GJERPEN - NorwayAncestry.com

118
GJERPEN
Mai 1850.
Statholderen har været her en tid. Igaar reiste han hjem, og
hele Fossum drager et dybt suk; men om det er av lutter sorg? En
merkelig kraftig gammel herre, baade aandelig og legemlig, og med
en jernvilje.
Julen 1852.
Vi var en mængde mennesker paa Fossum første juledag. Tredje
juledag var det atter en mængde mennesker, flest fra Skien. Jeg
havde provst Rothe tilbords. Han er efter min mening mere interes
sant, naar han ikke staar paa prædikestolen, og kan være endogsaa
bidende morsom, saa jeg lo meget av nogle av hans historier. Han
var tidligere prest oppe blandt de norske finner og kjendte saa godt
saa vel de av dem, som var blevne myrdede, som den stakkels prest,
der indgiver disse hedninger saadan kristendom. Ja, presten ham
mers i Skien faar vel snart lignende indflydelse. Halvdelen av Skiens
beboere er rent gale (!) og foragte alle andre, som ikke dele deres
anskuelser. Lammers tror at kunne læse paa folks ansigter, om de
er rettroende eller ei, og er rasende (!), fordi han ikke maa vise dem
bort efter behag; men saa tordner han til gjengjæld løs for dem
og trøster dem med løfter om det hedeste helvede o. s. v. Enhver,
som danser eller spiller whist, er rent fortabt, prædiker han, og den
overbevisning deler nu halve Skien i.
1 Den «ode fru Bodenhoff hadde et bedre førstehaands kjendskap til fanteføleerne
end* til den religiøse bevægelse i Skien. Se om Rode, Gjerpen I, s. 88 flg.,
og om Lammers en skildring av Lammersbevægelsen i min bok .Fra mine unge
aar» s 142 fl Der sigtes ellers til de vilde religiøse utskeielser blandt finnerne
(lapperne) i Kautokeino, der den Bde november 1851 endte med at de dnepte
ensmanden Bucht og handelsmanden Ruth samt mishandlet den kun nogle
maaneder før ankomne sogneprest Hvoslef, senere biskop i Bergen. Bevegelsen,
men ikke dens utskeielser, stod i forbindelse med den nidkjære prest Læstadms s
virksomhet i det tilstøtende svenske nabosogn Karasuando.