrød og skinke

afviger fra anbefalingen? Hvorfor/hvorfor ikke?

F. Hvor meget skal du bruge af hver ingrediens til

grovpitabrød fyldt med skinke, icebergsalat med

majs og dressing?

Her er en opskrift på pitabrød med fyld:

1 pitabrød (65 g)

45 g skinke i tern

90 g icebergsalat med majs (45 g + 45 g)

30 g cremefraiche dressing

• Beregn energifordelingen for denne opskrift på pitabrød med fyld

og lav et lagkagediagram og sammenlign med den anbefalede

fordeling af energien. Hvordan passer den? Hvor afviger den fra

anbefalingen?

Skema nederst på siden.

Pitabrød med skinke Grovpitabrød Skinke i tern Majs + salat Cremefraiche I alt

og dressing

dressing

Portion i g 65 45 45 + 45 30 245

Energi kJ/100 g 1010 460 257 1610

Energi kJ/portion 657 207 231 483 1578

Protein g/100 g 8 18 2 1

Protein g/portion 5,2 8,1 1,8 0,3 15,4

Kulhydrat g/100 g 49 1,5 12 6,5

Kulhydrat g/portion 31,9 0,7 11 2 45,6

Fedt g/100 g 1 3,5 0,5 40

Fedt g/portion 0,7 1,5 0,5 12 14,7

Bliv din egen maddetektiv – Dansk Varefakta Nævn


Opgaver til side 16-17

# 4

G. Hvad kan du gøre for at forbedre

energi fordelingen i måltidet?

• Lav en ny beregning af energifordelingen for hele måltidet med

en dressing med lavt fedtindhold eller med den halve mængde

dressing (15 g).

Her er en fromage frais dressing med 5 % fedt:

Næringsindhold Pr. 100 g Procent af energien

Energi

Protein

Kulhydrat

Fedt

420 kJ/100 kcal

2 g

12 g

5 g

• Hvordan er måltidet nu, sammenlignet med den anbefalede

energifordeling?

• Hvad tror du der vil ske med fordelingen mellem energi fra protein,

kulhydrat og fedt, når man regner flere måltider sammen?

H. Hvordan vil du rådgive andre, når de skal

vælge dressing i deres pitabrød?

• Kan du foreslå en regel, så man ikke behøver at lave et stort

regnestykke hver gang.

I. Protein er kroppens byggesten

13-årige har et dagligt proteinbehov på ca. 90 g. Find tre næringsdeklarationer

(for eksempel flæskesvær, frosne ærter og proteinbar), og regn

ud, hvor mange gram af de forskellige madvarer du skal spise for at få

dækket dit daglige behov for protein. Regn også ud, hvor meget energi

du får med den mængde af varen. Hvad er den bedste kilde til protein? I

hvilken madvare finder du mest/mindst protein?

J. Får jeg kostfibre nok?

Kostfibrene medvirker til at holde fordøjelsen i gang, men de har og

andre gavnlige effekter. Mad, der er rig på kostfibre, sænker blodets

indhold af kolesterol og sukker. Det anbefales, at man indtager ca. 30 g

kostfibre om dagen.

Eksempler på indhold af kostfibre pr. 100 g

Rugbrød 9 g

Franskbrød 2 g

Et dagligt indtag på ca. 30 g kan fås ved at spise for eksempel

Rugbrød 330 g

Franskbrød 1500 g

Undersøg hvor mange kostfibre der er i forskellige madvarer (ost,

havregryn, æbler, mariekiks, rosiner, vingummi, leverpostej). Hvilke

produkter indeholder mest/mindst kostfibre pr. 100 g? Er der nogen

madvarer helt uden kostfibre? Hvilke er det? Hvor mange gram skal du

spise af hver madvare for at få 30 g kostfibre?

Hvis du finder varer uden en lang næringsdeklaration, der kan

fortælle, hvor mange kostfibre der er i varen, kan du slå dem op på

www.foodcomp.dk.

• Hvor får du dine kostfibre fra, og får du nok? Lav en liste over de

madvarer, du spiste i går til frokost, og find fiberindholdet. Hvor

mange af de madvarer, du spiste, indeholdt kostfibre? Frokosten

skal helst svare til en tredjedel af det, du spiser på en dag. Fik du

ogen tredjedel (10 g) af dagens kostfibre fra frokosten?

K. Natrium og salt

Får du for meget salt? Natrium er et grundstof, der findes naturligt i

kød og planter. Natrium indgår for eksempel i salt, der er sammensat af

natrium og klorid (NaCl). Kroppen har brug for natrium, men får du for

meget, kan det blandt andet føre til forhøjet blodtryk. Det anbefales,

at det daglige indtag af salt ikke overstiger 6-7 g, svarende til 2,6 g

natrium. Derfor er det en god idé at holde øje med deklarationernes

angivelser af mængden af natrium.

Eksempel på natriumindhold pr. 100 g

Rugbrød 0,60 g

Saltindholdet i en vare kan beregnes ud fra natriumindholdet ved at

gange med 2,5.

Beregning af saltindhold pr. 100 g

Rugbrød: 0,60 x 2,5 = 1,5 g

Salt hører ikke med i næringsdeklarationerne, men i Varefakta er salt

altid deklareret, hvis det udgør over 1 g pr. 100 g.

• Find natriumindholdet i kartoffelchips og i cornflakes, og beregn

saltindholdet. Hvor er der mest/mindst? Er du overrasket?

Hvorfor/hvorfor ikke?

Bliv din egen maddetektiv – Dansk Varefakta Nævn


Opgaver til side 16-17

# 5

Diskussionsoplæg – drøft i klassen eller i grupper

1. Hvilken oplysning i næringsdeklarationen synes du er den

vigtigste?

2. Hvordan mener du, man skal bruge eventuelle oplysninger om fordelingen

af energi fra protein, fedt og kulhydrat? Duer oplysningen

i alle tilfælde til at vurdere en enkelt madvare? Hvorfor/hvorfor

ikke?

3. Har du forslag til, hvordan man kunne informere om madens

ernæringsmæssige egenskaber på en enklere måde?

Bliv din egen maddetektiv – Dansk Varefakta Nævn


Opgaver til side 16-17

# 6

Bliv din egen maddetektiv – Dansk Varefakta Nævn


Opgaver til side 16-17

# 7

Bliv din egen maddetektiv – Dansk Varefakta Nævn


Opgaver til side 16-17

# 8

Bliv din egen maddetektiv – Dansk Varefakta Nævn

More magazines by this user
Similar magazines