Læs mere om radonsikring her - Skalflex

skalflex.dk

Læs mere om radonsikring her - Skalflex

03/2012

RADONSIKRING

i eksisterende og nyt byggeri


RADONSIKRING I EKSISTERENDE OG NYT BYGGERI

Radonsikring

Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende.

Radon dannes, når det radioaktive

grundstof radium nedbrydes. Radon findes overalt i

jorden i stærkt varierende mængder.

Radon trænger ind, fordi lufttrykket ofte er lavere inden

for i boligen end udenfor.

Indånder vi radonholdig luft, kan de radioktive atomer

sætte sig i luftvejene. Cellerne i lungerne kan skades

under atomernes nedbrydning. Derfor skal der tilstræbes

et lavt indhold af radion i boligens luft. Effekten af

påvirkning fra radon og andre redioaktive stoffer, som

dannes af radon, varierer fra person til person.

Radon kan ikke lugtes, ikke ses og ikke smages.

Hvor findes radon?

Radonindholdet i jorden varierer fra sted til sted afhængig

af de geografiske forhold. Hvis din nabo har fået

målt høje forekomster af radon, er det ikke givet, det er

tilfældet i dit hus – og omvendt. Såfremt et hus er placeret

over en sprække i et område med meget tæt ler,

og et andet hus ligger i et område uden sprækker, kan

der være forskel i radonindholdet i boligens luft.

Radonholdig luft fra jorden fortyndes hurtigt i atmosfæren.

Radon kan desuden komme fra drikkevand fra

egen boring, fordi radon kan opløses i vand.

Mennesker udsættes for bestråling fra forskellige kilder.

De væsentligste er radon, øvrig baggrundsbestråling

og medicinsk anvendelse. Radon, der kommer fra jorden

under huse, er den væstentligste for enfamiliehuse.

Den største radonindtrængning i boliger sker gennem

revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og

betondæk, kældergulve og ydervægge samt gennem

utætheder ved rørgennemføringer m.v, fordi der ofte er

et svagt undertryk i boligen som følge af ventilation.

Hvis ventilationen af boligen samtidig er utilstrækkelig,

kan radonindholdet blive højt.

Se kort over radonforekomster i Danmark på kort her:

http://www.ebst.dk/byggerifokus/81216 eller på wwwradonguiden.dk

Radonindhold i boliger varierer

I et enfamiliehus med soverum på 1. sal, køkken og

stuer i stueetagen samt fyrrum, vaskerum og opbevaringsrum

i kælderen vil indholdet af radon i alle

opholdsrum normalt være lavt. Det forudsætter dog,

at boligen er godt ventileret, at der er tæt dør mellem

kælder og bolig, og at der ikke er utætheder eller andre

åbninger i gulvet mellem kælder og bolig.

Kravet i lovgivningen om, at gulv i opholdsrum ikke må

ligge under jordoverfladen, er oprindelig primært dikteret

af fugtforhold, men kravet er ikke mindre relevant

med dagens viden om radon.

I etageboliger er der normalt ikke problemer med

radon bortset fra, at der for stuelejligheder med gulv

direkte mod jord gælder de samme forhold som enfamiliehuse.

Der er i boliger en betragtelig variation i radonindholdet

både over døgnet og i gennem årstiderne. Variationerne

kan skyldes vejret, f.eks. temperatur-, fugt- og

vindforhold, og hvorledes ventilationen i boligen

fungerer.

Med god ventilation i boligen vil indholdet af radon

som hovedregel være lavt. Samtidig er god ventilation

en afgørende faktor for forbedring af boligens generelle

indeklima – både hvad angår fugt, skimmelsvampevækst,

afgasning fra byggematerialer m.m. Derved

reduceres også risikoen for allergiproblemer.

Sørg derfor for, at boligen er godt ventileret!

Hvad kan der gøres?

De tre hovedprincipper for at nedbringe radonindholdet

i boligen er:

• God udluftning og god ventilation, der sikrer hurtig

fortynding og fjernelse af radonholdig luft.

• Sikring af tæthed mod jorden

• Sikring af undertryk i grus- og isoleringslaget under

gulvene i forhold til boligen, såkaldt radonsug.

For huse med kælder eller krybekælder: God ventilation

under boligens gulv.

Metoderne kan benyttes enkeltvis eller i kombination.

2


RADONSIKRING I EKSISTERENDE OG NYT BYGGERI

Skærpede krav

For at sikre mod radon i byggeri fra før 1998 er der en

række gode råd.

Verdenssundhedsorganisationen WHO og de nordiske

strålemyndigheder har i september 2009 offentliggjort

nye anbefalinger om radonindholdet i bygninger.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har på den baggrund valgt

at skærpe bygningsreglementets anbefalinger til radonindholdet

i bygninger.

Eksisterende byggeri

For eksisterende bygninger anbefales det nu, at der

iværksættes tiltag for at sænke radonindholdet i indeklimaet,

når dette overskrider 100 Bq/m 3 . I bygninger,

der har et radonindhold mellem 100 og 200 Bq/m 3

anbefales det, at der iværksættes enkle og billige tiltag

for at sænke radonindholdet, fx tætne utætheder i fundamentet

og/eller øge ventilationen. I bygninger med

et radonindhold på mere end 200 Bq/m 3 , anbefales det

at iværksætte mere effektive forbedringer, som f.eks. at

etablere radonsug.

Radonsug er dog en bekostelig affære, som kun bør

overvejes, hvis radonkoncentrationen er høj.

Nyt byggeri

Siden 1998 har det været et lovkrav, at al nybyggeri skal

være sikret mod radon.

Det kan ske ved at etablere en såkaldt radonspærre, der

er lufttæt mod undergrunden, kombineret med god

ventilation.

For nybyggeri anbefales, at radonindholdet ikke overstiger

100 Bq/m 3 .

Måling

Hvis du vil være sikker på, at radonindholdet i din bolig

er under sundhedsmyndighedernes grænseværdier, kan

du få målt radonindholdet i din bolig.

Hvis du bor i et hus bygget før 1998 i et af de områder

i Danmark, hvor der er meget radon i undergrunden,

kan det være en god ide at få dit radonniveau målt. Det

gælder særligt, hvis du ikke har en kælder.

En radonmåling foregår typisk over 2-3 måneder for

at finde en pålidelig gennemsnitsværdi for radon i

boligen.

Radonsikring af nybyggeri

Terrændæk

Krybekælder

Kælder

3


RADONSIKRING I EKSISTERENDE OG NYT BYGGERI

Tætning

En meget almindelig gulvkonstruktion i Danmark er et

terrændæk, der består af beton støbt på et lag af groft

grus, klinker eller tilsvarende. Dette hindrer opstigning

af fugt fra jorden og virker isolerende. Dette lag

forhindrer ikke, at radon kan komme op til undersiden

af betonen.

Grus- og isoleringslaget betyder, at der kan ske en

fordeling af radonholdig luft fra jorden til hele betongulvets

underside.

Indtrængning af radon fra jorden under huset kan

undgås ved tætning af revner og sprækker, først og

fremmest de gennemgående revner og sprækker, f.eks.

hvor betongulv støder op til fundamenter, ved afløbsinstallationer,

indføring af vandledninger og andre

rørgennemføringer.

vælges med omhu, idet der bl.a. skal stilles krav til dens

elasticitet.

Er der kælder eller krybekælder under boligen, kan der

skabes tæthed mellem kælder og bolig ved i kælderen

at udføre en lufttæt loftsbeklædning, der skal slutte tæt

til kældervæggene.

Det skal tilstræbes, at den samlede konstruktions tæthed

er bedst mulig.

Tæthed mod jord kræver ikke nødvendigvis nye typer

konstruktioner. Almindeligt anvendte konstruktioner i

nybyggeriet kan bringes til at give den ønskede tæthed.

De mængder radon, der slipper igennem ved diffusion,

er meget små sammenlignet med hvad, der kan slippe

med luften igennem selv mindre spalter. Det er derfor

afgørende, at den håndværksmæssige udførelse på

byggepladsen sker med stor omhu, da der selv gennem

små utætheder i særlige tilfælde kan trænge forholdsvis

store mængder luft igennem.

Radonsikring med Skalflex

Skalflex har produkter, der er godkendte til radonsikring,

både i forbindelse med renovering og nybyggeri.

Ønsker du at radonsikre din bolig, anbefaler vi, at du tager

kontakt til en professionel, enten i form af ingeniør

eller byggesagkyndig. Det er vigtigt, at radonsikringen

udføres efter gældende lovgivning og med stor omhu.

Det er dog vanskeligt at finde og forsegle alle de revner,

der findes i betongulve, og tætning af et eksisterende

hus bør ikke stå alene som radonsikring, men altid

mindst suppleres med forbedret ventilation.

Terrændækket kan være dækket af tæpper eller andre

gulvbelægninger. I disse tilfælde er det normalt alene

muligt at tætne revnerne i betonen ved overgangen

mellem gulv og væg.

Såfremt der er lagt et trægulv på betongulvet, er det

ikke tilstrækkeligt at tætne trægulvet. Det skal fjernes,

før tætningen af betongulvet kan udføres. I rum, hvor

der ikke er trægulve, f.eks. baderum, er det lettere og

mindre bekosteligt at udføre en tætning.

Selve tætningsarbejdet er i øvrigt vanskeligt at udføre

effektivt. I langt de fleste tilfælde er det nødvendigt

at fræse revnerne større for at få mulighed for at

udføre tætningen tilfredsstillende, dvs. at der kræves

en håndværksmæssig indsats. Fugemassen skal også

4


RADONSIKRING I EKSISTERENDE OG NYT BYGGERI

Litteratur:

Der henvises til gældende standarder for radonsikring.

For yderligere information vedr. radon og sikring mod

radon henvises til Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece

»Radon og enfamilieshuse«.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har som supplement til

bygningsreglementet udgivet: »Vejledning om radon

og nybyggeri«, hvor metoder til et radonsikret nybyggeri

beskrives. Der gives bl.a. anvisninger på, hvordan

bygningskonstruktioner mod undergrunden gøres

lufttæt.

Yderligere oplysninger om radon i boliger og hvorledes

radonindholdet kan måles, kan fås hos Sundhedsstyrelsen,

Statens Institut for Strålehygiejne, www.sis.dk

Kilder:

Erhvervs- og Byggestyrelsens pjece »Radon og enfamilieshuse«.

Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk

www.boligejer.dk/radon

Boligministeriets pjece: »Radon og nybyggeri«

5


RADONSIKRING I EKSISTERENDE OG NYT BYGGERI

Anvendte produkter

Skalflex Bitumen Primer

Grunder, der sikrer maksimal

vedhæftning af Tætningsmembran

og manchetter.

Skalflex Støbebeton

Stærk beton, som er velegnet

som slidlag på gulve.

5 liter

TUN-nr: 1547786

25 kg sæk

TUN-nr: 1265700

Skalflex Tætningsmembran

Vandtættende, bitumen-baseret

gummimembran, der modstår

positivt vandtryk.

Godkendt til radonsikring.

Skalflex Flydespartel

Hurtigthærdende, selvnivellerende

flydespartel til opretning

af indvendige gulve.

Rulle á 1 × 15 meter

TUN-nr: 1547789

20 kg sæk

TUN-nr: 1458274

Skalflex Rørmanchet

Manchet, der tætner omkring

rørgennemføringer.

Godkendt til radonsikring.

9 × 9 cm

TUN-nr: 1547863

Skalflex Gulvmanchet

Manchet, der tætner omkring

gulvafløb.

Godkendt til radonsikring.

30 × 30 cm

TUN-nr: 1547862

Skalflex Sokkeltæt

2-komponent bitumen-baseret

puds. Godkendt til

radonsikring.

TUN-nr: 1547783

6

More magazines by this user
Similar magazines